Fortryk

13. mødedag, mandag den 24. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Vi har redegørelse for dagsordenen.

I forbindelse med afviklingen af den 21. marts 2003 måtte 2 punkter udskydes til senere behandling, og det drejer sig om punkterne 100, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent i centraladministrationen og punkt 101, som er forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til at udarbejde ændringer i landstingsforordningen nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension således at ældrepensionen forhøjes med mindst 1000 kr. pr. måned samt at ældrepensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret. Disse 2 punkter tages op på dagens møde som de sidste på dagsordenen.

Såfremt der opstår behov for udsættelse af behandlingen af yderligere punkter i ugens løb bør man forberede sig på at fredag den 28. marts inddrages som mødedag.

Og jeg skal spørge om man kan gå ind for dagsordenen, sådan som den foreslås, og det er således gjort, og det er godkendt.

Og nu er vi nået frem til dagsordenspunkt nr. punkt 81, og det er Forslag til forespørgselsdebat om genfordeling af byrde‑ og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på en mere fleksibel og billigere ordning.

Og forslagsstilleren er Landstingsmedlem Kuupik Kleist, værsgo.

13. mødedag, mandag den 24. marts 2003, kl. 13:00.

Punkt 81.

Forslag til forespørgselsdebat om genfordeling af byrde‑ og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på en mere fleksibel og billigere ordning.

(Kuupik Kleist)

Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har stillet forslag til forespørgselsdebat, og jeg har følgende begrundelse.

I de senere år drøftes spørgsmålet om at offentlig forvaltning bør ske på en mere fleksibel, billigere og i bedre tilpasset måde for samfundet. Det er ligeledes et ønske fra alle sider, at kompetencen bliver decentraliseret igen.

Inuit Ataqatigiit mener, at det for at opnå disse mål nøje bør undersøges og drøftes, om hvilke arbejdsområder i landets regioner, kommuner og Grønlands Hjemmestyre, der kan decentraliseres.

Erfaringen viser også, at det bør fastlægges nærmere, hvilke instanser der er ansvarlige for hvilke områder.

Og med hensyn til anlægsområdet, så kan jeg nævne, at med hensyn til det offentlige boligbyggeri m.v. gælder en medfinancieringsordning. Når der er tale om større anlægsarbejder, sker det, at direktorater og kommuner afventer hinandens initiativer, hvilket resulterer i, at anlægsarbejdet ikke kan færdiggøres til planlagt tid.

Det må sættes som et mål, at anlægsmidler til kommunerne i sin helhed bliver bevilget til kommuner eller regioner. Derved vil kompetencespørgsmålet afgøres klart, beslutninger vil ske tættere på befolkningen, og man kan så håbe på, at anlægsarbejder bliver gennemført hurtigere.

Og med hensyn til skatteforholdene, så kan jeg sige, at i og med at befolkningsgrundlaget i vort land er lille, kunne skatteforvaltningen uden større problemer placeres i ét direktorat. Dette direktorat skulle så sørge for skatteinddrivelsen, med efterfølgende fordeling til kommunerne.

Satser vi på en samlet ordning, bør der indføres ens skattegrundlag i hele landet. I henhold til herskende forhold er mindrebemidlede kommuner de kommuner, hvor skatteprocenten er højest, og hvor borgerservicen er mindst. Omvendt betales der mindst skat i økonomisk bedre stillede kommuner.

Og med hensyn til Kompetenceforholdene for bygdebestyrelserne, så kan vi sige, at vi har erfaret, at de kompetenceforhold, der overlades til bygdebestyrelserne varierer alt efter viljen til at overføre kompetence fra de enkelte kommunalbestyrelser. Ansvar og pligt til bygdebestyrelser bør gøres mere ensartede, uden at lade kommunalbestyrelserne være afgørende. Og der bør sættes mindstekrav for bygdebestyrelsernes ansvarsområder på landsbasis.

Andre eksempler der kunne nævnes, kunne være om kommunerne hver for sig bør have teknisk forvaltning? Om det er muligt at forbedre sundhedsbetjeningen ved omlægning af organisationen , og om borgerservicen kunne forbedres ved større samarbejde kommunerne imellem, og om kompetenceforholdene dermed kunne decentraliseres.

På baggrund af ovennævnte eksempler vil jeg spørge Landsstyret, om det har vilje til at fremlægge en samlet plan for Landstinget, samt hvornår det kan ske?

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og det er Landsstyremedlemmet for finanser der kommer med en besvarelse.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Landsstyrekoalitionen har aftalt at der i denne valgperiode skal arbejdes for en ny kommunalreform i tæt samarbejde med KANUKOKA.

Landsstyret har endvidere som mål, at der skal arbejdes for nedbringelse af de offentlige udgifter til tjenesteydelser samt en bedre styring af anlægsudgifter. Byrde- og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret, kommunerne og bygdebestyrelserne skal revurderes i samarbejde med KANUKOKA og Bygdeforeningen med henblik på yderligere spredning af beslutningsprocessen. Endelig skal der arbejdes på en bedre koordinering af Hjemmestyrets og kommunernes tjenesteydelser med henblik på at undgå dobbelt administration. Landsstyret er således enig i en række af de synspunkter som Landstingsmedlem Kuupik Kleist giver udtryk for i sit forslag.

En kommunalreform er dog et endog meget omfattende arbejde, og landsstyret har i de cirka to måneder, vi har siddet måtte koncentrere indsatsen omkring de punkter, som ikke blev færdiggjort på Landstingets efterårssamling i 2002, herunder også Forslag til Finanslov for 2003. Landsstyret vil arbejde med en kommunalreform.

Men jeg vil gerne benytte mig af lejligheden for at nævne to konkrete initiativer som Landsstyret har igangsat på dette område. I forbindelse med bloktilskudsforhandlingen med KANUKOKA om bloktilskuddet for 2004 har parterne aftalt, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som  skal udarbejde forslag til regelsæt omkring anlægsaftaler.

I Direktoratet for Infrastruktur og Boliger er der nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med procedurer, metoder og værktøjer med det formål at sikre en hurtigere og mere effektiv og overskuelig sagsgang. I denne arbejdsgruppe deltager KANUKOKA. Anlægsområdet kan givetvis organiseres mere hensigtsmæssigt end i dag. Men Landsstyret finder det også vigtigt at holde fast i en samlet central prioritering af anlægsmidlerne, for at sikre en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig anvendelse af anlægsmidlerne og for at det store offentlige kapitalapparat bliver vedligeholdt.

På skatteområdet pågår der i øjeblikket drøftelser mellem Skattedirektoratet og KANUKOKA om et selskabsligningsprojekt, hvor arbejdsgiverkontrol og selskabsligning centraliseres i Skattedirektoratet. Hvis Skattedirektoratet skal overtage disse opgaver fra kommunerne kan erfaringerne herfra indgå i eventuelle overvejelser om en fælles ligning af personskatterne. Vi skal dog ikke glemme at lokalkendskabet og nærheden til borgerne også spiller en vigtig rolle.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til debatten i Landstinget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Hr. Kuupik Kleist på vegne af Inuit Ataqatigiits forslag til forespørgselsdebat om genfordeling om byrde- og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på en mere fleksibel og billigere ordning.

Med hensyn til forespørgselsdebatten med henblik på en ordning, kan der ikke herske tvivl om og der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, at det grønlandske samfund lever i et meget langstrakt land der ikke umiddelbart kan sammenlignes med andre land, og derfor er der meget væsentligt i vores udvikling og tilpasning, at der gennem grundige forbedringer af samfundets økonomi, i de vidt forskellige vilkår og miljø for befolkningen i det grønlandsk bosteder uden af skade den nære kompetence er meget væsentligt, at vi som folkevalgte med vedvarende nye tiltag gør nye forbedringer.

På  dette grundlag er vi i Siumut på flere områder enig i og tilfredse med den fremlæggelse som Landstingsmedlem Kuupik Kleist gør i sit forslag. Uden at gentage Landsstyrets svarnotat til forslagsstillerens forslag skal vi blot nævne, at der til denne vigtige opgave og med respekt for den lokale kompetence også skal lade dem deltage i processen, glæder vi os i Siumut til med sædvane at deltage i arbejdet med udstikkelsen og det næste skridt er videreudvikling.

Hvis vi ser tilbage i vores historie, hvor KGH blev drevet samlet under et til i dag, hvor der er sket en fordeling af organer, selskaber og tænker man på vores nuværende status, udføres der i dag en meget omfattende administration. Fra Siumuts side er vi glade for at der er vilje til at reducere den omfattende administration så den tilpasses til det grønlandske samfund på 56.542 borgere, og at det ikke kun bliver ved ord. Og vi glæder os til at deltage i dette arbejde.

Endvidere er vi glade for, at INI A/S=s monopolvirksomhed inden for byggeriet nu i dag bliver historie igennem forordningen, og at man derved undgår dobbeltadministrationen, og således på den måde parerer dobbeltadministrationen i de mindre byer og bygder.

Med udgangspunkt i den nuværende status for byrde- op opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne befinder vi os midt i spændende opgaver. Det næste skrift med tværkommunalt samarbejde mellem kommunerne, muligheden for at kommuner kan slås sammen samt regionalt udvikling er en af de spændende opgaver.

Vi ligger i Siumut vægt på, at der ved beslutninger på dette område, er en deltagelse mellem parterne gennem et tæt samarbejde, og i Siumut glæder vi os til at deltage i Landsstyrets arbejde med kommunalreformen.

Vi er ikke i tvivl om og finder det hensigtsmæssigt at skridtene i tæt samarbejde med befolkningen, vil blive taget i henhold til valgkampens målsætninger i tæt samarbejde med de relevante parter med opnåelse af gode resultater.

For at der kan ske undersøgelser af flere spørgsmål om ansvarspåtagelse i regionerne, vil vi opfordre Landsstyret snarest muligt til at nedsætte et hurtigt arbejdende arbejdsgruppe i tæt samarbejde med KANUKOKA og andre parter.

Endvidere vil vi fra Siumut opfordre til at arbejde for udbygning af bygdebestyrelsernes kompetence og deres økonomiske medansvar med kommunerne.

Med disse bemærkninger glæder vi os til at deltage i forespørgselsdebatten.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. I betragtning af, at de kommunale udgifter i årene 1998 til 2003 er steget med 105 mio. kr. fra 390 til 495 mio. kr. ville det være af interesse, at få belyst årsagerne til den voldsomme stigning. Stigningen er på 26-27 %, dertil vil det være retfærdigt at konstatere, at en så stor stigning i driftsudgifterne er en gennemsnitlig beregning blandt det at Y

Ifølge KANUKOKA=s oplysninger skyldes en så stor en stigning hovedsagelig Nuuk Kommunea forøgelse af sine udgifter med op til 60 %. Er dette mon et bevis på, at de enkelte kommunernes gode økonomiske muligheder ved en tilfældighed er blevet en afgørende faktor i disse forhold ?

Derfor er Landstingsmedlem Kuupik Kleists forslag et bevis på, at det er overordentligt nødvendigt med en reform af fordelingsproceduren. Skyldes dette udelukkende de gunstige konjunkturforhold, det vil sige fra slutningen af 1990=erne til og med 2000, hvor der var en konjunkturstigning i Grønland eller hvor en betydning har Hjemmestyrets overdragelse af byrde igennem en landstingslov til kommunerne haft ved en så stor en stigning.

Ifølge kommunernes landsorganisation oplysninger skal  alene huslejereguleringen udregnes på ny for 3. gang i år før marts i samtlige kommuner med administrative byrde til følge. Det er således at de store byrde kommunerne belemres med - blandt andet skyldes at Hjemmestyret ikke altid velovervejede beslutninger. Hjemmestyret forhandler hvert år med Kommunernes Landsorganisation om de kommunale bloktilskud. Dette har været kutymen i adskillige år.

Inuit Ataqatigiit mener, at det er tiden til en fastlæggelse af retningslinier på lang sigt med hensyn til de mål, der er sat til samfundsstrukturen, i forbindelse med hvilke ansvar kommunerne og Hjemmestyret skal varetage.

Som det også fremgår i Landsstyrets eget svarnotat til vort forslag, er det ikke vores forventning eller formål, at Landsstyret på nuværende tidspunkt fremlægger sine planer omkring de kommunale reformer. Det er af større vigtighed, at landstingspartierne får mulighed for bl.a. at tydeliggøre deres mærkesager fra sidste valgkamp, og dette dokumenterer jo også af at det er en forespørgselsdebat og ikke et beslutningsforslag..

Det er af overordentlig betydning, at parterne er beredte ved ændringer af procedurerne omkring kompetence- og ansvarsfordelingerne mellem Hjemmestyret og kommunerne. Såfremt de tiltag til forenklinger, billigere drift samt bedre servicering af forbrugerne, ikke er velforberedte, kan det have en modsat effekt end formålet, som forsøgsordningen sidste år med kommunernes overtagelse af  bevillingskompentencen til handicapforsorgen har vist.

Ifølge det foreløbige regnskab for 2002, hvor bevillingerne til ordningen var på 68 mio. kr., har udgifterne beløbet sig til 92 mio. kr., en forøgelse på 36 % end forventet. Ved sådan en overskridelse af udgifterne til sådan et godt formål, nemlig realisering af nærdemokratiet, kan man konstatere, at det hovedsagelig skyldes, at direktoraterne ikke har udarbejdet tilfredsstillende retningslinier til kommunerne for overtagelse af ansvaret, og ved en reform af byrde- og ansvarsfordeling bør man drage lære af dette.

Det er glædeligt at få oplyst fra Kommunernes Landsorganisation, at bestræbelserne for kommunernes indbyrdes større samarbejde samt centralisering af andre opgaver allerede er med i deres overvejelser.

KANUKOKA erkender, at kommunernes muligheder for at færdiggøre alle opgaverne på tilfredsstillende vis er begrænsede. Derfor har vi fra starten konstateret, at en projekt om centralisering i Skattedirektoratet af erhvervsvirksomhedsligning allerede er med i Kommunernes Landsforenings overvejelser. Landsforeningen regner med, at det alene ikke vil være en forenkling for kommunerne, men en årlig indtægtsforøgelse på op til 10 mio. kr. årligt. Dette er formodentligt et bevis på fornuften i vor meninger om at centralisere hele skatteområdet B ligesom det er vores mening fra Inuit Ataqatigiit..

Af andre vigtige ansvarsområder, som kan uddelegeres til regionerne B første omgang nabokommunerne imellem B kan eksempelvis være byggeri og anlæg samt erhvervsudvikling. Dette harmonerer med Inuit Ataqatigiit=s forslag i midten af 1990-erne om regional udvikling, som blev tiltrådt af Landstinget.

Deri ligger ventelig en større samarbejdsvilje kommunerne imellem, som sandsynligvis kan munde ud i ønske om kommunesammenlægninger. Dermed kan der banes vej for fælles planlægning nabo kommuner imellem.

Uddelegering af større ansvar til bygdebestyrelserne, som blev fastlagt allerede i midten af 1990-erne, og som føres ud i livet ude i kommunerne med store forskelle, harmonerer ikke med målet om uddelegering af ansvar og forpligtelser. Inuit Ataqatigiit skal derfor opfordre Landsstyret i samarbejde med Foreningen for bygdebestyrelserne til, at der med det første udarbejdes ensartede retningslinier for kommunerne med henblik på uddelegering af ansvar og forpligtelser.

Kontakter med de bygdebestyrelser som har fået større beføjelser, taler deres tydelige sprog om glæden og lettelsen over endelig at blive fri for de mange telefoniske og skriftlige henvendelser til kommunalbestyrelsen eller dennes forvaltninger, hvor de fleste normalt aldrig bliver besvaret. Glæden over endelig at blive fri for denne skyggeboksning bør haste det med at få ikraftsat også for alle de andre bygdebestyrelse.

Det burde være en selvfølge, at bygdebestyrelser i mange bygder får deres lovhjemlede beføjelser i lighed med andre folkevalgte. Følelsen af ingen beføjelser at have for anliggender vedr. den bygd og befolkning for hvilken, man er valgt til at forvalte, får mange til blot at opgive deres kamp for efter nærhedsprincippet at rette op på mange forhold, som alt for mange kommunalforvaltninger ingen forudsætninger eller meget begrænsede forudsætninger for at forstå.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit´s, forslag til forespørgselsdebat, som berører samfundsstrukturen og er interessant, går på genfordeling af byrde- og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på en mere fleksibel og billigere ordning, og til det har vi fra Atassut følgende bemærkninger:

Først gennem finanslovsforslaget for i år og dernæst gennem fremlæggelsen af den  politisk økonomiske redegørelse anbefaler Landsstyret tiltag til ændring af samfundsstrukturen, idet det ikke alene er vigtigt at føre en forsvarlig økonomisk politik, men at vi også i vore bestræbelser for på alle områder at få og bane vejen for større selvbestemmelse, hele tiden må genvurdere de processer vi gennemgår og de veje vi har valgt, for at sikre fremtiden, og ligeså meget for at sikre de næste generationers videre drift af vort land. Foranlediget af nævnte grunde må vi være indstillet på at finde fælles fodslag.

Kulegravning af og udarbejdelse af reguleringer indenfor fordeling af byrde- og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelsernes er en del af meget tunge områder. Vi finder det yderst vigtigt i Atassut, at Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne, og ikke mindst samtlige borgere i fællesskab bestræber sig på at finde fælles løsninger.

At  Landsstyret til Landstinget vil fremsætte lovforslag på grundlag af de målsætninger der er nået  i samarbejdet mellem  KANUKOKA, KANUNUPE og Grønlands Hjemmestyre, og at man på sigt også vil arbejde for fremlæggelse af nødvendige lovreguleringer af eksisterende love, er vi i Atassut indstillet på at være med i og støtte. Der skal således heller ikke herske nogen tvivl om, at Atassut´s repræsentanter i byer og bygder ansvarsfuldt vil involvere sig og arbejde med.

Kuupik Kleist efterlyser realisering af tidligere debatter om, at  den offentlige forvaltning bør ske på en mere fleksibel, billigere og i bedre tilpasset måde for samfundet, til det skal vi fra Atassut fremkomme med følgende bemærkninger til de enkelte punkter:

Kuupik Kleist udtaler, at der fra alle sider er ønske om at medansvaret skal decentraliseres igen. Vi vil helst fra Atassut udtale, at vi ønsker at medansvaret skal forøges. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at demokrati af mange bliver betragtet som påtagelse af medansvar. Så sent som for nylig blev det af Ungdomslandstinget understreget, hvor vigtig det er at realisere tanken om demokrati, og vi er i Atassut fortrøstningsfulde ved at konstatere, at de unges målsætning er at tage medansvar i lovgivningsarbejdet.

At det bør synliggøres, hvem der har kompetence til hvilke arbejdsområder udtaler forslagsstilleren, og det er fuldstændig korrekt. Vi må nøje vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt omkring placering af kompetenceområderne. Når vi i Atassut har sagt det, skal vi videre sige, at vi fastholder at vi ikke skal decentralisere bare for at decentralisere, eller centralisere bare for at centralisere.

De områder der kan decentraliseres skal decentraliseret, hvis det kan betale sig, og nødvendige centraliseringer må foretages. Det må med omhu undersøges, hvordan kompetence kan decentraliseres til gavn for alle.

Med hensyn til byggeri sker der det, at afventning af hinandens initiativer resulterer i at anlægsarbejdet ikke kan færdiggøres til planlagt tid. Men Kuupik Kleists forslag om, at anlægsmidlerne til kommunerne i sin helhed fremover bliver bevilget til kommunerne, kan vi umiddelbart ikke tilslutte os i Atassut.

I stedet for at man fortsætter med at fjerne eller overføre de midler der er sat af i budgetoverslagsårene, må Anlægs- og Renoveringsfonden stå for, at midlerne bliver brugt efter hensigten.

Vi mener i Atassut, at vi må arbejde for at give Anlægs- og Renoveringsfonden større kompetence. Dette kan blandt andet ske ved, at  der bliver etableret et koordineringsudvalg besat af personer udpeget af kommunerne og Grønlands Hjemmestyre.

Fordi vi foretrækker denne løsning betyder det ikke at vi er for forsinkelserne. Der bliver hvert år overført midler til fonden, og midlerne er som regel øremærkede, og der vil jo altid være midler i fonden, og med udgangspunkt i størrelsen af midlerne i fonden er det sikker, at midlerne kan få en større positiv effekt for samfundet, hvis der bliver oprettet effektiv styring.

Med hensyn til skatteområdet forslår Kuupik Kleist, at skatteområdet bliver placeret i eet direktorat og at dette direktorat skal stå for fordeling af skattemidlerne til kommunerne. Samtidig foreslår Kuupik Kleist blandt andet, at der bliver indført samme skat over hele landet, som vist nok har til formål, at man derved kan afhjælpe kommuner med økonomiske vanskeligheder. Vi mener i Atassut, at dette ikke er vejen.

Det er korrekt, at den store administration indenfor skatteområdet kan reduceres til gavn for alle, men vi kan i Atassut ikke tilslutte os tanken om samme skattegrundlag i hele landet. Når vi taler om decentralisering kan vi jo ikke i samme åndedrag fratage andre kompetencer.

VI må ikke fratage kommunerne deres selvstændighed i styring af økonomi. Vi må til gengæld  hjælpe de økonomisk svagere stillede kommuner, der på ansvarlig vis arbejder for at rette op på deres økonomi, ved at de bedre stillede at kommuner og Grønlands Hjemmestyre sammen finder de mest hensigtsmæssige foranstaltninger. Det kan jo på ingen måde være vejen at straffe de kommuner, der ved eget initiativ konstruktivt har rettet op på deres økonomi ved at fratage dem kompetencer.  Vi er i Atassut overbevidst om, at det må være muligt at, man med omhu kan finde afbalancerede metoder til gavn for alle.

Forslagsstillerens efterlysninger om mindstekrav for bygdebestyrelsernes ansvarsområder støtter vi i Atassut. Men da forholdene i vort vidtstrakte land kan variere meget, er vi dog i Atassut ikke indstillet på, og ser ingen grund til at amputere kommunerne muligheder for selv at tilpasse fordeling af kompetenceområder mellem kommune og bygder.

VI er i Atassut ikke i tvivl om, at kommuner til enhver tid er indstillet og arbejder for at opnå det bedste for deres bygder, og vi er heller ikke i tvivl om, at kommunerne og bygderne indbyrdes er i stand til at fordele kompetenceområder med henblik på fortsat udvikling og  bedst mulig servicering af borgerne.

Når forslagsstilleren siger, at ansvar og pligt til bygdebestyrelser bør gøres mere ensartede, uden at lade kommunalbestyrelserne være afgørende, kan vi i Atassut derfor ikke tilslutte os dette.

Med disse enkeltvise bemærkninger til Kuupik Kleist´s forslag, skal vi med hensyn til Landsstyrets planer om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes koordinering af kompetenceområder for at undgå dobbeltadministration udtale, at Atassut tilslutter sig dette tiltag fuldt ud.

Til sidst skal vi fra Atassut udtale, at vi ser frem til Landsstyrets forestående fremlæggelse af forslag til regulering af byrdefordelingerne mellem kommuner og bygdebestyrelser og sidder klar til at arbejde med.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

I relation til nærværende debat omkring hvilket administrative niveau, der skal løfte hvilke opgaver,

Har Demokraterne følgende principielle kommentarer.

Demokraterne er af den opfattelse, at der bliver afsat for store ressourcer til den kommunale administration. Her er der virkelig mulighed for at opnå nogle besparelser til alles glæde. Som forslagsstil-

leren selv lægger op til, kunne man centralisere opgavevaretagelsen af skatteforhold, så kun ét direktorat varetager dette område. Det var bestemt en realistisk mulighed. Generelt bør man undersøge, hvilke afdelinger som man med fordel kunne sammenlægge. Udover en konkret besparelse, vil der også være den fordel, at man får samlet ekspertisen ét sted.

Efter at have sagt dette, så er vi  ligeledes af den opfattelse, at flere af de grønlandske kommuner med fordel kan sammenlægges rentabelt. Vi håber, at Landsstyret er af den samme opfattelse og vil arbejde ihærdigt med at nå det mål, når de i tæt samarbejde med KANUKOKA skal udarbejde en ny kommunalreform.

Vedrørende forslagsstillerens ønske om, at der skal fastsættes mindstekrav for bygdebestyrelsernes

ansvarsområder på landsbasis, kan vi fra Demokraternes side ikke støtte dette. Det må være et område, som er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan og hvorledes det skal indrettes.

Med disse ord opfordrer Demokraterne til, at Landsstyret fortsætter deres arbejde hen imod en kommunalreform med ovennævnte intentioner. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon  Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landstingsmedlem Kuupik Kleists forslag til forespørgselsdebat har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

En af Kandidatforbundets interesseområder, mærkesager og målsætninger er decentralisering i den offentlige administration for at mindske driftsudgifter, idet det jo er et faktum, at en del af administrations- og driftsudgifterne sagtens kan bruges til andre mere presserende behov.

Med udgangspunkt i Kandidatforbundets visioner kan vi se at der er mulighed for, at den offentlige  administration med en masse indbygget dobbeltadministrationer som fordyrende elementer kan reduceres blandt andet ved at uddelegere kompetenceområder til kommunerne. På denne måde vil det blive muligt ved hurtigere og mere smidig administration, videre vil det bliver overflødigt med gentagne konsultationer hos Grønlands Hjemmestyre og efterfølgende forhandlinger med Landsstyret som igen vil betyde på rejser, den store kommunikation via telefon og korrespondancer.

Vi mener på baggrund af Kandidatforbundets mening, at en masse forenkling kan realiseres ved at man i forbindelse med Finanslovens godkendelse inkluderer bemærkninger til de enkelte områder, naturligvis i samarbejde med KANUKOKA.

Vi mener i Kandidatforbundet, at man uden at afvente regulering af  kommunerne og bygdebestyrelsernes opgavefordeling kan man realisere en mængde arbejdsopgaver eksempelvis omkring administration af anlægsopgaver, hvor man ved uddelegering af ansvars. Og pligtområder sagtens kan billig- og smidiggøre procedurerne. Og som forslagsstilleren udtaler, at vi med et lille befolkningsgrundlag uden større problemer kunne placere skatteområdet i et direktorat. Dette kan i så fald eksempelvis placeres i Qasigiannguit eller i en anden by uden boligproblemer. Vi har jo allerede i dag gode og dyre tekniske faciliteter.

Jeg er overbevist om at overførsel af ansvars- og kompetenceområdet til kommunerne i forbindelse med decentraliseringen igen vil betyde større kompetence til bygebestyrelserne. Det er derfor efter Kandidatforbundets mening kun et spørgsmål om, hvorvidt Landsstyret er villig til at foretage tiltag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så forslagsstilleren, Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til de bemærkninger der er faldet. Først til Landsstyrets besvarelse, og som Inuit Ataqatigiit også har kommenteret, at man selvfølgelig efter et koalition på 2 år, så kan man ikke forvente, at man kommer med et gennemgribende reformforslag. Det er heller ikke det jeg har krævet, som forslagsstiller.

Men i forbindelse med forespørgselsdebatten, der er det formålet, at man overfor Landsstyret får nogle grundlag for at udføre det videre arbejde, således at vi også kan støtte dem i hvorledes de kan prioritere ud fra den debat der sker her, det er det der er mit primære forslag her.

Og heller ikke underligt, så kom de fleste ordfører ind på kommunernes selvbestemmelser, især med henblik på skatteområdet, og der er man så tilbøjelighed til at tro at kommunernes selvbestemmelse kun gælder når kommunerne skal hente midler fra borgerne og det så kun kan ske over skatterne.

En masse debatter viser også især her i Landstinget, at skatteområdet er noget man er meget forsigtig med, og at det også er det primære der tegner kommunernes magt. Og det synes jeg ikke er helt er det korrekte svar, fordi man kan stille sig selv det spørgsmål om de mindrebemidlede kommuner og som har den mindste skatteindtægt, hvad skal de så bruge denne selvbestemmelse til, når de ikke har råd til noget, så er det bare tomme ord.

Men på den anden side, så er det som Inuit Ataqatigiit har stilet efter, at man med ens skattebetaling og gennem en genfordeling af dem, så kan man hjælpe de mindrebemidlede kommuner, og også hjælpe, således at de også kan få større midler, så er det, at man reelt kan hjælpe kommunerne med deres selvbestemmelse.

Og det samme gælder med hensyn til bygdebestyrelserne og de bemærkninger der er faldet om disse. Det er nogle gange som om, at kommunerne skal betragte deres bygder som deres egne små kolonier, og dermed undlade at give dem ansvar. Vi kender godt sådanne forhold, også indenfor statens placering overfor Grønland, og det er som om, at man hele tiden prøver på at beskytte ansvarsområder som man allerede har. Man skal ikke være i tvivl om, at får man et større ansvar, så vokser også vores ansvarsfølelse, og det samme må også gælde for bygdebestyrelserne, hvorfor de også skal have mere ensartede forhold, og som ikke nødvendigvis bør bunde ud i de enkelte kommunalbestyrelsers mening. Dengang da bygdebestyrelserne blev dannet, så var det hensigten at man skulle revurdere deres ansvarsområder og pligt, og det er på tide, at man reelt tager det op igen.

Flere talere var også inde på KANUKOKA og KANUNUPE og at man skal have et tæt samarbejde, selvfølgelig skal man have det, fordi det er dem der skal have spørgsmålet om hvilke prioriteringsopgaver man skal prioritere, og hvordan man finder den bedst mulige løsning, og det er jo dem vi først og fremmest skal spørge. Og med hensyn til decentralisering af ansvarsområder, der vil det også passe overens med dette formål.

Men indtil videre, så vil jeg som sidste lige komme ind på skatteområdet, idet især i forbindelse med sidste valgkamp til Landstinget, så har vi bemærket, at flertallet støtter ens skattegrundlag i hele landet. Et af grundlagene her må være, at vi overfor Landsstyret kan pege på hvilke opgaver der skal prioriteres, og hvilke ting der ville være nemmest at gennemføre.

Med hensyn til selskabsskatten, der er det jo fortrøstningsfuldt med den melding som KANUKOKA er kommet med, og med hensyn til Landsstyrets bemærkning om, at det er noget vi kan lære af med hensyn til personskatten, det er et stort håb selvom koalitionen måske ikke er helt enige, men jeg mener dog at det er det første skridt vi bør kunne tage, fordi man allerede har vist, at der allerede er en stor rationalisering der derved er sket.

Med hensyn til den centrale Skattedirektorat og hvilken den i såfald skulle placeres, der mener Anthon Frederiksen, at det er Qasigiannguit, den bør sætte i. Det kan man selvfølgelig diskutere, men det er bare et spørgsmål om vi kan blive enige om, at ville nå et sådan et mål.

Med hensyn til Anthon Frederiksens sidste bemærkninger, hvor han blandt andet siger, at overførsler af ansvars- og kompetenceområder i kommunerne i forbindelse med decentralisering igen vil betyde større kompetence til bygdebestyrelserne. Jeg synes også godt at det er helt på sin plads, at det er de enkelte ordførere der skal påpege, hvilke områder man med fordel kan sætte ind på. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til nærværende vigtige dagsordenspunkt, så er det vigtigt at påpege, at landstingslov nr. fra 1994 vedrørende kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser, den skal man have kendskab til, fordi ikke mindst kommunalbestyrelsernes og bygdebestyrelsernes forretningsgang, der er der nogle meget uklare bestemmelser, derfor kan man ikke komme uden om ved en reform at denne lovgivning også bliver tilpasset dagens Grønland.

Som forslagsstilleren har sagt det, så med hensyn til bygdebestyrelserne, så er det deres rettigheder, der er det så kommunalbestyrelserne der skal fastlægge dem, der står ikke engang, at kommunalbestyrelserne skal gøre det i samarbejde med bygdebestyrelserne, og det rimer ikke helt med det nærdemokrati som vi altid snakker om.

Og med hensyn til denne lov nr. 94, så bliver der citeret fra ' 53, at det er kommunalbestyrelsen der skal holde øje med bygdebestyrelsernes arbejdsopgaver sker i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens bestemmelser herom, og det betyder så, at denne bygdebestyrelse skal holde med noget som de ikke selv har været med til at foretage nogle beslutninger om, det vil sige, at det er kommunalbestyrelserne der suverænt gør det.

Og med hensyn til Siumuts ordfører, der kommer man primært ind på, at de selvfølgelig vil have et tæt samarbejde med Landsstyret i dets initiativer, og her vil man gerne efterlyse om hvilke tanker landstingsmedlemmerne har gjort sig med hensyn til de prioriteringer som Landsstyret måtte have. Og her tænker man ikke kun på bygdebestyrelsens opgaver overfor kommunalbestyrelsen, men tænker man på selve bygdebefolkningen de har jo nærmest de store aktieselskaber som ligger over dem ,og bestemmer næsten alt henover hovedet på dem. Og en masse henvendelser med m eget mere til selskaberne i de centrale byer, og det er nået som vi altid hører om når vi rejser med Finansudvalget.

Noget man kan være nervøst for i dag, det er at uanset hvad vi gør, så taler vi altid om de store reformer. Men i forbindelse med Kommunalreformkommissionen, der dengang eksisterede og det blev sagt fra KANUKOKA, at den efterhånden er blevet forældet, denne betænkning er blevet forældet uden at man har realiseret mange af dem, og dette betyder så, at vi i vores snakke, blot skøjter henover dem og ikke realiserer dem.

Men fra Inuit Ataqatigiit forstår vi det sådan, at når vi laver sådan nogle store kommissioner eller uden at man nødvendigvis laver sådanne store kommissioner, så må der finde en dialog sted mellem Hjemmestyret og kommunerne, således at de kan komme med indstillinger om, hvordan de ændringer måtte være uden at vi sætter nogle årstal på, men at man til stadighed har en dialog i gang om hvordan det så kan ske, og det betyder jo, at når vi ikke gør det, så kommer vi til at arbejde uden at vi har nogle klare retningslinier.

KAHUKOKA vil gerne have et hurtigt arbejdende udvalg i samarbejde med KANUKOKA. Jeg ved ikke hvor gennemtænkt det er eller om hvilke retningslinier det så bør have, det kan ikke umiddelbart ikke fastsættes i løbet af et par møder.

Med hensyn til en decentralisering, så synes jeg, at med hensyn til anlægsopgaverne, hvor Atassut nærmest taler med 2 tunger, det er som om, at det kun er os der har kompetence til at gøre det, men det er vi fuldstændigt klar over i  Inuit Ataqatigiit, at andre folkevalgte i Grønland, har lige så meget kompetence og viden rundt omkring på kysten. Skal man have et tæt samarbejde, og at man så også bevilger noget regionalvis i stedet for, at det skal være nogle penge til nogle hold kæft bolcher, men at det kan ske af større omgange.

Og som forslagsstilleren var inde på det, så kommer man altid til at tænke på kommunernes selvbestemmelsesret, hvad er det, det er en udefinerbart ting. At kommunerne selv er dygtige til at drive dem, men de kommuner der ikke har fået mulighederne, der er der måske mellem 5 og 10, eller hvis de blev reduceret til mellem 5 og 10, så kunne man eventuelt nærme sig ens skattegrundlag, man kunne nærme sig.

Og jeg skal afslutningsvis blot nævne, at der i nogle af kommunerne, hvor Finansudvalget efterhånden har holdt møde efterhånden i alle kommunerne, så bliver det mere og mere klart i flere og flere kommuner, at det er begrænsning for kommunernes samarbejdsvilje imellem dem, så bør man fra centralt hold diktere, hvilke kommuner der bør sammenlignes. Men jeg synes, at vi klart kan se, at der er kommuner der ikke har viljen til det, men der er flere og flere kommuner der ser det som en begrænsning, at der er kommuner der sætter sig på bagbenene.

Især med hensyn til lønberegninger og skatteberegninger, så kunne man som det første gøre det centralt.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut. Dernæst er det Jens Napaattooq, men først Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Vi skal være påpasselig med at uanset hvilken stilling vi tager, at kommunernes organisation og bygdebestyrelsesforeninger, at vi helt uden om dem kommer med nogle forslag fra Landstinget, dette kan overhovedet ikke forsvares.

Og vi er også vidende om, at Landsstyrekoalitionen i deres samarbejdsaftale har medtaget, at kommunerne og Grønlands Hjemmestyre, og her er det så kommunerne og deres bygder, og det er meget klart, at de skal bane vej for, hvordan man i fremtiden kan have en bedre og mere rentabel og for samfundet mere forsvarlig drift.

Ned hensyn til kommunernes selvbestemmelsesret, det er ikke alene på skatteområdet, Kuupik du har ret, kommunernes selvbestemmelsesret på hvilke områder eller regionsvis og hos kommunerne med hensyn til dem der fastsætter vilkårene for samfundet, det er så dem B kommunalbestyrelserne og bygdebestyrelserne som de tætteste folkevalgte tager. At kommunalbestyrelserne ligesom bliver betegnet som storherrer og at man mistænkeliggør dem, det kan vi ikke leve med fra Atassut.

Men hensyn til at kommunerne og bygdebestyrelserne intern kan prøver på at finde på noget, for hvis en bygdebestyrelserne, at de ligesom kommunalbestyrelserne vil gå uden om, så har de en rettighed til at rette henvendelse til deres forening i bygdebestyrelsesforeningen og få den forstærket og så bruge den, og de kan også bruge KANUKOKA til at gøre det. Jeg mener, at vi fra Atassut ligesom vil pålægge kommunerne, at danne grundlag for at man vil pålægge kommunerne ovenfra, det skal vi ikke lave med.

Med hensyn til det første skridt vi skal tage her, nemlig en omlægning af samfundsstrukturen, det er det vi skal tage fat på. Med hensyn til skatteområdet, at de økonomisk mindrebemidlede kommuner kan få større midler, og at de kan hente nogle flere midler fra de større kommuner, at de kan hente mere midler end det hidtidige er tilfældet, så mener Inuit Ataqatigiit, at de kan indføres ved, at der indføres ens skattegrundlag i hele landet. Vi mener fra Atassut, at det ikke er tilfældet.

Med hensyn til kommunegrænserne og som de rige kommuner betaler ved tilpasningsstøtte, så kan Landsstyret kikke på dette forhold om man på en eller anden måde kan lave nogle forbedringer på det område.

Men med hensyn til ikke kun på skatteområdet men også til lettelser på administrationen, så følger vi interesseret med i dette, og derfor bør man også bane vej for at kunne gøre det, og vi er også overhovedet ikke i tvivl om, at man om kort tid kan finde noget uden at indføre ens skattegrundlag i hele landet.

Og hvis vi vender tilbage til bygdebestyrelserne så blev det nævnt fra Inuit Ataqatigiit og det har jeg lagt mærke til, at de enkelte kommunerne ser sig som koloniherrer i forbindelse med deres egne bygder, og det skal man sætte stort spørgsmålstegn ved, og vi skal fra Atassut erindre om, at når man så overetager et ansvarsområde, så skal man også gøre noget, det kan være på administration eller driftsområdet, hvor man skal gøre noget.

Med hensyn til administration, så er der også problemer i bygderne, alt dette bør jo rammes, hvis bygderne skal have større selvbestemmelsesret. Og i og med at de har overtaget servicen for borgerne, så bør de være parate på administrationsområdet, også med hensyn til at overtage større ansvarsområde.

Med hensyn til anlægsområdet, så siger vi fra Atassut, at denne bør tilrettelægges fra centralt hold, det står vi fast ved.

Med hensyn til byggeri, så pegede vi på, at man bør forstærke Bygge- og Anlægsfonden, og men hensyn til Bygge- og Anlægsfonden, så har kommunernes egen indflydelse meget stor, og når de vedlægger troværdige regnskaber i forbindelse med ansøgningerne, så er vi overbevist om, at det vil blive udført meget nøje her i Landstinget og hilst velkommen alle disse ansøgninger. Og kommunerne ved jo også hvordan de skal lave nogle prioriteringer, og dem gennemfører man jo også i respekt allerede i dag. Det er ikke således, at alt bliver bestemt oppefra om hvordan og hvorledes der skal bygges og hvor henne.

Og med disse bemærkninger så siger vi tak til de besvarelser vi fik fra forslagsstilleren til forespørgselsdebatten.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

De forskellige drøftelser om kommunernes samarbejde om deres sammenlægninger og besparelser indenfor administrationen og driften, og med hensyn til debatten her, og at man nogen gange bliver nødt til at diktere en løsning, det vil vi ikke have et større medansvar for fra Siumuts side, men fra Siumuts side, så skal man også meddele, at vi fra Siumuts side også siger, at kommunerne bør sammenlægges, men vi vil ikke være med til at diktere det ovenfra.

Såfremt det sker, så er det ikke kun den såkaldte kommunernes selvbestemmelsesret, men man bør snakke om, hvordan man på den bedst mulige måde kan servicere borgerne. Med hensyn til sammenlægning af kommunerne det har vi drøftet i mange år, og at man også bør tage de første skridt og eventuelt diktere noget ovenfra, hvor Inuit Ataqatigiit også kom ind på, hvor de også peger på nogle løsningsmuligheder, derfor er det så fra Siumuts side vi har opfordret til at der bliver dannet et hurtigt arbejdende udvalg, hvor bygderne og kommuner, de skal have et tæt samarbejde omkring det, således at man på en hurtigere måde kan finde løsningsmuligheder.

Der tog vi et eksempel med KGH, som blev drevet samlet under et, i dag har man fordelt det på forskellige selskaber, hvor der i de små kommuner er KNI, Tele med meget mere, som har hver deres kasse, og deres små kontorer, og det er blandt andet sådan nogle ting som skal ses på, om de i større udstrækning kan have et samarbejde, således at de eventuelt indgår en fælles kassefunktion, i stedet for at de skal have deres kontorer hver for sig.

Og vi er overbevist om, at da vi også komme ind på det i de videre drøftelser. Og selvom vi har god forståelse for Inuit Ataqatigiits bemærkninger, så påpeger vi blot, at vejene kan være forskellige selvom målene er ens, og det som Landsforeningen selv har været inde på blandt andet momsen, og en omfordeling af 90-120, hvor det eventuelt kan være 95-115 eller 105, og såfremt der skal være ens skattegrundlag, så har man også påpeget nogle andre løsningsforslag.

Vi i Siumut lægger vægt på, at vi ikke sætter os fast på nogle løsningsmuligheder, og selv om at man .. der har vi et solidaritetsprincip hos kommunerne også fordi vi skal finde de  bedst mulige løsninger for hele samfundet.

Man snakker maget om de samfundsmæssige ting, hvor man også snakker om at bygdebestyrelserne skal have et større ansvar, det er der allerede en mulighed for, og at man så også har gået forbi den lovgivning, det er man også opmærksomme på, idet man allerede har dannet KANUNUPE, således at de kan få et større medansvar.

Ud over de kommuner der har været 18, så er der allerede over 60 bygder, skal de så have et større ansvar, skal man så danne dem som kommuner, mens man på den anden side snakker om, at vi skal sammenlægge kommunerne. Det kan godt betyde, at borgerne misforstår hvilke intentioner man har. At der skal være et solidaritetsprincip hos kommunerne, der er kommuner der er solidariske, men vi skal heller ikke glemme, at forskellige kommuner også har problemer.

Ser man på anlægsopgaverne så kommer man altid og sammenligner og ser på de mindre kommuners muligheder. Og ser vi på Nuuk Kommune, hvor der finder en stor tilflytning sted, deres folkeskoler er overfyldte, og hvis vi ser på andre større kommuner, f.eks. Ilulissat, der er folkeskolerne også overfyldte, og der er det så ikke kun de mindre kommuner vi skal se på i vores prioritering af anlægsopgaverne, og jeg nævner blot disse problemer der er, fordi Nuuk kommune og Ilulissat kommune har meget meget store problemer på folkeskoleområdet.

Man har ikke blot kommet eller skade disse, og heldigvis har man jo fået mulighed for at bygge en friskole, så kan man eventuelt løse en del af problemerne foreløbigt. Jeg vil nøjes med at nævne disse ting foreløbigt.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Med hensyn til vores bemærkninger fra Landsstyrets side, så præciserede vi, at vi ikke har været en landsstyrekoalition i længere tid for at påbegynde de initiativer vi måtte gå i gang med, men vi arbejder målrettet efter, som forslagsstilleren også kort var inde på, blandt andet man fra det offentliges side blandt andet fra Hjemmestyret og kommunerne, at man så også skal lægge deres driftsudgifter og en smidiggørelse, ligesom ansvarsområderne hvor der også sker en vis dobbeltadministration sted, og det skal der rettes op på, således at man finder den bedst mulige løsning for hele Grønland.

Og at vi også skal forbedre serviceringen af borgerne, det er et stort arbejde at gå i gang med, og det var det jeg nævnte i min besvarelse, at det arbejde skal ske i tæt samarbejde med kommunerne. Selvfølgelig hører vi de mange bemærkninger der er kommet her i salen, men vi kan heller ikke undgå, at vi i sagens videre gang, der skal vi have et tæt samarbejde med kommunerne.

Med hensyn til bemærkninger om fra Inuit Ataqatigiit eller fra forslagsstilleren, at kommunerne eventuelt behandler deres bygder som små kolonier, der mener jeg, at man også skal være lidt forsigtig der, fordi kommunerne har også et ansvar overfor Kommunernes Tilsynsråd, og de har også har et ansvar med at holde øje med kommunerne og dermed også har et ansvar overfor dem, hvorfor kravet om, at det hele skal være ens over det hele, det kan ikke uden videre realiseres.

Men selvfølgelig uanset hvor der er muligheder, så er demokrati og ansvar, så det er selvfølgelig det vi skal bestræbe os efter for at nå, og såfremt det kan resultere i en bedre servicering overfor borgerne og at det samtidig betyder mindre udgifter, det er jo det vi gerne vil opnå.

Med hensyn til skatteområdet, så var jeg inde på, at vi allerede er ved at afdække problemstillingerne i samarbejde med KANUKOKA, og det er selskabsligningsprojekter og det er så ud fra de erfaringer vi indhøster der, at den almindelige revision af skatterne, og at det så eventuelt kan køres fra centralt hold, såfremt vi kan finde grundlag for det, så vil arbejdet pågå selvfølgelig i dialog med kommunerne. Ved ethvert skridt, så må det primære sigte være om det kan betale sig for samfundet, og om det så også vil være det der er det mest økonomisk rigtige.

Inuit Ataqatigiit var inde på at nogle af ansvarsområderne, hvor man overdrog nogle af ansvarsområderne f.eks. indenfor handicapområdet, også fordi man ikke havde udarbejdet grundlaget nøje, så har det koster Hjemmestyret dyrt. Men det er korrekt, at når man overdrager et ansvarsområde, så skal man selvfølgelig også klargøre hvilke ansvar en overdragelse af et ansvarsområde det har, også det økonomiske, og det m man også regne med, at Hjemmestyret selvfølgelig også vil være vågen overfor denne problemstilling.

Men hensyn til ens skattebetaling, så mener jeg, at Atassut og Siumut allerede er fremkommet med et klart svar, og vi har dannet en arbejdsgruppe, som har arbejdet med, og denne gruppe er netop færdig med sit arbejde og denne gruppe har set på de forskellige problemstillinger indenfor skatteområdet, og der skal kommunerne selvfølgelig også se på hvilke resultater der så er kommet fra denne arbejdsopgave.

Men kort sagt, så vil vi gerne sige tak fordi partierne og Kandidatforbundet også har ydet med deres bemærkninger til denne debat, selvom der måske måtte være forskelligheder, så har de alle sammen et klar  sigte, og det vil så også være med til at bidrage til de oplysninger som Landsstyret gerne indhøster.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Ja man kan høre, at det emne vi diskuterer her, at det er meget vigtigt at få debatteret. Men på den anden side så mener jeg, at det er beklageligt, at med hensyn til at pege på noget konkret, og hvor Atassuts ordfører sagde, at vi er på vej hen imod det med et stort skridt, så mener jeg, at viljen til noget konkret, den er alt for meget begrænset. Og så med hensyn til udtalelsen om et stort skridt som Atassuts ordfører sagde, så viste de ikke fra Atassut, at de har viljen til at tage et stort skridt.

At man harm viljen er mange gange tomme ord, og her med hensyn til her at pege på noget konkret i denne debat, hvilke opgaver man først og lettest kan få ændret, og det er så forespørgselsdebattens forslag skal være med til.

Vi kom ind på enkelte forslag, som man kan tage stilling til, og der er ikke stort flertal for vores forsag fra landsstyrekoalitionspartnernes side, men der var heller ikke nogen der på den anden side pegede på,, hvad det så er for nogle opgaver vi skal tage først. Med hensyn til en reform om den kan mærkes eller udføres, jeg mener at med hensyn til denne debatform, at man fremsætter nogle politiske målsætninger, jeg mener at det bør respekteres, også med hensyn tl fremtidig stillingtagen. Men derfra og til at man vil gå over til at rose den, at man siger imod, at man fra talerstolen siger, at det ikke skal ligene sådan, at du ikke skal sige sådan og sådan, jeg mener at en sådan debatform ikke er hensigtsmæssigt til dagens Grønland.

Men hermed vil jeg blot vende tilbage til, at det ellers er meget ønskeligt, at såfremt man ikke er enig med vores forslag, hvilke man så kan pege på i forbindelse med ændringsforslag, hvad er det for nogle skridt vi skal tage med hensyn til hvis vi ikke skal lave nogle ændringer på skatte- og anlægsområdet , og hvis vi ikke skal ændre på det grundlæggende kompetenceansvar, hvad er det så vi skal ændre ?

Og her med hensyn til, at det er blevet sagt, at kommunerne er koloniherrer, det er kommunernes selvbestemmelsesret der har en lovhjemmel , og det er på grund af denne lovhjemmel kommuner laver, og denne lovhjemmel kan kun Landstinget ændre på. Og derfor med hensyn til at det blev sagt, at man skal tage nogle beslutninger ovenfra, det er ikke helt korrekt, jeg mener, at det har et modsat formål.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og forinden debatten går videre, så skal jeg lige erindre om de tidsfrister vi har. Det er 10  minutter til partiernes ordførere for 3. gang, og ordførere uden om partiordførerne så er det 5 minutter i 2 omgange.

Og den næste er så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Det er med hensyn til bygdebestyrelserne, at kommunerne sætter sig som herrer, og de mistænkeligheder og de ord man bruger, og med hensyn til det, så vil jeg lige udtale, at når man deltager i generalforsamlingen for bygdebestyrelserne, så kan man ikke undgå at lægge mærke til, at bygdebestyrelserne ikke har kompetence for at styre sig selv, og det er det som de altid klager over, at de har meget begrænset selvbestemmelsesret, og det er derfor at med hensyn til at vi fra Inuit Ataqatigiit ellers har gode forhåbninger til, at da bygdebestyrelserne fik en forening at KANUNUPE vil tage imod disse vigtige og alvorlige opgaver, og gennemføre dem hurtigt. Men det har jo ikke været tilfældet indtil dato.

Men at man jo er nødt til at tage disse punkt, hvad man klager over, så har vi taget det op fra Inuit Ataqatigiit, og jeg vil gerne udtale, at så er der kun 2-3 kommuner, som øger selvbestemmelsesret til deres bygdebestyrelse, det er Aasiaat Kommunea og så to andre kommuner. Men her skal man lægge mærke til, at når bygdebestyrelserne får større medbestemmelsesret så vågner de mere, og når de begynder at udføre deres selvbestemmelse, så giver det også nogen besparelse for den kommune, hvor de er tilknyttet, fordi de prøver på at finde og fremvise at de selv kan betjene deres økonomi på den bedste og billigere måde, og man kan også lægge mærke til, at de kommuner der har overgivet større selvbestemmelsesret, det er de kommuner, hvor bygderne har størst fremgang på anlægsområdet, også fordi vi jo er en kommune, og også med hensyn til de  debatter og opgaver vi har udført for KANUKOKA, og med hensyn til rationalisering på administrationsområdet hos kommunerne og de mange punkter der skal undersøges, de er allerede blevet undersøgt af  KANUKOKA.

Og det næste skridt bliver det er så det vi vente med spænding på, at alt dette social- og skoleområdet uden at ramme alle disse. Så er det de ikke fysiske ting, så som skat- og lønningsområdet og forskellige anlægsforvaltninger har man jo i masser af år arbejdet for at kommunerne stillet forslag om, at de eventuelt kan blive sammenlagt. Og her med hensyn til Selvstyrekommissionen har jo også peget på, at hvordan vi  i Grønland udfører omfattende administration både hos Grønlands Hjemmestyre og kommunerne og andre.

Og det næste skridt der så skal ske, er at der skal ske en rationaliseringsområdet i de kommende år og gennemføre en udgiftsformindskelse i  administrationen, og derfor mener jeg, at Kuupik Kleists forespørgselsdebat kan man bruge til at tage et stort skrift fremad.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning, da det er 3. gang.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til Landsstyremedlemmet for Finanser, og hendes bemærkninger om, at man næsten går ind for vores bemærkninger omkring skatteforhold, det er vi galde for, og det vi så har nævnt, at man sammen med bygdebestyrelsernes forening, at man laver denne ordning. Det skal ikke forstås sådan, som et diktat ovenfra  Det var blot en opfordring til samarbejde, men vi håber at denne forening går videre, men det er vist nok samtlige bygdebestyrelser der er medlemmer af den, og der er også mange  bygdebestyrelser som sætter spørgsmålstegn ved deres medlemskab.

Jeg håber så på, at denne forening vil blive vellykket. Og med hensyn til Atassuts ordfører i sit sidste indlæg, at man bør styrke Anlægsfonden, hvordan kan man  få den styrket når den indeholder så mange midler om man skal decentralisere både styringen og finansieringen af anlægsmidlerne, vi forstår ikke hvad det er man vil styrker.

Og derfor med hensyn til ensartethed, så sagde Atassuts ordfører, at med hensyn til bygdebestyrelsernes bestemmelser, så burde de være ens, og det kan Inuit Ataqatigiit ikke være imod, og her er det spørgsmålet om, hvordan kommunalbestyrelserne ser på deres bygdebestyrelser. Jeg mener, at hvis vi skal have nogle forskelligartede vurderinger fra Landstingets side, det er ikke på sin plads. Jeg mener at samtlige bygdebestyrelser bør have ens vilkår.

Og ligesom med hensyn til Jens Napaattooq udtalelser om, at han er utilfreds med vilkårene i de mindre bemidlede bygder, og at han helst vil flytte til Ilulissat af store byer, vi kan se hvordan udviklingen har været, og vi kan være med til at løse dem, hvis vi har viljen til eventuelt decentralisering af kompetencen af ansvarsområderne.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Jensine Berthelsen fra Atassut også for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Tak. At når vi siger, at vi skal give Landsstyret input, og dermed også skuffet over, at vi ikke kommer med større input, derfor har vi ikke nogen kommentarer til det, fordi det blot er et tegn for frustration fra forslagsstillerens side.

Men vi skal i det mindste ikke diktere noget ovenfra, hvad det er for et mål vi skal stille os, derfor har jeg svært ved at forstå Kuupik Kleist, at når vi samtidig siger, at vi skal give Landsstyret input, og at vi så ikke har et mål at gå efter. Vi kender vores mål også indenfor koalitionen.

Med hensyn til bygdebestyrelserne, og at de skal have et større medansvar. Det er noget vi også støtter, det skal jeg også præcisere, og at de bør have mere ensartede forhold. Mern i de forskellige regioner, der må kommunerne finde en løsning i samarbejde med deres bygder og når vi så tager det ansvar, så betyder det blot at vi tager et ansvar fra dem, det skal vi ikke komme ind på, det har vi ikke brug for.

Men på den anden side, så har vi respekt for kommunernes stilen efter, at vi skal have et større selvansvar, det er noget vi alle sammen skal være vågen overfor.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der for ordet er Jens Napaattooq for en kort bemærkning, da det er 3. gang.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Med hensyn til de meldinger der er kommet, så synes jeg at vi alle sammen er meget enige, også med hensyn til de mål vi har sat os, og det hele skal ikke fordrejes bare med udgangspunkt i nogle enkelte ord.

Inuit Ataqatigiit siger også selv og påpeget, at kommunernes udgifter til administration er steget kraftigt, og med hensyn til de tal som Josef Motzfeldt var inde på det fra 1998 og 1999, det tyder på at de forskellige ansvarsområder, det er selvfølgelig noget dom også har kostet noget ved overdragelse af ansvarsområder. Men det betyder jo også, at når vi bestemmer noget fra centralt hold her, så betyder det større udgifter, og det må så også kompenseres. Når det er noget vi ikke selv har bestemt sig for.

Og i Siumut kommer vi jo også med meget klare melding om, at man bør have et større administrativt samarbejde kommunerne og bygderne imellem også regionerne imellem, og når Inuit Ataqatigiit siger, at vi ikke peger på nogle konkrete ting, det synes jeg ikke er helt på sin plads, og jeg synes også at Inuit Ataqatigiit og forslagsstilleren også vil respektere sådanne forhold.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

I mit indlæg så har jeg blandt andet efterlyst forskellige ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med overgivelse til kommunerne, at man i forbindelse med godkendelsen af Finansloven, at man kan bruge sådanne nogle gode muligheder.

Fordi vi er jo alle sammen vidende om, at når vi får godkendt Finansloven, så godkender vi den, hvor vi giver en hel masse bemyndigelse til Landsstyret. Jeg mener, at med hensyn til billiggørelse og rationalisering og smidiggørelse og hvis man kan gøre større brug af denne mulighed, at med hensyn til f.eks. anlægsområdet hos kommunerne. Nogle af kommunerne, så er det få kommuner, hvor man indgår nogle aftaler vedrørende anlægsopgaver, hvor de får større kompetencer indenfor anlægsområdet.

Men kan eventuelt øve sådanne nogle muligheder, og dermed kan man undgå dobbeltadministration og efterfølgende konsultationer til Hjemmestyret. Jeg mener, at man kan få det formindsket ved at indgå sådanne nogle anlægsaftaler. For vi er jo vidende om, at man fra forskellige kommuner og især under Landstingets samling, så kommer der kommunedelegationer til Nuuk for at indgå forhandlinger med Grønlands Hjemmestyre. At man kan få dem formindsket igennem rationalisering og smidiggørelse, så er jeg overbevist om, at man også der vil kunne have en meget stor besparelse.

Som jeg også nævnte i mit indlæg, så ærgrede jeg mig lidt over, at Landsstyremedlemmet for Finanser i sit svarnotat ikke kom ind på mit indlæg. Jeg vil ikke fremkomme med en stor debat, men ud fra det er jeg skuffet, også med hensyn til de næste svarnotater til dagsordenspunkterne, så mener jeg, at dette vil blive et større incitament til at lave nogle smidiggørelse og rationalisering, også med hensyn til det dagsordenspunkt det vedrører.

Og derfor med hensyn til KANUKOKA, Kommunernes Landsorganisation, at man i tæt samarbejde  vil lave nogle løsninger, som Landsstyret også fremsætter, det er man også enig i men som forslagsstilleren var ind på, så bør man også udnytte andre muligheder, så kan man eventuelt ud over det arbejde der udføres i arbejdsgruppen gennemføre hurtigere rationaliseringer og billiggørelse.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Det er kommunerne og bygdebestyrelserne og deres retningslinier i deres forvaltning, det er noget Landstinget selv lovgiver om, og derfor hvis der skal ske nogen ændringer i forvaltningen, så kan man jo kun gøre det ved at få dem ændret. Og derfor, så kan man ikke betragte det som noget ovenfra, og også påpeger, at det er nogen diktater ovenfra, det er ikke korrekt.

At hvis og såfremt i forbindelse med stigningen af lønningerne hos  bygdebestyrelserne, så kunne man eventuelt have lyst til at problemerne med forvaltningen for bygdebestyrelserne, så burde man ikke have så stor en debat i dag.

Og her med hensyn til mange forskellige ting som kan bekymre, med hensyn til udbygningsmidler, som bliver bearbejdet herfra, og som kommer til de enkelte kommunerne, også fordi man på mange områder kan se, at der er en skæv udvikling. F.eks. Nuuk Kommunea med hensyn til sin plan omkring hvordan byggeriet skal udvikle sig, og så men hensyn til hvilke hensigter og målsætning man vil arbejde hen imod, og her med hensyn til at man allerede i gange med at bygge en meget stor by  Quingaputt-området B det vil have støre indbyggerantal end Aasiaat  Og derfor med hensyn til at man skal igangsætte et meget stor byggeri med så mange indbyggere, hvad er det for et grundlag man har haft B er det så politisk accepteret at man også i fremtiden skal centralisere borgerne hertil, er det bygdebeboerne man vil centralisere her ti, fordi i løbet af en 10-åerig periode, så kan man ikke regne med at dem fra Nuuk vil være fordoblet i og med  at de formerer sig. Det er jo ikke sjovt, og det er sådanne nogle spørgsmål man kan sætte tegn ved, og som kan være grundlag for en skæv udvikling, Det bør også debatteres.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Det bliver ganske kort. Her med hensyn til det der bliver sagt, jeg mener at man i princippet er enige om dem, også fordi Landsstyrekoalitionen har til hensigt at kommunerne også får større selvbestemmelse også på administrationsområdet og også med henblik til forberedelsen af kompetencen til bygdebestyrelserne.

Da bygdebestyrelsens forening har meldt sig, holdt jeg møde med dem  sidste gang den 7. februar her holdt vi møde omkring forvaltning og administration og forøgelse af bygdebestyrelsernes kompetencer og det er den dialog man startede og vi blev enige om, at når landstingssamlingen var færdig, så skal man have et møde med foreningen under et Og disse sager forfølger man også ud fra min egen tid, hvor jeg var i en bygd, og hvor jeg har nogle erfaringer, og ud fra de erfaringerne jeg har fået fra rejsende, så er der en alt for stor central styring, og der er mange kommuner som har alt for stor kompetence. Det er ikke blot for at få dette med, at det der skal følges på baggrund af lovhjemmel. Jeg mener, at vi  i tæt samarbejde må løse det, så vi har nogle dokumentationer på mange områder, som f.eks. et Nanortalik-bygder fik udvidet selvbestemmelsesret for flere år siden, så var det økonomien der i det store hele gav problemer, og man fratog sig igen ansvaret.

  Hvis man skal sikre disse, så skal man først have sikret sig alt dette, også fordi kommunalbestyrelserne har jo også viden om, at de kan gøre ansvarlige, hvis man ikke følger lovgivningen, det ser man også meget tæt på.

Og her med hensyn til bygdebeboerne, så vil jeg opfordre dem til at de støtter deres forening, idet det er meget fåtallige medlemmer den har i foreningen. Og så snakker de om, at de vil have øget ansvars- kompetenceområder.

Jeg mener at hvis man brugt foreningen i større omfang så ville der være færre der snakker sådan, fordi det jo ikke kun er hos kommunerne men også ens egen vilje man må vise, det må bygdebeboernes forening udtale, at dengang vi skulle overtage bygdeadministrationen fra Sisimiut kommune, så var det ikke med et venligt smil at vi overtog den, men var igennem mange vanskelige forhandlinger. Og her kan man også påvise, det er bygdebeboerne selv der har viljen til at overtage.

Jeg mener ikke at der er noget vi kan skændes om, Landsstyret har også viljen til at få formindsket administrationen også med hensyn til kommunerne, og så ser vi også frem til at vi har et samarbejde med hensyn til de muligheder der bliver fremlagt.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. Til Anthon Frederiksen Kandidatforbundet og til det han efterlyser, har jeg følgende bemærkninger, idet han kom ind på med hensyn til kommunerne og den rationalisering, smidiggørelse der skal til, og at man også kan løse det igennem bemærkningerne til Finansloven.

Men jeg skal fra Landsstyrets side sige, at opgaven her er stor, og at man derfor skal have et tæt  samarbejde med kommunerne, og det er derfor at jeg indirekte svarede på det, idet jeg ikke mener at så store opgaver blot kan ordnes igennem bemærkningerne til Finansloven.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er behandlingen af nærværende punkt færdig, nemlig punktet siger forslag forespørgselsdebat om genfordeling af byrde- og ansvarsfordeling mellem Grønlands Hjemmestyre, Kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på mere fleksibel og billigere ordning.

Og Landsstyret er enig med forslagsstilleren, og derfor vil Landsstyret arbejde for at gennemføre nærværende forslag, hvor man også har efterlyst hvordan arbejde skal gøre ved hjælp eventuelt regionvist. Og der er således enighed om nærværende punkt.

Og næste punkt der skal behandles er, punkt 112, som er Forlag til forespørgselsdebat om fordelene ved i samarbejde med KANUKOKA at over føre kompetencen vedr. anlægsopgaverne til kommunerne, således at anlægsområdet rationaliseres og byggeriet udføres hurtigere i forhold til i dag og uden for store forsinkelser.

(Anthon Frederiksen)

  punkt 112, som er Forlag til forespørgselsdebat om fordelene ved i samarbejde med KANUKOKA at over føre kompetencen vedr. anlægsopgaverne til kommunerne, således at anlægsområdet rationaliseres og byggeriet udføres hurtigere i forhold til i dag og uden for store forsinkelser.

Forslagsstilleren er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

13. mødedag, mandag den 24. marts 2003, kl. 14:44.

Punkt 112

Forslag til forespørgselsdebat om fordelene ved i samarbejde med KANUKOKA at overføre kompetencen vedr. anlægsopgaverne til kommunerne, således at anlægsområdet rationaliseres og byggeriet udføres hurtigere i forhold til i dag og uden for store forsinkelser.

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Formanden har allerede læst overskriften, men jeg har følgende begrundelse for forslaget.

Baggrunden for mit forslag er, at vi er vidende om det store antal anlægs- og renoveringsopgaver der hvert år ikke færdiggøres. Og som bekendt kan disse forsinkelser medfører dobbeltadministration, og til tider hænder det at en opgave skal igennem en hel masse kontorer før byggeriet med forsinkelse opstartes. Men heldigvis er en af koalitionens målsætninger, at mindske centraliseringen.

Som forslagsstiller er jeg ikke i tvivl om, at en overførsel af administrationen af anlægs- og renoveringsopgaverne til de byer, hvor opgaverne skal udføres vil resultere i, at der bliver mulighed for at udføre opgaverne hurtigere.

For at nedbringe byggeomkostningerne bør man desuden overveje at anvende det samme arkitekttegninger i forskellige byer i forbindelse med det offentlige boligbyggeri. Jeg skal endvidere anmode om, at man drøfter muligheden for tildeling af de større boligbyggeriopgaver efter tur til byerne da den nuværende fremgangsmåde har vist, at det er meget smut med byggeri i visse byer.

Det kunne eksempelvis gøres ved at man i en periode på 2-3 år gennemfører boligbyggeri i de 5 byer med den største boligmangel, hvor man samtidig selvfølgelig fortsætter de planlagte byggerier i andre byer. Kan man forestille sig, at anlægsopgaverne kan udføres hurtigere og billigere ved at uddelegere kompetencen og ansvaret for anlægsområdet til kommunerne ? På den måde kan man udføre anlægsopgaverne hurtigere uden at skulle igennem en masse kontorer og flere direktorater.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger med en besvarelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Landsstyret er opmærksomme på at der har været for store forsinkelser på anlægsopgaverne og det er da også en målsætning for Landsstyret at skabe et bedre afløb.

For at opnå dette har Landsstyret igangsat forskellige initiativer:

For det første er der indført en ny procedure for optagelse af anlægsopgaver på Finansloven. Tidlige opstod der i nogle tilfælde forsinkelser fordi opgaverne blev indarbejdet i Finansloven på et for løst opgave, og dette medførte forsinkelser når opgaverne blev dyrere end forventet, idet Landsstyret så måtte vende tilbage til Landstinget eller Landstingets Finansudvalg for at få bevillingerne bragt på plads.

Med den nye procedure sker der først en projektering af opgaven, hvor der udarbejdes et såkaldt B-overslag  - ligesom forskellige følgevirkninger af opgaven gennemførelse bliver belyst. Først herefter afgør Landsstyret om man vil søge opgaven indarbejdet i Finansloven for det kommende år. Dermed sikres, at forsinkelser på baggrund af manglende bevillinger bliver minimeret.

For det andet er det i Direktoratet for Infrastruktur, Miljø og Boliger nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag om en mere smidig hensigtsmæssigt forretningsgang i forbindelse med indarbejdelse af anlægsopgaver i Finansloven. Denne arbejdsgruppe er sammensat af folk fra anlægsbranchen, fra KANUKOKA og fra direktorater i Hjemmestyret.

