Samling

Fortryk

14. mødedag, onsdag den 26. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Vi går i gang med dagsordenen, men inden da vil jeg lige komme med en påmindelse. At man i forbindelse med 1. behandlingen af lovforslagene bliver der ingen afstemning, og at det først sker i forbindelse med 2. behandlingen. Og endnu en anden påmindelse vedrørende ældrekonsulenten, så selvom man har afvist forslaget, så støtter man forslaget om, at man har kommunale konsulenter.

Og så går vi  i gang med Punkt 41, som er Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om folkeskolen. Det er en 2. behandling, og først har vi en besvarelse fra

Landsstyret, og det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der skal besvare denne.

14. mødedag, onsdag den 26. marts 2003, kl. 13:05.

Punkt 41

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om folkeskolen.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(2. behandling)

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Landsstyret påskønner arbejdet i Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg i anledningen af det foreliggende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordningen om Folkeskolen, der retter nogle tekniske fejl og mangler. Landsstyret er helt enig i udvalgets bemærkninger om arbejdet med den nye landstingsforordningen, og tager med tilfredshed udvalgets indstilling til efterretning, idet Landsstyret tilslutter sig indstillingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere, Doris Jakobsen, Siumut.

Dorris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut har vi til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om Folkeskolen, der har vi god forståelse fra Siumuts side, og uden større kommentarer udtrykker vi vores fulde støtte til forslaget, og kræver at den går videre til 3. behandlingen i sin foreliggende form.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Vedrørende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om Folkeskolen, der vil Atassut stemme for, at den går videre i den foreliggende form.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Demokraterne har tidligere påpeget problematikken ved en for voldsom sammenpresning af forslag. Vi skal her påpege dette endnu engang, for det er ærgerligt, at man ikke har konstateret de såkaldte skønhedsfejl før forslagets vedtagelse, men da der som sagt kun er tale om få tekniske fejl og mangler tilslutter vi os fra Demokraterne os forslaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Selvom man siger at det kun er skønhedsfejl, så må man selvfølgelig også undgå sådanne fejl især bør man også være vågne overfor sådanne ting i udvalgsarbejdet, fordi det er kedeligt, fordi det ikke er første gang, at vi har været ude for sådanne fejl, og når der så er lavet sådanne nogle fejl, så bør man i udvalgene også bestræbe sig på, at man undgå at lave sådanne fejl.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vedrørende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om Folkeskolen, der går Inuit Ataqatigiit også ind for ændringsforslagene.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed kan vi gå over til afstemningen. Et enigt Kultur- og Uddannelsesudvalg indstiller forslaget til vedtagelse i sin nuværende form. Og der stemmes nu om udvalgets indstilling. Og de der stemmer for udvalgets indstilling bedes rejse sig. 28. 28 stemmer for, og jeg skal spørge om der er nogle der stemmer imod, det er ikke tilfældet, og er der nogen der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet, og dermed er vi nu færdig med 2. behandlingen, og den vil så blive sendt videre til 3. behandlingen i sin foreliggende form.

Og den næste vi skal behandle er Punkt 40, som er Forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Det er en 2. behandling, og her er det igen Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med et svarnotat.

14. mødedag, onsdag den 26. marts 2003, kl. 13:12.

Punkt 40

Forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(2. behandling)

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Landsstyret takker Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg for udvalgets klare betænkning. Den viser tydeligt hvad der er politisk enighed om, og hvad de enkelte partier har af forskellige holdninger om.

Landsstyret har med tilfredshed konstateret, at et flertal i udvalget bestående af Atassut og Siumut tilslutter sig forslaget i sin foreliggende form. Demokraterne har varslet et ændringsforslag vedrørende lånefinansiering af skolernes anlæg, men tilslutter sig  i øvrigt principielt forslaget. Inuit Ataqatigiit har givet udtryk for principiel mod at det offentlige giver støtte til frie grundskoler. Demokraterne og Inuit Ataqatigiit repræsenterer således to modsatrettede ønsker. Landsstyret finder i den forbindelse anledning kort at resumere de grundlæggende hensyn der har dannet udgangspunkt for udarbejdelsen af lovforslaget, herunder begrundelsen for at der bør gives offentlig støtte, og at det bør ske i det i forslaget anførte omfang, hverken mere eller mindre.

Grundloven giver enhver forældre ret til at lave sit barn undervise uden for Folkeskolen når det blot det sikres at barnet får en undervisning, der svarer mindst til undervisningen i Folkeskolen. Forslaget har derfor for det første til hensigt at få skabt nogle lovgivningsmæssige rammer der sikrer, at en sådan undervisning uden for Folkeskolen sker under betrykkende vilkår.

Landsstyret har dernæst ønsket, at muligheden for folkegang i en fri grundskole skal være en reel mulighed for så mange som muligt. Samtidigt er det Landsstyrets holdning, at det offentlige er forpligtet til at betale dem der forestår løsningen af en opgave, der ellers påhviler det offentlige for opgavens løsning. Dette må gælde uanset om det er en kommune, virksomhed eller en forening, der løser opgaven. Derfor er det i forslaget fastsat, at bloktilskuddet pr. elev følger elven, det vil sige, at bloktilskuddet overføres fra kommunen til den frie grundskole, hvor eleven har sin skolegang.

Endelig har Landsstyret lagt vægt på, at lovforslaget ikke må medføre merudgifter for det offentlige blandt andet af den grund at der i lovforslaget giver de frie grundskoler krav om offentlig lånefinansiering. Krav om en offentlig lånefinansiering vil være i uoverensstemmelse med princippet om, at Landstinget varetager en samlet prioritering af Landskassens udgifter i forbindelse med behandlingen af Finansloven. Frie grundskolers anlægsudgifter vil i givet fald på forhånd skulle prioriteres forud for andre anlægsopgaver.

Det vil desuden af samme grund kunne opfattes som indgreb i det kommunale selvstyre samt  at kommunerne lovgivningsmæssigt pålægges en forpligtigelse til at yde en frie grundskole lån til anlæg. Dertil kommer at en imødekommelse af det af Demokraternes varslede forslag vil betyde en nedprioritering af folkeskoleområdet, idet afsættelse af midler herunder i form af lån vil betyde større midler til anlæg og renovering indenfor folkeskoleområdet bygningsmæssigt. Af disse grunde kan Landsstyret ikke tilslutte sig, at det offentlige pålægges en lånemedfinansieringsforpligtigelse.

Til Inuit Ataqatigiits principielle synspunkt skal Landsstyret for det første bemærke, at der er en betydelig risiko for, at der sker en opdeling i samfundet, såfremt lovforslaget ikke vedtaget. Som Inuit Ataqatigiit selv påpeget vil forældre der ønsker deres barns skolegang uden for Folkeskolen under alle omstændigheder have en grundlovssikret ret her til. Partiet udtrykker endda sin principielle støtte til initiativtagerne bag den frie grundskole i Nuuk, så partiet har åbenbart ikke noget principielt imod, at der etableres frie grundskoler.

Hvis lovforslaget ikke vedtaget vil der derfor kunne opstå frie grundskoler alligevel, men deres virksomhed vil alene finansieres af forældrene. Det vil betyde at forældrebetalingen bliver markant større end når det offentlige giver et betydelig tilskud til driften. Landsstyret er desuden af den klare overbevisning, at det vil lykkes initiativtagerne til etablering af frie grundskoler, at få tilvejebragt en sådan samlet finansiering af skolernes virksomhed, herunder ved eventuelle kommunale frivillige tilskud eller lån. At forældrebetalingen vil kunne nedbringes til et niveau der gør det muligt for en stor del af befolkningen at brug af dette alternativ til Folkeskolen.

Landsstyret vil afslutningsvis kommentere nok engang, at støtte til etableringen af frie grundskoler på de i forslaget fastsatte vilkår ikke vil ske på bekostning på bestræbelserne på at realiseringen af Atuarfitsialak. De to skoleformer vil derimod kunne give anledning til gensidig inspiration, og dermed også til løbende udvikling af kvaliteten begge steder til alles bedste.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at forslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut med forslaget til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.m., og efter nøje drøftelse, og med henvisning til vores bemærkninger under 1. behandlingen, og med tilfredshed for Kultur- og Undervisningsudvalget vurdering, så indstiller vi, at den overgår til 3. behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit

Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v., og til 2. behandlingen har vi følgende bemærkninger.

Som vi har udtrykt det under 1. behandlingen af dette lovforslag, så har vi forståelse for de forældre der har til hensigt at gøre noget ekstra for deres børns skolegang, og ser ikke noget til hinder for dette. Sådan et initiativ kan føres ud i livet på forskellig vis i tilknytning til eksisterende skolebygninger og har hjemmel i eksisterende hjemmestyrelovgivning.

Landsstyremedlemmet henviser til Grundloven, hvor lovgivning om etablering af frie skoler i Grønland lovgivningsmæssigt er forankret. Her vil Inuit Ataqatigiit meget hellere holde sig til Hjemmestyrets egen lovgivning om skolen, for her er der mulighed for at gøre sådan som initiativgruppen gerne vil hen. At den danske Grundlov er loven i Rigsfællesskabet, ja, det ved vi godt.  Men vi er herre i eget hus m.h.t. hvorledes vi ønsker at arrangere vores skoler og uddannelse.

Inuit Ataqatigiit er imod al ghettodannelse i Grønland, især noget der tager udgangspunkt i børnenes opvækst. Det, vi ikke kan være med til er, at der i den foreslåede landstingslov lægges kim til en synlig forskelsbehandling, som børnene i vores samfund ikke vil undgå at tilegne sig, en lovgivning hvor bordet fanger, hvor det offentlige både lovgiver tvetydigt og binder sig selv til finansiering.

Og jeg skal lige citere Landsstyremedlemmets ord ” og påpeger Inuit Ataqatigiit, at forældre der ønsker deres barns skolegang uden for folkeskolen, under alle omstændigheder har en grundlovssikret ret hertil til. ” Ja, det ved vi og har fremført det under 1. behandlingen. Men som sagt vil vi hellere bruge vore egne lovgivningsmæssige rammer, som sidste år under stor enighed og forhåbningsfuldt blev vedtaget af det samlede ting, som har til formål at der gives en bedre undervisning for alle børn, og som fra flere sider bliver benævnt som revolutionerende indenfor skolelovgivning.

Denne lovgivning og dens muligheder skal føres ud i livet. Der står bl.a. at ’Med henblik på forsøgsarbejde kan Landsstyret godkende sådanne afvigelser fra reglerne i forordningens kap. 3 og 4 om henholdsvis folkeskolens struktur og omfang og undervisningens indhold, organisering og tilrettelæggelse, som vil være forenelig med fastholdelse af Folkeskolens formål og grundlag, jf. § 2. Dette blev citeret i Kultur- og Undervisningsudvalgets betænkning.

Det er efter vores mening lidt søgt at Landsstyremedlemmet henviser til Grundloven, og ikke nævner Hjemmestyrets egen lovgivning med et eneste ord i sit svar til Landstingets 2.behandling. Her finder vi det på sin plads, helt klart at tilbagevise Landsstyremedlemmets påstand om at, såfremt dette forslag til landstingslov om frie grundskoler ikke bliver vedtaget, vil der for alvor vil være betydelig risiko for, at der sker en opdeling i samfundet, det må så være underforstået, at så kan de stakkels forældre ikke få lavet en privat grundskole. Jo – de kan sagtens  lave en privat skole, fordi det har de allerede muligheder for.

Hvis flertallet i dag siger god for etablering af en offentligt finansieret privatskole, skal vi fra Inuit Ataqatigiit gøre det klart, at så må privatskolen, sikre at bl.a. sprogmæssige krav til Folkeskolen overholdes. Ved dette skal man sikre sig at børn der taler grønlandsk og børn der taler andre sprog ikke føler store skel imellem sig. Vi har helt andre intentioner for vore skoler, at når andre kulturer kommer til Grønland, så er de iblandt os, vi vil gerne lære dem at kende, lære fra dem og være venner med dem.

Udvalget har efterspurgt  i forhold til finansieringen af den private skole, hvorledes den hidtidig finansiering er sket. Vi kan ikke tillade forskelsbehandling på grundlag af forældres økonomiske situation. Samfundsmæssig set er dette et farligt område, som helst bør undgås. Det er utydeligt at se formålet, når private virksomheder allerede kan bestille plads ved at betale 50.000 kr.

Et af de første områder, som vi ved Hjemmestyrets indførelse overtog, var Folkeskolen. Det er sørgeligt, at skolerne i en årrække er blevet forsømt, og det er virkelig endnu mere sørgeligt, at dette er gået ud over børnenes karakterer. Ligeledes bør man skele til, hvor forfaldne mange skoler er blevet. Lærere, som før havde en prestigefyldt position i samfundet, bliver underbetalt, og den magtesløshed, der i øjeblikket sker, bør vendes radikalt om.

Problemerne omkring Folkeskolen er velkendte også udenfor Grønland, derfor fører initiativtagerne til den private skole med strømmen, og taberen i dette spil er Grønlands Hjemmestyre.

Med hensyn til finansieringen fremgår det i Demokraternes ændringsforslag, at finansieringen ikke kun skal ske fra forældrene, samt at medfinansiering fra det offentlige er højst nødvendig. Finansieringen sker ikke kun med hensyn til bygningerne, men muligheden for låneoptagelse med hensyn til udstyr og redskaber vil blive åbnet. Og boligfinansieringsordningen, hvor eget finansieringsandel vil være 10 %, og det er så finansieringsmodel 10-40-50 man bruger, og kommunens finansieringsandel vil være 40 %, og Hjemmestyrets 50 %, vil blive benyttet. Hvilke konsekvenser regner Landstyret med, der vil ske med hensyn til andre tilskudsområder, når denne mulighed åbnes?

Dette er ikke det eneste forhold, således må kommunerne også sørge for tildeling af  en byggegrund. Hvor skal skolen fysisk placeres, i nærheden af en eksisterende skole eller fjernt fra en eksisterende Folkeskole? Der vil desuden trænges til buskørsel.

Inuit Ataqatigiit ønsker en meget bedre skole, som skal stilles til rådighed for alle, en skole, som alle børn er fælles om, vi ønsker, at der ikke sker diskrimination blandt samfundet i Grønland, hvor alle har respekt for hinanden, uanset i hvor kort tid, man har opholdt sig her i landet.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er er så Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Forslag til landstingslov om frie grundskoler, undervisning i hjemmet m.m., der skal vi fra Atassut udtale, at flertallet samt Landsstyrets indstilling den fastholder vi, og at den overgår til 3. behandlingen i sin foreliggende form, så vil vi også stemme for det

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Udfra Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg´s betænkning op til 2. behandlingen af forslaget, konstaterer Demokraterne med glæde og tilfredshed, at et klart flertal i udvalget indstiller forslaget til godkendelse.

Der er dog fortsat en forhindring, der skal forceres, førend det kan sikres, at lovgivning gør det muligt for friskoler for at kunne starte op efter hensigten.

Under  1. behandlingen af forslaget, gjorde Demokraterne det klart, at vedtagelsen af lovforslaget formentlig kun kan føres til virkelighed i vort land, såfremt der også åbnes op for hensigtsmæssige lånemuligheder til de nødvendige anlægsarbejder forbundet med en etablering af en friskole.

Demokraterne bekendtgjorde derfor, at de her til andenbehandlingen ville fremkomme med et ændringsforslag desangående. For hvad skulle det nytte at skabe rammer på det lovmæssige område, hvis det ikke kan føre noget  med sig.

Men før vi fremsætter dette, vil vi gerne lige vende blikket tilbage til den tid, hvor Siumut og IA var koalitionspartnere før sidste valg.

Under dette samarbejde fremkom de to partier med et digert værk kaldet: "En vision for fremtiden"

oplæg til strukturpolitisk Handlingsplan, som den nye koalition efter sidste valg Siumut og

Atassut påstår også  at læne sig op ad i forbindelse med deres koalitionsaftale. I handlingsplanen - som i øvrigt et glimrende værk - er der en hel del ting om Friskoler, som er værd at kikke på før en evt. debat slippes løs.

Og jeg vil gerne citere følgende fra denne:

"Det er Landsstyrets opfattelse, at friskoleforsøg bør gennemføres som alternativ til grundskolen og initiativ bør komme fra organisationer, private m.v.."

"Endvidere skal der skabes de fornødne rammer for friskoleforsøg m.v. snarest muligt"

"En række af de foreslåede initiativer vil være kostbare".

"Tre-sproget strategi"

Og det er så IA’s og Siumuts vær, som er meget rosværdigt Alle disse sider er at finde på side 41 og 42 samt 48 og 50 i den danske del, og det er ikke 18.00 tals tilkendegivelser vi her snakker om, men forrige år.

Vi lægger op til en 10-30-10-50 ordning, fordi den store vinder i dette spil er Hjemmestyret, der som eneste alternativ har en 100% finansiering de steder, hvor en friskole kan være en kærkommen hjælp de steder, hvor der er akut brug for nye skoler, sådan som det også er tilfældet i landets hovedstad, hvor en friskole ligger nøgleklar med udgangspunkt i et kæmpestort frivilligt initiativ fra organisationer og privatpersoner, også lige her efter  bogen, og hvor op imod et par hundrede forældrepar , hvoraf op imod 80% er hjemmehørende, bare venter på at de fornødne rammer - læs lovgivning samt finansiering - bliver klargjort af den lovgivende forsamling - altså os her i salen. 

Afslutningsvis vil jeg gerne komme med et hjertesuk, idet jeg kan se i betænkningen, at de to koalitionspartier ikke vil støtte vores ændringsforslag vedr. muligheden for at tilbyde 10-40-50-lån. Og efter at det jeg har hørt nu, så kan jeg mærke, at man ikke engang har vurderet det. Som I alle sikkert kan erindre, er det blevet nævnt igen og igen, at det mest sandsynligt ikke er muligt at drive en friskole, uden at der bliver stillet nogle hensigtsmæssige lånemuligheder til rådighed.

Jeg vil gerne vide af koalitionsregeringen, hvilke begrundelser I har for ikke at støtte ændringsforslaget.  Jeg vil tage det op igen når jeg kommer op på talerstolen for 2. gang. Men specielt taget i betragtning af, at der på samme tid er mulighed for at spare mange penge, idet der som nævnt kun er et alternativ – nemlig en 100%´s finansiering.

Med disse bemærkninger og med vores lovændringsforslag indstiller vi at punktet sendes til viderebehandling i Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg før den bringes op til 3. og sidste

behandling i Landstinget. Og som før nævnt, så vil jeg gerne bede om ordet igen når samtlige ordførere har været igennem.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Med henvisning til mine udtalelser på vegne af Kandidatforbundet under 1. behandlingen, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til redegørelse fra Landstingets udvalg for Kultur- og Uddannelse. Det er ikke en redegørelse, men en betænkning, der her er tale om.

Jeg skal til at starte med udtrykke min forundring over, at 3 ud af 4 partier repræsentanter i udvalget har fremlagt hver deres indstilling. Vi respekterer naturligvis personer og partiers frie ret til at danne sig meninger men i en for samfundet så vigtig sag, finder jeg det yderst beklageligt, at de 5 udvalgsmedlemmer uden hensyn til koalitionens anbefalinger har sat partitilhørsforholdene på højsædet frem for at indgå kompromis for at finde den bedst egnede løsning.

Som jeg allerede har udtrykt, så respekter jeg naturligvis udvalgets medlemmers individuelle ret til i frihed at danne sig en mening, og er således fuld ud klar over, at man kan anmode om, at få sine mindretalsudtalelser registreret.

Men som jeg allerede har udtrykt så undres jeg over, at 4 partiers 5 repræsentanter i udvalget ikke har kunne indgå kompromis. Udvalgsarbejde er efter Kandidatforbundets opfattelse et forum, hvor man skal samle meninger og indgå kompromisser frem for at lade sig låse fast af partipolitiske hensyn. Naturligvis for at finde frem til den bedst egnende forordningsgrundlag for brugerne.

Men jeg kan konstatere, at dette ikke har kunne lade sig gøre i udvalget for Kultur- og Uddannelse, men trods det mener jeg, at kunne konstatere, at vi alle sammen i princippet ikke er imod forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Men i nærværende tilfælde har man ikke kunne indgå kompromis eller enighed om, hvordan de frie skoler skal udnyttes og, hvordan byggeriet skal finansieres.

Og på baggrund af det, og med hensyn til kommunernes evne til at være med i finansieringen kan jeg derfor ikke lade være med at spekulere over, hvorfor Grønlands Hjemmestyre ikke skal involveres i finansieringen.

Jeg skal med disse bemærkninger og trods min principielle tilslutning til forslaget, skal jeg udtale, at jeg på grund af udvalgsmedlemmernes stejle holdning ellers er kommet i tvivl om, hvorvidt jeg skal tilslutte mig forslaget og ikke mindst på baggrund af intentionen om, at kun lade kommunerne som eneste offentlig instans, at bære den økonomiske byrde eventuelt til låntagning.

Men da jeg har kunne skimme af Demokraternes kompromisforslag har mulighed for at afhjælpe på dette, har jeg besluttet mig at tilslutte mig ændringsforslaget, og vil samtidig udtale min tilslutning til forslaget.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale, at udvalget for Kultur- og Uddannelse endnu engang forsøger at indgå kompromis omkring disse alvorlige spørgsmål inden 3. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak. Jeg siger tak til partiernes besvarelse. Jeg ærgrer mig lidt over, at man i nærværende spørgsmål som er et rammelov forslag i forbindelse med drøftelsen af det, at man blander de fysiske rammer, nemlig bygninger til skolerne. Fordi i den nuværende forordning, så er det blot et krav, at det er et krav at børnene skal undervises i den såkaldte Folkeskole.

Men her ved det nye forslag her, så er etableringen af de private friskoler, der er det selve rammerne for det, som vi her diskutere. Samtlige partier er ellers enige om, at det er et godt alternativt ud over Folkeskolen. Og selvom man allerede har været inde på det, så vil jeg gerne som Landsstyremedlem sige, at det er en misforståelse når man siger, at man så får færre ressourcer til Atuarfitsialak, såfremt man giver friskolerne mulighed. Efter min mening, så er det udviklingen af Atuarfitsialak og friskolerne, lad dem konkurrere lidt, således at man på den måde løfter kvaliteten af Folkeskolen.

Med hensyn til Landsstyrets, at man så ud over at man overfører midler pr. folkeskoleelev til friskolerne, og når vi så har tilbagevist det, så er det fordi vi ikke skal gøre udgifterne større. Vi holder fast ved, at man kan overføre midlerne til skolerne, således at de følger barnet, og såfremt et barn flytter fra friskolen tilbage til Folkeskolen, så følger midlerne igen med.

Jeg synes selv, at det er en rigtig god mulighed vi eller har her, og vi har allerede gået ind for Atuarfitsialak som snart skal etableres og på visse områder allerede er gået i gang,  det vil så være en god konkurrent til det.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits påpegninger, det har jeg også forståelse for, men det har i allerede påpeget fra starten af, og  det passer også godt med Jeres principper, det er der ikke nogen der kan sige noget imod, men jeg er ikke enig med Jer i, når i siger, at man ved etableringen af friskolerne vil svække Folkeskolen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der så får ordet er Per Berthelsen, Demokraterne, og efterfølgende Jørgen Wæver Johansen, men først Per Berthelsen.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Tak. Jeg skal prøve på at kommentere alle, men der er et par partier som ikke har givet større arbejdsbyrde.

Men jeg vil gerne starte med det positive, nemlig Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, kom ind på noget klart, at private friskoler vil hindre Atuarfitsialak. De to skal man skelne meget skarpt imellem, men efter at have sagt det, og efter at have rost det, så må jeg også nævne, at jeg desværre må give udtryk for, at Landsstyremedlemmet og hans medarbejdere ikke har lært deres lektie ordentligt, idet ud fra Demokraternes ændringsforslag, fordi det fremgår på forskellig måde.

Det man har fremsat fra Landsstyrets side det er, at man gerne vil etablere en friskole, som kan være til glæde for de fleste, ja det er netop det Demokraterne også gerne viol opnå, derfor såfremt man så skal etablere de nødvendige rammer – bygninger 10-30-50-10, at man så 10-30-10-50, fordi Hjemmestyret er dem der kommer til at vinde noget ved det, ved at man åbner mulighed for etablering af friskolerne, fordi der hvor behovet er så er det at man selv etablerer eller laver nybyggeri til 100 % finansiering. Men derfor er det også nødvendigt, at se hvilke muligheder der er indenfor etableringen af private Folkeskoler.

Såfremt Landsstyret ikke umiddelbart kan tage vores forslag, så må de ellers komme med nogle beregninger, og sige, hvorfor de ikke støtter det, og hvad er det også som Landsstyret hvad de reelle priser er som alle kan leve med, og går vi så også videre, så siger Landsstyret også, at etableringen af privatskoler ikke skal skabe andre udgifter ud over de allerede eksisterende udgifter. Og der fremgår det også, at frie grundskoler, hvor det offentlige er med, og såfremt man skal kunne betale det fra flest mulige, så vil man også nedbringe behovet for det offentliges behov for byggeri at nye skoler. Og det betyder, at det så vil lette det offentlige i deres finansieringsbehov for byggeri af nye skoler.

Og man bør også bemærke, at nærværende forslag, som der er forslag om, at man åbner muligheden for etableringen af friskolerne, og det går flertallet ikke imod. Men det jeg bemærker er, at når man støtter etableringen af privatskoler både fra KANUKOKA og fra IMAK, fra arbejdsgiverne i Grønland, men de eneste der går imod er enkelte politikere.

Og det er også meget betænkeligt fordi jeg må sige, at en af vores primære opgaver som politikere er en god servicering af borgerne, og går vi videre, så siger man blandt også fra Landsstyrets side, at når man giver mulighed for at give lån, så vil det betyde endnu en overbebyrdelse for kommunerne. Men vi siger kun, at man bør have denne mulighed fordi det offentlige må sætte sig som et mål, at en sådan en friskole kan drives til fordel for de fleste, og det er så også det jeg gerne vil understrege overfor partierne.

På flere områder så giver vi kommunerne yderligere byrde indenfor det sociale område og på andre områder, men hvad er det man forestiller sig, hvor man friskoler der bliver etableret i Grønland. Jeg forestiller mig i løbet af en 5-10-15 år, så vil man højst etablere 4-5 skoler, det er en stor opgave, og derfor må flest mulige mennesker deltage, og det er der også mange der har evnerne til det. Og derfor er der ingen grund til bekymring, Der er kun en der er under planlægning, men fra KANUKOKA nævner man, at det er en god tanke, som sikkert også vil sprede sig til de større byer.

Men jeg forestiller mig …er der måske 3-4 skoler der vil have behov for denne støtte. Såfremt vi skal etablere en skole her så vil det koste 70-80 mio. kr., hvornår skal det så realiseres ? Og vi er så langt tilbage, at såfremt det koster 70 mio. kr., så kan man begynde såfremt det offentlige yder et tilskud på 21 mio. kr. Og det er så en besparelse på 49 mio. kr. for det offentlige. Og jeg har hørt at kommunen også er åbent for denne, og der er der så behov for at kommunen yder et tilskud på 7 mio. kr.

Men med hensyn til de Folkeskolder vi har og den begrænsede pladsmængde der er 10-30-10 er grundlaget og ikke 10-30-40. Det er fordi at lovgivningen skal være gældende for alle eller hele landet, og derfor når vi så ikke skal kun lovgive for de kommuner der har bedt råd, men for hele landet, og de kommuner som har færrest mulighed skal kunne give tilskud å 10 %, og derfor er nærværende sag og ind til nærværende punkt bliver færdigbehandlet, så er der behov for, at man har grundlag for at kunne vurdere det nøje, fordi det beløb på 21 mio. kr. er kun en lille dråbe i forhold til det beløb der bliver brugt her i Grønland. Og det er den største ressource, det er den viden man har, og tænker vi på byen her, og så i stedet for at betle 70 mio. kr., men kun kan nøjes med 21 mio. kr., det er jo en form for en billiggørelse som alle bør støtte. Og jeg håber at man inden 3. behandlingen vil støtte  forslaget.

Til de enkelte partier. Fra Siumuts side er det bare en tom snak uden at man har vurderet det, men blot godkender forslaget i sin foreliggende form, det er som om man også burde have vurderet det i sine bemærkninger, fordi man så på den måde ville kunne vurdere det, således at friskolerne vil være til gavn for flest mulige, det er det eneste formål.

Inuit Ataqatigiit har jeg ikke lyst til at kommentere, fordi dem der nægter at forstå noget, dem kan man ikke påtvinge en mening, også fordi jeg blot kan henvise til IA’s bemærkninger, fordi som formanden over tv har sagt, at man ikke kan regne med hvad man siger under en valgkamp, fordi man på et senere tidspunkt skifter mening.

Når man så blot har sagt det som et mål, at såfremt den kan bruges af alle, og ikke kun retter sig imod de højeste lønnede, så burde man have støttet det fra IA’s side, fordi man på den måde vil skabe bedre skoler.

Isak Davidsen fra Atassut sagde ikke meget eller det er blot den samme rille i grammofonpladen som Siumut har været inde på som blev gentaget. Det er kedeligt, at dem der gerne vil skabe noget nyt viser så lidt dybde i deres tilkendegivelser.

Og til slut så skal jeg blot nævne, at jeg har god forståelse for Anthon Frederiksens bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet, og jeg skal støtte hans bemærkninger, og sige, at det er uforståeligt, at de 3 partier, som man gerne vil opnå, nemlig at man skaber en friskole til størst mulig glæde for de fleste, og at man så ikke vil være med til at skabe mulighederne. Og fra Demokraternes side, så skal vi blot endnu engang henvise til at det er 10-30-10-50, fordi det kan også være 10-40-50, men ser vi fra samfundets side så er det 10-30-10-40.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Jørgen Wæver Johansen.

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jeg skal ikke komme med et langt indlæg. Først skal jeg sige, at vi fik belært omkring historien, idet der for 2 år siden under Strukturpolitiske Handlingsplan og det der blev fremlagt der, det vil jeg rette en tak til.

Men dette forslag har jo været fremsat før man fik udarbejdet Strukturpolitisk Handlingsplan, men bør jo nok huske på at lovgivningsforslaget har udspring i Otto Steenholdts samme forslag fra 1999, og dengang var Otto Atassutter, og dengang var også vores medlemmer af vores partier og andre personer, og vi har også diskuteret forslaget ret så indgående i vores parti, men jeg er den eneste siden dengang i vores parti som har udtalt mig positivt om forslaget.

Derfor med hensyn til vores dag i dag, og når vi så kikker på den, så er det godt at man også her får dokumenteret, at man kan ændre sit standpunkt, og derfor er det glædeligt dette forslag, og med hensyn til Landsstyrets forslag, så er det flertallet der vil gå ind for Landsstyrets forslag.

For vi har jo mange forskelligartede grundlag i vores arbejde, og som også er meget forskelligartede i  vores begrundelser, og her med hensyn til, at man har uden at nedgøre andre forslag, og at man kan opnå noget, det tror jeg på, fordi det er det vi alle sammen ønsker. Det er forhåbentligt sådan, at vi her i denne sal, at man arbejder aktivt, og at man kan dokumentere, at man kan ændre sit standpunkt, også med hensyn til den kommende Universitetspark, og derfor uden at nedgøre, så lad os samarbejde. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg bliver nødt til at kommentere forskellige ting. Først vil jeg lige præcisere, at Inuit Ataqatigiit med hensyn til de gentagne debatter om frie grundskoler, så har vi været imod en særskilt lovgivning selvom skolens pædagogiske målsætninger omkring opdragelse har vi ikke noget imod, så har vi også sagt, at vi ikke har noget imod forældre der taget dette initiativ, fordi vi har forståelse for at de gør det på baggrund af at skolerne er i dårlig stand, men vi vil fra Inuit Ataqatigiit gerne præcisere, at vi gerne vil gøre noget, vi vil ikke lukke af at man inden for de målsætninger der er gældende indenfor Atuarfitsialak, hvordan disse skal tilrettelægges, det vil vi gerne være med til.

Med hensyn til en særlovgivning, så kan vi fra samfundets side huske, at være med til at stoppe sprog, en mission, at bygdebeboerne kommer fra en bygd til en skole, så får de skæld ud, det vil sige, at der er noget man kan være uenig i, og der er nogen der betragter sig som noget større og nogen der betragter sig som noget som mindre, og sådanne nogle forhold efter at vi er kommet ud over disse under kolonistyret, så vil vi have at det bliver sat på plads, men det er stadigvæk ikke lykkes, men vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at dette forhold vil blive bragt i orden.

At nogen så lavet nogle lovgivninger her, så må vi også forestille os, hvilke konsekvenser eller indflydelse det vil have for samfundet. Som Per Berthelsen har sagt, at når der er gået 10-15 år efter godkendelsen af denne lovgivning, så skal vi også forestille os samfundet, at vi er meget få i samfundet, så vil det også være sådan, at denne skole, det er en almindelig skole og her er der en privatskole, og det er der at man også vil give mulighed for forskelsbehandling, og det er det vi ikke ønsker, selvom vi allerede har sagt, at vi gerne vil være med i samarbejdet med hensyn til forældre der tager initiativ til oprettelse eller der har en mission om en ekstraordinær skole, fordi de gerne vil have en god skole, der vil vi gerne have samarbejde ud fra den almindelige folkeskole.

Som Per Berthelsen sagde, så var der mange der støttede de frie grundskoler eller private grundskoler, og selvfølgelig er det Arbejdsgiverforeningen, det er den største der også vil støtte den, også fordi de også er medfinansierende med hensyn til oprettelser af friskoler, og i fremtiden er de nok også deres børn der vil gå i den private skole. Og uden tvivl, så er der nok også nogle landstingsmedlemmers børn som vil gå i denne private skole. Og derfor med hensyn til den forskelsbehandling det er den vi er imod fra Inuit Ataqatigiits side.

Med hensyn til midlerne, så vil jeg kommentere det således, at det ikke er midlerne vi her diskutere,  vi diskuterer den grundlæggende lovgivning som vi behandler, selvfølgelig når lovgivningen bliver godkendt så vil det offentlige forpligtige sig til at yde midler der til.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Med hensyn til Demokraternes ordfører, Per Berthelsen, sagde han, at han ikke kan forstå, hvorfor Landsstyret går ind for en grundlæggende lovgivning, at de ikke vil bane vejen for en medfinansierings mulighed. Det er korrekt, at Landsstyret er enig i, at de private og frie grundskoler får en mulighed, og vi regner også med at der er et absolut flertal i Landstinget der vil gå ind for det.

Og med hensyn til det stade som vi har nået i dag men hensyn til at man fra Landsstyrets side ikke kan gå vind for medfinansiering, fordi der er så mange skoler her i landet i stand, at man bør lave en helt ny skole eller renovere dem i meget stort omfang, det kan være, at der trængsel blandt skolerne i Nuuk, men de har en mulighed for at kunne gå i skole alle sammen, og derfor med hensyn til Landsstyrets vurdering, så har man taget udgangspunkt i samfundets økonomiske stade og i vished om i hvor dårlig skolerne er langs kysten, så vil vi ikke bane vejen for, at de midler der er afsat bliver mindre, fordi jeg mener, at der overhovedet ikke er noget skænderi med hensyn til Landsstyrets stillingtagen på det område.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits Henriette Rasmussens bemærkning om, at man er bange for at der vil ske en adskillelse blandt børnene, som det også blev nævnt under 1. behandlingen, jeg mener ikke at dette vil have en effekt, hvor der sker en opsplitning blandt samfundet, det regner jeg overhovedet ikke med. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og debatten tager her under 2. behandlingen udgangspunkt, og jeg skal også erindre om, at betænkningen allerede er uddelt, og at der så har været en debat forud for afstemningen, og jeg skal også erindre om, at et flertal i betænkningen bestående af Siumut og Atassut indstiller forslaget til godkendelse og det er kun Demokraterne der har fremsat et ændringsforslag. Og det er så et mindretal Inuit Ataqatigiit der er imod forslaget, det vil jeg gerne erindre om.

Og den næste er Doris Jakobsen, Siumut. Og efterfølgende Isak Davidsen fra Atassut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Først er jeg glad for, at Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning, at der blev taget stilling til den fra samtlige partier. Og dette viser, hvor vigtigt det er, at vi i samfundet taget en korrekt beslutning til det.

Jeg skal ikke angribe partierne enkeltvis, og jeg vil heller ikke tage stilling til det enkeltvis, men til Kandidatforbundet, så vil jeg lige orientere om, at når vi behandler betænkningen i Kulturudvalget, så er det Siumut, Atassut og IA og Demokraterne, der har underskrevet betænkningen. Og med disse bemærkninger, så skal jeg også udtale, at det ikke kun er bygningen vi skal snakke om, vi skal også tænke på, at vi også skal arbejde på at løse den lærermangel der hersker.

Og med disse bemærkninger siger jeg tak til Jeres besvarelse af Siumuts indlæg.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Isak Davidsen, Atassut, og efterfølgende Palle Christiansen fra Demokraterne.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Under 1. behandlingen, så vil jeg henvise vores bemærkninger til Per, at han sidestiller os med en plade hvor der er kommet rille, jeg mener, at det er dig der bruger en meget ridset grammofonplade, og gentager dig hele tiden.

Og jeg mener at flertallets stilling som du allerede har hørt, den må du tage imod – nedgørelse er det værste i livet, og derfor mener jeg, og vi er vist også enig om, at samtlige landstingsmedlemmer er enige om, at vi skal prøve på at opnå vores målsætninger uden at nedgøre nogen her i salen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Palle Christiansen, Demokraterne, og den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Palle Christiansen, Demokraterne.

Lad os gøre en ting helt klart. Hvad er denne her lovgivning værd, hvis vi ikke får en reel mulighed for at føre den ud i livet. Alle partier kan komme med nok så flotte meninger om, hvad de synes om en friskole, men hvis der ikke er reelle økonomiske muligheder for at få den op at stå, så er det jo lige meget. Så er det varmt luft i bare sidder lukker ud i mikrofonerne. Helt ærligt – ikke !!

Lad mig komme med et eksempel. Hvis man skal bygge en skole, fordi der i forvejen, at der er kendskab til at der er mangel på skoler. Hvis vi tager en skole der koster 100 mio. kr. at bygge, for at dække det behov der er. Den dag i dag, så skal Hjemmestyret gå ind og ligge alle 100 mio. kr. i anlæg, derefter skal de stå for alt hvad der hedder drift og vedligeholdelse.

Hvis man får en friskole, så skal Hjemmestyret ind med 30 mio. kr. for at dække det samme behov, det er en rabat på 70 mio. kr., det trods alt et tal de fleste herinde burde kunne forstå, at det er noget der er værd at spare med den økonomi vi er blevet sat i. Man kan faktisk sige, at jo flere friskoler vi opnå, jo større bliver de løbende besparelser, så man kan tage det lidt som en rabatordning hen af vejen. Derudover sparer vi også løbende en masse penge i den løbende drift der vil være i at drive de skoler, det er også værd at tage med, det er også penge vi den dag i dag skal ligge på bordet penge som vi ikke har.

Så det jeg vil bede Jer om, det er at forstå, at vores ændringsforslag det er den reelle nøgle til løsning på dette her problem, det er ikke loven, det er ændringsforslaget til den lov der er blevet stillet. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, og efterfølgende Per Berthelsen, men først Josef Motzfeldt.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Når vi drøfter debatten her, så er hvor stor en værdi vores personlige mening skal have, det er noget som vi selv skal vurdere. Men i forbindelse med efterårets debat i 2001 vedrørende strukturpolitikken og handlingsplanen, den har aldrig været debatteret som et dagsordenspunkt for sig, og daværende Landsstyreformand åbningstale i efteråret 2001, den dannede blot grundlag for hans åbningstale, og det man bør huske på fra dengang var Inuit Ataqatigiits bemærkninger, de blev ikke fremsat til godkendelse, men den satte blot nogle mål for sig.

Og det Inuit Ataqatigiit dengang sagde var, at man ved gennemførelse af de enkelte projekter, så måtte man ud fra dem vurdere dem enkeltvis, og derfor er der i forbindelse med etableringen af frie grundskoler og visioner dengang var, at Atuarfitsialak debatten først ved at gå for alvor i gang, og derfor har Inuit Ataqatigiit vurderet det, at alle midler bør bruges til Atuarfitsialak, og dengang det blev drøftet dengang, da eksisterede Demokraterne ikke, og derfor havde vi ikke kendskab til, hvilke stillingtagen der var. Men gennem forskning med meget mere, og man ville så også realisere det ved at lave en Universitetspark, og der ved vi at Demokraterne er imod denne Universitetspark.

Og vi skal tage enkelte punkter af gangen fra denne Strukturpolitik fra dengang, og det bør ikke danne grundlaget for at vi skal skændes her.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Per Berthelsen, det skal være ganske kort, da det er 3. gang.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Jørgen Wæver Johansen og Isak Davidsens bemærkninger. Men det er ikke mit mål, at jeg skal nedgøre noget, men jeg tager det til efterretning, at vi skal samarbejde for at nå de bedste mål. Men til Isak Davidsen skal jeg blot sige til Isak Davidsen, at når vi skal arbejde, så vil jeg også sige, at man ikke skal være nærtagen når man arbejder inden for politik, fordi man bliver nødt til at være personlig stærk. Det eneste som Demokraterne har sat som mål er, at åbne nye muligheder, således at man udnytter samfundets penge på den bedst mulige måde, det er det eneste mål.

  Og jeg ved ikke, hvad man tænker på når man siger, at man tager udgangspunkt i sine egne personlige meninger, men til Isak Davidsen, der vil jeg blot sige, at et absolut flertal er enig i, at man skal åbne op for muligheden for at etableringen af disse friskoler, og derfor vil jeg ikke opføre mig som en utaknemmelig person, men jeg synes heller ikke, at det e3r på sin plads, at man skal opføre sig alt for nærtagen her fra talerstolen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi skal snart gå til afstemning, og indtil videre er der kun et enkelt forslag, som kommer fra Demokraterne. Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er sådan, at udvalgets formand Doris Jakobsen i forbindelse med mit ordførerindlæg, hvor jeg påpegede, at man ikke engang kunne samles, hvor hun blandt andet kom ind på, at udvalgsmedlemmerne ikke har underskrevet betænkningen. Og det plejer som regel ikke at være tilfældet når man skal underskrive en betænkning. Men den 6 siders betænkning, og når man undersøger den nærmere så kan man se, at Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har stillet nogle forskellige spørgsmål, hvor de ikke har været enige med flertallet, og såfremt der havde været enighed i udvalget, så kunne man have undgået den store debat der sker her, fordi såfremt man i et udvalg har været enighed, så kunne v have undgået en større debat  ligesom ved 1. behandlingen, det er blot en påmindelse.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut..

Det bliver ganske kort. Til Demokraternes udsagn, jeg blev så forbavset over, hvorfor skal vi lave en lov, og så kan vi ikke engang bruge den grundlæggende. Nej disse love give mulighed til at de private kan bygge nogle skoler, Med hensyn til anlægsområdet, så er der ikke nogen grund til, at gå i stå i dette arbejde. Og Demokraterne kan se, hvordan Grønlands mulighed er inden for anlægsområdet, og hvis kommunerne er interesseret, så har de også frihed til at indgå nogle forhandlinger med hensyn til, hvordan de vil placere sig med hensyn til privatskolebyggeri, og derfor er det meget betænkeligt, at vi fra Atassut gerne vil sige, at Demokraterne som jo også sige at de nytænker, at de vil hente nogle midler fra Landskassens side, den vil jeg gerne returnere til Demokraterne.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit, også for en kort bemærkning, da det er 3. gang.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ganske kort. Fra Inuit Ataqatigiits side skal jeg præcisere, at med hensyn til det vi snakker om, og så den pædagogiske undervisningsmæssige område, så har vi ikke noget imod at en privatskole kan oprettes her i Nuuk eller som en tillæg til den eksisterende skoler også i Sisimiut.  Og derfor Per Berthelsen på vegne af Demokraterne sagde, at der må vi også sige, at Landstinget skal lave en lovgivning, det går vi imod omkring en lov for privatskoler og siger nej til finansieringen, hvordan skal man så udnytte loen, og derfor skal vi blot præcisere, at vi fra Inuit Ataqatigiits siede vil gå imod Per Berthelsens ændringsforslag. Men her med hensyn til det forslag som vi diskutere, så vil vi ikke stemme for eller imod, og det er så punkt 40, som vi her snakker om.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Palle Christiansen fra Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraterne.

Det er til Josef Motzfeldt. Du fik sagt, at Demokraterne er imod Universitetsparken, det er vi såmænd ikke, vi er jo bare kendt som nogen der kan prioritere blandt de ting, som der er behov for her i samfundet. Og vi mener, at inden vi laver en Universitetspark, så er det fornuftigt, at have en Folkeskole der fungerer.

Vi er heller ikke imod Atuarfitsialak – tværtimod vi vil meget gerne have at den fungere, men som tingene ser ud nu, og med den måde det har kørt ind til nu, så ser det bare ikke ud til, at det kommer til at lykkes. Det kan man jo se på det niveau der konstant bliver lavere, hvad man kalder først Verdens Bedste Skole, så Den Gode Skole o.s.v. Hvad angår Universitetsparken, der kan man se, at der kun er blevet samlet 75.000 kr. ind til at få bygget den, vi har ikke noget imod den, men vi venter bare på, at der er alle de millioner der skal bruges, så skal vi nok være med. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal lige minde om, at vi ikke taler om Universitetsparken. Og så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Vi er nok ved at være færdige med nærværende debat. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at Landstinget her er ved at vedtage en rammelov vedrører de frie grundskoler, og når det så sker, selvom man fra Demokraternes sige siger, ligesom Henriette Rasmussen på vegne af IA har sagt, at når vi lovgiver om denne mulighed, at vi så ikke giver økonomien bag det, det passer ikke helt, fordi efter min mening når vi vedtager denne lov, og så på et eller andet tidspunkt efter nøjere undersøgelse, så må man kunne etablere det.

Men den grundlæggende lovgivning desangående er et positivt skridt frem, men det er selvfølgeligt ærgerligt, at vi helt konkret kan pege på finansieringsmuligheder, men som før nævnt, så må vi i Landsstyret også prioritere, hvad økonomien angår, og på nuværende tidspunkt, så kan vi ikke afsætte midler til det. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og vi går nu videre til afstemningen. Et flertal af udvalgets medlemmer, det er afstemningstema til 2. behandlingen af punkt 40, nemlig et flertal og et mindretal har givet deres udtalelser, og Demokraterne har påpeget en finansieringsmulighed for 10-30-10-40, og de der stemmer for Demokraternes ændringsforslag bedes rejse sig. De der stemmer for Demokraternes ændringsforslag bedes rejse sig, de der stemmer imod bedes rejse sig. Der var 6 der stemte for og de der stemmer imod Demokraternes ændringsforslag 24 stemmer imod. Er der noget der har undladt at stemme 1.

Og vi skal nu stemme, hvor det er et flertal fra Siumut, Atassut og Demokraterne, der indstiller at forslaget til vedtagelse i sin nuværende form, hvor mange stemmer for 22 stemmer for, og de der stemmer imod bedes rejse sig. Ingen stemmer imod, de der har undladt at stemme bedes rejse sig. 8 har undladt at stemme. Og dermed er punktet vedtaget i sin foreliggende form, således at den kan gå videre til 3. behandlingen. Og dermed er nærværende punkt færdigbehandlet.

Og det næster vi skal behandle er punkt 31, og det er forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, 2. behandling, og jeg skal redegørelse for at ret flertal Infrastruktur og Boligudvalget indstiller, at et flertalt fra Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit bemærker, at man i løbet af 12 måneder, at der i forvejen ikke er penge at gøre godt med, mens de økonomiske velstillede blot vil betale hele depositummet ved indflytning.

Og den næste der har bedt m ordet er Kalistat Lund, undskyld vi skal først behandle Landsstyrets besvarelse til betænkningen skal først fremlægges, og det er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger.

14. mødedag, onsdag den 26. marts 2003, kl. 14:26.

Punkt 31

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

(2. behandling)

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger.

På Landsstyrets vegne takker jeg Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg for deres overvejelser, spørgsmål og fyldestgørende betænkning. Landsstyret konstaterer, at et enigt udvalg ønsker at Landsstyret til 2. behandlingen fremsætter et ændringsforslag, der sikrer, at huslejeloftet gælder for både fysiske og juridiske personers lejeforhold blandt andet under hensyn til det offentliges store udgifter til vakantboliger.

Landsstyret kan tilslutte sig udvalgets bekymring, men Landsstyret kan oplyse, at problemstillingen allerede er løst ved udstedelse af cirkulære af 8. september 2001 om leje af vakantboliger i Hjemmestyrets centraladministration med underliggende institutioner og nettostyrede virksomheder i Nuuk. Heraf fremgår, at den maksimale pris som en offentlig virksomhed må betale for leje af en bolig for leje og møbler og forbrugsudgifter, såfremt disse inkluderes i lejen.

Udstedelse af cirkulæret har medført at det offentliges udgifter til vakantboliger er stabiliseret, og at der nu kan spore et vis fald. På denne baggrund kan Landsstyret ikke tilslutte sig udvalgets anbefaling.

Landsstyret har noteret sig, at et flertal af udvalget finder, at forslagets bestemmelse om, at boligadministrator kan opkræve et gebyr for at udfærdige lånedokumenter, depositum, afdragsordning samt et månedlig gebyr til dækning af opkrævning bør fjernes. Landsstyret finder ligesom udvalget,  at det må være de bredeste skuldre der bærer de største byrder. Landsstyret er ligeledes enig i, at forslaget i sin tidligere udformning kunne ramme de svagest forholdsvis hårdt. Landsstyret finder dog, at de personer som har høj indkomst bør indbetale det samlede depositum kontant og ikke kollektivt vælte byrden over på de øvrige og mindrebemidlede lejere. Derfor og i overensstemmelse med udvalgets grundlæggende bekymring fremsætter Landsstyret ændringsforslag til 2. behandlingen af forordningsforslaget, der indebærer at de lejere der er berettiget til boligsikring jf. de herom gældende regler også vil være berettiget til at afdrage depositum uden at betale gebyr. De lejere der har en indkomst der gør, at de ikke er berettiget til boligsikring skal afkræves gebyrer, idet det må formodes, at de har en indkomst der gør, at de kan indbetale hele beløbet kontant.

Landsstyret er enig med udvalget i, at det kan give uoverskueligt når en landstingsforordning har været ændret flere gange på væsentlige punkter. Landsstyret er ligeledes enig i, at ved en kommende ændring i retstilstanden bør dette ske ved fremsættelse af et nyt sammenskrevet forslag til landstingsforordning om leje af boliger.

Afslutningsvis vil jeg endnu engang takke udvalget for deres fyldestgørende betænkning, og med disse bemærkninger indstiller Landsstyret hermed at ændringsforslag til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger vedtages, og at forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger derefter overgår til 3. behandlingen  i sin foreliggende form.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det udvalgsformand, Isak Davidsen der er formand for Infrastruktur og Boligudvalget skal fremkomme.

Isak Davidsen, Formand for Infrastruktur- og Boligudvalget, Atassut.

Det er betænkning af givet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg, den skal jeg nu fremkomme med.

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har under behandlingen bestået af Landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut formand, Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut Næstformand, Landstingsmedlem Jens Napaattooq, Siumut, Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og Landstingsmedlem Palle Christiansens, Demokraterne.

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har efter 1. behandlingen under forårssamlingen 2003 gennemgået Landsstyrets forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger med bemærkninger.

Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslaget anmodet Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger om at besvare en række spørgsmål. Kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt nærværende betænkning som bilag.

Landstingsforordningen er ændret 2 gange siden 2001. Med en eventuelt vedtagelse af nærværende forslag vil der således til den oprindelige landstingsforordning være knyttet til ændringsforordninger. Når der flere gange ændres i en landstingsforordning kan det gøre den vanskelig at overskue for lovens brugere. Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg henstiller derfor til Landsstyret, at kommende ændringer i retstilstanden søges gennemført ved fremsættelse af et nyt sammenskrevet lovforslag, således at de gældende regler om leje af boliger på ny kan samles i en enkelt lov.

Overordnet set finder Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg de fleste af forslagets tiltag hensigtsmæssige. Præciseringen af at forordningen alene gælder fysiske personer er nyttigt, fordi det ikke tidligere er fremgået tydeligt af lejeforordningen. Udvalget har dog hæftet sig ved, at konsekvensen af dette er, at forordningens bestemmelser om huslejeloft ikke gælder for private udlejers aftaler med Hjemmestyret, kommunerne og andre institutioner. Med tanke på det offentliges store udgifter til vakantboliger finder Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg dette uhensigtsmæssigt. Et enigt udvalg ønsker derfor, at Landsstyret til 2. behandlingen fremsætter et ændringsforslag der sikrer, at huslejeloftet gælder for både fysiske og juridiske personers lejeforhold.

Udvalget ser med tilfredshed på at forslaget sætter loft på den opførelsespris pr. kvadratmeter der opkræves kapitalafkast af. Dette vil gøre det billigere for de lejere, hvos høje husleje alene er begrundet i høje byggepriser på opførelsestidspunktet. Forslaget medfører, at lejerne ikke længere omkostningsfrit kan afdrage depositum over 12 måneder. Landsstyret begrunder dette med, at boligafdelingerne mister renteindtægter og påføres ekstra administration ved at udlove penge til lejere. Et flertal af udvalget bestående af Atassut, Siumut og Inuit Ataqatigiit bemærker, at dette tiltag vil bebyrde de personer der i forvejen ikke har mange penge at gøre med, mens de økonomisk velstillede blot vil betale hele depositummet ved indflytning. Ovennævnte udvalgsflertal ønsker derfor, at Landsstyret igennem et ændringsforslag lader gebyrordningen udgå af forslaget. Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne tilslutter sig Landsstyrets svarnotat på dette punkt, og bemærker her til, at der er tale om et billig lån i forhold til de låne tilbud der ellers findes på markedet.

Et flertal af udvalget bestående af Atassut, Siumut og Inuit Ataqatigiit tilslutter sig forslaget når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med flertallets anbefalinger. Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne tilslutter sig forslaget når Landsstyret har fremsat ændringsforslag til sikring af huslejeloftets gyldighed for både fysiske og juridiske personers lejeforhold i henhold til det egentlige udvalgs anbefalinger.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg overgive dette forslag til  landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger til 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja man kan se udvalgets indstillinger i de omdelte papirer, og den næste der får ordet er, Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Tak Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til 2. behandlingen af forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

Fra Siumuts side er vi tilfredse med og tilslutter os til Landsstyrets imødekommelse af udvalgets betænkning med ønske om at Landsstyret fremkommer med et ændringsforslag.

Vi har i Siumut forstået, at der ved høring af relevante partier har været nogen, som følte sig forbigået, og på dette grundlag kræver vi, at man revurderer hvem man i fremtiden skal høre. Og i den forbindelse vil vi takke Landsstyret for deres åbenhed for at foretage en høring til dem, der følte sig forbigået.

Med disse bemærkninger fra Siumut, og med henvisning til vore bemærkninger under 1. behandlingen og med vores støtte til ændringerne til 2. behandlingen, vil vi fra Siumut nævne, at hvis der inden en tredje behandling af punktet er indkommet ændringsforslag fra relevante organisationer og foreninger, vil vi vurdere disse.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har lagt stor vægt på at behandlingen af dette forordningsforslag blev genstand for en grundig behandling i udvalget med baggrund i de bemærkninger vi havde ved 1. behandlingen.

Vi hæfter os ved at dette er taget ad notam, hvilket også ses af udvalgets betænkning, særligt for så vidt angår den del af forslaget som omhandler de nye gebyrer ved indgåelse af afdragsordningerne omkring depositum og at Siumut og Atassut i dette spørgsmål har tilsluttet sig vore betænkeligheder. Derved er der skabt mulighed for at der har kunnet opnås et flertal i udvalget for at det pålagdes Landsstyret at fremsætte et ændringsforslag hertil.

Inuit Ataqatigiit konstaterer med tilfredshed og med særlig tanke på de mindrebemidlede i samfundet, at Landsstyret har efterkommet dette ønske og derfor nu fremsætter et ændringsforslag. Dette ændringsforslag vil derfor også få vores tilslutning.

Et samlet udvalg har imidlertid også ønsket at Landsstyret fremkom med endnu et ændringsforslag omkring et loft på huslejerne i de såkaldte vakantboliger, netop for at det offentliges alt for store udgifter i så henseende kan holdes i skak. Dette ønske fra udvalgets side nyder imidlertid ikke fremme hos Landsstyret, eftersom det er Landsstyrets opfattelse at dette allerede er søgt løst gennem et cirkulære fra 2001.

Inuit Ataqatigiit vil hertil gerne udtale, at vi ikke deler Landsstyrets opfattelse i dette spørgsmål, da vi mener at man blot ved udstedelse af et cirkulære ikke kan nedsætte de store vakantudgifter, specielt set i forhold til især de private boligudlejere som scorer store fortjenester.

Det er meget muligt at Grønlands Hjemmestyre med de underliggende institutioner kan pålægges at holde for gennem dette cirkulære hvad angår vakantudgifterne. Men da cirkulærer som sådan ikke er bindende for private boligudlejere, er det store spørgsmål om det kommer til at virke efter hensigten.

Lovgivning og forordninger er bindende for alle og enhver i samfundet, hvorfor vi i udvalget havde foretrukket at dette i stedet var blevet medtaget i selve forordningen. Til dette spørgsmål vil Inuit Ataqatigiit derfor med henvisning til udvalgets henstilling om at Landsstyret kommer med et ændringsforslag hertil, fastholde sin stillingtagen og vil derfor anmode om, at dette bliver genstand for en særskilt afstemning.

Afslutningsvis vil vi i forbindelse med behandlingen af dette forordningsforslag ikke undlade, at fremkomme med en stærk kritik af Landsstyret for den anvendte høringsprocedure der har været benyttet.

Udvalget for Infrastruktur- og Boliger er efter underskrivelsen af betænkningen til dette dagsordenspunkt  blevet gjort bekendt med, at relevante høringsparter, i dette tilfælde følgende organisationer ikke er blevet anmodet om et høringssvar fra Landsstyret: Peqqissaasut Kattuffiat, Atorfillit Kattuffiat, PIP samt IMAK. Nævnte organisationer har en medlemsskare der tæller ca. 3.000 og vil blive berørt af forordningsforslaget.

Da dette blev konstateret af udvalget på dets møde i går d. 25.3. 2003, blev det samlede udvalg enige om at såvel 2 som 3. behandlingen af dagsordenspunktet herefter måtte søges udsat til efterårssamlingen, således at de af forslaget berørte parter kunne få den fornødne tid til at give deres mening til kende gennem et høringssvar. Udvalget blev enige om, at rette en henvendelse herom til Formandskabet.

Til trods for denne enighed blev vi i løbet af eftermiddagen i går kontaktet af udvalgets formand, som meddelte at 2. behandlingen alligevel ville blive gennemført i dag som oprindeligt planlagt, hvorfor der alligevel ikke ville blive sendt en henvendelse til Formandskabet.

Fremgangsmåden er efter Inuit Ataqatigiit´s opfattelse kritisabel og svært acceptabelt. På baggrund af det passerede har vi derfor i dag ønsket at dette blev drøftet i Formandsskabet med et samtidig ønske om, at Formandsskabet retter en henvendelse til landsstyremedlemmet for Infrastruktur- og Boliger om at tilsikre, at de berørte organisationer så gives den fornødne tid til også at blive hørt.

I forbindelse med behandlingen af nærværende forslag skal der derfor fra Inuit Ataqatigiit lyde en stærk kritik af Landsstyrets fremgangsmåde, og vi vil derfor appellere til, at man fremover altid tilsikrer at samtlige høringsparter som berøres af såvel lov- som forordningsforslagene, bliver behørigt hørt.

Med disse bemærkninger ønsker vi derfor også, at Udvalgets henstilling om at landsstyret fremkommer med et ændringsforslag om loft på vakanthuslejerne, bliver genstand for en særskilt afstemning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

Til førnævnte har Atassut følgende bemærkninger.

Landsstyret udtaler sin forståelse for, at udvalget i enighed tilkendegiver et ønske om, at man inden 2. behandlingen sikrer en øvre grænse for husleje for personer m.v., og at Landsstyret er blevet anmodet om at komme med et forslag til ændring af gældende ordning, der betyder betydelige vankantboligudgifter. Atassut forstår Landsstyrets tilkendegivelse fuldt ud, idet der i svaret bliver tydeliggjort, at udvalgets ændringsforslag allerede er realiseret af Landsstyret.

Atassut tilkendegiver sin enighed med Landsstyret, og skal anbefale, at punktet videresendes til 3. behandlingen i den aktuelle udformning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Jeg skal lige inden jeg går i gang fortælle, at på grund af at sagen så sent bragt op i går har vi ikke fået oversat den tekst der er delt ud, så den foreligger kun på dansk, så jeg skal læse langsomt op, så vi kan følge med i den i dag.

Fra Demokraternes side skal vi gøre opmærksom på, at Udvalget for Infrastruktur- og Boliger den 25. marts 2003 modtog en deputation fra 4 organisationer, der til sammen repræsenterer ca. 3.000 arbejdstagere. Disse gjorde udvalget opmærksom på, at reglerne for høring af berørte eller relevante parter ikke var blevet overholdt. Dette ser vi fra Demokraterne på med alvorlige øjne. Vi i Landstinget og de der  på nuværende tidspunkt sidder på landsstyreposterne bør om nogle overholde de regler de selv har vedtaget, hvor er vi ellers henne, og hvor er vi ellers på vej hen.

Fra Demokraternes side skal vi desuden gøre det samlede Landsting opmærksom på, at det var et enigt udvalg der besluttede, at udsætte 2. og 3. behandlingen af dette punkt til efterårssamlingen. Dette med den begrundelse at det derved var muligt at få hørt alle berørte og relevante parter inden loven bliver viderebehandlet. At det var et enigt udvalg fremgår af det referat der foreligger fra mødet. Derfor var det med stor forundring, da jeg sendt i går blev informeret om, at udvalgets medlemmer fra Siumut og Atassut nu lige pludselig ville føre behandlingen videre som planlagt, og dermed kun give parterne fra de 4 organisationer 2 dage til deres høring, selvom reglerne foreskriver at man skal have 4 uger til at give et velforberedt og velbearbejdet høringssvar.

At landstingsmedlemmer der som bekendt er arbejdsgivere for Landsstyret i den grad lader sig koste rundt med af et landsstyrmedlem er vi fra Demokraterne dybt fortørnet over. At landstingsmedlemmerne bevist lader se igennem fingre med regelbrud bare fordi Landsstyret siger at de skal, mener vi fra Demokraterne er yderst kritisabelt og bør påpeges på det kraftigste. Demokraterne håber, at Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og boliger samt koalitionspartierne føler sig forpligtet til at overholde gældende regler.

Med disse bemærkninger ser Demokraterne frem tl at viderebehandle dette punkt på efterårssamlingen. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Altså mit kommende indlæg har taget udgangspunkt i udvalgs betænkning, men forinden dette sker så skal jeg lige udtale, at Inuit Ataqatigiit og Demokraterne og udvalgsmedlemmers nu først har jeg konstateret, hvad de har sagt, og hvad der er sket efter at udvalget har udarbejdet betænkning, og efter at have hørt dette, så er det også helt sikkert, at mit indlæg ellers ville have lydt anderledes, men det er så ud fra den betænkning der er fremsat jeg har udarbejdet mit følgende indlæg.

Med henvisning til Kandidatforbundets udtalelse ved 1. behandlingen af forslag til landstingsforordning og ændring af landstingsforordning om leje af boliger, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger.

Jeg skal allerførst på vegne af Kandidatforbundet udtrykke min glæde over, at forslaget har haft større tilknytning i Udvalget for Infrastruktur og Boliger med udgangspunkt i, at man i videst muligt omfang ikke vil ramme svageststillede familier med nærværende regulering. Jeg er også af den opfattelse, at det samlede udvalgs beslutning er naturligt, idet man ved forslag tl ændring af gældende regler og love har fulgt min indstilling om, at man i sådanne tilfælde fremlægger alle relevante materialer omkring berørte regler og love, idet dette først og fremmest også vil gavne relevante aktører og brugere. Jeg tilslutter mig derfor flertallets beslutning i udvalget, som vil sikre, at økonomisk svageststillede familier ikke bliver bebyrdet.

Og med hensyn til det der blev fremsat for kort tid siden, nemlig det fra Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, og ud fra det der blev fremført af disse med hensyn til høringen, at man gerne vil sikre, at de berørte parter bliver hørt, og med støtte til Inuit Ataqatigiit og Demokraternes ordførere, så ønsker jeg at 2. og 3. behandlingen sker til efterårssamlingen.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet, så er det Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, Formand for Infrastruktur- og Boligudvalget, Atassut.

Og da Landsstyret vil komme med en besvarelse omkring det der er sket i går, så vil jeg på udvalget som udvalgets formand sige, at det er korrekt, at udvalget ellers tog en beslutning i går, at man vil ansøge til formandskabet, at den bliver udsat til efterårssamlingen, men forinden dette blev udarbejdet, så har vi konstateret, at dette allerede har været i udvalget og videregået til Landsstyret, hvis det altså blot var gået til Landsstyret uden om udvalget, så kan man ellers have fulgt reglerne i behandlingen af dette punkt, i stedet for nu.

Selvfølgelig med hensyn til ærlighed, så skal vi udtale, at det er korrekt at Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger efter at have haft med denne, at med baggrund af at punktet skal behandles i dag, så talte jeg og meddelte overfor udvalgsmedlemmerne, så sal jeg også udtale, at vi også respekterer flertallets beslutning, og efter at have hørt vores sekretær i udvalget, så mener jeg, at i forbindelse med færdigbehandlingen af 2. behandlingen, at hvis og såfremt der fremsættes et ændringsforslag til 3. behandlingen, så skal vi i udvalget være parate til at kunne behandle dem.

Og her med hensyn tl det der blev nævnt fra John Lund Olsen, at det på gældende organisationer efter at de har haft en samtale med Landsstyret, at de så har givet en mulighed, det skal jeg lige erindre om, vi har givet en mulighed, at hvis de vil fremkomme med en kritik her til punktet, så kan de også lave en skriftlig kritik til Landsstyremedlemmet, også således at det kan blive behandlet i udvalget forinden 3. behandlingen.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Isak Davidsen, og den næste er Kalistat Lund, Siumut, værsgo.

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Jeg vil gerne med hensyn til nærværende dagsordenspunkt, den har været 1. behandlet i efteråret, det er vist det, og derfor med hensyn til den almindelige høring, så har den været gennemført sidste år, det er også korrekt.

