Samling

Fortryk

17. mødedag, mandag den 31. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Med hensyn til dagsordenen skal vi nævne fra Formandsskabets side, at Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg har udbedt sig yderligere tid til behandling af punkt 33, som er forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering, og det foreslås at udsætte 2. behandlingen fra onsdag den 2. april til fredag den 4. april 2003.

Og så er der Familie- og Sundhedsudvalget, der har anmodet om udsættelse af punkt 26, Forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge, at 2. behandlingen foreslås udsat fra onsdag den 2. april til fredag den 4. april 2003.

Kan man gå ind for det ? Det er hermed gjort.

Og så har Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, der har lovligt forfald i dag.

Og vi går nu videre til punkt 25. Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt.

Jeg vil gerne anmode udvalgets formand om at fremsætte betænkningen, værsgo udvalgsformand.

17. mødedag, mandag den 31. marts 2003, kl. 13:05.

Punkt 25

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri‑ og Fangst og Landbrug)

( 2. behandling)

Jensine Berthelsen, formand for Landstingets Fiskeri, Fangst- og Landbrugsudvalg, Atassut.

Udvalget har følgende medlemmer:

Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut, formand

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, næstformand

Landstingsformand Ole Thorleifsen, Siumut

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne

Og vi fremkommer så hermed med en betænkning som et enigt udvalg har fremkommet med i enighed.

Indledningsvis vil Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg hilse forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt velkommen. Udvalget noterer sig, at lovforslagets ændringer og præciseringer blandt andet er fremkommet på baggrund af en henvendelse fra Landstingets Ombudsmand.

Hvorigennem Ombudsmanden henviser til, at der i eden nugældende Landstingslov om fangst og jagt manglede en mulighed for at bemyndige den lokale fisker- og fangerorganisation til at udpeget en leder i forbindelse med fællesfangst efter vågehvaler.

Derudover rummer lovforslaget også en justering, i Fangstrådet medlemssammensætning, således at Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, samt Direktoratet for Miljø og Natur i fremtiden vil fungere som tilforordnede for rådet. Udvalget bifalder dette, da det  i sagens natur er mindre hensigtsmæssigt, at ressortdirektoraterne deltager som medlemmer i organer, der har til at opgave at rådgive selv samme direktorater.

Affattelsen af § 16 stk. 4, bringer høringsprocessen i Fangstrådet i overensstemmelse med det regelsæt der gælder for Fiskerirådet. Udvalget er enig i denne ændring, og finder det positivt, at der sker en tilpasning af høringsprocessen i Fangstrådet.

Afslutningsvis skal udvalget henlede Landsstyrets opmærksomhed på Fangstrådet kommissorium fra 1997, som anfører at rådet kan behandle sager for at afgive udtalelse til Landsstyret. Ifølge det nuværende kommissorium har Fangstrådet ikke pligt til at udtale sig på alle henvendelser. Udvalget skal derfor anbefale, at Landsstyret i forbindelse med lovændringen også ændrer Fangstrådets kommissorium, således at Fangstrådet har pligt til at udtale sig på alle henvendelser fra Landsstyret. Dette med henblik på at undgå at der opstår usikkerheder i forbindelse med en høring af rådet.

Med disse bemærkninger indstiller et enigt udvalg lovforslaget til vedtagelse i det nuværende form.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, der får ordet.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

På Landsstyrets vegne vil jeg gerne hermed takke for betænkningen fra Landstingets udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Landsstyret takker for et enigt udvalg, der tilslutter sig forslaget i dets nuværende form. Landsstyret har noteret sig, at udvalget i betænkningen anbefaler, at Landsstyret i forbindelse med lovændringen også ændrer Fangstrådets kommissorium, således at Fangstrådet har pligt til at udtale sag på alle henvendelser fra Landsstyret. Dette med henblik at undgå at der opstår usikkerheder i forbindelse med høring af rådet.

Med hensyn til det sidste, skal jeg på vegne af Landsstyret oplyse, at kommissoriet for Fangstrådet vil blive justeret i henhold til udvalgets anbefaling.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade sagen til Landstingets videre behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Tak. Vi skal fra Siumut henvise til vores bemærkninger under 1. behandlingen af Landsstyrets forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt.

Det fremgår nu, at Landsstyret tager udgangspunkt i det nævnte ændringsforslag, ligesom udvalget for fiskeri, Fangst og Landbrug også har ønsket dette. Vi er i Siumut glade for, at de har behandlet Landsstyrets indstillinger, således at tvivlsspørgsmål i loven for fremtiden kan undgås.

Med disse bemærkninger fra Siumut skal vi indstille til 3. behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit

Fra Inuit Ataqatigiits side henviser vi til vores bemærkninger under 1. behandlingen, og indstiller at punktet bliver sendt til 3. behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, formand for Landstingets Fiskeri, Fangst- og Landbrugsudvalg, Atassut.

Vi er glade for, at vore ændringsforslag vil resultere i, at der bliver færre usikkerheder, og med henvisning til vores bemærkninger under 1. behandlingen indstiller vi sagen til 3. behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side er vi glade for at se, at Landsstyret har noteret sig og efterfulgt udvalgets anbefalinger.

Da det er et enigt udvalg der står bag anbefalingerne, har vi fra Demokraterne ikke yderligere kommentarer.

Med disse bemærkninger anbefaler Demokraterne, at forslaget godkendes i sin nuværende form.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Med henvisning til Kandidatforbundets bemærkninger under 1. behandlingen, så har jeg med glæde bemærket at man i forbindelse med 2. behandlingen, så har udvalget for Fiskeri og Fangst i enighed indstillet nogle justeringer med henblik på at smidiggøre loven, og at Landsstyret også går ind for det, hvorfor vi også går ind for, at den bliver vedtaget i forbindelse med 3. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går nu videre til afstemningen, og de der går ind for udvalgets indstilling, et enigt udvalgs indstilling, og de der går ind for det bedes rejse sig. 22. Er der nogen der er i mod, det er ikke tilfældet. Er der nogen der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet. Og dermed er den vedtaget her i forbindelse med 2. behandlingen.

Og den næste vi skal behandle er punkt 37. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v.

17. mødedag, mandag den 31. marts 2003, kl. 13:14.

Punkt 37

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

og 2. behandling)

Punkt 38

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af § 2 i lov nr. 277 af 8. maj 2002 om sikkerhed til søs.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

(1. og 2. behandling)

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Det er 1. og 2. behandling, vi skal igennem, og jeg skal spørge om Landsstyret har nogle bemærkninger til dette. Der er ingen bemærkninger. Har partierne nogle bemærkninger til det. Det er heller ikke tilfældet.

Og Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Lovændring vedrørende dykkerarbejde og dykkermateriel, der har Inuit Ataqatigiit god forståelse for, at loven trænger til at blive tilpasset dagens Grønland. Loven har været gældende siden 1979, og den gælder stadigvæk, og tilsvarende lov er blevet ændret i Danmark i 1995, og vi ved, at når at der i løbet af mere end 20 år, så er udviklingen på materiel siden gået meget stærkt, og så er det også vigtigt og nødvendigt, at man til passer denne lovgivning.

Og med hensyn til fremtiden, og med hensyn til at vi skal følge med i udviklingen, så skal vi opfordre til, at man er overvågen overfor, at Grønland følger med i den gældende lovgivning. Og en af de ting vi skal følge med i er brandvæsenet også bliver nødt til at arbejde i forbindelse med redningsmateriale, således at man også sikrer sig hvad angår forsikringer for disse. Og vi regner med, at Landsstyrets selvfølgelig også vil være vågen overfor dette. Og med disse bemærkninger går vi ind for, at anordning for Grønland af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v., hvor Inuit Ataqatigiit også støtter lovforslaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og der har også været enighed omkring dette lovforslag, og jeg skal også præcisere, at denne lovgivning er mere end 20 år gammel, og det er udvalget også enig i, således at den også har været behandlet i udvalget, og også støtter, at man også i forbindelse med dette forslag om anordning til ikrafttræden for Grønland af lov nr. 277 af 2002, bliver ajourført.

Og jeg skal anmode dem der er enige i denne indstilling om at rejse sig. 22. Er der nogen der er imod. Nej. Er der nogen der har undladt at stemme. Nej. Og dermed er den vedtaget, hvor alle går  ind for udvalgets indstilling.

Og det er så 37 og 38, der er blevet behandlet samlet.

Og det næste bliver så punkt 39. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af ændring af søloven, og det er ligeledes 1. og 2. behandling af punktet.

17. mødedag, mandag den 31. marts 2003, kl. 13:18.

Punkt 39

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af ændring af søloven.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

(1. og 2. behandling)

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og jeg skal spørge, om der er nogen der har nogle bemærkninger ?

Ja men hensyn til punkt 39, den er også blevet medtaget, idet den er blevet vedtaget, og dermed er den også færdigbehandlet.

Og det næste punkt er så punkt 95., og jeg er også glad for, at man i enighed kan gå hurtigt, og det er Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der etableres et Grønlandsk Nationalteater.

Og forslagsstilleren er Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiit.

17. mødedag, mandag den 31. marts 2003, kl. 13:20.

Punkt 95

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der etableres et Grønlandsk Nationalteater.

(Henriette Rasmussen)

(1. behandling) (2. behandling EM 2003)

Henriette Rasmussen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit mener, at det nu er på tide at etablere et professionelt nationalteater, der foruden at virke indenfor landet, kan rejse rundt i verden og øge forståelsen for og kendskabet til Grønland og inuit kulturen,. Det er oplagt, at dette nationalteater tager udgangspunkt i teatergruppen Sulamiut, der har givet os alle så mange gode og store oplevelser med deres fremragende stykker.

Nationalteatret turneer udenfor Grønland kan koordineres med aktiviteter af det grønlandske erhvervsliv, som kan bruge anledningen til eksportfremstød. Vi foreslår, at Kulturrådet tages med på råd om udformning og finansiering samt etablering af Nationalteateret.

Vi har en skare af teaterfolk, deriblandt uddannede, professionelle skuespillere, hvis ressourcer ikke bliver udnyttet og som savner miljø og ordentlige arbejdsforhold. Den industri, der er vokset mest i verden i dag, er oplevelsesindustrien. Oplevelsesindustrien  er f.eks. turisme og kultur og Grønland har en enestående mulighed for at gøre sig internationalt gældende på begge felter. Turisterne kommer i første omfang til vores land for at nyde den enestående kultur og får så kulturen med som en ekstra oplevelse. I Inuit Ataqatigiit mener vi, at det nu er på tide at sætte særlig fokus på teatret og kulturen og bruge vores kulturelle arv som et aktiv.

Med dette forslag fremsætter jeg en landstingsbeslutning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse til dette forslag.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Som det fremgår af koalitionsaftalen, støtter Landsstyret udbygningen bl.a. indenfor teatervirksomhed, fordi det i processen mod selvstændighed er vigtigt også at synliggøre og udvikle grønlandsk kunst og kultur. Landsstyret vil i den forbindelse også arbejde videre med overvejelserne omkring et Nationalteater, og ser det af Landstinget nedsatte Kulturråd som en naturlig medspiller i dette arbejde.

Under efterårssamlingen i 1996 forelagde Landsstyret ”Redegørelse vedr. Teatrets Fremtid”. Redegørelsen var udarbejdet af en af Landsstyret nedsatte arbejdsgruppe, der var sammensat af repræsentanter inden for kulturen. Redegørelsen blev velvilligt modtaget af Landstinget. Redegørelsen beskriver de optimale ønsker indenfor området. Ønsker der dog endnu ikke har kunnet realiseres.

Efterfølgende har der været arbejdet videre med de nødvendige formelle ændringer indenfor området. Lovgrundlaget er blevet fornyet med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed. Det fremhæves her allerede i overskriften, at også kulturen omfattes af denne forordning, i hvilke begrebet professionel virksomhed nu indgår som noget nyt under Kultur- og folkeoplysningsvirksomhed. Det fremgår således her, at Landsstyrets støtte fortrinsvis ydes til landsdækkende virksomhed og professionel virksomhed.

I forlængelse af dette anbefalede Kulturrådet en omlægning af støttemidlerne indenfor det kulturelle område. En ny fordeling af milerne ses da også medtaget i forslag til Finanslov for 2003, og de nye betingelser for ansøgning om kulturelle støttemidler annonceres netop nu i aviserne. Hjemmestyrets tilskudsmidler til kulturen vil således fremover specielt tilgodese professionel kunstnerisk virksomhed.

I den nævnte ”Redegørelse vedr. Teatrets Fremtid” forestillede man sig et Nationalteater helt eller delvist placeret i det dengang endnu ikke færdiggjorte Grønlands Kulturhus. Forestillingerne om hvad Kulturhuset konkret kunne indeholde viste sig dog for optimistiske, hvorfor planlægningen af et Nationalteater i dag kræver nye overvejelser, bl.a. vedr. de fysiske rammer. Det er vigtigt i denne forbindelse at opfatte ”Nationalteatret” som en aktivitet, og ikke en konkret bygning. Det vil være urealistisk at tænke i nybyggeri i denne forbindelse, hvorunder aktiviteterne nødvendigvis må indpasses i allerede i eksisterende rammer.

I ”Redegørelse vedr. Teatrets Fremtid” var det egentlig ønsket både at anbefale et National- og et Mobilteater, idet de to teatre ville give sund konkurrence på såvel kvalitet som udvikling og betyde mere aktivitet. Grundet landets størrelse og kapacitet skønnes det dog kun realistisk med et teater. Man fandt det derfor vigtigt, at fornyelse indenfor teatret sikres ved, at teatrets kunstneriske leder og evt. fastansatte skuespillere kontraktansættes for 5 år af gangen. Netop vægtningen af kvalitet, udvikling og fornyelse har på samme måde være genspejlet i Kulturrådets debat i denne forbindelse, hvilket også kan ses af den nye støttepolitik.

Nationalteatrets opgaver vil være skuespilvirksomhed i Grønland, videreudviklingen af dette kulturelle udtryk og undervisning. Derudover vil det, som nævnt i det fremsatte beslutningsforslag være naturligt at lade Nationalteatret repræsentere Grønland i udlandet, til gavn for turisme og erhverv. Kultur er en kapacitet vi kan opdyrke, styrkes ved, nyde godt af, og tjene penge på.

I overvejelserne vedr. nationalteateraktiviteter ønsker Landsstyret også uddannelsesaspektet inddraget. Skal vi søge en egentlig skuespilleruddannelse etableret som en del af teatrets virksomhed, eller er det andre bredere uddannelser indenfor området vi har brug for ?

Hvad angår økonomien er det vigtigt at udarbejdelsen af konkrete forslag til Nationalteater nu tager afsæt i landets reelle økonomiske situation både med hensyn til etablerings- og fast driftsudgifter, og koordineres i forhold til de økonomiske behov indenfor anden teatervirksomhed, og indenfor det kulturelle område i det hele taget.

Landsstyret vil igangsætte udarbejdelsen af forskellige realiserbare modeller, der forelægges Kulturrådet til udtalelse. Modellerne udarbejdes med afsæt i hidtidige erfaringer og med nødvendigt inddragelse af aktørerne på det kulturelle område. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så partiernes ordfører, Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Efter at vi i Siumut grundigt har gennemgået Landstingsmedlem Henriette Rasmussens forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at arbejde for, at der etableres et Grønlands Nationalteater, har vi følgende bemærkninger.

I Siumut lægger vi meget vægt på at der i Grønland fortsat skal ske udvikling indenfor kulturen; indenfor teateret, musik, sang, forfatterskab og kunst. En af Landsstyrekoalitionens mål er, at der skal ske en udbygning, at etablere en uddannelsesinstitution for at udvikle kulturen. Målsætningen er også, at der selvfølgelig er lovgivningsmæssigt gode grundlag. Når dette er opnået, er vi i Siumut slet ikke i tvivl om, at den grønlandske kultur vil blive mere kendt ude i verdenen. Derfor må det siges at Landsstyrekoalitionens mål med udbygning af kulturen lyder fortrøstningsfuld.

Såfremt der etableres en professionel teatervirksomhed i Grønland og efterfølgende en uddannelsesinstitution, er det Siumuts opfattelse, at det vil få omfattende virkning for det grønlandske samfund.

Det er Siumuts opfattelse, at forslaget stemmer overens med Landsstyrekoalitionens mål, da man ikke kan komme uden om det i udbygningen af det grønlandske kultur og økonomi

Vi er i Siumut tilfredse med de seneste års igangsatte kulturelle udbygningstiltag, og lægger vægt på at realiseringen af disse sker gennem politiske tiltag.

Efter at vi i Siumut grundigt har drøftet forslagsstillerens argumenter og Landsstyrets svarnotat, skal vi fra Siumut nævne, at vi er tilfredse med de igangsatte forslag og Landsstyrets svarnotat.

At vi forbindelse med udarbejdelsen af realiserbare modeller, glæder vi fra Siumut til Landsstyrekoalitionens forelæggelse til Kulturrådet, og regner med at økonomien undersøges tilbundsgående, og at der udarbejdes en lovhjemmel.

Med disse bemærkninger til landstingsbeslutningsforslaget, og da vi i princippet er enige i forslaget,  så vil vi på nuværende tidspunkt give afslag på forslaget, med henvisning til ovennævnte, og ønsker at de berørte udvalg får mulighed for at opfølge forslaget nøje

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det grønlandske folks kultur som udspringer i inuit kulturen, og som de sidste snart 300 år er blevet påvirket af den europæiske kultur viser sig på forskellige måder stærkt i vort daglige liv. Den vigtige åndelige virkning af vores kultur er følgende: Sang, Musik, digtning, kompositioner, forfattervirksomhed, billedmaleri, kunsthåndværk og endelig teater.

Alle disse forskellige evner viser til stadighed den grønlandske kultur, og den åndelige kraft der ligger der i. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at en klar kulturpolitik er en af de vigtige mål i et samfundsforetagender.

Som Landstingsmedlem Henriette Rasmussen udtaler i sit forslag mener vi i Inuit Ataqatigiit, at det er på tide, at oprette en teatervirksomhed erhvervsmæssigt. Årene med større selvstændighed nærmer sig, og en af de måder vi kan væbne os med er at viser vores kulturelle og åndelige styrke udadtil . Vi skal fra Inuit Ataqatigiit anmode Landsstyret om, at arbejde for en klar Kulturpolitik, og at den bliver udarbejdet.

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at en af vejene tl at vise vores særkende som et folk klart er etableringen af en erhvervsmæssigt teatervirksomhed. Vi mener også at en erhvervsmæssig teatervirksomhed er en af de virksomme veje til at vise vores lands rigdomme og identitet. I Inuit Ataqatigiit er vi beviste med om, at tatergruppen Silamiut evindelige påvirkning har bådet frugt i et samarbejde, og i 1996 fremkom Landsstyret med ”Redegørelse vedr. Teatrets Fremtid”. Og vi ved at redegørelsen er blevet vellidt modtaget af et samlet Landsting, derimod finder vi det ærgerligt, at arbejdet for virkeliggørelsen af indstillingerne i redegørelsen ikke for alvor er blevet gennemført.

I modsætning dertil mener vi, at muligheden for at være en fuldtidsprofessionel skuespiller utilladeligt er blevet forhalet. Tilskuddene til teatergruppen Silamiut er ikke blevet øget væsentligt i forhold til tidligere på trods af, at dette kan alle fra kysten søge tilskud om fra denne pulje. Derved kan det ikke med disse midler sikres, at uddannede og professionelle skuespillere arbejder udfra en sikker grund.

Der bruges meget usikker tid på at finde midler til udførelse af forskellige former for skuespil, hvor der ikke kan garanteres om udfaldet. Inuit Ataqatigiit mener, at professionelle skuespillers forening må etableres i tæt samarbejde med Silamiut. Og Inuit Ataqatigiit indstiller, at Landsstyret må gøre tiltag til, at dette hurtigst muligt realiseres.

En hel del professionelle skuespillere må søge arbejde i udlandet, fordi mulighederne for arbejde i vort land er alt for begrænsede. Inuit Ataqatigiit mener, at vores skuespillere i vort land må føle sig, at der er behov for dem, og at det er nødvendige, blandt andet fordi vores børn kan have gavn af disse til udfoldelse af deres evner.

Vi skal jo udnytte disse midler. Når vi ser tilbage så er Asavik tiden den periode, hvor man i enhver henseende kulturelt har været mest vågen, og hvor man også har oplevet mest nyt. Man kan nok sige, at man igennem Asavik, der har vores kulturelle særpræg som ellers var ved at forsvinde, igen er ved at blive ligesom genvækket igen. Asavik har været nogle af de mest kulturelle fora, det skal vækkes op igen, hvorfor vi vil unytte tiden til at man giver tilskud, således at Asavik kan fortsætte igen. Og det er noget som man bør overveje.

