Samling

Fortryk

11. mødedag 20. marts 2003, kl. 13.00

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Siumut, landstingsformand.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Vi fortsætter med debatten fra i går, nemlig forslaget til landstingets beslutning om at Grønlands Landsting officielt tager afstand fra at en eller flere stater iværksætter en militæraktion overfor Irak og at landstinget derfor officielt tager afstand fra dansk deltagelse i en militæraktion overfor Irak. Og på grundlag af det har landstingets formandskabet kommet med et ændringsforslag som de nu ville forelægge og det bliver omdelt til tingets medlemmer, og jeg læser dette ændringsforslag op, som er sålydende:

Det er et beslutningsforslag.

Fællesudtalelse fra Grønlands Landsting i anledning af den skærpede konflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Irak på den anden side.

Grønlands Landsting har drøftet konflikten mellem USA og dets allierede på den ene siden og Irak på den anden side. Landstinget er bekymrede over at konflikten i tilfælde af krig kan få konsekvenser udover de direkte berørte parter også for Grønland på grund af de involverede storpolitiske interesser.

Vel vidende at Grønland ligger i en fredelig stabil og demokratisk del af verden, viser konflikten os samtidig at konflikter andre steder i verden også berører os her i landet. Vi har behov for stabile politiske og økonomiske forbindelser med resten af verden. Grønlands Landsting beklager, at det ikke lykkedes os at fastholde ene høne i FN’s sikkerhedsråd om verdenssamfundets holdning til nedrustning samt stabilisering og demokratisering af forholdene i Irak efter Golfkrigen.

Det har tydeligvis skabt en politisk krise mellem de involverede lande, som også sætter sine spor i de nødvendige gode relationer mellem landene i EU og NATO. Relationer som også Grønland er afhængig af.

Landstinget håber at konflikten i mindst mulig omfang vil gå ud over civilbefolkningen i Irak og andre uskyldige, som befinder sig i konfliktens nærhed. Det grønlandske folk er et fredselskende folk som står sammen om fredelige og demokratiske løsninger på politiske problemer, uanset problemernes omfang og ophav.

Landstinget må derfor opfordre til, at konflikten så vidt muligt løses effektivt uden alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen, således at demokratiet og dialogen bliver det grundlag fremtiden skal bygges på for den Irakiske befolkning for forholdene mellem de øvrige lande i konflikten samt verdenssamfundet i sin helhed.

Landsstyreformanden har tidligere rettet henvendelse til den danske statsminister om denne sag i overensstemmelse med de holdninger der fremkom i landstinget under den nylige debat af landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse. Grønlands Landsting er skuffet over, at den danske regering trods manglende FN-mandat agter at deltage i Irakkrigen.

Og jeg skal herved nu spørge om man kan give støtte til herværende forslag.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Vi er i Inuit Ataqatigiit glade for som opposition idet vores forslag nu er blevet imødekommet eller at man er kommet i møde fra formandskabets side.

Og der står der blandt andet den konflikt der er mellem EU og NATO, ligesom FN’s sikkerhedsråd også er splittet og at man er imod i det, således at Grønlands Landsting har været nødsaget til at komme med en udtalelse og Inuit Ataqatigiit vurdere det som meget positivt.

Under debatten i går aftes var der så ting mellem landsting og landsstyre, hvor de så forsøgte at overgå hinanden, og vi mener at formandskabet nu har løst dette problem og ikke mindst hvor landsstyreformandens skrivelse til statsministeren, hvor landsstyret ikke havde  haft grundlag for at rette en henvendelse til statsministeriet, hvor man så fra landstingsformandskabets side, er kommet i kompromis. Og dette kompromisforslag støtter Inuit Ataqatigiit.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

På vegne af oppositionen havde jeg regnet med at Inuit Ataqatigiit ville have medtaget os som opposition som helhed, men det gør ikke noget.

Men på vegne af Kandidatforbundet er jeg nu glad for at vi nu såfremt kan komme til enighed som et enigt landsting. Jeg synes heller ikke, at der bør være en støtte i vores melding udadtil, derfor er formandskabets kompromis, det er jeg meget glad for og håber, at et enigt landsting uden splittelse kan vise ansigtet udadtil især i denne alvorlige situation vi nu befinder os i, da er det meget vigtigt, at vi står samlet, hvorfor jeg nu støtter nærværende forslag eller kompromisforslag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Debatten i går aftes var nu hård på nogen måde, hvor man var tilbøjelig til at komme i konflikt med hinanden, og jeg skal lige understrege, at det slet ikke var hensigten fra landsstyrets side. Men med den melding der nu er kommet, der ved vi at krigen nu er gået i gang, så er det meget vigtigt at vi kommer med en melding som en samlet enhed udadtil, hvorfor vi støtter nærværende kompromisforslag fuldt ud. Og det skal jeg stærkt understrege.

Men det som Josef Motzfeldt var inde i, og det har jo også noget at gøre med at den danske regering, der har det fulde ansvar for udenrigspolitikken. Men vi respektere til stadighed den dialog der til stadighed foregår mellem landsstyre og regering i Danmark.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Tak. På vegne af Demokraterne deltog vi jo også i selve debatten, hvor vi meget klart fra Demokraterne, Inuit Ataqatigiit og Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet kom med en enslydende melding. Men fra Demokraternes vegne så mener vi, at formandskabets kompromisforslag er en positiv ting som vi støtter og acceptere uden yderligere kommentarer.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er der så fra samtlige af partiernes formænd og Kandidatforbundets formand støttet nærværende forslag og skal hermed give udtryk for, at vi ønsker en afstemning om det forelagte fra formandskabet, og om den i den foreliggende form kan sendes til folketinget.

Og dem der går ind for det anmodes om at rejse sig.

30 er enige.

Er der nogen der er imod:

Det er ikke tilfældet.

Er der nogen der har undladt at stemme:

Det er heller ikke tilfældet.

Og dermed er formandskabets forslag blevet vedtaget. Og det ville så blive videresendt til det danske folketing i dag.

Og dermed er vi så også færdige med nærværende punkt.

Og det næste vi nu skal behandle er forskellige spørgsmål.

Og det næste vi nu skal behandle er de forskellige spørgsmål og det første er et spørgsmål til landsstyret om hvilke tiltage landsstyret agter at gøre ved omsorgssvigtede børn og unge, og forespørgeren er landstingsmedlem Asii C. Narup, vær så god.

11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 13.14.

Punkt 77

Spørgsmål til Landsstyret om, hvilket tiltag Landsstyret agter at gøre ved omsorgssvigtede børn og unge i Grønland.

(Asii C. Narup)

(1. behandling)

Asii Chemnitz,Narup, forespøger, Inuit Ataqatigiit.

Tak. KANUKOKA foretog i foråret 2002 en rundspørge hos kommunerne om hvor mange børn og unge, der havde behov for særlige foranstaltninger. Tillige blev kommunerne bedt om at angive årsagerne til behovet for hjælp.

KANUKOKA offentliggjorde resultaterne af denne undersøgelse, og det foregik heraf, at mellem 150 og 200 børn og unge var udsat for så alvorlige problemer, at de måtte anbringes uden for eget hjem.

Selvom hverken formålet med undersøgelsen eller metoderne hertil er fremlagt, har Inuit Ataqatigiit ikke villet sidde det fremlagte tal overhørigt, idet vi vurderede disse data som givende et retvisende fingerpeg om de alvorlige belastninger børn og unge udsættes for i dag. Da vi anså problemerne som værende akutte opfordrede vi hele foråret det daværende landsstyremedlem for sociale anliggender til at gribe aktivt ind og gøre noget. Det skaber stof til eftertanke at konstatere at vi talte for døve øren.

Og spørgsmålet til landsstyret lyder således: 

For det første:

Hvad har direktoratet for sociale anliggender foretaget sig i forhold til de konkrete børn og unge?

Og for det andet:

Hvorledes har direktoratet samarbejdet med KANUKOKA?

Landsstyret har pligt til at føre tilsyn med kommunernes forvaltning af de sociale ydelse jfr. § 1 i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation.

Og jeg skal hermed spørge til landsstyret set i forhold til de børn og unge på hvilken måde og hvornår har landsstyret udført sin tilsynspligt?

Og for det fjerde:

Landsstyret kan afkræve kommunalbestyrelsen oplysninger, som er nødvendige for at varetage tilsynspligten. Har kommunalbestyrelserne videregivet disse oplysninger i passende tempo og har de afgivne informationer været fyldestgørende?

For det femte:

Hvilke initiativer agter Landsstyret at tage i den nærmeste fremtid med hensyn til børn og unge der er omsorgssvigtede?

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det landsstyremedlemmet for familie, der kommer med en besvarelse.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.

Tak. Resultatet af undersøgelsen og manglen af anbringelsesmuligheder for børn og unge er alarmerende og kan ikke accepteres. Samtidig er erkendelsen svær, at endnu flere omsorgssvigtede børn og unge ikke får den hjælp som de har behov for.

I sommeren 2001 blev oprettet et stående udvalg med repræsentanter fra KANUKOKA og familiedirektoratet. Arbejdsgruppen har relation til døgninstitutioner for børn og unge hvor kommissoriet er, at styrke samarbejdet mellem KANUKOKA og familiedirektoratet omkring drift og udviklingen af døgninstitutionsområdet for børn-,  og ungeområdet.

Holde sig orienteret omkring institutionerne og fremkomme med henstillinger til landsstyret om udbygning og udvikling af området. Fremkomme med modeller for driftsfinansiering af forskellige institutionstyper. Belyse behovet for institutionstilbud til bestemte målgrupper indenfor børn og unge, herunder holde sig orienteret om ventelisterne på institutionsområdet. Gensidig orientering om  udviklingen indenfor familie-, børn-, og ungeområdet, hvor der er behov for anbringelse udenfor hjemmet. I arbejdsgruppen drøftes døgninstitutionernes pædagogik, dagligdag og drift.

Undersøgelse af behovet for institutionspladser, herunder de omhandlende undersøgelser som er udført af KANUKOKA samt belysning af institutionsområdets økonomiske situation. I nærmeste fremtid skal arbejdsgruppen tage stilling til eventuel ændring af målgruppen for et af døgninstitutionernes satellitter som er beliggende i Sisimiut med henblik på eventuel udvidelse af institutionspladser for unge.

Samtidig forventes det, at arbejdsgruppen i nærmeste fremtid fremkommer med forslag til Landsstyret om fremtidig udvikling af døgninstitutionsområdet. Udbygning på døgninstitutionsområdet har ikke været prioriteret i en årrække, hvorfor direktoratet indenfor eksisterende døgninstitutioner har udbygget med satellitter for at afhjælpe ændrede og stigende behov for nye pladser. Disse få nye pladser i forbindelse med forhandlinger med KANUKOKA, godkendt som udvidelse af eksisterende pladser. Da denne form for udbygning på området er uholdbar, vil landsstyret på baggrund af arbejdsgruppens forslag om fremtidig udvikling på døgninstitutionsområdet arbejde for en langsigtet udbygningsplan på området.

I forslag til finanslov for 2003 har landsstyret foreslået, at der afsættes midler til at bygge en behandlingsinstitution i Sisimiut. Ligeledes er der afsat projekteringsmidler til nyt prinsesse Margrethe børnehjem i Ammassalik og en ny Ivaaraq i Qaqortoq.

I forordningsforslaget om hjælp til børn og unge vil der blive åbnet mulighed for oprettelse af kommunale døgninstitutioner. I forslaget er der endvidere mulighed for at en kommune kan oprette professionelle plejefamilier.

Landsstyret skal have det samme tilsynsforpligtelser for kommunale døgninstitutioner samt døgninstitutioner drevet af Grønlands Hjemmestyre. Landsstyret har selvfølgelig reageret på resultatet af undersøgelsen. Undersøgelsen skal også ses med det forbehold at antallet ikke giver udtryk for at samtlige børn-, og ungesager er behandlet i kommunalbestyrelserne. Tallet skal selvfølgelig behandles med varsomhed, men tages alvorligt. Familiedirektoratet foretager på vegne af landsstyret tilsynsbesøg på det sociale område, herunder børn-, og ungeområdet i de enkelte kommuner.

I henhold til reglerne om socialvæsenets styrelse og organisation skal tilsyn med det sociale område udføres mindst en gang indenfor kommunalbestyrelsens valgperiode. På børn-, og ungeområdet er handikapområdet udføres tilsyn mere end en gang indenfor kommunalbestyrelsens valgperiode. Der er i familiedirektoratet udarbejdet en intern instruks i tilsyn med det sociale område med tjeklister for de enkelte områder, herunder børn-, og ungeområdet. Formålet er blandt andet, at tilsyn skal udføres mere ensartet, så det dels bliver muligt at lave konklusioner på landsplan, og det dels bliver nemmere at sammenligne resultater tilsyn.

Dette ville blandt andet medføre at tilsyn med børn og ungeområdet nemmere kan intensiveres samt det ville blive nemmere at adskille selve tilsynet fra råd og vejledningen i kommunen. For hvert tilsynsbesøg tilsendes udover pågældende kommune tilsynsrådet for kommunerne en decideret tilsynsrapport. Endvidere er indført procedure for opfølgning af tilsynsrapporten. Tilsynsvirksomheden vil naturligt omhandle børn og unge som kommunerne mangler anbringelsespladser til. Hvordan kommunerne prioriterer anbringelsesproblemet midlertidigt, det kommer an på hver enkel institution.

Familiedirektoratet afkræver oplysningerne fra kommunerne til brug for udførelsen af tilsynspligten af de enkelte kommuner og direktoratet har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af tilsynet.

Landsstyret er klar over at problemet med anbringelsespladser er et alvorligt samfundsproblem og hensigten er selvfølgelig, at minimere problemet som det er muligt og det gør landsstyret blandt andet ved at undersøge muligheder, oprette endnu en landsdækkende institution som i forordningsforslaget om hjælp til børn og unge, giver mulighed for oprettelse af kommunale døgninstitutioner i kysten, samt ansættelse af professionelle plejefamilier.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det forespørgeren.

Asii Chemnitz,Narup, forespøger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til landsstyrets besvarelse, men da vi løbet af foråret fik at vide, at der er så stort et antal børn der skulle anbringes udenfor hjemmet, da reagerede vi fordi var bekymrede over det store antal. Og derfor er min henvendelse rettet mod de børn der.

Men landsstyrets besvarelse er mere alsidig og der må jeg sige, at hvordan forholdet for netop disse børn er ikke helt klart, om det offentlige har gjort for det, men det er interessant med de forskellige initiativer, der er. Det er første gang blevet meldt fra landsstyrets side, at der er kommet med så klare en melding, af de undersøgelsesresultater der kan være usikre  med hensyn til KANUKOKA’s undersøgelsesresultater. Men det er stadigvæk en alvorlig sag at der til stadighed er så mange børn der skal anbringes udenfor hjemmet.

Også er der forskellige betænkeligheder på forskellige områder, og landsstyrets besvarelse omhandler døgninstitutionspladser og det er lidt uklart på det område. Men vi vil også have mulighed for yderligere drøftelse af punktet når vi skal behandle et forordningsforslag vedrørende punktet.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er der Anthon Frederiksen, for en kort bemærkning.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Det ærgre mig lidt, at landsstyret i sit svarnotat med hensyn til familiepleje ikke kom mere ind på det. Selvom man her i besvarelsen kom ind på at man vil bygge et plejehjem i Sisimiut, men som jeg er vidende om, at med hensyn til at der er så mange børn og unge der har behov for hjælp og det kan vi alle sammen se.

Og med hensyn til byggeri af familiepleje, så er det også mindst som forslagsstilleren sagde, så ser der ikke ud til at der er mere klare formålshensigter i svarnotatet. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at med hensyn til den igangværende sag og med hensyn til behandlingen af sagen også overvejer problemerne med hensyn til familier der har behov for pleje af landsstyret.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så landsstyremedlem for familier.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Forespørgeren nævnte, at det er vanskelligt at der er så mange børn og unge, der har behov for at blive serviceret udenfor deres eget hjem, og at man også i KANUKOKA’s undersøgelse har reageret ligesom Inuit Ataqatigiit har gjort det. Og det har landsstyret taget til sig som et alvorligt problem, og derfor har man med hensyn til sidste år med hensyn til udvidelsen af døgninstitutioner og oprettelse af nye institutioner, der har man igangsat nogen tiltag. Men selvfølgelig kan man ikke betragte dette som en mulighed til at kunne få placeret samtlige børn og unge der har problemer.

Og med hensyn til Anthon Frederiksens forespørgsel omkring familierådgivning og pleje af familie, det har landsstyret også hensigt til. Og i den forbindelse har man også fået dannet en arbejdsgruppe om hvordan familieplejen kan blive drevet og få afklaret hvor store behov, der er i denne forbindelse.

Og her kom han også ind på, at man bør adskille dem der har problemer og dem der har behov for pleje og dem der har behov for at blive visiteret særskilt og at der er nogen forebyggende tiltag og foranstaltninger før igangsættelse af egentlig anbringelsessager.

Så har man med hensyn til de relevante kommuner og selvfølgelig også med hensyn til kommunen og socialområdet, så skal man også have et samarbejde med hensyn til større tiltag på forebyggelsesområdet. Det er den hensigt man har. Og ikke på institutionsområdet, så er der også nogen overvejelse også med hensyn til familiepleje med hensyn til Anthon Frederiksens forslag eller spørgsmål.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er dette dagsordenspunkt 77, spørgsmål til landsstyret færdigbehandlet og den næste er så spørgsmål nr. 79.  Og det er ligeledes Asii C. Narup, Inuit Ataqatigiit.

11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 13.31.

Punkt 79

Spørgsmål til Landsstyret om forslag til lov om psykologer.

(Asii Chemnitz Narup)

Asii Chemnitz Narup, forespøger, Inuit Ataqatigiit.

Tak. På landstingets efterårssamling 1999 fremlagde jeg forslag om at vi bør have en lov om psykologer her i Grønland. Et flertal i landstinget dengang bestående af Atassut, Kattusseqatigiit og Inuit Ataqatigiit støttede under debatten i landstinget den 13. oktober 1999 forslaget om psykologer. Men af landsstyrets svarnotat daværende fremgik det, at landsstyret allerede var i gang med udarbejdelse af sådant forslag samt at fremlæggelsen snart ville være klar til fremlæggelse og i den forbindelse, så har jeg 2 spørgsmål til landsstyret.

For det første, hvornår fremlægges forslaget til psykologer i Grønland?

For det andet, hvilke initiativer agter landsstyret at tage skridt til med henblik på rekruttering og fastholdelse af psykologer i allerede normerede stillinger?

Inuit Ataqatigiit mener, at der bør gøres en ekstraordinær indsats for at få besat de eksisterende psykologstillinger samt for at forbedre arbejdsvilkårene. Initiativer der giver arbejdsglæde og mulighed for faglig udvikling. Et af vejene er udarbejdelse af lov om psykologer i hvilken forbindelse spørgsmålet om hvilke myndigheder, der kan fungere som autorisations-, og tilsynsmyndighed der kræver særlig bevågenhed.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Også er det landsstyremedlemmet for familier og sundhed, der kommer med en besvarelse.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Jeg har følgende besvarelse til spørgsmålet og spørgsmålet her, hvornår fremlægges forslag til lov om psykologer?. Landstingsmedlem Asii C. Narup henviser til en debat i landstinget under efterårssamlingen 1999, hvor landsstyret dengang har oplyst, at man var i gang med at udarbejde en lovgivning om psykologer.

Et tilsvarende forslag til landstingsforordning blev den 26. januar 2001 sendt i offentlig høring og landstingets sundhedsudvalg modtog høringsmaterialet til orientering. Forordningsforslaget var blevet udarbejdet af en større gruppe til revision af den grønlandske sundhedslovgivning. Under høringsrunden meddelte landsstyrets lovkontor imidlertid en række væsentlige betænkeligheder ved forslagets udformning. Baggrunden var især den af styregruppen foreslåede tætte kobling til danske regelsæt og dansk myndighedsudøvelse, som ikke fandtes stemmende med principperne i hjemmestyrelovgivningen. Forslaget kunne derfor ikke fremmes i den foreliggende form. Lignende forhold gjorde sig i øvrigt gældende for en række andre af styregruppens forslag, såsom en lovgivning for tandplejere, kiropraktorer, optikere og kliniske diætister. Landsstyret har med brev af 6. april 2001 orienteret landstingets sundhedsudvalg om de opståede problemer ved lovforberedelsen.

Problemerne blev endvidere beskrevet i direktoratet for sundheds statusnotat til landstinget under efterårssamlingen 2001, hvor det også blev oplyst, at udarbejdelsen af alternative regelsæt ville indgå som en del af direktoratet for sundheds samlede opgaveprioritering. Landsstyret finder det fortsat stærkt ønskeligt, at der tilvejebringes en tilsvarende lovgrundlag for de faggrupper, der arbejder i alle sundhedsvæsenet med videre. Dette gælder ikke alene de 5 ovennævnte faggrupper, hvor der var taget initiativ til nye regler. Behovet gælder også en lang række andre faggrupper, såsom læger og tandlæger, hvis forhold er reguleret i rigsloven fra tiden fra sundhedsvæsenet hjemtagelse pr. 1. januar 1992.

Landsstyret vil arbejde for at sundhedspersonalets forhold reguleres gennem en samlet overskuelig og let forståelig lovgivning, som tager udgangspunkt i det nutidige grønlandske samfunds forhold. Det må samtidig erkendes, at der er tale om en omfattende opgave som skal prioriteres indenfor begrænsede ressourcer.

Landsstyret prioritere for tiden revision af sundhedslovgivningen på områder der har af umiddelbar betydning for patientsikkerheden, såsom lægemidler og strålesikkerhed samt patienternes retssikkerhed såsom sundhedsvæsenets ydelser, patientklagesystemet og tvangsanvendelse i psykiatrien.

Endvidere forbereder landsstyret en bekendtgørelse om sundhedsfremmende ordninger for børn og unge for at styrke indsatsen på dette vigtige område. Under hensyn til omfanget af disse prioriterede opgaver, er der ikke udsigt til at landsstyret i den nærmeste fremtid kan fremlægge et forslag til en revideret lovgivning for sundhedsvæsenets personale. Landsstyret agter imidlertid at holde fast i målsætningen om en regulering af dette område.

Med hensyn til det andet spørgsmål, hvilke initiativer kan landsstyret tage skridt til med henblik rekruttering og fastholdelse af psykologer i allerede normerede stillinger.

Landsstyret kan indledningsvis oplyse at hjemmestyrets institutioner ikke har meddelt problemer med at rekruttere eller fastholde psykologer i de allerede normerede stillinger. På familieområdet råder hjemmestyret over 4 psykolognormeringer, hvoraf 2 på døgninstitutionsområdet. De 2 andre normeringer findes i henholdsvis regionalkontor Nord-, og Sydgrønland. Stillingen i regionalkontor syd har hidtil ikke været besat på grund af lokaleproblemer, men disse løses ved kontorets flytning til nye lokaler pr. 15. marts 2003.

På sundhedsområdet råder hjemmestyret over 4 psykologstillinger på Dronning Ingrids Hospital. Alle stillinger er besatte, på 2 stillingers vedkommende siden 1994. Og Dronning Ingrids Hospital har ikke konstateret problemer med rekruttering eller fastholdelse af psykologer.

På skoleområdet råder hjemmestyret over 6 psykolognormeringer der er placeret i de regionale PPR-rådgivningskontorer. Stillingerne har været svære at besætte, idet der i løbet af de sidste 2 år kun var 2 fastansatte i de 6 stillinger. Det var derfor nødvendigt at inddrage vikarer i opgaveløsningen. KIIIP forventer dog at kunne besætte alle psykologstillinger i løbet af ½ halvår 2003. Landsstyret kan ikke udtale sig om rekrutterings-, og fastholdelsmuligheder i de grønlandske kommuner eller i den private sektor.

Men for hjemmestyrets vedkommende kan landsstyret konstaterer, at rekrutterings-, og fastholdelsesmulighederne for psykologer samlet set forekommer acceptable og i alt fald ikke ringere end hvad der gælder for anden højtuddannet arbejdskraft. Landsstyret har derfor ikke umiddelbart planer om ekstraordinært tiltag for denne faggruppes vedkommende. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er forespørgeren Asii C. Narup, Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, forespøger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til landsstyrets besvarelse. Der er et par ting jeg gerne ville kommentere. Med hensyn til besvarelsen af det andet spørgsmål, der bemærker jeg, at man set under et, der mener landsstyret med hensyn til ansættelse af psykologer, at der er problemer ved ansættelse af psykologer, at der så ikke har været meldinger om det. Og her fremgår det, at familiedirektoratet har besat stillingerne ligesom sundhedsvæsenet 2 psykologer er besatte.

Men tænker man på skolerne, så redegør landsstyremedlemmet, at de 6 stillinger under PPR efterhånden i mange år, der har der været 1 af 2 besatte stillinger, men at der så ikke er problemer med ansættelse. Men det er vi ikke helt enig i i Inuit Ataqatigiit. For nogen år siden under debatten under Atuarfitsialak så har vi ellers foreslået, at man skulle styrke besættelsen af stillingerne i PPR, fordi vi ved, at der bliver flere og flere der bliver henvist til psykologbehandling under skolegangen. Men selvfølgelig takker vi for at der i sundhedsvæsenet og i direktoratet, der er stillingerne besat. Men set under et, så kan vi godt være lidt nervøse for stillingerne på skoleområdet. Det ville være glædeligt såfremt stillingerne blev besat under skolevæsenet indenfor de næste par år.

Også vedrørende om hvorfor vi mener, at der bør være lov om psykologer.

I andre lande er der lov om psykologer således at man kan have en godkendelsesinstans ligesom man også skal have disse registreret, idet de skal opfylde lovens betingelser. Vi ved at der er familier og enkelte personer som efterlyser højtuddannet hjælp til forskellige problemer, hvorfor vi mener, at disse medarbejdere, vores rettigheder skal klargøres og det vil være helt på sin plads at gøre det.