Og her hvor udvalget skal holde et møde, så har man brugt det allersidste møde for at afholde et sådan møde, og her fik vi også mulighed for at mødes med disse partier, og vi konstaterede, at de følte sig forbigået, hvor det ellers var nogen organisationer som har nogle medlemmer, der ellers kunne fremsætte nogle vigtige ændringsforslag. Derfor har vi fundet det hensigtsmæssigt i stedet for at blot at forbigå dem, at der gives dem en mulighed, og som det er blevet sagt, men vi har så efterfølgende konstateret, at Landsstyret ved  en fleksibel ordning har prøvet på at overvinde dette, fordi vi har konstateret dem vi har holdt møde med, så har Landsstyremedlemmet holdt møde med dem efterfølgende, og der har taget en beslutning, at hvis de har nogle kritikpunkter eller nogle påpegninger med hensyn til vores mening, så kan man prøve på at fremsætte et løsningsforslag her til 3. behandlingen, og da dette blev tilkendegivet i efteråret, så har vi taget det imod som en mulighed, og så har vi flere dage siden taget en beslutning om, at dette punkt blev behandlet som almindeligt.

Og vi skal også udtale, at vi fra Siumut fastholder dette, at vi nu 2. behandler det, og man gennemfører 2. behandlingen som foreslået.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Boliger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. Først skal jeg sige tak, at det der blev fremsat i udvalget, at det blev hilst velkommen af partierne, og man kan også konstatere, at både partierne og Kandidatforbundet er meget enige med hensyn til det der blev nævnt i udvalgsbetænkningen og det der blev nævnt i Landsstyrets svarnotat.

Og der er ikke fremsat noget ændringsforslag her til 3. behandlingen, og samtlige partier og Kandidatforbundet er tilfredse med, at den overgår til 3. behandlingen i sin foreliggende form. Og jeg mener også at det vil være på sin plads, at komme med en kort redegørelse, og med hensyn til det der blev fremsat fra Inuit Ataqatigiits side om Landsstyrets dispositioner.

Og her med hensyn til Siumuts ordfører udtalelse, det er korrekt at dette forordningsforslag blev ellers 1. behandlet under efterårssamlingen sidste år, men på baggrund af udskrivelse af valg, så blev 1. behandlingen ophævet, og det er så det de daværende landstingsmedlemmer, der allerede har godkendt hvordan høringen skal gennemføres, og jeg skal også endnu engang præcisere, at høringerne er sket ud fra Landstingets beslutning om høringsprocedure, nemlig  at man ud over kommunerne er det SIK, GA, det vil sige Arbejdsgiverforeningen, det er disse organisationer som er blevet hørt og med hensyn til det der blev fremført at Inuit Ataqatigiit omkring reglerne omkring høring, så er det Peqqissaasut Kattuffiat, Atorfillit Kattuffiat, pædagogernes og lærernes organisation IMAK, at man skal høre dem, og det er så Landstinget der ikke har taget beslutning om, at der skal gennemføres høring til disse berørte organisationer.

Og vi skal også lige præcisere, at vi fra Landsstyret selvfølgelig finder det vigtigt at sådanne høringer specielt med hensyn til boligområdet, at det sker så vidt muligt til …., men vi skal også huske at det daværende Landsstyre dengang, og det daværende Landsting og deres beslutning omkring høring, at det er så på baggrund af disse beslutninger at høringen er sket.

Og vi skal også lige præcisere, at Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen i sin korte tid, hvor han var Landsstyremedlem det vil sige december til begyndelsen af januar, i løbet af ca. 1 måned, blandt andet taget beslutning om, at denne sag skal behandles som det er foreslået her.

Med hensyn til høring, så er det korrekt, at jeg har også konstateret, at disse organisationer som udvalgsformanden og medlemmerne nævnte, at efter betænkningen var udgået til Landstinget, og at vi er blevet færdige med besvarelse fra Landsstyret, så har udvalget afholdt møde, det vil sige, at efter at udvalget var blevet færdig med sin betænkning, så var den blevet uddelt til landstingsmedlemmerne, som så har afholdt møde med disse organisationer, og så ellers taget en pludselig beslutning om, at man vil stoppe dem, det er så lidt mærkelig procedure man har fuldt, og det kan også ske, at det er på baggrund af en misforståelse, at hvis man allerede har givet sagerne videre til Landstinget, og ført til at konstatere, hvordan disse skal behandles, så ved vi, at vi der har været landstingsmedlemmer, at hvis der skal ske sådan noget, så er det Landstinget der skal tage en sådan beslutning.

Jeg skal præcisere, at det er korrekt som udvalgsformanden sagde, at formanden for disse organisationer efter samråd i udvalget var gået til mig, og jeg har heller ikke regnet med at skulle mødes med dem, men da de så ønskede at mødes med mig, så har jeg afholdt møde med dem, og jeg har også givet dem orientering med hensyn til de organisationer der var misforstående overfor som vedrørte andre forordninger, og ikke vedrører landstingsforordning om leje af boliger, og det var blandt det der vedrørte den såkaldte vakantboligordning, det vil sige, at hvis man ikke har fået en henvisning til lejlighed som offentlig ansat, så er det så en ordning, hvor man kan blive henvist til vakantbolig.

Det blev også nævnt, at jeg mente at vi var kommet frem tl en kompromisforståelse omkring dette, og jeg skal også lige præcisere, at landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om lejer af boliger ,med hensyn til vakantbolig, så er det overhovedet ikke dem man har behandlet, disse vakantboliger har man taget en særskilt beslutning om ikke igennem denne forordning, men Landstinget har allerede bemærket, at vi skal vurdere det, og det skal vi også gøre fra Landsstyret, det er ikke igen denne sag, men dette er et andet forum.

Efter at have præciseret dette, så med hensyn til de organisationer de 4 nævnte organisationer, så er det blevet enige om det forordningsforslag som bliver 2. behandlet, at deres bemærkninger vil blive tilført mig, og jeg vil også sørge for, at de kan fremkomme med dette inden kl. 16.00, fordi det kan jo også være, at i henhold til disses organisationers vinde, at det kan være nødvendigt at fremsætte i henhold til aktionærloven, dette ændringsforslag, og hvis det er tilfældet, så skal jeg nok også orientere overfor Landstinget, at hvis det er muligt, at fremkomme med et ændringsforslag til 3. behandlingen.

Det er jo vigtigt, at vi har en fleksibel arbejdsgang, men jeg vil sige tak til at man går ind for det der er blevet fremført fra vores side under 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Johan Lund Olsen, og da vi skal have en afstemning, så vil jeg gerne anmode at Landstinget sætter sig på sine pladser.

Johan Lund Olsen, ordfører, Siumut.

Der er to ting jeg skal kommentere, nemlig Kalistat Lund og Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger Mikael Petersen. Det første jeg gerne vil sige er, at det er korrekt, at nærværende forordningsforslag om leje af boliger, det blev 1. behandlet under Landstingets møde i efteråret her i september måned, og der skal man huske på, at man under 1. behandlingen under efterårssamlingen, og på grund af efterfølgende vand, så blev alle forslag annulleret.

Og det er ellers et forslag som vi bør betragte som en .1. behandling, og som Landsstyret også har ansvar for, og at man så prøver på at undskylde sig med, at man allerede har behandlet det, under efterårssamlingen, det er ikke tilfældet.

Landstinget som 1. behandlede punktet som er et beslutningsforslag, og selv om det så er 1. behandling, det hele blev annulleret på grund af udskrivelse  Og derfor er nærværende forslag et nyt forslag, og bør behandles som en 1. behandling.

Og jeg vil heller ikke undlade at komme med nogle bemærkninger om at Infrastruktur- og Boligudvalget i fuld enighed har opfordret til, at Landsstyret skal komme med et ændringsforslag det er så derved formet det som et ændringsforslag, og den har vi alle sammen modtaget, og den er dateret den 22. marts. Og den vedrører så § 17 vedrørende gebyrer og depositum.

Og her er det Landsstyret og et enig udvalg i, og det er også helt på sin plads, men den anden del som et enigt udvalg kommer med en indstilling om, og indstiller, at Landsstyret skal komme med et ændringsforslag som udvalget hat opfordret til, den vil Landsstyret ikke følge.

Og det er det der er ærgerligt hvad det angår og vi mener i Inuit Ataqatigiit, som vi også har præciseret, at det er under vores ordførerindlæg, at man har rettet op på det blot ved at udarbejde et cirkulære, fordi forordningsforslaget og love og cirkulære har den forskel, at forordningen og love de binder alle, mens cirkulærerne, f.eks. Private som leje boliger ud, såfremt de private lejere ikke vil følge et cirkulære så behøver de ikke gøre det, fordi den ikke binder nogen, det er netop derfor at man ikke blot henholder sig til et cirkulære, men at der i forordningen kommer til, at stå at de private boligejere som lejer boliger ud, at vi skal begrænse forhøjelser af dem igennem forordningen her, det vil sige, at vi sætter et loft.

Og det er så et enigt udvalg, der kommer med en opfordring om, at de skal lave et ændringsforslag, det har Landsstyret ikke ville følge, og det er ærgerligt, og jeg skal derfor indstille, at man også særskilt stemmer om udvalgets indstilling, og så kan vi så se, hvordan de andre boligudvalgsmedlemmer vil stille sig, det bliver spændende at se, også fordi det ellers var et enig udvalg der henstillede det.

Og jeg vil heller ikke komme uden om det der skete i går, idet Palle Christiansen fra Demokraterne har kommenteret det i sit ordførerindlæg, fordi de 4 organisationer som også vil blive berørt ved nærværende forordningsforslag, og det er det Peqqissaasut Kattuffiat, Atorfillit Kattuffiat, PIP og  IMAK lærerorganisationen, det er som nævnt, at de har ca. 3.000 medlemmer, og det vil også blive direkte berørt at nærværende forordningsforslag, hvorfor vi  i går under mødet, hvor vi erfarede at man fra Landsstyrets side ikke har fuldt proceduren, hvor man så ikke har foretaget høring overfor disse organisationer, og det er så ud fra det, at et enigt udvalg ville rette en henvendelse til Formandsskabet, fordi at man skal følge den procedure der gælder for høringerne.

Og da det så ikke er blevet fulgt, da havde vi ellers indstillet, at 2. og 3. behandlingen skulle udskydes til efteråret. Men der skete det, at et enigt møde, så var der enkelte udvalgsmedlemmer, der gik rundt i gangene og besøgte os i vores kontorer, hvor de gav udtryk for, at man gerne vil have 2. behandlingen i dag.

Og vi har god grund til at publicere dette forhold, for som nævnt, så er der flere organisationer som har en masse medlemmer, og som bliver direkte berørt af nærværende ændringsforslag, det er jo sådan, at de ting man kunne have forhandlet om mellem Landsstyret og organisationerne, det prøver man nu at lovgive om, og hvis det så lykkedes, så har man så forbigået organisationernes rettigheder.

Og jeg synes at Landsstyret også prøver på at lægge vægt på, at man respekterer organisationerne, således de først fremlægger når de er kommet tl enighed med organisationerne, og det er det man gerne vil komme væk fra. Og det er derfor vi indtrængende ellers anmoder om, at 2. og 3. behandlingen  blev udsat til efterårssamlingen, og det er noget vi stadigvæk anstrenger os for at opnår, og jeg håber også på at flertallet også vil følge det, men det ser ud til, at det ikke vil være tilfældet, og det er vi meget kede af.

Og så er der en anden ting, som jeg også godt vil kommentere, det er det som Landsstyremedlemmet også kom ind på mit kortvarige medlemskab af Landsstyret. Jeg var kortvarig medlem af Landsstyret efter valget det vil sige fra den 14. december til den 20. januar og den 20. januar, så blev Landstinget ekstraordinært indkaldt til et møde, og dannede et nyt Landsstyre, men fristen for indsendelse af dagsordenspunkter, fristen var den 4. februar og det betød, at det først var efter at jeg var holdt op med Landsstyret. Og det er det nye Landsstyret der blev dannet efter den 20. januar, og de har det fulde ansvar, og der er overhovedet ikke noget grundlag for at kaste ansvaret over til det andet, og derfor er der med hensyn tl Forretningsordenen, så skal forordningsforslag, beslutningsforslag og lovforslag eller andre spørgsmål som man gerne vil give som dagsordenspunkter, de skal afleveret 1 måned før mødets start.

Og som før nævnt, der var fristen den 4. februar og der var Inuit Ataqatigiit ikke længere koalitionspartner. Og det kortvarige koalitionssamarbejde, hvor Inuit Ataqatigiit var med, hvorfor det er helt grundløst at man prøver på at bruge det som en undskyldning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. Inuit Ataqatigiits ordfører sagde i sit andet indlæg gjorde rede for nogle ting, og jeg skal præcisere, at jeg overhovedet ikke har ansvar for hvilken beslutning udvalget har. Jeg har blot orienteret udvalgets formand, at jeg har holdt møde med de berørte organisationer, og det er så ud fra det, at udvalget selv har truffet en beslutning.

Vi skal fra Landsstyrets side ikke blande os i, hvordan udvalgene skal arbejde, men vi skal orientere hinanden om, hvilke ting der sker, og det er også helt på sin plads, at når Landsstyret bliver orienteret om hvordan sagen står vedrørende ændringsforslag til landstingsforordninger, og såfremt man har haft en samtale med forskellige organisationer, så er de selvfølgelig også forpligtet til, at orientere. Landsstyret er ansvarlige for de opgaver som Landstinget pålægger os, og vi får selvfølgelig følgerne at mærke, såfremt vi ikke gør det, og derfor er det at man prøver på at finde forskellige undskyldninger, det er helt grundløse, og at man så prøver på at mistænkeliggøre os.

Men jeg håber at nærværende sag bliver behandlet i henhold til den Forretningsorden der er, og jeg skal præcisere, at nærværende forordningsforslag som også indeholder nogle ting, som Inuit Ataqatigiit efterlyser, at man har anlægspriser på 15.000 kr. pr. kvadratmeter, at man så fastsætter lejepriser ud fra det, såfremt det er  private boliger, og når de så bliver udlejet til enkeltpersoner, så vil nærværende forordningsforslag også gælde, men det gælder ikke kun for juridiske personer, og det er det der er det positive, for på nuværende tidspunkt så ved vi, at man tager nogle meget meget høje priser, også med hensyn til det offentlige byggeri med høje kvadratmeterpriser, der har man så også meget høje huslejepriser, og det er netop for at sætte et loft.

Vi må holde op med kun at se på de negative ting, og det er det eneste måde, at vi så kan opnå det bedste for samfundet. Og jeg skal også nævne, at de omtalte organisationer, og der skal vi heller ikke blande os i deres opgaver, og vi skal heller ikke lave forordninger om deres forhandlingsforhold, og det vi i Landstinget skal udarbejde, det er at udarbejde forordninger der gælder for hele samfundet.

Selvfølgelig skal foreningerne og organisationerne arbejde for deres medlemmers vel, men lovgivningen for hele samfundet, det er noget som Landstinget skal varetage.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Inden debatten fortsætter, så skal jeg lige præcisere, at høringssvarene skal være modtaget senest på fredag, og således så man har mulighed for at inddrage disse i forbindelse med 3. behandlingen.

Og med hensyn til Johan Lund Olsens indstilling om, at man holder en afstemning om, hvor et enigt udvalg, at Landsstyret til 2. behandlingen fremsætter et ændringsforslag som sikrer, at huslejeloftet gælder for både fysiske og juridiske personers lejeforhold. Man er også enig i, at nærværende forslag, hvor man allerede har fundet en løsning igennem cirkulære nr. 8.

Men den næste der får ordet er Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Med hensyn til det der blev fremført her, at man vil gøre det til en meget klart spøgelse om, at formanden har været meget fleksibel arbejde hurtigt, så vil jeg sige, at vores formand efter at have taget en meget klar beslutning  og ud fra reale forhold, fordi det plejer man jo at bruge ved denne vending, at man ud fra de oplysninger man har haft, så har man henvendt sig om en præcisering om hvad der er sket, og at skrivelserne ikke var blevet sendt til Formandsskabet, så har vi godkendt formandens henvendelse, også fordi det var relevant, og som Landsstyremedlemmet allerede har gjort opmærksom på, at med hensyn til de berørte parter og organisationer, så har Landsstyret allerede haft en samtale med dem.

Derfor med hensyn til det der blev nævnt her, og som formanden også nævnte, de begrundelser der er sket i udvalget, og det er på sin plads, og jeg vil ikke gentage dem, eller præcisere dem, og med hensyn til det  der blev indstillet fra udvalget, så mener jeg, at det er et kompromis som Landsstyret kom ind på med hensyn til det der var skrevet anderledes i § 17, og at man så har lavet et ændringsforslag til 2. behandlingen, og dermed er der kommet et fuld kompromis.

Og her med hensyn til det der blev ønsket, at man skal have en afstemning, og med hensyn til den bekendtgørelse der er gældende, og som det tredje, at med hensyn til de berørte parter der ikke er blevet hørt, at vi fra Siumut, så nævnte vi også i vores ordførerindlæg, og kom ind på, at med hensyn til hvem der skal høres i fremtiden, det kræver vi og jeg mener at ordet kræver at det der blev fremsat, det er helt klart hvad der er blevet fremsat fra Siumut, og med hensyn til at man skal have en afstemning, hvor man sætter spørgsmålstegn ved, hvem der vil stemme for fra udvalget, så vil jeg blot henvise til det der bliver fremsat af Landsstyret.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Kalistat Lund, Siumut. Og efterfølgende Palle Christiansen, Demokraterne.

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Ja at med hensyn til loft på priserne for udlejning, og de krav der er fremsat, så mener jeg, at Landsstyret har fremsagt det, og det blev også fremsagt, at det bliver effektueret fuldt ud i en bekendtgørelse og cirkulære, og det vil vi gerne følge, og her med afstemningen, så er det jo hele forslaget fra udvalget både fra Landsstyret som udvalget har taget et kompromis om, det vil vi stemme for.

Og efterfølgende da dette allerede har været diskuteret, så er det efteråret, og det er på baggrund af, at han prøver på at finde nogle begrundelser, men det er således at man har haft lang tid til at gå ind i dybden med forslagene, og det der skal ske, og at få timer før udvalget skal til møde, og at vi så har fået en orientering dagen før, der skal ske en afstemning. Så mener jeg, at Landsstyret har arbejdet hurtigt i den forbindelse, og at de har indgået en aftale med de berørte organisationer, så mener at det er grundlaget for os, med hensyn til at vi kan tage en færdiggørelse til 2. behandlingen, og jeg mener, at vi kan henholde os til det.

Og med hensyn til 3. behandlingen, også fordi man skal have en samtale med de berørte parter eller organisationer, så mener vi ikke, at det er noget alvorligt, men på den anden side, så mener vi at Landsstyret har udført noget korrekt på den anden side.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Palle Christiansen, Demokraterne

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Landsstyremedlemmet nævner, at forslaget er blevet 1. behandlet og betænkningen er skrevet, ja det kun give ham ret i, men som det er kommet frem, så er 3.000 arbejdstagere ikke blevet hørt som en relevant part. Vi mener, at 3.000 arbejdstagere er så stor en del at de bør være en relevant part, og vi mener heller ikke at loven mister noget ved at blive udsat til efteråret. I og med at man skubber og forhaster den igennem så går man glip af noget, det kunne vi undgå ved at færdigbehandle den til efteråret.

Derudover nævner Kalistat Lund og Isak Davidsen, at de jo siden deputationen i går har hørt og hørt og hørt, ja det kan jo godt være at de har hørt at Landsstyret har snakket med deputationen, og at man dermed siger, at de så også er blevet hørt, som medlemmer af udvalget har både IA og Demokraterne også ret til at se høringssvarene, det er ikke blevet lavet, så vi mener ikke at Landsstyret kan henholde sig til, at vi jo har snakket med dem, så der er ikke noget at komme efter der. Vi blev først orienteret Demokraterne og IA ved et hastemøde her til middag, der vel og mærke blev holdt uden tolk, hvilket man jo ikke ligefrem kan sige fremmer oplysningsniveauet. Vi fra Demokraterne kan derfor kun henholde os til den debat der har været ført frem til og med deputationen i går – alt andet så længe det ikke er på papir, så er det ikke relevant. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

At udvalgsformanden ikke nævnte mit navn lige før, så mente jeg, at med hensyn til Demokraternes ordfører, så vil jeg sige, hvor skal vi ellers få disse høringssvar nu, man har ikke engang hør samråd, og de har ikke engang skrevet skriftligt til Landsstyret, hvor de har givet noget til Landsstyret, så skal vi nok få dem at se inden 3. behandlingen.

Og så skal jeg lige udtale, at vi bliver nødt til at lave et kompromis, og jeg har så ønsket at have en samtale med Landsstyret, og jeg har så haft en samle med denne, som formand for udvalget, også fordi jeg mener, at jeg har den rettighed, og at Landsstyret blev betegnet som om, art de ville påvirke os, det er ikke helt korrekt, Landsstyret kan ikke påvirke udvalget, hvis et flertal i udvalget har taget en beslutning, og hvis vi ikke skal gøre det, så kan vi have ansøgt om dette dagsordenspunkt til Formandsskabet. Jeg mener også at man bør respektere lidt mere flertallet, og Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, at hvis de har haft et flertal, så ville de nok også givet dette afslag, i og med at de mener det. Derfor mener jeg, at med hensyn til det der sker nu, at det sker i den bedste mening, og som Landsstyret allerede har sagt, at denne høring vil blive gennemført, og der vil komme nogle skrivelser fra de organisationer der er nævnt.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og forinden vi går til afstemning, så er det Ane Hansen, der har det sidste ordførerindlæg.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg blev meget forundret, så vil jeg lige sætte nogle spørgsmål med hensyn til Forretningsordenen, fordi jeg har aldrig set sådanne nogle sager, fordi uanset om vi arbejder i kommunalbestyrelserne eller ej. Og her det nævnte udvalg indstiller, at 2. behandlingen sker til efterårssamlingen, det er altså et enigt udvalg, det skal forstås sådan. Og nu efter at vi er kommet her til Landstingssalen, at man så ændrer de beslutninger der er taget under mødet, og så kan man så lave nogle ændringer ud fra det man har diskuteret ude i gangen. Jeg har aldrig oplevet sådanne noget, det er det jeg sætter et stort spørgsmålstegn ved, også fordi jeg regner med, at i de mest ærede myndigheder her i landet, så bør de også have nogle klare retningslinier om, at når man har taget en stillingtagen i udvalget, at det er så dem man skal behandle her i Landstingssalen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, der kommer med en besvarelse, og så går vi over til afstemning.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Og jeg vil heller ikke skabe en debat, og jeg mener også, at Landstinget heller ikke har det formål. Jeg vil blot præcisere, at vi i Landsstyret gennemfører det udfra det der bliver fremsat af Landstinget, og jeg takker også udvalget, og det skal man ikke skjule, at det har udført et grundigt arbejde.

At med hensyn tl at enkelte landstingsmedlemmer og det er ud fra betænkningen der er afgivet, at det er på den baggrund at debatten sker, og det skal vi huske, og her kom der overhovedet ikke noget fra betænkningen om, at 2. og 3. behandlingen udsættes til 3. behandlingen. Det er Inuit Ataqatigiits ordfører der har sagt dette, og det er så den sag vi behandler her i salen, og det er blot en præcisering. Og derfor at man skal tage en anden begrundelse få ændret Landstingets stillingtagen, det kan man ikke gøre, vi respekterer fuld ud fra Landsstyrets side, at man har fået udarbejdet betænkningen, og det er på baggrund af denne, at vi har fået udarbejdet indstillinger, og kommet med et kompromis.

Og med hensyn til høring, og de organisationer der har sat. Det har jeg redegjort for at man i fuld ro og i forståelse har lavet en aftale, og vi blev så enige og indgik en aftale, at da denne sag allerede pågår, så kan den ikke stoppes sådan uden videre af Landstinget, og der er tale om store forbedringsforslag overfor samfundet. Og fordi vi gerne vil udnytte disse, så kan vi høre hvad de vil sige på fredag, og hvis der er grundlag for at fremkomme  med ændringer, så har jeg også sagt, at jeg hører udvalget, og det skal vi også fremføre overfor Landstinget..

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og der er tale om 2. behandling i forbindelse med lovforslag, og så har partierne selv fremkommet med et ændringsforslag, og vi har så modtaget ændringsforslaget, og så for allersidste gang, Johan Lund Olsen inden for 2. minutter, værsgo Johan Lund Olsen forinden vi går over til afstemning.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Til den sidste ordførertaler Landsstyremedlemmet, så står der i betænkningen, at 2. og 3. behandlingen først skal ske til efterårssamlingen. Men fordi vi først i går er blevet orienteret om, at man fra Landsstyrets side ikke har foretaget høring tl relevante partier, og den orientering har vi først fået i går, og betænkningen  blev allerede underskrevet i onsdags og afleveret. Og årsagen til vores anstrengelser er, at efter 2. behandlingen og indtil 3. behandlingen, så er der i henhold til Forretningsordenen, så er det mere begrænsede ændringsforslag vi mellem 2. og 3. behandlingerne kun kan komme med mindre ændringsforslag, fordi der i Forretningsordenens står at det er kun er begrænsede ændringsforslag vi kan komme med mellem 2. og 3. behandlinger.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og det er det man er enig om, at såfremt der kommer nogle bemærkninger inden den 28. marts, så kan udvalget behandle disse inden 3. behandlingen, og det er det som Landsstyret lægger op tl, og det kan efterleves. Og det første vi skal stemme om, som Johan Lund Olsen har anmodet om, at vi skal stemme er, hvor der står, at et enigt udvalg ønsker derfor at Landsstyret til 2. behandlingen fremsætter et ændringsforslag, der sikrer at huslejeloftet gælder for både fysiske og juridiske personers lejeforhold. Og Landsstyrets besvarelse som blev fremsat i år, at Landsstyret kan tilslutte sig udvalgets bekymring, men Landsstyret kan oplyse, at problemet allerede er løst ved udstedelse af cirkulære af den 8. september 2001. Men de der stemmer for Johan Lund Olsens ændringsforslag bedes rejse sig. 12. Og de der stemmer imod bedes rejse sig. 15 stemmer imod.

Og skal vi også stemme om Landsstyrets ændringsforslag. Det er formuleringen af § 17 som allerede er fremført, alle har støttet forslaget, og de der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig. 29 stemmer for, er der nogle der er imod, er der nogle der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet, og dermed har flertallet godkendt Landsstyrets ændringsforslag. Og såfremt der så kommer en henvendelse inden den 28. marts, så vil dette spørgsmål blive behandlet i udvalget forinden 3. behandlingen.

Og det næste punkt vi skal behandle er punkt 46, og det er.forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at man i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri, i kapitel fem giver mulighed for anvendelse af Siku Block‑mursten.

Forslagsstilleren er Per Rosing‑Petersen, værsgo.

14. mødedag, onsdag den 24. marts 2003, kl. 15:45.

Punkt 46

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at man i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri, i kapitel fem giver mulighed for anvendelse af Siku Block‑mursten.

(Per Rosing‑Petersen)

(2. behandling)

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Som man ved, så har man i forbindelse med 1. behandlingen da har flertallet indstillet, at forslaget ikke går videre. Jeg henviser til min begrundelse, hvor jeg så må sige, at det ikke er nok at tale, det er hænderne der skal arbejde. Og så vidt jeg husker, så mener jeg at kunne huske, at det er Aqqaluk Lynge, der har sagt disse bemærkninger.

Og min begrundelse herfor er, at i flere landsstyrekoalitioner, så er partiernes mål, og så i forbindelse med valgkampene, og deres fremsættelse, så er der flere landsstyremedlemmer også under valgkampene ført flaget for, at når der kommer forslag vedrørende SIKU-blok, så bliver forslagene altid forkastet. Og det synes jeg er meget meget mærkeligt, man forkaster forslagene uden at man kommer med andre forslag vedrørende SIKU-blok, og det synes jeg er meget meget beklageligt.

For et par år siden eller forrige valgperiode, så havde man en meget meget stor kampagne om, at man skulle købe grønlandske. Jeg ved ikke hvor meget det har betydet for Landskassen, men har efterhånden glemt det, og forfølger det ikke længere, og  det vedrører også meget, at man støtter SIKU-blok når det gælder grønlandske produkter, det er som om at vi skammer os over det, at vi er bange for at støtte vores egne produkter.

Ser vi på Island, så beskytter de deres egne produkter, vi gør lige det omvendte, og det synes jeg er meget meget ærgerligt – ikke kun for mig, men også for dem der prøver på at drive Siku-blokke fordi det ville være meget samfundsgavnligt, fordi hvert eneste år, så bruger vi hvert år 300-400 mio. kr. hvor vi importere selvom vi har en masse produkter, som vi godt kunne have udnyttet, der prøver vi så blot på at finde undskyldninger for ikke at gøre det, at vi skal have fri samhandel med udlandet, og dermed kommer der så den store skævhed, hvor vi importere meget mere i forhold tril det vi eksportere, det synes jeg er meget meget beklageligt.

Og jeg skal endnu engang sige, at det ikke er tilstrækkeligt, atm bruge ordene, fordi det er hænderne der skal arbejde, og det gælder for so alle sammen. Og med det grundlag også med hensyn til punkt 86, som vi ikke skal behandle i dag, og det har også berøringsflade med punkt 46 det vil sige nærværende punkt.

Og jeg vil blot meddele, at jeg trækker mit forslag nr. 86 tilbage.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja forslagsstilleren har trukket sit forslag nr. 86 tilbage, og det tager vi blot til efterretning, og så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Jeg skal ikke kommentere det med lange bemærkninger når forslagsstilleren siger, at Landsstyret ikke vil gøre noget ved Siku-blok, jeg synes, at det er overdrevet med de bemærkninger han er kommet med. Forslagsstilleren skal huske på, at Landstinget 1. behandlede punktet, hvor man fra Landsstyrets side og fra partiernes side kom med meget klare meldinger.

De initiativer om udnyttelse af Siku-blokkene, de initiativer pågår til stadighed, og forslaget her er et beslutningsforslag for anvendelse af Siku-blok, hvor man fremsætter et forslag om, at man i landstingsforordning nr. 1 af 9. april i kapitel 5 giver mulighed for anvendelse af Siku-blok mursten. Det er netop det som Landsstyret ikke er enig i, hvor det samlede Landsting også har støttet Landsstyrets indstilling. Der er ingen der ser på Siku-blok, hverken i Landsting eller Landsstyret, hvor man vurderer Siku-blok som uduelige,  men det er så gennem den almindelige konkurrence, at man så kan gøre brug af Siku-blok mursten.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Per Rosing Petersen, forslagsstiller.

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Man bruger mange smukke ords vedrørende Siku-blok. Det vil ikke gavne Siku-blokke, der har været seminarer og mange meningstilkendegivelser, det vil ikke støtte Siku-blok, det er så ved selve afstemningen, der vil vise hvor meget man støtter Siku-blokkene.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

For at der ikke skal herske misforståelser så skal jeg præcisere, at med hensyn til den lov der er gældende det er landstingslov nr. 1 af 9. april 1992, så er det tale om støtte til selvbyggeri. Og hvis Per Rosing Petersens forslag skal godkendes, og hvis murstenene skal bruges til selvbyggerhuse, så ved vi jo ikke hvor meget det vil komme til at koste.

Og med hensyn til om disse typehuse bliver i størrelsesorden Illorput 2000, det ved vi jo ikke, og med hensyn til at hvis man skal bruge mursten til byggeri af Illorput, så skal de have cementfundament som skal være af mursten, og derfor i en lille bygd, så ved vi jo ikke hvor mange murere der findes.

I princippet går samtlige partier ikke imod dette, men at den skal bindes til denne landstingsforordning, så er det et meget stor spørgsmål om, hvem der vil bruge disse mursten til selvbyggerhuse i bygderne, og når denne allerede er en mulighed i byerne, og så vel man så øge muligheden for at kunne bruge dem i bygderne, selvfølgelig er det også helt i orden. Men med hensyn til de store boligproblemer i Grønland, så har vi været nødsaget til ikke at støtte det ud fra at bygdebefolkningens evne til at kunne arbejde med mursten, det er det man ikke har vurderet her i dette forslag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.

Jeg mener ikke vi skal gentage 1. behandlingen, men jeg vil gerne udtale følgende. Brug af floskler er ikke ok, men det gælder lige så meget for forslagsstilleren, at når man fremsætter et beslutningsforslag, at når man så bruger sådanne ord, så kan man ikke altid regne med at det bliver støttet og vedtaget, og det er jo ikke det vigtigste. Det vigtigste er formålet, hensigten og interessen, som man har arbejdet alvorligt for at få det støttet, at man så hører hvad Landsstyret og Landstinget mener.

Og her bør forslagsstilleren ikke være skuffet men glad over, også fordi både Landsstyret og Landstinget med hensyn til gode intentioner omkring udnyttelsen af Siku-blok, at det kan være gavnligt for andre også, det er det man har påpeget og kommenteret.

Og derfor så mener jeg at forslagsstilleren ikke har grund til at være skuffet, jeg mener, at man også vil tage en beslutning, hvor man støtter Siku-blok, og det er så det skridt som Landstinget vil tage selvom forslagsstilleren, selvom Landstinget tager en afstemning, fordi forslagsstilleren brugte netop dette ord i sit forslag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Ja under 1. behandlingen af sagen, så har jeg støttet forslagsstilleren, og som bekendt, så har jeg selv personligt fremsat forslag vedrørende Siku-blok, men beklageligvis så er forslagene vedrørende Siku-blok som indtil nu er flere, dem giver man altid afslag til, og i begrundelserne for afslag, så kom man ikke ind på andre, det er kun hindringer og hindringer og lovmæssige hindringer, forskellige hindringer man snakker om, og det er det der gør at det er irriterende, og jeg har ellers haft gode forhåbninger med hensyn til punkt 86, som også skal behandles her i dagsordenen, at man vil tage ordentligt stillingtagen til det, men jeg har forstået, at forslagsstilleren har trukket sit forslag tilbage, og det er også ærgerligt.

Men når vi tænker nøje over, og med hensyn til de politiske målsætninger som der bliver talt om, en bedre udnyttelse at landets ressourcer, og med hensyn til det, så bør man eller kunne udtale; ja alle disse floskler, hvorfor bliver de ikke til realiteter?

For ikke så lang tid siden var der et af landsstyremedlemmerne der udtalte, at vi bør udnytte mere landets ressourcer, hvor det blandt andet at man afgiftsbelagte importeret kød, men før det blev til noget, så fik han noget hårdt udefra, hvor han end ikke fremkom med det.

Og derfor med hensyn tl at man skal forvare dem og udnytte dem landets ressourcer, og hvis de ikke får en politisk støtte så er det meget vanskeligt at se, hvordan vi fuldt ud kan støtte arbejder med at anvende landets egne ressourcer, fordi det vi har diskuteret her, det har været fremsat snart mange år politisk, og det der bliver fremsat er følgende hindringer, det er følgende begrænsninger, følgende lovmæssige hindringer der gør at det er vanskeligt, at føre det videre.

Og derfor med hensyn til at man går i en sådan cirkel, jeg mener, at vi bør overvinde dette, ved en fornyelse, og med hensyn til de love der bliver nævnt her, det er os der er forpligtet til at få dem ændret, vi har ikke nogen andre vi kan spørge om, for at få dem ændret. Og det er det siddende Landsting og Landsstyre der har beslutningsmyndigheden.

Jeg mener at man bør fokusere ekstra på med hensyn til personer der har viljen til at arbejde alvorligt for at udnytte landets ressourcer, at man så kan lave noget ekstra mulighed, man kan  ikke blot sige, at de når så gør sådan, så er der også nogle andre tyve, der kommer med en ekstraordinær  ansøgning.

Med hensyn til folk der arbejder målrettet og få udnyttet og med vilje i dag, det er Jakob Knudsen, og det er derfor man har et helt ekstraordinært grundlag, at man så arbejder målrettet for at få det fremmet, så bør det også betragtes særskilt. Derfor med hensyn til forslagsstillerens forslag, så vil jeg gerne stemme for under 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og forinden debatten går videre, så skal jeg også udtale, at der var ikke blevet fremsat noget fra udvalget forinden 2. behandlingen, og med henvisning til at man har givet afslag under 1. behandlingen, og at det allerede er indstillingen.

Og med hensyn til at der gives afslag, så er det også blandt  andet Inuit Ataqatigiit, hvor de henviser, at den ellers blot kan henvises til administrativ besparelser, derfor har man ikke sendt det videre til udvalgsbehandling.

Og derfor er det meget vanskeligt at have et grundlag for den videre debat her i Landstinget. Derfor vil jeg også sige, at sagen ikke kan gå videre ligesom første gang, så derfor vil jeg gerne håbe, at dem der udtaler sig – udtaler sig kort.

Den næste er så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende er det Jensine Berthelsen.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

At det ikke er nok at tale for Inuit Ataqatigiit, så venter vi på at hænderne arbejder, og så skal vi fra Inuit Ataqatigiit finder det meget ærgerligt, at der arbejdes som sådan her i salen, idet vi er valgte på baggrund af vores parti, og så regner vi ellers fuldt ud med, at vores dagsordensforslag idet mindste vil blive forsvaret af vores partier, og behandlet her i salen.

Og det er den arbejdsform vi bruger i Inuit Ataqatigiit, også fordi vi er valgte på baggrund af partierne, og derfor er det beklageligt og ærgerligt, at der er flere dagordenspunkter siden starten af samlingen, som af Atassut, Demokraterne og vi og flertallet af vores dagsordenspunkter ikke kan gå videre.

Derfor er det også  ønskeligt, at man i de fremtidige fremlæggelser af dagsordensforslag, at man i det mindste, så er det  deres partier der tager stilling til forslagene, således at man ikke spilder vores kræfter her. Derfor ærgrer det os også meget at punkt 86 som vi nøje har forberedt os på i Inuit Ataqatigiit, at forinden vi kommer med vores bemærkninger, at den bliver trukket tilbage.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jensine Berthelsen og efterfølgende Kalistat Lund.

Jensine Berthelsen, Atassut.

At Inuit Ataqatigiit gentager og vil kritisere, fordi de har fremsat lige netop dette forhold, og med hensyn til forslagsstilleren og til Anthon Frederiksen, hvad er det for en støtte i efterlyser. Og hvis i gerne vil have en efterlysning, ja så værsgo så er det Landskassens midler, og her kan man også ramme meget det private initiativ, for så skal man også skabe noget, hvor man kan ty sig til, vi har allerede hørt at Landsstyret undersøger på nuværende tidspunkt, hvordan man på bedst mulig måde kan udnytte Siku-blok.

Jeg mener, at det er alt for meget, at betegne dette, som om man ikke støtter det, og at det er ligesom om ,at der ikke er sket noget, nej  vi har fortalt under 1. behandlingen af dette forslag, at med hensyn til boligbyggeri i Grønland, at de der bruger Siku-blok, de bliver flere og flere, det kan vi ikke se overhørigt, men hvad er det for en støtte i efterlyser, det er netop det store spørgsmål.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Kalistat Lund, og efterfølgende Jørgen Wæver Johansen.

Kalistat Lund, Siumut.

At hun prøver på at kritisere os Ane Hansen, det skal jeg ikke gentage. Med hensyn til Siku-blok og forslagsstilleren, det har jeg fuldt forståelse om, og i forbindelse med afslaget, så er der ligesom om, at der er en bremseklods på det område, men nu er det ligesom om, at det bliver klarere, og det er vist på baggrund deraf, at man skal gå videre med sagen.

Og jeg mener, at det der blev fremsat af Landsstyret, det giver grund til forhåbninger, fordi de tidligere at man blot lader det sidder og lader det stå i skuffen. Vi ved godt at man kan ikke bruge sådanne til selvbyggerhuse, vi får også temmelig mange byggematerialer udefra som overhovedet ikke har været afprøvet.

Og at man lader Sikublock mursten stå sådan, selvfølgelig vil den også falde i mindre værdi. Og derfor med hensyn til fabrikation af byggematerialet og først når de finder fordele og svagheder. Men Sikublock har allerede opnået dette. Der vil jeg blot opfordre til, at man så vidt muligt får undersøgt hvilke fordele og ulemper Sikublock har med hensyn til brug ved boligbyggeri.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, dernæst er så Anthon Frederiksen. Jeg vil gerne ønske, at det er korte bemærkninger. Tak.

Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.

Ja, at jeg ikke har løgn i min mund og jeg overhovedet ikke er bange, at jeg så kommer op til talerstolen igen.

Til landstingsmedlem Ane Hansen, der vil jeg lige udtale. At det ikke er helt korrekt den arbejdsform hun snakker om. Først så skal jeg udtale at hvilken som helst landstingsmedlem har rettigheder til at fremsætte sit eget forslag. Og at denne frihed respekterer vi fra Siumut, og denne frihed er også beskyttet af grundloven med hensyn til de folkevalgte. Jeg er også overbevidst om, at Johan Lund Olsen kan få dette dokumenteret.

Og jeg vil også udtale, at det ikke er korrekt at Inuit Ataqatigiits fremgangsmåde altid har været sådan. Og hvor Inuit Ataqatigiit var i landsstyrekoalitionen, så har de også selv givet afslag til deres egne medlemmers forslag. Derfor kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved at medlemmernes gode udnyttelse af deres frihed kan fremsætte deres forslag. Og man henviser også til at landsstyrets allerede forberedte arbejde i sådanne afslag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Selvfølgelig er det et  spørgsmål. Den skal selvfølgelig også besvares om Atassuts ordfører om hvad det er for en støtte vi efterlyser. Men jeg kan selvfølgelig ikke sige noget på vegne af forslagsstilleren, men på mine vegne, hvor jeg efterlyser en støtte. Såfremt Atassuts ordfører så ikke har forstået det, og ikke har hørt mine bemærkninger, så vil jeg anmode vedkommende, om at åbne sine øre, så hun kan få forståelse for, hvad det er for en støtte jeg efterlyser.

Og den støtte jeg efterlyser er, at vi her i landstinget også har et ansvar og vores kompetence til at ændre på lovgivningen, at vi så også bruger denne mulighed og så for at gøre forholdene bedre for Sikublock. Og ikke blot komme med undskyldninger og sige, at fordi den lovgivning siger sådan og sådan, så kan vi ikke støtte Sikublock. Det er derfor jeg efterlyser den støtte i form af, at vi selv kan ændre lovgivningen.

Landsstyrets indstilling om at man på nuværende tidspunkt anbefaler, at forslaget ikke lyder fremme, hvor man også derudover meddeler, at landsstyret fuldt ud støtter, at man bruger egne produkter og ikke bare med hensyn til 10-40-60-ordningen, men også andelsboligforeningen rummer oplagte muligheder for Sikublock-murstens anvendelse i husbyggeriet.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og det kan tillige oplyses, at landsstyrets tidligere bebudede analyse af det samfundsøkonomiske hensigter ved byggeri med mursten af Sikublock ApS forventes færdiggjort i foråret 2003.

Og det der er enige i dette forhold bedes rejse sig.

23 er enige.

Er der nogen der er imod:

1.

Er der nogen der har undladt at stemme:

1.

Og dermed har man så vedtaget landsstyrets anbefalinger.

Og det næste vi skal behandle er punkt 32.

Og jeg vil bede udvalgets formand  om at fremkomme med deres betænkning, hvorefter så partierne og landsstyret vil fremkomme med deres bemærkninger.

14. mødedag, onsdag den 26. marts 2003, kl. 16:04.

Punkt 32

Forslag til landstingsforordning til ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

(landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger)

(1. og 2. behandling)

Isak Davidsen, Formand for Infrastruktur- og Boligudvalget, Atassut.

Det er betænkning afgivet af landstingets infrastruktur og boligudvalg vedrørende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

Landstingets infrastruktur og boligudvalg har under behandlingen bestået af landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut, formand, landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut, næstformand, landstingsmedlem Jens Napaattooq, Siumut, landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne.

Landstingets infrastruktur og boligudvalg har behandlet landsstyrets forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning af støtte til boligbyggeri med bemærkninger.

Den 14. marts 2003 havde Jens Lars Fleischer og Martha Labansen fra KANUKOKA foretræde for udvalget. KANUKOKA’s repræsentanter påpegede blandt andet at kommunerne såfremt forslaget vedtages i den nuværende form, ikke længere ville have mulighed for at få støtte til udvidelse og forbedring af eksisterende boliger. På foranledning af KANUKOKA’s betænkeligheder ved forslaget, har landstingets infrastruktur og boligudvalg valgt at rette henvendelse til landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger for at få klarlagt en række spørgsmål. Kopi af spørgsmålene og landsstyremedlemmets svar er vedlagt nærværende betænkning som bilag.

Landstingsloven er ændret 4 gange siden 1992 uden udarbejdelse af en lovbekendtgørelse. Ved en eventuel vedtagelse af nærværende forslag vil der således til den oprindelig landstingslov være knyttet 5 ændringslove. Et sådant antal ændringer kan gøre landstingslov eller landstingsforordning vanskellig at overskue for lovens brugere. Landstingets infrastruktur og boligudvalg henstiller derfor til landsstyret, at kommende ændringer i ret tilstand søges gennemført ved fremsættelse af et nyt sammenskrevet lovforslag, således at de gældende regler om støtte til boligbyggeri på ny kan samles i en enkelt lov. Udvalget kan principielt tiltræde forslaget til ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri. Landstingets infrastruktur og boligudvalg finder det således positivt at næsten 1000 låntagere vil kunne søge om eftergivelse af gæld samt tilskud til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig. Udvalget finder det endvidere hensigtsmæssigt, at anlægstilskud fra landskassen til kommunalt byggeri fremover bliver fastsat i forhold til boligens størrelse. Dette må formodes at kunne bidrage til, at der bygges flest mulige boliger for de tilgængelige midler. Udvalget går således også ind for, at der maksimalt ydes tilskud til 130 kvadratmeter uanset om boligen er større. Udvalget der vil her tilføje den præcisering, at eksempelvis dobbelthuse på 150 kvadratmeter i denne forbindelse anses for 2 boliger af 75 kvadratmeter. Landstingets infrastruktur og boligudvalg har imidlertid bemærket, at der ikke længere vil blive ydet tilskud til opførelsen af udendørs trapper, skure og andre dele af bebyggelsen, der ikke høre til egentlige boligareal. Hermed bliver det kommunen alene der skal finansiere byggeriet af disse udenomsfaciliteter, der både er meget anvendte og som regel nødvendige. Et enigt infrastruktur og boligudvalg finder det uhensigtsmæssigt og henstiller derfor til at landsstyret forinden andenbehandlingen fremkommer med ændringsforslag, der kan tilsikre at kommunerne ikke påføres ekstraomkostninger ved det nævnte forhold.

Endvidere ser udvalget det som problematisk, at der med forordningsforslaget sættes fast beløb på størrelsen af tilskud pr. kvadratmeter, idet der ikke tages højde for prisudviklingen i samfundet. Med et fast beløb vil tilskuddet i praksis blive mindre år for år. Et enigt udvalg ser frem til, at landsstyret ved andenbehandlingen fremkommer med ændringsforslag til bestemmelsen eller på anden vis redegøre for, hvordan denne uhensigtsmæssige virkning kan undgås. Landstingets infrastruktur og boligudvalg ønsker i samme forbindelse en forsikring om, at solidaritet med yderdistrikterne fastholdes for at undgå at eksempelvis højere fragtpriser gør det umuligt for kommunerne at holde byggeomkostningerne nede på 15.000,00 kr. pr. kvadratmeter.

Forordningsforslaget indeholder en ny § 22, stk 5. Bestemmelsen har til formål at fremskynde selvbyggeres arbejde med kommunale byggesæt, således at både retten til byggesættet og lånet fra landsstyret bortfalder, hvis huset ikke er opført i løbet af en periode på 2-3 år.

I den forbindelse ønsker udvalget at tilskynde til at instruktørbistanden til selvbyggerhuse overgår fra A/S Boligselskabet INI til kommunerne, idet kommunerne i højere grad end boligselskabet har medarbejdere med de dertil krævede fagkundskaber. Forbedret adgang til instruktørbistand vil medvirke til, at flere huse bliver færdigbygget inden tidsfristen. Et enigt infrastruktur og boligudvalg kan tilslutte sig forslaget, når landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets ovenstående anbefalinger.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og det er landsstyremedlemmet for boliger.

Mikael Petersen, Landstingsmedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. På landsstyrets vegne takker jeg landstingets infrastruktur og boligudvalg for deres overvejelser, spørgsmål og betænkning.

Landsstyret konstatere at der er en vis usikkerhed omkring de begreber der anvendes ved udmåling af støtte. Nærværende forordningsforslag er udarbejdet under gyldig hensyntagen til landstingets behandling af punkt 94 på landstingets forårssamling 2002, hvorefter det overlades til landstinget at fastsætte størrelsen af de offentliges udlejningsboliger, herunder såvel tjenesteboliger som almindelige boliger. Under behandlingen af punkt 94 tilsluttede landstinget sig landsstyrets forslag om at der ved revision af landstingsforordningen om støtte til boligbyggeri indføres en bestemmelse om at en 2-rumsbolig ikke må overstige 60 kvadratmeter boligareal. At en 3-rumsboligareal ikke må overstige 85 kvadratmeter og en  4-rums bolig ikke må overstige 100 kvadratmeter. Og en bolig der har flere end 4 rum ikke må overstige 130 kvadratmeter. Forslaget er tidligere afstemt efter at der nu gives fast støtte efter beregning af boligarealet og ikke som tidligere 60% af en samlet byggeudgift.

I landstingsforordning om støtte til boligbyggeri har landskassens støtte til kommunalt boligbyggeri hidtil været 60% af det samlede byggeudgifter, det vil sige byggeudgifter til projektering, håndværkerudgifter, byggelånsrenter, intern byggemodning, byggeadministration samt stempelafgifter.

Som følge af forordningsforslaget bliver kommunerne ansøgningsberettiget til et fast beløb til en fast kvadratmeterpris pr. boligareal uanset den forventede opførselspris. Og kommunerne kan derved planlægge deres byggeri så de opnår størst mulig udbytte af støtten fra landskassen.

En kommune der bygger en bolig med 75 kvadratmeter boligareal vil have fordel af den foreslåede ordning såfremt kommunen kan holde anlægsomkostningen under 15.700,00 kr. pr. kvadratmeter. En kommune, det bygger en bolig med 105 kvadratmeter boligareal vil have fordel af ordningen, såfremt kommunen kan holde anlægsomkostningen under 15.150,00 kr. pr. kvadratmeter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at erfaringerne viser, at det på grund af installationer og vådrum er forholdsvis dyrere at bygge små boliger frem for store. Udgifter til installationer og vådrum udgør en forholdsmæssig større arealandel i små boliger end i store boliger. Dette er indregnet i forslagets støtte pr. kvadratmeter.

Således har stikprøver af 3 konkrete boliganlægsprojekter vist, at støtten efter forslaget vil lægge indenfor et procentpoint afvigelse set i forhold til 60-40-modellen. Forslaget indeholder som noget nyt, at en kommune der planlægger et boligbyggeri forventeligt kan starte byggeriet 2 år tidligere end efter den gældende ordning. Der er med andre ord tale om deregulering og regelforenkling til gavn og glæde for den enkelte kommune.

Forslaget indebære endvidere som noget helt nyt en animation til at holde byggeomkostningerne nede, idet en kommune der kan opføre boliger til en lav pris selv beholder gevinsten herved. En lav opførselsomkostning betyder tillige en lav husleje for lejerne og forslaget er derfor også til gavn og glæde for lejerne.

Landsstyret deler derfor ikke udvalgets vurdering af uhensigtsmæssigheden i den foreslåede udregning af støtten til kommunalt udlejningsbyggeri. Landsstyret finder at forordningsforslagets fordele langt overveje det andet ført i betragtning om tilskud til omkostninger til opførelse af udendørs trapper, skure og øvrige dele, der ikke tilhøre boligarealet. Udvalget anføre det uhensigtsmæssige i at der ikke er bestemmelser om regulering af støttebeløbet, ligesom der ikke er taget geografiske hensyn i støtten.

Landsstyret er helt enig i landstingets betragtninger og landsstyret agter af tage tiltag til at der udarbejdes en fælles landstingsforordning om rammebeløb i støttet boligbyggeri, der skal indeholde såvel det beløbsmæssige, geografiske og størrelsesmæssige forhold og betingelser for opnåelse af støtte af såvel andelsboliger, kommunale byggesæt, selvbyggerhuse, kommunale udlejningsboliger og 60-40-10-boligfinansiering.

Det er hensigten at en sådan landstingsforordning reguleres hvert år i forbindelse med vedtagelse af landstingsfinansloven. Kernen i forordningsforslaget er således selvbestemmelse og medansvar. Overordnet vil forordningsforslaget medføre betydelig forenkling af administration af anlægstilskud til kommunale udlejningsboliger i forhold til gældende regler, idet de enkelte kommuners ansøgninger kun skal behandles en enkelt gang.

Ansøgningen er således ikke afhængig af, at der skal fremsendes C-, B-, eller A-overslag. Hermed styrkes ligeledes den enkelte kommunes selvbestemmelse og handlefrihed.

Afslutningsvis vil jeg endnu engang takke udvalget for deres betænkning. Og med disse bemærkninger indstiller jeg forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri overgår til 3. behandling i den foreliggende form.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og det er så landstingsforordning nr. 32 vi drøfter til ændring af landstingsforordning  om støtte til boligbyggeri, og det er både første og andenbehandling, vi skal have en afstemning for.

Vi går så over til partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg. Først Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattoq, ordfører, Siumut.

Fra Siumut med hensyn til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri og uden yderligere kommentarer til landsstyrets bemærkninger, så henviser vi, at den går videre til tredjebehandling i dens foreliggende form.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og den næste er så Otto Jeremiassen, Atassut.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Under førstebehandling indstillede Inuit Ataqatigiit at landstingets udvalg for infrastruktur og boliger nøje vurdere forslagets konsekvenser med hensyn til kommunernes økonomi.

Inuit Ataqatigiit bemærker med tilfredshed, at udvalget efter at have hørt repræsentanter fra KANUKOKA har bearbejdet dette, hvorefter der overfor landsstyret opfordres til, at der til stadighed ligesom i dag skal kunne ydes tilskud til udendørs arbejde, såsom udhuse, trapper og lignende.

Inuit Ataqatigiit er yderst tilfredse med dette, men vi bemærker også, at landsstyret trods opfordringerne ikke stiller og fremkommer med et ændringsforslag. Inuit Ataqatigiit er bekymrede overfor disse forhold, og derfor ønsker vi, at der stemmes særskilt om indstillingen fra et enigt udvalg.

Ligeledes er det tilfredsstillende at udvalget også indstiller, at landsstyret også skal fremkomme med et ændringsforslag  med henblik på at tage højde for prisudviklingen år for år ved ydelse af tilskud.

Udvalget indstiller ligeledes at instruktørbistand for selvbyggere overgår fra Boligselskabet A/S INI til kommunerne. Men landsstyret vil ligeledes ikke følge et enigt udvalgs indstilling om, at tilskud til kommunerne årligt pristal reguleres. Og landsstyret fremkommer ikke med tydelige indstillinger om, at instruktørbistanden skal overgå fra Boligselskabet A/S INI til kommunerne.

Med disse bemærkninger indstiller Inuit Ataqatigiit at der stemmes om indstillingerne afgivet af landstingets infrastruktur og boligudvalg.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er der ordfører fra Atassut, Otto Jeremiassen og derefter Palle Christiansen.

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

Her til første og andenbehandlingen har vi følgende bemærkninger fra Atassut.

Vi kan konstatere, at landsstyret i deres besvarelse er imod udvalgsforslag til betænkning om kommunernes kalkulationsforslag til beregning af tilskud i forbindelse med boligbyggeri.

Atassut skal tilkendegive sin tilslutning til landsstyrets afslag. Atassut skal hermed udtale sin tilslutning til landsstyrets afslag til udvalgets redegørelse og skal anbefale at punktet videresendes til tredjebehandling i den aktuelle udformning.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Palle Christiansen fra Demokraterne, efterfølgende Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Aqqaluk Lynge tak. Fra Demokraterne anbefaler vi også, at man stemmer for det ændringsforslag vi blev enige om i udvalget, hvor jeg går ud fra, at hele udvalget også stemmer for dette ændringsforslag, som jo er indarbejdet i betænkningen. Det ville se mærkeligt ud, hvis man stemmer imod.

Og med disse ganske korte bemærkninger, anbefaler Demokraterne at vi stemmer for det samlede ændringsforslag. Tak.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Under førstebehandlingen om ændring af landstingsforordning og med henvisning til vore bemærkninger fra Kandidatforbundet og her med hensyn til andenbehandlingen, så er det jo betænkning afgivet af landstinget infrastruktur og boligudvalg.

Og til landsstyrets svar har jeg følgende bemærkninger:

På vegne af Kandidatforbundet skal jeg først udtale, at jeg er meget tilfreds med at udvalget efter førstebehandlingen nøje har arbejdet med forslaget. Og at man har haft samråd både med kommunernes landsforenings formand og deres embedsmænd, vi er meget tilfredse med denne arbejdsform og finder det hensigtsmæssigt.

Vi har også lagt mærke til, at mange vigtige spørgsmål, så har udvalget også behandlet disse, og det er så et enigt udvalg, hvor man også var imod forslaget om fast kvadratmeterpris, der er meget støtteværdigt, fordi det er helt korrekt, at man også skal huske på pristalsregulering i den forbindelse.

Og det som udvalget har lagt mærke til, jeg mener at nogle af dem ikke kan sides overhørigt, nemlig at man vil gerne have det er kommunerne der skal sørge for trapper og udhuse. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Fra Kandidatforbundet skal jeg udtale om bestemt pris til støtte til boligbyggeri. Det er jeg principielt enig i, men som udvalget allerede har set at man også skal kunne følge med pristalsreguleringer og at man også skal regulere støtten, så det følger med i pristallet. Det vil være mest hensigtsmæssigt hvis det bliver tilfældet.

Og derfor med hensyn til udvalgets betænkning som er meget indholdsrig og jeg vil støtte den fuldt ud og støtter også landsstyremedlemmets indstillinger fuldt ud, fordi vi må også huske på, at der er tale om et nyt landsting og det er så det nye landsting, der skal tage en beslutning.

Og derfor med hensyn til lov, forordningsforslag om hvordan landstinget tidligere har taget beslutninger, og hvis vi skal henholde os så meget til det, så vil jeg lige komme med et citat, ”fordi verden går jo uden at standse, så vil man miste modet, hvis man ikke følger med den”. Og med disse ord har jeg også i øvrigt flere gange citeret og det vil jeg blot erindre om til landsstyret selvom det ikke er grundlæggende i loven, men at vi uden at stoppe med hensyn til at gå fra nyt til nyt, så giver det noget animation til det. Og det skal vi gerne udnytte uden at blive generte.

Fra Kandidatforbundet finder vi det også meget vigtigt og en af vores målsætninger er, at kommunerne får større selvbestemmelsesret og kompetence. Og derfor med hensyn til forskellige det som udvalget har påpeget, og hvis det blive realiseret, så mener vi, at disse ikke ville medfører ændring af formålet med hensigten. Men at man på den anden side at kommunernes og kommunernes landsorganisations krav vil blive opfyldt dermed.

Og med disse bemærkninger med hensyn til udvalgets indstillinger til ændringsforslag om at landsstyret fremsætter med et ændringsforslag, det støtter jeg fuldt ud.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Der er ikke flere der har bedt om ordet i forbindelse med punkt 32 og der skal jeg lige udtale, at forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

Og jeg skal lige redegøre for hvordan man skal afstemme. Og det er så et enigt infrastruktur og boligudvalg, der har opfordret landsstyrets til fremsætte landstingsforslaget således at hele bebyggelsen og ikke blot boligarealet tælles med ved opgørelsen af antallet kvadratmeter der skal støttes.

Landsstyret har undladt dette under henvisning til at støttebeløbet er beregnet således at den samlede støtte til byggeriet forbliver uændret i forhold til den tidligere ordning. Endvidere har et enigt udvalg anmodet landsstyret om at fremsætte ændringsforslag med henblik på at indeksregulere de i forordningen fastsatte støttebeløb.

Landsstyret agter på baggrund af dette at udarbejde en bekendtgørelse der indeholder beløb og betingelser for offentlig støtte til boligbyggeri. Det vil sige, at der ikke er fremsat ændringsforslag.

Og forinden vi går over til afstemningen, så har landsstyremedlemmet for infrastruktur bedt om ordet.

Mikael Petersen, Landstingsmedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Selvfølgelig med hensyn til det, så vil jeg rette tak til udvalgsarbejdet og de bemærkninger der faldt. Og her er der tale om forskellige ting der bliver fremsat fra udvalget. Og det tager udgangspunkt i forskellige samråd.

Jeg skal lige præcisere, at selvfølgelig at have en bedst mulig arbejdsplan med hensyn til at sagerne skal pågå mellem landsstyret og udvalget, det går sådan og her ved sådan opstart, så er det landsstyrets besvarelse som ikke harmonere så meget med hensyn til det der blev fremsat. Og her er det jo forskellige indstillinger, som vi modsiger her og i den forbindelse, skal jeg lige præcisere, at i samrådet med KANUKOKA og ud fra det og de indstillinger der blev nævnt her, har vi redegjort for meget klart i vores besvarelse. Og jeg skal også lige præcisere, at med hensyn til det der blev fremsat fra udvalget i betænkning, så har man ikke spurgt landsstyret ej heller indkaldt landsstyremedlemmet til samråd fra udvalg. Men med hensyn til de forskellige spørgsmål der blev fremsat, det har været medtaget som bilag til sine betænkninger, og det vil jeg gerne henvise til.

Og derfor vil jeg gerne anmode til, at vi har en god forståelse i fremtiden. At hvis udvalget har nogen usikkerheder eller nogen har  misforstået, så har landsstyret mulighed for at blive indkaldt til samråd i udvalget. Og jeg håber så på, at man vil udnytte den meget ud i fremtiden.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og dagsordenspunktet er så nået så meget, men så er der også 2 landstingsmedlemmer som har bedt om ordet inden vi går over til afstemningen.

Først Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Her med hensyn til dagsordenspunktet, så må jeg også lige udtale, at denne dag kan blive meget dyrt for kommunerne, hvis den bliver vedtaget. Og jeg kan også se der var meget stor usikkerhed, fordi jeg er også vidende om, at der er også nogen medlemmer som også er medlemmer i KANUKOKA’s bestyrelse. Der er nogen opgaver som skal sørges for at  kommunerne.

Først med hensyn til kvadratmeter der koster over 15.000,00 kr. at det så er kommunerne selv skal betale alt. Dette er allerede meget bekosteligt for kommunerne, og derfor med hensyn til det som udvalget indstiller at trapper og udhuse og lignende, og hvis kommunen selv skal komme til at betale dem, så vil det fordyrer boligbyggeriet. At med hensyn til at det skal koste under 15.000,00 kr. det er meget meget vanskelligt og vi er også vidende om, at den vil stige fordi vi ved at det koster mellem 22.000,00 og 18.000,00 kr. pr. boligbyggeri i kommunerne.

Og derfor med hensyn til den beslutning der skal tages, vil det være meget skadeligt for kommunerne. Og derfor er det også meget betænkeligt, at udvalget har lavet sådan betænkning også flertallet i udvalget tage en beslutning der er modsat. Hvordan skal vi så bruge udvalget, når vi end ikke kan følge udvalgets indstillinger. Jeg vil blot gentage, at denne beslutning vil have meget store katastrofale følger for kommunerne.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, Formand for Infrastruktur- og Boligudvalget, Atassut.

Ja, man kan så ikke arbejdet i udvalget når udvalgsmedlemmernes krav ikke bliver fremsat overfor landsstyret, det kan vi ikke gøre. Samtlige blev fremsat overfor landsstyret. Det vi ønsker oplyst blev skriftligt fremsat af landsstyret. Så kom landsstyret med en besvarelse.

Og jeg skal på vegne af udvalget beklage, at vi ikke kan få opfyldt samtlige af vores krav, men vi kan jo ikke vinde alle sammen. Og derfor skal vi også have tålmodighed uanset om vi så kommer med noget der kan være til gene for samfundet, så vil der også komme nogen andre dage, hvor vi kan komme med nogen fordele.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er der landsstyremedlemmet for infrastruktur og boliger der har bedt om ordet igen.

Mikael Petersen, Landstingsmedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Ja, Landstingsmedlem Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit, til hendes bemærkninger,

Så skal jeg lige udtale, at sådanne udsagn overhovedet ikke er korrekte, at den vil have meget store katastrofale følger for samtlige kommuner. Det er meget, meget mærkeligt. At et Landstingsmedlem kan udtale sig sådan, det forundrer mig. Og her er det jo støtten til kvadratmeter, at man så begrænser den og her vil man også prøve på at opnå. Det står også meget klart i forklaringen til forslaget, fordi der er også mange boligbyggerier, som bliver bygget meget fordyrende. Og vi prøver så på, at billiggøre den og landsstyret vil også prøve, at følge samtlige til at få billiggjort boligbyggeriet.

 

Og der er også meget stor forskel på boligbyggeriets kvadratmeter, for når den er i Nuuk i 17.000 og det kan jeg også dokumentere, fordi vi i Finansudvalget har været på rejse hele tiden, siden dengang jeg var på rejser. I løbet af en årlig rejse, så har vi søgt, at dem, der koster 17.000 i Nuuk, så koster den 7.000 pr. kvadratmeter i Qeqertarsuaq. Så stor forskel er der på boligbyggeriet.

 

Og derfor med hensyn til støtteordningen, og at man så skal have mindst skal behandle kommunerne mere ligeligt, det er på baggrund af det, vi har udarbejdet dette.

 

Kommunerne har meget forskellige støttemuligheder for boligbyggeriet. Det er det, vi gerne vil have tilpasset og derfor efterlyser man bedre grundlag på forordninger og lovområdet. Og hvis man mener, at kommunerne vil blive behandlet meget dårligt. Det er ikke korrekt, der laves en mere fleksibel ordning med hensyn til planlægningen hos kommunerne og bedre udnyttelse af midlerne.

 

Og midler, der bliver øget både fra kommunerne og Hjemmestyret, at man så vidt muligt udnytter dem bedst muligt. Og derfor skal man ikke sige, at forordningsforslaget vil have utilsigtet udslag. Det er ikke korrekt. Det er med bedst mulig udnyttelse forslaget har hensigt til.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den sidste, der har bedt om ordet, det er Jens Napaattooq.

 

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Det er korrekt, at der kan herske nogle usikkerheder. Det er ikke så mærkeligt, men med hensyn til det, som blev redegjort fra Landsstyret omkring støtte til kvadratmeter, så har vi også først modtaget landsstyret først i går meget sent og så har vi prøvet på at

finde, hvor hensigtsmæssigt det er og her er det med hensyn til 60-40-støtteordningen, så blev det foreslået, at når der er tale om 61 kvadratmeter, så er den meget, meget mindre med 68.