  Arbejdsgruppen forventer at kunne sende et forslag i høring i juni måned, hvorefter der vil kunne ske en politisk behandling.

For det tredje, så har parterne i forbindelse med bloktilskudsforhandlingen med KANUKOKA om bloktilskuddet for 2004 aftalt, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe som skal udarbejde forslag til regelsæt omkring anlægsaftaler.

For det fjerde har man på boligområdet foreslået ændringer der indebærer at vi går væk fra 60 % fra Hjemmestyret til kommunalt udlejningsbyggeri. Hvor kommunen i stedet for at få et tilskud på 60 % af anlægsprisen i en bestemt afløbsskakt, så kan kommunen få et tilskud pr. kvadratmeter, hvorefter det er op til kommunen at sikre så billig en byggepris som muligt.

Dette medfører både større  ansvar og flere frihedsgrader for kommunen. Samtidig betyder det også mindre administration og skulle gerne føre til billiger kvadratmeterpriser.

I henhold til koalitionsaftalen har Landsstyret planer om at indføre regionalvis tilskud til anlægsopgaver. Byerne i regionen skal så i fælles skab nå frem til en fordeling af anlægsmidlerne med henblik på at opnå den optimale udnyttelse af ressourcerne.

Endvidere har Landsstyret diskuteret muligheden for at indførelse af 5-års planer for nybyggeri, og 10-års planer for renovering. En vurdering af disse muligheder indgår således også i ovennævnte arbejdsgruppes arbejde.

Der er således igangsat en række tiltag som skal føre en mere smidig administration samtidig med at kommunernes ansvar og økonomiske engagement i byggesagerne bliver øget.

Anlægsområdet kan givetvis organiseres mere hensigtsmæssigt end i dag, men Landsstyret finder det også vigtigt, at holde fast ved en samlet central prioritering af anlægsmidlerne for at sikre en samfundsøkonomiske anvendelse af anlægsmidlerne og for at sikre, at det store offentlige kapitalapparat bliver vedligeholdt.

Det skal afslutningsvis nævnes, at der i forbindelse med bloktilskudsaftalen med kommunerne er indført bestemmelser, hvorefter kommunerne kan blive involveret i Hjemmestyrets anlægsopgaver i højere grad end det sker i øjeblikket. Det fremgår således af aftalen at kommuner der både kan og vil påtage sig  et øvet ansvar for planlægning og finansiering af den kommunale anlægsbyrde skal kunne indgå konkrete aftaler på anlægsområdet med det klare mål at øge det offentliges investeringer på f.eks. boligområdet i den pågældende kommune.

Med disse ord ser jeg frem til en spændende debat her i salen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og vi går over til partiernes ordførere. Først er det Kalistat Lund fra Siumut.

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag Først gik vi fra Siumut nævne, at vi fuldt ud støtter Landsstyret overvågne tiltag til løsning af problemer inden for anlægs- og boligbyggeriområdet. Det er vores opfattelse, at vi bør tage udgangspunkt i Landsstyrekoalitionens aftalte med løsning af gamle problemer inden for anlægs- og boligbyggeri.

Planerne med et af målene for Landsstyrekoalitionen med at indføre regionalvise tilskud til anlægsopgaver er fortrøstningsfuldt. Dette lægger et Y.. med hensigten til et større samarbejde blandt kommunerne og således kan det være udgangspunkt til at kommunerne får større kompetence indenfor anlægsbyggeriet.

Fra Siumut side nære vi gode forhåbninger til Landsstyrets planer med mulighed for indførelse af 5-årsplaner. Det vil ikke alene skabe effektivitet i mulighederne men anlægsbyggeriet vil efterfølgende kunne køres med mindre økonomiske bebyrdelser.

Vi nærer gode forhåbninger til Landsstyrets tiltag der vil løse forsinkelser indenfor byggeriet, det er vores opfattelse af dette vil være en start til at få viden om til at kunne lokalisere problemerne til et mere hensigtsmæssigt byggeri B Tilpasning af finansieringsmodellerne og nedsættelse af arbejdsgrupper i samarbejde med KANUKOKA B de peger alle imod en tilpasning af anlægsbyggeriet, derfor støtter vi  i Siumut disse tiltag.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja. Tak. Vi kan alle blive enige om, at den offentlige forvaltning bør effektiviseres og at økonomistyringen bør være langt bedre, specielt for så vidt angår de herskende forhold indenfor bygge- og anlægsbranchen vi ser i dag.

I lighed med forslagsstilleren mener Inuit Ataqatigiit derfor også at vi fortsat bør bestræbe os på en bedre bygge- og anlægsplanlægning, da bygge- og anlægsområdet som bekendt næst efter fiskeriet jo også er det vigtigste erhverv, både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt.

Da vi i 1999 besluttede at indføre budgetloven besluttede vi samtidig, at oprette Anlægs- og renoveringsfonden i forhåbninger til at få en mere glidende bygge- og anlægsaktivitet uden for store forsinkelser. Ved årsskiftet må vi imidlertid konstatere at de ophobede Anlægs- og Renoveringsmidler i fonden nu er hen ved en halv milliard kroner, hvilket gør at vi har al mulig grund til at overveje hvordan vi herefter får en større afløb.

Landsstyret oplyser at de har igangsat forskellige aktiviteter for så vidt angår styringen af anlægsaktiviteterne, men spørgsmålet er om disse er nok.

Med henblik på at etablere en mere smidig og realistisk forvaltningsstruktur mener vi at vi også nøjere bør overveje, hvilke opgaver man med fordel vil kunne decentralisere. Inuit Ataqatigiit opfordrer derfor til at spørgsmålet om, at kompetencen på bygge- og anlægsområdet bliver decentraliseret så meget som muligt til kommunerne ligeledes bliver overvejet. Det er på tide, at de evige trakasserier mellem Hjemmestyret og kommunerne får en ende, bl.a. ved at kommunerne får det fulde ansvar for deres anlægsopgaver. Den nuværende fordeling af ansvaret for anlægsmidlerne betyder alt for ofte, at myndighederne venter på hinanden med forsinkelser til følge i bygge- og anlægsbranchen, hvorfor vi skal benytte lejligheden til at opfordre landsstyret til at tage de initiativer der gør en ende på disse forsinkelser.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Idet Atassut henviser til udtalelser i forbindelse med Landstingsmedlem Kuupik Kleists forslag til forespørgselsdebat vedrørende anlægsopgaver, skal vi komme med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat vedrørende overførsel af kompetencen vedrørende anlægsopgaver til kommunerne.

Årsagerne til forsinkelserne skulle efter Anthon Frederiksen blandt andet skyldes dobbeltadministration. Han mener derfor at anlægsopgaverne ville kunne udføres hurtigere, såfremt kompetence overføres til de kommuner, hvor opgaverne udføres.

Det er korrekt, at tiden er inde til at anlægsområdet rationaliseret og opgaverne udføres hurtigere i forhold til i dag.

Og for at rette op på disse forhold har Landsstyret til vores tilfredshed taget initiativ til, at der fremover udføres femårsplaner for nybyggeri og 10 års planer omkring renoveringsarbejder. Dette vil være til fordel for kommunerne, da det for kommunerne ikke længere vil være nødvendigt fra tid til anden at bruge tid på tillægsansøgninger, da man fremover vil have overblik over prioriteringerne. Det er dog nødvendigt at kommunerne bliver involveret i planlægningerne. Vi er dog ikke i tvivl om, at dette ønske vil blive indfriet på foranledning af Kommunernes Landsforening. Vi er således i Atassut ikke i tvivl om, at byggeriet fremover vil foregå mere kontinuerligt.

Når fremgangsmåden ved planlægning af anlægsbyggerier og renoveringsarbejder bliver ændret, er vi i Atassut overbevidst om, at denne ændring ikke alene vil blive mere realistisk, men de økonomiske rammer vil også blive sat langt mere forsvarligt.

Hidtil er der mange eksempler på, at godkendelserne af de under definerede opgaver har været årsag til forsinkelser og har i høj grad også været et meget fordyrende element med negativ konsekvens for Landskassen.

Når der nu fremover skal foreligge B-planer, kalkuler og planer over byggeriers færdiggørelser samt samlede planer for byggeriets udførelser, så vil man have bedre forudsætninger for at bevilge korrekte bevillinger ved ansøgninger. Vi er i Atassut fortrøstningsfulde overfor den nye forestående praksis.

For at finde frem til mere smidige og mere egnede fremgangsmåder i  forbindelse med implementeringen af anlægsopgaver i Finansloven, har arbejdsgruppen fået en frist til juni måned, og det vil vi med forventning afvente i Atassut.

Vi skal benytte nærværende lejlighed til at anbefale, at en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre ser på, hvordan Bygge- og Renoveringsfonden kan forstærkes ved eksempelvis at fremkomme med indstillinger til, hvordan decentralisering af konsulentbistand i forbindelse med overslag over byggeri, byggetilsyn af nybyggerier og renoveringen samt kvalitetskontrol af nybyggerier kan koordineres.

Ændringen af tilskudsordningen i forbindelse med byggeri som betyder, at man fremover vil få tilskud af bestemt størrelse pr. m2 vil betyde større tilsyn til anlægsopgaver og af byggeritidsfristerne. Vi vil derfor i Atassut udtale vores fulde støtte til den nye tilskudsordning. Men når vi har sagt det, skal vi pålægge Landsstyret at undersøge, hvorvidt det er muligt at korrigere på byggefrekvensen, hvis det viser sig, at den nye ordning får negativ indflydelse på økonomisk svage kommuner.

Anthon Frederiksen ønsker endvidere overvejelse af at anvende de samme arkitekttegninger i forskellige byggerier. Det tyder på, at dette allerede bliver praktiseret. Eksempelvis er bygningerne på en del af Kussanngasoq området i Sisimiut fuldstændig identiske med bygningerne på Paarnat i Nuuks satellitby Nuussuaq. Om der kan etableres regestration af tilbudte arkitektopgaver og at oprette en slags videnbank indenfor området anmodes arbejdsgruppen om at undersøge, om dette kan varetages af KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre i fællesskab. Det må være muligt at kontrollere ikke alene kvalitet, men også m2-priser.

Når regionsvise bevillinger bliver etableret, skal byerne fremover forhandle om fordeling  af bevillingerne. Vi skal derfor fra Atassut anbefale kommunerne om at være konstruktive for at finde frem til den bedst kvalificerede fordelingsnøgle. En af de ting som kommunerne anmodes om at være overvågne overfor er, at de i tilfælde af uenigheder i fordelingen af midlerne i videst muligt omfang skal undgå forhaling af byggeprojekter.

Vi skal fra Atassut til sidst udtale, at vi tilslutter os Landsstyrets udtalelse om, at central prioritering af anlægsopgaver og renoveringsopgaver må fastholdes.

Det siger vi ikke fordi vi ikke stoler på kommunernes evner B tværtimod B vi snakker om en masse opgaver til store penge. Atassut er derfor enig med Landsstyret, når de udtaler, at det er yderst vigtigt med central styring af bevillingerne til anlægsopgaverne så kontinuiteten i samfundsøkonomien så vidt muligt sikres.

Med disse bemærkninger udtaler Atassut sin holdning til Anthon Frederiksens forslag.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste bliver så Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Demokraterne mener, at forslaget indeholder nogle spændende aspekter. Kompetencen kunne let overføres til disse kommuner, men det er her det første problem dukker op. Ikke alene kommuner i Grønland er  i dag gearet til at få kompetencen overført, og vil formodentlig ikke blive det foreløbig. Dette skyldes forskelle i størrelse og mangel på kvalificeret højtuddannet personale. Demokraterne er ikke i tvivl om, at især de større kommuner vil kunne løfte opgaven.

Det er også blevet tydeligt under denne samling, at der er kommuner i Grønland der har problemer med den daglige drift. Demokraterne vil støtte forslaget med det sigte, at der først bliver igangsat en tilbundsgående undersøgelse af forretningsgangene i både kommunerne og Hjemmestyret. Vi skal have klarlagt hvor flaskehalsene er. Vi skal have klarlagt hvordan disse i fremtiden vil indrette sig for ikke at sænke byggesektoren. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det forslagsstilleren, Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet,

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Først vil jeg sige tak til Landsstyrets besvarelse og til partiernes ordførere, at i henhold til det jeg kan forstå og i henhold til det jeg kan høre med hensyn til mit forslag, så er man meget enige i det store hele, idet forsinkelser på boligbyggeriet og billiggørelse og med hensyn til overførelse af kompetence til kommunerne, så kan man udtale, at man giver en mulighed til det i kommunerne, og ikke mindst med hensyn til Landsstyrets besvarelse og med hensyn til det de arbejder med, at de i forståelse for emner har noget til hensigt, der må jeg udtale, at jeg er meget tilfreds med det.

Idet også de forskellige partier i deres indlæg kom på de store problemer med forsinkelser, og hvor der gives nogle problemer, og derfor giver det nogle forhåbninger til i forbindelse med en ny ordning, med hensyn til forsinkelser af anlægsområdet, og byggeriet bliver mere fleksibel og eventuelt hurtigere kan gennemføres ved at indføre sådanne nogle ny ordninger.

Siumuts ordfører tager udgangspunkt i Landsstyrets besvarelse, dem vil jeg blot rette en tak tl, og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, og så kan jeg fornemme, at med hensyn til forsinkelser på anlægsområdet, så har vi sidste år oprettet en Anlægs- og Renoveringsfond i forbindelse med oplysninger til Landstinget, så var det jo 420 mio. kr. dengang, som dengang var i Anlægs- og Renoveringsfonden, og derfor med hensyn til at byggeriet, at siden ved indførte Budgetloven i 1999, så har man ellers regner med at man ville få en mere glidende bygge- og anlægsaktivitet uden for store forsinkelser, det er altså det samtlige landstingsmedlemmer blev enige om, men beklageligvis i og med at der er så store forsinkelser på anlægsområdet på nuværende tidspunkt, så må vi udtale, at de mange midler op til en 2 mia. kr. der ellers skulle arbejde i de forskellige kommuner, det er beklageligt at det ikke blev tilfældet.

Men uanset det med hensyn til bevillingerne til anlægsområdet, og når vi ser på dem, der er øget i de seneste år, der kan vi se med hensyn til sidste regnskabsår, så har der været ydet de største midler til anlægsområdet, og derfor mener jeg, at man blot har taget et skridt hen imod den rigtige retning.

Og derfor med hensyn til at midlerne i det store hele skal arbejde og det er vidt det vi ud fra forskellige bemærkninger kan tyde, at det er det vi alle sammen vil arbejde hen imod. Fordi Atassuts ordfører kom også ind på, og nævnte, og det er også korrekt, at man ikke kan komme uden om en ordning, hvor der er en mere hurtigere og mere fleksibel gennemførelse af anlægsopgaverne end det er tilfældet i dag, og det er også vigtigt, at Kommunernes Landsforening i sådanne en nyordning har et tæt samarbejde med dem, det der blev nævnt fra Atassut kan man ikke komme uden om.

Og endelig så sagde Atassuts noget meget interessant, at man ved at oprette en slags vidensbank, så kan man få oplysninger omkring de forskellige problemer, og med hensyn til det der gør, at der sker nogle forsinkelser, og at man ved at gøre sådan, så kan man nok regne med at man vil overvinde disse problemer eller få viden om dem.

Jeg mener også at det er meget interessant, at man sammen med KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre i fællesskab kan oprette en sådan en vidensbank, som Atassut nævnte, som skal indsamle viden, og jeg er også overbevidst om den vil være gavnlig med hensyn løsning på anlægsområdet. Selvfølgelig med hensyn til en ny ordning som det også blev nævnt af forskellige ordfører, så er der også meget vigtigt, at man med hensyn til en mere fleksibel ordning på anlægningsordningen er alt for store forsinkelser og man efterlyser jo en ordning, hvor sker ikke nogen forsinkelser. Der skal man være opmærksom på.

Og at Demokraterne i princippet øger støtter, det vil jeg rette tak til. Men her har jeg lagt mærke til, at de er lidt usikre med hensyn til den viden de har omkring de forskellige begrænsninger i kommunerne og den mangel man har på uddannet arbejdskraft. Men ud fra hvad jeg kan forstå, så vil man sikre sikkerheden, og det er det man skal være opmærksom på og få klarlagt hvor flaskehalsene er.

Og med disse korte bemærkninger, siger jeg tak for at dagsordenspunktet i interesse fik tilført meget brugbare oplysninger.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er så landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger, Mikael Petersen.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Jeg mener, at det altid er spændende, at når man diskutere anlægsopgaver i landstinget, også fordi man fremsætter en hel masse muligheder. Vi bør måske endda have flere debatter omkring anlægsområdet, også fordi vi har altid har noget, vi kan fremkomme med. Jeg mener, at de forskellige partier er meget enige, og derfor vil jeg ikke kommentere dem enkeltvis, men komme med en mere generel bemærkning.

Jeg kan forstå og jeg vil bare sige tak til vores besvarelse i landsstyret, at man har gode forhåbninger til den, og vi regner med, at alle er enige på det område. Men hvis vi skal realisere vores politiske målsætninger, så er det også nødvendigt at landstingets udvalg, at kommunerne hele tiden giver støtte. Ikke blot dem, men også dem der står for byggeriet og organisationer og andre. Det vil sige andre relevante instanser i samfundet, det er nødvendigt med et tæt samarbejde med hensyn til planlægning og udførelse af anlægsopgaverne. Fordi det er også helt korrekt, vi bruger mange mange midler i samfundet omkring anlægsbyggeri og vi skal også regne med, at indenfor de planlægninger, så udfører man op til 1 milliard kr. i planlægninger, her er det kun hjemmestyrets midler man snakker.

Men det er de store selskabers anlægsmidler også privates anlægsmidler vi tænker på. Fordi alle disse gør som vi skal have med i vores overvejelser i vores vurdering. Det blev blandt andet sagt fra Atassuts side også fordi vi kan forstå, at man er enig med dem også fra Siumuts side, ligesom forslagsstilleren kom ind på, at man kan oprette en slags vidensbank indenfor anlægsområdet.

Det er ikke første gang vi diskutere disse forhold. Jeg kan huske, at vi for flere år siden har taget punktet op flere gange i andre sammenhænge også. Jeg skal få det undersøgt. Jeg skal give tilsagn om, at få undersøgt dette som landstinget flere gange har nævnt, om hvordan dette kan gennemføres.

Jeg skal erkende, at vi i landsstyret ikke har haft nogen diskussioner omkring oprettelse af vidensbank, men jeg mener, at der er grund til en mulighed ud fra på nuværende tidspunkt for eksempel med hensyn til Arktisk Teknologi i Sisimiut er et oplagt emne. Og man kan have et tæt samarbejde med dem omkring oprettelse af vidensbank, som måske ikke kun vedrører anlægsbyggeri alene, men også det Arktisk Teknologi. Derfor bliver det spændende hvordan det kommer til at se ud.

Jeg skal nok få lavet analysearbejde for dette område fra landsstyrets side. Også med hensyn til planlægning så vil jeg rette en tak fordi landsstyrets udtalelser om at man lave en 5-årig planlægning og med hensyn til 10-årsplaner omkring renoveringsarbejder og den hensigt vi har og at landstinget bakker os fuldt ud på det område, således at vi i landsstyret i god forståelse for vores bagland kan gå i gang med sådanne opgaver.

Vi kan så håbe på, at disse målsætninger omkring planlægning, så har jeg sagt at det er en arbejdsgruppe i tæt samarbejde med kommunerne også et tæt samarbejde med dem der står for anlægget, at man kan færdiggøre disse planlægninger.

Jeg vil lige præciserer, at selvfølgelig med hensyn til større ansvar til regionsbyggeri, så må man også sikre, at de kommunale tekniske formål skal sikres omkring færdiggørelse. Og at de har viljen til at gennemføre anlægsarbejde, og det skal man også sikre og selvfølgelig også kommunernes økonomiske situation.

Derfor vil det være hensigtsmæssigt at de kommuner som kan betegnes at have opfyldt disse krav også med hensyn til økonomien. Og som man kan se, det kan gennemføre som et forsøgsordning i stedet for blot at vente kommunalreformkommissionen. Også fordi  vi allerede er i gang med at have indgået aftaler om at de selv står som tilsynskompetence også med hensyn til anlægsområdet. Det kan vi også allerede oplyse.

Den første, det er Aasiaat Kommune som har tilsyn med 3 selvbyggerhuse. Det er så når kommunerne selv kan og har mulighed med hensyn til anlægsområdet, at de også blandt andet står som tilsynsmyndighed. Det er en meget stor rationalisering. Og dermed afgiver vi også vores tilskud i henhold til aftaler til kommuner, ved at bruge sådanne muligheder.

Vi skal også huske at med hensyn til den kommende lov omkring tilskud til boligbyggeri, så har man også medtaget, at man kan give sådanne muligheder til kommunerne i og med at man bruger 60-40-ordningen eller man går væk fra 60-40-ordningen. Og hvilke tiltag man vil have, hvor det er hjemmestyret der yder tilskud omkring 60 % eller kommunerne 40% også fordi vi kan indgå nogen aftaler, hvor kommunerne selv står for udførelse af samtlige anlægsopgaver. Dermed kan der også ske større kompetence til kommunerne.

Med disse bemærkninger, så vil jeg sige tak til forslagsstilleren. At selvom overskriften synes at være lille, at man politisk både fra landstinget og landsstyret fremlæser klare retningslinier og man dermed får grundlag til, at vi i fred og ro kan arbejde med hensyn til de meget klare målsætninger vi har. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dermed er vi færdige med behandlingen af punkt 112 og vi går videre til næste dagsordenspunkt.

Forslagsstilleren er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

13. mødedag, mandag den 24. marts 2003, kl. 15:14.

Punkt 98

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der i bloktilskudsaftalen med kommunerne indføres mulighed for, at kommunerne kan få midlet til byggeri for en femårig periode.

(Agathe Fontain)

(1. behandling)

Agathe Fontain, forlsagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil lige gentage overskriften, men jeg vil blot lige understrege, at det er muligt at muligheden skal være der for en femårig periode, også fordi der mangler en ord i den danske version.

For at give kommunerne mulighed for at planlægge og opføre billigere byggeri skal det være muligt at give kommunerne bloktilskud for en femårig periode. Det er altså mit forslag.

Kommunerne skal have mulighed for at administrere prioriteringsopgaverne af anlægsopgaverne. Kommunerne ved bedst selv hvad der er vigtigst. At overdraget i en styret kompetence og et større ansvar vil medføre en reduceret administration og dermed en mindre styring fra centralt hold. Udskydelserne af byggerierne vil blive reduceret og dermed kan man bedre styre prissætningen indenfor branchen. Yderligere kan kommunerne få overblik over behovet for realkreditlån.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu det er  landsstyremedlemmet for finanserne med en besvarelse.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Det er sådan i dag at de kommunale anlægs prioriteres i finansloven på baggrund af kommunernes anlægsønsker og direktoraternes prioritering. Afløbsprofilerne bliver udarbejdet efter de forslag som kommunerne har udarbejdet eller på baggrund af projektering med tilhørende B-overslag. Herefter udgør de samlede bevilliger til kommunale anlæg en flerårig anlægsramme i de enkelte kommuner. Der er således allerede i den nuværende finanslovsproces i høj grad et element, er det som landstingsmedlem Agathe Fontain foreslår. Nemlig at der tilføres flerårige bevillinger til anlæg i enkelte kommuner.

Kommunerne er således i dag inddraget på et tidligt tidspunkt i prioriteringsprocessen. Problemet opstår, når projekterne ikke har de afløb der var forudsat i finansloven eller når projektet viser sig at blive dyrere. Hvor landsstyret i sidste øjeblik må bede landstinget om at søge om forhøjelse af bevillingerne. En del af dette problem skyldes at projekterne ofte ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet før de bliver optaget på finansloven. Dette problem bliver ikke løst med forslaget til landstingsmedlem Agathe Fontain.

Fra 2002 er projektering er udskilt fra den egentlige projektbevilling. Formålet med dette er mere præcis projektering førend projektet optages på finansloven. Med den nye projektering sker der først en projektering af opgaven, hvor der udarbejdes et såkaldt B-overslag ligesom forskellige følgevirkninger af opgavernes gennemførelse blive belyst. Først herefter afgør landsstyret om de vil søge opgaven indarbejde i finansloven for det kommende år. Dermed sikres at forsinkelser og på grund af manglende bevillinger bliver minimeret.

I direktoratet for infrastruktur og boliger er der nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med procedure, metoder og værktøjer med det formål, at sikre en hurtigere og mere effektiv og overskuelig sagsgang. I denne arbejdsgruppe deltager KANUKOKA og i forbindelse med bloktilskudsforhandlinger med KANUKOKA om bloktilskuddet for 2004, har parterne aftalt, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til regelsæt omkring anlægsaftaler.

For boligområdet foreslås ændringer der indebære, at vi går væk fra 60-40-byggeri til et støtte kommunalt udlejningsbyggeri. Hvor kommunen i stedet for at få et tilskud på 60% af anlægsprisen i en bestemt afløbstræk, så vil kommunen få et bestemt tilskud pr. kvadratmeter, hvorefter det er op til kommunen at sikre så billig en byggepris som muligt. Dette medføre både større ansvar og flere frihedsgrader for kommunen. Samtidig betyder det også mindre administration og skulle gerne føre til billigere kvadratmeterpriser.

Der er således igangsat en række tiltag som skal føre en mere smidig administration samtidig med at kommunernes ansvar og økonomiske engagement i byggesagerne bliver øget. Anlægsområdet kan givetvis organiseres mere hensigtsmæssigt end i dag, men landsstyret finder det også vigtigt, at holde fast i en samlet central prioritering af anlægsmidlerne. For at sikre en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig anvendelse af anlægsmidlerne og for at sikre at de store offentlige kapitalapparat bliver vedligeholdt.

Hvis landstinget af landspolitiske hensyn ønsker, at styrke for eksempel boligområdet, bør det efter landsstyrets mening ikke være op til den enkelte kommune, om de i stedet ønsker de afsatte midler anvendt til for eksempel bygning af en skole eller en sportshal.

Landskassen er medfinansierende på en stor andel af de kommunale anlæg, og landsstyret finder det ikke hensigtsmæssigt om landstinget sættes udenfor indflydelse på hvordan disse midler anvendes.

Med disse bemærkninger indstiller landsstyret forslaget til forkastelse. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så går vi over til partiordførerne og det bliver Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Fra Siumuts side er det af vores opfattelse, at landsstyret har igangsat en positiv planlægning til løsning af de svage sider på anlægsbyggeriet. Fra Siumuts side støtter vi landsstyrets tiltag med blandt andet nedsættelse af arbejdsgrupper og i samarbejde med KANUKOKA og tilpas procedure på anlægsområderne.

Med disse bemærkninger medgiver vi fra Siumut vores støtte til landsstyrets indstilling om forslagets forkastelse.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontains forslag vedrører 2 foregående punkter i høj grad.

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at man igennem forslaget kunne opnå bedre planlægning indenfor anlæg. Således at hjemmestyret forberede planlægning ikke kun fra år til år, men også på længere sigt. Det er landstingsfinansloven som man afventer i dag i forbindelse med disse beslutninger. Men hvis vi følger forslaget, så vil vi få bedre muligheder for sådan planlægning.

Når vi har økonomisk afmatning og selvom vi har økonomisk afmatning, så må vi også ligesom engang imellem benytte anlægsmidlerne fra år til år. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit foreslå at nærværende forslag og de bemærkninger der kommer fra de andre indgår i udarbejdelsen af finansloven.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Tak. Med henvisning til vores tidligere udtalelse til landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, skal vi fra Atassut fremkomme med følgende bemærkninger til landstingsmedlem Agathe Fontains beslutningsforslag.

Agathe Fontains efterlysning om at der i bloktilskudsaftalen med kommunerne indføres mulighed for at kommunerne kan få midler til byggeri for en femårig periode. Og det mener vi i Atassut som urealistisk. I forbindelse med forhandlingerne omkring byrder og opgaver tager man sigten på servicen i samfundet det som helhed. Og i forhold til bevillingen til byggeri er bevillinger til drift langt større og som i mange tilfælde koordineres i løbet af året.

Med hensyn til byggeri skal vi fra Atassut henvise til at KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre og ikke mindst aktører indenfor byggeriet er i fuld gang med at konferer om rationalisering indenfor byggeriet og finde praksis til at udfører byggerier og renoveringsopgaver hurtigere og indenfor givne frister. Og vi skal fra Atassut udtale at vi glæder os til at behandle indstillingerne i landstinget.

Vi er i Atassut ikke i tvivl om at hvis bygge-, og renovering skal udføres korrekt og i overensstemmelse med alles ønsker, så er det landstinget der som beslutningstagere må koordinere prioriteringerne og har jo stor betydning for kommunerne. Det er derfor ikke på sin plads at udtale, at prioriteringer sker udenfor kommunerne. Der skal derfor ikke herske nogen tvivl om, at man ved indførelse af nye metoder og kommende metoder vil blive bedre i stand til at koordinere anlægs-, og renoveringsopgaver.

Med disse bemærkninger skal Atassut anbefale at forslaget bliver afslået.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Næste taler er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Inden jeg kommer med Demokraternes bemærkninger, skal jeg lige fortælle at vores bemærkninger er skrevet på baggrund af den danske oversættelse, og Agathe Fontain har fortalt, at oversættelsen fra grønlandsk til dansk har resulteret i, der er noget i den danske oversættelse, der ikke er korrekt.

Så hvis Inuit Ataqatigiit mener, at oversættelsen er årsag til eventuelle misforståelser, så bedes Inuit Ataqatigiit inden en eventuel andenbehandling udarbejde en korrekt oversættelse.

Demokraterne har følgende bemærkninger. I selve forslaget foreslås, og jeg citere @at kommunerne kan få midler til byggeri for en femårig periode@. Hvis forslagsstilleren hermed mener, at kommunerne skal have en pose penge de så kan bygge for de næste fem år, kan Demokraterne ikke tilslutte sig forslaget.

Hvad der derimod kunne hjælpe på planlægningen af fremtidige byggerier vil det være, at der fra hjemmestyrets side, kunne gives tilsagn for en femårig periode. Som det er blevet flere bekendt er der i Grønland kommuner, der har svært ved at administrere økonomien ordning. Hvis disse kommuner i fremtiden vil få udbetalt penge til fem år på en gang, vil det efter Demokraternes mening, gives anledning til bekymring.

Ved at kommunerne ville kunne få tilsagn for en femårig periode, vil kommunerne stadig kunne få et godt overblik og dermed kunne planlægge på en måde, der ville kunne give besparelser i anlægsudgifterne. Ved at en kommune får så mange penge på en gang risikere man at byggepriserne overophedes, hvorved byggepriserne vil stige. Dette ville give færre boliger for den samme mængde penge. Dette er Demokraterne imod.

Med disse bemærkninger kan Demokraterne ikke tilslutte sig forslaget i sin nuværende form. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til landstingsmedlem Agathe Fontains forslag, har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Jeg kan i princippet tilslutte mig forslaget, idet den centrale styring og ikke mindst dobbeltadministration og som til tider bliver til tredobbelt administration er jo skyld i, at nogle anlægsopgaver bliver igangsat for sent og at andre bare bliver indstillet.

Og at kommunerne i den forbindelse tit er tvunget til først at spørge og selv at genforhandle med Grønlands Hjemmestyre har i disse år betydet store ekstra ressourceforbrug i form af tid, midler og personer for kommunernes vedkommende, som ikke alene har betydet øgede driftsudgifter, men også yderligere udgifter på mange områder.

Og her er der passende at diskutere mere indgående og komme med forslag til om hvorvidt regulering af tilskuddene eller praksis med at praktisere forskellige finansieringsmodeller i kommunerne til at dække anlægsudgifterne er til gavn eller gene for kommunerne.

Et at de ting som vi plejer at diskutere i Kandidatforbundet er, at det kan været et af måderne til at eliminere problemer, er at man ved minutiøse prioritering og i forståelse med kommunerne bestræber sig på at praktisere kontinuerlige overførsler af anlægsmidler til kommunerne eksempelvis over en periode på 5 år.  På denne måde vil arbejdsgiverne i de forskellige kommuner sikre sig på mange områder, ligesom man også vil kunne opnå bedre planlægning og omkring af ansættelser af praktikanter eller elever.

Sådan som det er nu, så sender samtlige kommuner anlægsplaner og ansøgninger til Grønlands Hjemmestyre hvert år. Der bliver brugt masser af tid og ressourcer til trods for, at de fleste af projekterne bliver afslået, idet landsstyret af gode grunde må have en prioritering. Vi er naturligvis klar over i Kandidatforbundet, at det ikke ville harmonere så godt med de demokratiske principper, at beslutte ting udenom eller hen over hovedet på KANUKOKA. Men for at benytte mig for mulighed for at komme med forslag, skal jeg anbefale at landsstyret at de laver kommissorier til eksisterende arbejdsgruppe og til det andet der bliver etableret på baggrund af forslag, der bliver fremlagt af landstingsmedlemmerne.

Og her til sidst skal jeg med hensyn til afviklingen af 60-40-finansieringsmodellen anbefale og indstille overfor landsstyret, at de sikre en lige behandling af alle kommuner omkring dette forhold.

Med disse bemærkninger skal jeg udtale min tilslutning til det af landsstyret igangsatte tiltag og skal ønsker arbejdsgrupperne god arbejdslyst. Og jeg i øvrigt meddele, at jeg tager svaret til efterretning.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste ordfører er Agathe Fontain, forslagsstiller.

Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Anthon Frederiksen har korrekt at dette forespørgselsdebat og dette beslutningsforslag ligner meget hinanden og har meget stort sammenhæng med hinanden, og bør ses som et næste skridt i de 2 sager, og derfor kan jeg ikke undgå at fremkomme med et lattersuk.

At da man så Anthon Frederiksen så var man enig med alle hans argumentationer og da jeg så kommer med mine tilsvarende og ens begrundelser, så vil man give afslag til dem. Hvor er det henne vi ville arbejde, hvor var det vi ville arbejde hen imod.

Derfor mener jeg, at jeg bør anmode landsstyret i de videre arbejde af den sag, at de revurdere at kommunalbestyrelserne også får mulighed for at planlægge et nyt byggeri til en fireårig periode. Fordi når man laver nogen budgetlægning i kommunalbestyrelserne, så er det jo et af de mest frustrerende at uanset om man har afsat midler til noget som kommunerne selv skal bekoste, at man så venter på færdiggørelsen af finansloven. Og at man så ikke får nogen midler derfra og dette indebære, at i forbindelse med prioritering af økonomiske midler i kommunalbestyrelsen, som ellers kunne bruges til noget andet, så bruger man et urealistisk prioriteringer. Det er det der giver nogen frustrationer.

Og her med hensyn til det tidligere, så er det 400 mill. kr. som af anlægs-, og renoveringsfonden har som ellers skulle arbejde, som blot står i denne fond og venter ellers blot på at arbejde ude i det fri. Selvom selskaber hos kommunerne blandt andet i en del af året ikke længere har nogen opgaver, fordi man venter på midler, selvom kommunerne allerede har afsat midler, og vi har meget store midler i anlægsfonden, hvor der ikke sker noget videre.

Og derfor med hensyn til, hvis man gennemføre en femårig byggeplanlægning, så kan kommunerne i forbindelse med at de har mere ansvar ligesom med bloktilskud og med hensyn til det skridt som vi har taget i forbindelse med Anthon Frederiksen forslag. Og i og med at kommunerne kan få disse som bloktilskud, fordi kommunerne selv skulle have udarbejdet nogen planlægning.

Og jeg kom ind på i mit forslag, så er der på baggrund af en ansøgning kommunen ligeså vel kan behandle man har lagt. Og mit forslag har til hensigt, at kommunerne vil betale for hele skole-, eller idrætshalbyggeriet, at man vil lave nogen prioriteringer. Jeg er også vidende om, at kommunerne også i tæt samarbejde med hjemmestyret bekoster sådanne anlægsopgaver. Man henviser hele tiden til en arbejdsgruppe som er et hjemmestyreejet.

Hvad nu hvis denne arbejdsgruppe var hos kommunerne, så kan kommunerne selv i forbindelse med deres prioritering, fordi de er mest vidende om hvad det er for nogen opgaver de helst vil prioriterer og ved bedre end Grønlands Hjemmestyre. Og ud fra den geografiske lokalitet eller hvordan regionen er og er mest vidende om, hvordan deres anlægsopgaver skal prioriteres hos denne kommune.

Det er også korrekt, gad vide hvor mange kommunalbestyrelser der sender nogen delegationer til Grønlands Hjemmestyre især omkring anlægsopgaverne. Så er det jo især økonomiudvalget hos kommunalbestyrelserne som kommer hertil enkeltvis for at have nogen forhandlinger. Alle disse gør, at man bruger mange ressourcer på planlægning, tid og personaleressource. Hvis og såfremt denne planlægning kan blive realiseret, så kan sagerne blive gennemført mere billigt og mere fleksibelt og mere indholdsrigt.

Og derfor vil jeg gerne anmode landsstyret med hensyn til at der har godkendt de tidligere forslag, at de også med hensyn til sag, de kan medtage som de kan bruge til det næste skridt.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja, og således er der ikke flere der har bedt at få ordet til denne dagsorden, men nej, det er Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Det jeg lige skal komme med er redegørelse en præcisering. Vi er jo vidende om, at der er nogen der har problemer på anlægsområdet. Det blev også nævnt, at der er problemer med at man får udskudt anlægsopgaverne.

Men her med hensyn til at man vil sidestille den dagsorden til punkt 112, og her er der måske forskellen, at for at undgå forsinkelser af anlægsopgaver, at vi kan gå ind for punkt 112. Og her med hensyn til Agathe Fontains forslag, så er det jo femårige midler eller som man kan øremærke disse femårige midler i en femårig periode til en kommune, det er det vi er imod. Fordi vores valgperiode har jo som eksempel en fireårig periode.

Og disse bevillinger ville så medføre at det så er flere folkevalgte der skal igennem, og vi skal så i kommunalbestyrelsen også behandle nogen allerede bevilgede midler. Og for eksempel er det landsstyrets hensigt med at få løst problemerne på anlægsområdet i forbindelse med behandling af 112, at man har sådanne muligheder og med hensyn til at vi har gode forhåbninger til og det er den mest oplagte emne, så fastholder vi dette fra Siumut.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og det er landsstyremedlemmet for finanser.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atasuut.

Tak. Fra landsstyret og at flertallet støtter vores besvarelse, det ville vi også sige tak til. Og her i vores svarnotat med hensyn til vores bemærkninger til forrige punkt, så kom vi ind på, at den i arbejdsgruppe som er oprettet sammen med KANUKOKA omkring at man kan lave en bedre planlægning på anlægsområdet. Og at man der med hensyn til prioriteringer, så har man fået oprettet denne arbejdsgruppe og vi siger også mange tak fordi der ydes stor støtte til den.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste der har bedt om ordet er Jensine Berthelsen fra Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

I forslagsstilleren Agathe Fontain sagde at hun ikke forstå, hvorfor der ikke ydes støtte til det forslag, så skal vi udtale, at vi fra Atassut finder det vigtigt med hensyn til at man allerede binder sig frem med hensyn til nye og her snakker vi om, at man i forbindelse med omstrukturering af samfundet kan lave nogen mere fleksible og billigere anlægsopgaver. Alt hænger jo sammen. Og derfor kan Agathe Fontain kunne se, med hensyn til ansøgninger omkring 5-årig periode.

 

Det er ikke vejen frem med hensyn til stadet i dag og med hensyn til forbedring af muligheder og efterlysninger, fleksible muligheder og hvis der så skal fremsættes en 5-årig ansøgning, det er ikke hensigtsmæssig. Og at kommunerne laver nogle 10-årige renoveringsplanlægninger, det må Agathe Fontain også erindre om, og derfor med hensyn til det, der bliver udarbejdet fra år til år, det bliver jo tilpasset og man vil gå bort denne ordning. Det kan vi overhovedet ikke støtte fra Atassut, i og med, at man giver bloktilskud i en femårig periode, så at kommunerne selv fra år til år kan lave nogle tilpasninger, at de så bliver bundet i en fem-årig er vist det, som Agathe Fontain efterlyser, og at kommunernes muligheder med gode oplysninger til at få ændret deres planlægninger og få dem ændret fra år til år. Denne ordning vil også blive berørt, derfor har vi også grund til, at afvente denne arbejdsgruppe, som Grønlands Hjemmestyre og KANUKOKA har nedsat med hensyn til nye løsninger på anlægsområdet og hvis vi ikke skal vente på den og lave en lov, så er det ikke hensigtsmæssigt, og derfor fastholder vi fra Atasut, at Agathe Fontains forslag overhovedet ikke er realistisk.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er forslagstiller, Agathe Fontain.

 

Agathe Fontain, forslagsstiller, Atassut.

Med hensyn til mit forslag, det har udgangspunkt i, at jeg har været kommunalbestyrelsesmedlem og i, at jeg har haft nogle samarbejdspartnere som kommunalbestyrelsesmedlem og ud fra dialog fra andre kommuner og det er medlemmerne både fra Atassut, Siumut og Inuit Ataqatigiits kommunalbestyrelsesmedlemmer, at man ønsker, at kommunerne får denne mulighed. Man åbner døren for en mulighed - dem, der ikke vil udnytte denne mulighed, de kan så blot lade være. Og at mit forslag ikke er realistisk, så viser man også, at man har ukendskab til hvordan kommunernes anlægsprioriteringer og arbejdsopgaver sker.

 

Hvor mange år gennemfører man anlægsopgaverne i kommunerne, både fra planlægning til de bliver udført hos kommunerne? Og med hensyn til Kalistat Lund, hvis du er imod en 5-årig periode, så er det også helt i orden med en 4-årig periode inden for den valgperiode, kommunalbestyrelsen har. Men jeg regner med, at man end ikke til en 4-årig, at denne arbejde vil påvise. Og så er det så en opgave, som skal fortsættes i de kommende kommunalbestyrelser.

 

Og jeg skal også lige udtale til Landstinget, at Landstinget skal arbejde og give nogle opgaver til Landsstyret. For hvis vi i Landstinget ønsker, at Landsstyret i deres planer her med hensyn til realistisk samarbejde med KANUKOKA også med hensyn til et fremadrettet forløb hos kommunerne, så kan Landstinget i enighed give en opgave til Landsstyret. Og det er på baggrund deraf, at jeg har stillet forslaget, således at Landsstyret også kan udføre nogle opgaver, som er fremadrettet og ikke kun binder sig frem til en 4-årig periode.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut for en kort bemærkning.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Beslutningsforslag, den giver jo ikke engang afslag til og vi vil gerne endnu engang give afstand til, uanset om, hvad Agathe Fontain prøver på at komme med nogle dokumentationer.

 

Med hensyn til en fem-årig til anlæg og 10-årig renoveringsplanlægning, og at Landsstyret vil bane vejen fordi det har de allerede nævnt. Derfor har vi ikke nogen grund til, at før vi har givet disse muligheder, at vi så laver en hel ny ordning med fem-årig periode. Om denne fem-årige anlægsperiode eller 10-årige renoveringsplanlægning, at vi så skal ændre på grundlaget. Og derfor med hensyn til Agathe Fontains dokumentation, den støtter vi stadigvæk ikke fra Atassut.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Jens Napaattooq, Siumut.

 

Jens Napaattooq, Siumut.

Ja, med hensyn til det, der blev fremlagt og med hensyn til, at der skulle være ens argumentationer til Anthon Frederiksens forslag, hvor han var enig i det, så sagde han, at han til sidst ikke går ind for forslaget, og at han giver tilslutning til, at det af Landsstyret igangsatte tiltag og ønske til arbejdsgruppen. Og i øvrigt meddeler jeg, at jeg tager svaret til efterretning også fordi, at man binder sig frem, det kan jo ikke skade den nærdemokrati, som man vil give. Men det er så de folkevalgte fra centralt hold, og at man fra kommunal side, at der kan opstå nogle tvistigheder. Derfor har vi ikke støttet den.

 

Og derfor med hensyn til, at vi på forskellige områder på forordningsområdet vil give nogle muligheder til anlægsopgaverne og så fordi anlægsopgaverne gennemføres hos kommunerne i tæt samarbejde med Grønlands Hjemmestyre. Og her med hensyn til, at et kommunalbestyrelsesmedlem ønsker et længere varende tidsrum, så skal jeg lige udtale, at kommunalbestyrelsernes fastsættelse af byplan, så bliver den også godkendt af Landsstyret.

 

Og der er en 12-årig periode med hensyn til kommuneplan og her er der også forskellige løsningsmuligheder før man kan blive løst? Og især med Qaanaaq B folkeskolen, så har man lavet nogle ekstraordinære løsninger til den og så håber jeg på, at hvis der dukker noget op i forbindelse med prioriteringerne af samfundsopgaverne, at hvis man laver sådan nogle fem-årige perioder, så vil man lukke af for disse løsningsmodeller. Og det er så det, man kan være bange.

 

Derfor med hensyn til det, der bliver fremsat af Landsstyret, det har vi overhovedet ikke noget imod. Fordi man fra Siumut ønsker, at man vil  få forstærket nærdemokratiet og det må man yde. Men at man stadigvæk fra centralt hold laver nogle prioriteringer og vil kunne følge med i det. Og derfor med hensyn til Anthon Frederiksens forlsag 112, det er så den forskel, der er med den nærværende dagsordenspunkt.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er så Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

I denne her debatform er det svært at følge med i. Det er lige som om, at man bare vil konfronteres og komme væk fra selve forslaget, hvor man så prøver på at fremhæve egne kvalifikationer.

 

Lige som også man prøver på at man fremlægger nogle ting, som andre ikke har kendskab til. Det er derfor, når vi snakker om anlægsområdet og når vi skal effektivisere inden for anlægsområdet, så er der også behov for en effektivisering af arbejdsformen her i Tinget.

 

Med hensyn til sidste taler, så kom vedkommende ind for Qaanaaq Atuarfik B skolen, hvor nedfaldende skolen er blevet og hvor Landstinget har drøftet disse forhold og steY. Derfor bruge disse argumenter, som efterhånden er blevet gengangre her i Landstinget.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Agathe Fontain for en kort bemærkning.

 

Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Ja, med hensyn til den periode, kommunerne planlægger for og deres fremsendelse af deres planer er tilgået Hjemmestyret. Ja, det er så et spørgsmål om man kan følge disse planer og hvornår prioritering kan ske i forbindelse hermed.

 

Vi kan snakke om 5 eller 10 eller 20 år. Dette forslag vil opnå kommunernes Y. Og selvstændighed. Dermed også således at kommunerne og Hjemmestyret selv bestemmer og prioriterer hvilke anlægsopgaver, der skal være tale om. Således at kommunerne på baggrund af egne prioriteringer fremsætter forslagene.

 

Det forslag strider slet ikke mod kommunernes selvstændighed. Der er 420 millioner kroner i fonden og nogle af disse midler kan så uddelegeres til kommunerne til gavn for samfundet.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

For en god ordens skyld. Det vi snakker om først 112, som er vedrørende forslag om det punkt om det vedrører i høj grad begge to anlægsområdet. Hvis vi kigger på bare i overskrifterne, så kan I se, at det er to forskellige forslag.

 

Mit forslag går jo ud på, forslag til forespørgselsdebat om fordelene ved i samarbejde med KANUKOKA, at overføre kompetencen vedrørende anlægsopgaverne til kommunerne, således at anlægsområdet rationaliseres og byggeriet udføres hurtigere i forhold til i dag uden for store forsinkelser.

 

Det, vis snakker om har følgende overskrift: Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der i bloktilskudsaftalen med kommunerne indføres mulighed for, at kommunerne kan få midler til byggeri for en 5-årig periode.

 

Det er således enig om, at der ikke skal være alt for store forsinkelser i forbindelse med byggeri. Og vi er også bekendt med, at vores forretningsorden her i Landstinget. Og når man så har kendskab for det, så er det beslutningsforslag og forespørgsler, som så bliver prioriteret forskelligt fra Formandskabet.

 

Selvom punkter, som kan ligne hinanden i baggrunden og udgangspunktet, så bliver de jo placeret der, hvor de hører hjemme i henhold til forretningsordenen og således har man så, så har Formandskabet placeret disse to punkter adskilt.

 

Selvom disse punkter i høj grad vedrører anlægsområdet, men når vi så kigger på forretningsordenen og vores arbejdsmetoder, så er det vidt forskellige forslag. Den ene drejer sig om et beslutningsforslag og det andet forespørgselsdebat. Det vil jeg blot understrege.

 

Derfor er det mine bemærkninger vedrørende dette punkt, så med henvisning til de initiativer, der er i gang, som Landsstyret har igangsat. Derfor tager jeg punktet til efterretning.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Jens Napaattooq, Siumut og efterfølgende er det Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Jens Napaattooq, Siumut.

Ja, vi er meget enige og jeg har prøvet på at forklare, også fordi udmeldingerne er meget klare. Ja, det er, så bliver jeg nødt til at komme herop igen og så forklare mig nærmere.

 

Jeg mener, at Kuupik Kleists forslag er utvetydigt, som også Siumut har været inde på. Vi må altså finde frem til muligheder inden for anlægsområdet og i samarbejde med de parter, der har relation til anlægsområdet.

 

Når vi så har givet dem mulighed, så skal vi ikke forelægge ved lovgivning eller pålægge dem et arbejde, som de måske har svært ved at klare. Vi nye Landstingsmedlemmer skal man ikke Y..til at tie stille og hvor de også er uden erfaringer. Ja, nogen af os har været med i politik i mange år og det er lige som om, at vi først er begyndt at komme her.

 

Vi vil gerne være med til at forny arbejdsgangen og være med til at stabilisere arbejdet.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og der næst er det Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Der er kommet mange forskellige bemærkninger i denne her debat. Kalistat Lund kom med et forslag om, at man skulle lave nogle 4-års perioder og henvist til, at de valgperioder man havde i kommunalbestyrelsen.

 

Jeg mener ikke, at vi skal planlægge ud fra de valgperioder, man har i kommunalbestyrelser eller Landsting. Man skal beslutte ud fra, hvad der er bedst for samfundet på sigt. Det duer ikke, at kigge frem og tænke på stemmetal ved et kommende valg. Det er ikke sådan burde føre politik på.

 

Så blev der sagt, at 5-års plan er urealistiske. Det mener jeg ikke, at det er. De bliver brugt i mange andre lande her i verden. De bliver sågar brugt her i Grønland også, tag f.eks. Nukissiorfiit. De har 10-års planer, så det kan lade sig gøre.

 

Langtidsplanlægning er rent faktisk et nøgleord inden for byggeri. Hvis ikke du planlægger i mange år ud i fremtiden, så kan du ikke planlægge dit kommende byggeri på en måde, der gør det så billigt som muligt. Her i Grønland, der ser man tit, at der kommer mange forhastede hovsa-løsninger. Det gør, at byggeriet om sommeren bliver meget overophedet, at der bliver mange lange arbejdsdage for vores håndværkere.

 

I og med, at man planlægger mange år i fremtiden, så kan man også sørge for, at man har planlagt byggeriet på en måde, så du for eksempel støber om sommeren, at man bygger ydervægge om sommeren, sådan du har hele vinteren til at gå og lave elinstallationer og alt det, der er indvendigt. Det gør så også, at dem, der arbejder inden for byggesektoren. De har fast arbejde i længere tid, faktisk hele året. Det burde da vel være en fordel for os alle sammen.

 

Så kommer Jens Napaattooq ind på, at der er nogle, der ikke har så meget politisk erfaring. Jeg mener ikke, at politisk erfaring, har noget at skulle have sagt her. Det er rent logisk tænkning, man skal være i besiddelse af. Heldigvis da.

 

Og med de her bemærkninger vil jeg gerne sige til Agathe Fontain, at jeg ser frem til efterårssamlingen og håber på, at det her spørgsmål bliver lavet om til beslutningsforslag, så det sendes i udvalg, fordi i og med, at det kommer i et udvalg, så kan vi høre Grønlands Arbejdsgiverforening. Vi kan høre KANUKOKA og vi kan høre Direktoratet for Boliger.

 

Og så håber jeg, at I har en ordentlig oversættelse på dansk.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og vi er næsten ved, at blive færdig med dagsordenspunkt. Så er det Kalistat Lund, Siumut.

 

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Jeg vil blot komme med en rettelse. Mht. det, som Palle nævnte lige før, fordi han har vist nok misforstået noget. Det er mht. at man kan indføre 4-årige planlægninger, i stedet for de der 5-årige. Det er ikke det, jeg sagde. Jeg sagde, at så længe valgperioden er på 4 år, og i og med, at man har øremærket nogle midler, så kan det måske gå 4 valgperioder, fordi hvis der kan være Landstingsvalg og 4 valg og i og med, at man er igennem 4 folkevalgte. Vi mener ikke, at det er den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde, man kan bruge.

 

Fordi man har vist misforstået det, som Jens Napaattooq kom ind på, at man mht. at man skal tie stille herfra Talerstolen omkring sådanne nogle bemærkninger, at man politisk er ny. At man uvidende eller, at det er på baggrund af, at man helt ny i politik. Men vi er jo sådan i Landstinget, at vi skal tid til at behandle disse forslag grundigt og der kan også være nogle debatter kan være for lange, hvis man vil finde nogle argumentationer. For uanset hvis man prøver på at lade nogen tie stille, fordi man synes, at forslagene er uinteressante. Det er ikke det, vi er ude efter.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja, dermed er dagsordenspunkt 98 behandlet færdig og den overgår til 2.behandling i sin foreliggende form.

 

Og nu går vi over til

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

13. mødedag, mandag den 24. marts 2003, kl.16:16.

 

Punkt 123

 

Forslag til Landstingslov om vederlag m.v. for medlemmer af Landstinget og Landsstyret.

(Landstingets Formandskab)

(1. behandling) 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Formandskabets forslag er baseret på rapporten fra den uvildige arbejdsgruppe Landstinget nedsatte i december 2001 med henblik på forberedelse af en ny vederslagslov.

 

Kun på tre punkter følger det fremlagte forslag ikke fuldt ud arbejdsgruppens anbefalinger:

-    af hensyn til befolkningens accept foreslås vederlag til Landstingets medlemmer svarende              til lønramme 35, hvor arbejdsgruppen foreslog den højere lønramme 36,

-    af hensyn til ligelig behandling til Landstingets medlemmer foreslås, at medlemmer med                  bopæl i Nuuk, der mister deres bolig som resultat af valget til Landstinget, kan anvises       bolig i Nuuk på samme betingelser som medlemmer fra kysten, der ønsker at flytte til    Nuuk,

-    af hensyn til den indførte praksis, hvor Landsstyremedlemmer søger orlov fra          Landstingsarbejdet på ubestemt tid, medens hvervet som Landsstyremedlem varetages, er   der opstået et behov for særlige regler om eftervederlag til suppleanter.

 

Disse fravigelser fra arbejdsgruppens anbefalinger er udførligt omtalt i bemærkningerne til forslaget.

 

Under hensyn til den arbejdsbyrde og den betydning, der er forbundet med hvervet som medlem af Grønlands Landsting, er hvervet blevet en fuldtids beskæftigelse, der bør vederlægges med lønnen for en tjenestemand i lønramme 35 med de dertil hørende tillæg, i alt 334,874 kr. årligt.

 

Da hvervet som medlem af Grønlands Landsting foreslås vederlagt som en fuldtidsbeskæftigelse, bortfalder begrundelsen for særskilt vederlæggelse af  udvalgsarbejde. Ved fordelingen af udvalgsposter forekommer det derfor rimeligt, at medlemmer af særligt arbejdskrævende udvalg får færre udvalgsposter end andre.

 

Da medlemmerne af Grønlands Landsting forudsættes at lægge en normal fuldtids indsats i deres politiske hverv og da de lønnes som en tjenestemand i lønramme 35, må der være en grænse for, hvor megen anden lønnet virksomhed, de kan påtage sig. For ansatte i den private sektor forudsættes dette at regulere sig selv. For andre bestemmes det i lovforslaget, at deres samlede indtægt fra offentlige stillinger og hvervet som medlem af Landstinget højst må udgøre 1,5 gange landstingsvederlaget. Med offentlige stillinger og hverv forstås stillinger og hverv indenfor staten, Grønlands Hjemmestyre og det grønlandske kommuner, herunder bestyrelsesposter i helt eller delvist offentligt ejede selskaber.

 

Denne ordning med et loft over Landstingsmedlemmers samlede indtjening vil have stor betydning for flere af Landstingets medlemmer. Det kan diskuteres om dette er rimeligt, da medlemmerne ikke kendte denne forudsætning forud for valget i december 2002. Der er fremsat ønsker om, at denne bestemmelse først sættes i kraft efter nyvalg. Dette kan naturligvis indgå i et eventuelt ændringsforslag til senere behandling, såfremt Landstinget i dagens debat tilkendegiver dette overfor Formandskabet.

 

Landstingsmedlemmernes nuværende omkostningstillæg på 50.000 kr. årligt bevares, men gøres skattepligtigt i det omfang, det ikke udnyttes til dækning af dokumenterede fradragsberettigede omkostninger.

 

Landsstyremedlemmer og Landstingets formand modtager intet omkostningstillæg, men får dækket de med deres hverv forbundne omkostninger.

 

Udover Landstingsvederlaget på 334.874 kr. årligt modtager medlemmer af Landsstyret et vederlag på 388.085 kr. årligt, svarende til lønramme 39 inklusive tillæg, hvilket giver dem et samlet vederlag på 722.959 kr. årligt.

 

Formændene for Landstinget og Landsstyret modtager samme vederlag som medlemmerne af Landsstyret plus et særligt formandsvederlag på 137.845 kr. årligt, i alt 860.804 kr. årligt.

 

Formændene for Landstinget og Landsstyret har fri bolig i Nuuk. Medlemmer af Landsstyret har tjenestebolig i Nuuk og der kan anvises bolig til medlemmer af Landstinget, som med deres husstand ønsker fast bopæl i Nuuk.

 

Efter at Grønland er blevet en valgkreds har Landstingets medlemmer et øget behov for, at foretage orienteringsrejser i Grønland og møde befolkningen i hele landet. Landstingsmedlemmers adgang til at foretage orienteringsrejser udvides, således at der i hvert kalenderår kan foretages rejser indenfor en beløbsramme på kr. 30.000,-.

 

Familie til medlemmer fra kysten gives øgede muligheder for ledsage- og besøgsrejser. I Landstingsmedlemmers tilfælde kan ægtefælle/samlever og børn under 18 år få en ledsagerrejse betalt en gang årligt. I Landsstyremedlemmers tilfælde kan de to gange årligt få en besøgsrejse betalt.

 

De nuværende pensionsordninger for Landstingets og Landsstyrets medlemmer opsættes. Samtidig oprettes en privat, tidssvarende alders-, ægtefælle- og børnepensionsordning i en pensionskasse, der hører hjemme i Grønland, hvortil Grønlands Hjemmestyre yder 10% og medlemmerne 5% af de udbetalte pensionsgivende vederlag.

 

Reguleringen af vederlagene sker i overensstemmelse med udviklingen på henholdsvis AK- og AS-G området og omkostningstillægget reguleres årligt efter det grønlandske reguleringspristal. Derfor skønnes det ikke i denne omgang nødvendigt at henlægge fremtidige reguleringer til et uafhængigt nævn.

 

Sammenlignet med ordningerne for vederlaget til medlemmerne af andre nordiske parlamenter og regeringer ligger det stillede forslag i underkanten og med hensyn til de øvrige betingelser afviger forslaget kun marginalt fra lande, der geografisk er blot sammenlignelige med Grønland.

 

Formandskabet fremlægger forslaget til Landstingets 1.behandling på denne samling med håb om, at partier og kandidatforbundet vil bidrage konstruktivt til afklaring af alle detaljer i forslaget. Herefter tages forslaget til udvalgsbehandling 2.- og 3.behandling kan så finde sted på Efterårssamlingen i forbindelse med finansloven for 2004, det vil sige under efterårssamlingen her til efteråret.

 

Og den er således afgivet til behandling i Landstinget.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Jens Napaattooq, Siumut.

 

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Tak.

Landstinget må nu bruge tiden fra nu af og fremkomme med et nyt forslag om vederlag og pension for medlemmer i Landstinget og Landsstyret. Dette er vores opfattelse i Siumut. Emnet har været har været til drøftelse i lang tid, blandt andet med befolkningens syn på Landstinget er blevet svækket.

 

Siumut har altid ment, at arbejdet i Landstinget skal være på fuld tid og på dette grundlag skal vederlaget vurderes.

 

Efter at dette arbejde har gennemgået en lang og grundig drøftelse og har været behandlet af en uvildig arbejdsgruppe i 2002 har Landstingets Formanskab efter end drøftelse i Landstinget nu udarbejdet et kompromis, således at der her tages udgangspunkt i en lavere lønramme 35. Fra Siumuts side vil vi støtte dette forslag og mener ikke, at det kan sammenlignes med andre folk med lavere eller højere lønninger.

 

Omkostningstillægget på 50.000 kr. ønskes bevaret, men vi støtter at det i lighed med andre, gøres skattepligtig, i det omfang det ikke udnyttes i fuld omfang. Denne fremgangsmåde er ellers anderledes i forhold til andre landes parlamentsmedlemmer. Andre landes parlamentsmedlemmer gøres ikke skattepligtige på det område.

 

Selvfølgelig lægger vi i Siumut vægt på, at vi alle lovgivningsmæssigt behandles lige, kun i opgaver med udgangspunkt i Landsstyret behandles lige, kun i opgaver med udgangspunkt i Landsstyret kan der vedtages særskilte ordninger.

 

Følgende andre spørgsmål, ønsker vi, at Formandskabet behandler mere grundigt og gennemfører inden en 2.behandling:

 

For det første, '1 stk. 2 mener vi, at der må findes ordninger, således der ikke lukkes af for landstingsmedlemmernes muligheder for avancement eller at have andre erhvervsstillinger. Vi mener, at der kan tænkes på, at dette afsnit muligvis først kan blive gældende efter næste valg. Endvidere mener vi, at flytteomkostninger skal tilpasses i lighed med andre virksomheder.

 

Andre ordninger og sociale forhold, der vil respektere landstingsmedlemmer og deres familier, giver vi fra Siumut vores tilslutning. Ligeledes forbedringer af Landstingsmedlemmernes muligheder for orienteringsrejser i hele landet. Det mener vi i Siumut er absolut nødvendigt.

 

På trods af Landstingets lønforhold og andre vilkår i forhold til vore nabolande, i henhold til dette forslag, ikke er lige gode, så er det alligevel Siumuts opfattelse, at der siden 1993 nu er mulighed for at hele Landstinget kan tilslutte sig, således denne sag kan gennemføres.

 

Således medgiver vi vores tilslutning fra Siumut og vi ønsker, at Formandskabet med vores indstillinger, sammen med andre partiers og Kandidatforbundets eventuelle indstillinger, udfærdiger et nyt forslag inden 2.behandlingen. Siumut har heller ikke noget imod, at lovudvalget også kontaktes i dette arbejde.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af Inuit Ataqatigiit skal jeg først udtrykke, at vi mener, at arbejdet med dette forslag hidtil har varet for længe, og at der til dette er blevet brugt for mange kræfter, og at dette bør løses nu.

 

Vi er enige i nogle af forslagets indstillinger, nogle anser vi som forhandlingsoplæg indtil efterårssamlingen, mens der er punkter, vi i deres nærværende form ikke kan accepteres.

 

Efter sidste ændring af Vederlagsloven i 1993 til i dag er ansvar og pligter blevet større og Landstinget arbejder nu hele året.

 

Landsstyremedlemmers ansvar og pligter er ikke blevet ændret væsentligt og derfor ser vi ingen grund til, at disses vilkår i højere grad forbedres.

 

Idet Landsstyremedlemmers og Landstingsformandens vederlagsforhold er meget anderledes, vil jeg senere komme ind på dette emne.

 

Med hensyn til vederlag og pension m.v. til medlemmer af Landsting og Landsstyre mener Inuit Ataqatigiit, at følgende bør lægges til grund:

 

-    et landstingsmedlem har et stort ansvar på vegne af samfundet

-    et landstingsmedlems ubestikkelilghed

-    landstingsmedlemskab bør være attraktiv for de fleste

-    vederlag til Landsstyremedlemmer ikke bør sættes for højt

-    et landstingsmedlemskab ikke kan sammenlignes med andre erhverv

-    civilt arbejde og private økonomiske forhold bør ikke være hindringer.

 

Forslaget fra Landstingets Formandskab er på flere punkter en imødekommelse af Inuit Ataqatigiits ønsker B dette er vi tilfredse med, men vi har kommentarer i forhold til visse punkter.

 

Vi accepterer således forslaget, idet forslaget indebærer et vederlag svarende til lønnen for en tjenestemand i lønramme 35 og vi anser dette, som en imødekommelse af vort forslag, som svarer til lønramme 34, hvor Landstingets Formandskab ellers havde foreslået lønramme 36. Desuden har vi erfaret, at dette svarer til den almindelige lønudvikling ud fra overenskomstforhandlingerne i løbet af de ti sidste år.

 

Men Inuit Ataqatigiit ønsker ikke, at vederlagsforhøjelsen sker på en gang, men at forhøjelsen sker gradvist i løbet af de kommende år. Dette anser vi som et forhandlingsoplæg overfor de andre partier.

 

Inuit Ataqatigiit foreslår, at fremtidige tilpasninger af Landstingsmedlemmers vederlag sker efter fastlagte principper, for eksempel ved at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige forhøjelse eller nedgang i forhold til de resultater, der sker ved overenskomstforhandlingerne.

 

Det er ellers ønskeligt, at landstingsmedlemmer er bosat spredt i vort land og er nært tilknyttet befolkningen. Efter en hurtig sammentælling af de 34 Landstings- og Landsstyremedlemmer, kan vi konstatere, at 22 af disse er bosat i Nuuk. Dette er blandt en følge af sammenlægningen af vort land til en valgkreds.

 

Dette til trods vil vi ikke afslå Formandskabets indstilling om, at give Landstingsmedlemmer, som ønsker dette, muligheden for at flytte til Nuuk fra kysten. I de tilfælde, hvor et Landstingsmedlem ikke opnår genvalg og skal flytte tilbage til det sted, hvor vedkommende kommer fra, vil der være behov for igen at finde en bolig; de spørgsmål, der er forbundet hermed, bør afdækkes inden 2.behandlingen af lovforslaget.

 

Vi er enige i forslaget om ikke længere at yde vederlag til udvalgsmedlemmer.

 

Ved forslaget er det anbefalet, at der sættes begrænsninger i forhold til omfanget af civilt arbejde ved siden af landstingsmedlemskabet. Dette munder ud i, at det er foreslået, at der sættes en øvre grænse i forhold til vederlaget fra det offentlige.

 

Inuit Ataqatigiit kan godt forstå ideen i dette forslag, men finder det mærkværdigt, at der sættes et øvre loft til realiseringen. I denne forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at vederlæggelse af job ikke er ens; i nogle arbejdspladser opnås i løbet af et helt år.

 

Derfor vil nogle Landstingsmedlemmer ifølge forslaget være den eneste gruppe i samfundet, hvor der sættes begrænsninger i forhold til vederlaget. Dette vil føre til, at der vil ske en diskrimination mellem offentlligt og privat ansatte.

 

Inuit Ataqatigiit ønsker, at partierne forhandler om dette.

 

Vi er enige i, at omkostningstillægget gøres skattepligtig, når der ikke kan forelægges dokumentation.

 

Men vi er ikke enige i forslaget om, at Landstingsmedlemmet årligt skal ydes et beløb på op til 30.000 kr. til orienteringsrejser. Vi mener, at dette beløb er sat for lavt i forhold til de alt for høje billetpriser, samt at dette ikke giver Landstingsmedlemmerne mulighed for i tilstrækkelig omfang at mødes med vælgerne. Inuit Ataqatigiit ønsker ligeledes at tage dette op til forhandling.

 

Dette forhold bør sidestilles med Landsstyremedlemmernes ubegrænsede ret til rejser.

 

Vi mener, at pensionsforholdene i høj grad bør rettes op, og at tiltagene bør realiseres snarest, samt at tiltagene bør svare sig i forhold til arbejdet.