Men hensyn til afholdelse af Asavik, det har netop været det, som har været mest demokratisk, hvor man har været åbent overfor, at alle kan få indflydelse, det kan jo betegnes som store kulturelle fora. Og vi kan nok sige, at det er værdsætte kulturel, det er noget, vi alle sammen bør være samlet om, g derfor er vi glade for, at Henriettes forslag er blevet hilst velkommen af Landsstyret.

Til slut skal vi indstille, at ”Redegørelsen vedr. Teatrets Fremtid”, og netop for at realisere dette, at Landsstyret så til efteråret fremsætter et forslag til en Teaterlov.

Med disse bemærkninger skal vi meddele, at et forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at arbejde for, at der etableres et grønlandsk Nationalteater som  er fremsat af Landstingsmedlem Henriette Rasmussen, den støtter vi fuldt ud, og netop for at realisere dette, så vil vi indstille til, at den bliver behandlet i Udvalget for Uddannelse, Forskning og Kirke.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut,

Vi har gennemgået og debatteret forslaget fra landstingsmedlem Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Forslagsstilleren bruger begrebet ”nationalteater” i den danske tekst, og efter Atassuts grønlandske opfattelse, så ønsker forslagsstilleren, at Landstinget pålægges at beslutte, at der bliver etableret et ”landsteater”. Men i den grønlandske tekst til forslaget står der, at Landstinget pålægges at træffe beslutning om en ”teaterforening”. Vi er i Atassut interesseret i at få forklaret, hvad forslagsstilleren egentlig mener. Efter vores opfattelse er der forskel på formålene med et ”landsteater” og  en ”teaterforening”.

Efter denne efterlysning til en nærmere definition, skal vi fra Atassut bemærke, at vi finder det vigtigt, at vi for at fastholde vores identitet tager vare på vores kulturelle værdier, og Atassut finder det således vigtigt at fastholde støtten til kulturen.

Koalitionsaftalens forudsætninger er blandt andet at sikre udvikling af teatervirksomhed, musik, sang, bogudgivelser og kunstudgivelser. Det er derfor målet at sikre disse med lovmæssigt grundlag. Udover det er det koalitionens målsætning at etablere en alsidig kulturuddannelsesinstitution.

Atassut mener derfor, at etablering af lovgrundlag for kulturområder, som endnu ikke har lovmæssigt grundlag har høj prioritet, og her tænker vi specielt på udarbejdelse af en Teaterlov.

Først når lovgrundlaget er bragt på plads og dermed finansieringen, så mener Atassut, at det vil være mere hensigtsmæssigt at etablere teatervirksomhed, som samtidig skal kunne tilbyde uddannelsesmæssige tiltag på baggrund af økonomiske muligheder til gavn for samfundet.

Atassut er tilfredse med, at Landsstyret har formuleret forskellige forslag til kulturelle tiltag, som skal til høring hos Kulturrådet.

Med disse bemærkninger, skal vi udtale vores afslag til landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit Henriette Rasmussens forslag i dens nuværende udformning, og vi skal samtidig udtale vores fortrøstning til Landsstyrets tiltag til kulturelle formål.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Marie Fleischer fra Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører,. Demokraterne.

Demokraterne støtter den kulturelle udvikling i Grønland. Derfor mener vi at det kun er på sin plads at det kulturelle rammer har de bedste betingelser.

Det er selvfølgelig ærgerligt at noget af ”Redegørelsen vedr. Teatrets Fremtid” fra efterårssamlingen i 1996 ikke har kunnet realiseres. Det er derfor ønskeligt at Kulturrådet tager redegørelsen op til revurdering.

Men da det som sagt også er nævnt, i Landsstyrets svarnotat, at det vil være urealistisk med nybyggeri i den forbindelse, set i lyset af Grønlands økonomiske situation, er vi fra Demokraterne enige med Landsstyret i, at der skal foregå forbedringer inden for de allerede eksisterende rammer.

Med disse bemærkninger skal vi til sidst udtrykke at det er glædeligt at Landsstyret vil igangsætte realistiske målsætninger på området. Med disse bemærkninger indstiller vi, at der på nuværende tidspunkt gives afslag til forslaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har fra Kandidatforbundet med interesse læst Henriette Rasmussens forslag, og har følgende bemærkninger.

Først skal jeg udtale, at det er et interessant forslag, som blandt andet har været debatteret i meget lang til i høj omgang, og vil være af stor betydning både for det grønlandske kulturliv, og at jeg på vegne af Kandidatforbundet endelig vil støtte det.

Ja man kan måske endelig udtale og sætte spørgsmålstegn ved, at med hensyn til den tid, hvor der er så store administrationsbesparelsesforslag, at man ved godkendelse af forslaget, endt ikke vil indebære flere yderlige midler til driften. Jeg mener, at hvis man skal kunne sætte sådanne spørgsmålstegn ved det, så må man også præcisere, at vi som et grønlandsk samfund med et fysisk og psykisk stærkt med hensyn til at Grønland bliver udbygget som et moderne samfund, så er det meget nødvendigt og afgørende at vi har et Nationalteater.

Idet de kulturelle tiltag i Grønland ikke kun er af afgørende betydning for fysisk og psykisk velfærd, men at man også på den måde også medfølger oplysninger indenfor forebyggelsestiltag, så mener vi, at det kan have sådanne nogle indvirkninger, og det er det vi har diskuteret indgående i Kandidatforbundet, og finder det meget interessant.

Og derfor med hensyn til, at man i en af byerne, hvor man har lagt vægt på det kulturelle, så har man igangsat tiltag, hvor borgerne er glade for, og hvor borgerne har stor glæde af de frivillige tiltag, og det har man på alle mulige steder dokumentation for. Som f.eks. i Kulturhuset i Ilulissat efter ansættelse af en leder, hvor der nu er gået næsten 1 år, hvor lederen har arbejdet meget aktivt, og efter samarbejde om berørte tiltag, så har man igangsat forskellige tiltag, som både er til glæde og til gavn for bysamfundet.

Selvfølgelig er jeg også vidende om, at der også er gode eksempler i andre byer, men det er sådan, at når man selv er med i noget, s er det bedre at tage det som et eksempel, og dette er selvfølgelig blot udgangspunktet i reale forhold. Men her er det også det, som jeg også gerne vil fremsætte, at kulturelle tiltag som uden at de bliver indblandet til andre forskellige tiltag, så kan det også være til gavn for andre opgaver, og kan have god indflydelse på andre forskellige gode tiltag.

Derfor med hensyn til de tiltag fra Landsstyrekoalitionen som man vil igangsætte, dem vil jeg gerne støtte, og omkring det videre arbejde, så vil jeg indstille, at man har et samarbejde med kommunernes sammenslutning KANUKOKA, idet tiltag på alle områder, hvor man kommer tæt på borgerne, så er det jo det bedste, og de har så gode dokumentationer for og ikke mindst i udnyttelsen af allerede eksisterende.

Afslutningsvis så skal jeg sige, at jeg finder det meget ærgerligt, at ”Redegørelse vedr. Teatrets Fremtid” fremsat i 1996, var blevet godkendt i Landstinget, ikke fra Landsstyrets side i stort omfang ikke vil blive realiseret, og det finder jeg meget skuffende fra Kandidatforbundet.

Og med disse bemærkninger, så ønsker jeg at forslaget bliver behandlet i Landstingets Kulturudvalg.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så forslagsstiller, Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse og partiernes ordførere. Som det er blevet sagt før, så finder vi det i Inuit Ataqatigiit meget vigtigt med en klar kulturpolitik. Det var også et af de første område vi overtog, da vi indførte Hjemmestyret. Grønlændernes image er forbundet med et farverig folk med en stærk og rig kultur med mange sange, musikere som havende mange kunstnere og kunsthåndværkere, og ikke mindst værende et fol med mange historier/sagn. Og sådan kendetegner man os.

Vi ved med os selv, at vi elsker gode historier, en god historie bliver altid et midtpunkt for alles opmærksomhed. Folk der er gode til at digte bliver noget særligt. Vi elsker at synge, mange mennesker skriver digter, især tidligere er det at danse en hel fritidsbeskæftigelse, hvis nogle nye kamikker bliver hullet i løbet af en nats dans er ikke uhørt. Også i nytårsrevyer fra 1960’erne skrevet af talentfulde skribenter og sangere har vi på kysten nydt godt af, selvom vi ikke kunne se dem, men udelukkende høre dem i radioen, og vi savner dem. Alle disse områder har berøringer med forestillinger og teater.

Hvis jeg skal vende tilbage til partiernes ordførere, så sagde Siumut i sit ordførerindlæg, og er tilfreds med på den måde som kulturen er blevet forvaltet på, men vil ikke gå ind for mit forslag. Atassut er tilfredse med den frist der er gået indtil videre, og vil gerne afvise mit forslag. Demokraterne har ikke fremkommet med noget nyt, og de har ikke nogen visioner, og man kan ikke se deres kulturpolitik, men jeg takker for Kandidatforbundets forståelse og deres støtte.

Og jeg ar stillet nærværende forslag fordi de kulturelle talenter, dem skal vi ikke tabe, men bruge dem som en styrke, og de skal være med til atm styrke kulturpolitikken, og som det også blev nævnt, så er der rundt omkring talentfulde sågar berømte grønlandske skuespillere, der ellers gerne vil hjem og bruge deres kundskaber på at arbejde med dem her, fordi de gerne vil give de ting som de har lært. Men vi har ikke mulighed for at give dem arbejde, og det er for dårligt, når vi har brugt mange penge på import af akademikere og deres gods, som er her for kort tid, og så kan vi også godt gøre det for nogle kulturarbejdere.

Og man kan godt også tænke på, hvad skal vi med et teater i disse økonomiske nedgangsperioder ? Jeg vil dog påstå at teater og skuespil er en nødvendighed, at vi mangler det kan ses blandt børnene der blot svarer jeg ved det ikke når de bliver spurgt eller hos journalister eller hos politikere der er alt for dårligere til at formulere sig på grønlandsk.

Når generthed er blevet en hæmsko eller når bekymringerne tager overhånd i sjælen, så bliver dramatikken en forløsning, og dette videst at enhver socialarbejder eller lærer. Retorik bør være en del af undervisningen i Folkeskolen og Drama vil her være et godt redskab. Igennem dramatikken så føres historien fra ens inderste og historiens inderste væsens fremføres og børnene lærer dermed et samarbejde i fællesskab. Vi evner jo savn o saga, som kan spænde sig over 2001, og disse kan da fremføres for at de kommende slægter ikke glemmer deres historie.

Det bliver en følelse af fællesskab som Landstingsmedlem Ane Hansen udtrykker det, er samlingen i Asavik af stor vigtighed, og vi børe være vågne overfor dette forhold, idet der gennem turismen kan gives mulighed for udveksling af kulturen.

Med hensyn til Atassuts ordfører, og er lidt usikker, fordi man måske har læst den danske redegørelse først. Men jeg synes selv at tanken der ligger bag vores fremførelse er, at vi har et grønlandsk teater, ligesom når det er heller ikke underligt at den er oversat som et Nationalteater. Jeg tænker ikke på, at vi skal have et stort skuespilhus til 100 mio. kr., det ville da være dejligt, såfremt vi have råd tl det, men de gode muligheder der bør være, ved at have et godt miljø, det er det primære, det er jo troværdigt og kan også være nødvendigt.

Men jeg vil også komme ind på, at når vi har stillet sådan et forslag fra Inuit Ataqatigiit er, at med hensyn til kulturpolitikken, det er som om, at tilskuddene bliver mindre og mindre. Inuit Ataqatigiit har ellers stillet et forslag i 1980, hvor man også fik et tilskud, men det er så blevet nedtrappet, og som Ane Hansen på vegne af Inuit Ataqatigiit også kom ind på, så har man spredt tilskuddene, således at man så også har kunne give tilskud til forskellige teatergrupper rundt omkring på kysten, og derved har man så spredt ressourcerne til alle.

Og Kulturrådet er så blevet dannet af det forrige Landsstyre, men det er så blevet nedsat igen. Derved er den klare kulturpolitik ikke længere eksisterende i Hjemmestyret, og blandt andet derfor har vi så stillet nærværende forslag.

Nogle af partiordførerne eller flere af dem kom ind på det, at vi får en teatergruppe for Grønland, så bør man udarbejde lovgrundlag for det, og det synes jeg vil være et godt skridt frem, som Landsstyremedlemmet allerede er kommet ind på det, så har man foretaget undersøgelser, selvom de kun er udarbejdet på dansk, men man har allerede sat nogle der har særlig kendskab til det, de har udarbejdet dette, og så er det så på tide, at Landsstyret udpeget den kurs, som vi bør have for at udarbejde en kulturpolitik.

Det at Siumut og Atassut ligesom sætter sig i opposition overfor Landsstyret, men jeg håber at Landsstyret så kan udarbejde en kulturpolitik som vi alle sammen kan samles om.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Kultur.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak. Først er jeg glad for, at samtlige partier og også Kandidatforbundet, med hensyn til udbygning af kulturen i Grønland, den støtter de, og det er også taknemmeligt at forslagsstilleren Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiit, og under debatten af forslaget, så kom du frem med, at samtlige partier, at styrkelsen af kulturen med hensyn til teater, sang og lignende, og alle de ting, som kan nævnes under et i kulturen, at de støtter den udvikling, der er på de område.

Og her har vi noget som vi er fælles om, og vi er så blot uenig om, hvordan vi skal tage det næste skridt fra det stade vi er nået. Jeg mener, at det er glædeligt, at selvom Demokraterne ikke synes at det er sådan, at når man læser deres indlæg, så siger de klart, at man støtter disse tiltag, og at arbejdet med hensyn til skuespiller og teaterudvikling det støtter de.

Derfor med hensyn til det allerede igangværende opgave fra Landsstyret, nemlig en koordineret udbygning og udvikling indenfor kulturen, ikke kun indenfor teatervirksomhed,  det arbejde vil fortsætte, og her er det også det nedlagte Kulturråd som man allerede har genfinansieret, og oprettet det, og det vil så få en opgave, at de vil fortsætte det arbejde de har igangsat før man fik et nyvalg. Jeg mener, at dette arbejde kan pege på forskellige ting, hvor der kan ske kulturel udbygning og udviklinger, og heldigvis er det også glædeligt i dag vi blandt ungdommen, så gennemfører man teatervirksomhed og får den udviklet og udbygget.

Og her som jeg kan love om, at man indenfor kulturen har et fælles og bred kulturpolitik, og det er den opgave som Kulturrådet vil få, og at når denne sag er færdig, så vil den selvfølgelig overfor Landstinget og Landstingets Kulturråd, så vil den blive fremlagt overfor dem.

I dag med hensyn til skuespillerforeningen KAIS IA, den har allerede repræsentanter i rådet blandt dem, og skal stå for opgaven, og så skal de fremlægge et fælles og bred vej som man kan bruge i forbindelse med udviklingen af kulturen.

Og med disse bemærkninger så vil jeg ønske at nærværende forslag overgår til 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne. Og efterfølgende Henriette Rasmussen.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

For at rette op på nogle misforståelser til Landstingsmedlem Henriette Rasmussen fra IA. Hun nævner i sit indlæg at Demokraterne ikke har nogen kulturpolitik, det kan jeg kun tage afstand fra, og det vil Henriette Rasmussen kunne finde, hvis hun gik ind på www.demokrat.gl , der kan hun hente hele vores kulturpolitik, og der forelægger den både på dansk og grønlandsk.

Det ordførerindlæg vi er kommet med i dag har vi karvet på baggrund af den danske oversættelse i har leveret fra Inuit Ataqatigiit. Vi er blevet gjort opmærksom på, at der mellem den danske og grønlandske oversættelse er fejl i oversættelsen, det kan vi kun selvfølgelig beklage, men det forarbejde vi lave inden i kommer op i salen, det er lavet ud fra det forarbejde i har lavet til os.

I den ene står der at det er et Nationalteater, et Nationalteater når det skrive på den måde, det er en stor flot bygning som det danske Nationalteater -  det er dyrt at lave, det har vi ikke råd til, og på den baggrund har vi givet afslag på Jeres forslag. Hvis jeg skal forstå det ud fra den grønlandske udgave, at man har en teaterforening, så snakker vi om noget helt andet, og  det er Demokraterne for. Alene det kan vi godt opretholde vores kultur på.

Så bliver der sagt, at vi ikke har nogen visioner, der er noget være vås. Vores visioner og de forslag som vi normalt kommer med fra Demokraterne har bare den forskel, hvor vores forslag er visioner fra basis med realistiske forudsætninger, og det er altså meget vigtigt at skrive sig bag ørene, inden du går op og siger, at vi ikke har nogen visioner.

Så begynder Henriette Rasmussen desværre at blande kultur sammen med områder, der intet har med emnet at gøre. Hun bemærker omkostninger vi bruger til at få tilkaldt arbejdskraft og deres godt herop, det er en helt anden snak, fordi de personer som du omtaler, dem bruger vi altså til at opretholde det høje serviceniveau vi har i Grønland, og det er en helt anden diskussion, og det har intet med Nationalteater eller en forening at gøre, og det håber jeg at du kan skelne ad i fremtiden. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal lige vende tilbage til det som jeg før har beklaget. Fordi Siumut og Atassut som et flertal gerne vil afvise mit forslag og går imod det. Og i er jo også kommet med flotte ord vedrørende kulturpolitikken, men i vil ikke tage en beslutning, hvornår vil i tage en beslutning ?

Nærværende forslag når det så er blevet tilbagevist, hvad og hvornår kommer der så et forslag, hvad for et forslag vil i så godkende. Jeg synes at man bør debattere ud fra de fremlæggelse der er, og tanken om opførelse af et stort hus, vi har allerede et kulturhus, vi har en stor scene, vi har sågar to scener – en stor og en lille i Katuaq, og det er disse man kunne udnytte i større udstrækning, vi kan ikke sige, at vi overhovedet ingen ting har.

Og til Palle Christiansens sidste bemærkninger skal jeg blot nævne, at i synes det er rigtigt med de bemærkninger, det er fordi det ikke fremgår af Jeres ordførerindlæg, hvad Demokraternes kulturpolitik er, det er det som vi bruger som grundlag i vores bemærkninger. Og såfremt i har en kulturpolitik, så kan i tage den her ind i salen, og gøre nærmere rede for den, og det vil  vi være taknemmelig for.

Men med hensyn til det Landstingsmedlem Palle Christiansen også siger, at jeg blander nogle ting sammen. Jeg har blot brugt det som et eksempel, fordi vi får en masse embedsmænd udefra, og at de så også giver os en service, det er også helt i orden, men vi har behov for dem, vi tilkalder dem, fordi vi har behov for dem, og det vil jeg heller ikke sætte en stopper for. Men på den anden side, vi har også brug for kulturarbejdere, fordi de har nogle særskilte evner, fordi de har noget at give os. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Det er sådan, at forslagsstilleren siger, at Atassut ikke vil støtte op omkring, og det er det jeg lige vil komme med en berigtigelse om. Fra Atassut når vi bruger talerstolen her til at drøfte nogle forskellige forslag, så præciserer vi altid, at det er vigtigt med en grundig forberedelse. Og har man foretaget en grundig forberedelse, så har man også set på den økonomiske side af sagen, og derfor at man alene ser på, hvor meget det vil koste, så kan vi ikke gå ind for, fordi det er herfra, vi styrer samfundet penge, og derfor skal det ikke forstås sådan, at Atassut ikke vil deltage, vi vil gerne deltage, men lovgrundlaget og de økonomiske konsekvenser skal vi først sikre, således at vi så på den måde kan tage en endelig beslutning.

Henriette kom også ind på, at inuit kulturen er aftagende, det er ikke sådan jeg bemærker det, derfor er vi  i Grønland i Østgrønland, vi har gode sangere som er berømte overalt i Grønland, de tigger om økonomiske midler, men at de så arbejder ud fra deres evne. Vi har også trommedansere, ganske unge og sågar børn, det er også noget der drives på frivillig basis, og vi har også ældre trommedansere, og så selvom nogle af dem efterhånden går bort, så har vi alligevel en masse unge, der kan tage arven over. Og vi har også skuespillere som er ualmindelige dygtige, selv børn, og heldigvis så er det ikke kun østgrønlændere, der bemærker det, men det sker også udefra, og hvor man sågar har stillet at de får priser som trommedansere, og det er noget som vi skal fokusere på, når vi så kun fokuserer på det negative, så bliver det det fremherskende.

Men jeg synes også at vi også skal tænke på de positive ting, også med hensyn til de ting vi også har skabt, og så buge talerstolen til at fremhæve det.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Min Atassut-kollega Jakob Sivertsen, og det han nævnte, og uden at gentage det, så forundrer vi os over, at ørerne kan være for vane, at man har kulturelt tiltag, og som vi støtter dem fra Landsstyrets side, og at man henviser det til videre behandling i Kulturrådet, som sagt er det jo det lovgrundlag og finansieringen som vi efterlyser, og at vi så giver afslag, at man så skal være skuffet over det, det er man forundret over. Men personer i samfundet som selv hører det, de ved jo godt hvad det er vi er ude efter.