 

For hvis vi ser på 60 kvadratmeter og hvis man skal medtage trapper og lignende, så bliver det meget fordyrende. Og derfor med hensyn til det, der blev fremsat på baggrund af redegørelsen, så kan man også være meget betænkelig, men som Formanden siger, så er vi tilfreds med Landsstyrets redegørelse og vil også være med til at godkende Landsstyrets fremlæggelse.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

  Jeg skal præcisere, at i henhold til Landstingets Forretningsorden, at hvis og såfremt der ikke er fremsat nogle ændringsforslag og det er da heller ikke tilfældet, så skal vi blot have en afstemning.

 

At med hensyn til den betænkning, og hvis Landsstyret vil fremsætte en ændringsforslag, men det er jo ikke tilfældet, så er det Johan Lund-Olsen for en afsluttende bemærkning.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det er sådan for at dokumentere, at såfremt forslaget bliver vedtaget i sin nuværende form, så kan det blive meget dyrt for kommunerne. Det forrige punkt – punkt 31, så kom man med følgende besvarelse, at man har kendskab til, at kommunernes boliger er 25.772 kvadratmeter og deres opførelsessum er højere end 15.000 kroner. Og man prøver på at sætte en begrænsning på 15.000 kroner, hvor man også holder op med at give tilskud til udendørs trapper og skure. Det bliver ikke billigt for kommunerne. Det er derfor, et enigt foreslår, at Landsstyret skal komme med et ændringsforslag.

 

Og som vi var inde på det, så vil Landsstyret gøre det, hvorfor jeg blot vil anmode endnu engang, at man i betænkningen, som Landsstyret ikke ville efterkomme stemme om det, således at vi også kan få dokumenteret om det stadigvæk er et enigt udvalg eller ikke, fordi det er meget, meget sjældent, at de gør det. Men det er noget, som vi efterhånden er begyndt at opleve her i Salen.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til det sidste, så vil Landstingets Formandskab vende tilbage til det, nemlig udvalgsarbejde og man efter, at have underskrevet en betænkning, så er det det, der er gældende og uanset hvad Landsstyret også hvad for en stilling, Landsstyret tager. Vi må jo også følge vores forretningsorden. Der er ingen, der er kommet med ændringsforslag og der er kun en ting, I skal holde en afstemning om. Det er nemlig et enigt udvalgsindstillinger, vi skal holde en afstemning om.

 

Et enigt Infrastruktur- og Boligudvalg har opfordret Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag, således at hele bebyggelsen og ikke blot boligarealet tælles med ved opførelsen af antal kvadratmeter, der skal støttes.

 

Landsstyret har undladt dette under henvisning til, at støtte beløbet er regnet således, at den samlede støtte til byggeriet forbliver uændret i forhold til den tidligere ordning.

 

Endvidere har et enigt udvalg anmodet Landsstyret om, at fremsætte ændringsforslag med henblik på at indeksregulere de i forordningen fastsatte støttebeløb.

 

Landsstyret agter på baggrund af dette, at udarbejde en bekendtgørelse, der indeholder beløb og betingelser for offentlig støtte til boligbyggeri.

 

Der er ikke fremsat ændringsforslag. Der stemmes derfor nu om forslagets overgang til 3.behandling i den foreliggende form.

 

I betænkningen er det så ud fra det forslag, der er i betænkningen og de, der stemmer for det bedes rejse sig.

 

”14”

 

Og de, der stemmer imod forslaget i betænkningen bedes rejse sig.

 

”17”

 

Undskyld jeg glemte først at nævne, at der var 14 der stemte for og 17, der stemte imod. Og jeg skal spørge om, hvem der hverken har stemt for eller imod.

 

Samtlige tilstedeværende har afgivet deres stemme. Og dermed er punkt 32 færdigbehandlet og vi kan nu gå videre til næste punkt.

 

 Udvalget har afgivet en betænkning, den ønsker man ikke at fremsætte først.

 

Og så er det Landsstyret, der skal fremkomme med en besvarelse.

 

 

 

 

 

 14. mødedag, onsdag den 26. marts 2003, kl. 16:52.

 

Punkt 30

 

Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om etablering af et boligselskab.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

(1. og 2. behandling)

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. På Landsstyrets vegne takker jeg landstinget Infrastruktur- og Boligudvalg for deres overvejelser, spørgsmål og betænkning. Landsstyret konstaterer, at et enigt udvalg tilslutter sig forslaget.

 

Landsstyret skal til 2.behandlingen alene knyte et par uddybende bemærkninger til forslaget. Det fremgår af forordningsforslaget, at boligselskabet har til formål at drive   virksomhed ved administration og anden service vedrørende fast ejendom. Landsstyret skal i særdeles henvise til bestemmelsen om, at boligselskabet primært varetager opgaven omkring administration og drift af boliger samt vedligeholdelse af boliger.

 

Der må ikke herske nogen tvivl om, at boligselskabet er et administrationsselskab, hvis virksomhed skal bestå af servicering af lejerne på et non-profit grundlag. Landsstyret har en god dialog med såvel selskabets ledelse som bestyrelse.

 

Der har fra flere sider været ytret ønske om, at den selskabsform, boligselskabet drives i, skulle efterses. Nogle kommuner har yderligere fundet det problematisk, at det alene er Hjemmestyret, der er ejer af selskabet. På baggrund af bl.a. disse forhold og efter ønske fra markedets aktører, har Landsstyret iværksat en tilpasning af boligselskabet og nærværende forslag til forordningsændring er en væsentlig markering i den samlede proces.

 

Afslutningsvis vil jeg endnu engang takke udvalget for deres betænkning og med disse bemærkninger indstiller Landsstyret hermed, at forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om etablering af et boligselskab overgår til 3.behandling i den foreliggende form.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Jens Napaattooq, Siumut.

 

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Med henvisning til vores udtalelser under 1.behandlingen henviser vi, at sagen går videre til 3.behandling i sin foreliggende form.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit og Otto Jeremiassen fra Atassut skal være klar. Men først Kuupik Kleist.

 

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Dette forslag forelægges i en tid, hvor der igen er opstået kritik af INI A/S. Forslaget forelægges med henblik på tydeliggørelse af boligsselskabets opgaver. Inuit Ataqatigiit vil støtte forslaget, såfremt målet er en bedring af driften.

 

Da det er 1. og 2.behandling, så skal jeg fremlægge vores bemærkninger her i forbindelse med 1.- og 2.behandlingen.

 

Ikke mindst vil det glæde os, at det bliver til gavn og glæde for lejerne, sådan som Landsstyremedlemmet udtrykker det.

 

I efteråret da punktet blev fremsat fremførte Inuit Ataqatigiit flere vigtige ting og jeg vil gerne resumere disse:

 

Et af de vigtigste mål ved etableringen af INI A/S for snart 8 år siden var, at give               boliglejerne en større medbestemmelse samt deltagelse i planlægningerne i forbindelse             med udgifterne til deres bolig.

 

Myndighederne, det vil sige Hjemmestyrets og kommunernes selskab i fællesskab, skulle    blandt andet have som mål, at smidiggøre driften og omkostningerne.

 

AT planlægge anlæg og renovering for flere år.

 

Et af de gode mål var blandt andet at bekæmpe boligmanlen med gode resultater.

 

Hvis jeg skal påstå, at disse mål er blevet opfyldt, vil jeg fremføre en lodret løgn. Med det der er hændt in mente og ikke mindst lejernes synspunkter i dag viser, at der blandt andet sker tilbageskridt. Flere af målene ved oprettelsen af INI A/S er for at sige det mildt ikke blevet opfyldt.

 

Det er på sin plads at spørge om Landsstyret ved forelæggelsen af dette forslag oprigtig vil sikre en forbedring af målet?

 

Det er også på sin plads at spørge om målet ved etableringen af INI A/S for at give boliglejerne en større medbestemmelse samt deltagelse i planlægningerne i forbindelse med udgifterne til deres bolig på denne måde er blevet tilnærmet?

 

Jeg håber, at Landsstyremedlemmet kan besvare vore forespørgsler.

 

Efter disse bemærkninger vil jeg lige kommentere betænkningen fra Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. Vi er enige i Udvalgets betænkning og dertil er vi enige i Udvalgets kritik med hensyn til huslejeforhøjelsen, som trådte i kraft med tilbagevirkende kraft den 1. januar i år.

 

Denne ukorrekte fremgangsmåde fra INI A/S må kraftigt tiltales og Landsstyremedlemmet må sikre, at dette fremtidigt ikke sker igen.

 

Inuit Ataqatigiit vil med disse bemærkninger stemme for forslaget.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Otto Jeremiassen, Atassut. Og efterfølgende Palle Christiansen, Demokraterne. Men først Otto Jeremiassen.

 

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger fra Atassut til forslag fra Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø- og Boliger.

 

Hvis vi skal kigge på de år, hvor boligselskabet A/S har eksisteret, må vi konstatere, at bebyrdelse til selskabet med ikke relevante opgaver nu efterhånden er ganske minimal. Og da dette uden tvivl vil have en positiv effekt på selskabets service overfor borgerne støtter vi derfor forslaget i Atassut fuldt ud.

 

Også fordi vi på denne måde vil begrænse tvisterne specielt mellem kommunerne og selskabet, som har betydet at flere kommuner har truet, at melde sig ud. Men nu opstår der også mulighed for optimering i administrationen af de offentliges boligmasse, som igen vil have positiv afsmitning over for kommunerne og dette vil ganske enkelt igen betyde, at man trygt kan optimere udlejefrekvensen.

 

En af de væsentligste årsager til tvisterne har været, at selskabet har fået ansvar for mindre relevante opgaver, som i sig selv ikke har med selskabet at gøre, men nu da Landsstyret  er fremkommet med nylig synlige retningslinier, vil tvisterne således blive elimineret.

 

Og vi vurderer i Atassut, at disse mere klare retningslinier nu vil danne grundlag for, at tingene går i positiv retning. Vi skal i Atassut udtale vores tilfredshed, at relevante instanser er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelse af forordningsforslaget.

 

Vi skal fra Atassut udtale, at vi har grund til at sætte vor lid til Landsstyrets nærværende fremlæggelse, idet bestemte retningslinier jo som regel elimineres svingende kursretninger og danner grundlag for mere effektiv styring.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Vi fra Demokraterne finder, at det vil være en god ide, at have et særskilt boligselskab, der ene og alene administrerer boliger, ejet af hjemmestyret og kommunerne. Dette bør lette administrationerne og resultere i en bedre kundeservice.

 

Det vil dog være på sin plads, hvis Landsstyremedlemmet for Boliger konkret redegør for, hvem der i fremtiden vil stå for f.eks. havnevedligehold og andre aktiviteter, der i dag udføres eller administreres af INI A/S.

 

Demokraterne tilslutter sig hermed ændringsforslaget.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Først skal jeg lige gøre rede for, at sådanne opgaver eller sager normalt også 1.behandles og jeg har blot henvist til, at det er mine bemærkninger i forbindelse med  1.behandlingen og det er heller ikke underligt.

 

Og jeg kan ikke henvise til mine bemærkninger under 1.behandlingen af nærværende forslag, dem kan jeg ikke henvise til. Men jeg har så følgende bemærkninger til Infrastruktur og Boligudvalgets betænkning.

 

Jeg skal starte med at udtrykke min glæde over, at udvalget har belyst og understreget, at INI A/S ikke skal drives med profit for øje, men med udgangspunkt i servicering af lejerne.

 

A/S boligselskabet INI’s ønske om husleje i slutningen af 2002 blev som bekendt ikke godkendt, men om det er i overensstemmelse med gældende love, at boligselskabet i forbindelse med beregning af huslejeforhøjelsen fra mats måned har inkluderet de to første måneder i det nye år, skal jeg kræve, at Landsstyret redegør for, idet Landsstyret i sin redegørelse betegner A/S boligselskabets skridt som ikke så heldig. Hvordan skal udtrykket Ikke så heldig defineres? Er dette i overensstemmelse med gældende love eller er det ikke?

 

Med disse bemærkninger skal jeg tilkendegive min tilslutning til forslaget, men regner naturligvis med, at Landsstyret giver svar på mine spørgsmål.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der kommer med en bevarelse og vi skal så have en afstemning efterfølgende.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Jeg vil gerne sige tak til udvalget og partiernes ordførere. Jeg mener, at der er ikke kommet nogen klare ændringsforslag, men jeg skal selvfølgelig besvare de spørgsmål, der er blevet stillet i forbindelse med ændringsforslaget .

 

Først til Inuit Ataqatigiits ordfører Kuupik Kleist og de spørgsmål, han stillede, der skal jeg præcisere, at vi fra Landsstyrets side regner med, at der på et senere tidspunkt fremkommer ændringsforslag vedrørende INI A/S. På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige, at man om det vil betyde en ændring af selve forordningen eller om det kan opfyldes gennem en redegørelse. Men det bliver der taget en beslutning om. Men jeg regner ikke med, at der under nærværende samling, at Landsstyret så fremkommer med et ændringsforslag, men jeg skal redegøre for, at man det, der er blevet omdelt i forbindelse med 1.behandlingen, der er vi kede af, at man er kommet til at uddele et udkast, som ikke var revideret.

 

Men den er så blevet beslutning, at skulle 2.behandles uden en 1.behandling. men med hensyn til de bemærkninger, som Landsstyret så ville fremkomme med, der er det korrekt, som Kuupik Kleist kom ind på her under sin ordførerindlæg, hvor han sagde, at Landsstyremedlemmet skulle komme med et ændringsforslag, men det er vi kede af, at det ikke sker.

 

Men det kan være, at man på et senere tidspunkt, at det nok bliver til efterårssamlingen, at det så kommer et forslag om reform af det omtalte. Og jeg regner også med, at der så også vil ske forbedringer med hensyn til servicering, således at man også får afklaret nogle klare retningslinier ved driften af INI A/S. Man skal også vide, at revisionsudvalget i sin betænkning på et tidligere tidspunkt også har været inde på, hvor det eksterne revisorer og deres bemærkninger, dem skal vi diskutere i april måned og der vil man også kunne se de forskellige problemer, som INI A/S har i sin drift. Og jeg skal også redegøre for, at vi allerede er startet, idet vi allerede har en dialog i gang med INI A/S’s bestyrelse og direktør for at forbedre INI A/S’s servicering af borgerne, lige som ansvar og forpligtigelser også vil blive vurderet, hvor man også vil se på andre løsningsmuligheder.

 

Det er korrekt, at INI A/S i sin service også bl.a. pligt, som Demokraterne også har spurgt om, at der har de store forpligtigelser med tilsyn og kontrol og hvor de også har tilsyn med kajanlæg m.m. og ud fra det, så skal der ske en reel arbejdsfordeling, fordi INI A/S som udlejer, og at de så også får et større ansvar mht. vedligehold.

 

Ja, vi håber, at vi til efteråret kan nå, at fremkomme med et forslag om reform af INI A/S. Og med hensyn til husleje og forhøjelsen af disse og det, nogle af boligerne er faldet i pris, mens andre er steget og så har vi selvfølgelig haft en dialog med INI A/S og vi skal også præcisere, at man i Landsstyret også har set på disse prisændringer, hvor nogle er blevet dyrere og andre er blevet billigere.

 

Og det er så sket ud fra afdelingsregnskaber. Og det er dem, man så også har udgangspunkt i disse regnskaber og derfor er de meget forskellige, hvor nogle af boligerne er blevet billigere, mens andre er blevet dyrere. Og det kan opleves over alt på kysten. Og det er så sket ud fra en beslutning, der på et tidligere tidspunkt er blevet taget her i Landstinget.

 

Og jeg kan også orientere, at der er nogen, der har henvendt vedrørende dette. SIK og lejerforeningerne har rettet henvendelse og de har allerede fået en besvarelse på deres henvendelse. Og at det så skal være gældende med tilbagevirkende kraft fra 1. januar, det er sådan, at efter Landsstyrets beslutning, så skal denne prisændring være gældende fra 1. marts.

 

Og vi skal i Landsstyret prøve på at få indhentet lidt klarere oplysninger om det og håber så på, at vi kan rette op på det. Og afslutningsvis så vil jeg endnu engang sige tak til de bemærkninger, der er kommet fra forskellig side, lige som, at de forskellige arbejdsopgaver også med hensyn til reformen af INI A/S, da vil vi så komme med en redegørelse på et senere tidspunkt.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den sidste, der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Selvfølgelig er der også en masse småting, og at det vil ikke være på sin plads, at klare over disse ting. Men jeg synes, at man forhaster sagen her, hvor Landsstyret ikke har givet os nye papirer på det. Og det er så selvfølgelig står der i Landsstyrets papirer, i de første papirer, hvor de oplyser, at de vil komme med et ændringsforslag og reform af INI A/S og det er det, vi har haft udgangspunkt i, men jeg erfarer, at det ikke vil ske under nærværende samling.

 

Men til trods herfor, så kunne det ellers have været interessant for Landstinget at høre, hvilke formål Landsstyret så vil have og hvilken udgangspunkt de så vil have, når de kommer med et forslag om reform af INI A/S. Det vil være dejligt for os, at vide, hvad det der for en tid, vi går i møde mht. INI A/S.

 

Og vi må jo også være forberedt på, at der kommer nogle radikale ændringsforslag vedrørende INI A/S. og jeg håber, at Landsstyremedlemmet endnu engang lige vil kort redegøre for hvad det er for nogle mål, man sætter sig, således at og vi skal meddele, at vi selvfølgelig vil gå ind for udvalgets indstillinger efterfølgende.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og et enigt Infrastruktur og Boligudvalg har indstillet forslaget til vedtagelse i sin nuværende form, men inden da, så får Landsstyremedlemmet for Boliger sine bemærkninger.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Og til Inuit Ataqatigiits ordfører Kuupik Kleist skal jeg meddele, at med hensyn til ændringen af INI A/S, så har man udgangspunkt i Landstingets tidligere eller den overfor Landstinget fremførte redegørelse vedrørende INI A/S.  Og de indstillinger, der efterfølgende er kommet fra landstinget om, at Landsstyret skal komme med ændringsforslag.

 

Jeg har allerede kort redegjort for hvilke pligter INI A/S har og det er disse ting, der skal vurderes og vi må også huske på, at vi også har en serviceaftale med INI A/S vedrørende bolighuse. Og det er blandt andet det, der også skal vurderes om det fortsat skal høre til der, lige som Boligdirektoratet vil vende tilbage til sagen.

 

At man har byggetilsyn, der har kommunerne allerede givet et udtryk for et ønske om, at man overgiver ansvaret til selvbyggerhusebyggeriet. Og at man radikalt ændrer om på hele INI A/S’s organisation, det er det, vi så skal vende tilbage til og jeg skal også nævne, at de forskellige boligselskaber eller lejerforeninger, og at de får et større medansvar og at de får en større indflydelse. Det er blandt andet det, der sigtet imod og jeg er også overbevidst om, at Landsstyret også aktivt vil deltage i en yderligere styrkelse af beboerforeningerne. Og således at det ikke blot der af navn, men også af gavn, således at de reelt får indflydelse. Og det er det, vi gerne vil have sikret.

 

Og med disse bemærkninger, vil jeg endnu engang sige tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og med hensyn til – vi skal til at gøre behandlingen af punkt 30 færdig. Og det er forslag til landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om etablering af et boligselskab.

 

Og der er så de afstemningstemaer, vi skal komme ind på her i forbindelse med 2.behandlingen og det er et enigt Infrastruktur og Boligudvalg indstiller forslaget til vedtagelse i sin nuværende form.

 

Og der stemmes nu om udvalgets indstilling.

 

De, der stemmer for udvalgets indstilling bedes rejse sig.

 

”27”

 

Stemmer for og de, der stemmer imod udvalgets indstilling bedes rejse sig.

 

”0”

 

Og de, der hverken stemmer for eller imod udvalgets indstilling bedes rejse sig.

 

”0”

 

Og dermed er behandlingen af punkt 30 færdig.

 

Og jeg skal foreslå, at forslaget  i den nu foreliggende form direkte til 3.behandlingen uden fornyet udvalgsbehandling.

 

Hvis ingen gør indsigelse imod dette, betragter jeg det som vedtaget.

 

Og det er så hermed vedtaget. Og den næste vi skal behandle er punkt 52.

 

 14. mødedag, onsdag den 26. marts 2003, kl. 17:25. 

 

 

Punkt 52

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for oprettelse af en fond til hjælp for erhvervsfiskere og fangere på Finansloven for Finanslov 2003 og i overslagsårene.

(Johan Lund Olsen)

(1.behandling)

 

Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Hav- og landbaseret udnyttelse af naturressourcerne i den barske arktiske natur er meget fysisk belastende erhverv. Naturkræfterne kan være så store, at fiskere og fangere uden skyld kan miste fangstredskaber, både, slæder, hunde og lignende. Klimaforandringer kan ligeledes bevirke, at fangere i længere perioder ikke kan udøve erhvervsmæssig fangst- og jagt.

 

Dette er særlig udtalt i  yderdisktrikterne Qaanaaq og Ittoqqortoormiit i disse år, hvor sen

og eller manglende islæg har umuliggjort slædekørsel i længere perioder.

 

For familier med fisker- og fangererhverv er redskaber, både og lignende livsnødvendige. Og hvis man ikke er forsikret, kan disse ikke erstattes fra det offentlige, hvis disse mistes på grund af naturens rasen. For fangerfamilier betyder sen eller manglende islæg også at disse erhvervsudøvere i længere perioder ingen indtægtsmuligheder har, da de som frierhververe er afskåret fra anden offentlig hjælp.

 

Tidligere har Landstinget haft mulighed for at afsætte op til 3,0 mio. kr på Finanslovens konto 50.01.04, men på grund af besparelser i de seneste år har denne konto været lukket for ansøgning om støtte, fordi der ikke er blevet afsat midler til formålet.

Jeg foreslår herved, at der genindsættes midler på  nævnte konto fra Finansloven, fordi erfaringerne fra de seneste år har vist, at denne form for fonde er ganske uundværlige i den barske arktiske natur.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og efter forslagsstilleren er Landsstyremedlemmet For Fiskeri, Fangst og Landbrug, der først kommer med en besvarelse.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem For Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

1 1988 blev der efter beslutning i Landstinget etableret en fond hvis formål var, at dække tab og omkostninger for fiskere, fangere, fåre- og rensdyrholdere som følge af klimatisk betingede vanskeligheder, sygdom eller andre erhvervsmæssige vanskeligheder, som har en sådan karakter, at de forhindrer den pågældendes muligheder for fortsat at drive erhvervet.

 

Fondens navn var Den særlige Hjælpefond og midlerne blev tilvejebragt gennem:

Bidrag fra de personer, som er omfattet af fondens formål

Årlige bevillinger over Finansloven

Særlige bidrag, gaver m.v.

 

Fonden blev ledet af en bestyrelse bestående af:

Landsstyremedlemmet for fiskeri m.v., som født formand for bestyrelsen og 5 personer repræsenterende fiskere, fangere og fåreholdere.

 

Støtte fra fonden kunne uddeles på grundlag af individuelle ansøgninger, som skulle indeholde relevante oplysninger til begrundelse for støtteansøgningen samt dokumentation for størrelse af tab og omkostninger i forbindelse hermed.

 

Der kunne ikke ydes støtte fra fonden, hvis der samtidig ydes støtte fra andre offentlige midler til det ansøgte formål. Ligesom der kun ekstraordinært kunne ydes støtte til dækning af effekter, der kunne have været dækket via forsikringsordning.

 

Siden 1999 og indtil fonden ophørte ved udgangen af 2001, har Den særlige Hjælpefond alene være landskassefinansieret, ligesom ordningen i den periode har været administreret uden bestyrelsens medvirken og alene af centraladministrationen.

 

Dette forhold har bl.a. ført til kritik fra Ombudsmanden, som finder det afgørende, at offentlige midler forvaltes og administreres efter et formelt regelsæt, en landstingsforordning eller lov.

 

Støtte fra Den Særlige Hjælpefond lå i årene 1996-1998 på knap 3 millioner kroner pr. år, hvorefter støtten faldt drastisk som en konsekvens af ændrede kriterier for tildeling af støtte. I de sidste år fra 1999-2001 har støtten ligget på knap kr. 1,5 millioner pr. år, når der korrigeres for det særlige generelle tilskud, som blev udbetalt til fangerne i 2001.

 

En eventuel genetablering af en ordning til hjælp for erhvervsfiskere og –fangere, som er kommet i en situation, hvor de uden egen skyld ikke længere er i stand til at kunne videreføre deres erhverv, fordrer derfor, at de nødvendige lovregler udarbejdes.

 

Herudover skal det bemærkes, at den administrative praksis i de seneste år medførte mange uhensigtsmæssigheder, som for eksempel forholdsvis lang sagsbehandlingstid i forhold til sagens omfang til gene for såvel administrationen som ansøgeren.

 

Endelig skal det betones, at en ordning til hjælp for erhvervsfiskere og –fangere, som i forbindelse med særlige og pludselige opståede naturforhold mister mulighederne for at fortsætte deres erhverv, ikke skal sammenblandes med almindelig social nød, hvorefter det også kræver en nærmere analyse, at afklare grænsefladerne mellem socialhjælp, som er et kommunalt anliggende og erhvervsgenetableringshjælp i forbindelse med katastrofelignende hændelser.

 

Det kan derfor heller ikke udelukkes, at en eventuelt fremtidig ordning på området skal etableres som en hel eller delvis gruppeforsikringsordning.

 

Gennemførelsen af disse analyser om behov og lignende kunne overvejes henlagt til den arbejdsgruppe, som arbejdet med en revision af Erhvervsstøtteordningen, ligesom  resultaterne af den socioøkonomiske analyse af fangererhvervet, som forventes gennemført i 2003, kunne indgå i vurderingen af etableringen af en ordning til hjælp for erhvervsfiskere og –fangere, som uforskyldt forårsaget af en pludselig hændelse kommer i en situation, hvor de ikke længere er i stand til at kunne udøve deres erhverv.

 

På denne baggrund anses det ikke for realistisk, at søge nærværende forslag fremmet, som foreslået af foreslagsstilleren med finanslovsmæssig virkning for Finanslov 2003.03.27

Jeg skal på Landsstyrets vegne foreslå, at der på baggrund af ovenstående udarbejdes en redegørelse til Landstinget om hvilke kriterier, der skal ligge til grund for, at erhvervsfiskere og –fangere kan opnå erhvervsgenetableringshjælp sammen med en redegørelse for finanserieringsmulighederne for en sådan ordning.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne udtrykke forståelse for tankerne bag landstingsmedlem Johan Lund-Olsens forslag, men anbefale, at forslaget forkastes i den foreliggende form.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyret og så går vi over til partiernes ordførere. Først Ole Dorph, Siumut.

 

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Johan Lund-Olsens forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for oprettelse af en fond til hjælp for erhvervsfiskere og fangere på Finansloven for 2003 og i overslagsårene:

 

Siumut har med interesse drøftet forslaget og kan nikke genkendende til de forskellige problemer, som forslagsstilleren peger på.

 

Det er Siumuts grundlæggende holdning, at enhver må sørge for sig selv på baggrund af sin stilling og sit erhverv. Skal man realisere denne intension, er der flere opgaver, der skal løses i relation til fiskeri og indhandling af fisk. I forhold til i dag må vi forbedre selvforsyningen fra vore levende ressourcer.

 

Vores selvforsyning i dag ligger på ca. 22%, Islands på 95% og Danmarks på ca. 98%. Tallene taler for sig selv. Vores traditionelle import af udenlandske fødevarer er alt for stor. Vore levende ressourcer er af høj kvalitet og fri for forurening.

 

Det er sikkert os, der har svært ved at vende os til denne kendsgerning. Alle disse forhold påvirker vores udenrigshandel. Alle disse forhold påvirker fiskernes og fangernes levevilkår. Fra Siumut vil vi opfordre Landsstyret til at arbejde for en forøgelse af vores selvforsyning med mindst 10% om året.

 

Forslagsstilleren Johan Lund-Olsen foreslå en bevilling på 3 millioner kroner til den særlige hjælpefond. Da fonden blev oprettet, var det meningen, at fonden skulle finansieres fra forskellig side, men i de seneste år blev fonden alene finansieret fra forskellig side,  men i de seneste år blev fonden alene finansieret af Landskassen og i dag er den ude af billedet.

 

Forslagsstilleren nævnte tillige, at naturkræfterne er så stærke, at man risikerer at miste fangstredskaberne med negative følger for fangeren og fiskeren. Det drejer sig om naturkræfterne, som kan være skræmmende, idet ganske vist tyk is kan smadres som papir, hvilket sker ind imellem i Ilulissatforfjorden. Naturkræfterne kan man ikke besejre ved hjælp af teknik.

 

Det er grunden til, at det er Siumuts vurdering, at det er helt nødvendigt, at enhver erhvervsdrivende må forsikre sig med henblik på at beskytte sit erhverv m.v. især når det gælder så farefuldt et erhverv.

 

Fra Siumut er vi klar over, at fiskere og fangere har store problemer vedrørende forsikringen. Lad os bare se på gruppeforsikringen, som endnu ikke udnyttes fuldt ud af fiskere og fangere, selvom det er lovpligtigt.

 

Fredag den 21. marts 2003 drøftedes i denne sal fra Agathe Fontain om at arbejde for etablering af uddannelsesmulighed for unge, som ønsker at gå ind i fiskerierhvervet. I den forbindelse sagde Landsstyret, at man agter at genopleve oplysnings- og uddannelsesfonden i forbindelse med Finansloven for 2004. Dette initiativ støtter Siumut helhjertet, idet gennemgribende oplysningsarbejde kan indles i samarbejde med organisationen og kommunerne.

 

I Siumut lægger vi meget vægt på, at alle erhvervsdrivende forsikrer sig selv mod risici. I denne forbindelse har fiskere og fangere mulighed for at forsikre sig, men muligheden bliver benyttet kun af få personer. Derfor skal Siumut opfordre alle relevante og sikkert mange personer til at forsikre sig vedrørende deres redskaber m.v.

 

Landsstyret oplyser i sit svarnotat, at man arbejder på renovering af erhvervsstøtteordningen, og at den samfundsøkonomiske afdækning af fangerhvervet vil blive fuldført i løbet af i år, og at konklusionerne på disse vil blive fremlagt Landstinget senere.

 

Fra Siumut tager vi Landsstyrets indstilling til efterretning. Og vi ser frem til forelæggelsen af undersøgelsesresultaterne.

 

Vi skal indstille, at forslaget overgår til 2.behandling i sin nuværende form. Men desuagtet fastholder vi vore i dag forelagte holdninger.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

  Den næste ordfører er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Når man kender Grønland og vilkårene, som fiskere og fangere lever under, kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved Johan Lund-Olsens forslag.

 

Den storslåede natur, som vi er omgivet af, kan til tider volde fiskeri- og fangererhververe mange lidelser.

 

Uanset hvor dygtige erhververne er og uanset anstrengelserne, kan de ikke styre naturen og fangstdyrene – vi ved jo ale, at vi ikke er herre over naturen.

 

Som forslagsstilleren Johan Lund-Olsen udtrykker det, er fanger- og fiskererhververe i Qaanaaq og Ittoqqortoomiit i stor grad blevet ramt af de sidste års klimaændringer. Inuit Ataqatigiit mener derfor, at man specielt skal tage hensyn til denne gruppe fangere.

 

Inuit Ataqatigiit mener med den viden om de vilkår disse fangere lider under, at det er på tide, at oprette en Særlig Hjælpefond.

 

Vi mener, at de hindringer, som Landsstyret i deres svarnotat omtaler, kun er undskyldninger, som kan løses administrativt.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at følgerne af naturens og klimaændringer ikke kan forbigås, og at man ikke bare kan lukke øjnene og sige, at dette ikke kan løses administrativt.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget behandles i de relevante udvalg med henblik på, hvorledes Fonden kan styres.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste ordfører er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Til forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for oprettelse af en fond til hjælp for erhvervsfiskere og fangere på Finansloven for i år og i overslagsårene fra Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, har vi fra Atassut følgende bemærkninger:

 

Fiskere og fangere, der uden skyld, men på grund af naturkræfter mister fangstredskaber, både, slæder, hunde og lignende og dermed mister erhvervsgrundlag på grund af manglende forsikring ser Johan Lund Olsen gerne gennem sit forslag, at disse skal kunne få offentlig hjælp og til trods for at Atassut i princippet kan tilslutte sig forslaget, er vi dog betænkelige, idet intentionen med forslaget er, at de offentlige alene skal genoprette mistede erhvervsmuligheder.

 

Det primære problem nævner forslagsstilleren selv, og det er manglende forsikring.

 

Vi er af den opfattelse i Atassut, at enkeltpersoner og erhvervsdrivende/virksomhedsejere under alle omstændigheder vil være bedst garderet, hvis de er forsikrede.

 

Og hvis man opretter en fond på bekostning af pligten til at forsikre sig, og tro at man på denne måde hjælper fiskerne og fangerne, vil man ganske enkelt placere sig som formynder. På denne måde vil det offentlige system fratage de selvstændige individers personlige ansvar til selv at finde løsninger på egne problemer.

 

Hvis de offentlige alene skal etablere en fond  til hjælp og alene tilføre midler til denne, kan man passende spørge, om dette ikke er ensbetydende med fratagelse af ansvar.

 

Under kursusseminaret i Ilulissat om det kystnære rejefiskeri ultimo januar måned, blev det fra Arbejdskadeforsikringen fremført, at til trods for, at de offentlige afhjælper i forsikringsmæssig henseende, så er fiskernes og fangernes indstilling til at bruge forsikringer meget begrænset, og da administrative tiltag for at indfri forsikringspligten ikke har haft mærkbar konsekvens, blev det antydet, at forsikringspligten kan overdrages til andre udbydere. Hvis det bliver tilfældet betyder det, at fiskerne og fangerne vil miste de 40 procent som Landskassen giver til forsikringspræmier.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut udtale, at vi er indstillet på at være med til at finde løsninger på forslagsstillerens efterlysninger om oprettelse af en fond til hjælp for erhvervsfiskere og fangere.

 

Man kan forestille sig at oprettelse kan ske i samarbejde med forsikringsselskaberne, og vi skal fra Atassut udtale, at vi fastholder vores krav om, at fiskerne og fangerne skal involveres, og at vi i Atassut støtter bestræbelserne for at etablere en ordning uden at dette skal betyde, at enkeltpersoner eller erhvervsdrivende fratages pligt til selv at tegne forsikring.

 

Fiskere, fangere, kommuner og Grønlands Hjemmestyre er mulige potentialer i forbindelse med tilførsel af midler til fonden. Vi er dog i Atassut ikke i tvivl om, at der kan indgåes/aftales fordelingsnøgle i forbindelse med tilførsel af midler til fonden.

 

Men hvis de offentlige skal involveres i oprettelse af nævnte fond, må der opstilles nøje regler. Ligeledes skal det sikres, at mulighed for fritagelse så vidt muligt undgås.

 

Landsstyret anbefaler i deres svar, at nærværende kan uddelegeres til arbejdsgruppen vedrørende regulering af erhvervsstøtteordningen, og hvis undersøgelse af fangererhvervet indikerer, at det er nødvendigt med oprettelse af denne ordning, er vi i Atassut indstillet på at arbejde med.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut udtale, at Johan Lund Olsens forslag ikke bliver godkendt i dens aktuelle udformning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side er vi fuldt ud klar over hvilke vilkår vores erhvervsfiskere og fangere i dag lever og arbejder under.

 

I forslaget nævnes, at det for familier uden en forsikring kan være dyrt, at miste alle sine fangstredskaber. Vi anbefaler derfor på det kraftigste, at disse familier for fremtiden sørger for, at få tegnet forsikringer, således at de kun kortvarigt vil stå i situationer, hvor de ikke er i stand til, at tage på fangst.

 

Hvis der som beskrevet i forslaget, er naturrelaterede årsager, der er skyld i manglende fangstmuligheder og hvis disse – som den globale opvarmning kunne tyde på – vil optræde oftere i fremtiden, skal der efter Demokraternes mening andre løsningsmodeller på bordet end en ”hjælpefond”.

 

Hvis erhvervsfiskerne og fangerne vil forblive i deres nuværende erhverv, bør der oprettes en katastrofefond, der vil kunne bidrage økonomisk i de dårlige perioder. Forskellen ved denne fond frem for den forslåede skal være, at det er erhvervsfiskerne og fangerne selv, der betaler til denne fond i de gode tider. Man kan kalde det hjælp til selvhjælp.

 

Hvis en given erhvervsfisker eller fanger derimod ikke længere ønsker at forblive i erhvervet, skal vi fra offentlig side stå klar med tilbud til omskoling til andre erhverv. Vi skal ikke fra offentlig side være med til at fastholde mennesker i en livsstil, der ikke er i stand til at opretholde et tilfredsstillende niveau, hvad angår dagligdags livsførelse. At fastholde mennesker i en sådan situation – om det er pga. ideologi eller andet – er ikke værdigt.

 

Denne debat, der måske – måske ikke – bryder et tabuemne, vil falde mange for brystet. Men taget man ikke problemerne op, bliver de ikke løst. Fra Demokraternes side mener vi, at de mennesker der skal hjælpes, selv skal tages med på råd, da man herigennem opnår de bedste resultater.

 

Fra Demokraternes side tilslutter vi os ikke den forslåede hjælpefond, da vi ikke anser denne løsning, som værende den bedste. Med disse bemærkninger indstiller Demokraterne, at forslaget forkastes i sin nuværende form.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste ordfører er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Johan Lund-Olsens interessante forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

Forslagsstilleren har fuldstændig ret i, at specielt i forholdene visse steder i dag kan have uheldige konsekvenser for erhvervsfiskere og fangere. Forslagsstilleren nævner selv, at dette er særlig udtalt i yderdistrikterne Qaanaaq og Ittoqqortoormiit i disse år, hvor sen og manglende islæg har umuliggjort slædekørsel i længere perioder. Disse forhold har helt sikkert også haft indflydelse på fiskere og fangeres muligheder i Upernavik og i de sydgrønlandske kommuner.

 

En fisker eller en fanger bliver i dag i lovmæssig henseende betragtet som selvstændig erhvervsdrivende, når man lige hører det, så virker det meget positivt, men når vi ser på de faktiske forhold så bliver fangerne behandlet fuldstændig anderledes i forhold til erhvervsdrivende på land. Man kan endda sige, at fiskerne og fangerne bliver diskrimineret i forhold til erhvervsdrivende på land. Det er jo et faktum, at vejrforhold er en stor bestemmende faktor for fiskere og fangeres evne til at drive deres erhverv.

 

Eksempelvis kan en fisker eller en fanger, der mister erhvervsevnen af forskellige årsager ikke få offentlig hjælp det samme forhold gør sig gældende ved barsels- eller adoptionsorlov, her bliver fiskere og fangere igen diskrimineret. Jeg er på vegne af Kandidatforbundet af den opfattelse, at dette er uacceptabelt, da nævnte erhverv kan være overordentlig krævende i vores barske land.

 

Jeg tilslutter mig derfor på vegne af Kandidatforbundet forslaget fuldt ud og skal anbefale og pålægge Landsstyret, at de tager initiativ til at fiskere og fangere i lige fod med andre får mulighed for at få offentlig hjælp, og at der også etableres lovmæssig grundlag for at disse grupper også fremover får mulighed for betalt barsels- og adoptionsorlov på lige fod med andre i samfundet. Hvis ikke dette bliver en realitet, skal jeg på forhold varsko om, at forslag med samme ordlyd i så fald vil blive fremlagt som beslutningsforslag til efterårssamlingen.

 

Det er jo et faktum, at når fiskeren eller fangeren henvender sig til kommunen i dag for at få hjælp, så får de serveret et svar, der lyder: Du er selvstændig og har som sådan ikke krav på offentlig hjælp. Jeg er af samme opfattelse som Landsstyremedlemmet, når han tilkendegiver, at man bør stræbe efter at etablere lovmæssig grundlag i samarbejde med relevante aktører, da det har stor betydning både for personer, der har fiskeri og fangst som hovederhverv.

 

Med disse bemærkninger skal jeg indstille, at samtlige relevante aktører høres, og at sagen bliver genstand for behandling i Udvalget for Erhverv inden 2.behandlingen under efterårssamlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så forslagsstilleren Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet og partiernes ordførere. Og i særdeles til Inuit Ataqatigiits og kandidatforbundet. Tak fordi de har forstået forslaget til det fulde. Og derfor mener jeg, at der er behov for en særskilt tak til Inuit Ataqatigiit og Anthon Frederiksen.

 

Men i mit forslag er det som vi Landstingsmedlemmer direkte kan have indflydelse, fordi vi som Landstingsmedlemmer og som lovgivere, så plejer vi at behandle Finansloven. Og dermed kan vi også afsætte midler, når der er politisk vilje hertil og når man kan være enig med forslagsstillerne.

 

Og derfor er der ikke noget til hinder for, selvfølgelig andre, altså dem, der uden for Landstingssalen, at hvis man skal have oprettet en særlig hjælpefond, at vi så kan have hjælp af dem, men det er at vi Landstingsmedlemmer har ikke noget direkte, med hensyn til, at andre kan opkræves til at betale til denne fond.

 

Men man kan arbejde for det selvfølgelig. Og det er så det, jeg anmoder om. Jeg vil blot her sørge for, at vi her i Landstinget først skal sikre og det er så det, vi skal sørge for, nemlig at vi via Finansloven årligt bevilger midler, ligesom man tidligere har gjort det. Fordi når vi kan oprette en fond og når vi kan betale ind til fonden, så er der overhovedet ikke noget til hinder for, at andre også kan være med i form af, at de betaler til fonden. Og der er altså overhovedet ingen hindringer hertil.

 

Derfor finder jeg det lidt mærkeligt, at flertallet her mht. mit forslag udtaler, at de har fuld forståelse for det og blot sådan umiddelbart ikke vil acceptere den. Det er lidt mærkeligt og vi skal også huske på, at de forskellige forsikringsselskaber, at disse mht. katastrofer eller force major-lignende tilstande på baggrund af katastrofer, naturkatastrofer, så vil de ikke udbetale erstatninger og selvom man har forsikring af båd og hvis vi undersøger vores forsikringspolice, så kan vi også se, at hvis der sker noget ekstraordinært på baggrund af katastrofer af natur- eller force major-lignende, så kan der ikke ydes erstatning fra forsikringsselskaberne.

 

Det er derfor mht. fangererhververe og mange fiskere, at i og med, at man ikke længere  en særlig hjælpefond. I disse år, hvor det kan blive ramt hårdt af naturens kræfter og det er dem, vi skal være særskilt opmærksom på. Og så arbejde alvorligt for en oprettelse af en særskilt hjælpefond.

 

Og derfor som jeg allerede har sagt, så ærgrer jeg mig lidt over, at de to partier, landsstyrekoalitionspartierne Siumut og Atassut sammen med Landsstyret ikke støtter mit fremlagte forslag og indstiller, at man giver afslag på den i den foreliggende form.

Dette er ærgerligt og jeg håber så på, at da den jo skal 2.behandles og vi har stadig ikke 2.behandlet Finanslovsforslaget og før vi bliver færdige med den midlertidige Finanslov, der er gældende i dag siden april og indtil 2.behandlingen af Finanslovsforslaget, at man både i Finansudvalget og andre relevante overvejer sammen mht. mit forslag.

 

Efter at have sagt dette, så vil jeg ikke undlade at nævne følgende:

 

At Landsstyrekoalitionen Siumut og Atassut, da det blev oprettet, så skal vi jo alle sammen, at det er forbedring af fangere og fiskerfamiliernes vilkår, de vil arbejde for og i forbindelse med Landsstyrekoalitionens aftale, så har de også underskrevet med vægt på dette forhold.

 

Men ud fra det vi kan se og ud fra det vi kan høre, så mht. forslag fra Landsstyret omkring, der kan give en lettelse for fangere og fiskerfamiliernes vilkår, det vil ikke sådan videre umiddelbart godkende og derfor er også skuffende. Men det er endnu mere skuffende, da det nu er blevet sådan, at vores nuværende landsstyreformand, som ellers har været den mest aktive i sådanne nogle forhold ikke har kunnet støtte mit forslag fra Landsstyrets side. Fordi vi som har været med i møderne under den tidligere valgperiode, så husker vi, at vores nuværende Landsstyreformand, flere gange har fremsat dette spørgsmål fra denne talerstol.

 

Og det, der nu er blevet Landsstyreformand mht. fiskere og fangerfamiliernes vilkår, at forbedre dem. Det har han udtalt flere gange, men nu er det kun sådan, at man kan konstatere, at det blot har været tomme ord, fordi der ikke er intentioner om at godkende mit forslag.

 

Nu er det på tide, og nu hvor tiden er så kommet, så konstaterer jeg blot over, at mht. oprettelse af fond til hjælp for fiskere og fangere, så er det fra Landsstyret og især fra Landsstyreformanden, så har man vendt ryggen til dem.

 

Hvor er den vilje, som Landsstyreformanden har råbt højt op om? Hvor er den, som han via denne talerstol og har vel arbejdet alvorligt for at få realiseret om lettelser til de svageste i samfundet. Og nu hvor man vil give afslag fra Landsstyrets side, så kan man sige, at denne vilje er helt forsvundet. Og derfor skal jeg blot sige, at jeg er meget skuffet over Landsstyret.

 

Men jeg er vist ikke den eneste, der er blevet skuffet her. Og det er også det mange fiskere og fangererhververe, der vil blive skuffet, når dette forslag forkastes eller gives afslag til.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Fiskeri.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Først til forslagsstilleren og hans bemærkninger. Det vil være nemt nok at fordøje, fordi i løbet af en årrække, hvor man meget omhyggeligt prøver på at tage nogle initiativer i gang. Det er som om, at man først er ved at vågne op for det.

 

Fra Siumuts side er der mht. Landsstyrets besvarelse, så er der god forståelse og også kommer med nogle forskellige meldinger. Og det ser vi positivt og som retfærdigt. Og den opfordring om, at man bør have en forsikring, det må vi vurdere for at være positive.

 

Det er jeg glad for. Og det samme gælder Atassuts gode forståelse og de bemærkninger, der har grundlag i den gode forståelse. Dem vil jeg også takke for. Og uden at uddybe dem, har man så også påpeget nogle løsningsforslag.

 

Atassut har ret i, når de siger, at arbejdet skal udføres på en gennemgribende måde.

 

Til Inuit Ataqatigiits ordfører, der mener jeg, at Landsstyrets besvarelse ikke har fået den forståelse, det bør have haft og jeg mener også, at det har grundlag i, at man har villet misforstå landsstyrets besvarelse.

 

Til den gode forståelse fra Demokraternes side, idet man også lægger vægt på, at man skal kunne klare sig selv. Det er meget positivt og det er meget forståeligt, at vi alle sammen har forståelse for, at vi ikke skal blot sætte vores lid til hjælp fra det offentlige.

 

Kandidatforbundet har ret i, når de siger, at den manglende islæg i yderdistrikterne har givet store problemer. Også i, og at man bliver nødt til at få sig noget takstmæssig hjælp i forbindelse med problemerne der.

 

Forslaget er ikke blevet blevet misforstået fra Landsstyrets side og derfor vil jeg gerne have lov til at citere, idet vi har sagt:

 

”Gennemførelsen af disse analyser om behov og lignende kunne overvejes henlagt til en arbejdsgruppe, som arbejder med en revision af erhvervsstøtteordningen. Man bedes bemærke, at det er dem, der arbejder med revision af erhvervsstøtteordningen, lige som resultaterne af den socio-økonomiske analyse af fangererhvervet, som forventes at blive gennemført i 2003, kunne indgå i vurderingen af etableringen af en ordning til hjælp til erhvervsfiskere og erhvervsfangere, som uforskyldt forårsaget af en pludselig hændelse kommer i en situation, hvor de ikke længere er i stand til at kunne udøve deres erhverv.

 

Og jeg fortsætter:

 

”På denne baggrund anses det ikke for realistisk, at søge nærværende forslag fremme, som foreslået af forslagsstilleren med finanslovsmæssig virkning for Finanslov 2003.  Jeg skal på Landsstyrets vegne foreslå, at der på baggrund af ovenstående udarbejdes en redegørelse til Landstinget om, hvilke kriterier, der skal ligge til grund for at erhvervsfiskere og erhvervsfangere kan opnå erhvervsgenetableringshjælp sammen med en redegørelse for finansieringsmulighederne for en sådan ordning.

 

Det er som om, at man ikke har været opmærksom på den del af vores besvarelse og det er Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet har siddet denne del af besvarelsen overhørig. Og få det til at lyde, lige som landsstyret ikke vil tage nogen initiativer herom.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund-Olsen har ret I, når man siger, at den almindelige forsikring ikke kan bruges I force major-tilfælde. Det er netop derfor, at nærværende forslag er blevet stillet.

 

Landsstyret siger også, at de har god forståelse fra Siumut og Atassut og der må jeg sige, at da de ikke har forstået det nøje, at de henviser til almindelig forsikring. Det er netop fordi, at man ikke kan gøre brug af den almindelige forsikring i sådanne tilfælde, at Johan Lund-Olsen har stillet nærværende forslag om etablering af en fond.

 

Vi ved, at nærværende forslag har været taget op før og vi ved også, at Hans Enoksen som medlem af Landstinget også har stillet lignende forslag, f.eks. i Qaanaaq hvor man udelukkende har fangererhverv og hvor kommunen allerede er i begreb for mange penge, hvor sidst så vi, at kommunen ikke længere havde råd til at give hjælp til social hjælp til sine borgere.

 

Og som Johan Lund-Olsen også har redegjort for det, så er det ikke kun det offentlige, vi skal se på, hvor man også  kan inddrage andre organer med ind i det, hvor vi bl.a. der er vi også overbevidste om, at fangerorganisationerne sikkert ikke vil være tilbageholdende.

 

Der er ingen, der blot venter på, at få hjælp ude fra. De arbejder og bruger al deres energi på at udøve deres erhverv. Der er ingen, der kan sige, at de blot venter på at få hjælp ude fra. Vi ved, hvordan de anstrenger sig for at forsørge deres familie, hvor de overhovedet ikke har hjælp til disse.

 

Såfremt man havde forståelse for det, så ville man ikke have sagt disse bemærkninger. Vi  må regne med, at hen imod udgangen af året, så vil der så komme en masse ansøgninger om særskilt hjælp. Det er allerede sket i de foregående år. Det kan vi godt være forberedt på, således at denne hjælp kunne have været vedtaget, så kunne det samlede Landsting allerede have været klar.

 

Og vi ved også, at såfremt et udvalg tog det op og andre forsikringsselskaber og andre organisationer, der kunne de samlet finde en løsning for at finde en katastrofefond. Og derfor kan jeg ikke forstå, at når man principielt er enige og at man så vurderer, at man ikke kan gå videre med det. Jeg synes godt, at alle kan finde frem til et kompromis, såfremt det blev sendt videre til et relevant udvalg.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste, der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Til Johan Lund-Olsen. Dit forslag er meget interessant og i vores besvarelse i Atassut sagde vi, at vi var klar til at medvirke til etablering af en fond, men til trods herfor så har vi også lagt vægt på, at en del krav også bliver opfyldt, bl.a. at selve fanger- og fiskererhverv også selv er med i løsningen af nogle forskellige krav og det er også lidt for stærkt at vi blot vender fisker- og fangererhvervet ryggen.

 

Nej, vi vil gerne samarbejde, men det vi skal være klar over, nemlig at man allerede i Finansloven 2003 afsætter nogle midler, uden at man har snakket med de berørte, hvorfor vi i Atassut har været tilbageholdende. Vi skal have en dialog i gang, hvor Landsstyret også allerede har påpeget, at de også kan medtages i erhvervsstøttereformen.

 

Men når vi siger, at vi støtter fiskere og fangere, så kan vi ikke benævnes som, at vi ikke vil støtte disse erhververe, hr. Johan Lund-Olsen. Men det vi også fra Atassut også sagde var, at når vi ved en etablering af en hjælpefond, så må vi ikke gøre det hen over de berørte mennesker. Vi er fuldstændig vågne over for den ændring med klimaet, så kan erhververne komme i fare. Det samme sker også det omvendte.

 

For nylig hørte vi, at Qaanaaq-beboerne er ved at fange en masse isbjørne. Der var sågar en fanger, der havde skudt 10 isbjørne i løbet af en dag. Sådanne forhold ændrer sig meget hurtigt. Enten til det positive eller til det negative. Det skal bearbejdes meget grundigt. Tanken om etableringen af en fond støtter vi, men at vi på forhånd binder os til noget, er vi tilbageholdende over for.

 

Men at man på forhånd gør noget hen over hovedet på de berørte, og at vi hele tiden sætter vores lid til, at det er det offentlige, der skal finde løsningerne. Det er uforsvarligt. Det er derfor, at man bør snakke med de berørte organisationer og repræsentanterne for fiskerne og fangerne. Og på den ene side Hjemmestyret og kommunerne. Det er jo ikke til at misforstå, i stedet for, at man ovenfra siger, at man kommer med en pose penge, uden at vente på, at man ikke involverer de berørte. Vi må også tænke på folks værdighed.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landstingsformand, Siumut.

Tak. Mht. forslagsstilleren og hans kritik af mig, så havde jeg allerede på forhånd regnet med, at – jeg håber, at Inuit Ataqatigiit også vil lytte til mig og ikke grine ad mig. Man skal respektere de andre medlemmer og det være og det er – jeg håber, at man vender tilbage til det i salen.

 

Og det er ikke første, at de virker nedladende overfor talerstolen. Forslagsstilleren sagde, at Hans Enoksen også har beskyttet fangerne og fiskerne. Det er også korrekt og det er der beviser på.

 

Og det er heller ikke noget, jeg vil gå væk fra, så længe jeg er medlem af Landstinget. Og forslagsstilleren kan ikke blot tillægge hele ansvaret over på mig. Vi har haft en kort landsstyrekoalition i en måneds tid og man bearbejdede finansloven og forslagsstilleren ville også have haft mulighed for det, såfremt han havde så stærk interesse for det og medtage det i finanslovsforslaget.

 

Finansforslaget blev udarbejdet uden for store ændringer inden for fiskeriområdet. Og derfor er det ikke kun Hans Enoksen, der skal påtage sig ansvaret. Lad andre flygte fra deres ansvar og jeg påtager mig hele ansvaret.

 

Og jeg skal sige, at jeg ikke går ind for forslaget, fordi sidste gang, under den forrige katastrofefond, hvor vi havde afsat 3 millioner kroner og så vidt jeg husker, så var der cirka 1,5 millioner kroner, så kom Revisionsudvalget med en meget klar melding, at så længe reglerne var sådan, så kunne man ikke, så var det ikke forsvarligt og sågar sagde, at Landsstyret over eller overskred deres beføjelser.

 

Og der blev også fra Ottos side nævnt, at så længe forslaget ser sådan ud, så kunne man ikke gå ind for det, fordi man ønsker lige behandling for alle. Og som forslagsstilleren plejede at sige, så bliver vi nødt til at køre i henhold til loven. Og det respekterer vi selvfølgelig fuldt ud og vi ved også fuldt ud og såfremt vi tager en forkert beslutning, så vil Revisionsudvalget med det samme komme med en melding herom, at Landsstyret har taget eller taget en beslutning på et forkert grundlag og det er selvfølgelig det, vi ikke vil være med til. Og den gamle fond er nedlagt og såfremt man skal bevilge noget nyt, så må vi også henholde os til den gældende lovgivning.

 

Vi kan ikke bare sådan uden videre afsætte nogle midler til det og komme med en lovforslag og jeg tror ikke, at det kan gøres i indeværende år.

 

Og Finansudvalget har også altid, når vi så har bevilget sådan noget hjælp, så kommer de også med kritik, fordi Finansudvalget skal vi også høre fra Landsstyrets side, også fordi deres meldinger skal følges.

 

Jeg – den korte periode, hvor jeg har været Landsstyremedlem for Fiskeri, så har vi også foretaget en masse ting. Sælskindspriserne blev forhøjet for første gang så højt nogen sinde. Det er ikke bare mig, men i samarbejde med landstinget og ikke mindst med KNAPK.

 

Rejeindhandlingstilskuddene blev, der blev der afsat en masse midler til det, der er benzintilskud, solartilskud lige som der også inden for erhvervet er foretaget forbedringer. Der er – vi har kunnet realisere fusioner og når så den melding om, at jeg blot har ladet som om jeg har støtter og alligevel ikke gør det. Det har ikke noget på sig, men de gode resultater, der er opnået under min korte periode som Landsstyremedlem for fiskeri, det er jeg også glad for. Og det var så også i samarbejde med jer. Og jeg skal på inden måde ikke skamme mig over, idet Revisionsudvalget og Finansudvalget meget klare meldinger om, at sådant et fond ikke er forsvarligt og at man skal have klare retningslinier for det.

 

Jeg er også vidende om, at Johan også sætter lovgivningen højt og jeg er også overbevidst om, at han også vil deltage i lovgivningsarbejdet, fordi der på nuværende tidspunkt ikke er lovgrundlag for etablering af denne fond. Man bliver nødt til at love en fond, så det er den socio-økonomiske analyse af fangererhvervet. Den bliver færdiggjort i løbet af 2003, hvor vi får afdækket hvilke udgangspunkt, vi skal have, i stedet for, at vi kommer med lappeløsninger, hvor vi så gerne vil skabe nogle vedvarende løsninger på området.

 

Jeg er glad for, at jeg som – at I betegnede mig som en der støtter erhvervet. Det ansvar vil jeg ikke flygte fra og jeg vil – det er i alle sammens interesse, at man driver samfundet på en ansvarlig måde.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste, der får ordet er Ole Dorph, Siumut.

 

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Tak. Her mht. til dagsordenen, hvis vi har viljen så kan vi debattere den natten lang og nu må debatten stoppe også mht. det dagsordenspunkt, det skal vi nok færdiggøre den og debattere den.

 

Da vi debatterede dette dagsordenspunkt fra Siumut, så har vi, at hvem som helst Landstingsmedlem, der fremsætter hvilke som helst forslag og hvis det havde været betydningsfuldt for denne medlemsforslag, så er det også nødvendigt at man får den forfulgt. Og derfor behandler vi disse gruppevis og tager stilling til den gruppevis. Og det har vi også gjort i Siumut i dette spørgsmål.

 

Og derfor har den været behandlet til bunds og jeg har også personlige erfaringer også fordi jeg har levet i dette store fiskefelt nordpå i masser af år. Og jeg vil blot henvise til KNAPK’s formand om, at det er blevet stillet til både Landsting og Landsstyret den 28. marts og da han snakkede om yderdistrikter, så har han skrevet, at fangstdyrene, så er det meget mere vanskeligt, at fange dem, når man er fangererhverver. Dvs. KNAPK’s formand erkender, at fangererhvervet har problemer og får større problemer i de seneste år.

 

Derfor mener vi ikke fra Siumut, at blot ved at oprette en katastrofefond, så kan vi overvende dette problem. Og dette problem er så dukket op, så skal vi først løse den fra roden af, og hvis man ikke kan overvinde dette problem, så skal vi se på andre muligheder for at – og for et par dage siden, så kom vi også ind på oprettelse af uddannelse til fiskerierhvervet, så sagde vi fra Siumut, at hvis det er nødvendigt, så skal man også have en overgang fra fangererhvervet til fiskerierhvervet, fordi det kan være nødvendigt fordi man ikke længere kan gennemføre fangererhvervet.

 

Og jeg mener, at det er sådanne muligheder, som vi på nuværende tidspunkt ikke kan se overhørig og i dag, i og med, at vi har haft en overgang til 2003, så skal vi også se på alle mulige muligheder. Vi kan ikke blot se på de traditionelle muligheder og derfor har vi ikke nogen muligheder, hvis vi blot bliver siddende på disse.

 

Og i og med, at man har fået dette problem, og at man ikke kan forsikre sig og så sagde Johan Lund-Olsen og det sagde Agathe Fontain også. Men jeg har erfaringer, at fiskere i Ilulissat isfjord, at uanset om det er dag eller nat, så kan de miste deres fiskeredskaber i løbet af få minutter, når et isfjeld kælver og når de så har mistet, så går de til kommunen og får forskellige støtteordninger og erstatning af mistede fiskeredskaber.

 

Men da dette ikke kan fortsætte, så har vi i samarbejde med fiskere- og fangerforeningen også i samarbejde med kommunen og Kalaallit Forsikring, så har vi afholdt et seminar. Selvfølgelig kom de også med nogle positive, som også her blev de tilbudt, at de hundeslæder og slæder og alt muligt andet, der tilhører fangererhvervet, det kan forsikres. Men dengang. Og så på baggrund af KNAPK’s manglende vilje, det blev ikke til noget.

 

Vi må vende tilbage til disse muligheder og så bruge det som et videre skridt og det kan vi ikke komme uden om. Og det er derfor, at vi fra Siumut sagde, at uanset hvem man er, må man beskytte sit erhverv, så skal han kunne arbejde for at få den forsikret. I kan blot grine ad mig, det er er jeg overhovedet ikke. Men en sanger kan jo i dag forsikre sig imod dårlig hals. Og det er en hel masse forsikringsmuligheder og derfor, at vi ikke skal være meget bedrøvede, så skal vi have et samarbejde med hensyn til løsningsmodeller, der skal være gældende i fremtiden. Jeg mener, at hvis vi gør sådan, så kan vi opnå noget.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet og efterfølgende Johan Lund Olsen.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet

Her selvfølgelig er det ikke kun fangerne, man diskuterer. Som det blev nævnt i forslagsstillerens forslag, så er det fangere og fiskererhvervsdrivende, man manglet behandlet. Og jeg mener også, at vi bør huske på alle sammen, at i vores meget spredt befolkede store land, så er der mange forskellige forhold, der er gældende, også mht. fangst og fiskeri.

 

At man sådan umiddelbart kan og have en overgang for fangererhvervet til fiskerierhvervet, det kan man måske forestille sig, men vi ved også, at både erfaringerne og de gældende forhold og hvis vi ser på dem i dag, så er der også nogle hindringer for sådan en umiddelbar overgang fra fangererhvervet til fiskerierhvervet. Det har man jo også set og ikke mindst med hensyn til Qaanaaq og Upernavik Kommune.

 

Ja, det er måske helt sikkert oplysning, som er meget mangelfuld og især omkring oplysning til fiskere og fangere og ikke mindst mht. forsikringsforhold, fordi vi er jo vidende om, at Landstinget på et tidligere tidspunkt, så vidt jeg husker i slutningen af 90’erne og mht. de forsikringspræmier, som ikke var blevet betalt mht. gruppelivsforsikring, så blev det eftergivet, fordi det ikke har været betalt i flere årrække.

 

Vi er placeret i en alvorlig situation med mht. forsikringsforhold. Og derfor er det ikke let sådan umiddelbart at være fisker og fanger, at få vedkommende til at forsikre sig, fordi de metoder og oplysningskampagner, det må man måske gennemføre i stort omfang. For det vil være taknemmeligt, hvis man lige som europæere og andre har stor viden omkring forsikringsforhold og få dem etableret, så den også kan være gældende for fiskere og fangerfamilierne.

 

Men vi må også huske på, at det er reelle forhold, som er gældende i dag og se på, hvad det er. Her mht. Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst og hans besvarelse. Den har jeg selvfølgelig meget nøje gennemgået. Og det er også bl.a. på baggrund af jeg gav støtte til forslagsstilleren, det er at man i svarnotatet omkring de allerede igangværende arbejde, at man kom lidt usikkert ind på, at han sagde, at man kan overveje, at det lyder lige som i fast form.

 

Dvs. mht. de allerede igangværende sag, at man kan medtage nærværende sag til denne sag. Det er det her ”kan” der gør, at man bliver lidt usikker, når man bruger det. Det kan jo også være, at det ikke bliver medtaget, men det kan også være tilfældet. Når man bruger det der ord, så er det meget vanskeligt, at se, hvad det er, man helt rigtigt mener. Og en af ordførerne kom også ind på, at man bliver nødsaget til at yde hjælp. Og der er ikke så gået så mange måneder, det er vidst i december, som Landsstyreformanden også nævnte det, at det er på baggrund af den meget tidligere islæg, så har man nødsaget til at yde hjælp både til fiskere og fangere til kommunerne i yderdistrikterne.

 

Og Landsstyreformanden nævnte, at Landsstyrets initiativer både af Revisionsudvalget og af Finansudvalget, selvfølgelig bliver påpeget fra dem. Men jeg mener, at denne – at hvis vi tager denne sag som et eksempel og hvis den bliver godkendt som et eksempel. Og det er så samtlige landstingsmedlemmer, der godkender den.

 

Så kan et hvilket som helst Landstingsudvalg ikke påpege den over for Landsstyret og sige, at I gør noget forkert, fordi det er Landstinget, der er den øverste myndighed og hvis det er hele Landsstinget, der tager, så skal Landsstyret arbejde ud fra et Landstingsbeslutning.

 

Og derfor skal de ikke være bange for den, hvis man kan bruge ordet bange om, at blive påpeget fra udvalget. Derfor mht. der er sket tidligere, og at man prøver på at sammenligne dem til dagens forhold, det er vidst ikke så hensigtsmæssigt.

 

At når man selv kommer og er opvokset blandt folk, der kun har fanger og fiskerhverv, så er det bedt at forstå om, hvilke vilkår sådanne nogle personer lever under, selvom årene går meget hurtigt og derfor når man har levet sådan og har levet blandt disse, og at man ikke kan regne med, at man skal have en fast indkomst hver eneste, når man ikke kan regne med på hvilken tidspunkt af året, hvordan det vil være mht. erhvervet og ikke kan regne med, at man i morgen kan fange 10 isbjørne om man ikke kan regne med, om man vender hjem tomhændet næste dag, fordi det er meget…..selv. Selvom jeg personligt ikke har levet i dette erhverv, men mine forfædre har haft denne erhverv.

 

Og da jeg selv er opvokset hos disse, så er jeg også vidende om, hvordan erhvervet reelt er.

Og derfor kan man ikke så let, værsgo’ her er jeres mulighed mht. til forsikring. Og hvis du bliver forsikret, så kan du få en erstatning. Jeg mener, at det er lidt for købt, at sige sådan, fordi der er mange fiskere og fangererhververe, som bl.a. ikke kender noget til forsikringsforhold. Det er korrekt og derfor mht. oplysninskampagner, jeg mener, at Landsstyret bør være opmærksom på dette i stort omfang.