Det er også lidt betænkeligt ved landsstyrets besvarelse og det ligger i, at der i 1998-99 der var der en arbejdsgruppe i gang, der skulle på en revision af lovgivningen indenfor sundhedsvæsenet, og der blev udgivet en større bog i 2000 hvor den grønlandsksprogede udkom. Det er vigtigt at man udarbejder de forskellige lovgivninger på området, men landsstyremedlemmet meddeler, at man med hensyn til personalet og økonomien er så stram, at lovgivningen måske kunne blive færdig indenfor en lang årrække. Og lige det område er betænkeligt.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det landsstyremedlemmet for familier og sundhed.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Først skal jeg lige nævne, at som forespørgeren kommenterede. Selvfølgelig er vi fuldstændig enige om, at vi mangler psykologer til besættelse af de ledige stillinger. Vi bør besætte disse stillinger.

Og jeg har selv snakket med KIIIP for nylig hvor vi havde stillingsopslag i Danmark vedrørende psykologer, fordi vi ikke har psykologer i Grønland. Der har været 11 ansøgere og så spurgte jeg, fordi vi har oplevet at der ikke var ansøgere til opslåede stillinger. Men i dag er årsagen til at der var så mange ansøgere i år fra Danmark, er at man har nednormeret psykologstillingerne i Danmark, hvorfor vi nu har fået mulighed for at få stillingerne besat, og det er til orientering jeg nævner det.

Med hensyn til det første spørgsmål om hvordan psykologerne kan beskyttes indenfor lovgivningen. Og jeg er fuldstændig enig med dig i, at vi bør have en lovgivningen på området. Det er også korrekt at indenfor udviklingen indenfor sundhedsområdet, så skal vi have lavet lovgivningen på området. Men det er korrekt så længe økonomien ser sådan ud, så må vi have en stram prioritering og der er det så også ressourcemanglen der gør sig gældende. Men det skal vi ikke lade os bremse, men fortsætte med arbejdet indenfor området.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed punkt 79 spørgsmål til landsstyret færdigbehandlet og det er nu punkt 118.

11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 13:47.

Punkt 118

Anmodning om at Landsstyret redegør for planerne for den videre udvikling af de lukkede produktionsanlæg ved Upernavik.

(Ole Thorleifsen)

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Produktionsanlæggene ved Søndre Upernavik, Kangersuatsiaaq, Upernavik By, Nuussuaq og Tasiusaq, der er betalt af samfundet henstår som lukkede.

 

Befolkningen mangler beskæftigelse og fiskerne er nødt til at bruge lang tid på fiskeri, grundet den store afstand fra fiskepladserne til indhandlingsstederne.

 

Fiskerne, der bor i Søndre Upernavik er nødsaget til at tage på fiskeri øst for Nutaarmiut, en strækning, der er på over 150 kilometer væk. Disse forhold kan ikke accepteres. Upernavik Seafood har meddelt, at mængden af hellefisk, der bliver indhandlet er for lille. Så længe forholdene er som de er, er det ikke overraskende, at det skaber utilfredsstillende forhold for fiskerne og producenterne.

 

Hvis forholdene fortsætter på denne måde vil følgende være, at priserne på hellefisk vil være faldende, og at fiskerne går bort fra fiskeriet som følge heraf.

 

Landsstyret må snarest gå i gang med arbejdet, såfremt de skal rette op på forholdene i bygderne og byerne i yderdistrikterne. Man må i gang med en storstilet tilpasning i samarbejde med borgerne og Kommuneqarfik Upernavik.

 

Man skal ikke glemme, at Royal Greenland, der er medejer af Upernavik Seafood og så vidt jeg er orienteret, er man fra denne side rede til et samarbejde omkring en løsning.

 

Endvidere mener jeg, at det er nødvendigt med en udbygning af de produktionsanlæg, der befinder sig ved de store hellefiskeforekomster. Der bør findes en løsning for at Aappilattoq og Kullorsuaq, der i dag alene benyttes som indhandlingssteder.

 

Da NUKA A/S er interesseret i, at komme i gang ved Upernavik, skal hensynet til, at der i samarbejde med Upernavik Seafood og Royal Greenland indledes forhandlinger med Landsstyret om en igangsætning. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, der kommer med en besvarelse.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

For at skabe beskæftigelse i de bygder, hvor produktionsanlæggene er lukkede og for at forkorte de store afstande fra fiskefelterne til indhandlingsanlæggene mener forespørgeren, at Landsstyret skal igangsætte en tilpasning af fiskeri- og produktionsforholdene i samarbejde med borgerne og Kommuneqarfik Upernavik.

 

Derudover mener forespørgeren, at det er nødvendigt med en udbygning af de produktionsanlæg, der befinder sig ved de store hellefiskeforekomster, og at der bør findes en løsning for Aappilattoq og Kullorsuaq, der i dag alene benyttes som indhandlingssteder.

 

Landsstyret er bekendt med, at der i Upernavik distrikt er en meget større indhandlings- og produktionskapacitet i forhold til de mængder, som fiskerne kan indhandle. Således har produktionsanlæggene i distriktet i dag en indfrysningskapacitet på knap 30.000 tons på årsbasis. I 2002 blev der indhandlet cirka 3.000 tons hellefisk, således blev kun 10% af kapaciteten i distriktet udnyttet i 2002.

 

Landsstyret er enig med forespørgeren i, at der skal foretages en tilpasning af forholden i området. Jeg skal i den forbindelse meddele, at Landsstyret har taget initiativ til, at der i den nærmeste fremtid nedsættes et hellefiskeudvalg, som vil blive sammensat af repræsentanter fra erhvervet og som blandt andet skal undersøge fiskeri- og produktionsforholdene i hellefiskeområderne inklusive Upernavik området. Udvalget skal som afslutning på sit arbejde blandt andet fremkomme med eventuelle med løsningsforslag til de enkelte distrikters kapacitetsproblemer henholdsvis i forhold til produktions- og fiskerikapacitet.

 

Jeg skal dog understrege, at indhandlingsvirksomhed og produktion af hellefisk i Upernavik distrikt varetages af et selvstændigt privat selskab, som drives på forretningsmæssige vilkår. Landsstyret kan således ikke planlægge, hvorledes den videre udvikling af anlæggene i distriktet skal være. Dette kan kun selskabet gøre. Landsstyret kan heller ikke pålægge selskabet til at holde bestemte anlæg åbne.

 

Landsstyret har i forbindelse med besvarelse af herværende anmodning kontaktet Upernavik Seafood, som har oplyst følgende:

 

Med hensyn til anlægget i Aappilattoq har det hele tiden været åbent for såvel sommer- som vinterindhandling. Med undtagelse af sæsonen 2001/2002 har der ligeledes været produktion på fabrikken. Indstillingen af produktionen skyldtes ændring af køberens produkt ønske, og at dette vil blive tilpasset fra denne sæson. Upernavik Seafood mener med hensyn til anlægget i Aappilattoq, at der ikke er grund til en videreudvikling, da der allerede finder produktion sted, når der er råvarer til det.

 

Med hensyn til anlægget i Kullorsuaq meddeler Upernavik Seafood, at anlægget hidtil kun har haft autorisation til vinterindhandling, og at anlægget var klar til sommerindhandling i 2002, men, at de ikke kunne starte indhandlingen, idet kommunen ikke fik færdiggjort anlægsarbejdet omkring fabrikken. I 2003 vil Upernavik Seafood A/S få anbragt en kran på kajen, hvorefter sommerindhandlingen forventes startet.

 

Hvad angår ønsket om en egentlig produktion i bygden meddeler Upernavik Seafood, at en videreudvikling af anlægget vil være vanskeligt, idet fabrikken aldrig har været konstrueret til en egentlig produktion. En udvidelse af fabrikken er heller ikke en umiddelbar løsning på grund af manglende udvidelsesmuligheder.

 

Afslutningsvis kan jeg meddele, at Upernavik Seafood overfor Hjemmestyret har søgt om omlægning af hellefiskeproduktionen til krabbeprodukton i Upernavik by, og at denne ansøgning er ved at blive vurderet i Direktoratet for Erhverv i samarbejde med Fiskeridirektoratet. En eventuel produktion af krabber i Upernavik by skal blandt andet være tilpasset den biologiske rådgivning inden for området.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste, der har bedt om at få ordet, det er Ole Dorph. 2 minutter.

 

Ole Dorph, Siumut.

Ja tak. Det bliver ganske kort. Med hensyn til Landsstyrets svarnotat, så er jeg også meget tilfreds, men her i svarnotatet, så var, så nævnte han ikke produktionsstedet i Kangersuatsiaq og det ærgrer mig lidt, fordi dette produktionssted ejes af Upernavik Seafood og dengang da Royal Greenland og Polar Seafood var i konkurrence med hinanden har det også været et problem i den forbindelse.

 

Og efterfølgende så har man fået oprettet Upernavik Seafood med den hensigt, at man skulle lette forholdene deroppe. Men nu kan vi se, at forholdene er blevet forværret deroppe, hvor det blandt andet med hensyn til fabrikken i Kangersuatsiaq, som blot nu henstår i flere år. Og vi ved, at borgerne i Kangersuatsiaq ellers i samarbejde vil overtage produktionsanlægget, men fik afslag af ejerne.

 

Jeg mener, at bygdebeboernes vilje, og at Landstinget og Landsstyret, der jo er ejere af Royal Greenland, bør være interesseret i, at få overdraget produktionsstedet. For hvad skal vi ellers gøre, så længe vi i dag siger, at såfremt vi ønsker, at Royal Greenland skal kunne privatiseres, hvor man blandt andet i en bygd med hensyn til en lukket produktionssted, som ikke kan blive åbnet eller overdraget  til private. Jeg mener ikke, at der er kontinuititet i den forbindelse.

 

Og jeg mener, at Landsstyret så vidt muligt og meget let og hurtigt kan få en løsning med hensyn til bygdebeboerne.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det  forespørgeren Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Ja, jeg siger mange tak til Landsstyremedlemmet for Erhverv og er glad for, at det produktionssted i Upernavik by, der har været lukket i mange år, at man er gået i gang med planlægning og kan arbejde for en åbning.

 

Men det han glemte, dem vil jeg lige nævne, som er anlægget i Søndre Upernavik og anlægget i Kangersuatsiaq, som lige som Ole Dorph nævnte, som private gerne vil overtage og med hensyn til produktionsstedet i Tasiusaq og Kangersuatsiaq, som Royal Greenland har købt for 41 millioner kroner. Og jeg mener, at disse bør også være med i planlægningerne. Og det ønsker jeg. Og at når dette hellefiskeudvalg er blevet oprettet, at man også laver nogle planlægninger for de tre områder. Det ønsker jeg også, idet man dermed kan arbejde for, at borgerne får en mulighed.

 

Jeg skal gerne følge nøje med i disse arbejder og jeg håber så på, at når jeg retter henvendelse til Landsstyret, at de tager godt i mod min henvendelse. Og derfor vil jeg også være med i det kommende arbejde. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Ja, med hensyn til det efterlyste, så kan jeg lige kommentere det ganske kort med hensyn til Tasiusaq og det anlæg, der er lukket på nuværende tidspunkt. Det er Tasiusaq og Nutaarmiut, de ligger meget tæt ved hinanden – mellem 15 til 20 kilometer. Og derfor har det ikke været rentabelt, at holde den åben, fordi der ikke er råvarer nok.

 

Men nu undersøger Upernavik Seafood om man kan få åbnet anlægget i Tasiusaq i stedet for anlægget i Nutaarmiut. For det kan nok være mere rentabelt. Og med hensyn til Kangersuatsiaq, så er et anlæg fra 1987, som ejes af Upernavik Seafood lukket og nu har man fået nedtaget udstyret og få det flyttet til Aappilatooq.

 

Og anlægget i Kangersuatsiaq har ikke været rentabelt. Og i 1999 og 2001 i en 6 måneders åbning, så har man kun indhandlet 12 tons, dvs. 2 tons om måneden og dermed har den aldrig kunnet betale sig.

 

Men nu er man i gang med en undersøgelse for at se om der er andre muligheder på det område. Med hensyn til Upernavik Kujalleq eller Søndre Upernavik, dertil kan jeg ikke komme med en besvarelse for der er ikke nogen planer på nuværende tidspunkt og jeg kender ikke planerne.

 

Man har spurgt NUKA A/S og man har også spurgt NUKA A/S om de kan overtage anlægget i Kangersuatsiaq, men NUKA A/S har besvaret, at den også få en hellefiskekvote, hvis den skal kunne drives rentabelt, men NUKA A/S har på nuværende tidspunkt ingen autorisation til at modtage hellefiskeråvarer. Og således kommenterer jeg besvarelserne og de bemærkninger, der har været, også fordi der er ingen anledning til, at Kangersuatsiaq-anlægget. Dengang det var i drift, så har de selv forsynet det med vand, altså borgerne selv. Også med hensyn til el og dermed har det været en meget dyr produktion, derfor har man fået det lukket.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja, og dermed er dagordenspunkt 118 Spørgsmål til Landsstyret færdigbehandlet.

 

Og vi går over til næste punkt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 14:00.

  

 

Punkt 121

 

Spørgsmål til Landsstyret vedrørende erstatningssagen til jollefiskere, der har købt Q-23-både.

(Doris Jakobsen)

 

Doris Jakobsen, forespørger, Siumut.

Som bekendt har Landstinget under en tidligere samling besluttet, at der skal gives erstatning til jollefiskere, der har købt Q-23-både, da Q-23-både er behæftet med bygningsfejl.

 

I forbindelse med min valgkredsrejse til bygden Oqaatsut i Ilulisaat Kommune erfarede jeg, at personer, der har købt Q-23-både, endnu ikke har fået erstatning.

 

Med baggrund deri skal jeg spørge Landsstyremedlemmet, hvilken status erstatningssagen har?

 

Med dette kortfattede spørgsmål ønsker jeg Landsstyremedlemmets besvarelse.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, der kommer med en besvarelse.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

De har stillet ovennævnte spørgsmål ti Landsstyret og spørgsmålet er henvist til skriftlig besvarelse. Og jeg skal komme med følgende besvarelse.

 

Landsstyret besluttede i forbindelse med Finansloven 2001, at der skulle ydes erstatningen udgjorde 200.000 kroner for Q-23 fartøjerne og 240.000 kroner for Q-30 type 1 fartøjerne. Erstatningen blev primært fratrukket den ordinære restgæld på lånene og et eventuelt overskydende beløb blev anvendt til nedskrivning af restancer.

 

Erstatningen blev ydet på betingelse af, at fartøjerne accepterede, at tilbuddet til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav fra ejerne mod Amutsiviit eller Grønlands Hjemmestyre i anledning af fejl og mangler ved leveringen af fartøjerne.

 

Der blev ikke ydet erstatning i de tilfælde, hvor den oprindelige ejer af et fartøj har solgt fartøjet til en ny ejer. Såfremt et fartøj var anskaffet af flere i fællesskab og en eller flere af de oprindelige ejere udtrådte af ejerforholdet, blev erstatningen tilbudt til den eller de tilbageværende oprindelige ejere.

 

Erstatningen blev ydet, da fartøjerne ved leveringen ikke var i overensstemmelse med de indgåede kontrakter og tekniske specifikationer.

 

Erstatningerne blev udbetalt med rentemæssig valør den 1.1.2001. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det forespørgeren Doris Jakobsen.

 

Doris Jakobsen, forespørger, Siumut.

Først vil jeg med glæde sige tak for den besvarelse, jeg har fået og den forklaring om, hvordan status er vedrørende erstatningen.

 

Og det fremgår klart hvilke kriterier, der var ved denne erstatning til og hvilken krav, man har stillet til dem, der skulle have erstatning og hvilken metode, der så også er blevet brugt.

 

Landsstyremedlem Simon Olsens svar står der klart, at erstatningen blev udbetalt med rentemæssig valør den 1.1.2001. Men desværre er der den 1. og 2. og 3. februar, mens jeg var i Oqaatsut, der erfarede jeg, at nogle af dem, der havde købt en Q-23-fartøj hidtil ikke havde fået erstatning. Men jeg synes også, såfremt der har været, der er flere, som ikke har fået erstatning, så bør man orientere de pågældende og ligeledes skal dem, der ikke fået erstatning bør man nok vende tilbage til. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Selvfølgelig kan jeg ikke her sige, hvem der ikke har fået erstatning eller har måske fået for lidt i erstatning. Derfor ønsker jeg, at dem, der ikke har fået erstatning hurtigst muligt retter en henvendelse til os, således at vi kan få foretaget en nøjere undersøgelse af sagerne.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er behandlingen af nærværende forespørgsel til Landsstyret færdigbehandlet og den næste er

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 14:08.

Punkt 120

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: : Anmodning om redegørelse for Landsstyret initiativer til løsning af bygdebeflyvningen.

(Ole Thorleifsen)

 

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Den nuværende ordning med at befordre passagerer med fly er meget besværlig for de rejsende. Såfremt en bygdebeboer vil besøge nabobygden, er vedkommende først nødsaget til at tage til byen, før vedkommende kan tage videre til en bygd, som er destinationen.

 

Til tider er det nødvendigt, at overnatte i byen, hvilket er med til at gøre omkostningerne større. På denne måde bliver omkostningerne fordoblet. Ovennævnte er endvidere medvirkende årsag til, at der anvendes mange sæder i helikopterne. Derfor vil jeg gerne spørge om, hvordan Landsstyret agter at løse forholdene?

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der kommer med en besvarelse.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. Landsstyret søger løbende at tilpasse bygdebeflyvningen, således at den imødekommer passagernes ønsker i videst muligt omfang. Imidlertid har Landsstyret et begrænset økonomisk råderum, inden for hvilket der søges, at betjene flest mulige passagererne med direkte ruter mellem to mindre destinationer.

 

Det skal i denne sammenhæng erindres, at Hjemmestyret med servicekontrakterne yder et tilskud på op til 90% af den reelle billetpris. Landsstyret er selvfølgelig åben overfor bidrag til, hvordan beflyvningen forbedres indenfor de økonomiske givne rammer og ser frem til, at indgå i en dialog med de berørte interessenter.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ole Thorleifsen, forespørger.

 

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet for Trafik, men jeg skal gøre, understrege, at beflyvningen var meget smidigere i 1999, dvs. når helikopteren under sin beflyvning nordpå kunne mellemlande i Søndre Upernavik og dermed også sætte sine passagerer af i Nuugaatsiaq. Og så længe forholdene er, men nu er det sådan, at man først skal til Ilulissat eller den anden vej eller over byen, når man skal flyve.

 

Isak Davidsen, mødeleder, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Trafik.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Jeg skal præcisere, idet jeg allerede har været inde på det fra Landsstyrets side, at vi, Landsstyret, selvfølgelig er åbne overfor bidrag til, hvordan beflyvningen forbedres.

 

Og med hensyn til disse ting, skal vi selvfølgelig forsøge at være vågne over for, men ved, såfremt serviceringen skal højnes, så koster det også, men lad os nu lige se, hvilke muligheder, der er.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er forespørgsel til Landsstyret punkt 120 færdigbehandlet.

Og næste punkt er

 

 

 

 

 

 

 11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 13:47.

Punkt122

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status for planerne om etablering af et vandkraftværk ved Paakitsoq, nord for Ilulissat.

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Muligheden for etablering af et vandkraftværk ved Paakitsoq, nord for Ilulissat blev allerede i 1970’erne undersøgt og blandt andet eventuel brug af mange midler.

 

Og i den forbindelse vil jeg gerne have oplyst, hvordan man i dag vurderer muligheden for etablering af et vandkraftværk i dette område og hvad der i dag er den politiske holdning hertil.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, der kommer med en besvarelse.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Tak. I midten af 90’erne udarbejdede Nukissiorfiit to rapporter om vandkraftpotentialer i Grønland. Vandkraftpotentialerne blev inddelt i to kategorier således, at de økonomisk bedste potentialer samledes i en kategori 1, mens de øvrige samledes i en kategori 2. Vandkraftpotentialet ved Paakitsoq er i rapporterne vurderet til kategori 1.

 

I 1986 blev vandkraftværk i Paakitsoq vurderet, at være dokumenteret i sådan en grad, at det kunne danne grundlag for udbud i licitation i løbet af 1987. Denne plan blev udskudt både på Efterårssamlingen i 1987, Forårssamlingen i 1988 og i Efterårssamlingen 1988. Disse gentagne udskydelser indebar, at der i første omgang, som en midlertidig løsning, blev gennemført en effektudvidelse af det eksisterende elværk og da beslutningen om at bygge vandkraftværket yderligere blev udskudt, resulterede det i bygning af et nyt dieselelværk, der blev indviet i 1992, hvilket for en årrække fjernede den samfundsøkonomiske fordel i vandkraftprojektet.

 

Hvorvidt bygningen af et vandkraftværk i Paakitsup i dag vil kunne fremvise samfundsøkonomisk rentabilitet, kan kun en fornyet analyse dokumentere. Det vil tage cirka 2 år, at få udarbejdet et nyt beslutningsgrundlag.

 

Landsstyret har ønsket at få lejlighed til igen at forny prioriteringen for de næste vandkraftværker. Der er derfor taget initiativ til, at få udarbejdet en redegørelse. I løbet af 2003 vil datamaterialet om vandkraftpotentialer blive opdateret, således at de overordnede principielle beslutninger fra 1995 kan blive revideret til gavn for en styrket planlægning på dette område.

 

Vurderingsgrundlaget baseres på kortstudier, ingeniørgeologiske undersøgelser, hydrologiske målinger og på samfundsøkonomiske beregninger for de enkelte vandkraftanlæg, hvilket også omfatter hensynet til kommende nødvendige investeringer i de eksisterende dieselværker. Vandkraftpotentialet i Paakitsup til forsyning af Ilulissat indgår naturligt i planlægningen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det forespørgeren.

 

Anthon Frederiksen, forespørger, Atassut.

Ja, jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Og her blev det også dokumenteret eller præciseret, at samtlige forskellige undersøgelser allerede har dokumenteret, at man kan oprette et vandkraftværk, som er rentabelt og som ikke er forurenende for naturen, også fordi det er Landsstyrets målsætning, at man siden 1987 ellers kunne have oprettet et vandkraftværk ved Paakitsup. Og derfor er det meget ærgerligt, at det daværende Landsstyre ikke har arbejdet ihærdigt for at få oprettet et vandkraftværk. Med hvilken grund og hvorfor? Det vil jeg gerne have oplyst, men jeg er glad for, at Landsstyret på nuværende tidspunkt med hensyn til fremtiden omkring eventuel oprettelse af en vandkraftværk i Paakitsup. De er åbne for denne mulighed, idet det er også en af de største potentialer med hensyn til energiforsyning ved oprettelse af sådant et vandkraftværk og derfor siger jeg tak til besvarelsen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er spørgsmål til Landsstyret punkt 122 færdigbehandlet og vi går så videre til næste dagsordenspunkt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 14:19.

Punkt 78

 

Spørgsmål til Landsstyret om revalidering

 

Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsforordning vedrørende revalidering har nu været gældende i et helt kalenderår.

 

Nogle af hensigterne med uarbejdelsen af revalideringsforordningen var, at give alle borgere mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet gennem et arbejde, der stemmer overens med den enkeltes kundskaber og arbejdsevne samt at nedbringe antallet af førtidspensionister.

 

I henhold ti revalideringsforordningen har kommunerne pligt til at give Landsstyret statistiske oplysninger, jfr. §18 stk. 2.

 

Der stilles følgende spørgsmål til Landsstyret:

 

Hvilke oplysninger eller informationer har Landsstyret bedt om at få fremsendt fra kommunerne?

 

Hvilke  erfaringer er der indhøstet i 2002 med hensyn til mulighederne for at  revalidere?

 

hvilke forhindringer har der vist sig med hensyn til revalidering?

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

  Så er det Landsstyremedlemmet for Familier.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Landsstyret takker for spørgsmålet, som leder opmærksomheden hen på det meget vigtige revalideringsområde og giver landsstyret lejlighed til at revurdere indsatsen på området.

 

Landstingsforordning om Revalidering, der trådte i kraft den 1. januar 2002, har til formål at skabe mulighed for at flest muligt personer i den erhvervsaktive alder forbliver eller genindtræder på arbejdsmarkedet.

 

Ligesom det er formålet, at give kommunerne et incitament til at igangsætte revalideringstiltag frem for at overføre folk til passiv forsørgelse gennem førtidspension.

 

Som Asii Chemnitz Narup også siger, har kommunerne pligt til at give Landsstyret statistiske oplysninger, jfr. §18 stk. 2.

 

Kommunen skal i forbindelse med administration af reglerne i kommunen udsendt en vejledning, hvori der blandet fremgår, at statistikken kan indeholde oplysninger om:

 

Revalidendens navn og cpr. Nr.

Om der er tale om revalidering, virksomhedsrevalidering eller fleksjob

Tidspunktet for hjælpens påbegyndelse, dens planlagte og dens faktiske varighed

Hjælpens ugentlige antal timer.

Om der er tale om revalideringsydelse, løntilskud eller særlig støtte.

 

I 2002 er der kun 2 kommuner, der har anvendt muligheden for at revalidere efter forordningen med refusion fra Hjemmestyret. Hvorvidt andre kommuner har udnyttet revalideringsbestemmelserne i forhold til afklaringsperiode før revalidering er ikke decideret nærmere undersøgt.

 

I de kommuner, hvor Familiedirektoratet har været på tilsynsbesøg, og som endnu ikke er begyndt at benytte revalideringsordningen har udtalt, at de ser revalideringsordningen som en oplagt mulighed som metode i arbejdet om at få sociale klienter tilbage på arbejdsmarkedet, men at det er et spørgsmål om at vænne sig til en ny metode i arbejdet. Erfaringen er, at der gennem de første måneder i 2003 har været en stigende motivation for at anvende revalideringsordningen og det er derfor Landsstyrets opfattelse, at det er et spørgsmål om tid, inden kommunerne begynder at betragte ordningen og de muligheder, der ligger deri, som et naturligt led i det sociale og arbejdsmarkedsrelaterede arbejde.

 

Hvilke forhindringer, der har været for en optimal udnyttelse af ordningen, er lidt for tidligt at konkludere, idet forordningen kun har været i kraft i lidt over 1 år.