Vi siger at ud fra forslagsstilleren siger vi er tilfredse med de kulturelle tiltag, og Atassut ikke vil gære noget, det er ikke tilfældet. Selvfølgelig vil det blive udviklet og udviklet, og fra vores arbejde både i Landstinget og Landsstyret, på disse områder vil vi også arbejde for det, men det er om at bruge de rette veje, det er derfor vi fra Atassut siger, at der gives afslag på forslaget i den nuværende form, og her har forslagsstilleren overhovedet ikke tænkt på de økonomiske konsekvenser, og det blev sagt, at de skal rejse ud i verden, og  man skal tage udgangspunkt i Silamiut, det er også korrekt, man har gode intentioner, men det er ikke nok, fordi man skal også vide, at på baggrund af det, så er det også nødvendigt at der gives afslag på sådanne nogle forslag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Først så mener jeg, at når de finder forslaget så vigtigt fra Inuit Ataqatigiit, så skal man også kunne høre de andre aspekter.

Først sagde vi fra Siumut, at vi lægger meget vægt på, at der skal ske fortsat udvikling indenfor kulturen, inden for teater, musik, sang, forfatterskab og kunst, og i vores udtalelser med vægtning på udvikling, det er ikke således at vi blot er tilfredse med det, og giver afslag på det, det er ikke sådan, at vi gav nogle begrundelser, ligesom Atassut har sagt, at Landsstyret laver nogle tiltag indenfor Kulturrådet, og vi glæder os frem til det bliver realiseret.

Og vi regner så med, at der gives et godt økonomisk fundament, og at der laves nogle afklaringer på lovområdet. Jeg mener, at når først disse to ting er færdige, så kan vi fortsætte med sagen. Vi støtter forslaget i princippet, men vi ener blot, at det der trænger til at bliver færdigt, det skal først færdigbehandles.

Så derfor hvis du havde hørt nøje efter så mener jeg, at du ikke har haft noget behov for at sige noget, hvor du blot vil blive hørt. Det er også korrekt som Atassut har sagt, at man kan være usikker med hensyn til den danske udgave, og derfor må den også været meget vel oversat både til grønlandsk og dansk.

Og vi skal blot erindre om, at den nye lovgivning inden for fritidsområdet, det er også nogle gode muligheder som man kan udnytte. Og derfor skal vi blot udtale endnu engang, at selvom IA flere gange siger, at vi blot har givet afslag på det, men I skal også høre på vores begrundelser i stedet for blot .. fordi vi ikke kommer og fremsætter noget tom snak her.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

At man fremførte noget som man vil opfølge, det er ikke noget tom snak, og det er på baggrund af det vi kan konstatere, at det er på baggrund af det , som vi fremsætter forslaget. Og vi finder det også meget beklageligt, at samtlige vores forslag fra Inuit Ataqatigiit, de er skrevet på grønlandsk og fremsendt, og det er så ud fra det grønlandske, også fordi vi regner med at de har været udsendt på grønlandsk, og at vi så arbejder ud fra dem, men det er beklageligt, at tolkene, oversætterne her i administrationen har oversat det forkert, og gjort det, at man kan være usikker med hensyn til forslaget.

Og vi har så her fra Inuit Ataqatigiit i snart mange år fremsat forskellige forslag med hensyn til kulturel udvikling igennem landstingsarbejdet her, og her med hensyn til for snart 20 år siden, så har det daværende Landstingsmedlem Henriette Rasmussen på baggrund af hendes forslag, opnået at Silamiut kom på Finansloven, men det er meget ærgerligt, at man på nuværende tidspunkt har fået det fjernet.

Dengang i 1996 denne kommende lov omkring teater og forskellige økonomiske muligheder for skuespil og den er blevet udarbejdet meget klart dengang, men det er beklageligt at der indtil nu ikke er taget yderligere skridt for at få det realiseret.

Jeg mener, at her ved afslaget af forslaget, ikke tager udgangspunkt i, at man lægger vægt på en vel god planlægning. Siden dengang i 1996 er der blevet lavet en god og vel planlægning, ud fra det vi kan se fra Inuit Ataqatigiit, og derfor er det meget vanskeligt at forstå at man begrunder afslaget med manglende vel planlægning. Man har haft god planlægning siden dengang.

Og vi fortsætter vores vægtning af de kulturelle tiltag i Inuit Ataqatigiit, og vi håber så på, at Landsstyrets indstillinger til 2. behandlingen vil blive fulgt herfra.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Og det stade vi er på nu, så har vi nok konstateret, hvad det er forslagsstilleren egentlig mener med sit forslag, og debatten kan så fortsætte ud fra hendes begrundelse.

Og jeg vil også lige påpege det som forslagsstilleren nævnte i sit forslag, hvis forslag vil i så godkende. Jeg mener, at da det er Henriette Rasmussens forslag, det er ikke det der er grund i, at der gives afslag til den, men at man i nærværende sag som vi fra Landsstyret med hensyn til kulturen under et, hvor man også siger, at man har et bredt synspunkt, det er det, som vi vil fremsætte, at man har en god planlægning som hænger sammen, det er derfor vi sagde, at det er  i orden det Kulturråd med hensyn til generelt syn på kulturen kommer med et sammenhængende forslag.

Og at i stedet for blot at fokusere på en lille del af kulturen, at man vurderer det hele samlet under et, og det er så den fremtidige kulturelle udvikling som vi må påpege.

Fordi når vi diskuterer kultur, så er det også nogle elementer fra den traditionelle kultur som vi skal vægte, og som en af ordførerne siger, så er vi også i vores stade i den grønlandske kultur, så er der mange unge, som fremstiller moderne kultur, og for ikke så lang tid siden, så var der også nogle skuespil for de unge, det vil sige at den gamle traditionelle og den nye og moderne er med i kulturen. Vi er ikke gået i stå, vi udvikler os hele tiden.

Og derfor med hensyn til vores stade kulturelt, så må man have en samlet vurdering og tage et samlet skridt, og det er det vi skal stile hen imod, og først når vi har gjort det, og vores prioritering af finansieringen, så kan vi have en bedre prioritering. Og selvfølgelig man finansierer meget hurtigt enkeltdele og så planlægge dem, og så tage de resterende og uddebattere dem på et senere tidspunkt, og ikke længere finansiere dem. Jeg mener, at man skal have et samlet kulturelt tiltag,. Jeg mener, at det er mest hensigtsmæssigt, at man gør det.

Den modsiger ikke forslaget her, men det er et mere generelt udbygning indenfor kulturen som man stiler hen imod her. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Henriette Rasmussen, forslagsstiller for en kort bemærkning.

Henriette Rasmussen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

De bemærkninger der hidtil er kommet, og som en kommentar til det, så vil jeg gerne sige, at det er Landstingets politiske beslutninger, der skal danne grundlaget også til Kulturrådets arbejde. Politikken skabes her i Landstingssalen, vi danner grundlaget for den lovgivning der kommer, og med hensyn til at vi så skal overgive arbejdet videre tl Kulturrådet, og efter Atassuts ordfører når vi har råd til, så skal vi træffe en beslutning m, hvad vi skal gøre.

Og det synes vi ikke er en politisk stillingtagen. Fordi de mål som man politisk sætter sig, det er det vi skal skabe her, men pengene skal vi nok finde når vi snakker Finanslov. Og med hensyn til at formanden for Kultur- og Uddannelsesudvalget og formanden siger, at jeg blot står her og siger floskler, der har jeg taget udgangspunkt i Doris Jakobsens bemærkninger, hvor man fra Siumut har sagt, at nærværende forslag, at de er tilfredse med Landsstyrets besvarelse, hvorfor de ikke kan gå ind for mit forslag.

Men jeg glæder mig til at formanden for Kultur- og Uddannelsesudvalget når hun så behandler punktet i udvalget, at hun så vil være mere åbent snak, således vi får en politisk kurs, også med hensyn til etableringen af et grønlandsk teater.

Og jeg håber, at man rundt omkring på kysten, og at de så igennem deres medvirken i kulturarbejdet, at den politiske stillingtagen der sker der, at der bliver dannet grundlag for  ….

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jeg vil gerne anmode dig om at stoppe dine bemærkninger herfra. Den næste der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Jeg støtter Doris Jakobsen fuldt ud, fordi den besvarelse vi har og nedgør den, og siger at vi ikke har en kulturpolitik, og man er ved at skændes, og det bør være en kultursnak, det er et forslag der tager udgangspunkt i Silamiut, og i Atassut mener vi stadigvæk, at vi skal have afdækket forarbejdet for  ud for loven eller det økonomiske grundlag, det kan jo blive meget dyrt for os.

Silamiut har jo forsøgt, at køre i mange år, men skal vi så finder skuespillerne udefra til at blive medlem af Silamiut, der er en masse spørgsmål der skal afdækkes, og derfor vil vi ikke binde noget fast, og så lade som om, at det er Silamiut der skal stå i spidsen for det.

Vi har allerede gjort rede for at Landsstyret, også igennem samarbejde med Kulturrådet, så kan de selvfølgelig også aflevere deres resultater her til, selvfølgelig afviser man nogle forslag der ikke er velbegrundet, og som ikke danner grundlag for en videre snak.

Inuit Ataqatigiit sagde ligesom prøvede på at sætte en stor gryde, lad os give mere tilskud til alt, lad os få et Nationalteater, men Inuit Ataqatigiit skal også huske på, hvad det er for en overskrift punktet har.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Doris Jakobsen, for en kort bemærkning.

Doris Jakobsen, ordfører, Demokraterne.

Først skal jeg sige, at jeg er glad for, at i Udvalget for Kultur og Uddannelse, hvor samtlige partier og Kandidatforbundet gerne vil arbejde for at fremme kulturen, og også prioriterer det højt, og støtter det som et mål.

Det skal jeg lige redegør for, men til trods herfor, så er jeg ked af, at vi i Siumut og Atassut, så vil IA ikke forstå, hvorfor vi afslår forslaget, og her skal jeg lige overfor Ane Hansen præcisere, at vi har afslået forslaget, fordi vi mangler en klar forberedelse. Vi har allerede sagt, at Landsstyrekoalitionen lægger vægt på at vi får et Kulturråd, og det har Landsstyret allerede været inde på, og for det andet, så skal vi have afdækket de økonomiske konsekvenser, og for det tredje, så skal vi have et lovgrundlag, det er derfor vi foreløbig tilbageviser forslaget.

Når det hele så er færdigt, så skal vi nok være med til at godkende det. Derfor synes jeg, at vi skal være forsigtige med at sige, at vi har afslået forslaget blot for at afslå det, fordi vi mener, at de ting vi har sat som en høj prioritet først skal opfyldes, og vi skal også minde om, at når i siger, at vi ikke støtter kulturen. I må også tænke på, at igennem de seneste år, så har vi opnået en masse ting , selv Arctic Winter Games er blevet til som Hjemmestyret også har brugt en masse tilskud, hvorfor det blot er tomme ord, det er ikke på sin plads..

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingets debat her og det stade som vi er nået med nærværende punkt, så skal jeg sige, at der bliver brugt mange flotte ord fra partierne, og det har vi noteret os bag vores ører.

Og med hensyn til vores Forretningsorden og arbejdsgang, så må vi også huske på, at det er Landstingets talerstol det her, og som danner grundlaget for det videre arbejde. Når man så har afvist et forslag, så kan man ikke sende det til behandling i et udvalg, og såfremt man skal behandle det  et udvalg, så må man komme med et modforslag, derfor konkluderer vi sådan, at man principielt ikke er uenig i, at man får et teater i Grønland, som hele Grønland står bag, og det er ikke noget hus bag, men der skal noget økonomi bag, fordi der skal være folk bag det.

Og det er det man har afslået, og når det så er tilfældet, så må vi så vende tilbage til den redegørelse som nu er hos Kiiip, den må så danne grundlaget for den videre snak, og skal så 2. behandles til efteråret. Og noget af det som man så også danner grundlaget, og når Landsstyrekoalitionen så siger nej, så forstår vi det sådan som et virkeligt nej, som et afgørende nej.

Men i henhold til folkestyret eller parlamentarisk arbejdsgang, og når man så gerne vil fortsætte med det som man går ind for, så må man komme med et anderledes formuleret forslag, og jeg skal så anmode om, at Landsstyrekoalitionen meget klart kommer med meldinger om i stedet for at man ligesom stiller noget i usigt, som så ikke fører til noget. Og det er en anmodning som er reelt, således man fuldstændigt er klar over, hvad det er.

I løbet af årene, hvor jeg på mange områder har været en aktør indenfor det kulturelle arbejde, det primære som harm stoppet det er, f.eks. forfatterne, når man så har foretaget undersøgelser også den økonomiske side af sagen, der ved vi at der ligger en masse ting i Kiiip. Doris Jakobsen er jo formand i Kulturudvalget, så vil jeg godt anmode vedkommende, at de undersøger alle de redegørelser der ligger i Direktoratet, det må være meget omfattende, og når du så undersøger det, så skal du også blot huske på at Arctic Winter Games ikke noget som er en grønlandsk opfindelse, men det er noget som Grønland blot har været en deltager af.

Men vi har opnået en masse ting indenfor det kulturelle arbejde. Men en masse andre ting som vi har mistet, så håber jeg at det udvalg der skal behandle nærværende forslag, så skal vi blot fra Inuit Ataqatigiits side sige: God arbejdslyst og  se på alle de redegørelser der ligger i Kiiip, og blot venter på at blive behandlet, og vi håber så på en god 2. behandling til efteråret.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak. Aqqaluk Lynge nævnte fra denne talerstol, at der er noget grund til at være usikker, det sagde vi klart fra Landsstyret og med støtte fra Siumut, Demokraterne og Atassut, at dette forslag afslaget at gå videre til 2. behandlingen, fordi Landsstyret sagde, at da vi allerede har nogle tiltag i gang med et sammenhængende kulturelt udvikling, og at den skal så blive behandlet i Kulturrådet, og selvfølgelig også Landstingets udvalg, de vil også følge med i behandlingen, det vil sige at vi fremsætter noget sammenhængende, her er det blot afgørende hvornår, men sagen pågår. Jeg mener, at det har været nødvendigt at præcisere dette.

Og derfor med hensyn til at vi  i princippet ikke er uenige her på stedet med hensyn til udvikling og med hensyn det første om teatervirksomhed, det er så et mere sammenhængende kulturelle initiativer, at man fremlægger dem fælles, da vi allerede er i gang med denne opgave i Landsstyret, at vi ikke støtter dette nærværende forslag og giver afslag på det. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har ellers anmodet Landsstyremedlemmet for Kultur om at fremsætte Jeres initiativer og arbejder overfor Landstinget, for på nuværende tidspunkt kender vi dem ikke. Men ellers er det man ønskede at høre, hvad er det for nogle konkrete opgaver, fordi Landsstyret arbejde jo ikke med noget som Landstinget ikke har godkendt, Landsstyret skal fremsætte nogle planer, og disse planer har vi indtil nu ikke set.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Til Landstingsmedlem Arkalo Lynge er fuldstændigt vidende om, hvornår Landsstyret blev oprettet, og han er vidende om, hvilke sager man især har fokuseret på, og her på nuværende stade, så skal jeg blot udtale, at Landsstyrekoalitionen i deres aftale vil arbejde for en kulturel udvikling, og det arbejder vi med.

Og her er det så en enkelt element indenfor kulturen, som vi kommenterer, så længe det kun er et enkelt element, at den ikke bliver behandlet, at man har et mere sammenhængende tiltag inden for kulturen, dem skal vi nok fremlægge. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Aqqaluk Lynge for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Hvis Landsstyret har så har de haft januar, februar og marts, og bu er det snart april, gad vide hvor længe vi skal vente ?

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg vikl blot erindre om, at det som Aqqaluk Lynge nævnte i sit indlæg, at der sker en forhaling, og hvis det har været tilfældet, så mener jeg, at det er meget beklageligt, men jeg er overbevist om, at det ikke er tilfældet, og når man ser på den sidste valgperiode, så har man brugt den største del af valgperioden, så har Inuit Ataqatigiit  haft formanden for Kulturudvalget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, for en kort bemærkning.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Ja Aqqaluk Lynge vil ellers hav haft, at hvis vi havde været Landsstyre i hele januar, som bekendt godkendte Landstinget Landsstyrekoalitionen den 20. januar, men nu ser det ud til, at debatten fordrejes til noget, og vi skal nok udføre vores arbejde, og vi skal også nok fremsætte noget sammenhængende indenfor kulturen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Der bliver flere og flere usikkerheder i denne sag, og med hensyn til hvordan Forretningsordenen er. Jeg regner fuldt ud med, at Landstinget stadigt er arbejdsgiver for Landsstyret, og derfor hvis der skal arbejdes hen imod, så må det være et samlet Landsting som må overgive opgaven til Landsstyret om hvad det er de skal arbejde med.

Og her med hensyn til Landsstyreformanden Hans Enoksen sagde, at man i den sidste valgperiode, så har Inuit Ataqatigiit haft Formandsskabet for Kultur- og Uddannelsesudvalget, det er også korrekt, og her er så nogen redegørelse, som Landsstyret i og med at Inuit Ataqatigiit har Formandsskabet indenfor Kulturområdet, så er der også nogle redegørelser, hvor man har lavet nogle afklaringer også indenfor økonomien, og det er noget som blot har ligget stille, og det er på baggrund af det, at de skal gå i gang, at Inuit Ataqatigiits Henriette Rasmussens forslag bliver stillet fra Inuit Ataqatigiit.

Vi havde ellers regnet med, at andre partier ville støtte sådan nogle tiltag, og denne opgave vil have et resultat, at på baggrund at man realisere sagen, at den så overgives til udvalgsbehandling og ikke til opgave i Landsstyret. Og der dukker så flere usikkerheder op.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Jensine Berthelsen, Atassut, for en kort bemærkning.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Jeg regner ikke med, at man i løbet af 7 år, så har jorden ligget stille, og med hensyn til at redegørelsen stadigvæk er i kraft, og derfor skal jeg blot endnu engang udtale, at uanset, hvilken grimasse i laver, så  respekterer vi Landsstyret arbejde, og vi ser frem til at de skal blive fremlagt, og det har vi allerede sagt, og når man så undersøger den danske teaterlov, det er meget alvorligt.

Lad os lige fastholde Henriette Rasmussens forslag, og vi siger at det er Silamiut der er i centrum, hvad så med de andre teatervirksomheder, skal de tvinges til at blive medlemmer af Silamiut eller hvordan skal der ske en  koordinering ? Og henhold til den danske teaterlov, så skal der være en koordineret indsats indenfor kulturelle tiltag, og ud fra det, så har man også fået udformet Det Kongelige Teater, således at det ikke kun er bestemt folkeslag der skal bruge den eller bestemte befolkningsgrupper der skal bruge den, og det er alle disse ting, der først skal afklares.

Og med hensyn til økonomien, så kan vi overhovedet ikke sammenligne os med Danmark, men danskerne bruger omkring 100 mio. kr. til deres Nationalteater, og så regner vi selvfølgelig ikke med at vi skal bruge så meget her i Grønland, alt dette skal først afklares. Vi har også fået at vide, at Landsstyret vil fremsætte noget via Kulturrådet.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja. Og denne debat bør så afsluttes. Så er det Landsstyreformanden, og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Kultur. Og så håber jeg så, at debatten er slut.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja forslagsstilleren og Landsstyrets meldinger er meget tæt på hinanden. Og jeg undrer mig over, hvorfor vi skal skændes over det, og hvorfor vi kommer herop enkeltvis og siger, at det er det vi skal arbejde med. Jeg mener, at vi  i stedet for at gå i stå der, så støtter Landsstyret forslaget, og vil gerne have at man skal gå videre med det, og arbejde fælles.

Og selvfølgelig hvis man vil give skylden, så vil vi tage skylden, og vi vil heller ikke flygte fra ansvaret, men vi være med til at vi har en ansvarlig arbejdsform alle sammen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Hvis man gerne vil misforstå det, og lade som om man lader som om at man kan misforstå det, så er der muligheder nok. Landstinget er chefer for Landsstyret, og det er der heller ikke nogen der siger noget imod. Det er derfor at et flertal i Landstinget, der er indstiller, at den ikke går videre til udvalgsbehandling, men blot går videre til 2. behandling, og det må Inuit Ataqatigiit også respekterer.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Med hensyn til arrangement af Arktisk Winter Games, så at det også kommer udefra, så synes jeg, at man blot har ville misforstå og misforstå det, så sagde vi blot,  at vi ikke har arrangeret det, men at vi også har givet tilskud til selve arrangementet. Og vi er også sikre på, at Arktisk Winter Games, som også har været dygtige, Sisimut-borgere, som også har støttet det, og de skal roses, og det har også været positivt for vores kulturarbejder og været en fordel for Grønland.

Og når vi også snakker om udlændingene, så har vi også set, at der har været et skuespil opført fra Østgrønland, hvor tyskerne ud fra interessen i grønlandsk kultur også har kunne arrangerer noget for at vise grønlandsk kultur, og derfor er de forskellige skuespil der også bliver fremført, det er også noget drives udefra.