 

Fordi det vil være meget beklageligt, hvis vi ved slutningen af dette år, også fordi afhængig af hvordan dagen og årene er, at hvis der sker tilsvarende lige som sidste år og siger, at vi har behov for hjælp og til Landsstyret, hvad vil Landsstyret så sige? Dvs. måske at hvis de får en pegefinger frem både fra Revisions- og Finansudvalget, så vil man fra Ombudsmandens sige, at I kan ikke gøre noget, fordi I ikke har lovhjemmel til at gøre sådan noget. Men nu og hvis og såfremt landstinget kan sige ja til, at vi vil gerne åbne en mulighed, så kan Landsstyret tage imod denne opgave og starte med den, således at de ikke efterfølgende kan påpeges af det, de har gjort noget forkert.

 

Jeg mener, at man i forståelse og ikke blot for at skændes, også med hensyn til et samarbejde sådanne nogle erhververe, foreninger og organisationer, hvis man kan løse disse sager, så kan man løse dem mindst smertefrit og i fuld forståelse. Det vil være det bedste. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og selvfølgelig kan vi debattere denne sag, men da klokken er så mange, så vil jeg gerne anmode den næste ordfører om at fatte sig i korthed. Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak vi må være forberedte. Det kan vi nok alle sammen være enig om. Derfor mht. den sidste taler, Anthon Frederiksen, der er jeg fuldstændig med ham i, da han sagde, at når vi i løbet af året, i år umiddelbart jul kommer med en ansøgning, så fordi der ikke er afsat nogle midler, så kan vi godt fra Ombudsmanden eller Finansudvalget komme med en løftet pegefinger.

 

Der er sket før, fordi så vidt jeg husker i 2001 eller 2000 der ydede Landsstyret en særskilt hjælp, hvor de bevilgede et særskilt beløb, hvor der ikke var afsat midler i Finansloven og derfor så har både Ombudsmanden og Finansudvalget også påpeget det.

 

Det er derfor, at vi nu har mulighed for at være forberede, således at vi kan løse lovgrundlaget og det er også derfor, at jeg har stillet nærværende forslag om, at man både for Finansloven og for overslagsårene allerede på nuværende afsætter nogle midler, i stedet for, at vi umiddelbart før jul pludselig står der og mangler nogle midler, fordi det andet vil jo være, at omgå loven og det er netop for at undgå dette, jeg har stillet nærværende forslag.

 

Men som man ved, så skal Finansloven for indeværende år, dvs. 2003, den er under udarbejdelse og den skal 2.behandles i næste uge, men senest den 10. april, hvor Landstinget færdiggør sin samling, der skal vi være færdige med Finansloven og gerne skal have godkendt den.

 

Og til den tid, den 10. april, hvor vi så 3.behandler Finansloven, så bliver den lige så kraftfuld i sin effekt som andre love. Det er netop for at være på forkant, at vi bør afsætte midler til det. Det vil jo være kedeligt, såfremt lige som vi også har oplevet det i de foregående, hvor Landsstyret så kommer med en ansøgning og så kommer vi inden for en meget svær procedure igennem forskellige udvalg, mens man samtidig er bange for at få en påpegning fra Ombudsmandens side. Det er det, vi gerne vil undgå, også fordi det er vigtigt og der er behov for sådant et særskilt katastrofefond.

 

Denne fond, der er blevet nedlagt, så vidt jeg husker i slutningen af 2000, men såfremt jeg har taget fejl, så må I have mig undskyldt. Men i henhold til det, der er sket, som især er afstedkommet af klimaændringerne, så er det meget, meget svært at komme uden om, at vi skal have lavet denne fond og det er derfor, vi skal være på forkant med forholdene.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Agathe Fontain. Det skal være ganske kort eller to minutter, da det er tredje gang.

 

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til Hans Enoksen, som kritiserede mig, så vil jeg også gerne svare ham. Det er, at når man kommer til at smile. Det er ikke, at nedgøre nogen. Og jeg skal til Finn sige til dig: Ja, vi gjorde lige som dig, da du fortalte os, hvordan du selv havde redegjort for det. Det er ikke for at grine. Det er når man hører en bemærkning, så kommer man med en et spontant smil og det er noget, som du også selv gør. Jeg tror godt, at du godt kan forstå, hvad det er, jeg mener, når man kommer med sådant et spontant smil over et udtryk eller hvad det nu kan være.

 

Men det, at Ombudsmanden er kommet med en kritik, hvor og det har så drejet sig om, at man ikke har haft en bestyrelse, men at det kun er administrative beslutninger, der har dannet grundlag for eksistensen af denne fond.

 

Når man så ændrer på denne metode, så er vi også kommet over denne hurdle. Hans Enoksen du har også stillet et forslag, hvor der var et problem, så må man ændre på disse hindringer, hvorefter vi så får denne mulighed. Ja, hvad Ilulissat Kommune har gjort, det er prisværdigt. Derfor bør nærværende forslag behandles i et udvalg, så kunne man eventuelt arbejde videre ud fra det, som Ilulissat Kommune allerede har gjort. Derfor bør man ikke blot afvise det, hvorefter det så vil være det bedste, at man så kommer uden om tillægsbevillinger, således at vi allerede har fundet en løsning på det.

 

Selvfølgelig med det eksempel som Jensine Berthelsens eksempel om, at en fanger har fanget 10 isbjørne i løbet af en dag. Hvad så når man ikke har noget at sælge kødet til?

 

Isak Davidsen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Til det sidste, jeg har overhovedet ikke sagt noget med Agathes navns nævnelse. Det er ikke dig, der blev kritiseret, Agathe, men jeg forstår godt din melding.

 

Med mht. Anthon Frederiksens meldinger om de ting, som Landstinget har bevilget, hvor man så har afsat nogle midler og så behøver man ikke at lytte til Finansudvalget. Det er den melding, du kom med.

 

Men Landstinget skal jo arbejde ud fra lovgivningen, især med hensyn til Finansloven og det er jo noget, vi ikke kan komme væk fra, fordi vi alle sammen er forpligtet til at arbejde i henhold til loven.

 

Med hensyn til oplysningsfonden, hvor det under min Landsstyremedlemskab for Fiskeri, det blev ophævet, hvor der stadigvæk var 700.000 kroner i fonden, hvor det så blev fordelt, men til trods herfor, så blev vi kritiseret, hvor man sagde, at vi omgik loven og det er netop det, vi ikke vil opnå fra Landsstyrets side.

 

Vi skal følge den lovgivning, der gælder og uanset om Landstinget har taget en beslutning, så må vi også respektere lovgivningen og om, at hele befolkningen skal behandles ens. Det er meget vigtigt, at vi følger lovgivningen.

 

Og mht. fordelingen og de regler, der er, så skal enkeltpersoner kunne ansøge til denne fond og det er også det, der blev påpeget, hvor vi hjalp fangerne som grupper, hvor vi omgik lovgivningen og kom med særskilt hjælp, hvor nogle ikke havde behov for at få denne hjælp, men modtog hjælpen alligevel. De fik så hjælp, selvom de måske har haft indtægter på over 700.000 kr. i kraft af deres hellefiskefiskeri.

 

Og det blev også påpeget dengang, men de tog imod denne hjælp, selvom de ikke havde behov for det, og det er netop det, man skal være forsigtig med, for sådanne nogle ting. Og så er det så Revisions- og Finansudvalget, der har kritiseret det. Og derfor er den kollektive hjælp, man yder er det, vi skal være forsigtige. Fordi dem vi gerne vil hjælpe, der måske flere vi kunne have hjulpet, fordi der var nogen, der åbenbart ikke havde behov for hjælp, der alligevel modtog hjælp. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Simon Olsen, er Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Med hensyn til når vi snakker om hjælp på den måde, så er det administrativt meget krævende eller det er ikke det, man forestiller sig, men det er krævende. Det er derfor, at man skal være meget omhyggelig og det er også blandt andet disse ting, der skal undersøges nærmere og de arbejder, der allerede pågår, som Landsstyret har peget og det skal selvfølgelig også foregå meget omhyggeligt.

 

Set under et, så er det en meget vanskelig situation. I ved i de seneste år, måske i løbet af de sidste 45 år, det er fra før Hjemmestyrets indførelse og ser vi på den gang, der er sket, så har vi lavet en masse ændringer, der er rejefiskere. Man fik en masse rejetrawlere herop og uanset om vejret, så kunne de kun indhandle få kilo og så kom så trawlerne fra kutterne og nu er det blevet få igen.

 

Før ud for den tid, så kom torsketrawlerne og nu er de der ikke længere. Nu er det grønlandske styrmænd m.m., hvor vi så har lånt over 100 millioner kroner for at få dem anskaffet. Hvem har oplevet disse ting? Hvem har set disse ting? Men ingen har set dem.

 

For et par år siden i Qullissat, da der var ulykke, hvor der var mindre trawlere, som ellers var flere medarbejdere og der var ingen forståelse for dem. Heller IA’s medlemmer. De ville ikke foretage sig noget.

 

Da torsken forsvandt, da har det været meget, meget tungt for fiskerne og deres familier. Og det er sådanne nogle forhold, der altid har eksisteret i Grønland. Og at det så skal ses som noget nyt, det skal man ikke tænke på. Men det glædelige ved det hele er, at Inuit Ataqatigiit er begyndt at åbne øjnene, det er meget glædeligt. Og det skal vi være taknemmelige for.

 

Før i tiden var det Siumut og Atassut, som har været meget, meget vågne over for disse ting, men Inuit Ataqatigiits øjne var lukkede for det og det er glædeligt, at man nu har åbnet øjnene for det. Det er glædeligt, hvor de eksempler jeg har nævnt, dem vil jeg gerne nævne, fordi der har været alt for mange ting, som man har været blind over for. Og derfor skal jeg afslutningsvis sige, at den drift, der køres fra Landsstyret, hvor man prøver på, at gøre det helhedsorienteret, at oppositionen bør have en større forståelse for.

 

Også i Landsstyret fra Landsstyrets side skal vi også sige mht. skindindhandlingen, så vil ikke-fangere også få mulighed for at kunne indhandle, selvom de måske ikke får tilskud.

Det er sådanne initiativer, vi følger nøje med og ud fra de tal, vi kan se, så er vi i gang med at få en acceptabel og rentabel drift og derfor er de bemærkninger om, at det er en forsvarlig drift, vi skal køre, eftersom Landsstyreformanden var inde på, det kan man ikke imod.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den sidste, Anthon Frederiksen er den sidste, der får ordet. Det skal være højst 2 minutter, da det er tredje gang.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Det kan godt være, at man misforstår blot for at misforstå. Det er vigtigt, at man lytter nøje efter, især når man arbejder med sådanne nogle alvorlige ting. Her sagde jeg, at de berørte parter, alle berørte parter, skal involveres, således at man løser fejl man har været igennem.

 

Og som Landsstyreformanden var inde på det, så har været folk med op til 700.000 kroner, som også har fået støtte. Og det er netop sådanne forhold, vi også skal – sådanne fejl, vi skal lære af. Og undgå at gentage igen.

 

Og Landsstyremedlemmet for Fiskeri har også nævnt nogle initiativer, som er igangsat, men at man uden videre afviser nærværende forslag, det synes jeg er upassende, fordi jeg mener, at der er nogle ting, som vi bør kunne bruge, således at de eventuelt kan taget, i det videre arbejde, der åbenbart pågår.

 

Og at vi så derfor er det ikke nødvendigt at komme med alle disse skarpe bemærkninger. Vi bør kunne komme i forståelse med hinanden og ikke blot komme med svar, blot for at give hinanden svar. Det forhaler blot sagen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jeg sagde ellers, at det var den sidste, men Jensine Berthelsen to minutter.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Det er et spørgsmål om, hvem der med vilje ikke forstår noget, Anthon. Det blev meget klart sagt, at sådanne, at man indstiller forslaget forkastet i dens foreliggende form og det er så flertallet, som har sagt det for lang tid siden.

 

Så er det et spørgsmål om, hvem der forhaler tiden. Vi har også meget klart sagt, at når man allerede har bundet midler, og så man retter henvendelser til organisationer, det vil ikke være til styrkelse af sagen, men en svækkelse. Derfor at man tager det relevante parter med i sådanne oprettelser af fonde, men man skal ikke fratage deres forpligtelser eller ansvar.

 

Og derfor at man snakker, at man vil flygte fra ansvaret eller at man med vilje misforstår, det er der overhovedet ikke noget belæg for. Hvis der skal oprettes noget, så skal der oprettes noget, men man skal være omhyggelig.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er dagsordenspunkt 52 overgår til 2.behandling i sin foreliggende form, det er den beslutning, man har og det er så de dagsordenspunkter, vi kan nå.

 

Og dermed er mødet slut for i dag.

 

 

Naqeqqaagaq

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq sisamaat, pingasunngorneq 26. marts 2003 nal. 13:00-18:00.

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Ullormut oqaluuserisassat ingerlatissavagut, taanna pitinnagu eqqaasissutigilaassavara tamanut aamma tusagassiortunullu inatsisissat taavalu apeqqutissat siullermeerneqarneranni taasissutigineqarneq ajormata, aatsaat aappassaaneernerannut pingajussaaneernerannut taasissoqartarmat.

Aamma eqqaasissutigilaassavara kingullermik utoqqaat konsulent-eqarnissaat tunngatillugu, ilumoortumik taanna itigartitsissutigineqaraluartoq, kisianni kommunini utoqqaat peqatigiiffiini suliassaq ingerlateqqinnissaannut kaammattuutit taakku tapersersorneqarmata.

Maannakkut immikkoortoq 41 tikissavarput: Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Aappassaanneerneqarnera, taanna oqaaseqarfigineqassaaq maannakkut partiit. Akissuteqaat, siullermik Naalakkersuisup akissuteqaataat tassani saqqummiunneqassaaq. Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq sisamaat, pingasunngorneq 26. marts 2003 nal. 13:05.

Immikkoortoq 41

Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummik, teknikikkut kukkunialunnik amigaatinillu iluarsiisumik, Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata suliaqarsimanera Naalakkersuisut iluarisimaarpaat.

Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaannik nutaamik suliaqarneq pillugu ataatsimiititaliap oqaaseqaatai Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat, taamatullu aamma ataatsimiititaliap inassuteqaataa tapersiitigalugu iluarisimaarlugu tusaatissatut tigullugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Siumumiit atuarfik pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Siumumiit paasilluarlugu Naalakkersuisut aaqqiissutissatut siunnersuutaat annertunerusumik oqaaseqarfiginngikkaluarlugu tamakkiisumik taperserlugu taamatullu isikkoqarluni peqqussutip pingajussaanneerneqarnissaa piumasaraarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Atuarfiit pillugit peqqussutissaq taamatut isikkoqarluni pingajussaanneeqarnissaminnut ingerlaqqinnissaminnut Atassut-miit akuersilluta taaseqataassaagut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Maria Fleischer, Demokraatit.

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatit siusinnerusukkut tikkuarnikuuvaat oqaluuserisassat amerlavallaartut ullormut oqaluuserisassanngortinneqartarnerat, tamannalu eqqaasissutigeqqissavarput.

Uggornartuuvormi piffissakinneq peqqutigalugu kukkusoqartarnera. Kisiannili pineqartumit kukkunerit annikitsuummata siunnersuut Demokraatiniit akuersaarparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Athon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Kukkuneq annikittutut oqaatigineqarsinnaagaluartoq, soorunami taamaattut pinngitsoortinneqarniissaat eqqarsaatigalugit minnerunngitsumik aamma Ataatsimiititaliami eqqumalluarnissaq innersuussutigerusuppara. Tassami ajuusaarnartarpoq aamma aatsaat siullerpaamik taamaattumik kukkunermik naammattoorsinnginnatta maani.

Ajuusaarnartarpoq taamatut kukkunernik pisoqarsimatillugu. Taamaattumik inassutigiinnarusuppara Ataatsimiititaliami aamma sulinermi annerusumik taamaattut kukkunerit pinaveersaartinniarlugit eqqumalluarnissaat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava maannakkut Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissatut siunnersuutit uagut aamma Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit akuersaarpagut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluta taasisussanngorpugut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut ilusissamisut iluseqarluni akuersissutigineqassasoq inassutigaa.

Ataatsimiititaliap inassuteqaataa maanna taasissutigineqassaaq.

Ataatsimiititaliap inassuteqaataannut isumaqataasut qinnuivigissavakka nikueqqullugit.

28-it isumaqataapput.

Apeqqutigissavara akerliusoqarnersoq?

Taamaanngilaq

Taasinngitsoortoqarpa?

Taamaanngilaq.

Taamaalilluni aappassaanneerneqarpoq taamalu isikkoqarluni pingajussaanneerneqarnissaminut ingerlatinneqassalluni.

Taava tulliuppoq immikkoortoq 40: Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Aappassaanneerneqarnera, tamatumunnga aamma Atuartitaanermut Naalakkersuisoq akissuteqassaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq sisamaat, pingasunngorneq 26. marts 2003 nal. 13:11.

Immikkoortoq 40

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Naalakkersuisuniit Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliap isu­ma­liutissiissutaanut ersarissumut qujassuteqarpugut. Tassani politikkikkut suna isumaqatigiis­su­taaneersoq aammalu partiit assigiinngitsut qanoq isummersimanerat ersarissumik takune­qarsinnaavoq.

Naalakkersuisut iluarisimaarlugu maluginiarparput ataatsimiittialiamiittut Siumukkormiuusut Atassutikkunneersullu amerlanersaat siunnersuut taamatut isikkoqartillugu akuerisimagaat.

Demokraatit atuarfiit illutaasa sananeqarnerinut taarsigassarsiinermut tunngassutilimmik al­lannguutissatut siunnersuutissamik saqqummiussiniarlutik ilimasaarisimapput, taamaattoq siunnersuut tunngaviusumik akueraat. Inuit Ataqatigiit nunatsinni atuarfiit namminersortut pisortatigoortumik tapiiffigineqartarnissaat tunngaviusumik akerleralugu nalunaarutigisima­vaat. Demokraatit Inuit Ataqatigiillu taamaalillutik marlunnik imminnut paarlattunik kissaate­qarput. Tamanna pissutigalugu Naalakkersuisuniit inatsisissamut siunnersuutip suliarineqarne­rani tunngaviusumik pingaartitat suusimanernersut naatsumik ilisaritissallugit pingaartissimavarput, tassungalu  aamma pisortatigoortumik tapiiffigineqartariaqarneranut tunnga­vilersuutit ilanngutissavagut, aammalu tamanna pisssasoq siunnersuummi annertussu­siliunneqarsimasut naapertorlugit, annerusumik minnerusumilluunniit pinnagit.  

Inatsit Tunngaviusoq naapertorlugu angajoqqaajusoq kinaluunniit meeqqaminik nalinginnaa­sumik atuarfiup avataatigut atuartitaqarsinnaanermik pisinnaatitaaffeqarpoq, atuartitaanera minnerpaamik nalinginnaasumik atuarfiup ingerlaneratut ingerlanneqarluni qulakkeerneqar­sinnaappat. Taa­maammat siunnersuutip pingaarnertut siunertaraa nalinginnaasumik atuarfiup avataani taa­matut atuartitsisarnerup isumannaatsuunissaa pillugu inatsisigut qulakkeerinissaq.

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut aamma kissaatigisimavaat tunngaviusumik atuarfik namminersortoq pisinnaasaq naapertorlugu inunnut amerlanerpaanut periarfissaassasoq. Aammattaaq Naalakkersuisut isumaqarput suliassamik pisortat suliarisassarigaluannik suli­arinnittoqarpat, sulia­rinnittuusup suliassaata naammassineqarnissaa aqqutissiorniarlugu pi­sortatigoortumik taperne­qartarnissaa qulakkeerneqartassasoq. Tamanna atuuttariaqarpoq isumaginnittoq kommuniugaluarpat, suliffeqarfiugaluarpat peqatigiiffiugaluarpalluunniit. Taamaammat siunnersuummi aalaja­ngerneqarsimavoq atuartumut ataatsimut ukiumut tapiis­sutissat malinnaassasut, tassa ukiu­moortumik tapiissutissat kommunemiit atuarfimmut nam­minersortumut, atuartup atuarfigi­saanut, nuutinneqassasut.

Aammattaq Naalakkersuisut pingaartitarisimavaat inatsisissatut siunnersuut pisortaqarfinnut sippuisumik aningaasartuutaassanngitsoq. Ilaatigut tamanna pissutigalugu inatsisissatut siun­nersuummi atuarfiit namminersortut pisortatigoortumik aningaasanik atorluni aningaasaliiffi­gineqarnissaannik periarfissiisoqanngilaq.

Pisortatigoortumik aningaasanik atorluni aningaasaliiffigineqarnissamut pisinnaatitaaffeqarto­qassagaluarpat tamanna Aningaasanut Inatsisissamut piareersaanermi Naalakkersuisut Landskarsip aningaasartuutaanik tamakkiisumik tulleriissaarisarneranut naapertuutissanngi­laq. Taamaattoqassagaluarpammi aallaqqaataaniilli atuarfiit namminersortut sanaartornermut aningaasartuutigiumaagassaat sanaartornermut aningaasartuutissanut allanut salliutinneqalis­sagaluarmata. Kommunit inatsisiliorneq aqqutigalugu atuarfiit namminersortut sanaartornis­saannut aningaasanik atukkerneqaqqullugit pisussaaffilerneqaraluarpata, tamanna aamma kommunit namminersortuunerannut akulerunnerussagaluar­poq. Tamatumunngattaaq taperta­liullugu Demokraatit siunnersuutissamissut ilimasaarutaat pinasaarani malinniarneqasssaga­luarpat tamanna meeqqat atuarfianik tunulliussinerulernermik kinguneqassagaluarpoq, tas­sani aningaasartuutissat ikilisaavigineqassagaluarpata, soorlu aningaasanik atukkiisarnikkut, atuar­finni sanaartornermut nutarterinermullu aningaasat atorneqartussat annikillissammata. Ta­makku pissutigalugit Naalakkersuisut pisortat aningaasartuutissanut matussutissanik atuk­kii­nertalimmik aningaasalersuisinnaatitaanissamut pisussaaffilerneqarnissaat tapersersorsin­naanngilaat.

Inuit Ataqatigiit tunngaviusumik isummersimanerannut Naalakkersuisut oqaatigissavaat inat­sisissatut siunnersuut akuerineqanngippat, inuiaqatigiit iluanni aatsaat immikkoortiterisoqar­nissaa ilimanaateqarsinnaasoq. Soorlumi Inuit Ataqatigiit namminneq eqqaagaat, angajoqqaat meeqqat atuarfiata avataatigut meeqqaminnik atuartoqarnissaa kissaatigippassuk, sukkulluun­niit tamanna Inatsit Tunngaviusoq aqqutigalugu angajoqqaat pisinnaatitaaffigaat. Inuit Ataqa­tigiimmi allaat Nuummi atuarfiup namminersortup pilersinnissaanut sulissutiginnittoqarnera tunnga­viusumik isumaqatigalugu eqqaasimavaat, taamaalillutik atuarfinnik namminersortunik pilersitsi­soqarnissaa tunngaviusumik akerlerissagaat ilimanaateqanngilaq. Taamaalilluni inat­sisissatut siunnersuut akuerineqassanngikkaluarpat suli atuarfinnik namminersortunik pilersit­sisoqarsinnaavoq,  ingerlanneqarnerali angajoqqaanit taamaallaat aningaasalersorneqartus­sanngussalluni. Pisortaniit ingerlanneqarneranut annertuumik tapiiffigineqarneraniit tamanna angajoqqaat annertuneru­sumik akiliisarnissaannik kinguneqasssaaq.     

Naalakkersuisuttaaq aamma qularinngilluinnarpaat atuarfinnik namminersortunik pilersitsi­niartut atuarfiit ingerlanneqarnerinut aningaasartuutissanut matussutissat tamakkiisut pissar­siarisinnaagaat, tamanna kom­mune­niit nammineq piumassuseq naapertorlugu aningaasaliis­sutitigut atukkiisarnikkulluunniit pisinnaassaaq, taamaattoqartillugu angajoqqaat atuisutut akiliutigisartagassaat ima annikillisinnaa­tigaaq, allaat inuiaqatigiit iluanni arlalissuit meeqqat atuarfiata saniatigut qinigassaq taanna atorsinnaalerlugu.

Naalakkersuisuniit naggasiutitut aammaarlugu uteqqissavarput atuarfiit namminersortut piler­sinneqarnissaannut tapiissutaasartussat siunnersuut naapertorlugu aalajangerneqarsimasut, Atuarfitsialaap pilersinneqarnissaanut ilungersuuteqarnermut akornusersuisussaanngimmata. Atuartitseriaatsilli marluiusut taakku imminnut isumassarsiassamik aallerfigisarsinnaassapput taamatullu ataavartumik pitsaassutsimikkut ineriartortuassallutik tamanut iluaqutaasussamik.

Oqaatsit taakku tunuliaqutaralugit Naalakkersuitut inassutigaat siunnersuut taamatut isikko­qarluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlanneqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Siumumiit tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il. il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut oqaluuserilluareerlugu, siullermeerneqarneranilu oqaaserisimasat innersuutigalugit  Ilinniartitaanermut ataatsimiititaliap nalilersuinera naammagisimaarlugu suliap pingajussaaneerneqarnissaa inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutaata aappassaaneerneqarnerani imatut saqqummiussissuunga:

Tassa soorlu siullermeerneqarnerani Inuit Ataqatigiit-niit oqaatigereeripput angajoqqaat ilaasa meeqqamik atuartinneqarnissaannut immikkut iliuuseqarniartut paasiluarlugit akerliuffiginngilagut.

Naalakkersuisup akissuteqaataani issuarneqarpoq Danmarkip Inatsisaa tunngaviusoq, tassanilu periarfissarititaasut Kalaallit Nunatsinni atuarfik namminersortoq pilersissalugu illersuutaasut. Tamatumani Inuit Ataqatigiit, Namminersornerullutik Oqartussaat namminneq inatsisiliaat atuarfimmut tunngavigerusunneruaat, tassami tamatumani erserilluarmat qanoq immikkut iliuuseqarnissamut periarfissaqarnersoq. Aamma Naalagaaffeqatigiit Inatsisaat tunngaviusoq, aap soorunami inatsisissaarsuaraarput. Kisianni nunatta iluani meeqqat qanoq isikkulimmik atuarfeqarnermikkut atugassaat uagut nammineq ilusilersugassaraarput. Uagullu Inuit Ataqatigiinni akerlerilluinnarparput kikkulluunniit immikkoorniaqatigiinngorlutik inissitsitertalernissaat, pingaartumik meeqqat peroriartornerannit aallartittumik. Annilaanngitigisarpullu tassaavoq inatsisip nutaap atuutilerneratigut immikkoortiterineq ersarissoq pilissasoq, meeqqat peroriartornerminni maluginngitsuugassarinngisaat, mannalu inatsit akuersaarniarneqartoq pisortat aningaasalersueqataaffigisariaqagaat.

”..soorlumi Inuit Ataqatigiit namminneq eqqaagaat, angajoqqaat meeqqat atuarfiata avataatigut meeqqaminnik atuartoqarnissaa kissaatigippassuk, sukkulluunniit tamanna Inatsit Tunngaviusoq aqqutigalugu angjoqqaat pisinnaatitaaffigaat.” Suu tamanna nalunngilarput, siullermillu oqaaseqaratta erseqqissarlutigu.

Oqareernittuut Inuit Ataqatigiit tunngavigersunneruaat Meeqqat Atuarfiannut Inatsit siorna maani inimi tamanit neriuffigineqangaarluni akuersissutaasimasoq, aqqutissatut pitsaasutut nunatsinni meeqqat tamarmik pitsaasumik atuartitaanissaannik siunertaqartoq, ilaatigullu aamma nunanit allaniluunniit maligassiuisutut taaneqartartoq. Inatsisimuna taassuma periarfissarititaat atorluartariaqarivut.  Tassani allassimavoq: ‘Misiligutaasumik suliaqarnissaq siunertaralugu Naalakkersuisut peqqussutip matuma kap.liisa 3anni amma 4-ni atuarfiup ilusaanik, annertussusaanik, atuartitsinerup imarisaanik, atuartitsinerup aaqqissorneqarneranik piareersarneqarneranillu aalajangersakkanik sanioqqutsitsinissaq, Atuarfiup siunertaanik ataavartitsinissamut naleqquttoq, akuerisinnaavaat, tak. §2’. Taanna ilaatigut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani issuarneqarpoq.

Isumarput malillugu eqqummiiginalaanngitsuunngilaq naalakkersuisup nammineq inatsisiliavut toqqammaviginagit Inatsit Tunngaviusoq maani nittarsaammassuk. Aammalu erseqqilluinnartumik utertittariaqarpoq Naalakkersuisut pasinarsaarinerat Atuarfiit namminersortut il.il. inatsisissaq akuersaarneqanngippat, taakku immikkut‚ ‚atuarfiliarniartunnguakkuluit’ immikkoortitaalissasut. Immikkoortitaanavianngillat siunertaat inatsit pioreersut periarfissaqartereermassuk.

Maannakkut amerlanerussuteqartut siunertaat pivisusunngussappat atuarfimmi namminesortumi atuartussat eqqarsaatigalugit, Inuit Ataqatigiimmiit erseqqissassavarput pisortaniit aningaasalersorneqarluni atuarfik sananeqassappat, taava atuarfiup taassuma pinngitsoorani qulakkeertariaqassagaa inuiaqatigiinni oqaatsitigut piumasaqaataasut  ataqqineqarnissaat. Tassa imaaleqqunagu allamiutut oqaluttut kalaaliaqqallu immikkoortitaasutut misigilernissaat. Allatorluinnarmi siunertaqarpugut, allamiut maanga tikikkaangamik uatsinnut akuleruttassasut, uagut aamma ilisarerusuppagut, ilinniarfigalugit ikinngutigerusullugillu.

Ataatsimiititaliami ujartorsimavarput Atuarfiup namminersortup manna tikillugu

aningaasalersorneqarsimanerani aningaasalersuineq qanoq issimanersoq. Angajoqqaat aningaasaqassusiat tunngavigalugu immikkoortitsineq perusunngilarput, inuiaqatigiit eqqarsaatigalugit tamanna navianarpoq kissaatiginannguillarluni. Ilami allaat suliffiutillit immikkut 50.000 kr-neerlutik inniminneereertarsinnaanerat sumik siunertaqarnersoq erseqqinngilaq.

Namminersorneruleqqaarnitsinni akisussaaffiit tigusatta siullerpaat ilagisimavaat atuarfiit. Atuarfiillu tassa ukiorpanngortuni pimoorunneqarsimannginerat ajuusaarnaqaaq, allaallu meerartatta nalinginnaasumik angusakippallaarnerannik kinguneqartarsimammat assorsuaq ajusaarnarpoq, aamma taamatut isigisariaqarpoq atuarfiit amerlaqisut aserfallappallaarsimanerat, ilinniartitsisunullu qanga inuiaqatigiinni nuannaartunarlutik inissisimasimasunut akissarsiat annikilliartorsimaneratigut ilinniartitaanerullu pingaartinneerukkiartorsimaneratigut nukillaartitaangajattunut pissutsit illuanut saatinniartariaqarput.

Meeqqat atuarfiata nunatsinni ajornartorsiutai avatitsinniaasiit tusaamasaapput, taamaattumik malik taanna soorunami nammineq atuarfiliorniartut sarfarissaarutigaat, tamatumanilu ajorsartoq tassaavoq Namminersornerullutik Oqartussat.

Aningaasartassaanut Demokratit siunnersuutaanni ersereerpoq, pilersaarut taanna soorunami angajoqqaanut kisimi akiligassanngortitaanavianngitsoq, pisortalli aningaasaleeqataanissaat qanoq pisariaqartinneqartigisoq. Illutassarsuinut piinnarani, aammalu atortussanut aningaasanik atorniarsinnaaneq periarfissinniarpaat. Aamma illuliortiternermut tapeeriaaseq, tassa nammineq akilissaq 10- kommunit 40- Namminersornerullutik Oqartussat 50-imik agguaqatigiisitsinissaq, atuarfimmut namminersortumut atorniarneqarpoq. Taamatut ammaassinerup tapiissuteqarfigisartakkanut sunut sunniuteqarnissaa Naalakkersuisut kingunerissagaa ilimaginerpaat?

Tamanna piinnanngilaq aammali nunaminertanik sanaartorfissanik immikkoortitsinissaq kommalbestyrelsinit soorunami aamma isumagineqartariaqarpoq. Tamatumani suna tunngaviussava, atuarfiit nalinginnaasumik eqqaanni imalunniit meeqqat atuarfiannit ungasissumi? Bussimmi immaqa aamma isumagisariaqassaapput.

Inuit Ataqatigiit kissaatigaarput meeqqat atuarfiat pitsaanerujussuaq tamanoortoq, meerartatta qanorluunniit oqalukkaluartut ataatsimoorfigisaat, kissaatigaarput Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit immikkortiteriffiunngitsut, attaqqeqatigiinnermik qaammaasaqartut sivikikkaluamilluunniit nunatsinniissimagaluarunik.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Atassut-mit oqaatigissavarput amerlanerussuteqartut, kiisalu Naalakkersuisut isummiussaat aalajangiussimagatsigu. Taamatullu isikkoqarluni pingajussaaneerneqarnissaannut ingerlaqqinnissaa akuersaarlugu taasigumaaratta.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Inatsisartut Kultur-imut Ilinniartitaanermulu Ataatsimiititaliaata aappassaaneerinnissamut isumaliutissiissutaani nunannaarutigalugu Demokraatinit maluginiarparput, ataatsimiititaliami amerlanerussuteqavissut siunnersuut akueralugu inassuteqartut.

Sulili aporfissamik anigorniagassamik ataatsimik peqarpoq, inatsisissaq atuarfiit namminersortitaasut pilersinneqarnissaannut ammaassisussaasoq kinguneqartitsisinnaassappat.

Oqaluuserisap siullermeerneqarnerani Demokraatit erseqqissaateqarput, tassani nalunaarutigalugu nunatsinni inatsisisikkut ammaassinissaq qularnanngitsumik aatsaat timitalerneqarsinnaassasoq saniatigut taarsigassarsisinnaanermik naleqquttumik, atuarfiit sanatissinnaajumallugit ikorfartuutaasinnaasumik, pilersitsisoqarpat.

Taamaattumillu Demokraatit nalunaaruteqarput aappassaanerinninnissamut inatsisissatut siunnersuutaasumut allannguutissamik saqqummiussaqarniarlutik.  Ilami inatsisiliorneq sumut iluaqutaassava piviusunngortitsisinnaanissamut pisariaqartunik allanik tikkuussinertaqanngikkuni.

Kisiannili allannguutissatut siunnersuut erseqqissaatigitinnagu,  Siumukkut IA-kkullu qinersivimmi siuliusumi  naalakkersuisooqatigiineranni pisut kingumut qiviaqqaalaarusuppakka.

Taaneqartummi naalakkersuisooqatigiinneranni saqqummiunneqarpoq suliangaatsiarsuaq taaneqartoq:  ”Siunissamut takorluukkat” – Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut siunnersuut aamma maanna naalakkersuisooqatigiiissut iigarsimaarfigisamittut taakkartullattaagarisaat.

Pilersaarutissatut siunnersuummi – suliatsialassuartut nalilertariaqartumi – ilaatigut takuneqarsinnaapput ”Atuarfiit namminersortitaasut” pillugit isummersuuterpaaluit oqallittoqaleqqitsinnagu tusartissallugit piukkunnartuusut.

Tassanngalu  titarnerit sisamat issuaavigilaarusuppakka:

”Naalakkersuisut isumaqarput, atuarfiit namminersortitaasut tunngaviusumik atuarfimmut taartissaasinnaasutut ingerlanneqartraiqartut, taamatullu suliniutit soqutigisaqatigiiffinnit inuinnarnillu ingerlanneqartariaqartut ”

”Kiisalu PIAARNERPAAMIK atuarfiit namminersortitaasut misilinneqarnissaannut pisariaqartunik sinaakkusiisoqartariaqarpoq”

”Pilersinniakkat ilaat akisoorujussuussapput”

”Oqaatsit pingasut tunngavigalugit atuartitsisinnaaneq ammaanneqartariaqarpoq”

Isuaaffigisakka tamakkiisumik atuarneqarsinnaapput  ”Siunissamik takorluukkami” quppernerni 47, 55 aamma 58-imi.

Demokraatit 10-30-10-50-imik tunngaveqartumik  taarsigassarsisitsisinnaaneq periarfissatut tikkuuppaat, tassanimi ”iluanaarnerpaasussaq” tassaammat Namminersornerullutik Oqartussat, taarsiullugu aningaasaliissaguni taamaallaat atuarfiliornermi nammineq 100%-imik aningaasaliisussatut inissisimasuusoq.

Taamaammallu oqartariaqarpugut Namminersortitaasumik atuarfiit annertuumik oqalissaasussaassasut sumiffinni piaarluinnartumik nutaamik atuarfiliorfigineqarnissamik pisariqartitsiviusuni, soorlu nunatsinni illoqarfiit pingaarnersaanni.

Tassani namminersortitaalluni atuarfissaq aallarteriaannaasoq sananeqariaannaalluni utaqqivoq soqutigisaqaqatigiiffiit inuinnarpassuillu namminneq piumassutsiminnik sulerulunnerisigut  piareerluinnagaasoq (soorluli tamanna ”Siunissamik takorluukkat”-mi inassutaasoq).

Tassanilu tunuliaqutaapput angajoqqaat aappariit 200-jungajaasut, taakkunanngalu 80 %-it miss. nunatsinni najugaqavissuusut - maanna pisariaqartunik sinaakkusianik – tassa inatsisitigut aningaasalersuinissakkullu ammaassivigineqarnissamik  -  naalaaginnarlutik utaqqipput.

Sinaakkutassallu uagut inatsisartuusugut maani inimi pilersitassaraagut.

Naggataatigut anersaaruluuteqalaarusuppunga, isumaliutissiissusiamimi takusinnaagakku, maanna naalakkersuisooqatigiit allannguutissatut siunnersuusiornissami tunngaviusinnaasutut 10-40-50-imik taallugu taarsigassarsisiinnaaneq taatsiagarput, tapersersorsimanngikkaat.

Tamassimi eqqaamassajunnarsivarsi siusinnersukkut arlaleriarlugu taaneqarmat ajornakusuussangatinnartoq atuarfiit namminersortitaasut timitalerneqarsinnaanissaat, naleqquttumik taarsigassarsisitsisinnaaneq saniatigut periarfissiissutigineqanngippat.

Naalakkersuisoqatigiissunit paaserusuppara, suut patsisilersuutigiumaneqarnersut allannguutissatut siunnersuutaasumut taperseerusunnginnermi. Tapersiinikkummi aningaasarpassuit pisortanut sipaarutigineqassapput, taarsiullugumi aningaasalersuinissaq alla tassatuaammat tamakkiisumik, tassa 100%-imik aningaasalersuisariaqarnissaq.

Taamatut saqqummiussaqarlunga allannguutissaq, siunnersuuteqarnerput innersuussutigalugu,  inassutigissavara oqaluuserisap pingajussaaneerneqartinnani taamallu naggataarutaasumik oqallisigisassanngortinneqartinnani, Inatsisartut Kultur-eqarnermut Ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliaanut suliassanngorteqqinneqassasoq.

Oqareernittut aamma oqaaseqartut naammassippata oqaaseqaqqilaarumaarpunga.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Suliap siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaatikka innersuussutigalugit Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqaateqassuunga:

Siullermik isumaliutissiissut atuarlugu tupigusuutiginngitsuunngilara; ataatsimiititaliami partiinit assigiinngitsunit sisamaasunit partiit pingasut tamarmik assigiinngitsunik inassuteqaateqarnerat. Soorunami Kattusseqatigiinni ataqqivagut inuit partiillu qanoq isummersinnaaneri, kisianni suliami inuiaqatigiinnut taama pingaaruteqartigisumi partiilersornerujussuaq pissutaalluni ataatsimiititaliami ilaasortaasunit tallimaasunit partiilersorneq annerusumik pissutaasimagunarluni ataatsimiitaliami partiit amerlanerussuteqartut isumaat aalajangiusimaniaannarnagu ataatsimiititaliami apeqqutit assigiinngitsut pillugit ilaasortat imminnut qanilleriarsinnaasimannginnerat assut pakatsinarpoq, soorunami ataatsimiititaliami ilaasortat oqareernittuut kiffaanngissuseqarnerat namminnerlu isummersinnaanerat ataqqivara aamma isumaqatigiissinnaannginneq pineqartillugu soorunami ikinnerussuteqarluni immikkut allatsitsisinnaaneq periarfissaasoq nalunngilluinnarpara.

Oqareernittuut tupigusuutigiinnarpara; partiit sisamat akornanni ataatsimiititaliami ilaasortat tallimat imminnut naaperiarsinnaasimannginnerat? Tassami ataatsimiititaliani sulineq Kattusseqatigiinni paasinnitaaserput naapertorlugu tassaaniartussaagaluarmat; partii apeqqutaatippallaarnagu isummanik katiteriffiulluni naapitsiniaaffissaq, inatsisissanik peqqussutissanilluunniit atuisussanut isumatuumik pitsaanerpaamillu malitassaqartinneqarnisaat anguniarlugu.

Kisianni tassa tamanna Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliami annerusumik isumaqatigiiffigineqarsinnaasimanngilaq.

Taamaakkaluartoq inatsisartuni tamatta atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaanermut tunngasut tunngaviatigut akerlerinngikkivut paasinarpoq, annerusumilli isumaqatigiissutigineqarsinnaasimanngitsut tassaanerullutik atuarfiit namminersortitat qanoq atorneqarnissaat aammalu sananeqarnerinut aningaasalersueriaatsinut tunngasut ataatsimiititaliami isummatigut naapeqatigiiffiusinnaasimannginnerat.

Taamaammat pissutsit taamaatsillugit aammalu kommune-t sanaartornermut aningaasaleeqataasinnaanerannut tunngatillugu assut eqqarsarnartoqartippakka, sooq Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornermut tapiissuteqarsinnaanermut ilaatinneqannginnersut?

Taamatut oqaaseqarlunga inatsisissatut siunnersuut tunngaviatigut isumaqatigigaluarlugu ilaatigut aamma, minnerunngitsumik sanaartornissamut aningaasaliisarnissamut tunngatillugu Ataatsimiititaliami ilaasortat imminnut qanilleriarnerusinnaasimannginnerat pissutigalugu taaseqataanissara apeqqusersimagaluarpara, ilaatigut kommune-nut periarfissamik matuminnga atuijumaarsinnaasunut pisortatut kommune-t kisimiillutik taarsigassarsiaritinneqartussat ilaannik taarsigassarsisitsisinnaatitaanissaat eqqarsaatigalugu, kisiannili Demokraatiniit allannguutissatut siunnersuut tamatuminnga pitsanngoriaateqartitsisinnaasoq naatsorsuutigisinnaagakku; allannguutissatut siunnersuut taperserlugu inatsisissatut siunnersuummut akuerseqataallunga taaseqataassuunga.

Taamatut oqaaseqarlunga Kultureqarnermut ataatsimiititaliap aammaarluni pingajussaannik apeqqutit imaannaanngitsut pillugit naaperiaqqissinnaanerat inassutigerusuppara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Atuartitaanermut Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Partiit akissuteqaataannut qujanaq.

Uanga uggorilaarpara uani apeqqummi sinaakkutissatut inatsisissatut siunnersuut taasuma oqallisiginerani, ukua tigussaasumik illutassai akulerullugit eqqartorneqarmata. Tassami  massakkut atuuttumi peqqussummi meeqqat atuarfianni tunngasumi, tassani piumasaqaataaginnarmat meeqqat atuartinneqarnissaat taanna piumasaqaataasoq. Oqartoqanngilaq meeqqat atuarfianni atuartinneqassasut folkeskole-mik taasartakkatsinni.

Uanili siunnersuummi nutaami tassa atuarfiit namminersortut taakkua pilersinneqarnissaannut sinaakkutissamik inatsimmik siunnersuuteqartoqarnikuuvoq.

Taannalu tassa paasisakka malillugit partiit tamarmik isumaqatigigaluarpaat periarfissaq pitsaasuusoq. Uuma meeqqat atuarfiata saniatigut.

Aamma taaneqareeraluartoq uanga Naalakkersuisutut oqaatigerusuppara una paatsoorneruvoq isumaqaraanni Atuarfitsialaap pilersikkiartuaarnissaannut nukiit ikilissasut taamannak periarfissiigaluarutta atuarfiit namminersortulersutut ingerlalersinnaanissaannut.

Uanga isumaga malillugu pinngitsoorani Atuarfitsialaat ineriartortitat aammalu atuarfiit namminersortut, taakkua ajunngilaq imminnut unammillilaaraluarunik. Pitsaasutsimikkut qaffariartornerat tassani anneroriartuinnassammat.

Uani Naalakkersuisut meeqqamut ataatsimut aningaasartuutaasut atuarfinnut namminersortunut nuutsinneqartarnissaat saniatigut, atuarfiliornissamik periarfissamik taamannak itigartitsinermi tassa tunngavigaarput aningaasartuutaasut allassannginnatsigit.

Aalajangiussimavarput taanna meeqqamut ataatsimut ingerlatsinermut aningaasartuutit taakkua nuutsinneqarnissaat. Malinnaallutik.

Aammalu soorunami atuarfinni namminersortuninngaanniit Atuarfitsialammut utertoqaruni, aamma taakku malinnaaqqissasut.

Uanga isumaqarluinnarpunga tassa una periarfissaq pitsassuusoq, aammalu Atuarfitsialaap aatsaaginnannguaq akuersissuteriikkatta pilersinneqartussap, aammalu ilaatigut ingerlalereersup taasuma unammillertigissagaa pitsaasoq, tamanna peqqinnarpoq.

Inuit Ataqatigiit uparuartugaat soorunami paasivakka, aallaqqaataaninngaanniilli taakkua uparuartuutigisimavasi. Aammalu tunngaviusumik isummassinni tulluulluinnarput. Taanna kialluunniit assortorsinnaanngilaa.

Kisianni uanga isumaqatiginngilassi ugguuna Atuarfitsialak sanngiillisinneqassasoq atuarfiit namminersortut pilersinneqarpata aqqutissiunneqarpataluunniit.

Taamatut oqaaseqarallassuunga. Qujanaq.                                                               

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit. Taannna pereerpat Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Qujanaq.

Tassa tamaasa oqaaseqarfigilaarniarpakka kisianni partiit marlussuit ulapitsitsinngeqaat. Suliaammi suliarisimasaat saqqummiussaallu sullunangaarmata oqaasissaaleqinermik.

Aallarniutigerusuppara nuannersortaa tassalu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisup oqaatigimmagu ilumoorluinnartoq tassa sumilluunniit takorloorniarneqassanngitsoq atuarfiit namminersortitaasut maanna Atuarfitsialammik ingerlanniarneqartumi naalleraannissaat. Taakku immikkoortilluinnartariaqarput.

Kisiannili aamma oqartariaqarpunga taasuma kingorna nersualaarilaariarlunga. Ajuusaaraluarlunga oqartariaqarama Naalakkersuisup aammalu sulisuisa ilinniagassartik iluamik atuarsimanngimmassuk, tassa Demokraatit allannguutissatut siunnersuutaat aallaavigalugu.

Erserpormi tamanna assigiinngitsutigut.

Naalakkersuisuninngaanniit saqqummiunneqarpoq pilersitsikkuminartoq atuarfik namminersortitaasoq amerlanerpaanut nuannaarutaasinnaasoq. Aap taannarpiarmiuna Demokraatit tamaviaarutigigaat.

Taamaattumik ilaatigut aamma ininik pisariaqartunik sanasoqartariaqassappat, periarfissamik 10.30.10.50-mik taasamik ammaassinissaq. Nej, siunnersuutinni 10.30.10.50-voq peqqutigalugu Namminersornerullutik Oqartussat tassaammata iluanaaruteqartussaasut, namminersortillugit atuarfinnik ammaanermi.

Oqareernittummi pisariaqartitsiviusuni periarfissaq allatuaq tassaavoq 100 %-imik aningaasalersuilluni, nammineerluni atuarfiliortitsinissaq.

Taamaattumik taanna tunngavissaqarpoq suli iluamik atuarlugu paasinialaassallugu. Siunnerfiusoq taasumalu inuiaqatigiinnut iluaqusiisinnaanera.

Taamaattumik aamma Naalakkersuisut uani taamak siunnersuut imaaliallaannarlugu tigusinnaanngikkunikku taava naatorsukkanik saqqummiussaqartariaqaraluarput. Sooruna tigujumanngikkaat taanna?

Allanik periarfissanik pitsaanerusumik peqarneramik?

Aammalu tusarusunnaraluarpoq sunaana Naalakkersuisut tungaaninngaanniit aki tamani nammanneqarsinnaasoq naammaginarnerpaaq, qanoq annertutigissanersoq takorloorneraat.

Ingerlariaqqeriarutta aamma Naalakkersuisut oqaatigivaat namminersortitaasumik atuarfiliorneq  pisortanut imatut qaavatigut aningaasartuutaareersut qaavisigut aningaasartuutinut pilersitsissanngitsoq. Tassanerpiarlu tassa aamma Demokraatit siunnersuusiaminni nalinginnaasumik oqaaseqaatiminni ersersippaat.

Allaallumi tassani erserpoq namminersortitaasumi atuarfiit pisortanit peqataaffigineqarlutik amerlanerpaanik nuannaarutaasumik akeqartumit tunngavilerlugit ingerlanneqassappata, taava inuiaqatigiinni atuarfiliornissat pisariaqartinneqartut ikilissasut.

Tassa tapertaassaaq tunngaviusumik atuarfimmut, oqilisaataallunilu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasalersuinissaannut.

Aamma maluginiartariaqarpoq siunnersuut una aammalumi taanna amerlanerussutigiffigineqarpoq, tassalu atuarfiit namminersortitaasut ammaassivigineqarnissaat. Taanna sumilluunniit amerlanerpaat akerlilersunngilaat.

Kisianni maluginiarnartoq unaavoq namminersortitaasunik atuarfiliorniarnerit tapersersorneqarmata, allaat KANUKOKA-minngaanniit, IMAK-iminngaanniit nunatsinni sulisitsisuninngaanniit. Taamaallaallu naallerarneqarluni politikkerinit ataasiakkaaninngaanniit.

Taanna aamma assorujussuaq eqqarsarnarpoq uanga oqarusukkama politikkerit sulinermi suliassatta pingaarnersaat tassaassasoq inuiaqatigiinni kiffartuussinissaq, sullissilluarnissaq. Naalleraammut.

Ingerlaqqikkuttalu taava ilaatigut taakkartorneqarpoq Naalakkersuisuminngaanniit kommunit namminersortitaallu ingerlaneranni ilaanni akuliunnertut issasoq pisussaaffiliineq taarsigassarsisitsi...

Demokraatininngaanniit anguniagarput tassaavoq periarfissiisoqassasoq pisariaqartinneqassappat taamatut iliorsinnaanissaq. Peqqutigalugu pisortat siunnerfigisariaqarmassuk atuarfiup taasuma taamatut ittup, tassa namminersortitaasup amerlanerpaanut iluqutaasumik ingerlasinnaanissaa.

Taamaattumik partiit ataasiakkaat oqaaseqarfigivakka taanna ilassuteqarfigalugu oqaaseqaqqilaarumaarpunga.

Qassiitigut nunatsinni kommunit nanertuutissanik nutaanik tuniorartarpagut? Annertoorujussuarnik isumaginninnermut attuumassuteqartunik allatullu tunngaveqartumik.

 

Aamma uani qanoq takorlooratsigu atuarfiit namminersortitaasut amerlatigisut nunatsinni pilersinneqassasut. Taava merserissavarput. Uanga takorloorpara ukiut 10-15-nit ingerlaneranni immaqa annerpaamik atuarfiit sisamat pilersinneqarumaartut.

Suliassarujussuuvormi. Taamaattumik aamma inuppassuit peqataasariaqarput, taakkuli iluini piginnaaneqarluartut piareersaanermi pisariaqartinneqarlutik.

Taamaattumik ernumassutissaqanngilaq, uanimi ataasiinnaq pilersaarutaavoq, aallamik tusagaqarnikuunngilagut suli. Kisianni KANUKOKA-minngaanniit taaneqarpoq „Una isumassatsialak“ qularnanngitsumik illoqarfinnut annerusunut tuniluukkumaartoq.

Kisianni tassa uanga takorloorpara ukiuni 10-ni 15-ni tulliuttuni eqqartorneqartut uaniipput atuarfiit immaqa pingasut-sisamat taamatut ikiorneqarnissamik ikorfartorneqarnissamik pisariaqartitsisinnaasut. Maanna Nuummi atuarfiliussagutta minnerpaamik aningaasartuuteqassaagut 70-80 mio.kr.-inik, taakkua qaqugu piviusunngortissavagut atuarfeqarnermik tunngatillugu kinguartoornigut imak annertutigipput 70 mio.kr.-inik akeqassappat 21 mio.kr.-innguit pisortaninngaanniit ikiorsiissutit tunniunneqarpata aallartisarnermut, taava tassa sipaaruteqassaaq nammineq nappaanissamut sanilliullugu 49 mio.kr.-init.

Taava kommunit, tassanilu tusaamavara maani illoqarfimmi kommuni ammasoq tassunga, taava pisariaqartinneqartissaaq tassannga 7 mio.kr.-inik aningaasaliissuteqarnissaq, kisianni atuarfiit qanoq ullumikkut inissat eqqarsaatigalugit atuartitsiviusinnaasut qanoq amigartigisut eqqarsaatigigaanni isumaqarpunga aamma kommunit ataasiakkaat soqutigissagaat, 10-30-10-lu tunngaviuvoq 10-40-50-inani, peqqutigalugu una inatsit nuna tamakkerlugu atuuttussaammat, taammaattumik illoqarfiit aningaasaqarniarnikkut maanna nukittunerpaamik inissisimasut kisiat eqqarsaatigalugu inatsisiliortoqassanngitsoq siunnerfigaarput kisiannili aamma kommunit immaqa kommunit nukittunerpaat tulliilu inissisimasut kisiannili 20%-imik aningaasaliinissamut periarfissaqanngitsut taava 10%-imik aningaasaliinerisigut pilersitsinissaq anguniarlugu. Sooq pisariaqassappat – jo – atuarfiup tamanut iluaqutaanerpaasumik atornissaa angujumallugu.

Taamaattumik suli suliap uumap naammasinissaanut nalilersugassaqarpoq sukumiisumik nalilersugassamik, tassami taakkua aningaasat 21 mio.kr.-init kuserninnguupput asuliinnaq atortakkanut sanilliullugu. Namminersortitaasumik atuarfiit tassaapput nunarsuarmi tunisassiap akisunerpaamik tunisassiortuusoq, tassalu ilisimasanik. Tamanna soorlu maani illoqarfik eqqarsaatigalugu 70 mio.kr.-ineernani 21 mio.kr.-iinnannguanik aningaasaliiffigalugu sinneraniillu aningaasaliissuteqaqqissanani pilersissinnaagaanni akikinaarivoq tamanit tikilluaqqulluartariaqaraluartoq. Kisianni tassa pingajussaaneernerani neriuppunga siunnersuutit tamakku assigiinngitsut aallaavigalugit nalilersuineq nutaamik ingerlaqqikkumaartoq.

Taava partiit ataasiakkaat.

Siumut oqaaseqartua kiisalumi asuli oqalunneruvoq, sumilluunniit nalilersuinermik imaqanngitsumik oqaannassaluni siunnersuut taamak isikkoqarluni ingerlateqqinneqaannassaaq. Parteeqatissinnut siunnersuisoqarpoq nalilersugassamik soorluli taanna aamma oqaaseqarnermi nalilersulaarneqarsinnaagaluartoq, siunnerfimmi taanna aqqutigalugu ammaassissammat angujumaneqartumut, tassalu atuarfiup namminersortitaasup amerlanerpaanut nuannaarutaasumik atorsinnaanissaa, allamik siunnerfeqanngilaq.

Inuit Ataqatigiit oqaatsinilluunniit maanna atuiffigissallugit kajungernangaanngillat, kinami paasinnikkumanngitsoq paasitinneqarsinnaanngilaq, taamaattumik uani kingumut qiviarlunga kalaallit nunaannik taanna takorluugaq Inuit Ataqatigiit aamma annertuumik pilersissimasaa innersuussutigiinnassavara. Tassa kiisalimi Inuit Ataqatigiit tungaanninngaanniit piviusunngortinneqarpoq upperiumanngisara TV-kut siulittaasumit oqaatigineqartoq – aa naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq qanoq qinersinermut oqartoqartarnera, kingornatigut allarujussuarmik pisoqartarmat.

Tassa taamatut massakkut ingerlasoqarpoq siunnerfigisatut oqaluusereriarlugu aatsaat atuarfik atorneqarsinnaagaluarpat amerlanerusunit, taamaalilluni akissarsiakkaanerpaat kisimik atuarfiginngisaannik pilersitsinissaq, taava soorlu Inuit Ataqatigiit tungaanninngaanniit aamma tapersersorneqarsinnaassagaluartoq. Inuiaqatigiit karsianninngaanniit ikinnerusumik aningaasaliilluni ilivitsumik pilersitsisinneranit.

Isak Davidsen Atassumminngaanniit oqaannarlanga oqaaseqanngilaq, imaluunniit immaqa oqarluni oqaluttartup nuutaa Siumumit pigineqartoq kigarsimasoq uteqattaartinneqarpoq, ajuusaarnaqaaq. Nutaalerisutut imminnut aamma taaniartartut taamatut annikitsigisumik siunnerfimmik taamatut inuiaqatigiinnut pingaaruteqarsinnaatigisumik ikkatsigisumik oqaaseqartoqarsinnaammat imaluunniit annikitsigisumik oqaaseqartoqarsinnaammat.

Naggataatigullu oqaatigiinnassavar Hr. Anthon Frederiksen Kattusseqatigiinninngaanniit paasilluarakku, aamma paasigaanga paasivara. Tassanimi oqaatigisaa ugguuna ilalissavara – aap – paasiuminaaqaaq partiit pingasut, taavalu tassa Kattusseqatigiit massakkut aamma peqatigilerlugit, akornanni siunnerfik taamatut erseqqitsigisoq ataatsimoorluni angujumaneqartoq, tassalu pilersitsinissaq atuarfimmik namminersortumik amerlanerpaanit nuannaarutaasumik ilumut aqqutissamik nassaartoqarsinnaanngimmat tamatuminnga ammaassisussamik Demokraatininngaanniit innersuussutigeqqissavagut oqaatigisagut, aammalu nalilersueqqinnissamut 10.30.10.50 matematik-imi suliassatut eqqaamasassatut matumuuna milorujupparput, taanna aamma soorunami 10.40.50.-iusinnaavoq, kisianni isumaqarpugut piviusorsiorpalaarnerusoq inuiaqatigiit atituumik isigigaanni 10.30.10.50 tunngavigissagaanni.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Tulliuppoq Jørgen Wæver Johansen, taanna pereerpat Henriette Rasmussen.

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Takisoorsuarmik oqaaseqassanngilanga, kisianni siullermik qujarusuppunga oqaluttuarisaanermik ilinniartinneqarnitsinnut tunngatillugu, tassani ukiut marluk matuma siornatigut struktur politisk handlingsplan-imi tunngatillugu saqqummiunneqartumut qujarusuppunga. Kisianni siunnersuut manna struktur politisk handlingsplan sioqqullugu saqqummiunneqarpoq. Eqqaamaneqartariaqarsorinarpoq inatsisissatut siunnersuut manna aallaaveqarmat Otto Steenholdt-ip 1999-imi ukiakkut siunnersuuteqarneranit.

Taamani Otto Steenholdt Atassutaavoq, taamanilu aamma uagut partiitsinni ilaasortagut soorunami allaapput. Taamani aamma uagut partiitsinni annertuumik siunnersuut eqqartorparput, kisianni taamani partiitsinniit kisiartaallunga tapersiillunga oqaluttarfimmiit oqaaseqarpunga.

Taamaammat ullumikkut killifffipput qiviarutsigu qujanarpoq isummat nikissinnaanerat matumani aamma uppernarsineqarmat, qujanaqaarlu maanna siunnersuut Naalakkersuisut siunnersuutaat amerlanerussuteqartunit akuerineqarnissaa malunnarmat. Sulinitsinnimi tunngavigisartakkagut assigiinngeqaat, aamma ilungersornissamut patsisigisartakkagut aamma taamatut assigiinngitsigisarput, kisianni matumani aamma suleqatigiilluarnikkut allat oqaaseqaataannik nikassaanngikkaluarluni angusaqarluarsinnaanerput uanga upperaara. Tamannami aamma tamatta kissaatiginnguatsiarparput.

Neruutiginarporlu matumani ilungersorluni suliniuteqarneq isummallu nikissinnaanerannik uppernarsaaneq aamma ilisimatusarfeqarfissamut tuniluukkumaartoq. Taamaammat nikassaaneq pinnagu suleqatigiinneq toqqartigu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Henritte Rasmusssen, Inuit Ataqatigiit. Taannalu pereerpat Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

Henritte Rasmusssen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Tassa assigiinngitsut oqaaseqarfigisariaqarpagut. Siullermik una erseqqissarusuppara Inuit Ataqatigiit atuarfiup namminersortup maani Inatsisartuni oqaluuserineqartarnerani tamatigut akerliusarsimammata immikkut inatsisiliornissamut, naak atuarfiup perorsaanermi siunertarisai, atuarfiup namminersortup perorsaanikkut, atuartitsinikkullu siunertarisai akornutissaqartinngikkaluarlutigit aamma soorlu oqareersunga angajoqqaat taamatut iliuuseqarniartut akerlerinngilagut, paasivagut. Pissutigalugu atuarfik ajormat massakkut.

Kisianni aamma Inuit Ataqatigiit tungaanninngaanniit erseqqissaarusuppugut qanoq iliuuseqarusuppugut mattusserusunngilagut atuarfitsialaap iluani taakkua siunertaasa qanoq aaqqissuunneqarnissaanut peqataarusuppugut. Immikkut inatsisiliornermi immaqa inuiaqatigiit immaqalu aamma Inatsisartut eqqaamajunnarsivarsi Mathias Storch-ip atuakkiaa soorlu ”Sinnatugaq”, tassani atuartut nunaqarfimmiut atuarfimmut illoqarfimmut pigaangamik akerartorneqartartut ”asimiukasiit” taasa imaappoq narrunartoqarpoq, narrunartoqanngilaq – ilaa imminnut ilai anginerusumik imminnut isigipput ilai mikinerusumik imminnut isigipput, taamaattut pissutsit aamma namminersornerulernitsinni qaangerniarlugit inissikkiartuaarpagut, suli iluatsinngilarput kisianni Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut uagut iluatsissaqqaartoq tamanna.

Maani inatsisilioraangatta taava siumut takorloortariaqarparput suna inatsit inuiaqatigiinnut qanoq sunniuteqassava, qanoq ukiut soorlu Per Berthelsen oqarneratuut ukiut 10-15-it massakkuminngaanniit inatsisip uuma akuersissutiginerani, inuiaqatigiit takorlooriartigit ikittuarannguuvugut suni tamani illoqarfinni. Taava imaattoqalissooq atuarfik-una – aa taannaana atuarfik nalinginnaasoq, aajuna atuarfik namminersortoq, taava taamaalilluniuna immikkoortitsineqalernissaanik periarfissiineq uagut iluarinngikkipput, naak oqareernittuut suleqatiginnikkusukkaluarluta angajoqqaanik taakkunannga immikkut atuarfiliorniarlutik sinnatoqartunik, atuarfimmik pitsaasumik pilersitserusunnerat pillugu, taakku suleqatigerusunnaraluarput atuarfimmiit nalinginnaasuminngaanniit.

Per Berthelsen oqarneratuut kikkorparujussuit atuarfik namminersortoq tapersersugarigaat, soorunalimi sulisitsisut kattuffiat ilimanarluinnaqqissaarpoq tassunga tapersersuisuussasoq, taakkuugamik aamma aningaasalersueqataasut atuarfimmut namminersortumut manna tikillugu. Aammalu siunissami taakku meeraat qularnanngitsumik aamma atuarfimmi namminersortumiikkumaarput.

Qularnanngitsumik immaqa massakkut Inatsisartuusut ilaasa meeraat aamma tassani atuarfimmiikkumaarput. Taamatut immikkoortiterilernissaq tassa uagut Inuit Ataqatigiinni akerlerisarput.

Aningaasartassai eqqarsaatigalugit oqaaseqarusuppunga imatut, aningaasartassai maani pineqanngillat. Inatsinguna tunngaviusoq pineqartoq, aningaasartassai soorunalimi inatsit akuersissutigineqaruni pinngitsoorani aamma pisortat pituttorput imminnut aningaasaliinissamut taamak ittumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Demokraatit oqaluttuata Per Berthelsen-ip aatsaaginnaq paasisinnaannginnerarpaa sooq Naalakkersuisut tunngaviusumik inatsisissamik isumaqataasinnarlutik, taamannak aningaasaleeqataanissamut aqqutissiuussinianngimmata.

Ilumoorpoq Naalakkersuisut isumaqatigaat atuarfiit namminersortut taakku periarfissinneqarnissaat, aammalu naatsorsuutigalugu Inatsisartut amerlanerussuteqarluartut taanna akuersaarumaaraat.

Massakkut killiffitsinni Naalakkersuisuninngaanniit taamannak aningaasaliinissaq akuersaarnagu oqaatigaarput pissutigalugu, nunatsinni atuarfipparujorujussuit imannak ajortigaat nutaanik atuarfiliortariaqartut aammalu annertoorujussuarnik iluarsaassassat. Ullumikkut Nuummi imaassinnaavoq atuartut tattoqisaatilaartut, kisianni atuarfissaqarput tamarmik.

Taamaattumik Naalakkersuisut nalilersuinerminni ullumikkut nunatta aningaasaqarniarnikkut inissisimanera aammalu atuarfiit nunatsinni sinerissami ajussusiat ilisimaaralugu, taamaattumik tassanngaanniit aningaasanik ikililerinissaq aqqutissiuukkumanngilaat uani killiffimmi. Isumaqarpunga ataatsimilluunniit assortuuttoqanngitsoq tassani Naalakkersuisut immerneranni.