 

Landsstyret vil derfor overfor KANUKOKA anbefale, at revalideringsområdet drøftes på kommende socialchefkonference i april måned.

 

Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, men skal blot kommentere nogle ting. Og jeg skal lige på forhånd meddele, at de statistiske oplysninger vil vi vende tilbage til, især med hensyn til revalidendens navn og cpr.nr., fordi det er fortrolige oplysninger, som om de stemmer overens med registerloven. Og Inuit Ataqatigiit mener, at vi bør vende tilbage til disse ting og man skal også huske på, at forordningsforslaget vedrørende revalidering og under forarbejdet, satte Landstinget meget sin lid, hvordan den ville fungere, især med hensyn til de ting, som Ane Hansen satte som et dagsordenspunkt i går, hvor arbejdsløshedsprocenten i Grønland måske også vil betyde, at en del af de langtidsledige måske vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Familier.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Jeg siger tak, fordi man er tilfreds med vores besvarelse og med hensyn til de sidstnævnte, så ved vi alle sammen, at man ikke uden videre kan offentliggøre cpr.numre og det er vi i Direktoratet fuldstændig klar over. Og med hensyn til forordningen vedrørende revalidering, så ved vi, at førtidspensionisterne, da prøver man så, at give dem en ny mulighed, fordi når man stadigvæk har mulighed for at kunne arbejde og har evnerne til det, de skal gives mulighed og det er selvfølgelig i alles interesse, at en revalidering og forordningen herom bør kunne benyttes af  flere, fordi vi ved, at førtidspensionisternes antal måske kan synes, at være lidt for stort. Og gennem revalidering så vil man også kunne give mulighed for at få disse folk i arbejde. Og det anser vi i Landsstyret for at være af vigtighed.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er spørgsmål til Landsstyret punkt 78 færdigbehandlet. Og det næste  er

 

 

11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 14:27.

Punkt 62

 

Spørgsmål til Landsstyret: Vil Landsstyret overveje at søge et kapitalindskud til finansiering af en udvidelse af Nuka A/S’ frysekapacitet optaget på Finansloven for 2004?

(Otto Jeremiassen)

Otto Jeremiassen, forespørger, Atassut.

Som man ved, har vi – jollefiskerne og kutterejerne især – sidste år haft store problemer med indhandlingsstederne. Derfor mener jeg, at man må handle for at løse problemerne.

 

På grund af den økonomiske situation ved vi, at det er begrænset med større renovering af fiskefabrikkerne. Til trods herfor mener jeg, at man ved at udvide frysekapaciteten kan undgå at skulle renovere fabrikkerne, således at fiskerne kan få mulighed for at indhandle en større mængde fisk. På denne måde kan fiskernes indhandling ske mere kontinuerligt, samtidig med at erhvervet bliver i stand til at oppebære en større indkomst.

 

Vi ved jo, at når der bevilges begrænsede midler til fiskerne, så sker der det, at man ved årets slutning, bliver nødt til at søge om ekstrabevillinger, som vi plejer at gøre for jollefiskerne.

 

Man kan utvivlsomt efter en nøje og hurtig granskning af problematikken fremkomme med et løsningsforslag, som vil være til gavn for fiskere og fabriksarbejderne, for selv om man har positive erfaringer med indhandlingsskibe i de tidligere år, har det vist sig, at disse går ud over beskæftigelsen på land.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

For at opnå en mere kontinuerlig indhandling fra fiskernes side og hermed muligheden for at oppebære en større indkomst for erhvervet mener forespørgeren, at Nuka A/S i fremtiden burde invester i udvidelse af frysekapaciteten i de enkelte anlæg i stedet for, at renovere de enkelte anlæg. Derudover mener forespørgeren, at man i fremtiden skal undgå, at indsætte indhandlingsskibe, idet det så går ud over beskæftigelsen på land.

 

Landsstyret er bekendt med, at indhandlingen til Nuka A/S har været stærkt stigende i de sidste år, således er indhandlingsmængderne i 2002 steget med 45% i forhold til 2001.

 

For at efterkomme behovet fra levendørerne i den kommende sommer har Nuka A/s ansøgt Hjemmestyret om tilladelse til indsættelse af indhandlingsskibe. Denne ansøgning vil blive behandlet og  koordineret med andre selskabers ansøgninger  på kysten og dette forventes afklaret i løbet af den nærmeste fremtid.

 

Nuka A/S er herefter begyndt at udarbejde planer for udvidelse af kapaciteten på visse anlæg, blandt andet frysekapaciteten, finansieret med midler fra Bygge- og Anlægsfonden. Derudover er Landsstyret bekendt med, at Nuka A/S har overvejelser om at foretage investeringer i nogle anlæg, som en direkte følge af de kraftigt stigende indhandlingsmængder. Landsstyret er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med størrelsen af det samlede investeringsbehov.

 

Blandt andet på den baggrund har Landsstyret i forbindelse med selskabets generalforsamling forlangt, at Nuka A/S’s arbejde med koncernens forretnings- og strategiplan fremskyndes mest muligt, således at denne kan fremlægges senest ved udgangen af juni måned og afleveres til Landsstyret, som en del af et beslutningsgrundlag for koncernens fremtidige struktur.

 

Landsstyret anmodede ved samme lejlighed selskabet føre en mere forsigtig investeringspolitik og sørge for, at eventuelle investeringer i udgangspunktet alene sker ud fra rent kommercielle overvejelser.

 

Landsstyret skal afslutningsvis meddele, at der i øjeblikket er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra forskellige direktorater med henblik på afdækning af de overordnede problemstillinger omkring Nuka A/S og for i forhold til den fremtidige drift at opstille alternative løsningsmodeller, herunder også se på en del eller delvis privatisering af Nuka A/S’s aktiviteter.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det forespørgeren Otto Jeremiassen.

 

Otto Jeremiassen, forespørger, Atassut.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse og i sin besvarelse kom han ind på løsningsmodeller til indhandlingsstederne og jeg håber på, at man aktivt vil arbejde for det, fordi jollefiskernes vilkår er i disse år alvorlige. Og ud fra besvarelsen, så skal jeg udtale, at jeg vil forfølge sagen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er spørgsmål til Landsstyret punkt 62 færdigbehandlet.

 

Og jeg skal meddele, at dagsordenspunkt 81 er blevet udskudt til en anden dato med en vægtig grund. Og vi går så videre til punkt. Det er punkt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. ?.

Punkt 70

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at foretage en boligtælling i Grønland.

 

Og da forslagsstilleren ikke er i Salen, der har fremsat et landstingsbeslutningsforslag, så er jeg nødsaget til at tage en beslutning om, at vi springer punktet over indtil videre.

 

Og så med hensyn til næste dagsordenspunkt, da forslagsstilleren Aqqaluk Lynge ikke er til stede, så springer vi punktet over foreløbig.

 

Og vi er så nået til

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. ?.

Punkt 128

 

Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Tiltrædelse af lov om fødevarer m.m., lov om sygdomme og infektioner hos dyr samt lovbekendtgørelse om dyrlægegerning m.v.

 

Forelæggelsesnotat

 

behandling

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg vil godt foreslå, at vi holder en pause i mødet på 15 minutter.

 

(Pause)

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi fortsætter mødet og jeg skal meddele, at de to dagsordenspunkt, som vi sprang over, de, som blev stillet af Arqaluk Lynge, at vi behandler dem i dag, da personen med vægtig grund ikke har kunnet være her i Salen og nu her efter pausen, så skal vi behandle dagsordenspunkterne.

 

Den næste punkt er:

 

 

 

 

 

 

 

 

 11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 14:50.

Punkt 70

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at foretage en boligtælling i Grønland.

(Aqqaluk Lynge)

 

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak, hr. formand. I henhold til §32, stk.1 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at foretage en boligtælling i Grønland.

 

Og jeg har følgende begrundelse:

I dag bliver der kun givet oplysninger om boligproblemer i Grønland ved ansøgninger til huse og lejligheder eller ansøgninger om at få byttet huse eller lejlighed, mens der ikke er kendskab til bestemt antal beboere i disse. Eller der er ikke foretaget nøjere undersøgelser af disse forhold. Sidste tilsvarende boligtælling skete i 1975. På baggrund heraf skal jeg foreslå, at der gennemføres tælling af antal beboerne i boligerne, for på den måde at få samlet kendskab til antal af beboere.

 

Det er ønskeligt, at der oplyses om faktiske boligforhold, da talmateriale hos Grønlands Statistik beror på personoplysninger, hvoraf eksakte taloplysnigner kun kan fås ved boligtælling i en fastsat periode.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

 

Oplysninger om antal beboere pr. bolig kan principielt indhentes ved to forskellige metoder. Enten ved gennemførelse af en boligtælling som foreslået eller ved opgørelse på baggrund af registrerede personer pr. bolig.

 

Ved en boligtælling opsøger et hold interviewere alle boligenheder og gennemfører i den boligenhed hos den enkelte husstand et interview, der blandt andet skal afdække det samlede antal beboere i boligenheden eller husstanden. Der er tale om totaltællinger, og som det nævnes af forslagsstilleren gennemførtes  den sidste i 1975. Der er således ikke gennemført totale boligtællinger efter Hjemmestyrets indførelse.

 

Årsagen hertil er ikke mindst, at boligtællinger er vældig omkostningskrævende. Eksempelvis gennemførte Boligselskabet INI A/S i midten af 90’erne en tilstandsregistrering af boligerne i bygderne. Denne undersøgelse beløb sig efter det dengang oplyste til cirka 3 millioner kroner.

 

Hvis man i stedet anvender tal fra folkeregistreret, kan man allerede nu opgøre antallet af beboere pr. bolig. Der er dog følgende usikkerhedsmomenter:

 

Pr. 1. januar 2002 var der i alt 21.713 husstande. 700 personer kunne ikke kobles på en husstand. Af disse bor størstedelen uden for kommunal inddeling.

 

Desuden er opgørelsen afhængig af, at folkeregistret har korrekte informationer. Personer i arbejde skal bruge skattekort og personer på overførselsindkomst skal også være registreret for at modtage en ydelse. Usikkerheden skønnes således at være af en acceptabel størrelse i forhold til de betragtelige omkostninger ved at foretage en egentlig boligtælling.

 

Med henblik på at mindske den ovenfor nævnte usikkerhed agter Landsstyret at rette henvendelse til de berørte parter med henblik på at gennemføre en videreudvikling af de administrative registre.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi går over til partiordførerne, først Kalistat Lund, Siumut.

 

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

I Siumut lægger vi vægt på, at have en pålidelig opførelse med en boligtælling samt tælling af antal personer pr. bolig i Grønland.

 

Det er Siumuts opfattelse, at da oplysningerne allerede findes iGrønlands Statistik og i kommunerne, kan indhentning af de efterlyste tal ske fra disse. Vi lægger i Siumut vægt på, at de 700 personer, som Landsstyret efterlyser kobles ind i opgørelsen.

 

Med disse bemærkninger fra Siumut kan vi ikke godkende forslaget i dets nuværende form, men vi støtter, at Landsstyret med brug af på hånden værende tal

vil sikre dette.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er så Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Når vi skal træffe sådanne politiske, som mange andre beslutninger her i Landstinget, er det overordentligt vigtigt, at beslutningerne træffes på et velunderbygget og troværdigt beslutningsgrundlag, som også hviler på korrekt talmateriale.

 

For at undgå eventuelle fejlbeslutninger, som kan få utilsigtet konsekvenser for samfundet, som sådan er dette er vel ikke for meget forlangt. Inuit Ataqatigiit bakker derfor op om Arqaluk Lynges beslutningsforslag og vil derfor også indstille, at man inden for de kommende år foretager en boligtælling med henblik på at få kendskab til hvor mange, der reelt bebor de forskellige huse og lejligheder.

 

Først derved får vi nogle mere troværdige og et bedre og retvisende talmateriale, som også kan drage nytte af bestræbelserne på en bedre planlægning og indsats. De statistiske materiale, vi der får fra Grønlands Statistik og de oplysninger vi kan uddrage af kommunernes folkeregisterkontor opfylder ikke altid dette formål og kan derfor være uegnet som et velunderbygget beslutningsgrundlag.

 

Derfor skal vi fortsæt bestræbe os på, at gøre det endnu bedre. I Landsstyrets svarnotat fornemmer man en vis uvilje imod forslagsstillerens intentioner, idet  Landsstyret henviser til, at boligtællinger kan vældigt omkostningskrævende.

 

Det er ærgerligt og det er desto mere beklageligt, At Landsstyret i den forbindelse så henviser til den tilstandsregistrering, der blev foretaget i bygderne i midten af 1990’erne.

 

Vi mener, at det er upassende at henvise til denne tilstandsregistrering, da denne jo blev udført af arkitekt- og rådgivningsfirmaer, som alt andet lige bevirker højere omkostninger for den givne undersøgelse. Da man for at foretage en boligtælling, ikke har den hensigt, at bede hverken en arkitekt- eller ingeniørfirmaer om at forestå dette, må udgangspunktet så være, at andre så i stedet kan gøre det.

 

Man kan derfor oplagt forestille sig, at de i stedet var eksempelvis universitetsstuderende eller socialrådgiverstuderende, der blev sat til denne boligtælling, da de i led med deres uddannelse vil få erfaring med sådanne undersøgelsesmetoder.

 

Forinden 2.behadnlingen af dette udmærkede beslutningsforslag, skal vi derfor anmode om, at boligudvalget nøjere behandler og tager stilling til, hvordan og hvorledes dette forslag kan føres ud i livet.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste ordfører er Otto Jeremiassen, Atassut.

 

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

Vi skal fra Atassut tilkendegive, at vi støtter Landsstyrets udtalelse som svar til hr. Arqaluk Lynges beslutningsforslag om, at der iværksættes en gennemgribende boligbeboertælling i Grønland.

 

Landsstyret tilkendegiver i sit svar, at de for at reducere usikkerhedsfaktorer i nævnte, vil udvikle tiltag i bl.a. samkøring af eksisterende registre. Det skal vi fra Atassut udtale vores støtte til.

 

Atassut skal med disse bemærkninger anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i et relevant udvalg inden 2.behandlingen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er så Palle christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

De tal, som landstingsmedlem Arqaluk Lynge ønsker at få oplyst kan til enhver tid indhentes hos folkeregistret og vil være et arbejde for Direktoratet for Boliger.

Dette er ikke et for Landstinget, ej heller Landsstyret.

 

Hvis hr. landstingsmedlem Arqaluk Lynge ønsker oplyst hvor mange personer, der i dagens Grønland har boligproblemer, kan INI A/S og diverse kommuner kontaktes.

 

Med disse bemærkninger melder Demokraterne hus forbi og anbefaler, at forslaget ikke sendes til udvalg.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Landstingsmedlem Arqaluk Lynges forslag har vi følgende bemærkninger til fra Kandidatforbundet. Det er et meget interessant forslag, og som utvivlsomt vil give mere fyldestgørende oplysninger og dermed kan man bruge disse oplysninger i forbindelse med, at få overvundet de meget store boligproblem i Grønland. Og det betragter vi som noget værdifuldt fra Kandidatforbundet. Og derfor med hensyn til det, som Landsstyret nævnte, at man kan samkøre de forskellige administrative kontorer med hensyn til udbygning. Og derfor siger vi, at det er et oplagt emne og håber på, at de oplysninger selvfølgelig på et senere tidspunkt til Landstinget.

 

Og med disse bemærkninger støtter jeg forslaget og ønsker, at denne bliver behandlet i Boligudvalget.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Forslagsstiller Arqaluk Lynge.

 

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til besvarelsen og partiernes og Kandidatforbundets støtte til mit forslag i forståelse. Og dem vil jeg rette en tak til.

 

Denne problematik kan man ved at trykke på en computer, sådan kan man ikke få op og indhente disse oplysninger, fordi i tiden 1975 og 1976, da der var tælling, så har man ikke gennemført sådan en tælling. Dvs. det talmateriale og for at få dem moderniseret og få dem synliggjort. Det har vi ikke fået undersøgt. Og med hensyn til hvor mange, der får en given lejlighed eller boliger, Dem kender man ikke.

 

Og dette har man ud fra Statsministeriets redegørelse i 1987-89, dengang der var forhandlinger for at tage boligområdet, det er så det væsentligste debatemner, og siden dengang har man stadigvæk dette problem, dvs. at det er jo ikke nok med en folkeregister, også fordi mange forskellige stater foretager boligomtællinger ved interviews til alle boliger.

 

Og derfor mht. denne sag, som Landsstyret heldigvis kom med en besvarelse til, men uanset det, så har det ikke nogen problem på Direktoratet, men det er et problem inden landsstyreområdet for boliger. Fordi man først skal få undersøgt hvordan denne tælling kan gennemføres i det direktorat. Det er også korrekt det der. Vi har ikke eksakte tal.

 

Vi kan tage Nuup Kommunia som eksempel. Hvert eneste år, så er der med hensyn til det, der bliver opskrevet til skolen, så er der ud over disse 50 børn, som kommer og vil gå i skole, som ikke er registreret. Derfor er der et eller andet problem på dette område.

 

Og man må også tænke på, at man med hensyn til valglisterne i Grønland og den valgprocent i Grønland, plejer at være så lille. Vi har ikke kendskab til, hvad det skyldes. Det kan jo være, at der er sket dette i Grønland eller at dette sker i Grønland. At man ikke bruger en offentlig registrering her i Grønland eller at man ikke følger med i disse registreringer. Det er alt for udtalt. Og derfor selvfølgelig med hensyn til, det er meget taknemligt besvarelse, så er det jo en opgave til talsstatistik, men det er dem, der har myndighed over boliger. Det er et af deres vigtigste opgaver, fordi i dag og hvis man ikke kommer som et nyt og får undersøgt boliger, så kan man ikke få disse ønskede oplysninger.

 

Sidst der var sådan en boligtælling i 1979-76 i Grønland, så brugte de større skoleelever i samarbejde med kommunernes folkeregistre. Og jeg regner ikke med at den vil have været meget omkostningskrævende i forhold til de undersøgelser, der har været gennemført med arkitekter og ingeniørfirmaer.

 

Og derfor håber jeg, at denne sag ikke bliver glemt, men vil blive taget op igen på et senere tidspunkt.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Til partiernes og Kandidatforbundets udtalelser siger jeg tak, idet Inuit Ataqatigiit sagde, at det er meget vigtigt, at man bruger helt eksakte korrekte tal og hvis det er ønskeligt, at Landstinget ønsker dette, så kan vi være enig i dette, fordi vi alle sammen ønsker dette.

 

Men med hensyn til Grønlands befolkning og disse 700 personer, som ikke kan blive placeret og ud fra vores vurdering, så mener vi, at med hensyn til de forskellige registre, at hvis det  skyldes, at man ikke har en samkøring af disse forskellige registre.

 

Og derfor med hensyn til denne usikkerhed. Og det, vi så prøver på denne løsning og man kan eventuelt også sige, at som forslagsstilleren tog som en begrundelse i sit fremlæggelse, at der sker meget hurtigt skift på forskellige folkeregistre, som for eksempel registrering af  1. klasses skoleelever, så er det meget problematisk, at der så er nogen, der ikke er registreret og alene dette viser og uanset om vi tæller boligregistrering, så kan man ikke sige, hvor lang tid disse oplysninger kan være valide. Fordi der sker jo meget hurtigt skift i antal beboere på en bolig.

 

Og ifølge min mening, at mht. forskellige tal og registre, som man allerede har og hvis man havde en korrekt samarbejde med disse, så kan vi få meget hurtigt valide tal og få usikkerheden minimeret.

 

Men efter at have sagt dette, så finder jeg overhovedet ikke noget til hinder for dette, at denne kan blive behandlet i Boligudvalget. Det finder jeg overhovedet ikke noget til hinder for. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Kalistat Lund, Siumut.

 

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Landsstyremedlemmet sagde i sit svarnotat og vi regner så med, at det, der blev nævnt, at det er jo noget, der kan bruges i deres videre arbejde. Disse talmateriale. Og i dag med hensyn til tal, vi har fra Grønlands Statistik, det vurderer vi som acceptabelt. Og derfor sagde vi fra Siumut mht. vores ordførerindlæg, det står vi fast ved.

 

Og så med hensyn til de tal, som forslagsstilleren nævnte, at mht. de tal, der bliver skrevet op til 1.klasse, så er der 50 børn, som ikke var registreret. Jeg ved ikke hvordan man har fået indhente dette tal, fordi de oplysninger, vi har og det nævnte 50, så fik vi oplysninger, der kun var tale om 10 børn, men vi kan ikke skændes om forskellen mellem disse to tal. Men at Landsstyret mht. på nuværende tidspunkt og deres udtalelse, det har vi jo først fået nu.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det forslagsstilleren Arqaluk Lynge for en kort bemærkning.

 

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil blot sige, at Landsstyret i sin seneste udtalelse fra talerstolen og hans bemærkninger, dem tager jeg til efterretning. Og hans henvisning, den vil jeg også acceptere. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er dagsordenspunkt 70 færdigbehandlet og her har jeg lagt mærke til, at Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet ønsker, at og foreslår at den bliver behandlet i boligudvalget. Og det gør vi så.

 

Og vi går over til næste punkt

11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 13:47.

Punkt71

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at arbejde for implementering af hensigtserklæringen mellem Grønlands Hjemmestyre og Nunavuts Territoriale Regering.

(Aqqaluk Lynge)

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

I henhold til §32, stk. 1 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag.

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at arbejde for implementering af hensigtserklæringen mellem Grønlands Hjemmestyre og Nunavuts Territoriale Regering.

 

Og begrundelsen for forslaget er følgende:

 

Umiddelbart efter, at Nunavut blev etableret indgik Grønlands Landsstyre og Nunavut en samarbejdstale.

 

Hidtil har der ikke været større initiativer for at implementere denne, blot er der efter det oplyste kun samarbejde mellem Inuit Circumpolar Conference og Knud Rasmussens Højskole samt Sulisartut Højskoliat, således at unge fra Nunavut kan tage på højskoleophold i Grønland (ICC’s Scholarship Programme).

 

Jeg fremsætter hermed forslag om, at også unge grønlændere får tilsvarende mulighed, som vore stammefrænder. Endvidere foreslås det særskilt, at dette initiativ sker i form af samarbejde mellem ICC og KIIP, samt at dette sikres ved Landstingets Finanslov.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så kommer Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Landstingsmedlem Arqaluk Lynge fremsætter et forslag til implementering af Erklæringen af 2000 om samarbejde mellem Grønland og Nunavut, herunder  i form af, at fremme en tilsvarende ordning af Nunavut ungdommens adgang til at tage et højskoleophold i Grønland, således at grønlandske unge også kan få en lignende mulighed. Medlemmet stiller ligeledes et forslag om at gøre dette til et samarbejdsemne mellem ICC og KIIP, samt at dette sikres via Finansloven.

 

Jeg skal på vegne af Landsstyret fremsætte dette svarnotat.

 

Landsstyret finder det glædeligt, at vore to højskoler i samarbejde med ICC har banet vejen for, at Nunavuts ungdom har fået denne mulighed. Landsstyret har viljen til at styrke samarbejdet mellem Grønland og Nunavut, hvilket også allerede er bekræftet i kraft af en officiel meddelelse (kommunike) i forbindelse med en Nunavut-delegations studietur til Knud Rasmussens Højskole i år 2001.

 

Kommunikeet, der blev indgået under henvisning til Erklæringen stadfæster ønsket om, at bistå med know how i arbejdet med at etablere en højskole i Nunavut, benævnt Inuit Ilinniarfiat. Landsstyret er for nylig orienteret af Nunavut, at denne højskole endnu ikke er etableret.

 

Landsstyret skal oplyse, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke for øjeblikket er ved at udarbejde en tillægsaftale om uddannelse til Erklæringen med henblik på, at færdiggøre den i løbet af dette år.

 

Som bekendt indeholder koalitionsaftalen en målsætning om styrkelse af samarbejet med vore nabolande, eksempelvis når det gælder erhverv, turisme, samhandel, kultur, uddannelse, sundhedsvæsen og kommunikation landene imellem.

 

Som nævnt har Landsstyret viljen til at indgå i et samarbejde om at etablere Inuit Ilinniarfiat, i fællesskab med højskolerne og ICC. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Landsstyret vil virke for at fremme den mulighed, at unge fra Grønland kan tage et højskoleophold i Nunavut, når Inuit Ilinniarfiat engang bliver realiseret.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi går over til partiernes ordførere. Så er den første Kalistat Lund på vegne af Siumut.

 

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til beslutningsforslaget efter en nøje gennemgang af forslaget.

 

Som det kan læses af koalitionsaftalen er der aftalt en målsætning om styrkelse af samarbejdet med vore nabolande, eksempelvis når det gælder erhverv, turisme, samhandel, kultur, uddannelse, sundhedsvæsen og kommunikation landene imellem.

 

I Siumut er vi vidende om, at det er Landsstyrets opgave, at prioritere inden for den ramme, som Landstingets bevilling udgør også når det gælder udenrigsforhold, og at det også er Landsstyret, som skal administrere disse forhold.

 

Siumut er i princippet enig i, at der skal ydes en særlig indsats omkring udviklingen af samarbejdet mellem Grønland og Nunavut, som det lader til er forslagsstillerens mål og dette gør sig selvsagt også gældende inden for uddannelsesområdet.

 

Ligeledes er det Siumuts opfattelse, at man i større grad skal benytte sig af vor samtale med den canadiske provins, Quebec, hvor grønlandske studerende blandt andet har mulighed for, endda gennem en mindre betaling i forhold til andre lande, at studere på universitetet i Quebec.

 

Vi er i Siumut glade for, at da ICC i samarbejde med de grønlanske højskoler har givet mulighed for, at unge fra Nunavut kan tage på højskoleophold i Grønland.

 

Ligeledes lægger vi vægt på, at de forskellige mål i aftalen med Nunavut i større grad bliver gennemført og derfor ønsker vi, at der til hele aftalen med Nunavut afsættes midler, således at forskellige samarbejdspartnere kan ansøge om projektmidler desangående.