 

Vilkårene i dag for Landsstyremedlemmerne samt Landstings- og Landsstyreformanden kan ikke siges at være dårlige. Inuit Ataqatigiit mener, de foreslåede vederlagsforhøjelser til disse er for overvældende, især med tanke på hvilke goder, der er ved siden af vederlaget.

 

Som nævnt indledningsvis er ansvar og pligter for Landsstyremedlemmer ikke ændret væsentligt siden 1993 til i ag og Inuit Ataqatigiit mener ikke, at der er grund til så stor vederlagsforhøjelse, som der lægges op til.

 

Generelt bør formålet under tilrettelæggelsen af vederlag og pension være at stræbe efter gode arbejdsvilkår for Landstingsmedlemmerne, og at gøre arbejdet mere attraktivt for de fleste i samfundet.

 

Som jeg nævnte i indledningen, er der hidtil blevet brugt for meget tid og for mange kræfter til Landstings- og Landsstyremedlemmernes vederlag. Dette er i høj grad og i stærke vendinger blevet debatteret ikke kun i Landstinget, men også iblandt befolkningen og pressen har i høj grad været involveret.

 

Det er et tydeligt krav fra befolkningen, at vi skal være mere dygtige og mere resultatorienterede med hensyn til arbejdet. Derfor finder Inuit Ataqatigiit det højst ønskeligt, at forslaget realiseres under efterårssamlingen med de fleste Landstingsmedlememr som bagland, samt at målet må være et bedre og respektabelt landstingsarbejde.

 

Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit at understrege, at loven ikke kun kommer de nuværende Landstingsmedlemmer til gode, men at vilkårene for de kommende medlemmer derved kan sikres og det er vort ønske, at ikraftsættelsestidspunktet også skal tages op til forhandling.

 

Med disse bemærkninger vil jeg erindre om vore forannævnte ønsker til viderebearbejdelse.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Da landstings- og landsstyremedlemmers vederlag og pension blev behandlet under Landstingets ekstraordinære møde i december 2001, blev det af samtlige medlemmer godkendt, at nævnte forhold skulle underlægges en uvildig undersøgelse af en arbejdsgruppe.

 

Til fremlagte forslag, som bliver fremlagt af Landstingets Formandskab som kompromisforslag har vi fra Atassut følgende bemærkninger:

 

Vi kan konstatere, Landstingets Formandskab anmoder om tilkendegivelser af meninger til tre forhold, som er anderledes i forhold til arbejdsgruppens forslag.

 

Det første er Formandskabets indstilling om lønplacering på lønramme 35 mod arbejdsgruppens, som er en ændring i forhold til arbejdsgruppens forslag om placering på lønramme 36. Det tilslutter vi os i Atassut. At placere landstingsmedlemmers grundløn i lønramme 35 betyder, at de vil få mindre vederlag end borgmestrene i mindre byer. Men Atassut skal gøre opmærksom på, at det mener vi er rimelig nok.

 

Videre støtter vi fuldt ud, at det er op til de valgte landstingsmedlemmer selv at bestemme, om de vil bosætte sig i Nuuk. For der er ingen tvivl om, at der vil blive sparet betydelige midler på rejser, ophold og dagpengeudgifterne. Ikke mindst mener vi, at denne mulighed i høj grad vil forbedre landstingsmedlemmers arbejdsforhold.

 

Men når vi har sagt det, så mener vi at besparelserne vil overstige eventuelle udgifter til bohaveflytning. Vi skal derfor anmode Landstingerts formandskab om, at det bliver undersøgt, hvorvidt det er muligt at bohave til landstingsmedlemmer der vælger at flytte til Nuuk bliver dækket.

 

Arbejdsgruppens udtalelse om, at de betragter foreslåede grundløn til at være dækkende i forhold  til den tidsforbrug der er under landstingsmøderne samt til landstingsmedlemmers tidsforbrug i udvalgsarbejdet, tilslutter vi os i Atassut. Men når det er sagt, skal vi fra Atassut udtale, at vi finder det mere rimeligt, at den foreslåede ordning omkring reduktion af  landstingsmedlemmers indtægter fra andre offentlige hverv eller stillinger først træder ikraft fra næste valgperiode fra 2006.

 

Det hele taget i betragtning mener vi i Atassut, at landstingsmedlemmers og landsstyremedlemmers vederlag også må tilpasses de daglige gøremål, som politikerne foretager på vegne af borgerne.

 

Landstingsarbejdet, som er blevet tungere de sidste år taget i betragtning, må der foretages tiltag  til for at tilrettelægge politikerne arbejde til at være et fuldtidsarbejde, således at de får mulighed for at arbejde på fuld tid som folkevalgte.

 

Vi skal fra Atassut anmode Formandskabet om at undersøge, om behandlingen af dette punkt kan gøres færdigt i løbet af forårssamlingen, så man på denne måde kan sikre, at de landstingsmedlemmer, der vælger at arbejde fuldtids og som ønsker at flytte til Nuuk har lovgrundlaget i orden.

 

Med disse bemærkninger, skal Atassut udtale sin tilslutning til førstebehandlingen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side respekterer vi, at et flertal har besluttet om, at få dagsordenspunktet bragt op til behandling i Landstinget, selvom vi ikke er enige i. Men vi skal for en god ordens skyld forblive i salen under drøftelsen af punktet.

 

Vi ved, at det ikke og alene Landstinget, der kan bringe dette spørgsmål op til behandling, og at et flertal i Landstinget vil stadfæste om punktet skal omsættes til en lov, gældende for hele Landstinget.

 

For ikke at skulle medvirke til unødig røre, skal Demokraterne blot meddele, at de ikke vil fremkomme med ordførerindlæg til dagsordenspunkt, ej heller udtale sig på tværs af emnet udadtil, men vil blot undlade at stemme, når man når til afstemningsstaden.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Som bekendt er det ikke første gang, at forslag til Landstingslov om vederlag og pensioner m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. bliver behandlet i denne sal.

 

Jeg skal derfor med henvisning til Kandidatforbundets udtalelser under 1.behandlingen i efterårssamlingen 2000 og senere under efterårssamlingen 2001 komme med følgende bemærkninger under nærværende behandling af forslaget.

 

Jeg skal til at starte med endnu engang, at gøre opmærksom på, at en stor del af befolkningen allerede under behandlingen under efterårssamlingen i 2000 have vist deres modstand ved bl.a. underskriftsindsamlingen og senere har rigtig mange personer her i Nuuk og i andre byer demonstreret flere gange for at vise deres modstand.

 

Og jeg skal derfor på baggrund af de endnu engang over landstinget og Landsstyret anbefale denne reaktion fra befolkningen kan man på ingen måde bare lade som om man ikke hører og ej heller ignorere. Samt ganske kort flertallet af befolkningen, altså vores arbejdsgivere kan ikke acceptere, at Landstingsmedlemmers og Landsstyremedlemmers løn stiger så drastisk højt.

 

Jeg mener derfor, at vore arbejdsgivere gentagne reaktioner ikke bare må ignoreres fra Landstingets side, men må respekteres.

 

Vi er også alle sammen vidende om, at vort land ikke har råd til at honorere så store lønstigninger til Landstings- og Landsstyremedlemmer. Og dette bliver også under nærværende møde dokumenteret, idet vi under 1.behandlingen af Finansloven for dette år og under fremlæggelsen af politisk-økonomisk redegørelse vedrørende i år blev tydeliggjort bekendt med, at vort lands økonomiske situation vil blive anstrengt i de kommende år.

 

Landsstyret sagde under fremlæggelsen af Finanslovsforslaget bl.a. under 1.behandlingen. Og jeg citerer:

@Vi kan konstatere, at de offentlige har mærkbare udgifter i forhold til indtægterne. Hvis det bliver nødvendigt, må vi derfor være rede til at undersøge på hvilke områder, der skal igangsættes sparetiltag.@ Citat slut.

 

Jeg mener, vi også bør være påpasselig, ikke mindst på baggrund af, at  man under fremlæggelsen af politisk-økonomisk redegørelse for dette år, bl.a. brugte følgende vendinger og det, der står under følgende i politisk-økonomisk redegørelse og det er så et citat:

@Landstingsmedlemmer går en alvorlig politisk tid i møde@. Citat slut.

 

Jeg er derfor af den opfattelse, at så markante forhøjelser af Landstings- og Landsstyremedlemmers vederlag i forhold til andre faggrupper ikke svarer til de faktiske forhold og kan på ingen måde accepteres.

 

Jeg er ligeledes af den opfattelse, at udtaler om omsorg for de mindre-bemidlede i samfundet ikke harmonerer med de forestående tiltag.

 

Vi har tidligere på vegne af Kandidatforbundet flere gange gentaget, at midlerne skal bruges til de svageste i samfundet, som har større behov for håndsrækning. Eksempelvis vil de faldefærdige skolebygninger få midlerne til vederlagsforhøjelser for ikke at nævne behovet for en ny skole i Siorapaluk, specielt er der jo stor behov for renoveringen i Siorapaluk, Saqqaq, Oqaatsoq, Akunnaaq og i andre byer og bygder.

 

Med disse modargumenter for foreslåede markante vederlagsstigninger har jeg følgende bemærkninger til lovforslaget.

 

For at behandle Landstingsmedlemmerne lige bliver det foreslået, at Landstingsmedlemmer, der bor uden for Nuuk skal tilbydes en passende bolig i Nuuk.

 

Forslaget vil være en særdeles god løsning for de studerende, der eventuelt bliver valgt ind i Landstinget. Men jeg synes, at vi bør kaste blikket på de konsekvenser, der vil opstå som følge af den foreslåede yderligere koncentration i forbindelse med landstingsmedlemmernes flytning til Nuuk. Vi er jo alle bekendt med, at der er stor boligmangel i Nuuk og hvis man lige pludselig skal til at prioritere landstingsmedlemmer i boligmæssig henseende vil dette være i stik imod intentionerne om lige behandling hos samfundet.

 

Vi kan i Kandidatforbundet i princippet acceptere intentionen med, at gøre landstingsarbejdet til fuldtidsarbejde. Men i forhold til demokratiet er det forestående forslag i mod principperne i dette, idet man med forslaget vil amputere borgernes fulde ret til at arbejde i frihed uden begrænsninger.

 

Og hvis forslaget omkring at den samlede indtægt fra offentlige stillinger og hverv højest kan udgøre halvanden gang Landstingsvederlaget vil det være interessant, at vide hvordan man vil administrere nævnte ordning, idet flere af de nuværende landstingsmedlemmer jo har andet udover Landstingserhvervet.

 

Jeg selv er borgmester, andre af Landstingsmedlemmer samt Landsstyremedlemmer samtidig med deres Landstingshverv, andre er lærere og andre har andet beskæftigelse.

 

En af forslagets intentioner er ligebehandling af Landstingsmedlemmerne og apropos forslaget omkring, at den samlede indtægt fra offentlige stillinger og hverv højest kan udgøre halvanden gang landstingsvederlaget, så mener jeg også, at forslaget også må gælde Landsstyremedlemmerne for der er jo Landsstyremedlemmer som samtidig er medlemmer af Landstinget.

 

Hvis der så skal være lige behandling af samtlige Landstingsmedlemmer må det sikres og vurderes, at Landsstyremedlemmer, der samtidig er Landstingsmedlemmer ikke får dobbeltvederlag.

 

Jeg skal til sidst gøre opmærksom på, at nærværende forslag om forhøjelse af Landstings- og Landsstyremedlemmers vederlag ikke harmonerer med Landstingets og Landsstyrets målsætning om reduktion af de offentlige udgifter og at forslaget heller ej harmonerer med de faktiske forhold og det gør det ikke nemmere for en at acceptere det.

 

Dette forslag, som vil indebære, at landstings- og Landsstyremedlemmers vederlag stiger med op imod 40%, svarer slet ikke til realiteterne. Landskassen har heller ikke råd til denne forhøjelse. Det kan vi alle sammen konstatere og vi må derfor gå væk fra vores navlebeskuerstatus og tænke mere på, at SIK-overenskomsterne tilsiger lønstigninger op 2-3% i løbet af 2-3 år.

 

Og så skal vi ikke glemme andre, som har større behov for opbakning end os selv.

 

Jeg skal derfor meddele, at jeg på vegne af Kandidatforbundet ikke kan tilslutte mig forslaget i dens aktuelle udformning.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landstingets Formand, der nu får ordet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg siger tak fordi samtlige partier støtter, at sagen går videre, men jeg skal også takke Demokraterne, idet de meget klart  kommer med en melding om, at de under sagens behandling i større udstrækning ikke vil deltage, men vil respektere udfaldet af sagens behandling.

 

Kandidatforbundets afslag og de argumenter har vi allerede hørt før, hvorfor jeg ikke vil kommentere dem yderligere. Men jeg gerne vil kommentere er de tre partier: Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, idet de her under 1.behandlingen også har henvist til de ting, som de har påpeget eller ønsker at påpege og disse ting vil inden 2.behandlingen blive arbejdet med.

 

Man siger bl.a., som jeg er glad for, idet Inuit Ataqatigiit meget klart siger, at man internt, at de er forhandlingsoplæg eller der er nogle ting, som de gerne vil gøre til genstand for forhandling. Det synes jeg er flot, således at vi Formandskabet meget klart har nogle ting, som vi kan forhandle os frem til og de lægger så også op til, at vi kan samarbejde og skal samarbejde med de andre partier, idet jeg også mener, at disse løsningsforslag, som flere partiordførere også var inde på, bl.a. Siumuts ordfører, Jens Napaattooq kom ind på, så har vi efterhånden brugt meget lang tid på nærværende sag.

 

Og Inuit Ataqatigiit siger også, at vi har brugt for lang tid og for mange ressourcer på netop denne sag også. Kort sagt så er det sådan, vil jeg gerne takke for de bemærkninger, der er kommet, således at der er nogle ting, vi skal forhandle os frem til og det skal vi nok arbejde med, lige som de bemærkninger, der er faldet, således at vi til efterårssamlingen kan behandle disse ting og komme med et løsningsforslag, som vi alle sammen kan leve med til godkendelsen.

 

Og jeg synes også, at med hensyn til de ting, som er blevet henvist til, så vil der ske et tæt samarbejde med andre partier. Og selvom man ikke specielt har kommenteret det fra Landsstyrets side, så ved jeg, at man respekterer sagen, fordi den vil være gældende i mange år frem og det er det, man regner med. Derfor er den løsning, vi nu stiler frem til, da håber vi så, vi kan finde en løsning, der vil kunne være gældende mange år fremover, hvorfor det er vigtigt, at vi kommer i forståelse med hinanden på den bedste måde.

 

Med disse bemærkninger vil jeg gerne takke for de bemærkninger, der er kommet og således at arbejdet så kan fortsætte ud fra flertallets ønske.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi siger tak til Landstingets formand, der er en, der har bedt om at få ordet. Det er Jens Napaattoq, Siumuts ordfører.

 

Jens Napaattoq, ordfører Siumut.

Tak. Med hensyn til den klare politiske kurs, vi har taget, så har Kandidatforbundet kun set på den økonomiske side af sagen, og at vi skal, han ser ikke på de mange fordele, der vil komme til fordel for hele samfundet her i forbindelse med vores politiske. Han siger også, at landsstyrets og Landstingets vederlag ligger på en dobbeltsidig og jeg undrer mig over, at han ikke påpeger sin egen dobbeltstilling som Landstingsmedlem og borger.

 

Og såfremt og jeg undrer mig også over, at han heller ikke påpeger, at når forslaget bliver godkendt, så vil han selv få fordel af det. Og såfremt nærværende

forslag bliver godkendt, så vil Anthon Frederiksen selv falde kraftigt lønmæssigt.

Og såfremt vi så også, vi hvor også har lagt op til '1 stk. 2 bør tages væk og det er

det jeg gerne vil påpege, at man selv også undrer jeg mig over, at han ikke går ind for forslaget, når der vil ske en mindre besparelse for hans vedkommende overfor samfundet.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og så er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Selvfølgelig er det i de forløbne år, hvor vi har diskuteret denne her sag, det har selvfølgelig sin årsag, fordi man har nogle ønsker i de forskellige landsting, at vi skal finde en løsning på landstingets og Landsstyremedlemmernes pensionforhold.

 

Især det forrige Landsting har været meget berørt vedrørende dette dagsordenspunkt, lige som samfundet selvfølgelig også har været berørt af det. Og årsagerne til dette og der kom jeg kort ind på det på vegne af Inuit Ataqatigiit, idet man er tilbøjelig til at tro, at det ikke kun er den økonomiske side af sagen, men ser man på det politiske arbejde for samfundet og de resultater, man opnår for det. Det er så derfor nogen rejser sig og det er det, vi også bør have i baghovedet ved denne beslutningsproces.

 

Og at Inuit Ataqatigiit selvfølgelig også vil gå med til at komme på et kompromis, det skal forstås sådan, at vi selvfølgelig gerne tager et ansvar i en sag, som kan være meget anstrengende og derfor er det fra vores side meget ønskeligt, at der kommer en bred enighed her i Landstinget om sagen.

 

Og således at de fremtidige Landstingsmedlemmer og det er dem, vi primært også har tænkt på. Jeg synes, at Landstingets Formands bemærkninger til vores ordførerindlæg er helt korrekte, idet de fleste ordførere var inde på, at man efterlyser en løsning, som flertallet kan leve med.

 

Og det er det, man så komme frem til indtil vi træffer den endelige afgørelse til næste møde.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er med hensyn til Siumuts ordfører, så vil jeg komme med en besvarelse til hans bemærkninger og vil også præcisere, at denne sag, som jeg allerede har sagt, så er det ikke første gang, vi behandler den her i Landstingssalgen.

 

Og i efteråret 2000 blev den også behandlet og siden dengang i efteråret 2001, var jeg overhovedet ikke borgmester på daværende tidspunkt. Og man skal også lægge mærke til, at man så vidt muligt ikke skal ændre sine meninger også ud fra en politisk stillingtagen. Det lægger man vægt på også fra jeres side. Som Formanden har sagt siden sagen blev fremsat første gang, så har vi ikke ændret vores mening fra Kandidatforbundet.

 

Og ikke mindst når vi ser på landets økonomi og ikke mindst ud fra dem, der har behov i dag og med hensyn til dem, vi ikke har råd til at yde noget til og her hvis lovforslaget bliver godkendt i sin foreliggende form, vil den koste 5,7 millioner kroner for Landskassen.

 

Og disse 5,7 millioner kroner, hvis man tænker på dette beløb, så er der tale om ret så stort beløb. Især når de kun skal fordeles til kun 34 personer. Og derfor at med hensyn til forberedelse af ordførerindlæg, så har jeg ikke kun taget udgangspunkt i min person og så forsvare mig selv. Det har jeg ikke og det har heller ikke været tilfældet, fordi vi i Kandidatforbundet, da sagen blev behandlet første gang i 2000 og derfor med hensyn til Siumuts ordfører skal prøve på at vende den tilbage, at da jeg er borgmester og jeg så er landstingsmedlem, at jeg er imod, at min løn vil falde. Det vil ikke være tilfældet.

 

I efteråret 2000, da vidste jeg overhovedet ikke, at jeg i 2003 eller før denne, at jeg ville blive borgmester, for hvem som helst kendte jo ikke hvordan resultatet af næste kommunalvalg ville blive. Det vidste vi alle sammen ikke den gang. Derfor med hensyn til de, som lægger vægt på, selvfølgelig bør politikere, som I alle sammen er vidende om, så er vælgerne og samfundet været i  stor røre og været meget imod så drastiske forhøjelser og det er det, som danner grundlag for, at jeg fastholder min mening.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Der er ikke flere, der har markedet sig. Og dermed bliver dagsordenspunkt 123 Forslag til Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v., så har et absolut flertal inden 2.behandlingen ønsket, at den bliver behandlet i Formandskabet. Og hvis det er nødvendigt i Lovudvalget.

 

Det er så et absolut flertal, der har ønsket det.

 

Dermed er behandlingen af punkt 123 færdig og den næste punkt er punkt 100, som har været udsat for tidligere, nemlig

 

 

 13. mødedag, mandag den 24. marts 2003, kl. 17:12.

 

 

Punkt 100

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent i centraladministrationen.

(Enos Lyberth)

(1. behandling)

 

Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.

I ældreorganisationen har jeg som flerårig formand savnet meget, at der ikke var en centralt placeret ældrekonsulent ansat i Grønlands Hjemmestyre og det har vi savnet meget i vores organisation. Og så vil jeg så benytte nærværende forslag i forbindelse med  Landstingets første møde og håbe på, at jeg på en eller anden måde får støtte.

 

Indtil nu er der flere kommuner, der har såkaldte @konsulenter@ ansat. Imidlertid kan disse ikke udføre fuldt informationsarbejde på vegne af Grønlands Hjemmestyre.

 

Henvendelser til Grønlands Hjemmestyret om regler, cirkulærer, landstingslove og regler og ikke mindst kontakt fra ældreorganisationen @Utoqqaat Nipaat@ har altid været meget vanskelig at gennemføre, idet de instanser, der rettes henvendelse til, f.eks. Landsstyret, chefer m.v. har været vanskelige at kontakte, hvorfor det har været svært at have fast og direkte kontakt.

 

Forslag om, at der i centraladministrationen i Grønlands Hjemmestyre bliver ansat en ældrekonsulent, vil være til gavn for kommuner, enkeltpersoner og ikke mindst for ældreorganisationen @Utoqqaat Nipaat@. Tak.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Først er det Landsstyremedlemmet for Familier, der kommer med en besvarelse. Værsgo=.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Ansættelse af en ældrekonsulent har tidligere været rejst. Det har været og er Landsstyrets opfattelse, at en ældrekonsulent med forankring i centraladministrationen ikke vil være svaret på løsning af de problemer forslagsstilleren rejser. De ældres vilkår er meget forskellige, men dette er afledt af, at området i vidt omfang er reguleret via det kommunale selvstyre.

 

En konsulent med ansættelse i centraladministrationen vil derfor i vidt omfang have det samme problem som ældrekonsulenterne, der er ansat i de enkelte kommuner nemlig at kommunernes praksis overfor de ældre er forskellig, og at det derfor er svært med ensartet råd og vejledning, når kriterierne varierer med kommunen.

 

Servicering, rådgivning og vejledning af ældre er en af de områder, hvor kommunerne har kompetencen, hvorfor det er naturligt, at de enkelte kommuner efter behov har ansat en ældrekonsulent.

 

De ældre har på lige fod med andre borgere rettigheder, så som boligsikring, børnetilskud, beskæftigelse, fritidsaktiviteter og andre tilbud for borgerne.

 

Utoqqaat Nipaat er en af de organisationer, som får tilskud fra Landskassen, hvor tilskuddet er møntet på organisationens oplysnings- og rådgivningsvirksomhed. Utoqqaat Nipaat er en aktiv organisation og den, der holder møde med Landsstyremedlemmer mindst en gang årligt. Ved møderne gør organisationen opmærksom på, hvilke behov der er for forbedringer i de ældres vilkår og de får oplysninger om, hvilke initiativer Landsstyret har taget og agter at tage.

 

Derfor kan man sige, at ældreforeningerne og organisationen sagtens kan udnyttes af de ældre og lokale ældrekonsulenter om muligheder for de ældre.

 

Landsstyreområderne yder i henhold til deres forpligtelse vejledning og rådgivning og ligeledes holder kurser efter behov for de kommunalt ansatte og fører oplysningskampagner for borgere, specielt i forhold til ny lovgivning.

 

Landsstyret finder for tiden ikke grundlag for at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent og har derfor ikke planer om at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent.

 

Med disse ord indstiller Landsstyret, at forslaget fra Landstingsmedlem Enos Lyberth ikke imødekommes.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Doris Jakobsen, Siumut. Værsgo=.

 

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent:

 

Vi har i Siumut med interesse behandlet Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag.

 

På trods af, at Landsstyrets svarnotat ikke lyder imødekommende, så vil vi alligevel anbefale punkter, som er støtteværdige:

 

Vi er i Siumut vidende om, at sådan et forslag ikke for første gang bliver fremsat, men vi kan udmærket godt forstå, hvorfor Landstingsmedlem Enos Lyberth fremsætter sådan et forsalg.

 

Da det af hans budskab klart fremgår, at der på grund af deres begrænsede viden om landsdækkende forhold er mangel på en bedre konsulentbistand fra ældrekonsulenter i kommunerne. Heri bliver også nævnt besværlighederne ved at komme i kontakt med myndighederne, på grund af travlhed i offentlige instanser.

 

Men det må nævnes, at såfremt ældrekonsulenterne i kommunerne skal blive bedre, må landsstyreområdernes rådgivning og vejledning til kommuner skal ske oftere og blive bedre og hvis det er muligt hvert år.

 

Som det nævnes fra forslagsstilleren og Landsstyret, er den bedste servicering for de ældre, at ældre selv via foreninger kan gøre deres vilkår nemmere, det lægger vi i Siumut meget vægt på.

 

Kommunernes arbejde i samarbejde med ældre må styrkes i samarbejde med ældres foreninger.

 

Siumut vil overfor Landsstyret anbefale, at Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed udarbejder en grundig redegørelse om samarbejdet mellem ældreforeninger og kommunerne.

 

Med disse bemærkninger fra Siumut til forslaget, trods fuld forståelse for forslaget, og at ansvaret henligger under kommunerne, og at vi finder det hensigtsmæssigt, at kommunerne har ansættelsesmyndigheden, kan vi med henvisning til ovennævnte ikke tilslutte os til forslaget.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud Landstingsmedlem på vegne af Siumut Enos Lyberths forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent i centraladministrationen.

 

Mange kommuner ansætter nu særskilt ældrekonsulenter. Inuit Ataqatigiit mener, at dette er et bevis på, at kommunerne ihærdigt på denne måde prøver at løse deres forpligtelser i forbindelse med ydelse af tjenester og service overfor de ældre.

 

Uanset hvor stort et ansvar kommunerne har overfor de ydelser af tjeneste over for de ældre, kan dette ikke være en argument imod Hjemmestyrets ansættelse af en landsdækkende ældekonsulent i centraladministrationen.

 

Inuit Ataqatigiit støtter forslaget fra Enos Lyberths på grund af følgende:

 

I disse år øger antallet af ældre, som fra myndighedernes side har behov at blive forsørget og blive draget omsorg og dermed bliver erfaringerne inden for tjenesteydelser over for de ældre i de enkelte bosættelsesområder større og større. Personalet, som i disse år på nært hold yder tjenester overfor de ældre, er også det personale, der i stor grad kender de ældres ønsker, visioner, prioriteringer og problemer.

 

Al viden inden for dette område er værdifuld og Inuit Ataqatigiit mener, at denne viden bør følges på nært hold, og at denne viden bør samles fra centralt hold. Dette kan sikres ved at Hjemmestyrets Direktorat for Familier ansætter en ældrekonsulent og på denne måde kan det sikres, at Landstinget kan udarbejde forordninger, som svarer til de ældres verden.

 

Inuit Ataqatigiit kan ikke lade være med at undre sig over Landsstyremedlem for Familier og Sundhe, Ruth Heilmanns afslag vedrørende Enos Lyberths forslag, fordi:

1. Ruth Heilmann har i flere tilfælde under sin virke som formand for        Socialreformkommissionen ytret tiltag til realisering, som til forveksling ligner Enos Lyberths forslag.

2. Under sin virksom som medlem i Landstingets Socialudvalg har hun i samarbejde med de                andre Socialudvalgsmedlemmer stillet dagsordensforslag vedrørende netop dette forslag.

 

Det er yderst bemærkelsesværdigt, at hun overfor Landstinget indstiller at afslå forslaget, selvom hun nu har lejlighed til realisering af forslaget.

 

Med henvisning til vore bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit meddele, at vi støtter forslaget. Vi skal desuden meddele, at vi ønsker viderebehandling af punktet fra Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg inden 2.behandlingen. Envidere skal vi meddele, at vi godkender, at 2.behandlingen sker under efterårssamlinge.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Atassut skal hermed, efter at have gennemgået  forslaget fra Enos Lyberth, Siumut, om Landstingsbeslutning til at Landsstyret pålægges at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent i centraladministrationen, komme med følgende bemærkninger.

 

Vi skal fra Atassut udtale, at vi er bekendt med, at den daglige service af ældre og betydelige ansvars- og kompetenceområder ligger hos kommunerne. Ligeledes er vi bekendt med, at administrationen af disse kan være divergerende på baggrund af kommunernes situation.

 

Vi ser det i Atassut som vigtigt at fordele ansvarsområderne for derigennem opnå en større effektivitet samt bedre service for borgerne. ATASSUT finder det derfor passende at, oplysning og rådgivning til ældre bliver udført udenfor centraladministrationen.

 

Landsstyremedlemmet for familier og sundhed oplyser i besvarelsen, at Utoqqaat Nipaat får tilskud fra Landskassen til brug for oplysning og rådgivning.

 

På baggrund af  besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for familier og sundhed kan Atassut derfor ikke tilslutte sig Enos Lyberths beslutningsforslag. Til gengæld vil vi opfordre, Utoqqaat Nipaat til at opsøge større samarbejde med de kommunale ældrekonsulenter B da det på denne måde vil være muligt at forstærke informationsraten.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Vi har fra Demokraterne, så har vi næsten et sympatisk forslag, idet han ønsker at styrke hjemmestyrets kommunikation med vore ældre medborgere ved at ansætte en ældrekonsulent, som særligt kunne tage sig af nævnte gruppe.

 

Landsstyret skriver i deres svarnotat, at der på mange måder er taget hold om nævnte problemstilling, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent.

 

Demokraterne mener dog, at det vil være endnu mere hensigtsmæssigt, hvis der ud over de kommunale ældrekonsulenter ansættes en landsdækkende ældrekonsulent, som kan være samlingssted for alle tiltag, hvad angår pensionister i hele landet.

 

Med disse ord anbefaler Demokraterne, at forslaget sendes videre til et relevant udvalg til videre bearbejdelse, men ud fra de oplysninger vi har konstateret, og da den allerede har været behandlet flere gange, så indstiller vi, at 2.behandlingen sker til efterårssamlingen. Tak.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Til Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

Jeg tilslutter mig forslaget fra Landstingsmedlem Enos Lyberth, som samtidig er formand for ældreorganisationen fuldt ud i princippet. Jeg har gennemgået forslaget med stor interesse og har ligeledes også gennemgået Landsstyrets besvarelse minutiøst og kan konstatere, at ældreorganisationen holder årlige møder med Landsstyret og har derfra fået oplysninger om, på hvilke områder de ældres vilkår kan forbedres og videre kan jeg forstå, at ældreforeningen af Landsstyret får orientering om, hvilke ting vedrørende de ældre, man arbejder med og hvilke tiltag man arbejder på at igangsætte.

 

Det er derfor nu et spørgsmål om Utoqqaat Nipaats har været god nok til at videreformidle de oplysninger, de får fra Landsstyret omkring de ting, der bliver arbejdet med og omkring hvilke tiltag Landsstyret arbejder på at igangsætte til ældreforeningerne?

 

Det er nemlig et faktum på baggrund af Landsstyrets redegørelse, at informationerne overfor Utoqqaat Nipaat lader til at være fuldstændige.

 

Jeg skal derfor overfor Landsstyret anbefale, at de ting, der bliver drøftet mellem Landsstyret og Utoqqaat Nipaat bliver formidlet videre til samtlige ældreforeninger fra Landsstyreområdet, således at alle ældreforeninger bliver oplyst og informeret om, hvad der sker.

 

Jeg skal til sidst fra Kandidatforbundet udtale, at vi anser det for at være hensigtsmæssigt at ældre og andre pensionister bliver rådgivet på deres steder og på baggrund af de faktiske forhold, denne praktiseres af flere kommuner. Jeg skal derfor anbefale Landsstyret, at de i samarbejde med KANUKOKA undersøger mulighed for, at der bliver ansat en ældrekonsulent i samtlige kommuner.

 

Med disse bemærkninger tager jeg Landsstyrets svar til efterretning.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Tak. Og så er det forslagsstilleren Enos Lyberth, Siumut. Værsgo=.

 

Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Først er jeg glad for i den besvarelse, jeg har fået vedrørende mit forslag, at man til dels støtter den fuldt ud og også har forståelse af intentionerne bag det, men til trods herfor kun støtter det fuldt ud.

 

Men jeg forstår udmærket godt Landsstyrets besvarelse, idet man også er interesseret i sagen og dels også, at man i kommunerne eventuelt også kan ansætte sådanne konsulenter og dermed måske også harmonerer bedre politisk med målene. Det er jeg glad for.

 

Men til dels som Atassut også kom ind på, at foreningen Utoqqaat Nipaat får et årligt tilskud og at disse midler er øremærket til oplysning og rådgivning. Men det er ikke noget problem for os, men det jeg B baggrunden for mit forslag er, at foreningen B vi er jo alle sammen ældre og det er jo også begrænset viden, der er det meget begrænset med den rådgivning vi selv kan give. Og det skal ikke forstås sådan, at det skyldes udygtighed, men som alle andre foreninger, så er de ældres forening en fritidsforening, og at man så skal pålægges en opgave. Det er ikke helt på sin plads.

 

Men vi har et godt samarbejde i ældreforeningen og der bliver lavet en masse ting og jeg plejer at sige, at de ældre ikke længere findes. Deres humør er steget og har fået forhåbninger. Og ud fra det, så er den ældreforening, vi har nu har og den organisation, vi nu har, det er blot for at præcisere dette arbejde, der udføres der.

 

Og med hensyn til Kandidatforbundet, der kom du også ind på, at de får tilskud fra centralt hold, men disse midler bruger vi jo bl.a. for eksempel til afholdelse af højskoleophold for de ældre og dertil bruger vi mange midler for eksempel deltagerne fra Qaanaaq og Østgrønland.

 

Vi har ganske vist et kontor, men disse midler skal også bruges til administrative opgaver, men de fleste af midlerne bliver brugt til meget dyre højskoleophold eller afholdelse af ældrehøjskoler.

 

Men det er som om, at man blot sætter sin lid til disse midler, men i kommunerne, så under høringen til vores afdelinger, så har vi erfaret det sådan, at der fra kommune til kommune, især internt i en kommune, især når der er flere bygder i en kommune, så bliver disse regler administreret forskelligt.

 

Der fremgår det meget klart, at der gennem eller hvor stor en mangel, der er på konsulenter. Men jeg vil vende tilbage til sagen, hvorfor jeg blot tager de oplysninger, jeg har fået til efterretning. Men som før nævnt, så vil jeg vende tilbage til sagen i løbet af indeværende valgperiode og jeg regner med, at såfremt vi har det godt, så vil vi her i sommer også rejse langs kysten, hvor vi vil indhente yderligere oplysninger hos de forskellige ældreforeninger.

 

Men jeg vil gerne takke Inuit Ataqatigiit. Jeg kan ikke holde mig tilbage for at takke dem for den smukke besvarelse og deres store interesse for nærværende spørgsmål, hvorfor jeg særskilt gerne vil takke Inuit Ataqatigiit og det er også helt på sin plads, at jeg gør det. Tak.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Familier.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Først vil jeg gerne takke for forslagsstillerens yderligere redegørelse, også ud fra sin egen status som ældre. Og hans initiativer omkring ældrearbejdet og de resultater, deres initiativer har resulteret i, hvor de ældre nærmest ikke længere føler sig som de ældre. Det er jo et rosværdigt arbejde, der bliver udført der.

 

Og jeg takker også, at Siumut og Atassut og Kandidatforbundet er enig i Landsstyrets indstilling. Det er korrekt, som Inuit Ataqatigiits ordfører i deres ordførerindlæg sagde, at jeg også har anstrengt mig for det nærværende forslag eller enslydende forslag, mens jeg selv var formand for Socialreformkommissionen.

 

Men ser vi nu på status og decentraliseringen til kommunerne og de samarbejdspartnere vi nu har Atassut og Siumut, hvor der i koalitionsaftalen meget klart står, at med hensyn til konsulentformidlingen over for de ældre, det skal ske i tæt samarbejde med kommunerne og selvfølgelig også med Utoqqaat Nipaat og så ud fra det og med hensyn til de sidste informationer, vi har så stiler man efter, at man skal væk fra det centrale konsulentfunktion. Det kan være, at B vi ved, at Utoqqaat Nipaat også har taget det op under samtaler med Landsstyret, hvor man nærmest også har lovet dem, at der eventuelt skal kunne ansættes en konsulent.

 

Men i direktoratet og i selve centraladministrationen og under vores drøftelser med kommunerne, da er det så ud fra disse, da er det så målet, at man foretrækker ældrekonsulenter i kommunerne og erfaringerne i Nanortalik viser, at det går godt med konsulentformidlingen i Nanortalik og med hensyn til, at det er Nanortalik er foregangskommune i så henseende, det er jo også noget, som andre kommuner også kunne gøre.

 

Og hvor man så også har foreslået, at ældrekonsulenterne i kommunerne, der skal de dygtiggøres ved, at man afholder fælles kurser for dem. Jeg synes, at det er det, der er at foretrække. Og det er det min stilling nu står og derfor er snakken om centralkonsulent, som jeg før gik ind for, det er jeg gået væk fra, idet jeg har forståelse for, at kommunerne selv har et stort ansvar overfor de ældre og vi har ført haft en ældre B en central ældrekonsulent og ud fra de erfaringer, man har derfra, så er man så gået væk fra det.

 

Og derfor mener jeg, at vi kan komme i forståelse med hinanden, som Atassut, Siumut og Kandidatforbundet også er enig i, i deres udtalelse herom. For nylig har jeg også holdt møde med Utoqqaat Nipaat, som Kandidatforbundet i deres indlæg også kom ind på det, idet Utoqqaat Nipaat nu har fået en ny formand. Enos Lyberth har før været formand, men Jens Larsen er nu blevet formand og under mine drøftelser med Utoqqaat Nipaat har vi blandt andet snakket om disse ting og jeg mener, at have fået god forståelse for, at de bemærkninger, der er kommet fra vores side, nemlig at vi skal have etableret konsulenterne i kommunerne og at de til stadighed skal dygtiggøres, hvor det så vil ske i samarbejde med kommunerne og KANUKOKA, hvor styrkelsen så skal ske på den måde.

 

Foreningen selv, den arbejder jo også som en selvstændig organisation, så må de så også selv stå for den spredning af de informationer, de får gennem møder med Landsstyret. For nylig så blev der afholdt en ældrehøjskole i Pilutaq for de ældre, der er bosiddende i Nuuk Kommune og der havde vi også en større debat desangående. Og den er så også blevet spredt gennem den rapport, vi så har udarbejdet efter kurset.

 

Vi mener også, at den besvarelse, vi har givet nu har mødt forståelse af et absolut flertal. Der kan jeg kun udtrykke min glæde på vegne af Landsstyret.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste, som har bedt om at få ordet er Asii Chemnitz Narup. Det er så for anden gang.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tja. I Inuit Ataqatigiit er vi meget kede af på vegne af forslagsstilleren, at man forkaster forslaget. Jeg undrer mig over, at han meget, som en meget en meget lille mand accepterer Landsstyret og er ked af, at og uanset om man er i samme parti som Landsstyret, så er jeg meget, meget skuffet over på de ældres vegne. Jeg er ked af det, på de ældres vegne.

 

Jeg synes, at de er lidt for lave begrundelser, man har brugt for at afstå, lige som jeg mener, at man ikke kan bruge oppositionens begrundelser. I blander tre ting sammen. Utoqqaat Nipaat er en organisation, derfor får den som en forening fra Landsskassen. Det er lige som alle andre organisationer også får tilskud og disse tilskud skal så bruges til organisationsarbejdet. Det er ikke sådan, at foreningerne skal pålægges arbejde fra det offentliges side. Giver man et tilskud, så er det meningen at de skal udnytte disse tilskud til at udføre foreningens eller organisationens arbejde.

 

Og heldigvis er der enkelte kommuner, som har ansat ældrekonsulenter og det bør vi være taknemlig for. Og når vi så har mødt dem under vores orienteringsrejser, så har vi fået forståelse for, at deres opgaver bliver større og større. Og de udfører også deres arbejde med glæde, men de efterlyser også, og det kan man heller ikke komme uden, at man centralt hold mangler en, som også kan få de oplysninger, som vi efterhånden indhøster. Og det er den forpligtigelse, som centraladministrationen har og det kan man ikke flygte fra efter Inuit Ataqatigiits mening.

 

Og der er heller ikke mange måneder siden, da vi var til valgkamp, så sagde samtlige partier, at de ville forbedre de ældres vilkår og nu da tiden er kommet, hvordan vil man så realisere det. Er det en måde at respektere de ældre på? Og med hensyn til koalitionens ordførerindlæg, så vender de så tilbage igen, at de enkelte kommuner har ansvaret for ældreforsorgen, hvorfor det ikke er nødvendigt, at man fra centralt hold ansætter en konsulent.

 

Hvad så med børneforsorgen, som kommunerne også har ansvaret for. Er det så snarligt ikke længere nødvendigt at ansætte børnekonsulenter? Hvad er det for en vej, vi går? Grønland er meget stort. Vi bor langt fra hinanden. Det er en spredt befolkning, derfor er levevilkårene meget, meget forskellige fra sted til sted og det er en af årsagerne til, men den forpligter også os til en anden ting, at de erfaringer om de er gode eller dårlige, at man så kan samle dem et sted, fordi man på den vej ved en central lovgivning, så vil man have grundlaget for det.

 

At ansvaret skal være spredt, den støtter vi principielt altid, men vi lægger også vægt på, at man fra centralt hold også kan hente de forskellige erfaringer og derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at alle burde have støttet Enos Lyberths forslag. Jeg ved, at Landsstyrekoalitionen siger, at det er nødvendigt med administrative besvarelser, såfremt det er årsagen, så sig det klart, i stedet for at sige, at det er de enkelte kommuner, der har ansvaret for det og at man fra centralt hold ikke skal gøre noget.

 

Fra Siumut sagde Doris Jakobsen, at man skal udføre arbejdet i samarbejde med de ældre. Selvfølgelig skal det gøres på denne måde og uanset hvor tæt vi har et samarbejde med de ældre, og uanset hvor stort et samarbejde, vi har med organisationerne, så har vi alligevel behov for et samarbejde med de ældre, også fordi de ældre bliver flere og flere. Og det forpligter os. Og det kan vi ikke komme uden om.

 

Man er tilbøjelig til at sige: I tænker for lidt på de ældre. Man kan kun sige, at det er noget, man nærmest bliver forskrækket over med den holdning, der er. Vi er også vidende om, at når man foretager B er det altid nødvendigt at prioritere. Også i det politiske arbejde. Afslaget af nærværende forslag tolker vi det sådan i Inuit Ataqatigiit, at Landsstyrekoalitionen i deres prioritering har sat de ældre langt bag ud i deres prioritering. Og det er meget beklageligt.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Der er allerede 5, der har bedt om at få ordet. Den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Tak. I Atassut mener vi, at det er af yderste vigtighed, at præcisere endnu engang, at selvfølgelig er det nødvendigt, at vi til stadighed forbedrer de ældres vilkår og hele tiden er klar over de behov, der er, hvorfor vi skal komme tæt ind på dem og hjælpe dem.

 

Og Landsstyremedlemmet for familier har allerede været inde på det, at man skal have et tæt samarbejde med KANUKOKA og det lægger også meget vægt i Atassut og vil endnu engang opfordre til, at man også udnytter KANUKOKAs konsulenter for at komme videre med sagen. Såfremt vi ikke skal overlappe hinanden, så er det nødvendigt med at yde konsulentbistand fra tæt hold. Man skal heller ikke gøre det værre.

 

Vi respekterer de ældre og vi skal heller ikke gøre det vanskeligere for de ældre, selvom Enos siger, at der ikke længere findes ældre. Men når vi servicerer borgerne og såfremt det skal være smidigt, så må vi finde den nemmeste løsning, uanset om det er ældre, unge, voksne eller mænd eller kvinder.

 

At man så også skaber overlap, der kan det så også ske, at man blot forvirrer og det er sådanne nogle ting, vi også bør undgå. Man skal eller ikke forvirre befolkningen, såfremt vi laver to steder, hvor de skal henvende sig.

 

Med hensyn til økonomi, der ydes til Utoqqaat Nipaat, det kan godt være, man kan godt vurdere tilskuddet for at være utilstrækkeligt. Selvfølgelig er organisationens arbejde ikke altid det nemmeste arbejde, at udføre, men til trods herfor, så præciserede Landsstyremedlemmet i sin redegørelse, at formålet med dette tilskud er rådgivning og vejledning gennem de tilskud, der ydes til dem. Såfremt det så ikke, det beløb ikke er nok, så vil jeg blot overfor Utoqqaat Nipaat opfordre til, at redegøre nærmere for disse under deres møder med Landsstyremedlemmerne, især også når man foretager høring til dem.

 

Vi kan også godt se, at Utoqqaat Nipaat under deres møder med Landsstyret, at man så kunne planlægge dem i større udstrækning. Men endnu engang vil vi fra Atassuts side nævne. Jeg synes det er vigtigt, at konsulenternes spredes til kysten. Det er nok det, de ældre har større behov for, således at man ikke opnår større.

 

Og som en tilføjelse til det, som Inuit Ataqatigiit kom ind på, så er hun ked af, at man har afslået forslaget på vegne af Utoqqaat Nipaat. Såfremt, så skal jeg blot lige præcisere, at under min snak med de ældre, så hører jeg også, at man også foretrækker, at man har lokale konsulenter, for dem, der er på centralt hold ikke er til at nå frem til.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste, der får ordet er Doris Jakobsen, Siumut. Og efterfølgende er det forslagsstilleren Enos Lyberth.

 

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Først fra Siumut skal vi udtale, at vi også i Siumut lægger meget vægt på de ældre og vil service dem, sådan at man ikke bør sætte spørgsmålstegn. Men vores begrundelser til dette forslag, at vi på baggrund deraf giver omsorgssvigt for de ældre, og det er overordentligt vigtigt, og vi vil fra Siumut arbejde for at de ældre har så gode vilkår som muligt.

Og med hensyn til vores begrundelser her i forslaget, de må også forstås, at det bliver nævnt at de ældres organisationer at den afholder minimum 1 årligt møde med Landsstyret, og Landsstyret og landsstyreområderne har ud fra deres forpligtigelse til rådgivning af kommunerne, og hvis det er nødvendigt at afholde kurser, og lave nogle oplysningskampagner overfor samfundet, også ud fra ny lovgivningstiltag, og derfor bør vi også være opmærksomme på dette, og derfor sagde vi fra Siumut at hvis og såfremt denne oplysningskampagne  ikke har været nok, så bør det være bedre tilrettelagt.

Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, at man gør samle den nye viden der er, og jeg er også overbevist om, at man fra Landsstyreområdet for Familier og Sundhed er meget opmærksomme på den nye viden man får, og derfor med hensyn til at vi fra Siumut ikke går ind for en sådan en rådgivningskonsulent, det er vi ikke enig i, fordi vi mener, at de kommunale institutioner er nok og at de bør forstærkes.

Og med disse bemærkninger skal jeg endnu engang udtale, at vi fra Siumut overhovedet ikke skuffer de ældre. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det forslagsstilleren Enos Lyberth, Siumut, for 2. gang, og den næste bliver så Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.

Jeg regner ikke med, at de vil græde på vegne af Inuit Ataqatigiit, og jeg har heller ingen grund tl at bryde ud i gråd eller blive meget skuffet, fordi det er et par måneder siden vi først blev valgt, og derfor er jeg glad over at Landsstyret over eventuelle yderligere forpligtigelser til kommunerne, og  hvilke yderligere konsekvenser det får, at hvis de får yderligere forpligtigelser, så er det økonomi alene, så er en af mulighederne, og her med hensyn til vores arbejde i regionvis og foreningsarbejde, det er netop det vi har manglet, og derfor da Landsstyremedlemmet for familier kom ind på det, det er jeg meget glad over, således at man også kan se på det , som en yderligere mulighed.

Og derfor med hensyn til tilskud som Atassut kom ind på, at det blot vil skabe nogle forvirringer, jeg mener, at det er alt for meget at skulle bruge denne vending, nemlig at man har en central rådgivning, og at man har en kommunal rådgivning, der har vi haft flerårlige erfaringer, og det har vi ikke noget imod, der er nogle tilsvarende, som f.eks. de mange konsulenter der findes i Landsstyreområdet for Familier, og jeg håber, at denne udsagn med hensyn til at det blot giver forvirring, at det er alt for overdrevet.

Men det som Landsstyremedlemmet for familier også kom ind på omkring kursus for de ansatte, det har også i mange år fra organisationernes side arbejdet aktivt med, og da hun kom ind på det, det er jeg meget glad over.

Kort sagt så regner jeg med, at denne sag ikke vil blive stoppe her og gå i glemmebogen, for som sagt, så skulle vi rejse her til sommer, hvor man vil nok komme tilbage tl dette spørgsmål, og når vi så er sunde og raske, så regner jeg med, at jeg vil blive indkaldt til samtale i løbet af valgperioden.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi plejer at stoppe generelt klokken 18.00. Og det bliver så Landsstyremedlemmet for Familier der bliver den næste, og derefter er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Jeg er meget enig med Inuit Ataqatigiits ordfører, Asii Chemnitz Narup, at vort land er meget stort og bosættelserne er spredt, og hvis og såfremt man skal have en centralt rådgivning, så vil det være meget vanskeligt at servicere samtlige bosteder.

Og derfor, at man får styrket de kommunale rådgivninger, og at der afholdes kurser, og det er så det, som man vil arbejde først med, og dermed at vi derigennem skaber en styrkelse og afholder kursus, så blev det også nævnt, at med hensyn til gennemførelsen af de årlige kurser B forstærket, det vil vi gerne tage meget vel imod, og fra Direktoratet fra Familier og hvis og såfremt de ældre har nogle spørgsmål, så har de også muligheden til at blive afhjulpet fra Direktoratets side.

Derfor mener jeg, at man ikke skal være ked af det i så stort omfang. Det vi fra Landsstyret har målsætning om, og som man blandt andet burde være glad over, fordi ældrekonsulenttjenesten som på nuværende tidspunkt gennemføres i flere kommuner, den kan udbygges, og den kan gennemføres mere professionelt som Y. Nipaaat efterlyser, og det kan gennemføres ved gennemførelsen af kurser og lignende.

Og her, at man siger, at der ikke er så mange ældre her, jeg mener, som samtlige partier at de ældre skal have gode vilkår, og som man har stilet hen imod igennem de sidste mange år, og med hensyn til det stade man har nået, og med hensyn til fremtiden, så vil samtlige partier og også Kandidatforbundet ønske at de ældre får forbedret vilkår også i fremtiden.

Derfor medhensyn til Inuit Ataqatigiits bemærkninger fra Asii om, at vi mangler ældre her i Landstinget, det finder jeg uacceptabelt.

Vi fra centralt hold har til opgave, at vi forstærket kommunernes arbejde, og derfor mener jeg, at vi sammen med KANUKOKA vil få behandlet dette, og vi ser frem til at gennemføre sådanne nogle opgaver. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste bliver så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet, og den næste bliver så Jens Napaattooq ud over Siumuts ordfører.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Her på vegne af Kandidatforbundet som jeg allerede nævnte mit indlæg, så støtter jeg forslaget fuldt ud i princippet, men selvfølgelig med hensyn til Landsstyrets besvarelse, jeg mener også, at vi i fuld forståelsen for Landsstyreformanden, så har jeg taget den til efterretning.

Og ikke mindst med hensyn til fordelingen af opgaver, som vi vistnok er vidende om, hvilke opgaver der skal udføres hos kommunerne og hvilke opgaver der skal udføres i Grønlands Hjemmestyre. Her når jeg ser på Landsstyremedlemmets besvarelse, så har jeg taget grundlag i mit indlæg og så opfordret til,  at rådgivningen sker hos kommunerne også fordi jeg finder det vigtigt at rådgivningen sker på tæt hold hos de ældre, og jeg citerer lige fra Landstinget @Serviceringen, rådgivning og vejledning af de ældre er et af de områder hvor kommunerne har kompetencen@, det er det jeg lige har citeret.

Og det har jeg taget udgangspunkt i mit indlæg, også fordi jeg regner med at samtlige relevante i forståelse med hensyn til disse ansvarsområder, at man så har fået dem placeret, sådan at det så er Landsstyret der har fremsat dette.

Og derfor med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, at hun siger, at vi har for få ældre i Landstinget, der vil jeg lige modsige, at vi har for lidt respekt for de ældre, jeg mener at vi skal bruge dem som grundlag, jeg mener ikke, at der er noget grundlag for at udtale sig, fordi man må regne med, at Landsstyret i sit svarnotat korrekt har sagt noget uden at lyve med hensyn til opgavefordelingen. Og at dette områder lægger i kommunalt regi.

Derfor sagde jeg i mit indlæg, at jeg skal derfor anbefale Landsstyret at de i samarbejde med KANUKOKA undersøger muligheden for at få ansat  ældrekonsulent i samtlige kommuner også med hensyn til kommuner der ikke har råd til det, at de også får en styrke dertil, med hensyn til at man kan servicere de ældre på tæt hold, fordi jeg mener at det er  bedre end servicering fra centralt hold, idet jeg plejer at have mange samtaler med de ældre. Det er ikke sådan at jeg ikke har nogen respekt for ældre, men heldigvis er der også mange ældre der retter henvendelse til mig. Og derfor med hensyn  til udsagnet om manglende respekt for de ældre det er jeg lidt skuffet over. Men jeg håber selvfølgelig også, at vi gør mere ud af respekten for de ældre B alle sammen.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Jens Napaattooq, Siumut, det er ud over Siumuts ordfører. Og dernæst er det Asii Chemnitz Narup.

Jens Napaattooq, Siumut.

Ja. Det glæder mig, og ærgrer mig, at vi får vurderet, at det næsten ser du som om at samtlige er dårligt, men det er jo ikke helt sådan at forholdene er blandt samfundet. Vi har også nogle ældre blandt samfundet der er meget velfungerende og som også er med i samfundsarbejde.

Med hensyn til udtalelsen om manglende respekt for de ældre og med adresse til de andre, jeg mener ikke, at det er sin plads at sige det, idet Inuit Ataqatigiit måske har glemt at overveje det i deres udtalelser af vores forslagsstiller på vegne af Siumut, selv er siumutter.

Og dermed lægge vægt på, at vi har nogle ældre som forsvarer de ældres vilkår. Men her med hensyn til det politiske stade, at man samtidig med at man snakker om at man vil decentralisere myndighedsarbejdet, og at man på den anden side ønsker ansat nogle fra centralt hold, det hænger overhovedet ikke nøje sammen.

Og med hensyn til bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne og fordelingen af disse, så plejer man at tælle antallet af de ældre hos kommunerne og ud fra det, så får de også nogle tilskud til de ældre. F.eks. med hensyn til pension til de ældre, så er det 50 % når man Y. Og kun 10 % hos kommunerne. Og derfor med hensyn til at man ikke har respekt for de ældre fra centralt hold, det er ikke sin plads.

2001 da man gennemførte de ældre økonomiske vilkår, der har man gennemført en undersøgelse fra centralt hold. Dermed har man også påvist, at i det grønlandske samfund, hvor der er meget spil, bosættelser hvor der er meget forskellige vilkår hos kommuner, og dermed kan man også påvise at man fra centralt hold har fået afklaret som kan danne grundlag for videre arbejde med hensyn til lettelse af de ældres vilkår, og det er så det værktøj vi i  dag har fået.

Og derfor med hensyn til at der ikke længere er bogen styring fra centralt hold at man på den anden side vil forstærke kommunernes initiativer og tiltag, det har vi fra Landsstyrekoalitionen og fra partiernes side sagt, at dette ansvarsområde ligger hos kommunerne, det støtter vi, hvor Landsstyremedlemmet nævnte og vores partipolitik siger at dette bør styrkes.

Og her kan man også komme ind på forstærket rådgivning til de ældre, der er for dårlig, og derfor skal man ikke skabe misforståelse omkring dette, og jeg selv er vokset op hos mine bedsteforældre, og derfor har jeg tæt erfaring med de ældres vilkår, og jeg er også meget vidende om, at de ældre er ved at lære deres rettigheder i forbindelse med vores samfundsudvikling, ligesom alle andre, og  med hensyn til at organisationen i sin drift har fået en meget stor viden, og det er så på baggrund at det udtalelser, at det siger det på centralt hold.

Og derfor er der ikke alle har det dårligt, der er også nogle de er velfungerende, og vi har ikke omsorgssvigt for samtlige ældre, vi er også vidende om, at der er nogle ældre der arbejder alvorligt, og det er blandt andet på baggrund af det, der tages udgangspunkt i svarnotatet, og også fra Siumut.

Man svigter overhovedet ikke de ældre.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Det skal være ganske kort, da det er 3. gang. Og derefter Ane Hansen også Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit

Ja så bliver jeg nødt til at snakke meget hurtigt. Her er det slet ikke central styring man her taler om, det der her er tale om, det er konsulentbistand fra centralt hold, det er noget helt andet, det er derfor at de kommunalt ansatte konsulenter har behov for at få vejledning fra centralt hold.

Og i henhold til Inuit Ataqatigiits mening, så er den 3-delt, der er YNipat, som også servicere de ældre, og så kommunerne der i henhold til deres pligter også gør det ud fra det lovgivningsmæssige af sagen, og for det tredje så bør Hjemmestyret også være det centrale samlingspunkt, således at man får indhøstet de forskellige erfaringer og får dem samlet. Og i Inuit Ataqatigiit synes vi, at det er så godt et forslag, hvor vi så på vegne af forslagsstilleren går ind for forslaget og beskytter det, hvorfor har han så stillet det forslag når han ikke vil forsvare det forslag ? Det undrer jeg mig over.

Men Enos Lyberth kan sagtens sige, at når han allerede har stillet det som forslag, og når han så på et senere tidspunkt gerne vil tage det op, men siden 1995 så har det været tilbagevist siden Socialreformkommissionen fra 1995. Når forslagsstilleren fra sine partifæller eller fra landsstyret ikke får støtte derfra, så er det måske spil af tid, at vi diskutere punktet.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit ud over ordførerne.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg er selvfølgelig også skuffet på vegne af de ældre i kommunerne fordi man ikke går ind for eller synes at det er et uinteressant forslag, selvom vi har efterlyst det i mange år, hvor man blot påpeger, at det er noget som kommunerne skal bekoste.

Jeg vil komme med Aasiaat kommune, som eksempel. Vi har lavet en ældrepolitik, og vi har også erfaring, hvor vi også har haft en ældrekonsulent i flere år. Og på nuværende tidspunkt ud fra de erfaringer vores ældrekonsulent nu har, så savner man meget meget stærkt, at man ikke har en centralt konsulent som man kan henvende sig til.

Og for nylig en undersøgelse vedrørende de ældres økonomiske vilkår, viser også hvor store forskelle de ældre har i deres forhold fra kommune til kommune, og derfor er denne mulighed, såfremt forslagsstilleren er tilbageholdende med sit forslag, fordi dit forslag om central konsulent B vedkommendes arbejdsopgaver ville blandt andet også være, at ensartede gøre de forskellige forhold der eksisterer fra kommune til kommune, og komme med vejledning med mere.

Såfremt du støttede dit eget forslag, så ville dit forslag have fået flertal såfremt du stod fast med dit forslag. Inuit Ataqatigiit, Kandidatforbundet og Demokraterne.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Men der er et flertal der gerne vil tilbagevise forslaget, men der er stadigvæk 2 der har bedt om at få ordet. Først er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der har bedt om at få ordet. Og derefter er det Agathe Fontain, men først Landsstyremedlemmet for Familier.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Selvfølgelig har vi altid nogle reaktioner overfor de ældre uanset om vi har konsulenter i kommunerne. Og vores relationer overfor kommunerne er at vi fra centralt hold afholde kurserne for ældrekonsulenterne. Vi er ikke statistiske, vi laver løbende lovgivning og lovændringer, og vores interesse er, at man også følger den lovgivning der til stadighed udvikles.

Det er også korrekt, at Asiaq i den forbindelse også igennem sine ældrepolitik, også er den der har skabt præcedens for at skabe disse og er forgangs kommune, og derfor bør de andre kommune også have en tilsvarende.

Ansvaret ligger hos kommunerne, at man fra centralt hold ansætter en centralt konsulent, så vil det betyde en masse rejser og en masse opgaver som man ikke når at udføre, men det vigtigste må være at flertallet inklusiv Kandidatforbundet, der er det vigtigst at man til daglig kan nå de ældre, og på den måde vejlede dem, det må være det primære.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit ud over ordførerindlægget.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Når man snakker om at forsvare de ældre, så er det jo de tomme ord, at snakke om at forsvare dem, og give afslag med hensyn til et initiativ, det er så tomme ord, det er en konkret handling vi efterlyser her B i stedet for at snakke tomt. Fordi vi støtter forslagsstillerens forslag, det er korrekt, at der bliver flere ældre og deres vilkår bliver anderledes, og med hensyn til demens og alle de andre, så ved vi godt hvor meget det er i fremgang, og at der omsorg for dem, og det er alt dette der bliver nævnt fra dem der har viden til de ældre, at man skal erindre om det.

Jeg ved ikke hvilke konsulenter der giver forvirring. Jeg kender ikke nogen konsulenter fra Hjemmestyret som rejser til kommunerne og skaber nogen forvirring. Derfor med hensyn til hvilke opgaver man skal have man skal udføre og hvad man skal udføre som konsulent, så kan man selvfølgelig ikke skabe nogen forvirring. Og samtlige kommuner har jo ikke nogen ældrekonsulenter, hvor mange kommuner har, fordi vi skal herfra diktere, at samtlige kommuner skal ansætte ældrekonsulenter, fordi de ikke vil ansætte nogen centrale ældrekonsulenter, det er sådan at vi får det til at lyde, og så 90 % hvor det er centralt og så 10 % til pensionisten. Hvorfor skal man medtage alt dette, det er ikke noget der vedrører ældrekonsulenten, at de har nogen indenfor Siumut, som fremsætter ansættelse af ældrekonsulent, at der så er en der støttede dem, så er man meget stolt af det fra Siumut, og giver afslag til de resterende.

Derfor med hensyn til at hvis det ikke kun skal være nogle tomme ord, men nogle konkrete beslutninger, så er det også yderst vigtigt, at de får støtte, selvom vi har været landstingsmedlemmer i få måneder, men nu hvis vi giver afslag, og den så kommer frem igen om 1 år, og hvilke begrundelser skal der så være når man vil overgive det til kommunerne, så vil man fremsætte det omvendt.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Jens Napaattooq, Siumut ud over Siumuts ordfører for 2. gang, og den sidste der har markeret sig, det er så Dorris Jakobsen for 2. minutter da det er for 3. gang.

Jens Napaattooq, Siumut.

Som Siumuts ordfører men hensyn til at man forsvarer den, at man fra Inuit Ataqatigiit, så siger man blot, at det er tidsspilde, og man bør ikke engang behandle det, men det er meget beklageligt, at udtale sig sådan, fordi flertallet klart indstillede, og så hørte vi at mindretallet her fra denne talerstol kommer med nogle begrundelser omkring det og hermed 90 %, så er det korrekt, dog det er så et eksempel jeg nævnte, fordi det man får det til at lyde som om, at man fra centralt hold ikke vil arbejde med det.

Jeg vil lige her præcisere, at vi vil gå væk fra central styring, også fordi kommunerne selv råber højt om det, og det har kommunerne ikke kun engang, men flere gange ønsket at de vil have flere kompetence- og ansvarsområder, og det er man allerede i gang med, og derfor med hensyn til sager der vedrører B så er ældre nok også med der, som vi allerede har nævnt, at de ældre gennem deres organisation har større viden om deres egne rettigheder, og derigennem får nogen service, at vi fra kommunerne vil ansætte ældrekonsulenter, men at de ældre bliver videreudviklet, og det er det vores bemærkninger går til, og det skal man ikke med vilje misforstå.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Doris Jakobsen som er Siumuts ordfører, 2 minutter da det er for 3. gang. Og efterfølgende Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit ud over Inuit Ataqatigiit ordfører, værsgo.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Først blev det nævnt i forbindelse med foreningsarbejdet, jeg mener at hvis man har arbejdet med foreninger, så bør man også vide om, at man skal forfølge noget inden for en forening, og foreningen har pligt til at orientere, og derfor skal man også huske på det.

Her med hensyn til mange midler til administration og til højskoleophold, og derfor med hensyn til de midler som man plejer at bruge til administration og højskoler, det kan man også meget godt udnytte til oplysningskampagner. Hvem som helst som har haft med foreningsarbejde at gøre er jo vidende om, at man er forpligt til at fremføre ny viden. Vi skal også huske, at de ældre blandt andet får støtte. Mange af de ældre får nogle tilskud fra kommunerne.

Med hensyn til central rådgivning, og hvis de kommunale ældrekonsulenter har savnet en central rådgivning, så er det jo kommunalbestyrelsens forpligtigelse at lave nogle interne løsninger på dette område, så vil jeg blot her komme med et forslag om, at vi udnytter de kommunale rådgivningskonsulenter bedre.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er så Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Fra Inuit Ataqatigiits side må vi sige, at samarbejdet her lægger vi meget vægt på mellem partierne også uanset om man er i opposition eller i koalition med hinanden, og det har vi også lagt meget meget vægt på, at man tager alvorligt omkring de enkelte medlemmers forslag, men desværre har vi været skuffet over det.

Vi har ikke været skuffede nærmere over det, fordi vi er i opposition, og der er det nærmest kotume, at man forkaster hinandens forslag, men at et koalitionsmedlems forslag, så støtter partiet ikke støttet Per Rosings forslag B 4 forslag blev alle forkastet, hans parti har ikke støttet det. Jørgen Wæver Johansens forslag og det næste forslag er blevet forkastet af hans parti. Otto Jeremiassens 4 forslag har hans parti forkastet og Landsstyret. Isak Davidsens 2 forslag har hans parti og Landsstyret forkastet, og nu Enos Lyberths forslag på vegne af Siumut, der er der 2 man har forkastet, derfor er arbejdet her, der vil jeg gerne opfordre til at Formandsskabet  nøje vurderer om vi ikke blot spilder tiden her, fordi alle disse vigtige sager der af vigtighed, at såfremt vi skal tage det alvorligt, så må det administrative arbejde have været udført gennemgribende.

Og såfremt det administrative ikke har været tilstrækkeligt, så må Landsstyret kunne sige, at man bliver nødt til at udsætte det, fordi det administrative arbejde ikke er tilstrækkeligt. Når man arbejder i så lang tid, så synes jeg at det er en dårlig behandling som medlemmerne har fået, og jeg er ked af, at vi bliver nødt til at sige disse ting, hvor vi føler at vi nærmest har spildt vores tid.

Og jeg skal også anmode Landsstyret om, at de ting som de politisk ikke vil tage stilling til, at sige det klart, at man foreløbig ikke vil tage den politiske stilling eller at man fordi man administrativt mangler arbejde, så vil man gerne afvente det, i stedet for at man skøjter hen over det, jeg synes at det er uacceptabelt med den behandling, disse enkelte personer har fået. Ikke bare os, men enkelte medlemmerne også, det synes jeg er uacceptabelt.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Inden vi går videre, så må jeg præcisere, at et flertal har afvist forslaget, og med hensyn til Aqqaluks Lynge bemærkninger, så må jeg præcisere, at vi skal være lade være med at komme uden om dagsordenspunktet, men dine bemærkninger vil selvfølgelig blive vurderet i Formandsskabet.

Men jeg havde ellers forstået det sådan, at Landsstyremedlemmet for Familier havde bedt om at få ordet til sidst, men der er stadigvæk 3 der har bedt om at få ordet, hvorfor jeg gerne vil spørge om du vil vente på dem, eller ønsker at få ordet. Værsgo Landsstyremedlem for Familier.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Som mødelederen var inde på det, så skal vi selvfølgelig forholde os til flertallets mening, og det samme gælder for Enos Lyberths forslag. Flertallet tilbageviser forslaget, og derfor mener jeg, at Inuit Ataqatigiit også bør respektere det.