Aamma Henriette Rasmussen-ip Inuit Ataqatigiinninngaanniit taasaa taanna avissaartuunnissamik meeqqat akornanni annilaanganeq aamma siuliini taaneqareersoq, siullermeernerani uanga isumaqanngilanga meeqqat akornanni avissaartuunnermik imaluunniit inuit akornanni avissaartuunnermik tamanna pilersitsinissaa, taanna naatsorsuutiginngilluinnarpara.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Oqallinneq aappassaaneerinermik tunngaveqarpoq, aammalu eqqaasitsissutigissavara isumaliutissiissut agguaatereerneqarsimasoq tunngavigalugu taasinissarput sioqqullugu maanna oqallinneqarmat eqqaasitsissutigissavara, ataatsimiisitaliami ilaasortat amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Atassummeersut aamma Demokraatineersut tunngaviatigut inatsisissaq una akuerimmassuk, akuersissutiginiarmassuk. Taamaallaat Demokraatit immikkut siunnersuutaat maannakkut tunniunneqareersoq taanna, sanaartornissamut tunngatillugu immikkut siunnersuutaavoq ataatsimiisitaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiit akerliupput. Taanna eqqaasitsissutigaara.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, Siumut. Taanna pereerpat Isak Davidsen, Atassut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Siullermik  nuannaarutigaara Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa partiinit tamanit ersarissumik isummersorfigineqarsimalluni oqaaseqarfigineqarmat.

Tamatuma takutimmagu qanoq inuiaqatigit akornanni eqqortumik aalajangiiffiginissaa pingaaruteqartigisoq. Uanga partiit ataasiakkaarlugit saassuttaqattaarnianngilakka aamma ataasiakkaarlugit tamaasa isummersorfigerusunngilakka, kisianni Kattusseqatigiinnut erseqqissaatigerusuppara Ilinniartitaanermi Ataatsimiititaliami isumaliutissiissut suliarigatsigu tamattaalluta sunnguamilluunniit assortuussuteqarnata Siumumit, Atassummit, Inuit Ataqatigiinnit, Demokraatinillu atsioqataaffigigatsigu.

Taamatut oqaaseqarlunga oqaatigissavara aamma una illutassarsua piinnarnagu aamma eqqarsaatigisariaqaratsigu soorunami ilinniartitsisussaleqinerup taassuma aamma aaqqiiviginiarnissaa soorunami aamma sulissutigiumaarlutigu.

Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga qujavunga tamassi akissuteqaatissinnut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Isak Davidsen, Atassut. Tulliutissaaq Palle Christiansen Demokraatit.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Suiullermeernerani oqaaserisagut Per Berthelsen-imut innersuussutigerusuppakka. Oqaluttartup nuutaanut kigarnikumut assersuummatigut oqaatigiinnassavara isumaqarpunga illit oqaluttartup nuutaa kigartornikorujorujussuaq atorlugu maani utikattaarisutit.

Aamma isumaqarpunga amerlanerussuteqartut isummiussaat aamma illit tusariikkat qujassutigalugu aamma tigusariaqarit. Nikassaaneq tassaavoq inuunermi ajornerpaaq, taamaattumik uanga isumaqarpunga aamma immaqa tamarmik Inatsisartut isumaqatigiipput maani inimi nikassaanata anguniakkagut anguniartariaqarigut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit.

Qujanaq. Ataaseq erseqqissaatigilaariartigu inatsisiliaq una qanoq naleqassava piviusunngortissinnaanngikkutsigu. Partiit tamarmik kusanartumik isummersorsinnaapput, kisiannili piviusunngortissinnaanngikkutsigu taava asuli mikrofonimi oqaluinnassaagut. Assersuummik ataatsimik takkussilaariarlanga. Atuarfiliussagutta immaqa 100 mio.kr.-inik akilimmik pisariaqartitsineq matussuserniassagutsigu taava ullumikkut Namminersornerullutik Oqartussat tamaasa isumagisussaassavai, aammalu ingerlatsinermut aningaasartuutit akilertussaassallugit. Taavali pisariaqartitsineq taanna aamma matussuserniarlugu taava 30 mio.kr.-niinnalimmik sananeqarsinnaassagaluarpoq, taavalu 70 mio.kr.-inik Namminersornerullutik Oqartussat sipaaruteqarlutik.

Oqartoqarsinnaavoq atuarfiit namminersortut amerliartorpata, taava soorlu sipaarutigisinnaasat suli amerlinerussapput, tamatuma saniatigut taava aningaasarpassuit aamma ingerlatsinermut atugassat sipaarutigineqassapput, aamma tamakkua eqqarsaatigineqartariaqarput. Tassami aningaasat taakkua maannakkut piginnginnatsigit, taamaattumik eqqarsaatigeqqugaluarpara paaseqqullugulu uagut allannguutissatut siunnersuuterput tassaagami ajornartorsiummik qaangiissutaasinnaasoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Tulliuppoq Per Berthelsen.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Oqallinnermi inuttut nammineq ataasiakkaarluta soqutigisagut qanoq akuutitsigissanerlugit nammineq soorunami ataasiakkaarluta nalilersortussaavarput. Oqallinnermi uani inuiaqatigiit aaqqissugaanerannik allanngortinnissaannik 2000-imi ukiakkut Naalakkersuisut atuagaaqqianngorlugu saqqummiussaat ilaatigut tikillattaarneqarpoq, taanna immikkut Inatsisartuni oqaluuserisassatut immikkut oqaluuserisassanngortinneqarsimanngisaannarpoq.

2000-imi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinnerat ammarlugu Naalakkersuisut Siulittaasorisaata taamanikkut ammaalluni oqalugiaataani toqqammaviuginnarpoq.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit taamanikkut oqaaseqarnitsinni oqaaseqartorisatta oqaasii eqqaamaneqartariaqartut maakkuupput. Una siunissami takorluugaq tamakkivilluni akuerineqartussatut taamani saqqummiunneqanngilaq, ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu naleqqat suusinnaaneranik saqqummiineruvoq. Taamanikkullu Inuit Ataqatigiit oqaaseqartutta oqaatigisai imaappoq; ”Piviusunngortinniagassatut saqqummiunneqartut ataasiakkaarlugit timitaliiviginiarnerini, oqaluusereqqittarnissaat nalilersuilluarnissaq tamatumani najoqqutassaapput, najoqqutaasussaajumaarput”. Taamatut oqatigineqarpoq.

Taamaattumik atuartitaanermi tunngatillugu namminersortunik atuarfinnik taamanikkut takorluugaasimasoq eqqarsaatigigaanni atuarfitsialammi apeqqut aatsaat aallarteruttortoq, kingornalu aatsaat tamatuma kingorna Inatsisartunit akuersissutigineqartoq tunngavigissagaanni Inuit Ataqatigiit nalilersuilluarnermikkut massakkut nalilerpaat atuarfitsialammut nukigut tamaasa atortariaqarigut.

Aamma taamanikkut oqaluuserineqarmat Demokraatit soorunami taamani piunngillat, taamaattumik ilisimanngilarput qanoq isumaqarnersut. Kisiannili ilisimatusarnertigut misissueqqissaarnertigut ilisimatuussutsikkullu nunatta nammineq inuussutissarsiornermut ilisimatusarnermullu suleqatigiinnissamik isumaannik naleqquttumik timitaliiniartoqarpoq, ilaatigut Ilimmarfimmik pilersitsiniarnermik tunngatillugu.

Imaappoq tamannalu Demokraatit akerlerigaat nalunngilarput – imaappoq siunissami takorluugaq immikkoortitaarlugu timitaliiviginiarneranut isummersorfigisussaavarput maanngaanniillu tamakkiisumik Inuit Ataqatigiit taamanikkut Naalakkersuisooqataasut saqqummiummassuk akerartuutitut atorneqartussatut isigineqartariaqanngilluinnarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, pingajussaaniilerami naatsumik. Tulliuppoq Anthon Frederiksen.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ja immaqa ukua siulliit Siumuminngaanniit Jørgen Wæver Johansen-ip oqaatigisaanut aammalu ilaatigut Isak Davidsen-ip qisuariaataanut atasinnaavoq.

Uani siunnerfiginngilara nikassaanissaq, kisianni oqariartartuuvunga ilaanni toqqaannartorujussuarmik taanna nalunngilara. Kisianni tusaatissatut tiguara suleqatigiinneq siunnerfigalugu angusaq pitsaanerpaaq anguniarnissaa, taanna peqataaffigissavara.

Kisianni Isak Davidsen-imut oqaatigiinnassavara isumaqarpunga aamma politikeritut sulissagutta mamiatsajaneq taanna piginaveersaartariaqaripput. Ilaatigut sakkortoorujorujussuarnik oqaaseqarsinnaasarpugut, kisianni aamma inuttut nukittuujulluta pisariaqarpugut. Uani tunnginninngaanniit oqaatigisanni Demokraatit sinnerlugit alla anguniarneqanngilaq, periarfissanik nutaanik ammaassiniarnissaq, inuiaqatigiit aningaasaataannik atuilluarnerpaanissaq, pitsaanerpaasumik kinguneqartitsiniarnissaq. Allanik siunnerfeqanngilaq, taamaattumik naluara uani suna eqqarsaatigineqarnersoq inuit ataasiakkaat soqutigisaat assigiinngitsut, kisianni tassa Demokraatit sinnerlugit taakkua saqqummiuppakka aammalu Isak Davidsen-imut naggasiullugu oqaatigiinnassavara qujavunga amerlanerussuteqartut ammaassiniarnermi Friskolet ammaanneqarnissaannik isumaqataallutik saqqummiussaqarnerat, taanna marloriarlunga oqaatsimik ataatsimik atuivunga minnerpaamik qujallunga, taanna anguneqarmat.

Taamaattumik imatut qujaavaatsutut pissusilersornianngilanga kisianni aamma mamiatsajaneq taanna sumilluunniit sakkutut oqaluttarfimminngaanniit atorneqarnissaa tulluutsinngilara.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Tassa taasinialissagatta eqqaasitsissutigissavara aamma manna tikillugu allannguutissamik siunnersuuteqartoq ataasiinnaavoq, tassa partiit Demokraatininngaanniit.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassaana Ataatsimiititaliap siulittaasuata Doris Jakobsen-ip uani saqqummiussannut tunngatillugu ataatsimiititaliami annerusumik katersuuffiusinnaasimannginnera taanna uparuaanera eqqaammagu ilaatigut oqarluni, ataatsimiititaliami ilaasortat sunnguamilluunniit assortuunneqaratik isumaliutissiissut atsiorsimagaat.

Aap tassami atsiornissamut minnerpaamilluunniit assortuunnissaq pisariaqanngilaq, atsiussagaanni. Kisianni ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa arfinilinnik quppernilik misissorluaraanni takuneqarsinnaavoq tassani Inuit Ataqatigiit aammalu Demokraatit apeqqutini assigiinngitsuni ikinnerussuteqarlutik, amerlanerussuteqartunut isumaqataanatik atsioqataasimasut, taamaattumik sunnguamilluunniit assortuunnertaqanngitsumik ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa tamanik isumaqatigineqarluni naammassineqarsimasuuppat, massakkut aappassaaneerinnermi taamak annertutigisumik oqallinneq pinngitsoorneqarsimassagaluarpoq.

Tassa ataatsimiititaliami katersuuffiusumik imminnullu paaseqatigiiffiusumik suliaq ingerlanneqarsimappat immaqa siullermeerinninnermituulli annertutigisumik oqallinneq pinngitsoorneqarsimassagaluarmat, taanna eqqaasitsissutigiinnarpara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Tulliuppoq Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Naatsukullannguamik Demokraatit oqariartuutaannut assut tupigutsunnarmat sooq inatsisiliussaagut tunngaviusumillu atorsinnaanagu, naamik inatsisit taakkua periarfissiipput namminersortunik atuarfiliornissamut, sanaartornermut tunngasortaa unittoorfigissallugu pissutissaqanngilluinnarpoq.  Demokraatit aamma namminneerlutik takusinnaavaat sanaartornerup tungaatigut nunatta inissisimanera qanoq innersoq, aamma kommunit soqutiginnissagunik aamma kiffaanngissuseqarlutik isumaqatigiinniarsinnaapput qanoq namminersortunik atuarfiliortoqarniarneranut tunngatillugu inissisimarusunnerlutik.

Taamaattumik aamma eqqarsarnartoqarpoq nutaalerisutut Atassut taallugu Demokraatikkormiut nunatta karsianut aningaasanik aallerniarmata, taamaattumik taanna aamma Demokraatinut utertinneqartariaqartutut maanngaanniit oqaatigissavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Tulliuppoq Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit, pingajussaaniilerami naatsumik.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aap naatsunnguamik. Tassa Inuit Ataqatigiit tungaanninngaanniit erseqqissaatigiuassavara uani eqqartukkatta perorsaanermut tunngasortaa, atuartitsinermut tunngasortaa, pædagog-ikkertaa taanna akerliuffiginngilarput. Atuarfik namminersortoq pilersinneqarsinnaavoq Nuummi soorlu ASK-ip ilaani imaluunniit Sisimiuni Nalunnguarfiup ilaani. Taamaattumik aammalu ilaatigut Demokraatit sinnerlugit Per Berthelsen-ip oqarnera ilumoorniarneqartariaqarpoq, maani Inatsisartut inatsisiliussagunik namminersortoq atuarfik akueralugu aningaasassaalu naaggaarlugit, taava tamanna sumut atorneqarsinnaagami.

Taamaattumik taasilernitsinni erseqqissaatigiinnassavara Inuit Ataqatigiit tungaanninngaanniit Per Berthelsen-ip allannguutissatut siunnersuutaa naaggaasagatsigu, kisiannili inatsit maani siunnersuutigineqartoq eqqartugarput akerliuffiginagulu taaseqataaffigissannginnatsigu. Pissutigalugu una inatsit ajunngitsoq atorsinnaasutut isigigatsigu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit.

Tassa Josef Motzfeldt-i oqarputit Demokraatit Ilimmarfimmik akerliusut, uagununa tulleriiaarinitsinni taamatut isummersugut, tassami Ilimmarfiliortinnata meeqqat atuarfiat ingerlalluartoq pigerusupparput, kisianni Ilisimatusarfissarsuaq taanna aamma ingerlalluarsinnaanera angorusuttorujussuuarput, taamaalillutalu pilersitsiartornitsinni taava aamma pitsaassutsit appariartortarnerat aamma takusinnaavarput. Ilimmarfimmik tunngatillugu tassa 75.000 kr.-inaat katersorneqarsimapput, kisiannili aningaasat naammaginartumik amerlassusillit katersorneqareerpata pilerumaarparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Maannakkut Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Tassa uuma oqallisigineqarnera naammassilinnguatsiarmat. Isumaqarpunga pingaartorujussuusoq maani Inatsisartut atuarfinnik namminersortunik pilersitsinnaanermut sinaakkutsissamik inatsimmik akuersippata, aamma taamatut pisoqassooq.

Taava oqartoqaraluarpoq Demokraatit tungaanninngaanniit aamma Henriette Rasmussen Inuit Ataqatigiinniit oqarpoq, taamannak periarfissiineq inatsisiliuukkutsigu aningaasassaqartinnagulu sumut iluaqutaava? Naamik, uanga isumaga malillugu una inatsit, inatsisissatut siunnersuut taanna akuerineqarpat taava taassuma kingornatigut qaquguussagaluarnersoq misissuilluarnikkut qanoq pilersitsisoqarsinnaanera taanna tullinnguutissooq. Kisiannili inatsimmik tunuliaqutassaqareerluni. Isumaqarpunga taanna alloriarneq angisuujussasoq, soorunami uggornarpoq killiffitsinni imaaliallaannaq taasaqarsinnaannginnatta, qanoq ililluni aningaasalersornissaanut aalajangersimaqqissaartumik tikkuaalluta.

Kisianni soorlu oqareersugut Naalakkersuisuninngaanniit aningaasat tulleriissaartariaqarpagut, killiffimmilu piareersimanngilagut allanut atugassaagaluartunut taamannak inissinnissaannut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut taasissaagut.

Isumaliutissiissut tunngaviusumik atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani taasissutissat.

Tassa amerlanerussuteqartut ikinnerussuteqartullu oqaaseqaateqarput, taassumap saniatigut ikinnerussuteqarluni Demokraatit saqqummiussipput, tassanilu oqaatigalugu Demokraatit 10.30.10.50-imik tunngaveqartumik taarsersuisinnaaneq periarfissatut tikkuuppaat, tassanimi issuarpara; Iluanaarnerpaasussaq tassaammat Namminersornerullutik Oqartussat.

Demokraatit siunnersuutaannik isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit:

6

Tamatumunnga akerliusut qinnuvigissavakka nikueqqullugit:

24-it akerliupput.

Taasinngitsoortoqarpa?

1

Taava maannakkut taasissutigissavarput Ataatsimiititaliami ilaasortat amerlanerussuteqartut Siumut-meersut, Atassut-meersut, Demokraatit-neersut aammalu allaninngaanniit tapersiillutik oqaaseqartut, tassa isumaliutissiissut taamak isikkoqarluni akuersissutigineqassasoq.

Qassit tamatumunnga isumaqataappat?

22-it isumaqataapput.

Akerliusut qinnuvigissavakka nikueqqullugit:

akerliusoqanngilaq.

Taasinngitsoortut qinnuvigissavakka nikueqqullugit:

8-it taaseqataanngillat.

Taamaalilluni siunnersuut amerlanerusunit aappassaaneerneqarnermini taamak isikkoqarluni akuerineqarpoq. Pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlateqqinneqassasoq.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq.

Taava tulliuppoq immikkoortoq 31.

Aappassaaneerneqarneranut taasissutissat. Tassa erseqqissaatigilaassavara Attaveqatigiinnermut, Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup pisortat inissiaataanni aningaasartuutit qaffasinnerpaaffilerneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut kaammattorpai allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit.

Naalakkersuisut taamaaliorsimanngillat innersuussutigalugulu tamanna ajornartorsiutit annerpaaffianiittumi Nuummi iluarsiivigineqareersimanera.

Ataatsimiititaliamittaaq amerlanerussuteqartut Siumut-meersut, Atassut-meersut, Inuit Ataqatigiit-neersullu Naalakkersuisut kaammattorpaat akiliutaagallartartut qaammatit aqqaneq-marluk ingerlanerini aningaasartuuteqaataanngitsumik akilersorneqarsinnaanissaa anguniarlugu allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit, kaammattuut taanna Naalakkersuisut malippaat.

Taava siulliuluni oqaaseqassaaq Naalakkersuisut akissuteqaataat siulliullugu saqqummiunneqassaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq sisamaat, pingasunngorneq 26. marts 2003, nal. 14:26.

Immikkoortoq 31

Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

Mikael Petersen, Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaanut, apeqqutaanut aammalu tamakkiisumik isumaliutissiissutaanut tamakkiisumut qutsavigaara. Naalakkersuisut paasivaat ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni kissaatigigaa aappassaaneerinninnissamut ineqarnermut akiliutit qaffasinnerpaaffeqarnissaata inunnut allanullu inuttut isigineqarsinnaasunut tamaginnut atuunnissaanik qularnaarisumik, ilaatigut utaqqiisaasumik ininut pisortat aningaasartuuteqarrujussuartarnerat eqqarsaatigalugu, Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuuteqassasut.

Ataatsimiititaliap isumakuluutai Naalakkersuisut isumaqatigisinnaavaat, kisianni Naalakkersuisut oqaatigissavaat ajornartorsiut taanna aaqqiivigineqareersoq Namminersornerullutik Oqartussat Nuummi qitiusumik allaffissuata, taassumalu ataani allaffeqarfiit aamma suliffiit namminersortitat pigallartumik inigitatassamik attartornerat pillugu kaajallaasitap 8. september 2001-immersup saqqummiunneqarneratigut. Tassani inissiamik attartornermut, pequtini attartornermut aamma atuinermut aningaasartuutinut, taakku attartornermut ilaatinneqarpata, pisortat suliffiutaata akiliutissaasa amerlanerpaaffisssaat takuneqarsinnaapput. Kaajallaasitap saqqummiunneqarnerata kingunerissavaa pingaartumik ineqartitsinermut pisortat aningaasartuutaasa aalajaallinerat maannakkullu appariartulernerat takussutissaqalersoq. Tamanna tunuliaqutaralugu ataatsimiititaliap kaammattuutaa Naalakkersuisut ilalersinnaanngilaat.

Akiliigallassutissanik naafferartumik akilersuisarnissamik pilersitsinermut pappiaralerinermut akiliutissamik aammalu akileeqqusissutip matussutissaanik qaammammut akiliutissamik inissiamik aqutsisup akileeqqusisinnaanera pillugu siunnersuummi aalajangersagaq tamarmiusoq peerneqartariaqartoq Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut isumaqarmata Naalakkersuisut maluginiarpaat.

Naalakkersuisut Ataatsimiititaliatulli isumaqarput nammassinnaanerpaat nammagassat annersaanik nammattariaqartut. Naalakkersuisuttaaq isumaqatigsaat siunnersuut siusinnerusukkut ilusiligaanermisut iluseqarluni sanngiinnerpaanik sakkortuallaartumik eqquisinnaammat. Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut isumaqarput inuit amerlanerusunik isertitaqartartut akiliigallassutissanik tamarmiusunik aningaasanngorlugu akiliuteqartariaqartut attartortut tamakkerlugit, attartortut ikittuinnarnik isertitaqartartut ilanngullugit, nammakkinngikkaluarlugit.

Taamaattumik Ataatsimiititaliap tunngaviatigut isumakuluutai naapertorlugit peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut Naalakkersuisut saqqummiuppaat allanguutissatut siunnersuut attartortut ineqarnermut tapiissutinik, taakku pillugit malittarisassat atuuttut malillugit, pissarsisinnaatitaasut akiliutissaq akilinngikkaluarlugu akiliigallassutissanik naafferarlugu akilersuinissaminnut aamma pisinnaatitaanissaannik nassataqartussaq.  Attartortut isertitaqartarnermikkut ineqarnermut tapiissutinik pissarsisinnaatitaanngitsut akiliutissamik akileeqquneqartassapput ilimagisariaqarmat taakku ima isertitaqartartigissasut aningaasat tamakkerlugit aningaasanngorlugit akilersinnaallugit.

Naalakkersuisut ataatsimiititaliaq isumaqatigaat Inatsisartut peqqussutaat pingaarutilitsigut arlalitsigut arlaleriarluni allanngortinneqarsimagaangami paasiuminaatsunngortinneqarsinnaasarmat. Siunissami inatsimmi allannguinissat inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummi nutaami ataatsimi katersorneqarsimasumi saqqummiunneqartariaqarneranik ataatsimiititaliap isumaa Naalakkersuisut aamma isumaqatigaat.

Naggasiullugu aammaarlunga ataatsimiititaliaq isumaliutissiissutaanut tamakkiisumut qutsavigaara, tamakkulu oqaatigalugit inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut, allannguutissamut siunnersuut akuersissutigineqassasoq tamannalu pereerpat inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut saqqummiunneqarnermisut iluseqarluni pingajussaaniigassanngortinneqassasoq Naalakkersuisut matumuuna inassutigaat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimititaliap siulittaasua, tassa Ineqarnermut Isak Davidsen qinnuvigissavara saqqummiusseqqullugu.

Isak Davidsen, IneqarnermutAtaatsimiititaliap Siulittaasua, Atassut.

Akereeraluaraatigut Naalakkersuisup taamaattoq aamma saqqummiussisussaagatta, saqqummiussissaagut.

Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut pillugu, isumaliutissiissut saqqummiutissavara.

Inatsisartut Attaviqaqatigiinnermut, Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukunannga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut, siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Kalisat Lund, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Jens Napaattoq, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut, Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnerusut upernaakkut ataatsimiinnermi 2003-imi siullermeerneqareermat nassuiaatitai ilanngullugit misissuataarpai.

Ataatsimiititaliaq siunnersuutip oqaluuserineqarneranut atugassanik Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq apeqqutinik arlalinnut akissuteqaqqullugu qinnuvigaa, ataatsimiititaliap apeqqutaasa naalakkersuisunilu ilaasortap akissutaasa nuutsinneri isumaliutissiissutip matumani ilanngunneqarput.

Inatsisartut peqqussutaat 2001 -imit marloriarlugu allanngortinneqarnikuuvoq. Taamaalilluni siunnersuutip matuma akuersissutigineqarsinnaanera ilanngullugu Inatsisartut inatsisaannut siullermut tunngatillugu inatsimmut allannguutit pingasuulissapput.

Inatsisartut peqqussutaat arlaleriarlugu allanngortikkaanni, taanna inatsimmik atuisunut paasiuminaatsunngortinneqarsinnaavoq.

Taamaammat Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata Naalakkersuisunut kaammattuutigissavaa, inatsisitigut allannguutigitinniakkat Inatsisartut inatsisissatut ataasinngorlugu allatut nutaatut saqqummiunniarneqassasoq, taamaaliornikkut inissianik attartorneq pillugu maleruagassat atuuttut inatsimmi nutaami ataatsimi katersorneqassammata.

Siunnersuutip imarisai

Pingaarnerusumik isigalugu siusinnerusukkut iliuuserineqartut amerlanersaat Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata pissusissamisoortutut isigai.

Peqqussummi inuit namminiusut kisimik erseqqissaatigineqarmata tamanna iluaqutaassaaq, tamannami ininik attartorneq pillugu peqqussummi siusinnerusukkut erseqqissumik takuneqarsinnaasimanngimmat.

Ataatsimiititalialli uniffigaa tamatuma kingunera tassaassasoq ineqarnermut akiliutit qaffasinnerpaaffeqarnissaannik peqqussutip aalajangersagaqarnera namminersortut attartortitsisut Namminersornerullutik Oqartussanut, kommuninut sullissivinnullu allanut isumaqatigiissutaannut atuutiinngimmat.

Utaqqiisaasumik ininut pisortat aningaasartuuteqarujussuartarnerat eqqarsaatigalugu Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata tamanna pissusissamisuunngitsutut isigaa.

Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup aappassaaneerinnilluni oqaluuserinninnissamut ineqarnermut akiliutit qaffasinnerpaaffissaat inunnut attartortunut allallu attartorneranni atuuttut pillugit. Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussissasut kissaatigaat.

Sananermi kvadratmeterimut ataatsimut akiusussap, iluanaarutissanut akiliuteqarfigisassap qummut killiliivigineqarnissaa siunnersuutip aalajangiiviginiarmagu ataatsimiititaliap iluarisimaarlugu maluginiarpaa. Tamanna attartortunut, sananerup nalaani sanaartornermi akiusut qaffasinnerat kisiat tunngavigalugu qaffasissumik ineqarnermut akiliisartunut akikinnerulersitsisussaavoq.

Siunnersuutip kingunerissavaa attartortut qaammatini 12-ini qularnaveeqqusiussatut akiliutinik aningaasartuuteqaratik akilersuisinnaajuarnissaat. Tamatumunnga Naalakkersuisut tunngavilersuutigaat ineqarfiit immikkoortuisa erniatigut isertitanik annaasaqarnerat attartortunullu aningaasanik taarsigassarsisitsinikkut aqutsinermut immikkut aningaasartuuteqartoqalernissaa.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Atassummeersut, Siumumeersut Inuit Ataqatigiinneersullu oqaatigissavaat, taamatut iliuuseqarneq inunnut aningaasassaaleqisooreersunut artukiisussaasoq, akissarissaartulli iserternerminni akiliutaagallartussamik tamakkiisumik akiliiginnartussaasut.

Taamaammat amerlanerussuteqartut qulaani taaneqartut kissaatigaat allannguutissatut siunnersuut atorlugu akiliuteqartitsinermik aaqqissuussineq Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummi piissagaat.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartup Demokraatineersup immikkoortumut tassunga Naalakkersuisut akissuteqataat isumaqatigaa, tassungalu tunngatillugu oqaatigissallugu, taarsigassarsiaritinneqarsinnaasutut neqeroorutigineqartunut, ineqarnermut tunngasuni pioreersunut sanilliullugu, akikinnerusumik taarsigassarsisinnaaneq pineqarmat.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Atassummeersut, Siumumeersut Inuit Ataqatigiinneersullu, amerlanerussuteqartut kaammatuutaannut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutinik saqqummiussereerpata, siunnersuut tapersiivigissavaat.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Demokraatineersoq siunnersuummut tapersiiumaarpoq, ataatsimiititaliap isumaqatigiittup kaammattuutigisai naapertorlugit inuit attartortut allallu attartornermi pissutsit atugarisaanni ineqarnermut akiliutip qaffasinnerpaaffissaata atuunneranut qulakkeerinnissutaasumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussereerpata.

Taamak oqaaseqarluni Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu ataatsimiititaliaata inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiititaliap innersuussutigaa ilanngussat taakkulu takuneqarsinnaapput aamma agguaanneqarsimasumi.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Siumumiit inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani ima oqaaseqassaagut.

Ataatsimiititaliap isumaliutissiissuteqarnermigut Naalakkersuisunut allannguinissamik siunnersuuteqaqqusinerat naapertorlugu Naalakkersuisut naapitseriaanerat Siumumiit iluaraarput isumaqatigalugillu.

Siumumiit paasivarput susassaqartut tusarniaavigineqarneranni qaangiinnarneqarsimasutut misigisimasoqartoq. Tamanna aallaavigalugu siunissami tusarniarneqartartussat nalilersoqqinneqarnissaat piumasaraarput. Matumunngalu tunngatillugu tusarniaasoqarsimaneranik qaangiinnarneqarsimasutut misigisimasut tusarniaavigineqarnissaannut Naalakkersuisut ammaffigiinninnerat qujassutigaarput.

Siumumiit taamak oqaaseqarluta siullermeerneqarnerani oqaaserisagut innersuussutigalugit aappassaaneerneqarneranilu iluarsiissutaasussat taperserlugit immikkoortullu pingajussaaneerneqannginnerani kattuffiit peqatigiiffiillu attuumassuteqartut saaffiginnissuteqarsimanerat naapertorlugu iluarsiissutissanik siunnersuuteqassappata Siumumiit nalilersoqqinniaripput oqaatigeriissavarput.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, siulittaasoq, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Inuit Ataqatigiit siunnersuutip matuma Inatsisartut attaveqaqatigiinnermut ineqarnermullu ataatsimiititaliaanni suliarineqarmat siullermeerinninnermi saqqummiussukkagut peqqissaartumik nalilersuiffigineqarluassasut pingaartissimavarput. Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani maluginiarparput tamanna ingammik initaarnermi depositum eqqarsaatigalugu naaffeqartumik gebyrinik akilersuisitsisalernissamut atatillugu partiinit Siumumiit Atassummillu paasilluarneqarsimasoq taperserneqarlutalu.

Taamaattumik tassunga tunngasumik Naalakkersuisut allannguutissanik saqqummiussaqaqqullugit peqquneqarnissaat ataatsimiititaliami aamma amerlanerussuteqarfiulersimammat.

Inuiaqatigiinni akissaatikinnerpaat eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut tamanna ilassilluarlugu maanna allannguutissamik siunnersuuteqarmata Inuit Ataqatigiit taamaattumik iluarisimaarparput. Allannguutissatullu siunnersuutaasoq taanna taaseqataaffigissallutigu.

Ataatsimiititaliami ilaasortat tamarmiusumik utaqqiisaasumik ininut pisortat aningaasartuuteqarujussuartarnerat isigimaniarlugu ineqarnermut akiliutip qaffasinnerpaaffilerneqarnissaa anguniarlugu Naalakkersuisunut allannguutissamik aamma siunnersuuteqaqqusigaluarput.

Ataatsimiititaliap taamatut kissaateqarnera Naalakkersuisunit malikkumaneqanngilaq Naalakkersuisut isumaqarmata tamanna 2001-mi kaajallaasitaliornikkut aaqqiivigineqareersimasoq.

Inuit Ataqatigiit oqaatigerusupparput Naalakkersuisut tamatumani isumaqatiginnginnatsigit privatimmi ininik attartortitsisartut kaajallaasitaliornerinnakkut ingasattajaartumik iluanaarniapiluttarnerat killilersimaarneqarsinnaasorinnginnatsigu.

Aap Namminersornerullutik Oqartussat taassumalu ataani suliffeqarfiit kaajallaasitaliornikkut aningaasartuutikillisaaniaqquneqarsinnaapput. Kaajallaasitalli privatimik ininik attartortitsisartunut pituttuineq ajormata apeqquterujussuuvoq ilumut siunertarineqartutut taamatut pisoqarumaarnersoq.

Inatsisit peqqussutillu kikkunnut tamanut pituttuisuupput. Taamaammallu ataatsimiititaliamit kissaatigisimagaluarparput tamanna peqqussutissatut siunnersuummi matumani aamma ilanngunneqarumaartoq.

Taamaattumik Ataatsimiititaliap apeqqummi tamatumani Naalakkersuisut allannguutissamik siunnersuusioqquneqarnerat Inuit Ataqatigiit aalajangiusimaqqussavarput. Tamannalu immikkut aamma taasissutigeqqussallutigu.

Peqqussutissatut siunnersuutip suliarineqarneranut atatillugu naggataatigut Naalakkersuisut tusarniaanermi periuserineqarsimasoq aamma sakkortuumik uparuanngitsoorumanngilarput. Inatsisartut attaveqaqatigiinnermut ineqarnermullu ataatsimiititaliaata immikkoortumut matumunnga isumaliutissiissutissaq atsioreeraalli paasinarsivoq kattuffiit tassalu peqqissaasut kattufiat atorfillit kattuffiat PIP tassa perorsaasut kiisalu IMAK tassa ilinniartitsisut kattuffiat peqqussutissatut siunnersuummut pissusissaq malillugu Naalakkersuisunit tusarniaaffigineqarsimanngitsut.

Kattuffiit pineqartut 3.000-tit missaannik ilaasortaqarput siunnersuummillu kalluarneqartussaallutik.

Ataatsimiititaliap ippassaq martsip 25-ani ataatsimiinneranni tamanna paasinarsimmat Ataatsimiititaliaq isumaqatigiissuteqaqqaarpoq immikkoortup massumap aappassaaneerneqarnissaata kiisalu pingajussaaneerneqarnissaa taava ukiap tungaanut kinguartinneqartariaqartoq siunnersuummik kalluarneqartussat taamaalillutik piffissaqarluarlutik aamma tusarniaavigineqarsinnaaniassammata.

Ataatsimiititaliap tamanna Siulittaasoqarfimmut saaffiginnissutigissagaa isumaqatigiissutaavoq. Taamak isumaqatigiittoqareersorli Ataatsimiititaliap siulittaasuanik ualip ilaa kalerrinneqarpugut aappassaaneerninninnissaq pilersaarutaareersutut ullumikkut ingerlanneqaannarumaartoq. Taamaattumillu Siulittaasoqarfimmut kinguartitseqqusilluni aamma ataatsimiititaliap tungaaninngaaniit allagaqartoqassanngitsoq.

Periuseq atorneqartoq Inuit Ataqatigiit akuersaaruminaatsippaat. Pisut eqqarsaatigalugit taamaattumik tamanna Siulittaasoqarfimmut ullumikkut eqqartoqqusimavarput kissaatigalutigu Siulittaasoqarfik attaveqaqatigiinnermut ineqarnermullu Naalakkersuisumullu saaffiginnissuteqassasoq kattuffiit pineqartut piffissaqartilluarlugit tusarniaaffigineqarnissaat aamma qulakkeerneqarsinnaaniassammat.

Inuit Ataqatigiit taamaattumik suliap matuma suliarineqarneranut atatillugu Naalakkersuisunut sakkortuumik aamma avoqqaarliutigerusupparput inatsisissatut peqqussutissatulluunniit siunnersuusiortarnermi siunissami tusarniaavigineqartussat tamarmik tusarniaavigineqareertarsimanissaat qulakkeerniartaqqullugu.

Taamatullu oqaaseqareerluta isumaliutissiissummi Ataatsimiititaliap ineqarnermut akiliutit qaffasinnerpaaffilerneqarnissaat pillugu Naalakkersuisunit allannguutissamik siunnersuuteqaqqusinerat immikkut aamma taasissutigeqqissavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Otto Jeremiassen Atassut.

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

Siuliani pineqartumut ATASSUT-miit imatut oqaaseqassaagut.

Naalakkersuisut paasivaat ataatsimiittitaliap isumaqatigiilluni kissaatigigaa aappassaanerinissamut ineqarnermut akiliutit qaffasinnerpaaffeqarnissaata inunnut allanullu inuttut isigineqarsinnaasunut tamaginnut atuunnissaanik qularnaarisumik, ilaatigut utaqqiisaasumik ininut pisortat aningaasartuuteqarujussuartarnerat eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuusioqquneqarsimapput.

ATASSUT-mit tamatumunnga Naalakkersuisut akissutaat paasilluarparput akissummi erseqqissumik oqaatigineqarmat Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutaa Naalakkersuisunit iluarsiiffigineqareersimasoq.

ATASSUT-mit Naalakkersuisut akissuteqaataat isumaqatigalutigu taamatut isikkoqarluni pingajussaaneernissaminut ingerlaqqissaasoq isumaqatigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Palle Christiansen Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Aap oqaatigilaassavara aallartinnginnitsinni suliap taanna kingusinnerusukkut ippassaq saqqummiunneqarpat taava saqqummiussassagut suli kalaallisut nutsersimanngimmata, taamaallaalli qallunaatuinnaq, taamaattumik arriitsunnguami atuassavara.

Demokratit tungaaninngaaniit erseqqissaatigissavarput attaveqaqatigiinnermut ineqarnermullu ataatsimiititaliap 25. marts 2003-mi kattuffinninngaaniit sisamaninngaaniit aallartitanik naapitaqarmat. Katillutik sulisinnaasunit 3.000-nik sinniisoqartunik. Taakku erseqqissaatigaat malittarisassat tusarniaasarnermut tunngasut eqquutsinneqarsimanngitsut.

Tamanna Demokratininngaaniit ilungersunartutut isigivarput. Uagut Inatsisartuni aamma taamanikkut Naalakkersuisuusut eqqarsaatigisariaqannginnerpaat namminneq akuerisamik malittarisassat eqquutinneqassasut. Taamaanngippat sumut ingerlassagatta.

Demokratit tungaaninngaaniit ilanngullugu aamma Inatsisartut tamarmiusut erseqqissaavigissavagut Ataatsimiititaliap isumaqatigiissup aalajangernera aappassaaneernissap pingajussaaneernissaq ukiamut kinguartinneqassasoq. Tamanna tunngavigineqarpoq taamaasiornikkut attuumassuteqartut tamarmik eqqorneqartussallu inatsisip suliareqqinnginneqarnerani tusarniarneqarsinnaaniassammata. Tassa Ataatsimiititaliap isumaqatigiissup pineqarmat imaqarniliami takuneqarsinnaavoq.

Taamaammallu tupannarluinnarpoq ippassaq ualikkut kingusissukkut ilisimatinneqaratta Ataatsimiititaliami ilaasortat Siumumeersut Atassummeersup kissaatigimmassuk pilersaarutaasutut ingerlassasoq.

Taamaalilluni kattuffiit sisamat ullunik marluinnarnik periarfissillugit tusarniarneqarnissamut. Naak malittarisassani allaqqagaluartoq sapaatip akunnerini sisamanik piareersarluakkamik suliarilluakkanillu tusarniaanermi akissuteqaateqartitsisoqartassasoq.

Inatsisartuni ilaasortat Naalakkersuisunut sulisitsisut taamaaliornikkut Naalakkersuisumit uupakaatinneqarmata Demokratiningaaniit isumaqataanngilluinnarpugut. Naalakkersuisut, Inatsisartuni ilaasortat malittarisassanik unioqqutitsinerit isiginnaaginnarpatigut Naalakkersuisummi oqarmata taamaaliortoqassasoq, isumaqarpunga Demokratininngaaniit isornarluinnartuusoq sakkortunerpaamillu uparuarneqartariaqartut.

Demokratit neriuutigaat Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq kiisami kiisalu suleqatigiissut malittarissat atuuttuusut eqquutsinneqarnissaat malissallugu pisussaaffimmisut isigissagaat. Taavalu tamakku tunngavigalugit Demokratinit kissaatigissavarput aappassaaneernissaa ukiamut suliarineqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. oqaaseqaatissara tassa ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanit toqqammaveqarpoq. Kisianni taanna pitinnagu oqaatigissavara Inuit Ataqatigiit aammalu Demokratit Ataatsimiititaliami ilaasortaatitaasa saqqummiussaat massakkut aatsaat paasigakkit. Aammalu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini suliaqareernerata kingorna qanoq pisoqarsimanera tusareerlugu qularnanngimmat oqaaseqaatissara allatut nipeqarsinnaassagaluarmat.

Kisianni tassa isumaliutissiissut saqqummiunneqartoq tunngavigalugu oqaaseqaatissara imaattoq suliarisimavara. Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuutip siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaatikka innersuussutigalugit imaattumik oqaaseqaateqassuunga:

Siullermik Kattusseqatigiit sinnerlugit nuannaarutigaara Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliami amerlanernik katersuuffigineqarmat; inuit ilaqutariillu isertitakinnerusut aaqqissuussinermi matumani eqqorneqannginnissaat qulakkeerniarneqarmat.

Aamma isumaqarpunga ataatsimiititaliap tamarmiusut isummernera pissusissami-soorluinnartoq, tassa peqqussutit aammalu inatsisit allanngortitassat siunnersuusiorfigineqartarnerinut tunngatillugu peqqussut, inatsilluunniit pineqartoq tamaat ataatsikkut ataatsimi katersorneqarsimasumi saqqummiunneqartarnissaanik piumasaqarnera, tamanna atuisunut aamma attuumassuteqartunut tamanut oqilisaataasussaammat.

Taamaammat Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut inassuteqaataat tamakkiisumik taperserpara, inunnut aningaasassaaleqinerusunut artukiinnginnissaa qulakkeerniarneqarmat.

Aatsaaginnarlu saqqummiunneqartut tunngavigalugit tassa Inuit Ataqatigiinninngaaniit Demokratininngaaniit saqqummiunneqartut tunngavigalugit tusarniaasimanermut tunngasut eqqarsaatigalugit susassaqartut tamakkiinerusumik tusarniarneqarnissaat qulakkeerumallugu Inuit Ataqatigiit aammalu Demokratit saqqummiisui taperserlugit suliassap aappassaaneerneqarnissaa pingajussaaneerneqarnissaanut ukiamut ingerlanneqarnissaa inassutigerusuppara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Anthon Frederiksenimut Kattusseqatigiinninngaaneersumut qujavugut taava tullinnguuppoq Isak Davidsen, Atassut. Takanna.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Naalakkersuisup akissuteqarfigissammagit ippassaq pisimasut uanga annikitsunnguamik ataatsimiititaliaq sinnerlugu maanngaaniit oqaatigissavakka ilumoorpoq Ataatsimiititaliaq ippassaq aalajangeraluarmat ukiamut kinguartinneqarnissaanik qinnuteqartoqassasoq Siulittaasoqarfimmut taakkua oqaluuserisat, oqaluuserisaq massakkut una oqaluuserisarput.

Kisianni tamanna suliluunniit suliarineqalinngitsoq allaat allaaserisassaq paasilerparput taakku pineqartut ataatsimiititaliameereerlutik Naalakkersuisunukarsimasut ilumulli immaqa ataatsimiititaliamukaqqaaratik Naalakkersuisunukaannarsimasuuppata taava suliaq una ileqqussaa eqqorlugu ingerlanneqaannarsimasinnaagaluarpoq. Massakkutut ingerlanneqarnermisut. Kisianni soorunami unneqqarissuseq tunngavigalugu una oqaatigissavara ilumoorpoq Naalakkersuisoq Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq oqaloqatigereerlugu pisussaq manna ullumikkut pinissaa tunngavigalugut Ataatsimiititaliami ilaasortat oqaloqatigineqarsimammata kalerrinneqarlutillu. Oqaatigissavaralu amerlanerussuteqartut aalajangiinerat aamma ataqqillugu malikkatsigu. Aamma ataatsimiititaliami allattorput isumasioreerlugu.

Taamaattumik isumaqarpunga maannakkut naammassineqarnissaa uumap aappassaaneernerata iluatsillugu aamma pingajussaaneernissaanut siunnersuutinik allanik saqqummertoqassagaluarpat iluarsiissutinik aamma Ataatsimiititaliami piareersimassaagut oqaluuserinissaannut. Aammalu uani Johan Lund Olsenip taakkartugaani kattuffiit pulaarsimasatta Naalakkersuisuni oqaloqatigineqareerlutik periarfissinneqarsimanerat matumani eqqaassavara tassalu periarfissinneqarsimapput naammagittaalliuuteqarumagunik uunga oqaloqatigiinnissamut tunngasunik aamma Naalakkersuisumut nassiussaqarsinnaasut.

Pingajussaaneerneqarnissaani aamma Ataatsimiititaliami oqaluuserineqaqqissinnaammat. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Isak Davidsenimut qujavugut. Tullinnguupporlu Kalistat Lund Siumut. Takanna.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa una maannakkut oqallisigisarput siullermeerneqarnikuuvoq ukiarmi septemberimioqqooqaaq. Taamaammallu tusarniaanerit nalinginnaasut siornali ingerlanneqarsimapput. Unalu tassa ilumoorpoq aamma ippassaq Ataatsimiititaliap ataatsimiilernerani piffissaq kingullerpaaq atorlugu taamatut ataatsimeeqatigiserinnittoqarsimavoq. Taakkulu soorunami periarfissillugit ataatsimeeqatigaagut.

Tassanilu aamma paasivarput ungaqqunneqarsimasutut saneqqutiinnarneqarsimasutut misigisut oqarnerat naapertorlugu taamatut soorlu ilaasortaminnut annertuumik pingaarutilinnut tassani aamma allannguuteqarsinnaasunik ilaqarmata.

Taamaammallu pissusissamisoortissimavarput saneqqutiinnarumanagit periarfissinniarlugit taamaammallu oqaatigineqareersutut kinguartinneqarnissaanut qinnuteqarnissaq taakkua aalajangiussimagaluarlugit.

Kisianni kingusinnerusukkut paasivarput Naalakkersuisup eqaallisaarluni ajornartorsiut qaangeriarsimagaa. Tassa paasinarsimmat ataatsimeeqatigisagut Naalakkersuisup aamma kingusinnerusukkut ataatsimeeqatigisimagai. Tassanilu aalajangersaasimallutik tallimanngorpat tungaanut arlaanik uparuagassaminnik imaluunniit allanngortikkusutaminnut saaffiginnippata taava taanna pingajussaanerneqarnissaata tungaanut aaqqinneqarsinnaasutut sulissutigineqassasoq.

Tamannalu ippassaq ualikkut uagutsinnut tusarliunneqarmat periarfissatut tigusimavarput. Taamaalilluta tassa nalinginnaasumik matuma oqallisigineqarnerata ingerlanissaa amerlanerussuteqartunit siunniussimavarput. Mannalu aamma iluatsillugu oqaatigissavara tamanna uagut Siumuminngaaniit aalajangiusimagatsigu ullumikkut aappassaaneerneqarnera aammalu kingusinnerusukkut pingajussaaneerneqarnissaata ingerlanneqarnissaa.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. tassa siullermik qujassutigissavara Ataatsimiititaliami saqqummiussuunneqartut taakkua partiinit ilassilluarneqarmata. Aamma malunnarmat partiit Kattusseqatigiillu isumaqatigiittorujussuusut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani taakkartorneqartut pillugit. Aamma Naalakkersuisut akissutaannut.

Tassa allannguutissamik uani pingajussaaneerinninnissap tungaanut siunnersuuteqartoqanngilaq. Aamma partiit tamarmik Kattusseqatigiillu naammagisimaarpaat taamatut iluseqarluni pingajussaanut ingerlanneqassasoq.

Isumaqarpungalu pissusissamisuussasoq nassuiaateqarfigilaarukkit Naalakkersuisut Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata oqaaserisaanut tunngatillugu. Tassa siullermik Siumup oqaaseqartuata oqaaseqaqqinnermini oqaatigisaa ilumoorpoq una peqqussutissatut siunnersuut siorna ukiakkut Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni siullermeerneqaraluarmat qinersinissamullu aalajangerneq tunngavigalugu taanna siullermeerinninneq atorunaarluni.

Aamma taamanikkut Inatsisartunut Ilaasortaasut aamma maani massakkut nutaamik ilaasortanngoqqissimasut eqqaamalluinnarpaat tusarniaanissamut tungassuteqartut aamma tusarniaasimanermut tunngassuteqartut akuersaarneqareermata. Aammalu taamanikkulli aamma massakkut erseqqissaqqissavara Inatsisartut tusarniaaffissatut aalajangersagaat tunngavigalugit tusarniaanerit ingerlanneqarsimammata.

Tassa kommunit saniatigut SIK GA-lu tassa sulisitsut peqatigiiffiat imaluunniit kattuffiat taakkua ilanngullugit tamarmik tusarniarneqarsimammata. Aammalu taamatut taamanikkut tusarniaanermi imaluunniit tusarniaanissamik aalaajangersakkanut massakkut Inuit Ataqatigiinniit saqqummiunneqartut kattuffiit tassa peqqissaasut kattuffiat atorfillit kattuffiat pædagogit kattuffiat PIP kiisalu ilinniartitsisut kattuffiat IMAK taakkua immikkut tusarniaaffigineqassasutut Inatsisartunit aalaajangiiffigineqarsimanngimmata.

Aamma erseqqissaatigissavara soorunami uagut Naalakkersuisuninngaaniit pingaartipparput tusarniaasarnerit taamaattut sapinngisamik sualummik ineqarnermut tunngatillugu sapinngisamik annertunerpaamik tusarniaassutigisarnissaat. Tassa peqataatitsisarnissarput. Kisianni tassa taamanikkut eqqaamassavarput Naalakkersuisuusut aamma Inatsisartuusut tunngaviusumik isummersornerat aallaavigalugit tusarniaanerit naammassineqarsimapput.

Aamma erseqqissaatigissavara Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata Johan Lund Olsenip Naalakkersuisuutsiarnermini tassa decemberiminngaaniit ukiup naalerneraninngaaniit januari tikillugu januarip ingerlatingaatsiarnera angullugu qaammat missiliorlugu Naalakkersuisuunermini ilanngullugu taassumap taamatut isikkoqarluni saqqummiunneqarnissaa aamma alajangersimammagu.

Tusarniaasarnermut tunngatillugu ilumoorpoq ukua kattuffiit paasivara aamma soorlu oqaatigineqareersoq ataatsimiititaliap siulittaasuanit aamma ilaasortaasut ilaannit Ataatsimiititaliap aappassaaneerinninnissamut isumaliutissiissutissaa Inatsisartuni agguaanneqareersoq Naalakkersuisunit akissutissaq naammassereeripput Ataatsimiititaliaq isumasioqateqarsimammat ukuninnga kattuffinnik pineqartunik.

Tassa isumaliutissiissutissani naammassereerlugu Inatsisartunut agguaatereerlugu isumasiueqateqarsimavoq. Taavalu tassanngaannaq isummersimagaluarluni unitsittariaqartoq suliaq. Tassa eqqumiilaarpoq taamatut periuseqarneq taamaattumik immaqa ilaatigut paatsuunganermut tunngaveqarsimassooq. Suliaq Inatsisartunut ingerlatereersimagaanni taava aamma soorunami tunngaviusut paasereersimagaanni aamma suliaq peqqissaartumik ingerlanneqartariaqaraluarmat.

Aamma Inatsisartunut Ilaasortaasimasugut nalunngilarput taamatut pisoqassappat Inatsisartut soorunami tamanna aalajangigassaraat. Erseqqissaatigissavara Ataatsimiititaliap siulittaasuata oqarnera ilumoormat taakkua pineqartut kattuffiit siulittaasui Ataatsimiititaliami isumasioqateqareerlutik uannukarsimammata.

Tassa naatsorsuutigisimanngikkaluarpara soorunami naapissallugit. Kisianni namminneq piumasaqarmata naapitsiumallutik ataatsimeeqatigisimavakka. Aammalu paasitissimallugit ilaatigut taakkunannga kattuffinnit isumanerluutigineqartut aamma paatsuungassutigineqartut arlalissuit peqqussutinut allanut tunngassuteqartuummata uunga peqqussutissatut ineqarnermut attartortitsisarnermullu peqqussutissamut ilarpassui tunngassuteqaratik. Ilaatigut vagantbolignut taasartakkatsinnut tunnganerusut. Tassa inissamik innersuunneqarsimanngikkaanni atorfilittut suliniarluni pisortani taava inissikallarnermut tunngassuteqartut taakku pingaartinneqarnerullutik.

Soorunami aamma allaqarpoq ilaatigut saqqummiunneqartunik kisianni paaseqatigiilluta taakkua isumaqarpunga qanilleriarfigigigut. Tassa erseqqissaatigissavara una Inatsisartut peqqussutaata inissanik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata pineqarnerani inissiigallartarnermut tunngasut taakkua pineqanngilluinnarmata.

Inissiigallartarnermut tunngasut tassa vagantbolignut taakkua immikkut taakkua aalajangersaaffigineqarsimammat. Ugguunaanngitsoq.

Aamma taanna Inatsisartut piumasarereerpaat taanna nalilersussagipput aamma Naalakkersuisut taamaaliortussaavugut. Taanna suliassaq allamiippoq uaniinnani. Taakkua erseqqissaatigilaareerlugit oqaatigissavara kattuffiit isumakuluutigineqartut taakku sisamaasut taakkua isumaqatigigakkit.

Massakkut peqqussutissatut siunnersuutaasumut aappassaaneerneqartumut tunngatillugu oqaatigiumasatik uannut ingerlatissagaat aammalu sapinngisamik pingajussaaneerinninnginnermi taakkua oqaaseqaatissat tigujumagikka. Tassa tallimanngornermi nalunaaqutaq sisamanut piffissalerpagut. Imaassinnaammammi pinarluinnartunik allannguutissanik peqariataarsinnaasoq.

Taakkua isumaat naapertorlugu aamma isumaqarutta taamatut pissutissaqartoq soorunami Ataatsimiititaliaq attaveqarfigiumaarpara aammalu Inatsisartunut pingajussaaneerinninnissamut pissutissaqassappat allannguutissamik siunnersuuteqartoqarsinnaassammat.

Eqqaatsumik suleriuseqarnissarpoq pingaaruteqarpoq kisianni qujavunga massakkut uani aappassaaneerinninnermi saqqummiussagut akuersaarneqarmata.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Johan Lund Olsen. Taasilissagatta Inatsisartut qinnuigissavakka issiavimminnut ingeqqullugit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aap qujanaq. tassa uanga oqaaseqarfissakka marluupput. Tassa Siumup oqaaseqartua Kalistat Lund kiisalu aamma Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq Mikael Petersen.

Siullermik una oqaatigeqqaalaarusuppara tassa ilumoormat una peqqussutissatut siunnersuut tassa inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Inatsisartut ukiaq 2002-mi ataatsimiimmata tassa maani Inatsisartuni siullermeerneqaraluarpoq. Kisianni tassa eqqaamaneqassaaq taamani Inatsisartut ukiakkut ataatsimiineranni maani inimi siullermeerneqaraluartut qinersisoqarnissaa pillugu aammalu qinersisoqarnera pissutigalugu siunnersuutigineqaraluartut tamarmik atorunnaarsinneqarmata. Taamaattumik tassa una siunnersuut sammineqartoq tassaavoq siunnersuut nutaatut isigisariaqartoq. Naalakkersuisuninngaaniit aamma tamakkiisumik akisussaaffigineqartoq.

Taamaammat taamatut patsisissarsiorluni oqarniarsariniarneq imatut øhm´siornatigut Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerminni una eqqartoreermassuk taamaammat imatut ajornaquteqannginnerusumik immaqa saqqummiunneqassaaq imaluunniit oqaluuserineqarsinnaasariaqaraluarpoq.

Kisianni taamaanngilaq Inatsisartut ukiaq maani inimi siullermeersimagaluit peqqussutit inatsisissatut siunnersuutit aalaajangiiffigisassatut siunnersuutit taamani sammineqaraluartut tassa qinersisoqarnissaa pissutigalugu tamavimmik atorunnaarsinneqarnikuupput. Taamaammat una siunnersuut tassa nutaajuvoq. Nutaatullu isigalugu maani inimi aamma suliarineqartariaqarpoq.

Taava una aamma oqaaseqarfiginngitsoorusunngilara tassa attaveqaqatigiinnermut ineqarnermullu ataatsimiititaliaq tassa isumaqatigiilluinnarluni allannguutissanik Naalakkersuisut saqqummiussaqarnissaannik kaammattorneqarput. Aappaa Naalakkersuisuninngaaniit malinneqarpoq.

Tassalu taanna siunnersuutip ulloq manna aappassaaneerneqarnissaanut atatillugu allannguutissatut siunnersuutitut piumasaasut malillugit ilusilersimallugu maannakkut aamma agguaanneqareerpoq. Taanna tamatta tigummivarput ullulerneqarsimavorlu 22. marts tassalu paragraf 17-mut taanna tunngasuuvoq, tassa dipositummimut atatillugu gebyrilersuisarnermut attuumassuteqartuulluni.

Tassani Naalakkersuisut Ataatsimiititaliarlu tassa isumaqatigiittoqarpoq. Taannalu ajunngilluinnarpoq. Kisianni aappaa Ataatsimiititaliap tamarmiusup inassuteqaatigissaa aammalu kaammattuutigisaa Naalakkersuisullu allannguummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Ataatsimiititaliaminngaaniit siunnersuutigineqartoq Naalakkersuisut tungaaninngaaniit taanna malikkumaneqanngilaq.

Tassa taanna uggornartoq isumaqarpugullu Inuit Ataqatigiinninngaaniit soorlu oqaaseqarnitsinni taanna aamma erseqqissaassutigigipput, isumaqanngilagut taanna kaajallaasitaliornerinnakkut taanna aaqqinneqareersoq. Tassami saqqummiinitsinni aamma oqaatigivarput peqqussutit inatsisit taavalu kaajallaasitat immikkoorutigivaat peqqussutit inatsisillu kikkunnut tamanut pituttuisartuupput kisiannili kaajallaasitat assersuutigiinnarlugu privatimik illuuteqartut attartortitsisartut Namminersornerullutik Oqartussat kaajallaasitaliaat qanoruna malikkusunngikkunikku soorunami malissanngilaat tassunga pituttorneqarsinnaannginnamik.

Tassa inatsisit taamaapput. Inatsiliornermi pissutsit aamma taamaapput. Taamaammanuna tassa kissaatigisimagaluaripput kaajallaasitat aqqutigiinnarnagit kisiannili peqqussummut erseqqissumik allassimasoqalissasoq makkua privatimik illuutillit inissianik attartortitsisartut qanoruna ineqarnermut akiliummik qummut, qummuinnaq akiliuteqartitsiniartarnerat taanna killilerniartariaqaripput peqqussut una aqqutigalugu.

Kisianni tassa taanna Ataatsimiititaliap tamarmiusup Naalakkersuisut allannguuteqarfigeqqullugu kaammattuutigisaat oqaatigeriikkattuut Naalakkersuisuninngaaniit malikkumaneqanngilluinnarpoq. Taanna uggornarpoq.

Taamaammat tassa kaammattuutigissavara tassa Ataatsimiititaliap tassunga tunngatillugu kaamaattuutigisaa immikkut maani taasissutigineqassasoq. Taava takujumaarparput Ataatsimiititaliami ilaasortaaqativut allat tamatumani qanoq inissikkumaarnersut.

Ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni taanna aamma saqqummiukkaluaramiuk. Taava aamma ippassaq pisimasoq taanna tikinngitsoorusunngilara. Taanna aamma Palle Christiansenip Demokratineersup aamma oqaaseqarnermini tikippaa. Tassa kattuffiit sisamat uani peqqussutissatut siunnersuummi kalluarneqartussat kattuffiit sisamat pineqarput. Tassa peqqissaasut kattuffiat, atorfilit kattuffiat, perorsaasut kattuffiat PIP, kiisalu ilinniartitsisut kattuffiat IMAK. Taakkua tassa oqaatigineqareersutuut 3.000-t missaannik imaluunniit 3.000-t sinnerlugit ilaasortaqarput. Peqqussutissatullu siunnersuummi uani toqqannartumik uani kalluarneqartussaallutik.

Taamaammat ippassaq ataatsimiinnermi tassa paasinarsivoq pissusissaq malillugut Naalakkersuisut tungaaninngaaniit taakkua kalluarneqartussat tusarniaavigineqanngitsoorsimasut. Taannalu pissutigalugu tassa Ataatsimiititaliami tamarmiulluta isumaqatigiillutalu Siulittaasoqarfimmut saaffiginnissuteqarniarsimagaluarpugut. Inatsisit imaluunniit maleruaqqusat malillugit piumasarineqartut soorlu Demokratit oqaaseqartuata eqqortumik aamma oqaatigisaattut taakkua naammassineqanngimmata taava aappassaaneerinninnissaq pingajussaaneerininnissarlu ukiamut kinguartinneqassasoq.

Kisianni tassa taanna tupinnangaartumik imatut pisoqarfiuvoq ataatsimeereerneq isumaqatigiiffioqisoq naammassereersoq taava Ataatsimiititaliami ilaasortat ataasiakkaat gangimi naasaarillutik tassa angalaarfigivaatigut isumaqatigiilluta aalajangiutereersimasarput taanna qimallugu maannakkut inassutigilersaaraat ullumikkut aappassaaneerinninneq taanna ingerlaannassasoq.

Tassa taann avoqqaarliutigissallugu pissutissaqarluarpugut tassami oqaatigiikkattuut kattuffiit arlalissuit amerlasoorsuarnik ilaasortaqartut peqqussutisssatut siunnersuummi uani kalluarneqartussaapput. Tassami imaappoq allaat kattuffiit Naalakkersuisullu akornanni isumaqatigiinniutigisassaagaluit maanna inatsisinngorlugit ilusilerneqarniarsarilerput. Taamaalillunilu taanna iluatsippat taava kattuffiit pisinnaatitaaffii aamma sumiginnarluinnarlugit Inatsisartuninngaaniit aamma qanoq iliuuseqartalissaagut. Isumaqarpunga Naalakkersuisut aamma pingaartinniartaraat kattuffiit paaseqatigalugit aammalu isumasioqatigereerlugit aammalu isumaqatigiinniarfigeerlugit maani Inatsisartuni saqqummiussiniartarlutik.

Kisianni tassa taanna maannakkut qimanniarneqartutut pissusilersorfigineqarpoq. Taamaammanuna tassa ilungersortumik noqqaassutigigaluaripput aappassaaneerinninnissaq pingajussaaneerininnissarlu taava ukiamut kinguartikkaanni pitsaanerugaluartoq. Taanna ilungersuupparput neriuppugullu taanna aamma maani amerlanerussuteqartunik aamma malinniarneqarumaartoq. Kisianni soorlu taamaappasinngilaq taannalu tassa ajuusaarnarluinnarpoq.

Taavalu naggaterpiaatigut aamma una oqaaseqarfiginngitsoorusunngilara tassa Naalakkersuisup oqaaseqaqqinnermini uanga nammineq Naalakkersuisuullatsiarsimanera taanna tikippaa. Inuit Ataqatigiit sinnerlugit tassa Naalakkersuisooqataallatsiarpunga qinersereernerup kingorna tassa decemberip 14-aninngaaniit januarip 20-ata tungaanut. Januarip 20-ani ukioq manna Inatsisartut immikkut ataatsimiigiaqquneqarlutik nutaanik Naalakkersuisunngortitsipput.

Kisiani Inatsisartut oqaluuserisassaannik tunniussivissaq killeqarpoq februarip 4. –maani. Tassa kingornatigut Naalakkersuisuujunnaareersugut. Taamaammat una siunnersuut maannakkut Naalakkersuisuusut januarip 20-aninngaaniit Naalakkersuisunngortut taanna tamakkiisumik akisussaaffigivaat. Allanut akisussaaffik miloriunniassallugu taanna tunngavissaqanngilluinnarpoq.

Inatsisartummi suleriaasiat malillugu Inatsisartut ataatsimiilernissaat qaammammik ataatsimik sioqqullugu peqqussutissatut siunnersuutit inatsisissatut siunnersuutit aalajangiiffigisassatut siunnersuutit imaluunniit apeqqutit suugaluilluunniit Inatsisartuni oqallisigisassanngortinniarlugit tunniunneqartussat qaammat ataaseq sioqqullugu tunniunneqareersimasussaapput. Tassalu oqareernittuut ulloq tassaavoq 4. februar taamanilu Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisooqataajunnaareerput. Taamaammat uani Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisooqataallatsiarnerat taanna patsisitut atorniarneqarnera taanna tunngavissaqanngilluinnarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. tassa Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata aappassaanik oqaaseqaqqinnermini assigiinngitsorpaaluit erseqqissarpai. Kisianni erseqqissaatigissavara ataatsimilluunnit uanga Naalakkersuisutut Inatsisartut Ataatsimiititaliaata qanoq iliorniarneranut qanoq iliornissamulluunniit aalajangerneranut ataatsimilluunniit akuliuttussaannginnama aamma taamaaliunngilanga. Ataatsimiititaliap siulittaasua ilisimatiinnarpara taakkua pineqartut ataatsimeeqatigisimallugit aammalu qanoq siunnerfeqaqatigiissimalluta. Taannalu tunngavigalugu namminneq aalajangernerat taanna namminneq aalajangigassaraat aamma namminneq aalajangersimavaat.

Uagut Naalakkersuisuninngaaniit Inatsisartut sulinerannut ataatsimilluunniit akuliunnianngilagut taamaaliorluta. Ilisimatitsiseqatigiittassuugulli unneqqareqatigiilluta. Isumaqarpunga tamanna pisariaqartoq aamma pissusissamisoorluinnarpoq Naalakkersuisut ilisimatinneqarpata suliaq inatsisissatut peqqussutissatut siunnersuutip suliarineqarneranut atatillugu kattuffiit assigiinngitsut allat oqaloqatigineqarsimappata imaluunniit qanoq siunnerfeqartumik isumaqatigineqarsimallutik Ataatsimiititalianiit soorunami aamma pisussaapput ilisimatitsissallutik.

Toqqortortumik Inatsisartut aamma sulissanngillat. Naalakkersuisut uagut Inatsisartut suliareqqusaannut akisussaavugut. Aamma pineqaatissinneqartarpugut Inatsisartut piumasaat malinngikkaangatsigit. Inatsisartut piumasaat malillugu una suliaq ingerlapparput.

Taamaattumik uiarteraluni assigiinngitsunik pissutissarsiorluni tupinnartulioqattaarnerit pisariaqanngillat. Aamma pasinartuliorniaqattaarnerit taamaaliorpugunngooq. Inatsisartut aalajangersagaat tunngavigalugit sulivugut. Aamma taakku tungavigalugit una suliaq naammassissaaq. Neriuppunga Inatsisartut tamanna ataqqillugu aamma suliarissagaat. Erseqqissaatigissavara una peqqussutissatut siunnersuut aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ujartugaanik imaqarmat. Tassa 15.000-nut kvadratmeterimut akeqartitsilluni sanaartukkat suliarineqarsimasutut isikkoqartillugit inissiamut akiuliutissat aalajangersarneqartarnissaa, taanna aamma atuuttussaavoq. Tassa namminersortunit pigineqarpata inissiat namminersortunit pigineqarpata inunnut ataasiakkaanut attartortinneqarpata aamma una peqqussutissaq atuutissaaq.