 

Vi mener, at Grønland herved  kan udvise, at vi her i landet gør alvor af aftalen. Dog mener vi fortsat fra Siumut, at forslaget må indgå i den samlede vurdering af Finanslovsforslaget på lige fod med andre sager. Og at man foretager en samlet prioritering, således indstiller vi til at forslaget forinden 2.behandlingen bringes til behandling i et relevant udvalg.

 

Fra Siumuts side mener vi endvidere, at følgende også bør indgå i udvalgsvurderingen, nemlig at alle organisationer og lignende, som modtager årlige tilskud fra landskassen eksempel Sorlak, Sukorseq, ICC m.m. skal udarbejde grundige årsberetninger til Landstinget.

 

Disse var ordene til vores bemærkninger til forslagets førstebehandling og vi indstiller til, at forslaget forinden andenbehandlingen sendes til en grundig udvalgsbehandling.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Georg Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af Inuit Ataqatigiit er naturligvis tilfredse eller Inuit Ataqatigiit er naturligvis tilfreds med Landsstyrets positive besvarelse til forslaget fra Arqaluk Lynge på vegne af Inuit Ataqatigiit.

 

Inuit Ataqatigiit har ønske om en styrkelse af samarbejdet i alle henseender med vore stammefrænder i Canada.

 

I takt med vor udadvendte interesse og hovedsageligt de unges interesse i disse år må opmuntres og derfor må mulighederne for kurser i udlandet samt indhentning af viden om andre folk støttes i alle henseender.

 

Landsstyremedlemmet fremfører, at en tilføjelse til hensigtserklæringen er under udarbejdelse i direktoratet for udannelser. Det vil være en interesse for Inuit Ataqatigiit, at få oplyst hvilke indhold, tilføjelserne til hensigtserklæringen består af.

 

Inuit Ataqatigiit fremførte I debatten om Udenrigspolitisk Redegørelse I torsdags blandt andet, som en vigtighed, at Non-governmentale organisationer inddrages. Derfor ser vi bestræbelserne for et samarbejde med højskolerne og ICC for hensigtsmæssigt.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Tak. Til forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for implementering af en hensigtserklæring mellem Grønlands Hjemmestyre og Nunavut fra Landstingsmedlem Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit har Atassut følgende bemærkninger.

 

Samlet set efterløser forslagsstilleren, at hensigtserklæringen mellem Grønland og Nunavut, som blev fastlagt umiddelbart efter etablering af Nunavut af Landsstyret og regeringen i Nunavut søges realiseret, støtter vi og forstår i Atassut.

 

Ligeledes tilslutter vi os efterlysningen omkring, at unge fra vores frænder i vest kan tage på højskolelignende ophold her i landet, lige som vore egne unge på samme måde kan tage ophold hos vore frænder.

 

Vi skal fra Atassut anbefale overfor Landsstyret, at de politisk søger etablering af større samarbejde mellem vort land og Nunavut på uddannelsesområdet.

 

Til vores glæde kan vi konstatere, at netop forøgelsen af samarbejdet omkring uddannelse søges implementeres i løbet af indeværende år.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut yderligere bemærke, at selvom vi fuldt ud respekterer non-politiske organisationer, interesseorganisationers og selskabers indgåelse og realiseringer af samarbejdsaftaler, ser vi altså helst, at disse samarbejdsrelationer bliver bundet i henhold til den gældende Finanslov i hjemlandet.

 

Derfor tilslutter Atassut sig Arqaluk Lynges særskilte forslag om, at der mellem ICC og KIIP skal samarbejdes eller indgås et samarbejde og at dette skal sikres gennem Landstingets Finanslov.

 

Og med hensyn til koalitionens målsætning om udvikling og implementering af samarbejde med vores naboer mod vest, skal vi fra Atassut oplyse, at vi fuldt ud vil støtte målsætningen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.

 

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Jeg skal gentage hvad Demokraterne udmeldte i forbindelse med behandlingen af et samlet forslag tidligere på ugen, nemlig en formaning om, at vi bør være mere tilbageholdende med at fremkomme med krav til Landsstyret om, at gøre noget, der er direkte overlapning af, hvad der allerede er sat i værk.

 

For at vi skal se ud fra besvarelsen fra Landsstyret for forslaget, og at dette bekræftes da også af forslagsstilleren, at der allerede er indgået samarbejdsaftale mellem vort land og Nunavut, men at en fuld efterlevelse af aftalen fra begges side med udgangspunkt i den konkrete sag, er besværliggjort af, at en forventet højskole i Nunavut endnu ikke er klar. Så tiden arbejder for os. Vi kender målet og vi ved, at fundamentet er nedfældet.

 

Lad os med tålmodighed afvente, at fysiske rammer, der er nødvendige for, at en gensidig efterlevelse af en aftale kan realiseres og færdiggøres. Vi har nok af andet at tage fat på, så vi bliver helt sikkert ikke arbejdsløse som landspolitikere.

Lad os prioritere ud fra de mange jordnære behov, vi allerede ved eksisterer.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Til Arqaluk Lynges interessante forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

At man nu vil realisere indholdet af forslaget tilslutter jeg mig på vegne af Kandidatforbundet. Vi har jo efterhånden i en del år debatteret for nærmere kontakter til vores frænder i Canada og vi er naturligvis også i Kandidatforbundet klar over, at man sideløbende arbejder med andre ting og netop derfor tilslutter jeg mig, at Landsstyret nu vil realisere implementeringen hensigtserklæringen.

 

Det er på tide, at der foretages tiltag for at øge samarbejdet med vore frænder i vest omkring handel, turisme, kultur, uddannelse m.v.

 

Nogle af ministrene i Nunavut-regeringen var på rejse blandt andet i Ilulissat og Nuuk for at hente viden omkring uddannelse og turen var til gavn for begge parter. Vi må derfor bestræbe os på mere kontinuerlige kontakter for at finde frem til, hvordan vi bedst kan samarbejde specielt omkring handel, turisme og andre områder.

 

Og med disse bemærkninger tilslutter jeg mig forslaget.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu til forslagsstilleren, Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Forslagets indhold er ikke ramt helt, men til trods herfor, så Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, den besvarelse takker jeg for, idet at man allerede inden for den allerede indgåede aftale, der er man i færd med at realisere den.

 

Men problemet er jo ikke stort, men ud fra de mange henvendelser, man får, så er der mange grønlændere, som ønsker at lære at engelsk og Inuktitut i Canada og den mulighed har de ikke den dag i dag. Og derfor er der så gennem de aftaler, der allerede er, så er det svært at få det realiseret. Vi ved, at i løbet af de seneste år, så har man brugt rigtig mange midler for efteruddannelse af lærere, hvor folkeskolelærere op til flere måneder har opholdt sig i Universitetet i Vancouver og det har været til stor nytte.

 

Men såfremt der så havde været en klar aftale med Nunavut, så havde vi ikke behøvet at sende dem så langt til vestkysten for at de skal lære engelsk. Men nærværende forslag er sådan, at de unge, når de selv kommer med en ansøgning, så har de ikke mulighed for at gøre det eller komme den vej.

 

Og derfor er det glædeligt som Siumuts ordfører også kom ind på, at det nok bør komme inden om Finansloven, selvom jeg undrer mig over, at Sorlak og andre organisationer bør komme med en årsberetning. Men i henhold til de gældende aftaler, så skal de jo komme med sådan en årsberetning og jeg ved også, at vi til stadighed i Landstinget kan undersøge disse organisationers økonomiske stilling.

 

For at implementere også vi kommer nok også ind på det i morgen, fordi et andet landstingsmedlem også har fremsat et forslag om, at vi skal have en større politisk samarbejde med vore stammefrænder, den kommer vi nok også indenom igen i morgen. Men til trods herfor, så mener jeg, at nærværende besvarelse vedrørende Inuit Ilinniarfiat.

 

Det ser meget spændende ud, således at det også vil være en mulighed for de unge og således også får kendskab til hinandens leveforhold også fordi vores leveforhold og den ændring, der efterhånden sker, den er primært, den sammenligner vi primært med  forholdene i Danmark. De ville måske have været bedre, hvis vi kunne sammenligne os med vores stammefrænder. Der vil vi nok få afdækket de faktiske forhold i større udstrækning.

 

Men jeg takker for Landsstyrets initiativer, som også er støtteværdige og jeg håber, at de unge også i større udstrækning får mulighed for at komme til Canada eller i det hele taget til Nordamerika og på den måde få mulighed for at få udvidet deres sprogkundskaber.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Jeg skal bare lige komme med en lille tilføjelse. Landsstyret arbejder målrettet for at øge samarbejdet med vores stammefrænder og regeringen i Nunavut, ikke bare inden for uddannelse, men også gennem eller inden for turisme, anlægsarbejder m.m.

 

Jeg kan også nævne, at i slutningen af januar måned så har vi haft besøg fra Uddannelsesudvalget og Socialudvalget derfra. Og vi havde indgående samtaler med dem. Og vi kunne mærke, at de med kyshånd tog imod de oplysninger, vi kunne give inden for området og jeg håber, at vi også på tilsvarende måde kan få informationer fra den anden side, selvom jeg så ikke har det på papir, så er det, at man regner med 160 millioner kroner. Der har de så sagt, at de måske kunne lave 25-30 millioner kroner billigere og sådan nogle forhold kunne blive afdækket i større grad, når vi får større besøg derfra.

 

I maj måned får vi en handelsdelegation derfra og det bliver så spændende, at føre samtale med dem, således at vi kan øge samarbejdet med dem. Og en ting, jeg også har erfaret er f.eks. krydsfiner, som bliver lavet . Hvis den så koster i Danmark, så køber vi den fra Danmark til en betaling til 4 dollars. Derfor ser vi frem til den skibsforbindelse, der nu er ved at blive etableret mellem Grønland og Canada og jeg tror også godt, at vi kan få stor nytte af den på mange forskellige måder.

 

Og jeg kan også nævne, at her fra mit direktorat, ud fra mit ønske, så har embedsmændene været med til at vurdere inden for vores interesseområder. De har også været interesseret i, at gøre opmærksom hvordan man kan arrangere en uges gang der nede hos dem. Og jeg håber så også på, at sådanne samarbejdsindhold også kan blive øget. Og efter hvad jeg kan erfare, så er alle partierne åbne over for øgning af sådant et samarbejde, selvom jeg kan mærke, at Demokraterne er lidt mere tilbageholdende.

 

Men jeg håber, at vi gennem sådant et samarbejde kan øge vores fordele ved sådant et samarbejde. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er dagsordenspunkt nr. 71 ved at være færdig. Og derfor skal jeg så også foreslå, at den bliver sendt videre til Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg forinden andenbehandlingen.

 

Og nu er vi så nået frem til dagens sidste dagsordenspunkt, nemlig:

 

 

 

11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 13:47.

Punkt 128

 

Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Tiltrædelse af lov om fødevarer m.m., lov om sygdomme og infektioner hos dyr samt lovbekendtgørelse om dyrlægegerning m.v.

(Hans Enoksen)

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Den grønlanske eksport af fisk og fiskevarer til EU har et betydeligt omfang og er af stor betydning for landets økonomi. Grønlands 3-landsstatus i forhold til EU medfører, at eksporten underkastes en dyr og tidsrøvende procedure i forbindelse med grænsepassage til EU-landene.

 

Hermed udsættes den grønlandske eksport til EU for konkurrenceforvridning i forhold til konkurrenter fra Island, Norge og Færøerne. Eksporten af fisk og fiskeprodukter til EU herfra har nemlig fri og uhindret adgang, da der på veterinærområdet er indgåede de fornødne aftaler med EU.

 

Indenfor Grønlands nuværende veterinære status, kan der ikke opnås bedre forhold for eksporten til EU. I forlængelse heraf traf Landsstyret en principbeslutning om at indgå en veterinæraftale med EU. Før en sådan anmodning om indgåelse af en veterinæraftale kan sendes til EU-kommissionen, skal der ske en dybdegående teknisk gennemgang af dels det grønlandske veterinærvæsens opbygning samt lovgivning og dels hygiejnelovgivningen på fiskeriområdet.

 

Hvis Grønland senere vil hjemtage hele veterinærområdet er det vigtigt, at det sker ved en velovervejet trinvis proces, hvor tilliden til grønlandske produkter hele tiden bevares. Indgåelse af en aftale med EU vil være et vigtigt første skridt i denne proces.

 

På denne baggrund rettede Landsstyreformanden i november 2002 henvendelse til Statsministeren med anmodning om Regeringens ekspertbistand. Statsministeren bakkede henvendelsen op ved at lade Fødevaredirektoratets Grønlandsgruppe, hvor også Hjemmestyret deltager, tage fat på det praktiske arbejde, som baseret på et grønlandsk oplæg, kan resultere i et forslag til en veterinæraftale, der kan sendes til EU-kommissionen.

 

I nærværende anordninger behandles det nødvendige grundlag for den del af lovgivningsområdet, der hører ind under Fødevareministerens kompetence.

 

For at sikre, at retsgrundlaget er til stede i forhold til Grønlands ønske om at indgå en veterinæraftale med EU og for generelt at bibeholde muligheden for at eksportere animalske fødevarer til EU, har Fødevaredirektoratets Grønlandsgruppe udarbejdet fremsendte udkast til opdatering af lovgivning indenfor Fødevaredirektoratets ansvarsområde i Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

 

De tre kongelige anordninger om fødevarer, sygdomme og infektion hos dyr og dyrlægegerning er blevet behandlet i en bredt sammensat arbejdsgruppe, bestående af embedsmænd fra Udenrigskontoret, Erhvervsdirektoratet samt APK, Royal Greenland og Royal Arctic Line. Anordningerne udgør grundlaget for at komme videre i arbejdet med veterinæraftalen og forbedre vilkårene for den grønlandske eksport. Landsstyrets overordnede vurdering er, at anordningerne er en formalisering af de faktiske forhold med den forbedring for Grønland, at samtlige virksomheder, der måtte ønske at producere fødevarer til hjemmemarkedet, skal have sin godkendelse af Hjemmestyret efter Hjemmestyrets regelsæt og ikke en EU-autorisation efter Fødevaredirektoratets regelsæt.

 

På denne baggrund anbefales det, at Landstinget tilslutter sig anordningerne med de anførte bemærkninger og indstiller anordningerne til behandling i Landstingets Erhvervsudvalg.

 

Anordning om ikraftræden for Grønland af lov om fødevarer m.m.

Tidligere var fødevareområdet dækket af en række særlove, for eksempel kødloven, æggeloven, mælkeloven mv. Dette er nu samlet i den danske fødevarelov. De anordninger, der er gældende for Grønland er imidlertid de gamle særlove. Med nærværende udkast til anordning er det forhold opdateret.

 

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sygdomme og infektioner hos dyr.

For at kunne eksportere animalske produkter skal man kunne bekæmpe sygdomme og infektioner hos de dyr, produkterne stammer fra. Den nuværende lovgivning skal opdateres for at stemme overens med den udvikling, der er foregået på området.

 

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lovbekendtgørelse af dyrlægegerning.

Det nye udkast til anordning om dyrlægegerning giver en praktisk mulighed for at trække på hjemmestyreansatte dyrlægers arbejde i tilfælde af udbrud af smitsomme husdyrsygdomme. I den danske udgave er denne mulighed begrænset til at omfatte praktiserende dyrlæger.

 

I det foreliggende udkast henvises der til lægemiddellovgivning. Det vil være ønskeligt med en præcisering af, at det er grønlandsk lægemiddellovgivning, der henvises til, da området er hjemtaget med sundhedsområdet i 1992. Derfor anbefaler Landsstyret, at anordningen tiltrædes med en bemærkning om, at dette ønskes præciseret og efterfølgende indarbejdet i anordningen. Det skal sikres, at der ikke i den forbindelse ændres på den nugældende kompetencefordeling mellem Rigsmyndigheder og Hjemmestyremyndigheder.

 

Det skønnes, at implementeringen af de tre kongelige anordninger er budgetmæssige neutrale.

 

Da den grønlandske fiskeeksport taber penge på tingenes tilstand hver dag, er det vigtigt, at en ændring gennemføres så hurtigt som muligt. Derfor er punktet på dagsordenen på dispensation fra tilmeldingsfristen.

 

Med disse ord overlader jeg anordningerne til Landstingets velvillige behandling.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og vi går så over til partiernes ordførere. Først Ole Dorph. Den næste er så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag  til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Tiltrædelse af lov om fødevarer m.m., lov om sygdomme og infektioner hos dyr samt lovbekendtgørelse om dyrlægegerning m.v.

 

Vi er i Siumut tilfreds med, at nærværende forslag bliver forelagt Landstinget af Landsstyret.

 

Og at fremlæggelsen af dagsordenen er godkendt af Landstinget. Det er nødvendigt, at have en fleksibel arbejdsgang, lige som det er tilfældet ved denne dagsorden.

 

Grønlands eksport af fisk m.m. er meget vigtigt for vores økonomi og i denne handel har vi utallige hårde konkurrencer. På grund af vores manglende lovhjemmel er vi stødt på hindringer, som ikke mindst er blevet til alvorlige hindringer i vores samarbejde med EU og økonomi, som så vidt muligt snarest må løses.

 

Dette arbejde er nødvendig lovmæssig ajourføring til nuværende forhold og fremtiden. Vi har i Siumut bemærket, at det nævnte anordninger er behandlet af vidt forskellige arbejdsgrupper.

 

Med disse bemærkninger anbefaler vi sagen til behandling i udvalget for erhverv.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og den næste bliver Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret beder os i dag om at beslutte godkendelse af tre anordninger, selvom forslaget fremkommer senere og ikke giver muligheder for en grundig undersøgelse.

 

På baggrund af, at Landsstyret anser opgaven som hastende tiltræder Inuit Ataqatigiit efter vurdering af de tre anordninger med de dertil hørende og indstiller til, at Landstingets Erhvervsudvalg grundigt vurderer og behandler det omtalte anordningsforslag inden 2.behandlingen. Idet det bl.a. må sikres at anordningerne ikke skader handlen med grønlandske produkter eller proviant i vort land.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Jensine Berthelsen fra Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Gennem forslaget om tiltrædelse af loven om fødevarer m.m. vil man tilpasse forskellige forældede lovbestemmelser til den i Danmark gældende lovgivning om fødevarer, som vi fra Atassut støtter fuldt ud.

 

Gennem tiltrædelse af loven om sygdomme og infektioner hos dyr for Grønland, vil man forny den grønlandske lovgivning på området, således at bekæmpelsen af dyrenes sygdomme også bliver tilpasset.

 

Endelig er udarbejdelsen af lovbekendtgørelse af loven om udøvelsen af dyrlægegerning m.m. tilpasset til vore dages krav, som vi fra Atassut også vil støtte.

 

Eksportproduktion af dyr til andre lande har mange problemstillinger, og kulegravning af problemstillingen til forbedring af eksportmulighederne udfra forordningsforslagene, så man på denne måde kan imødegå konkurrenceforvridningen, støtter vi fra Atassut.

 

Landsstyret har i sit forelæggelsesnotat sagt, at tiltrædelse af 3 omtalte kongelige anordninger ikke kommer til at rokke ved vurderingen, men ikke desto mindre skal vi fra Atassut ønske, at der undersøges grundigt om man ved ikrafttrædelse af disse anordninger sikrer sig mulighederne for at forebygge dyresygdomme og til helbredelse af syge dyr, og om man i tilfælde af aflivning af syge dyr sikrer, at der er folk, der kan tage sig af disse, og om der findes økonomisk dækning, hvorfor vi fra Atassut ønsker, at sagen undersøges grundigt i Erhvervsudvalget inden andenbehandlingen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Marie Fleischer, Demokraterne og efterfølgende er det Anthon Frederiksen.

 

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Forslag  til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Tiltrædelse af lov om fødevarer m.m., lov om sygdomme og infektioner hos dyr samt lovbekendtgørelse om dyrlægegerning m.v.

 

Fra Demokraternes side tilslutter vi os Landsstyrets forslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af tiltrædelse af Lov om fødevare m.m., Lov om sygdomme og infektioner hos dyr samt lovbekendtgørelse om dyrlægegerning m.v.

 

Da den grønlandske eksport til EU udsættes for konkurrencevridning i forhold til konkurrenter fra Island, Norge og Færøerne, er vi fra Demokraterne glade for, at der vil ske en tilpasning på området.

 

Lige som Landsstyret også har sagt, at  så længe Grønland har sådan en eksport og at Grønland taber penge derved, som påpeget af Landsstyret, går vi fra Demokraterne fuldt ind for forslaget i den foreliggende form.

Vi skal dog lige bemærke, at vi finder det yderst kritisabelt, at dette dagsordenspunkt er blevet fremsat efter tidsfristens udløb uden at Landstinget er blevet orienteret derom.

 

Med disse bemærkninger ønsker vi, at forslaget bliver henvist til udvalgsbehandling i relevant udvalg.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslag  til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Tiltrædelse af lov om fødevarer m.m., lov om sygdomme og infektioner hos dyr samt lovbekendtgørelse om dyrlægegerning m.v., har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til.

 

Jeg skal til at starte med at gøre opmærksom, at et af Kandidatforbundets vigtigste målsætninger er, at vi i videst omfang skal bestræbe os på, at der bliver formuleret love og regler i denne forsamling, der passer til de faktiske forhold i dette land.

 

Og ikke mindst på baggrund af bestræbelserne for selvstændighed, som vil betyde større kompetence til befolkningen her.

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at Landsstyret tager seriøse skridt til tiltag for at realisere dette.

 

Efter at have sagt dette kan jeg konstatere og vurdere som umiddelbart betænkeligt, at forslag til anordning om ikrafttræden af love for det meste drejer sig om tiltag, foranlediget af Fødevare- og Landbrugs- og Fiskeriministeren, men da der i loven er indeholdt muligheder for tilpasning af regler til forholdene her og da der i princippet er mulighed for at forbedre handelsrelationerne med EU må jeg med udgangspunkt i eksisterende forhold foreløbig tilslutte mig Landsstyrets anbefaling om godkendelse, ikke mindst på baggrund af Landsstyrets udmelding om, at nærværende vil give mulighed og bedre effekt i eksporten.

 

Med udtalelse om min umiddelbare uvilje om implementering af danske love, som ikke er tilpasset det grønlandske forhold og med anmodning om, at fejldisponerede oversættelses- og trykfejl bliver rettet vil jeg spørge til Landssstyret om disse er fuldt ud klar over, hvilke konsekvenser implementeringen vil have for fåreholderne og andre levnedsmiddelinstitutioner, idet de nævnte love jo vil indebære tildeling af diverse ansvarsområder til erhvervsdrivende.

 

Til sidst vil jeg gerne vide og anmode om, at Landsstyret redegør for, hvad Landsstyret har i sinde med hensyn til paragrafferne i nærværende lovgivninger, som egentlig ikke har relation til de grønlandske forhold, også fordi disse paragraffer stadigvæk står og som ikke er blevet fjernet.

 

Her er det paragraffer, der ikke har relation til de grønlandske forhold, som stadig er med i anordningerne. Og med udgangspunkt i eksisterende forhold, skal jeg udtale min foreløbige tilslutning til Landsstyrets anbefaling om godkendelse, idet jeg også håber på, at Landsstyret har sikret, at implementeringerne negative konsekvenser for de erhvervsdrivende og ikke mindst for fåreholderne, der her vil blive berørt. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og samtlige landstingspartier har udtalt, at den bliver behandlet i erhvervsudvalget og så er det afsluttende ord fra Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformanden, Siumut.

Ja tak. Og her med hensyn til det, der blev sagt, nemlig forslag til  Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Tiltrædelse af lov om fødevarer m.m., lov om sygdomme og infektioner hos dyr samt lovbekendtgørelse om dyrlægegerning m.v., så er jeg glad for, at det bliver bakket op af Landstinget. Således at forbrug af fødevarer og eksport af fødevarer vil blive forbedret markant.

 

Og ikke mindst mht. de fødevarer, der bliver produceret og med hensyn til EU, at man får hurtigere muligheder for eksport, og at man dermed også får formindsket de 12 sømile begrænsninger, der findes. Dvs. at jeg er glad for, at jeg på vegne af Landsstyret kan takke for partiordførernes støtte og selvfølgelig med hensyn til det, der bliver bl.a. fra Kandidatforbundet, nemlig at i forbindelse med vores forbrug af grønlandske fødevarer i Grønland.

 

Det, som Inuit Ataqatigiit vil have, at disse bliver sikret, at det ikke er til nogen hindring og dem, der arbejder med det arbejder for at få sikret og jeg håber så på, at hvis man vil have yderligere oplysninger om dette, så kan man i udvalget spørge embedsmændene og her vil vi fra Landsstyrets side være med til, at anordningerne bliver behandlet på en ordentlig måde, fordi mht. levnedsmiddelvirksomhed i Grønland har jo meget stor begrænsninger i forbindelse med eksport fra EU-reglerne og her med hensyn til, at vi selv kan lave nogle regler, det er den mulighed, som man efterlyser og det er vi meget tilfreds med.

 

Og jeg håber så, at man her i samfundet kan lægge mærke til, at der er tale om et stort skridt i den rigtige retning.

 

Mht. det der blev påpeget fra Kandidatforbundet omkring de forskellige indhold af lovene og disse vil blive nøje undersøgt og de fejl, der er nævnt, de vil blive rettet og jeg er også overbevidst om, at udvalget vil nøje undersøge dem, når den bliver udvalgsbehandlet.

 

Og man skal også regne med, at Landsstyret også vil være med i arbejdet omkring dette. Og det, der blev fremsat her af flere, at det på baggrund af, at denne skulle fremsættes så hurtigt som muligt, at vi for at kunne gennemføre dette, så har det været nødvendigt, at få dispenseret fra tilmeldingsfristen og jeg håber så på, at vi ikke oplever tilsvarende og efterfølgende også fordi det er jo meget vigtigt, og vi sætter det også meget højt fra Landsstyrets side, at Landsstyret får ordentlige oplysninger.

 

Og med disse bemærkninger, så henviser jeg til, at den bliver udvalgsbehandlet og så håber på, at den bliver udført korrekt også fordi man kan sige, at der er god støtte fra ordførerne og så håbe på, at udvalgsarbejdet sker på en ordentlig måde og så er vi parate til at kunne være med i arbejdet fra Landsstyrets side i stort omfang. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Og dermed er dagsordenspunkt 128 forslag til  Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Tiltrædelse af lov om fødevarer m.m., lov om sygdomme og infektioner hos dyr samt lovbekendtgørelse om dyrlægegerning m.v. hermed henvist til udvalgsbehandling.