Og med hensyn til at arbejdet ar stået i stampe siden 1996 som Inuit Ataqatigiit også har sagt, og hvor Inuit Ataqatigiit har været formand for udvalget, men fritidsforordningen er også blevet fornyet, hvor de også kom med nogle begrundelser.

Det kan godt være, at man ikke lige har lyttet til det, hvorfor jeg ikke undrer mig over, at vi skiftevis kommer her på talerstolen, og siger, hvor ,man så også har været inde på, at Siumut, Demokraterne og Atassut ikke har en kulturpolitik, men det er slet ikke tilfældet, og man er allerede kommet med nogle begrundelser.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er som foreløbig den sidste Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Kære landstingsmedlemmer og kollegaer, det er et godt formål, nemlig nærværende punkt skulle behandles, men desværre kommer man så med nogle forskellige beskyldninger og stærke ting, det er vi meget kede af.

Nogle af beskyldningerne går ud på, hvorfor Inuit Ataqatigiit under forrige valgperiode, hvor primært har haft formandsposten indenfor Kultur- og Uddannelsesudvalget, hvorfor de så ikke har gjort det, og det hørte vi så fra Landsstyreformanden, hvor han så selv siger, at såfremt man gerne vil beskylde nogen, så vil man heller ikke flygte fra ansvaret.

Sådanne debatter er såfremt man ikke blot skal tage bemærkningerne fra luften, så må man også komme med visioner, så vil vi gerne høre Landsstyreformandens visioner, fordi beskyldninger herfra, de er jo primært kommet fra Landsstyreformanden. Vi må stoppe debatten her, såfremt en debat der ellers har et godt formål, og såfremt man skal tage æren for et Arctic Winter Games, det er slet ikke det, såfremt det er kulturarbejderne skal være Silamiut, det er ikke det primære, det primære er et grønlandsk teater, der er det primære formål, og dannelsen af det, der er det primære formål med debatten her.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja. Den melding kom vi med fordi Aqqaluk sagde, at der var en masse opgaver der blot bliver forhalet, hvorfor har de så ikke skyndet på disse opgave, og at Inuit Ataqatigiit hele tiden prøver på at fremstå som ufejlbarligt,  det er det vi også skal komme med et modspil til. I har jo også selv haft et medansvar, og det må i også kunne indrømme.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

.Og så Jens Napaattooq for en afsluttende bemærkning. Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Først vil jeg gerne lige undskylde, at det der drives nu, det kom jeg til at nævne som Arktis Winter Games, men det er Arktisk Cirkel Race.

Men det som Aqqaluk Lynge var inde på det, hvor han opfordrer til, at den skal behandles i udvalget, der sagde vi meget klart i Siumut, at ud fra de ting, der bliver behandlet, at vi principielt støtter forslaget, og hvor vi så også opfordrer til, at et relevant udvalg får lov til at følge nøje med i det videre arbejde.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er dagsordenspunkt 95, klar til 2. behandlingen i den foreliggende form, og dermed er også mødet for i dag slut.

Naqeqqaagaq

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, ataasinngorneq 31. marts 2003, nat. 13:00-18:00.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, siulittaasoq, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq ullormut oqaluuserisassanut tunngatillugu oqaatigissavarput Siulittaasoqarfimmit Inatsisartut attaveqatigiinnermut ineqarnermullu ataatsimiititaliaata immikkoortoq 33-p illuliortiternermut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnerani Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut suliarineranut piffissaqarnerunissani qinnutigaa.

Taamaalilluni aappassaaneerlugu oqaluuserineqarnissaa pingasunngornermi ulloq aprilip aappaaniit tallimanngornermut ulloq aprilip sisamaanut 2003-mut kinguartinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Taavalu ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliap immikkoortoq 26-p meeqqanik inuusuttunik ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut aappassaaneerlugu oqaluuserineqarnissaa pingasunngornermiit ulloq 2. aprilimit tallimanngornermut ulloq 4. april 2003-mut kinguartinneqarnissaa qinnutigaa. Tamanna akuerineqarsinnaava? Akuerineqarpoq.

Taava Inatsisartunut Ilaasortaq Ellen Christoffersen ullumi peqavilluni ataatsimeeqataasinnaanngilaq.

Taava tikissavarput immikkoortoq 25. Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Udvalgip Siulittaasua qinnuigissavara saqqummiusseqqullugu. Udvalgip Siulittaasua.

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, ataasinngorneq 31. marts 2003, nal. 13:00.

Immikkoortoq 25

Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

Jensine Berthelsen, Udvalgip Siulittaasua, Atassut.

Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaani ilaasortat

Ole Dorph, Siumut, siulittaasup tullia, uanga Jensine Berthelsen Atassut siulittaasoq,

Inatsisartuni ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut, Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, aammalu Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatininngaaniit isumaqatigiilluta una saqqummiukkumavarput.

Siunnersuutip imarisai

Siullerrnik Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata qujaruppaa.

Inatsisartut Ombudsmandiata saaffiginnissutaa ilaatigut tunngavigalugu inatsisissatut siunnersuummi allannguinerit erseqqissaanerillu pisut ataatsimiititaliap maluginiarpaa.

Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaanni maannakkut atuuttukkut ataatsimoorluni tikaagullinniarnermi siuttuusussamik najukkami aalisartut piniartullu peqatiiffiata toqqaasinnaanissaanut piginnaatitaanissaanik periarfissamik amigaateqartoqarnera Inatsisartut Ombudsmandiata tassuuna innersuussutigaa.

Tamatuma saniatigut, Piniarnermut siunnersuisoqatigiit ilaasortaligaaneratigut, inatsisissatut siunnersuut iluarsiissutissamik irnaqarpoq, taamaalilluni Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfik, kiisalu Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik siunnersuisoqatigiinnut pingaarnerusumik taaseqataasinnaanatik ataatsimeeqataasartutut siunissami inissisimasussanngussallutik.

Tamanna ataatsimiititaliap isumaqatigaa, suliassaqarfittummi pisortaqarfiit pisortaqarfinnik taakkunanngarpiaq siunnersuisutut suliaqartuni ilaasortaatitaqarlutik peqataanissaat tulluarpallaarnavianngimmat.

§ 16, immikkoortoq 4-p oqaasertaliivigineqarneratigut Aalisarnermut siunnersuisoqatigiinnut maleruagassanut atuuttunut Piniarnermut siunnersuisoqatigiinnik tusarniaasarnermut maleruagassat naapertuuttunngortinneqarput. Taamatut allannguuteqartitsinissamut ataatsimiititaliaq isumaqataavoq, Piniarnermullu siunnersuisoqatigiinnik tusarniaasarnerup naleqqussaavigineqarnissaa pitsaasutut isigalugu.

Piniarnermut siunnersuisoqatigiinnut 1997-imi suliakkiissut ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut naggataatigut malugeqqussavaa, tassani oqaatigineqarmat siunnersuisoqatigiit Naalakkersuisunut oqaaseqaateqarumallutik suliassanik suliarinnissinnaasut.

Suliakkiissummi maannakkut atuuttumi saaffiginnissutit tamakkerlugit oqaaseqarfiginissaannut Piniarnermut siunnersuisoqatigiit pisussaafeqanngillat. Taamaammat inatsisip allannguuteqarneranut atatillugu Piniarnermut siunnersuisoqatigiinnut suliakkiissutip Naalakkersuisunit aamma allanngortinneqarnissaa ataatsimiititaliap kaammatuutigissavaa, taamaaliornikkut Naalakkersuisunit saaffiginnissutit tamakkerlugit Piniarnermut siunnersuisoqatigiinnit oqaaseqarfigalugit akissuteqarfigineqarnissaat pisussaafinngortinneqaqqullugu.

Tamanna siunnersuisoqatigiit tusarniaavigineqartarnerannut atatillugu nalornilernerit pilersannginnissaannik siunertaqassaaq.

Taamak oqaaseqarluni Ataatsimiititaliap isumaqatigiissup siunnersuut maannakkut iluserisamisut iluseqarluni akuersissutigineqassasoq inassutigaa.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Inatsisartut ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaanut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna qujassuteqarpunga.

Naalakkersuisut qujassutigivaat ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inatsisissatut siunnersuutip taamatut isikkoqarluni akuersissutiginissaa isumaqataaffigimmassuk. Naalakkersuisut maluginiarpaat, ataatsimiititaliap isumaliutissiissutimigut inassutigimmagu, inatsimmut allannguinermut atatillugu aamma Piniarneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit suliassaat allannguiffigineqassasut, imaalillugit Piniarneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit, Naalakkersuisut saaffiginnissutaat tamaasa oqaaseqarfigisassagaat.

Tamatumuuna anguniarneqarpoq Siunnersuisoqatigiinnut tusarniaanermi nalornisoornerit pinaveersaarneqarnissaat.

Kingullermut atatillugu Naalakkersuisut sinnerlugit nalunaarutigissavara, Piniarneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit suliassaat iluarsineqassammata ataatsimiititaliap inassutteqaataa malillugu.

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit suliassaq Inatsiartunut suliassanngortillugu ingerlatissavara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik Inatsisartut inatsissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaat pillugu Siumumiit suliap siullermeerneqarnerani oqaaserisavut innersuussutigissavagut.

Allannguutissatut siunnersuutissatut taakkartorneqarsimasut maannamut Naalakkersuisut aaqqiiviginiarneqartut takuneqarsinnaavoq. Soorlulu tamanna Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Ataatsimiititaliamiit aamma kissaatigineqarsimasoq.

Siumumiit nuannaarutigaarput Naalakkersuisut innersuussutigineqartut suliarisimammatigit taamaasilluni inatsimmi nalornissutaasoq siunissami pinngitsoorneqarsinnaalissallutik.

Taamatut oqaseqarluta suliap Siumumiit pingajussaaneerluni suliarineqarnissaa siunnersuutigiumavarput Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiinninngaaniit siullermeernerani oqaaseqaativut innersuussutigalugit pingajussaaneerneqarnissaanut innersuussutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Udvalgip Siulittaasua, Atassut.

Paatsuungassutaasartut ikiliartortinneqarnissaat nuannaarutigalugu inatsisiliakkut allanngortinniarneqartut iluarsiniarneqartut ilaatigut Atassumminngaaniit siullermeerluta oqaatigisavut innersuussugigalugit aamma pingajussaaneerneqarnisaanut taamatut iluseqarluni innersuussugissavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Demokratit tungaaninngaaniit nuannarutigaarput Naalakkersuisut maluginiarsimagaat aammalu Ataatsimiititaliap innersuussutai malinniarlugit. Tassalu aamma Ataatsimiititaliaq isumaqatigiissoq inassuteqarmata taamatut annerusumik oqaasissaqanngilagut. Taamatullu innesuussutigalugu pingajussaaneerluni ingerlanneqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Suliap siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiinni oqaaseqaativut innersuussutigalugit nuannaarutigalugu maluginiarpara suliap aappassaaneerneqarnissaanut Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni allannguiffigisassat assiginngitsut eqaallisaanissaq anguniarlugu isumaqatigiissutigisimagaat. Aammalu tamanna Naalakkersuisunit malinniarneqartoq paasinarmat taamatut isikkoqarluni pingajussaaneerneqarnissaa aamma uanga akuerseqataaffigissavara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut taasissaagut. Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut taamatut iluseqartillugu akuersissutigineqassasoq inassutigaa.

Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 22.

Akerliusoqarpa? Naamik taasinngitsoortoqarpa? Naamik. Taamaalilluni aappassaaneerneqarluni taamatut isikkoqarluni akuerineqarpoq. Taava tullinnguullugu tikissavarput immikkoortoq 37. Imaanut aqqartartutut suliaqarneq aqqartartullu atortui il.il. pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussutissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Tassa taanna siullermeerlugulu aappassaaneerneqarnerani ingerlatsinerussaaq.

Taamaalillunilu Naalakkersuisut tamatumunnga oqaatigisassaqarnersut apeqqutigissavara. Oqaaseqartussaqanngilaq. Partiit oqaaseqarumarnersut apeqqutigissavara. Taamaanngilaq. Taava Inatsisartut siunnersuutit taakku… Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, ataasinngorneq 31. marts 2003, nat. 13:14.

Immikkoortoq 37

Imaanut aqqartartutut suliaqarneq aqqartartullu atortui il.il. pillugit inatsisip Kalaaltit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussutissatut siunnersuummut Namminersor nerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Aamma.

(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeenera aappassaaneerneralu)

Immikkoortoq 38

Imarsiornerup isumannaatsuunissaanik inatsimmi nr. 277-imi, 8. maj 2002-meersumi § 2-p Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaa pillugu peqqussutissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat siunertaralugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeenera aappassaaneerneralu)

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Imaani aqqartartoqarnermut inatsisip allanngortinneqarnissaanut atatillugu Inatsisartut ullutsinnut neleqqussarneqarnissaata inatsisip ullutsinnut naleqqussarneqarnissaata pisariaqalersimanera Inuit Ataqatigiit paasilluarsinnaavarput.

Inatsit 1979-mili nunatsinni atortuutinneqalersimasoq suli ullumikkut atuuppoq. Taassumali assinga Danmarkimi 1995-mili allanngortinneqarsimalluni. Ilisimavarpullu ukiut 20-t sinnerlugit qaangiunnerani atortutigut allatigullu ineriartorneq sukkasuumik ingerlasimasoq. Taamaattumillu nunatta aqqartartoqarnerup tungaatigut inatsisitigut malinnaatinneqarnissaa pisariaqarluinnarluni.

Manna iluatsillugu Inuit Ataqatigiit siunissaq eqqarsaatigalugu allanik nutartigassanik malinnaaniarnissaq pingaaruteqarmat kaammattuutigissavarput nunatta malinnaatilluarneqarnissaa eqqumaffigilluarneroqqullugu malinnaatinneqartussanut aamma ilaapput qatserisartut qatserisartutut annaassiniarnerminni aqqartartutut sulisariaqartarneri. Aqqartartutut sulinerminni allagartaqarnikkut inissisimaneri minnerunngitsumillu sillimmasiinikkut inissisimanerisa qularnaagassartaat.

Naatsorsuutigivarput Naalakkersuisut tamanna aamma alaatsinaassaagaa. Taamannak oqaaseqarluta imaani aqqartartutut suliaqarneq aqqartullu atortui pillugit inatsisip nunatsinni atortuulersinneqarnissaanut siunnersuut Inuit Ataqatigiinniit taperserparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaappoq tassa taanna immikkoortoq Ataatsimiititalianit tamanit isumaqatigilluarneqarsimasoq. Aamma tusarnaartunut erseqqissaatigalugu oqaatigissavara ilumoormat aqqartartut pillugit inatsit ukiut 20-t sinnerlugit pisoqaassusilik nutarterniarneqarmat Ataatsimiititaliap tamanna isumaqatigaa. Aamma taamatuttaaq inatsisit Inatsisartut inatsisit atortinneqarneranut ataatsimiititaliaani imarsiornerup isumannaatsuunissaa pillugu maleruagassat atuuttut nutarterniarneqarmata taperserpaa.

Kiisalu inatsit atortinneqarneranut Ataatsimiititaliap nunarsuarmut tamarmut atuuttumik killiliineq pillugu isumaqatigiissummi 1976-meersumi tapiliussap 1996-meersup naammassineqarnissaanut siunnersuut aamma isumaqatigaa innersuussutigalugu akuerineqarnissaa. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 22-t. Akerliusoqarpa? Naamik. Taasinngitsoortoqarpa? Naamik. Taamaalilluni akuersissutigineqarpoq. Ataatsimiititaliap innersuussutaat tamarmik akuersaarneqarlutik.

Ataatsimiititaliarsuup tassa taakkua 37, 38-ilu ataasimoortillugit taamaalillugit suliarineqarnikuummata. Taava tikissavarput punkt 39. Umiartorneq pillugu inatsisip allannguutaasa ilaasa Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaat pillugu peqqussutissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat siunertaralugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, ataasinngorneq 31. marts 2003, nat. 13:18.

Immikkoortoq 39

Umiartorneq pillugu inatsisip allannguutaasa ilaasa Kalaallit Nunaannut atuutilersinne qarnissaat pifiugu peqqussutissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat siunertaralugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera aappassaaneerneralu)

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taanna aamma siullermeerlugulu aappassaaneerlugulu suliarineqartussaavoq.

Apeqqutigissavara oqaasissaqartoqarnersoq. Ataatsimiititaliarsuup 39-mut aamma taanna tunngasoq utoqqatserpunga aamma akuersissutinut ilaatinneqarnikuuvoq. Taamaalilluni aamma taanna akuerineqartutut naammassineqarpoq. Taava tulliutissavarput immikkoortoq 95. tassa sukkasuumik isumaqatigiittumik ingerlaneq nuannaarutigaaraa. Kalaallit Nunaanni Isiginnaartitsisartoqatigiit pilersinneqarnissaannik suliniuteqaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Siunnersuuteqartuuvoq Inatsisartunut Ilaasortaq Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, ataasinngorneq 31. marts 2003, nat. 13:20.

Immikkoortoq  95

Kalaallit Nunaanni Isiginnaartitsisartoqatigiit pilersinneqarnissaannik suliniuteqaqqullu git Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunner suut.

(Henriette Rasmussen)

(Siullermeernera)

Henriette Rasmussen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit isumaqarput piffissanngortoq nunatsinni atorfigalugu isiginnaartitsisartoqatigiit pilersinneqarnissaat.

Taakku nunatta iluinnaaniunngitsoq aammali nunatta kulturittalu avatitsinniit ilisarisimaneqarnerulernissaa suleqataaffigissavaat. Tamatuma pilersinneqarnissaani aallaavigineqarsinnaalluarput Silamiut ukiorpassuanngortuni aliikkutassaqartitsisuusimasut pitsaasunillu isiginnaagassiortarsimasut.

Kalaallit Nunanni Isiginnaartitsisartoqatigiit silarsuarmi angalaarneranni peqataasinnaasut tassaapput nunatsinni inuutissarsiutitigut ingerlatsisut tunisassassiatta siammarnerunissaat siunertaralugu. Aallaqqaammut Kulturikkut Siunnersusoqatigiit tamatuma qanoq aningaasalersorneqarnissaannut isummersortinneqarnissaat aammattaaq siunnersuutigissavara.

Tunngavilersuut.

Nunatsinni isiginnaartitsinermi suliallit ilaqarput aamma isiginnaartitsisartunik ilinniarsimasunik. Taakkuli piginnaassusaat atorneqanngitsutut ipput, sulinissaminnut periarfissaasa annikippallaarnerat pisuulluni. Silarsuarmi aliikkutassaqartitsineq ukiuni kingullerni ineriartupiloortoq suliffissuarqarfittulli isaatitsiffiusarpoq. Taamatullu oqaatigineqarsinnaapput takornariaqarneq kulturikkullu ingerlatsiviit.

Taakkulu tamaasa eqqarsaatigalugit Kalaallit Nunaat pilliutissaqarluarpoq aamma nunat tamalaat akornanni. Takornariat nunatsinnukaasarput pinngortitaq qimerloorniarlugu, kulturilu aamma misigisaqarfigisinnaagunikku, tamanna iluaqutaanngitsoortussanngilaq. Inuit Ataqatigiini isumaqarpugut isiginnaartitsineq kulturilu uniffigalugit immikkut isiginiartariaqartut, kulturikkullu kingornussarsiavut ingerlatsinikkut isertitsissutaasinaasutut aamma inerisikkiartortariaqarivut.

Taamatut siunnersuuteqarlunga Naalakkersuisunut oqaluuserisassanngortippara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava tamatumunnga Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq akissuteqassaaq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Soorlu naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi allassimasoq ilaatigut isiginnaartitsisarfeqarnerup annertusaavigineqarnissaa Naalakkersuisut tapersersorumavaat, tassa namminersuleriartornermi pingaartuummat kalaallit eqqumiitsuliaasa kulturiatalu saqquminerulersinneqarlutillu ineriartortinneqarnissaat.

Tassunga atatillugu Naalakkersuisut aammattaaq sulissutigerusutaat tassaavoq Nunatta Namminerisaminik Isiginnaartitsiveqalernissaa, aammalu suliami tassani Kulturimut siunnersuisoqatigiit pissusissamisuuginnartumik sunniuteqaqataanissaat Naalakkersuisunit naatsorsuutigineqarpoq.

1996-imi ukiakkut katersuussimanermi Naalakkersuisut saqqummiussimavaat “Isiginnaartitsiviup Siunissaa pillugu Nassuiaat”. Nassuiaasiaq suliarineqarsimavoq Naalakkersuisut suleqatigiissitaliarisirnasaasa ilaannit kulturimut tunngassuteqartunik inuttalersugaasumit.

Nassuiaasiaq Inatsisartunit ilassilluarneqarsimavoq. Nassuiaasiami allaaserineqarsimapput suliassaqarfi up taassuma iluani annertunerpaatut kissaatigineqarsinnaasut suunersut. Taamaattoq kissaatigisat taakku maannamut suli piviusunngortinneqarsimanngillat.