Taamaallaat atuutinngilaq suliffeqarfinnut assigiinngitsunut attartortitsineq eqqarsaatigalugu. Tassa nuannequtaa aamma pitsaaqutaa. Massakkut akisoorujorujussuarmik attartortitsisarnerit nalunngilarput aamma allaat pisortat inissiaataasa ilaat kvadratmeterimut akisoorsuanngorlugit sananeqartartut taakkua annertoorujssuarmik qaammammut akiliutissanik aamma aallerfigineqartarmata.

Tamakkua pinngitsoorniarlugit Naalakkersuisunut taanna siornali saqqumiunneqartoq piviusunngortikkipput akit qummut qaffasippaallarujussuartarnerat killilerniarlugu.

Peqqussutissatut siunnersuutip pitsaaqutai tunuinnarlugit ajortussarsiorusaarneq unitsinniartigu suleqataaffigigalugulu. Taava pitsaanerpaamik innuttaasunut sullissineq aqqutissiuutissavarput. Kiisamilimi oqaatigissavara ilumut taakkua kattuffiit pineqartut aamma isumaqatigiinniarnerit aqqutigalugit suliassaanut uagut akuliuttussaanngilagut. Aamma isumaqatigiinniarnermut tunngavissanik peqqussusiortussaanngilagut.

Atugarisat pillugit isumaqatigiinniartarnerit ingerlanneqartarput taanna aqqilluinnaqqissaarparput. Inatsisartut uagut suliassaraarput inuiaqatigiit tamaasa ataatsimut isigalugit peqqussutissamik ilusilersuissalluta. Aamma taamaaliorpugut uani. Soqutigisaqaqatigiit assigiinngitsut kattuffiit atukkatik pillugit isumaqatigiinniassapput aap tikilerparput taanna aamma ukua pineqartut taamaapput. Aamma ataqqissavagut.

Kisianni inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit aaqqissuussinivut tassaassapput Inatsisartut namminneq aalajangersagaat. Tamanna puigussanngilarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu eqqaasitsissutigissavara tassa maannakkut oqaatigineqarmat tusarniaanermut akissutissat 28.-ni marts 2003 tikitsinnagu tiguneqarsimanissaat naatsorsuutigineqartoq. Taannalu aamma pingajussaaneerinninnissaq sioqqullugu udvalgimi aamma periarfissaqarumaartoq suliarissallugu.

Taava Johan Lund Olsen taasissutigeqqusaa isumaliutissiissummi siunnersuutip imarisai taamak taaguuteqartut ataanni allassimavoq ataatsimiititaliap isumaqatigiittup aappassaaneerinnilluni oqaluuserinninnissamut inunnut attartortunut allanullu atartornini atugarisaat pillugit Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussissasut taanna taasissutigineqarnissaa kissaatigaa.

Kisianni Naalakkersuisut akissutiminni aappassaaneerinermi oqaatigaat ataatsimiititaliap isumakuluutaa Naalakkersuisut isumaqatigisinnaagaat. Kisianni Naalakkersuisut oqaatigisinnaagaat ajornartorsiut taanna aaqqinneqareersimasoq kaajallaasitat 8. september 2001-meersoq taassumap saqqummiunneqarneratigut.

Tassa Naalakkersuisut akissutigisimasaat tassunga.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jens Napaattooq, Siumut, taanna pereerpat Kalistat Lund, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Aap uanga ilaatigut uumap saqqummiunneqarnerani ersarissumik aliortuganngortinniarneqarnera siulittaasutta ippassaq suligasuarsimanera naqissuserlugu oqaatigerusuppara siulittaasorput ersarilluinnartumik isummereernitta kingorna pissutsit piviusut taamak oqartarnerattuut takkuttut paasissutissat aallaavigalugit saaffiginnissimammat uagutsinnut erseqqissaassutigalugu qanoq inissisimasoqartoq. Taavalu allagaqaatit Siulittaasoqarfik suli nassiunneqarsimanngimmata oqaloqatigeereernikkut siulittaasup saaffiginnissutaa akuersaarluarlugu pissusissamisoortillugulu akuersissutigisimavarput tassuunatigut takutinneqarmat soorlu Naalakkersuisut ersarissaareernerattuut Naalakkersuisup taakku susassaqartut saaffiginnittut oqaloqatigisimammagit.

Aammalu tallimanngorpat sisamatut tungaanut periarfissinneqarsimasut. Taamaattumik uani ilaatigut siulittaasup saqqummiinermini Ataatsimiititaliap toqqammavilersuutai uteqqinngikkaluarlugit tassa tamakkiisumik tapersiinera taanna uanga naqissuseqqissavara. Taavalu aamma uani ataatsimiititaliaminngaaniit innersuussutigineqartut isumaqarpunga Naalakkersuisut tamakkiisumik naaperiaraat. Ilaatigut paragraf 17-mut tunngasut siullermeerinninnitsinni allamik nipeqaraluarlutik maannakkut aappassaarneerneranni allannguutissamik siunersuuteqartoqarneranik kinguneqarput. Taamaattumik tassunatigut naaperiarneqarsinnarluta uani Inuit Ataqatigiinninngaaniit immikkut taasissutigeqquneqartumut kaajallaasitaq innersuullugu nassuiaassutigineqartoq eqqarsaatigalugu. Taavalu pingajuattut uani susassaqartut tusarniaaffigineqarsimasut eqqarsaatigalugit uagut Siumuminngaaniit peqataalluta oqariartuutigaarput.

Aamma saqqummiisup saqqummiinermini saqqummiukkamiuk ersarilluinnaqqissaartumik oqaatigaa siunissami tusarniarneqartartussat nalilersoqqinneqarnissaat piumasaraarput oqaaseq piumasaraarput isumaqarpunga aamma ersarilluinnaqqeqqissaartumik uani Siumup tungaaninngaaniit saqqummiutereeripput.

Taamaammattumik taasisoqalerpat ilaatigut aliortuganngorlugu oqariartuutiginiarneqarnera ataatsimiititaliami qanoq taasiumaartussat apeqqusersorlugit erseqqissaassutigalugit taakku uanga Naalakkersuisut innersuussaannut taaseqataassagama oqaatigissavara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Kalistat Lund Siumut, tulliutissaaq Palle Christiansen Demokratit.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Una pisortat attartornermut akiusut pisortanit attartornemut akiusut qaffasinnerpaaffilernissaannik piumasaqaateqarsimaneq isumaqarpugut Naalakkersuisut ersarissumik akisimavaat. Aammalu kaajallaasitakkut ersarissumik naammaasineqarsimasutut oqqaatigineqarnera uagut tassani malinniarparput aammalu tassa taanna aallaavigalugu maannakkut taasissutigineqarnerani tamakkiisumik siunnersuutaasut ataatsimiititaliaminngaaniit aammalu Naalakkersuisuninngaaniit naaperiaasimanerit taakkua isumaqatigalugit taasissuugut.

Una, ukiaq saqqummiunneqarsimanera ukiaq oqallisigineqareersimaneranik taasinera imatut patsisissarsiornermik aallaaveqanngilaq. Kisiannili tassa pifissaq sivisooq siunnersuutit nalilersugassallu ilisimaneqareersimapput aatsaallu Inatsisartuni aappassaaneerneqarnissaa aqaguttoq ataatsimiititaliallu ataatsimiinnissaa minutsialunnik minutsinik arlaqangitsunik imaluunniit timenik arlaqanngitsunik sioqqullugu taamatut ilisimatinneqarsimanerput aatsaat piffissap naggaterpiaanik pisoqarfittut taavarput.

Kisiannili tassunga atatillugu Naalakkersuisut suleriataarluarsimanerat aammalu kattuffinnik pineqartunik peqatigiiffinnillu isumaqatigiissuteqarsimanerat isumaqarpunga tassani uagutsinnut tunngavissaasoq uumap aalajangersagassat ullumikkut naammassineqarlutik imaluunniit aappassaaneernerat naammassineqarnissaannut atorsinnaalluni taanna.

Aammalu pingajussaaneerneqarsinnaanissaanut pineqartut oqaloqatigineqartussaammata tassani annertunerusumik aarlerinartutut uagut isiginngilarput. Akerlianilli uanga isumaqarpunga Naalakkersuisut tassani ajunngitsumik suleriaaseqarsimasut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Tassa Naalakkersuisunut Ilaasortap oqaatigivaa siunnersuut siullermeerneqareermat aammalu isumaliutissiissut atsiorneqarsimasoq taavalu sulisut 3.000-t kattuffiit immaqa attuumassuteqanngitsut. Uanga isumaqarpunga attuumassuteqartut. Taava uanga aamma isumaqarpugut uagut inatsit kinguartilaaraluaraanni ajoqutaanavianngitsoq. Taavalu immaqa tuaviiuukkaanni immaqa arlaatigut katataqartoqarsinnaasoq.

Kisianni tassa appassaaneerneqarsinnaanera pingajussaaneerneqarsinnaanera ukiamut ingerlasinnaavoq. Taava aamma Kalistat Lund oqarpoq taakkua tusarniarneqarsimasut imaassinnaavoq Naalakkersuisuninngaaniit tusarniarneqarsimasut taakkua aallartitat. Taava aamma ilaasortat oqaatigivaat ataatsimiititaliami Inuit Ataqatigiinni Demokratininngaaniit aamma pisussaaffeqartugut, tusarniaanermi akissutit takussallugit. Tassa isumaqarpugut Naalakkersuisut imannak oqaannarsinnaanngitsut aap tusareeratsigit ajunngilaq.

Uagut aatsaat Demokratit Inuit Ataqatigiillu ullup qeqqani maani tuaviinnarsuaq ataatsimiigiaqquneqaratta ilisimatinneqarpugut taanna immaqa paasissutissiisarnermik killiffimmik siuarsaataanngikkaluarpoq. Kisianni tassa uani oqallinneq ippassaq aallartitaqarnissatta tungaanut ingerlanneqarsimanera imaluunniit attuumassuteqarnersoq attuumassuteqannginnersoq tassani apeqqutaavallaanngilaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Isak Davidsen, Ataatsimiititaliap siulittaasua, Atassut.

Isak Davidsen, Ineqarnermut Ataatsimiititaliap Siulittaasua, Atassut.

Ataatsimiititaliap siulittaasuatut atera taanngiluatsiaannarlugu ilaatigut oqaluttoqalermat qaqeqqikkusunngikkaluarama qaqeqqittariaqarpunga. Siullermik Demokratit oqaluttuanut una oqaatigissavara. Akissutit massakkut suminngaaniit pissagatsigit?

Suli isumasiuinerit taakkuluunniit ingerlanneqanngillat suliluunniit allakkanik Naalakkersuisunut tunniussinngillat. Tunniussippata takullarumaarpagut pingajussaaneerneqartinnagu.

Taavalu aamma una utikaanianngikkaluarlunga oqaatigissavara allatut ajornaqaaq naaperiarfeqartariaqarpugut. Naalakkersuisoq uanga nammineerlunga oqaloqatigiumasimavara oqaloqatigalugulu Ataatsimiititaliap siulittaasuatut pisussaaffigigakku ilaasortat sinnerlugit taamaaliorsinnaatitaallunga. Aamma Naalakkersuisumik sunnerniarneqarsimasutut oqaatiginiarneqarnera ataasinnguamilluunniit ilumoortortaqanngilaq.

Naalakkersuisup ataatsimiititaliaq sunnerniarsinnaanngilaa. Ataatsimiititaliap amerlanerussuteqartut aalajangersimagaluarpassuk taamaaliussanngitsugut taava massakkut oqaluuserisassaq taanna qinnutigisimassagaluarparput Siulittaasoqarfimmut. Isumaqarpunga aamma amerlanerussuteqartunik ataqqinninnerulaartariaqartugut.

Aamma Inuit Ataqatigiit Demokratillu amerlanerussuteqartuugaluarunik aamma taamatut uagutsitulli massakkut itigartitsisimassagaluarput imaluunniit akuersisimassagaluarput. Taamaattumik isumaqarpunga una maannakkut pisoq una ajunngitsumik siunertaqarluni pisoq aammalu Naalakkersuisut nassuiaanermini oqaatigereerpaa tusarniaaneq ingerlanneqartussaavoq taakkunaninngaaniillu aamma allakkanik nassitsisoqartussaavoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taasilersinnata naggataamik oqaaseqartussaavoq imaluunniit taanna kingulliulluni oqaaseqassaaq.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Tassa tupigusuppallaaleqigama suleriaatsimut tunngasumik apeqquteqalaarniarlunga kommunalbestyrelsiniluunniit sulinitsinni taamaattunik uanga takunikuunnginnama. Uani ataatsimiititaliap pineqartup inassuteqaatigivaa aappassaaneerneqarnissaa ukiamut pissasoq. Tassa aatsimoortup taamatut paasillugu.

Taava massakkut uani inimut isernermi ataatsimiinnermi isumaqatigiissutaasut allanngorlugit gangini ataatsimiinnermi ataatsimiinnerit tunngavigalugit allannguisoqarsinnaava? Uanga taamaattunik takunikuunnginnama taannartaa assorujussuaq ippigivara. Aamma naatsorsuutigigakku nunami pisortaqarfiit sulliviit akimanerpaartaat soorunami malittarisassaqassasut ersarissunik qanoq ataatsimiinnerni isumaqatigiissutit taakkuuppata taakkuullutik maanga inimut eqqunneqartassasut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq akiteriarlugu taasissaagut.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa qassiiliornianngikkaluarpunga aamma taamatut isumaqarpunga Inatsisartut siunertaqanngitsut. Tassa erseqqissaatigiinnassavara Naalakkersuisuni una suliassaq ingerlapparput Inatsisartut saqqummiussaat tunngavigalugit. Aamma ataatsimiititaliaq qutsavigaara tamanna arajutsisimaneqassanngilaq suliassamik peqqissaartumik sulisimammat.

Inatsisartut ataasiakkaat imaluunniit ataatsimiititaliami uani pineqartumi ilaasortat isumaliutissiissutaat saqqummiunneqartoq aallaavigalugu massakkut oqallinneq pivoq taanna eqaamassavarput.

Aamma tassani ataasinnguamilluunniit isumaliutissiissummik inassuteqartoqartoqanngilaq aappassaaneerinninnissaq pingajussaaneerinninnissarlu ukiamut kinguartinneqassasut.

Inuit Ataqatigiinukua oqaaseqartua oqaasii taamannak imallit. Tassa maani inimi suliarput taamaappoq. Taanna erseqqissaatigilaassavara taamaattumik allatut tunngavilersorluni Inatsisartut isummersornerat allanngortinniarneqarsinnaanngilaq. Naalakkersuisuninngaaniit ataqqilluinnaqqissaarparput isumaliutissiissutit suliarineqarnerat. Aamma tamanna tunngavigalugu akissuteqaaterput suliaraarput aamma naapitseriaavugut.

Unali tusarniaasimanermut tunngasoq aamma kattuffiit pineqartut pillugit nassuiaatigereerpara eqqissisimalluinnartumik aamma paasinnittumik oqaloqatigiinnerit pimmata. Aammalu taakku kattuffiit paaseqatigalugit paaseqatigalugit isumaqatigiippugut masakkut una suliaq ingerlareermat imaalitsiaannarlu Inatsisartuni unitsinneqarsinnaanani aamma pitsanngorsaatit annertuut inuiaqatigiinni pilermata akikillisaanerit annertuut pisussaammata tamakkua iluatigalugit taava tallimanngornermi oqaatigiumasaat taakkua tigussavagut naqitanngorlugit. Pissutissaqarpallu allannguinissamik taava aamma oqaatigereerpara ataatsimiititaliaq oqaloqatigissavarput aamma Inatsisartuni tamanna apuukkumaarparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aappassaaneerinninneruvoq inatsisissap suliarinerani tamatumani allannguutissanik siunnersuutinik partiit Kattusseqatigiilluunniit tunniussisussaapput maannamut siunnersuutit marluk allannguutissat tiguagut taakkulu taasissutigissavagut. Taanna piginnagu kingullerpaarpaamik Johan Lund Olsen minutsit marluk ataanni periarfississavara. Takanna Johan Lund Olsen.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aap qujanaq tassa oqaaseqartumununa kingullermut tassani Naalakkersuisunut ilaasortamut una oqaatigilaarusukkiga. Aap isumaliutissiissummi aappassaaneerneqarnissaa pingajussaaneerneqarnissaalu ukiamut aatsaat pissasoq taanna Inassutigineqanngilaq. Taanna tupinnanngilaq. Taanna inassuteqaatigisinnaanngilarput ilami oqaatigineqareersutuut aatsaat ippassaq paasitinneqarpugut tusarniagassat pingaaruteqarluinnartut taakkua Naalakkersuisoqarfimminngaaniit tusarniarneqarsimanngitsut. Aatsaat ippassaq ualikkut paasinarsivoq aamma paasitinneqarpugut.

Taamaammat isumaliutissiissut sapaatiummalli tunniunneqarpoq atsiorneqarlunilu taamaammat soorunami isumaliutissiissummiissinnaasimanngilaq. Kisianni aamma ilungersornitsinnut pissutaavoq aapassaaneerinninnerup kingornatigut pingajussaaneerneqarnissaata tungaanut allannguutissamik siunnersuuteqarsinnaatitaaneq Inatsisartut suleriaasiat malillugu killeqarnerusarpoq.

Taamaammanuna ilungersuutigigaluaripput aappassaaneerinninneq taava kinguartikkallarniartigu suleriaaserput oqarmat allannguutissamik siunnersuuteqarsinnaatitaaneq pingajussaaneerinninnermi taanna killeqarnerusartoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aap tassa taanna isumaqatigiissutigineqarpoq maani inimi 28. marts tikitsinnagu tiguneqarsimappata taava udvalgip ataatsimiititaliami pingajussaaneerinninnissaq sioqqulugu pisariaqarpat suliarisinnaagat. Taannaa aamma Naalakkersuisut neriorsuutigaat.

Taanna taamaalillugu naammassisinnaavarput. Taava siulliutillugu allannguutissatut siunnersuut Johan Lund Olsen taasissutigeqqusaa taasissutigissavarput, tassalu ataatsimiititaliap isumaqatigiittup aappassaanerilluni oqaluuserinninnissamut inunnut attartortunut allanullu attartornermi atugarisaat pillugit Naalakkersuisut allannguinissamik saqqummiussissasut. Taanna taasissutigineqarnissaa kissaatigaa.

Naalakkersuisut tamatumunnga akissutaat ullumikkut saqqummiunneqartoq aamma issuassavara tassa Ataatsimiititaliami isumakuluuk taanna Naalakkersuisut isumaqatigisinnaavaat kisianni taava issuarpara: ”Naalakkersuisut oqaatigisinnaavaat ajornartorsiut tamanna aaqqiivigineqareersoq Namminersornerullutik Oqartussat Nuummi qitiusumik allaffissuata taassumalu ataani suliffeqarfiit aamma suliffiit namminersortut pigallartumik inigititassanik attartornerat pillugu kaajallaasitap 8. september 2001-meersup saqqummiunneqarneratigut, tassa taakkuupput.

Johan Lund Olsenip taasissutigeqqusaanut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 12. tamatumunnga akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 15.-t itigartitsipput. Taavalu aamma taasissutigissavarput Naalakkersuisut allanguutissatut siunnersuutaat taanna paragraf 17-p oqaasertai saqqummiunneqareerlutik aamma tamatumunnga tassani siunnersuummut oqaaseqartut tamarmik tapersersuisimapput. Kisianni aamma taamaakkaluartoq taasissutigissavarput.

Naalakkersuisut siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 29. isumaqataapput. Akerliusoqarpa, naamik taasinngitsoortoqarpa, naamik. Tassa amerlanerit taamaalillutik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat akuersaarpaat.

Taavalu saaffiginnittoqarpat 28. marts tikitsinnagu pingajussaaneerneqartinnagu apeqqut taanna ataatsimiititaliami aamma uterfigineqaqqissaaq.

Tulliuppoq siunnersuut 46. maannakkut tikissavarput. Tassa Siku Blokkimik qammasissiap inissialiornermut atorneqarsinnaanera Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1, 9. april 1992-meersumi tapiissuteqartarnermut tunngasumi kapitalit tallimaanni periarfissiinissaq pillugu Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqarnissaannik aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Per Rosing-Petersen.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq sisamaat, pingasunngorneq 26. marts 2002 nal. 15:45.

 

Immikkoortoq 46

Siku Blockimik qammasissiap inissialiornermi atorneqarsinnaaneranik Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1, 9. april 1992-meersumi tapiissuteqartarnermut tunngasumi kapitalit tallimaanni periarfissiinissaq pillugu Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqarnissaannik aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Rosing-Petersen.)

(Aappassaaneernera)

Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. siullermeerneqarnerani naluneqanngitsutuut amerlanerussuteqartut ajoraluartumik siunnersuutiga ingerlaqqittussaanngitsutut aalajangiiffiginikuuvaat. Siunnersuuteqarninni tunngavilersuutikka uani innersuussutigiitigalugit ima oqartariaqartutut misigisimavunga. Oqaq amigavippoq assaat sulissapput. Taanna kukkunngikkuma Augustinus Lyngeugaluup taamatut oqarsimasutut eqqaamaniarsoraara. Kukkussaguma utoqqatsissutigissavara.

Oqaq amigavippoq assaat sulissapput. Taamannak oqarninnut tunngavilersuutigissavakka ukua. Naalakkersuisunngortitsisarsimanerni arlalissuanngortuni masssakkut partiit anguniagaanni Naalakkersuisunut ilaasortat ataasiakkaat qineqqusaarnerni aammalu Naalakkersuisuunermikkut saqqummertarnerminni Inatsisartunut Ilaasortaq arlalissuit ataasiinnaanngitsoq arlalissuit qineqqusaarnermi aamma erfalasulersaarutigisartuaraluarlugu una siunnersuuteqallatuartoqaraangat Siku Blockimut tunngassuteqartunik itigartitsissutigineqartarmat.

Taanna eqqumiiginartorujussuuvoq itigartitsisoqartarput allamillu siunnersuuteqartoqassanani Siku Blockimut tunngasuteqartumik. Taanna ajuusaarnartorujussuartut uanga nammineq nalilerusuppara. Siornaakkunni qinersivik kingulleq kalaallit tunisassiaanik pisigimik kampagniaqarpoq annertoorujussuarmik naluara qanoq taanna nunatta karsianut naleqarsimanersoq. Manna tikillugu annertungaatsiartumik suliarineqareerluni massakkut puigorneqarpoq malersorneqaqqinnanilu.

Tassunga tunngassuteqarluinnaqqissaarpoq aamma Siku Blockimik tapersersuinissaq. Uagut nunatsinni nammineq tunisassiatsinnik tunngassuteqartoraangat sunnguamilluunniit arlaanilluunniit, uanga eqqarsartarpunga immaqaana kanngugisaripput tamakkua nammineq tunisassiatut sanaartukkagut illersussalluginuku immaqa kanngugisarigut.

Islandi qiviarutsigu suna tamaat tikillugu nammineq tunisassiatik nammineq sanasinnaasatik illersortarpaat. Uagut killormorluinnaq ittarpugut. Taanalu kipiluttunartorujussuuvoq uannuinnaanngitsoq aamma kisiannili Siku Blockimik ingerlatsiniartuusumut. Inuiaqatigiinnut taamanna iluaqusiisinnaassuseqartigigaluartoq aamma una eqqarsaatigigaanni.

Tassami massakkut ukiut tamarluinnaqqissaasa ukiumut 300 400 millionit minnerpaamik angullugit nunatta avataaninngaaniit sanaartugassanik tikisitsisarpugut. Uffalu namminersuaq taamatut peqartigigaluarluta periarfissagitsigigaluarluta arlaanik utoqqatsissutissarsiulerutta assigiinngitsorpassuarnik tupinnartaqaaq avammut nunanut allanut niueqateqarnitsinnut nammaqatigiinnerusumik inissisimanissarput taamaalillugu annertoorujussuarmik equngasumik ajorarluartumik nunatsinnut iluaqutaanngitsumik inissittarparput.

Taanna ajuusaarnartorujussuartut isigaara. Aamma oqaqqissuunga oqaq amigavippoq assaat sulissapput timitaliisoqarniartorlu itigartitsisarnissaq taanna eqqarsaatigilluartariaqarparsi tamassi aamma Naalakkersuisut tamarmik.

Taamaattumik aamma taakku tunngavigalugit aamma una immikkoortoq 86 ullumikkut aamma oqaluuserisassarput aamma uunga immikkoortoq 46-mut tunngammat tassa taanna oqaluuserisassarput immikkoortoq 86-si taamaasillunga aamma tunuartiinnartutut nalunaarutigaara. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Saqqummiussaqartup nalunaarutaa 86 taava tunuartinneqarnissaa tusaatissatut tiguarput kisianni taanna Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq maannakkut oqaaseqassaaq.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Annertunerusumik oqaaseqassanngilanga kisianni siunnersuuteqartup massakkut oqaaseqarnermini Inatsisartut Naalakkersuisullu Siku Blocki pillugu qanoq iliuuseqarusunngilluinnartutut eqqartuullugit oqalunnera ingasaginarmat qaqivunga. Tassa siunnersuuteqartup eqqaamassavaa Inatsisartut siullermeerinnimmata siunnersuummik matumani Naalakkersuisuninngaaniit aamma Inatsisartuninngaaniit partiinit assigiinngitsuninngaaniit oqaatigineqartut ersarilluinnartuummata tassa aaqqissuussaalluartumik Siku Blockip atorneqarnissaa pillugu suliuniutit assigiinngitsut ingerlanneqartuarmata.

Aamma uani siunnersuutip tunngavia unaammat aalajangiiffigisassaq tassa Siku Blockimik qammasissiap inissialiornermik atorneqarsinnaaneranik Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1, 9. april 1992-imeersumi tapersiissuteqartarnermut tunngasumik kapitalit tallimaannik periarfissiinissaq pillugu Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Tassa taannarpiaruna Naalakkersuisut isumaqatiginngikkaat. Aammalu Inatsisartuni tamakkiisumik tamanna aamma Naalakkersuisut isumaat tapersersorneqarluni. Siku Blocki ataatsimilluunniit ajortutut imaluunniit atorsinnaanngitsutut Naalakkersuisunit Inatsisartunilluunniit isigineqanngilaq. Kisianni periarfissat allat atorlugit aammalu nalinginnaasumik unammilleqatigiinneq aqqutigalugu Siku Blockip ingerlanneqarnissaa atorneqarnissaalu taanna pingaartinneqarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq.

Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Oqaaserpassuit kusanartut Siku Blockimut nunatsinnut iluaqutaanavianngillat, isumasioqatigiinnerit assigiinngitsorpassuit ataatsimiisitsinerit iluaqutaanavianngillat sunnguamilluunniit. Uani taasinermi immikkoortoq 46-mut takutikkumaarparsi qanoq tapersersuinersi.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Paatsuuisoqaqqunagu erseqqissarniarpara Inatsit uani pineqartoq tassa Inatsisartut peqqussutaat nr. 1. 9. april 1992-imeersoq tassaammat nammineq illuliortarnermut tapiissuteqartarneq.

Per Rosing-Petersenip siunnersuutaa akuerineqassappat nammineq illuliortarnermut qammasissiaq atorneqalissappata qanoq akeqassanersoq naluarput aamma illorput 2000 najoqqutaralugu illut angitigissanersut. Qanoq akeqarnissaat naluarput. Taavalu illut 2000 najoqqutaralugu qammasissiat atorneqalissappata pinngitsoorani cementimik toqqammaveqartariaqarpoq. Iigaallu aamma qammasissiaasariaqarlutik. Taamaattumik nunaqarfinnguami qammaasut qassiunissaat nalorninartorujussuupput.

Tunngaviatigut partiit tamarmik akerlerinngilaat, kisianni inatsimmut tassunga pituttoreerpat taava kikkut nunaqarfinni qarmasissiat atorlugit illuliussanersut apeqquterujussuanngussaaq. Taamaalilluni illoqarfinni periarfissaareersuni taava qammasissiat atorlugit illuliorneq aamma annertusarneqaqqittussaavoq. Soorunami taanna ajunngilluinnaraluarpoq kisianni aamma avallerni inissaqarniarnikkut ajornartorsiutit eqqarsaatigissagaanni allatut ajornartumik uagut tapersersimanngilarput ilaatigut oqaatigeriikkakka illup qarmakkamik sananeqarnissaanut nunaqarfimmiut pisinnaasut ullumikkut uani nalilerneqanngimmata. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jørgen Wæver Johansen Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumup oqaaseqartua.

Isumaqanngilanga siullermeerneqarnera aallarteqqissagipput. Kisianni oqaatigerusuppara manna oqarluartaarneq ilumut naammanngilaq kisianni aamma tamanna siunnersuuteqartumut atuuppoq. Aalajangiiffigisassatut siunnersuummik saqqummiussaqaraanni pinerit tamaasa oqaasertaliunneqarsimasut taakkorpiaat atorlugit akuerineqarnissaq taperserneqarnissarlu ilimagisariaqanngilaq. Kisianni aamma taanna pingaarnerunngilaq.

Pingaarneruvoq siunertaq soqutigisaq siunnersuuteqarfigisimasaq taassumap siuarsarneqarnissaanut tunngatillugu Naalakkersuisut inatsisartooqatillu qanoq isumaqarneri paasiniassallugu.

Matumani siunnersuuteqartoq pakatsinani nuannaaruteqartariaqarpoq aamma Inatsisartut Naalakkersuisullu siunnerfigissaarlutik Siku Blockimik inerisaanermi tapertaasinnaasut ikiuutaasinnaasut allat iluaqutaasinnaasut tikkuartorlugillu oqaaseqarfigimmatigit.

Taamaattumik pakatsissutissaqarnissaminut siunnersuuteqartoq tunngavissaqanngitsutut isumaqarfigaara. Isumaqarpunga Siku Blocki taperserlugu matumani aamma aalajangiiffigineqarumaarnera taamaalillugu Inatsisartut alloriarfigissagaat. Naak siunnersuuteqartup aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarnermini oqaasertaliussai taakkorpiaat isumaqatiginagit Inatsisartut taasigaluarunik. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa suliap siullermeerneqarnerani siunnersuuteqartoq tapersersimavara. Aammalu naluneqangitsutut uanga nammineerlunga Siku Blocki pillugu siusinnerusukkulli aamma siunnersuuteqartarsimagaluarpunga.

Kisianni ajoaraluartumik siunnersuutit maannamut Siku Blockimut tunngasut arlalinngortut tamatigorluinnaq itigartinneqartarput. Itigartitsiniarnernilu allat eqqartorneqarneq ajorput aporfissat, aporfissat inatsisitigut aporfissat assigiinngitsut. Taanna nukillalaarnarpoq.

Aamma uanga neriulluarsimagaluarpunga immikkoortoq 86 ullumikkut oqaluuserineqartussaq taanna isumerfigineqassasoq iluamik kisianni siunnersuuteqartup paasivara tunuartikkaa. Uggornarpoq aamma taanna.

Kisianni eqqarsarluarutta aammalu naalakkersuinikkut anguniakkatut eqqartorneqartartut tamanit tassa nunatta pissarititaanik atorluaanissaq eqqarsaatigigaanni oqartoqarsinnaagaluarpoq ila taamatut oqarluartaartarnerit sooruna timitalerneqarnianngitsut.

Ungasinngitsukkut Naalakkersuisunut ilaasortat ilaat oqarmat nunatsinni atorluaasariaqarpugut pissarititaasunik allaat neqit avataaninngaaneersut akitsuuserlugit. Immaqa illuatungaanulluunniit saappianngitsoq avataaninngaaniit avaarlugu anaaneqarpoq nilleqqikkuit, nillerteqqinngitsoorlugulu ilumut taamatut nunatsinni pissarititaasut atorluarneqarnissaat illersorneqarnissaat naalakkersuinikkut tapersersorneqartassanngippata taava takukuminaappoq qanoq ilillugit nunatsinni pissarititaasut tamakkiisumik tapersersorlugit suliniutiginiarneqassanersut.

Unami eqqartugarput ukiorpassuanngulerput massakkut naalakkersuinikkut qaqinneqartaraluarluni. Kisianni qaqinneqartorlu inatsit aajuna aajuna aporfissaq, aajukua akornutissat aajuku aallat taassumap suliap ingerlariaqqinnissaanut akornusiisussat. Taamatut taanna kaaviiaartinneqarnera isumaqarpunga qaangertariaqaleripput nutarterinikkut.

Nutarterisariaqarpugut uumap inatsisit maani eqqartorneqartut uagut allanngortitassarivagut. Nammineerluta allangortitassarivagut, allanik aperisassaqanngilagut.

Inatsisartut Naalakkersuisullu maani issiasut taakku kisimik aalajangiisussaapput. Isumaqarpunga immikkut ittumik isigineqartariaqartut inuit sapinngitsut nammineersinnaasut nunatta pissarititaanik atorluaarusullutik ilungersorlutik sulisut immikkut ittumik isigalugit aaqqiiffigineqarsinnaasariaqartut. Oqaannarsinnaanngilagut illit taamaalioruit taava aqaguagu allat takujumaarpagut 20-t aamma immikkut ittumik qinnuteqartut.

Inuit nammineersinnaasut pissarititaasunik nunatta pissarititaanik atorluaasinnaanermik siunertaqarlutik sulisut ikittuaraararsuupput. Tamakkununngalu ilaavoq Jakob Knudseni.

Taamaattumik immikkut illuinnartumik tunngaveqarluni suliat ilungersorluni ingerlanneqartut aamma immikkut ittumik isigineqartariaqartut uanga isumaqarpunga. Taamaattumik siunnersuuteqartup siunnersuutaa aappassaaneerneqarnerani taperserlugu taaseqataassuunga.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu oqaatigissavara udvalgininngaaniit ilumoorpoq saqqummiussisoqarsimanngimmat siullermeerneqarnerani itigartinneqarnera aammalu suliaareersimasut innersuullugit suliassap tassa taanna killiffigaa.

Taamaattumik itigartitsinermut ilanngullugu ilaatigut partiit aamma Inuit Ataqatigiit allalaarnertigulluunniit akisimasariaqaraluartoq aamma innersuussutigisimavaat siullermeerneqarmat.

Taamaattumik uani ingerlateqqinneqarsimanngilaq udvalgimit taamaattumillu oqallisiginissaanut annertunerusumik tunngavissaaleqinarluni Inatsisartunut.

Taamaattumik oqaatigissavara siullermeerneratut suliassaq ingerlaqqissinnaanavianngilaq naatsumik oqaaseqartussat oqaaseqarnissaat kissaatigissavara. Tulliuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, tulliupporlu Jensine Berthelsen, Demokratit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Oqaq amigavimmat assaat sulisut utaqqivagut. Tassa Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqaatigissavarput assorujussuaq uggorigatsigu maani taamatut sulisoqarnera. Tassami partiimut tunuliaqutaralugit qinigaagatta taava aamma naatsorsuutigilluinnaqqissaarparput oqaluuserisassanngortitagut partiitsinni aamma minnerpaamik illersorneqarlutik maani suliarineqartassasut.

Tassa uagut Inuit Ataqatigiinni tamanna suleriaaserigatsigu partiitut partiimi ilaasortatut qinigaagatta. Tassa assut ajuusaarnarpoq uggornarlunilu uani ataatsimiinnerup aallartinneraniilli oqaluuserisassanngortitat arlalissuit Atassutikkormiut Siumukkormiut uagut Demokratillu Kattusseqatigiillu oqaluuserisassanngortitagut amerlanerpaarpaat ingerlaqqinngitsoormata.

Taamaattumik kissaatiginarpoq siunissami oqaluuserisassanngortitsinermi minnerpaamik partiivisa aamma isummersorfigalugit pisimassagaat maani nukiit asuliinnaq atulussinnassanngikkutsigit. Tassa uanga uggorisorujussuuara immikkoortoq 86 uagut Inuit Ataqatigiinni sukumiisumik piareersarfiginikuusarput suliluunniit oqaaseqarfiginatigu maanngaaniit tunuartiinnarneqarmat. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jensine Berthelsen, tulliuppoq Kalistat Lund.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inuit Ataqatigiit isorisassarsiorlutik uteqattaariinnalernerat qisuariarfigissanngilara aamma ippassaq taannarpiaq aamma qaqinnikuuvaat. Kisiannili siunnersuuteqartumut Anthon Frederiksenimullu apeqqutigerusuppara tapersersuineruna qanoq ittoq ujartorissi. Tapersersuinerunanerusorissagussiuk værsgo aajukua nunatta karsiata aningaasaatai namminersorsinnaassuseq tassani innarlerneqarujussuassaaq isumalluuteqarnermik suli annerusumik pilersitsiniarsarissaagut.

Tusareerparput Naalakkersuisut massakkut misissuipput qanoq ililluni Siku Blocki atorluarneqarnerpaajusinnaanersoq. Taanna isumaqarpunga tapersersuinerunngitsutut taassallugu aamma ingasappallaartoq. Allaanngilaq sosoqarsimanngitsoq. Naamik oqaluttuunneqareerpugut siullermeerneqarnerani siunnersuutip taassuma qaqinneqarnerani nunatsinni Siku Blocki atorlugu sanaat amerliartorput taanna isiginngitsuusaarsinnaanngilarput kisiannili aajuna ajornartorsiutip aamma qeqqa isigineqartariaqartoq. Tapersersuineq qanoq ittoq ujartorpisiuk taanna apeqquterujussuuvoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Kalistat Lund, Siumut taavalu tulliulluni Jørgen Wæver Johansen.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Aap Ane Hansen suliaasissatsinnik oqaaqqissaariniarnera iserfigissanngilara. Tassa Siku Blockip una siunnersuuteqartoq paasivara aappaatigut soorunami taanna ukiorparujussuarni eqqartorneqarsimanerani soorlusooq arlaatigut uninngasoqartoq. Kisianni maannakkut siunnerfiit ersarissiartortutut aammalu taakua aallaavigalugit sulinerit ingerlanneqartariaqartut.

Maannakkut aamma Naalakkersuisut saqqummiinerat uanga isumalluarnartutut isigaara. Isumaqarpunga maannakkut siorngatigut aallaaviusarsimasut uninngatiinnarlugit misissuerusaarnerit allaffimminngaaniit misissuerusaarnerit tamakkua illuliassat imaluunniit illuliassat pitsaassusaannik nalilersuinermut atorneqarsinnaanngitsut nalunngilarput.

Suulluunniit atortussiat avataaninngaaniit tikisittarpagut annertunerusumik misilittarneqanngitsut. Maani nunatsinni uagut najugaqarfinni misilittaanerit ingerlagaangata aatsaat ukiut 50-sit qaangiukkaangata ilaanni aatsaat pitsanngoriartulertarput.

Tassa Siku Blocki maannakkut taamatut uninngatiinnarneqarnerani soorunami atulivinnissaa kinguariartortussaavoq. Taamaattumik atortussiap sananeratigut sanngiiffiusut sanngiiffiusut aatsaat taakkua nassaarineqarsinaammata maannakkut illut pingasut sananeqarsimasut pingasut takutereermassuk kaammattuutigiinnassavara sapinngisamik illuliarineqarsinnaasut atorlugit taakkua Siku Blockip pitsaassussaa sanngiiffiilu misissorneqaqqullugit.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen Siumut tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Kissaaatigissavara naatsumik oqaaseqartoqassasoq.

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Aap qujanaq, tassa sallu qanermiorinnginnakku ersissuteqarnanga qaqeqqilaarpunga. Inatsisartunut Ilaasortamut Ane Hansenimut oqaatigerusuppara eqqoqqissaanngimmat suleriaaseq taanna eqqartugaa.

Siullermik oqaatigerusuppara Inatsisartunut ilaasortaq kinaluunniit pisinnaatitaammat nammineq siunnersuuteqarnissaminut kiffaanngissuseq tamanna Siumuminngaaniit ataaqisariaqarparput. Aamma kiffaanngissuseq tamanna grundlovemi ilaatigut illersugaavoq inuit qinigaannut tunngatillugu. Qularinngilara aamma Johan Lund Olsenip tamanna uppernarsarsinnaagaa.

Aamma oqaatigerusuppara ilumuunngimmat Inuit Ataqatigiit suleriaasiat taannaajuaannarsimammat. Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisooqataanermik nalaani aamma namminneq ilaasortamik siunnersuutaasa ilaat itigartitsissutigisarpaat.

Taamaattumik taanna eqqumiigineqarsinnaanngilaq taamatut partiini gruppini ilaasortat ataasiakkaat pisinnaatitaaffitik atorluarlugit siunnersuutaasa ilaat sinneri tamaasa isumaqatigineqartannginneri. Aamma partiimi ilaasortaaqataanniit.

Ilaatigut innersuussutigineqartarmata Naalakkersuisut pineqartumut tunngatillugu suliarereersimasaat aammalu suliaat. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa soorunami apeqqut aamma akineqartussaammat Atassutip oqaluttuata apeqqutigisaa tapersersuineq qanoq ittoq ujartorneripput. Uanga siunnersuuteqartoq sinnerlugu soorunami oqaaseqarsinnaanngilanga. Kisianni uanga nammineerlunga tapersersuineq ujartugara tassa Atassutip oqaaseqartuata paasisimanngippagu aammalu tusaasimanngippagit oqaaseqaatikka uani siusinnerusumi qinnuigissavara siutini ammarluaqqullugit paasilluarniassammagu tapersersuineq qanoq ittuusoq ujartorneriga.

Tassa tapersersuineq uani ujartugara tassaavoq uagut Inatsisartuni maani oqartussaaffipput akisussaaffipput aammalu inatsisinik allanngortitsisinnaanerput taanna atorlugu periarfissat Siku Blockimik pitsanngorsarneqarnissaat. Oqaannarnata una inatsit imaammat susinnaanngilagut. Inatsisit uagut nammineerluta allanngortissinnaasavut tunngavigalugit periarfissiisoqarsinnaanera taanna tassuuna tapersersuineq ujartorparput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa Naalakkersuisut innersuussutaat akuersaarneqarnersoq taasissutigissavarput. Tamatumani Inatsisartunut Ilaasortaq Per Rosing-Petersen siunnersuutaa akuersaarneqarnissaa maannakkuugallartoq Naalakkersuisut kaammattuutigisinnaanngikkaat. Kisiannili tassunga ilanngullugu nalunaarutigisimallugu illuliornermi nunap nammineq pissarititaanik atuinerulernissamik siunnersuutikkut siunertaasut Naalakkersuisut tamakkiisumik tapersersoraat.

Aammalu 10/40/50 atorlugu aaqqissuussaannaangitsuni aammali piginneqartigiilluni illuliortarneq qammassissiat Siku Blockip illuliornermut atorneqarnissaanut periarfissaalluartut innersuussutigalugit ilanngullugulu Naalakkersuisut nalunaarutigineqarsinnaavoq qammasissiap Siku Blockip APS-imeersup atorlugit sanaartorsinnaanissap inuiaqatigiinnut aamma ingerlatsinermi aningaasartuutigut kingunerisinnaasai misissuiffigineqarnissaat Naalakkersuisut siusinnerusukkut oqaatigisimasaat 2003-mi upernaakkut naammassineqassasoq naatsorsuutigineqarluni.

Tassa maannakkut akuerineqarsinnaanngikkallarnerannut tunngatillugu Naalakkersuisut oqariartuutaat. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 23-t isumaqataapput akerliusoqarpa? 1. Taasinngitsoortoqarpa 1. Taamaalilluni Naalakkersuisut akissutaat akuerineqarpoq.

Taava tulliuppoq immikkoortoq 32. inissialiornermut tapiissuteqartarnermut aamma tunngasoq. Taannalu siullermik qinnuigissavara Ataatsimiititaliap siulittaasua saqqummiussigallaqqullugu. Taava Naalakkersuisut akissuteqareerpata partiininngaaniit oqaaseqarfigineqassammat.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq sisamaat, pingasunngorneq 26. marts 2003, nal. 16:11.

 

Immikkoortoq 32

Inissialiornermut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Siullermeernera aappassaaneerneralu)

Isak Davidsen, Ineqarnermut Ataatsimiititaliap Siulittaasua, Atassut.

Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata

allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut

pillugu isumaliutissiissut matumani saqqumiutissavara.

Inatsisartut ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut, siulittaasoq Inatsisartuni ilaasortaq Kalistat Lund, Siumut, siulittaasup tullia Inatsisartunut Ilaasortaq Jens Napaattooq, Siumut Inatsisartuni ilaasortaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartunut Ilaasortaq Palle Christiansen, Dernokraatit.

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allarnngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, nassuiaatitai ilanngullugit, oqaluuserai.

Sassartitaqarnerit

Ulloq 14. marts 2003 Jens Lars Fleischer aamma Martha Labansen KANUKOKA-meersut ataatsimiititaliamut sassartinneqarput. KANUKOKA’p sinniisorisaasa, siunnersuut rnaanna ilusimisut iluseqarluni akuersissutigineqassagaluarpat, init pioreersut allineqarnissaannut pitsanngorsarneqarnissaannullu ilaatigut kommunit tapersiivigineqarnissamut periarfissaaruttussaasut tikkuaavigaat.

Apeqqutit

Sinnnersuummut KANUKOKA-p nangaassuteqarnera tunngavigalugu Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata apeqqutit arlallit qulaajaavigeqqullugit Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisumut saaffiginnissutigai.

Ataatsimiititaliap apeqqutaasa Naalakkersuisunilu ilaasortap akissutaasa nuutsinneri isumaliutissiissummut matumunnga ilanngunneqarput.

Siunnersuutip ilusiligaanera

Inatsisartut inatsisaat 1992-imiilli inatsimmut nalunaarummik suliarinninnertaqaimgitsumik si samariarlugu allanngortinneqarsimavoq. Taamaalilluni siunnersuutip matuma akuersissutigineqarsinnaanera ilanngullugu Inatsisartut inatsisaannut siullermut tunngatillugu inatsimmut allannguutit tallimaalissapput.

Taamatut amerlatigisunik allanngortitseqattaarnikkut Inatsisartut inatsisaat Inatsisartulluunniit peqqussutaat inatsimmik atuisunut paasiuminaatsunngortinneqarsinnaavoq.

Taamaammat Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata Naalakkersuisunut kaammattuutigissavaa, inatsisitigut allannguutigitinniakkat inatsisissatut ataasinngorlugu allatatut nutaatut saqqummiunniarneqassasut, taamaaliornikkut inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu maleruagassat atuuttut inatsimmi nutaami ataatsimi katersorneqassammata.

Siunnersuutip imarisai

Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaa ataatsimiititaliap tunngaviusumik tapersersinnaavaa.

Taamaalilluni taarsigassarsiallit tusindingajaat akiitsuminnik isumakkeerinniffigineqarnissamik qinnuteqarsinnaanissaat, taamatullu inigisaminnik iluarsaanissamut, allilerinissamut nutarterinissamulluunniit tapiissuteqarfigineqarnissaat Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata pitsaasutut isigaa.

Taamatuttaaq inigisap angissusia tunngavigalugu Landskarsip kommunini sanaartukkanut tapiissutigisartagaa siunissami aalajangersaavigineqartarnissaat ataatsimiititaliap pissusissamisoortutut isigaa.

Taamaaliornikkut aningaasat atugassarisat atorlugit inissianik sapinngisamik amerlanerpaanik sanasoqarsinnaalissasoq ilimagineqarsinnaavoq.

Taamaalilluni inigisap angissusia apeqqutaatinnagu 130 kvadratmeterinut anginerpaamik tapiissuteqartoqartarnissaa ataatsimiititaliap isumaqatigaa. Tassunga atasumik ataatsimiititaliap erseqqissaatitut ilanngutissavaa, assersuutigalugu illut affarleriit 150 kvadratmeterinik angissusilinnut atatillugu taakku inigisatut marluttut tamarmik immikkut 75 kvadratmeterinik angissusilittut isigineqartut.

Allannguutissatut siunnersuutit

Inatsisartulli Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata maluginiarpaa silami tummeqqanik, illuaqqanik sanaamullu atasunik allanik, inigineqartuinnut ilaanngitsunut, sananermi tapiissuteqartoqarsinnaajunnaassammat. Taamaalilluni illup silataaniittut taakku, atugaaqisut amerlanertigullu pisariaqartut, sananeqarnerinut kommune kisimiilluni aningaasaliisuusalissasoq.

Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap tamanna pissusissamisuunngitsutut isigaa. Taamaammallu aappassaaneerlugu oqaluuserinnilinnginnermi Naalakkersuisut allannguutissamik siunnersuuteqaqqullugit kaammattussallugit, taamaaliornikkut qulakkeerneqarsinnaammat pissutsini taaneqartuni kommunit immikkut aningaasartuuteqartinneqassanngitsut

Ataatsimiititaliattaaq ajornartorsiutitut isigaa peqqussutissatut siunnersuutip kvadratmeterimut tapiissutit aalajangersimasumik angissusilinnik aningaasartalermagit, inuiaqatigiinnimi akitigut qaffakkiartortumik ineriartorneq naatsorsuutigineqanngimmat. Tapiissutit aalajangersimasumik aningaasartaqarunik ukiumiit ukiumut nalikilliartuinnassapput.

Aappassaaneerlugu oqaluuserinninnermi aalajangersakkamut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussinissat allatulluunniit iliorlutik pitsaanngitsumik sunniutissat pinaveersaartinneqarsinnaanersut Naalakkersuisut nassuiaatissaat ataatsimiititaliap qilanaaraa

Tassunga atatillugu Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata isorliunerusormiut nammaqatigineqarnissaasa aalajangiusimaneqarnissaa qulakkeerusuppaa, taamaalilluni assersuutigalugu assartuinermi akit qaffasinnerusut pissutigalugit kvadratmeterimut akiusup 15.000 kr. -imiiginnartinnissaa kommuninut ajornarluinnassammat.

Peqqussutissatut siunnersuut § 22, imm. 5-imik nutaamik imaqarpoq. Aalajangersagaq siunertaqarpoq kommunit nammineerluni sanaassanik nammineerluni illulianik sanasut sulinerisa pilertornerusumik pisussanngortinniarnissaa, taamaalilluni, illu piffissap ukiunik marlunnik-pingasunik sivisussusillip ingerlanerani naammassineqarsimanngippat, nammineerluni sanaassamut taarsigassarsianullu Naalakkersuisunit piginnaatitaaneq atorunnaassalluni.

Tassunga atatillugu ataatsimiititaliap kaammattuutigissavaa nammineerluni illuliortunut ilitsersuisutut atuunneq A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mit kommuninut nuunneqassasoq, kommunimmi inissiaatileqatigiiffimmit suliat taamaattut ingerlannissaannut ilisimasatigut piumasaqaatinik naammassinnilluarsimanerusunik sulisoqarmata.

Ilitsersuisoqarsinnaanikkut pitsaanerusurnik periarfissaqalernerup kingunerissavaa piffissaliussaq naatinnagu illut naammassillugit sananeqartut amerlanerulernissaat.

Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup kaammatuutaanut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutinik saqqummiussereerpata, siunnersuut tapersiivigissavaa.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata Inissialiornermnut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Illoqarnermut Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.  Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat isurnaliutaanut, apeqqutaanut isumaliutissiissutaanullu Naalakkersuisut sinnerlugit qutsavigaara.

Naalakkersuisut paasivaat tapersiissutinik naatsorsuisarnermi oqariaatsit atorneqartut pillugit nalornisoqartoq.

Peqqussutissatut siunnersuut manna Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnermi oqaluuserisassani immikkoortumik 94-imik suliarinninnerat eqqarsaatigalugu suliarineqarpoq tamatumalu kingorna pisortat inissiaataasa attartortittakkat, taakkununnga ilanngullugit atorfimmut atatillugu inissiat inissiallu allat amerlassusilerneqarnissaannut Inatsisartunut tunniunneqarluni.

Immikkoortup 94-ip suliarineqarnerani Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata misissorneqarnerani inissiap marlunnik initallip 60 kvadratmeterit  sinnersimannginnissaanik, pingasunik initallip 85 kvadratmeterit sinnersimannginnissaanik, sisamanik initallip 110 kvadratmeterit sinnersimannginnissaanik kiisalu inissiap sisamat sinnerlugit initallip 130 kvadratmeterit sinnersimannginnissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat Inatsisartunit isumaqatigineqarpoq.

Aammattaaq siunnersuut inissiap angissusaa naapertorlugu taamatullu sanaartornermi aningaasartuutit tamarmiusut 60 %-iinik siusinnerusukkut tapersiisarnerusoq pinnagu aalajangersimasumik tapersiisarnissamut naapertuuttunngorsarneqarpoq.

Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu maannamut Nunatta Karsiata kommunini inissialiornermut tapersiissutigisartagai tassaasimapput sanaartornermi aningaasartuutit tamarmiusut 60 %-ii, tassa pilersaarusiornernut, assassornermik sulialinnut, sanaartornermut taarsigassarsiat erniaannut, sanaartorfissagissaanernut, sanaartornermik allaffissornikkut aqutsinermut, kiisalu naqissusiinermut akiliutinut aningaasartuutit.

Peqqussutissatut siunnersuutip kingunerisaanik kommunit sananerup nalissaatut naatsorsuutigisaq apeqqutaatinnagu inissiap kvadratmeterimut ataatsimut aningaasanik aalajangersimasunik qinnuteqarsinnaatitaalissapput taamaalillutillu sanaartugassaminnik pilersaarusiorsinnaalissallutik Nunatta Karsianit tapersiissutisiarisinnaasaminnik annerpaamik angusaqarumallutik.

Kommunip kvadratmeterimut 15.750 kr.-it ataallugit sanaartornermut aningaasartuuteqarsinnaalluni 75 kvadratmeterimik inissialioruni aaqqissuussinissatut siunnersuutigineqartoq iluaqutigissavaa.

Kommunip kvadratmeterimut 15.150 kr.-it ataallugit sanaartornermut aningaasartuuteqarsinnaalluni 105 kvadratmeterimik inissialioruni aaqqissuussinissatut siunnersuutigineqartoq aamma iluaqutigissavaa.

Tamatumunnga atatillugu oqaatigineqassaaq misilittakkat naapertorlugit paasinarsimmat ikkussukkat inillu masattuleriffiusut pissutaallutik inissianik angisuunik pinnani inissianik mikisunik sananeq akisunerusartoq.

Inissiani mikisuni inissianit anginernit ikkussukkanut ininullu masattuleriffiusunut aningaasartuutit qaffasinnerupput. Tamanna siunnersuummi kvadrameterimut tapersiissutigitinniarneqartumi ilanngunneqarpoq.

Taamaalilluni inissialiornerni pingasuni aalajangersimasuni tigulaarilluni misissuinerni paasineqarpoq siunnersuut naapertorlugu tapersiissutit 60/40-mik tarpersiisarnermut sanilliullugit 1 %- ip iluani nikingassuteqartut.

Siunnersuutip nutaatut imaraa kommunip sanaartornissamik pilersaarusiortup aaqqissuussinermut maanna atuuttumut sanilliullugu sanaartorneq ukiunik marlunnik sioqqutsilluni aallartissinnaassammagu. Allatut oqaatigalugu pineqartut tassaapput kommuninut iluaqutaasussamik nuannaarutaasussamillu iluarseeqqinneq malittarisassanillu nalunaallisaaneq.

Aammattaaq siunnersuutip nutaarluinnartut nassataraa sanaartornermut aningaasartuutit appasissuutinneqarnissaannik kaammattuineq, tassami kommunip akikitsumik inissialiorsinnaasup taamaalilluni iluanaarutit nammineq pigiinnassammagit. Sanaartornermi aningaasartuutikinneruttaaq kingunerissavaa attartortunut ineqarnermut akiliutit appasissuunissaat taamaalillunilu siunnersuut aamma attartortunut nuannaarutaassalluni.

Taamaattumik Ataatsimiititaliap kommunini attartortittakkanik inissialiornermut tapersiissutit naatsorsorneqartarnissaannik siunnersuutip naapertuuttuunnginneranik naliliinera Naalakkersuisut isumaqatiginngilaat.

Naalakkersuisut isumaqarput peqqussutissatut siunnersuutip iluaqutissartai, silami tummeqqanik, quinik allanillu inissiamut ilaanngitsunik sananermi aningaasartuutinut tapiissutit pillugit isumaliutissiissutigineqartunit pingaarnerusut.

Ataatsimiititaliaq allappoq tapersiissutissat iluarsineqarnissaat pillugu aalajangersagaqannginnera naapertuutinngitsoq taamatuttaarlu tapersiissuteqarnermi nunap suatungaani inissisimaneq eqqarsaatigineqarsimanngitsoq.

Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat kiisalu piginneqatigiilluni inissianut, kommunini sanaartukkanut, nammineerluni illulianut, kommunit inissiaatissaannut attartortittakkanut aammalu 10/40/50 atorlugu inissianik aningaasalersuinermut tapersiissutinik pissarsinissamut aningaasat amerlassusissaannik, nunap suatungaani inissisimanermik annertussusiliinermillu imaqartussamik tapersiissutitalimmik inissialiornermi killiliussassatut aningaasat pillugit Inatsisartut peqqussutissaannik ataatsimoorussassamik suliaqarnissaq Naalakkersuisut isummerfiginialersaarpaat.

Inatsisartut peqqussutaata taama ittup Inatsisartut aningaasanut inatsisaannik akuersinermut atatillugu ukiut tamaasa iluarseqqinneqartarnissaa siunertaavoq.

Taamaalilluni peqqussutissatut siunnersuummi qitiusoq tassaavoq nammineq aalajangiisinnaaneq akisussaaqataanerlu. Peqqussutissatut siunnersuutip pingaarnertut nassatarissavaa malittarisassanut atuuttunut sanilliullugu kommunit inissiaataannik attartortittakkanik sanaartornermut tapiissutit allaffissornikkut aqunneqarnerisa pisariillerujussuarnerat, tassami kommunit ataasiakkaat qinnuteqaataat ataasiaannarlutik suliarineqartalissammata.

Taamaattumik missingiutinik C-nik, B-nik A-nilluunniit nassiussisoqarnissaa qinnuteqaatini apeqqutaassanngilaq. Taamatuttaaq tamatumuuna kommunit ataasiakkaat namminneq aalajangiisinnaanerat iliuuseqarsinnaanerallu nukittorsarneqassaaq.

Naggataatigut ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut qutsavigeqqinniarpara oqaaseqaatillu uku atorlugit Naalakkersuisut matumuuna inassutigaat Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut taamaatut isikkoqartillugu pingajussaaneerneqarnissaanut ingerlateqqinneqassasoq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. tassa immikkoortoq 32 oqallisigineqarpoq Inissialiornermut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqararanik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut aappassaaneerneqarneranut taasissussutissat. Tassa taasiumaarpugut kisianni oqaaseqaqqaassapput partiit oqaaseqartui Jens Napaattooq Siumut tulliussaaq Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit. Jens Napaattooq takanna.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumiit Inissialiornermut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu ataatsimiititaliaata innersuussaanut tunngatillugu Naalakkersuisut nassuiaateqarnerat annertunerusumik oqaaseqarfiginngikkaluarlugit tamakkiisumik taperserlugit taamatullu isikkoqarluni pingajussaaneerneqarnissaa inassutigaarput.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit. Tullinnguuppoq Otto Jeremiassen, Atassut.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Siunnersuut siullermeerneqarmat Inuit Ataqatigiit inassutigivarput siunnersuutip kommunenut aningaasatigut sunniutissai pillugit Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliamit aapassaaneerisoqartinnagu aamma nalilersuiffigilluarneqaqqaassasut.

Inuit Ataqatigiit iluarisimaarlugu maluginiarparput Ataatsimiititaliap - ilaatigut KANUKOKA-p sinniisaannik ataatsimiititaliamut sassartitsereerlutik - tamanna ilassilluarlugu suliarisimammassuk taamaalillunilu aamma naalakkersuisut maanna kaammattorneqarmata illup silataanni sanaassanut soorlu quinut tummeqqanut assigisaannullu aamma mannakkutut tapiissuteqartoqartaannassasoq anguniarlugu allannguutissamik siunnersuuteqaqqummatigit.

Inuit Ataqatigiit tamanna iluarisimaarluinnarparput maluginiarparpulli naalakkersuisut allannguutissamik tamatumunnga siunnersuummik saqqummiussaqaqquneqarnertik tusaaniarsimanngikkaat.

Inuit Ataqatigiit tamanna ajuusaarnartipparput taamaammallu kissaatigissavarput Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup tamatumunnga inassuteqaatigisaa immikkut aamma taasilerutta taasissutigineqassasoq.

Taamatuttaaq iluarisimaarnarpoq Atatsimiititaliap tapiissutit ukiumiit ukiumut nalikilliartulinnginnissaat siunertaralugu aamma inassutigimmassuk tamatumunnga naalakkersuisut allannguutissamik siunnersuusiussasut aammalu ataatsimiititaliaq kaammattuuteqarmat nammineerluni illuliornermut atatillugu ilitsersuisoqartitsisarneq A/S INI-mit kommuninut nuunneqassasoq.

Tapiissutit kommunenut aningaasaliissutigineqartartussalli ukiumiit ukiumut nalikilliartulertannginnissaat pillugu Ataatsimiititaliap tamarmiusup inassutigisaa Naalakkersuisunit aamma malikkumaneqanngilaq aammalu nammineerluni illuliornermut atatillugu ilitsersuisitsisoqartarnerup A/S INI-mit kommunenut nuunneqartariaqarnera erseqqissumik Naalakkersuisut tungaannit isummerfigineqarani.

Inuit Ataqatigiit tamakku oqaatigereerlugit taamaattumik kissaatigissavarput Attaveqaqa tigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani inassutigineqartut aamma taasissutigineqassasut.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Atassummiit oqaaseqartuussooq Otto Jeremiassen, takanna. Tullinnguuppoq Palle Christiansen Demokratit.

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Peqqusutissap siullermeerneqarnerani aappassaaneerneqarnissaanilu ATASSUT-miit imaattumik oqaaseqaateqassaagut.

Naalakkersuisut akissuteqaamminni ataatsimiitsitaliap isumaliutissiissutissatut siunnersuutaani maluginiarparput kommunet attartortittakkanik inissialiornermut tapiissutit naatsorsorneqartarnissaanik natiliinerat Naalakkersuisut akerlerimmassuk. ATASSUT-miit oqaatigissavarput pineqartumi Naalakkersuisut akissuteqataat isumaqatigigatsigu.

ATASSUT-miit ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut Naalakkersuisut akissuteqataat akuersaaratsigu matumuuna oqaatigissavarput, taamatullu isikkoqarluni pingajussaaneerneqarluni ingerlanneqarnissaanut tapersilluta.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava massakkut oqaaseqassooq Palle Christiansen utoqqatserpunga aatsaannguaq taanerlioraluarakku Demokratiniit. Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Aqqaluk Lynge tassa Demokratininngaaniit kaammattuutigivarput siunnersuut taasissutigineqassasoq aamma Ataatsimiititaliap isumaqatigiissup allannguutissatut siunnersuutissai. Taavalu aamma akerliusumik taasissagaluarutta eqqumiiginassagami tassa isumaliutissiissummi allagaareernikuugami. Kisianni aamma oqaatigissavarput allannguutissatut siunnersuut tamakkiisoq Demokratininngaaniit tapersersussagatsigu taasilerutta.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Peqqussutip allanngortinneqarnissaanut siunnersuutip siullermeerneqarnerani

Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaatigisakka innersuussutigalugit suliap

Aappassaanneerneqarnerani Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu

Ataatsimiititaliap aammalu Naalakkersuisut akissuteqaataannut imaattumik

Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaateqassuunga:

Siullermik Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaatigissavara; assut iluarisimaarakku; Ataatsimiititaliap suliap siullermeerneqarnerata kingorna, suliaq sukumiisumik suliarisimammagu, aammalu kommuneqarfiit Kattuffiata siulittaasuanik, taakkualu atorfilittaanik isumasiuinerit ingerlassimammatigit. Suleriaaseq taamaattoq iluarinarpoq pissusissamisoorluinnarlunilu.

Aamma malunginiarpara apeqqutit arlallit pingaarutillit ataatsimiititaliap sammisimagai, aammalu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup aamma ilaatigut kvadratmeterimut akip aalajangersimasuunissaanut siunnersuummut ersarissumik isummersimanera assut tapersersornarpoq, tassa ilumoorluinnarmat; aningaasat naleerukkiartortarnerat tamatumani aamma eqqaamasariaqarluinnarmat, kiisalu aamma Ataatsimiititaliap maluginiarsimasaasa pingaartut ilaat isumaqarpunga avaqqutiinnarneqarsinnaanngitsoq; tassalu inissialiortiternermi tummeqqat quillu kommunenut isumagisassanngortinniarneqarnerat akuersaarneqarsinnaanngimmat.

Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaatigissavara: inissialiortiternermut tapiissutit kvadrat-meterimut aalajangersimasumik annertussusilerneqarnissaat tunngaviatigut isumaqataaffigigakku, kisiannili soorlu Ataatsimiititaliap oqaatigereeraa; ilaatigut aningaasat naleerukkiartortarnerat malinnaaffigineqartariaqarmat, tapiissutit aningaasat naleerukkiartortarnerannut malinnaasunngorlugit iluarsineqartassammata.

Tamanna pissusissamisoornerpaajussooq taamaattoqassappat. Taamaattumik Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa imartooq tamakkiisumik taperserlugu  Naalakkersuisunut kaammattuutai tamaasa taperserpakka.

Tassami eqqaamasariaqarmat; inatsisartut maannakkut nutaat atuummata, taakkualu maannakkut aalajangiisussammata taamaattumik inatsisissanut peqqussutissanulluunniit siunnersuutit inatsisartunit siusinnerusukkut qanoq aalajangiiffigineqartarsimaneri naatsorsuutigivallaartassagutsigit, oqaatsit uku issuaalaarpunga: “Silarput unigani ingerlagami malersorlugu pinianngitsuni nukillaarutaalerumaarpoq.” Tassa oqaatsit taakku aamma inatsisartuni ataasiaannarnagit issuarneqartut tusartakkavut, Naalakkersuisunut eqqaasitsissutigiinnarniarpakka, naak inatsisitigut tunngaviliisuunngikkaluartut kisiannili nutaasumit nutaasumut uninnaveerluta ingerlanitsinni aamma qiimmassaatitut nukittorsaatitullu nangaasoornata sapiiserluta atortassangatsigit.

Kattusseqatigiinni aamma pingaarteqaarput anguniakkattalu ilagivaat kommune-t namminneq aalajangiisinnaanerulernissaat akisussaaqataanerulernissaallu, taamaammat aamma Ataatsimiititaliap tikkuartugai assigiinngitsut piviusunngortinneqarpata isumaqarpunga; siunertamut tassunga anguniakkamullu allannguuteqartaqartitsissanngitsoq, illua ‘tungaatigulli aamma kommune-t sinnerlugit kommuneqarfiit kattuffiata piumasaqaataasa ilaannik naammassinninneruinnassasoq.