 

Og da vi er færdige med dette dagsordenspunkt 128, så har vi også været igennem vores dagsorden for i dag. Og tak for i dag og vi ses igen i morgen.

 

Mødet er hævet.

 

 

Naqeqqaagaq

Ulloq ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamanngorneq 20. marts 2003 nal. 13:00-16:00.

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Ippassaq oqallisigisarput nangissavarput, tassalu naalagaaffiup ataatsip arlallilluunniit Irak-imut sakkulersorlutik sorsunniarnerannut Kalaallit Nunaanni Inatsisartut pisortatigoortumik akerliinissaannut Danmarkillu sakkulersorluni sorsoqataannginnissaanut, Inatsisartut pisortatigoortumik piumasaqarnissaannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

Tamanna tunngavigalugu allannguutissamik siunnersuummik ullormut oqaluuserisassanut  Inatsisartut Siulittaasoqarfiat saqqummiussiniarpoq, taannalu maannakkut agguaanneqassaaq.

Allannguutissamut siunnersuut taanna atuassavara, ima imaqartoq. Tassa ullormut oqaluuserisassamut siunnersuut.

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut ataatsimoorlutik oqaaseqaataat USA-p tapersersuisuisalu, ilua tungaanilu Irak-imut aporaannerisa sakkortusineranni.

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut USA-p tapersersuisuisalu illua tungaanut Irak-ip aporaannerat oqallisigisimavaat.

Inatsisartut ernumatigaat aporaannerup sorsunnerusup illugiinnut kingunerisinnaasaat. Ilami Kalaallit Nunatsinnut tassami naalakkersuinikkut akuleruttunut nassataqartussaammata.

Nalunngilarput Kalaallit Nunarput eqqissisimasuusoq patajaatsumik silarsuarmi naqisimaneqanngitsumi. Aporaannerilli taamaattut takutittuarpaat silarsuarmi sumiluunniit pigaluarunik, tamatta sunnertaraatigut.

Pisariaqartipparpummi naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkullu patajaatsumik silarsuup sinneranut attaveqartuarnissaq.

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut ajuusaarutigaat FN-ip Sikkerhedsråd-iata angusimanngimmagu silarsuarmiut peqatigiiffiata suliniarnermini sakkussakillisaaneq toqqissisimanissarlu Irak-imi Golf-illu eqqaani pilersissallugit.

Nunani taakkunani ajornartorsiornermik eqqorneqartuni naalakkersuinikkut ajornartorsiorneq pilersimavoq, aamma EU-p NATO-llu akornerminni pisariaqartumik ajunngitsumik suleqatigiinniarnerminnut sunniuteqartumik.

Tamakku immitsinnut susassaqatigiittugut aamma nunatta atorfissaqartitai.

Inatsisartut neriuutigaat aporaannerit sapinngisamik annikinnerpaamik Irak-imi inuinnaat, atugarisaat, allallu inuit pisuussuteqanngitsut aporaaffiup eqqaaniittut attorneqaatigissagaat.

Kalaallit inuiaat eqqissinermik pingaartitsisuupput, eqqissisimasumik inuinnaallu oqartussaaqataanerat ataqqillugu ingerlaniarlutik, qanorluunnit ajornartorsiutit angitigigaluarpata.

Taamaattumik Inatsisartut kaammattuutigaat aporaannerit sukkanerpaamik qaangerniarneqassasut, innuttaasunut ajunaarnersuarmik kinguneqanngitsumik. Taamaalilluni oqaloqatigiinnikkut inuinnaallu naalakkersueqataanerisigut Irak-imiut inuiaat nunallu aporaannermi attorneqartut akornanni siunissaq aaqqissuunneqaqqullugu. Ilami silarsuarmi suleqatigiiffiup FN-itup ittup sulineratigut.

Naalakkersuisut Siulittaasua siusinnerusukkulli danskit statsministeriannut apeqqummik matumani saaffiginnereerpoq, issaannaq Inatsisartut Naalakkersuisunit saqqummiussivigineqarneranni nunanut allanut politikkit nassuiaatiginera aallaavigalugu.

Tamatuma Inatsisartut saqqumiussaminni ersersitaat tunngavigalugit

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut pakatsissutigaat Danmark-ip Naalakkersuisuisa Irak-imut sorsunnermut peqataaniarnerat, naak tamanna FN-imut piginnaatitsissummik tunuliaqutaqanngikkaluartoq.

Taava apeqqutigissavara tamanna taperserneqarsinnaassanersoq?

Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Nuannaarutigaarput Inuit Ataqatigiinninngaanniit illua’tungiliuttunut oqaaseqatigisissatut ippassaq aalajangiiffigisassatut siunnersuutip Siulittasoqarfimmit taamatut naaperiarneqarsimanera.

Erseqqissaatigineqartoq oqaaseqaatissatut siunnersuummi ilaatigut NATO-p ilaasortaasa akornanni, EU-milu nunap ilaasortat akornanni avissaartuunnermik matumani pilersitsisimaneq aammalu naalagaaffiit peqatigiit sillimaniarnermut siunnersuisoqatigiivini avissaartuunermik pilersitsisimasoq, akerleralugu nunatsinni Inatsisartut taamatut avammut nalunaaruteqartariaqarneranik pisariaqartitsineq matumuuna timitalerneqartariaqartutut kusanartumik Inuit Ataqatigiit nalilerpaat.

Ippassaq unnukkut oqallinnermi ilaatigut Naalakkersuisut Inatsisartullu akornanni qalliuniarnikkut isikkoqartinneqaleraluarnera, taamaalilluni qaangerneqartoq Siulittaasoqarfiup naammassisimagaattut oqarfigaarput.

Aammalu minnerunngitsumik Naalakkersuisut Siulittaasuata Minister-iunermut allakkamini ilaatigut oqarsimanera nunatta qanoq immikkut isummernerat nalunaarutiginissaa Naalakkersuisut pissutissaqartissimanngikkaanni oqarsimaneq matumuuna Inatsisartuninngaanniit kusanartumik qaangereerneqarnera. Naammagisimaarlugu oqaatigalugu oqaaseqaatitut siunnersuut Siulittaasoqarfiup siunnersuutaa Inuit Ataqatigiit akuersaarpaat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa illu’tungiliuttut sinnerlugit naatsorsuutigigaluarakku Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata tamatta illua’tungiliuttuusugut, sinnerluta oqaaseqassasoq. Kisianni ajunngilaq, aamma uanga Kattusseqatigiit sinnerlugit nuannaarutigivara Inatsisartut ataatsimoorlutik oqaaseqaatissaat massakkut isumaqatigiissutigineqarsinnaappat. Tassami isumaqarpunga avissaartuuttariaqanngitsugut, avammut nalunaaruteqarnitsinni. Taamaattumik Siulittasoqarfiup taamatut naapitseriarnera assorujussuaq nuannaraara, aammalu neriuutigalugu taamatut Inatsisartut ataatsimoorlutik avissaartugatillu avammut saqqummertarnissaat pingaaruteqaqimmat. Pingaartumik massakkut aamma pisuni imaannaanngitsuni ataatsimoorluta avammut kiinnernissarput pingaaruteqaqimmat una siunnersuut taamaalillugu taperserpara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Ippassaq oqallinneq sakkortuumik ingerlanneqarpoq, aamma ilaatigut aporaannerit tikinneqaqqajaallutik. Kisianni taanna Naalakkersuisuni aamma siunertarineqanngitsoq erseqqissaassutigissavara. Uanilu massakkut oqariartorniarnermi sorsunneq aallartinneqarpoq, taanna tamatta nunarsuarmiunut apuunneqarmat. Ataatsimooqqissaarluta aamma oqariartornissarput assut uagut pingaartipparput, Naalakkersuisuninngaanniit. Uanilu oqariartuutigineqartussaq tamakkiisumik tapersersorparput, taanna ersarissumik oqaatigilaassavara.

Uanilu Josef Motzfeldt oqarnermini tikitaani, tassani pineqarmat allakkanni illersornissamut tunngasut qallunaat naalagaaffiata tigummimmagit, taanna massakkut annerusumik uagut oqartussaaffiginngikkipput, tassani ersarissaannarneqarpoq. Aammalu oqaloqatigiittarnerit Naalakkersuisut akunnerminni ingerlassaat taakkua taamatut ingerlanerat ataqqigipput.

Tassani tanna taamaallaat pineqarpoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Qujanaq.

Demokraatit tungaaninngaanniit  ippassaq aamma oqallinnermi annertuumik peqataavugut, tassanilu inuiattut peqatigiit Demokraatit Hr. Anthon Frederiksenilu erseqqissumik oqariartuuteqartut aamma uani tassa naqissuserlugu uppernassassavara. Kisianni aamma tassa Demokraatit tungaaninngaanniit isumaqarpugut Siulittaasoqarfiup naapeqatigiiffissatut saqqummiussaa pitsaasuusoq, iluarisimaarlugulu akuersaarparput, annertunerusumik oqaaseqaqqinnata.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni inimi partiit siulittaasuisa Kattusseqatigiillu siulittaasuata, taama oqaaseqaateqarnissaq taperserlugu oqaaseqarmata, apeqqutigissavara tamaanilu aamma kissaatigissallugu tamanna taasissutigissagipput, manna Siulittasoqarfiup saqqummiussaa taama isikkoqarluni Folketing-imut Danmark-imi nassiunneqarnissaa.

Tamatumunnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit.

30

30-it tamatumunnga isumaqataapput

Akerliusoqarpa?

Naamik

Taasinngitsoortoqarpa?

Naamik

Taamaalilluni Siulittaasoqarfiup siunnersuutaa akuersissutigineqarpoq, ullumikkullu danskit Folketing-iannut ingerlatinneqassaaq.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq.

Tulliupput apeqqutit, tassanilu apeqqut siulleq: Meeqqat inuusuttuaqqallu sumiginnakkat pillugit Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqquteqaat.

Apeqquteqartuuvoq Inatsisartuni ilaasortaq Asii Chemnitz Narup, takassa.

Ulloq ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamanngorneq 20. marts 2003 nal. 13:14.

Immikkoortoq 77

Meeqqat inuusuttuaqqallu sumiginnakkat pillugit Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

(Asii Chemnitz Narup)

Asii Chemnitz Narup, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

KANUKOKA 2002-p upernaagaa kommuninut paasiniaavoq meeqqat inuusuttuaqqallu immikkut ikiorserneqarnissamik pisariaqartitsisut qassiunerannik. Ilanngullugu paasiniarneqarpoq ikiorserneqartariaqalernermut suut patsisaasarnersut.

Paasiniaasimanerup inernerisa KANUKOKA-mit pisortatigoortumik nalunaarutigineqarnerat naapertussagaanni, meeqqat inuusuttuaqqallu 150-it 200-ullu akornanniittut ima imaannaanngitsigisunik ajornartorsiortinneqartigipput, allaat angerlarsimaffimmik avataanut inissinneqartariaqarlutik.

Misissuinerup siunertaa paasiniaanermilu periuserineqarsimasut saqqummiunneqanngikkaluartut, taamaattoq kisitsisit saqqummiunneqartut Inuit Ataqatigiinni tusaanngitsuusaarusussimanngilagut meeqqat inuusuttuaqqallu ullutsinni qanoq annertutigisumik atugarliortitaanerannik tikkuussisuusut nalileratsigit. Ajornartorsiutillu pinartutut isumaqarfigigatsigit upernaariarsuaq taamani Isumaginninnermut Naalakkersuisuusoq kaammattortuarsimavarput qanoq iliuuseqaqqullugu.

Eqqarsarnartoqaqisumilli suallaatiginngisatsinnik.

Maanna Naalakkersuisunut apeqqutigineqassaaq:

1. Misissuinerup kingorna Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfimmit qanoq iliuuseqartoqarsimanersoq – pineqartorpiaat pillugit?

2. KANUKOKA qanoq suleqatigineqarpa?

Isumaginninnermi malittarisassanik kommunit ingerlatsinerannik nakkutiginninnissamut Naalakkersuisut pisussaaffeqarput, takuuk Isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 11, 12. november 2001-imeersumi, §1.

Naalakkersuisunut apeqqutigineqassaaq:

3. Meeqqat inuusuttuaqqallu pineqartut pillugit, nakkutilliisussaatitaanermik pisussaaffik qanoq qangalu naammassineqarsimanersoq? Kiisalu apeqqutigineqassaaq:

4. Naalakkersuisut nakkutilliisussaatitaanermik pisussaaffitsik naapertorlugu suliassanik suliarinninnerminnut atatillugu paasissutissanik pisariaqartunik kommunalbestyrelsinut piumasaqarnerminni paasissutissanik pilertortumik pissarsisarpat? Paasissutissallu sukumiisuusarpat?

5. Naalakkersuisut qanoq iliuuseqalersaarnersut, meeqqat inuusuttuaqqallu sumigiinnakkat pillugit?

Apeqqut oqaasiinnarmik Inatsisartut saqqummiunneqarnissaat kissaatigaara § 36, imm. 2 tunngavigalugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumuunga akissuteqassaaq Ilaqutariinnut Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Meeqqanut inuusuttuaqqanullu inissiffissaaleqisitsineq pillugu misissuinermit inernerit toqqissisimananngillat akuerineqarsinnaanatillu. Tamanna peqatigalugu nassuerutigiuminaappoq meeqqat inuusuttuaqqallu sumiginnakkat suli amerlanerit pisariaqartitaminnik ikiorserneqartannginnerat.

2001-imi aasakkut ataatsimiititaliaq pilersinneqarpoq KANUKOKA-mit Ilaqutariinnermullu Pisortaqarfimmit inuttaqartoq. Suleqatigiissitamut suliakkiissutit ulloq unnuarlu meeqqanut inuusuttuaqqanullu paaqqinniffinnut attuumassuteqartut tassaapput:

Ulloq unnuarlu meeqqanut inuusuttuaqqanullu paaqqinniffiit ingerlanneqarnerannut ineriartortinneqarneranullu KANUKOKA-p Ilaqutariinnermullu pisortaqarfiup akornanni suleqatigiinnerup nukittorsarnissaa.

Paaqqinniffiit pillugit ilisimatinneqartarneq suliassaqarfiullu annertusarnissaanut ineriartortinnissaanullu Naalakkersuisunut inassuteqaateqartarnissaq.

Paaqqinniffiit assigiinngitsut ingerlanneqarnerinut aningaasalersueriaatsinik saqqummiussineq.

Meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliassaqarfiup iluani sullinniakkanut aalajangersimasunut paaqqinniffiit neqeroorutigineqarsinnaasut pisariaqartinneqartut paasiniarnissaat, tassunga ilanngullugu paaqqinniffinnut utaqqisut pillugit ilisimatitsissuteqartarnissaq.

Angerlarsimaffiup avataanut inissiinissaq pisariaqartillugu ilaqutariinnut, meeqqanut inuusuttuaqqanullu tunngasut iluanni qanoq pisoqarneranik ilisimatitseqatigiittarneq.

Suleqatigiissitaliami oqaluuserineqartarput ulloq unnuarlu paaqqinniffiit perorsaariaasiat, ulluinnarni sulinerat ingerlanneqarnerallu, paaqqinniffinni inissanik pisariaqartitsinerup misissorneqarnera, ilanngullugu KANUKOKA-mit misissugaq uani apeqqummi pineqartoq kiisalu paaqqinniffiit aningaasaqarnikkut inissisimanerat qulaaajarneqarluni.

Inuusuttuaqqanut paaqqinniffinni inissat amerlineqarsinnaanerat siunertaralugu Sisimiuni ulloq unnuarlu paaqqinniffinni immikkoortortaqarfinni inissinneqartartut eqqarsaatigalugit allanngortitsisinnaaneq pillugu siunissami qaninnerpaami suleqatigiissitaliaq isummertussaavoq. Tamanna peqatigalugu naatsorsuutigineqarpoq suleqatigiissitaliaq piffissami qaninnermi ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit siunissami ineriartortinnissaannut Naalakkersuisunut siunnersuuteqassasoq.

Ukiuni arlalinngortuni ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik piorsaanissaq tulleriiaarinermi salliutinniarneqarsimanngilaq, taamaattumik ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut pioreersunut immikkoortortanik pisortaqarfik pilersitsiortorsimavoq, tamatumuuna inissiivissanik pisariaqartitsineq allanngoriartortoq annertusiartortorli ikorfartorniarlugu. Inissat nutaat takku KANUKOKA-mut isumaqatiginninniarnermi inissanik amerliliissutitut akuerineqartarput. Taamatut iliornikkut suliassaqarfimmi tassani piorsaaninarneq attanniaannarneqarsinnaanngimmat siunissami ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik ineriartortitsinissamik suleqatigiissitaliap siunnersuuteqarnera tunngavigalugu Naalakkersuisut siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu piorsaanissamik pilersaarusiussamaarput.

Sisimiuni paaqqinniffimmik katsorsaaffiusumik sanaartortitsinissamut aningaasaliisoqarnissaanik 2003-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummi Naalakkersuisut siunnersuuteqarput. Taamatuttaaq Ammassalimmi Prinsesse Margrethep meeqqanut angerlarsimaffiutaanut nutaamut aammalu Qaqortumi Ivaaqqamut nutaamut pilersaarusiornissamut aningaasaliinissamik siunnersuuteqartoqarpoq.

Meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu peqqussutissatut siunnersuummi kommunit arlallit ingerlatseqatigiiffigisinnaasaannik kommunini ulloq unnuarlu paaqqinniffimmik pilersitsinissamut periarfissaqassaaq. Siunnersuummi aamma kommunit ilaqutariinnik inuussutissarsiutigalugu paarsisartussanik pilersitsinissaat periarfissinneqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussanit ingerlanneqartunit ulloq unnuarlu paaqqinniffinnitulli Naalakkersuisut aamma Kommuninit ingerlanneqartunut ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut nakkutiginnittussaatitaassapput.

Misissuinerup inerneri Naalakkersuisunit soorunalimi qisuariarfigineqarpoq, misissuineli aamma nangaanartoqalaarsinnaavoq sinerissami Kommunalbestyrelsini meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit suliassat tamarmik suliarineqarsimanerinik kisitsisit takutitsinngimmata. Kisitsisit soorunalimi mianersuutassaapput taamaattorli ilungersunartutut isigineqassallutik.

Naalakkersuisutsinnerlugit Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik isumaginninnermut tunngasunik, ilanngullugu meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfik kommuninut nakkutilliiartortarpoq. Isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit maleruagassat naapertorlugit nakkutilliineq kommunalbestyrelsimut qinigaaffiup iluani minnerpaamik ataasiarluni pisartussaavoq. Meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfimmi aammalu annertuumik innarluutilinnut suliassaqarfimmi nakkutilliineq kommunalbestyrelsimut qinigaaffiup iluani ataasiaannarani ingerlanneqartarpoq.

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmi isumaginninnermut tunngasunik nakkutilliinermi suliffiup iluani atugassatut malittarisassialiortoqarsimavoq suliassaqarfinni ataasiakkaani suut misissorneqassanersut allattorsimaffittalimmik, ilanngullugu meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfik. Ilaatigut siunertaavoq nakkutilliinerup assigiiaarnerusumik ingerlanneqartarnissaa, taamaalilluni ilaatigut nuna tamakkerlugu inerniliinissaq ajornannginnerulissalluni ilaatigullu nakkutilliinermi paasisanik sanilliussinissaq ajornannginnerulissalluni.

Tamatuma malitsigisussaavaa meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfimmi nakkutilliineq ajornannginnerusumik sakkortusarneqarsinnaammat kiisalu nakkutilliineq kommunimik siunnersuinermit ilitsersuinermillu immikkoortikkuminarnerulissalluni.

Nakkutilliinermi meeqqat inuusuttuaqqallu kommunit inissiffissaarutaat soorunalimi nakkutigineqassapput. Inissiigallarnissamik kommunit qanoq tulleriissaarisarneranni ataasiakkaatigut pissutsit apeqqutaapput.

Kommuninit ataasiakkaanit paasissutissat nakkutilliinermi atugassat Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit piumasarineqartarput, nakkutilliinissamullu pisariaqartinneqartut paasissutissat Pisortaqarfimmit pissarsiarineqartarput.

Inissiinissamik ajornartorsiutip inuiaqatigiinni ilungersunartutut ajornartorsiutaanera Naalakkersuisunit ilisimaneqarpoq, siunertaavorlu soorunalimi ajornartorsiutip sapinngisamik annikillisinneqarnissaa. Naalakkersuisullu tamanna qanoq iliuuseqarfiginiarpaat ilaatigut periarfissanik misissuinermikkut, nuna tamakkerlugu paaqqinnittarfimmik pilersitseqqinnermikkut kiisalu meeqqanut inuusuttuaqqanullu ikiorsiisarneq pillugu peqqussutissatut siunnersuummi sinerissami kommunini paaqqinnittarfinnik pilersitsinissamut ilaqutariinnillu inuussutissarsiutigalugu paarsisartunik periarfissiinikkut.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqartoq Asii Chemnitz Narup.

Asii Chemnitz Narup, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Naalakkersuisup akissutaanut qujavunga.

Taamaattoq oqaatigissavara siorna upernaap ingerlanerani tutsiummata meeqqat taama ikitsigisut/amerlatigisut angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartariaqartut qisuariarsimavugut sakkortuumik, isumakuluutigigatsigit taakkua.

Taamaattumik apeqqutinni taakkorpiaat meeqqat taamanikkut pineqartut, apeqqutikka taakkununnga sammitikkaluarpakka. Taamaattoq Naalakkersuisup akissutaa tamakkiisuuneruvoq, taamaalillunga oqartariaqarpunga meeqqanut taakkorpianut pissutsit ullumikkut qanoq ittuuneri, qanorlu pisortaninngaanniit suleriaaseqartoqarsimanersoq suli ersernerluppoq.

Taamaakkaluartoq paasissutissat arlallit soqutiginarput, aatsaat taama erseqqitsigisumik Naalakkersuisup tungaaninngaanniit oqaatigineqarmat misissuinerup inerneri aamma nangaanartoqarsinnaammata. Taamaattumik asuliinnaanngitsoq apeqqutigisarsimavarput KANUKOKA-p misissuititsisimanerata siunertarpiaa sunaanersoq.

Kisianni taamaakkaluartoq ilumoorpoq suli ilungersunartuuvoq meerartavut taama amerlatigisut ulluinnarni paarineqarnera ima pitsaanngitsigisoq allaat angerlarsimaffiup avataani inissinneqartariaqarlutik.

Taava eqqarsarnartortaqarpoq assigiinngitsutigut minnerunngitsumik soorunami uani annerusumik ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni tunngatippaa Naalakkersuisup akissuteqaatini. Taamaakkaluartoq ilaqutariinni tamakkiisumik sullissinissaq aamma pingaartinneqartarmat, ersernerluppoq taannartaa. Kisianni periarfissaqassuugut upernaamut aamma kingusinnerusukkut meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarnermut peqqussutip aappaassaaneerneranni eqqartueqqinnissatsinnut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava Anthon Frederiksen naatsumik.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Uanga uggorilaariga Naalakkersuisup akissuteqarnermini ilaqutariinnut katsorsaanermut tunngasunik annerusumik attugaqanngimmata, naak akissuteqaammi Sisimiuni paaqqinniffimmik katsorsaaviusumik sanaartortitsinissamik oqartoqaraluartoq.

Kisianni tassa nalunngisatsituut meeqqat inuusuttuaqqallu taama amerlatigisut ikiorserneqartariaqarnerat pisariaqartinneqartoq tamatta takusinnaareerlutigut. Ilaqutariinnermut katsorsaaviliornissamut tunngasut, taakkua aamma minnerunngitsumik apeqquteqartup oqarneratuut ilaqutariinnut annerusumik ersarinnerusumillu siunniussisorsaqarpalaannginnera uani assorujuk ajuusaarnarpoq.

Taamaattumik kaammattuutigerusuppara suliap massakkut ingerlasup ingerlanneqarnerani aamma ilaqutariinni katsorsaanissamut, ajornartorsiortuni taasuma eqqarsaatigineqarnissaa Naalakkersuisuni uterfigineqaqqullugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa apeqquteqartoq qaqeqqinnermini oqaatigivaa ilungersunartuusoq meeraq angerlarsimaffiup avataanut taamatut inissittariaqartut amerlatiginerat uani KANUKOKA-p misissuisimanermini nalunaarutaa eqqarsaatigalugu taanna qisuariarfigineqarsimasoq aamma Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit.

Tamanna aamma Naalakkersuisut ilungersunartutut tigusimagamikku, taamaattumik ukioq kingulleq annertuumik ulloq unnuarlu inissiisarfiit ilaatigut allilerniarlugit, aammalu nutaamik pilersitsiniarluni iliuutsit ingerlanneqarsimapput. Kisianni aamma soorunami tamarmik inissinneqarsinnaanerat taanna periarfissatut kisimi isigineqanngilaq. Aamma Anthon Frederiksenip apeqquteqaataanut tunngatillugu ilaqutariinnut siunnersuineq, aammalu katsorsaaneq annerusumik ingerlanneqassasoq aamma Naalakkersuisut taanna siunnerfigivaat. Aammalu tassuunga tunngatillugu suleqatigiissitaliamik aamma pilersitsinikuupput, ilaqutariinnut katsorsaasarnerup qanoq ittumik ingerlanneqarsinnaanera, qanorlu pisariaqartitsineq annertutigisoq tassuunakkut aamma misissussallugu.

Uani pineqarmata aamma ajornartorsiuvissut immikkoortinneqartariaqartut aamma katsorsarneqartariaqartut, kiisalu aamma immikkut inissinneqartariaqartut.

Taakkulu aamma inissinneqarsinnaaneq pitinnagu iliuuseqarnissaq pinaveersaartitsinissaq aamma annertuumik iliuuseqarfigalugu KANUKOKA peqatigalugu, kiisalu kommunini pisussaasut isumaginnittoqarfik atuarfik, aammalu soorunami Peqqinnissaqarfik eqqarsaatigalugu suleqatigiissutigineqarsinnaanera pinaveersaartitsinerup. Tassuunakkut annertunerusumik iliuuseqarnissaq tassani siunertarineqarpoq.