Tamatuma kingornagut allannguutissat pisariaqavissut suliarineqarsimapput. Inatsisitigut tunngavissat kulturimik sunngiffimmillu ingerlatsinerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. l0-p 21. maj 2002-meersup akuersissutigineqarneratigut nutaanngorsimapput.

Taassumalu qulequtaani malunnartumik ersereerpoq peqqussummi tassani kulturi aammattaaq pineqartoq, taaguullu ‘ingerlalarivillugu’ suliaqarneq kulturimik inunnillu paasisitsiniaanermik suliaqarnerup iluani nutaamik massakkut ikkunneqarsimalerpoq.

Tassanissaaq aamma takuneqarsinnaavoq Naalakkersuisut tapiissutaat pingaartumik nuna tamakkerlugu suliffeqarfinnut ingerlatarivillugulu suliffeqarfiusunut tunniunneqartassasut.

Tassunga uiggiutitut Kulturimut siunnersuisoqatigiit kaammattuutigisimavaat kulturimut tunngassuteqartut iluanni tapiissutaasartut allanngortitsivigineqassasut.

Aningaasaliissutaasartullumi nutaamik agguataarneqartalernissaat 2003-mut Aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi ilanngunneqarsimasoq takuneqarsinnaavoq, kulturimullu tapiissutissanik qinnuteqaateqarnissamut piumasaqaatit nutaat tusagassiuutitigut atuagassiani massakkorpiaq saqqummiunneqarsimapput. Tassalu taamaalilluni Namminersornerullutik Oqartussat kulturimut tapiissutigisartagassaasa eqqumiitsuliornikkut ingerlatarivillugu ingerlatsinerit siunissami immikkut isiginiartalersussaassavaat.

“Isiginnaartitsiviup Siunissaa pillugu Nassuiaat”-mi taaneqartumi takorloorneqarsimavoq

Nunatsinni isiginnaartitsisarfiup tamarmiulluni ilaannaataluunniit taamanikkut suli inaarsarneqarsimanngitsumi Kulturimut illorsuarmi inissinneqarsinnaanissaa. Kulturimulli illorsuassap sorpianik imaqarnissaa pillugu takorluukkat neriulluarneruallaarsimapput, taamaattumillu Nunatsinni isiginnaartitsisarfissamik pilersaarusiornerup ullumikkut nutaamik isumaliutigilluaqqinnissaa pisariaqalersimavoq, ilaatigut illutassaa eqqarsaatigalugu.

Tassunga atatillugu pingaartuuvoq ‘Nunatsinni isiginnaartitsivik’ suliatut ingerlatatut isigalugu, tassa illorsuartassaa aalajangersimasoq pinnagu.

Tassunga atatillugu nutaamik sanaartortoqarnissaa piviusorsiorpalaartuunavianngilaq, taamaattumik suliatut ingerlatassatut pigineqareersumut pulatinniarneqarnissaa pisariaqartuussaaq.

“Isiginnaartitsiviup Siunissaa pillugu Nassuiaat”-mi kaammattuutigalugu kissaatigineqarsimavoq Nunatsinni isiginnaartitsiveqalissasoq aammalu Nuttartumik isiginnaartitsiveqalissasoq, tassa isiginnaartitsiviit marluk pitsaassuseq ineriartortitsinerlu eqqarsaatigalugit pitsaasumik unammilleqatigiiffiussussatut takorloorneqarmata, taakkulu aqqutigalugit sammisaqartitsiviit amerliniassammata.

Nunalli isorartussusia nukissaqassusialu eqqarsaatigalugit ataasiinnarmik isiginnaartitsiveqarnissaa piviusorsiorpalaarnerusussatut nalilerneqarsimavoq.

Taamaattumik isumaqartoqarpoq pingaartuussasoq isiginnaartitsisarnerup iluani nutarterinissaq isumannaallisaavigineqartariaqartoq isiginnaartitsisarfissap isiginnaartitsinikkut pisortassaata immaqalu aalajangersimasumik isiginnaartitsisartussaasa ukiut tallimakkaartumik isumaqatigiissuteqarfigineqarlutik atorfinitsinneqartarnerisigut.

Tassalu pitsaassuseq, inerisaaneq nutarterinerlu Kulturimut siunnersuisoqatigiit apeqqummik taassumannga eqqartuineranni aammattaaq tunngavigineqarsimapput, tamannalu aamma tapiisarneq pillugu nutaamik politikkerineqalersumi takuneqarsinnaavoq.

Nunatsinni isiginnaartitsiviup nunatsiimi isiginnaartitsisarneq suliassarissavaa, kulturikkullu saqqummertarnerup tamatumap inerisaavigineqaqqinnissaa isumagissavaa ilinniartitsinerlu aallutarissallugu. Tamatuma saniatigut, soorlu aalajangiinissamik siunnersuummi aamma taaneqartoq, pissusissamisuussaaq nunanut allanut Kalaallit Nunaat sinnerlugu takornariaqarnermut inuussutissarsiutinullu iluaqutaasussamik Nunatsinni isiginnaartitsivik sinniisuusassappat.

Kulturi pigisaavoq inerisarsinnaasarput, nukittorsarfigisinnaasarput, nuannaaruteqarfigisinnaasarput aammalu aningaasarsiorfigisinnaasarput.

Nunatsinni isiginnaartitsivimmi suliassamut tunngatillugu isumaliutersuuteqarnerminni Naalakkersuisut aammattaaq ilinniartitaanermut tunngasut ilanngunneqarnissaat kissaatiginartippaat: Isiginnaartitsiviup suliaanut ilanngullugu isiginnaartitsisartunngorniarneq ingerlatarilissavarput, imaluunniit suliassaqarfiup taassuma iluani ilinniartitaanerit allaanerusut atorfissaqartippavut?

Aningaasanut tunngatillugu pingaartuuvoq, Nunatsinni isiginnaartitsivimmut tunngatillugu toqqaannartumik siunnersuusiassat nunap aningaasatigut massakkut inissisimaneranik isiginiaanissaat, tassa pilersitsinissamut ingerlatsinissamullu aningaasartuutissat eqqarsaatigalugit, aammalu isiginnaartitsinermik ingerlatsinermi allani kiisalu kulturimut tunngassuteqartut tamaasa eqqarsaatigalugit, aningaasatigut pisariaqartitsinermut taakkua ataqatigiissaarneqarnissaat.

Periuserineqarsinnaasunik assigiinngitsunik piviusunngortinneqarsinnaasunik Kulturimut

siunnersuisoqatigiinnut oqaaseqarfigisassanngorlugit saqqummiunneqarumaartussanik Naalakkersuisut siunnersuusiorniarput, taakkulu naggataagut anguniagassatut isumaqatigiissusiorfigineqarnissaat eqqarsaatigineqarsinnaassalluni.

Periusissat suliarineqassapput maannamut misilittagaasimasut isiginiarlugit aammalu suliamik ingerlataqartut peqataatillugit. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq partiit oqaaseqartuinit Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortap Henriette Rasmussen-ip Kalaallit Nunaanni Isiginnaartitsisartoqatigiit pilersinneqarnissaannik suliniuteqaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutaa Siumumiit misissorluareerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siumumi pingaartilluinnarparput nunatsinni kulturikkut siuarsaajuarnissaq; isiginnaartitsisartoqarnikkut, nipilersornikkut, erinarsornikkut, atuakkiornikkut eqqumiitsuliomikkullu. Siuarsaanissami ilaatigut Naalakkersuisooqatigiit iluanni anguniagaavoq, kulturikkut sammisassaqartitsineq siuarsarniarlugu ilinniarfimmik pilersitsinissaq.

Soorunami aamma piorsaanissami inatsisitigut tunngavissiilluarnissaq anguniagaavoq. Tamanna anguneqarpat Siumumi qularinngilluinnarparput kalaallit kulturitta nunarsuarmi ilisarisimaneqarnerulernissaa.

Taamaattumik Naalakkersuisooqatigiit kulturikkut siuarsaaniarlutik anguniagaat isumalluarnartutut oqaatigisariaqarput.

Nunatsinni inuussutissarsiutigalugu Isiginnaartitsisartoqatigiit pilersinneqarpata malitsigalugulu ilinniarfik pilersinneqarpat, Siumumi isumaqarpugut inuiaqatigiinnut nunatsinnullu annertuumik sunniuteqartussaasoq. Siumumi isumaqarpugut siunnersuut Naalakkersuisooqatigiit anguniagaannut tulluartuusoq, nunatsinni kulturisiornikkullu

inerisaanissatsinnut avaqqunneqarsinnaanngimmat.

Ukiuni kingullerni kulturikkut siuarsaaniamermi suliniutigineqartut maannakkut ingerlareersut Siumumi iluarisimaarpagut, politikkillu iluani suliniuteqarnikkut piviusunngortinneqarnissaat pingaartillugu.

Taamaalilluta siunnersuuteqartup tunngavilersuutaa Naalakkersuisullu akissuteqaataat sukumiisumik tamaasa oqaluuserilluareerlugit Siumumit oqaatigissavarput siunnersuut maannamut ingerlareersoq Naalakkersuisullu akissuteqaataat naammagisimaaratsigit.

Suliallu piviusunngortinneqarnissaanut Siumumi Naalakkersuisooqatigiit Kulturimut siunnersuisooqatigiinnut siunnersuusiornissaat qilanaaraarput, naatsorsuutigalugu aningaasaqarnissaa qulaajarneqassasoq, inatsisitigullu toqqammavilersorneqarluni.

Taama Siumumiit oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuut, tunngaviusumik isumaa isumaqatigigaluarlugu, siunnersuut maannakkumuugallartoq itigartikkallassavarput, qulaani oqaatigineqartut innersuussutigalugit. Kissaatigaluguli ataatsimiititaliaq susassaqartoq malinnaateqqissaarneqarneqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuiaat kalallit kulturiat naggueqatigiit Inuit kulturiannik aallaavilik, ukiullu 300-ngulersut Europamiup kulturiannik sunnerneqarsimasoq kimittoqaluni ulluinnarni inuusaatsitsinni assigiinngitsorpassuartigut saqqummertarpoq.

Kulturitta sunniutai anersaakkut inuunitsinni pingaaruteqartut tassaapput: erinarsorneq, nipilersorneq, taalliomeq, erinniorneq, atuakkiorneq, assilialiorneq, qiperuineq kiisalu isiginnaartitsisarneq.

Tamakkua assigiinngittorpassuit piginnaaneqarfiupput ataatsimut kalaallit kulturiannik anersaakkullu nukittussutsitsinnik saqqummersittuartakkagut.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiinni isumaqarput kulturikkut erseqqissumik politikkeqarneq inuaqatigiinni ingerlatani anguniakkanilu pingaarnerit ilagigaat.

Soorlu Inatsisartuni ilaasortap Henriette Rasmussenip siunnersuuteqarnermini oqaatigigaa, Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut piffissangortoq nunatsinni atorfigalugu isiginnaartitsisartoqatigiit pilersinnissaannut.

Ukiut aggerput namminersuleriartorfigut, inuiannullu allanut kiinnernissatsinnut kulturikkut anersaakkullu nukittoqutigut sakkussatta pingaarnerit ilagaat. Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersut qinnuigaagut kulturikkut ersarissumik politikkeqalernissarput sulissutigeqqullugu.

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut atorfigalugu isiginnaartitsisartoqatigeeqarneq aqqutigalugu inuiattut ilisarnaatigut immikkuullarissutsigullu ersarinrierulersinneqarsinnaasut, aamma

Isumaqarpugut atorfigalugu isiginnaartitsisartoqatigeeqarneq nunatta pisuussutaanik

kinaassutsitsinnillu avammut nittarsaassinermi aqqutissat sunniuteqarluarsinnaasut ilagigaat.

Inuit Ataqatigiinni ilisimalluarparput isiginnaartitsisartoqatigiit Silamiut tinnersaajuarsimaneratigut suleqatigiissitaliortoqarsimasoq tamatumalu kingorna 1996-mili Nalakkersuisut saqqummiussimagaat “Isiginnaartitsisarnerup Siunissaa pillugu Nassuiaat” Ilisimavarput nassuiatip inassuteqaatai Inatsisartunit tamarmiusunit ilassilluarneqarsimasut, taamaakkaluartorli uggornartutut isigaarput ulloq manna tikillugu inassuteqaatit timitaliivigineqamissaat annerusumik pimoorunneqaranilu iliuuseqarfigineqarsimanngimmata.

Akerlianik isumaqarpugut atorfigalugu isiginnartitsisartoqarsinnaanermik periarfissat maannamut akuerineqarsinnaangittumik annikillisarneqarsimasut. Siornatigut isiginnartitisartoqatigiinnut Silamiunut tapiissutigineqartartut annerusumik ilanagit maanna aamma sinerissami tamanit qinnuteqarfiusinnaasutut ammaaffigineqarsimapput, taamaalilluni aningaasaliissutigineqartartut siammarnerisigut isiginnaartitsisartut ilinniarsimasut atorfigalugulu isiginnaartitsisartut qularnaattumik tunngaveqarlutik sulisinnaanerat qulakkerneqarsinnaajunnarsimalluni.

Piffissaq sivisooq atorneqartalersimavoq isiginnaagassiat ingerlanneqarnissaannut aningaasaliisussarsiornermut tamatigut qularnartunut.

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut nunatsini Isiginnartitsisartoqatigiit Silamiut qanimut suleqatigalugit Nunatsinni Atorfigalugu Isiginnaartitsisartoqatigiit pilersinnissaat tunngavilerneqartariaqartoq. Tamatuma piaartumik aallartinneqarnissaa Naalakkersuisunut sulissutigeqqullugu Inuit Ataqatigiinnit inassutigaarput.

Ullumikkut isiginnaartitsinermik ilinniarsimasortagut arlalissuit nunani allani suliffissarsiortariaqartarput nunatsinni sulinissamut periarfissalunneq pissutigalugu. Inuit

Ataqatigiinni isumaqarpugut isiginnaartitsisartortagut ilinniarsimasut nunatsinni

atorfissaqarluartutut misigitinneqartuartariaqartut atorfissaqaqaammi, soorlu meerartatta piginnaanerminnik saqqummiilluarsinnaalernissaannut isiginnartitsinermik ilinniarsimasortagut pingaarutilimmik sakkussiisinnaasutut piginnaaneqarluarnerat atorluartariaqarpoq.

Kingumut qiviaraanni Aasivissiortarsimanerit nalaat tassaapput sutigut tamatigut kulturikkut eqeersimaarfiunerpaatut nutarteriffiunerpaatullu taaneqarsinnaasut, oqartoqarsinnaagunarpoq Aasiviit aqqutigalugit kulturikkut ilisarnaatigut tammariartulersimagaluartut

Uummarissaqqinneqarsimasut ullumikkullu pingaartitatut inissinneqarsimallutik.

Aasiveqartitsisarsimanerit kulturikkut isumasioqatigiinnerit pingaamersaattut

oqaatigineqarsinnaasut uummarissaqqinneqartariaqarput. Piffissarlu iluatsillu kaammattuutigerusupparput Aasiviit ingerlaqqissinnaanerinut aningaasaliissutitigut tapersersuisinnaanerit uterfigeqqinneqarnissaa eqqarsaatigeqqeqqullugu, Aasiveqartitsisarnermi tassaammat nunatsinni kulturikkut piorsaanermi kikkut tamat oqartussaaqataanerat ammaffigilluinnarlugu kulturikkut isumasioqatigiiffiit annersaattut taaneqarsinnaasut.

Oqarsinnaagunarpugut kulturimik pingaartitsineq tamatta isumaqatigiissutigalugu

ataatsimoorfigisaripput, taamaattumik nuannaarutigaarput Kalaallit Nunaanni

Isiginnaartitsisartoqatigiinnik pilersitsinissamik Henriette Rasmussen-p siunnersuuteqarnera

Naalakkersuisunit ilassilluarneqarmat.

Naggataatigut inassutigissavarput 1996-imi “Isiginnaartitsisarnerup siunissaa pillugu Nassuiammi” inassutigineqarsimasoq timitaliiviginiarlugu, Isiginnaartitsisartoqarneq pillugu inatsisissamik Naalakkersuisut ukiamut saqqummeeqqullugit.

Taamatut oqaaseqarluta nalunaarutigissavarput Isiginnartitisartoqatigiinnik pilersitsinissamik Naalakkersuisunut suliniuteqaqqusilluni Henriette Rasmussenip siunnersuutaa tamakkiisumik taperseratsigu. Siunnersuutillu timitaliivigineqarnissaa siunertaralugu Kultureqamermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu ataatsimiisitaliami suliarineqarnissaa inassutigalugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Inatsisartuni ilaasortap Henriette Rasmussenip siunnersuutaa soqutigalugu ATASSUT-mit misissuataarparput oqaluuseralugulu.

Siunnersuuteqartup qallunaatut siunnersuummini “nationalteater”-imik, ATASSUT-mi paasinninnerput malillugu kalaallisuunngorlugu “nuna tamakkerlugu isiginnaartitsivis suarmik” pilersitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangeeqquai, siunnersuutillu kalaallisuuani Kalaallit Nunaanni isiginnaartitsisartoqatigiit” pilersinneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangeeqquai.

ATASSUT-mit paaserusunnarpoq siunnersuuteqartup sunarpiaq pineraa. Paasinninnerpummi naapertorlugu “Nationalteater” aamma “Isiginnaartitsisartoqatigiit” imminnut atasinnaagaluarlutik siunertat assigiinngitsut marluupput.

Taamatut siunnersuuteqartumut erseqqissaateqarnissamik ujartuereerluta ATASSUT-mit oqaatigissavarput pingaartikkatsigu namminiussutsitta pigiinnarnissaanut kulturikkut pigisatta naleqartut eriaginissaat, taamaammallu kulturimut tapersersuineq pingaaruteqarluinnartutut ATASSUT-mit aalajangiusimagatsigu.

Naalakkersuisooqatigiinnermilu isumaqatigiissummi isiginnaartitsinikkut, nipilersornikkut, erinarsornikkut, atuakkiornikkut eqqumiitsuliornerullu piorsarneqarnerisa tapersersorneqarnissaat qulakkeerniagaavoq, taamaammallu inatsisitigut tunngavissilluarnissaat suliniutinut ilaavoq, tamatumalu saniatigut kulturimut tunngatillugu ilinniarfimmik tamatigoor tumik pilersitsisoqarnissaa naalakkersuisooqatigiit anguniarpaat.

ATASSUT-millu isumaqarpugut kulturikkut suliniutit maannamut inatsisitigut toqqammavissinneqarsimanngitsut inatsisitigut toqqammavissinnissaat suliassanut sallernut ilaasoq, matumani isiginnaartitsisarnermut inatsisiliortoqarnissaa eqqarsaatigaarput.

Inatsisitigummi toqqammavissat, taamaalillunilu aningaasatigut qulakkeerinninnissaq isumageqqaarlugit ilinniartitsinermik neqeroorutitalimmik isiginnaartitsisarfiliortoqarsinnaanera aningaasatigut piginnaasaqarneq naapertorlugu piviusunngortikkiartuaarneqarpat inuiaqatigiinnut iluaqutaanerpaamik aqqutissiuussisoqassasoq ATASSUT-mit isumaqarpugut.

ATASSUT-millu naammagisimaarparput Naalakkersuisut siunniussimammassuk periuserineqarsinnaasunik assigiinngitsunik piviusunngortinneqarsinnaasunik kulturimut siunnersuisoqatigiinnut oqaaseqarfigisassanngorlugit Naalakkersuisut siunnersuusiorniarmata.

Taamatut oqaaseqarluta isumalluarfigalugu isiginnaartitsisartoqarnerup tungaatigut Naalakkersuisut suliniuteqarniarnerat, Inatsisartuni Ilaasortap Inuit Ataqatigiinneersup Henriette Rasmussenip siunnersuutaa taamak iluseqarluni itigartinneqassasoq ATASSUT-mit inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokratit oqaaseqartuat.

Marie Fleischer, Demokratit oqaaseqartuat.

Kalaallit Nunaanni kulturimut tunngasut ineriartortinneqarnissaat Demokraatit tapersersugaraat. Taamaattumik pissusissamisoortutut isigiinnarparput kulturimut atugassarititaasut pitsaanerpaamik tunngavissaqartitaanissaat.

Soorunami uggornartuuvoq 1996-imi ukiakkut ataatsimiinnermut ”Isiginnaartitsiviup Siunissaa pillugu Nassuiaat”-ip ilaata piviusunngortinneqarsinnaasimannginnera. 

Taamaattumik kissaatiginarpoq nassuiaatip kulturimut siunnersuisoqatigiinnit nalilersuiffigineqaqqinnissaa.