Taamatut oqaaseqarlunga Ataatsimiititaliap kaammattuutai; allannguutissatut siunnersuummut Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutinik nutaanik saqqummiusseqqullugit piumasaqarnera taperserpara.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Aap immikkoortoq 32 pilugu allanik oqaluttussaqanngilaq. Tassalu taanna oqaatigilaassavara Inissialiornermut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqar neranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani tassissutissat nassuiaatigissavakka. Tassa attaveqaqatigiinnermut ineqarnermullu ataatsimiititaliaap isumaqatigiilluni kvadratmeterit amerlassusaasut allanngorlugit naatsorsorneqarneri sanaaq tamarmik inigisat atoneqartut kisiat pinnagu naatsorsuutigineqassasoq pillugu allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut kaammattorpai.

Naalakkersuisut taamaaliorsimanngillat innersuussutigalugulu tapiissutit aningaasartaat ima naatsorneqarsimassasut sanaartukkamut tamakkiisumik tapiissutit siusinnerusukkut aaqqissuussisimanermut sanilliullugu allannguuteqaratik taamaaginnassasut.

Ataatsimiititaliap aamma isumaqatigiissup Naalakkersuisut qinnuigai peqqussutissatut siunnersuummi tapiissutit aningaasartai aalajangersorneqartut akit ineriartornerinu naleqqussarneqarnissaat siunertaralugu allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit.

Tamanna tunngavigalugu tapiissuteqartarnermut aningaasanik pimasaqaatinillu imaqartumik Naalakkersuisut nalunaarummik suliaqalersaarput. Tassa allannguutissatut siunnersuummik saqqummiisoqanngilaq. Tamannalu taasissutigineqannginnerani Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq oqaaseqaqqaarallassooq.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Siullermik soorunami Ataatsimiititaliap sulisimaneranut qujaqqilaassaanga aammalu partiit oqaaseqartuinut qujallunga. Soorunami assigiinngitsut uani pineqartut Ataatsimiititaliaminngaaniit saqqummiussuunneqartut taakkua isumasiuinernik assigiinngitsunik aallaaveqartinneqarput. Erseqqissaatigilaarusuppara soorunami suleriaatsit pitsaanerpaatinniarlugit paaseqatigiiffiusumik suliaq ingerlanneqartarnissaat Naalakkersuisut Ataatsimiititaliallu akornanni ingerlajuartarmat massakkut uani aallarteriarnermi ilaatigut Naalakkersuisut akissuteqaataat immaqa oqaatigineqartunit naapertuutinngilaq.

Soorunami Ataatsimiititaliap piumasaqaatigigalui uani illuatungilerpagut tassunga tunngatillugu erseqqissaatigissavara KANUKOKA-mik isumasioqateqarsimanermi aallaaviusut aammalu oqariartuutigineqartut uani ersarilluinnartumik akissuteqaatitsinni nassuiaateqarfigigatsigit aamma erseqqissassavara ataatsimiititaliaminngaaniit uani Ataatsimiititaliap saqqummiussaanut tunngatillugu Naalakkersuisut aperineqarsimanngimmata. Aammalu isumasiorneqarsimananga Ataatsimiititaliaminngaaniit.

Kisianni apeqqutit allat assigiinngitsut naqitanngorlugit akissutigineqartut taakkua bilagitut Ataatsimiititaliap ilanngussimasai innersuussutigissavakkattaaq aamma Ataatsimiititaliap taanna ilisimatimmagu.

Taamaattumik nooqaassutigerusuppara siunissami paaseqatigiilluartarnissaq tunngavigalugut Ataatsimiititaliat paatsuungassuteqaraangamik assigiinngitsunik aamma Naalakkersuisut periarfissarimmasuk Naalakkersuisut isumasioqatigissallugit aggersassallugit. Tamanna naatsorsuutigaara atorluarneqartarumaartoq ilissinnit.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Tassa oqaluuserisassaq maanga killereerpoq taasissutigisussaavarpullu kisianni ilaasortat marluk qinnuteqarput aamma oqaaseqarumallutik. Siullermik Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaluuserisaq ullumikkut oqartariaqarpunga ullumikkut ulloq una kommuninut akisoorujussuanngorluni naammassineqartussanngormat. Tamanna paatsuunganartorujussuartut oqaatigisinnaavara nalunagumi maani ilaasortat akornanni aamma KANUKOKA-mi siulersuisunut ilaasortaqarmat maani.

Kommuninut akisunerpaasunngortussanngorlugu suliat makku ingerlanneqarmata.

Siullermik kvadratmeterimut 15.000-t sinnerlugit akilinnut kommunit nammineerluni tamakkiisumik akiliisalernissaat taanna akisoreeqaaq kommuninut. Aamma massakkut una Ataatsimiititaliap innersuussutigisaa quit majuartarfeqarfiit tamakkua kommunit aamma nammineerluni akilertalissappagit nammineq tamaasa aamma 15.000-t sinneranut akiliutinik suli aamma akisunerujussuanngortussaapput.

15.000-t kvadratmeterimut 15.000-t taanna angujuminaatsorujussuuvoq kommuninut amerlanernut. Aamma taanna siunissami nalunngilarput qaffakkaluttuinnartuusoq ilaat Nuummi kvadratmeterimut 22.000, Sisimiuni 17.000-18.000-t eqqaaniittartut. Taamakkami kommuninut una aalajangiiffigisassaq pitsaasuunngilaq. Taavalu tupinnartorujussuuvoq aamma Ataatsimiititaliat taamatut siumaliutissiissuteqariarluni massakkut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut illuatungaani taasissagunik taava Ataatsimiititaliap innersuussisarnerat sumut atussagatsigit.

Ataatsimiititaliat taava sumut atussagatsigit innersuussutaaluunnit malissinnaanngikkutsigit. Oqaatsikka oqaatigeqqiinnassavakka aaliangiineq manna kommuninut tamanut ajornerpaamik kinguneqartussaavoq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Isak Davidsen Atassut.

Isak Davidsen, Ineqarnermut Ataatsimiititaliap Siulittaasua, Atassut.

Tassa ataatsimiititaliami sulisoqarsinnaanngilaq Ataatsimiititaliap piumasai imaluunniit Ataatsimiititaliami ilaasortat piumasarisaat Naalakkersuisut apuuttanngikkutsigit. Taamaaliorsinnaanngilagut. Naalakkersuisunut apuunneqartarput tamarmik. Paaserusutagut apuunneqarput tamarmik paaserusutagut allakkatigut apuunneqarput aamma Naalakkersuisoq soorunami tassani akissuteqarpoq.

Kisianni soorunami Ataatsimiititaliaq sinnerlugu ajuusaarutigissavara piumasagut pinnginnatsigit ilai. Kisianni aamma ajugaajuaannarluni inuusoqarsinnaanngilaq. Taamaattumik allatut ajornaqaaq aamma naammagittassuseq maani pigisariaqarparput. Ilaatigut inuiaqatititsinnulluunniit kinguneqarnerluttussanik pisoqassagaluarpat aamma ullut allat qaqitsivigalugit ingerlatsivigisinnaajumaaratsigit.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Aap Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq aamma akissuteqarusuppoq.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainep Inuit Ataqatigiinneersup oqaatigisaanut oqaatigilaassavara, taamatut oqarneq ilumuunngilluinnarmat. Tassa kommunenut tamanut ajortorujussuarmik una peqqussutissaq kingunipiloqalersoq.

Ila tupinnassusia.

Taamatut inatsisartunut ilaasortaq oqarsinnaammat uanga tupigaara. Uani pineqarpoq tassa kvadratmeterimut tapiissutaasinnaasup aamma killilernera tamatumani anguniarneqarpoq, aamma uani peqqussutissatut siunnersuut nassuiaataani tamarmik ersippput.

Sanaartornernikkut ullumikkut akisoorujussuarmik pisariaqanngitsumik immaqa, akisoorujo-rujussuarmik sanaartortoqarpoq. Akikillisaaniarsarivugut tamatta, aamma Naalakkersuisut suut tamaasa atorlugit sanaartornikkut akikillisaanerit ingerlanniarsarissavaat. Taanna oqaati-geriissavara.

Aamma ullumikkut akit kvadratmeterimut nikingasorujorujussuupput. Nuummi 17.000-iniik-kaangata taanna uppernarsarsinnaavara Aningaasaqarmut Ataatsimiitialiami angalajuartuugat-ta, taamanikkut formandiunerma nalaani. Ukiup ataatsip ingerlanerinnaani angalanermi uppernarsisarput aajuna, Nuummi kvadratmeterimut 17.000-iniittut Qeqertarsuarmi kvadrat-meterimut sanaartorneq 20.000-iniippoq.

Taama nikingatigisarput taamaattumik uani tapiissuteqariaatsit eqqarsaatigalugit aammalu kommunenut naligiinnerusumik pinninnissarput siunertaralugu, tamakkua suliaraagut.

Kommunet assigiinngitsorujussuarmik sanaartornikkut tapiissutitigut atugassaqartinneqarput. Tamakkuukua assigiissarniarigut taamaattumik aamma pitsaanerusumik inatsisitigut peqqus-sutitigut tunngavissat uani erseqqissarneqarput.

Isumaqartoqaruni kommunet ajortorujussuarmik pineqalersut uani, tamanna ilumuunngilaq eqaallisaasoqarpoq kommunenut pitsaanerpaamik pilersaarusiortarnissaq, aammalu aningaa-sanik atorluaanissaq aningaasaliissutit pisortaninngaanneersut kommuneni Namminersorne-rullutik Oqartussaniillu, pissarsissutiginissaat annertunerpaamik pissarsissutiginissaat siuner-taralugu makku suliaapput.

Taamaattumik siunertarineqanngitsutut oqaatigineqassanngilaq una peqqussutissaq, tassa pitsaasumik sapinngisamik iluaqutaanerpaamik siunertaqartumik siunertaqarpoq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava kingulleq oqaaseqarumasoq Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Ilumoorpoq ilaatigut tupinnanngitsumik paatsuungasoqarsinnaammat, kisiannili aamma kvad-ratmeterimut agguaasimanerit assigiinngitsut Naalakkersuisut nassuiaatai ilutigalugit, uagut Naalakkersuisut akissuteqaataat aatsaat ippassaq unnukkut tigusimasarput nalilersuiffigisima-varput uani inassuteqaatigisanut, qanoq naapertuutsiginersut.

Ilaatigut uani tapeeriaatsit soorlu 60/40 eqqarsaatigalugu, eqqarsaatigineqarput tassani siun-nerfigineqartunut peqqus-sutissatut 60 kvadratmeteri tikillugu, 7900 kr-neqarpoq.

Taava kisianni 61 kvadratmeteriminngaanniit 85 kvadratmeterimut apparujussuarpoq, tassuu-natigut 8500-imik apparluni. Assersuutigiinnariartigumi uani taakkartorneqartuni 60 kvadrat-meterimut tunngatillugu, majuartarfiit quit ilanngunneqassappata taava qaangeriataassavaa taava akitigut apparujussuassaaq.

Taamaattumik nalimmassaanerit assigiinngitsut akissuteqaat aallaavigalugu, ilaatigut eqqar-sarnartoqarsinnaagaluartoq killissaa sumiittoq taamaakkaluartorlu uanga aamma siulittaasutta oqarneratituut, Naalakkersuisut nassuiaataanut naammagisimaarinnilluni aammalu maannak-kut killiffik aallaavigalugu, Naalakkersuisut saqqummiussaanut taaseqataassaanga.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Ja, erseqqissaatigissavara inatsisartut suleriaasiat malillugu allannguutissatut siunnersuuteqar-toqarsimanngippat, taava taamaattoqanngilaq.

Taamaattumillu taasissutissat tassaannaavoq una isumaliutissiissut. Naalakkersuisut allan-nguutissanut siunnersuuteqarniarunik taanna siunnersuutigisussaavaat, kisianni soqanngilaq massakkut.

Taamaattumik naggataasumik oqaaseqartissavara Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ja, tassaana una uppernarsarniaannarlugu kommunenut una siunnersuut taamaatut iluseqartil-lugu akuersissutigineqaannassappat, kommunenut akisoorujussuanngorsinnaanera taanna uppernarsarusukkiga.

Oqaluuserisap siuliani tassa immikkoortoq 31-mi apeqqutigisatta aappaanni taanna pisortaqar-fik imaluunniit Naalakkersuisuninngaanniit imatut akissuteqarfigineqarpoq. Tassa ilisimane-qarpoq kommunet minnerpaamik inissiaataat katillugit 25.275 kvadratmeterinik angissuseqar-tut. Taakkulu sananeqarnerminni akiat kvadratmeterimut 15.000 kr-nik qaffasinnerupput.

Maannalu uani siunnersuummi tassa 15.000 kr. Taanna killiliunniarneqarpoq, taavalu taassu-ma saniatigut tummeqqanut quinut assigisaannullu aamma tapiissuteqartarunnaassallutik. Taamaammat tassa taanna kommunenut akikitsuinnaanavianngilaq, taamaammat-una tassa aamma ataatsimiititaliap isumaqatigiittup tamarmiulluta inassuteqaatigigipput, Naalakkersui-sut allannguutissanut siunnersuuteqartariaqartut taakkununnga.

Kisianni tassa saqqummiussinitsinni siullermi oqaaseqarnitsituut Naalakkersiusut taamaalio-rusunngillat. Taamaammat tassa qinnutigeqqiinnassavara isumaliuutissiissummi ataatsimiiti-taliap isumaqatigiittup inassutigisai, Naalakkersuisunit naalakkumaneqanngitsut malinneqaru-manngitsut taakkua taasissutigisariaqaratsigit. Taavalu-aasiit takujumaarparput ataatsimiitiali-aq suli ataatsimoornersoq imaluunniit avissaartuuteqqinnialernersugut.

Kisianni tassa taamatut pisoqartarnera maani inatsisartuni qaqutigoortupilupilorujussuuvoq. Imaassinnaavoq tassa taanna periuuseq maannaminngaanniit takusalerumaarparput, ataat-simiititaliami peqataasinnarluni maanga inimut iseraanni, taava mumiivilluni mumittoqarta-lernera. Ajorluinnarpoq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

  Kingulleq oqaatigineqartut pillugit inatsisartut siulittaasoqarfianni taanna uterfigineqaqqikku-maarpoq, tassalu ataatsimiititaliat sulinerat aammalu sulianik naammassinnereerluni ingerla-titseqqinneq, atsiukkamillu tunisineq tassaavoq taanna atortussaasoq.

Akornatigut Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarunik taava aamma Kalaallit Nunaanni inatsisartut suleriaasit pillugu, inatsisartut akuersissutigisaannik malittarisaqarneq aamma malinniarneqartariaqarpoq.

Taamaattumik ullumikkut allannguutissamik siunnersuuteqartoqanngilaq. Taasissutissarput tassa ataasiinnaavoq, tassalu ataatsimiititaliap isumaqatigiissup isumaqatigiilluni innersuutai taasissutigissavagut.

Tassalu imaappoq Attaveqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup kvadratmeterit amerlassusissaat ilanngullugit naatsorsorneqarnerani sanaaq, tamarmik inigisa-tut atorneqartoq kisiat pinnagu naatsorsuutigineqassasoq pillugu allannguutissatut siunner-suummik saqqummiusseqqullugit, Naalakkersuisut kaammattorpaat.

Naalakkersuisut taamaaliorsimanngillat, innersuussutigaluguli tapiissutit aningaasartaat ima naatsorsorneqarsimasut, sanaartukkamut tamakkiisumik tapiissutit siusinnerusukkut aaqqis-suussisimanermut sanilliullugu allannguuteqaratik taamaaginnassasut.

Aamma erseqqissarpara ataatsimiititaliap aamma isumaqatigiilluni Naalakkersuisut qinnui-gimmagit, peqqussutissatut siunnersuummi tapiissutit aningaasartaat aalajangersarneqartut akit ineriartornerinut naleqqussarneqarnissaat siunertaralugu, allannguutissatut siunnersuum-mik saqqummiusseqqullugit.

Tamanna tunngavigalugu tapiissuteqartarnermut aningaasartaanik piumasaqaataanillu imaqar-tumik, Naalakkersuisut nalunaarummik suliaqalersaarput.

Allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqanngilaq.

Taamaammat maannakkut siunnersuut iluserisamisut iluseqarluni pingajussaaneerneqarnis-saanut ingerlaqqinnissaa pillugu taasisoqassaaq.

Isumaliuutissiissummi siunnersuutaasut toqqammavigalugit tassunga isumaqataasut qinnui-gaakka nikueqqullugit.

14.

Taava maannakkut isumaliuutissiissutip siunnersuutaanut akerliusut qinnuigaakka nikueqqul-lugit.

17.

utoqatserpunga siullermik taanngitsoorakku tassa angertut siullermik 14-iupput, massakkullu naaggaartut 17-iullutik. Taava apeqqutigissavara kikkut taasinnginnersut.

Soqanng.

Tamarmik najuuttut taaseqataapput. Taamaalillunilu immikkoortoq 32 naammassineqarpoq.

Tullianullu ingerlavugut.

Taamaalilluni immikkoortoq naammassineqarpoq, tullianullu ingerlaqqissaagut.

Aappassaaneernera.

Ataatsimiititaliaq isumaliuutissiissuteqarpoq, taanna saqqummiunneqaqqaarniarpa?

Naamik.

Taava Naalakkersuisut akissuteqaqqaassapput. Tassalu Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq sisamaat, pingasunngorneq 26. marts 2003, nal. 16:57.

Immikkoortoq 30

Inissiaatileqatigiiffimmik pilersitsinissaq pillugu Inatsisartut peqqussutissaata allan-ngortinneqarneranik, Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinullu Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera aappassaaneerneralu)

Mikael Petersen,  Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinullu Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartu Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiitita-liaat isumaliutissiissutaanut apeqqutaanut, isumaliutissiissutaanullu taanna marloriarsimaga-tsigu, tassa isumaliutissiissutaanut qutsavigaara.

Naalakkersuisut paasivaat atsstsimiititaliami siunnersuut isumaqatigineqartoq.

Naalakkersuisut aappassaaneerinninnermi taamaallaat siunnersuummut marlussunnik itisile-rutasunik oqaaseqaateqassapput.

Peqqussutissatut siunnersuummi takuneqarsinnaavoq inissiaatileqatigiiffiup pigisaanik aalaakkaasunik aqutsineq, taakkununngalu tunngasuni kiffartuussineq siunertarigaa.

Naalakkersuisut minnerunngitsumik inissiat aqunneqarnerat ingerlanneqarnerallu, inissiat aserfallatsaaliiorneqarnerat, inissiaatileqatigiiffiup pingaarnertut suliassarigai pillugit aalaja-ngersagaq innersuussutigissavaat.

Qularutissaanngilaq qularineqassanngilaq inissiaatileqatigiiffik aqutsinermut ingerlatseqati-giiffiummat, inissianik attartortunik iluanaarniutiginagu kiffartuussinernik isumaginnittussaq.

Naalakkersuisut ingerlatseqatigiiffiup aqutsisuinik siulersuisuinillu pitsaasumik oqaloqateqartarput.

Arlaqartunit kissaatigineqartarpoq ingerlatseqatigeeriaaseq inissiaatileqatigiiffiup ingerlanne-qarneranik tunngaviusoq misissorneqassasoq.

Kommunet ilaasa aamma Namminersornerullutik Oqartussat kisiamik ingerlatseqatigiiffim-mik piginnittuunerat nalorninaateqartippaat. Ilaatigut pissutsit tamakkua tunngavigalugit aammalu ineqarnermut susassaqartunit kissaatit malillugit, Naalakkersuisut inissiaatileqati-giiffiup naleqqussarnera aallartippaat. Peqqussutillu allannguutissaattut siunnersuut manna suliami qanoq piartuaartoqarneranut ersiutaavoq pingaarutilik.

Naggataatigut ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut qutsavigissavara, qutsavigeqqissavara, Naalakkersuisullu taamatut oqaaseqarlutik inissiaatileqatigiiffimmik pilersitsinissaq pillugu, Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuu-taata taama isikkoqarluni pingajussaaniigassanngortinneqarnissaa matumuuna inassutigaat.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Taava partiit oqaluttuinut, siullermik Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Siumumiit siullermeerinermi oqaaseqaatigut innersuussutigalugit peqqussutissatut siunnersuut taamatut isikkoqarluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlaqqinnissaa innersuussutigaar-

put.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Taassuuma kinguninngua Otto Jeremi-assen, Atassut piareersimassaaq.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Siunnersuut manna INI A/S-ip isornartorsiorneqaqqilernerata nalerpiaani saqqummiunneqar-poq.

Siunnersuut inissiaatileqatigiiffiup suliassaanik erseqqissaatitut oqaatigineqarpoq. Tamannalu ingerlatsinerup pitsanngorsarneqarneranik kinguneqassappat Inuit Ataqatigiinninngaanniit tapersersussavarput.

Tassa manna siullermeerinerullunilu aappassaaneerinerummat, siullermeerinermi oqaasissagut ilanngullugit oqaatigissavakka.

Naalakkersuisup oqarneratut tamanna attartortunut iluaqutaasumik nuannaarutaasumik kinguneqartinneqassappat, aamma uagut nuannaarutigissavarput soorunalimi.

Ukiarmi pineqartoq una Inatsisartuni sammineqarmat Inuit Ataqatigiit pingaarutilinnik tikku-artuillutillu saqqummiussipput, taakkualu ilaat uterfigeqqilaassavakka.

Siullermik INI A/S-ip ukiut arfineq pingasunngulersut matuma siorna pilersinneqarnerani siunertarineqartut pingaarnerit ilaat tassaavoq, attartortut inigisaminnut aningaasartuutinut tunngasunut tamanut oqartussaaqataanissaat pilersaarusioqataanissaallu.

Aappaattut, Pisortat tassalu Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu ataatsimoorlutik ingerlatsiveqalernissaat, taamaalillutillu eqaannerusumik akikinnerusumillu ingerlatsilernis-saat aamma siunertaavoq.

Pingajuattut, ukiut arlallit sanaartornissamut aserfallatsaaliuinermullu pilersaarusiortalernis-saq.

Kiisalu sisamaattut, nunatsinni inissaleqinerujussuup akiorniarnerata naammassisaqarfiusu-mik  suleqatigiiffiginissaa siunertat kusanartut ilagaat.

Oqassaguma siunertat tamakku ullumikkut anguneqarsimasut, taava erseqqissorsuarmik sallussaannga.

Pisartummi assigiinngitsut attartortullu isummersornerisa minnerunngitsumik ulluni kingul-lerni takutippaat ilaatigut killormut ingerlasoqartartoq. INI A/S-ip pilersinneqarnerani siuner-tat amerlanerit anguneqaqqajarsimanngillat.

Pissutissaqarpoq aperissalluni Naalakkersuisut qulakkeersimaneraat, siunnersuut saqummiun-neqartoq ilumut siunertat anguniarnerannut iluaqutaassanersoq?

Apeqqutigisarqarpoq INI A/S-ip pilersinneqarnerani oqartussaaqataanissamik, akikinnerusu-mik ingerlatsinissamik attartortunullu iluaqutissanik siunertat matumuuna qanillattorneqarner-sut?

Taava tassunga killillungalu sapaatip akunnera kingulleq ullormut oqaluuserisassaq oqaluuse-rineqarnerisa ilaanni nalunaarutigineqarpoq, siunnersuut manna siullermeerneqarani toqqaan-nartumik aappassaaneerneqassasoq.

Tassungalu atatillugu apeqqutigaarput, uani Naalakkersuisut siullermeerinerminni saqqum-miussinerminni oqaatigisaat, tassaasorlu INI A/S-ip allanngortilluinnarneqarnissaanik siun-nersuummik ataatsimiinnermi matumani saqqummiussisoqarumaartoq.

Taava aamma apeqqutigaarput sooq allannguineq annikitsuararsuaq siulliullugu suliarissane-ripput, imaassimappat ullut ikittuinnaat ingerlaneranni annertoorujussuarmik allannguisoqas-sasoq. Taava isumaqaqqajaanarpoq annikitsunnguamik allannguinissaq taanna siulliunnagu, annertoorujussuarmik allannguinissaq siulliuttariaqaraluartoq.

Taanna suli akissutisinngilarput, taamaattumik Naalakkersuisut akisinnaanissaa apeqqutinut taakkununnga akisinnaanissaa soorunami neriuutigilluinnarparput.

Aamma Inuit Ataqatigiit isummivinnissaannut soorunalimi akissutissat suunersut toqqamma-viusussaassaaq.

Taava Attaveqatigiinnermut Ineqarmullu Ataatsimiititaliap isumaliuutissiissutaa pillugu imatut oqassaannga, ataatsimiititaliap isumaliuutissiissutaa isumaqatigigaarput. Tassanilu ineqarmut akiliutit ukioq manna januarip aallaqqaataanik kingumoortumik qaffanneqarsima-nerat ataatsimiititaliamiit avoqqaarliuutigineqarmat. Aamma tamanna isumaqatigaarput.

Taamatut pissusissamisuunngitsumik INI A/S-imiit iliortoqarsimanera isornartorsiortariaqar-poq. Naalakkersuisullu siunissami assigisaanik pisoqannginnissaa qulakkeertariaqarpaa.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Ja, taava Otto Jeremiassen, Atassut. Tullinnguutissaaq Palle Christiansen, Demokraatinin-ngaanniit.

Otto Jeremiassen takanna.

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqaqarnermullu Naalakkersuisup saqqummiussaa-nut Atassummiik imatut oqaaseqarfigissavarput.

Ukiut A/S Inissiaatileqatigiiffiup atuuffii kingumut qiviassagutsigit suliassanik ingerlatseqati-iiffiup suliassarinngisaanik nammagassiisarnerit minnerpaaffimminniilerpata, inissiaatileqati-giiffiup sullissinera atuisartunut pitsanngoriaateqarssasoq qularutissaanngimmat, allannguinis-samik siunnersuut tamakkiisumik taperserparput.

Taamaaliornikkummi aaqqiagiinngittarnerit, pingaartumik inissiaatileqatigiiffiup kommunellu akornanni saqitsaattarnerit, tamatumalu kingunerisaanik kommunet allaat sullinneqarumajun-naartarnerat killilersimaarneqalissaaq.

Paarlattuanillu pisortat inissiaataannik attartortartut sullinneqarnerat pitsaanerulerpat kommu-nellu kiffartuussineq pitsaanerulerpat toqqissillutik pisortat inissiaataannik attartorsinnaaneq annertusarneqassaaq.

Tassami aaqqiagiinngissutaasunut ilaasinnaavoq inissiaatileqatigiiffiup aallarteqqaarnerani suliassanut tunngassuteqarpallaanngitsunut ilaatigut akisussaatinneqartarsimanera. Maannak-kullu Naalakkersuisut takussaanerusumik sammivissiiniarnerata allamut sangujoraarpallaa-runnaarluni, siunnerfigineqarsimanera suliap ingerlaneranik pitsaanerusumik, kiisalu sammi-viup siunertallu ersarinnerusumik aallutaqalerneratigut qularutissaanngitsumik ilorraap tungaanut aallariarfiussasoq ATASSUT-miit nalilerusupparput.

ATASSUT-miit iluarisimaarlugu oqaatigissavarput peqqussutissatut siunnersuutip nalilersor-nerani attuumassuteqartut tusarniaaffigineqarsimaneri.

Maannakkut Naalakkersuiusut saqqummiussaat ATASSUT-mit isumalluarfigalutigu oqaati-gissavarput. Tassami allamut sangujoraarpallaarunnaarluni sammivik siunissaq tunaartaralugu ingerlatsitsinissaq ajunnginnerusumik nassataqarluni pitsaanerpaassammat.

Siunnersuutip taamatut isikkoqarluni akuerineqarnissaa ATASSUT-miit inassutigaarput.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Taava Palle Christiansen, Demokraatit.

Tullinnguutissaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Palle takanna.

Palle Christiansen,Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Demokraatit tungaaninngaanniit isumaqarpugut isumassarsialaassasoq immikkoortumik inis-siaatileqatigiiffimmik peqartuugutta, Namminersornerusut kommunellu inissiaataannik nakkulliisunik.

Pissusissamisoorsimassagaluarpoq Ineqarnermut Naalakkersuisup erseqqissaatigisinnaagalu-arpagu, umiarsualiveqarfiit assigisaallu kimit aqunneqarnersut oqaatigisinnaasuugaluarpagu.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Siullermik erseqqissaassutigilaassavara suliassat taamaattut nalinginnaasumik siullermeerne-qartaraluarmata.

Tassa uani oqaaseqaatilianni kajusiinnarlunga siullermeerneqarnera innersuussutigigakku tupinnartuliaanngilaq.

Tassa inissiaatileqatigiiffimmik pilersitsinissaq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngor-tinneqarnissaanut siunnersuutip siullermeerneqartussaagaluarnerani oqaaseqaatigisimasassa-raluakka innersuutigisinnaanngilakka.

Taamaattorli Kattusseqatigiit sinnerlugit inatsisartut Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaa imaattumik oqaaseqaateqarfissavara.

Siullermik Kattusseqatigiit sinnerlugit nuannaarutigaara, ataatsimiititaliap erseqqissarmagu naqissuserlugulu A/S Inissiaatileqatigiiffik INI iluanaarniarneq tunngaviginagu, kisiannili najugaqartunut sullitanut iluaqutaasussamik sullissisussaanera Ataatsimiititaliamiit aamma pingaartinneqarmat.

2002-p naajartornerani A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p ineqanermut akiliutit qaffanneqarnis-saannut kissaateqaraluarnera, inatsisitigut piumasaqaatigineqartumik naammassineqarsinnaa-simangitsoq oqaatigineqarpoq.

Taamaattumillu martsip aallaqqaataani ineqarnermut qaffaanermi qaammatit marluk ilanngul-lugit naatsorsuisimanera, ilumut inatsisinut naapertuunnersoq Naalakkersuisunut ersarissumik nassuiaateqarfigineqarnissaa matumuuna piumasaraara.

Tassa nassuiaatini Naalakkersuisut taamatut A/S Inissiaatileqatigiiffiup iliuuseqarsimanera pitsaavallaanngilaq-mik oqaatigimmagu. Oqaaseq pitsaavallaanngilaq tassunga tunngatillugu qanoq paasisariaqarpa?

Inatsisinut naapertuuppaa imaluunniit inatsisinik uniuinerunngilaa?

Taamatut oqaaseqarlunga soorunami Naalakkersuisut apeqqutima akineqarnissaa naatsorsuu-tigalugu, siunnersuummut taaseqataanissara akisussaaqataaffigissavara.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Taava Ineqarnermut Naalakkersuisoq akissaaq.

Katsornannguarlu taava taasissaagut.

Mikael Petersen,  Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinullu Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa ataatsimiititaliamut aammalu partiininngaanniit oqaaseqartunut qujassaanga. Isumaqar-punga allannguutissanik ersarissunik siunnersuuteqartoqanngitsoq. Kisianni soorunalimi paaserusunneqartut akissuteqarfigissavakka, peqqussutissatut siunnersuutip avataatigut inissi-simasut.

Siullermik tassa Inuit Ataqatigiinninngaannit oqaaseqatup Kuupik Kleistip apeqqutigisaanut tunngatillugu erseqqissaatigissavarput, tassa Naalakkersuisuningaanniit naatsorsuutigigatsigu INI A/S pillugu aaqqissuusseqqinneq kingusinnerusukkut saqqummiussiffigiumaarlutigu Naalakkersuisunut. Tassa suli oqaatigisinnaanngilarput peqqussummik allannguinermik kinguneqassanersoq ilamaluunniit ineqarneq pillugu aammalu INI A/S pillugu nassuiaatikkut naammassisinnaanerlutigu. Taanna soorunami aalajangiiffigineqarumaarpoq.

Kisianni naatsorsuutiginngilara tassa matumani ataatsimiinnermi, Naalakkersuisut saqqum-meeqqikkumaartut taanna naatsorsuutiginngilarput.

Unali nassuiaassutigissavara tassa siullermeerinninnissamut agguaanneqarsimasoq ajuusaaru-tigissavarput Naalakkersuisut tungaanninngaanniit naqqinneqarsimasoq agguaanneqarani, tassa udkasteq agguaanneqartoorsimammat inatsisartuni siullermeerinninnissami saqqumius-sissutissara.

Tassa taanna naqqissimasoq taanna aamma piareersimagaluarparput. Kisianni tassa aappas-saaniigassanngortinneqarpoq siullermeernagu tamatuma kingorna.

Tassa taakkua naggataatungaani siullermeerinninnissamut saqqummiussaq Naalakkersuisut saqqummiussassaat taassuma ilumoorpoq Kuupik kalaallisuuani naggataatungaani taama oqaasertaqarmat, matumani ataatsimiinnermi Naalakkersuisut saqqummiiumaartut.

Kisianni tassa tamanna ajuusaarutigaarput. Kisianni tassa kingusinnerusukkut imaassinnaavoq upernaamut imaluunniit ukiamut, utoqqatserpunga ukiamut inatsisartut ataatsimiinnissaanut INI A/S-i pillugu aaqqissuussineq inatsisartunut saqqummiunneqarsinnaajumaartoq.

Aamma naatsorsuutigilluinnarpara pitsanngoriartitsiumaartoq tassa sullissinermik aammalu INI A/S-ip suliaanut agguataarilluarnikkut paasiuminarnerusumik ingerlatsilernermi INI A/S-imi.

Tamatta eqqaamassavarput kukkunersiuinerit imaluunniit kukkunersiuinermut ataatsimiititali-ap isumaliuutissiissutaani siusinnerusukkulli, aammalu soorlu massakkut naatsorsuutit pillugit kukkunersiuisut avataaneersut oqaaseqaataannut tunngatillugu, tamakkua aprilimi maani oqallisigineqartussaapput. Tassani aamma tassani takuneqarsinnaammat INI A/S-ip ingerlatsi-nermigut assigiinngitsutigut ajornartorsiutai uparuartorneqartut.

Tassa Naalakkersuisuni erseqqissaatigissavara aallartereerpugut INI A/S-ip pisortai aammalu siulittaasuat oqaloqatigisarlugu, siulersuisuisa siulittaasuat tassani INI A/S-ip innuttaasunut sullissinerata pitsanngorsarnissaa anguniarlugu. Ilaatigut akisussaaffilersorneqarnera pisus-saaffilersorneqarnera nalilersorneqassaaq, aammalu allatut aaqqiissinnaanerit nalilersorneqas-sallutik.

Ilumoorpoq INI A/S-ip sullissinermini ilaatigut aamma pisussaaffigimmagu soorlu Demo-kraatit apeqqutigigaat, annertoorujussuarmik ingerlatsinerit minnerunngitsumik isorliunerusu-ni sanaartornermut nakkutilliinerit annertuut pisussaaffigalugit. Ilaatigut aamma illoqarfiit ilaanni allaat talittarfeqarnikkut nakkutilliinerit aamma ingerlattarlugit.

Tamakku eqqarsaatigalugit suliassat agguataarluarneqarnissaat aammalu INI A/S-ip tassa inissianik attartortitsisutut aammalu inissianik attartortitamik aserfallatsaaliisutut inissisima-lersaat taanna siunertaavoq, aammalu akisussaaffippassuisa ersarinnerusunngorlugit aggua-taarnissaat siunertaalluni.

Tamakku pillugit kingusinnerusukkut neriuutigissavarput ukiamut angumerisinnaassallutigu. Tassanilu aamma inatsisartunut saqqummiussaqarumaarpugut.

Kiisalu akiliutit ineqarnermut akiliutit akitsorsimanerannut tunngatillugu tassa martsip aallaq-qaataaninngaanniit atulersumik, inissiat ilaat akikillineri aammalu ilaasa akitsorneri pillugit soorunami INI A/S-i oqaloqatigineqarpoq. Aamma erseqqissaatigissavarput Naalakkersuisuni taakkua qanoq pisimaneri pillugit akitsuinerit aammalu akikilliinerit ilaatigut pisimammata. Tassa Inissiaatileqatigiiffiit aallaavigalugit inissianut akilersuutit aalajangersarneqartalernerat atuutilerpoq.

Taamaattumik siammasissorujorujussuupput inissiat ilaat akikinnerulerput inissiat ilaat akisu-nerulerput. Aamma tamanna naapitassaavoq sinerissami tamarmi. Tassa periuutsip allanngor-tinneqarnera aamma inatsisartut akuersaariigaat tunngavigalugu tamakkua pipput.

Aamma oqaatigissavara ilisimatitsissutigalugu taakku pillugit saaffiginnissimasut tassa SIK aamma SIK-p ineqartullu peqatigiiffii assigiinngitsut saaffiginnissimasut taakkua aamma atas-stueqarfigineqareermata.

Kisianni tassa paasiniassavarput januarip aallaqqaataaniik kingumoortumik atuutsitsilerneq tassami Naalakkersuisuni aammalu Naalakkersuisuni aalajangerneq imaammat, martsip aallaqqaataani atuutilissasoq. Taanna akiligassanik nassiussuinermi akitsuutit ilaalu akikilli-liissutit januarip aallaqqaataaninngaanniit atulersimanerat taanna pillugu Naalakkersuisuni ersarinnerusumik paasiniassavarput, aamma neriuppunga aaqqiissuteqarfigisinnaajumaarluti-gu.

Naggataatigut qujaqqissaanga oqaatigineqartunut assigiinngitsunut aamma suliassat tassunga tunngassuteqartut soorunami INI A/S-imut tunngassuteqartut aaqqissuusseqqinnermut tunnga-sut, taakku ersarinnerusumik kingusinnerusukkut inatsisartunut saqqummiiumaarpugut.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava naggataamik oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Soorunamili mikisualuugallartutut isigineqarsinnaasut naammagittaalliuutigissallugit maani pissusissamisuussanngilaq. Kisianni uani isumaqarpunga tukappalaaluatsiartumik suliassaq una ingerlanneqartoq. Tassa Naalakkersuisuninngaanniit pappialamik nutaamik tunineqarni-kuunngilagut. Taamaattumillu soorunalimi Naalakkersuisut siullermeerneqarnissaanut saqqummiussaani allassimammat, INI A/S-ip allanngortilluinnarneqarnissaanik siunnersuum-mik saqqummiussiumaarlutik. Taava taanna soorunalimi uagut aallaavigisimavarput taamatut oqaasissiornitsinni.

Kisianni tassa ataatsimut paasivara ataatsimiinnermi matumani taamaaliortoqarnavianngitsoq Naalakkersuisut akissuteqarneratigut.

Kisianni taamaakkaluartorluunniit immaqa soqutiginarsinnaassagaluarpoq taava inatsisartuni paasissallugu, siunertanik qanoq ittunik siunertaqarluni Naalakkersuisut ukiup matuma ingerlanerani saqqummiussiumaarnersut, INI A/S-ip allanngortilluinnarneqarnissaanik imaqartunik. Immaqa siorngereerlugu uagutsinnut iluassagaluarpoq, taava sunaana ornikkip-put. Makkua allannguutissat annikitsutut oqaatigineqarsinnaasut suliarinerata nalaani, soorunalimi annertoorujussuarmik allannguinissat aamma piareersimaffiginiassagatsigit.

Taamaalillunga neriuutigissavara immaqa Naalakkersuisoq oqaaseqaqqilaarsinnaassasoq siunertat qanoq ittut malersorniarneqarnersut Naalakkersuisuninngaanniit nassuiaatigalugit. Taassumalu saniatigut nassuiaassereernerup kingorna ataatsimiititaliap isumaliuutissiissutaa aamma uagut akuersissutigissallugu nalunaarutigissavara.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Attaveqatigiinnermut, Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut una iluserisani iluseralugu akuersissutigineqassasoq inassutigisimavaa.

Naggataarpiaavimmillu taasinnginnitsinni Ineqarnermut Naalakkersuisoq oqaaseqassaaq.

Mikael Petersen,  Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinullu Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Yes, tassa Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanut Kuupik Kleistimut akissutigissavara, Naalakker-suisut INI A/S-ip aaqqissuuteqqinneqarnissaanut tunngatillugu aallaavigimmassuk, tassa siusinnerusukkut inatsisartut inatsisartunut saqqummiunneqartoq INI A/S-i pillugu nassuiaat aallaavigalugu oqallinnermi, inatsisartut siunniussaat aammalu Naalakkersuisunut siunnerfi-geqqullugit inassuteqaataat kaammattuutaallu, taakku tunngavigalugit nalilersuinerit ingerlan-neqassammata.

Ilaatigut erseqqissaatigilaareerpara tassa INI A/S-ip pisussaaffilersorneqarnera tassani naliler-suiffigineqartussaavoq, suliassat pisussaaffiit akisussaaffiillu nalilersorneqassapput. Ilaatigut aamma eqqaamassavarput boligstøttemut tunngatillugu INI A/S-i aamma kiffartuussinissami isumaqatigiissuteqarfigisaratsigu, aamma naliliiffigissavarput boligstøttemut tunngasut ilumut INI A/S-imi ingerlatiinnarneqassanersut. Immaqa tamakkua sanaartornermi ingerlatsivitsinni Ineqarnermi Pisortaqarfimmi aamma uterfigineqarsinnaapput.

Sanaartornermut nakkutilliisussaatitaanermut tunngasut aamma kommunet kissaatigereerpaat soorlu takuneqartoq aamma ullumi, matumani oqallinnermi allaat nammineq illulianut aamma nakkutilliisussaatitaanermut tunngasut, taakku kommunenut tunniuteqquneqarput. Aamma tamakkuupput nalilersugassanut ilaareersut.

Taamaattumik tassa tamakkiisumik INI A/S-ip aaqqissugaanera tassani pineqarpoq, aamma ersarinnerusumik tassunga tunngasunik saqqummiiumaarpugut.

Ilanngullugulu oqaatigissavara Inissiaatileqatigiiffiit assigiinngitsut imaluunnit ineqarnermut peqatigiiffiit, ineqartut peqatigiiffii taakku oqartussaanerulernissaat aammalu peqataaneruler-nissaat siunertaralugu suliniutit ilanngullugit aamma ingerlattussaagatsigit.

Aamma naatsorsuutigilluinnarpara Naalakkersuisut suliniuteqarluta peqataaffigiumaaripput, ineqartut peqati-giiffiisa nukittorsaqqinnissaat aamma tamanna siunertaammat. Aammalu INI A/S-ip ingerlan-neqarnerani taajuutaannarmik inissisimanatik aamma akisussaaqataasutut sunniuteqaqataasutut inissisimalernissaat taanna aamma qulakkeerneqarsinnaajumaartoq.

Taamatut oqaaseqarlunga qujaqqippunga.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Immikkoortoq 30-p suliarineqarnera naammassinialissaaq. Tassalu Inissiaatileqatigiiffimmik pilersitsinissaq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peq-qusutissaattut siunnersuut aappassaaneerneqarnerani taasissutissat maanna saqqummiutissa-vakka.

Attaveqarnermut Attaveqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut iluserisani iluseralugu akuersissutigineqassasoq inassutigivaa.

Ataatsimiititaliap inassuteqaataa maanna taasissutigineqassaaq.

Ataatsimiititaliap inassuteqaataanut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

27.

27-t. isumaqataapput.

Taava apeqqutigissavara ataatsimiititaliap inassuteqaataanut akerliusut. Akerliusoqarnersoq?

Naamik.

Akerliusoqanngilaq.

Aamma paaserusunnarpoq taaseqataanngitsoqarnersoq?

Naamik.

Tassalu immikkoortoq 30-p oqaluuserineqarnera taanna taamaalilluni naammassivoq. Siunnersuutigissavara siunnersuut manna iluserilikkamisut iluseqarluni ataatsimiititaliami suliarineqaqqinnani pingajussaaniigassanngortinneqassasoq.

Tamatumunnga akerliusoqanngippat tamanna akuersissutigineqartutut naatsorsuutigissavara.

Akuersissutigineqarpoq.

Siunnersuuteqartuuvoq Johan Lund Olsen. Taannalu immikkoortoq siullermeerneruvoq.

Qinnuigissavara siunnersuuteqartoq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit saqqummeeqqullugu.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq sisamaat, pingasunngorneq 26. marts 2003, nal. 17:25.

Immikkoortoq 52

Naalakkersuisut inuussutissarsiuutigalugu aalisartunut piniartunullu ikiorsiisarnermut aningaasaateqarfimmik 2003-mi aningaasanut inatsimmi ukiunilu missingersuusiorfiu-suni pilersitsinissamik sulissutiginninnissaanik peqquneqarnissaat Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Johan Lund Olsen)

(Siullermeernera)

Johan Lund Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja. Qujanaq.

Issittumi peqqarniissinnaaqisumi imaatigut nunamilu pinngortitap tunniussinnaasaanik inuussutissarsiuteqarneq nukersornartuuvoq pinngortitarsuup aqutaanik aalisartut piniartullu nammineq pisuussutiginngisaannik piniutinik, angallatinik, qamutinik, qimminik il.il. annaasaqarnermik kinguneqarsinnaasartoq.

Klimap silallu allanngoriapiloortarnerata nassatarisaanik piniartut aamma piffissami sivisunerusumi inuutissarsiorsinnaajunnaartittarpai.

Ukiuni makkunani isorliunerusuni Qaanaami Ittoqqortoormiunilu tamanna nalaanneqartarpoq sikuniannginnerata imaluunniit imaluunniit kingusissukkut sikuniartarnerata qimussimik piniariarsinnaaneq ajornarsisittalermagu.

Ilaqutariinnut aalisarnermik piniarnerinnarmillu inuussutissarsiuteqartunut piniutit, angallatit il.il. inuuniuteqarniarnermi tunngaviulluinnarput sillimmasersimatinnani pinngortitap naalagaaneranik annaaneqarpata ullumikkut qangatut pisortanit ikiorsiissutigineqarsinnaanngitsut.

Sikuniannginnerata imaluunniit sikuniaasaartarnerata ilaqutariit piniartukkormiut piffissami sivisusinnaasartumi eqqornerluttarpai aningaasarsiorfeerutsittarlugillu. Namminermi inuutissarsiortutut inissisimagallartillugit allatigut pisortaniit ikiorserneqarsinnaasanngillat.

Ukiut siuliini, tassa siusinnerusukkut Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni konto 50.01.04-mi pisortat ukiumut 3 mio. koruunit tikillugit immikkoortitsisinnaasarsimagaluarput, maannakkut ukiuni kingullerni sipaarniarnerup kinguneranik aningaasaliiffigineqartanngimmat ikiiorsiiviginiagassaraluanut konto qinnuteqaateqarfigisinnaajunnaarsimalluni.

Matumuuna siunnersuutigaara aningaasanut inatsimmi konto pineqartoq aningaasanik immikkoortitsivigineqartaleqqissasoq ukiuni kingullerpaani misilittakkat erseqqissumik takutereermassuk issittumi silap pissusaanik pissuteqartumik aningaasaateqarfeqarnissaq aamma pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Siunnersuuteqartoq pereermat Naalakkersuisoq akissuteqaqqaassaaq, tassalu Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq. Takanna.

Simon Olsen,Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

1988-mi Inatsisartuni aalajangernerup kingunerisaanik aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarpoq piniartunut, aalisartunut, savaatilinnut tuttuutilinnullu silap pissusianik pissuteqartumik ajornartorsiuteqalernerup, napparsimalernerup imaluunniit allatigut inuutissarsiuteqarnermi ajornartorsiuteqalernerup kingunerisaanik pineqartunut inuutissarsiornermik ingerlatsiinnarsinnaajunnaartitsisunut ajunaarutinik aningaasartuutinillu matussusiisarnissaq siunertaralugu.

Aningaasaateqarfik immikkut ikiorsiisarnermut aningaasaateqarfimmik taagorneqarpoq, aningasallu makkunuunatigut pissarsiarineqartarlutik:

Aningaasaateqarfiup siunertaanut inuit ilaasut akileeqataassutaanniit

Aningaasanut inatsisikkut ukiumoortumik aningaasaliissutiniit

Immikkut tapiissutinit, tunissutinit il.il.

Aningaasaateqarfik siulersuisunit ukuninnga inuttaqartunit aqunneqarpoq: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, siulersuisuni siulittaasuusoq, inuillu tallimat aalisartut, piniartut savaatillillu sinniisorisaat.

Aningaasaateqarfimmit ikiorsiissutit inunnit ataasiakkaanit ikiorsiissuteqarfigineqarnissamut qinnuteqaatit paasissutissanik eqqortunik tunngavilersuutitaqartut kiisalu annaasat aamma tamatumunnga atatillugu aningaasartuutit amerlassusiannik imaqartut tunngavigalugit agguaanneqarsinnaasarsimapput.

Aningaasaateqarfimmit ikiorsiissuteqartoqarsimanngilaq, tamatumunnga peqatigitillugu pisortat aningaasaataannit allanik siunertamut qinnuteqarfigineqartumut atatillugu ikiorsiissuteqartoqarsimappat. Taamatuttaaq pigisanut matussutissanik sillimmasiisarnermik aaqqissuussineq aqqutigalugu matussuseqarsimasinnaagaluartunut taamaallaat immikkut illuinnartumik ikiorsiissuteqartoqarsinnaasarsimavoq.

1999-imit aningaasaateqarfiup 2001-p naanerani atorunnaarnera tikillugu immikkut ikiorsiisarnermut aningaasaateqarfik taamaallaat nunatta Karsianit aningaasalersorneqarsimavoq. Taamatuttaaq ukiuni taakkunani aaqqissuussineq siulersuisunit peqataaffigineqanngitsumik taamaallaalli qitiusumik allaffeqarfimmit aqunneqarsimavoq.

Pissutsit taamaannerat ilaatigut Ombudsmandimit isorineqarpoq, pingaartutut isumaqarfigineqarmat pisortat aningaasaataasa nakkutigineqarnerat aamma aqunneqarnerat malittarisassat pisortatigoortumik akuerisat Inatsisartut peqqussutaat imaluunniit inatsisaat malillugit pisariaqarmat.

Immikkut ikiorsiisarnermut aningaasaateqarfimmit ikiorsiissutit ukiuni 1996-imiit 1998-imut ukiumut 3 mio. koruunit missaaniittarsimapput, tamatuma kingorna malunnaatilimmik ikileriarlutik ikiorsiissuteqarnissamik naliliinermut tunngavissat allanngortinneqarnerisa malitsigisaannik.

Ukiuni kingullerni 1999-imiit 2001-imut ikiorsiissutit ukiumut 1,5 mio. koruunit missaanniittarput, tassa 2001-mi immikkut ittumik tamanut atuuttumik piniartunut tapiissutit tunniunneqartut iluarsiissutigineqarpata imaluunniit agguaqatigiissinneqarpata.

Inuutissarsiutigalugu aalisartunut piniartunullu nammineq pisuussutiginngisaminnik inuutissarsiutiminnik ingerlatseqqissinnaajunnaarsimasunut ikiorsiisarnermi aaqqissuussineq pilerseqqinneqassappat inatsisitigut malittarisassat pisariaqartitat suliarineqartariaqassapput. Tamatuma saniatigut oqaatigineqassaaq ukiuni kingullerpaani allaffissornikkut periaaseq amerlasuutigut naleqqutinngitsunik kinguneqartarsimammat, assersuutigalugu suliap annertussusianut naleqqiullugu suliamik suliarinnittarneq sivisuallaartarluni allaffissornermut qinnuteqartumullu ajoqutaasumik.

Kiisalu erseqqissarneqassaaq inuutissarsiutigalugu aalisartunut piniartunullu pinngortitap pissusiisa tassanngaannartumik immikkut ittumik pilernerinut atatillugu inuutissarsiutimik ingerlateqqinnissaanut periarfissaminnik annaasaqartunut ikiorsiisarnermi aaqqissuussineq nalinginnaasumik inuuniarnermi ajornartorsiornermut akulerunneqassanngimmat. Taamaattumik aamma tamanna erseqqinnerusumik nalilersuilluni misissorneqartariaqarpoq, isumaginninnermi ikiorsiisarnerup kommunenit oqartussaaffigineqartup aamma ajunaarnersuarmik assingusunik pisoqarnerinut atatillugu inuutissarsiummik ingerlatitseqqilernissamut ikiorneqarnissamut killissarititaasut qulaajarlugit.

Taamaattumik siunissami pineqartunut tunngatillugu aaqqissuussinerusinnaasut tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit ataatsimoortumik sillimmasiisarnermik aaqqissuussinertut pilersinneqarsinnaanera mattutereerneqarsinnaanngilaq.

Pisariaqartitsinerit assigisaallu pillugit misissueqqissaarnerit tamakku ingerlanneqarnerat suleqatigiissitamut inuutissarsiutinut tapersiisarnermik aaqqissuussinerup iluarsaateqqinneranik suliaqartumut suliassanngortinneqarnissaat isumaliutersuutigineqarsinnaavoq, soorluttaaq inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tunngatillugu piniarnermik inuutissarsiuteqarnerup misissuiffigeqqissaarneqarnerani 2003-mi naammassineqartussatut naatsorsuutigineqartumi angusat inuutissarsiutigalugu aalisartut piniartullu nammineq pisuussutiginngisaminnik tassanngaannartumik pisumik pissuteqartumik taamalu inuutissarsiumminnik ingerlatsiinnarsinnaajunnaarsimasut ikiorserneqarsinnaanissaannut aaqqissuussinermik pilersitsisoqarsinnaanera naliliinermi ilanngunneqarsinnaassasoq.

Tamanna tunngavigalugu siunnersuutip matuma siunnersuutigineqartup siunnersuutigisaatut 2003-mi aningaasanut inatsimmi atuutilersumik aningaasanut inatsisitigoortumik suliniutiginissaa piviusorsiortutut isigineqanngilaq.

Naalakkersuisut sinnerlugit siunnersuutigissavara qulaani taaneqartut tunngavigalugit inuutissarsiutigalugu aalisartut piniartullu inuutissarsiutiminnik ingerlatsileqqikkumallugit ikiorserneqartarnissaannut naliliinermut tunngavissiat suut tunngaviussanersut taamatut aaqqissuussinermut aningaasalersuinissamut periarfissat nassuiarneqarnerannik ilallugit Inatsisartunut nassuiaasiortoqassasoq.

Taama oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit oqaatigissavara Inatsisartunut ilaasortap Johan Lund Olsenip siunnersuutaani eqqarsaatinut tunulequtaasunut paasinnikkama, taamaattorli kaammattuutigalugu siunnersuut saqqummiunneqarneratut iluseqartillugu itigartitsissutigineqassasoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Naalakkersuisoq oqaaseqareermat taava partiit oqaaseqartuinut nuuppugut, tassalu siulliussaaq Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumiit Johan Lund Olsenip siunnersuutaanut ima oqaaseqaateqassaagut.

Siumup oqaluuserisassatut siunnersuut soqutiginartutut isigalugu sammisimavaa, soorlu aamma siunnersuutit allat taamatut isigisarigut. Aamma ajornartorsiutit assigiinngitsut siunnersuuteqartup taakkartugai ilisaraagut.

Siumumiit tunngaviusumik anguniarparput inuup nammineq suliffeqarnini inuussutissarsiuteqarninilu aallaavigalugit imminut napatinnissani ingerlattariaqaraa. Tamannalumi siunissami anguneqassappat inerisaanerup tungaatigut suliassat annertunnguatsiaqaat. Aalisarnerup tungaa eqqaaginnartigu. Pisuussutinik ullumikkut uumassusilinnik taakkunanngalu immitsinnut pilersornerput nunatsinni suli pitsaanerulersittariaqartutut Siumut isumaqarpoq.

Ullumikkut nunarput imminut 22%-it missaa pilersorpoq, Island imminut 95%-ip missaa Danmarkilu imminut 98%-ip missaa pilersorluni. Kisitsisit nammineq oqaluttuartut takuneqarsinnaapput.

Avataaniit nerisassanik tikerartitsinerput ileqquliutiinnarsimasoq annertuallaartoq aamma takusinnaavarput. Pisuussutigut uumassusillit pitsassuupput, minguitsorsuullutik mamaqalutillu, uagullu sungiussiniarnerput ajornartorsiutigiinnarunarparput. Taakku tamarmik nunatta avammut niuernerat sunnertarpaa, taakku tamarmik aalisartut piniartullu atugarisaannut sunniuteqartarput. Siumumiit immitsinnut pilersornitta ukiumut minnerpaamik 10%-imik pitsanngorsarnissaa Naalakkersuisunit suliniutigineqarnissaa siunnersuutigerusupparput.

Siunnersuuteqartup Johan Lund Olsenip siunnersuutigaa immikkut ikiorsiinermut aningaasaateqarfik 3 mio. kr.-nik aningaasaliiffigineqassasoq. Aningaasaateqarfik pilersinneqarami assigiinngitsunik aningaasaliiffigineqartassasoq siunniunneqarsimavoq, ukiullu kingulliit nunatta Karsianiit kisimi immerneqartarsimalluni, maannalu uninngalluni. Siunnersuuteqartup oqaatigaattaaq nunatsinni pinngortitap nukii ima sakkortutigisinnaasartut allaat piniutit il.il. tassanngaannaq annaaneqarsinnaasarlutik piniartumut aalisartumullu sunniuteqapiluttartumik. Silarsuup nukii pineqarput. Nukiit ila amiilaarnartaqaat. Ilaannikkut siku issusoorsuaq pappialatut ilillugu aserortertarsinnaasarmagu, soorlu tamanna Ilulissat kangerluanni ilaanni pisartoq. Pinngortitap nukii teknikkikkut qanoq ilioraluaraanniluunniit ajugaaffigineqarsinnaanngitsut.

Taamaammanuna Siumup naliliinera aallaavigalugu pisariaqarluinnartoq inuussutissarsiuteqartoq kinaluunniit inuussutissarsiornini il.il. illersorniarlugu sillimmasissalluni. Sualummillu taama ulorianarsinnaatigisumik inuussutissarsiuteqaraanni nunaqaraannilu.

Siumumiit ilisimavarput ullumikkut aalisartut piniartullu sillimmateqarniarnikkut annertuumik ajornartorsiuteqartut. Takuinnartigu ataatsimoorussamik sillimmasiisarnerit ukiorpaat ingerlareeraluarluni ullumikkut suli aalisartunik piniartunillu malinneqanngitsoq, naak inatsisitigut pinngitsaaliissutaagaluarluni. Apeqqullu taannarpiaq ukiap 2003-p aallartilaarnerani Ilulissani ataatsimeersuaqatigiinnermi aalisartunik allanillu aalisarnerup tungaanik suliaqartunik peqataaffigineqartumik eqqartorneqarsimavoq.

Tallimanngornermi 21. marts 2003 immikkoortoq 99, inuusuttut aalisarnermut piniarnermullu inuussutissarsiuteqalerusuttut ilinniarnermik ingerlatsisalernissaannik pilersitsinissamut suliniuteqarnissamik inimi maani oqallisigineqarmat Naalakkersuisunit oqaatigineqarpoq aningaasanut inatsimmut 2004-mut qaammarsaanermi ilinniartitaanermilu aningaasaateqarfik pilersinneqaqqinniartoq. Suliniut taanna Siumumiit tamakkiisumik tapersersorparput, taamaalilluni aalisartut piniartullu annertuumik qaammarsaanermik sullinneqarnissaat aallartissammat kattuffik kommunellu suleqatigalugit.

Siumumiit pingaaruteqarluinnartutut isigaarput inuussutissarsiortut tamarmik namminneq arlaannik ajutooriataarnissamut sillimmasersimanissaat, aamma suliami matumani pineqartumi aalisartut piniartullu ajutoornissaminnut sillimmasersinnaanissaminnut periarfissaqarput, ajoraluartumik ikittuinnarnik atorneqartumik. Taamaattumik Siumumiit inuit pineqartut amerlagunaqisut atortuminnik il.il. sillimmasernissaannik sakkortuumik kaammattorusuppagut imminnut ilaquttaminnullu annertuumik akisussaaffeqarpummi.

Naalakkersuisut akissuteqarnerminni nalunaarutigaat inuussutissarsiutinut tapiisarnermik aaqqissuussinerup iluarsaateqqinneranik aamma maanna suliniuteqartoqartoq, kiisalu inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut tunngatillugu piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup misissueqqissaarfigineqarnerata sulissutigineqarnera ukioq maanna naammassissasoq, taakkualu inerneri kingusinnerusukkut Inatsisartunut saqqummiunneqarumaartut.

Naalakkersuisut inassuteqaataat Siumumiit tusaatissatut tiguarput, misissuinerillu inerneri pissangalluta saqqummiunneqarnissaat qilanaarilereerparput, suliallu matuma taama isikkoqarluni aappassaaneerlugu oqaluuserineqarnissaa innersuussutigissavarput, taamaakkaluartoq tunngaviusumik maanna isummernerput aalajangiusimassallutigu nalunaarutigissavarputtaaq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Kalaallit nunarput ilisimaarilluaraanni kiisalu piniarnermik aalisarnermillu inuussutissarsiuteqartut atugarisaat ilisimaarilluaraanni Johan Lund Olsenip siunnersuutaa apeqquserneqarsinnaanngilaq.

Pinngortitarsuaq avatitsinniittoq pinneqisoq aammali peqqarniissinnaaqisoq piniartuunermik aalisarnermillu inuutissarsiuteqartoq ilungersunangaaqisumik nalaataqartissinnaasarpaa. Piniartoq qanorluunniit pinerraritsigigaluaruni, tamaviaartigigaluaruni nammineerluni silamik uumasunilluunniit aqutsisinnaanngitsoq, pinngortitarsuarmi aqunneqarsinnaanngitsoq tamatta nalunngilarput.

Ukiuni kingullerni misigisalerparput silaannaap allanngornerata kingunerisaanik piniarnermik aalisarnermillu inuutissarsiutillit siunnersuuteqartup Johan Lund Olsenip taakkartugai Qaanaami Ittoqqortoormiunilu annertuumik eqqugaasarput. Taamaattumik Qaanaami Ittoqqortoormiunilu piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarfiusuni pissutsit immikkut isigineqartariaqartut Inuit Ataqatigiinninngaanniit isumaqarpugut.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut pissutsit ilisimaleriikkagut siumut isigaluta iliuuseqarfigisinnaagigut immikkut ikiorsiisarnermik aningaasaateqarfiliornikkut.

Naalakkersuisut akissuteqaamminni akornutaasinnaasutut taakkartugaat utoqqatsissutaannartut isigaagut allaffissornikkut iluarsineqarsinnaasut. Pinngortitarsuummi allanngornerata kinguneri allaffissornikkut aaqqiisoqarsinnaannginneranik tunngavilersuuteqarluni isiginngitsuusaarneqarsinnaanngitsut Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip ataatsimiititalianut susassaqarfiusunut aningaasaateqarfiup qanoq aqunneqarsinnaaneranut saqqummiusseqqussummik suliakkiisoqarnissaa innersuussutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inuussutissarsiutigalugu aalisartunut ikiorsiisarnermut aningaasaateqarfimmik ukioq manna atuutilersussamik Naalakkersuisut sulissutiginneqquneqassasut Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Inatsisartuni ilaasortap Johan Lund Olsenip siunnersuutaa Atassummit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Aalisartut piniartullu namminneq pisuussutiginngisaminnik pinngortitalli piliaanik piniutinik, angallatinik, qamutinik, qimminik il.il. annaasaqarsimatillugit sillimmasersimanginerup kingunerisaanik inuussutissarsiorsinnaaneq innarlerneqarsimatillugu pisortanit ikiorsiisoqarsinnaaqqullugu Johan Lund Olsenip siunnersuutaa Atassummit ilalersinnaagaluarlutigu siunnersuutigineqartutut pisortat kisimik aningaasalersuinissaannik tunngaveqartinniarneqarnera eqqarsarnartoqartipparput. Ajornartorsiutimmi qiterisaa siunnersuuteqartup nammineq oqaatigaa, tassalu sillimmasersimasannginneq.

 

Atassummit isumaqarpugut inuit ataasiakkaat aammalumi inuussutissarsiuteqartut, suliffiuteqartut eqqanaarinninnerpaasinnaanerujuassasut sillimmasersimanermikkut.

Sillimmasernissamillu pisussaaffeqarneq qulangiinnarlugu aningaasaateqarfiliortoqassappat aalisartut piniartullu ikiornasoralugit paarsisutut imminut inississinnaaneq navianartoqarpoq, tassami inuit akisussaaffimmik arsaartuinnarnagit namminneq aaqqiiniarsinnaanerannik pisortat arsaartuisunngorsinnaapput.

Taamaattumik pisortat kisimiillutik pilersitaannik aningaasalersugaannillu ikiorsiinermut aningaasaateqarfiliortoqassappat akisussaaffimmik arsaartuinerussannginnersoq apeqqutigineqarsinnaavoq.

Sinerissap qanittuani raajarniarneq pillugu pikkorissarnermi isumasioqatigiinnertalimmi januarip naanerani Ilulissani ingerlanneqartumi sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiivimmit saqqummiunneqarpoq pisortat sillimmasiisarnermut oqilisaagaluartut aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqartut periarfissamik atuerusussuseqarnerat killeqartoq, tamatumalu kingunerisaanik sillimmasiinissamik qulakkeerinninniarluni allaffissornikkut suliniutit kinguneqartinneqartarneri annikitsuinnaammata sillimmasernissaq allanut tunniuttariaqalersinnaasoq ilimasaarutigineqarpoq, taamaattoqassappallu piniartut aalisariutaatillillu sillimmasiinerminni nunatta Karsiata 40 procentimik tapiisarnera annaaneqarsinnaalluni.

Taamatut oqareerluta Atassummit siunnersuuteqartup aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqartunut ikiorsiisarnermik aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissaanik ujartuinera aaqqiiniaqataaffigerusupparput.

 

Takorloorneqarsinnaavoq sillimmasiisarfiit peqatigalugit aaqqiissutissarsiortoqarsinnaasoq, Atassummiillu oqaatigissavarput aalisartut piniartullu namminneq peqataanissaat avaqqunneqarsinnaanngitsoq aalajangiusimagatsigu. Taamatuttaaq inuit ataasiakkaat inuussutissarsiuteqartutullu sillimmasernissamik namminneq akisussaaffeqarnerannik arsaartornianngikkaluarlugit aaqqissuussiortoqarsinnaanissaa Atassummit pingaartipparput.

Aningaasaateqarfillu pilersinneqassaguni aalisartunit, piniartunit, kommunenit aammalu Namminersornerullutillu Oqartussanit aningaasalersorneqarsinnaavoq, Atassummillu qularutiginngilarput tamanut naapertuuttumik aningaasalersorneqarsinnaanissaa isumaqatigiissutigineqarsinnaasoq.

 

Aningaasaateqarfimmilli taamaattumik pisortat peqataaffigisaannik pilersitsisoqassappat, aalajangersimalluinnartunik malittarisassaqartinneqarnissaa piumasarineqartariaqarpoq, sillimmasinngitsoornissamullu aqqutissiuusseqataanissaq pinaveersimatinneqartariaqarpoq.