Taamaattumik ukua inissiisarfiit piinnarnagit aamma ilaqutariinnut qanoq iliuuseqarnissamik eqqarsartoqarnera uani erseqqissaatigerusuppara aamma Anthon Frederiksen apeqqutaa.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni ullormut oqaluuserisassaq normu 77, Naalakkersuisunut apeqquteqaat naammassivoq.

Tullinnguuppoq ullormut oqaluuserisassaq normu 79.  Asii Chemnitz Narup takanna.

Ulloq ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamanngorneq 20. marts 2003 nal. 13:30.

Immikkoortoq 79

Psykologit pillugit inatsisissamut siunnersuummut tunngasumik Naalakkersuisunut apeqqut.

(Asii Chemnitz Narup)

Asii Chemnitz Narup, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni 1999-imi siunnersuutigaara Nunatsinni psykologit pillugit inatsiseqartariaqartugut. Taamani Inatsisartuni amerlanerussuteqartut Atassut, Kattusseqatigiit aamma Inuit Ataqatigiit ilaasortaatitaat psykologit pillugit inatsisiliornissaq, 13. oktober 1999 Inatsisartuni oqallinnitsinni, tapersersorpaat. Naalakkersuisullu akissuteqarnerminni oqaatigaat inatsisissamut siunnersuut piareersalereersimallugu saqqummiunneqarnissaminullu piariingajalersoq.

Naalakkersuisunut apeqqutigineqassaaq:

1. Psykologit pillugit nunatsinni inatsisissamut siunnersuut qaqugu saqqummiunneqassava?

2. Psykologitut atorfiit pioreersut inuttalerniarlugit sulisooreersullu aalajaatsuunissaat anguniarlugu Naalakkersuisut qanoq suliniuteqalersaarpat?

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut immikkut ittumik iliuuseqartoqartariaqartoq psykologitut atorfiit inuttalerniarnerinut sulinermilu atugassarititaasunik pitsanngorsaanissamut – nuannaarluni suliassanik aallussisinnaanngortitsisunik, sulianillu inerisaanissamut periarfissiisunik. Aqqutissat ilagaat psykologit pillugit inatsisiliorneq, inatsisiliornermilu immikkut eqqumaffigineqartariaqarpoq psykologit pillugit akuersisartutut nakkutilliisoqarfittullu kikkut Nunatsinni akisussaaffilerneqassanersut.

Apeqqut oqaasiinnarmik Inatsisartunut saqqummiunneqarnissaa kissaatigaara § 36, imm. 2 tunngavigalugu.

Qujanq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Akissuteqassaaq Peqqinnissamut Ilaqutariinnermullu Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa apeqqummut siullermut tunngatillugu ima akissaanga, tassa apeqqutigineqartoq siulleq unaavoq:

1. Psykologit pillugit inatsisissatut siunnersuut qaqugu saqqummiunneqassava?

Inatsisartunut ilaasortap Asii Chemnitz Narupip Inatsisartut 1999-imi ukiakkut ataatsimiinnerminni oqallisiginninnerat innersuussutigaa, taamanikkut Naalakkersuisut ilisimatitsissuteqarmata tarnip pissusiinik ilisimasallit pillugit inatsisissamik suliaqartoqalersoq. Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut taamatut ittoq 26. januar 2001-imi tamanut tusarniaatigineqarpoq, Inatsisartullu Peqqinnissamut Ataatsimiititaliaata tusarniaanermi pappiaqqat ilisimatitsissutitut tiguai Peqqussutissatut siunnersuut Kalaallit Nunaanni peqqinnissaq pillugu inatsiseqartitsinermik iluarsartuussinermi aqutsisoqatigiinnit suliarineqarpoq.

Tusarniaanermili Naalakkersuisut inatsisileriffiat nalunaaruteqarpoq siunnersuutip ilusilersorneqarnera annertuunik arlalinnik nangaanartoqartoq. Pingaarnerusumik pissutaasoq tassaavoq iluarsartuussisut danskit maleruagassiaannut ataatsimut katersukkanut danskillu oqartussaasutut suliaqartarnerannut qanimut ataqatigiissaarinissamik siunnersuutaat, namminersorneruneq pillugu inatsiseqartitsinermi periaatsinut naapertuuttuusorineqanngitsoq. Taamaammat siunnersuut taamatut ikikkoqartillugu saqqummiunneqarsinnaasimanngilaq.

Pissutsillu taamaaqataat aqutsisoqatigiit siunnersuutaanni allani aamma nassaassapput, assersuutigalugu kigutigissaasut, kiropraktorit, isarualerisut uninngasunillu nerisaqartisinermut siunnersortit pillugit inatsiseqartitsinissani.

Naalakkersuisut 6. april 2001-imi allakkaminni Inatsisartut Peqqinnissamut Ataatsimiititaliaannut inatsisissanut piareersaatit ajornartorsiutaalersut pillugit ilisimatitsissuteqarput. Ajornartorsiutittaaq Peqqinnissamut Pisortaqarfiup Inatsisartut 2001-imi ukiakkut ataatsimiinneranni killiffik pillugu allakkiaani nassuiaatigineqarput, tamatumanissaaq maleruagassianik ataatsimut katersukkanik allanik suliaqarnerit Peqqinnissamut Pisortaqarfiup salliutitassatut suliassaanut aamma ilanngunneqarumaartut.

Naalakkersuisut suli kissaatigilluinnarpaat nunatsinni peqqinnissaqarfinni assigisaannilu sulisuusut ilinniakkamikkut ullutsinnut naleqquttunik inatsiseqartinneqarnissaat periarfissiuunneqassasoq.

Qulaani ilinniakkat tallimat maleruagassiuunneqarnissamik suliniuteqarfigineqarsimasut kisimik pineqanngillat. Ilinniakkalli arlalissuit alla aamma pisariaqartitsisut pineqarput, assersuutigalugu nakorsat kigutillu nakorsaat, taakkununnga atugassarititaasut peqqinnissaqarfiup 1. januar 1992-imi nunatsinnut nuunneqarnera sioqqulluguli naalagaaffeqatigiinnerup iluani inatsiseqartinneqarneri iluarsartuunneqarsimasut.

Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat peqqinnissaqarfimmi sulisorisanut atugassarititat ullumikkut nunatsinni inuiaqatigiit atugarisaannik aallaaveqartumik ataatsimoortunik, pisariitsunik paasiuminartunillu inatsiseqartillugit aalajangersaavigineqartarnissaat.

Peqatigitillugu nassuerutigineqartariaqarpoq tamatumani suliassaq annertooq pineqarmat, nukissat killeqartut iluanni salliutinniarneqartussaq. Naalakkersuisut maannakkorpiaq peqqinnissaqarnermut inatsiseqartitsinermi suliassaqarfiit napparsimasut inatsisitigut illersugaanissaannut pingaarueqartut salliutillugit iluarsartuuppaat, assersuutigalugu nakorsaatinut qinngornernullu isumannaallisaanermut tunngasut, kiisalu napparsimasut inatsisitigut illersugaanissaat, assersuutigalugu peqqinnissaqarfiup kiffartuussineri, napparsimasut naammagittaalliuteqartarnerannut aaqqissuussineq, tarnimikkullu nappaatilinnik pinngitsaaliilluni katsorsaasarneq. Naalakkersuisut piareersarpaattaaq meeqqat inuusuttuaqqallu peqqinnissaannik siuarsaanissaq pillugu nalunaarusiornissaq, suliassaqarfimmi pingaaruteqartumi tamatumani pimoorussineq nukittorsarniarlugu.

Suliassat salliutitassat taakkua annertussusaat eqqarsaatigalugit peqqinnissaqarfimmi sulisorisanut inatsiseqartitsinermik iluarsartuussinissamut siunnersuummik Naalakkersuisut siunissami qaninnermi saqqummiussinissaat ilimanaateqanngilaq. Naalakkersuisulli pilersaarput suliassaqarfiup tamatuma iluarsartuunnissaanik siunertaqarneq ingerlatiinnarneqassasoq.

2. Psykologitut atorfiit pioreersut inuttalerniarlugit sulisooreersullu aalajaatsuunissaat anguniarlugu Naalakkersuisut qanoq suliniuteqalersaarpat?

Aallarniutigalugu Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat, Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaanni tarnip pissusiinik ilisimasalittut atorfinni pioreersuni inuttaliiniarnermut sulisorisallu aalajaatsuuinnarnissaannut ajornartorsiuteqartoqarneranik nalunaaruteqartoqarsimanngitsoq.

Ilaqutariinnermut tunngasuni Namminersornerullutik Oqartussat tarnip pissusiinik ilisimasalinnik sisamanik atorfeqartitsisussaapput, taakkunannga marluk ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinnut tunngasuullutik. Marluk allat nunap immikkoortuini allaffinni avannaani kujataanilu atorfeqartuusussaapput. Kujataani allaffimmi atorfik suli inuttaqartinneqanngilaq inissaqarniarneq pissutaalluni, taannali allaffinnut nutaanut 15. marts 2003-mi nuunnikkut aaqqinneqartussaassaaq.

Peqqinnissamut tunngasuni Namminersornerullutik Oqartussat tarnip pissusiinik ilisimasalittut atorfinnik sisamanik Dronning Ingridip Napparsimmavissuani atorfeqartitsisussaapput. Atorfiit tamarmik inuttaqartinneqarput, taakkunannga marluk 1994-imiilli, Dronning Ingridip Napparsimavissualu inuttaliiniarnermi sulisooreersullu aalajaatsuutinniarnissaanni ajornartorsiutinik naammattuuisimanngilaq.

Atuarfiit eqqarsaatigalugit Namminersornerullutik Oqartussat tarnip pissusiinik ilisimasalittut atorfinnik arfinilinnik inuttassaqartitsipput, Nunap immikkoortuini siunnersuisarfinni PPR-ini atorfeqartitanik. Atorfiit inuttaleruminaassimapput, ikiunimi kingullerni marlunni atorfinnit taakkunannga arfiniliusunit taamaallaat marluk aalajangersimasumik inuttaqarsimammata. Taamaattumillu suliassat naammassineqarnissaannut taartaasartunik atorfinitsitsisoqartariaqartarsimalluni. KIIIP-illi ilimagaa tarnip pissusiinik ilisimasalittut atorfiit tamaasa 2003-p affaani siullermi inuttalerneqarnissaat.

Naalakkersuisut nunatsinni kommunini namminersortunilu inuttaliiniarnermut sulisooreersullu aalajaatsuunissaat pillugit oqaaseqaateqarsinnaanngillat. Namminersornerullutik Oqartussalli eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut maluginiarpaat, tanip pissusiinik ilisimasalinnik inuttaliiniarnermut atorfeqartitsiinnarnissamullu periarfissat ataatsimut isigalugit naammaginartuusut, sulisorisanullu ilinniarluarsimasunut allanut sanilliullugu ajornerunngitsoq. Taamaammat Naalakkersuisut ilinniagallit taakkua eqqarsaatigalugit immikkut iliuuseqarniarnissamut pilersaaruteqanngillat.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq apeqquteqartoq Asii Chemnitz Narup.

Asii Chemnitz Narup, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisup akissutaanut qujavunga.

Arlalinnguanik oqaasissaqalaarpunga.

Apeqqutip aappaata akineqarneranut tassannga aallarteriaruma.

Tassa tassani maluginiarpara ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut isumaqarmata atorfinitsitsiniarnermut tunngatillugu psykologinik ajornartorsiuteqartoqarnerannik nalunaaruteqarsimanngitsoq.

Aap ilumoorpoq aamma uani paasinarpoq isumaginninnermut manna Ilaqutariinermut Pisortaqarfimmi atorfiit taakku inuttaqarmata, aammalu Peqqinnissaqarfimmi atorfiit marluk inuttaqarmata. Taamaakkaluartoq atuarfiit eqqarsaatigissagaanni aamma taanna Naalakkersuisup erseqqissaatigivaa akissuteqaammini. PPR-imi atorfiit taakkua arfinillit, ukiorpassuanngulersuni imaaginnanngitsoq siorna ataatsip marluk atorfiit taakkua inuttaqartarsimapput.

Taamaattumik naliliinera ajornartorsiuteqartoqanngitsoq psykologinik atorfinitsitsiniarnermi tunngatillugu isumaqataanngilagut uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit.

Siornaakkunni Atuarfitsialammut tunngatillugu oqallittarnini aamma kissaatigisarsimagaluarparput PPR-imi sulisoqarniarneq ataatsimut isigalugu nukittorsarneqassasoq. Ilisimaneqarmammi annertusisamik immikkut atuartitsinermut innersuunneqartartut meeqqat ukiut kingulliit amerliartuinnartut. Taamaattumik uagut allatut nalilerparput.

Qujavugut soorunami Peqqinnissaqarfimmi taavalu aamma Ilaqutariinnut Pisortaqarfimmi atorfiit taakkua aalajaatsunik inuttaqarmata, kisianni ataatsimut isigissagutsigu atuarfeqarfiit suli isumakulunnarput. Taamaattumik ilumut ukiup matuma ingerlanerani atuarfiit PPR-mi inuttalerneqassappata nuannaaqataassuugut.

Taava oqaatigilaassavara suna pillugu tarnip pissusiinik ilisimasallip pillugit inatsiseqartariaqartugut isumaqarnersugut. Tassa nunani allani psykologit pillugit inatsiseqartoqartarpoq taakkunannga akuersisartunik pilersitsisoqartariaqartarmat, aammalu pisinnaatitaaffii pisussaaffiilu erseqqissumik nalunaarsorneqartariaqarmata inatsimmillu tunngaveqartariaqarlutik.

Ilisimaneqarpoq ukiuni kingullerni ilaqutariit inuillu ataasiakkaat annertoorujussuarmik ujartuimmata immikkut ittumik ilisimasalinnik ilinniarluarsimasunillu ikiorserneqarnissamik. Taamaattumik isumaqarpugut taakkua sulisut aamma pisinnaatitaaffii pisussaaffiilu erseqqissaavigineqarnissaat pissusissamisoorluinnartoq.

Eqqarsarnartua aamma Naalakkersuisup akissuteqaataanni uaniippoq, uani 1998-99-ikkunni Suleqatigiissita sulisinneqarsimasoq Peqqinnissaqarfik pillugu inatsisinik allanngortiterinermi suut suliarineqassanersut atuagarujussuaq saqqummiunneqarpoq 2000-mi kalaallisua. Taanna misissoraanni paasinarami suliassaqartorujussuusoq Peqqinnissaqarfiup iluani inatsisit assigiinngitsut, maani suliarineqartussaapput. Taamaattorli Naalakkersuisup nalunaarutigivaa sulisoqarnikkut immaqa aamma aningaasatigut periarfissaq Peqqinnissaqarfimmi ima annikitsigimmata, allat naatsorsuutigisariaqartoq inatsisiliornissaq ukiorpaalussuit aatsaat qaangiutereerpata naammassineqarsinnaassasut. Taanna eqqarsarnartoqarpoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa siullermut oqaatigisaanut apeqquteqartumut Asii-mut tunngatillugu oqassaanga soorunami isumaqatigiilluinnarpugut psykologit amigaataanerat, imaluunniit atorfiit taakkua atorfissaqartariaqaraluartut, atorfilitsitsisoqartariaqaraluartut imaqanngitsut taakku immerneqartariaqaraluartut.

Taanna pillugu aamma uanga nammineerlunga KIIIP-iminngaanniit oqaloqateqarsimagama qanittukkut qallunaat nunaanni psykologissarsiorluni soorunami nunatsinni peqanngimmat/qiviarfissaqanngimmat, tappavunngarluni qinnuteqartunut oqaloqatiginnikkiartorsimavoq. Allaat qinnuteqartut 11-liusimammata tassa apeqqutigaara siusinnerusukkut assut psykologissaaleqisoqarsimammat allaat qinnuteqartoqassanani. Taamaattumik ullumikkut qallunaat nunaanni taamatut amerlatigisut qinnuteqarnerannut tunngaviusimavoq, aamma qallunaat nunaanni immaqa psykologit tungaannut sipaarniarneq taanna ikilisaasimaneq peqqutaalluni aamma tassani periarfissaq annertunerulersimasoq.

Taamaattumik taanna oqaatigilaaginnarpara paasissutissatut.

Aamma immikkoortumut siullermut tunngatillugu tarnip immikkut pissusiinik ilisimasalinnik qanoq inatsisitigut illersorneqarneqarsinnaanerat, aamma sulisut pisussaaffiilu eqqarsaatigalugit inatsisiliornissaq. Isumaqatigilluinnarpakkit aamma tamanna ingerlanneqartariaqarpoq.

Aamma ilumoorpoq Peqqinnissaqarfiup iluani ineriartortitsinermi inatsisit assigiinngitsut, aamma suliarineqartussaammata. Kisiannili ullumikkutut aamma ilumoorpoq aningaasaliissutit taamatut isikkoqartillugit, aamma pingaarnersiuineq annertooq ingerlanniartillugu ullumikkut nukissaasuaneq tassaniippoq. Aammalu neriuutigaara nukissaasuaneq taanna aporfigiinnarnagu aamma suliassap ingerlaqqinnissaa taanna nakkutigineqartariaqartoq.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni Naalakkersuisunut apeqquteqaat normu 79 naammassivoq.

Taavalu massakkut ullormut oqaluuserisassani normu 118: Naalakkersuisunut apeqqut: Upernaviup eqqaani tunisassiorfiit matoqqasut qanoq inerisaavigineqarnissaanik pilersaarutinik nassuiaaqqusineq. Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen takanna.

Ulloq ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamanngorneq 20. marts 2003 nal. 13:47.

Immikkoortoq 118

Naalakkersuisunut apeqqut: Upernaviup eqqaani tunisassiorfiit matoqqasut qanoq inerisaavigineqarnissaanik pilersaarutinik nassuiaaqqusineq.

(Ole Thorleifsen)

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Upernaviup eqqaani Sornorumi, Kangersuatsiami, Upernaviup illoqarfiani, Nuussuarmi, Tasiusamilu tunisassiorfiit inuiaqatigiit akiligaat atorneqaratik matoqqapput. Innuttaasut suliffissaaleqipput aalisartullu piffissarujussuaq atorlugu aalisariartariaqartarput, aalisarfinniit tunitsivinnut isorartunerujussua peqqutigalugu. Aalisartut Sornoru Upernavimmi najugallit aalisariartariaqartarput Nutaarmiut kangiannut tamannalu 150 km-isut isorartutigaaq, pissutsit taamaattut akueriinnarneqarsinnaanngillat. Upernavik Seafood-imit nalunaarutigineqarpoq qalerallit tulaanneqartartut  ikippallaartut. Pissutsit taamaatsillugit tupinngannilaq aalisartunut tunisassiortumullu naammaginnanngitsumik kinguneqarnera. Tassami pissutsit taamaattuarnerisa kingunerissavaa qalerallit akiisa apparaluttuinnarnerat, aalisartullu akluttortitaasutut misigisimallutik aalisarnerminnik aallussiunnaarnerat. Naalakkersuisut suligasuartariaqalerput nunaqarfinni illoqarfinnilu isorliunersuni atukkat aaqqiviginiassagunikku, annertuumik naleqqussaaneq aallartittariaqalerpoq, inuttaasut kommuneqarfillu Upernavik peqatigalugit. Puigortariaqassanngilarli Royal Greenland Upernavik Seafoodimut piginneqataammat, taannalu paasisakka malillugit aaqqeeriarnissamut suleqataanissaminnut soqutiginnippoq.

Ilanngullugu qaleraleqarfissuarni tunisassiorfiit inissisimasut inerisarneqarnissaat pisariaqartutut isigaara. Aappilattumi, Kullorsuarmilu tigooraaviinnartut atorneqarneri aaqqiivigisariaqarput.

Nuka A/S Upernaviup eqqaani aallartisaanissaminut soqutiginninngimmat Upernavik Seafoodip Royal Greenland peqataatllugu aallartisaanissamut Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiinniuteqarfigineqarnissaa innersuussutiginarpoq Naalakkersuisunut apeqquteqaateqarfigaara.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Nunaqarfinni matoqqasunik tunisassiorfeqartuni suliffissaqartitsinissaq anguniarlugu aalisarfinniillu tunitsivinnut aqqutit isorartoqisut annikillisinniarlugit apeqquteqartoq isumaqarpoq Naalakkersuisut sulisariaqartut aalisarnermi tunisassiornermilu atugassarititaasunik naleqqussaallutik, innuttaasut kommuuneqarfillu Upernavik suleqatigalugit. Taamatuttaaq apeqquteqartoq isumaqarpoq qaleraleqarfissuarni tunisassiorfiit inissisimasut piorsarneqarnissaat pisariaqartoq aamma Aappilattumi Kullorsuarmilu tunisassiorfiit tigooraaviinnartut atorneqartut aaqqiiffigineqartariaqartut.

Naalakkersuisut ilisimavaat Upernaviup eqqaani tunitsiviit tunisassiorfiillu tigoorarsinnaasaat aalisakkanut tulaassorneqartartunut sanilliullugit annertunerunerat. Taavani tunisassiorfiit massakkut ukiumut aalisakkat 30.000 tons-it qerititersinnaavaat. 2002-milu qalerallit 3.000 tons missaat tulaanneqarput, taamaasilluni oqartoqarsinnaalluni tunisassiorfiit tamakkiisumik piginnaasaasa 10%-iisa missaat kisimi atorneqartartoq.

Naalakkersuisut apeqquteqartoq isumaqatigaat taavani aalisarnermi tunisassiornermilu atugassarititaasut naleqqussarneqartariaqarmata. Tassunga tunngatillugu ilisimatitsissutigissavara Naalakkersuisut piffissami qaninnerpaami qalerallit pillugit ataatsimiititaliamik pilersitsiniarmata inuussutissarsiuteqartunit ilaasortaaffigineqartumik. Ataatsimiititaliap ilaatigut misissussavaa qaleraleqarfinni soorlu Upernaviup eqqaani aalisarnermi tunisassiornermilu pissutsit. Ataatsimiititaliap suliani naggaserlugit ilaatigut piffinni ataasiakkaani tunisassiornermi aalisarnermillu ajornartorsiutinik aaqqiissutaajunnartunik siunnersuuteqassaaq.

Erseqqissaatigissavarali Upernaviup eqqaani tunitsivinnik ingerlatsineq tunisassiornerlu ingerlatseqatigiiffimmit namminersortumit niuernikkut pissutsit aallaavigalugit ingerlatsisumit ingerlanneqarmata. Tamatuma kingunerisaanik Naalakkersuisut aalisakkeriviit taavaniittut ineriartortinnissaanut pilersaarusiorsinnaanngillat. Tamanna ingerlatseqatigiiffimmit kisimi ingerlanneqarsinnaavoq.

Taamatuttaaq Naalakkersuisut aalisakkeriviit ataasiakkaat ammatinneqarnissaannik naalakkiisinnaanatik.

Naalakkersuisut nassuiaateqaqqusissummut atatillugu Upernavik Seafood attaveqarfigisimavaat, taakkulu imaattunik ilisimatitsissuteqarput:

Aappilattumi tunisassiorfimmut tunngatillugu Upernavik Seafood ilisimatitsivoq aalisakkerivik aasaanerani ukiuuneranilu aalisakkanik tigooraanissaminut ammaannavissimasoq 2001/2002-lu eqqaassanngikkaani aalisakkerivimmi tunisassiortoqartarsimasoq, tunisassiornerullu unikkallarsimaneranut pissutaasoq pisisartut tunisassianik allanik piserusulersimanerannik, tunisassiornerlu allanngortinneqarpat tunisassiorneq tunisassiassaqartillugu ingerlanneqareermat.

Kullorsuarmi aalisakkerivimmut tunngatillugu Upernavik Seafood ilisimatitsivoq aalisakkerivik maannamut ukiuunneraniinnaq aalisakkanik tigooraanissaminut akuerineqarsimasoq aalisakkerivillu 2002-p aasaanerani aalisakkanik tigooraanissaminut piareersimagaluartoq, tigooraanerli aallartinneqarsinnaasimanngitsoq kommunip aalisakkeriviup eqqaani suliassani naammassisimanngimmagu. Upernavik Seafood-i 2003-mi sissiukkami karaaniliiniarpoq, taamaasillunilu aasaanerani tigooraaneq aallartinneqarsinnaassalluni.

Nunaqarfimmi tunisassiulernissamik kissaat eqqarsaatigalugu Upernavik Seafood ilisimatitsivoq aalisakkeriviup piorsarnissaa ajornakusuussasoq aalisakkerivik tunisassiorfissatut sananeqarsimanngimmat, tunisassiortoqassappallu aalisakkerivik allileqqaartariaqartoq, tamannalu ajornassasoq aalisakkeriviup allilerneqarsinnaanissaa periarfissaqanngimmat.

Naggasiullugu ilisimatitsissutigissavara Upernavik Seafood Namminersornerullutik Oqartussanut qinnuteqarmat Upernaviup illoqarfiani qaleralileriffimmi saattussanik tunisassiulersinnaanissamik, qinnuteqaallu Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmi Aalisarnermut Pisortaqarfik suleqatigalugu nalilersorneqarmat. Upernaviup illoqarfiani saattussanik tunisassiortoqalissappat ilaatigut tunngaviusussaavoq taavani saattuaqassusermut tunngatillugu biologit misissuisimanerat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqarusuppoq Ole Dorph 2 minutsit.

Ole Dorph, Siumut.

Qujanaq.

Naatsoralaaqqinnaannguamik.

Naalakkersuisup akissutaanut uanga aamma assut nuannaarpunga. Kisianni uani akissuteqaammini Kangersuatsiami tunisassiorfik eqqaanngimmagu taanna uggorilaanngitsuunngilara. Taanna tunisassiorfik massakkut Upernavik Seafood-imit pigineqarpoq, aammalu qanga Royal Greenland-ikkut Polar Seafood-ilu unammillileruttormata taanna ajornartorsiutinut aamma ilaanikuulluni. Aammalu tamatuma kingornatigut Upernavik Seafood pilersinneqarpoq, siunertaannguatsiaraluarluni tappavani pissutsinik pitsaanerulersitsisussatut. Kisianni massakkut takusinnaavarput pissutsit tappavani ajornerulersimasut, allaat una Kangersuatsiami fabrikki tunisassiorfik ullumikkut napaannalersimalluni ukiuni arlaqalersuni.