Kisiannili soorlu aamma Naalakkersuisut akissuteqaataanni oqaatigineqareersoq nutaamik sanaartornissaq piviusorsiortuunavianngitsoq, pingaartumik Nunatsinni aningaasaqarniarnerput qiviassagaanni, taamaattumik Demokraatinit Naalakkersuisut isumaqatigaavut oqarmata pioreersut iluini pitsanngorsaaniarnerit ingerlanniarneqartariaqartut. 

Naggataatigut oqaatigiinnassavarput nuannaarutigigipput anguniakkanik piviusorsiorpalaartunik aallarniinissartik Naalakkersuisut siunnerfigisimammasuk.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut maannakkuugallartoq itigartinneqarnissaa siunnersuutigissavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Henriette Rasmussen-ip siunnersuutaa soqutiginartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara:

Siullermik oqaatigissavara siunnersuut soqutiginartoq, aammalu qangarsuanngulersorli ilaatigut annertuumik oqaluuserineqartareersoq kalaallinut inuiannguanut annertuumik timikkut anersaakkullu pingaaruteqartussaammat Kattusseqatigiit sinnerlugit tamakkiisumik taperserakku.

Aap immaqa oqartoqarsinnaavoq apeqquserneqarlunilu - ukiuni makkunani ingerlatsinermut allaffissornermullu sipaarniaruttulernerup nalaani, siunnersuut naapertorlugu akuersinikkut aamma ingerlatsinermut aningaasartuutinik suli annerusunik kinguneqartussamik pilersitseqqiinnassannginnersugut?

Isumaqarpunga taamatut apeqqusiiniartoqassappat erseqqissartariaqartoq; uagut kalaallit inuiattut timikkut anersaakkullu nukittuutut aammalu Nunatta nutaaliaasutut ineriartoqqinnissaanut Isiginnaartitsisartoqatigiinnik peqarnissarput assorujussuaq tamatsinnut pingaaruteqarlunilu pisariaqarpoq.

Tassami Nunatsinni piorsarsimassutsikkut suliniarneq aamma timikkut anersaakkullu pingaaruteqaannarani, kisianni aamma taakkununnga tapiliullugu pinaveersaartitsinermik aamma sutigut tamatigut paasitsitsiniaanermut annertuumik sunniuteqarsinnaasoq Kattusseqatigiinni eqqartortarlugulu annertuumik soqutigisaraarput.

Taamaammat aamma illoqarfiit ilaanni piorsarsimassutsikkut pingaartitsilluni politikkikkut suliniarnerit innuttaasunit assut nuannarineqartut aammalu innuttaasunut aamma sunngiffimmi sammisassaqartitsinerit innuttaasunik assut ulluinnarni inuunermut pingaaruteqarlutillu qiimmassaataasut arlalitsigut uppernarsaatissaqarlutillu takussutissaqaleriartorput, soorlu assersuutigalugu Ilulissani piorsarsimassutsikkut illorsuarmi pisortamik atorfinitsitsinermi maanna ukioq ataasinngulersumi, atorfeqartitaasup Sulilluarneratigut aammalu susassaqartut assigiinngitsut suleqatigiilluarnerisigut; suliniutit assigiinngitsut innuttaasunut annertuumik nuannaarutaallutik ingerlanneqarput.

Soorunami illoqarfinni allani aamma kusanartunik assersuutissaqartoq nalunngilara, kisianni-ukua aamma nammineerluni peqataaffigisat nalunngisallu assersuutigissallugit pilerinarnerusartut. Tamanna pissutsinik piviusunik soorunami tunngaveqaannarpoq.

Kisianni tassa uani ersersinniakkama aamma ilagaat piorsarsimassutsikkut suliniutit aamma ilaatigut suliniutinut assigiinngitsumik kaputartuunneqarsinnaanngikkaluarlutik aamma sulianut allanut iluaqutaallutillu assigiinngitsutigut kusanartumik ajunngitsumillu sunniuteqartarmata.

Taamaattumik suliniutit maanna Naalakkersuisooqatigiinnit aamma ingerlanniarneqartut tapersersornarput, suliniarnermilu matumani soorunami kommune-qarfiit KANUKOKA-llu suleqatigineqarnissaat inassutigerusunnarpoq, tassami sutigut tamatigut innuttaasut tikillugit suliniarneq pitsaanerpaajusartoq arlalitsigut aamma takussutissaqarmat, minnerunngitsumik aamma pioreersut atorluarneqarnerulernissaat eqqarsaatigalugu.

Naggataatigut assut uggoralugu oqaatigissavara; Isiginnaartitsiviup Siunissaa pillugu Nassuiaat 1996-imili inatsisartunit isumaqatigineqarluni akuersaarneqarsimasup, Naalakkersuisunit annerusumik timitalerniarneqarsimanngimmat Katlusseqatigiit tungaanniit assut pakatsissutigingakku.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Kultureqarnermut Ataatsimiititaliaani suliarineqarnissaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujavunga Naalakkersuisut saqqummiussaannut aammalu partiit oqaaseqartuinut. Soorlu siuliini oqaatigereeripput Inuit Ataqatigiit kulturikkut politikki inuiaqatigiinni pingaarluinnartutut isigaat. Soorlu aamma namminersorneruleratta tigusatta siulliit ilagisimagaat.

Kalaallit uagut attuumatinneqartarpugut inuiattut kulturimikkut nukittuutut qalipaatigissaartutut erinarsuuterpassualittut nipilersortartorpassualittut aammalu eqqumiitsuliornikkut qiperuisarnikkut assilialiornikkullu piginnaanilittut. Minnerunngitsumilli oqaluttuaaterpassualittut.

Taavalu immitsinnut qiviarutta aamma uagut nammineq nalunngilarput nuannarisagut tassaammata inuit oqaluttuallaqqissut inuit aqaasersortut, inuit aqartut inuk oqaluttuallaqqissoq akornannitsinni qitiulersittarparput. Erinarsorajuttuuvugut nuannarilluinnaratsigu. Inuppassuit allattarput taalliortarlutik aamma qitinneq nuannarilluinnarparput unnuaannarmut kamiit pussortut tusarnartarinngilagut sineriammi. Aammalu 1960-kkunni ukioq naagujoq revyqartarallarmat inuit piginnaaneqarluartut suliaat sineriammiuusugut isiginnaanngikkaluarlutigit nuannarisarsimaqaagut maqaasisaralugillu.

Tamakkualu taakkartukkakka tamarmik isiginnaartitsinermut attuumassuteqarput. Partiit oqaaseqaatai uterfigissagukkit tassani Siumut oqaaseqarnermini maannamut kulturikkut ingerlatsineq naammagisimaarpaa. Aammalu siunnersuutiga akuersaarumanagu. Atassutip pissutsit ulloq manna tikillugu ingerlatsineq naammagisimaarpaat siunnersuutigalugu itigartikkusullugu.

Demokratit saqqummiussaqanngillat takorluugaqaratillugu kulturikkut politikkiat takussaanngilaq suunersoq. Qujavunga Kattusseqatigiit paasinnillutik tapersiimmata.

Taamatut siunnersuuteqarpunga ilaatigut kulturikkut piginnaanerit ilaatigut taasakka sapanginnagit nukittoqutigalugilli Namminersornerullutik Oqartussat kulturikkut politikkiannit piorsaanermut atortariaqarmata.

Soorlu aamma eqqaaneqareersoq kalaallit isiginnaartitsisartut ilinniarsimasut nunatta avataaniipput tusaamasaallutik. Taakku ilaat angerlarusukkaluarput nunatsinni sulinissaminnut piareeqqallutik. Ilinniarsimasaminnik ilikkakkaminnillu tunniussaqarusullutik. Kisianni suliffissaqartinngilagut. Uffalu ukiut tamaasa immikkut ilisimasalippassuit pisatarpassuilu nunatsinnut tikisittarlutigit.

Tamanna isumaqarpugut eqqortuliornerunngitsoq. Aamma isumaliortoqarsinnaagaluarpoq isiginnaartitsisartoqatigiit ulluni taamak aningaasameerfiutigisuni aamma sussagatsigit. Isiginnaartitsineq inuiqatigiinni  pisariaqavissutut isigisariaqarpoq. Amigaatiginera takuneqarsinnaavoq meeqqat aperigaluarlugit asuki naluara taamatut akiinnartartut assersuutigalugit imaluunniit uagut oqaatsinik atuisuusugut politikkerit ilaatigut tusagassiortut aamma oqaatsitsinnik pitsaavallaanngitsumik atuisarnerput eqqarsaatigalugu. Ittoorneq akimmiffinngorsimappat imaluunniit tarnikkut uninngasuuteqarpallaalersimasuni isiginnaartitsineq ammaassissutitut ittarmat inunnik isumaginnittunik ilinniartitsisunillu ilisimaneqarluarpoq.

Retorik oqallorissusermik ilinniarneq meeqqat atuarfianni aallunneqartariaqarpoq. Tamatumanilu isiginnaartitsineq atortussaavoq pitsaasoq. Isiginnaartitsinermi oqaluttuat alanngaarneqartariaqartarput. Oqaluttuap qitia ersarissoq saqqummersinniarneqartarpoq. Meeqqat suleqatigiinnissaq tamatumani aamma ilinniarsinnaavaat.

Kalaallit oqaluttuaat oqalualaavilu unnuani 1001-nut sinneqartut pigaavut aallaavigineqarsinnaasut kinguaariinnit peroriartortunit puigorneqaannarnatik. Katerisimaartitsisarneq Inatsisartunut Ilaasortap Ane Hansenip eqqaasaatuut kalaallit kinguaariit aasittut ittuni katersuuttarnerat pingaarutilerujussuuvoq.

Kulturikkut politikkitta nunatsinnut takornariartunut kulturitsinnut naapitsiniartunut periarfissiinissaa eqqumaffiginerusariaqarparput. Atassutip oqaluttuata paatsuungassutigisimavaa immaqa tamatumuuna qallunaatut nutsernera atuaqqaarsimagamiuk suna pineriga paatsiveerussutigisimavaa. Kisianni isumaqarpunga tassa isumarput saqqummiussinitsinni tassaavoq kalaallit nunaata isiginnaartitsisartoqatigiivi pilersinneqassasut. Tamanna nunani allani tupinnangitsumik qallunaatut nutserneqarsimavoq nationalteateritut. Unali pinngilara illorsuaq 100 millionilik sananeqassasoq. Soorunami sanarusunnaraluaqaaq akissaqarutta. Pissutigalugu sulinissamut periarfissat pitsaasut avatangiiseqarnissaallu isiginnaartitsisartut avatangiineqarnissaat pitsaasunik aamma pilerinartorujussuuvoq pisariaqarlunilu.

Aamma uani eqqaalaarusuppara taamatut siunnersuuteqarnitsinnut Inuit Ataqatigiit tungaanniit patsisigivarput ukiuni kingullerni kulturikkut ingerlatsinermi kultur politikkip Namminersornerullutik Oqartussaninngaaniit nungukkiartuaarsimanera. Silamiut aningaasanut inatsimmiissimagaluarput isiginnaartitsisartut Inuit Ataqatigiit 1980-kkunni siunnersuuteqarsimanerput tunngavigalugu.

Kisianni taakkua aningaasanut inatsimmiit peerneqarput. Soorlu aamma Inatsisartunut Ilaasortaq Ane Hansenip Inuit Ataqatigiit sinnerlugit saqqummiussinermini eqqaagaa aningaasartuutit tamanut siammarneqarsimapput. Taamaalillutik sineriammi aamma isiginnartitsisartut assigiinngitsut tapiiffigineqarnissaat tassani ammaanneqarsimalluni. Taamaalilluni nukiit eqiteruffiujunnaarput tamanullu siammarlutik.

Aamma kulturimik siunnersuisoqatigiiffiit pilersinneqarsimapput Naalakkersuisut siuliini. Aammali atorunnaarsinneqarlutik. Atorunnaarsinneqaqqillutik. Taamaalilluni kulturikkut ingerlatsineq, politikki ersarissoq piujunnaarasimavoq Namminersornerullutik Oqartussani. Tamanna ilaatigut pissutigalugu imatut siunnersuuteqarpugut.

Eqqartuisut ilaasa maani partiit oqaaseqartuisa ilaasa arlariit eqqaasaat Kalaallit Nunaata igisinnaartitsisartoqatigiivi pilersinneqarniarpata taava inatsisiliortariaqarneq pisariaqartoq eqqaaneqarpoq. Tamanna isumaqarpunga alloriarneq pitsaasuussasoq. Aammalu soorlu Naalakkersuisup aamma eqqaareeraa misissuisoqareersimavoq siunnersuuteqarlunilu. Qallunaatuuinnaagaluarpoq. Kisianni immikkut ilisimasallit sulisinneqareersimapput. Tassalu aalajangernissaq tullinnguupparput Inatsisartutta tikkuussinissaat kulturikkut politikki qanoruna ittoq pilersinniaripput? Sumununa ingerlaniartugut? Tassa aalajangernissarput uagut tullinnguuppoq.

Taamaattumik Siumup Atassutillu Naalakkersuisunut soorlu saqqummiussaanni illuatungiliutipajaartutut saqqummiussinerat pakatsissutigaara tassani. Neriuppunga ataatsimoorfissalimmik inatsimmik Naalakkersuisut piareersaasinnaappata tassani ataatsimoorfissaqarumaartugut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. siullermik nuannaarutigaara partiit tamarmik aammalu Kattusseqatigiit nunatsinni kultureqarnerup iluani siuarsaanissaq taanna tapersersormassuk. Aammalu qujanarpoq siunnersuuteqartup Henriette Rasmussenip Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuutaata oqallisigineqarnerani ersersinneqarmat partiit tamarmik kultureqarnerup iluani taanna nukittorsaanissaq isiginnaartitsineruppat erinarsorneruppat il.il. kulturip iluani taagorneqarsinnasut, tassuuna ineriartorneq tapersersormassuk.

Uani ataatsimoorfeqarpugut. Taamaallaat isumaqatigiinngissutigaarput qanoruna killiffimmik ingerlariaqqissasugut. Isumaqarpunga nuannersuusoq uani Demokratit taamaassorineqanngikkaluartoq kisianni saqqummiussaa atuarlugu ersarippoq suliniutaasut taakkua tapersersorneqartut. Aammalu suliap taamannak isiginnaartitsisartoqarnerup aammalu kulturikkut suliuniutit siuarsarnissaat aamma isumaqataaffigigaat. Taamaattumik uagut Naalakkersuisuninngaaniit suliap taasumap ingerlasup tassa kultureqarnerup iluani siuarsaanissaq ataqatigiissumik isiginnaartitsisartoqatigiit kisiisa eqqarsaatiginagit. Taanna suliassaq ingerlanniarparput.

Aammalu tassani kultureqarnermut siunnersuisoqatigiit taamaatinneqarsimagaluartut kisiannili aamma aningaasaliiffigineqaqqillugit ingerlaqqittussaasut. Taakkua tassa suliakkinneqassapput ilaanarujussuaq.

Siuliani qinersisoqanngikkallarmat suliartik ingerlateqqissavaat. Isumaqarpunga tassani siunnersuisoqatigiit suliaminni ersarilluinnartumik nunatta kulturip iluani sutigut assigiinngitsutigut ineriartortinneqarnissaat tikkuartuiffigigaat.

Qujanartumik ullumikkut aamma takusinnaavarput inuussuttuararpassuit akornanni aamma isiginnaartitsineq taanna ingerlanneqarpoq siuarsarneqartuarlunilu. Uanga neriorsuutigisinnaasara aajuna kultureqarnerup iluani politikkissamik tamatigoortumik ataatsimoortumik taamaattumik siunnersuisoqatigiit suliakkinneqassammata. Aammalu suliaq taanna naammasseriarpat soorunami Inatsisartunut aammalu Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaanut saqqummiunneqakutsoorumaarpoq.

Ullumikkut isiginnaartitsisartut peqatigiiffiat KAISKA taanna aamma siunnersuisoqatigiinni ilaasortaatitaqareerpoq. Taakualu suliaq ingerlanniarlissuk. Aammalu saqqummiussaqarlutik ataatsimoortumik iluitsumik kulturip iluani iluarsaanissamut aqqutissaasinnaasunik.

Taamatut oqaaseqarlunga kissaatigissavara uuma oqaluuserisassap aappaassaaneerneqarnissaanut ingerlatinneqarnissaa. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Tassa paatsuunganerit iluarsilaarniarlugit tassa Inatsisartunut Ilaasortamit Henriette Rasmusseniminngaaneersut. Tassa Demokratinit saqqummiunneqarput Demokratit kulturimut politikkeqanngitsut. Taanna tassa 3 gange w-mut Demokratinut iseruni Henriette Rasmussenittaaq takusinnaavaa kalaallisut qallunaatullu kulturimut politikkerput. Taava oqaaseqaatitsinni saqqummiussarput tassa qallunaatuua tunngavigalugu tassa Inuit Ataqatigiinneersoq tunngavigalugu allanneqarnikuuvoq. Taava ilissi erseqqissatigivarsi kalaallisuuaniit qallunaatuaanut nutserneqarnera kukkuneqarluni assigiinngissuteqartoq. Taanna ajuusaarutigissavarput. Kisianni tassa uagut maani Inatsisartuni saqqummiilinnginnitsinni suliarereertaratsigit taavalu ataatsimoorussamik isiginnaartitsisartoqarnermut tunngatillugu taava soorlu nationalteateriliornissaq, illorsualiornissaq tunngavigalugu akissaqannginnatta taamaattuminguna siunnersuut itigartitsissutigigipput.

Taavalu kalaallisuua uani igisinnaartitisoqarnermut peqatigiiffiit pineqarpata taava allarluinnaq pineqarsimassooq. Tassunga tunngatillugu uagut aamma kulturerput ingerlatiinnarsinnaavarput. Taava oqaatigineqarpugut uagut takorluugaqanngitsugut. Asuliinnarsuaq oqalunneruvoq.

Tassa uagut takorluukkagut saqqummiussagullu siunnersuutivut Demokratininngaaneersut tassa piviusorsiortumik tunngavilinneersuugamik. Taamaalillutik tunngavissaqanngilatit maani oqassallutit uagut takorluugaqanngitsugut. Taava aamma ajuusaarnaraluartumik kulturi isumaginninnerlu Henriette Rasmussenip imminnut attuumassuteqanngitsut akulerussuuppai. Taavalu aamma sulisut maannartinneqartartut, taava aamma oqaatigivai Kalaallit Nunaanni sullissineq taamak qaffasitsigissappat tassani uani allarluinnaq isigineqarpoq. Ataatsimoortumik Kalaallit Nunaanni isiginnaartitsisarnermut tunngassuteqanngitsoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Henriette Rasmussen, siunnersuuteqartoq.

Henriette Rasmussen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa uterfigissavara taanna siusinnerusukkut ajuusaarutigisara tassa imaappoq Siumup Atassutillu amerlanerussuteqarluarlutik maani siunnersuutiga tunuartinniarpaat akerleralugulu. Oqaatsit tusarnersut ilissi aamma saqqummiussorpasi kultur politikkimut tunngassuteqartut. Kisianni aalajangiiumanasi. Qaqugu aalajangiiniarpisi.

Siunnersuut ima ittoq tunuartereerussiuk itigartillugu taava suna qaqugu kiap saqqummiussaa akuerisiniarassiuk. Isumaqarpunga Inatsisartunut saqqummiussineq tunngavigalugu oqallinneq ingerlattariaqartoq. Aammalu illorsuarmik eqqarsarneq illorsuaqareerpugut isiginnartitsisarfissuaqarpugut Katuamiippoq isiginnaartitsisarfissuaq scenerujussuaq angisooq, allaat marluk. Angisooq mikisorlu. Taamaattumik ilaatigut aamma tamakku atorluarneqarsinnaapput. Taamaattumik soorlu soqanngivissutut immitsinnut eqqartortariaqanngilagut.

Taava Palle Christiansenip oqarneranut eqqaginnassavara immaqa tassami eqqortuusorinngilarsi taamatut taaneqarnersi. Kisianni uani saqqummiussaq pivara. Saqqummiussami ersinngilaq Demokratit suna kulturikkut politikkerineraat. Uaniuna Inatsisartut Inatsisartuni saqqummiussinitsinni tunngavilersuutigigigut. Taannaana eqqartoripput. Taamaattumik kulturimut ingerlatsinissatsinnut politikkeqarussi eqqulluarsinnaavasi maanga erseqqissaatigalugit. Qujarutissaqaarput tamanna.

Aammalu eqqaasatta taakkua Inatsisartunut Ilaasortap Palle Christiansenip akulerussuukkikka unnermagit taakku assersuutigigakkit atorfilippassuit tikisittakkagut kiffartuunneqarnermik qaffasissumik tunisarmatigut taakku akuleruteqqunagit. Aap ajunngilaq tassa pisariaqartippagut. Pisariaqartikkatsigit taakku tikisittarpagut. Unitsinnianngilakka. Kisianni aamma kulturikkut sulisut aamma taamatut isigisinnaavagut tikisitassatsitut immikkut piginnaaneqarnerat pissutigalugu immikkut uagutsinnut neqeroorutissaqarnerat tunngavigalugu. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassaana siunnersuuteqartup Atassutip tapesersuerusunnginneranik oqarnera akuerisinnaannginnakku naqqiissuteqarfigilaarniariga.