Naalakkersuisullu innersuussutigaat inuussutissarsiutinut tapersiisarnermik aaqqissuussinerup iluarsaateqqinneqarneranik suliaqartitanut suliassanngortinneqarsinnaanera isumaliutigineqarsinnaasoq, piniarnermillu inuussutissarsiuteqarnerup misissuiffigeqqissaarneqarnerani paasinarsippat taamaattumik pilersitsisoqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngitsutut nalilerneqassappat tamatuma aaqqinneqarnissaanut Atassummit peqataassaagut.

Taamatut oqaaseqarluta Inatsisartuni ilaasortap Inuit Ataqatigiinneersup Johan Lund Olsenip siunnersuutaa taama iluseqarluni akuersaarneqassanngitsoq Atassummit inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Aalisartortatta piniartortattalu inuuniarnerminni ullumikkut atugarisaat sulinerminnilu atugassarisaat Demokraatit tungaannit ilisimaarilluinnarpavut.

Siunnersuummi oqaatigineqarpoq ilaqutariinnut sillimmasersimanngitsunut piniutinik tamakkiisumik annaasaqarneq akisoorujussuusinnaasoq. Taamaattumik ilaqutariit taamaatut siunissami sillimmasernissaminnik isumaginninnissaat sakkortunerpaamik kajumissaarutigissavarput, taamaalillutik aalisarsinnaanatillu piniarsinnaasannginnissaat piffissami sivikitsuinnarmi pisarsinnaaqqullugu.

Soorlu siunnersuummi allaaserineqartoq pinngortitamut tunngassuteqartut piniarnerup killeqariartorneranut pisuusimappata aammalu taakku, soorlu silarsuup kissakkiartornerata malunnarsisikkiartoraa, siunissami takussaanerujartuinnassappata Demokratit isumaat naapertorlugu ikiorsiinermut aningaasaateqarfiinnaanngitsumik ikiorsiissutissanik allanik aaqqissuussisoqartariaqarpoq.

Aalisartut piniartullu massakkut inuussutissarsiutiminnik ingerlassiinnassappata ajunaarnersuarmut aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqartariaqarpoq, tassa piffissani aningaasatigut ajornartorsiorfiusuni ikiorsiiffiusarsinnaasunik. Aningaasaateqarfiup taamaattup siunnersuutigineqartumut allaassutigissavaa aalisarluarnerup piniarluarnerullu nalaanni aalisartut piniartullu nammineerlutik aningaasaateqarfimmut nakkaatitsisartussaassammata. Taamatullu aaqqissuussineq taaneqarsinnaassalluni imminut ikiornermik.

Aalisartoq piniartorluunniit inuussutissarsiumminik ingerlassiinnarnissaminik kissaateqarunnaarpat, taava uagut pisortat piareersimaffigissavarput pineqartup inuussutissarsiummut allamut ilinniarteqqinneqarnissaa. Inuit ulluinnarni inuuniarnerminni naammaginartumik ingerlaannarniarsinnaanngitsut pisortat tungaannit taamaarusaartinniaannarsinnaanngilagut. Inuit taamatut nalaataqartut, eqqarsaataaseq allalluunniit pissutigiinnarlugit taamaarusaartinniaannarnissaat pissuserissaarnerunngilaq.

Oqallinneq manna paqumigisamik immaqa qaffatsitsisoq ilaasa immaqa nakeriallaatigissavaat. Ajornartorsiutilli qaqinneqanngikkunik aaqqinneqarnavianngillat. Demokratinit isumaqarpugut inuit ikiorneqartussat siunersiorneqartariaqartut, taamaaliornikkut angusassat pitsaanerpaat anguneqassammata.

Demokratit tunngaannit ikiorsiisarnissamut aningaasaateqarfiliornissamik siunnersuut isumaqatiginartinngilarput, taamatut aaqqiinissaq pitsaanerpaajusorinnginnatsigu.

Taamatut oqaaseqarlutik Demokratit inassutigissavaat siunnersuutip taamatut isikkoqarluni itigartinneqarnissaa.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Johan Lund Olsenip siunnersuutaa soqutiginarluinnartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Siunnersuuteqartoq ilumoorluinnarpoq, pingaartumik ukiuni makkunani aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiorneq sumiiffiit ilaanni aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqartunut ilaatigut annertuumik eqquinerlutsitsisarmat. Siunnersuuteqartup oqaatigaa Qaanaami Ittoqqortoormiunilu qimussimik piniarniarnissaq sikuniannginnerata ajornarsisittaraa. Ilumummi taamaalluinnarpoq. Kisianni aamma taamaappoq Upernaviup kommuneani qularnanngitsumillu aamma kommuneqarfinni kujasinnerusuniittuni. Tamanna assigiinngitsutigut piniartunut aalisartunullu ajornartorsiortitsivoq. Tassami aalisartoq piniartorluunniit ullumikkut namminersortutut inuutissarsiortutut inatsisitigut isigineqarpoq. Tamanna tusaannarlugu tulluusimaarnarlunilu usorsisimaarnarsinnaagaluarpoq, kisianni pissutsit piviusut qiviassagaanni aalisartut piniartullu ullumikkut nunami inuutissarsiuteqartunut naleqqiullugit assigiinngitsorussuarmik pineqarput. Allaammi oqartoqarsinnaavoq aalisartut piniartullu inuutissarsiuteqartuniit allaniit immikkoortinneqarput. Tassami silap pissusaa imaluunniit pinngortitap qanoq ilinera aalisartumut piniartumullu inuutissarsiorniarnermi apeqqutaalluinnartarmata.

Assersuutigeriarutsigu ullumikkut aalisartoq piniartorluunniit assigiinngitsunik peqquteqavilluni inuutissarsiorsinnaajunnaaruni pisortanit annertussusileriikkanik ikiorserneqarsinnaanngilaq. Aamma taamaappoq erninermut meeravissiartaarnissamullu tunngatillugu. Aamma tassani aalisartoq piniartorluunniit allanit immikkoortinneqarput. Tamanna Kattusseqatigiit sinnerlugit isumaqarpunga akuersaarneqarsinnaanngitsoq pissutsit ilaatigut taama erloqinartigisinnaasut aamma eqqarsaatigalugit maani nunami ilaatigut inuuniarfigissallugu ilaanneeriarluni peqqarniittaqisumi.

Taamaattumik siunnersuuteqartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit paasilluarlugu tamakkiisumik taperserpara aammalu Naalakkersuisunut kaammattuutigiinnarnagu piumasaqaatigissallugu aalisartut piniartullu annertussusileriikkanik ikiorserneqartalernissaat kiisalu erninermi meeravissiartaarnermilu aamma aalisartut piniartullu inatsisitigut allatulli pineqalernissaat ilanngullugu sulissutigeqqullugu. Taamaanngippat Kattusseqatigiit sinnerlugit Inatsisartut tulliani ataatsimiinnissaannut tamanna aalajangiiffigisassatut oqaluuserineqarnissaa saqqummiunneqarumaarmat. Tassami aalisartoq piniartorluunniit ullumikkut immikkut illuinnartumik kommunemut saaffiginnikkaluarpat allamik oqarfigineqarneq ajorpoq taamaallaat pissarsiarisarpai oqaatsit imaattut: Namminersortuugavit ikiorsinnaanngilatsigit.

Isumaqarpunga aamma Naalakkersuisup akissuteqarneratuut suliaq manna aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartunut aamma annertuumik pingaaruteqaqimmat itigartiinnaqinagu suliamut attuumassuteqartumut attuumassuteqartut tamaasa peqatigalugit inatsisitigut malittarisassat pisariaqartitat suliarineqartariaqartut.

Taamatut oqaaseqarlunga inassutigissavara suliap aappassaaniinnginnerani susassaqartunut tamanut tusarniaassutigineqassasoq, suliallu ukiamut aappassaaneerneqannginnerani Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigalugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut partiillu oqaaserisaannut siullermik qujanaq, kisianni pingaartumik Inuit Ataqatigiit Kattusseqatigiillu ilaasortaatitaannut Aantuummut qujaqqaarusuppunga. Taakkua siuinnersuut iternga tikillugu paasilluarsimavaat, taamaammallu taakkua immikkut, tassa Inuit Ataqatigiit Aantuullu immikkut qutsavigissallugit isumaqarpunga pissutissaqarluartugut.

Kisianni aamma erseqqissarumavara uani siunnersuutinni Inatsisartuni toqqaannartumik susassaqarfigisarput taanna siunnersuuteqarfigigakku. Tassami Inatsisartut uagut maani inatsisiliortutut aningaasanut inatsit maani Inatsisartut ataatsimiittarfianni suliarisarparput, aningaasaliissutissallu tassunga aamma immikkoortissinnaasarlutigit maani naalakkersuinikkut piumassuseqartoqaraangat aammalu siunnerfigiumaneqartut maani isumaqatigiissutigineqarsinnaagaangata.

Taamaammat akornutissaqanngilaq soorunami allat, kisianni tassa Inatsisartut ataatsimiittarfiata avataaniittut taakkua aamma aningaasaateqarfimmik, tassa immikkut ikiorsiisarnermik aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqassappat aamma peqataatinniassallugit. Kisianni taakkua uagut Inatsisartut toqqaannartumik peqataatinnissaat, akilersueqataatinnissaat taanna toqqaannartumik uagut susassaqarfiginngilarput aammalu akileeqqullugit taamatut peqqusinnaanngilagut. Kisianni suliniutigineqarsinnaavoq soorunami, tassalu taanna qinnutigaara. Uanga taamaallaat isumagiinnarpara maani Inatsisartuni uagut isumannaarniaqqaagassarput taanna maannakkut isumagisariaqaripput, tassalu aningaasanut inatsit aqqutigalugu ukiumoortumik aningaasaliissutinik soorlu qangatut aamma immikkoortitsisoqartariaqartoq.

Aningaasaateqarfimmik pilersitsisinnaagutta aningaasanik ikioraaqqilersinnaagutta akornutissaqanngilluinnarpoq allat aamma tassunga aningaasaateqarfimmut aningaasatigut aamma akileeqataasarnermikkut peqataatinneqarsinnaasuuppata. Tassa akornutissaqanngilluinnarpoq.

Taamaammat eqqumiigikuluppara maani amerlanerussuteqartut una siunnersuutigisara paasilluarsinnaanerarlugu oqalussinnarlutik imaaliinnarlugu akuersaalersaanngimmassuk. Taanna tupinnakujuppoq. Tassami aamma eqqaamasariaqarparput sillimmasiisarfiit nalinginnaasut, tassa forsikringsselskabit nalinginnaasut taakkua ajunaarnersuarnut imaluunniit silap pissusaannut, imaluunniit pinngortitap imminik nukiinik pilersinneqartunut taarsiissuteqarumaneq ajormata. Kikkut tamarmik taanna nalugunanngilaat, nammineq angallataatillit soorunami sillimmasiisarfinnut angallatertik aamma sillimmasersimassavaat, kisianni forsikringspolicerput misissorluarutsigu tassani paasilissavarput silap pissusaanik imaluunniit klimap allanngoriapiloorneranik arlaannik ajutoortoqarpat, taava sillimmasiisarfiup taakkua taarsiiffigisinnaanngikkai. Taanna kikkut tamarmik nalugunanngilaat.

Taamaattuminguna piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut aammalumi aalisartorpassuit maannakkut immikkut ikiorsiisarnermut aningaasaateqarfeqarunnaarnikuummat ukiuni makkunani pinngortitap imminik nukiinik eqqorneqarnerluttartut arlaatigut aamma eqqumaffiginiartariaqarivut aammalu immikkut aningaasaateqarfiliornissaq aamma ilungersuutigeqqittariaqaripput.

Taamaattumik soorunami oqaatigeriikkattuut uggorilaanngitsuunngilara partiit ukua naalakkersuisooqatigiittut, tassalu Siumut Atassutillu aammalu Naalakkersuisut peqatigalugit inassutigimmassuk una saqqummiunneqartoq, siunnersuutigineqartoq taamatut iluseqartillugu itigartitsissutigineqarnissaa innersuussutigimmassuk. Taanna uggornarpoq, neriuutigaaralu una aappassaaneerneqartussaammat aammalu aningaasanut inatsisissatut siunnersuut suli aappassaaneerneqanngimmat aammalu ataatsimiinneq aprilip 10-anni naammassitinnagu aningaasanut inatsisissaq ukioq mannamut atuuttoq akuersissutiginiartussaassagatsigu, taava aappassaaneerinninnissap tungaanut aammalu aningaasanut inatsisissap aappassaaneerneqarnissaata tungaanut una siunnersuutiga aamma ilanngullugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami aammalumi ataatsimiititaliani allani susassaqartuni eqqarsaatigilluarneqarumaartoq.

Taakku oqaatigereerlugit una aamma oqaatiginngitsoorusunngilara, naalakkersuisooqatigiit Siumut Atassullu pilersinneqarmata eqqaamaqqeqqissaarparput aamma ilaqutariit piniartukkormiut aalisartullu atugaannik pitsanngorsaaniarlutik oqariartuuteqartartut, allaallumi aamma naalakkersuisunngortitseqatigiinnerminni tamanna pingaartissalugu allaat atsioqatigiissutigisimavaat.

Kisianni takusinnaasatsituut aammalu tusariikkatsituut Naalakkersuisut una siunnersuut ilaqutariinnut piniartukkormiunut aalisartunullu atugaannik pitsanngorsaaniartussaq imaaliinnarlugu akuersaalersaanngilaat, tamannalu soorunami pakatsinarpoq. Pakatsinarneruvorli maanna aamma paasinarsimmat Naalakkersuisut siulittaasorilersimasarput naalakkersuisunngunnginnermini ilungersornerpaasartoq apeqqummi matumani una siunnersuutigineqartoq iluatigalugu Naalakkersuisunit tapersersorsimanngimmagu. Tamattami maani qinigaaffiup siuliani maani ataatsimeeqataasarsimasugut tamatta eqqaamaqqeqqissaarparput maannakkut Naalakkersuisut siulittaasorilersimasatta apeqqut taanna arlaleriarlugu maani Inatsisartut ataatsimiittarfianni saqqummiuttarsimagaa, tassami Naalakkersuisunut siulittaasunngorsimasup piniartukkormiut ilaqutariit aalisartullu atugaannik pitsanngorsaaniarluni oqariartortuartarsimavoq, kisianni tassa ajoraluartumik maanna paasinarsiinnarpoq taakku oqaasiinnaasimagunartut, tassami uani siunnersuutigineqartoq akuersaalersaarneqanngilaq.

Maanna piffissanngorpoq aammalu piffissanngormat paasiinnarparput taamatut piniartunut aalisartunullu ikiorsiisarnermut aningaasaateqarfiliortoqarniarlernera Naalakkersuisuninngaanniit, pingaartumillu Naalakkersuisut siulittaasorisimasaanninngaanniit tunulluinnarneqarsimasoq. Naak-una taanna piumassuseq? Piumassuseq ukiuni kingullerni arlalinni Naalakkersuisut siulittaasuaninngaanniit suaartaatigineqartoq. Naak-una inuiaqatigiinni ilungersunartorsioreersunut oqilisaasserusulluni maani oqaluttarfimminngaanniit timitaleerusullunilu ilungersuuteqartuartarsimanerit? Taakkua maanna itigartitsinialersaarlutik Naalakkersuisut taamatut inassuteqarneranni piumassuseq taanna tammarluinnarsimavoq. Oqassaanga Naalakkersuisunut, pakatseqaanga, kisianni aamma kisimiikkunanngilanga tassani pakatsisuni. Aamma qularnanngitsumik piniarnerinnarmik inuutissarsiuteqartut amerlaqisut aamma pakatsingaassapput una siunnersuut iluatsissinnaassanngippat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Aalisarnermut Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap siullermik siunnersuuteqartup oqaaserisai soorunami tigujuminarunaqaat. Tassami ukiorpanngorput maannakkut suliniarnerit sakkortusiartuaarneranik peqqissaarullugillu ingerlajartorneranni, pasitsaqalaalersutullusooq aatsaat eqeeriartuallattoqalermat.

Siumumit Naalakkersuisut akissuteqaataannut paasinnilluarsimaneq aammattaarlu assigiin-ngitsunik oqariartuuteqarneq pitsaasutut ilumoortutullu oqaatigisariaqarpoq. Aammalu kaam-mattuineq sillimmateqartariaqarnermik pitsaasutut nalilertariaqarluni, taanna nuannaarutigaa-ra.

Taamatuttaaq Atassutip aamma paasinnilluarnermik tunngaveqartumik oqaaserisaanut aamma qujajumavunga. Itilisinngikkaluarlugit periarfissanik aamma taakkarsuineq pitsaaqisoq aamma oqaatiginngitsuussanngilara.

Atassut ilumoorpoq oqarami suliassaq peqqissaarullugu aamma suliarisariaqarnera.

Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanut isumaqarpunga Naalakkersuisut akissuteqaataat, iluamik paasineqarsimanngitsoq aammalu ilaatigut paatsoortuusaarnermik imaqartoq, taanna sooruna-mi naliliinera malillugu isiginngilara.

Demokraatinit paasinnilluarneq malunnaqqissaarpoq. Tassami aamma nammineersinnaassut-simik annertunerusumik piumasaqaateqarneq pingaartinneqarnera oqariartuutigineqarneralu pitsaalluinnaqqissaarpoq. Tassuuna paasinarluarpoq tamatta aamma inuuniarnerup imaan-naannginneranik ikiorneqarnissaannarmik piumasaqarnissaq mianersuutigisariaqarput.

Kattusseqatigiit ilumoornerartariaqarpakka assersuutigineqarmat avalliunerusuni piniartoqar-finni sikuniannginnera, ilungersunartorsiortitseqisoq. Aammattaaq aalisartutut piniartutullu annertussusileriikkamik ikiorserneqartariaqalernissamik oqariartuuteqarneq tassunga atasoq, aamma immini paasinarluarpoq.

Taamaakkaluartoq siunnersuuteqartup siunnersuutaa Naalakkersuisunit paatsoorneqanngilaq.

Taamaammat issuaalaarnissara neriuppunga akuerineqalaassasoq.

Naalakkersuisunit ilaatigut ima oqarpugut,

Pisariaqartitsineq assigisaalu pillugit misissueqqissaarnerit tamakku ingerlanneqarnerat sule-qatigiissitamut inuutissarsiuutinut tapersiisarneq aaqqissuussinerup iluarsaateqqinneqarnera-nik suliaqartumut. Tassa malugalugu suliaqartumut suliassanngortinneqarnissaat isumaliuu-tersuutigineqarsinnaavoq.

Soorluttaaq inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tunngatillugu piniarnermik inuussutissarsiuu-teqarnerup misissuiffigeqqissaarneqarnerani 2003-mi naammassineqartussatut naatsorsuutigi-neqartumi, angusat inuussutissarsiuutigalugu aalisartut piniartullu namminneq pisuussutigin-ngisaminnik tassanngaannartumik pisumik pissuteqartumik, taamalu inuussutissarsiuutinik ingerlatsisinnaajunnaarsimasut ikiorserneqarsinnaanissaannut aaqqissuussinermik pilersitsiso-qarsinnaanera naliliinermi ilanngunneqarsinnaassasoq.

Ingerlaqqilaarpunga.

Qujanaq.

Tamanna tunngavigalugu siunnersuutip matuma siunnersuutigineqartup siunnersuutisaatut 2003-mi, aningaasanut inatsimmi atuutilersumi, aningaasanut inatsisitigoortumik suliniutigi-nissaa piviusorsiortutut isigineqanngilaq.

Naalakkersuisut sinnerlugit siunnersuutigissavara, qulaani taaneqartut tunngavigalugit inuus-sutissarsiuutigalugu aalisartut piniartullu, inuussutissarsiuutiminnik ingerlatiteqqikkumallugit ikiorserneqartarnissaannut naliliinermut tunngavissiat suut tunngaviussanersut, taamatut aaqqissuussinermut aningaasalersuinissamut periarfissat nassuiarneqarnerannik ilallugit, inatsisartunut nassuiaassiortoqassasoq.

Taanna malugineqarsimanngitsutut ippoq.

Naalakkersuisut iliuuseqarnianngitsutullusooq Inuit Ataqatigiinniit aammalu Kattusseqatigiin-niit oqaatigineqarnerat, isumaqarpunga maluginiarneqartariaqartoq tamanit.

Taamak neriuppunga paaseqatigiiffiusumik suliaq ingerlanniarnera pitsaasumik inississinnaa-jumaartoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Johan Lund Olseni ilumoorpoq oqarami nalinginnaasumik sillimmasiinerit ajunaarnersuarmi atorneqarsinnaanngillat. Taamaammat-una taanna siunnersuutigineqartoq.

Naalakkersuisut oqarnermini Siumumiit Atassummiillu paasilluarneqarsimaneranik oqaluttoq taanna oqaatigisariaqarpara, paasilluarsimannginnamikku-una taamatut oqartut, innersuussuti-gigaat nalinginnaasumik sillimmasiisarnerit.

Nalinginnaasumik sillimmasiisarnerit atorneqarsinnanngimmata allatut ajornartumik immik-kut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissamik siunnersuuteqartoqarpoq. Johan siunnersuute-qarpoq.

Taanna aamma ukiuni arlaleriarluni qaqinneqartartoq nalunngilarput. Aamma Johanip oqarne-ratuulli Hans Enokseni inatsisartuni ilaasortaanermini aamma taanna tamaviaarutigisarnikuu-aa.

Pisariaqavimmammi assersuutigisinnaavoq Qaanaami piniarnerinnarmik inuussutissarsiuute-qartut. Kommunelu taama aningaasaatikitsigisoq kingullermik aamma tassuunakkut takuar-put, kommuneluunniit akissaaruttoq inunnut nalinginnaasumik ikiorsiissutissanik tunniussi-sinnaanermini. Taamaattuni aningaasaateqarfik taanna atorneqarsinnaavoq.

Aamma aningaasaateqarfik taanna Johanip nassuiaaneratut, allanik peqatissarsiorsinnaavoq taamaalillunilu pisortat kisimik isigineqaratik aamma, isumaqarpunga piniarnermik aalisar-nermillu kattuffimminngaanniit taanna taamatut peqateqarluni aningaasaateqarfiliornissamut pinaasernavianngitsut. Kisiannili peqataarusussasut aamma allagaqaatini siunnersuuteqartu-mut allagaqaatimini ersertereerpaat.

Ikiorneqaannarnissamik piniartut tamaviaarlutik piniartut qanoq tamaviaarnartigisumik pinngortitaminngaanniit nalaatinneqartartut ikiorneqaannarnissaminnik utaqqineqarnissaat, uanga isumaqarpunga taamatut oqarneq tassami taamatut oqartoqarsinnaanngilaq.

Nalunngikkaanni piniartut qanoq tamaviaartigalutik ilaquttaminnik pilersuinissaminnut qanoq tamaviaartigisartut, periarfissaqartinneqaratillu allamik ikiorsiiffigineqarnissaminnik. Taakku-a ilumut paasisinnaagaanni oqaatsit taakkua atorneqarnavianngillat.

Ukioq naatsorsuutigissavarput ukioq naalerpat, pilissapput aamma immikkut ikiorserneqarnis-samik qinnuteqaqattaartoqalissaaq ilimagisinnaavarput ukiuni kingullerni pisaqartaarnikuu-voq taanna. Taanna aamma sillimaffigisinnaavarput.

Taamaalilluni inatsisartut tamarmiullutik aalajangigaannik taanna taamatut ikiorsiisarneq pia-reersimaffigineqariissagaluarpoq.

Isumaqarpunga aamma ataatsimiititaliani susassaqartuni qaqinneqaruni oqaluuserisaq una, taakkua aamma sillimmasiisarfiillu allallu pineqartut, kattuffiillu tassuunakkut isumasioqati-giinnerminni nassaarisinnaagaat taassuma immikkut ittumik ajunaarnersuarmik nalaataqartu-nut ikiorsiisarnermik tunniussisinnaalluni.

Taamaakkami paasisinnaanngilara tunngaviatigut isumaqatigikutsooriarlugu taava suliassaq taamatut nangissinnaanngitsut. Isumaqarpunga naapiffissaqarsinnaasoq oqaaseqartut tamarmik ingerlateqqinneqarpat ataatsimiititalianut, tassuunakkut taava qanoq iliorluta taanna pilersissinnaagipput nassaarisinnaagipput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Johan Lund Olsen, siunnersuutit soqutiginarluinnartoq pillugu Atassumminngaanniit akissute-qarnitsinni oqarpugut, piareersimavugut aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissaanut sule-qataassalluta.

Taamaattorli piumasaqaatit assigiinngitsut naammassineqarnissaat aamma pingaartillugit taakkartorpagut. Ilaatigut piniarnermik aalisarnermillu inuussutissarsiuuteqartut namminneer-lutik peqataanissaat. Taamaattumik minnerpaamilluunniit akerliusutut aammalu piniartunik aalisartunillu tunutsiinnartutut naqissuserniarneqarneq aamma sakkortuluatsiarpoq.

Taamaattoqanngilluinnarpoq suleqataarusuppugut. Kisianni aamma aajuna eqqumaffigineqar-tariaqartoq, siunnersuutip taassumap ilusaa aningaasanut inatsimmut 2003-mi immikkoortitsi-soqariissasoq pineqartut oqaloqatigineqanngitsulluunniit.

Taamaattumik muminganut iliornissaq uagut Atassumminngaanniit mianersuutigaarput. Oqaloqatigiinnerit ingerlaqqaartariaqarput, Naalakkersuisut aamma tikkuussipput inuussutis-sarsiuutinut tapersiisarneq pillugu nalilersuinermi tamanna aamma ilanngunneqassasoq.

Taamaattumik taamatut aalisartunik piniartunillu illersuisutut immitsinnut oqaatiginiartarluta-lu, illuatungaani illersuinianngitsutut oqaatigineqarsinnaanngilagut, Hr. Johan Lund Olsen, taamaattoqanngilaq.

Aqqutissarsiuussissaagut kisianni aamma aajuna Atassumminngaanniit oqaatigisarput, taama-tut aningaasaateqarfimmik ikiorsiinermut aningaasateqarfimmik pilersitsinikkut inuit nam-minneq akisussaassuseqarlutik, iliuuseqarsinnaanerat qulaatiinnarlugu iliussannginnatta.

Eqqumaffigilluinnaqqissaarparput pinngortitap allanngoriartornerani inuussutissarsiut navia-nartorsiortinneqarsinnaasoq allaat, aamma navianartorsiortinneqartartoq. Aamma muminga-nik pisoqartarpoq.

Issannguaq tusarparput Avannaata Radioani Qaanaarmiunngooq nannumasorsuit, ataaserooq ulloq ataaseq aallarami quleraarpoq.

Pinngortitarsuup tunniussinnaasai taama nikerarsinnaatigipput ajorluinnartumik kinguneqartu-mik pisinnaavoq, aamma illuatungaanut aamma pisinnaavoq.

Peqqissaartumik suliarineqartariaqarpoq aningaasaateqarfimmik isuma taanna isumaqatigaar-put. Kisianni pituttuereerneq taanna aamma mianersuutigisariaqarparput.

Nammineerluni iliuuseqarsinnaassusseq ataqqilluinnartariaqarparput. Qanoq ililluta nammi-nersornissarput angusinnaagatsigu, inuiaqatigiittut immitsinnut pituttoqattaarluta sutigut tamatigut pisortat isumalluutissanngorlugit, pisortallu kisimik isumalluutissanngorlugit aaqqiiniartassagutta. Illersorneqarsinnaanngilaq.

Taamaammat oqaloqatigeeqqaartoqartariaqarpoq kattuffiit aalisartut piniartullu sinniisaat Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu, akornanni oqaloqatigiittoqartariaqarpoq. Tamanna aamma paatsuugassaanngilaq, qulaaninngaanniit aajukku aningaasat sussa ilissi iliuuseqarasi, taamatut isukkulimmik iliuuseqarsinnaanngilagut. Aamma inuit ataqqinassusaat aamma uani eqqarsaatigisariaqarparput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Uani siunnersuuteqartup upissutingaatsiarmanga aamma naatsorsuutigereerpara oqariartuute-qassasoq, neriuppunga Inuit Ataqatigiit eqqissillutik maani tusarnaassasut. Aammalu oqaase-qartunut illakulugatik. Ilaasortanik ataqqinnillutik pissusilersorlutik maani ataatsimiittarfim-miittassasut. Neriuppunga taanna siulittaasoqarfimmi suliassaq uterfigineqartariaqartoq ataa-sialinngillat maani oqaluttut suusupagalugit pissusilersortarnerat.

Siunnersuuteqartup oqariartuutigaa, Hans Enokseni pisinnaasani tamaat aalisartunut piniartu-nillu illersuisartoq. Ilumoorpoq, aamma uppernarsaatissaqarpoq. Aamma taanna qaquguluun-niit qimannavianngilara maani inatsisartuni peqataatillunga.

Aamma siunnersuuteqartoq akisussaaffik kisiat uannut tunniunniarsinnaanngilaa. Tassa naalakkersuisooqatigiillatsiarsimavugut qaammat ataaseq, aammalu aningaasanut inatsisissaq suliarineqarpoq siunnersuuteqartorlu periarfissaqarsimassagaluarpoq, taanna soqutigilluinna-runiuk aamma aningaasanut inatsisissamut siunnersuummut ilanngunnissaa oqaatigissallugu.

Aningaasanut inatsisissaq suliarineqarpoq. Allanngortippallaarnagu aalisarnermut tunngasut allanngortinneqanngilluinnaqqissaarput. Taamaammat Hans Enokseni kisimi tassani pisuutin-niarneqarniarli aamma akisussaaffik tigussavara, allat qimaaniarunik qimaaniarlik. Uanga oqariartussaanga inuiaqatigiinnut uani siunnersuummi massakkut isumaqataananga innersuus-suteqaqataasunga. Pissutigalugu kingullermik immikkut ikiorsiisarnermik aningaasaateqar-fimmi ikiorsiissuteqaratta 3 millioni, ukioq siulleq 3 millionit, taavalu eqqaamanerlunngik-kukku kingullermik 1,5 millionit missaani.

Taava kukkunersiuinermi ataatsimiititaliaq ersaarilluinnaqqissaartumik oqariartuuteqarpoq, malittarisassat taamaatsillugit illersorneqarsinnaanngitsoq, aammalu Naalakkersuisut unioq-qutitsisutulluunniit aallaat oqaatigalugit.

Taavalu aamma Ombudsmandip oqariartuuteqarpoq, taamatut malittarisassat itsillugit illersor-neqarsinnaanngitsoq tassa innuttaasut assigiimmik pineqarnissaat tassani aallaavigineqarmat. Aammalu siunnersuuteqartup oqartarneratuut inatsisit malillugit ingerlatsisoqassammat.

Taassuma soorunami oqariartuuteqarnera uagut massakkut ataqqilluinnaqqissaarparput, aamma nalunngilluinaqqissaarparput kukkulluta aalajangersaagutta ingerlaannartumik kukku-nersiuinermut ataatsimiititaliamut oqariartuutigineqassasugut, Naalakkersuisut eqqunngitsu-mik aalajangiipput tunngavissaqaratik ingerlatsipput.

Soorunami taamatut uagut iliornissarput aamma peqataaffigerusunngilarput. Aammalu aningaasaateqarfik atorunnaareermat nutaamik aningaasalerneqassappat, taava inatsisit malit-tarisassallu akuerineqarsimasut, taakku aallaavigalugit aatsaat pilersitsisoqartariaqarpoq.

Tassa aningaasartaanik ikkussiinnavissinnaanngilagut, inatsisartunukartariaqassaagut inatsisi-sissamik siunnersuuteqarluta, taannalu ukioq manna ilimaginngilara naammassineqarsinnaa-soq.

Aammalu aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap tamatigorluinnaqqissaaq taamatut ikiorsiissu-teqaraangata sakkortuumik upissuttarpaatigut. Tassa inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsi-miititaliaat aamma uagut Naalakkersuisuni tusaasussaavarput, taakkua oqariartuutaat aamma malinneqartussaammata.

Uanga naalakkersuisuullartiarninni Aalisarmut Naalakkersuisuullatsiarninni annertuumik qanoq iliuuseqarsimavugut, tassa puisit amiinut tunngasut akii qaffanneqarput, aatsaat taama qaffatsigalutik. Imaanngilaq uanga kisima angugikka, kisianni inatsisartut minnerunngitsumil-lu KNAPK peqatigalugu suleqatigeeqqissaarluta aaqqissuussisimavugut.

Rejet akiinut tapiissutit annertuumik aningaasartallit ikkunneqarsimapput, benzinamut tapiiso-qarsimavoq, solarimut tapiisoqarpoq taavalu allatigut aamma inuutissarsiornikkut pitsanngor-saasoqarluni.

Kattussuunniartut pilersinneqarsimapput ukiorpassuarni eqqartorneqartartut, timitaliiffigine-qarput. Taamaammat tapersersuisuusaariarluni tapersersuinngitsutut oqariartorneq taanna ilumuunngilluinnaqqissaarpoq.

Uanilu aamma erseqqissaassutigissavara uanga taakkua kisimiillunga angunnginnakkit, kisianni ilissi aammalu kattuffiit peqatigalugit anguneqarmata. Taanna tulluusimaarutigaara Aalisarnermi Naalakkersuisuunerma nalaani alloriarnerit inuiaqatigiinni malugineqarsinnaa-sut pilersikkatsigit ilissi peqatigalugit.

Uani minnerpaarpaamilluunniit uanga toqqissisimanngissutissaqanngilanga. Tassami kukku-nersiuinermut ataatsimiititaliap aammalu aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap oqariartuutaat ersarissut, massakkut illersorneqarsinnaanngitsoq taamatut aningaasaateqarfimmik agguaasar-neq, taakkua aaqqissuuteqqissaarneqartariaqarput.

Aamma nalunngilluinnaqqissaarpara Johanip inatsisinik pingaartitseqimmat, qularinngilara tassani inatsisit aaqqissuunnissaanni aamma peqataajumaartoq. Tassa massakkut periarfissa-qanngilaq inatsiseqanngimmat, inatsisilioqqaartariaqarpoq aammalu uani oqaatigissavarput piniarnermut inuussutissarsiuutillit misissuiffigineqarnerat 2003-mi naammassineqartussatut oqariartuutigineqartoq, tassani takoqqaarusupparput qanoq pitsaasumik aaqqeeriarnissaq aal-laaveqartinneqassanersoq. Tassami eqqoriaasaqattaaginnarluta aaqqissuussisarnerit taakku qimanneqartariaqarput aammalu siunissamut ataavartumik ingerlassinnaasatsinnik pilersitsi-sariaqarpugut.

Nuannaarutigaara uani illersuisutut isertuunnagu oqariartuutigisaqattaarassinga, akisussaaffik peqataaffigaara itigartitsineq aamma qimarratiginianngilara. Akisussaasuseqartumik inuiaqati-giinni ingerlatseqataanissaq tamatta soqutigisarigatsigu.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Una oqaluuserisarput piumagutta unnuaq naallugu oqaluuserisinnaagipput massakut takusin-naavara. Kisianni suna tamarmi killeqartariaqarpoq aamma oqaluuserisassaq una oqaluuseris-savarput naammassillugulu.

Siumuminngaanniit una oqaluuserisassaq eqqartoratsigu, aamma taavarput soqutiginartutut isigisimallugu eqqartorsimallugu.

Soorunalimi ilaasortap kialluunniit siunnersuut saqqummiukkaangamiuk inatsisartunut ilaasortamut tassunga pingaaruteqarsimammat taanna inatsisartunut isummerfiginissaa pisari-aqartarpoq. Taamaattumillu gruppekkaartumik tamakku suliassat suliarisarpagut aammalu isummersorfigisarlutigit.

Aamma Siumumi uani apeqqummi taamaaliorsimavugut. Taamaattumik iternga tikillugu taanna suliassaq samminikuuvarput, aamma minnerunngitsumik uanga annertuumik mislitta-gaqarfigaara. Tappavani aalisartoqarfimmi annertuumik ukiorpassuarni inooqataanikuugama.

Innersuussutigerusuppara KNAPK-p siulittaasuata allakkat allassimasai, inatsisartunut Naalakkersuisunut ingerlatinneqartut 25. marts 2003. tassani isorliunerusut piniartoqarfiillu eqqartoramigit allassimavaa, maannakkut piniakkat nunatsinni piniartuulluni inuussutissar-siuuteqarneq ajornarsigaluttuinnartoq.

KNAPK-p siulittaasuata nassuerutigivaa piniartuulluni inuussutissarsiuuteqarneq massakkut ukiuni kingullerni ajornartorsiorfiuleraluttuinnartoq.

Taamaattumik Siumuminngaanniit uagut isumaqanngilagut taanna katastrofondimik pilersit-siinnarluni aaqqiivigineqarsinnaasoq.

Ajornartorsiutit taakku takkussimappata tunngaviatigut ajornartorsiutit taassuma aaqqinnissaa samminiartariaqarparput. Taanna ajornartorsiut qaangerneqarsinnaanngippat taava periarfissat allat taava saanniartariaqarpagut.

Ippassaanikkunni punktit arlaanni oqallikkatta aamma aalisarnikkut inuussutissarsiuuteqarneq pillugu, piniartoqarfiit eqqartoratsigit Siumuminngaanniit taavarput, pisariaqassappat taava piniartuunermiik aalisartuunermut ikaarsaariarsinnaanerup ullumikkut piniartoqarfiinnartut inuussutissarsiorfiusuni ingerlannissaa immaqa pisariaqalersinnaasoq. Kiisalu aamma ilinni-artitseqqinnerit aqqutigalugit ikaarsaarneq aamma ingerlanneqarsinnaasoq.

Isumaqarpunga tamakku periarfissat maannakkut isiginngitsuusaaginnarsinnaajunnaarigut. Aamma massakkut 2003-mut ikaarsaarsimanitsinni periarfissat suulluunniit ammatinniartaria-qarpagut, qanga pissusitoqqanut ikkusimaniaannaraluarutta aamma siunissaqanngitsumut ingerlajuassaagut.

Una imaattoq ajornartorsiummik taamaattumik nalaataqarsimalluni sillimmasersinnaanngin-nermut siunnersuuteqartoq oqaaseqarpoq. Aamma taamannarpiaq Agathe Fontaini oqaaseqar-poq.

Kisianni uanga misilittagaqarfigaara Ilulissat Kangerluanni aalisartut aamma atugarisartagaat, Ilulissat Kangerluanni aalisartut sermersoraangat ulluugaluarpat unnuaagaluarpalluunnit minutsialunnguit ingerlanerinnaani, aalisartut piniutitik tamaviveqqissaasa annaasarpaat, imaluunniit iluliarsuaq aseroraangat aalisarfiup eqqaaniittoq, piniutitik tamaviveqqissaasa annaasarpaat. Taavalu kommunemukartarput taavalu ajunngitsorsiassanik assigiinngitsunik piniutinillu imaattoq tunineqartarlutik.

Kisianni tamannak ingerlasoqaannarsinnaanngimmat ikioq immaqa tallimat arfinillit matuma siornatigut aalisartut Ilulissani peqatigiiffiat suleqatigalugu, suliniuummik aallartitsisimavoq Kalaallit Forsikringiat suleqatigalugu. Aamma neqeroorummik tunniussaqarput taamanikkut ajunngulluinnartoq aamma unamminarluinnartoq. Tassa sillimmasersinnaanissaannut neqe-roorutigineqarpoq qimmit, qamutit, inoqqat, allunaasat, tuut, petromaxit ikumasartut, aallaa-sit, tupit taqussat tamaviveqqissaasa sillimmaserneqarsinnaapput.

Kisianni aamma taamanikkut KNAPK-p killeqartumik piumassuseqarnera pissutaalluni taanna qatangiinnarpoq. Periarfissat tamakkua ullumikkut uterfigisariaqarpagut aammalu allo-riarfissatut isumaqarpunga avaqqutiinnarneqarsinnaanngitsut. Taamaattumik-una Siumumiit oqartugut, inuk kinaagaluaruniluunniit imminut inuussutissarsiornini illersorniarlugu pinngit-soornani sillimaseriarsinnaanissaminik suliniuteqarsimasariaqarpoq.

Illarniarussi illassaasi, uanga soqutiginngilara.

Kisianni erinarsortartoq iggiarlulernissaminut allaat sillimmasersinnaavoq ullumikkut. Taa-matut sillimmasersinnaanissamut periarfissat annertutigipput.

Taamaattumik massakkut aliasuppallaarata siumut isigisumik aaqqiinissatsinnut tamatta sule-qatigiinniarta. Isumaqarpunga taamaaliorutta ajunngitsumik suliniuteqassasugut.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tullinnguutissaaq Johan Lund Olsen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa uani soorunami piniartuinnaat eqqartorneqanngillat aamma siunnersuuteqartup siunner-suutaani aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuuteqartut ataatsimoortillugit pineqarput. Aamma isumaqarpunga eqqaamasariaqaripput nunatta nunarujussuatta sumiiffinni assigiinngitsuni pissusaa assigiinngitsorujussuusarmata, aammalu piniagassaqarnermut aalisa-gaqarnermullu tunngasut aamma assigiinngitsorujussuusarlutik.

Imaaliallaannarluni ikaarsaartoqarsinnaanera piniarnermiik aalisarnermut immaqa takorloor-neqarsinnaagaluarpoq. Kisianni aamma nalunngilarput massakkut misilittakkat aammalu pissutsit atuuttut ullumikkut qiviarutsigit aamma imaaliallaannarluni piniarnerminnganniit aalisarnermut ikaarsaarsinnaaneq aamma aporfissaqartartoq arlalitsigut. Takussutissaqareer-poq minnerunngitsumik Qaanaaq aamma Upernaviup kommunii eqqarsaatigalugit.

Ilumut qularnanngilaq immaqa paasisitsiniaaneq aamma suli amigaateqarpoq annertuumik, pingaartumik aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuuteqartut akornannut akornanni. Minnerunngitsumik sillimmasiisarnermut tunngasut eqqarsaatigalugit.

Tassami nalunngilarput inatsisartut aamma siusinnersukkut eqqaamanerlunngikkuma 90-ikkut naalernerani, ataatsimoorluni sillimmasiisarnermut aningaasat akilinngitsoorneqarnikut 1996—miit 98 ilanngullugooqqooqaaq taamanikkut isumakkeerneqarput akilerneqarsiman-ngimmata ukiuni arlaqartuni.

Erloqinartumik inissisimavugut taanna nassuerutigisariaqarparput sillimmasiisarnermut tunngatillugu.

Taamaattumillu ajornanngitsuararsuunngilaq imaaliallaarnarlugu aalisarnermik piniarnermil-luunniit sillimmasertinniassallugu. Tassani periusissat aammalu paasititsiniaanerit qularnan-ngitsumik annertuut ingerlanneqartariaqassapput.

Qujanassagaluarpormi Europamiutut allatulli sillimmasiisarneq qaammaasaqarfigalugulu imaaliallaannaq atortilersinnaasuugutsigu aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuuteqar-tunut tamanut. Kisianni pissutsit piviusut maani nunatsinni atuuttut eqqaasariaqarpagut takul-lugillu qanoq qanoq ittoqartoq-una.

Uani Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup akissuteqaataa soorunami aamma uanga misissorluarsimavara. Ilaatigullu aamma siunnersuuteqartup taperserneranut pissutaaqataasu-nut ilaapput, akissuteqaammi nalorninarpalaartumik suliaq ingerlanneqareersup ingerlanne-qarneranut atatillugu, uani eqqartorneqartoq isumaliutersuutigineqarsinnaasumik oqaatigim-magu aalajangersimarpalaanngimmat. Tassa suliap ingerlanneqareersup maannakkut tassunga ilanngullugu uumap suliap ilanngunneqarsinnaanera, ssinnaavoq taanna oqaaseq-una nalorni-nalaartukasik tusarlugu.

Tassa imaassinnaavoq ilanngunneqanngitsoortoq kisiannili aamma taamaassinnaalluni. Oqaa-seq taanna atorneqartillugu ersarissumik takujuminaattarpoq qanoq eqqarsartoqarnersoq.

Aamma oqaaseqartut ilaasa oqaatigivaat ikiorsiisariaqartarneq massakkumut allaallumi qaam-materpassuit qaangiutinngillat, tassa decemberimioqqooqaaq aamma Naalakkersuisup Siulit-taasuata oqarneratuut, sikuniapiloornera ilaatigut pissutigalug allatut ajornartumik aalisartunik ikiorsiisariqarneq piniartunullu pisariaqarsimavoq kommunenut isorliunerusut eqqarsaatigalu-git.

Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaatigivaa taamatut Naalakkersuisut iliortarnerat kukkunersi-uinermi ataatsimiititaliami aammalu aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami allaat, soorunami uparuarneqaatigisaritsik.

Kisianni isumaqarpunga una uani suliaq assersuutigigutsigu akuersissutigineqariarpat asser-suutigalugu, inatsisartut tamarmik akuerisaat, inatsisartut ataatsimiititaliaasa arlaannaataluun-niit Naalakkersuisunut uparuaatigisinnaanngilaa oqarluni ajortumik iliorpusi.

Tassa inatsisartut qullersaammata inatsisartut tamarmik aalajangerpata, taava Naalakkersuisut soorunami inatsisartut aalajangernerat tunngavigalugu sulisussaagamik.

Minnerpaamilluunnit annilaan-ngatigissaanngilaat taanna oqaaseq atorneqarsinnaassappat.

Ataatsimiititaliap arlaanninngaanniit uparuarneqaatigisinnaallugu.

Taamaattumik siusinnerusukkut pisartut massakkut massakkumut assersuutiginiarneqarneri aamma isumaqarpunga pissusissamisoorpallaanngitsoq. Tassami nammineerluni aalisarner-mik piniarnermillu inuussutissarsiuuteqartuninngaanneersuulluni perorlunilu taamatut inuuni-arsimasuninngaanniit. Isumaqarpunga paasiuminarnerusartut qanoq inuit taamatut atugaqartut atugaqarnersut. Naak ukiut ingerlagaluartut sukkaqalutik aamma taamaattoq taamatut inuusi-malluni inooqataasimallunilu, naatsorsuutigisinnaanagu qaammatit tamaasa aalajangersimasu-nik aningaasarsisinnaalluni. Naatsorsuutigisinnaanagu ukiup qanoq ilinerani qanoq ikkumaar-nersoq. Naatsorsuutigisinnaanagu aqagu qulinik nannukkumaarnerluni, naatsorsuutigisinnaa-nagu angiluttuissussanerluni. Erloqinartorujussuuvoq.

Uanga nammineerlunga inuussutissarsiut taanna misilissimanngikkaluarlugu, kisianni siulikka taamatut inuussutissarsiuuteqarsimammata aammalu nammineq tassa taakkunani meeraasima-gama, nalunngilara qanoq inuussutissarsiuuteqarneq taanna ittuusoq.

Taamaammat imatut ajornanngitsigisumik oqartoqarsinnaanngilaq akki aajuna periarfissaq sillimmasiinissamut igginngaraluaruit taarsiiffigineqaannariaavutit. Isumaqarpunga ajornan-ngippallaartoq taamatut oqassalluni, pissutigalugu ullumikkut aalisarnermut piniarnermillu inuussutissarsiuuteqartorpassuit allaat ilaasa naluaat, sillimmasiisarnermi periuutsit qanoq ittuusut, taanna ilumoorpoq.

Taamaattumik paasititsiniaanissaq taanna isumaqarpunga annertuumik Naalakkersuinikkut eqqumaffigineqartariaqartoq.

Ajussaqaarmi uuma ukiup naalernerani aamma ullut ukiullu qanoq ilinera pissutaalluni, sior-natuut ukiullu siuliituut pisoqaqqissappat Naalakkersuisunut saaffiginnittoqaqqilluni, oqarluni ajornartuuvissorpugut ikiulaartigut. Taava qanoq iliussappat Naalakkersuisut?

Immaqa aamma kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamiit aningaasaqarnermullu ataatsimiitita-liaminngaanniit tikimik nappaaffigineqaqqissapput. Ombudsmandiminngaanniit oqarfigine-qaqqissapput inatsisinik tunngavissaqannginnassi taamaaliussanngilasi, taamaaliortariaqan-ngilasi.

Kisianni maannakkut inatsisartut aalajangersinnaasuuppata oqarlutik, aap periarfissamik ammaanissamut suliniuteqarniarpugut, taava Naalakkersuisut suliassaq taanna tigussavaat aallartillugulu kingorna oqarfigineqarsinnaajunnaarlutik, ajortumik iliuuseqarpusi.

Isumaqarpunga paaseqatigiinnikkut assortuunniaannarani aamma soorunami taamatut inuus-sutissarsiuuteqartut peqatigiiffii kattuffiilu suleqatigilluarlugit, suliassat naammassineqarsin-naappata tamanut annernanngitsumik paaseqatigiinnermillu naammassineqarsinnaappata, taanna pitsaanerpaajussaagaluartoq.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ja, tassa oqaluuserisaq soorunami sivisoorujussuarmik oqaluuserisinnaagaluarpoq, kisianni aamma imaalereermat oqaluttussat tullii piumaffigissavakka naatsumik, Johan Lund Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

  Johan Lund Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja, qujanaq.

Sillimmartaareertariaqarpugut taanna tamatta immaqa isumaqatigiissutigisinnaagunarparput. Taamaattumik oqaaseqartoq kingulleq Anthon Frederiksen uanga aamma isumaqatigilluinnar-para oqarmat, ukiup ingerlanerani assersuutigiinnarlugu juulli sioqqutitsiarlugu ukioq manna, arlaanninngaanniit qinnuteqartoqassappat, kisiannili aningaasanut inatsimmi immikkoortitsi-soqareersimanngippat, taava aarlerinartua uaniissaaq, tassa ombudsmandiminngaanniit aammalu inatsisartut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaaninngaanniit uparuarneqarnissaq, taanna aarlerinartorujussuusussaavoq.

Tassami taamatut pisoqavinnikuuvoq taamani eqqaamanerlunngikkukku 2001-imiunngikkuni 2000-imi Naalakkersuisut aamma immikkut ikiorsiissuteqarmata piniartukkormiunut aamma aningaasaliissuteqarlutik immikkut.

Taamani aamma aningaasanut inatsimmi aningaasartaqanngimmat, inatsimmik tunngavissa-qanngimmat soorunami ombudsmandip aammalu inatsisartut kukkunersiuinermullu ataatsi-miiitaliaata taanna uparuartuutigivaat Naalakkersuisunut.

Taamaattumik-una massakkut periarfissaqartugut sillimmartaareerluta inatsisitigut tunngavis-sarput taanna aaqqinniarlugu, uanga siunnersuuteqartunga, tassa 2003-mi aningaasanut inatsimmi ukiunilu missingersuusiorfinni aningaasanik immikkoortitsereertariaqartugut, ukiuni kingullerni pisarnertituut pisoqartarneratuut juullilivinnerani aningaasanut inatsimmi aningaasartaqanngitsumi tassalu inatsimmi tunngaveqanngitsumik Naalakkersuisut qanoq-una aningaasaliinissaat, tassami inatsimmik sanioqqutitsinerussammat. Taannaana pinaveersima-tinniarumallugu taamatut siunnersuuteqartunga.

Taavalu tassa ilisimaneqartutut maannakkut aningaasanut inatsisissatut siunnersuut tassa 2003-mut ukioq mannamut atuuttoq, tassa maannakkut suliarineqaleruttorpoq aappassaaneer-tussaassaarlu eqqaamanerlunngikkukku sapaatip akunnerata tulliani. Kisianni kingusinnerpaa-mik aprilip qulinganni inatsisartut ataatsimiinerput maani naammassigutsigu, aningaasanut inatsisissaq tassa naammassereersimasussaavarput. Maanilu aamma akuersissutigereersima-sussaallutigu.

Taamanikkornissaanut aprilip qulinganni maani pingajussaaneerneqareerpat aningaasanut inatsit allatuulli inatsisitulli naleqartigilissaaq soorunami inatsisaammat.

Taamaammat-una tassa sillimmartaareernissaq taanna siunertaralugu, maannakkut aningaasa-nik immikkoortitsiniareertariaqartugut. Ajuusaarnassaqaarmi ukiuni kingullerni pisarsimasu-tuulli juulli qanillilernerani Naalakkersuisut aamma qinnuteqaqqissappata, kisiannili inatsisi-tigut tunngavissaqanngiinnartumik.

Taamaammat pisariusorujorujussuaq alla ataatsimiititaliat immikkut qinnuteqarfiginialooq-qaarlugit ombudmandimit uparuarneqarnissamik aarleriutigaluni taava pisoqartussaassaaq, taannaana pinaveersimatinniartariaqaripput.

Aamma pisariaqarluinnarmat taamatut immikkut ikiorsiisarnermut aningaasaateqarfeqarnis-saq. Immikkut ikiorsiisarnermut aningaasaateqarfik taanna qangamaannaa 2000-imiugunar-poq atorunnaarsinneqarpoq. Eqqaamanerlunngikkukku 2000-ip naanerani taanna atorunnaar-sinneqarpoq kisianni kukkusimassaguma tassa utoqqatserpunga.

Kisianni pisartut pingaartumik tassa pinngortitap allanngoriartupiloornerata nassatarisaannik taamatut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissarput, taanna sanioqqukkuminaatsorujussuuvoq. Taamaammat-una tassa piffissaagallartillugu periarfissaqartillutalu taava sillimmartaareertari-aqartugut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulllinnguuppoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Pingasorialeravit 2 minutsit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Hans Enoksenimuna upassummanga uanga aamma akilaarusukkiga. Tassa tassanngaannartumik periataarneq, oqaatsimik tusarluni quujatsariataarneq taanna illaruaatiginninnermik kinguneqanngilaq. Illit nammineq aamma taanna atortarpat.

Finni oqarfigissavakkit, peruakkit oqaluttuukkatsigut aamma illit nammineq taanna misigereernikuusimagit. Kisianni uani 2 minutsiinnaammata nassuiaatigisinnaanngilara. Illaruaatiginninneqanngilaq, oqaaseq atorneqartoq tusarlugu tassanngaannartumik – spontant – illariarneq taanna illaruaatissatut tigusassarinngilat. Illit nammineq aamma taamatut iliortaravit taamaammat isumaqarpunga paasisinnaalluarimma taamatut tissitsanninnut.

Unaana oqaatiginiarlugu Ombudsmandip uparuaasimaneranut tunngavilersuutigineqartut Naalakkersuisut akissuteqaamminni, tassa siulersuisunit peqataaffigineqanngitsumik taamaallaat qitiusumik allaffissornermi aqunneqarsimammat Ombudsmandip taanna uparuarsimavaa. Taamaammallu tassa taanna allanngortikkaanni, periuseq allanngortikkaanni soorunami taanna akornutissaasut aamma nassaarineqarsinnaapput. Hans Enoksen siunnersuutigigakku illit siullermik aporfeqarmat, taava tullianut alloriartoqqissinnaavoq taakku aporfiit allanngortillugit taavalu taanna periarfissaq ammaatiinnarlugu.

Aap, Ilulissat kommuneata qanoq iliorsimanera torrassuaq, taamaakkami ilumut ataatsimiititaliami una suliarineqaqqippat Ilulissat kommuneata immaqa killiffianinngaanniit ingerlaqqittoqarsinnaavoq, taava sillimmasiinermi taakkua periarfissat aamma nassaarineqarlutik. Taamaakkami kinguartiinnarnagu tamanut pitsaanerpaassaaq immikkut ittumik aningaasaleeqattaarnerit ukioq naalerpat peqqinnginnissaannut tamakkua aamma inisseriissallugit.

Taava soorunami Jensine Berthelsenip assersuutigisaa nannussimasoq qulinik. Tunitsivissaqanngikkunimi nanorsuit qulit neqai sumut atussavai?

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa massakkut naggataarutigalugit oqaaseqartissavagut Naalakkersuisut siulittaasuat, tullinnguutissaaq Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Kingullermik oqaaseqartumut. Minnerpaamilluunniit uanga Agathe atiatigut taallugu oqaaseqannginnama maani. Taava oqarpunga Inuit Ataqatigiit ilaasortaatitai. Agathe, upissunneqanngilatit. Tassuuna aamma oqariartuutit paasivara.

Kisianni uani Anthon Frederiksenip oqariartuutai Inatsisartut akuerisimasaat aallaavigalugu aningaasat ikkunneqarsimappata tassa Inatsisartut ataatsimiititaliaat qanorluunniit oqalukkaluaruni tusaaneqartariaqanngilaq tamarmik akuerereermassuk. Taamatut nipilimmik oqariartuuteqarputit.

Inatsisartut inatsisit tunngavigalugit maani, pingaartumik aningaasanut tunngasut aaqqissuuttussaavaat. Aamma taanna isumaqarpunga qaquguluunniit qimanneqassanngitsoq. Tassa inatsisit malillugit maani isumannaatsumik aaqqissuussinissaq tamatta pisussaaffigaarput, aammalu qaammarsaanermi aningaasaateqarfik taamanikkut 2001-imi uanga Aalisarnermut Naalakkersuisuunerma nalaani 2001-imi decemberip naaneranut atorunnaarsinneqarpoq, taamanikkullu agguaagatta 700.000-inik suli sinneqartoq taakkua aningaasat ilallugit agguaasoqarpoq. Taamaakkaluartoq tassani sakkortuumik upissunneqarpugut inatsisinik uniuilluta ingerlatsinerarluta. Soorunami taamatut oqariartorfigineqarnissaq aamma massakkut Naalakkersuisuni piumanngilluinnaqqissaarparput. Malitassagut malissavagut, Inatsisartut tamarmik aalajangersimaguarpatigilluunniit inatsisit innuttaasut assigiimmik pineqarnissaannik aammalu ikiorsigassat assigiimmik pineqarnissaannut taanna oqariartuuteqarnissaq soorunami pingaartorujussuuvoq.

Uanilu aamma agguaassinermi malittarisassami inuit ataasiakkaarlutik qinnuteqartartussaapput, tassalu taanna aamma uparuarneqartoq piniartut ataatsimoorlugit ikiorsiisaqattaarpugut immikkoortinniarnerinut piffissaq atugassarput sivikippallaaqimmat. Inatsisinik uniuilluta immikkut ittumik ikiorsiisaqattaarpugut. Oqariartuutigineqarpoq aningaasat taakkua amigaatiginngilluinnakkatik taamanikkut ilaasa tigoorarpaat. Tassa ilaatigut immikkut ikiorserneqarsimapput 700.000-it sinnerlugit aningaasarsiallit ingerlalluartut aalisartut, qaleralinniarnermi aningaasanik sippulimmik ilaatigut oqariartuutigineqarput ilai pillit, aammalu ikiorsiissutigineqartut taakkua soorunami qujarullugit tigusimavaat, naak amigaatiginngikkaluarlugit. Tassa taakkua aamma mianersorfissat, aamma kukkunersiuisut, minnerunngitsumillu aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap uparuartugai. Taamaammat tassani ataatsimoortumik isumaginnittarneq isumaqarpunga siunissami mianersorfigisariaqaripput, tassami ikiorniakkagut immaqa ilai amerlanerusut ikiorneqarsinnaagaluartut kisianni amigaateqanngitsut aamma arlalippassuit oqariartuutigineqarmat ikiorneqartut. Taanna isumaqarpunga pinngitsoortinneqartariaqartoq, tassami pisariaqartitsisut ikiorneqartariaqarput. Aningaasanik amigaateqanngitsut ilanngullugit massakkut ikiorseqattaaratsigit.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Ikiorsiissutit taamatut pineqartillugit allaffissornartorujussuartut takorloorneqarneq ajorput. Kisianni taamaappoq. Taamaammanuna peqqissaartumik ingerlanissaq tamakku ilanngullugit aamma misissuataagassaasoq, suliallu ingerlareersut Naalakkersuisunit oqaatigineqartut aamma ingerlasussaapput peqqissaarullugit.

Ullumikkut killiffik imaannaanngitsorujussuuvoq ataatsimut isigalugu. Ukiut kingulliit ilalissuit namminersornerulinngikkallarnitsinninngaanniit, oqarutta ukiut 45-t missaanni qaangiuttut maannakkumut nunatsinni ingerlaaseq qiviarutsigu sorparujorujussuarnik allannguutitsisaqattaarfiuvoq. Tamaani raajarniutit, raajarniuteeqqat ima amerlatigisut tikisinneqallaraangamik aasaq tamaat ullut tamaasa qanoq silagitsigigaluallarpat kiloalunnguaannarnik tunisinneqartarlutik. Pigamik, pigamik kilisaateqalerput. Amerlasoorpassuit takkummata, akit apparmata ikittuarannguanngoqqipput.

Taakku sioqqullugit kilisaatit saarullinniutit takkupput. Takkummata aamma asuuliivissut. Ullumikkut kalaallit kilisaatit naalagaalu aquttuusut 99-inik pilerpagut nunanit allaninngaanneersunik 100 mio.-likkaanik akilerlugit suli atukkagut. Kalaalleqatigut immineerlugit. Kiap tamakku takuai? Naamik, takuneqanngitsoorput.

Qullissani ukiut marlussuit matuma siorna akiani ajutoortoqarmat kilisaatit angallateeqqat piginneqatigiiffittut pilerlugit suliarineqaraluarmata kiap paasivaa? Politikkerip ataatsilluunniit paasiumanngilaa, aamma Inuit Ataqatigiimmiut naamik. Naamivik naamik. Periarumanngillat.

Saarulliit tammakalerneranni aalisartut ... oqimaanneroqaat uku ilaqutariinnut. Tamaakkua nunatsinni atuuttuarput. Nutaarsiassatut isigissallugit naamerluinnaq eqqartugassaanngillat. Kisianni qujanartoq uaniippoq: Inuit Ataqatigiit massakkut ukiuni tulleriinni tulleriikkiartortuni takunnikkiartornera qujanarluinnarluinnartuuvoq. Siornatigut Siumup aamma Atassummi taasariaqarpara, taakkua pimoorullugit tamakkua tappiffigijuartuuaat. Kisianni Inuit Ataqatigiit isitik matoqqavaat tassuuna. Qujanarluinnarpoq taanna massakkut takuneqalermat aammalu periarumasoqalermat, taamatut oqaatigisariaqarpoq. Taamaammat assersuutitut taasakka oqaatigerusuppakka tappiilliorfigineqartartut amerlavallaaluatsiartut, nammineq aamma pisooqataaffigineqartut takuneanngitsoorsinnaanngillat. Taamaammat oqaatigissavara naggataa-tungaatigut Naalakkersuisuni massakkut ingerlatsinermi ataatsimut isiginnilluni ingerlaniarsarinerit sapinngisamik katagaatinngitsumik neriuppunga illua-tungiliuttut paasilluarsinnaasariaqaraat.

Aammattaaq Naalakkersuisunit oqaatigisariaqarpoq amminut tunngatillugu qularnanngitsumik erniinnannguaq aamma piniartuunngitsut periarfissinneqassammata tapiissutitaqanngikkaluartumik. Suliat taamaattut malittareqqissaarneqarput aammalu kisitsisit takusinnaasagut malillugit illersorneqarsinnaasumik ingerlatsinissaq persapparput. Taamaammat Naalakkersuisut siulittaasuata imminut illersorsinnaasumik oqaannarluni imaaliinnarluni periartarnermik ilaanni pisoortarnernik mianersortumik ingerlatsinermik oqaatigisai assortorneqassallutik pissutissaqarfigineqanngilluinnarput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa massakkut naggataarutigalugu oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen. 2 minutsit pingajussaaniileravit.

Anthon Frederiksen,Kattusseqatigiit.

Tassa aamma paatsoorniaannarluni immaqa paatsoortuusaartarnerit maani piffissaajaataannarput asuli. Ilumut tusarnaarluartarneq pisariaqarpoq pingaaruteqarlunilu suliani taamannak ilungersunartigisunik sulinermi.

Uani oqarpunga suliami attuumassuteqartut tamarmik, tamaasa peqataatillugit aaqqissuussinermi kukkussutaasarsimasut aammalu Naalakkersuisut siulittaasuata oqarneratuut ilaatigut 700.000-t angullugit aningaasarsiallit tapiiffigineqartarsimasut tamakkua pinngitsoorniarlugit soorunami aaqqissuussisoqartariaqarnera taanna minnerpaamilluunniit uanga itigartinngilara. Pisariaqarpoq. Aamma oqaatigineqarpoq Aalisarnermut Naalakkersuisup akissuteqarnermini suliaq ingerlanneqartoq. Kisianni uani uumap suliap taamaaliinnarlugu itigartinneqarnissaa tulluartuusorinngikkigaana isumaqarama aamma iluatinnaatillit suliami uani eqqartorneqartut pinngitsooratik suliamut ingerlareersumut ilanngunneqartariaqaraluartut. Taamaattumik singunnisarlutalu sukannisarlutalu oqallinnissarput pisariaqanngilaq. Paaseqatigiilluta uatsinnut immaqa akisaqattaanniutigiinnarlugu suliniarsarigutta taanna sivitsorsaataaginnassaaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Oqaraluarama naggataaq, naggataamik oqaaseqartitsillunga, kisianni Jensine Berthelsen, Atassut. 2 minutsit.

Jensine Berthelsen,Atassutip oqaaseqartua.

Apeqqutaavoq kikkut paasinnikkumanngitsuusaarnersut, Aantuut. Ersarilluinnartumik oqariartuutigineqarpoq siunnersuut taamatut iluseqarluni akuersaarneqannginnissaa inassutigineqartoq, amerlanerussuteqartullu aamma taanna qangarsuarli oqaatigereerpaat. Taamaattumik apeqqutaavoq piffissaajaaneq sumiinnersoq. Ersarilluinnartumik aamma oqariartuutigereerparput aningaasanik pituttuereerluni taamatut kattuffinnut attuumassuteqartunut saaffiginninnissaq nukillaarsaataaginnassaaq nukittorsaataanani. Taamaattumik peqataasussat peqatigilluinnarlugit aningaasaateqarfiliortoqassappat aningaasaateqarfiliortoqassaaq, kisianni inuit akisussaaffiiarnagit. Qassissaa uteqattaaraluarnerparput, taamaattumik minnerpaamilluunniit akisussaaffimmik qimarratiginninniartutut oqaluttoqarnera imaluunniit paatsoortuusaartoqartumik pasinniniartoqarnera pissutissaqanngilaq. Tunngaviusumik isumaqatigiippugut, pilesitsisoqassaguni pilersitsisoqassaaq. Kisianni peqqissaartoqartariaqarpoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluta ullumikkut oqaluuserisaq immikkoortoq 52 taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlaqqittussaasoq aalajangerneqarpoq. Aamma ullumikkut tassa angumerisinnaasagut. Taamaalilluni ataatsimiinneq naavoq.