Vi mener, at såfremt vi skal finde den bedste løsning, også for di ældre det er derfor vi så har formuleret vores besvarelse, sådan som vi har gjort det, nemlig at man skal tæt ind på de ældre selvom Agathe Fontain i sine bemærkninger også sagde, at ikke alle kommuner har konsulenter, det er korrekt nok, at ikke alle kommuner har konsulenter, men man skal vurdere om alligevel de ældre i kommunerne, og når de så ikke har konsulenter, så kan kommunerne igennem dygtiggørelse også komme til at servicere de ældre, og det er det som Inuit Ataqatigiit har opnået, og det bør Inuit Ataqatigiit også kunne forstå.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne for 2. gang, og efter Astrid så er det Landsstyreformanden, men først Astrid Fleischer Rex.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Først under mit første ordførerindlæg sagde jeg, at vi havde et sympatisk forslag. Efter at have lyttet til debatten, så får vi endnu mere sympati for det, fordi det var et flot forslag på vegne af de ældre, det var modigt gjort, og jeg vil gerne støtte Inuit Ataqatigiit og sige, at jeg undrer mig over, at det bliver afslået.

Den der har det største kendskab til de ældre det er dig, især når vi lytter til dig, og efter at have diskuteret dit forslag, så har vi støttet dit forslag. Du sagde, at når der kommer nye regler, cirkulærer, landstingslove, dem kan I ikke forstå, og hvem skal I så henvende jeg til, vi har jo allerede hørt, at det er færreste kommuner der har ældre konsulenter, så hvis vi skal servicere de ældre på den bedste måde, så bør I have en som I skal kunne henvende jer til. Jeg ved ikke om hvor mange ældrekonsulenter der er, det er måske 4 eller 5, de ville kunne melde deres erfaringer ind på centralt hold, således at de opnår endnu bedre resultater.

Man kom også ind på, at man blot vil forvirre med overlap. Jeg forstår det sådan, at der ikke er overlap, det er solidaritet, således at man til stadighed kan videregive oplysninger til hinanden. Og skal man løfte i  solidaritet, så må vi også kunne videregive oplysninger til, hvor skulle de ældre ellers henvende sig til.

Jeg undrer mig også over, hvorfor man ikke støtter forslaget. Og siden vi kom herind, så respekterer de ældre, lad os vise, at vi respekter de ældre og gerne vil hjælpe dem. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Landsstyreformanden. Efter Landsstyreformanden Jensine Berthelsen, men først Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ganske kort. De ting man skændes om vedrørende konsulent, hvor man blandt andet siger, at koalitionen overhovedet ikke støtter forslagene. Lad dem sige det, og jeg respekterer at der er talefrihed, men sådan ser de faktiske forhold ikke ud.

Vi stiler efter at de ældre får de bedste forhold at leve under, og den centrale administration som bliver dyrere og dyrere, og det var det vi blandt andet snakkede om under punkt 81, hvor der er et forslag om genfordeling af byrde- og opgavefordelingen for at få den billigste måde, det var vi alle sammen enige om, og at det skal være udgangspunktet i det videre arbejde. Og den store centrale administration det er noget, som vi skal prøve på at gøre mindre, det var vi også enige om under valgkampen, ligesom kommunerne også har været inde på det, fordi det er anstrengende for dem, og at man selvfølgelig bør komme væk fra det.

Selvfølgelig med hensyn til vejledning og rådgivning overfor de ældre, det er selvfølgelig noget som vi støtter. Det er ikke sådan at når en ældre henvender sig i kommunen, og så uanset om der er en konsulent eller ej, selvfølgelig får de den servicering, de skal have.

Jeg kan mærke, at man sætter højt, at der er en bestemt person som man kan henvende sig til, og især når de kommunale konsulenter har behov for det, så skal de nok få den hjælp som de har behov for. Jeg synes ikke, at vi bør skændes om det, men vi taler om, at nedsætte driftsudgifterne, vi kommer ikke til at opnå noget blot ved at skændes, og såfremt vi skal finde den bedste løsning, så må det ske i forståelse med kommunerne, fordi kommunerne også har givet udtryk for, at de gerne vil have større indflydelse på den centrale administration.

Og jeg synes også, at kommunerne har vilje til at deltage i arbejdet, især med hensyn til de ældre. Tak.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er så Jensine Berthelsen, Atassut uden om ordførerrækken. Og efterfølgende er det Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit.

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

Ja tak. At ældre kan udnytte direktoratet for sundhed ubegrænset, det har vi allerede hørt, og at Utoqqaat Nipaat udnytter direktoratet meget godt, hvor de årligt afholder møder, hvor de også får nogle oplysninger derfra.

 

Så må vi så spørge, hvad er det så, vi diskuterer. Allerede der, så har Utoqqaat Nipaat selv med deres egen initiativ udnyttet direktoratet. Og der kan ikke herske nogen tvivl om, at de vil udnytte den vel i fremtiden. Det bliver også nævnt, at hans begrundelser så stor der, at når der bliver udarbejdet regler, cirkulærer, landstingslove og regler og når de bliver ændret, så er det de ældres muligheder kan kunne følge med meget begrænset.

 

Og her kan man også udnytte Tusarliivik fra Grønlands Hjemmestyres informationsafdeling og jeg er også overbevist om, at landsstyret vil bruge den med hensyn til, at lave nogle oplysningskampagner til den persongruppe, der har behov for at få forklaret de forskellige regler, cirkulærer, landtingslove og regler.

 

Og med hensyn til de kommuner, der ikke har nogle konsulenter, så har Grønlands Hjemmestyre ved en løsning i kommunerne også i landsstyrekoalitionen, at de vil finde nogle løsninger. Vi kan ikke blot blive ved med at skændes om, fordi Landsstyret har allerede sagt hvilken løsning, de vil fremkomme med. Derfor med hensyn til, at vi sætter os på bagbenene og siger, at vi overhovedet ikke respekterer de ældre, det kan ikke accepteres.

 

Der er gang med gode tiltag og derfor med hensyn til, at der ikke er nogen service overfor de ældre, det vil jeg meget stærkt returnere til både til personen og til partiet Inuit Ataqatigiit. Og jeg vil heller ikke undlade at sige, at det er Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit-generalen, fordi han sagde, at partierne selvom de er med i Landsstyrekoalitionen og med hensyn til de enkelte partier og enkelt-person og det bliver givet afslag.

 

Vi ved alle sammen, at der ikke gives afslag for at give afslag til dem. Det er på grund af allerede igangværende forslag, at forslagsstillerens forslag bliver nødsaget til at give afslag på grund af dets foreliggende form. Og allerede dette nævntes som, hvor vi har diskuteret hvor stort grundlag, der er med hensyn til en forbedring i Landstingsarbejdet, som vi har efterlyst i eftermiddag.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Forslagsstilleren, Landstingsmedlem Enos Lyberth. Vi har bemærket, at han har haft en stor indflydelse på serviceringen af de ældre indtil han trak sig som Formand for Utoqqaat Nipaat og hans forslag er ikke taget ud af luften og vi vil gerne takke ham for hans forslag.

 

Men til trods herfor, så er det som om, at man blot har taget som underholdning nærmest, at man diskuterer hans forslag, men efter hans gode indsats i Utoqqaat, den er ikke længere så klar efter han sig trukket sig som formand, hvorfor vi ellers havde håbet, at hans forslag kunne blive realiseret.

 

Og vi vil gerne servicere de ældre på den bedste måde og så hvis man ikke kan realisere dette og siger, at man siger ikke, at man vil centrale administration mindre og det vil så såfremt vi havde en konsulent, i stedet for 1 konsulent i hver bygd, det vil være at være mindske driftsudgifterne.

 

Og et af forslagene under punkt 81 var, at lad os tage nogle af de decentrale opgaver og måske centralisere dem eller regionalisere dem. Det vil være, at rationalisere.

 

Med hensyn til de henvendelser og forslag og at de så skal vente et helt år, hvad hjælper det så for det hele. Og at man så siger, at man måske vil Landsstyret finde en løsning med kommunerne. Det er ikke sådanne nogle formodninger, der skal være grundlaget for vores beslutninger. Det skal være faktiske forhold. Selvfølgelig kan vi sætte alt på dagsordenen, som man har lyst til, men jeg synes, at såfremt Landstingsarbejdet skal være alvorligt og man gerne vil stille et forslag med baggrund eller med partiet som baggrund. Vi er ikke medlemmer, som enkeltpersoner. Vi siger gerne, at vi arbejder med befolkningen, som bagland. Men når enkeltpersoner ikke engang kan have deres parti som bagland, det er det, vi sætter spørgsmålstegn ved.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og dermed har vi så været igennem samtlige personer, der gerne vil have ordet og til punkt 100 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent i centraladministrationen. Efter en gennemgående debat er der et absolut flertal, som har afslået forslaget.

 

Jeg ved godt, at forslagsstilleren også ønsker, at næste punkt også bliver færdigbehandlet i dag, men jeg kan på vegne af Formandskabet vurdere, at den også kan få en meget lang behandlingstid, hvorfor jeg synes, at det vil være på sin plads, at den bliver behandlet med andre dagsordenspunkter i en af de kommende dage og hvorfor jeg for første gang i mit liv lukker mødet for i dag.

 

Tak for i dag.

 

 

Naqeqqaagaq

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, ataasinngorneq 24. marts 2003 nal. 13:00-18:00.

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Immikkoortoq 2

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat:

Ulloq 21. marts ataatsimiinnermi immikkoortut maluk kingusinnerusukkut oqaluuserisassanngorlugit kinguartinneqartariaqarsimapput. Immikkoortut pineqartut tassaapput:

Imm. 100 – Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfianni utoqqarnut siunnersortimik atorfinitsitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Aamma

Imm. 101 – Utoqqalinersiat qaammammut minnerpaamik 1.000 kr.-inik qaffanneqarsinnaaqqullugit utoqqalinersiallu siunissami akit qaffakkiartuaarnerat malillugu iluarsiivigineqartalersinnaaqqullugit pisortanit pensioniasiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 10-p, 30. oktober 1998-imeersup allannguutissaanik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Immikkoortut taakku marluk ullumi ataatsimiinnermi kingulliullugit oqaluuserineqassapput.

Sapaatip akunnerata ingerlanerani immikkoortunik allanik kinguartitsisoqarnissaa pisariaqartinneqassappat tallimanngornerup ulloq 28. martsip ataatsimiiffiusinnaanissaa piareersimaffigineqartariaqarpoq.

Apeqqutigissavara taamatut ullormut oqaluuserisassat inissinnerat akuerineqarsinnaanersoq?

Akuerineqarpoq.

Qujanaq.

Taava tikipparput ullormut oqaluuserisassat immikkoortoq 81. Tamatumali siunnersuuteqarpoq Inatsisartuni ilaasortaq Kuupik Kleist. Takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, ataasinngorneq 24. marts 2003 nal. 13:00.

Immikkoortoq 81

Pisortat ingerlatsineranni pisussaaffinnik akisussaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit Nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni agguaasseqqinnissamik pisariinnerusumillu akikinnerusumillu ingerlatsilernissamik anguniagaqarnissaq siunertaralugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Kuupik Kleist)

Kuupik Kleist, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik imaattumik siunnersuuteqarpunga:

Pisortat ingerlatsinerisa pisariinnerusumik akikinnerusumik inuiaqatigiinnullu naleqqunnerusumik aaqqissuunneqarnissaat ukiuni kingullerni annertuumik oqallisigineqartarpoq. Tamatuma malitsigisaanik aamma oqartussaaqataanerup siammaqqinneqarnissaa tamaginnit kissataavoq.

Inuit Ataqatigiit isumaqarput siunertat tamakku anguniarlugit nunatta immikkoortuini, kommunini Namminersornerullunilu Oqartussani suliassaqarfiit suut siammarneqarsinnaanersut, suullu eqiterunneqarsinnaanersut sukumiisumik misissorneqarlunilu oqallisigisariaqartoq.

Aamma kikkut aalajangingassanut sorlernut akisussaasuunersut erseqqinnerusumik aalajangersaaffigineqartariaqartoq misilittakkat takutippaat.

Ataani assersuutit ataasiakkaat erseqqissaatitut ilanngutissavakka:

Sanaartorneq

Inissianik allanillu pisortat sanaartortitsisarnerat eqqarsaatigalugu aningaasaliissutinik avitseqatigiittarneq atorneqarpoq. Tamatuma kinguneranik annertuunik sanaartortoqassatillugu pisortaqarfiit kommunillu akornanni utaqqeqattaanneq pilersarpoq amerlasuutigut suliassat piffissarititaasut naapertorlugit naammasineqanngitsoornerannik kinguneqartartumik.

Kommunini sanaartugassanut aningaasaliissutissat tamakkiisumik kommuninut imaluunniit nunap immikkoortuinut tunniunneqartalernissaat siunnerfigisariaqarpoq. Taamaaliornikkut akisussaaffik erseqqissumik inissinneqassaaq, aalajangiisarnerit innuttaasunut qaninnerusumik pisalissapput neriuutigineqarsinnaavorlu pingaartumik inissianik sanaartorneq pilertornerusumik naammassisaqarfiusalissasoq.

Akileraartarneq

Nunatsinni inuit ikittunnguunerput aallavigalugu akileraartitsisarneq ajornanngitsumik pisortaqarfimmi ataatsimi suliarineqarsinnaagaluarpoq. Pisortaqarfiup akileraarutissat akilerneqartarnissaat tamatumalu kingorna kommuninut agguaateqqinneqartarnissaat isumagisinnaavai.

Tamakkiisumik aaqqiiniarutta nunarput tamakkerlugu assigiimmik akileraartalertariaqarpugut. Massakkut pissutsit naapertorlugit kommunit piitsuunerit tassaapput annertunerpaamik akileraarfiusut aamma kommunini taakkunani innutaasunik sullissineq annikinnerpaajusarluni.

Paarlattuanik kommunit pissarissaarfiunerusut appasinnerpaamik akileraarfiusarput.

Nunaqarfinni aqutsisut oqartussaaffii

Paasivarput nunaqarfinni aqutsisunut oqartusaaffigitinneqartartut kommunini assigiinngissitaartuusut tamatumani kommunalbestyrelsit ataasiakkaat akisussaaffimmik tunniusinissaminnut qanoq piumassuseqartiginerat apeqqutaasarluni.

Nunaqarfiit aqutsisuisa akisussaaffii pisussaaffiilu nunarput tamakkerlugu assiigiissaartariaqarput kommunalbestyrelsit ataasiakkaat apeqqutaatinnagit.

Nunaqarfiit aqutsisuisa oqartussaaffii nunarput tamakkerlugu minnerpaaffilertariaqarput.

Assersuutit allat taaneqarsinnaasut tassaasinnaapput kommunit tamarmik immikkut teknikkikkut aqutsisoqarfeqartariaqarnersut? Peqqinnissakkut sullissinerup allatut aaqqissuunneratigut pitsaanerusumik sullissisoqalersinnaanersoq aammalu allatigut komminut suleqatigiinnerulernerisigut innuttaasunik kiffartuussineq pitsanngorsarneqarsinnanersoq oqartussaqataanerlu siammarneqarluni.

Assersuutit qulaani taaneqartut aallavigalugit apeqqutigerusuppara Naalakkersuisut pilersaarummik tamakkiisumik Inatsisartunut saqqummiussinissaminnut piumassuseqarnersut aammalu tamanna qaqugu pisinnaanersoq?

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutigisimavaat qinigaaffimmi matumani KANUKOKA qanittumik suleqatigalugu kommunit aaqqissuussaanerisa nutaamik ilusilersornissaa sulissutigineqassasoq. Kiisalu Naalakkersuisut anguniagaraat pisortat ingerlatsinermi aningaasartuutaasa ikilisarneqarnissaat pisortanullu sullissinermi sanaartornermilu akit nakkutigineqarnissaat anguniarneqassasoq. Oqartussaaqataanerup siammarteqqinnissaa siunertaralugu Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit aamma nunaqarfinni aqutsisut oqartussaaffinnik akisussaaffinnillu agguaqatigiissimanerat nalilersorneqaqqissaaq KANUKOKA nunaqarfiillu peqatigiiffiat  suleqatigalugit. Kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu kiffartuussineri ataqatigiinnerusunngortinniarneqassapput marloqiusamik kiffartuussinerit pinngitsoortinniarlugit.

Taamaattumik inatsisartunut ilaasortap Kuupik Kleistip siunnersuummigut saqqummiussai isummat arlalissuit Naalakkersuisut isumaqatigaat. Taamaattorli kommunit aaqqissuussaanerisa nutaamik ilusilersorneqarnissaa suliassarujussuuvoq qaammatinilu marlussunni naalakkersuisuusimanitsinni aallutarisariaqarsimavagut immikkoortut 2002-mi ukiakkut Inatsisartut katersuunneranni naammassineqanngitsoortut, taakkununnga ilaalluni 2003-mut aningaasanut inatsissatut siunnersuut. Taamaattumik kommunit aaqqissuussaanerisa nutaamik ilusilersorneqarnissaata qanoq aaqqissuunneqarnissaa Naalakkersuisut suliariniarpaat.

Periarfissarli iluatsillugu suliassaqarfimmi tamatumani suliniutit marluk Naalakkersuisut aallartissimasaat oqaatigerusuppakka. 2004-mut ataatsimoortumik tapiissutissat KANUKOKA-mik isumaqatigiinniutigineqarnerannut atatillugu illuatungeriit isumaqatigiissimapput suleqatigiissitaq pilersinneqassasoq sanaartugassatut isumaqatigiissutigisat pillugit maleruagassanut siunnersuusiortussamik. Sulianik suliaqarnerup sukkanerusumik kiisalu pisariinnerusumik paasinarnerusumillu ingerlalernissaata qularnaarneqarnissaa siunertaralugu Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Pisortaqarfimmi suleqatigiissitamik suleriaatsinik, periutsinik atortunillu suliaqartumik pilersitsisoqarpoq. Suleqatigiissitami tassani KANUKOKA peqataavoq.

Sanaartugassanut tunngassutillit ullumikkornit atorluarsinnaanerusumik qularnanngitsumik aaqqissuunneqarsinnaapput, kisianni naalakkersuisut aamma pingaartippaat  sanaartugassanut aningaasaliissutit qitiusumit ataatsimoortumik pingaarnersiorlugit tulleriiaariffigineqartarnissaasa aalajangiusimanissaa inuiaqatigiit aningaasaqarnerat eqqarsaatigalugu sanaartugassanut aningaasaliissutit atorluarsinnaanerpaamik atorneqarnissaat qularnaarniarlugu aammalu pisortat aningaasaqarnikkut ingerlatsinerata allanngutsaaliorneqarnissaa qularnaarniarlugu.

Akileraarutinut tunngatillugu ingerlatseqatigiiffiit akileraarusiivigineqartarnerat pillugu oqaloqatigiinnerit Akileraartarnermi Pisortaqarfiup aamma KANUKOKA-p akornanni maannakkut ingerlanneqarput, tassa sulisitsisunik nakkutilliineq ingerlatseqatigiiffiillu akileraarusiivigineqartarnerat akileraartarnermi pisortaqarfimmi katersorneqarsinnaaneranut tungavoq. Suliassat tamakku akileraartarnermi pisortaqarfimmit kommuniniit tiguneqassappata taamaaliornikkut paasisimalikkat ataatsimoorussamik inuit akileraarusiivigineqartalernissaat pillugu isumaliutersuutaasinnaasunut atorneqarsinnaapput. Taamaattorli najukkani pissutsinik ilisimasaqarneq innuttaasunullu qanittuunissaq pingaaruteqarmata puigussanngilarput.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinnissamut qilanaarpunga.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Partiit oqaaseqartuannut, siulliulluni oqaaseqassaaq Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortap hr. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit sinnerlugit siunnersuutaa Pisortatingerlatsineranni pisussaaffinnik akisussaaffinnillu agguataarisarnerat Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni agguaasseqqinnissamik pisariinnerusumik akikinnerusumillu ingerlatsilernissamik anguniagaqarnissaq siunertaralugu, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaannut tunngatillugu Siumumiit  imatut oqaaseqarfiginiarparput.

Anguniagaqarnissamik siunertalimmik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, inuiaqatigiit kalaallit isorartoqisumi najugaqartugut nunanullu allanut assersuukkuminaatsuunerput apeqquserneqarsinnaananilu qularutissaanngilaq, taamaattumillu ineriartornitsinni naleqqusartuarnissatsinni pisariaqartorujussuusoq nunatta inoqarfii, inuisalu atugassarititaasutigut assigiinngeqisumik avatangiiseqartut, Inuiaqatigiit aningaasartuutitigut atukkatigullu pitsanngorsarluarneratigut, qanimut oqartussaaneq innarlinngikkaluarlugu nutaanik iliuuseqartuartariaqarnitsinnik qinikkatut pitsanngorsaajuarnissarput pingaaruteqartorujussuuvoq.

Tamannalu toqqammavigalugu Inatsisartunut ilaasortap Kuupik Kleist siunnersuummigut saqqummiussai arlalissuit Siumumiit isumaqatigalugillu ilisarisinnaalluarpagut.

Naalakkersuisut saqqummiussinerminni  Siunersuuteqartup oqallinnissamik siunnersuutai aallavigalugit akissutigisaat uteqqinngikkaluarlugit, oqaatigiinnassavarput suliassamut pingaaruteqartumut aammalu sumiiffinni oqartussaaqataaneq ataqqillugu peqataatillugulu ineriartoqqinnissamut tikkuussisumik suleqatigiissuteqarluni tikkuussinissat alloriarnissallu Siumumiit  pisarnertut suleqataaffigilluarnissaat qilanaarutigaarput.

Oqaluttuarisaanerput kingumut qiviaaraanni KGH-p ataatsimut ingerlatsisimaneraniit ullutsinnut susassaqarfinnut assigiinngitsunut selskab-inullu agguataarinnissimanerit, ullutsinni killiffipput eqqarsaatigalugu allaffissornerujussuaq ingerlanneqalersimavoq.

Siumumiit nuannaarutigaarput allaffissornerujussuup annikillisaannarani ullutsinnut Kalaallit inuiaqatigiit 56.542-iusunut naleqqussaqqinnissaanut piumassuseqartoqarmat oqaasiinnaanngitsukkut, tamannalu qilanaaraarput suleqataaffiginissaa.

Ilanngullugu nuannaarutigaarput sanaartornerup iluani Ini A/S kisermaassilluni ingerlatsinerigalua maannakkut oqaluttuaannanngormat peqqussutitigut aaqqiinikkut marloqiusamik allaffissorneq qaangerneqartussanngormat, sumiiffiinnilu illoqarfinni mikinerusuni nunaqarfinnilumi marloqiusamik allaffissorneq tassuunatigut pakkersersimaarneqarsinnaanngorluni.

Namminersornerullutik Oqartussat, kommunet nunaqarfinnilu aqutsisut suleqatigiinnerat suliassanillu agguataarinnittarnerat pitsanngorsartuatariaqarneranni maannakkut killiffik aallaavigalugu suliassat pissanganartut killiffigaagut.

Kommunet killeqarfii akimorlugit suleqatigiinnerit, kommunit kattussuussinnaanerat taavalu Regionikkaartumik ineriartortitsinerit maannakkut alloriaqqinnissami suliassat pissanganartut ilagaat.

Tamannalu aalajangiiffiginiarnerani susassaqartut qanimut suleqatigilluinnarlugit ingerlanneqarnissaa Siumumiit pingaartipparput, aammalu Naalakkersuisut kommunit aaqqissuussaanerisa nutaamik ilusilersorneqarnissaata qanoq aaqqissuuneqarnissaa suliariniarlugu saqqummiussinerminni oqaatigimmassuk Siumumiit nuannaarutigalugu suleqataaffiginissaanut qilanaaraarput.

Qularutiginngilarput qineqqusaarnermi anguniakkanilu siunnerfigineqartuni susassaqartut qanimut suleqatigalugit angusaqarfiulluartumik innuttaasut qanimut peqataatillugit alloriarnerit piumaartut Siumumiit pissusissamisoorsoraarput.

Regionikkaartumik akisussaaffinnik tigusisinnaanissamut apeqqutit qulaajagassat arlaqartut qulaajarsinnaaqqullugit Naalakkersuisut kaammattorniarpagut piaartumik suleqatigiissitamik suligasuartussamik pilersitseqqullugit KANUKOKA allallu susassaqartut suleqatigalugit.

Tassunga ilanngullugu Nunaqarfinni aqutsisut oqartussaanerat aningaasatigullu kommuneniit taperneqarlutik akisussaaffilerneqartarnerata annertusaqqinnissaat ilanngullugu suliniuteqarfigineqarnissaa Siumumiit kaammattuutigerusupparput.

Taamatut oqaaseqarluta oqallisissiaq aallaavigalugu siunnersuummut oqalliseqataa-nissatsinnut peqataanissatsinnullu qilanaarpugut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliuppoq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ukiut 1998-imit 2003-mi kommunit aningaasartuutaasa 105 mio kr-nik amerleriarsimanerat, 390 – 495 mio kr, sunik patsiseqarluni taamannarujussuaq qaffariarsimanersoq paasiniassallugu soqutiginaateqarpoq. Qaffariaat 26-27 %. Matumani unneqqarissaarnerussaaq taama annertutigisumik ingerlatsinermut aningaasartuutit qaffariarnerat kommunit 18-iusut akornanni agguaqatigiissitsinerummat. KANUKOKA-mit paasitinneqarnerput najoqqutaralugu qaffariarnerup taama annertutigineranut Nuup Kommuniani 60 % angullugu aningaasartuutitigut annertusaasimaneq pissutaanerpaavoq. Tamanna kommunit ataasiakkaat aningaasaqarnikkut periarfissarissaarnerisa nalaatsornerinnakkut pissutsinut aalajangiisunngoriartornerannut takussutissaanerpa?

Taamaattumik tamakku Inatsisartuni ilaasortap Kuupik Kleistip Inuit Ataqatigiit sinnerlugit oqaluuserisassanngortitaata agguataarinerup nutarterneqarnissaata pisariaqarluinnalersimaneranut takussutissaapput.

Ukiut aningaasarsiornikkut siuariartorfiunerinnaat patsisaasimanerpa? Imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat susassaqarfigisimasaasa Inatsisartut inatsisiliornerisigut kommuninut nammatassanngortinneqarsimanerannit taama annertuseriarsimaneq qanoq sunnersimaneqartigaa? Kommunit kattuffiannit ilisimatinneqarnerput najoqqutaralugu ineqarnermut akiliutinik naleqqusaaniarnerinnaq ukioq manna marsiuliinnartoq pingajussaa kommunini tamani naatsorsorneqaqqittussanngorpoq, allaffissornikkut nukinnik annertuumik atuiffiusussaq. Imaappoq Namminersornerullutik Oqartussat tamatigut eqqarsaatigilluagaanngitsunik aalajangersaasarnerat kommuninut annertuumik pisarissersuisarnerat pisooqataanngitsuunngilaq. Ukiut tamaasa Namminersornerullutik Oqartussat kommunit kattuffiannik kommuninut aningaasaliissutissat pillugit isumaqatiginninniartarput. Tamanna ukiorpanngortuni ileqqutut atorneqarpoq.

Inuit Ataqatigiit periarfissanngorsoraat Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu periuserineqartussatut anguniakkanut, susassaqarfiit suut kommuninit suullu Namminersornerullutik Oqartussanit isumagineqassanersut ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aalajangersaavigineqarnissaannut.

Oqaluuserisassanngortitsinitsinni naalakkersuisut namminneq akissuteqaamminni oqarnerattut, ilimaginagulu angunianngilarput ullumikkorpiaq kommunini iluarsartuusseqqinnissamut pilersaarumminnik saqqummiinissaat.

Pingaarneruvoq Inatsisartuni partit, ilaatigut qineqqusaarnermi kingullermi isummamittut nittarsaassimasaminnik ersarissaanissaasa periarfissinnissaat.

Pisussaaffinnik akisussaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni periutsinik allannguinissani illuatungeriit piareersimanissaat pingaarutilerujussuuvoq.

Pisariillisaanertummi, akikinnerusumik ingerlatsilernissamik atuisunullu pitsaanerusumik kiffartuussilernissamik suliniutit piareersarluagaanngikkunik siunnerfimmut akerliusumik kinguneqarsinnaanerannut innarluutillit isumagineqarnerannut oqartussaaffiup kommuninit isumagineqalernissaanut ukioq kingulleq misiliisimaneq takussutissaavoq.

Ukioq 2002-mut naatsorsuutaagallartut naapertorlugit aaqqissuussineq 68 mio kr-nik akeqartussatut aningaasaliiffigisaq 92 mio kr-nik aningaasartuutaasimavoq, tassa ilimagisamit 24 mio kr-nik imaluunniit 36 %-nik akisunerulerluni.

Taama siunertap kusanartup, tassalu qanimut oqartussaanerup timitaliiviginiarnerani, ilimagisamit aningaasartuutaanerusimaneranut akisussaaffiup tunniunneqarnerani kommuninut naammattunik naalakkersuisoqarfimmit najoqqutassiorsimannginneq  pissutaanerpaasimassasoq paasinarpoq, pisussaaffinnik akisussaaffinnillu aaqqissuusseqqinnissami ilinniutaalluinnartariaqartoq.

Kommunit kattuffiata kommunit akornanni suleqatigiinnerup annertusarnissaanut kommuninilu suliarineqartut ilaasa Namminersornerullutik Oqartussat immikkoortortaqarfiinit isumagineqarsinnaanerinik isumaliuteqareerneranik kattuffimmit ilisimatinneqarnerput nuannaajallannarlunilu qujanaqaaq.

Suliassanut tamavinnut kommunit naammaginartumik naammassinnissinnaanerat killeqarmat KANUKOKA-mit nassuerutigineqarpoq. Taamaattumik aallaqqaammut suliffeqarfiit inuussutissarsiutinik ingerlataqartut akileraarutissaasigut suliarineqartartup qitiusumit, Akileraartarnermut Pisortaqarfimmit, isumagineqalersinnaanera kattuffiup isummersorfigereeraa paasivarput. Kommuninut pisariillisaataaginnarani aningaasatigut isertitassatigut 10 mio kr angullugit ukiumut tamatuma isertitsissutaanerulernissaa kattuffimmit naatsorsuutigineqarpoq.

Tassuuna uppernarsineqarsorinarpoq, Inuit Ataqatigiit akileraartarnerup tamarmiusumik qitiusumit ingerlanneqalernissaannik isumaqarnitta isumatusaarneruneranut.

Pingaarutillit allat soorlu sanaartornermut inuussutissarsiutitigullu ingerlatsinermut tunngasut nunap immikkoortuini aallaqqaammut kommunit qanitariit ataatsimoorlutik akisussaafiginnilersinnaaneranniippoq. Tamanna nunap immikkoortuini ineriartortitsinissamik Inuit Ataqatigiit 1990-ikkut qiteqqukkiartulerneranni Inatsisartuni akuerineqartumik siunnersuuteqarfigereerparput.

Imaappoq kommunit suleqatigiinnerulernissaannut kingorna kommunit kattukkusunnerulernerannik kinguneqarsinnaasoq ilaatigut tassaniissorinarpoq. Imminnut qanitariit pilersaarusioqatigiittalernissaannik aqqutissiuussinermi.

Nunaqarfinni aqutsisut pisinnaatitaaffiisa annertunerulernissaannik 1990-ikkut qiteqqunnerannili Inatsisartuni aaliangiivigineqareersup assigiinngitsorujussuarmik kommunini ingerlanneqarnera pisussaaffinnik akisussaaffinnillu siammaaniarluni siunertamut eqquutsitsinerunngilaq.

Taamaattumik nunaqarfinni aqutsisut peqatigiiffiat peqatigalugu tamatuma assigiimmik kommuninut najoqqutassiuussivigineqarnissaa naalakkersuisut naammassiniagassaannut siullernut ilaasariaqartoq Inuit Ataqatigiit kaammattuutigaat.

Nunaqarfimmi aqutsisut annertunerusunik akisussaaffeqalersimasut oqaloqatigalugit unnersiutigisagaat, sunannguarluunniit piniaraanni illoqarfimmi kommunip allaffianut oqaloqateqartaraluarnerpassuit allagaqaateqartarnerpassuugaluillu, amerlanertigut akineqaratik nukillaarsaataaginnartut atuutsinneqarunnaarnerat, nunaqarfippassuarnutn allanut atuutsinneqalertariaqartoq nukinginnarpoq.

Aqutsisut nunaqarfinni amerlanerpaani suli qinikkatut allatulli oqartussaaffeqarusunnerat piaartumik timitaliivigineqartariaqarpoq, nunaqarfigisamut aqutsisuuffigisamut oqartussaaffeqanngitsutut misigisimanerup, sulerusukkaluarnermut nukillaarsaataanera aalajangersarneqareersunut naapertuutsinngitsup suli atuutsinneqarnera tamaanga killeqartariaqarpoq, pingaartumik qanimut oqartussaaqataanermut akerliunerinnaaluunniit eqqarsaatigalugu.

Taama Kuupik Kleistip siunnersuutaata piviusunngortiteriffiginissaanut Inuit Ataqatigiit isumaliutaat saqqummiuppavut.

Allaffissorneq annikillilertariaqartoq aalajangiusimaneqaratriaqarpoq aningaasat tamatumuuna sipaarneqarsinnaasut naammattumik allanut atorfissaqartinneqarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortap Inuit Ataqatigiinneersup Kuupik Kleistip oqallisissiaa inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannut kalluaallunilu soqutiginarluinnartoq, tassalu nunatsinni pisortat ingerlatsineranni pisussaaffinnik akisussaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussat, kommunet nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni agguaasseqqinnissamik pisariinnerusumillu akikinnerusumillu ingerlatsilernissamik anguniagaqarnissaq siunertaralugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:

Ukioq mannamut Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaattut siunnersuut aammalu kingusinnerusukkut nunatta aningaasaqarnera pillugu Naalakkersuisut saqqummiussinerminni Inatsisartunut oqariartuutigaat inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat allanngortinneqartariaqartoq, tassani aningaasatigut ilersorneqarsinnaasumik ingerlatsisoqarnissaa pineqaannarani aammali sutigut tamatigut inuiaqatigiittut annerusumik nammineernerulernissatsinnik ujartuinitsinni aqqutissiuussinitsinnilu aqqutit atukkavut nalilersoqqeriarlugit siunissarput, kingulissattalu nunatsinnik ingerlatitseqqinnissaat isumannaatsuutinniarlugu ataatsimoorussamik siunnerfigisinnaasatsinnik nassaarniaqatigiittariaqartugut.

Namminersornerullutik Oqartussat, kommunet nunaqarfiillu nammagassanik suliassanillu avitseqatigiittarnerannut tunngasut qulaajarneqarnissaat inuiaqatigiinnullu naleqqussarneqartariaqartortaasa naleqqussarneqarnissaat suliassanut imaannaanngitsunut ilaavoq.

ATASSUT-miillu pingaartipparput Namminersornerullutik Oqartussat kommunet aammalu nunaqarfinni aqutsisut, minnerunngitsumillu innuttaasut ataasiakkaat peqataalluinnarnerisigut suleqatigiinnikkut ataatsimoorluta aqqutissiuusissasugut.

KANUKOKA, KANUNUPE aammalu Namminersornerullutik Oqartussat suleqatigiinnerisigut siunniussat inatsisinngortariaqartut aammalumi siunniussanut tunngatilugu inatsisit allanngortariaqartut Inatsisartunut aalajangigassanngorlugit Naalakkersuisut suliniuteqarnerat ATASSUT-mit tamakkiisumik suleqataaffigalugulu tapersersussavarput. Qularutigineqassangilarlu kommuneni nunaqarfinnilu ATASSUT-ip sinniisai tunniusimallutik suleqataassasut.

Kuupik Kleistip siunnersuutimini pisortat pisariinnerusumik, akikinnerusumik inuiaqatigiinnullu naleqqunnerusumik aaqqissuussinissaannik anguniagaqarluni oqallittarnerit timitalersorneqarnissaannut tikkuagai ataasiakkaat ATASSUT-mit imatut isumaqarfigaavut:

Oqartussaaqataanerup siammaqqinneqarnissaa tamaginnit kissaataanerarlugu Kuupik Kleist oqarpoq, ATASSUT-milli oqarusunneruvugut oqartussaaqataanerup siammarsarneqarnissaa kissaatigalutigu.

Qularutigineqassanngilarmi oqartussaaqataaneq amerlasuunit akisussaaffittut isigalugu ingerlanneqarmat, issatsiaannarmi Inuusuttut Inatsisartui ataatsimiimmata oqartussaaqataanerup timitalerusunneqassusia naqissuserneqarpoq, assullu ATASSUT-mit isumalluarpugut inuusuttut inatsisiliornerup tungaatigut oqartussaaqataalerumaarnissaminnik siunertaqartut malunnarmat.

Aalajangigassanut sorlernut kikkut akisussaassanersut erseqqinnerusumik aalajangersaasoqartariaqarnerarlugu siunnersuuteqartoq oqarpoq. Tamanna ilumoorpoq, nalilersueqqittariaqarpugut suliassaqarfiit suut sumiikkunik pitsaanerunersoq.

Taamatulli oqareerluta ATASSUT-mit aalajangiusimavarput siammarteriniaannarluni siammarterisoqassangitsoq, eqiteriniaannarlunilu eqiterisoqassanngitsoq.

Siammarneqartariaqartut imminullu akilersinnaasumik siammarterneqarsinnaasut siammarterneqassapput, eqiterunneqartariaqartut eqiterunneqassapput, peqqisaarluinnarlunimi misissugassaavoq oqartussaaffiit suut sumiikkunik tamanut pitsaanerussanersoq.

Sanaartorneq

Sanaartornermut tunngatillugu ajornartorsiutaagajuttoq, tassalu utaqqeqattaattarnerup ki-ngunerisaanik suliassat piffissarititaasut naapertorlugit naammassineqanngitsoortarnerat kommuneni sanaartugassanut aningaasaliissutissat tamakkiisumik kommunenut imaluunniit nunap immikkoortuinut tunniunneqartalernissaannik Kuupik Kleistip siunnersuutaa ATASSUT-mit aqqutissaasorinngilarput.

Aningaasaliussalli ukiunut missingersorfiusunut tulliuttunut illuartinneqareersut peeqattaarnagit piviusunngortinneqarnissaat sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit isumagineqartariaqarput.

ATASSUT-mit aqqutissaasoraarput aningaasaateqarfiup nukittorsarneqarnissaa, tamannalu pisinnaavoq kommunenit Namminersornerullutillu Oqartussanit inuttalersukkamik ataqatigiissaarisuliinikkut.

Imaanngilaq tamanna aqqutissaasorigatsigu kinguaattoortarnerit akuersaaginnarigut. Naamik, ukiut tamaasa aningaasaateqarfik aningaasalersorneqartarpoq, taakkulu sumut atorneqarnissaat qilersorsimalluinnarpoq, allaqqunneqarsinnaanngitsumillu aningaasaateqarfik imaqartuassaaq, qanorlu aningaasaateqarfiup uninngasuutaasa isumagineqarnerat apeqqutaalluni qularutissaanngilaq inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut aningaasaateqarfik ullumikkumit pitsaanerusumik iluaqutaalersinnaasoq.

Akileraartarneq

Akileraartarneq pillugu Kuupik Kleist siunnersuuteqarpoq qitiusumit ingerlatsisoqartariaqartoq, taassumalu isumagissagaa akileraarutit kommunenut agguaateqqinneqartarnissaat, ilangullugulu Kuupik Kleistip siunnersuutigaa nunarput tamakkerlugu assigiimmik akileraartoqartassasoq, kommunet aningaasaqarnikkut ingerlatsinerminni artorsarnerusut innuttaasunik sullissinerminnik pitsanngoriartitsisinnaanissaat siunertaanerannguatsiarlugu. Tamanna ATASSUT-mit aqqutissaasorinngilarput.

Ilumoorpoq akileraartarnermut allaffissornerujussuaq annikillisarneqarsinnaavoq tamanut iluaqutaasumik. Tassanngaaniilli assigiimmik akileraaruteqalernissamut alloriarnissamik siunnersuuteqarneq ATASSUT-mit ilalersinnaanngilarput, illuatungaanimi oqartussaaffiit siammarneqarnissaannik oqaluutigaluta oqartussaaffinnik arsaartuiniassanngilagut.

Kommunet namminersortutut ingerlanerminni aningaasaqarnermikkut aqutsisinnaassusaannik arsaartussanngilagut, illuatungaanili kommunet aningaasaqarnikkut artorsarnerusut akisussaassusilimmik periarfissarsiorneranni kommunenit aningaasatigut inissisimalluarnerusunit Namminersornerullutillu Oqartussanit oqilisaaqataaneq annertusarneqartariaqarpoq.

Imaalissanngilarli kommunet aningaasatigut toqqammavissarsiullaqqinnermikkut ingerlalluartut pillartutut ilillugit arsaartorneqassasut. Naamik, peqqissaartumik oqimaaqatigiissaarisoqarneratigut tamanut naapertuuttumik ullumikkumit pitsaanerusumik nassaarniartoqarsinnaasoq ATASSUT-mit qularinngilarput.

Nunaqarfinni aqutsisut Kommunillu

Nunaqarfinni aqutsisut assigiissaarnerusumik minnerpaaffilimmillu oqartussaaffinnik tigumminnittariaqartut siunnersuuteqartoq ujartuimmat ATASSUT-mit ilalerparput. Taamaattorli nunatta isorartunerujussuata kingunerisaanik sumiiffimmiit sumiiffimmut pissutsit assigiinngisitaartarnerisa kingunerisaanik kommunet nunaqarfiillu kommunenut attuumasut akunnerminni naleqqussaasariaqartarnerat akimmisaassallugu ATASSUT-mit pissutissaqarsorinngilagut.

ATASSUT-mittaaq qularutigingilarput kommunet tamaviaarlutik nunaqarfittaminnut isumaginninniarluartuusut. Taamatuttaaq qularutiginngilarput kommunet nunaqarfiillu akunnerminni tamanut naapertuuttumik oqartussaassusermik akisussaassusermillu nassaarniaqatigiittarnermikkut innuttaasunik kiffartuussinerup pitsaassusaata qaffassarniartuarnissaa isumagisinnaagaat.

Taamaammat siunnersuuteqartup oqarnera ”Nunaqarfiit aqutsisuisa akisussaaffii pisussaaffiilu nunarput tamakkerlugu assigiissaartariaqarput kommunalbestyrelsit ataasiakkaat apeqqutaatinnagit” ATASSUT-mit ilalersinnaanngilarput.

Kuupik Kleistip oqallisissiamini siunnersuutai ataasiakkaat taamatut oqaaseqafigereerlugit Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu kiffartuussinerisa ataqatigiinnerusunngortinniarneqarnissaannik, taamaaliornikkullu marloqiusamik kiffartuussisarnerit pinngitsoortinniarlugit Naalakkersuisut suliniuteqarnerat ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput.

Naggataatigullu ATASSUT-mit oqaatigissavarput kommunet aaqqissuussaanerisa nutaamik ilusilersorneqarnissaanut suleriaasissamut pilersaarummik Naalakkersuisut saqqummiussinissaat qilanaarigatsigu suleqataanissatsinnullu piareersimagatta.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Oqallisissamut maani pineqartumut atatillugu, allaffissornikkut qanoq inissisimanerup, suliassat suut suliarisassatut tigusassaneraat. Demokratinit imatut tunngavissaanerusunik oqaaseqaateqarusuppugut .

Demokraatinit isumaqarpugut Kommunit allaffissornerinut nukiit atortussallu amerlavallaat atortarivut.Tassanimi tamatsinnut nuannaarutaasussanik sipaarniuteqarsinnaavugut, soorlu siunnersuuteqartup nammineq assersuutitut eqqaasaatut, akileraartarnermut tunngassutillit

suliassartaannut isumaginninneq ataatsimoortinneqarsinnaagaluarput, eqqarsaat taanna

piviusorsiorpoq, ataatsimut isigalugu misissorneqartariaqartoq, immikkoortortaqarfiit

soorliit imminnut akilersinnaasumk kattunneqarsinnaanersut.

  Taamaaliornikkut aningaasatigut sipaartoqaannarani, sulisunik aamma suliassamik tungaatigut  ilinniarluarsimasunik,  piffimmut ataatsimut katersortitsinikkut atorluaanerusinnaagatta.

Taamatut oqareerluta ilanngukkusupparput uagut Damokraatinit isumaqaratta nunatsinni Kommunit ilaasa kattutsinneqarsinnaanerat akilersinnaasutut isigigatsigu.

Neriulluta Naalakkersuisut isummatsinnik kaammattuillutik,  Kanukoka qanimut suleqatigilluarlugu

Kommunini iluarsaaqqinnissap suliarinera aallarnisarneqalerpat sulissutigilluarumaaraat.

Siunnersuuteqartup kissaataa nunaqarfiit aqutsisuisa oqartussaaffii, nunarput tamakkerslugu  minnerpaaffilertariaqartut,   Demokraatinit taannartaa tapersersorsinnaanngilarput, isumaqarattami Kommunit namminneq qanimut aalajangertassangaat, qanoq sukkullu oqartussaaffiit aaqqissuunneqassanersut.

Taamatut Demokratinit  oqaaseqarluta, siunnersuutip Naalakkersuisuni, qulaani taaneqartutut ingerlatinnissaatut Kommunini iluarsaaqqinnermi suliarilluarumaaraat inassutingaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqartigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Kuupik Kleistip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissuara:

Kattusseqatigiinni soqutigisatta pingaartitatta anguniakkattalu aamma ilagaat qeqqaniit qutsinerup annikillisikkiartortinneqarnissaanut suleqataanikkut ingerlatsinermut aningaasartuuterpassuit appartinneqarnerisigut, aningaasat allaffissornermut ingerlatsinermullu atorneqartartut ilaasa allanut pisariaqartinneqarnerusunut atorneqalernissaat pisariaqarluinnarmat.

Kattusseqatigiinnii takorluukkavut naapertorlugit qeqqaniit aqutsinerup ilaatigut annertuumik marloqiusamik allaffissornermik nassataqartup, ingerlatsinermullu akitsorsaataasup annikillisikkiartortinneqarsinnaanera aama pisinnaavoq, pisussaaffinnik akisussaaffinnillu kommune-qarfinnut siammarterinikkut, ingerlatat arlallit sukkanerusumik eqaannerusumillu ingerlanneqarsinnaalissammata, minnerunngitsumillu aamma Namminersornerullutik Oqartussanut aperiartortaqattaaqqanngikkaluarlugit, Naalakkersuisunik isumaqatiginnikkiartortaqattaarluni angalanerpassuit, telefon-ikkut allakkatigullu saaffiginnittaqattaarnerpassuit akisoqisut sipaarneqarsinnaammata.

Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu taamaaliorsinnaavugut ilaatigut aningaasanut inatsisip akuersissutigineqarneranut atatillugu assigiinngitsutigut oqaasertaliussat aaqqissuuteqqinnerisigut, soorunalimi aamma KANUKOKA qanimut suleqatigigalugu.

Taamaammat Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu kommune-t aaqqissuussaanikkut nutaamik sulissutigineqarnissaat utaqqiinnanngikkaluarlugu suliassat assigiinngitsut, soorlu assersuutigalugu sanaartornermut tunngasut ingerlanneqartarnerat kommune-qarfinnut annerusunik akisussaaffiliinikkut pisussaaffiliinikkullu ingerlatsinermut akikillisaanerit eqaallisaanerillu aallartinneqarsinnaasut qularutiginngilarput.

Aamma aiunnersuuteqartut oqarneratuut; Nunatsinni inuit ikittunnguunerput aallaavigalugu akileraartitsisarneq ajornanngitsumik pisortaqarfimmi ataatsimi suliarineqarsinnaanera qularnanngitsumik piviusunngortinneqarsinnaavoq, immaqa assersuutigalugu Qasigiannguani ingerlanneqarsinnaavoq illoqarfinniluunniit allani inissaaleqiffiunngitsuni. Tassami ullumikkut teknik-kikkut atortorissaarutit pitsassuit akisoqisullu atorneqarlutillu pigineqareerput.

Isumaqarpungalu qeeqaniit aqutsinerup annikillisinneqarnerata kommune-nullu pisusaaffiit akisussaaffiillu annerusut nuunneqarnerisa aamma Nunaqarfinni aqutsisut pisinnaatitaaffiisa annertusineqarnerinik kinguneqassasoq.

Taamaammat Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu taamaallaat Naalakkersuinikkut piumassuseq iliuuseqarnissarlu kisimik amigaataapput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Oqaasersineqartunut qujavunga siullermik Naalakkersuisut akissuteqaateqarnerminni aamma Inuit Ataqatigiit oqaluttuata oqaaseqarfigisaa tassaasoq qaammatini marlunni Naalakkersuisooreernermi soorunami kommuni tamakkiisumik Namminersornerullutik Oqartussallu nunaqarfinni aqutsisut akornanni tamakkiisumik aaqqissuusseqqinnissamut siunnersuuteqartoqarnissaa taanna ullumikkut piumasaqaatiginngilara siunnersuuteqartutut.

Kisianni apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnerup siunertarisussaavaa sapinngisamik Naalakkersuisunut siunnerfiusinnaasunik apuussinissaq. Aammalu Naalakkersuisut suleriaqqinnissaanni ikiorlugillusooq suut salliutillugit suliarineqarsinnaanerannik oqariartuuteqarnissaq. Tamanna uanga nammineq suinertaraara taamatut siunnersuuteqarninni.

Eqqumiiginanngitsumik oqaaseqartut amerlanerit kommunit nammineersinnaanerannut tunngassuteqartut tikippaat. Pingaartumillu akileraartarnermut aaqqissuusseqqinnissamut isummagut eqqarsaatigalugit isumaqaqqajaanartarpoq kommunit nammineersinnaatitaanerat taamaallaat akileraarutinik innuttaasuninngaaniit aallersinnaanermiippoq.

Oqallittarnerpassuit allat takutippaat pingaartumik maani Inatsisartuni akileraartarnermut tunngasut mianerineqartorujussuusut. Kommunillu pissaanerannut takussutissatut pingaarnerpaatut isigineqarajuttarput.

Tamanna uanga eqqortuusorinngilara apeqqutigineqarsinnaavoq kommunit pissakilliornerusut imaluunniit pissakilliorfiunerusut akileraarutitigullu isertitserpiarsinnaanngitsut taanna nammineersinnaassuseq sumut atussagamikku sumulluunniit akissaqanngikkunik.

Taava nammineersinnaanerat oqaasiinnaassaaq illuatungaanili Inuit Ataqatigiit siunnerfigisaattut assigiimmik akileraartalersinnaasuugaluarutta agguaasseqqinnikkullu kommunit pissakinnerit siullermik innuttaasa akileraarutaat appartinneqarsinnaagaluarpata aammalu pissaqarnersuninngaaniit agguaassiffigineqarlutik aningaasanik atugassaminnik amerlanerusunik pissarsisinnaagaluarpata taava aatsaat kommunit nammineersinnaanerat timitalimmik piusunngortinneqarsinnaassagaluarpoq.

Taamatut aamma ippoq nunaqarfinnut aqutsisunut tunngatillugu oqaaserineqartut arlallit ilaanni allaannginnami kommunit nunaqarfiit namminneq nunasiaateerannguamisut erligamikkit oqartussaaffiinit tuninaveersaassagaat.

Pissutsit taamaattut ilisarisimaqaagut. Tassa naalagaaffimminngaaniit Namminersornerullutik Oqartussanut, Namminersornerullutik Oqartussaninngaaniit kommuninut, kommunininngaaniit nunaqarfinnut aqutsisunut oqartussaaffinnik erliguuteqattaarneq isumaqarpunga ilisisarnartorujussuusoq.

Qularisassaanngilluinnarpoq akisussaaffimmik annertunerusumik tunineqaraangatta aamma akisussaaffimmik misigissuserput naammassinnittarnerpullu allisartoq. Taamaattumik nunaqarfinni aqutsisut assigiissaarnerusumik aammalu kommunalbestyrelsit ataasiakkaat qanoq isumaqarnerannik tunngaveqarpallaanngitsumik oqartussaaffilerneqarnissaat isumaqarpugut piffissanngortoq aaqqissallugu.

Nunaqarfinni aqutsisut pilersinneqarmatali oqartussaaffiisa akisussaaffiisalu nalilersoqqinneqarnissaat taamanikkulli siunertaavoq massakkullu piffissanngorsimavoq taamaalioqqinissamut.

Oqaaseqartut arlallit kommunit kattuffiisa aammalu, imaluunniit kommunit kattuffiata nunaqarfiillu aquttuisa kattuffiata qanimut suleqatigineqarnissaat oqaatigisaqattaarpaat. Soorunalimi taakkua aperiartorneqartariaqarput suliassat suut salliutillugit allanngortikkusunneraat. Aammalu pisariinnerusumik aaqqissuussisinnaanerit taakkua isaanninngaaniit isigalugu qanoq ittuunersoq apeqqutigisariaqarpoq siullerpaatut. Aamma oqartussaaffimmik siammaaqqinnissamut oqariartuut taanna tulluutissooq.

Massakkuugallartoq kingullertut akileraartarnermut tunngasut uterfigeqqilaassavakka tassa pingaartumik Inatsisartuni qineqqusaarnerup kingulliup ingerlanerani maluginiarsimavarput ataatsimoortumik akileraartitsisinnaaneq amerlanerninngaaniit tapersersorneqarpoq.

Uani ullumikkut oqallinnermi siunertat ilagisariaqarpaat Naalakkersuisunut apuussisinnaanissaq suliassat suut siulliullugit aammalu pisariinnerpaatut isigineqarsinnaasut sorliit siulliullugit suliarissallugit isumaqarfigineqarnersut. Tassa KANUKOKAp selskabit akileraartinneqartarnerannut tunngatillugu nalunaarutaa qiimmaallannarpoq aamma Naalakkersuisup akissuteqarnermini tamanna inuit akileraartinneqartarnerannut tunngatillugu ilinniarfiusinnaasutut oqaatigimmagu neriuummernera annertuvoq. Naak Naalakkersuisooqatigiit tassani tamakkiisumik isumaqatigiinngikkaluartut isumaqarpunga alloriarfissaq siulleq taanna misissuiffigisariaqartoq.

Pisariillisaaneq annertooq aamma takutinneqarami massakkut tassuuna pisinnaasoq aammalu aningaasartuutit sukkasuumik annikillisissinnaanerat aamma periarfissatut takutinneqareermat.

Taassuma qitiusumik akileraaruseriffiup illoqarfimmi sumi inissinneqarsinnaanera soorunami maani aalajangernavianngilarput Anthon Frederiksenip Qasigiannguit piukkuppai aammami immaasinnaavoq taamaassasoq. Kisianni uani pingaarneruvoq ilumut siunertami taamaattumi isumaqatigiissuteqarsinnaanersugut Naalakkersuisunut inassuteqassalluta. Ullumikkut taanna pingaarnerpaajuvoq.

Anthon Frederiksenip oqaaseqarnermini naggataatungaatigut oqaatigisai isumaqatigilluinnarpara tassalu ilaatigut oqarmat annertoorujussuarmik kommunit aaqqissuuffigeqqinneqarnissaannik suliaqarnissamut utaqqeqqaarani suliassaat suut ajornaquteqarpallaanngitsumik allartinneqarsinnaanerat allartittariaqartoq. Taanna isumaqatigilluinnarpara aamma neriuutigaara oqallinneq sivisunerulaassappat oqaaseqartut tikkuussisinnaajumaartoq namminneq isumartik naapertorlugit suliassaqarfiit ajornaquteqanngitsumik allanngortinneqarsinnaanerannut isumaqarnersut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Oqaluuserisami uani pingaaruteqarpoq erseqqissaatigissallugu kommunalbestyrelsit nunaqarfinni aqutsisut il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 20, 1994-iminngaaneersoq matumani annertuumik ilisimaneqartariaqarmat. Tassani minnerunngitsumik kommunalbestyrelsit taavalu aamma nunaqarfinni aqutsisut qanoq suleriaaseqarnissaannik ersernerlungaatsiartorujussuarmik aalajangersaasoqarsimavoq. Taamaattumik nutarteriniarnissami avaqqunneqarsinnaanngitsoq tassaavoq inatsisip taassuma aamma ullutsinnut naleqqussarnissaa.

Siunnersuuteqartup oqarneratut tassani nunaqarfinni aqutsisut eqqarsaatigalugit pisinnaatitaaffii najoqqutassiorneqassapput kommunalbestyrelsininngaanniit. Allassimanngilarluunniit kommunalbestyrelsit nunaqarfinnut aqutsisut peqatigalugit taamatut iliussasut. Ilaatigut taanna qanimut oqartussaaqataanermik, oqartussaaqataanermut oqaluttarnermut naapertuulluanngitsutut nalilertariaqarpoq. Aammalu inatsimmi tassani nr. 20 1994-imeersumi paragraf 53-anni imatut allassimavoq: ”Nunaqarfimmi aqutsisup siulittaasuata nakkutigissavaa nunaqarfiup suliassaatai inatsisit aammalu nunaqarfimmi aqutsisut suleriaasissaa naapertorlugit ingerlanneqarnersut.”

Tassa imaappoq nammineq aalajangersaaqataaffiginngisatik taamaallaat kommunalbestyrelse sinnerlugu nakkutigiinnagassarivaat. Taanna sullunarpoq, minnerunngitsumik isumaqaraanni innuttaasut qinigaat tassaasut innuttaasut qinigaat inatsisartuugunik nunaqarfinnik aqutsisuugunik imaluunniit kommunalbestyrelsimut ilaasortaagunik.

Soorunami assigiinngissutaat uaniippoq Inatsisartut inatsisiliortuunerummata.

Taavalu Siumuminngaaniit oqaaseqartup annertunerusumik isummerfii nammineq qanoq isumaqarnertik pinnagu Naalakkersuisut suleriaaseriumaagaat suliariniarumaagaat suleqataaffigilluarnissai arlaleriaqalugit taavaat. Tassani ujartorusunnaraluarpoq siammasissumik isummersornermi Inatsisartuni Ilaasortat Naalakkersuisut sulinissaanni najoqqutassiuisussat isummaminnik annertunerusumik anitsisartuuppata.

Uanimi kommunalbestyrelsit qanoq oqassuunga nunaqarfinni qanoq ingerlatsinerat pineqaannanngilaq. Aamma nunaqarfimmiut eqqarsaatigigutsigit ilaatigut oqaatigineqartutut aktieselskabinik aamma annertuunik naalliutsitarineqartutulluunniit oqaatigineqarsinnaapput nunaqarfinni ingerlatsivigineqanngimmata annertunerusumik nunaqarfimmi aqutsisut pisinnaatitaaffilerneqarsimanngikkunik isumaqatigiissuteqarsinnaasut kommunalbestyrelsiminnit. Taava saaffiginnissutit sunarparujussuit selskabit allaffeqarfiit, illoqarfinni immikkoortortaqarfiini saaffiginnissutigineqaqattaartarput urullutigineqaqattaartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami angalaarnitsinni tamakkua tusartuartarpagut.

Ullumikkut annilaangagineqarsinnaasoq tassaavoq arlaanut piallallutalu iluarsartuusseqqinnerujussuarmik taasaqartaratta tassa reformimik taallugu. Tassani taavalu isumalioqatigiissitarujussualiortarluta kommunit pillugit iluarsartuusseqqinnissami suleqatigiissitaasimasoq isumalioqatigiissitaliarujussuusimasoq massakkut kommunit kattuffianinngaaniit oqaatigineqarpoq taassumap isumaliutissiissutaa annertunerusumik timitaliiffigineqarani pisoqalisoortoq.

Taamaattunik isumalioqatigiissitanik pilersitsigaangatta Inatsisartuni ileqquliuppallaaqaarput oqartarluta atagu taanna sulivoq taanna suliaq attorneqassanngilaq. Taava ilaanni ukiut marluk pingasut suliassat pingaaruteqartut attornaveersaarlugit uninngatiinnarlugit attornaveersaartarpagut.

Taamaattumik siunnersuuteqartup uani anguniagaa uagut Inuit Ataqatigiinninngaaniit paasivarput ajunngilaq taamatut annertoorujussuarmik isumalioqatigiissitarujussuarmik pilersitsinngikkaluarluni kommunit nunaqarfiit Namminersornerullutik Oqartussallu akornanni oqaloqatigiittoqarniarli suut qanoq isilluni ukiumiit ukiumut allanngortinneqarsinnaanersut. Massakkorpiarlu allanngortinneqarsinnaanngitsut ukiulersorlugit ullulersorlugit immaqa aalajangersaavigineqarsinnaapput.

Taamaalilluta sunaluunniit eqqaavinnarlugulu ukiup tullianu kommuninut tunniussassanngortittarnera piareersarluagaanngitsumik suleriaaseqarnermik ilaatigut kinguneqartarmat.

Taava suligasuartussamik Siumut suleqatigiissitaliorniarpoq ukiut tamaasa KANUKOKA-mut isumaqatigiinniartarnerup saniatigut suleqatigiissitaliorsinnaaneq qanoq siuliani oqareernittut naluara isumatusaarnerutiginersoq apeqqutaavoq.

Imaluunniit ataatsimiinnerit marlussuit pinerini najoqqutassat suut isumaqatigiissutigineqarsinnaasut isumaqarpugut aqqutissaasinnaasut.

Oqartussaaqataanermik siammaaniarnermik ilaatigut naaggaartuutigaluni Atassummit oqaluttoqarnera soorlu sannaartugassat eqqarsaatigalugit allaanngilaq uagut kisitta Inatsisartuni Naalakkersuisunilu kisitta paasisimasaqartutut qinigaqativut sinerissamiittut piginnaanermik akisussaaffimmillu tunineqarunik pisinnaammata Inuit Ataqatigiinni taanna qularutiginngilarput. Akisussaaffinnik tunioraatinnata sapertutut isiginninneq tassa qitiujuassooq.

Qanimut oqartussaaqataanermik oqalussagaanni aningaasat nunap immikkoortuinut suleqatigiinnermut ikummarisaatai, perrassaataasinnaasut tassaasinnaapput taamatut aamma akisussaaffinnik nunap immikkoortuanut arlariinnik aningaasanik sukkuararsiniutissaannartut isikkulinnik tunioraanata namminneq aalajangersagassaat sunut qaqugu tulleriiaarinissat sanaassat eqqarsaatigalugit akisussaaffimmik tunniussigutta.

Aamma siunnersuuteqartup oqarneratut kommunit namminersortuunerat sutigut tamatigut innersuunneqartartoq sunaagami. Taanna paaserusunnartorujussuuvoq. Aamma siunnersuuteqartoq oqarpoq periarfissarititaasut minnerunngitsumik qeqqaninngaaniit periarfissiissutaasimasut ullumikkut kommunini amerlanerni ingerlalluartuni isumalluutit pingaarnertaraat.

Ingerlatsillaqqissuseq annertunerusumik immaqa pinngikkaluarlugu kommunit periarfissaqartitaasimanngitsut ullumikkut artorsapilooqimmata immaqa kommunit ullumikkut 18-usut tallimat qulillu akornanni ikilisikkaanni assigiimmik akileraaruteqarsinnaaneq qanillattorneqarsinnaasoq orniginarnerujusuusinnaavoq.

Massakkullu naggasiullugu oqaatigiinnassavara kommunit ilaanni massakkut Inatsisartut aningaasaqarnermut atatsimiititaliaanni kommunalbestyrelsit tamaasa ataatsimeeqatigisaqattaartarnerini kommunini arlaqaleriartortuni erseriartorpoq nipi imaattoq ajunngilaq kommunit suleqatigiinnissaminnut piumassusaat killeqarpallaaqaaq namminissarsiorneq ingasappallaaqaaq qeqqaninngaaniilluunniit naalakkiutigineqarniarli kommunit sorliit qaqugukkut kattutissanersut.

Kommunit nammineersinnaatitaanerannik innimisulluta oqaluttarnerput tassuuna isumaqarpunga takussutissaqartoq kommunit aamma namminneq piumassuseqaraluarlutik eqaannerusumillu akikinnerusumillu ingerlatsisinnagaluarnerminnut aporfittut isigileriartorpaat kommunit 18-nit immikkuuffaarillutik nammineertutut oqaatigineqarnerat. Ilaatigut piaarnerpaamik akissarsialerineq akileraaruserineq arlaanik qeqqaninngaaniit ingerlanneqarsinnaasoq massakkut kommunit kattuffiata massakkut anguniagaa paasivarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen Atassut, tulliutissaaq Jens Napaattooq Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Mianerisariaqarparput qanorluunniit isummersoraluarutta kommunit kattuffiat nunaqarfiit peqatigiiffiat qulaatiinnarlugit Inatsisartuninngaaniit Naalakkersuisunut inassuteqaasioqattaassannginnatta. Tamanna minnerpaamilluunniit illersorneqarsinnaanngilaq.

Aamma nalunngilarput Naalakkersuisooqatigiit suleqatigiinnerminni isumaqatigiissutaannu ilaalluinnarmat kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni tamatumanilu aamma soorumi aamma kommunit ilagisaat nunaqarfiit pillugit erseqqilluinnartumik siunissamut attuumassuteqartumik aqqutissiuussisoqassaaq qanoq ililluni ullumikkuminngaaniit pitsaanerusumik aammalu imminut akilersinnaanerusumik inuiaqatigiinnullu illersorneqarsinnaanerusumik ingerlatsisoqarsinnaanersoq.

Tassa kommunit nammineersinnaatitaanerat akileraarnermiiginnanngilaq ilumoorputit Kuupik Kleist, kommunit nammineersinnaatitaanerat sutigut tamatigut nunami imaluunniit nunap immikkoortuani kommunit kommuneqarfiit iluani innuttaasut atugassarisaannik sinaakkusiisartut qaninnerpaat tassaapput kommunit, kommunalbestyrelsit aammalu nunaqarfinni aqutsisut.

Kommunalbestyrelsit nunaqarfinnut aqutsisunut naalagarsuartut kunngeeraqarfittut taagorlugit allaat pasilliiniutit uagut Atassumminngaaniit inooqataaffigissanngilagut. Tatigivagut kommunit kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut akunnerminni aaqqiissutissanik ujartueqatigiissinnaanerat.

Nunaqarfinni aqutsisut misigisimagunik saneqqutiinnarneqarlutik kommunalbestyrelsiminngaaniit qulaatiinnarniarneqarlutik taava kattuffitsik peqatigiiffitsik nunaqarfinni aqutsisup Kalaallit Nunaanni nunaqarfinni, nunaqarfiit peqatigiiffiat nukittorsarlugulu aqqutissarivaat pitsassuaq.

KANUKOKA aamma aqqutigisinnaakutsoorpaat. Minnerpaamilluunniit pissutissaqarsorinngilagut Atassumminngaaniit naalakkersorlugit kommunit qanoq nunaqarfittaminnut pissusilersornissaat tunngavilersussallutigu.

Kisianni ataatsimoortumik isigalugu pissanganartorujussuuvoq una massakkut alloriarneq angisooq tigusassarput tassalu inuiaqatigiit aaqqissugaanerata allanngortinneqarnissaa. Akileraarutinut tunngatillugu kommunit aningaasaatikinnerusut annerusumik pissarsisinnaanissaat innuttaasuminnut kiffartuussinissaminnut pitsanngorsaasinnaanissaat periarfissarsiuunniarlugu kommunini akissaqarnerusuninngaaniit allertarnissamik suli ullumikkuminngaaniit annerusumik aallertarnissamik aqqutissiuusserusunneq Inuit Ataqatigiit tassaasorivaat assigiimmik akileraartitsisalernikkut tamanna aaqqinneqarsinnaasoq.

Atassumminngaaniit tamanna tunngavissaqarsorinngilarput, udligningsskatte tassa kommunit aningaasaateqarnerusut nalimmassaanermut akileraarutigisartagaat taakkua neriuppunga Naalakkersuisut ilanngullugit aamma qissimigaarumaaraat naapertuunnersut ullumikkumut sanilliullugu ingerlatsinermi arlaatigut pitsanngorsarneqarsinnaanersut. Sutigut tamatigut kommunit aningaasatigut ingerlanerliornerusut akileraarutiinnaangitsukkut kisiannili aamma allatigut allaffissornikkut aamma oqilisaaffigineqarnissaat soorunami tamatta soqutigisaraarput. Taamaattumik aqqutissiuunneqartariaqarpoq. Qularutiginngilarput aamma aqqutissat qanittukkut nassaarineqarumaartut akileraarutit assigiissumik pilersinnissaat eqqarsaatiginngikkaluarlugu.

Nunaqarfinni aqutsisut uterfigeqqikkutsigit ilaatigut Inuit Ataqatigiikkunninngaaniit taanna assut maluginiarpara kommuni ataasiakkaat naalagarsuartut imminnut inissillutik nunaqarfittaminnut naqisimannittutut assiliatut saqqummersinneqarnerat taanna eqqarsarnartoqartorujussuuvoq.