Atassummit oqaluttarfik manna siunnersuutinik oqaluuserisaqartilluta arlaleriarluta erseqissarparput pilersaarusiorluarneq tamatigut pingaartittarlutigu tamatigut pilersaarusiorluarsimagaanni aningaasatigut eqqortumik aamma tunngaviliinissaq anguneqartarmat. Taamaattumik uani tikkuutiinnarlugu aningaasanik qanoq naleqartussaq nalullugulu akuersaarsinnaanngilagut. Maani innuttaasut aningaasaataat aqunneqarmata. Taamaattumik imatut paasineqassanngilaq tapersersuinngitsoq. Peqataarusuppugut, kisiannili inatsisitigut tunngavissai aningaasatigullu aamma kingunissai qulakkeeqqarlugit aatsaat tunngaviusumik aalajangeerusukkatta.

Aamma Inatsisartunut Ilaasortap Henriette Rasmussenip oqaatigimmagu nunatsinni kulturikkut ingerlatsineq nungukkiartortoq. Uanga taamatut maluginngilara pingaartumik uagut nunatsinni Tunumi. Erinarsortartoqarpugut nunatsinni tusaamasarsuarnik. Taakkua aningaasannguamik qinnuuloorneq ajorput nammineq kulturi inuup piumassutsiminik pilersikkaangagu tassaasarput kulturi minguinnerpaaq nunatsinni pikersinneqartoq.

Tivasartoqarpugut aamma inuusuttuarannguanik meeqqanillu taakku nammineq aamma kajumissutsimik ingerlappaat. Taavalu aamma utoqqarnik tivasartoqarpugut. Naak ilaat nungukkaluartut taartissai ernumanartoqanngillat. Piumassuseqarput. Taavalu isiginnaartitisartoqarpugut tupinnaannartumik pikkorissunik meerannguanik. Taakkua aamma qujanartumik tunumiuinnaanngitsut taava aamma avataaninngaaniit maluginiartarpaat. Allaat ilaatigut aamma kulturimut tunngasunik qangatut tivasartut nersornaasernissaannik allaat siunnersuuteqartoqarnikuuvoq.

Tamakkuupput aamma maanngaaniit nuannaarutissagut. Ilaatigut immaqa aamma ajortuinnarnik eqqartuileraangatta suut tamarmik ajortutut isumaqarfigineqalersarmata. Taamaattumik aamma isumaqarpunga nuannersortai ilanngullugit maani nunatsinni uagut nammineq pilersitagut aamma eqqarsaatigalugit oqaluttarfik manna atortassagigut. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Atassummioqatiga Jakob Sivertsen, Jakob Sivertsenip oqaatigereerai uteqqinngikkaluarlugit kisianni tupigusuutigaarput siutit taamak milinngatigisinnaasimmata kulturikkut tapersersuinissamik suliniuteqartoqarnera naalakkersuinikkut ingerlanneqartoq taperserlutigu aammalu kulturrådemut suliassat ingerlateqqinneqarnissaat innersuussutigalugit Jakob Sivertsenip oqaatigeriigaattut inatsisitigut aningaasatigullu toqqammavissat iluarsartuunneqarnissaannut tunngassuteqartut ujartukkagut tunngavigalugit itigartitsinerput taamak mamiasuutigineqarsinnaatigimmat. Tupinnaqaaq.

Kisianni innuttaasut nammineerlutik tusaasatik nalunngilaat suut oqariartuutigineqarnersut qujanartumik. Oqaatigineqarpugut naqissuserniarneqarpugut siunnersuuteqartuminngaaniit Atassutikkunngooq kulturikkut pisut naammagisimaaramikkit iliuuseqaqqikkusunngillat. Taamaattoqanngilaq inerisarneqartuassaaq aamma Atassutikkunninngaaniit sulinerput tamakkerlugu Inatsisartutigut sulinerput tamakkerlugu aamma taassuunakkut siuarsaasoqarnissaa sulissutiginiarparput. Aqqutissalli eqqortut atorneqartariaqarput. Taamaattuminguna Atassumminngaaniit siunnersuut taamak iluseqarluni itigartinneqassasoq oqaatigigipput. Aamma siunnersuuteqartup aningaasatigut kingunissaasut minnerpaamilluunniit eqqartorsimanngilluinnarpai nunarsuarmigooq angalaaqattaartassapput taakkua Silamiunngooq aallaaviussaaq.

Ajunngilaq ajunngitsunik aamma siunnersuut imaqarpoq. Kisianni tamakkiisuunngilaq. Taanna aamma tunngavigalugu itigartitsisoqartariaqartarnera aamma ilisimaneqartariaqarpoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Siullermik isumaqarpunga taamatut pingaarteqigunikku Inuit Ataqatigiit una sammineqartoq taava aamma oqaaseqartut tamaani allat ataqqillugit tusarnaarsinnaasariaqaraat. Siullermik oqaatigivarput soorlu Siumumi oqaatigigipput pingaartilluinnaripput nunatsinni kulturikkut siuarsaajuarnissaq. Isiginnaartitsisartoqarnikkut nipilersortoqarnikkut erinarsornikkut atuakkiornikkut eqqumiitsuliortoqarnikkullu. Taamatut siuarsaaniarnerput oqaatigivarput. Taava imaanngilaq naammagiinnaripput suna tamaat illillu siunnersuutigisat itigartiinnarlugu. Taamaattoqanngilaq.

Tassani tunngavilersorparput soorlu aamma Atassutikkut oqaatigereeraat Naalakkersuisut kulturimut siunnersuisooqatigiinnut siunersuusiorniartut taannalu qilanaarivarput naammassineqarnissaa. Taavalu aamma naatsorsuutigalutigu aningasaqarnikkut toqqammavissilluarneqassasoq taavalu aamma inatsisikkut aamma inatsisigut qulaajaaffigineqarluni.

Isumaqarpugut taakkua aatsaat naammassineqareerpata taava aatsaat suliaq ingerlalluarsinnaagipput. Siunnersuut tunngaviatigut isumaqatigivarput. Kisianni isumaqarluta taakkua naammassiniagassat naammassineqaqqaartariaqartut. Taamaattumik tusarnaarluarsimasuuguit isumaqarpunga asuli taamatut tamaani tusaaqqusaaginnarluni oqalunnissaq pissutissaqarsimanavianngikkaluartoq.

Ilumoorpoq oqaatigimmassuk aamma Atassutikkut qulequtaa paatsuunganartoq qallunaatuaani nationalteateri, taamaammat ersarissumik nutserneqarsimasariaqaraluarpoq qallunaatut nutserneqarnerani. Taavalu aamma eqqaasitsissugigiinnassavara sunngiffimmi sammisassaqartitsinermi inatsisit taakku nutaat taakkua aamma periarfissaalluarmata aamma eqqaamasariaqartut.

Taamaattumik oqaatigeqqissavarput naak Inuit Ataqatigiit tamaani oqaatigisaqattaaraluaraat uagut tamaani itigartitsiinnartugut. Kisianni tunngavilersuutigu tusarnaarluartariaqarpatit. Taamatut asuli tamaani tusaaqqusaavinnarlutik oqalunnginninni.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Anguniagassamik siunnersuuteqarneq siunnersuuteqarnerit suulluunniit tusaaqqusaarnerinnaanngillat. Tassa pissutsit isigisagut tunngavigalugit tamatta naatsorsuutigigakku oqaluuserisassangortitsisarpugut. Aamma assut ajuusaarnartuutippara Inuit Ataqatigiinni uagut Inatsisartut oqaluuserisassaattut siunnersuutigut kalaallisut allalugit nassiunnikuugatsigit aammalu taakku aallaavigalugit maani siunnersuutit aamma naatsorsuutigatsigu kalaallisut allanneqarsimasut kalaallisuua tunngavigalugu sulilluta.

Kisianni ajuusaarnarpoq maani illorsuarmi nutserisut nutserinerliornerisigut qallunaatut paatsuunganartunngortinneqarsimassappat siunnersuut. Uani tassa Inuit Ataqatigiinni ukiut ukiorpassuanngortuni massakkut kulturimik pitsanngorsaatinik assigiinngitsunik siunnersuuteqartuarsimavugut manna Inatsisartuni sulineq aqqutigalugu. Uanilu aamma ukiut 20-t matuma siornangajat Inatsisartunut Ilaasortaasoq taamani Henriette Rasmussenip siunnersuuteqarneratigut Silamiut aningaasanik inatsimmi aningaasaliiffigineqarnerat anguneqarsimagaluartoq taanna massakkut peerneqarsimammat assut uggornartutut isigaarput. Taamanikkut 1996-mili una isiginnaartitsinermut inatsisissaq isiginnaartitsisartut aningaasatigut atugassaat assigiinngitsorpassuillu ersareqqeqqissaartumik suliarineqarsimapput. Kisianni tassa ajuusaarnarpoq ulloq manna tikillugu suli annertunerusumik alloriartoqarsimanngimmat.

Isumaqarpunga patsisigineqarsinnaanngitsoq uani siunnersuummut itigartsinermut pilersaarusiorluarnissamik pingaartitsineq. Taamanersuarli 1996-mi pilersaarusiorluaqqissaaroqarsimavoq. Uagut Inuit Ataqatigiinni takusinnaasarput malillugu. Taamaattumik assut paasiuminaappoq itigartitsinissamut patsigineqarmat pilersaarusiorluaqqissaartoqarnissaa. Taamanikkulli piuvoq.

Tassa Inuit Ataqatigiinni uagut pingaartitsinerput ingerlattuassavarput. Aamma neriuppunga Naalakkersuisup uuma oqaluuserisassanngortitap aappassaaneerneqarnissaani innersuutai maani malinneqassasut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. maannakkut killiffitsinni paasereerunarparput siunnersuuteqartup sunarpiaq siunnersuutigigaa. Taamaattumik taanna nassuiaataa malillugu oqallinneq soorunami ingerlaqqissooq. Aamma uparualaarniarpara siunnersuuteqartup kingullermik oqaaseqarnermini una taasaa kiap siunnersuutaa akueriniarassiuk. Isumaqarpunga Henriette Rasmussenip siunnersuutigimmagu taanna pissutaanngitsoq. Taamanna itigartitsinermut. Kisiannili uani Naalakkersuisuninngaaniit aana ersersinniagarput. Kultureqarneq ataatsimut isigalugu, inuit ilaasa oqartarnerattuut atituumik isigalugu taanna ingerlanniarparput. Aammali pilersaarusiorlugu imminnut ataqatigiimmik.

Taamaattuminguna oqartugut ajunngilaq kultureqarnermut siunnersuisoqatigiit taakkua ataqatigiissumik kulturikkut ineriartortitsinerat ataatsimut isigalugu siunnersuusiorniarlik. Taavalu massakkut taakkua kulturimik ingerlatassamik ilamininnguat kisiat pinnagu kisiannili ataatsimoortumik nalilesorluarlugit taakkua siunissami kulturikkut ineriartortitsinissarput taanna tikkuartariaqarparput.

Kulturi eqqartoraangatsigu soorunami kulturitoqqatsinni iluatinnartut taakkua aamma tammatsaaliornissaat ineriartortinnissaallu taanna eqqartortarparput. Kisianni aamma soorlu oqaluttup ilaata taareeraa. Ullumikkut aamma killiffitsinni inuussuttorpassuaqarpoq mutiusunik assigiinngitsunik kulturikkut suliniuteqartunik. Taakkulu takussutissat assigiinngitsorpassuit takusareerpagut ippassaaninnguakkunni Katuami soorlu igisinnaartitsisoqarpoq inuusuttunnguaninngaaniit.

Tassa pisoqqat aammalu nutaaliat tamakkua tamarmik kulturimut ilaalluinnarput. Uninnganngilagut ineriartortittuassallugilli. Taamaattumik killiffitsinni ullumikkut kulturi eqqarsaatigalugu ataatsimut nalilersuisoqartariaqarpoq alloriarnissallu ataatsimoortut imminnut ataqatigiissut taakkua siunniuttariaqarlutigit. Aatsaat taamaaliornitsigut ullumikkut aningaasalersugassatsinnik tulleriiaarinitsinni pitsaanerusumik tulleriaarisinnaanngussuugut.

Ataasiakkaannguit massakkut aningaasalipallassinnarlugit imaluunniit pilersaarusiorsinnarlugit taava immaqa sinneri allat kingulliullugit eqqartorneqartut taakkualu aningaasassaarullugit. Isumaqarpunga ataatsimoortumik taamannak kulturikkut siuarsaarniarnermi suliniuteqarnissaq taanna pissusissamisoortuusoq. Uunga siunnersuummut assortuinngilaq. Kisianniliuna tamakkiinerusumik kulturip iluatigut piorsaanissaq tassa siunniunneqartoq. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Henriette Rasmussen, siunnersuuteqartoq, naatsumik.

Henriette Rasmussen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Manna tikillugu oqaatigineqartunut akissuteqarlunga imatut oqaatigerusuppara tassa Inatsisartut maani naalakkersuinikkut siunniutaasut toqqammaviussapput. Aamma kulturikkut siunnersuisoqatigiit sulinissaanni politikki maani Inatsisartut ataatsimiittarfiani pilersinneqartarpoq. Inatsisiliassagut maani tunngavilerneqartarput. Taamaattumik maanngaaniit inimiit annissilluni kikkunnut tikkuartaaneq politikkikkut kulturikkut siunnersuisoqatigiinnut assersuutigalugu imaluunniit Atassutip oqaaseqartua toqqammavigalugu aningaasaqalerutta taava qanorpiaq piliussanerluta aalajangerumaarparput. Tamanna Inuit Ataqatigiinniit uagut naalakkersuinikkut isummersornermik tunngaviusorinngilarput.

Naalakkersuinikkut anguniakkat ilusillu maani oqallisigalugit ilusilersortariaqarpagut. Aningaasartassai taakkua aningaasanut inatsimmi assigisaanilu suliaqarnermi nassaarineqallarumaarput. Aammalu kulturimut ilinniaritaanermullu Ataatsimiititaliap siulittaasuata asuli maani tusaqqusaaginnarlunga oqalunninnut eqqartugaanut oqaaseqarusuppunga toqqammavigigakkit Doris Jakobsenip Siumut sinnerlugu saqqummiussai, tassalu Naalakkersuisut Siumuminngaaniit oqaatiginerarmagu. Siunnersuut maannamut ingerlareersoq Naalakkersuisullu akissuteqaataat naammagisimaaramikkit. Taamaattumik siunnersuutiga massakkut akuersaarsinnaanagu.

Qilanaaraara siulittaasup Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu ataatsimiititaliami siulittaasup una apeqqut Ataatsimiititaliami sammilerpagu ilaatigut immaqa ammanerusumik tusaqqusaarnerunngitsumik oqaloqatigiissinnaanissarput tassani tigussaasumik Naalakkersuinikkut siunniussaqarumalluta. Aamma isiginnaartitsisartoqatigiinnik pilersitsisinnaaneq eqqarsaatigalugu.

Neriuppunga sinerissami aamma kulturikkut suliallit suleqataanerisigut inuiaqatigiinnilu isummersueqataanerisigut makkua naalakkersuinikkut isummat ineriartortut aamma tapesersorneqarumaartut. Aammalu Inatsisartuni piffissat pitsaanerulerumaartut. Kulturikkut..

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qinnuigissavakkit oqaaseqarnerit tassunga unitseqqullugu.

Henriette Rasmussen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

angusarissaarnerunissatsinnut suleqataanissamut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Doris Jakobsen, uanga taperserluinnaqqissaarpara akissuteqaativut suunngitsutut isigalugit tusaaqqusaartumik kulturimik politikkeqanngitsut allaat pasinarsarluta pisoqarnera tunngavigalugu aamma uanga taamatut oqaatigerusukkakku. Una assortuunninngorpoq tujorminartumik uffa kulturikkut siuarsaanissaq eqqartoripput. Silamiut aallaavigalugit siunnersuutigineqarpoq. Atassumminngaaniit aalajangiusimavarput ujartorlugulu aningaasatigut kingunissaa inatsisitigut toqqammavissai. Tamakkua aamma qulaajarneqartariaqartut. Imaaliinnarluta aalajangiigutta kingunissai nalullugit aamma nalunngilarput inuiaqatigiinnut qanoq akisoorujussuanngortitsisoqarsinnaatiginersoq.

Silamiukkut nersunarlutik ukiorpassuit ingerlaniarsaripput. Kisianni nunatta avataaninngaaniit isiginnaartitsisartut angerlartut ilaasortanngortissavagut pinngitsaalillugit aaqqissuussineq Henriette Rasmussenip siunnersuutaatut isikkoqassappat? Apeqquteqarpassuit qulaajaqqaagassaapput.

Taamaattumik minnerpaamilluunniit pituttuereerluta Silamiukkunnut allanullu pissusilersorluta taamatut aalajangiisitsiniartariaqanngilagut. Aamma erseqqissareerparput kingumut oqaatigeqqissavara Naalakkersuisut kulturråde suleqatigalugu aqqutissiuussiniarnerat suliatut aamma maanga Inatsisartunut suliaasa inerneri Inatsisartunut apuunnissaanut suleqataanissarput qularutigineqassanngilaq. Oqatsiaannarluni erseqqissuliunngilluaasarluni taamatut siunnersuutit soorunami aamma itigartarput. Kisianni oqallinnissamut tunngaviliisarput. Aamma tamanna eqqarsaatigineqartariaqarpoq.

Inuit Ataqatigiit kulturikkut suliuniutinut allanullu igarsuarmut ataatsimut ikillugillusooq Aasiviinngooq aningaasaliiffigitigit, nationalteateritaartagooq, tamakkua tamaasa ataatsikkut oqaluuseritinniarpaat. Uani qulequtaq Inuit Ataqatigiit nammineerlutik eqqaamasariaqarpaat sunaanersoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Doris Jakobsen, Siumut naatsumik.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Siullermik oqaatigissavara kultureqarnermut ilinniartitaanermut ataatsimiititaliami nuannaarutigigakku tamarmik tamanit partiit taavalu aamma Kattusseqatigiit kulturikkut siuarsaaniarneq tamarmik sulissutigerusummassuk. Tamarmillu taanna pingaartillugu anguniagassatut aalajangiusimammassuk.

Taanna erseqqissaatigilaassavara. Kisianni tamaakkaluartoq ajuusaarutigalugu Siumumi Atassummilu maannakkut suna tunngavilersuutigalugu itigartitsinerput Inuit Ataqatigiinninngaaniit paasisimaneqanngimmat. Tassani erseqqissatigeqqilaassavara Ane Hansenimut, Ane Hansen oqarmat uagut itigartitsisugut pilersaarusiorluarnissaq taanna kissaatigalugu. Erseqqissumik oqaatigereerparput Siumumit Atassummilu Naalakkersuisut imaluunniit Naalakkersuisooqatigiit kulturimut siunnersuisooqatigiinni siunnersuusiornissaat pingaartikkatsigu.

Taannalu nammineerlutik aamma Naalakkersuisooqatigiit eqqaareerpaat. Taanna siullermik pingaartipparput. Aappassaattut aningaasaqarnissaat qulaajarneqassasoq. Pingajussaattut inatsisitigut toqqammavissinneqassasoq. Tassa taakkua tunngavilersuutigalugit maannakkut itigartikkallarparput taakkua naammassereerpata ilaana akuersaakutsoorumaarpugut. Taamaattumik massakkut isumaqarpunga mianersuuttariaqartoq asuli oqaluinassalluni. Itigartitsiniaannarluta itigartitsisugut. Itigartitsiniaannarluta itigartitsinngilagut. Isumaqaratta ukua pingaarutillit taakkua taakkartukkagut naammassineqaqqartariaqartut.

Aamma eqqaasitsissutigisariaqarpoq oqarassi, kulturikkut qanoq tapersersuinngitsigisugut. Eqqarsaatigilaariarsiuk ukiuni kingullerni annertoorujorujussuarmik kulturikkut siuarsaanitsinni angusarput, Arctic Winter Games allaat pilersissimavarput. Namminersornerullutik Oqartussani aamma annertuumik aningaasatigut tapersersugarput, taamaattumik asuli tamaani oqaluinnarneq pissusissamisuunngilaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartut maani oqallinneranni unalu oqaluuserisaq tamaannga killinneranut oqaatigilaassavara, tassa oqaatsit kusartorpassuit partiinit allaninngaanniit tusareerpavut, aammalu taakkua tassa siutitta tunuanut allakkumaarpagut (qallunaatut oqariaaseq atuinnarlugu).