Nalunngilara Kangersuatsiami innuttaasut soqutiginnillutik tunisassiorfimmik taasuminnga  tisuserusukkaluartut, kisiannili piginnittunut ullumikkut itikkaatinneqartuartut.

Isumaqarpunga nunaqarfimmiut taamatut kajumissuseqarnerat, aamma Inatsisartut Naalakkersuisut aammalu taakkua Royal Greenland-imut ilaatigut piginnittuummata, soqutigisariaqaraat piviusunngortissallugu.

Qanormi iliorsinnaavugut massakkut oqaluttuannguartilluta Royal Greenland-i privat-inngorsarneqarnissaa pissasoq, nunaqarfimmiluunniit inukittunnguami tunisassiorfik matoqqasoq ammarsinnaanngikkutsigu privat-imulluunniit tunniussinnaanngikkutsigu?

Isumaqarpunga maassakkut ataqatigiittoqanngitsoq, aammalu kaammattuutigissavara Naalakkersuisunut pissutsit tamakkua sapinngisamik ajornanngitsumik nunaqarfimmullu naammaginartumik sukkasuumik aaqqiiviginiaqqullugit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqartoq Ole Thorleifsen.

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisup oqaasiinut qujavunga, nuannaarutigalugulu Upernaviup illoqarfiani tunisassiorfiup ukiorpassuarni matoqqasup pilersaarusiorfiginiarneqalernera ammarneqarsinnaanissaa taamaalillugu siunniunneqarnera.

Kisianni puigugai uanga eqqaalaarusuppakka pitsaasut  … Upernavimmi tunisassiorfik Kangersuatsiaami tunisassiorfik, soorlu Ole Dorphip tassani oqaatigaa namminersortunik aallartinniarneqartoq. Taavalu aamma Tasiusami tunisassiorfik 1998-imi 41 mio.-ilerlugu Royal Greenlandip sanatitaa. Tamakkua aamma pilersaarusiornermi isiginiarneqarnissaat uanga kissaatigaara, aammalu taakkua suleqatigiissitat ataatsimiititaliat qaleraleqarnermut ataatsimiititaliap pilersinneqarnerani taakkua aamma  pilersaarusiorneqarnissaat kissaatigilluinnaqqissaarpara peqqutigalugu innuttaasut periarfissaqarnissaat taamaalillugu sulissutigissagatsigut.

Suliat taakkua malinnaaffigeqqissaassavakka, aammalu neriuutigaara saaffiginnikkaangama Naalakkersuisumut tigulluartassagaa, taavalu aamma taamaalillunga suleqataanissara uanga isumannaatsillugu.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen,Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Uani maqaasineqartut oqaaseqarfigilaassavakka naatsunnguamik.

Tassa Tasiusami tunisassiorfik massakkut matoqqavoq, tassa Tasiusami Nutaarmiullu imminnut qanittunnguupput, tassa 15-20 kilometerit missaani ungasissuseqarput. Taavalu aamma tamaasa immikkut ammatissallugit akilersinnaasimanngilaq tunisassiat ikippallaaqimmata, taamaasilluni ajornakusoorpoq tamaasa ammatinnissaat. Kisianni tassa massakkut Upernavik Seafood misissorpaa Tasiusap ammatinnissaa Nutaarmiunut taarsiullugu. Tassa immaqa akilersinnaanerusimavoq taanna.

Kangersuatsiamut tunngatillugu: tassa Kangersuatsiami aalisakkeriviit 1987-imeersut Upernavik Seafood-mik pigineqartoq massakkut matoqqavoq. Taavalu atortui massakkut piiarneqarsimapput, Aappilattumut nuunneqarlutik.

Tassa Kangersuatsiami tunisassiorfik imminut akilersinnaasimanngilaq 1999-imi 2000-imilu qaleralinnik tunisinermi qaammatini arfinilinni ammanerani taamaallaat 12 tonsit tunineqarsimapput, tassa qaammammut 2 tons missaani. Taamaasilluni akilersinnaasimanngilaq.

Kisianni massakkut misissuisoqarpoq tassuunga tunngatillugu allatigut periarfissaqarnersoq eqqarsaatigalugu.

Upernavik Kujalleq eqqarsaatigalugu taanna massakkorpiaq akisinnaanngilara qanoq pilersaaruteqarfigineqarnersoq. Kisianni tassa Nuka A/S aperineqarsimavoq, aamma Nuka A/S Kangersuatsiamut tunngatillugu aperineqarsimavoq ingerlatsisinnaannginnersoq, kisianni tassa aalisakkanik allanik qaleraliinngitsunik, kisianni aamma Nuka A/S akisimavoq soorunami tupinnanngitsumik akilersinnaasumik ingerlaniassappat qaleralinnik aamma periarfissinneqarnissani kissaatigalugu. kisianni massakkuugallartumut qaleralinnik Nuka A/S tigooraasinnaasoq akuersissummik peqanngilaq.

Kisianni tassa taakkua uani taangitsuukkakka, akissutini taanngitsuukkakka taamatut oqaaseqarfigaakka tassa Kangersuatsiami akilersinnaannginnami, aammalu imermik aqquteqannginnami. Taamanikkut ingerlagallarmat nammineerlutik imermik pilersorsimavaat Kangersuatsiaq, sarfarlu. Taamaasilluni akisoorujussuarmik ingerlanneqarsimalluni. Taamaammat matusimavaat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq Naalakkersuisunut apeqquteqaat naammassivoq.

Tullinnguuppoq ullormut oqaluuserisassani normu 121: Umiatsiaararsorlutik Q-23-inik pisisimasut taarsiivigineqarnissaannut Naalakkersuisumut apeqquteqaat. Apeqquteqartuuvoq Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, takanna.

Ulloq ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamanngorneq 20. marts 2003 nal. 14:00.

Immikkoortoq 121

Umiatsiaararsorlutik Q-23-inik pisisimasut taarsiivigineqarnissaannut Naalakkersuisumut apeqquteqaat.

(Doris Jakobsen)

Doris Jakobsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Naluneqanngitsutut Inatsisartut siornatigut ataatsimiinneranni aalajangerneqarnikuuvoq umiatsiaararsorlutik aalisartut Q-23-nik pisimasut taarsiivigineqassasut, umiatsiaaqqat Q-23-it sannarlutaanerat tunngavigalugu.

2.-3. februar 2003 Ilulissat nunaqarfiisa ilaani Oqaatsuni innuttaasunik tusarniaallunga angalaninni, paasivara Q-23-nik pisisimasut suli maannamut taarsiivigineqarsimanngitsut.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisumut apeqquteqaatigissavara taarsiivigitinnissamut suliaq tamanna sumut killinnersoq.

Taama naatsumik apeqquteqaateqarlunga Naalakkersuisumut apeqquteqaatip akineqarnissaa kissaatigaara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq akissuteqassaaq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qulaani pineqartoq pillugu Naalakkersuisunut apeqquteqaateqarput, taannalu allakkatigut akineqartussatut innersuunneqarpoq.

2001-imut aningaasanut inatsisikkut aalisariutinik Q-23-nik Q-30-nillu piginnittut ataasiakkaat taarsiivigineqassasut Inatsisartut aalajangiipput. Taarsiissutit angallatinut Q-23-nut 200.000,- kr.-iupput angallatinullu Q-30 type I-nut 240.000,- kr.-iullutik. Taarsiissutit pingaarnerutillugu taarsigassarsiat nalinginnaasumik sinnerinit ilanngaatigineqarput, taarsiissutillu sinneqarpata taakku akiitsut ikilisinneqarnissaannut atorneqarlutik.

Taarsiissuteqartoqarpoq piumasaqaatigalugu angallatinik piginnittut akuerissagaat taarsiissutit angallatit tunniunneqarneranni kuukkunerit amigaatillu pillugit Amutsivinnut Namminersornerullutik Oqartussanulluunniit piumasaqataajunnaartunut suugaluartunulluunniit taarsiissutaasut.

Angallammik piginnittut siulliit piginnittumut nutaamut tunisisimasut taarsiivigitinngillat.

Angallammik arlariiullugu pisisoqarsimatillugu, piginnittullu ilaat ataaseq arlallilluunniit piginneqataajunnaarlutik tunuarsimappata, piginnittumut kiserngoruttumut imaluunniit piginnittunut kinguleruttunut taarsiivigitinnissamut neqerooruteqartoqarpoq.

Angallatit tunniunneqarnerminni isumaqatigiissutinut teknikikkullu piumasaqaatinut naapertuutinngimmata taarsiisoqarpoq.

Taarsiissutit erniaqartillugit ulloq 1.1-2001-mi tunniunneqarput.’

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqartoq Doris Jakobsen.

Doris Jakobsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Siullermik nuannaarutigalugu qujavunga Naalakkersuisunut ilaasortap Simon Olsenip taarsiivigitinnissamut suliap sumut killissimaneranik nassuiaalluni akissuteqaataanut.

Akissuteqaammi ersarippoq suut tunngavigalugit Q-23-inik Q-30-nillu taarsiissuteqartoqarsimanersoq, taarsiivigineqartunut suut piumasaqaataasimanersut, kiisalu taarsiinermut suut periuutsit atorneqarsimanersut.

Naalakkersuisunut ilaasortap Simon Olseni akissuteqaataani ersarissumik akissuteqaammini allassimavoq taarsiissutit erniaqartillugit ulloq 1.1-2001-mi tunniunneqarsimasut. Ajoraluartumilli suliani, imaluunniit siulianittut uanga oqareernittut 2.-3. februar 2003, Ilulissat nunaqarfiisa ilaanni Oqaatsuni innuttaasunut tusarniaallunga paasivara Q-23-inik pisisimasut ilaat suli maannamut taarsiivigineqarsimanngitsut.

Taamaattumik isumaqarpunga suliaq suli taarsiivigineqarsimanngitsut arlaqarsimappata, nalornissuteqartoqarsimappallu pineqartunut ilisimasitsissutigineqartariaqartoq.

Taamatullu aamma taarsiivigineqarsimanngitsut aamma uterfigineqaqqittariaqartut.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Maani soorunami oqaatigisinnaanngilakka kikkut taarsiivigineqanngitsoorsimanersut, imaluunniit amigartumik iliorfigineqarsimanersut.

Taamaammat kissaatigissavara taarsiivigineqanngitsoorsimasut saaffiginnissuteqarnissaat piaartumik isumagineqassasoq, taamaalilluta misissueqqissaarsinnaaniassagatta.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni ullormut oqaluuserisassaq Naalakkersuisunut apeqquteqarneq 121 naammassivarput.

Tullinnguuppoq ullormut oqaluuserisassani normu 120: Naalakkersuisunut apeqqut: Nunaqarfinni timmisartukkut angallannerup aaqqivigineqarnissaanik Naalakkersuisunut suliniutaannik nassuiaaqqussut. Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen.

Ulloq ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamanngorneq 20. marts 2003 nal. 14:08.

Immikkoortoq 120

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunaqarfinni timmisartukkut angallannerup aaqqivigineqarnissaanik Naalakkersuisunut suliniutaannik nassuiaaqqussut.

(Ole Thorleifsen)

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Timmisartukkut inunnik angallatsineq maannakkut aaqqissuussivigineqarsimavoq angalaniartunut pisarialerujussuarmik. Nunaqarfimmioq nunaqarfimmut sanilinut tikeraarniaruni illoqarfimmut ingerlaqqaartariaqarpoq, nunaqarfimmut siunnerfimmut ingerlaniassaguni. Ilaatigut illoqarfimmi unnuisariaqartarpoq, tamannalu aningaasartuutinut annertusaasarluni. Ingerlanermut ataatsimut aningaasartuut taamaalilluni marloriaatinngortarpoq, angallanniarnermilu qulimiguulimmi inissanik aamma tamanna annertuumik tigooraasarluni. Taamaammat apeqqutiginiarpara pissutsit taamaattut qanoq naalakkersuisunit aaqqiiviginiarneqarnersut?

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Nunaqarfiit timmisartuussivigineqartarnerat Naalakkersuisut ingerlaavartumik naleqqussarniartuarpaat tamatumuuna ilaasorineqartartut kissaatigissagaat sapinngisamik naammassisinnaajumallugit. Taamaakkaluartoq ilaasorineqartartut sapinngisamik amerlanerpaat kiffartuunnissaannut aningaasatigut Naalakkersuisut periarfissaat killeqarput. Tamatuma ilaatigut ajoraluartumik kinguneraa orniguffigineqarsinnaasut mikinerit akornanni toqqaannartumik ilaasunik angallassinissamut aningaasat amigaataanerat.

Tassunga atatillugu eqqaasitsissutigineqassaaq kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutitigut bilitsip akiviata 90 %-ia namminersornerullutik Oqartussanit akilerneqartarmat. Aningaasatigut killissarisat iluini timmisartuussisarnerup qanoq ililluni pitsaanerulersinneqarnissaanut siunnersuutaasinnaasut soorunami Naalakkersuisut aammaffigaat tamatumanilu soqutigisallit oqaloqatigisarnissaat qilanaaralugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ole Thorleifsen apeqquteqartoq.

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Angallannermut Naalakkersuisop akissutaanut qujavunga.

Kisiannili erseqqissaatigerusuppara 1999 siorna angallanneq eqaannerujussuusimammat, tassami qulimiguulik Upernavimmiit ingerlaartilluni … Upernavimmut aqqusaarsinnaasarpoq, taavalu ilaasussat Nuugaatsialiartut aqqusaartinneqarsinnaasarlutik ajornaquteqanngitsumik.

Kisiannili maanna Nuugaatsialiarniaraanni soorlu Upernavik eqqaaninngaanniit nunaqarfimmiit, taava ingerlasariaqarpoq Upernavimmut ingerlasinnarluni unnuisinnarluni taava ingerlaqqilluni Ilulissanut, Ilulissani unnuisinnarluni taava aatsaat Qaarsuarsunnut ingerlasinnarluni Uummannap eqqaanut Nuugaatsiamut apississinnaalluni.

Pissutsit taamaattut aaqqinniarnissaat inassutigerusuppara Naalakkersuisumut.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Erseqqissaassutigissavara aamma oqaatigereeratsigu Naalakkersuisuninngaanniit aaqqiissutaasinnaasut pitsanngoriaataasinnaasut eqqumaffiginiaratsigit. Aammalu kiffartuussinissamut isumaqatigiissutit nutarternissaannut atatillugu taakkartorneqartut soorunami eqqumaffiginiarsarissavagut. Kisianni eqqaamassavarput tassa soorunami annertunerusumik kiffartuussinerit ilaneqassappata, aamma tamakku tamarmik aningaasamik naleqarmata. Kisianni periarfissat atagu takulaartigit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni Naalakkersuisumut apeqquteqaat, tassa immikkoortoq 120 naammassivarput.

Tullinnguuppoq ullormut oqaluuserisassani normu 122. Naalakkersuisunut apeqqut: Ilulissat avannaani Paakitsumi erngup nukingani nukissiuuteqalernissamik pilersaarut sumut killippa?

Apeqquteqartuuvoq Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen.

Ulloq ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamanngorneq 20. marts 2003 nal. 14:12.

Immikkoortoq 122

Naalakkersuisunut apeqqut: Ilulissat avannaani Paakitsumi erngup nukingani nukissiuuteqalernissamik pilersaarut sumut killippa?

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

Naluneqanngitsutut Ilulissat avannaani Paakitsumi erngup nukinganik nukissiuuteqalersinnaaneq 1970-ikkunili misissuiffigineqarpoq.

Paaserusuppara tamaani erngup nukinganik nukissiuummik pilersitsinissamut periarfissat ullumikkut qanoq naliliivigineqarnersut, ullumikkut tamatumunnga naalakkersuinikkut qanoq isumaqartoqarnersoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Nukissiorfinnit 90-ikkut qiteqqunneranni nunatsinni erngup nukinganit innaallagissiorfiliorfiusinnaasut pillugit nalunaarusiat marluk suliarineqarput. Erngup nukinganit innaallagissiorfiliorfiusinnaasut immikkoortut marlunngorlugit avinneqarput, aningaasatigut pitsaanerpaamik pissarsiviusinnaasut immikkoortumi 1-imi, allallu immikkoortumi 2-mi katersorneqarlutik.

Paakitsumi erngup nukinganit innaallagissiorfiliorfiusinnaasoq nalunaarusiani immikkoortoq 1-imiissussatut nalilerneqarpoq.

1986-imi Paakitsumi erngup nukinganit innaallagissiorfissaq ima annertutigisumik uppernarsaavigalugu nalilerneqarpoq allaat tamanna 1987-ip ingerlanerani suliarinnittussarsiornissamut tunngaviusinnaasimagaluarluni. Pilersaarut taanna 1987-imi ukiakkut ataatsimiinnermi, 1988-imi upernaakkut ataatsimiinnermi kiisalu 1988-imi ukiakkut ataatsimiinnermi kinguartinneqartarpoq.

Taamatut kinguartitsisaqattaarnerit siullermeersumik aaqqissutaagallartutullu innaallagissiorfiup pilersuisinnaassusiata annertusineqarnera kinguneraat, aammalu erngup nukinganit innaallagissiorfiliornissap sananeqarnissaanik aalajangernissap kinguarteqqinneqarnera innaallagissiorfimmik dieselitortumik nutaamik 1992-imi atulersumik sanasoqarneranik kinguneqarluni, tamatumanilu erngup nukinganit innaallagissiorfiliornissamik pilersaarummi inuiaqatigiinni aningaasaqarnerup iluaquserneqarnissaa peerneqarluni.

Paakitsumi erngup nukinganit innaallagissiorfimmik sanasoqarnissaa massakkut inuiaqatigiit aningaasaqarneranni imminut akilersinnaassutsimik takutitsisinnaassanersoq taamaallaat nutaamik misissueqqissaartoqarneratigut uppernarsarneqarsinnaavoq. Aalajangernissamut nutaamik tunngavissap suliarinissaa ukiut marluk missiliorlugit sivisussuseqassaaq.

Naalakkersuisut erngup nukinganit innaallagissiorfiit tulliuttut nutaamik tulleriiaarnilersoqqinneqarnissaannut periarfissaqarnissartik kissaatigaat. Tamanna pillugu nalunaarusiortoqarnissaa suliniutigineqarpoq. 2003-p ingerlanerani erngup nukinganit innaallagissiorfiliorfiusinnaasut pillugit paasissutissat ullutsinnut naleqqussarneqassapput imaalillugit 1995-imiit tunngaviatigut aalajangernerit pingaarnerit misissorneqarsinnaallutik suliassaqarfimmi tassani pilersaarusiornerup patajaallisarneqarnissaanut iluaqutaasussamik.

Naliliinissamut tunngavissat tunngaveqartinneqassapput nunap assiliornerinik, ingeniørit nunap sananeqaataanik misissuinerinik, imermik uuttortaanernik kiisalu erngup nukinganit innaallagissiorfinnut ataasiakkaanut inuiaqatigiit aningaasaqarneranni naatsorsuinernik, tamatumanilu aammattaaq innaallagissiorfinni dieselitortuni pioreersuni pisariaqartunik aningaasaliisarnissat eqqarsaatigineqarlutik. Paakitsumi erngup nukinganit innaallagissiorfiusinnaasup Ilulissanut pilersuinissaa pilersaarusiornermi pinngitsoorani ilaassaaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqartoq Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Naalakkersuisup akissuteqaataanut qujavunga, aamma tassani ersersinneqarmat ilumut misissuinerit assigiinngitsut upernarsereersimagaat imminut akilersinnaasumik. Aammalu pinngortitamut mingutsitsisuunngitsumik aamma taanna Naalakkersuisut siunertarimmassuk

1987-imili taamatut erngup nukinganik nukissiorfiliorfimmik Paakitsumi pilersitsisoqarsinnnaasimagaluarnera.

Assut uggornarpoq taamanikkut taasuma pilersinniarneqarsimannginnera Naalakkersuisuusimasut taamanikkut sooq sunalu tunngavigalugu taamaatiinnarsimaneraat paasiuminaappoq.

Kisianni nuannaarutigivara massakkut Naalakkersuisut siunissaq eqqarsaatigalugu Paakitsumi erngup nukinganik nukissiuuteqalersinnaanermik tunngasut ammaffigimmatigit, tassami siunissami isumalluutit nukissiornermut annerit aamma ilagimmassuk erngup nukinganik nukissiuuteqalernissaq. Taamaattumik qujavunga akissuteqaammut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni Naalakkersuisunut apeqquteqaat 122 naammassivarput.

Tullinnguuppoq ullormut oqaluuserisassani normu 78: Piginnaanngorsaaqqinnissaq pillugu Naalakkersuisunut apeqqut. Inatsisartunut ilaasortaq Asii Chemnitz Narup.

Ulloq ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamanngorneq 20. marts 2003 nal. 14:10.

Immikkoortoq 78

Piginnaanngorsaaqqinnissaq pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

(Asii Chemnitz Narup)

Asii Chemnitz Narup, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Piginnaanngorsaaqqinnissamut ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat maanna ukioq ilivitsoq atortinneqalereersimalerpoq.

Innuttaasut piginnaanitik sulisinnaassusertillu aallaavigalugit suliffeqartitaanermikkut inuiaqatigiinni piorsaaqataanissamut periarfissinneqarnissaat siusinaartumillu pensionisiaqartitsisarnerup annikillisinneqarnissaa peqqussusiornermi pingaatinneqartut ilagaat.

Piginnaanngorsaaqqinnissamut peqqussut naapertorlugu kommunit pisussaapput Naalakkersuisunut kisitsisitigut paasissutissiissallutik, takuu § 18, imm. 2.

Naalakkersuisunut apeqqutigineqassaaq:

1. Naalakkersuisut kommunenit sunik paasissutissinneqarumallutik piumasaqarsimappat?

2. Piginnaanngorsaaqqinnissamut periarfissat 2002-mi qanoq misilittagaqarfigineqarpat?

3. Piginnaanngorsaaqqiinniarnermi suut aporfiusimappat?

Apeqqut oqaasiinnarmik Inatsisartunut saqqummiunneqarnissaa kissaatigaara, § 36, imm. 2 tunngavigalugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Apeqqummut matumani piginnaanngorsaaqinnissamut tunngasut pingaaruteqartut saqqummiunneqarmata Naalakkersuisunit qujavugut aamma matumani Naalakkersuisut piginnaanngorsaaqqinnissamut suliniutinik nalileeqqinnissamut periarfissinneqarput.

Piginnaanngorsaaqqinnissaq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni 2002-mi januaarip ulluisa aallaqqaataanni atortuulersumi siunertarineqarpoq inuit sapinngisamik amerlasuut suliinnarnissaannik imaluunniit sulileqqinnissaannik periarfissiinissaq.

Siunertarineqarportaaq kommunit siusinaartumik pensionisiaqalersitsinikkut piumasaqaatitaqanngitsumik pilersuinerannut sanilliullugu piginnaanngorsaaqqinnermi suliniutinik aallartitsinissamut kajumissuseqalersinnissai.

Asii Chemnitz Narup-ip oqarneratut piginnaanngorsaaqqinnissaq pillugu peqqussummi § 18, imm. 2 naapertorlugu kommunit Naalakkersuisunut kisitsisitigut paasissutissiinissamik pisussaaffeqarput.

Peqqussut tunngavigalugu aaqqissuussinernik neqeroorfigineqarsimasut tamaasa kommunip allaffitsigut aqutsinermut atatillugu kisitsisitigut nalunaarsuusiortussavai.

Kommunini inatsisinik aqutsinissamut atugassamik ilitsersuusiortoqarsimavoq, tassani ilaatigut erseqqissarneqarluni kisitsisitigut paasissutissat makkuninnga imaqarsinnaasut:

• Piginnaanngorsagaasup aqqa inuttullu normua,
• pineqarnersoq piginnaanngorsaaqqinneq, suliffeqarfimmi piginnaanngorsaaqqinneq imaluunniit eqaannerusumik suliffeqarneq
• aaqqissuussinerup qanga aallartinnera, sivisussusissaatut pilersaarutaasoq sivisussuserpiarlu
• aaqqissuussinermi sapaatip akunneranut tiimit qassit ingerlanneqartarnersut
• pineqarnersoq piginnaanngorsaaqqinnermi ikiuutit, akissarsianut tapiissutit imaluunniit tapiissutit immikkut ittut.

2002-mi kommunit marluinnaat peqqussut malillugu piginnaanngorsaaqqinnermik Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasanik utertitsinertalimmik ingerlatsisimapput. Kommunit allat piginnaaanngorsaaqqinnissamut aalajangersakkat malillugit piginnaanngorsaaqqinnginnermi qulaajaanermik ingerlatsisimanersut immikkut misissorneqarsimanngilaq.

Kommunini Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit nakkutilliivigineqarsimasuni aammalu suli piginnaanngorsaaqqinnermik ingerlatsilersimanngitsuni oqaatigineqarpoq piginnaanngorsaaqqinnissamik aaqqissuussineq isumaginninnermi sullitat suliffeqarnermut utertinniarlugit suliniuteqarnermi periaasissatut periarfissaalluartutut isumaqarfigineqartoq, kisiannili sulinermi periaatsimik nutaamik sungiussiniarnissaq apeqqutaasoq. Ilisimaneqarpoq 2003-mi qaammatit siulliit ingerlaneranni piginnaanngorsaaqqinneq pillugu aaqqissuussap atornreqarnissaa kajumigineqarleriartortoq, taamaattumillu Naalakkersuisut isumaqarput piffissap sivitsoriartornerani aaqqissuussineq periarfissallu tassaniittut kommunit isumaginninnermi aammalu suliffeqarnermut tunngasunik sulinerminni pissusissamisoortutut isigiartuaalersimagaat.

Aaqqissuussinerup sapinngisamik tamakkiisumik atorneqarnissaanut suut aporfiusimanersut oqaatigissallugit suli siusippallaalaarpoq, tassami peqqussut ukioq ataaseq sinnilaaginnarlugu atuussimammat.