Atassumminngaaniillu aamma eqqaamaqqussavarput akisussaaffimmik tigusigaangatta aamma akisussaaffiup malitsinneqarnissaa eqqarsaatigalugit iliuusissat allaffissornerusinnaavoq. Ingerlatsinermut aningaasartuutissat allallu tamarmik kalluarneqartussaapput. Nunaqarfinni allaffissornikkut atugassarititaasut aamma imaannaanngitsuusut nalunngilagut. Tamakkua aamma pinngitsooratik kalluarneqartariaqarput. Nunaqarfiit akisussaaffeqarnerulissagunik taava aamma innuttaasunut sullissinerminni akisussaaffimmik tigusinerminni allaffissornikkut allatigullu piareersimasariaqarput. Aamma akisussaaffinnik annertunerusumik tigusinissaminnut.

Sanaartugassanut tunngatillugu Atassumminngaaniit oqaatigigatsigu qitiusumik tamanna aaqqissorneqartariaqartoq aalajangiusimavarput. Sanaartugassanut tunngatillugu tikkuarparput sanaartornermi aningaasaateqarfik nukittorsarneqartariaqartoq. Sanaartornermut aningaasaateqarfimmut tunngatillugu kommunit namminneerlutik ullumikkut sunniuteqarsinnaanerat angisoorujusuuvoq.

Aamma uppernassusilinnik missingersuutinik qinnuteqaatinut tunngatillugu tunniussisarnikkut aamma qularutiginngilara maani Inatsisartuninngaaniit suliarilluarneqarlutillu ilassilluarneqartassasut tamakkua qinnuteqaatigineqartut. Kommunit namminneerlutik nalunngilaat qanoq tulleriiaarisariaqarnerlutik. Aamma tamanna ataqqineqarluni ullumikkut ingerlanneqareerpoq.

Imaanngilaq suna tamarmi qulaaninngaaniit naalakkersorneqartoq suna sumi sanaartorneqassanersoq.

Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit tassa siunnersuuteqartoq, tassa oqalinnissamut siunnersuuteqartup tungaaninngaaniit akissuteqaatit qujassutigaagut Atassummut tunngatillugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Aap qujanaq. uani oqallinnerit assigiinngitsut kommunit suleqatigiinnerat kattussinnaanerat aammalu sanaartornikkut akileraarutitigut allatigulluunniit allaffissornikkut sipaaruteqarsinnaaneq alloriarfissatut assigiinngitsunit taakkartorneqartoq eqqarsaatigalugu ilaatigut qulaaninngaaniit aalajangiisariaqalernermik oqariartuuteqarnerat Inuit Ataqatigiinninngaaniit uagut annertunerusumik Siumuminngaaniit akuersaaqataaffigerusunngilarput.

Kisiannili aamma aappaatigut maluginiarneqassaaq uanga Siumumiinngaaniit oqariartuutigigatsigu aamma kommunit kattussuunneqartariaqarnerat.

Kisianni qulaaninngaaniit uani kommunit ammut aalajangiiffigineqarnissaat naamerluinnaqqissaaq uanga tamanna oqaloqaloqataaffiginianngilarput. Taamaaliortoqassappat kommunit oqartussaanerat taakkartorneqartartoq kisimi pineqartariaqanngilaq kommunit oqartussaanerat pineqanngilaq. Kisiannili kommuneqarfinni innuttaasut pitsaanerpaamik qanoq kiffartuunneqarsinnaanerat uani eqqartorneqartariaqartoq isumaqarpugut.

Kommunit kattussuunnissaannut assigiinngitsutigut ukiorpassuanngortuni eqqartuisoqarsimavoq. Maannakkut aamma alloriartoqartariaqarneranik ilaatigut oqaatsit atorneqartalerput qulaaninngaaniit aalajangiisoqartariaqartoq. Kisianni aamma kommunit soorlu Inuit Ataqatigiit saqqummiinnerminni ersersippaat kattuffitsik aqqutigalugit alloriarfissat ornikkaat assigiinngitsutigullu tikkuussillutik periarfissaasinnaasunik mannakkut oqariartuuteqartut.

Taamaattumik tamakku toqqammavigalugit uagut Siumut tungaaninngaaniit kaammattuuteqarsimavugut suligasuartussamik ataatsimiititaliortoqartariaqartoq uani nunaqarfiit kommuneqarfiit allallu qanimut qitiusumik suleqatigalugit aaqqiisinnaaneq eqqarsaatigalugu piaarnerusumik isumaqatigiiffiusinnaasumik angusaqartoqarsinnaanera eqqarsaatigigatsigu.

Ilaatigut maluginiarneqassaaq saqqummiinitsinnissinni assersuutigaarput KGH qangami nalunngilarput allaffissornerit assigiinngitsorpassuartigut ataatsimut eqikkarlugit ingerlanneqartarsimapput ullutsinnullu selskabikkuutaarlugit maannakkut aggulunneqarnerani ilaannikkut kingunerisimavaa KNI-kkut TELE-kkut Nukissiorfikkut aammalu selskabinut attuumassuteqartut immikkut tamarmik karsilersorlutik allaffimmiulersorlutik aamma ingerlatsipput.

Aamma tamakku qimerluugassat ilagivaat ataatsimut suleqatigiissinaanerat ataatsimut akiiliartortarfeqarsinnaanerat imaassinnaanngilarmi nunaqarfinni mikisuni kommunini mikisunilu ataatsimut immikkuualutsiterlugit ingerlanneqarsinnaasut. Taamaattumik akileraarut tassuunatigut nalimmassaqqinnissaanut oqallinnissamut qularnanngilluinnaqqeqqissaartumik siunissamut tikileqartussaavugut aamma.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit saqqummiussaat paasinaraluarluni isumaqarpunga periarfissaasinnaasut aamma allaammata pituttoreernagit maannakkut qanimut suleqatigiissitaliornikkut tamakku aamma qulaajarneqarsinnaasut.

Ilaatigummi aamma kattuffiup taakkartorsimassaa iserfigineqanngilaq. Soorlu momsi aqqutissatut periarfissatut ilaatigut taakkartorneqarsinnaasutut tikkuarneqarpoq. Taavalu 90/ 120 %-timik atorneqartartoq agguaasseqqinnermi 95/115 %-timut inissinneqarsinnaanera taakkartorneqarpoq.

Taamaattumik  periarfissat akileraarutit assigiilernissaasa saniatigut allat aamma taakkartorneqarput. Taamaattumik uagut tungitsinninngaaniit Siumumiinngaaniit mianersuutigaarput pituttoreerlugu inissinnginnissaa aammami eqqarsaatigisariaqarmat illoqarfiit anginerit pilliuteqaqataasussat naak pilliuteqaqataanissamut tunuarsimaanngilluinnaraluarlutik inuiaqatigiit kalaallit nammaqatigiillutik ingerlanissaannut paasinnillutik kommunit anginerit aamma pilliuteqartarmata. Kisianni paaseqatigiilluinnaqqeqqissaarlutik imannak inuiaqatigiit alloriaqqinnissaanut suliaq ingerlattariaqarmat.

Uani ilaatigut nunaqarfinnut tunngasoq eqqartorneqartorujussuupput, ilaatigut sakkortuuliuutigineqarput Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit nunaqarfimmiut oqartussaanerat annertunerulertariaqartoq, akisussaaffiat annertunerulertariaqartoq. Tupinnanngilaq. Kisianni maannakkut periarfissaqaraluarput ataasiakkaat innarlerneqartarsimanerat tassuunatigut eqqaallugu aaqqiiartornerit ingerlapput. Tamanna aamma aqqutigalugut KANUKOKA pilersissimavaat. KANUKOKAp ataani inissisimanngikkaluarluni nammineq toqqaannartumik nunaqarfimmiut sussaqaqatigiit taamaalillutik toqqannartumik aamma sunniuteqarsinnaanertik ingerlatilerniassagamikku.

Naatsumik oqaatigalugu maannakkut kommunit 18-usimasut saniatigut nunaqarfiit 60-t pallillugit Siumumiinngaaniit oqartussaaneri aamma annertusarniarpagut. Imatut oqaannarluni immaqa aamma assigiinnangajappaa kommuninngortittariaqarput aamma taakkua. Oqartussaanerat kommunitulli taakku ingerlalertariaqarput. Kisianni illuatungaatigut oqalulluni kommunit tallimaannanngortariaqarput. Taamaattumik aamma akisussaaffiinik taakkua qaffassaaneq eqqartorlugu, ilutigalugu, kommunillu ikilisarnissaanik illuatungaani oqalunneq aamma inuiaqatigiit paatsoorsinnaammassuk taanna erseqqissaassutigilaarpara.

Taavalu kommunit mikinerit anginerit nammaqatigiinnissaat ilumoorpoq ilaatigut kommunit anginerit nammaqataarusupput kisianni aamma puigussanngilarput kommunit anginerit maannakkut ajornartorsiuteqarput. Assersuutigiinnarlugu sanaartugassanut tunngasuni taakkartuinermi kommunit mikinerit assersuunneqaqqajaasorujussuupput. Nalunnginnatsigit taakku annertuumik periarfissai qitiusuminngaaniit maannakkut killiffik aallaavigalugu annikitsuararsuusimasut inissaqarniarnerup tungaatigut allatigullu.

Kisianni Nuup kommunia qiviarutsigu noorarfigineqartorujussuaq sanaartugassat tunngaatigut maannakkut atuarfiit ulikkaavissimapput. Meeqqat tattoqivillutik maannakkut atuarfinni atuarput. Aamma illoqarfiit anginerit ilaat qiviarutsigit Ilulissat aamma meerannguit atuarfinni aamma tattoqivillutik atuarput. Taamaattumik aamma assersuinermi sanaartortugassanut tulleriiaarinermi illoqarfiit mikinerit kisiisa pinnagit tulleriiaarinermi killiffik aallaavigalugu suut pingaarnerpaajunersut isumaqarpunga aamma qissimigaarneqartariaqartut tassuunatigut ajornartorsiuteqartut taaginnarpakka assersuutitut Nuup kommunia Ilulissalu atuartut  tungaatigut annertoorujussuarmik maannakkut ajornartorsiuteqarmata.

Qitiusumiit taperneqartarnerat nutarterinermut allilerinissamullu innarlerneqaannarsimanngilaq. Kisianni aamma maannakkut nutaamik sanaqqittoqarsinnaaneranik killeqartumik inissisimapput. Uani friskolessaq nutaaq eqqaassanngikkaanni qujanartumik taamatut periarfissiinikkut neriunartumillu piviusunngortinneqassappat ilaatigut tassunatigut ajornartorsiutit qaangiimineqarsinnaagaluarput. Tassaagallarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Aap uani oqaaseqarnitsinni Naalakkersuisuninngaaniit oqaaseqarnitsinni erseqqissarparput piffissaq Naalakkersuisuulernitsinninngaaniit sivisuallaarsimanngitsoq anguniagassatut suliassatut siunniussatta aallarnisarnissaannut.

Kisianni pimoorupparput suliassaq taanna pingaartitarput massakkut aamma uani ilaatigut oqallisissiami siunnersuuteqartup assigiinngitsutigut tikillattaagaa. Tassa pisortani soorlu Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu oqilisaassinissat aningaasartuuteqarnikkut oqilisaassinissat aammalu eqaallisaanissat aningaasartuutikillisaanissat taamatullu aamma oqartussaaffiit imaluunniit akisussaaffiit suliassat marloqiusamik ingerlanneqartarnerisa aaqqiivigineqarnissaat sumilu inissisimagunik nunatsinnut tamanut tamarmut akilersinnaanerusumik inissisimassanersut.

Aammalu sumi inissisimagunik innuttaasut sullinneqarnerat pitsaanerusumik isumagineqarsinnaanersoq. Taanna suliassaavoq annertooq. Soorlu oqareersunga aamma saqqummiussinermi suliassaq taanna kommunit peqatigilluinnaqqissaarlugit ingerlanneqartussaavoq. Taamaattumillu maani oqaaseqarpassuit aninneqartut soorunami aamma tusaavagut. Kisianni aamma pinngitsuuvinnata suliap ingerlaqqinnissaani kommunit aamma tassani suleqatigilluinnarnissaat avaqqunneqarsinnaanngilaq.

Uani oqaatigineqartut ilaatigut kommunit Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit imaluunniit oqallinnissamik siunnersuuteqartup tungaaninngaaniit kommunit nunaqarfinnut nunasiaateeralinnguatut soorlu allaat isigineqarsinnaasutut oqaatiginninnerat isumaqarpunga tassani aamma mianersuutigilaartariaqartoq taanna. Tassami kommunit aamma akisussaaffeqarput.

Kommunit nakkutilliisoqarfiannut atasumik aamma tassani pisussaaffeqarput aamma nunaqarfinni ingerlatsinermut aamma nakkutilleeqataassallutik. Aammalu akisussaaqataassallutik ingerlatanut tunngatillugu.

Taamaattumik sumi tamani assigiivimmik ingerlatsisoqarsinnaaneranik piumasaqarnissaq taanna imaaliinnarluni piviusunngorsinnaanngitsoq ilaatigut aamma naatsorsuutigineqarsinnaavoq.

Kisianni soorunami sumiluunniit periarfissaqartillugu oqartussaanerup akisussaanerullu sumiiffimmi inissinneqartarnissaa taanna orniginarnerpaajuvoq. Aammalu tamanna inuiaqatigiinni ingerlatsinermi aningaasat eqqarsaatigalugit aammalu minnerunngitsumik sullissinerup pitsaanerunissaanik kinguneqarsinnaassappat.

Taamaattumik tamakkua, taakku imminnut ataqatigiissilluinnarlugit pinngitsoornani suliat nalilersorneqartussaassapput.

Akileraartarnermut tunngatillugu soorlu oqaatigereeriga suliassat ilaatigut KANUKOKA peqatigalugu misissorneqarlutik aallartereerput. Tassalu suliffeqarfinnut tunngatillugu akileraartarnermut tunngasut kukkunersiorneqartarnerat tassa ligning suliarineqartarsinnaanersut qitiusuminngaaniit taanna misissorneqarpoq. Tassanilu misilittakkat tunngavigalugit aamma siunissami taamatut akileraartarneq, nalinginnaasumik akileraartarnermi akileraartarnerit kukkunersiorneqartarnerisa aamma qitiusuminngaaniit ingerlanneqartarsinnaanerannut tunngavissaasinnaasunik pissarsisinnaassagutta, soorunami tamanna aamma oqaloqatigiinnikkut ingerlanneqaqqikkumaarpoq.

Kisianni uani pingaarnerpaarpaajuvoq tassa taamatut alloriarnermi tamatigut pingaarnerpaajusassammat inuiaqatigiinnut akilersinnaanersoq sullissinerup eqaallisarneqarneranik kinguneqassanersoq. Aammalu tamanna aningaasatigut pitsaasumik kinguneqassanersoq.

Ilaatigut Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit oqaatigineqarpoq akisussaaffiit ilaat Namminersornerullutik Oqartussaninngaaniit kommuninut nuunneqarneratigut soorlu isumaginninnerup ataani innarluutilinnut tunngatillugu tunngavissat naammaginartumik suliarineqarsimanngimmata tamanna aningaasarpassuarnik Namminersornerullutik Oqartussanut kinguneqarsimasoq.

Ilumoorpoq akisussaaffinnik arlaaninngaaniit arlaanut nussissagaanni taava aamma akisussaaffiup piumasaqaatitassai pinngitsoornatik ersarissarneqarsimasariaqarput. Tamanna aningaasarpassuarnik equsoorutaasussanik kinguneqassanngippat.

Tamannalu aamma naatsorsuutigineqassaaq Namminersornerullutik Oqartussani aamma eqqumaffiginiarneqassammat soorunalimi.

Assigiimmik akileraartarsinnaanermut tunngatillugut isumaqarpunga partiit Atassumminngaaniit aammalu Siumumiiminngaaniit ersarissumik tassani akineqartoq. Soorunami massakkut aamma sulisitsivugut suleqatigiissitamik sulisitsinikuuvugut. Taamalu taassumalu suliani naammasseqqammerpaa tigusussaavarput. Siunissami akileraartarnerup aaqqissuussaaneranik isummersuutit assigiinngitsut saqqummiunneqartussaapput. Tamakku isummersuutit soorunami aamma kommunit aamma peqatigalugit nalilersuinerit ingerlanneqartussaassapput.

Taakkumi aamma tassani attorneqartussaammata annertuumik. Tassa naatsumik oqaatigalugu qujassutigaarput aamma uagut Naalakkersuisut tungaaninngaaniit partiit Kattusseqatigiillu apeqqummut uunga oqallisissiamut tungatilugu oqaatigisail, oqaatigisaat, tassami ilaatigut assigiinngissuteqarsinnaagaluarlutik kisianni siunnerfimmik ataasiusumik tassalu Naalakkersuisut siunniussimasaannut tapertaliussatut isigineqarsinnaasumik oqariartuuteqarneq matumuuna qujassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tullulluni oqaaseqassaaq Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, siunnersuuteqartoq Inuit Ataqatigiit.

Tusaaneqarsinnaavoq sammineqartoq manna pingaartinneqarluartoq imaluunniit oqaluuserissallugu pingaartinneqarluartoq.

Kisianni aappaatigut ajuusaarnarsorivara timitaliinissamut tikkuussinissamik aammalu Atassutip oqaaseqartuata ilaatigut oqaatsit atorpai alloriarneq angisooq ornikkipput. Timitaliinissamut, timitaliinissamik isumaqarpunga killeqarpallaarujussuartoq. Aamma alloariarnermik angisuumik oqarneq uani Atassutip oqaluttuata oqalunnermini takutinngilaa ilumut piumassuseqartoqartoq Atassumminngaaniit alloriarnissamik angisuumik.

Piumassuseqarneq oqaasiinnaavallaaqaaq. Uani oqallinnermi tikkuussisinnaaneq aammalu suliassat suut siulliutillugit ajornarpallaanngitsumillu allanngortinneqarsinnaanerannik oqallinneq imaluunniit apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinneq siunertaqartussaavoq.

Uagut siunnersuuteqarpugut ataasiakkaannguanik isummersorfigineqarsinnaasunik. Annertunerusutigut taakkua siunnersuutigisagut isumaqatigineqanngillat partiinit Naalakkersuisuutitaqartuniit.

Kisianni illuatungaanik aamma tikkuussisoqanngilaq taava suut suliassaat suut taava aallutissavagut. Ilumut allanngortitsineq malugineqarsinnaasoq suliarissagutsigu.

Oqalliseriaaseq eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut oqariartuuteqartarneq ataqqineqartussaavoq, isumaqarpunga ataqqineqartariaqartoq assigiinngitsunik isumaqarsinnaanerput. Kisianni tassanngaaniit inertererpalaartumik nipilerluni Inatsisartuni Ilaasortat maani oqaluttartut oqaluffigineqartarnerat uanga akuersaaruminaatsippara. Imatut isumaqassanngilasi taakkua oqaluusereqinagit soorlu taamatut nipilimmik oqalliseriaaseq tullutinngilaq.

Kisianni uani tassa uteqqiinnassavara kissaatiginartikkaluaqaara siunnersuutivut isumaqatiginngikkaanni taava suut allanngortitsiniarnermi tikkuarneqarsinnaappat suunuku suliassat annertuumik alloriarnermut aqqutaasussat. Akileraartarnermut allanngortitsissanngikkutta oqartussaaqataanerup tunngaviinik allanngortitsissanngikkutta taava suut allanngortissagatsigit.

Aamma una kommunit naalagarsuartut taakkartornerarlugit oqartoqarnera aamma isumaqatiginngilara. Kommunit oqartussaanerat inatsimmik tunngaveqarpoq. Inatsisinuku tunngavigalugit nunaqarfinnut aqutsisunut tunniussisinnaaneq killeqartinneqartoq. Tamannalu Inatsisartut kisimik allanngortissinnaavaat.

Taamaattumik qulaaninngaaniit naalakkiiartortutut oqaatigineqarnera aamma isumaqatiginngilara. Killormut siunertaqarpoq oqartussaafiit siammarnissaannik. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu oqallinnermut piffissaritaasut eqqaasitsissutigilaassavakka. Partiit oqaaseqartui pingajussaaniilerunik sivikitsumik oqaaseqartartussaapput. Taava partiit oqaaseqartuisa avataasigut ilaasortat oqaaseqassagunik minutsit tallimat piffissaralugu marloriarlutik oqaaseqarsinnaapput. Tulliuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, inuit Ataqatigiit.

Tassa unaana nunaqarfinni aqutsisunut tunngatillugu kommunit naalagarsuaasaarlutillusooq oqaatsit pasilliiniutit assigiinngitsut atorneqarneri eqqarsaatigalugit una oqaatigerusuummeriga tassa nunaqarfiit, nunaqarfinni aqutsisut ataatsimeersuarnerini peqataanermi peqataasimagaanni maluginianngitsuugassaanngitsoq unaasarmat nunaqarfimmi aqutsisut imminut aqunngitsut.

Imaluunniit nammineq aqutsisinnaatitaanissaminnut piginnaatitaffilerneqarsimanngitsut akornanni maallataavinnarmat maalaatutigineqartuartarmat nammineertitaannginnerup nammineertitaanerup killeqassusersua. Taamaattuminguna Inuit Ataqatigiinninngaaniitisumalluarsimagaluarpugut nunaqarfimmi aqutsisut kattuffittaarmata tassa kanupip tamakkua suliassat pingaartumik pingaartillugit pilertornerusumillu ingerlatilissagai.

Kisianni tassa ulloq manna tikillugu taamaattoqanngimmat kiap arlaata tamakkua suliassat ingerlanngitsut maallatigineqartut qaqeqqittariaqarmatigit Inuit Ataqatigiinninngaaniit qaqeqqikkigut. Tassa una oqaatigerusuppara aamma massakkut kommunit marluk pingasut taamaallaat nunaqarfimmik aqutsisuminnik nammineersitsipput. Tassunga ilaalluni Aasiaat kommuniat, Sisimiut kommuniat sunaanerporlu puigorpara.

Kisianni maluginiagassaq unaavoq nunaqarfinni aqutsisut nammineertitaaleraangamik eqiiallarujussuartarnerat aammalu nammineersinnaanerminnik annertuumik atuileraangamik ilaatigut kommuniminnut sipaarutaalertarmata nammineq aqutsinermikkut aningaasartuutit aquleraangamikkit pitsaanerusumik aqunnissaat takutinniarlugu, aamma takutikkusuttarmassuk pisinnaanertik.

Aammalu maluginiagassaavoq kommuni taakku nunaqarfinnik aqutsisunut nammineersitsisut tassaammata nunaqarfii inuutissarsiornikkut piorsaanermi massakkut siuariartortutut oqaatigineqarsinnaasut.

Uani aamma ukiorpassuanngorpagut tassa kommuniugattami suli KANUKOKA-mi oqallittarnerit sulisarnerillu eqqarsaatigalugit kommunit allaffissornikkut pisariillisaaneq eqqarsaatigalugu suliat misissugassarpassuillu assigiinngitsut annertuut misissorneqareerput KANUKOKA-mi taamaattumik alloriarnissaq tulleq erinitsaapparput.

Makkua inunnik isumaginninnerit atuarfinnik meeqqrivinni isumaginninnerit attunngikkaluarlugit kisianni immikkoortortat uumaatsuleriffiusut soorlu assersuutigiinnarlugu akileraaruseriffiit aningaasarsialeriffiit sanaartornermullu assigiinngitsutigut immikkoortortat katunneqarsinnaaneri ukiut qassissaagaluarnersoq kommuniminngaaniit aamma siunnersuutigineqartarpoq. Tassani massakkut namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap aamma tikkuussiffigivaatigut nunatsinni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu qanoq annertutigisumik allaffissortoqartoq aammalu tamatta qularutiginngilara suiunniukkipput ukiut qaninnerpaat tassaassasut allaffissornikkut pisariillisaaneq aqqutigalugu allaffissornermi aningaasartuutikillisaaneq sulissutigissagipput.

Taamaattumik Kuupik Kleistip oqallisissiaa taanna isumaqarpunga alloriarnermik pingaarutilerujussuartut alloriarfigineqarsinnaasoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit pingajussaaniilerami naatsumik.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siullermik Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup akileraartarnikkut aaqqissuusseqqissinnaanermut isummatsinnut akuersaarpasissumik oqaaseqarnera kingullermik nuaannaarutigaarput.

Taavalu aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqaqqaarnitsinni oqaatigisarput nunaqarfinni aqutsisut peqatigiiffiat peqatigalugu tamatumani aaqqissuusseqqinniarnerup ingerlanneqarnissaa erseqqissaatigeqqiinnassavarput pasinartunngortinniarneqassanngilaq qulaaninngaaniit naalakkiisoqarniartoq.

Ajoraluartumilli, øhm neriuppugulli soorunami taanna peqatigiiffik ingerlalluassasoq. Ajoraluartumik nunaqarfiit tamakkerlutik ilaasortaanngillat. Aamma nunaqarfinni aqutsisut arlallit ilaasortaanerminnik apeqqusersuisut nipaat ersarissiartormat iluatsillaqqunaqaaq.

Atassutip oqaaseqartuata kingullermik oqaaseqarnermini sanaartornermut aningaasaateqarfik nukittorsarneqartariaqartoq qanoq nukittorsarneqassanersoq aningaasarparujussuarnik imalik tassani apeqqutaavoq aningaasaateqarfik nukittorsarneqassanersoq. Sanaartornermi aqutsineq siammarneqassanersoq. Imaluunniit sanaartornermik piareersarneq takananiittoq annertusaavigineqassanersoq. Taanna paasinngilarput.

Taavalu assigiissaartariaqarnerat Atassutip oqaaseqartuata siullermeerluni oqaaseqarnermini oqaatigisaa nunaqarfinni aqutsisut, aqutsisuisa akisussaaffii pisussaaffiit nunarput tamakkerlugu assigiissaartariaqarput. Kommunalbestyrelsit ataasiakkaat apeqqutaatinnagit. Tassa siunnersuuteqartup taamatut oqarnera. Tamanna Atassummit ilalersinnaanngilaat.

Tassa imaappoq apeqqutaavoq kommunalbestyrelsit nunaqarfinnut aqutsisortaminnut qanoq isiginninnerat isumaqarpugut Inatsisartuni ilaasortat assigiinngisitaartumik immitsinnut nalilersuissagutta tamanna pissusissamisuunngilluinnartoq.

Nunaqarfinnut aqutsisut qinigaapput innuttaasunit assiimmik periarfissinneqartariaqartut. Aammalu Jens Napaattuup Siumut sinnerlugu oqaaseqarnermini illoqarfinni mikinerusuni pissutsit immaqa naammaginagit illoqarfissuarnut nuukkunik Ilulissakkunnut nutsertorpassuit aap, ineriartorneq equngasoq tassuuna takusinnaavarput aaqqiivigisinnaavarput puimassuseqarutta. Oqartussaaffiit ilaatigut siammarnerisigut, tassami.. utoqqatserpunga.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen Atassut pingajussaaniilerami naatsumik .

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Naalakkersuisunut immersueqatigiinnissamik oqaluutigaluni pakatsinerarluni siunnersuutitik iluamik isummerfigineqannginnerarlugit nutaanillu isummersueqqusilluni oqalunneq taanna akissutissaaleqinermik tunngaveqaannarsimassasoq Atassumminngaaniit iliamagigatsigu taamaattumik annerusumik oqaaseqarfigissanngilarput.

Kisiannili tassa KANUKOKA kanunupelu peqatigalugit Naalakkersuinikkut aaqqiissutissanik massakkut ujartuinerit periarfissittariaqarpagut. Minnerpaamilluunniit uagut qulaaninngaaniit, uteqqippara qulaaninngaaniit aalajangersaaniarsarissanngilagut suna siunnerfigineqassanersoq. Illuatungaanik taamaattumik Kuupik Kleist paasiuminaatsippara oqarmat Naalakkersuisut immersussavagut. Kisiannilu aamma illuatungaani siunniussaqannginerarluta uparuartuinini soorunami taanna nammineq akisussaaffigissavaa. Uagut nalunngilarput siunniussagut suunersut aamma Naalakkersuisooqatigiinneq, Naalakkersuisooqatigiinnermi siunnerfigisagut eqqarsaatigalugit.

Nunaqarfinni aqutsisut akisussaaqataanerulernissaannik ujartuineq taanna ilalerparput. Taanna aamma erseqqissaatigissavara. Aamma assigiissaartumik atugassaqartitaanissaat ilalerparput. Kisiannili nunat immikkoortuini kommunit namminneerlutik iluminni nunaqarfittatik peqatigalugit aaqqissuussisinnaanerannik arsaartuilissagutta taava aamma oqartussaaqataanermik arsaartuisussaavugut. Tamannalu pinngitsoortinniartariaqarparput. Tatiginninnginnermik kommuninut takutitsinertut ittut isumaqarpunga ullumikkut maani atorfissaqartinngikkigut. Illuatungaanili kommunit nammineernerunissamik noqqaassuteqarnerat ataqqillugu maanngaaniit suliuniutinik ingerlatsinerit tamakkua eqqumaffigilluinnartariaqarigut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jens Napaattooq, Siumut. Pingajussaaniilerami naatsumik.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. uani oqariartuutigineqartut eqqarsaatigalugit paatsuungassutigineqassanngilaq isumaqatigiittorujussuugatta uanga isumaga naapertorlugu. Aamma siunnerfiit assigiinngitsut isumaqatigiiffigineqartorujussuupput. Taamaattumik ataatsimut isummernissarput oqaatsit ataatsiakkaat peqqutigiinnarlugit sanguteqattaarlugit maannakkut erfalasulersaarutiginiarneqarnerat paasiuminaatsittorujussuuvakka.

Uani Inuit Ataqatigiit ilaanni saqqummiinerminni aamma namminneq taakkartorpaat kommuneqarfiit aningaasartuutaat qaffasinnerujussuat allaffissornikkut tassa uparuartorlugit tupigalugillu. Illuatungaatigullu nunaqarfiit akisussaaffeqarnerunissaannik ujartuillutik.

Kisianni aamma eqqaamassavarput Josef Motzfeldtip saqqummiussinermini taakku taakkartugai kisitsisit 1998-minngaaniit 2000-mut taakku aamma ilagimmassuk tassani ikaarsaarfimmi nunaqarfinni akisussaaffinnik tunniussisimanerput. Nunaqarfinni siulersuisut aningaasarsiaqalersimanerat akisussaaffiit assigiinngitsut aningaasanik nassataqarsimasut qitiusuminngaaniit aamma soorunami taakku aningaasartuutinut qaffassaataaqataasimapput.

Taamaattumik aningaasartuutit aamma uparuartuinnarnagit takusinnaasariaqarput allaffissornikkut qiutisuminngaaniit aalangerneqartartut aamma kinguneqartartut taakkununnga pisussaaffilerlugit tunniunneqartut namminerminni pisuussutiginngikkaat aningaasartornerulernerminni.

Isumaqarpunga uani oqallinnermi nunaqarfiit aamma kommunalbestyrelsit akornanni kisimi ajornartorsiutit allaffissornikkut aaqqinniarnissaannut oqariartuutit eqqartukkagut pisariaqanngikkipput. Aamma uagut Siumumiit pingaartittorujussuullugu oqariartuutigisarparput Namminersornerullutik Oqartussat allaffissornikkut nunaqarfinni kommuneqarfinnilu qaninnerusumik suleqateqarnissaq siunertaralugu regionikkaartumik ineriartortitsinissaq siunnerfigisariaqartoq. Taamaattumik siunnersuuteqartup oqallissaarutigisaminut isummerumanngitsutut siunnerfeqarumanngitsutullu oqariartuuteqarnera isumaqarpunga pissusissamisuunngitsoq.

Regionikkaartumik alloriaqqinnissatsinnut periarfissat assigiinngitsut maannakkut taakkartorneqarput. Aamma neriuppugut Inuit Ataqatigiit siunnersuuteqartullu assigiinngitsunik isummersortarnerminni uagut ataqqilluta taakkua qanimut suleqataaffigiumaaraat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa saqqummiussaqarninni uanga ilaatigut ujartorpara pisussaaffiit aammalu pisinnaatitaaffit assigiinngitsut kommuninut nuutsikkiartuaarneqarnissaat eqqarsaatigalugu aningaasanut inatsisip akuersissutigineqarneranut atatillugu periarfissat taamaattut atorluarneqarsinnaaneri.

Tassami naluneqanngilaq aningaasanut inatsit akuersissutigigaangatsigu Naalakkersuisut assigiinngitsorpassuarnik pisinnaatillugit akuersisarpugut.

Isumaqarpunga akikillisaanissamk aammalu pisariillisaanissamik eqaallisaanissamillu suliuniuteqarnermi periarfissaq taanna atorneqartuuppat annerusumik tassa eqqarsaatigalugu assersuutigalugulu kommunini sanaartornermut tunngatillugu kommunit maannakkut ilai ikittuinnaat sanaartornermut tunngatillugu isumaqatigiissuteqarfigineqartarput sanaartugassani pisinnaatitaaffiit annnerusunik tunisinnaanerinut tunngatillugu. Periarfissat taamaattu immaqa allineqarsinnaappata qularnanngilaq marloqiusamik allaffissortarneq aammalu piffissangaatsiarsuarmik atuilluni Namminersornerullutik Oqartussanut uteqattaarluni aperiartoqattaarnerit annikillisarneqarsinnaaneri aamma tassuuna takuneqarsinnaasoq qularnanngimmat.

Tassami nalunngilarput kommunini assigiinngitsuninngaaniit aamma Namminersornerullutik Oqartussanut pingaartumik aamma Inatsisartut ataatsimiinnerisa nalaani kommunit Nuummut angalaqattaartarput Namminersornerullutik Oqartussallu isumaqatigiinnikkiartoqattaarlutik assigiinngitsunik. Tamakkua annikillisinneqarsinnaaneri eqaallisaanikkut aammalu pisariillisaanikkut qularnanngilaq ingerlatsinermut aningaasartuuterpassuit tassani sipaarneqarsinnaagaluartut naatsorsuutigineqarsinnaassapput.

Aamma saqqummiussaqarninni oqaatigigakku uggorilaarpara taanna pingaartumik Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup akissuteqarnermini tikinngimmagu. Oqallissaarinianngilanga kisianni takusinnaasakka naapertorlugit aammalu oqallisissanik immikkoortuni tullerni Naalakkersuisut akissuteqaataat isumaqarpunga aamma periarfissiisussaasut eqaallisaanermik pisariillisaanermillu suliaqarnissamut aamma uani immikkoortumik oqaluuserineqartumut attuumassuteqartuni.

Taamaattumik KANUKOKA kommunit kattuffiata soorunami qanimut suleqatigalugu aaqqissuussiniarnerit taakkua Naalakkersuisuninngaaniit saqqummiunneqartut isumaqatiginarput kisiannili aamma siunnersuuteqartup oqarneratuut periarfissat aamma allat atorluarneqarsinnaasut taakkua atorneqartuuppata taava qularnanngilaq immaq suleqatigiissitani ingerlanneqartut saniatigut pisariillisaanerit aamma sukkanerusumik ingerlanneqarsinnaaneri tassuunaarlugu anguneqarsinnaammata.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Tassa kommunit nunaqarfinnilu aqutsisut aqutsinerminni malittarisassaat tassaapput massuma Inatsisartut nammineerlutik inatsisiliaat. Aamma taamaattumik aqutsinerit arlaatigut allannguuteqassappata taamaallaat maani allanngortinneqarsinnaaput. Taamaattumik qulaaninngaaniit isiginninnertut taanneqarsinnaanngilaq massakkut equngasunik assigiinngitsunik tikkuartuineq.

Tassa ilumullimi nunaqarfinni aqutsisut aningaasarsiaasa qaffannerannut ilutigitillugu nunaqarfimmi aqutsinermi malittarisassat aaqqitassat aaqqinneqarsimasuuppata immaqa ullumikkut taamarsuaq annertuuliuutigineqassanngikkaluarpoq.

Uani ullumikkut aamma assigiinngitsutigut ernunamanartunik isumaqarpunga ornitaqartugut. Ineriartortitsinermut assigisaannullu aningaasaliissutit maanngaaniit suliarineqartartut kommuninut ataasiakkaanut tuttartut eqqarsaatigalugit ineriartorneq arlalissuartigut equngasutut taaneqarsinnaavoq. Tassami eqqarsaallannartorujussuuvoq assersuutigiinnarlugu Nuup kommuniata massakkut illoqarfittut siunissaq eqqarsaatigalugu ineriartornermini pilersaarutai takullugit assorujussuaq eqqarsariaallannarmat suna siunnerfik ornilersimaneripput eqqarsaatigalugu.

Tassa uani assersuutigineqaannarsinnaavoq massakkut Nuup kommuniata qinngorpumi taallugu avani qinngorpumi illoqarfissarsualiaq aallartitaa oqaatigineqartartoq tassa Aasianninngaaniilluunniit inuttunerusussaq. Ullumikkut taamatut illoqarfimmik nutaamik nutaarsuarmik taamak inuttutigisumik aallartitsinermitaava suut tunngavigineqarpat. Tassa imaassimassava naalakkersuinikkut aamma akuerineqartoq siunissami illoqarfiit maanga eqiterneqassasut. Imaluunniit nunaqarfimmiut maanga eqiterneqassasut. Tassami ukiut qulit 20-llu ingerlanerani Nuummiut taamarsuaq meeqqiornavianngimmata 3.000 sinnerlugit amerlillutik.

Tassa tamakkua apeqqutit assigiinngitsut siunissamik equngasutut ineriartornertut taasariaqartut aamma oqallisigineqarnissaat pisariaqartutut isigineqartariaqarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. naatsunnguamik. Tassa uani oqariartuutigineqartut tunngaviatigut isumaqarpunga assortuussutigineqanngitsut aamma Naalakkersuisooqatigiit siunnerfigaat allaffissornikkut aammalu kommunit nammineernerulernissaat minnerunngitsumillu aamma nunaqarfinni aqutsisut oqartussaaffiisa pitsanngorsarnissaat.

Nunaqarfimmiut peqatigiiffiat kingullermik Naalakkersuisut Siulittaasuattut ataatsimeeqatigaara februarip arfineq aappaanni. Tassanilu siunnerfigaarput aqutsinermut tunngasut aammalu allaffissornerup taavalu nunaqarfinni aqutsisut oqartussaaffiisa annertusarneqarnissaat pillugu oqaloqatigiinnerit aallartinneqarlutik. Aammalu isumaqatigiissutigineqarluni Inatsisartut ataatsimiinnerat naammassippat aamma peqatigiiffik tamakkiisoq ataatsimeeqatigineqassasoq. Tassa suliassat taakkua malersorneqarput. Aamma uanga nammineq nunaqarfimmikkallarama misilittakkakka aallaavigalugit aammalu angalaartarnitsinni takusagut aallaavigalugit tassa ilumoorpoq aqutsineq qitiusumik ingerlanneqarpallaarpoq aammalu kommunit ilaasa oqartussaaffik annertuallaaq tigummivaat.

Kisianni tassa tigumminninniaannarnerunngilaq aamma soorunami inatsisitigut maleqquneqartut qularnaagassat qularnaaqqaarlugit aqutsineq tunniunneqartussaammat, taanna aporfik annertooq isumaqarpunga ikioqatigiilluta qaangerniartariaqaripput.

Aamma uppernarsaatissaqareerpoq arlalinnik assersuutigiinnarlugu Nanortallip nunaqarfii qanga ukiorpaalunnguit siornatigut nammineerlutik aqutsinermik misiliisinneqarput. Ajoraluartumilli tassani aningaasatigut aqutsineq annertuumik kipusoorutaammat aamma akisussaaffimmik arsaarneqarlutik.

Tassa tamakkua pinngitsoortinneqassappata pitsaasumik aaqqissuusseqqaartoqartariaqarpoq. Aamma soorunami nammineq kommunimut ilaasortat akisussaatinneqarsinnaanermik ilisimasaqarput. Pissutsit inatsisit uniorlugit ingerlasoqarpat akisussaatinneqarsinnaaratarsinnanerat taanna annertuumik qissimigaarneqartarmat.

Aammalu uani nunaqarfimmiut kaammattorusunnarput peqatigiiffitsik tapersersussagaat tassa massakkumut ilaasortaasut qassikattaannguupput taavalu oqaluttuannguarlutik akisussaaffigut annertusarneqartariaqarput. Peqatigiiffik aallaavigalugu sulineq aallartinneqartuuppat immaqa taamatut oqaluttut ikinnerulissagaluartut.

Kisianni tassa kommuniniinnaanngilaq aamma nammineq piumassuseq takutinneqartariaqarpoq nunaqarfiit piumassuseqarlutik oqariartortariaqarput. Uagut aqutsineq Sisimiut kommuniani tigunialeratsigu soorunami aamma qungujulaannarluta angunianngilarput. Nukippassuit atorneqarput. Taamaammat apeqqutaasorujussuuvoq aamma sumiiffimmi nunaqarfimmi aqutsisut nammineq piumassuseqarnerat.

Uani isumaqarpunga assortuuttoqanngitsoq aamma Naalakkersuisut piumassuseqarput allaffissornikkut piginnaatitaaffiit annertusarneqarnissaat kommunit eqqarsaatigalugit. Uanilu suleriaqqinnissami aamma qilanaarluta suleqataanissarput oqaatigissavarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Anthon Frederiksen Kattusseqatigiinninngaaniit ujartugaa oqaaseqarfigilaassavara tassalu oqaaseqarnermini tikimmagu kommuninut tunngatillugu eqaallisaanerit tassa pisariillisaanerillu piaartumik anguneqassappata taava taanna aningaasanik inatsisissap suliarineranut atatillugu oqaasertaasigut aaqqipallanneqarsinnaasoq.

Uani oqaatigissavara Naalakkersuisuningaaniit isumaqarfigigatsigu suliassaq una annertuujusoq taamaattumillu aamma kommunit peqqissaartumik suleqatigalugit suliarineqartariaqartoq. Taamaattumik toqqaannanngikkaluamik imaaqa oqaatsit taakkua atorlugit akivakkit oqaaseqarfiginngikkaluarlugu isumaqannginnama suliassaq taamak annertutigisut aningaasanut inatsisip oqaasertaasigut allanngortiinnarlugit suliarineqassasut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq. Taasa pisortat ingerlatsinerannut pisussaaffinnik akisussaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussat kommunit nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni agguaasseqqinnissamik pisariinnerusumillu akulikinnerusumillu ingerlatsilernissamik anguniagaqarnissaq siunertaralugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinneq. Tassanilu Naalakkersuisut saqqummiisoq isumaqatigaat. Taamaattumillu kommunit aaqqissugaanerat nutaamik ilusilersorneqarnissaanut qanoq aaqqissuunneqarnissaa Naalakkersuisut suliarniarpaat.

Aammalu taamaaliorniarneq ilaatigut oqaaseqartunit piaartumik taamak ittup suliap aallartinnissaa noqqaassutigineqarpoq. Ilaatigut regionikkoortumik suliassanik. Taamaalilluni ullormut oqaluuserisassaq taanna isumaqatigiissutigineqarpoq.

Tulliulluni saqqummiussassaq immikkoortoq 112. Nunatsinni sanaartornermi pisariillisaanissaq aammalu sanaartornerup kinguaattoorfiuallaarani maannakkorniit pilertornerusumik ingerlanneqalernissaa anguniarlugu sanaartugassat iluaqutissartalimmik kommuneqarfinnut ingerlatassanngorlugit tunniunneqartalernissaasa KANUKOKA peqatigalugu piareersaasiorneqarnissaa pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Saqqummiussissaaq Inatsisartunut Ilaasortaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiut aqqaneq pingajuat, ataatsinngorneq 24. marts 2003, nal. 14:44.

Immikkoortoq 112.

Nunatsinni sanaartornermi pisariillisaanissaq aammalu sanaartornerup kinguaattoorfiual laarani maannakkorniit pilertornerusumik ingerlanneqalernissaa anguniarlugu sanaartu gassat iluaqutissartalimmik kominuneqarfinnut ingerlatassanngorlugit tunniunneqartaler nissaasa KANUKOKA peqatigalugu piareersaasiorneqarnissaa pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara.

Tassa siulittaasup qulequtaa atuareermagu atuaqqissanngilara. Tunngavilersuulli imaattoq,

taamatut siunnersuuteqarninnut tunngavigaakka; naluneqanngimmat sanaartugassat iluarsaatassallu ukiumiit ukiumut naammassineqanngitsoortartut amerlaqimmata.

Naluneqanngitsutullu taamatut kinguaattoortarnerit ilaatigut aamma marloqiusamik allaffissornermik patsiseqartarput, ilami allaat allaffissornerpassuit ilaatigut aqqusaaqqaarlugit suliassat ilaatigut kinguaattoorlutik aatsaat aallartinneqartarput.

Qujanartumillu aamma Naalakkersuisooqatigiit anguniagaannut ilaavoq qeqqaniit aqutsinerup annikillisikkiartuaartinneqarnissaa. Siunnersuuteqartutut qularutiginngilara sanaartugassat iluarsaatassallu illoqarfinni suliarineqarfissaanni aqunneqalerlutillu isumagineqartalernerisigut suliassat pilertornerusumik naammassineqartalersinnaanerat periarfissaqarnerulissasoq.

Tassunga ilanngullugu Nunatsinni sanaartornerup akikinnerulersinneqarnissaa anguniarlugu sanaartugassat, soorlu assersuutigalugu pisortanit inissialiarineqartussat titartagartaat assigiit  illoqarfinniit illoqarfinnut atorneqarsinnaaneri naliliiffigineqartariaqartut, aammalu illoqarfiit tulleriiaarlugit inissialiortiternermi sanaartugassanik annertunerusunik sanaartorfigineqartalernissaat ilanngullugu oqallisigeqqunarpoq, tassa ilaatigut maannakkut periuserineqartutuut takuneqarsinnaammat illoqarfiit ilaanni sanaartorneq annikittuinnarmik ingerlanneqartartoq, soorlu assersuutigalugu illoqarfiit tallimat inissaaleqisoqarfiunerpaat inissianik ukiuni marlunni pingasuniluunniit sanaartorfigineqarnerussasut eqqarsaatigineqarsinnnaavoq, soorunami sanaartugassat allat illoqarfinni allani ingerlanneqartussat ingerlaannassapput.

Sanaartornermi oqartussaaffiit akisussaaffiillu kommunenut siammarneqarnerisigut suliassat pilertornerusumik akikinnerusumillu ingerlanneqalersinnaanerat takorloorneqarsinnaannginnerluni? - taamaaliornikkummi allaffippassuit pisortaqarfiillu arlariit aqqusaarneqaqqaanngikkaluarlutik suliassat pilertornerusurnik ingerlanneqartalersinnaanerat anguneqarsinnaammat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava massakkut Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Naalakkersuisut sanaartugassanik suliassani annertoorujussuarmik kinguaattooruteqarrtarnerit ilisimaaraat, aaqqiissuteqarnissarlumi pitsaanerusoq aamma Naalakkersuisut anguniarpaat.

Tamanna anguniarlugu Naalakkersuisut assigiinngitsunik suliniuteqarput:

Tassa siullermik, sanaartugassanik suliassat aningaasanut inatsimmut ilanngunneqartarnerannut suleriaaseq nutaaq atulersinneqarpoq.

Siornatigut kinguaattoornernik pisoqartarsimavoq, suliassat aalajangersimasunik tunngaveqarnerani aningaasanut inatsimmut ilanngullugit suliarineqartarmata, tamannalu kinguaattoornernik kinguneqartarluni suliassat ilimagisaminngarnit akisuneruleraangata, tassami Naalakkersuisut aningaasaliissutinik aaqqiissuteqarniarlutik Inatsisartunut Inatsisartulluunniit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut saaffiginneqqittarmata.

Suleriaatsimi tassani nutaami suliassaq pilersaarusiorneqatassaaq, tamatumani missingersuusiat B-nik taaneqartartut suliarineqarlutik, taamatullu suliassap ingerlanneqarnerata kingunerisassai assigiinngitsut nassuiarneqartassallutik. Tamatuma kingorna aatsaat Naalakkersuisut aalajangissavaat suliassaq ukiumut tullermut aningaasanut inatsisissamut ilanngullugu suliarineqassanersoq. Tamatumani aningaasaliissutigineqarsimasut amigarnerat pissutigalugu kinguartooruteqarnissat annikinnerpaanngortinnissaat qulakkeerneqartassaaq.

Aappassaanik, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Pisortaqarfimmi suleqatigiissitaq pilersinneqarpoq sanaartornermik suliassat aningaasanut inatsimmut ilanngunneqartarnerannut atatillugu eqaannerusumik siunertamullu naleqqunnerusumik suleriaaseqarnissamut siunnersuusiortussaq.

Suleqatigiissitaq taanna sanaartornermik inuussutissarsiutilinnik, KANUKOKA-meersunik Namminersornerullutillu Oqartussat pisortaqarfiineersunik inuttaqarpoq. Suleqatigiissitap junimi siunnersuutitut tusarniaassut nassiussuuunnissaa naatsorsuutigaa, tamatumalu kingoma politikkikkut suliarineqarsinnaassalluni.

Pingajussaanik, 2004-mut ataatsimoortumik tapiissutissat pillugit KANUKOKA-mik ataatsimoortumik tapiissutit isumaqatigiinniutigineqarnerannut atatillugu suleqatigiissitamik pilersitsisoqassasoq illuatungeriinnit isumaqatigiissutigineqarpoq, tassa sanaartugassatut isumaqatigiissutit pillugit malittarisassanut siunnersuusiortussamik.

Sisamassaanik, inissianik sanaartornermik suliassaqarfimmi allannguutissat siunnersuutigineqarput, tamatumalu kingunerissallugu Namminersornerullutik Oqartussat kommunini inissianik attartortittakkanik sanaartornermut 60%-imik tapiissuteqartarnerannik qimakkiartuaarinninnissatsinnik. Tamatumunnga kommunip naammassiartuaakkani aalajangersimasuni sanaartornermut akigititassanit tapiissutit 60%-iannik pissarsisarneranut taarsiullugu kommuni kvadratmeterimut ataatsimut aalajangersimasumut tapiissutisisinnaanngorpoq, tamatumalu kingoma kommunip nammineq sanaartornermut akigitinneqartup sapinngisamik akikinnerpaap qulakkeernissaa aalajangersinnaanngussallugu.

Tamanna kommunip akisussaassuseqarnerulerneranik aammalu arlalitsigut kiffaanngissuseqalerneranik kinguneqassaaq. Tamatuma peqatigisaanik tamanna aammattaaq allaffissornerup annikinnerulerneranik kinguneqassaaq taamalu kvadratmeterimut akigitinneqartut akikinnerulemerannut aqqutissiuussilluni.

Naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissut malillugu Naalakkersuisut pilersaaruteqar put sanaartugassanut nunap immikkoortukkuutaartumik tapiissuteqartalernissamik. Taava nunap immikkoortuani illoqarfiit peqatigiillutik tassa kommunit peqatigiillutik sanaartugassanut aningaasaliissutit agguataarneqarnissaat isumaqatigiissutigisassavaat, atugassiissutit pissarsiviunerpaamik atorneqarnissaat siunertaralugu.

Taamatuttaaq Naalakkersuisut sanaartugassanut nutaanut ukiunut tallimanut iluarsaassinissanullu ukiunut qulinut pilersaarusiortarsinnaanernut periarfissat oqaluuserisimavaat. Periarfissat taakku nalilersornerat taamaalilluni aamma suleqatigiissitap siuliani taaneqartup suliassaanut ilaavoq.

Taamaalilluni suliniuteqarnerit arlaqartut aallartinneqarput allaffissornermut eqaannerusumut aqqutissiuussisussat, tamatumalu peqatigisaanik kommunit sanaartugassatut suliassani akisussaanerat aningaasatigullu peqataatinneqarnerat annertusineqassaaq.

Sanaartugassanut suliassaqarfik taamatut pisoqarpat ullumikkornit siunertanut naleqqunnerusumik aaqqissuunneqarsinnaassaaq, Naalakkersuisulli aammattaaq sanaartugassanut aningaasaliissutit ataatsimoortumik qitiusumillu tulleriiaarneqartarnissaasa aalajangiusimanissaat pingaartuusoraat sanaartugassanut aningaasaliissutit inuiaqatigiit aningaasaqarniarneranni siunertanut naleqquttuunissaat qulakkeerumallugu kiisalu pisortat aningaasaliisarfiata annertuup allanngortinneqannginnissaa qulakkeerniarlugu.

Naggataatigut oqaatigineqassaaq ataatsimoortumik tapiissutit kommuninut isumaqatigiinniutiginerannut atatillugu aalajangersakkat atulersinneqarmata, tamatumalu kingorna kommunit Namminersornerullutik Oqartussat sanaartugassanik suliassaataanni maannakkorninngarnit annertunerusumik peqataatinneqalissallutik.

Taamaalilluni isumaqatigiissummi takuneqarsinnaavoq “kommunit kommunini sanaartugassanut nammaqataanissaminni pilersaarusiornermut aningaasaliinissamullu akisussaassuseqarnerunissamik tigusisinnaasut tiguserusuttullu

sanaartornermik suliassaqarfiup iluani pingaarutilinnik isumaqatigiissuteqarsinnaasut kommunimi pineqartumi soorlu inissialiortiternermut pisortat aningaasaliissutaasa amerlinissaat erseqqissumik siunertaralugu”.

Taamatut oqaaseqarlunga ataatsimiittarfimmi maani pissanganartumik oqallittoqarnissaa qilanaaraara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava massakkut partiit oqaaseqartuinut siulliussaaq Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut Ilaasortap Anthon Frederiksenip saqqummiussaa Siumumiit ima oqaaseqafiginiarparput.

Siullermik Siumumiit oqaatigissavarput sanaartornerup inissaqarniarnerullu iluani ajornartorsiutaasunik Naalakkersuisut eqiingaffiginnillutik aaqqiiniuteqarnerat tamakkiisumik taperseripput. Isumaqarpugut Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissumminni anguniagassamissut siunniussimasaat sanaartornerup inissaqarniarnerullu tungaasigut ajornartorsiutitoqanngorsimasunik aaqqiiartuaalernissaannut aallaaviussasut.

Naalakkersuisooqatigiit siunniussaasa ilaagimmassuk sanaartugassanik agguaasarnerit nunap immikkoortukkuutaarnerinik aallaavilerlugit aaqqissuunneqartalerumaassasut pilersaarut isumalluarnarpoq. Kommunimmi akunnerminni suleqatigiinnerulernissaanik siunniussisimanermut tamanna naapertuuppoq. Aammalu sanaartornerit oqartussaaffigineqarnerisa kommunini aallaaveqarnissaasa tikikkiartuaalernerinut aallaaviussalluni.

Ukiuni tallimanut agguakkamik sanaartornerit ingerlanneqarsinnaanerisa periarfissaalernissaannik Naalakkersuisut sulissuteqarnerat Siumumiit isumalluarfigaarput periarfissanik eqaallisitsiinnarani aamma aningaasatigut artukkiissutaannginnerusumik sanaartorneq ingerlanneqarsinnaalissammat.

Sanaartugassanut kinguartooruteqartarnernut aaqqiissutaasinnaasunik Naalakkersuisut sulissutiginninnerat isumalluarfigaarput isumaqarpugut ajornartorsiutit sumiinnerannik ilisimannileriartorneq aallaaviulluassasoq naapertuunnerusumik ingerlasoqalernissaanut. Aningaasaleeriaatsinik naapertuunnerusunngortitsiniaanerit suleqatigiissitatigoortumillu KANUKOKA-mik suleqateqarluni aaqqissuussiniarnerit tamarmik siunnerfigaat sanaartortitseriaatsip naleqqunnerulernissaa. Taamaammat Siumumiit sulissutigineqartut taperserpagut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Pisortat ingerlatsinerisa nutartertariaqarnera aningaasanillu aqutsinerup pitsaanerusariaqarnera tamatta isumaqatigiissutigisinnaajunnarsivarput, pingaartumik Nunatsinni sanaartornermi ullumikkut pissusiulersimasut eqqarsaatigalugit.

Sanaartugassanik pilersaarusiortarneq ingerlatsinerlu pitsaanerususariaqartoq oqallissaarisutuulli taamaattumik aamma anguniassagipput Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut, sanaartornermi ullumikkut tassaavoq aalisarnermut tulliulluni nunatsinni aningaasarsiornermut suliffissaqartitsinermullu pingaaruteqarnerpaaq.

1999-imi missingersuusiortarneq pillugu inatsit atortuulersinneqarnissaa suliarigatsigu taamani aamma sanaartornermut iluarsartuussinernullu aningaataaseqarfik pilersipparput sanaartornerup kinguaattoorfiuallaarani ingerlaavartumik aamma ingerlalersinnaanissaa tamatta neriuutigigatsigu. Ukiup nikinneranili sanaartornermut iluarsartuussinermullu aningaasaateqarfimmi uninngasuutigineqartut milliartit affaat maanna missiliulereerpaat, pissutissaqarluarpugullu aaqqiiniutissanik ujartuinissatsinnut.

Sanaartugassat aqunneqarnerat pillugu Naalakkersuisut assigiinngitsunik suliniuteqarnerarlutik akissuteqarput, apeqqutaalersorli tassaavoq taakku naammannersut.

Aningaasanik isumatusaarnersumik atuissagutta pisortallu ingerlatsinerat sapinngisamik eqaatsumik aaqqissuunneqassappat aamma suut ajornaquteqanngitsumik siammartiterneqarsinnaanersut eqqarsaatigisariaqarsoraagut.

Taamaammat Inuit Ataqatigiit aamma isumaliutigeqqussavarput sanaartornermut oqartussaaneq sapinngisamik kommunenut aamma siammarniameqassasoq. Ullumikkummi Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni saqitsaattuarneq qaangerniarneqartariaqalerpoq, kommunillu namminneq sanaartugassaminnut tamakkiisumik akisussaalertariaqarlutik. Sanaartornermut aningaasaliissutit ullumikkutut avillugit akisusaaffigineqarnerat utaqqeqattaannermik naammasisaqanngitsoornermillu kingu-neqarajuppoq, taamaammallu Naalakkersuisut kaammattorumavagut tamanna qaangerniarumallugu qanoq aamma iliuuseqarniaqqullugit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortap Kuupik Kleistip taanna uteqqittoorpara kisianni iluarsissavara Inatsisartuni ilaasortap Kuupik Kleist-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaani sanaartornermut tunngasut pillugit ATASSUT-mit oqaaserisavut innersuussutigeriarlugit Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksen-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaanut, tassalu sanaartornerit kommuneqarfinnit ingerlatassanngortinneqarsinnaanerinut tunngaasumut ATASSUT-mit imatut oqaaseqassaagut:

Sanaartornerup kinguaattoortarneranut  ilaatigut marloqisusamik allaffissorneq Anthon Frederiksen-ip pissutaaqataasarnerarpaa, taamaammallu sanaartugassat iluarsaatassallu illoqarfinni suliarineqarfissaanni aqunneqarlutillu isumagineqartalernerisigut suliassat pilertornerusumik periarfissaqarnerussanerarlugit.

Ilumoorpoq sanaartugassanut tunngatillugu ullumikkumit pisariinnerusumik piffissamillu eqquiffiginerusumik aaqqissuussisoqartariaqarpoq.

Tamannalu iluarsiniarlugu Naalakkersuisut sanaartugassanut nutaanut tunngatillugu ukiunut tallimanut iluarsartuussassanullu tunngatillugu ukiunut qulinut pilersaarusiortalersinnaanissamik oqaluuserinninnerat ATASSUT-mit iluarisimaarparput.

Ukiunummi arlalikkaanut pilersaarusiortoqartarneratigut kommunet piffissarujussuaq atorlugu piffissamiit piffissamut qinnuteqaqattaaratik nalussanngimmassuk sanaartugassat iluarsartuussassallu qanoq tulleriiaarneqassanersut, pilersaarusiornernilu kommunet peqataalluinnartarnissaat pingaaruteqarpoq, nalornisiginngilarpullu kommunit kattufiat aqqugialugu kommunit peqataatinneqarluinnartassasut.

Tamanna aqqutigalugu sanaartornerup ingerlanneqarnera ukiunut arlalinnut pilersaarusiortarneratigut aalaakkaanerulissasoq ATASSUT-mit qularutiginngilarput.

Sanaartugassat iluarsartuussassallu pillugit pilersaarusiortarnermi suleriaatsip allangortinneqarneratigut piviusorsiorneruliinnarani aningaasatigut ullumikkumit illersorneqarnerusinnaangaartumik tunngaveqalissasut ATASSUT-mit nalornissutiginngilarput.

Mannami tikillugu tunngavilersorluarneqanngitsut akuersissutigineqarnerisigut kinguaattoornerit akitsorsaanerillu imaannaanngitsut nunatta aningaasaqarneranut ajorseriaateqartitsisut arlalissupput.

Taamaammat missingersuusiat B-it, aningaasartuutissanik missingersuutit aammalu suliap qaqugu naammassineqarnissaanut missingersuutit, suliassallu ingerlanneqarnerata nassatarisassai assigiinngitsut nassuiarneqarsimallutik qinnuteqaasiortalernikkut aningaasaliiffigisassat isumannaatsumik tunngaveqarluni aalajangersarneqartarnissaannut tunngaviulluinnassapput, ATASSUT-millu suleriaaseq nutaaq isumalluarfigaarput.

Taamatuttaaq sanaartugassat Inatsisartut Aningaasanut Inatsisaannut ilanngunneqartarnerannut atatillugu eqaannerusumik siunertamullu naleqqunnerusumik suleriaaseqalernissamut siunnersuisuusioqatigiit juni-mi naammassisassaat ATASSUT-mit qilanaarluta utaqqissavarput.

Periarfissaq manna iluatsillugu Naalakkersuisunut misissoqqunarpoq KANUKOKA-mit Namminersornerullutillu Oqartussanit inuttalikkamik sanaartornermut iluarsartuussinermullu aningaasaateqarfik sutigut nukittorsarneqarsinnaanersoq misissoqqullugu, assersuutigalugu qinnuteqarnermi missingersuusiornissamut siunnersortit, sanaartukkat iluarsartuussallu killiffiannut nakkutilliisut, sanaartukkat pitsaassusaannik nakkutilliisut qitiusumit siammarlugilluunniit qanoq ataqatigiissarneqarsinnaanersut misissoqqullugu.

Kommunet inissianik sanaartornerannut tapeeriaatsip allanngortinneqarnissaanut siunniussaq, tassalu kvadratmeterimut ataatsimut aalajangersimasumut tapiissutisisinnaalersitsinerup kingunerisaanik inissianut sanaartukkanut akit nakkutigineqarnerulissapput piffissaliussarlu sapinngisamik eqquutsinneqarnerusalissaaq. Taamaammat tapeeriaaseq taanna ATASSUT-mit ilassilluarparput.

Taamatulli oqareerluta paasinarsissappat kommunet aningaasatigut ingerlaniapiloornerusut artukkerneqartut, taava aalajangersimasumik piffissaliilluni immikkut aaqqissuussiffigineqarsinnaanersut ATASSUT-mit Naalakkersuisunut misissoqquarput imaluunniit misissoqqunarpoq.

Anthon Frederiksenittaaq naliliiffigeqquaa sanaartugassat titartagartaasa, assersuutigalugu inissialiarineqartut assigiissaartumik atorneqartalersinnaanersut. Periuseq atorneqartareersoq nalunanngilaq, assersuutigiinnarlugumi Sisimiuni Kussangasup ilaani inissiat maanilu Nuup Nuussuartaani Paarnani inissiat assigeeqqissaarput.

Aaqqissugaanerusumilli sanaartornissaminnik neqerooruteqartartut neqeroorutaat ataatsimut katersorlugit vidensbankitut ittumik KANUKOKA Namminersornerullutillu Oqartussat pilersitseqatigiissinnaanersut suleqatigiissitanut misissoqqunarpoq, qularutissaanngilarmi pitsaassuseq piinnarnagu aammali kvadratmeterimut akit nakkutigineqarnerulersinnaasut.

Sanaartugassanut nunap immikkoortortakkaartumik tapiissuteqartoqartalerpat illoqarfiit peqatigiillutik sanaartugassanut aningaasaliissutit agguataarneqartalernissaannut isumaqatigiinniartalersussaapput, tassungalu tunngatillugu kommunit akunnerminni tamanut naapertuuttumik isumaqatigiissusiortalernissaminnut nukitik atorluassagaat ATASSUT-mit kaammattuutigaarput. Eqqumaffigineqartariaqartutullu taarusupparput kommunet periarfissamik atuiniartut isumaqatigiinneq ajulernerisigut sanaartugassat kinguarsarneqannginnissaat qulakkeersimaarneqartariaqartoq.

Naggataatigullu ATASSUT-mit oqaatigissavarput sanaartugassanut iluarsartuussassanullu aningaasaliissutit ataatsimoortumik qitiusumillu tulleriiaarneqartarnerisa aalajangiusimanissaannik Naalakkersuisut pingaartitsinerat ATASSUT-mit ippinnartoqartinnginnatsigu.

Imaanngilaq kommunit tatiginnginnatsigit – naamik – suliassarpassuit aningaasarpassuillu matumani eqqartorpavut, taamaammat sanaartugassanut aningaasaliissutit Naalakkersuisut oqarnerattut inuiaqatigiit aningaasarsiorneranni siunertanut naleqquttuunissaannik qulakkeerinninniarneq ataatsimut aqunneqartariaqartoq ATASSUT-mit isumaqarpugut.

Anthon Frederiksenip oqallisissiaa ATASSUT-mit taamatut isummersorfigaarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Palle Christiansen Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Demokratini isumaqarpugut siunnersuut soqutiginartortaqartoq. Kommuninut akisussaaneq ilaannut tunniunneqarsinnaavoq. Taamannak iliorutta ajornartorsiut siulleq naammattuussavarput. Kalaallit Nunaanni kommunit tamarmik piginnaasaqalersimanngillat akisussaanissaminnut tigusinissaminnut. Aamma suli taamatut piginnaasaqalissagunaratik.

Tamanna peqquteqarpoq kommunit angissusaasa assigiinnginnerannik aamma ilinniarluarsimasunik naleqquttunillu sulisussaaleqineranut.

Demokratit isumaqarput sulianut taakkununnga ingammik kommunit annerit kivitsisinnaassasut. Ataatsimiinnermili matumani ersersinneqarpoq Kalaallit Nunaanni kommuneqartoq ingerlatsinerminnik ajornartorsiuteqartunik.

Demokratinit siunnersuut tapersersorumavarput siunniunneqassappat naqqa tikillugu missueqqissaartoqassasoq. Kommunini aamma Namminersornerullutik Oqartussani ingerlatseriaatsit pillugit. Qulaarneqartariaqarpoq suliat sumi katersuutiinnartariaqassanersut. Tassungalu killiinnarpunga angumerinnginnakku.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen siunnersuuteqartoq Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Siullermik Naalakkersuisut akissuteqaataannut qujarusuppunga aammalu partiit oqaaseqaataannut. Manna siunnersuut paasisakka naapertorlugit tusaasinnaasakkalu naapertorlugit annertuumik isumaqatigiiffiuvoq.

Tassa sanaartornermi kinguaatoortarnerit aammalu akikillisaasinnaaneq minnerunngitsumillu aamma kommuninut akisussaaffinnik annerusumik tunniussisinnaanermut periarfiissutut oqaatigineqarsinnaalluni. Minnerunngitsumik aamma Naalakkersuisut akissuteqarnerminni suliniutigisaat assigiinngitsut uani oqallisigisami paasinnittumik aaqqiiniarnermik sammititaqarmata assut oqartariaqarpunga iluarisimaarlugu.

Tassami aamma partiit assigiinngitsut oqaaseqarnerminni annertuumik ullumikkut ajornartorsiutaasut kinguuaatoorutaasartullu aamma arajutsisimanagit saqqummiussuummatigit.

Taamaammat isumalluarnarpoq aaqqissuussinermi nutaami sanaartornermut kinguaatoorutaasartut aammalu sanaartornerup eqaannerusumik immaqalu pilertornerusumik ingerlanneqartalernissaa taamaalilluni anguneqarsinnaassammat.