Suleriaatsimi uani eqqaamasariaqarpoq pissutsit imaammata, Inatsisartut manna oqaluuserinninnerivaat aammalu isumaqatigiinniarnerivaat. Suliassiissut itigartitsissutigineqareersoq taava udvalgimut ingerlatiinnarneqarsinnaanngilaq. Itigartitsissutigineqareersoq nalilersoqqinniarneqaruni taava allatut oqaaseqaateqartoqartariaqassooq. Taamaattumik Inuit Ataqatigiinniit imatut paasivarput oqaluuserisap maani killinnerani tunngaviusumik akerlerineqanngilaq, taamatut nunatsinnut nunatta tamarmiusup tapersersugaanik isiginnaartitsivimmik pilersitsinissaq, tassalu taanna illorsuartaqanngilaq, aningaasaqartariaqassooq taavalu inuttaqarluni assigiinngitsutigut. Taamatut pilersitsinissaq massakkut naaggaarneqarpoq.

Tassalu taamaappat taava uterfigineqartariaqassooq qangali nalunaarusiaasimasoq, massakkullu KIIP-iittoq tassunga tunngassuteqartoq, taannalu toqqammavigalugu taava oqaloqatigiittoqassooq. Unalu taava aappassaaneerneqassaaq ukiamut. Isumaqarpunga taamatut suleriaaseqarnermi ilaannikkut paatsuungassutigineqartartoq Naalakkersuisooqatigiit naaggaaraangamik, taava naaggaarnerat uagut naaggaarfigineqartut, taava paasisaratsigu tassa naaggaarnertut.

Tassalu aamma suleriaatsimi Inatsisartut sumiluunniit silarsuarmi sulineranni taamatut aamma suleriaaseqarpoq parlamentit suleriaasiat malillugu. Taamaattumillu illersugaq ingerlateqqinniaraanni taava allatut oqaaseqaateqartariaqarpoq. Tassalu taanna uagut aallaavigisarput, qinnuvigissavagullu partiit Naalakkersuisuutitaqartut erseqqissumik taanna oqaatigisaqqullugu, asuli isumalluartitsineq piunnaarlugut, tassami suliassiissutigineqartut ukua tamarmik erseqqereerput qanoq kinguneqartussaassasut.  Taanna qinnutigaarput unneqqarissumik taamatut anngunneqartarnissaa.

Ukiup ingerlanerani uanga nammineq assigiinngitsorpassuartigut kulturimut suliaqarnermi akuusimallunga uniffigisarsimasagut annertunerpaapput siunnersuuteqareerlutik kikkorpassuit assigiinngitsut, soorlu atuakkiortut aningaasanik toqqammaveqarlutik misissuereerlutik allatigullu siunnersuuteqareerlutik taakani unitsiinnarneqartarsimasut uninngasut amerlaqaat.

Doris Jakobsen-i Siumut sinnerlugu Inatsisartut Kulturimut Ataatsimiititaliaanni siulittaasutut taamaallaat qinnuvigiinnassavarput Inuit Ataqatigiinninngaanniit, taakani nalunaaruterpassuit misissulaarniarisigit – annertussaqaat, nalilersugassat amerlaqaat. Aamma taakani aamma immaqa misissuiguvit aamma paasissavat Arctic Winter Games’ nunatsinni pilersinneqarnikuunngitsoq allaninngaanninguna pilersinneqartoq, maanili taamaallaat aaqqissuunneqarsimalluni. Taamaattumik kulturitta angusarsuisa ilaattut taanna oqaatigisinnaanngilat.

Kisianni kulturikkut angusagut ilumoorpoq annertoqaat, kisianni aamma annaasagut eqqarsaatigalugit isumaqarpunga maani udvalgi massakkut suliaqartussaq ukiamullu ilaatigut una siunnersuut toqqammavigalugu nalilersuiniartussaq, taamaallaat Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqarfiginnassavassi sulilluarisi, taakaniittorpassuillu uninngaannartut nalunaaruterpassuit aamma ilanngullugit neriuppunga Inatsisartunut qaqeqqikkumaarisi ukiamut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Arqalo Abelsen, Atassut.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Aqqaluk Lynge-ip aatsaaginnannguaq oqaluttarfimminngaanniit maanngaanniit oqaatigisaa paatsuunganartoqartoq. Uagut Naalakkersuisuninngaanniit ersarissumik aammalu taperserneqarluta Siumumit, Demokraatinit Atassummillu uunga siunnersuutip itigartinneqarluni aappassaaneerneqarnissaanut ingerlatinneqarnissaa taanna oqaatigaarput.

Naalakkersuisut imannak oqarput, uagut suliniuteqareeratta Naalakkersuisunik ataqatigiissumik kultureqarnerup iluani ineriartortitsinissamik, taannalu tassa kultureqarnermi siunnersuisooqatigiinni aamma suliarineqassooq aammalu ataatsimiisitaliaq soorunami Inatsisartullu taakkua malinnaatinneqassapput, tigussaasunillu imminnut ataqatigiissunik saqqummiussissaqqaarpugut. Maannakkut nalunarallarpoq qaqugu, kisianni suliaq ingerlavoq.

Isumaqarpunga taanna erseqqissaatigilaartariaqarlugu. Taamaattumik killiffitsinnik tunngaviusumik isumaqatigiinngissuteqanngilagut kinguarsaanissamik, aammalu isiginnaartitsisartoqalernissaa siunissaq eqqarsaatigalugu. Kisianniuna ataqatigiissumik kulturikkut suliniutit taakkua ataatsimut saqqummiunneqarnissaat, taanna uagut Naalakkersuisuninngaanniit suliniutigereeratsigu taanna innersuullugu uuma itigartinneqarnissaa siunniukkipput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Kultureqarnermut Naalakkersuisoq qinnuvigigaluarpara suliniutisi taava maani Inatsisartuni saqqummiuteqqullugit, massakkut uagut ilisimanngilagut. Taamaattumillu soorlu tusarusunnassagaluartoq sorpiaat suliniutigigisi. Inatsisartunit akuersaarneqanngitsunik Naalakkersuisut sulineq ajormata, Inatsisartut pilersaarutinik takusussaapput, taakkulu pilersaarutit ulloq manna tikillugu takusimanngilagut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Arqalo Abelsen, Atassut.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Inatsisartuni Ilaasortaq Aqqaluk Lynge-ip nalunngeqqissaarpaa Naalakkersuisut qanga atuutilersut, aammalu nalunngilaa suliassat suut annertuumik sammineqarsimasut, taamaattumik massakkut killiffimmi oqaatigiinnarsinnaavara Naalakkersuisoqatigiit isumaqatigiissumminni anguniarumallugu taanna isumaqatigiissutigisimasartik. Kultureqarnerup siuarsarneqarnissaa taanna suliniutigaarput.

Uaniuna kultureqarnerup iluani ataasinnguaq immikkuullarissoq saqqummiunneqartoq oqaaseqarfigigipput taamaattillugu immikkuullaritsillugu taanna massakkut isumaqataaffiginngilarput taamannak pineqarnissaa, kisiannili ataqatigiissumik kultureqarnerup iluani suliniutit taakkua saqqummiussissaqqaarpugut.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit pingajussaaniileravit naatsumik.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut pilersaaruteqarunik piffissaqarsimapput januar, februar, marts massakkut apriilinngulerpoq qanoq sivisutigisumik utaqqiniaratta?

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa una eqqaasitsissutigilaassavara Aqqaluk Lynge oqariartornermini oqaatigimmagu kinguarsaasoqartoq, taamaattoqarsimassappat assut ajuusaarnartutut isigaara. Kisianni qularinngilara taamaattoqanngitsoq, aamma piffissaq qinigaaffik kingulleq qiviaraanni piffissap anginerpaarpaartaa Inuit Ataqatigiit Kulturimi Ataatsimiititaliami Siulittaasuutitaqarput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Arqalo Abelsen, naatsumik.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Aqqaluk Lynge ilumuussagaluarami – qujanassagaluaqaaq januari naallugu Naalakkersuisuusimagaluarutta, kisianni naluneqanngitsutuut aatsaat 20. januar Inatsisartut akuerivaatigut Naalakkersuisooqatigiit, tassa Atassut Siumullu. Kisianni tassa isumaqarpunga massakkut sangutinneqartoq soqutaanngitsunut – asuli akeqattaannermut. Suliassaq taanna siunnerfipput suliarikkutsuussavarput aammalu ataqatigiissunik kulturip iluani ineriartortitsinissamut saqqummiussiumaarpugut.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa paatsuunganartut amerliartorusaartarput uani ataatsimiinnermi suleriaaseq, ingammik avataaninngaanniit nalunagu qanoq ittuusoq. Tassa uanga naatsorsuutigilluinnarpara suli Inatsisartut Naalakkersuisunut sulisitsisuusut, taamaattumillu anguniagaqartoqassappat Inatsisartut ataatsimoorlutik suliakkiisariaqartut Naalakkersuisut suna anguniassaneraat.

Uani Naalakkersuisut Siulittaasuata Hans Enoksen-ip oqaatigivaa piffissami kingullermi qinigaaffimmi kingullermi Inuit Ataqatigiit, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut ataatsimiisitaliami siulittaasuutitaqarsimasut. Tamanna ilumoorpoq aamma aamakkua nalunaarusiat Inuit Ataqatigiit Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermullu ataatsimiisitaliami siulittaasuutitaqarnerisa nalaanni sukumiisumik qulaajakkat, misissukkat, aningaasatigut kingunissaa ilanngullugit misissukkat. Ukiorpassuanngortuni massakkut uninngaannalersimasut, tamakkuukua aallarteqqinnissaat siunertaralugu Inuit Ataqatigiinninngaanniit Henriette Rasmussen-ip siunnersuutaa tapersersoripput, aammalu isumaqaraluarama partiit saqqummiinermini siunertat tamakku assigiinngitsut tapersersoqimmatigit imatut inerneqassasoq, suliassap timitalerneqarnissaa siunertaralugu ataatsimiisitaliami ingerlaqqissasoq Naalakkersuisunut suliukkiutaalluni.

Kisianni tassa paatsuunganerit suli annertusiartorput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Atassut naatsumik.

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Naatsorsuutiginngilara ukiut arfineq-marluk ingerlanerini nunarsuaq uninngalluni nalunaarusiap taassuma atorsinnaassusianik qulakkeerinnissimassasoq. Taamaattumik Naalakkersuisut kingumut oqaatigiinnassavarput, Naalakkersuisunut mitaartuigaluarussiluunniit Naalakkersuisut suliniutaat ataqqillutigit aammalu qilanaarluta utaqqillutigit oqaatigereerparput, danskit isiginnaartitsisartoqarnermut inatsisaat misissuataarlugit imaannaanngitsorujussuuvoq. Henriette Rasmussen-ip siunnersuutaa aalajangiussimalaariartigu.

”Silamiut” tassani qitiusutut takorloorpaat, kisianni aamma allanik isiginnaartitsisartoqarpoq, tamakkua qanoq pineqassappat – pinngitsaalisaallutik ”Silamiut”-nut ilaasortanngortinneqassapat ? imaluunniit qanoq ataqatigiissaarisoqassava ? danskit isiginnaartitsisarnermut inatsisaat naapertorlugit nuna tamakkerlugu, Danmarkimi nuna tamakkerlugu ataqatigiissaarisoqarpoq isiginnaartitsisarnermut inatsisit taanna tunngavigalugu, Kongelig Teater aamma ilusilersorneqarnikuuvoq aalajangersimasunut inunnut atugassiaajunnaarlugu inuiaqatigiilli ataatsimut pigisaannut atugassianngorlugu.

Taamaattumik aamma tamakkua aamma qulaajarneqaqqaartariaqarput. Aningaasartai aamma eqqarsaatigiinnarlugit soorunami Danmarkimut immitsinnut sanilliunniarsinnaannngilluaasaraluarpugut, kisianni danskit nationalteatereqarnerminnut 100 mio.kr.-ngajaat atortarpaat. Nunatsinni tamakkua qanoq inissisimafigissavagut – soorunami taamak amerlatigisut atornavianngilagut. Tamakkua qulaajarneqaqqaarniarlik aamma neriorsorneqareerpugut Kulturråd aqqutigalugu Naalakkersuisut saqqummiussissasut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa oqallinneq manna naammassisariaqangajalerparput. Naalakkersuisup Siulittaasuat massakkut oqaaseqassaaq, tullinnguutissaaq Kultureqarnermut Naalakkersuisoq taanna pereerpat neriuppunga naammassissasugut.

Hans Enoksen, Inatsisartut Siulitaasuat, Siumut.

Aap qujanaq. Tassa siunnersuuteqartoq Naalakkersuisullu isumaat ungasinngillat. Taamaammat tupigaara maani assortuussutigissagutsigu ataasiukkaarlutalu qaqisaqattaarluta uku – ukulu pisuuppumik oqariartoqattaarluta, taanna isumaqarpunga uniffiginagu siunnersuut Naalakkersuisunit tunngaviatigut isumaqatigineqarluni suleriaqqinnissami aqqutissiuussinissamik oqariartortoq ataatsimoorfigisariaqaripput.

Soorunami pisuutitserusuttoqarpat aamma uagut pisuusinnaavugut aamma qimaanianngilagut pisuutinneqassagutta, kisianni akisussaassuseqartumik ingerlatsinissaq tamatta peqataaffigisariaqarparput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Arqalo Abelsen, naatsumik.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Paatsoorusuttuni imaluunniit paatsoortuusaarusuttuni ila periarfissaqarnaqaaq. Inatsisartut Naalakkersuisunut naalagaapput – ilaana – taanna assortorneqassanngilaq, aamma assortorneqarunnanngilaq. Taamaattumik-una Inatsisartuni amerlanerussuteqartut inassutigigaat, innersuussutigigaat ataatsimiititaliamut ingerlanani kisianni aappassaaneernissamut ingerlaannarnissaa, taannalu aamma Inuit Ataqatigiinninngaanniit ataqqineqartariaqarpoq.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Jens Napaattoq, Siumut.

Jens Napaattoq, Siumut.

Qujanaq. Uani Arctic Winter Games’imi aaqqissuisimasut pillugit nunat allamiorsuunerat ilaatigut oqariartuutigineqarmat, isumaqarpunga uani paatsoorniaarnarluni aamma paatsoorniarneqarlunilusooq immat oqartariaqartoq, Siumuminngaanniit oqannginnatta aaqqissuisut pillugit, kisianni nunatta aningaasaleeqataaneratigut soqutiginnilluta aamma peqataagatta. Aamma minnerunngitsumik Arctic Winter Games maannakkut ingerlanneqartoq ukiuni arlaqalersuni nunatsinnut annertuumik iluaqutaasumik ingerlanneqartartoq qiviarutsigu, sulisorpassuit Sisimiormiut, inuit pikkorilluinnaqqeqqissaarlutik suliniuteqartut nersualaartariaqartut allamiukasinnik aaqqissugaasumik taanagu, isumaqarpunga inuiaqatigiinni Kalaallit avammut kiinnertarnitsinnut takornariaqarnikkut siuarsaanitsinnut aamma annertuumik iluaqutaasoq maani oqaluttarfiit pingaarnersaanni taasakkatsinni, isumaqarpunga aamma mianersuullugu oqaasertalersortassagipput.

Aamma nunat allamiut eqqartorneqarmata ungasinngitsukkut Katuaq-mi isiginnaartitsisut takusinnaavagut, Kalaallit Nunaata kangianinngaanniit inuusuttuarannguit meeqqallu isiginnaartitsipput. Tassuunatigut tyskit, kalaallit kulturiat aallaavigilluinnarlugu soqutigisaralugu allamiut kulturianik akoorlugit soqutigineqaqisunik, meeqqanut nuanneqisunik nittarsaassutigineqarput. Taamaattumik isiginnaartitsisarnerit aamma assigiinngitsut nunatsinni ingerlanneqartut nuna allamiuusinnaasunit aamma ingerlanneqartarput, tamannalu tunissutaavoq annertooq meerartatsinnut uagutsinnullu.

Taamaattumik aamma nuna allamiut taamatut oqaasertalersorneqarnissaat ingasappallaarpoq. Uani 1996-imili suliap uninngasimanerannik Ane Hansen Inuit Ataqatigiinninngaanniit ilaatigut oqariartuutigimmagu, Kulturimut siulittaasuusimallutik. Taamaattoqanngilaq sunngiffimmi kulturikkut sammisassaqartitsisarneq peqqussutit nutarterneqarnikuupput, aamma ilaatigut Naalakkersuisup saqqummiinermini allaat peqqussut nr. 10 2002-imeersoq innersuullugu toqqammavilersuinermini oqariartuutigivaa sooq ilaatigut itigartitsinermut inassuteqarnissaminut toqqammavilersuinermini innersuussummi tassani soorlu tusaasinnaagissi.

Imaassinnaavoq taakku tusarnaarneqarsimanngitsut, taamaattumik ilaatigut tupiginngilara maannakkut uani oqaluttarfimmi tulleriaallutik qaqeqattaarnitsinni ilaatigut oqarniartoqaraluarmat aallaqqaammut Siumukkut, Inuit Ataqatigiillu minnerunngitsumik Demokraatit aamma kulturikkut ilaatigut politikikkut anguniagaqanngitsutut taakkartorneqarlutik. Taanna aallaavigalugu oqallinneq sanguvoq ajoraluartumik, kisiannili toqqammavilersuutip paatsoorneqarsinnaanngitsoq isumaqarpunga saqqummiunneqareersut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq naggataarutaallunilu Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Ikinngutit ilaasortaqatit oqaluuserisaq manna ajunngitsumik siunnerfeqarluni oqaluuserineqarpoq, ajuusaarnartumilli oqallinnerup maani killinnerani pisuutitsiniutinik sakkortuunik ilaartorneqalermat ajuusaarutigaarput.

Pisuutitsiniutit ilagaat soorooq Inuit Ataqatigiit qinigaaffimmi siullermi annertunerpaami Kulturikkut, Atuartitaanermullu ataatsimiititaliami siulittaasuusimagamik sooq taamanili qanoq iliuuseqarsimanngillat. Naalakkersuisut Siulittaasuanit taanna tusarparput, taavalu nammineq oqarluni pisuutitserusuttoqarpat qimaanianngilagut. Oqallinnerit taamaattut silaannarmit isummanik nissiaanani ingerlanneqassappata pilersaarutinik, takorluukkanik Naalakkersuisut Siulittaasuata siunissami takorluugaanik Naalakkersuisut siuttutut tusarusuppugut, pisuutitsiniarnerit qimaaffissarsiornerit maannamut taamaallaat annertunerpaamik oqaluttarfimmi maanngaanniit Naalakkersuisut Siulittaasuanit tusarpagut.

Tamaannga killittariaqarpoq oqallinneq. Oqallinneq kusanartumik siunnerfeqarluni ingerlasoq, Issittormiut unammiuaartarnerannik kulturikkut suliniuterujussuarnik namminneq nassaarisimasaminnik maanngaanniit oqaluttoqassappat, oqaluttarfik taamatut atorneqassanngilaq. Kulturikkut suliniarnerit ”Silamiut”-iisimappata, kisianni nammineq isiginnaartitsisartunik nunarsuarmut takkorliuuttassatsinnik peqarnissarput matumani pingaarnertut siunnersuutitta qiterimmagu qimannaveersaartariaqarparput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap taanna oqariartuutigaarput Aqqaluk Lynge oqaaseqarnermini kinguarsagarpassuit attorneqarneq ajortut uninngaannarnerarmagit, taavalu taanna tikkuarparput. Soormi taamaattoqarsimappat taamanikkut taakku ingerlatsitseqqinniarsimanngillat, aamma maanngaanniit Inuit Ataqatigiit kisimik naqqissuiniaannarlutik, kukkunngitsutut oqariartortarnerat taanna aamma nalilertariaqarparput uagut.

Tassa akisussaaffik aamma ilissi tigummikuuvarsi, taanna miserratiginagu aamma oqaatigisinnaasariaqarparsi.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Naggataarutaasumik tassa massakkut Jens Napaattoq, Siumut.

Jens Napaattoq, Siumut.

Ja siullermik utoqqatsissutigilaassavara maannakut Sisimiuni ingerlanneqartoq Arctic Winter Games’mik taasooraluarakku, kisiannili Arctic Circle Rase’usoq. Uani aamma Aqqaluk Lynge-ip oqariartuutigisaa aatsaannguaq oqaasertalinngitsuugara, tassalu ataatsimiititaliamik ingerlanneqarnissaa kaammattuutigineqartumik nipeqarmat, uagut Siumuminngaanniit ersarilluinnartumik suliap ilaatigut ingerlanneqartut siunnerfigineqartut assigiinngitsut maannakkut ingerlasut aallaavigalugit kissaatigigatsigu uani siunnersuutip qulequtaa toqqammaviatigut paasilluarneqartutut, toqqammaviatigut tapersernera ilutigalugu suliap ingerlasut eqqarsaatigalugit ataatsimiititaliami susassaqart malinnaatinneqarnissaat kaammattuutigigatsigu, taanna ersarissaqqilaarparput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni ullormut oqaluuserisassaq 95 aappassaaneerneqarnissaminut taamatut isikkoqarluni ingerlaqqissasoq aalajangerneqarpoq.

Aamma ullumikkut ataatsimiinneq naavoq.