Siumup oqaaseqartuata oqaatigisai annertunerusumik Naalakkersuisut akissuteqarneranni attuumassuteqarmata qujassuteqarfigiinnarlugit, Inuit Ataqatigiit oqaaseqaatigisaannut tunngasut aamma maluginiakkama ilagivaat sanaartornerup kinguaattoorfigineqartarneranut tunngatillugu ullumikkut imaluunniit siorna ukiakkut sanaartornermi iluarsaaqqinnermullu aningaasaateqarfimmi Inatsisartuni paasissutissiissutigineqartut tunngavigalugit taamanikkut aningaasat 420 mio. tassani sanaartornermut iluarsaasarnermullu aningaasaateqarfimmiittut ilisimatinneqarnikuuvugut.

Taamaattumik ilumut sanaartornerup 1999-mi Inatsisartuni missingersuusiortarnermi inatsisit akuersissutigineqarneratigut naatsorsuutigineqaraluarmat sanaartornerup kinguaattoorfiuvallaarani ingerlanneqarnissaa Inatsisartuni tamanit isumaqatigiissutigineqarnikuummat.

Kisiannili tassa ajoraluartumik sanaartornerup maannamut taamak annertutisumik kinguuaattoorfigineqarnera aappaatigut oqarsinnaavugut immaqa milliardit affangajai sulisinneqartussaagaluit kommuneqarfinni assigiinngitsuni sulisinneqanngitsoormata. Taanna uggornarpoq.

Kisianni taamaakkaluartoq sanaartornermut aningaasaliissutigineqartartut aamma ukiuni kingullerni qiviarutsigit takusinnaavarput ukioq naatsorsuuteqarfiusoq kingulleq tassani sanaartornermut aningaasartuutit amerlanerpaat aatsaat taamak amerlatigisut atorneqarsimammata aamma isumaqarpunga ilorraap tungaanut tassani aallariartoqalaarsimagaluartoq taamaattoq. Aningaasat sulisinneqarnissaat pitsaanerusumik taanna anguartuaarneqassasoq tamatta isumaqatigiissutigigipput uani oqaaseqaatini assigiinngitsuni ersersinneqartoq isumaqarpunga.

Tassami aamma Atassutip oqaluttuata oqarneratuut ilumoorpoq sanaartugassanut tunngatillugu ullumikkumiit pisariinnerusumik piffissamillu eqquiffiginerusumik aaqqissuussisoqartariaqarnera taanna avaqqukkuminaatsorujussuuvoq.

Aammalu pingaaruteqartoq tassaavoq aamma kommuneqarfiit kattuffiata taamatut aaqqissuussinermi nutaami qanimut peqataatinneqarnissaa aamma Atassumminngaaniit oqaatigineqartoq taanna avaqqukkuminaatsorujussuussooq.

Kiisalu aamma Atassutip oqaluttuata oqaatigisaa soqutiginarluinnartoq tassaavoq ilisimasanik katersivimmik immaqa pilersitsisoqarsinnaappat taamaalilluni ajornartorsiutit assigiinngitsut aammalu kinguaattoortarnermut pissutaasut assigiinngitsut qanoq ilillugit anigorniarneqarsinnaanerat tassuunaarluta immaqa anigorneqarsinnaasoq aamma naatsorsuutigineqarsinnaasoq takuneqarsinnaassammat.

Isumaqarpunga aamma taanna soqutiginarluinnartoq KANUKOKA peqatigalugu Namminersornerullutik Oqartussat taamaattumik katersuivimmik vidensbankemik Atassutikkormiutoorlugu, utoqqatserpunga oqaatigineqartumik pilersitsisoqarsinnaappat ilisimasanik katersivimmik aamma qularnanngilaq iluaqutaasussaassooq sanaartornerup aaqqiiffigineqarsinnaanera tassuunaarlugu immaqa ikiorsiivigineqarsinnaammat.

Soorunami aaqqissuusseqqinnermi nutaami aamma oqaluttut ilaaniit oqaatigineqarneqartoq tassaasoq pingaaruteqartoq isumaqarpunga sanaartornerup pisariinnerusumik aammalu kinguuaatoorfiuallaanngitsumik aaqqissuuteqqinneqarsinnaanera arlaanut kinguuaattoorfiunngitsumik aaqqiinissaq taanna ujartorneqartariaqarmat taanna eqqumaffigineqartariaqartoq.

Demokratit aamma tunngaviusumik tapersiinerat aamma qujassuteqarfigaara. Kisiannili tassani maluginiarlugu nalornerpalaalaartumik immaq aammalu kommuneqarfinni assigiinngitsuni atorfillit assigiinngitsut ilisimasaat ilinniartitaanikkullu angummassinnaanerat apeqquserneqartoq ilaatigut oqaatigineqarpoq.

Kisiannili paasinnissinaanera naapertorlugu sillimaniarneq tassani ajutoortoqannginnissaa aamma qulakkerusullugu taamatut arlaatigut tappiffeqarnissaq taanna eqqumaffigeqquneqarmat aamma qujassutigaara.

Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga qujavunga oqaluuserisap soqutigineqarluni aamma paasissutissanik assigiinngitsunik pissarsiffigineqarnera. Qujanaq tamassinnut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Isumaqarpunga tamatigut pissanganartuaannartoq aamma sanaartornermut tunngasut Inatsisartuni eqqartorneqaraangata. Tassami periarfissat assigiinngitsorpassuit qaqilerneqartarmat ukiumulluunniit arlaleriarluta Inatsisartuni sanaartorneq pillugu oqallikkaluaraangatta tamatigungajak aamma nutaarsiassaqalaartuaannartarmat.

Ukiumulluunniit arlaleriarluta Inatsisartuni sanaartorneq pillugu oqallikkaluaraangatta tamatigungajak aamma nutaarsiassaqalaartuaannartarmat.

Isumaqarpunga isumaqatigiittorujussuusut partiit assigiinngitsut. Taamaattumik immikkuualutsillugit oqaaseqarfiginianngilakka. Ataatsimulli oqaaseqarfigilaavinnassallugit ataasiakkaannguit taamaallaat.

Tassa paasinarpoq, uangattaaq qujassutigissavara Naalakkersuisuninngaaniit akissuteqaaterput isumalluarfigineqarmat. Taamaalilluni isumaqarpunga takuneqarsinnaasoq annertuumik isumaqataaffigineqartoq tamanit. Kisianni soorunami naalakkersuinikkut siunnerfivut piviusunngortissagutsigit aamma pisariaqarpoq Inatsisartunit Inatsisartut ataatsimiititaliaannit kommuninit suleqateqarluarnissarput. Taakkuinnaanngitsut aamma sanaartornermik ingerlataqartut kattuffiit allallu. Tassa inuiaqatigiinni susassaqartut suleqatigiilluarnissarput tamatumani pisariaqarpoq sanaartornikkut suliassanik pilersaarutinillu naamassissaqarfiusumik suliaqartassagutta.

Tassami ilumoorluinnarmat aningaasarparujorujussuit inuiaqatigiinni sanaartornerup tungaatigut ingerlanneqarput. Naatsorsuutigissavarput milliardit ukiumut pallillugit pilersaarutaasartut iluini immaqa affaannai naammassineqartarput. Tassa Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaliissutaat kisiisa eqqarsaatiginagit aamma selskabit ingerlatseqatigiiffiissuit aningaasaliissutaat sanaartornerup iluani kiisalu aamma namminersortut aamma aningaasaliissutigisartagaat eqqarsaatigalugit.

Tassa tamakkorpassuupput nalilersuinermi maani aamma eqqarsaatitsinniitittariaqakkagut. Ilaatigut oqaatigineqartut uku minnerunngitsumik Atassutip tungaaninngaaniit aamma paasinarmat isumaqataaffigineqartut partiinit allaninngaaniit tassa pingaarnerutillugu soorlu aamma siunnersuuteqartup taatsiaraa sanaartornerup iluani ilisimalikkanik katersuiffimmik peqarnissaq. Tassa tamanna ataasialinngilagut aamma eqqartortarlugu. Eqqaamaniarpara aamma ukiut arlallit aamma matuma siornatigut qaqinneqartarsimavoq arlaleriarluni partiinit assigiinngitsuniit.

Tassa misissussavara neriorsuissaanga misissussagakku taassuma suliassap Inatsisartuni eqqaaneqartartup qanoq ingerlanneqarnera.

Tassa nassuerutigissavara taanna pillugu suli Naalakkersuisuni eqqartuisimannginnatta uagut Naalakkersuisut massakkut atuuttut. Kisianni periarfissaqarsorinarpoq. Uanga massakkorpiaq takusinnaasakka naapertorlugit soorlu Sisimiuni aktiskteknologimik ingerlatsineq periarfissatsialaasinnaavoq aamma suleqatigalugu tamakku sanaartornerup iluani ilisimalikkanik katersuiffimmik pilersitsisoqarsinnaanera.

Immaqa sanaartornerinnarmut tunnganngitsunik kisianni teknikkikkut ingerlatsineq aamma tamaat eqqarsaatigalugu pissanganassooq ingerlatsisoqarsinnaanera taamatut. Taanna misissoqqissaarumaarparput Naalakkersuisunit.

Kiisalu aamma pilersaarusiortarnermut tunngatillugu qujarusuppunga tassa Naalakkersuisut ukiuni tallimakkaartumik sanaartugassanut nutaanut pilersaarusiortarnissamik anguniagaqarnerput. Kiisalu aamma iluarsagassanut ukiunut qulinut pilersaarusiortarnissamik siunnerfeqarnerput ukua Inatsisartunit tamanit taperserneqarmata. Taamaalilluta Naalakkersuisunit tunuliaquttavut paaseqatigilluinnarlugit suliassami tamatumani aallartitsisinnaanngoratta maannangaaq.

Tassa neriussuugut taamatut pilersaarusiortarnissamik siunnerfeqarneq soorlu oqaatigigipput suleqatigiissitat kommunit peqatigalugit aammalu sanaartornermut ingerlataqartut peqatigalugit ingerlanneqartut taakkua aqqutigalugit pilersaarusiornerit taakkua naammassineqarsinnaajumaartut.

Erseqqissaatigilaarusuppara ilanngullugu soorunami nuna immikkoortukkuutaartumik sanaartornerup tungaatigut akisussaaffilersuineq annertunerusumik pissappat aamma qulakkeertariaqarmat kommunit teknikkikkut ingerlatsisinnaanerisa qulakkeerneqarnissaat. Naammassisaqarsinnaassutsip aammalu tatiginartumik suliassanik ingerlataqarsinnaassutsip qulakkeerneqarnissaa. Kiisalu aamma kommunit aamma aningaasaqarnikkut soorunami inissisimanerata aamma qulakkeerneqarnissaa.

Taamaattumik pssusissamisuussaaq kommunit ullumikkut taakkunannga naammassinnissimasutut taaneqarsinnaasut tassa aningaasatigut inissisimanikkut ammalu sulissanik naammassisaqarsinnaassutsikkut tutsuiginarsinnaasut. Immaqa aamma misiliffigineqarsinnaanerat tamanna Naalakkersuisuni nalilersussavarput.

Tassa maannangaaq kommunini iluarsaaqqinneq utaqqiinnarnagu kommunit ullumikkut ilaatigut aallartereeratsigit aamma isumaqatigiissuteqarfigeertarlugit allaat namminneq nakkutilliisutut inissisimalersarput massakkut isumaqatigiissutit aqqutigalugit. Aammalu sanaartorneq tamaat nakkutigalugu ingerlattalereerlugu.

Tassa tamakku massakkut naapitassaalereerput. Tassa kingulleq kommuni isumaqatigiissuteqarfigisara tassaavoq Aasiaat kommuniat, Aasiaat kommuniani soorlu illuliassat pingasut nammineq nakkutigalugit aamma ingerlattussanngorpaat. Tassa kommunit sapinngikkaangamik aammalu periarfissaqartillutik sanaartukkanik ingerlatsinermut nakkutilliisutut allaat inissisimasarnissaat ajornarunnaareerpoq.

Tamanna pisariillisaataasorujussuuvoq tapiissutitigut taamaalilluni kommunini aamma isumaqatigiissutit naapertorlugit tassa tunniuttarlutigit.

Soorlu tamakku periarfissat atuutilereersut saniatigut aamma eqqaamassavarput massakkut illuliortiternermi tapiissuteqartarneq pillugu inatsisissap matumani suliarineqarnerani aamma ilaatinneqarmat taamatut kommuninut isumaqatigiissuteqartarsinnaanissamik periarfissiineq. Tassa 6040-mik aaqqissuussineq aqqutigalugu imaluunniit qimakkiartuaarlugu taanna oqaaseq ilaatigut ippigineqartaraluartoq. Qanoq iliuutsit ingerlanneqartarneranni 60 %-ti angullugu Namminersornerullutik Oqartussat kommuninut tapiissuteqartarneranni aamma isumaqatigiissuteqartalersinnaagatta sanaartugassanut tunngatillugu inissialiortiternermi isumagisassat kommunit tamaasa isumagissagaat. Taamaalilluta pisariillisaaneq annertooq aamma angusinnaalissavarput.

Taakkua taasaqarfigalugit siunnersuuteqartumut qujarusuppunga, qujassuunga taamatut qulequtaq annikitsunnguusaagaluaq ilaatigut naalakkersuinikkut Inatsisartuni Naalakkersuisunilu siunnerfiit ersarissut aamma isumaqarpunga oqallisigineqartut matumani taamaalillugit tunngavissinneqarmata toqqissisimalluta anguniagassat ersarissut sulissutiginissaannut suliaqarsinnaaleratta. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluta oqaluuserisassaq ullormut 112 naammassivarput. Taava oqaluuserisassamut immikkoortoq 98-mut nuuppugut. Kommuninut bloktilskudeqartarnermut KANUKOKA-mullu isumaqatigiissummut atatillugu kommunit bloktilskudimik sanaartugassanut atugassanik ukiuni tallimakkaartuni qinnuteqarnikkut tunineqarsinnaanissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Siunnersuteqartuuvoq Agathe Fontain.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, ataasinngorneq 24. marts 2003 nal. 15:14.

Immikkoortoq 98.

Kommuninut bloktilskudeqartarnermut KANUKOKA-mullu isumaqatigiissummut atatillugu kommunit bloktilskudimik sanaartugassanut atugassanik ukiuni tallimakkaartuni qinnuteqarnikkut tunineqarsinnaanissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Agathe Fontain)

(Siullermeernera)

Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.

Qulequtaq Isak Davidsen atuareermagu uteqqinnianngilara. Kisianni erseqqissaatigilaassavara kalaallisuuani allaqqammat ukiuni tallimakkaartuni qinnuteqarnikkut tunineqarsinnaanerat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutigivara. Qallunaatuuani qinnuteqarnikkut allassimanertaa ilaatinneqarsimanngimmat.

Tunngavilersuut:

Tassa kommunit sanaartugassaminnik pitsaanerusumik akikinnerusumillu pilersaarusiorsinnaanissaat anguniarlugu, ukiuni tallimakkaani bloktilskuditut ittumik  tunineqarsinnaanerat siunnersuutigivara.

Kommunit nammineerlutik aqussinnaasariaqarpaat sanaartugassamik tulleriiaarnissaat. Kommunimmi namminneerluni nalunnginneruaa suut kommunerisaminni pingaarnerutillugit.

Tamassuma aamma kingunerissavaa allaffissorneq minnerulissammat, oqartussaaqataaneruneq akisussaaqataanerunerlu kommuninut tunniunneqarlutik. Taavalu qitiusumik aqutsineq minnerulersussaalluni.

Sanaartugassat kinguarsartarnerit minnerulissapput taamaasilluni akit qaffakkiartortarnerat aqunneqarsinnaanerulissalluni.

Kiisalu sanaartugassanut tunngatillugu kommunit realkredit atorlugu attartugassat inissisimaneri nalunngereertarneri aamma taanna pitsaaqutinut ilaavoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut akissuteqassaaq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Ullumikkut imaappoq kommunini sanaartugassat aningaasanut inatsimmi kommunit sanaartortitassatut kissaataat aammalu oqartussaasutut pisortaqarfiit tulleriiaarinerat tunngavigalugit tulleriiaarneqartarlutik. Naammasisassat ilusissaat siunnersuutit kommuninit suliarineqarsimasut imaluunniit suliassatut pilersaarusiorneq missingersuusianik B-nik ilalik malillugit suliarineqartarput.

Tamatuma kingomatigut kommunini sanaartugassanut aningaasaliissutit tamarmiusut kommuninut ataasiakkaanut ukiuni arlalinni sanaartugassanut killilemeqartarput. Taamaalilluni maannangaaq aningaasanut inatsisip pilersikkiartuaarnerani tamanna Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip siunnersuutaanut ilaalluinnarpoq.

Tassalu kommunit ataasiakkaat sanaartugassanut ukiut arlalikkuutaarlugit aningaasaliissuteqarfigineqartassasut. Kommunit ullumikkut taamaalillutik tulleriiaarnerup ingerlannerani piaartumik ilanngunneqartarput.

Ajornartorsiut pilersarpoq suliassatut pilersaarutit aningaasanut inatsimmi naatsorsuutigineqartutut naammassineqanngikkaangata imaluunniit pilersaarut akisunerulersoq paasinarsigaangat, tamatumani Naalakkersuisut taaneqartumi kingullermi aningaasaliissutit amerlineqarnissaannik Inatsisartunut qinnuteqartariaqartarlutik.

Ajornartorsiut tamanna Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip siunnersuutaatigut aaqqinneqanngilaq.

2002-minngaanniit suliassatut pilersaarusiorneq suliassatut pilersaarutinut aningaasaliissutaasartunit immikkoortinneqalerpoq. Tamatumani siunertaavoq suliassatut pilersaarutip aningaasanut inatsimmi ilanngunneqarmginnerani eqqoqqissaartumik missingersuusiornissaq.

Suleriaatsimi tassani nutaami suliassaq pilersaarusiorneqaqqaassaaq, tamatumani missingersuusiat B-nik taaneqartartut suliarineqarlutik, taamatuttaarlu suliassap ingerlanneqarnerta kingunerisassai assigiinngitsut nassuiarneqartassallutik.

Tamatuma kingorna aatsaat Naalakkersuisut aalajangissavaat suliassaq ukiunut tullermut aningaasanut inatsisissamut ilanngullugu suliarineqassanersoq. Tamatumani aningaasaliissutigineqarsimasut amigarnerat pissutigalugu kinguartooruteqarnissat annikinnerpaanngortinnissaat qulakkeemeqartassaaq.

Attaveqaqatigiinnermut Ineqamermullu Pisortaqarfimmi suleqatigiissitaq pilersinneqarpoq suliassap ingerlanissaanik sukkanerusumik aammalu sunniuteqarnerusumik kiisalu paasiuminarnerusumik qulakkeeriniarluni suleriaasissanik, periaasissanik sakkussanillu suliaqartussaq.

Suleqatigiissitami tassani KANUKOKA peqataatitaqarpoq. Aammalu 2004-mut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit KANUKOKA-mik ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiinniarnermut atatillugu illuatungeriit isumaqatigiissutigaat suleqatigiissitamik pilersitsisoqassasoq, sanaartugassatut isumaqatigiissutit pillugit malittarisassanut siunnersuusiortussaq.

Inissianik sanaartornermik suliassaqarfimmi allannguutissat siunnersuutigineqarput, tamatumalu kingunerissallugu 60/40 atorlugu sanaartortitsineq qimakkiartuaassagipput kommunikkuutaartumillu attartortittakkanik sanaartornermut nuukkiartuaarluta. Tamatumani kommunip naammassiartuaakkani aalajangersimasuni sanaartornermut akigitassanit tapiissutit 60%-annik pissarsisarneranut taarsiullugu kommuni kvadratmeterimut ataatsimut aalajangersimasumut tapiissutisisinnaanngorluni. Tamatumalu kingornatigut kommunip nammineq sanaartornermut akigitinneqartup sapinngisamik akikinnerpaap qulakkeernissaa aalajangersinnaanngussallugu.

Tamanna kommunip akisussaassuseqarnerulerneranik aammalu arlalitsigut kiffaanngissuseqalerneranik kinguneqassaaq. Tamatuma peqatigisaanik tamanna aammattaaq allaffissornerup annikinnerulerneranik kinguneqassaaq taamalu kvadratmeterimut akigitinneqartut akikinnerulernerannut aqqutissiuussilluni.

Taamaalilluni suliniuteqarnerit arlaqartut aallartinneqarput allaffissomermut eqaannerusumut aqqutissiuussisussat, tamatumalu peqatigisaanik kommunit sanaartugassatut suliassani akisussaanerat aningaasatigullu peqataatinneqarnerat annertusineqassaaq.

Sanaartugassanut suliassaqarfik taamatut pisoqarpat ullumikkornit siunertanut naleqqunnerusumik aaqqissuunneqarsinnaassaaq, Naalakkersuisulli aammattaaq sanaartugassanut aningaasaliissutit ataatsimoortumik qitiusumillu tulleriiaarneqartarnissaasa aalajangiusimanissaat pingaartuusoraat sanaartugassanut aningaasaliissutit inuiaqatigiit aningaasarsiorneranni siunertanut naleqquttuunissaat qulakkeerniarlugu kiisalu pisortat aningaasaliisarfiata annertuup allanngortinneqannginnissaa qulakkeerniarlugu.

Inatsisartut nuna tamakkerlugu politikkiat eqqarsaatigalugu assersuutigalugu inissianut tunngasunik suliassaqarfiup patajaallisarnissaa kissaatigigunikku Naalakkersuisut isumaat naapertorlugu kommunit ataasiakkaat aningaasaliissutissatut immikkoortinneqartut taarsiullugugit soorlu atuarfiliornermut inersuarmilluunniit timersortarfiliornermut atorneqassanersut namminneerlutik aalajangertariaqanngilaat.

Nunatta karsia kommuninilu sanaartukkat ilarparujussuinut aningaasaleeqataasarpoq Naalakkersuisullu siunertamut naleqquttuusorinngilaat Inatsisartut aningaasat taakkua qanoq atorneqassanersut pillugit sunniuteqaqataanngitsutut inissinneqassappata.

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik siunnersuutip akuersaarneqannginnissaa inassutigissavaat. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Partiit oqaaseqartuinut nuuppgut. Massakkut oqaaseqassaaq Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Siumumiit isumaqarpugut sanaartornerup tungaatigut sanngiiffiusunik aaqiissuuteqarniarnerit Naalakkersuisuniit ajunngitsumik siunnerfilimmik pilersaaruteqarfigineqartut. Siumumiit taperserparput ilaatigut KANUKOKA-mik suleqateqarluni sanaartornermik periusiusartunik naapertuunnerusunngortitsiniaalluni Naalakkersuisut sulissuteqarnerat.

Taamak oqaaseqarluta Naalakkersuisut siunnersuutip akuersaarneqannginnissaanik inassuteqarnerat Siumumiit taperserparput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Agathe Fontainip siunnersuutaa siuliani oqaluuserineqartunut marlunnut annertuumik attuumassuteqarpoq. Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut siunnersuut aallaavigalugu sanaartornermi pilersaarusiorluartalernissaq anguniarneqarsinnaasoq. Tassami siunertarianeqartoq tassaavoq kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat ukiumiit ukiumut piinnaratik sanaartornikkut pilersaarusiornissamik piviusumik periarfissinneqarnissaat.

Ullumikkut annertuallaartumik Inatsisartut aningaasanut inatsisissaat ukiumoortumik aalajangiunneqarnissaa utaqqineqartarpoq. Siumoortumilli aalajangiussanik pilersaarusiorsinnaanikkut pilertornerusumik naammassisaqarsinnaaneq aqqutissiuunneqassaaq siunnersuut manna naapertorlugu.

Ilaatigut uffa aningaasameernerup nalaani allatut ajornartumik aningaasat atunngitsoorneqartut ukiumut tullermut nuuvinnartariaqartarput. Taamaalilunilu kommunit aningaasarsiornerannut allarpassuartigut sunniuteqartarluni.

Inuit Ataqatigiinniit siunnersuutigissavarput siunnersuut manna siunnersuummullu Inatsisartuni oqaaseqarineqartut tullianik aningaasanut inatsiliorniarnermi tassa ukiumut tulliuttumut ilanngunneqassasut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. siuliani Inatsisartunut Ilaasortap Anthon Frederiksenip oqallisissiaani oqaaserisagut innersuussitigalugit Inatsisartunut Ilaasortap Agathe Fontainip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaanut Atassummit imatut oqaaseqassaagut.

Kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit ingerlatsinermut sanaartornermullu atugassat isumaqatigiinniarnikkut tunniunneqartartut ukiunut tallimanut tunniunneqartalersinnaanissaanik Agathe Fontainip ujartuinera piviusorsiunngitsutut illersorneqarsinnaanngitsutullu Atassummit nalilerparput.

Isumaqatigiinniartarnerni nammagassat sulissallu agguataarneqartarnerini innuttaasut sutigut tamatigut pisortanit sullinneqartarneri pineqarput. Sanaartornermullu sanilliullugu ingerlatsinermut aningaasaliunneqartartut amerlanerujussuupput amerlasuutigut ukiumiit ukiumut nalimmassarneqartariaqartartut.

Sanaartornermut tunngatillugu Atassummit innersuussutigissavarput KANUKOKAp Namminersornerullutillu oqartussat minnerunngitsumik sanaartornermi suliaqartut akornanni suleqatigiissitakkut nutaamik periuseqarluni eqaannerusumik akilersinnaanerusumik piffissamillu eqquisinnaanerulluni sanaartortoqarnissaa iluarsaassisoqarnissaalu pillugit ujartuisoqarmat. Atassummiillu innersuussutigineqartut Inatsisartunit suliarineqarnissaat qilanaaraarput.

Atassummiillu qularutiginngilarput torersumik tamanut naapertuuttumik sanaartorneq iluarsartuussinerlu ingerlanneqassappat nuna tamaat isigalugu Inatsisartut tassaassasut aalajangersaarsarnermikkut ataqatigiissarisussat. Tulleriiaarinermilu kommunit mikinngitsumik sunniuteqartarput. Taamaammat oqartoqarsinnaanngilaq kommunit kissaataat avaqqutiinnarlugit aalajangersaasoqartartoq.

Suleriaatsillu nutaat eqqunneqareersut eqqunniarneqartullu aqqutigalugit ullumikkumit pitsaanerusumik sanaartornerup iluarsaassinerullu ataqatigiissaarneqarnissaa qularutissaanngilaq. Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip itigartinneqarnissaa Atassummit inassutigarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Tassa Demokratit oqaasissaasa saqqummiutinnginnerini oqaatigilaassavara oqaatigisavut allanneqarsimagamik nutserneqarnerat naapertorlugu allagaammata. Taavalu Agathe Fontainip oqaatigivaa ukiuni tallimakkaartunut missuisoqartarnissaa. Taava taamannak allaanngortitsisoqassagaluarpat taava Inuit Ataqatigiit qinnuigineqassooq tamatuma suliarineqannginnerani aaqqiissutissanik saqqummiusseqqullugit.

Demokratit imaattunik oqaasissaqarput.

Oqaluuserisasami siunnersuutigineqartup ilaa issuarpara: ”Kommunit sanaartugassanut atugassanik ukiunut tallimakkaartunut tunineqartarsinnaasariaqarput.” Issuaaneq naavoq. Siunnersuuteqartoq isumaqarpat kommunit tunniunneqartassasut ukiuni tallimanut tulliuttuni sanaartugasaminnut atugassanik taava Demokratit siunnersuut akuerisinnaanngilaat.

Siunissamullu sanaartugassat pilersaarusiornissaannut iluaqutaasinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussaniit neriorsuummik ukiunut tallimanut atuuttunut tunisisoqartalersinnaappat.

Amerlasuuni ilisimaneqarpoq piffissami qanittumik Kalaallit Nunaanni kommunit arlallit aningaasaqarniarnerminni aqutsinerisa ajornakusoortitsinerat maannakkut aaqqissuussineq atoraluartillugu. Kommunit taakku siunissami aningaasaliissutinut ukiunut tallimanut ataatsikkut pisassappata taava Demokratit isumaqarput tamanna isumakuluutissanut tunngaviulerumaartoq. Ukiunullu tallimanut atuuttunut kommunit neriorsuummik tunineqartarpata taava kommunit tunaartalimmik aqqutissiinnassapput. Aamma piareersaasiorsinnaassapput sanaartugassanut aningaasartuutinik sipaaruteqarnissamut periarfissiisinnaasumik.

Kommunit aningaasanik amerlasuunik pissarsisinnaasalissagaluarpata imaassinnaavoq sanaartornermik sulliviit suliassaqarpallaalersut. Sanaartugassat akii qaffannerinik kinguneqartumik. Taava illut ikinnerit akisunerusumik sananeqartalissapput tamanna Demokratit akerleraat. Taakku oqaaseqaativut siunnersuut taamak isikkoqartillugu isumaqatiumaneqanngilaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontain-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara:

Siunnersuut tunngaviatigut isumaqatiginarpoq, tassami siullertut qeqqaniit aqutsineq, minnerunngitsumillu aamma marloqisusamik ilami ilaatigut pingasoqiusamik allaffissorneq qularnanngitsumik amerlanertigut aqqusaaqqaarlugu ilaatigut sanaartugassat ilaat atsaat kinguaattorfioqisumik aallartinneqartarput, ilaatigullu aallartinneqanngitsoortarlutik.

tamatumani aamma Namminersornerullutillu Oqartussanut kommunenut, kommunit assigiinngitsut aperiartoqqaartarnerat isumaqatigiinniartarnerillu ukiuni makkunani ilaatigut piffissarujussuarmik nukippassuarnillu aamma atuiffiusoq, ingerlatsinermut akitsorsaataaginnarani, kisianni aamma sanaartornermut kinguarsaataasartoq eqqarsaatigalugu apeqqutaavoq tapiissutitigut aaqqiiniarneq imaluunniit sanaartugassat kommuneni assigiinngitsuni aningaasalersorneqartarnerat qanoq ililluni pitsaanerpaamik aaqqiivigineqarsinnaanera ajunnginnerusumik ilusilerneqarsinnaanersoq itinerusumik eqqartorneqartariaqarpoq.

Kattusseqatigiinni eqqartortakkatta aamma ilagivaat; immaqa aamma ajornartorsiutinik qaangiiniarnermi iluaqutaasinnaasoq; tassalu sanaartugassanut aningaasaliissutigineqartartut kommuneqarfinnut tulleriiaarilluarnikkut aammalu kommuneqarfiit paaseqatigallugit, assersuutigalugu ukiunut tallimanut sanaartugassat assigiinngitsut ataavartumik aningaasalersorneqartarnissaat anguniarneqarsinnaangaluartoq, taamaaliornikkut aamma sulisitsisut assigiinngitsut kommuneqarfinni assigiinngitsuni suliassat pitsaanerusumik qulakkeerinniffigisinnaassammatigit aammalu, taamaaliornikkut ilinniartoqarneq ilanngullugu qulakkeerinniffigineqarsinnaammata.

Maannakkummi kommuneqarfiit tamarmik ukiut tamaasa sanaartugassanut pilersaarutit qinnuteqaatillu Namminersornerullutik Oqartussanut nassiuttarpaat, piffissangaatsiarsuaq nukippassuillu atorlugit, amerlanertigulli qularnanngitsumik kissaatit piviusunngortinneqarneq ajorput, soorunami Naalakkersuisut tupinnanngitsumik tulleriiaarisariaqartarmata.

Soorunami Kattusseqatigiinni ilisimavarput; kommuneqarfiit Kattuffiat saneqqutiinnarlugu imaluunniit qu1aatiinnarlugu inatsisartuni aalajangernissaq inuit tamat oqartussaaqataannerannut aamma naapertuuppallaassanngikkaluartoq, taamaattoq isummersueqataanermut periarfissaq manna iluatinnartillugu Naalakkersuisunut kaammattuutigerusuppara; inatsisartuni isummersuutigineqartut assigiinngitsut suleqatigiissitamut pilersinneqarsimasumut aammalu suleqatigiissitassamut aappaata pilersinneqartussap suliaqarnerannut atatillugu paasissutissat assigiinngitsut maanna saqqummiunneqartut suleqatigiissitat suliaannut ilannguteqqullugit.

Naggataatigut 60/40 atorlugu sanaartortitsinerup qimakkiartuaarneqarneranut atatillugu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavara inassutigalugulu kommuneqarfiit assigiinngisitsinertaqanngitsumik tamatuminnga ingerlatsivigineqarnissaat qullarnaarniaqqullugu.

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut suliniutit aallartissimasaat taperserlugit suleqatigiissitat sulilluarnissaannik kissaappaka, akissuteqaallu tusaatissatut tigullugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain ilumoorpoq eqqagamiuk eqqartukkatta siulianut una apeqquteqaatitut saqqummiunneqartup taava aamma massakkut aalajangiiffigisassaaut siunnersuut taakkua imminnut assingusorujussuupput imminnullu ataqatigiittorujussuullutik suliallu tassanngaanit aamma alloriaqqiffissatut taaneqartussaallutik.

Taamaakkami illarianngitsuunngilanga Anthon Frederiksen saqqummiussimmat tamarsuarmik isumaqatigeriarlugu tunngavilersuutai uanga tunngavilersuutima assingi taassumalu aamma kinguneranik kinguneqartussaasut. Taava uanga siunnersuutiga tamarmik itigartinniarlugu.

Sumiittugununa suniartugununa, qanoruna suliniartugu? Taamaakkami isumaqarpunga Naalakkersuisut qinnuigissavakka suliassap uumap suliareqqinnerani eqqarsaatigilluaqqilaaqqullugu. Tassa kommunalbestyrelsip sanaartugassanut ukiunut sisamanut pilersaarusiorsinnaanerminnut tassuunakkut aamma periarfissinneqarnissaat anguniarlugu siunnersuuteqarnikut.

Kommunalbestyrelsimi pilersaarusiornialuni aningaasanik tullermut pilersaarusiorniarluni nukillalaarnartut ilaginerpaavaat aningaasanik immikkoortitsigaluni kommunit akiligassaat nammineq immikkoortereeraluarlugit finanslovip naammassinissaa utaqqillugu utaqqillugu utaqqillugu taavalu suneqanngitsoorluni.

Taasumap kingunerisarpaa kommunalbestyrelsimit tulleriiaarinermi aningaasat atugassat tulleriaarneranni allanut atorneqarsinnaagaluartut sanaartugasanut ilinikuugaluarlugit taava tulleriiaarineq piviusunngitsoq ingerlalersoortarmat. Taamaakkami nukillalaarnartuusarpoq.

Siullermik eqqartorneqartunut 420 millionit sulisussaagaluartut Anthon Frederiksenip siunnersuutaata oqaluuserinerani oqaaseqarnermini ilumoorpoq sulisussaagaluit sulisinneqaratik fondimi tassani aningaasaateqarfimmit utaqqisut uffa kommunini sanaartornermi suliallit ukiup ilaatigut suliffissaaruttartut. Aningaasaliissutinik utaqqineq pissugigalugu uffa suliassaqaraluarluk kommunit immkkoortitsereeraluartut aningaasaateqarfik oorinik qalaartoq. Sulissallu suliassaqaratik.

Taamaakkami ukiunut tallimanut pilersaarusiorneq ingerlanneqarsinnaaguni imminut akilersinnaanerusujussuugaluarpoq. Kommunit nammineerlutik oqartussaaqataanerminni ukiuni tallimani taamatut bloktilskuditut ittuni Anthon Frederiksenip siunnersuutaanut eqqartukkatsinnut alloriarnertut immaqa taanna taaneqarsinnaavoq. Taava taakkua bloktilskudinngorlugit kommunip tigusinnaavai. Soorunami pilersaarusioreertussaavai aamma siunnersuutinni eqqaavara qinnuteqarnikkut kommunip qinnuteqaruni takutissavaa pilersaarutitik qanoq ittuusut.

Aamma siunnersuutip siunertarinngilaa kommunit atuarfiliorneq tamaat akilerniaramikku timersortarfiliorneq tamaat akilerniaramikku taakkununnga tulleriissaarinermi ilanngunniaraat.

Nalunngilluinnarpara kommunit timersortarfinnik tamakkununngalu atugassat Namminersornerullutik Oqartussat aamma peqatigilluinnarlugit suliarineqartussaasut.

Suleqatigiissitaq innersuussutigineqaqattaarpoq Namminersornerullutik Oqartussat sanaartugassanut suleqatigiissitaa, suleqatigiissitaq taanna soormi kommuniniikkuni?

Suleqatigiissitat kommuniniittut taakkua namminneq kommuniminni tulleriissaarinermi suliassat sorpiaanersut nalunnginnerpaakkatik Namminersornerullutik Oqartussat sulisuininngaaniit nalunnginnerungaakkatik nammineq pilersaarusiortassavat. Nunap pissuserisaa kommunerisaminni nunaqarfimmiluunniit sanaartugassat sanaartortitsiniarnermi nunap pissuserisaa ilisimaqqissaarlugu pilersaarusiornermi ilannguttalersinnaassagaluaramikku.

Kommunalbestyrelsit aamma ilumoorpoq kommunalbestyrelsit qasseriarlutimmitaavami Namminersornerullutik Oqartussanut ingammik sanaartugassat eqqarsaatigalugit aggeqattaartarput kommunalbestyrelsimit amerlanerusumik økonomiudvalgit tikeqattaartarput maanga isumaqatiginninniariartorlutik ataasiakkaarlutik. Tamakkua aamma pilersaarusiornermi nukippassuarnillu tigusisuusarput.

Ilumillimi pilersaarut taanna piviusunngortinneqarsinnaagaluarpat suliat sukkanerusumik akikinnerusumik taavalu isumaqarnerusumik taamaalillutik aaqqinneqarsinnaagaluarput. Taamaattumik qinnuigissavakka Naalakkersuisut siuliani eqqartorneqartut akuersaaqattaangaareeramikku una aamma alloriaqqinnissamut sulinermi aamma ilanngunneqarsinnaasutut aamma ilannguteqqullugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa taamaalilluni oqaluuserisaq una allamik oqaaseqaqqinniartoqanngimmat, nå Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Tassa nassuiaateqarfigilaassavara una tassa ilisimaaraarput soorunami sanaartornerup tungaatigut aamma ajornartorsiuteqartoqarmat. Aamma soorlu immikkoortoq 112-mi tamanna eqqartorneqartoq. Sanaartukkat kingurtinneqartariaqartarnerat ajornartorsiutaammat. Kisianni una immikkoortoq 112-mut assersuunniarneqarmat una immaqa assigiissutigaat tassani tamarmi, tamatumani pineqarmata sanaartornerup kinguuaattoortarnerata pinngitsoortinnissaa siunissami suatigununa orninniaripput.

Una immikkoortumi uani Agathe Fontainip siunnersuummini ukiunut tallimanut aningaasaliissutissat aningaasartuutissat tamakkiisumik kommuninut nuunneqarsinnaanngorlugit periarfissinneqarsinnaanerat taanna eqqartormagit, tamanna uagut akerleraarput. Isumaqarpugut qinigaaffipput qinigaaffiit soorlu maannakkut ukiuni sisamani sivisussuseqartillugit taamak ittut aningaasaleereernerit qinigaasut arlariit ilaatigut aqqusaaqqaartaleqqaartariaqassavaat.

Taamatut kommunalbestyrelsimi akornginakkut qinersisoqarsimatillugu imaluunniit aamma landstinngimut qinersisoqarsimatillugu iserfigisassavarput aningaasat taamatut illuartinneqaraangata isumaqarpunga tamakkua aamma eqqarsaatigalugit maannakkut Naalakkersuisut sanaartornerup ajornartorsiutaaneranik aaqqiiniarlutik siunniussimasaat immikkoortoq 112-mi eqqartorneqartut ilaatigut, soorlu sisamanik periarfissanik taamatut immikkut ingerlatsinerit maannakkut taanna isumalluarnartutut isigalugu aammalu naleqqunnerpaatut taakkua aallaaviginissaat uagut Siumumiinngaaniit aalajangiusimavarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Aap aamma Naalakkersuisuninngaaniit akissuteqaatitta amerlanerussuteqarluartunit taperserneqarnera assorujussuaq uanga qujassutigaara. Tassa uani Naalakkersuisuninngaaniit aamma siuliini oqaaseqarnitsinni eqqaavarput ataatsimiititaliami KANUKOKA peqatigalugu pilersitsisimalluta. Taamaalillunilu sanaartornermi pitsaanerusumik pilersarusioqatigiissinnaanermut aamma tassa aqqutissiuussinissaq tulleriaarinerillu eqqarsaatigalugit pilersitsisoqarsimasoq. Tamannalu annertuumik aamma taperserneqarmat assorujussuaq qujassutigaara.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Isak Davidsen, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Siunnersuuteqartup Agathe Fontainip paasisinnaannginnerarmagu tapersersorneqanngitsoq siunnersuutini erseqqissaatigissavarput Atassutip tungaaninngaaniit pingaartikkatsigu siumut pituttuereerluta nutaanik iliuuseqarniarnerit inuiaqatigiit allanngortiterneqarnissaanut masakkut oqallippugut. Sanaartornerup eqaannerusumik pisariinnerusumik aammalu pilersaarutit naapertorlugit suliarineqartarnissaannut oqallippugut.

Imminnut ataqatigiipput. Taamaattumik Agathe Fontainip aamma takusinnaasariaqarpaa ukiunut tallimakkaartunut qinnuteqartitsisarnerit aqqutissaanngimmat. Massakkut inissisimaneq eqqarsaatigalugu periarfissanik nutarterinissamut eqaallisaanissamut periarfissanik ujartuileruttornermi ukiuni tallimakkaarlugit qinnuteqartoqarsinnaanissaanik siunnersuut taanna piviusorsiunngilaq.

Aamma kommunit ukiut qulikkaarlugit pilersaarusiortarnerat aamma Agathe Fontainip eqqaamasariaqarpaa. Taamaattumik ukiumiit ukiumut tamakkua aaqqissuunneqartartut naleqqussarneqartartut periarfissaanerat qimanneqarnissaa minnerpaamilluunniit Atassumminnngaaniit tapersersorsinnaanngilarput.

Bloktilskudit ukiunut tallimanut tunniunnerisigut aamma ukiumiit ukiumut kommunit namminneerlutik naleqqussaasinnaanerat innuttaasut nikerarnerat aamma eqqarsaatigalugu pituttorneqareerneqartalernissaat Agathe Fontainip ujartunnguatsiarpaa. Kommunit periarfissaat ukiumiit ukiumut qinnuteqarsinnaanissaminnut tunngavilersorluakkanik pilersaarusiaminnik allanngortiterisarnertik naapertorlugu naleqqussaallutik qinnuteqarsinnaanerminnut periarfissaat aamma tassani kalluarneqartussaapput.

Taamaattumik pissutissaqarpugut suleqatigiissitaliat utaqqinissaannut. Suleqatigiissitaliat KANUKOKA-p Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni sanaartornerup tungaatigut iluarsartuussiniartut utaqqeriarlugit taava inatsisiliussagutta aamma inatsisiliussaagut.

Tassunga taamatut oqaaseqarluta tassa Atassumminngaaniit aalajangiusimavarput Agathe Fontainip siunnersuutaa piviusorsiunngilluinnartoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Siunnersuutigisara kommunalbestyrelsemi ilaasortaasimaninni taavalu kommunalbestyrelsemi suleqatigisarsimasanninngaanniit taavalu kommunet allat oqaloqatigisarneraninngaanniit aallaaveqarpoq. Aamma kommunalbestyrelsemi Atassumminngaanniit Siumuminngaanniit ilaasortaasuninngaanniit aamma kissaatigineqangaarpoq kommunenut periarfissap taassuma ammaanneqarnissaa. Matumik ammaaneruvoq. Piumanngitsut pissanngillat, periarfissamik atuerusuttut atuissapput.

Aamma pilersaarutinik piviusorsiunnginnerarlugu oqalukkaanni kommunemi taava qanoq sanaartugassanik sulisarnermut, taava aamma tassuunakkut kommunep qanoq sanaartortarneranut ilisimasakinnerup ersersippaa.

Sanaartugassat ukiut qassit ingerlasaramik? Sanaartorneqartut pileraarusiorneqarnerminninngaanniit ukiut qassit ingerlasaramik?

Taavalu Kiistat Lundimut. Ukiut tallimat ajorigakkit aamma ukiut sisamat ajunngilaq. Kommunalbestyrelsep qinigaaffiani taamatut pilersaarusiorsinnaanngilaq. Kisianni aamma soorunami ukiuni sisamaannaanngitsuni sulilernerup takorloorpara ingerlalereerpat ukiuni suli amerlanerusuni pilersaarusiorluakkamik soorunami kommunalbestyrelsemi sulineq ingerlanneqassaaq.

Taavalu Inatsisartunut oqaatigerusuppara: Inatsisartut sulisussaapput Naalakkersuisunullu suliakkiisinnaatitaalluta. Inatsisartuni kissaatigigutsigu Naalakkersuisut pilersaarusiaminni uani KANUKOKA piviusumik suleqatigalugu aamma kommuneni siunissami qanoq ittumik siunissamut isigisumik sulinissamik suleqataaniaraanni Inatsisartut tamakkerluta Naalakkersuisuvut suliakkersinnaagatsigit: Una aallaavigalugu sulissaasi. Taannaana aamma qinnutigalugu siunnersuuteqartunga, taamaasillugu Naalakkersuisut sulinerminni siumut isigisut ungasinnerusunut aamma ukiunut sisamaannaanngitsunut, tallimaannaanngitsunut angusaqarsinnaaniassammata.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jensine Berthelsen, Atassut, naatsumik.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Aalajangiinissamik siunnersuut suli aamma itigartipparput aamma suli itigarteqqissavarput Agathe Fontaini uppernarsaaniarluni pigaluarpalluunniit. Ukiut tallimakkaarlugit sanaartornermut aammalu ukiut qulikkaarlugit iluarsartuussinermut pilersaarusiortoqarsinnaalernissaanik Naalakkersuisut aqqutissiussiniarnerminni ilaatigut taareerpaat. Taamaattumik pissutissaqanngilagut taakkualuunniit periarfissinnagit ilumut ukiut tallimakkaarlugit sanaartukkat nutaat pilersaarusiorneqarsinnaanersut ukiullu qulikkaarlugit iluarsartuussassat pilersaarusiuunneqarsinnaanersut tunngavissatsinnik takutinneqarataluunniit aalajangersaaleriissalluta. Taamaattumik Agathe Fontainip taamatut pituttuiniarnera Atassumminngaanniit ilalinngilarput suli.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Qujanaq. Uani saqqummiunneqartut eqqarsaatigalugit ilaatigut Anthon Frederiksenimut taputartuunneqarnerani toqqammavilersuutit assigiinngitsut siunnersuuteqarnermi toqqammavilersuutigisat Anthon Frederiksenip ilaatigut saqqummiinermini isumaqataaffigilluinnarlugit saqqummiummagit ersersiinnarpaat naggataatigut isumaqataannginnermini isumaqataariarluni oqariartuutaa. Tassuunatigut ersersiinnarpaa toqqammavilersuutigineqartut tamakkiisumik taperserneqartut, assigiinngitsutigut aamma Naalakkersuisuninngaanniit. Kisiannili uani qulequtaq siunnerfigineqartoq taamaallaat isumaqataaffigineqanngimmat. Taamatut pituttuinissaq ilaatigut innarliisinnaaneq qanimut oqartussaanermut tunniussinermik kinguneqartussaagaluartoq kisianni tulleriiaarisinnaanermi ilaatigut qinikkat illua-tungeriinni qitiusuminngaanniit kommunemi pilitikkikkut ilaatigut eqarnartoqarsinnaanera aarleqqutigalugu uagut tapersersimanngilarput.

Aamma sanaartorneq kommunenut tunniunneqaannarneq ajorpoq. Maannakkut peqqussutitigut assigiinngitsutigut piarfissarsioraluaripput nalunngilarput, aamma maanangaaq INI A/S-i pilersaarusioqatigalugu kommunet annertoorujussuarmik ajornartorsiorfigisaanik sanaartorneq ingerlanneqartarpoq.

Taavalu aamma uani kommunet siunissamut ungasinnerusumut sanaartornissaannut kissaateqarneq kommunalbestyrelsemi ilaasortaasimalluni oqariartuutigimmagu erseqqissaannassavara kommunet pisussaammata tamarmik ukiunut qulinut aqqaneq marlunnut illoqarfinni pilersaarusiornissaanut. Tassanilu aamma illoqarfimmi pilersaarusiornerminni Naalakkersuisuninngaanniit taanna akuerineqartarpoq. Taamaattumik sanaatugassanut allanik illoqarfiup ineriartorneranut pilersaarutinik ukiunik aqqaneq marlunnik periarfisseereernikuuvoq, kisiannili taanna atorneqartoq pituttorneqarani aaqqiisinnaanerit assigiinngitsut ammatinneqarput qujanartumik.

Assersuutigalugu Qaanaami atuarfik ajorluinnaqqeqqissaartoq maannakkut killiffiit eqqarsaatigalugit immikkut aaqqiiffiginiarneqarluni siunnerfigineqarnikuuvoq. Neriuppugullu aamma siunissami arlaatigut inuiaqatigiinni sanaartugassat tulleriiaarneqarneranni takkuttoqaraangat maannangaaq aaqqittariaqatunik aamma aaqqiisinnaanermut taanna periarfissaq ammatinneqassasoq. Uanimi ukiunut tallimanut aningaasat tamaasa tunioraatereersimagutsigit ilaatigut aaqqiisinnaanerit alloriaqqissinnaanerit taamaalillugit aamma killerlersorneqarsinnaaneri aarleqqutaammat. Taamaattumik Naalakkersuisut saqqummiussaat ajorinngilluinnaqqeqqissaarparput uagut Siumup tungaaninngaanniit siunnerfigineqarpoq oqartussaaneq qanimut annertusiartorneqassasoq, regionikkaartumik oqartussaaneq annertusarneqarluni nukittorsarneqassasoq. Kisiannili aamma qitiusuminngaanniit tulleriiaarinerit aamma qanimut oqartussaaffigalugit malinnaaffigineqarnerat tamakkiisumik qimanneqassanngitsoq. Tassa taanna paatsoorneqarsinnaanngitsumik oqariartuutigineqartoq Anthon Frederiksenip immikkoortoq 112-mi 198-imilu uani saqqummiunneqartumi assigiinngissutaat.

Isak Davidsen,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt,Inuit Ataqatigiit.

Oqalliseriaaseq taamaattoq peqataaffigiuminaatsorujussuuvoq, assortuunniarnerinnaq qitiutillugu oqaluuseisassanngortitaq siunnersuut qimallugu pikkorinneqqusaanneq nutaaliaasinnaasunik eqqarsarsinnaannginneq, aqqutissiorsinnaannginneq aammalu nalorsittaarisutut. Siunnersuutit nalorsittaarutitut isikkoqalersinniarnerat Inatsisartunut ilaasortat ataasiakkaat nutaanik isummersorsinnaannginnerannik takussutissiinerujussuuvoq. Taamaattumik sanaartorneq eqqarsaatigalugu sanaartornermi pissutsit eqaallisaavigineqassappata isikkoqarpoq Inatsisartuni isummersorsinnaanerup eqaallisaqqaarnissaa immaqa siulliullugu naammassineqarniaqqaartariaqartoq.

Oqaaseqartup kingulliup Qaanaami atuarfik eqqaavaa. 1995-ip 99-illu akornannili nunatsinni atuarfiit tamaavimmik qanoq aserfallassimatigineri nalilersorlugit ingerlanneqartut Inatsisartuni oqaluuserineqartarpoq. Taamaattumik tamakku assersuutitut tassanngaannarujussuaq takkuttutut oqaatigissallugit oqaluttarfimmik atornerluinertulluunniit taaneqaaanangajassinnaapput.

Isak Davidsen,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, naatsumik.

Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Ukiuni taama amerlatigisuni kommunet pilersaarusiortarnerat aamma nassiuttarnerat Namminersornerullutik Oqartussanut aamma ilaanneeriarluni apereqqajaanartarpoq takusarnerpaat, ilumulluunniit qanoq malinniartiginerpaat, qaqugukkummitaavaakua tulleriiaarnerit ingerlanneqartussaasut?

Akornuserneqarnavianngilaq aserfallatsaaliinissamut ukiut qulit ukiulluunniit 20-t pilersaarusioraluaraanni. Uuma siunnersuutip kommunet nammineersinnaassusaat nammineersinnaatitaanerat tassuunakkut anguneqaannassaaq ullumikkut eqqarsaatitsinninngaanniit alloriaqqinnerulluni, taamaalilluni aamma isumaqatigiinniarnermi tassani qinnuteqarnermi Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu nammineerlutik aalajangertassavaat suunuku sanaartugassat qanorlu ingerlanneqarnissaat namminneq tulleriissaarinerminni kommunet isumaqatigiissutigisassagaat.

Eqqartukkatsinnut akerliunngilluinnarpoq una siunnersuut, kommunelli nammineersinnaanissaannut namminnerlu akisussaaqataanissaannut ingerlanerarluni aningaasat massakkut 420 mio.-t fondimi uninngasut taakkua ilai soorunami aqunneqartussaagamik, ilai kommuneniissinnaapput kinguarsaanatik, sulillutik inuiaqatigiinnullu iluaqutaallutik.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Paatsuungasoqaqqunagu ukua oqallisigisagut, siulleq 112 uanga siunnersuuteqarfigisara aammalu massakkut oqaluuserisarput. Taakkua soorunami tamarmik sanaartornermut attuumassuteqarput, kisianni qulequtaannaaluunniit qiviarussigit takusinnaavarput siunnersuutit taakku marluk assigiinngitsuusut. Tassa siunnersuutigisara uanga atuaqqilaassavara imannak qulequtaqarmat: “Nunatsinni sanaartornermi pisariillisaanissaq aammalu sanaartornerup kinguaattoorfiuvallaarani maannakkorniit pilertornerusumik ingerlanneqalernissaa anguniarlugu sanaartugassat iluaqutissartalimmik kommuneqarfinnut ingerlatassanngorlugit tunniunneqartalernissaasa KANUKOKA peqatigalugu piareersaasiorneqartarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.” Massakkullu pisarput imatut qulequtaqarpoq: “Kommunenut bloktilskudeqartarnermut KANUKOKA-mut isumaqatigiissummut atatillugu kommunet bloktilskudimik sanaartugassanut atugassanik ukiuni tallimakkaartuni qinnuteqarnikkut tunineqarsinnaanissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut”.

Tassa soorunami sanaartugassat isumaqatigiissutigaarput sapinngisamik kinguaattoorfiuvallaanngitsumik ingerlanneqarnissaat anguniarneqartariaqartoq. Aamma nalunngilarput Inatsisartuni suleriaaserput qanoq ittuusoq aammalu suleriaaseq qiviaraanni soorunami aalajangiiffigisassatut siunnersuutit aammalu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassatut siunnersuutit aamma tamarmik immikkut Siulittaasoqarfimminngaanniit immikkoortiterneqartartut aamma tamatta ilisimagunarpagut. Taamaattumik oqallisigisat ilaatigut tunngavimmikkut aallaavimmikkullu assigiikannersinnaagaluartut taamaattoq eqqaamassavarput suleriaaseq naapertorlugu tamarmik paragraffinut aalajangersimasunut inissinneqartarmata, aammalu ukua 112 aammalu 98 taamatut aaqqinneqarsimapput Siulittaasoqarfimminngaanniit. Taamaattumik oqallisigisat sanaartornermut tamarmik attuumagaluartut taamaattoq periutsit assigiinngitsut eqqaassagaanni suleriaatsimut tunngasut assigiinngillat, aappaa aalajangeeqqusivoq aappaalu aamma siunnerfinnik allanik eqqarsaateqartoqarluni tassani. Taanna erseqqissaatigiinnarniarpara. Taamaammat oqaaseqaatigisakka uani massakkut siunnersuutigineqartumi tunngaviatigut isumaqatiginaraluartoq taamaattoq Naalakkersuisut suliniutigisaat aamma siuliani eqqartorneqartut ilaatigut eqqaallugit Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguara.

Isak Davidsen,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jens Napaattooq, Siumut. Tullinnguutissaaq Palle Christiansen, Demokratit.

Jens Napaattooq,Siumut.

Uani isumaqatigiittorujussuulluta siunnersuuteqarnerput nassuialaaraluarakku qaqeqqittussaanngikkaluarlunga pikkoreqqusaannermut oqariartuuteqarluni ersarilluinnartumik ilaatigut oqariartuuteqarneq aallaavigalugu aaqqiiniarnerigaluamik eqqarsarnermik oqariartuuteqarneq pineqarmat qaqeqqittariaqarsimavunga isumaqarama siuliani eqqartorneqartuni Kuupik Kleistip siunnersuutaani isumaqarpunga ersarilluinnaqqeqqissaartumik paatsoorneqarsinnaanngitsumik sanaartornissap iluatigut Siumuminngaanniit aamma amerlanerussuteqartut oqariartuutigigaat aaqqiissutissanik periarfissarsiortoqartariaqartoq, aammalu periarfissarsiornermi susassaqartut qanimut suleqatigalugit suliaq ingerlanneqartariaqartoq. Taamaattumik una aalajangerneqassagaluarpat siunnerfigineqarluni taamatut periarfisseriarlugit suleqataaffiginissai qaavatigullu pituttorlugit inissereerlugit inatsisiliorluta siunnerfeqarnissarput Naalakkersuisut kaammattorneqarnissaat pissusissamisoorsorinngilarput.

Aamma oqaluttarfimmi uagut maannakkut uagut nutaajusugut aatsaat suleqataalersugut nipangersinniarneqartassanngilagut allaat oqaluttarfimmi maani unioqqutitsinermik allaat nipeqartumik oqariartortumik nalilersorneqarluta. Uagut aatsaat peqataalerpugut maani qinikkatut. Siornatigut politikkikkut namminneq peqataareernikuupput aamma ukiorpassuarni peqataasimapput. Aaqqiissutissanik taamaattumik aatsaat ujartuilernertutulluunniit nipeqartumik oqariartuuteqartutut taaneqarsinnaapput taammannak maanngaanniit qaqqaqqalaartutut oqariartuutigineqartut. Nutartereqataarusuppugut suleqataarusullutalu.

Isak Davidsen,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Palleq Christiansen, Demokratit.

Palle Christiansen,Demokratit oqaaseqartuat.

Tassa assigiinngitsunik oqaaseqarfigineqarpoq aamma Kalistat Lundip siunnersuutigaa ukiunik sisamakkaartunik pilersaarusiorfiusoq qinigaaffiit naapertorlugit. Taavalu qinigaaffiit naapertorlugit kommunalbestyrelsemi Inatsisartunilu taava pilersaarusiortalissaagut? Kisianni aalajangissavaat inuiaqatigiinni pitsaanerpaaq aallaavigalugu. Tassa qanoq qinersisoqarnissaa qanoq sivisutiginissaa apeqqutaatinnagu.

Taava oqaatigineqarpoq ukiunut tallimakkaartunut pilersaarutit piviusorsiortuunngitsut. Uanga taamatut isumaqanngilanga. Nunarsuarmi allami assigiinngitsorpassuarnik atorneqarput, taava aamma nukissiorfinni atorneqartarput ukiunut tallimanut qulikkaartunullu pilersaarusiortarnerit, taavalu atorneqarsinnaallutik. Sivisuumik piffissalerlugu pilersaarusiortarneq tassa taanna oqariartuut pingaarnerpaaq. Tassa sanaartorneq sapinngisamik akikinnerpaanngorlugu pilersaarusiorsinnaavoq sivisuumik pilersaarusiuummi. Sukkasuumik aaqqipallannerit pinagit. Tassa soorlu aasaanerani sanaartortorsuaqaleraangat håndværkerit ulaperujuttarput, taavalu ukiorpanni arlalinni pilersaarusioraanni pilersaarusiorluarsimallugit, taava aasaanerani immaqa toqqavissaa iigassallu suliarisinnarlugit taavalu ukiukkut iluatungaaniittut assigiinngitsullu suliaralugit, taava taamaattumik sulisartut sanaartornertigut aalajangersimasumik suliffissaqassapput taavalu ukioq kaajallallugu immaqa sulisinnaallutik, taava uatsinnut tamanut immaqa iluaqutaasinnaallutik.

Jens Napaattuup aamma oqaatigaa ilarpassui naalakkersuinikkut misilittagaqarpallaanngitsut. Tasa immaqa Naalakkersuisutut misilittagaqarneq immaqa tassani uani taamaallaat eqqarsarluarsinnaaneq pineqaannarpoq.

Taava Agathe Fontainimut oqaatigissavara una aalajangiiffissatut siunnersuutinngorlugu immaqa ataatsimiititaliami suliarineqarsinnaasoq, taavalu ataatsimiititaliamut Sulisitsisut Peqatigiiffiat, KANUKOKA allallu suliarineqarsinnaavoq. Taava aamma eqqortumik nutsersimanissaa kissaatigiinnarumassavara.

Isak Davidsen,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Kalistat Lund, naatsumik.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Una naqqiissuteqarfigilaaginnarniarpara Pallep aatsaaginnaq oqaasaqarnermini, qularnanngitsumik paasinerluisoqarsimassaaq. Una ukiunut tallimanut taarsiullugu ukiunut sisamanut aaqqissuussisarneq imaluunniit aningaasartuutissanut tunniussinerit uanga .... oqaatigiinnarpara qinersisarnerit ukiunik sisamanik sivisussuseqartillugit taava aningaasanik tunniussisimanerit kingunerisaanik qinigaasut, imaluunniit qinigaaffiit sisamat, soorlu kommunalbestyrelsemut qinersinissami ikerinnakkut, imaluunniit aamma Inatsisartunut qinersisoqarsimappat tassani qinikkat sisamat assigiinngitsut aqqusaarnerini taakkua aalajangersarneqarsimasut attanneqartarnissaat uagut pitsaanerpaatut isiginnginnatsigu. Taanna nassuiaateqarfigaara. Aamma paasinarpoq paatsoorutaasimasoq una Napaattuup oqarnera nipangersarniarneqartarsinnaanermik maani eqqartuinermi, tassani naalakkersuinikkut imatut nutaraaneq taamatut paasisimasaqannginnermik imaluunniit aallarterlaaneq patsisigalugu Napaattuup taanna pinngimmagu, kisianni politikkikkut maani isumaqaratta Inatsisartuni tamatta issiasugut siunnersuutaasut peqqissaartumik tamatta samminissaannut periarfissaqartariaqarpugut aammalu tunngavissiorlugit soorunami ilaatigut oqallinnerit sivitsorsinnaasarput, taamaammat arlaannaatigulluunniit sammisat imatut soqutaanngitsutut isigalugit nipangersaaniartutut taamatut saqqummersoqarnera uagut akuersaanngikkipput oqaatigaarput.

Isak Davidsen,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni ullormut oqaluuserisassaq nr. 98 naammassivarput. Ukiamut aappassaaneerneqarnissaminut taamatut isikkoqarluni ingerlaqqissaaq.

Taava massakkut ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 123, tassalu Inatsisartut Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat soraarnerussutisiaqartitaanerallu il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Saqqummiussissasaq Inatsisartut siulittaasuat.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, ataasinngorneq 24. marts 2003, nal. 16:16.

Immikkoortoq 123

Inatsisartut Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat soraarnerussutisiaqartitaanerallu il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

(Siullermeernera)

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasarsiaqartitaanermut inatsisissap nutaap piareersaasiorneqarnissaa siunertaralugu december 2001-imi arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik Inatsisartut suleqatigiissitaliaata nalunaarusiaa Siulittaasoqarfiup siunnersuutaanut tunngaviuvoq.

Taamaallaat siunnersuutitut saqqummiunneqartumi immikkoortuni pingasuni suleqatigiissitap kaammattuutai tamakkiisumik malinneqanngillat:

1. Innuttat akuersinissaat eqqaamallugu Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaasa akissaatit inissisimaffiata 35-iani angissusilittut inissinneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq, naak suleqatigiissitamit akissaatit inissisimaffianni qaffasinnerusumi 36-imiittussatut siunnersuutigineqarsimagaluarluni.

2. Inatsisartuni ilaasortat assigiimmik pineqarnissaat eqqaamallugu siunnersuutigineqarpoq ilaasortat Nuummi najugallit Inatsisartunut qinigaanerup inerneranik tunngaveqartumik inigisaminnik annaasaqartut, ilaasortatut sinerissameersutut Nuummut nuunnissamik kissaateqartunut tunngavissaatitat assingi atorlugit Nuummi inissamik innersuunneqarsinnaasut, kiisalu

3. Naalakkersuisuni ilaasortat Naalakkersuisuni ilaasortatut atuuffimminnik aallussinerisa nalaani Inatsisartuni sulinermit piffissaq sivisussusissaa aalajangigaanngitsumi sulinngiffeqarumallutik qinnuteqartarnerannik ileqquliussaq eqqaamallugu sinniisussanut ilaasortaajunnaarnersiaqartitsinermut immikkut maleruagassiornissaq pisariaqalersimavoq.

Suleqatigiissitap kaammattuutaanit allaassutit taakku siunnersuummut nassuiaatini sukumiisumik eqqartorneqarput.

Kalaallit Nunaanni Inatsisartuni ilaasortatut atuunnermi suliassaqartitaaneq tamatumalu pi-ngaarutai pissutigalugit atuuffik ulloq naallugu suliaalersimavoq, atorfillip akissaatit inissisimaffianni 35-ianniittup, tapisiai ilanngullugit, ukiumut katillugit 334.874 kr.-inik aningaasarsiaqartinneqartariaqartoq.

Kalaallit Nunaanni Inatsisartuni ilaasortatut atuuffik ulloq naallugu suliffittut isigineqarluni aningaasarsiaqarfiusussatut siunnersuutigineqarmat, ataatsimiititaliani sulinerup immikkut aningaasarsissutigineqartarnera tunngavigisaarutissaaq. Taamaammat ataatsimiititaliani ilaasortat inissaasa agguataarneqarneranni, ilaasortat annertuumik suliaqarfiusutut ataatsimiititaliani immikkut inissisimasut allanit ikinnerusunik ataatsimiititaliani ilaasortaaffeqarnissaat pissusissamisoortuuvoq.

Naatsorsuutigineqarmat Kalaallit Nunaanni Inatsisartuni ilaasortat naalakkersuinermi atuuffimminni ulloq naallugu sulisutut nalinginnaasumik sulisassasut, atorfillillu akissaatit inissisimaffianni 35-imiittutut akissarsiaqartinneqartussaammata, allatut sulinermik akissarsiaqarfiusumik tigusisinnaanerat killeqartariaqarpoq. Namminersortut suliffiutaanni sulisorineqartunut tunngatillugu tamanna imminut iluarsiivigisussatut naatsorsuutigineqarpoq.

Allanut tunngatillugu inatsisissatut siunnersuummi aalajangersarneqassaaq, pisortani atorfigisaminni katillugit isertitarisaat Inatsisartuni ilaasortaanermut aningaasarsianit 1,5-eriaammik anginerpaamik angissuseqassasut. Pisortani atorfiit atuuffiillu naalagaaffiup suliffiutaanni, Namminersornerullutik Oqartussat aamma nunatsinni kommunet, taakununngalu ilanngullugit ingerlatseqatigiiffinni pisortanit tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit pigineqartuni siulersuisuni ilaasortaaffinni atorfittut atuuffittullu paasineqassapput.

Inatsisartuni ilaasortat katillugit isertittagaasa qummut killiliivigineqarnerannik taamatut aaqqiineq Inatsisartuni ilaasortanut arlalinnut annertuumik sunniuteqartussaavoq. Oqallisigineqarsinnaavoq tamanna naapertuuttuunersoq, 2002-mimi decemberimi qinersineq sioqqullugu taamatut naatsorsuutigisaqarneq ilaasortat ilisimasimanngimmassuk. Kissaatigisatut saqqummiunneqarpoq aalajangersagaq taanna nutaamik qinersinerup kingorna aatsaat atortuulersinneqassasoq. Inatsisartut ullumi oqallinnerminni tamanna Siulittaasoqarfimmut isummiuppassuk siunnersuutaajunnartumut kingusinnerusukkut suliarineqartussamut soorunami ilaatinneqarsinnaavoq.

Inatsisartuni ilaasortat maannakkut aningaasartuutinut  tapisiaat ukiumoortumik 50.000 kr.-iusoq pigiinnarneqassaaq, aningaasartuutinulli akileraarusigassatut ilanngaatigineqartutut uppernarsarneqarsinnaasunut matussutissatut atorneqannginnerata annertussusiatut akileraarusigassaassalluni.

Naalakkersuisuni ilaasortat Inatsisartullu siulittaasuat aningaasartuutinut tapisianik pissarsineq ajorput, atuuffimminnulli atasumik aningaasartuutigisatik matussusiivigitittarlugit.

Inatsisartuni ilaasortatut ukiumut aningaasarsiat 334.874 kr.-it saniatigut Naalakkersuisuni ilaasortat ukiumut 388.085 kr.-inik aningaasarsiaqarput, taakkulu, tapit ilanngullugit, amerlaqatigaat akissaatit inissisimaffiata 39-ianniittut, taamalu aningaasarsiat katillugit ukiumut 722.959 kr.-iullutik.

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu siulittaasut Naalakkersuisuni ilaasortat aningaasarsiaasa amerlaqataannik, immikkut siulittaasutut aningaasarsianik 137.845 kr.-inik ilallugit ukiumut aningaasartalinnik, ukiumut katillugit 860.804 kr.-inik aningaasarsiaqarput.

Inatsisartunut Naalakkersuisunullu siulittaasut akeqanngitsumik Nuummi ineqartinneqarput. Naalakkersuisunilu ilaasortat Nuummi atorfimmut atasumik ineqartinneqarput, Inatsisartunilu ilaasortanut, ilaquttatik peqatigalugit Nuummi aalajangersimasumik najugaqarumasunut inissaqartitsisoqarsinnaalluni.

Kalaallit Nunaata ataasiinnarmik qinersivinngortinneqarnerata kingorna Inatsisartuni ilaasortat Kalaallit Nunaanni paasisassarsiorlutik angalanissamik innuttanillu nuna tamakkerlugu naapitsinissamik pisariaqartitsinerulernikuupput. Inatsisartuni ilaasortat paasisassarsiorlutik angalanissamut periarfissaat annertusineqassapput, taamaalilluni qaammatisiutit malillugit ukiuni tamani aningaasanut killiussat kr. 30.000,-inik aningaasartallit iluini angalasinnaallutik.

Ilaasortanut sinerissameersunut ilaquttat ingialluillutik tikeraarlutillu angalanissamut annertunerusumik periarfissaqartinneqalissapput. Inatsisartuni ilaasortanut aapparisaq katissimasaq/inooqatigisaq aamma qitornat 18 inorlugit ukiullit ukiumut ataasiarlutik akiliunneqarlutik ingialluillutik angalasinnaatitaassapput. Naalakkersuisuni ilaasortanut tunngatillugu ukiumut marloriarluni tikeraarnerit akiliussissutigineqarsinnaapput.

Maannakkut Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortanut soraarnerussutisiaqartitsinermik aaqqissuussinerit katersatut uninngatinneqarallassapput. Tamatuma peqatigisaanik utoqqalinissamut, aapparisamut katissimasamut qitornanullu, soraarnerussutisiaqarnermut aaqqissuussinermik inunnut ataasiakkaanut naatsorsuussamik soraarnerussutisiaqarfimmi Kalaallit Nunaanniitumi pilersitsisoqassaaq, tassungalu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasarsiat soraarnerussutisiaqaataasussatut tunniunneqartut 10%-iinik, ilaasortallu 5%-iinik akiliuteqartassallutik. Uani pineqarpoq maani soraarnerussutisiamut Kalaallit Nunaanni soraarnerussutisiaqarfimmi Kalaallit Nunaanni pioreersunut aamma suleqatiginnittoqarsinnaammat.

Aningaasarsiat AK-mi ASG-milu ineriartornermut naapertuuttumik iluarsiivigineqartassapput, aningaasartuuteqarnermullu tapi nunatsinni akit qaffakkiartornerannut iluarsiissut ukiumoortumik iluarsiivigineqartassaaq. Taamaattumik ataatsimiititaliamut arlaannaannulluunniit attuumassuteqartuunngitsumut siunissami iluarsiisarnissat inissinneqarnissaat maan­nakkut pisariaqartutut isigineqanngilaq.

Nunani avannarlerni inatsisiliortuni naalakkersuisunilu allani ilaasortanut aningaasarsiaqartitsinernik aaqqissuussanut sanilliullugu siunnersuutitut saqqummiussaq appasinneruvoq piumasaqaatillu sinnerinut tunngatillugu nunanit, nunap pissusiisigut Kalaallit Nunaannut annikitsuinnakkulluunniit assersuunneqarsinnaasunit, siunnersuut annikitsuinnarmik allaanerussuteqarpoq.

Siunnersuut Inatsisartut ataatsimiinnermi matumani siullermeerlugu suliarisassaattut Siulittaasoqarfiup saqqummiuppaa, neriuutigalugulu partiit kattusseqatigiillu siunnersuutip mikisualuttaasa tamarmik aaqqiivigineqarnissaannut ilaassasut. Tamatuma kingorna siunnersuut ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqassaaq. Taavalu aappassaaneerneqarlunilu pingajussaaneerneqarnera 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip ukiakkut ataatsimiinnermi suliarineqarneranut atatillugu piumaarluni.

Taama Inatsisartunit oqaaseqarfigisassanngorlugu saqqummiunneqarpoq.

Isak Davidsen,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut. Siulliussaaq Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartut piffissaq maannamit atortariaqarpaat Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaat soraarnerussutisiaallu pillugit nutaamik siunnersuuteqarnissamut. Taama Siumumi isumaqarpugut, nalunngilarpummi tamanna sivisuumik oqallisaasimasoq, ilaatigut innuttaasut inatsisartunik nunatsinnilu politikerit isigineqarnerannut nukittorsaataanngitsumik.

Siumut isumagiuarpaa Inatsisartuni sulinerup tamakkiisumik ingerlanneqalernissaa, tamannalu tunngavigalugu akissarsiassatigut nalilerneqartariaqarluni.

Suliaq manna sivisuumik peqqissaartumillu oqallisaareersoq, tassalu inunnik tamanut attuumassuteqanngitsunik 2002-mi misissorneqareersoq Inatsisartuni Siulittaasoqarfiup inatsisartuni oqallisereernerup kingorna naaperiarfissatut siunniussaq suliarisimavaa, taamaalilluni ilaatigut lønramme appasinnerusoq 35 tunngavigalugu. Siumup siunnersuut taanna inuiaqatigiinni matumani inunnut allanut qatsinnerusumik appasinnerusumilluunniit akissarsialinnut sanilliussortariaqanngitsutut isigalugu tapersersorniarpaa.

Aningaasartuutinut tapiliuttagaq 50.000 kr.-ussasoq tapersersorneqarpoq, kisiannili akileraartartut allat pineqarnerattulli tamakkiisumik atorneqarsimanngippat akileraarnermi

malittarisassat malillugit iliuuseqartarnissaq akuersaarlugu. Taamaaliorneq nunani allani Inatsisartuni periaatsimit allaanerugaluarpoq, kisianni maani nammaqatigiinnissamut naleqquppoq. Nunani allani Inatsisartuni taamaattut akileraaruserneqarneq ajorput.

Soorunami Siumumi pingaartipparput tamatta assigiimmik inatsisitigut pineqarnissarput, taamaallaat naalakkersuinermi suliat tunngavigalugit allatut aaqqiisariaqarnerit pisinnaasarput.

Apeqqutit allat aappassaaneerneqartinnagu Siulittaasoqarfiup erseqqinnerusumik suliareqqitassai ukuusut innersuussutiginiarpavut naammassiniaqqullugillu.

Siullermik, paragraf l, imm. 2-mi Inatsisartuni ilaasortaq atorfimmini sumiluunniit qaffakkiartornissani il.il. patsisigalugit inuussutissarsiutinik allanik ingerlataqarsinnaanerat

imaluunniit allamik suliffeqarsinnaanera mattunnagu aaqqiinissaq pisariaqarsoraarput. Immikkoortup taassuma aaqqiivigisinnaanera tulliani qinersinermit atulersussamik aamma eqqarsaatersorfigineqarsinaasutut isumaqarfigaarput. Aamma nutsernermi aningaasartuutissat suliffeqarfiit allat periaasiannut naleqqussartariaqarsoraavut.          

Aaaqqissuussinerit allat Inatsisartunut ilaasortat ilaqutaasalu imminnut ataqqeqatigiinnerusumik inooqatigiissinnaaneranut tunngasut Siumumit taperserluarpavut. Taamatullu Inatsisartunut ilaasortat nunarput tamakkerlugu angalasinnaanerannut periarfissanik pitsanngorsaaniarnerit. Tamanna aamma pisariaqarluinnartoq Siumumit nalunngilarput.

Naak nunanut allanut sanilerisatsinnut Inatsisartut akissarsiatigut atugassatigullu maani periarfissaat suli taakkunatut pitsaatigilinngikkaluartut siunnersuut manna malillugu, taamaattoq Siumumit isumaqarpugut l993-illi kingorna aatsaat suliassap matuma inerniarnerani Inatsisartut tamarmiullutik tapersersorsinnaasaannik periarfissaqalersoq.

Taama Siumumiit tapersiilluta oqaaseqarpugut Siulittaasoqarfiullu aappassaaneerneqartinnagu innersuussutivut, partillu allat Kattusseqatigiillu innersuussutigiunnagaat ilanngullugit nutaamik siunnersuusiorfigissagai kissaatigalugu. Inatsiseqarnermut ataatsimiititaliap aamma attavigineqarnissaa Siumumit ajorinngilarput.

Isak Davidsen,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit siullermik oqaatigissavara suliamut matumunnga tunngasut sivitsortumik nukippassuillu atorlugit sammineqarnerat maannga killeqartariaqalersutut isumaqarfigigatsigu.

Siunnersuummi inassuteqaataasut ilaat isumaqatigaagut, ilaat maannamiit ukiamut ataatsimeeqqinnissatta tungaanut isumaqatigiinniutigineqaqqittussatut isigalugit kiisalu aamma inassuteqaatit ilaat taamaatsillugit akuerisinnaanatigit.

Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaasa 1993-imi kingullermik allanngortinneqarneranniit ullumimut akisussaaffiit pisussaaffiillu annertusiartorsimapput Inatsisartullu ukioq kaajallallugu sulisussaatitaalersimallutik.

Naalakkersuisuni ilaasortat akisussaaffii pisussaaffiilu allanngungaarsimanngillat, taamattumillu taakku atukkamikkut annertunerusumik pitsanngorsaaffiginissaat patsisissaqarsorinarani. 

Naalakkersuisuni ilaasortat aammalu Inatsisartut Naalakkersuisullu siulittaasuisa aningaasarsiaannut tunngasut allaaneroqimmata taakku kingusinnerusukkut uterfigeqqissavakka.

Inatsisartut Naalakkersuisullu aningaasarsiaqartitaaneranni soraarnerussutisiaqartitaannerannilu Inuit Ataqatigiit-niit isumaqarpugut makku tunngaviusariaqartut:

Inatsisartuni ilaasortap inuiaqatigiit sinnerlugit akisussaaffimmik annertuumik tigummiaqarnera

Inatsisartuni ilaasortap peqquserlutsinniagassaanngissuseqartariaqassusia

Inatsisartuni ilaasortaanerup sapinngisamik amerlanerpaanut orninginartuunissaa

Naalakkersuisuni ilaasortat aningaasarsiaasa ingasattumik qaffasittuunnginnissaat

Inatsisartuni ilaasortaanerup suliffimmut allamut sumulluunniit naleqqersuunneqarsinnaannginnera, kingullertullu

Inuttut suliffeqarnikkut aningaasarsiornikkullu qanoq inissisimanerup aporfiutinnaveersaarnissaa.

Siunnersuut Inatsisartut Siulittaasoqarfiannit saqqummiunneqartoq arlalitsigut Inuit Ataqatigiit piumasarisimasaannik naapitsiniaaneruvoq. Tamanna soorunami naammagisimaarparput immikkoortualunnulli ataasiakkaanut imaattunik oqaasissaqarpugut:

Inatsisartuni ilaasortap aningaasarsiassaata akissaatit inissisimaffiannut 35-imut inissinniarneqarnerat Inuit Ataqatigiit 34-imut inissinneqarnissaannik siullermillu Siulittaasoqarfiup 36-imut inissinneqarnissaannut siunnersuuteqarnerata akornanniimmat uagut aamma naapitsiniaarusulluta akuersaarusupparput. Tamanna aamma ukiuni qulini kingullerni aningaasarsiat nalinginnaasumik isumaqatigiinniutigineqartartut qaffakkiartorsimanerannut naapertuuttoq paasivarput.

Kisianni aamma Inuit Ataqatigiit kissaatigaat aningaasarsiat qaffanneqarnerat ataatsikkut pinnani ukiuni tulliuttuni kittaartumik pissasoq. Tamanna partiinut allanut isumaqatigiinniutigerusupparput.

Inuit Ataqatigiinniit siunnersuutigissavarput siunissami Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaasa aaqqiivigineqartarnissaat aaqqissuussineq aalajangersimasoq naapertorlugu pisalissasoq, soorlu aningaasarsiat isumaqatigiiniutigineqartartut qaffariarnerisa imaluunniit appariarnerisa agguaqatigiinnerat naapertorlugu.

Inatsisartuni ilaasortat nunarput tamakkerlugu siammarlutik qinersisartullu sapinngisamik amerlanerpaat tikillugit najugaqartiternissaat soorunami kissaatiginaraluaqaaq. Aamma kisitsipallakkaanni takuneqarsinnaavoq ullumikkut Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat 34-iusut akornanni 22-it ullumikkut Nuummi najugaqartut. Tamanna ilaatigut nunarput tamakkerlugu qinersiviup ataasiinnanngortinneqarnerata kinguneraa.

Taamaakkaluartoq Inatsisartunut ilaasortat Nuup avataaneersut Nuummullu nuukkusuttut taamatut periarfissinneqarnissaannik Siulittaasoqarfiup siunnersuutaa itigartikkusunngilarput, qinigaaqqinnginnermili nuuffigisamit uternermi inissarsioqqittariaqarnermut apeqqut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani misissorneqartariaqartoq isumaqqarpugut.

Ataatsimiititaliani ilaasortaanerup aningaasarsissutaasarunnaarnissaa isumaqatigaarput.

Inatsisartuni ilaasortaanerup saniatigut suliffeqarsinnaatitaanerup killilerniarneqarnera ilaatigut siunnersuusiornermi tunngaviusimavoq, tamatumalu pisortaniit aningaasarsiarineqartartut qummut killilerneqarnissaannik siunnersuuteqarnermik kinguneqarsimavoq.

Siunertaq Inuit Ataqatigiinni paasisinnaavarput, illuatungaanili aningaasanik amerlassusiliinikkut tamatuma piviusunngortinniarneqarnera eqqumiigikulupparput. Tassami suliffiusinnaasut tamarmik assigiimmik akisaasersorneqarneq ajorput, suliffiit ilaanni qaammatialunnguani aningaasarsiarineqarsinnaasut allani aatsaat ukioq naallugu sulisimagaanni anguneqarsinnaallutik. Taamaattumik Inatsisartuni ilaasortat ilaat siunnersuut naapertorlugu tassatuaalissapput nunatsinni inuit akissarsiaqarsinnaanermikkut killilersuiffigineqartut. Tamatuma saniatigut aamma pisortani atorfillit namminersortunilu atorfillit assigiinngitsumik pineqalissapput.

Inuit Ataqatigiit kissaatigaarput tamanna partiit akornani isumaqatigiinniutigineqaqqissasoq.

Aningaasartuutinut tapisiat naatsorsuutitigut uppernarsaasersorneqarsimanngitsut akileraarutigineqartalernissaat isumaqatigaarput.

Inatsisartunili ilaasortat angalasinnaanerannut ukiumut 30.000,- kr.-nik tapiissuteqartoqartarnissaanik siunnersuut isumaqatiginngilarput. Isumaqarpugut aningaasaliissutissatut siunnersuutigineqartut angalanermi akit taama qaffasitsigitillugit ikippallaartut aammalu Inatsisartuni ilaasortat qinersisartunik naapitsisinnaanerannut naammattumik periarfissiinngitsut. Tamanna isumaqatigiinniutigineqaqqissasoq Inuit Ataqatigiit kissaatigaat.

Tamatumunnga aamma Naalakkersuisuni ilaasortat killeqanngitsumik angalasinnaanerat sanilliuttariaqarpoq.

Isumaqarpugut soraarnerussutisiaqartarnerup aaqqiivigineqarnissaa pisariaqavissoq, aamma isumaqarpugut aaqqiissutissat sapinngisamik piaartumik naammassineqartariaqartut suliffiup qanoq ittuuneranut naleqquttumik.

Naalakkersuisuni ilaasortanut aammalu Inatsisartut kiisalu Naalakkersuisut siulittaasuinut ullumikkut atugassarititaasut ajoriinnagassaanngilluinnarput. Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut siunnersuutigineqartutut taakku aningaasarsiaannik qaffaanissaq ingasappallaartoq, sualummik aningaasarsiat saniatigut ajunngitsorsiassaritinneqartut qissimigaassagaanni.

Naalakkersuisuni ilaasortat akisussaaffii oqareernittut annertunerusumik 1993-imiit ullumimut allanngorsimanngillat, Inuit Ataqatigiinnilu isumaqarpugut siunnersuutigineqartutut annertutigisumik qaffaanissamut tunngavissaqanngitsoq. 

Ataatsimut isigalugu massakkut aningaasarsiatigut soraarnerussutisiaqarnikkullu aaqqiiniarneq Inatsisartuni ilaasortaanerup pimoorunneqarluni suliffigineqarnissaanik siunertaqartariaqarpoq, minnerunngitsumillu inuiaqatigiinni aamma amerlanernut pilerinartunngortinneqartariaqarluni.

Aallarniininni oqarpunga Inatsisartut Naalakkersuisullu aningaasarsiaannut tunngasut piffissamik nukippassuarnillu manna tikillugu atuiffiusimasut. Aamma Inatsisartuniinnaq pinnani inuiaqatigiinni annertuumik sakkortuumillu tamanna oqallissaasarsimavoq, tusagassiuutini sammisaq mamarineqarluaqaaq.

Inuiaqatigiinni erseqqissumik pikkorinnerulluta naammassisaqarnerullutalu sulinissarput piumasarineqarpoq, taamaattumik Inuit Ataqatigiinni kissaatigiqaarput ukiamut siunnersuutip matuma naammassineqarluni suliarineqarnissaani amerlanernit akuersaarneqarsinnaasumik inerniliiumaarluta, aammalu Inatsisartuni Naalakkersuisunilu sulinerup pitsaanerulerneranik minnerunngitsumillu ataqqineqarnerulerneranik kinguneqarumaartoq.

Inuit Ataqatigiinnut pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu ullumikkut Inatsisartunut ilaasortat matumani kisimik pineqanngimmata, siunissamili Inatsisartunut ilaasortanngorumaartussat atugaasa pitsaasuunissaat qulakkeerniarneqarmat, kissaatigaarpullu inatsisssatut siunnersuutip qaqugu atortuulersinneqarnissaa ilanngullugu isumaqatiginniutigineqassasoq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga siuliani suliareqqinneqartussatut kissatigisavut eqqaasitsissutigissavakka. 

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat soraarnerussutisiaqartitaanerallu pillugit suliaq Inatsisartuusimasut december 2001-mi immikkut ataatsimiinneranni tamarmiullutik aalajangiuppaat inunnit arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit ataatsimiititaliuullugit siunnersuusiorfigineqassassut.

Siunnersuullu saqummiunneqartoq aallaavigalugu Inatsisartuni Siulittaasoqarfimmit ataatsimoorfiusinnaasutut siunnersuutigineqartup siullermeerneqarnerani Atassummit imatut oqaaseqarfigissavarput:

Atassummit maluginiarparput suleqatigiissitat siunnersuutaannut sanilliullugu allannguutit pingasut Inatsisartut Siulittaasoqarfiannit isummerfigeqquneqartut.

Siulleq tassaalluni akissaatit inissisimaffissaata siunnersuutaaqqaarsimagaluartup lønramme 36-miit 35-imut apparneqarnissaanik Siulittaasoqarfiup siunnersuutigisaa, tamanna Atassummit taperserparput. Lønramme 35-illu aallaavigineqarnissaani kommunet inuttakinnerit borgmesteriinit Inatsisartut akissarsiakinnerussagaluartut tamanna ippinnartoqartinnginnatsigu Atassummit erseqqissaatigissavarput.

Taamatuttaaq Inatsisartuni ilaasortatut qinikkat assigiimmik pineqarlutik Nuummi najugaqarnissaminnut toqqaasinnaatitaanissaat Atassummit tamakkiisumik taperserparput, qularutissaanngilarmi Inatsisartuni ilaasortat qinigaanermi nalaani Nuummi najugaqarnerisigut angalanermut, ineqartitsinermut ullormusiaqartitsinermullu atugassaraluit aningaasat ikinngeqisut sipaarneqartussaanerat nunatta aningaasaqarneranut iluaqutissiisussaammata, minnerunngitsumillu taamatut periarfissiinerup Inatsisartuni sulinerup pitsanngoriaatigissagaa Atassummit qularutiginngilarput.

Taamatulli oqareerluta Nuummut nuunnermut atatillugu pigisat nuunneqarnissaannut aningaasartuutit sipaarutaasunit matussuserneqarsinnaanerat qularutiginnginnatsigu Inatsisartuni ilaasortat Nuummut nuunneranni aningaasartuutit matussuserneqarsinnaanersut Atassummit Siulittaasoqarfimmut misissoqqussavarput.

Inatsisartunimi ilaasortat nalinginnaasumik ataatsimiittarneranni piffissaq atorneqartartoq kiisalu Inatsisartuni ilaasortat ataatsimiititaliani ilaasortaasut piffissaq sulinerminni atortagaat tamakkiisumik akissarsiaqalernissaannut tunngavigissallugit suleqatigiissitap naleqquttuusorinninnera Atassummit isumaqatigaarput. Taamatulli oqareerluta Atassummit erseqqissaatigissavarput qinikkat Inatsisartuni ilaasortaanermik saniatigut ullumikkut suliffillit qinersinerup kingunerisaanik akissarsiaasa nalimmassarneqarnissaat qinigaaffimmit tullermit, tassalu 2006-imit atuutilersinneqarsinnaanera Atassummit naapertuussorigatsigu.

Ataatsimut isigalugu Atassummit isumaqarpugut Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat tunngaviusumik aningaasarsiaqartitaanerannut ulluinnarnilu politikkikkut innuttaasut sinnerlugit sullissinerannut attummassuteqartut aaqqissuussiffigisariaqalersut.

Inatsisartunimi sulineq ukiuni kingullerni annertusiartuinnarsimasoq eqqarsaatigalugu Inatsisartutut qinikkat piffissaq tamaat qinikkatut sullisinerannut tunngavissittariaqartoq, taamaalilluni innuttaasut qinigaattut tamakkiisumik sullissinissamut piffissaqartilerlugit.

Atassummiillu Siulittaasoqarfik qinnuigissavarput suliaq manna upernaaq manna naammassineqarsinnaanersoq misissoqqullugu, taamaaliornikkut Inatsisartuni ilaasortat tamakkiisumik Inatsisartutut sulinissaminnik kissaateqartut Nuummullu nuukkusuttut inatsisitigut periarfissaqalissammata.

Taamatullu Atassummit oqaaseqarluta siunnersuutip siulleermeerneqarnerani tapersiilluta oqaaseqarpugut.

Qujanaq.

Isak Davidsen,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokratit.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Demokraatit tungaannit amerlanerussuteqartut akuersinerat tunngavigalugu oqaluuserisassap qaqinneqarnera isumaqatiginngikkaluarlugu ataqqivarput, nalunaarutigissavarpullu ileqqorissaarnissaq pillugu oqallisigineqarnerani ataatsimiittarfimmi najuutiinnassagatta.

Nalunngilarpummi Inatsisartut oqaluuserisassaq pineqartutut ittoq kiserluinnarmik qaqissinnaasarigaat aammalu Inatsisartuni ilaasortanut tamanut atuuttussanngortillugu aaliangiineq amerlanerussuteqartunit naqissuserneqassasoq.

Taamaammat asuli oqallissaariumanata  nalunaarutigeriiginnassavarput oqaluuserisassaq Demokraatit tungaannit ataatsimiittarfiup iluani avataaniluunniit oqaaseqarfiginiannginnatsigu aammalu isumaqataannginnermut amerlanerussuteqartitsilersinnaaneq pilersissinnaanngikkutsigu, taava taasissutigineqarnissaa tikinneqarpat taaseqataanngiinnassagatta.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartut Naalakkersuisullu aningaasarsiaqartitaanerat soraarnerussutisiaqartitaanerallu pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut naluneqanngitsutut aatsaat siullermeerlugu inimi maani suliarineqalinngilaq. Taamaammat suliap siullermik Inatsisartut 2000-mi ukiakkut aammalu tamatuma kingorna Inatsisartut 2001-mi ukiakkut ataatsimiinnitsinni Kattusseqatigiinniit oqaaseqaatigut innersuussutigeqqillugit Kattusseqatigiit sinnerlugit maannakkut imaattumik oqaaseqaateqassaanga.

Siullermik erseqqissaatigeqqissavara Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaasa qaffanneqarnissaat eqqartorneqaqqaarmalli, tassa Inatsisartut ukiakkut 2002-mi ataatsimiinnitsinni taamanikkulli innuttaasut amerlaqisut akerliussutsiminnik takutitsillutik atsiortitsinerpassuarnik katersuisimammata. Tamatumalu kingorna aamma ilaatigut maani Nuummi illoqarfinnilu allani inuppassuit akerliussutsiminnik takutitsillutik arlaleriarlutik saqqummertarnerat isumaqarpunga Kattusseqatigiit tungaanniit Inatsisartunut Naalakkersuisunullu kaammattuutigeqqittariaqarlugu innuttaasut taamatut qisuariaateqarnerat tusaanngitsuusaaginnarneqarsinnaananilu isiginngitsuusaaginnarneqarsinnaanngitsoq. Tassami naatsumik oqaatigalugu innuttaasut, tassa uagut sulisitsisutta amerlanerpaartaasa Inatsisartut Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaasa taama annertutigisumik qaffanneqarnissaat akuersaarsinnaanngikkaat.

Taamaammat isumaqarpunga sulisitsisutta ataasiaratik taama qisuariartarnerat Inatsisartunit Naalakkersuisunillu tusaanngitsuusaarnagu ataqqineqartariaqartoq. Aamma tamatta nalunngilarput Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaasa taama annertutigisumik qaffanneqarnissaannut nunarput akissaqanngitsoq. Tassa ataatsimiinnermi matumani tamanna aamma uppernarsarneqarmat, ilaatigut ukioq mannamut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip siullermeerneqarnerani aammalu nunatta aningaasaqarnera pillugu nassuiaatip suliarinerini erseqqilluinnartumik paasitinneqarpugut nunatta ukiuni tulliuttuni aningaasaqarniarnera ilungersunartumik inissisimalertussaasoq. Tassami Naalakkersuisut ilaatigut ukioq mannamut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip siullermeerlugu saqqummiunneqarnerani Naalakkersuisut ilaatigut imannak oqarmata: ”Takusariaqarparput ukiuni aggersuni isertitassatut ilimagisatsinnut sanilliullugu pisortani aningaasartuuteqartorujussuusugut. Pisariaqarpat pisortat aningaasartuutaat sukkut ikilisarneqarsinnaanersut misissorneqartariaqarput”.

Aammalu 2003-mi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaammi ilaatigut aallaqqaasiullugu oqaatsit imaattut oqaatigineqarmata isumaqarpunga aalajangiisoqartinnagu eqqarsarluartariaqartugut. Tassa aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaammi imaattumik allaqqasoqarpoq, aamma issuaaqqippunga: ”Piffissami aggersumi Inatsisartut ilungersuutissanik imaannaanngitsunik naalakkersuinikkut ornigaqarput”. Taamaattumik Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaasa inuiaqatigiinni allanut naleqqiullugit taama annertutigisumik qaffanniarneqarnerat pissutsinut piviusunut naapertuutinngilaq akuersaarneqarsinnaananilu. Isumaqarpungalu aamma innuttaasunik pissakinnerusunik illersuilluni oqaluttarnermut maanna iliuuseriniarneqartut naapetuutinngilluinnartut. Tassami siusinnerusukkulli Kattusseqatigiinniit oqaatigisariikkavut, tassalu ilaatigut inuiaqatigiinni aningaasat allanut pisariaqarnerungaarnerungaartunut pisariaqartitsinerusunullu atorneqartariaqarluinnarmata. Soorlu assersuutigalugu atuarfiit ilaatigut nakkaalluinnarsimasutut ilaat oqaatigineqarsinnaasut iluarsaanneqarnissaannut atorneqarsinnaagaluarmata. Tamatumani assersuutigalugu Siorapalummi, Saqqami, Oqaatsuni, Akunnaani allanilu illoqarfinni nunaqarfippassuarnilu iluarsaatassarpassuarnut aningaasat amigaatigineqartut eqqarsaatigalugit.

Taamatut aningaasarsiat taama ingasatsigisumik qaffanneqarnissaannut akerliuninnut tunngavilersuuteqareerlunga inatsisissamut siunnersuut imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Inatsisartuni ilaasortat assigiimmik pineqarnissaat pissutigalugu siunnersuutigineqarpoq ilaasortat Nuummi najugaqanngitsut aalajangersimasumik Nuummi najugaqalersinnaanerminnik inissaminnik innersuunneqarsinnaalersillugit. Tamannal ilaasortanut ilinniakkaminnik ingerlataqarlutik Inatsisartunut ilaasortaalersimasunut periarfissaq atorneqarsinnaappat pissusissamisoortutut oqaatigineqarsinnaagaluartoq, taamaattoq ilaasortat allat eqqarsaatigalugit Nuummut katersuutsitsinerup suli annerusup kingunerisinnaasai isumaqarpunga eqqarsaatigilluartariaqartut. Tassami tamatta nalunngereerparput ullumikkut Nuummi inissaaleqineq qanoq annertutigereersoq, taamaattumik inuit ilaqutariillu inissarsiorlutik allattorsimaffiat saneqqutiinnarlugu Inatsisartuni ilaasortat salliutinneqartalissappata tamanna innuttaasut assigiimmik pineqarnissaannut naapertuutinngilaq.

Kattusseqatigiinni Inatsisartuni ilaasortat saniatigut allamik sulliffeqarunnaarlutik Inatsisartuni ilaasortaaneq kisiat aallutilissagaat tunngaviatigut isumaqatiginartissinnaagaluarlugu taamaattoq inuit tamat oqartussaaqataanerat tunngavigalugu naalakkersuinermik ingerlatsinermut periuseq taamaattoq naapertuutinngitsoq nalilerneqartariaqarpoq. Tassami inuit sulerusussusillit sukkulluunniit killilersugaanatik sulisinnaanerat taamaaliornikkut aamma innarlerneqassammat.

Aammalu Inatsisartuni aningaasarsiat aappaa affariaammik annerpaamik angissuseqarnissaannik siunnersuut atuutilersinneqassappat qanoq ililluni tamanna nakkutigineqarsinnaanera takorloorneqarnersoq paasissallugu soqutiginaateqassaaq. Tassami maanna takusinnaasakka naapertorlugit Inatsisartuni ilaasortat amerlanersaat Inatsisartunut ilaasortaajutigalutik allanik saniatigut atorfeqartiterput, uanga saniatigut borgmesteriuvunga, allat Inatsisartuni ilaasortaajutigalutik Naalakkersuisunut ilaasortaapput, allat ilinniartitsisuupput allallu aamma allanik saniatigut suliaqarput.

Inatsisissatut siunnersuummi aamma anguniarneqartut ilagaat Inatsisartuni ilaasortat assigiimmik pineqarnissaat. Matumani aamma Inatsisartuni ilaasortaajutigaluni Inatsisartuni akissarsiat aappaa affariaammik anginerpaamik angissuseqarnissaannik piumasaqaammut tunngatillugu isumaqarpunga assigiinngsisitsinnginnissaq anguniarlugu tamanna aamma Naalakkersuisunut ilaasortanut atuuttariaqartoq. Tassami aamma Naalakkersuisuni ilaasortaqarpoq Inatsisartunut qinigaanngikkaluarlutik Naalakkersuisunut ilaasortanngortinneqartartut, tamannalu aamma qularnanngitsumik siunissami atuuttussaavoq.

Taakkuinnaalluunniit eqqarsaatiginagit Naalakkersuisunut ilaasortat aamma Inatsisartuni ilaasortatut Naalakkersuisunilu ilaasortatut marloqiusamik aningaasarsiaqartitaanerat isumaqarpunga ilaasortat akornanni immikkoortitsinnginnissaq anguniarlugu taakku ilanngullugit nalilersuiffigineqartariaqartut.

Naggataatigut eqqaasitsissutigissavara Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaasa qaffanneqarnissaannut siunnersuut Inatsisartut Naalakkersuisullu ingerlatsinermut aningaasartuuterpassuit apparsarneqarnissaannut anguniakkamut naapertuutinngimmat, aamma taama ingasattajaartigisumik iliuuseqarniarneq pissutsinut piviusunut naapertuutinngimmat akuersaarneqarsinnaanngitsoq. Tassami Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaasa 40%-i angullugu qaffanniarneqarnerat pissutsinut piviusunut naapertuutinngilluinnarpoq. Aamma nunatta Karsiata tamanna akissaqartinngikkaa tamatta takusinnaagunarparput. Taamaattumik uatsinnuinnaq eqqarsaatigivallaarnata kisianni aamma SIK-p isumaqatigiissutai malillugit akissarsiallit atorfillillu allat akissarsiaat ukiunut marlunnut pingasunulluunniit ilaatigut taamaallaat procentinik marlunnik pingasunilluunniit qaffanneqartartut eqqaamasariaqarpagut, allallu uatsinnik pisariaqartitsinerusut eqqarsaatigalugit salliutillugillu isumaqarpunga suliniartariaqartugut.

Taamaattumik siunnersuutip taama isikkoqarluni akuersissutigineqarnissaa Kattusseqatigiit sinnerlugit akuerseqataaffigisinnaannginnakku oqaatigaara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut oqaaseqassaaq Inatsisartut siulittaasuat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Saqqummiussaq partiit tamarmik ingerlaqqissasoq tapersermassuk qujassutigaara aammalu partii Demokratit aamma qutsavigissavakka erseqqissumik nalunaaruteqarmata suliap matumap ingerlanneqarneranut annertunerusumik akulerutinngikkaluarlutik suliarineqarnerata inernissaa aamma soorunami ataqqiumallugu nalunaaruteqarmata.

Kattusseqatigiit naaggaarnerat oqaaserisaallu siornatigut tusareersimavagut. Taakku annertunerusumik aamma oqaaseqarfiginianngilakka.

Kisianni oqaaseqarfigilaarusuppakka partiit ukua pingasut: Siumut, Inuit Ataqatigiit aammalu Atassutip maani siullermeerneqarnerani uparuartukkatik tunngavigalugit innersuussutigisaat. Taakkua aappassaaneerneqarnissaata tungaanut suliarissavarput. Aammalu ilaatigut oqaatigineqartoq nuannaarutigaara Inuit Ataqatigiinninngaanniit erseqqissumik oqaaseqartuata oqaatigimmagu partiit akornanni isumaqatigiinniutigerusullugit assigiinngitsut. Aamma taanna periarfissaq isumaqarpunga kusanartoq, taamaalilluni isumaqatigiinniutissat Siulittaasoqarfimmi ingerlanneqartussat saniatigut aamma partiit siulittaasuinik taamaalilluni suleqateqarnissaq periarfissatut neqeroorutitut kusanartutut taarusuppara, aamma isumaqarama uani aaqqiiniarnerit ittut. Soorlu aamma partiit oqaaseqartuini tassani oqaatigineqartut Siumup oqaaseqartuata Jens Napaattuupp oqarneratut piffissaq aamma manna sivisoorujussuarmik atorneqarsimavoq aammalu Inuit Ataqatigiinnit sivitsortumik nukippassuillu atorlugit, taamatullu aamma Atassutip oqaaseqartuanit taamatut suliap sivisuumik ingerlasimanera pillugu oqaaseqarmata.

Imaappoq naatsumik oqaatigalugu qujassutigaara, suliassallu aappassaaneerneqarnissaata tungaanut suliassagut isumaqatigiinniutissat partiininngaanniit tikkuarneqartut suliarissavagut, taamaalilluta aappassaaneerneqarnissaata ukiaru aamma aappaagumut aningaasartuutissat taamaalillutik akuerineqarnerannut ilanngullugu akuersissutaasinnaasumik aappassaaneerneqarnissaanut siunnersuusiussalluta, taamaalillutalu aamma partiit isumaqarpunga innersuussutigineqartutut qanimut suleqatigalugit taamatut suliassaq inerniassagatsigu.

Tassami aamma immikkut Naalakkersuisunit oqaaseqarfigineqanngikkaluartoq nalunngilarput tamatta una suliassaq inimi maani ingerlanneqartoq aamma ataqqineqartoq ugguuna:  Aaqqiineq una ukiorpassuarni siunissami atuuttussaq Inatsisartunut ilaasortanut atuuttussaq, aaqqiinissaq naatsorsuutigineqarmat. Taamaattumik aaqqineq una maannakkut siunnerfigisarput neriuutigaarput ukiorpassuarni atorsinnaasumik, taama neriuppugut, aaqqiisoqarumaartoq, taamaalillunilu aamma paaseqatigiinnissat assigiinngitsut inissaminnut kusanartumik inissinniarneqarumaartut.

Taama oqaaseqarlunga qujassutigaara suliassallu ingerlannissaa qilanaaralugu amerlanerussuteqartut suliassiissutaat tunngavigalugit ingerlaqqissaagut.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinnisussat sisamaat, Demokratit.

Inatsisartut siulittaasuannut qujavugut. Taava ataaseq nappaanikuuvoq, tassalu Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua, aappassaaneerluni.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Uani politikkikkut siunnerfeqarnerput ersarikkaluartoq ilaatigut attaviitsut Kattusseqatigiinninngaanniit saqqummiussisoqarnerani uani aningaasarsiat kisimik isiginiarneqarmata uparualaarusuppara.

Politikkikkut atukkatigut tunngassuteqartut assigiinngitsorpassuit inuiaqatigiit pitsaanerpaamik kissartuunneqarnissaannut aqqutissiuisut annertunerusumik qissimigaanngimmagit pakatsinngitsuunnginnama Siumut sinnerlugu tamakku aaqqissuunneqartut ilutigalugit oqariartuuteqarnitsinni uagut oqariartuuterput innersuussutigalugit taama oqarusuppunga.

Taavalu aamma saqqummiussinermini ilanngullugu oqariartuutigimmagu Naalakkersuisut Inatsisartullu aningaasarsiaqarnerat marloqiusamik inissisimaneq uparuartormagu ilaatigut aamma paasinngilara sooq nammineq marloqiusatut borgmesteritut Inatsisartutullu inissisimanini uparuartunnginneraa. Tassungalu ilutigalugu inuiaqatigiit akissaqannginneranik oqariartornerminnut toqqammavilersornerminni uani siunnersuut akuerineqartuuppat aamma uparuanngimmagu eqqumiigilaarpara, unami siunnersuut saqqummiunneqartoq taamatut iluseqarluni akuerineqassagaluarpat itigartitaa kinguneqartussaagaluarmat annertuumik nammineq aningaasarsiamigut appaaffigineqarneranik.

Uagut Siumumi unneqqarilluta ersarilluinnartumik oqariartuutigisimavarput inuiaqatigiit qinikkatut sulisussat pikkorissut anguniarneqarneranik mattussinngitsumik, immikkoortitsinngitsumik aaqqiissagutta taava killiffigisariaqartoq taanna § 1, immikk. 2-p peerneqarnissaanik innersuussilluta. Unneqqarilluinnarluta tassani oqariartuuteqarpugut, uagut avaqqutaarilluta imaluunniit utoqqatsissutissarsiorluta inissinngilagut, taamaattumik erseqqissalaaginnarpara aamma Kattusseqatigiit attaviitsuninngaanniit ilaatigut ersarilliorsinnaasumik, paatsoorneqarsinnaasumik nammineq aamma aningaasanik sipaartitsisinnagaluarnini avaqqutaarlugu qaangiinnarmagu itigartitsinerminut tunngatillugu.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinnisussat sisamaat, Demokratit.

Tulliupporlu Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, aappassaaneerluni.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Soorunami ukiuni qaangiuttuni matuma oqallisigineqarnerata uteqattaartuarsimanera Inatsisartut ataatsimiittarfianni patsiseqarpoq, tassa ilumut kissaateqartoqarsimammat Inatsisartuni paarlakaajaattuni Inatsisartut Naalakkersuisullu aningaasarsiaannut soraarnerussutisiaqarnerannullu tunngasut aaqqiivigineqarnissaat. Taanna paasinarpoq. Kisianni aamma tamatta, pingaartumillu Inatsisartut siulivut aalaterneqaatigisimasaminnik aqqusaagaqarsimapput oqaluuserisaq manna pissutigalugu. Aamma inuiaqatigiit aalaterneqaatigeqaat. Tamatumunnga pissutaasut Inuit Ataqatigiit sinnerlugit oqaaseqarninni tikillatsiarpakka. Ilaatigut isumaqarnarmat aningaasanut tunngasuinnaanngitsut, kisiannili inuiaqatigiinni nalinginnaasumik naalakkersuinikkut suliat eqqarsaatigalugit naalakkersuinermillu suliaqartut naammassisaqartarnerat eqqarsaatigalugu taamatut nikussaarujussuarneq pisartoq. Isumaarpunga taanna aamma eqqarsaatigilluaqqissaartariaqartoq taamatut aalajangerniarnermi.

Aamma Inuit Ataqatigiit naapinniarneqarsimanitsinnik oqaaseqarnera imatut aamma paasineqassaaq, soorunalimi aamma uagut akisussaaffimmik tiguserusuppugut suliami ilungersunarsinnaasumi aammalu iluarineqaannarnissamik kinguneqarneq ajortumi. Taamaattumik aamma uagut kissaatiginartikkaluaqaarput maani Inatsisartuni atituumik isumaqatigiissuteqarluni tamanna naammassineqarumaartoq. Aamma siunissami Inatsisartuni ilaasortaasartussat maani pineqarput minnerunngitsumik.

Isumaqarpunga Inatsisartut siulittaasuata oqaaseqaqqinnermini, imaluunniit oqaaserisatsinnut oqaaseqarnermini oqaatigisai eqqorluinnartut, tassa oqaaseqartut amerlanerit isumaqatigiinniaqqinnissamik aammalu amerlanerpaanik naammagineqarsinnaasumik inerniliinissamik kissaateqarput, taannalu periarfissaq atorluartariaqarpoq massakkuminngaanniit tulliani ataatsimiinnermi aalajangiinissap tungaanut.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinnisussat sisamaat, Demokratit.

Tulliupporlu Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa Siumup oqaluttuata oqaaseqarneranut akissuteqarniarpunga. Aamma erseqqissaatigerusuppara una suliaq oqareernittuut aatsaat maani suliarineqalinngilaq. Aamma 2000-mi ukiakkut eqqartorneqarpoq, taamanikkullu 2000-mi ukiakkut uanga borgmesteriunngilluaasarpunga. Aamma maluginiartariaqarpoq isummanik soorunami allanngortitsinaveersaarneq aamma politikkikkut inissisimanermi taanna pingaartinneqartarpoq aamma tamassinnik pingaartinneqartarpoq.

Siulittaasup oqarneratuulli suliaq siullerpaamik saqqummiunneqarmalli Kattusseqatigiinninngaanniit isumarput allanngortissimanngilarput, minnerunngitsumik nunatta aningaasaqarnera qiviarlugu aammalu minnerunngilluaasartumik ullumikkut pisariaqartitsisut assigiinngitsut aningaasassaqartinngisagut eqqarsaatigalugit.

Una inatsisissatut siunnersuut taama isikkoqarluni akuersissutigineqassappat Landskarsimut 5,7 mio.-nik naleqartussaavoq, taakkualu 5,7 mio.-t eqqarsaatigigaanni aningaasarpassuupput, minnerunngitsumik inunnut 34-iinnarnut agguaatissallugit. Taamaattumik uanga uannuinnaq eqqarsaatigalunga oqaaseqaatissat suliap siusinnerusukkulli ingerlanneqarnerani minnerpaamilluunniit uannut annaanniarlunga oqaaseqaatit suliarisimanngilakka. Aamma tamanna siunertarisimanngisaannarpara minnerpaamik Kattusseqatigiinni suliaq siullermeerneqarmat 2000-mi. Taamaattumik Siumup oqaluttuata pututitsiniaalluni oqaatigissanngilaa borgmesteriugama massakkut Inatsisartunilu ilaasortaallunga akissarsiakka appallassammata akerliusunga. Taamaattoqanngilaq. 2000-mi ukiakkut ilisimanngilluinnarpara 2003-mi imaluunniit taanna sioqqullugu borgmesteriujumaarnerlunga. Kialluunniit ilisimanngilaa qinersinerup tulliani qanoq inissittoqarumaassanersoq. Tamatta naluarput.

Tassa pingaartitakka soorunami politikkikkut aammalu minnerunngitsumik tamassi nalunngisassituut qinersisartut innuttaasullu qanoq aalassassimaarsimatigisut qanorlu isumaqataasimanngitsigisut taama annertutigisumik qaffaaniarnermut tamakkua tunngaviuppoq isummamik allanngortitsinnginnermut uanga tunginninngaanniit.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinnisussat sisamaat, Demokratit.

Qujanaq. Allanik nappaasoqanngilaq, taamaalilluni ullumikkut oqaluuserisani immikkoortoq 123, Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat soraarnerussutisiaqarnerallu il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut amerlanerussuteqavissut aappassaaneerinninnginnermi Siulittaasoqarfimmit aammalu pisariaqartinneqassappat Inatsisit atuutsinneqarneranni Ataatsimiititaliami ingerlatitsisinnaasoqarluni suliarienqaqqissaaq.

Taamaalilluta tassa immikkoortoq 123 naammassivarput. Tulliullugulu oqaluuserissavarput immikkoortoq 100, siusinnerusukkut oqaluuserisassaagaluaq kinguartinneqarnikuusoq, tassalu Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfianni utoqqarnut siunnersortimik atorfinitsitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Tassani siunnersuuteqartoq Enos Lyberth Siumuminngaanniit saqqummiusseqqaassaaq. Takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, ataasinngorneq 24. marts 2003, nal. 17:12.

Immikkoortoq 100

Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfianni utoqqarnut siunnersortimik atorfinitsitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Enos Lyberth)

(Siullermeernera)

Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.                                                                                 Utoqqaat Kattuffeqarneranni ukiorpaa1ussuarni siulittaasutuut maqaasiuartarsimavarput qitiusumik Utoqqarnut siunnersorteqannginneq Namm. Oqartussat allaffeqarfianni, taannalu assorsuaq kattuffimmi amigaatigisarsimavarput, taamaattumik matumuuna Landstingip ataatsimeeqqaarnera iluatsillugu saqqummiunniarpara neriuutigalugu partiinik paasineqar1uni arlaatigut taperserneqarumaartoq.                                                                                                                                     

Maannamut kommunet arlaqartut siunnersortinik namminneq atorfeqartitaqarput, taakkuali tamakkiisumik Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit paasissutissiisinnaasarsimanngillat.                                                                                         

Namminersornerullutik Oqartussani maleruaqqusat, kaajallaasitat Landstingillu inatsisiliaat maleruagassaallu, minnerunngitsumillu Utoqqaat Kattuffianiit Utoqqaat Nipaanniit attaveqarfeqarniartarneq assorsuaq ilungersunartuartarsimavoq saaffigineqartussat, Naalakkersuisut, pisortat i1.i1. suliartik pissutigalugu naapikkuminnattarsimapput, taamaalillunilu aa1ajangersimasumik toqqaannartumil­1u atassuteqarfigiuminaattarsimallutik.

Namminersornerullutik Oqartussat pisortaqarfiani qitiusumi utoqqarnut siunnersorteqalertariaqarpoq, kommunenut, inunnut ataasiakkaanut minnerunngitsumillu utoqqaat kattuffiannut Utoqqaat Ni­paannut tamanna iluaqutaassammat.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinnisussat sisamaat, Demokratit.

Siulliulluni oqaaseqassaaq Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq, takanna.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.                    

Qujanaq. Utoqqarnut siunnersorteqarnissaq siusinnerusukkut saqqummiunneqartareersimavoq. Naalakkersuisunit isumaqarpugut qitiusumik allaffeqarfimmi inissisimasumik utoqqarnut siunnersorteqalernikkut ajornartorsiutit siunnersuuteqartup saqqummiussai aaqqinneqarsinnaanngitsut.

Utoqqaat atugaarisaat assigiinngisitaartorujussuupput, tamatumanili pissutaavoq utoqqarnut tunngasut kommunet namminersortuunerisa iluanni annertuumik aqunneqarmat. aamaattumik siunnersortip qitiusumik allaffeqarfimmi inissinneqartup naammattoortuassavai ajornartorsiutit kommuneni ataasiakkaani siunnersortit naapittuagaat, tassalu kommunet utoqqarnik sullissinerminni periuuserisartagaat assigiinngisitaarmata, taamaattumillu kommuneni piumasaasut allanngorartillugit assigiimmik siunnersuinissaq ilitsersuinissarlu ajornakusoorluni.                                                                                                         

Utoqqarnik kiffartuussineq, siunnersuineq ilitsersuinerlu kommunit suliassaqarfiisa oqartussaaffiisalu iluaniippoq, taamaattumik kommunet pisariaqartitsinertik naapertorlugu immikkut utoqqarnut siunnersortimik atorfinitsitsisimanerat pisusissamisoorpoq.                

Utoqqaat innuttaasutut allatuulli piginnaatitaaffeqarput, soorlu ineqarnermut tapiissutit, meqqanut tapiissutit, suliassaqartitsinerit, sunngiffimmi sammisassat allallu innuttaasunut neqeroorutigineqartut eqqarsaatigalugit.

Utoqqaat Nipaat kattuffinnut Nunatta Karsiat tapiiffigineqartartunut ilaavoq, tapiissutit taakku paasititsiniaanernut siunnersuinernullu siunertaqartuullutik. Utoqqaat Nipaat eqeersimaartuuvoq, minnerpaamillu ukiut tamaasa naalakkersuisunik ataatsimeeqateqartartuulluni. Ataatsimeeqatigiinnerni erseqqissaateqartarput utoqqaat atugarisaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat sutigut pisariaqartinneqarnersoq, aammalu paasitinneqartarlutik utoqqarnut tunngasutigut suut Naalakkersuisunit suliniutigineqarnersut aammalu suliniutigineqarniarnersut.

Taamaattumik oqartoqarsinnaavoq utoqqaat peqatiiffiit kattuffiillu utoqqaat ikiorserneqarnissaminnik periarfissaat pillugit aamma utoqqarnit aammalumi kommunini ataasiakkaani utoqqarnut siunnersortinit atorneqarluarsinnaalluartoq.

Naalakkersuisoqarfiit pisussaaffeqarnertik naapertorlugu kommunini sulisunik ilitsersuisarput aammalu siunnersuisarlutik, taamatullu pisariaqarfiisigut pikkorissaasarlutik aammalu innuttaasunik paasititsiniaanernik ingerlatsisarlutik, pingaartumik inatsisit nutaat aallaavigalugit.

Naalakkersuisut maannakkorpiaq utoqqarnut siunnersortimik atorfinitsitsinissamik tunngaissaqarsorinngillat, taamaattumik utoqqarnut siunnersortimik nuna tamakkerlugu atuuttussamik atorfinitsitsinissamik pilersaaruteqaratik.

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuinit inassutigaarput Inatsisartunut ilaasortarp Enos Lyberth-ip siunnersuutaa akuerineqassanngitsoq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Taavalu maanna partiinit oqaaseqartussanut ikaarsaassaagut, tassani siulliulluni oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, Siumut takanna.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiani utoqqarnut siunnesortimik atorfinitsitsinissamik Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuut Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Inatsisartuni ilaasortap Enos Lyberth-ip saqqummiussaa Siumup soqutigalugu oqallisigisimavaa. Siumumiit Naalakkersuisut akissutaat akuersaarpalunngitsutut niperaluartoq, taamaattoq tapersersornartutut oqaatigineqartut kaammattuutiginiarpavut. Siumumi ilisimaarivarput siunnersuut taamaattoq aatsaat saqqummiunneqalinngimmat, paasilluarsinnaallugili Inatsisartunut ilaasortap Enos Lyberth-ip taamatut siunnersuuteqarnera.

Oqariartuutaani erseqqimmat kommunini utoqqarnut siunnersortit pitsaanerusumik siunnersuisinnaanerat amigaatigineqartoq. Nuna tamakkerlugu ilisimasaasa killiqarnerat tunngavigalugu. Tassanittaaq pineqarpoq susassaqartut iluanni attaveqatigiinniarneq ajornartorsiutaasoq, pisortat il.il. suliaminnik suliaqartuarnerat tunngavigalugu.

Oqaatigineqartariaqarporli kommunini utoqqarnut siunnersuisarneq pitsaanerulissappat, Naalakkersuisoqarfiit suli maannamiit annertunerusumik kommunini sulisunik ilitsersuisarnerat siunnersuisarnerallu akulikinnerusariaqartoq pitsaanerusariaqartorlu, ajornanngippat ukiut tamaasa pisarnissaa kissaatiginarluni.

Siullermik oqaatigineqartutut siunnersuutigineqartumi Naalakkersuisunullu utoqqarnik sullissineq pitsaanerpaaq tassaavoq utoqqaat namminneq peqatigiillutik atukkaminnik oqilisaaniarnerat tamanna Siumut pingaarteqaa.

Kommunit utoqqarnik suleqatiginnillutik suliarisaat nukittorsarneqartariaqarput utoqqaat peqatigiiffii suleqatigalugit. Siumup Naalakkersuisunut innersuussutigaa Ilaqutariinnermut, Peqqinnissaqarfimmullu Naalakkersuisoq utoqqaat peqatigiifiata, kommunillu suleqatigiinnerat erseqqissumik Inatsisartunut nalunaarusioqqullugu.

Siumumiit siunnersuummut taamatut oqaaseqarluta siunnersuut paasilluaraluarlugu kommuni akisussaaffiisa ataaniittutut isigalugu, kommunillu ataanni atorfinitsitsisimaneq pissusissamisoortutut isigalugu qulaani taaneqartut innersuussutigalugit siunnersuut ilalernartinngilarput.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tullilluni oqaaseqassaaq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortap Enos Lyberth-ip Siumumeersup, Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfianni inissisimasumik utoqqarnut siunnersortimik atorfinitsitsinissamik siunnersuutaa, Inuit Ataqatigiinnit tamakkiisumik tapersersorparput.

Kommunit arlaqaqisut maanna immikkut utoqqarnut siunnersortinik atorfinitsitsisarput. Tamanna kommunit utoqqarnik kiffartuussinissamik sullissinissamillu pisussaaffeqarnermik kommunit pimoorullugu naammassinninniaanerannut takussutissaasoq Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut.

Qanorluunniit utoqqarnik sullissineq kommuninit akisussaaffigineqartigigaluarpat, tamanna tunngavilersuutaasinnaanngilaq Namminersornerullutik Oqartussani qitiusumik utoqqarnut siunnersortimik atorfinititsinissamik siunnersuummut itigartitsinissamut.

Enos Lyberth-ip siunnersuutaa Inuit Ataqatigiinni akuersaarnartuutipparput makku tunngavialugit:

Ukiuni makkunani utoqqaat pisortanit pilersorneqarnissamut isumassorneqarnissamullu pisariaqartitsisut amerliartorput, taamaalillunilu inoqarfinni ataasiakkaani utoqqarnik sullissinermi misilittakkat annertusiartorlutik. Utoqqarnik qanimut sullissisut taakkuuput ukiuni makkunanerpiaq utoqqartatta kissaataannik, takorluugaannik, pingaartitaannik, ajornartorsiutaannillu annertuumik ilisimasaqartut.

Tamakkunuunatigut ilisimasat tamarmik iluatinnarput, qitiusumillu tamakkiisumik malinnaaffigineqartariaqarlutillu katersorneqartariaqartut, Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut. Ilisimasat qitiusumik katersuuffeqarnissaat pingaaruteqarluinnarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat Ilaqutariinnut Pisortaqarfianni utoqqarnut siunnersorteqalernikkut tamanna qulakkeerneqarsinnaavoq, tassuunakkullu utoqqaat silarsuaannut naapertuuttumik Inatsisartut peqqussusiortarnissaat qitiusumillu malittarisassiorneqartarnissaat qularnaarneqarsinnaalluni.

Maanna Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisuusoq Ruth Heilmann, Enos Lyberth-ip siunnersuutaanut itigartitsimmat Inuit Ataqatigiit tupigusuutiginngitsuunngilarput, pissutigalugu:

1. Ruth Heilmann  Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuarmi siulittaasuusimasutut Enos Lyberth-ip siunnersuutaanut assingusumik imaqartumik piviusunngortitsisoqartariaqartoq qasseeriarluni oqaaseqartarmat, Naalakkersuisup itigartitsinera ippigivarput peqqutigalugu,
2. Qinigaaffiup siuliani Ruth Heilmann Inatsisartunut Isumaginninnermut Ataatsimiititaliaanni ilaasortatut – ataatsimiititaliami ilaasortat allat tamatta peqatigaluta apeqqut taannarpiaq pingaartillugu oqaluuserisassanngortittarsimammagu.

Siunnersuummik piviusunngortitsinissamut periarfissaqalerami Ruth Heilmann-ip akuereqqunagu Inatsiartunut inassuteqarnera tupinnarluinnarpoq.

Siuliani oqaatigeriikkagut tunngavigalugit Inuit Ataqatigiinni siunnersuut tapersersornartuutikkipput nalunaarutigeqqissavarput. Siunnersuutillu aappassaaneerneqannginnerani Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliami suliarineqassasoq kissaatigaarput. Naggasiutigalugu oqaatigissavarput aamma siunnersuutip ukiamut aappassaaneerneqarnissaa ilanngullugu akuersaaratsigu.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tulliupporlu Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Matumuuna Enos Lyberthip Siumut sinnerlugu Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfianni utoqqarnut siunnersorteqalernissamik siunnersuutaa ATASSUT-miit misissoreerlugu paasilluarparput.

ATASSUT-mili utoqqarnut ulluinnarni kiffartuussinissamik akisussaaffiit pisussaaffiillu annertuut kommuneniittut ilisimavarput, tamatumanilu aamma kiffartuusseriaatsit kommuneni pissutsit assigiinnginneri aallaavigalugit assigiinngittarsinnaaneri aamma ilisimaarilluarparput.

Oqartussaaffiit siammarterneqarnerunissaat ATASSUT-mit pingaartilluinnarparput, tassuunakkut eqaannerusumik pitsaanerusumillu innuttaasunut qanimut kiffartuussineq anguneqarsinnaammat, taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiup avataatigut utoqqarnut paasisitsiniaasarnissamut siunnersuisarnissamulluunniit suliniartoqarnissaa ATASSUT-mit orniginartinneruarput.

Ilaqutariinnermut Naalakkersuisup akissuteqarnermini ilanngullugu erseqqissaatigaa Utoqqaat Nipaata Nunatta Karsianiit tapiiffigineqartarnera, tapiissutit taakku paasititsiniaanernut siunnersuinernullu siunertaqartuullutik.  

Taamaattumik ATASSUT-mmi Ilaqutariinnermut Naalakkersuisup akissuteqaataa taperserlugu Inatsisartuni ilaasortap Enos Lyberthip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa akuerisinnaanngilarput. Taamaattorli assut kaammattuutigerusupparput Utoqqaat Nipaata kommuneni utoqqaat siunnersortaasa qanimut suleqatiseriniarneqarnissaat – tassuunakkut ilisimatitseqatigiittarneq immaqa annerusoq pissarsiarineqarsinnaassagaluarmat.

Qujanaq.

Per Berthelsen,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tulliupporlu Astrid Fleischer Rex, Demokraatit, takanna.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Demokraatininngaanniit siunnersuuteqartoq misiginneqatigingajapparpulluunniit, tassami utoqqartatta Namminersornerullutik Oqartussani attavigineqarnerisa utoqqarnut siunnersortimik, taakkununnga immikkut atorfinitsitsinikkut nakussassaavigineqarnissaa kissatigimmagu.

Kisiannili takusinnaavarput Naalakkersuisut akissuteqattaannni allakkaat tassuunakkut kiffartuussinerit allarpassuartigut ingerlanneqarmata, taamaattumik nuna tamakkerlugu utoqqarnut siunnersortimik atorfinitsitsinissaq naleqquttuusorinngilaat.

Demokraatiniilli isumaqarpugut siunnersortimik, qitiusumik allaffeqarfimmi atorfinitsitsinissaq naleqqulluinnartuusoq, taannaassammammi (taanna atorfinitsitaq) kommunini utoqqarnik siunnersortinik katersuuffiusussaq, nunarput tamakkerlugu utoqqaat pillugit arlaannik nikeriartoqaraangat malinnaatitsisussaq.

Demokraatinit taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa siunnersuutiginiaraluaratsigu, maannamut paasisat naapertorlugit oqaluuserineqartareersimaqimmat ukiamut aappassaaneerneqarnissaanut ingerlateqqinneqarnissaa inassutigaarput. 

Per Berthelsen,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tulliupporlu Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit takanna.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortap Enos Lyberth-ip sinnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Siunnersuut tunngaviatigut isumaqatiginarluinnartoq Inatsisartunut ilaasortamit Enos Lyberth-imit aamma utoqqaat kattuffianni siulittaasuusumit saqqummiunneqartoq soqutigalugu misissorpara, aammalu Naalakkersuisut akissuteqaataat arajutsisaqarfiginaveersaarlugit atuareerlugit, maluginiarpara Utoqqaat Nipaat minnerpaamik ukiut tamaasa Naalakkersuisunit ataatsimeeqatigineqartartoq aammalu erseqqissaavigineqartarluni utoqqaat atugarisaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat sutigut pisariaqartinneqarnersoq pillugu. Minnerunngitsumillu aamma Utoqqaat Nipaat Naalakkersuisuniit paasissutissinneqartartoq utoqqarnut tunngasutigut suut Naalakkersuisuniit suliniutiginiarneqarsut, suliniutiginiarneqarnersullu pillugit.

Taamaattumi apeqqutaalluinnarpoq Utoqqaat Nipaata, Naalakkersuisunit ataatsimeeqatigiinnittarnerni pilersaarutit il.il. Naalakkersuisunit suliniutigineqartut suliniutiginiarneqartullu aamma paasissutissat tamakkerlugit utoqqaat peqatiiffiinut naammaginartumik apuunneqartarsimanersut.

Tassami Naalakkersuisut nassuiaateqarnerat naapertorlugu, Naalakkersuisut Utoqqaat Nipaannut paasissutissiisarsimanerat amigaateqarpasinngimmat.

Taamattumik Naalakkersuisunut kaammattuutitigissavara Naalakkersuisut Utoqqaat Nipaannik ataatsimeeqateqarsimatillutik  ataatsimiinnerni paasissutissat tunniunneqartartut Naalakkersuisoqarfimmiit utoqqaat peqatigiiffiinnut tamanut saqqummiuttaqqullugit, taamaaliornikkut utoqqaat peqatigiiffii tamarmik assigiimmik paasissutissinneqartaqqullugit susoqarneranik ilisimatinneqartarniassammata.

Naggataatigut oqaatigissavara Kattusseqatigiit tungitsinniit orniginartinnerugatsigu Utoqqaat allallu sulisinnaajunnaarsimasut tikillugit pissutsit piviusut aallaavigalugit siunnersorneqartarnissaat ingerlanneqarpat pissusissamisoornerussasoq. Soorlumi aamma kommunit ilaanni tamanna ingerlanneqartoq, taamaattumik Naalakkersuisunut kaammattuutigorusuppara utoqqarnut siunnersortinik kommunini tamani atorfinitsitsisoqarsinnaaneranut KANUKOKA suleqatigalugu aaqqiiniartoqarnissaa sulissutigeqqullugu.

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguara.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Maannalu oqaaseqassaaq siunnesuuteqartoq Enos Lyberth, Siumut, takanna.

Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Siullermik siunnersuutima ilaatigut akissuteqarfigineqarnerani nuannaarutigaakka ilaatigut tamakkiisumik taperserneqarmat, aammalu ilaatigut isumaa paasilluaraluarlugu immaqa affaannarmik taperserneqarluni.

Kisianni tassa Naalakkersuisut akissutaannut paasilluarsinnaavara, taanna suliaq aamma soqutigineqarmat aammalu ilaatigut kommunit, kommuninut taamatut immaqa atorfinitsitsisinnaaneq suli Naalakkersuisutigoortumik immaqa pitsaanerusumik inassutigineqarsinnaanera aamma pisariaqartinneqarmat, tamatumani aamma nuannaarutigaara.

Kisianni tassa ilaatigut Atassutip aamma taasaa, tassalu Kattuffik Utoqqaat Nipaat ukiumut tapiiffigineqartartoq, tassa taakkualu aningaasat paasititsiniaanernut utoqqaat peqatigiiffeqarnerannut aamma inatsisitigut ilaalu ilanngullugit immaqa atorneqartariaqartut, imaqanngikkaluartoq. Soorunami taanna ajornartorsiutiginngilarput, kisianni una pivara siunnersuuteqarninni kattuffik imaalereersoq, tamatta utoqqaagatta aamma ilisimasagut killeqarmata siunnersuisinnaanerput killilerujussuuvoq, taanna miserratiginagu oqaatigissavara, imaanngilaq pikkorlunnermik taamaattugut, kisianni utoqqat peqatigiiffii allatuulli sunngiffimmi peqatigiiffiuvoq, taamaattumik taamatut pisussaaffilerniarlugulusooq iliorneq isumaqarpunga tulluanngitsoq. Kisianni suleqatigiilluarpugut, aamma utoqqaat taanna kattuffiat suleqaaq – taamak oqarsinnaavugut, maannakkut nunatsinni utoqqaqarunnaarluni uanga oqartarpunga, utoqqaqarunnaarnikuuvoq, utoqqaat qiimmannikuupput, nuannaalernikuupput aammalu siumut isigalutik neriuuteqalernikuupput.

Taamaattumik tamakku tunngavigalugit utoqqaat peqatigiiffiat allartissimasarput, kattuffillu aallartissimasarput ulloq manna tikillugu sulinera tassani eqqaalaaginnarpara.

Kisianni tassa aamma Kattusseqatigiit aamma assinganik utoqqaat kattuffia aamma maanngaanniit qitiusuminngaanniit tapiiffigineqartartoq taanna eqqaavat, taanna ilumoorpoq. Kisianni taakku aningaasat soorunami ilaatigut atorniartarpagut aamma højskolertinnerannut, tassani annertoorujussuarmik ilaatigut angallannermut soorlu Qaanaaminngaanniit Tunu ilanngullugu peqataasut inuit 50 eqqaani, taakkununnga aningaasat atorneqartarput. Allaffeqarniaraluarpugut kisianni tassa taakku aningaasat aamma allaffisornermut atugassatut tapiiffigineqartarput, kisianni soorlu oqartunga amerlanerpaat højskolernermut akisoqisumut atorneqartarlutik.

Taamaattumik taakku aamma immaqa aningaasat qanorsuaq eqqartorneqarsinnaagaluartut tuppallersaatiginiaannarlugillusooq eqqaaneqarsinnanngillat.

Kisianni tassa kommunini maannakkut aamma immikkoortortaqarfippassuarni paasiniaanerni erseqqivissumik aana paasinartoq, allaat malittarisassat, peqqussutit kommunimiit kommunimut allaallumi ilaanni kommunit iluani, pingaartumik kommunini nunaqarfiit qassiugaangata allaat allatut paasineqarlutik atortinneqartarnerat. Tassaana tassani erseqqilluinartumik paasinarpoq siunnersorteqarnikkut qanoq kommunit amigaateqartigisut.

Taamaattumik taanna apeqqut arlaatigut aamma tikeqqikkumaarakku maannakkut taamatut tusaatissatut tiguara, kisianni tassa soorlu oqartunga taanna apeqqut arlaatigut aamma qinigaaffiup iluani uteqqikkumaarakku naatsorsuutigaara. Aammalu naatsorsuutigigakku aasaq manna ajunngeriarutta sineriak angallavigigutsigu, tassani aamma paasiniagassat utoqqaat peqatigiiffianni paasiniagassat tassani aamma tikikkumaarakkit.

Taamaalillunga tusaatissatut tigussavar, kisianni aamma Inuit Ataqatigiit qujassuteqarfigissavakka aamma minissinnaanngilakka qutsavigissallugit, taamak kusanartigisumik apeqqummut soqutiginninnerat, taamaattumik taakkua immikkut Inuit Ataqatigiit aamma qutsavigissagakkit tupigineqarsinnaanngilaq.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tulliupporlu Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq, takanna.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa siullermik qujassutigaara siunnersuuteqartoq taamatut aamma paasinnilluni nassuiaateqarnera pingaartumik nammineq Utoqqaat Nipaanni ukiorpassuarni soorunami siulittaasutut misigisimasani aamma uani oqaatigimmagit, utoqqarnut suliniarnini qanoq angusaqarfigisimallugu, allaat utoqqaat imminnut utoqqartut isigiunnaarsimanerat taanna aamma Enosip nammineerluni angusarimmagu, taamaattumik tassuunakkut aamma nersualaartariaqartutut isumaqarfigaara uanga.

Aamma qujavunga Naalakkersuisut akissuteqaataat Siumumit, Atassummit aamma Kattusseqatigiinnit isumaqatigineqarmat. Ilumoorpoq aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqarnerminni uanga Isumaginninnermi Iluarsaaqqinnermi Ataatsimiititaliarsuarmi siulittaasutut aamma taanna ilungersuutigisarlugu oqaatigisarakku, pingaartumik aamma ataatsimiititaliamiinninni. Kisiannilu massakkut soorunami killiffiusoq eqqarsaatigalugu aammalu kommunini siammarterineq, kiisalu ullumikkut aamma suleqatigisagut Atassut aamma Siumullu uani suleqatiginissaminnut isumaqatigiissutaanni ersarilluinnartumik aamma oqaatigineqarmat, utoqqarnut siunnersuisoqarnerup kommunini tamani nukittorsarneqarluni ingerlanneqarluarnissaa Utoqqaat Nipaat peqatigalugu Naalakkersuisooqatigiit sulissutiginiarpaat.

Soorunami taanna aallaavigalugu aammalu massakkut paasisat kingulliit eqqarsaatigalugit qitiusumik utoqqarnik siunnersorteqarnerup qimakkiartuaarnissaa taanna siunnerfigineqarsimavoq. Nalunngilara Naalakkersuisut assigiinngitsut sisamat immaqa ingerlaneranni taanna Utoqqaat Nipaata qaqittarsimagaa, Naalakkersuisunik oqaloqatiginnittarnerminni ilaatigullu neriorsorneqapajaartutut aamma taamatut Utoqqaat Nipaata oqaaseqartarnermini aamma taassumap piviusunngortinnissaa isumalluarfigalugu aamma inissittarsimasoq.

Kisianni allaffeqarfimmi aamma pisortaqarfimmi, kommunillu oqaloqatigisarnerini una massakkut siunnerfiusoq, uanga aamma akissuteqarninni unaavoq kommunini utoqqaat siunnersorteqarnissaat taanna orniginartinneqarnerusoq. Aamma Nanortalimmi misilittagaasut tassani aamma takutippaat, pitsaasumik qanimut utoqqaat tassani siunnersorneqarnerat ingerlanneqartoq, taassumallu maligassiuinera aamma kommuninut allanut eqqarsaatigalugu nuannaarutigaara. Aamma uani Siumut oqaaseqarnermini, taamatut siunnersuisut nukittorsarneqarnissaat aammalu pikkorissartinneqarnissaannut aamma siunnerfilimmik. Aamma Naalakkersuisunut oqariartuuteqarmat, tassani siunnersuuteqarlutik kommunini utoqqarnut siunnersortit immaqa ataatsimut katillutik aamma pikkorissaqatigiillutik nukittorsarneqartarnissaat taanna inatsisit tunngaviusut aamma pikkorissarfigalugit ingerlasoqalernissaat, taanna isumaqarpunga naleqqunnerpaasoq aamma uanga nammineq taanna maannakut isumagaara.

Taamaattumik qitiusumik siunnersorteqalernissamik oqalunneq taanna aamma uanga nammineq oqaatigisarsimasara qimassimavara, aammalu paasinnillunga kommunit nammineq aamma pisussaaffeqarmata utoqqarnik annertuumik aammalu qitiusumik taamatut siunnersortimik siusinnerusukkut atorfeqartitsisoqarnikuuvoq, tassanilu aamma misilittagaasut aallaavigalugit qimanniarneqarnikuulluni utoqqarnik qitiusumik siunnersorteqarnermik. Taamaattumik tassuunakkut isumaqarpunga paaseqatigiissuteqarsinnaasugut soorlu uani Atassut, Siumut, Kattusseqatigiillu oqaaseqarnerminni taanna aamma taamatut isumaqatigiissutigigaat uani aamma oqaaseqarnerminni.

Utoqqaat Nipaat qanimut qanittukkut aamma ataatsimeeqatigivakka, soorlu Kattusseqatigiit oqaaseqarnerminni aamma maannakkut Utoqqaat Nipaat allamik siulittaasortaarnikuuvoq, naak uani oqaraluartoq, massakkut Enos siulittaasuusutit, kisianni massakkut Jens Larsen siulittaasunngornikuuvoq aamalu qanittukku Utoqqat Nipaat oqaloqatigineranni, aamma assigiinngitsut tamakku eqqartorpavut aammalu paasilluarsorivara uagutsinninningaanniit aamma oqaatigineqartut massakkut oqaatigineqartut assingi, tassa kommunini siunnersortit pilersikkiartuaarneqassasut aamma peqarfiunngitsuni, tassuunakkullu aamma pikkorissartitsinerit, siunnersuinerillu ingerlanneqarsinnaasut. Kommunini, kommunit KANUKOKA-lu aamma suleqatigalugit taakkua nukittorsarneqarsinnaasut.

Taamaattumik isumaqarpunga Utoqqaat Nipaat peqatigiiffiup aamma nammineq tassani peqatigiiffeqarnermikkut soorunami kattuffiullunilu pimmat aamma nammineq qanoq maani oqaloqateqarsimanertik Naalakkersuisumut aamma siammartertussaavaat, qularnanngilaq siulersuisut aqqutigalugit.

Aammalu qanittukkut Pilutaq-imi utoqqaat højskolertinneqarmata Nuummi, Nuummi najugaqartut, Nuup Kommuniani najugaqartut aamma annertuumik tamakku pillugit eqqartuinerat rapportiliaminni massakkut nassiussaminni aamma siammarneqartussami aamma atuarneqarsinnaapput. Taamaatumik isumaqarpunga uani akissuteqarnerput taamatut amerlanerussuteqartunik paasineqarluni aamma tusaatissatut tiguneqartoq uanga Naalakkersuisut sinnerlugit nuannaarutigaara, taamatut naaperiarfeqarnerput.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliullunilu oqaaseqarumavoq Inuit Ataqatigiinni oqaaseqartuusoq Asii Chemnitz Narup, aappassaaneerluni.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Killuulluta Inuit Ataqatigiinninngaanniit siunnersuuteqartoq sinnerlugu aliasungaarpugut itigartinneqarmat, uanga tupiginngilara Naalakkersuisoq oqaaseqaqqikkami siunnersuuteqartumut qujammut, tassami siunnersuuteqartup aappassaanik oqaaseqarami maniguuppaluttorujussuarmik nipeqarpoq Naalakkersuisunut. Tupigilluinnarparput unaana siunnersuut pitsarujussuaq ilungersuussassaq parteeqatigigaluaraanniluunniit Naalakkersuisut, utoqqaat sinnerlugit pakatsivunga, utoqqaat sinnerlugit ajuusaarpunga, utoqqartagut sinnerlugit aliasuppunga. Isumaqarpunga tunngavilersuutit ikkappallaarujorujussuartut Naalakkersuisup tungaaninngaanniit, aamma Naalakkersooqatigiit partiivisa oqaaseqartuisa tunngavilersuutaat atorsinnaanngillat.

Tunngavilersuinissinni kaputartuuppasi susassaqarfiit assingiingitsut pingasut, Utoqqaat Nipaat kattuffiuvoq – aap – taamaattumik kattuffittut Landskarsikkut tapiiffigineqarnissaat pissusissamisoorluinnarpoq, soorlu kattuffippassuit allat aamma tapiiffigineqartartut, tassani kattuffittut suliassanut tapiissutit atorneqatussaapput, imaanngilaq kattuffiit pisortat suliaannik oqilisaassillutillusooq suliakkerneqartartussanngormata. Kattuffeqarneq immikkut isumaqarpoq kattuffiit peqatigiiffimminni assigiinngitsunik suliassaqartinneqarlutik taakkunanngalu naammassinninnissaminnut tapiiffigineqartarput.

Aap, taava kommunit ataasiakkaat qujanartumik utoqqarnut siunnersorteqalersimapput, tamanna qujarutissaavoq, aamma paasisassarsiorluni angalanermi naapikkaangatsigit paasinarpoq, paasivarput suliassaat ukiuni makkunanerpiaq annertusiartuinnartut.

Aamma nuannaarlutik sulisut malunnartarpoq, kisiannili ujartuisarput taanna aamma paatsuugassaanngiivissumik apuuttarpaat oqaloqatigisarnerini. Qitiusumi inummik aalajangersimasumik misilittakkatsinnik aporfiusartakkatsinnik apuussiffigisinnaasatsinnik amigaateqarpugut, tassaavoq qitiusumik allaffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfiisa pisussaaffiat, taanna qimarratigineqarsinnaanngilaq Inuit Ataqatigiit isumarput malillugu.

Aamma qaammatit amerlasoorsuunngillat matuma siornagut qineqqusaaratta, partiit qalleraatiinnarlutillusooq utoqqaat atugaannik pitsanngorsaaniarlutik eqqartuipput, piffissanngormat naak timitaleerusuttut? Tamanna utoqqarnik ataqqinninneruva?

Taava Naalakkersuisup aamma Naalakkersuisooqatigiit partiit taakkua marluk oqaaseqartuisa tunngavilersuutiminni tassa uterfigivaat, kommunit ataasiakkaat utoqqarnik sullissineq isumassuinissaq akisussaaffigimmatigit, taava pisariaqanngitsoq qitiusuminngaanniit siunnersorteqalernissaq. Taava meeqqanik sullissineq aamma kommunit akisussaaffigivaat, taava aamma pisariaarutissava katsornannguaq qitiusuminngaanniit meeqqat pillugit immikkut sullississunik atorfinitsitsinissaq? sumununa ingerlasugut?

Nunarput angeqaaq inoqarfiit isorartoqaat, siammaseqaat taamaattumik aamma inuuniarnikkut atukkat assigiinngitsorujussuupput, sumiiiffimmiit sumiiffimmut. Tamanna pisuussutitut isigivarput uagut Inuit Ataqatigiinni. Kisianni aamma pisussaaffiuvoq immikkut ittumik misilittakkat, ilisimasat tamakkua ajornartorsiutaappata imaluunniit ajunngitsuuppata. Arlaanni qitiusumut apuunneqartariaqartarput, aatsaat tassuunakkut qitiusumik malittarisassiornermi taava tunngavissarissaartoqarsinnaalissammat.

Taamaattumik akisussaaffiit siammasissuunissaat suliassallu siammasissuunissaat tunngaviatigut tapersersortuarparput, kisianni aamma pingaartittarparput qitiusumik tamakkua apuunneqartarnissaat. Taamaattumik isumaqartuarsinnarpugut Inuit Ataqatigiinni Enos Lyberth-ip siunnersuutaa kikkunnit tamanit tapersersorneqartariaqaraluartoq.

Nalunngilara Naalakkersuisooqatigiit oqartarput allaffisornikkut sipaarniarnissaq taanna pisariaqartorujussuusoq, taanna peqqutaasimappat taava taanna tunngavilersuut unneqqarissumik saqqummiunniarsiuk, oqarnasi kommunit ataasiakkaat akisussaaffigimmatigik utoqqartami sullinnerat taava qitiusumiit susoqassanngilaq.

Siumuminngaanniit Doris Jakobsen oqaatigivaa utoqqaat namminneq peqatigalugit suliniutit assigiinngitsut ingerlanneqartariaqartut. Aap, taanna Utoqqaat Nipaat aqqutigalugu ingerlanneqassooq, qanorluunniit utoqqaat qanimut peqatigitigigaluarutsigilluunniit aamma peqatigiiffiit kattuffeqarnerallu aqqutigalugu suleqatigiittoqartigigaluarpat, taava pisortat tungaaninngaanniit aamma pisussaaffeqarpugut. Utoqqaallu atorfissaqartitsisut isumalluuteqarput pisortanit amerliartortillugit, taava pisussaaffiliivoq aamma pisortanit ingerlatsisunut taanna avaqqunneqarsinnaanngilaq.

Allaat oqarusunnarpoq utoqqaqanngippallaaqaasi Inatsisartuni. Ullumikkut ulloq quarsaarnarpoq allatut oqartoqarsinnaanngilaq.

Aamma ilisimaaraarput pingaarnersiuilluni tulleriissaarisaq sumiluunniit pisariaqartuarmat aamma Naalakkersuinikkut sulinermi. Una siunnersuummik itigartitsineq imatutut paasisariaqarparput uagut Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit, Naalakkersuisooqatigiit pingaarnersiuillutik tulleriissaarinermi utoqqartagut pingaarnerunngitsutut massakkut inississimagaat, tamanna aamma ajuusaarnarpoq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Suli tallimat nappaareernikuupput, tulliupporlu Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa Atassumminngaanniit isumaqarpugut pingaaruteqarluinnartoq aamma erseqqissaatigissalugu kingumut, aap soorunami pisariaqarpoq utoqqaat atugarisaasa pitsanngorsartuarneqarnissaat aammalu eqqumaffigiuarnissaat qanoq pisariaqartitsisoqartiginersoq. Taamaattumik qanimut utoqqaat ikiorsiiffigineqarnissaat pisariaqarluinnarpoq tassuunakkut – aap – Ilaqutariinnermut Naalakkersuisup eqqaareerpaa KANUKOKA-mi qanimut suleqateqarnissaq, taanna aamma Atasumminngaanniit pingaartilluinnaqqissaarlugu aamma kingumut kajumissaarutigeqqissavarput, taamatut utoqqaat atugarisaasa KANUKOKA-mi utoqqaat siunnersorteqarnera atorluarlugu aamma suliassat ingerlatseqqinneqarsinnaaneri.

Qaleriiaartumik sullissineq pissanngippat, qanigisamiit siunnersorneqarnissaq ingerlanneqartariaqarsorivarput Atassummiit. Imatut aamma pisarissersuisariaqanngilagut utoqqarnut, utoqqarnut ataqqinniluta Atassummi aamma isumaqarpugut, taamaattumik pisarissersuerusunngilagut taamak utoqqarnnut, naak immaqa Enos oqaraluartoq ullummikkunngooq utoqqaqanngitsoq, utoqqaat qiimmallutik eqeersimaaleruttortut.

Kisianni taamaakkaluartorluunniit sapinngisamik inuiaqatigiinni kiffartuussineq annertooq eqaannerusorlu anguniarumalugu pisariinnerpaaq innuttaasunut anguniarumavarput, utoqqaappata, inuusuttuuppata, inersimasuuppata, arnaappata angutaappataluunniit.

Aamma taamatut marloqiusamik saaffiginnittarfinnik pilersitsissagutta taava qanoq aamma pisoqariataarsinnaava, tassa paatsiveerunnermik allat aamma pilersitsisoqarsinnaavoq. Tamakkua aamma pinngitsoorniarneqartariaqarput paatsiveerussaarisariaqanngilaq inuiaqatigiit akornanni saaffiginniffissat arlaqartunngortinneratigut.

Utoqqaat Nipaat aningaasaliiffigineqartarneranut tunngatillugu, aap immaqa aningaasat naammannerpaasarsimanngitsutut nalilerneqarsinnaapput Utoqqaat Nipaata tungaaninngaanniit, aamma taanna maalaarutigineqarsimappat paasilluarsinnaavara, soorunami peqatigiiffilerineq imaluunniit kattuffilerineq oqitsuaannartuunngilaq. Kisianni taamaakkaluarpalluunniit Naalakkersuisut nassuiaateqarnerminut ilaatigut aamma erseqqissaatigivaa taamatut tapiissuteqarnermi ilaatigut siunertarineqartoq paasititsiniaaneq, siunnersuinerlu suliarineqassasoq taava kattuffimminngaanniit aningaasat taakku atorlugit.

Taakku naammassimassanngippata taava kaammattuutigiinnassavara Utoqqaat Nipaannut, aamma Naalakkersuisut naapeqatigisarnerani tamakkua erseqqissumik aamma oqaatigineqartarnissaat, minnerunngitsumillu aamma tusaaniarneqartarnissaat.

Minnerunngitsumik aamma takusinnaavarput pingaaruteqarluinnaqqissaartoq Atassumminngaannit taamatut Utoqqaat Nipaata Naalakkersuisunit naapeqateqartarnermigut pilersaarusiorsinnaanerit immaqa aamma qanimut ingerlaqatigiinniarsinneqarsinnaasut. Kisianni tassa kingumut Atassumminngaanniit oqaatigissavarput pingaaruteqarsorivarput, tassa sinerissamut agguataarlugit taamatut siunersuisoqartarsinnaaneq utoqqarnut pisariaqarnasorivarput, pisariillisaaneq taavalu minnerunngitsumik aamma paatsiveerutinnginnissaq qulakkeerneqartariaqarmat.

Tassunga aamma ilanngullugu ilaatigut Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata oqaatigivaa, utoqqaat sinnerlugit ajuusaarluni, tamatut itigartitsisoqarnera peqqutigalugu.

Utoqqaat tamaasa taamatut sinnerlugit ajuusaarsimassappat oqaatigiinnassavara, utoqqaat ilaanik uanga nammineq oqaloqateqartarninni erseqqissaatigineqartarmat sinerissami utoqqaat siunnersorteqarunik pitsaanerpaasoq, imatut qitiusuminngaanniit paatsiveerussaarisutut inornartutullu allaat inissittoqannginnissaa kissaatiginarnerutittarmassuk.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Doris Jakobsen, Siumut aappassaaneerluni. Taassumalu kingorna siunnersuuteqartoq Enos Lyberth.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Siullermik Siumuminngaanniit oqaatigissavara, uagut aamma Siumumi utoqqaat pingaartilluinnarlugit sullinniaratsigit, apeqquserneqartariaqanngilaq una siunnersuut tunngavigalugu tunngavilersuinerput, taanna tunngavigiinnarlugu utoqqarnik sumiginnaasugut – taamaattoqanngilluinnarpoq. Sapinngisarput tamaat utoqqaat pitsaanerpaamik atugaqarnissaat Siumuminngaaanniit sulissutigivarput.

Uani siunnersuummi tunngavilersuutigut paasineqartariaqarput aamma. Utoqqaat Kattuffiat oqaatigineqarpoq Utoqqaat Kattuffiat ukiumut minnerpaamik Naalakkersuisunik naapeqate-qartartoq, ataatsimeeqateqartartoq Naalakkersuisut naalakkersuisoqarfiit pisussaaffeqarnertik naapertorlugu kommuneni sulisuni ilitsersuisartut. Aammalu pisariaqarfiisigut pikkorissaasar-lutik, innuttaasunik paasititsiniaasarlutik aamma inatsisit nutaat aallaavigalugit.

Taamaattumik aamma taakkua eqqummaariffigisariaqarpagut, uagullu Siumuminngaanniit oqaatigivarput, taamatut paasititsiniaasarneq qitiusuminngaanniit amigarsimappat taava pitsaanerusariaqarpoq.

Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata eqqaavaa, ilisimasat nutaat katersorneqartariaqartut. Aamma qularinngilluinnarpara Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu naalakkersuisoqarfimminngaanniit ilisimasat nutaat eqqummaariffigineqarluinnartut.

Taamaattumik immikkut Siumuminngaanniit uagut taamatut siunnersuisartussamik pilersitsi-nissaq isumaqatiginngilarput isumaqatiginngilarput, isumaqaratta maannakkut kommunet ingerlataat taakkua naammareersut. Taakkualu aamma pitsanngorsaqqinneqartariaqartut.

Taamatut oqaaseqarlunga oqaatigeqqissavara Siumuminngaanniit uagut utoqqaat ajattunngil-luinnaratsigit.

Ja, qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Maannalu siunnersuuteqartoq Enos Lyberth, Siumut, aappassaaneerluni tulliutissaarlu Ilaquta-riinnermut Naalakkersuisoq.

Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut

Qujanaq.

Naatsorsuutiginngilara Inuit Ataqatigiit sinnerlugit qiassasut.

Uanga naamik qianissannik aamma narrujuumminissannik eqqarsaateqanngilanga, tassami qinigaaffik aatsaat siulleq qaammatialunnguit qaangiupput.

Taamaattumik nuannaarutigilluinnarpara aamma Ilaqutariinnermut Naalakkersuisup ilaatigut kommunet immaqa annerusumik pisussaaffilerneqarsinnaanerannik, tassa pisussaaffiliinerup aamma nassatarisartagai nalunngilagut aningaasat ilaalu ilanngullugit. Taanna aamma periarfik isigimmagu aammalu tassa taanna uagut immikkoortoqarfinni sulinitsinni peqatigiif-feqarnitsinni aamma kattuffeqarnitsinni assorujussuaq maqaasisarparput.

Taamaattumik taassuma Ilaqutariinnermut Naalakkersuisup aamma eqqaammagu uanga nuannaraara, tassa taamaalilluni periarfissaq aamma annerusumik isigineqarsinnaammat.

Taavalu aamma tapiisarneq ilaatigut Atassumminngaanniit eqqaaneqartoq, ilaatigut imaattoq oqaaseq atormagu immaqa paatsiverusaanermik, taanna isumaqarpunga aamma ingasappal-laartoq oqaatigissallugu.

Tassa qitiusumik siunnersorteqarneq aammalu kommunemi siunnersorteqarneq ukiorpassuar-ni misilittagaqarfigaarput. Taannalu ajornartorsiutaanngilaq. Taamaattorpassuaqarpoq soorlu qiviaannaraanni ilaqutariinnermik pisortaqarfimmi siunnersorterpassuit. Taanna neriuutigaara aamma paatsiveerusaarinermik oqalunneq aamma ingasappallaalaartoq.

Kisianni aamma Ilaqutariinnermut Naalakkersuisup taasaa ilaatigut sulisunik pikkorissaasar-neq, aamma taanna kattuffimminngaaniit ukiorpassuit pimoorullugu suliniutigisarsimasarput aamma taanna eqqaammagu assorujussuaq aamma nuannaarutigaara.

Naatsumik oqaatigalugu naatsorsuutigaara taanna suliassaq maannamut unissanngitsoq aamma taamaatissanngitsoq. Soorlu aamma oqartunga aasamut angalaartussaavugut, angalaartussaavunga ilaatigut. Taannalu aamma apeqqut tikeqqinneqanngitsoornavianngilaq. Taamaalillunga aamma ajunngeriarutta qinigaaffiup iluani aamma qaqeqqinneqarsinnaanera naatsorsuutigissavarsi.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Ja, ilisimatitsissutigilaassavara tassa nalinnginnaasumik ataatsimiinnermut unittarfipput maanna arfineq tikikkatsigu, kisianni tassa suli tallimat nappaanikuupput. Tulliupporlu Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq. Takanna.

Tulliutissaarlu Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa isumaqatigilluinnarpara Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat Asii oqarmat, nunarput aningi-suuvoq aamma siammasissuulluni. Taamaattumillu qitiusumik taamatut siunnersorteqassa-gaanni angujuminaatsorujussuussaaq soorunami aamma siunnersortaasunut. Taamaattumik Naalakkersuisut pingaartippaat kommuneni siunnersuisut nukittorsarneqarnissaat, aammalu pikkorissartinneqarnissaat taanna aamma aallartissallugu suliniutigissallugulu.

Taamaattumik tassuunakkut aamma nukittorsaanitsigut pikkorissaasarnertigullu ilaatigut Siumut oqaaseqarnermini allaat, ukiut tamaasa taamatut pikkorissaasarnerit nukittorsaasarne-rillu ingerlanneqarnissaannik siunertaqartumik.

Taanna ilassilluarusunnarpoq aamma pisorta-qarfimminngaaniit massakkut Ilaqutariissutsi-mut Pisortaqarfimminngaanniit, aamma tassani utoqqarnut assigiinngitsutigut, aamma utoq-qaat nammineq apeqqutissaqaraangamik aamma periarfissaqarput arlaatigut ikiorserneqartar-nissaminnik.

Taamaattumik isumaqarpunga uani taamatorujussuaq aliasuutissaanngitsoq, massakkut uagut Naalakkersuisuni siunnerfipput allaat immaqa nuannaarutigiinnarneqarsinnaasariaqartoq tassa massakkut utoqqarnut siunnersorteqarnerup, immaqa kommuneni arlalinni ingerlanneqartup suli annertusarlugu aammalu pikkorissuseqarnerusumik ullumikkornit soorlu Utoqqaat Nipaa-ta kissaatigaat taanna. Ingerlanneqarnissaa massakkut pikkorissaanerit aqqutigalugit ingerlan-neqarsinnaanngussammat.

Uani utoqqaqanngippallaarasimik oqalunneq isumaqarpunga partiit tamarmik utoqqaat ajunngtsumik atugaqarnissaat aamma ukiorpassuarni maani tamanna anguniarneqarmat. Aammalu massakkut killiffiusoq eqqarsaatigalugit siunissarlu aamma eqqarsaatigalugu, suli annertunerusumik utoqqaat pitsaasumik atugaqarnissaat tamarmik partiit aamma Kattusseqati-giit taanna kissaatigivaat.

Taamaattumik taamatut Inuit Ataqatigiit Asii oqaaseqartoralugu taamatut utoqqaqanngippal-laarneragaanerput uanga akuerisinnaanngilara.

Qitiusumik uagut suliassaraarput kommunet nukittorsassallugit tassuunakkut. Taamaattumillu taanna isumaqarpunga KANUKOKA peqatigalugu suliarissaqqaarparput, aammalu pilerinar-poq suliassat taamaattut ingerlatissallugit.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Oqareernittut tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Taassumap kingorna Jens Napaattooq, Siumut. Siumup oqaaseqartuata avataatigut.

Takanna.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa Kattusseqatigiit sinnerlugit saqqummiussinermi oqarpunga siunnersuut tunngaviatigut isumaqatigilluinnartillugu.

Kisiannili soorunami Naalakkersuisut akissuteqataat aamma isumaqarpunga paasilluarlugu. Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tigullugu.

Minnerunngitsumik suliassat agguataarneqartarnerat soorunami tamatta aamma qularnanngit-sumik ilisimasaqarfigilaarunarparput. Suliassat suut kommunenit suliarineqassanersut, aammalu suut Namminersornerullutik Oqartussani suliarineqassanersut.

Uani Naalakkersuisut akissuteqaataat uanga oqaaseqarninni ilaatigut tunngavigisimavara kaammattuutigalugu Naalakkersuisunut siunnersuisarneq kommuneniippat taanna utoqqaat qanimut tikillugit tassani pitsaanerutillugu.

Ilaatigut Naalakkersuisut akissuteqarnermini imatut allammata, issuaalaarpunga,

Utoqqarnik kiffaartuussineq, siunnersuineq, ilitsersuinerlu kommunet susassaqarfiisa oqartus-saaffiisalu iluaniippoq.

Tassa taakkua saqqummiussaqarniarninni ilaatigut tunngavigisimavakka naatsorsuutigigakku susassaqartut assigiinngitsut tamarmik paaseqatigiillutik, taakkua oqartussaaffiit taamaatut aaqqinneqarsimaneri Naalakkersuisuniit saqqummiunneqarmat.

Taamaammat Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata oqarnera, tassa utoqqaqannginnera qanormaa utoqqatserpunga, utoqqaqanngippallaartugut inatsisartuni. Uanga taanna illuatungilerusuppara ilumuunngimmat.

Utoqqaqannginnermik isumaqarpunga patsisigissallugu taamatut oqarneq tunngavissaqarpian-ngitsoq.

Tassami naatsorsuutigisariaqarpara uanga Naalakkersuisut akissuteqaamminni sallunatik eqqortumik oqarsimassasut. Suliassat agguataarneqartarnerat eqqarsaatigalugu.

Taanna susassaqarfik kommuneniinnerarneqarmat. Taamaattumik-una saqqummiussininni oqartunga Naalakkersuisut, utoqqarnik siunnersuisarneq kommuneni KANUKOKA peqatiga-lugu aaqqissuussisariaqartut. Taamaalilluni kommunet akissaqanngitsut akissaqannginnerusut aamma eqqarsaatigalugit taperserneqarsinnaanerat tassuuna anguneqarsinnaappat, utoqqaat tikillugit kiffartuunneqarsinnaanerat qitiusuminngaanniit kiffartuussinermik isumaqarama pitsaanerusoq.

Tassami utoqqaat aamma uagut, aamma uanga oqaloqatigisaqaakka imaanngitsoq utoqqaqan-nginnama soqutiginngilluinnarikka, aamma utoqqaat qujanartumik uannut saaffiginnittartut arlalissuusarput.

Taamaammat utoqqaqannginnermik oqalunneq taanna pakatsissutigilaarpara, kisianni neriup-punga aamma tamatta utoqqaqarluta ingerlaqqissasugut.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Maannalu oqaaseqassaaq Jens Napaattooq, Siumut. Tassa Siumup oqaaseqartuata avataatigut siullermeerluni.

Tulliutissaarlu Asii Chemnitz Narup pingajussaarluni.

Jens Napaattooq, Siumut.

Ajuusaarpunga pakatseqalungalu taama ajortigisumik nalilersuinnaratta.

Suna tamarmi ajortoq.

Kisianni pissutsit taamaavinngillat. Inuiaqatigiit akornitsinni aamma utoqqartaqarpugut inger-lalluartunik. Inuiaqatigiinnilu allaat aamma suleqataasunik.

Uani utoqqaqannginnitsinnik oqariatortoqarneq partiit allanut adresselerlugu isumaqarpunga pissusissamisuunngitsoq. Unami Inuit Ataqatigiit oqariartornermini immaqa eqqarsaatigin-ngitsoorsimannguatsiarpaat naluara. Uagut siunnersuuteqartortarput Siumut sinnerlugu nammineq Siumuummat.

Taamaattumik ilaatigut aamma tassuunatigut ersiinnarpoq utoqqartaqarnitsinnut utoqqaat atugaat pillugit illersuisortaqartugut. Kisiannilu uani politikkikkut killiffik eqqarsaatigalugu qitiusuminngaanniit aqutsinerujussuaq qimakkiartornissaanut oqaluutigalugu, kisianni qitiusu-mik allaffissornikkut annertunerusumik alloriaqqinnissamik illuatungaatigut meerujulluta vavavaarutigissagutsigit imminnut ataqatigiinngilluinnaqqissaarput taakkua.

Aamma kommunet bloktilskudit agguaasseqqittarneranut tunngasumik isumaqatigiinniartar-nerminni tunngatillugu, utoqqaat amerlassusaat qanoq amerlatiginersut utoqqaat kommuneni kisinneqartarput.

Taannalu aallaavigalugu utoqqarnut tapiissutigineqartartut aamma inissinneqartarlutik. Assersuutigiinnarlugu utoqqalinersiutit tunniunneqartarneranni aamma qitiusuminngaaniit 90%-imik akiliisoqartarpoq, kommunet taamaallaat 10 %-i akilertarpaat.

Taamaattumik qitiusuminngaannit politikkikkut asuli utoqqaqanngitsutut inissisimasoqaan-nanngilaq. Aamma 2001-imi utoqqaat atugaat aningaasatigut misissuiffigineqarsimapput qitiusuminngaaniit. Tassuunatigut ersersinneqarpoq inuiaqatiinni Kalaallit Nunatsinni isorar-toqisumik kommuneqarfimminngaaniit kommuneqarfimmut, utoqqaat atugaat assigiinngeqi-sutigut assigiinngissuteqartut.

Taamaattumik aamma politikkikkut qitiusuminngaannit suusupagineqanngitsut tassuunatigut takuneqarsinnaavoq, qulaajarneqarsimammat siunissamut politikkikkut alloriaqqinnissamut qitiusuminngaanniit qanoq inissisimasoqarnera paasineqarluni maannakkut sakkussaqalersi-natsinnik killiffeqaratta.

Taamaattumik qitiusuminngaanniit aqutsisoqarunnaarluni uani kommunet nukittorsaqqittaria-qarnerannik ersarilluinnartumik paatsoorneqarsinnaanngitsumik naalakkersuisooqatigiit partii sinnerlugit oqariartuuteqarput. Taanna akisussaaffik kommuneqarfimmiittoq Naalakkersuisut taanna aamma oqariartuutaat taperserlutigut.

Aamma ilaatigut Siumuminngaanniit uagut saqqummiisutta ersarissarpaa, tamanna nukittor-sarneqaqqittariaqartoq. Pisariaqassappat ukiumoortumik aallaat siunnersorneqarnerat annertuumik tikinneqarsinnaalluni.

Taamaattumik puupassaarutigaluni paatsoorsarneqassanngilaq utoqqaqannginnerarluta oqari-artuutigineqarluni.

Uanga nammineq aanakkunni aatakkunni utoqqarni peroriartorsimavunga, taamaattumik aamma utoqqaat atugaat nammineq qanimut misigisaqarfiginikuusimavakka. Kisianni aamma nalunngilluinnaqqeqqissaarpara maannakkut utoqqaat pisinnaatitaaffitsik ilikkariartorpaat, inuiaqatigiinni ineriartornitsinni allatuulli.

Aamma ilisimalersimavarput maannakkut kattuffik ingerlanerminni annertuumik ilisimasaqa-lersimasoq. Tamannalu ilaatigut aamma qitiusumik oqariartornermik kingunerisaanik tamatu-ma peqalersimaneranik aqqutissiuisimalluni.

Taamaattumik utoqqaat tamarmik ajortuinnaanngillat. Ajunngitsumik ingerlasortaqarput. Utoqqaat tamarmik suusupagiinnanngilagut, soorunami utoqqaat ilungersortut ilaat nalunngi-larput avatangiiserarlugit.

Aamma taakku saqqummiinermi siuliani eqqartorneqartut siunnerfigineqartut ersarilluinnartu-mik oqariartuutigineqarput partiininnganniit.

Suusupagineqanngilluinnaqqissaarput naamerluinnaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Asii Chemnitz Narup, pingajussaaneerami Inuit Ataqatigiit pingajussaanerami minutsit marlut killigalugit.

Tulliutissaarlu Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Taamaappat akulikitsuararsuarmik oqaluttariaqassaanga.

Uani qitiusuminngaannit aqutsineq pineqanngilluinnarpoq. Uani pineqarami qitiusumin-ngaanniit siunnersorneqarnissaq, taanna allarujorujussuuvoq.

Taamaattumik kommuneni atorfillit pisariaqartittarpaat utoqqarnik sullissinerminni aamma qitiusuminngaanniit siunnersorneqarnissartik. Taanna allarujussuuvoq aqutsinerminngaanniit.

Taanna paasillaqquvara.

Aamma Inuit Ataqatigiit isumaat malillugu utoqqarnik sullissineq pitsaasoq pingasoqiusanik niuloqarpoq. Utoqqaat Nipaat aap kattuffittut sullissivoq, kommunet ataasiakkaat kommunet oqartussaaffitsik naapertorlugu atorfinitsitsisarput, aap qanimut sullissipput. Pingajuattut qitiusumik Namminersornerullutik Oqartussat aamma peqataasariaqarput, oqareernitsituut pitsaasut ilisimasat katersorsinnaanissaannut toqqaannartumik aqqutissiuussinissaq taanna pingaaruteqarmat.

Assorujussuaq piuminarpoq massakkut inissisimaffipput. Inuit Ataqatigiinninngaanniit siunnersuut pitsageruttoratsigu siunnersuuteqartoq sinnerlugulusooq ilungersuutigalugu taper-sersungaarparput. Aappaatigut eqqarsarnartorujussuuvoq apererusunnarlunilu, soormitaavaa-na Enos Lyberthip taanna siunnersuutigivaa killissaa tikillugu illersornianngikkuniuk, taanna uanga tupigisorujussuuvara.

Aamma isumalluarsinnaavoq soorunami Enos Lyberthi qinigaaffiup ingerlanerani qaqeqqin-neqarsinnaasoq ilaalu ilanngullugit. Kisianni itigartinneqareerpoq taava paasivarput 95-imilu 97-imut ataatsimiititaliarsuup sulinerani inassutit assigiinngitsut timitalerneqartussanngoraa-ngata, itigartinneqartussanngortut.

Immaqa siunnersuuteqartoq parteeqatiminilluunniit Naalakkersuisunilluunniit tapersersorne-qarnani oqallitsitsivoq, immaqaluunniit piffissaajaatigiinnarparput.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq, tulliupporlu Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Inuit Ataqatigiit sinnerlugit saqqummius-sisup pingajussaareersup avataatigut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Tassa kommuneni aamma uagut utoqqaat sinnerlugit pakatsivunga soorunami una periarfis-sarsuaq qangali amigaatisartagarput akuerineqassanngippat, imaluunniit soqutiginartutut isigineqarluni sulissutigineqaqqissanngippat.

Tassami Naalakkersuisuni immaqa oqitsuararsuup pisariinnerujussuullunilu kommunet susassaqarfiisa taanna illuartillugu, kommuneni aningaasartuutissatut inissillugu tikkuutiin-nassagaanni.

Tassa uagut Aasiaat kommuneat assersuutigilaarusuppara, utoqqarnut ataqqinnittutut politik-kikkut anguniagassaliorsimasutut tunaartassiorsimasutut misilittagaqarfigigatsigu, kommune-mi utoqqarnik siunnersorteqarneq ukiut arlallit massakkut atorfik piusoq piutillugu. Aammalu massakkut utoqqarnut siunnersortitta misilittagai aallaavigalugit assorujorujussuaq amigaati-gineqartarpoq qitiusuminngaanniit siunnersortimik saaffissaaleqineq.

Aamma qanittumi imaluunniit Utoqqaat Kattuffiata suliaritissimasaa utoqqaat atugaanik aningaasatigut inissisimanerup takutippaa, qanoq kommunemiit kommunemut utoqqaat atuk-kaminnik qanoq annertutigisumik nikingasut, assigiinngitsumik inissisimaffeqartut.

Taamaattumik tassa una periarfissaq siunnersuuteqartuminnganniit tunuarterfigineqassappat assut uggorissavara, pissutigalugu taanna siunnersortitut siunnersuutigisavit aamma ilaatigut suliassarissagaluarmagu, sapinngisamik kommunemi utoqqaat atugaanni assigiissaarinissamik siunnersuillunilu suliaqarnissaq.

Tassa Enosi uani siunnersuutigisat illersortuugukku tusaasinnaasakka malillugit amerlanerus-suteqaraluarput ilinnut illersuisut, illit ilanngullutit. Tassa Inuit Ataqatigiit, Demokraatit Kattusseqatigiillu.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tassa oqaatigilaassavara amerlanerussuteqartut siunnersuutip itigartinneqarnissaa nalunaaruti-gimmassuk.

Kisianni tassa suli marluk nappaanikuupput. Tulliuppoq Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq.

Maannamullu nappaasut kingullersaat naggataariniartussaassalluni, tassalu Agathe Fontain naggataarisussaajunnaareerpoq.

Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq takanna.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Ja, qujanaq.

Tassa soorunami utoqqaat susassaqarfigiuartussaavagut aamma kommuneniluunniit utoqqar-nik siunnersorteqaraluarpat. Tassa susassaqarfipput uaniippoq kommuneni siunnersortit pik-korissartinneqartassammata qitiusuminngaanniit.

Taanna isumaqarpunga pingaaruteqartoq uninngannginnatta inatsisiliortuartaratta allanngorar-tuartunik, taamaattumik aamma pingaaruteqarpoq inatsisiliatta aamma tassuunakkut malittari-neqarnissaat sinerissami siunnersortit kommuneniittut eqqarsaatigalugit.

Aamma Aasiaat ilumoorpoq aamma tassuunakkut utoqqarnut qanoq politikkeqarnermigut aamma maligassiuisuuvoq. Tassani aamma utoqqarni siunnersuisoqatigiinnit nammineq imminermi kommuneni peqarmat. Taamaattumik aamma malitassaqqippoq kommuneni allani aamma taamatut iliornissaq.

Taamaattumik oqartussaaffik kommuneniippoq uanilu isumaqarpunga qitiusumik taamatut konsulentimik pilersitsisoqaraluarpat angalanerparujorujussuit allallu immaqa suliassarpassuit angunngitsuugassarpassuit eqqarsaatigalugit, pingaarnerpaavoq aamma partiit Kattusseqatiillu amerlanerussuteqartut oqarnerat naapertorlugu, pingaarnerpaavoq qanimut utoqqaat tikissin-naallugit ulluinnarni najorlugit aamma siunnersorneqartarnissaat nakussussarneqarnissaa. Taanna pingaarnerpaatut isigisariaqarpoq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, oqaaseqartup avataatigut siullermeerluni, tulliutissaarlu Jens Napaattooq, Siumut .

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Ja, utoqqaat illersorlugit oqaloriarluni taava oqaasiinnakkut illersoraanni, qanorlu ilioriarfis-samik saqqummiiffigineqarluni itigartillugulu. Tassa oqaluinnarneq.

Massakkut-una oqaluinnarata qanoq iliuuseqarnissamik siunnersuuteqartoq illersorlugu taper-sersoripput, siunnersuutaa ilumoorluni ullumikkut utoqqaat amerligaluttuinnartut atugarisaat allanngoraluttuinnartut, utoqqarni nappaatit eqqarsaatigiinnarlugu puiguttortornerit soorlu eqqaaginnarlugit qanoq annertusiartortigisut, taakkulu paarinissaat aamma ilisimasalinnin-ngaanniit malinnaaffigilluarneqarnissaat aamma imaattorneqarnikuupput, eqqaamaqquneqar-n-kuupput.

Naluara sorliit siunnersortit paatsiveerussaasuunersut ilinni. Uanga siunnersortinik ilisimasa-qanngilanga Namminersornerullutik Oqartussat iluanni atorfeqartunik paatsiveerussaajartorlu-tik kommunenukartartunik.

Taamaakkami suliap suunissaanik nalunngikkaanni, sunalu siunnersorlugit suliarineqartus-saalluni taava soorunami paatsiveerussaasoqarnavianngilaq. Aamma kommunet tamarmik utoqqarnut siunnersorteqanngillat. Kommunet qassit peqarpat? Maannganniit kommunet naalakkerniarpaguut, pinngitsoorasi tamassi utoqqarnik siunnersortinik atorfinitsitsigitsi, uagut qeqqaninngaanniit atorfinitsitsiniannginnatta.

Massakkut taamatut nipeqarpoq. Taavalu utoqqalinersiutuit 90%-ii kommunet 10%-iinnaa akilertaraa, inuussutissaanukua taakkua. Utoqqaat siunnersortaanut kaputartuunneqartariaqan-ngitsut.

Siumup iluani Siumukkormiortaqaramik siunnersuuteqartoqarpoq utoqqarnut siunnersortimik atorfinitsitseqqullugu, ataaseq tapersersuimmat Siumukkut tanngassimaarutigissavaat? Sinnerisalu itigartillugu.

Taamaakkami ilumut oqaasiinnarnik oqaasiinnaanngitsunik piviusunillu aalajangiiffissanik siunnersuuteqartoqaraangat, taava tapersersornissaa pingaaruteqartorujussuuvoq.

Qaammatialuinnannguit atareeraluarluta kisianni massakkut itigartikkaanni ukioq ataaseq qaqeqqinneqarpat, massakkullu oqalullutik kommunenut tunniunneqarniarami taamanikkor-nissaanut taava suna tunngavilersuutigissavaa, mimillugu isummerniarunik?

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Jens Napaattooq, Siumut. Siumup oqaaseqartup avataatigut aappassaaneerluni.

Taavalu maannamut nappasoq kingulleq tassa tulliutissaaq Doris Jakobsen, Siumut, oqaase-qartuusoq pingajussaarami minutsit marluinnaat periarfissarissallugit.

Takanna Jens Napaattooq.

Jens Napaattooq, Siumut.

Qujanaq.

Uani illersuilluni Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqariartuutigineqarmat, piffissaajaatigiinnarpar-put eqqartorneqartariaqanngikkaluarporluunniit.

Kisianni taamatut oqariartussalluni ajuusaarnassaaq. Annertuumik illersorsinnarlugu politik-kikkut siunnerfeqarsinnaaneq. Uagut amerlanerussuteqarluta ersarilluinnartumik innersuussu-teqareeraluartuta tusarnaarpatsigit ikinnerussuteqartusi. Ilaatigut oqariartuutigineqarumaartut toqqammavilersorluakkamik uani oqaluttarfiup pingaarnersaaninngaanniit ilaatigut ersarissu-mik toqqammavilersorlugit akissuteqarfigisarlugit.

Uani 90/10-mut ilumoorpoq aningaasartuutissanik tassani tunniunneqartartut assersuutigaakka peqqutigalugu qitiusuminngaanniit sumiginnagaanermik ilaatigut nipeqartumik oqariartorto-qarmat, taamaattoqanngilluaasartoq uani ersersinniarlugu.

Uani erseqqissaatigilaarlara qitiusuminngaanniit aqutsineq qimakkiartorusupparput, kommu-net nammineq aamma suaarutigivaat. Nammineq ataasiaratik erseqqissaavissuuvoq paatsoor-neqarsinnaanngitsumik oqariartuutaat akisussaaffimmik annertunerusumik tigusiartorusullu-tik, aamma regionikkaartumik tigusiartornissaq maannakkut aamma oqaluuserineqarluni ingerlanneqarpoq.

Taamaattumik suliassat tassunga tunngasuteqartut utoqqarnut qularnanngitsumik aamma ilaapput. Oqareernitsituut utoqqaat namminneq pisinnaatitaaffitsik kattuffik aqqutigalugu ili-imaarinninnerat annertusiartorpoq. Taannalu aqqutigalug aamma ingerlanneqarluni.

Kommunemut immikkut imatut siunnersortinik atorfinitsitsiortornissaq uani eqqartorneqan-ngilaq, kisianni kommunet nammineq peqataallutik ineriartornissaanut aamma utoqqartanik kiffartuussinissaannut oqariartuut ersarilluinnartoq paatsoorniarneqassanngilaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Doris Jakobsen, tassa Siumut sinnerlugu oqaaseqartuusoq, pingajussaaneerami tassa minutsit marluk piffissarivai.

Tulliutissaarlu Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata avataatigut oqaaseqarniartoq siullermeerluni.

Takanna.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa siullermik oqaatigineqarpoq, oqaatigineqarnikuummat kattuffilerinermut tunngatillugu, isumaqarpunga kattuffilerisarsimagaanni aamma ilisimasariaqartoq kattuffiup iluani malin-naatitsiuarnissaq, taavalu aamma paasissutissanik tunniussiuarnissaq kattuffiup aamma pisus-saaffigigaa.

Taamaattumik tamanna aamma eqqaamaneqartariaqarpoq. Uani allaffissornermi taavalu aamma højskoleni aningaasarpassuit atorneqartarsimappata, taava aamma taakku allaffissor-nernut aningaasat atorneqartartut taavalu aamma højskoleni katerisitsisarnerit taakkua aamma paasititsiniaanermut atorluarneqarsinnaapput.

Tassa uani kialluunniit kattuffilerisartup nalussanngilaa, suni tamani katersuutsitsinerni paa-sissutissat nutaat pinngitsoorani saqqummiutissallugit. Taamaattumik taakkua ja, aamma eqqaamassavarput utoqqaat kommuneninngaanniit ilarpassui taperneqartarmata. Aningaasat aamma taakkua kommuneninngaanniit tapiisoqartarpoq. Qitiusuminngaanniit siunnersuineq tassa kommuneni utoqqarnut siunnersuisartut qitiusuminngaanniit amigaatigineqarsimappata, taava kommunalbestyrelse nammineerluni aamma akisussaaffigivaa, taakkununnga nammi-neq iluminni iluarsiissuteqassallutik.

Tassa imaappoq uanga nammineq siunnersuutigiinnassagaluarpara kommunalbestyrelsemi taakkua pioreersut siunnersuisartut atorluarneqaqqullugit.

Ja.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiinniit oqaatigisariaqarparput maani suleqatigiinneq pingaartikkatsigut assut partiit akornanni. Naalakkersuisooqatigiikkaanni naalakkersuisooqatigiinngikkaanniluunniit aammalu pingaartittorujussuusimavarput uani ataatsimiinnissamut tunngatillugut, inatsisartut ataasiakkaat saqqummiussaasa pimoorullugit suliarineqarnissaat.

Tamanna ajoraluartumik uatsinnut pakatsinartumik kinguneqarsimavoq.

Uagut pakatsissutiginngilarput imatut annertunerusumik uagut siunnersuutitta illuatungiliut-tuugatta naaggaanneqartarnera.

Kisianni takusinnaasarput misissukkagullu malillugit Naalakkersuisut partiiutitaqartut ilaasor-taasa ataasiakkaat saqqummiussai, manna tikillugu tamavimmik partiivinik illersorneqaratik naaggaartorneqartarsimapput.

Per Rosing Petersernip manna tikillugu saqqummiussai sisamat tamarmik naaggaarneqarput, partiivisa naaggaarmatigit.

Jørgen Wæver Johansenip saqqummiussaa ataaseq tullissaalu tamarmik naaggaarneqarput partiianik Naalakkersuisunit.

Otto Jeremiassenip saqqummiussai sisamat partiiainik Naalakkersuisunillu naaggaarneqarput.

Isak Davidsenip saqqummiussai marluk partiianik Naalakkersuisunillu naaggaarneqarput.

Aamma Enos Lyberthip Siumut sinnerlugu saqqummiussai, Siumuminngaanniit naaggaarne-qarput marluk utoqqarnut tunngassuteqartut.

Taamaattumik maani suleriarnermi kaammattutigissavara Siulittaasoqarfimmi iluamik misis-sorneqartariaqartoq maani asuli uagut piffissaajannginnersugut. Makkua suliassat taamak pingaaruteqartigisut pimoorullugit suliarissagaanni, taava allaffissornerminngaanniik iluamik piffissaqarluni suliarineqarsimasariaqaraluarput. Aammalu allaffissornermi pisortarqarfinnilu suliat naammanngippata Naalakkersuisut oqarsinnaatitaapput oqarlutillu, una suli isummerfi-ginnginnatsigu taamaattumik kinguartikkallarparput imaluunniit suliarinissaa allatut aaqqik-kusupparput.

Inatsisartut ataasiakkaat taamarsuaq partiillu taamarsuaq sulisut ulloq naallugu, isumaqarpu-nga pineqartarnerat uani kusanarpallaanngitsoq. Ajuusaarpunga piffissaq taamaattoq oqaatigi-sinnaagatsigut ilaatigut ajoraluartumik piffissaajaatitut.

Kisianni kaammattuutigissavara sule-riaatsimi una massakkut Naalakkersuisut aamma qinnu-igissavakka suliamik politikkikkut isummerfigiumanngisaminnik taava oqartaqqullugu unneq-qarissumik, politikkikkut isummerfiginngikkallarparput, aamma aappassaanik allaffissornik-kut direktorati iluamik misissuiseq-qaarlu aatsaat uterfigeqqikkumaarparput.

Taamaattumik matuma sulinerup pitsaassusaa eqqarsaatigalugu Inuit Ataqatigiinniit kaam-mattuivugut partiit ataasiakkaat ilaasortat, ataasiakkaat aamma pineqarnerat manna maannak-kut takusinnaagatsigut uaguinnaanngitsoq kisiannili ilaasortat ataasiakkaat tamarmik saqqum-miussaat taama suliarineqarsimanera assorujussuaq uagut avoqqaarliuutigerusupparput matu-muuna.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Ja tassa oqaaseqarnisi ingerlateqqitsinnagu tassa nalunaarutigilaassavara, oqaluuserisaq una amerlanerussuteqartut itigartinneqassasoq nalunaarutiginikuummassuk.

Aammalu Hr. Aqqaluk Lyngep saqqummiussaanut atatillugu tassa eqqaamassavarput uani oqallisaasoq qimannaveersaartariaqassagatsigu. Kisianni soorunami oqaatigineqartut ukua naalaarneqarlutik qularnanngitsumik aamma nalilersorneqarumaarput.

Tulliulluni oqaaseqassaaq imatut paasigaluarakku Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq kingulli-ulluni oqaaseqarusussimasoq. Suli tassa pingasut nappaanikuupput. Taamaattumillu utaqqi-gallassavigit taakkua?

Aaa, massakkut Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq takanna.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa siulittaasup oqarneratuut soorunami amerlanerussuteqartut isumaat najoqqutaralugu maani ingerlavugut.

Aamma Enos Lyberthip siunnersuutaa taamatut maannakkut aamma tiguneqarpoq. Amerlane-russuteqartut itigartippaat, taannalu aamma isumaqarpunga Inuit Ataqatigiit ataqqisariaqaraat.

Tassa isumaqarpugut pitsaanerpaaq anguniarlugu utoqqarnut pitsaanerusussaq anguniarlugu taamatut aamma akissuteqaatitsinni aamma oqaaseqarpugut. Utoqqaat qanimut siunnersorne-qarnissaat taanna nukittorsarniarparput. Isumaqarpunga aamma taanna pingaaruteqartorujus-suusoq, naak aamma Agathe Fontainip oqaaseqarnermini oqaraluartoq kommunet tamarmik siunnersorteqanngillat. Aap kommunet tamarmik siunnersorteqanngillat, kisianni kommuneni utoqqarnut aamma sullissineq ingerlanneqarpoq.

Taamaattumillu siunnersorteqarsimannginnera eqqarsaatigalugu pikkorissarnermikkut kom-munet tassani utoqqarnut sullissisut, aamma pitsaanerusumik utoqqarnut sullissilernissaat aamma anguneqartussaavoq. ’

Tassalu uani siunnersuummik Enos Lyberthip siunnersuutaanut itigartitaagaluarluni angusaa pitsaasoq aamma Inuit Atatigiit taanna isumaqarpunga paasisariaqaraat.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Astrid Fleischer Rex, Demokraatit, aappassaaneerluni. Taavalu Astridip kingor-na Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Siullermik oqaaseqarama oqarpunga Demokraatininngaanniit siunnersuuteqartoq misiginne-qatigingajalluguluunniit.

Maannakkut taamatut oqallinneq tusarnaareerlugu misiginneqatigeqaatsigit, tupinnaannartu-mik taama kusanartigisumik utoqqaat sinnerlugit siunnersuuteqarnerit nakuingaarmat, uanga Inuit Ataqatigiit taperserusuppakka oqarlunga, tupigusuppunga siunnersuutigineqarsimammat taama nakuitsigisumik. Taamalu pingaartigisoq.

Maani inimi utoqqarnik nalunnginninnerpaartaaq tassa illit. Taamaammat tusaallutit siunner-suutit oqaluuserilluareerlugu taperserparput Demokraatininngaannniit. Illit oqaravit malittari-sassat nutaat utoqqarnut tunngasut, peqqussutit nutaat utoqqarnut tunngasut, nalusarpasi ilaanni paasisinnaasanngilasi, kina taava saaffigissavisiuk. Tusareerparput kommunet ikittua-raarannguit kisimik utoqqarnut siunnersorteqartut.

Taamaattumik utoqqaat naligiittumik pissagutsigit qitiusuminngaanniit aamma aperisassaqar-tariaqaraluarpusi. Eqqaatigullu taanna qitiusumik atorfinitsitaq aamma atorsinnaagaluarparput kommunenit siunnersortit taakkua, naluara qassiunersut immaqa tallimat, sisamat tallimat immaqa naluara. Taakkua misigisimasatik misilittakkatik tassunga qitiusumik nalunaarutigi-sarsinnaagaluarpaat, suli sulissunneqarnissarsi kusanarneroqqullugu.

Arlaannit aamma eqqaaneqarpoq marloqiusaminngooq sulissussineq taanna paatsiveerussaa-ginnassammat. Uanga imatut paasivara marloqiusaanngilaq, nammaqatigiinneq kommunet assigiinngitsut qitiusumut nalunaartarlutik uagut uku uku ukualu misilittagaraavut, taava ingerlateqqinneqartassapput.

Ingerlateqqinneqartassappatalu qitiusuminngaanniit ingerlateqqinneqartariaqarput kommune-nut assigiinngitsunut soorunami siunnersuisarfilinnut.

Kisianni siunnersuisarfeqanngikkunik taava utoqqaat immikkut saaffigineqartariaqartassapput qitiusuminngaanniit sumut allamut saaffiginnissagamik?

Tupigeqaara uanga taanna aamma tapersersorneqanngimmat, qitiusumik siunnersorti utoqqar-nut.

Taamalu maangali iseratta illersorneqartigisut utoqqaat ataqqineqartigisullu, aap tamatta ataq-qivagut taava aamma takutinniartigu ataqqillugit ikiorusullugillu.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Naalakkersuisut Siulittaasuat. Naalakkersuisut Siulittaasuata kingorna Jensine Berthelsen, Atassut, siullermeerluni.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap naatsunnguamik.

Tassa uani annertuumik akerleriissutigineqartoq siunnersorteqalernissamut tunngasoq, ilaati-gullu oqariartuutigineqarluni Naalakkersuisooqatigiit tapersersuinngilluinnaqqissaartut.

Taamatut oqariartorusuttut oqariartorniarlik aamma namminneq maani oqalussinnaatitaanerat ataqqivarput.

Kisianni pissutsit piviusut taamaanngillat.

Sapinngisamik utoqqaat pitsaasumik atugaqarnissaat siunnerfigalugu tamatta maani suliniar-sarivugut, aammalu qitiusumik ingerlatsinerup akitsoriartuinnartup qimakkiartornissaa aallaa-vigalugu uani aallarteqqaaratta ullormut oqaluuserisarput, tassalu immikkoortoq 81-i, pisortat ingerlatsineranni pisussaaffinnik akisussaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussat, kom-munet nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni agguaasseqqinnissamut pisariinnerusumillu akikin-nerusumillu ingerlatsilernissamik anguniagaqarnissaq, taanna isumaqatigiissutigaarput aallaa-vigalugu sulisoqassasoq.

Uanilu qitiusuminngaanniit qineqqusaarnermi tamatta oqariartuutigaarput qimakkiartorneqas-sasoq aammalu sumiiffimmi kommunet aqutsinerulertariaqartut. Aamma kommunet nammin-neq arlaleriarlutik oqariartuutigisareerpaat qitiusuminngaanniit aqutsineq imminerminnut ilu-ngersunartoq, taanna qimanneqartariaqartoq.

Soorunami utoqqaat siunnersorneqarnissaat taanna isertugaatsumik oqaatigineqartoq tamatta tapersersorparput, aamma imaanngilaq kommunemukarunik utoqqaat siunnersorteqanngippa-ta tassa siunnersorneqarnavianngitsut. Innuttaasutulli allatut aamma piginnaatitaaffeqarput utoqqaagaluarunilluunniit siunnersortinik atuinissaminnut.

Soorunami una qitiusumik saaffigisaqartarnissaq pingaartinneqartoq malugisinnaavara, aamma qularinngilara qitiusumik saaffiginnittoqarpat, pingaartumik kommunet siunnersortai pisariaqartitsippata saaffiginnippata aamma ikiorneqassasut, aamma ikiorneqartareerput.

Uanilu isumaqarpunga assortuussutiginagu aningaasartuutikillisaanissaq aamma oqariartuuti-gigatsigu kommunet peqatigalugit pitsaasumik aaqqinniarniartigu, uani ajugaaniutigiinnaralu-arutsigu ataasiakkaarluta angusaqarnavianngilagut.

Taamaammat inassutigerusunnarpoq pitsaasumik aaqqiisoqassappat kommunet paaseqatigalu-git aamma kommunet namminneq kissaatigereermassuk, qitiusumik aqutsinermik namminneq oqartussaanerulernissartik aammalu uani ataatsimiinnerup aallartinnerani taanna oqariartuuti-gineqarpoq. Kommunet agguaassiffigineqartariaqartut isumaqarpungalu aamma kommunet piumassuseqartut suleqataanissaminnut pingaartumik aamma utoqqaat eqqarsaatigalugit.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tulliupporlu Jensine Berthelsen, Atassut, oqaaseqartuusup avataatigut siullermeer-luni.

Tulliutissaarlu Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, aamma siullermeerluni.

Jensine Berthelsen, Atassut

Qujanaq.

Utoqqaat Ilaqutariinnut Naalakkersuisoqarfik killeqanngitsumik atorsinnaagaat tusareerpar-put. Utoqqaat Nipaata Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoqarfik atorluaqigaat allaat ukiumoor-tumik ataatsimeeqatigiittartut utoqqaat atugarisaat pillugit tassani paasissutisseeqatigiittarlutik aamma tusareerparput.

Sunaana pigipput aperisariaqalerpugut.

Tassuuna Utoqqaat Nipaata nammineerluni aamma suliniuteqarnermigut Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoqarfimmik siunissami aamma atorluaanissaa qularutissaanngilaq.

Sunaana pigipput?

Oqaatigineqarpoq aamma siunnersuuteqartup tunngavilersuutigisaani ilaatigut oqaatigineqar-poq, inatsisiliortoqartillugu peqqussutit allallu allanngorneqartillugit, utoqqaat malinnaanissa-minnut periarfissaat annikitsuinnaasoq.

Tassani aamma Namminersornerullutik Oqartussat paasissutissiiviat aamma atorluarneqakut-soorsinnaasoq qularutiginngilara, aammalu qularutiginngilara Naalakkersuisut atussagaat innuttaasut pineqartut inatsisitigut atugassarisaat pillugit paasissutissiinissat pingaartinneqar-put Namminersornerullutik Oqartussaninngaanniit.

Kommunet siunnersorteqanngitsut pillugit Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA-llu aaqqissuusseqatigiinnermikkut naalakkersuisooqatigiinnermi isumaqatigiissut tunngaviga-lugu, aaqqiissutissarsiornissaat aamma qularutigineqassanngilaq. Assortuunniarsariinnarsin-naanngilagut aaqqissutissanik Naalakkersuisut erseqqissumik siunniussamik oqaaseqareersut.

Taamaattumik malartaaserluta taamatut pissusilersorluta allaat utoqqaqanngitsutut pasisaaner-put minnerpaamilluunniit akuersaarneqarsinnaanngilaq. Suliniutit amerlasuut pitsaasut inger-lapput, taamaattumik utoqqarnik sullissisoqannginneranik oqalunneq taamatut Inuit Ataqati-giit tungaaninngaanniit sakkortunerpaamik inuttaanut utertinneqartariaqarpoq partiimut tassu-nga.

Taamatuttaaq aamma pinngitsoorusunngilanga Aqqaluk Lyngep Inuit Ataqatigiinneersoq generaliusumik tassa tamakkiisumik oqaatigimmagu, partiip naalakkersuisooqatigiikkaluarlu-tinngooq partiimik inatsisartunut ilaasortat ataasiakkat siunnersuutaat itigartinneqaqattaartar-tut. Itigartinniaanngarlugit itigartinneqarneq ajortut nalunngilarsi aamma ilissi. Suliat ingerla-reersut pissutigalugit siunnersuuteqartut siunnersuutaat taamatut iluseqarlutik itigartinneqarta-riaqartartut aamma nalunngilarsi.

Taassumap aamma takutiinnarpaa ullumi siusinnerusukkut oqaaluuserisarput, tassalu inatsi-sartuni sulinerup pitsaanerulernissaanik ujartuinerput qanoq tunngavissaqartiginersoq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu tulliuppoq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Siullermik siunnersuuteqartoq ilaasortaq Enos Lyberth. Inuit Ataqatigiinninngaanniit Utoqqaat Nipaanni sullissisimanerani maluginiarluakkatsinnik sunniuteqarsimasoq siulittaa-sutut kattuffiup siulittaasuatut tunuarnissami tungaanut asuliinnaq siunnersuuteqanngitsutut matuminnga saqqummiimmat qutsavigerusupparput.

Taamaakkaluartorlu oqaatigineqareersutut oqaluuserisap ingerlanerani aliikkutassiaannanga-jattut ilaatigut isikkoqalersillugu nalilermagu, taanna ajuusaarutigaarput. Sullissilluarsimane-rata kingorna massakkut Utoqqaat Nipaat taama ersaritsigisumik nipaqarunnaarpoq. Taamaat-tumik pisariaqarpasissutut uagut isigisimagaluarparput, siunnersuuteqartup siunnersuutaata timitaliivigineqarnissaa.

Oqartoqarsinnaanngilaq sapinngisamik sapinngisarput tamaat utoqqaat kiffartuulluarniarpagut una saperlugu isigineqarpat, ilaatigut oqalulluni qitiusumik aqutsineq qimakkiartorneqarpoq aqutsiniartoqanngilaq.

Allaffissorneq annikillileriffiginiarneqarpoq una allaffissornermik annikillileriniutaassaaq ilaatigut oqartoqarneratut kommunet ataasiakkaat tamarmik siunnersorteqalernissaannin-ngaanniit, qitiusumik ataatsimut siunnersorteqarneq isumatusaarnerummat.

Ullumi oqaluuserisaq siulleq Naalakkersuisut Siulittaasuata innersuussutigaa. Tassani siun-nersuutigineqartoq tassaavoq suliassat ilaat qitiusumik ingerlanneqarlik, suliassat ilaat sineris-samut kommuneqarfinnilu immikkoortuinullu nuunneqarlik.

Paatsuuisuusaarnerit taamaattut qatsunnarput assut.

Ukiumoortumik ataatsimiinnissamut saaffiginnissutit ukiup ingerlanerani takkuttartut, ukiu-moortumik ataatsimiinnissamut utaqqissunneqartassappata, sumut iluaqutaassava?

Taava aamma oqaaseqartup kingullioqqooqaaq oqarneratut pasitsaatiinnarlugit immaqa aaq-qinniassaqqaarpaat Naalakkersuisooqatigiit kommunet kattuffiat peqatigalugu.

Pasitsaatiinnarlugit ilimagisat ilimagisinnaasat maani inimi oqalunnermi tunngaviusinnaan-ngillat. Pilersaarutinik takusaqartariaqarpugut oqaluussaqassagutta.

Taavalu naggaterpiaatigut, suut tamarmik saqqummiunneqarsinnaappunngooq oqaluuserisas-sanngortinneqarsinnaapput.

Isumaqarpunga inatsisartuni sulineq isumatuumik ingerlanneqassappat, partiillu tunuliaquta-ralugit siunnersuuteqarniaraanni saqqummiussisoqartariaqartoq. Inuttut ataasiakkaarluta maa-niinngilagut, partiinik tunuliaqutaqarpugut. Oqartoqartarpoq oqarniartarpugut maani inimi innuttaasut tunuliaqutaralugit sulissaagut innuttaasut peqatigalugit. Kisianni ilaasortat ataasi-akkaat parteertilluunniit tunuliaqutarinagu oqaluuserisassanngortitsisassappata, taannaana tassa apeqquserneqarujussuartariaqartoq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tassalu taamaalilluta nappaanikut naammassivagut.

Eqikkaallunga nalunaarutigissavara tassa immikkoortoq 100, Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfianni utoqqarnut siunnersortimik atorfinitsitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Annertuumik oqallisigineqareerluni amerlanerussuteqartunik aalajangerneqarpoq itigartinne-qassasoq.

Nalunngikkaluarpara siunnersuuteqartup immikkoortup tullia aamma ullumikkut naammasse-rusukkaluaraa. Kisianni Siulittaasoqarfik sinnerlugu nalilerpara aamma taanna taanna oqallis-sutaarujorujussuarsinnaasoq. Taamaattumik isumaqarpunga pissusissamisoortoq aamma pivi-usorsiornerussasoq taanna ulluni aggersuni ullormut oqaluuserisassanut ilanngullugu oqaluu-serisassanngortikkutsigu.

Taamaattumik tassa taamatut oqaaseqarlunga ataatsimiinneq matorngaarpara sianinnguaq una qilanaarlunga atorusutara misilissavara.

Qujanaq ullumikkut.