Taamaattumik ukiumoortumik isumaginnittoqarfinni pisortat naapinneranni aprilimi pisussami piginnaanngorsaaqqinnissamut tunngasunik eqqartueqatigiinnissaq KANUKOKA-mut Naalakkersuisut innersuussutigilersaarpaat.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Asii Chemnitz Narup apeqquteqartoq.

Asii Chemnitz Narup, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisup akissuteqaataanut qujavunga, taamaallaat marlussuit oqaaseqarfigilaassavakka.

Tassa uani ilisimalaarutigilaassavara kisitsisitigut nalunaarsuinermi paasissutissat uterfigiumaaratsigit, minnerunngitsumik una piginnanngorsagaasup aqqa inuttullu normua, tassani paasissutissat tamakkua mianernartut nalunaarsuisinnaanermut malittarisassanut naapertuunnersut, tassa registerlov-imut naapertuunnersut uterfigineqartariaqartutut Inuit Ataqatigiinni isumaqarfigivagut.

Taava eqqaamaneqassooq piginnaangorsaaqqinnissamut tunngatillugu peqqussutissatut siunnersuut suliarinerani annertuumik isumalluarfigineqarmat, maani Inatsisartuni. Taamaattumik soqutiginarpoq aamma malittarissallugu peqqussutip atortinneqarnera, minnerunngitsumik ippassaq Ane Hansenip oqaluuserisassanngortitaani eqqartukkavut eqqarsaatigalugit nunatsinni suliffissaaleqisut ukiuni arlalissuarni aamma suliffissaarussimasut taakkua tassuungakkut sulileqqissinnaanissaannut periarfissat iluatinnartut tunngavissinneqarnikuummata.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujavunga akissuterput naammagineqarmat, uanilu oqaatigineqartoq soorunami nalunngilarput inuttut normup tamanut saqqummisumik saqqummiutinnginneqarnissaa. Taanna aamma soorunami pisortaqarfitta ilisimaarilluinnarmagu oqaatigisariaqarpoq.

Aammalu uani piginnaanngorsaaqqinnissami inatsit pilersinneqarneranni aamma tunngaviuvoq siusinaarluni suliunnaarnersiutissallit, taakkua aamma imatut periarfissinniarneqarnerat tassannga aallaaveqarmat. Tassami suli pisinnaasut aammalu sulisinnaasut aamma periarfissinniarlugit

Taamaattumik tamatta soqutigaarput soorunami piginnaanngorsaaqqinnermut inatsisip aamma amerlanerusunut atortinneqarnissaa. Tassani nalunnginnatsigu aamma ullumikkut siusinaarlutik pisartagaqartut immaqa taamatut sulisinnaajunnaarnersiutillit amerlaginarsinnaammata. Taamaalillunilu aamma piginnaanngorsaaqqinneq aqqutigalugu soorunami sulisinnaanissamik periarfissinneqarnissaq, taanna aamma Inatsisartunit aammalu Naalakkersuisunit pingaartutut isigineqarluni.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni ullormut oqaluuserisassaq Naalakkersuisunut apeqquteqaat normu 78 naammassivarput.

Tullinnguuppoq ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 62. Naalakkersuisunut apeqqut: Nuka A/S-ip qerititsiviinik annertusaanissamut aningaasalersuutissat 2004-mi aningaasanut inatsisisami ilanngunneqarnissaat Naalakkersuisut isumaliutiginiarpaat? Tassannga apeqquteqartuuvoq Inatsisartunut ilaasortaq Otto Jeremiassen.

Ulloq ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamanngorneq 20. marts 2003 nal. 14:27.

Immikkoortoq 62

Naalakkersuisunut apeqqut: Nuka A/S-ip qerititsiviinik annertusaanissamut aningaasalersuutissat 2004-mi aningaasanut inatsisisami ilanngunneqarnissaat Naalakkersuisut isumaliutiginiarpaat?

(Otto Jeremiassen)

Otto Jeremiassen, apeqquteqartoq, Atassut.

Soorlu malugisimassagipput ukioq kingulleq tunitsivarnikkut aalisakkanut assut ajornartorsiorfiusimavoq. Umiatsiaararsortut aammalu angallatit mikinerusut eqqarsaatigalugit isumaqarpungalu tamanna qaangerniarlugu iliuuseqarniartoqartariaqartoq.

Tassami nalunngilarput nunatsinni aningaasat killeqarneri pissutigalugit nutarterinermik annertuumik iliuuseqarsinnaaneq killeqaraluartoq, tamaattorli isumaqarpunga nutarterineq pinngikkaluarlungu qerititsiveqarnikkut annertusaasoqartariaqartoq tamaalilluni tunisat annertunerusut tigoorarneqarsinnaalernerannut periarfissaqalissagaluarmat, tamaalillunilu tunisineq aalisartunut uneqattaarpallaanngitsumik aningaasarsiortussanullu iluaqutaangaartumik iliuuseqarnerussagaluarluni.

Tassami aalisartunut aningaasarsiorneq ajoraluartumik killilimmik ingerlanneqaraangat ukiup naalernerani immikkut aningaasaliissutissanik qinnuteqarnerit pilersarput (soorlu umiatsiaarar sortunut tarnaaliortartugut) taamaattumillu qularutiginngilara tamanna sukumiisumik misissorlugu piaartumillu qanoq iliuuseqarfigalugu aalisartunut aaqqinniarneqartuuppat aalisartunut iluaqutaangaassagaluaqimmat aammalu nunami sulisunut, tassami ukiut siuliisa takutittareerpaat umiarsualiisarneq ajunngikkaluarluni nunami sulisinnaaneq ajoraluartumik eqqortaraa. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Tunisineq aalisartunut uneqattaarpallaanngitsumik ingerlanneqarsinnaalersinniarlugu taamaasillunilu aningaasarsiortussanut iluaqutaasumik iliuuseqarnerulernissaq anguniarlugu apeqquteqartoq isumaqarpoq nutarterineq pinngikkaluarlugu qerititsiveqarnikkut annertusaasoqartariaqartoq.

Taamatuttaaq apeqquteqartoq isumaqarpoq umiarsuarnik tunitsiviliisarneq siunissami pinngitsoorniarneqartariaqartoq taamaaliortoqarneratigut nunami suliffissaqartitsiniarneq eqqorneqartarmat.

Naalakkersuisut arajutsisimanngilaat Nuka A/S-imut tunineqartartut ukiuni kingullerni annertuumik amerleriarsimanerat soorlu 2002-mi tunisat 2001-imut sanilliullugit 45%-imik amerleriarsimasut.

Oqaatigissavara aasaq mannaagallartoq tunisineq aalisartunut uneqattaarpallaanngitsumik ingerlanneqarsinnaajumallugu Nuka A/S Namminersornerullutik Oqartussanut umiarsuarnik tunitsiviliisinnaanissaminik qinnuteqarpoq.

Qinnuteqaat suliffeqarfiit allat sinerissami umiarsuarnik tunitsiviliinissamik qinnuteqaataat allat assigalugit suliarineqarlutillu ataqatigiissaarneqarput. Qinnuteqaatit piffissami qanittumi isummerfigineqarissaat naatsorsuutigineqarpoq.

Tamatuma saniatigut Nuka A/S aalisakkeriviit ilaanik piorsaanissaminik pilersaaruteqarpoq ilaa tigut MIFRESTA-mit aningaasaliissutit atorlugit qerititsivinnik piorsaanermigut. Naalakkersuisuttaaq ilisimavaat tunisaasartut amerliartornerisa kingunerisaanik Nuka A/S aalisakkeriviit ilaannik piorsaanissaminik eqqarsaateqartoq.

Naalakkersuisulli aningaasaliissutissatut pisariaqartinneqartut annertussusaat massakkuugallartoq ilisimanngilaat.

Ilaatigut tamatuma kingunerisaanik ingerlatseqatigiiffiup ataatsimeersuarnerani Naalakkersuisut piumasaqarput ingerlatseqatigiiffik niuernikkut aaqqissuussaanikkullu pilersaarutinik sapinngisamik piaarnerpaamik suliaqaqqullugu taakkulu ingerlatseqatigiiffiup siunissami aaqqissuussaaneranut aalajangernissamut tunngavissiap ilaatut Naalaakkersuisunut kingusinnerpaamik junip naanerani ingerlatinneqassasut.

Tassanittaaq Naalakkersuisut piumasaqarput ingerlatseqatigiiffik siunissami mianersornerusumik aningaasaliissuteqartassasoq aamma aningaasaliissutaasartussat ingerlatassanut imminut akilersinnaasunut ajornanngippat aningaasaliissutigineqartassasut.

Naggasiullugu Naalakkersuisut ilisimatitsissutigissavaat suleqatigiissitamik pisortaqarfinnit assigiinngitsunit ilaasortaaffigineqartumik pilersitsisoqarmat, Nuka A/S-ip tamakkiisumik ajornartorsiutaanik qulaajaasussamik ilaatigut nalilersorneqassalluni Nuka A/S suliarisartagaasa ilaanakortumik tamakkiisumilluuniit namminersortunngorsarneqarsinnaanerat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqartoq Otto Jeremiassen.

Otto Jeremiassen, apeqquteqartoq, Atassut.

Naalakkersuisut akissuteqaataannut qujavunga. Akissuteqaateqarnerminilu tunisassiorfinnik pitsanngorsaaniarnermik siunnerfigisimasai neriuppunga pimoorullugit iliuuseqarfiginiarneqarumaartut. Tassami umiatsiaararsortut ukiuni makkunani atugaat imaannaanngitsuummata.

Akissuteqaallu tunngavigalugu suliaq malinnaaffigissallugu oqaatigissavara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni Naalakkersuisunut apeqquteqaat normu 62. naammassivarput.

Nalunaarutigissavara ullormut oqaluuserisassaq tassa normu 81 peqquteqavissumik ullormut allamut kinguartinneqassammat. Taavalu massakkut tullianut ingerlaqqissaagut immikkoortoq 70-simut Kalaallit Nunaanni illut inissiallu aammalu inuit najugaqartut amerlassusaannik misissuinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Tassani siunnersuuteqartuuvoq Aqqaluk Lynge.

(Siullermeernera)

Ulllut ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamanngorneq 20. marts 2003 nal. 14:?.

Immikkoortoq 70 

Kalaallit Nunaanni illut inissiallu aammalu inuit najugaqartut amerlassusaannik misissuinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aqqaluk Lynge)

(Siullermeernera)

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Maani inimiinngimmat siunnersuuteqartoq imaluunniit aalajangiiffigisassaattut siunnersuummut oqaluuserisassanngortitsisimasoq, taamaattumik aalajangertariaqarpunga una qaangiinnarallassallugu ullumikkut.

Immikkoortoq 77.

Meeqqat inuusuttuaqqallu sumiginnakkat pillugit Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

Tullia aamma oqaluuserisassanngortitsisoq maaniinngimmat Aqqaluk Lynge aamma qaangiinnarallassavarput ullumikkut. Taava immikkoortoq 128-mut killissaagut

Inuussutissat il.il. pillugit inatsisip, uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsisip kiisalu uumasut nakorsaattut suliaqarneq il.il. pillugit inatsimmik nalunaarutip Kalaallit Nunaannut atulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Naalakkersuisut Siulittaasuata taanna ingerlattussaavaa.

Siunnersuutigissavara ataatsimiinneq unikkallassasoq minutsini 15-ini.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamannngorneq 20. marts 2003, nal. 14:49

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ataatsimiinneq aallarteqqippoq, nalunaarutigissavara oqaluuserisassangortitat marluk allukkagut Aqqaluk Lynge oqaluuserisassanngortissimasai uteqqissavagut, ingerlatissagatsigu ullumikkut peqquteqavissumik inuttaata maaniissinnaasimannginnera pissutigalugu maangalu orniguteqqinnera tunaartaralugu oqaluuserissat taakku ingerlatissavagut.

Taavalu tullinnguuppoq ullormut oqaluuserisassaq 70. Kalaallit Nunaanni illut inissiallu aammalu inuit najugaqartut amerlassusaannik misissuinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.

Ulllut ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamanngorneq 20. marts 2003 nal. 14:50.

Immikkoortoq 70 

Kalaallit Nunaanni illut inissiallu aammalu inuit najugaqartut amerlassusaannik misissuinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aqqaluk Lynge)

(Siullermeernera)

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq siulittaasoq. Inatsisartut ataatsimiinnissaannut oqaluuserisassatut siunnersuut § 32 najoqqutaralugu imaattumik nassitsisimavunga.

Kalaallit Nunaanni illut inissiallu aammalu inuit najugaqartut amerlassusaannik misissuinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Tunngavigisaralugu imaappoq.

Ullumikkut Kalaallit Nunaanni illussaqarniarnikkut inissaqarniarnikkullu ajornartorsiutit taamaallaat initaarumallutik allatsissimasut najoqqutaralugit imaluunniit iniminnik taarsiuujumallutik allatsissimasut najoqqutaralugit paasissutissiisoqartarpoq illulli inissiallu inunnik qasserpiaasunit najugaqarfigineqarnersut ilisimaneqanngilaq imaluunniit erseqqissumik mississuiffigineqarsimanngilaq.

Tamanna pivoq nunatsinni taamatut ineqarnikkut misissuineq kingulleq pimmat tassalu 1975-imi. Tamanna tunngavigalugu siunnersuutigissavara nunatsinni illoqarnikkut ineqarnikkullu pissutsit tamakkiisumik ilisimasaqarfigilerumallugit illuni inissianilu najugaqartut amerlassusaat kisinneqassasut.

Paasiumaneqartoq tassaavoq pissutsit piviusut tunngavigalugit ineqarnermut tunngasoq qanoq ittuunerat ullumikkut ilisimasaqarfiginnginnatsigu, kisitsisillu Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfimmi saqqummersut inuit namminneq nalunaarsorsimasaat aallavigalugu kisitsisilli aamma taamaattumillu piffissami aaliangersimasumi kisitsinikkut aatsaat paasineqarsinnaammat kisitsisit eqqortut suunersut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Akissuteqaassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Inigisami ataatsimi ineqartut amerlassusii pillugit paasissutissat tunngaviusumik pissarsiariniarneqarsinnaapput periaatsit assigiinngitsut marluk atorlugit. Tassa siunnersuutigineqartutut illut inissiallu aammalu inuit najugaqartut amerlassusaannik misissuinikkut, imaluunniit inigisami ataatsimi inuit nalunaarsorneqartut tunngavigalugit naatsorsuinikkut.

Illut inissiallu aammalu inuit amerlassusaannik misissuinermi inigisaqarfiit tamakkerlutik apersuisussanit attaveqarfigineqartassapput, apersuisussallu inigisaqarfimmi / inoqutigiinni ataasiakkaani apersuinermik ingerlatsissapput, ilaatigut taamatut apersuinermi qulakkeerniarneqassalluni inigisaqarfimmi / inoqutigiinni ineqartut katillutik qanoq amerlatiginersut.

Tamakkiisumik kisitsineq uani pineqarpoq, soorlulu siunnersuuteqartumit oqaatigineqartoq kingullermik kisitsineqarsimavoq  1975-imi. Tassalu taamaalilluni tamakkiisumik illut inissiallu aammalu inuit najugaqartut amerlassusaannik Namminersornerulernerup kingornagut misissuisoqarsimanngilaq.

Minnerunngitsumik tamatumunnga pissutaavoq illut inissiallu aammalu inuit najugaqartut amerlassusaannik kisitsisarnerit akisoorujussuusarmata. Assersuutigalugu Inissiaatileqatigiiffiup INI A/S-ip 90-ikkut qiteqqunneranni nunaqarfinni ineqartunik aserfallatsaalinermik nalunaarsuut ingerlassimavaa. Taamanikkut paasissutissiissutigineqartut naapertorlugit misissuineq taanna 3 mio. kr.-it missaannik akeqarsimavoq.

Innuttaasut allattorsimaffianni kisitsisit atoraanni, maanna inigisani inoqutigiit amerlassusii naatsorsorneqarsinnaapput. Taamaattoq makku tamatumunnga nalornissutaasinnaasut taaneqarsinnaapput. I. januar 2002-mi inoqutigiit katillutik 21.713-usimapput. Inuit 700-it inoqutigiinnut ilannguimeqarsinnaasimanngillat. Taakkua amerlanersaat kommuunit aggornerisa avataanni najugaqarput.

Taakkua saniatigut naatsorsuisoqartillugu innuttaasut allattorsimaffiannit paasissutissat tatiginartut eqqortuussasut naatsorsuutigineqarsinnaasariaqarpoq. Inuit suliffeqartut skatsimut akileraartarnermut allagartamik peqartariaqarput inuillu nuussinikkut isertitaqartartut pissarsiaqartarniarunik nalunaarsorsimasussaallutik.

Taamaalilluni nalornisoorutit annertussutsimikkut akuerinartutut isigineqartariaqarput illut inissiallu aammalu inuit amerlassusaannik misissuinermut aningaasartuutissanut annertuunut sanilliutissagaanni.

Naalakkersuisut nalornissutit qulaani eqqaaneqartut annikillisarniarlugit attuumassuteqartunut saaffiginninniarput allaffissornikkut nalunaarsuiffinnik pioreersunik suleqatigiilluni ineriartortitseqqinnissaat pillugit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Partiit oqaaseqartuinut massakkut pivugut. Siulliussaaq Kalistat Lund.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Siumumiit pingaartipparput, kisitsisit, illut inissiallu aammalu inuit najugaqartut amerlassusaannik takussutissiissut naatsorsuutigineqarsinnaasullu pigineqarnissaat.

Siumumiit isumaqarpugut, kisitsisit Naatsorsueqqissaartarfimmi kommuninilu pigineqareermata, taakku najoqqutaralugit, ujartorniakkat pissarsiarineqarsinnaasut.

Naalakkersuisut ujartugaat inuit 700-it, kisitsinermi inoqutigiinnut ilanngunneqarsimanngitsut, nalunaarsorneqarnissaat Siumumiit pingaartipparput

Taamaattumik Siumumiit siunnersuut taama isikkoqartillugu akuerinngilarput. Kisitsisilli pigineqareersut najoqqutaralugit, Naalakkersuisut qularnaarinnissinnaannerminnik sulissutiginninniarnerat taperserlugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Naalakkersuinikkut isummerfissat aalajangiiffigisassallu assigiinngitsut Inatsisartunit sammineqartussaatillugit kisitsisinik eqqortunik tutsuiginartunillu tunuliaqusersorneqarsimasarnissaat tamatta pingaartitarisussaavarput, kukkusumik tunngaveqartumik inuiaqatigiinnullu kingunerluttumik aalajangeeratarsinnaanerit pinaveersimatinniarumallugit.

Inuit Ataqatigiit siunnersuuteqartoq Aqqaluk Lynge isumaqatigalugu taamaattumik aamma uagut inassutigissavarput ukiuni aggersuni illut inissiallu inunnik qasserpianik najugaqarfigineqarnersut nalunaarsuiffigineqaqqullugit, aatsaammi taama iliornikkut kisitsisinik eqqornerusunik tutsuiginarnerusunillu pissarsisinnaalissaagut pilersaarusiorniarnitsinni atorluarsinnaasatsinnik.

Ullumikkut Naatsorsueqqissaartarfiup kisitsisaatigisaat imaluuniit kommuneqarfinni ataasiakkaani inuit allattorsimaffianni nalunaarsukkat eqqortumik aalajangiinissamut tunngaviginiassallugit amigarsinnaasarput, taamaattumillu pitsanngorsaajuarnissaq sulissutigineqartuartariaqarluni.

Naalakkersuisut siunnersuuteqartumut akissuteqarnerminni inuit najugaqartut amerlassusaannik kisitsisarnerit akisoorujussuusarmata oqaatigivaat, soorlulusooq siunnersuuteqartup kissaataa akimmissaartinniarumallugu.

Tamanna uggornarpoq ajuusaarnarporlu Naalakkersuisut 1990-ikkut qiteqqunnerani nunaqarfinni misissuisimaneq  tikkuarlugu ajornarsaariniarmata. Misissuisimaneq taanna siunnersuuteqartup ujartugaanut saniulliunniassallugu tulluanngilluinnarpoq, titartaasartummi ingeniør-illu siunnersuisartut tamatumani atorneqarsimapput misissuinerup akisunerulerneranik kinguneqartumik.

Illut inissiallu inunnik qasserpianik najugaqarfigineqarnersut aningaasartornannginnerusumik nalunaarsuiffigineqarsinnaapput ingeniør-immi titartaasartullu taamaalioqqullugit qinnuigineqarunnanngimmata, allanilli ingerlanneqarsinnaassalluni.

Ilisimatusarfimmi ilinniartut immaqalumi isumaginninnermi siunnersortinngorniat nalunaarsuinissami ikiortiserineqarsinnaapput ilinniarnerminnut atatillugu nalunaarsuineq aamma taamaalillutik sungiusaatigisinnaassammassuk.

Taamaattumik aappassaaneerisoqartinnagu kissaatigissavarput siunnersuutip iluatinnartup qanoq timitaliivigineqarsinnaannera eqqarsaatigalugu Ineqarnermut Ataatsimiititaliami peqqissaartumik nalilersuisoqaqqaassasoq

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua

ATASSUT-miit Inatsisartunut ilaasortap hr. Aqqaluk Lyngep siunnersuutaanut tunngatillugu inigisami ataatsimi ineqartut amerlassusaat pillugit sukumiisumik naatsorsuusiuunneqarnissaannut tunngatillungu Naalakkersuisut oqaaseqataat taperserumavarput.

Nalakkersuisummi nalornissutit pineqartut annikillisarniarlugit attuumassuteqartunut saaffinginninniarnerat allaffissornikkut nalunaarsuiffinnit pioreersunit suleqatigiissillugit ineriartortitseqqinniarnerat taperserlugu ATASSUT-miit oqaatigiumavarput.

Taamatut oqaaseqarluta ATASSUT-miit siunnersuut aappassaaneerneqartinnani ataatsimiittitaliamut ingerlatinneqaqqaarnissaa inassutigiumavarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Palle Christiansen Demokratit oqaaseqartuat.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Kisitsit Inatsisartunut ilaasortap ataaqinartumut Aqqaluk Lynge paaserusutai sukkulluunniit inuit allattorsimaffiinut piniarneqarsinnaapput. Tamannalu ineqarnermut pisortaqarfimmit suliarineqarsinnaalluni.

Suliaq taamaattoq Naalakkersuisut Inatsisartulluunniit suliassarinngilaat. Inatsisartunut Ilaasortaq ataqqinartup Aqqaluk Lyngep paaserusukkuniuk ullumikkut Kalaallit Nunaanni inuit qassit inissaqarniarnermikkut ajornartorsiuteqartut INI A/S-imut kommuninuulluunniit assigiinngitsunut attaveqaannarsinnaavoq.

Taamaattumik oqaaseqarlutik Demokratit siunnersuut akuersaarumanngilaat ataatsimiitaliamillu suliarineqarnissaa kaammattuutigiumanagu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut Ilaasortaq Aqqaluk Lyngep siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara. Siunnersuut soqutiginarluinnartoq aammalu qularnanngitsumik paasissutissat tamakkiinerusut pissarsiarineqarpata nunatsinni inissaaleqinermik ajornartorsiutaasunik qaangiiniarnermi atorneqarsinnaasunik paasissutaasinnaanera assut iluatinnartutut Kattusseqatigiit sinnerlugit ilalerusuppara.

Taamaammallu Naalakkersuisut akissuteqaamminni allaffissornikkut nalunaarsuiffimmik pioreersumik suleqatigiillutik ineriartortitseqqinnissaq pillugu attuumassuteqartunut saaffiginninniarnerat iluaralugu.

Neriuutigalugulu paasissutissat soorunami Inatsisartunut kingusinnerusukkut saqqummiunneqarumaartut taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut taperserlugu ineqarnermut ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigaarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Oqaluuserisassanngortitsisoq Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujavunga akissuteqaammut aammalu partiit Kattusseqatigiillu uannik isumaqataasut paasinnillutik assut aamma taakkua qutsavigaakka. Una ajornartorsiut computerimik isiginnaarluni toortariannguamik toorsinnarlugu eqqartugarput paasineqarsinnaanngilaq. Pissutigalugu 1975-76-mili nunatsinni kisitsineqarmat kingorna kisitseqqittoqarsimanngimmat.

Tassa imaappoq ullumikkut kisitsisaatigut inuttarsillugit aammalu kiinarsillugit misissornikuunngilagut. Illumi ataatsimi inissiami ataatsimi inuit qassit tassani najugaqarnersut ilisimaneqanngilaq.

Taanna statsiministereqarfimmiilli 87-mi 89-mi aamma nalunaarutaanni taamanikkut inissiaateqarneq tamaat oqartussaaffigilissallugu isumaqatigiinniarneqarmat oqaluuserisat pingaarnerit ilagisimavaat. Taamaattumillu ukiut taamannak qaangiutereersut ajornartorsiut suli piuvoq. Tassa folkeregisteri naammanngimmat nunarsuarmi assigiinngitsorpassuit naalagaaffiit immikkut aamma illut pulaartillugit tamaasa misissorniartarpaat.

Taamaattumik isumaqarpunga una suliassaq Naalakkersuisup qujanartumik akissaa, taamaattoq tassani Naalakkersuisoqarfimmut ajornartorsiummut tunngassuteqanngisoq. Kisiannili ineqarnermut Naalakkersuisoqarfimmut tunngassuusoq. Tassanilu iluamik qanoq suliarinissaa iluamik misissorneqaqqaartariaqarpoq.

Ilumoortoq aajuna kisitsisit eqqortut piginnginnatsigit. Nuup kommunia assersuutigiinnarlugu ukiut tamaviisa atuartut allatsittut saniatigut atualerlaat 50-sit ulloq taanna takkuttarput allassimanngitsut sumiluunniit.

Taamaattumik ajortoqarsimavoq tassuuna paasissutissat taamaattut pigutsigit. Aamma eqqarsaatigineqartariaqarpoq nunatsinni qinersinermi allattorsimasut aamma eqqarsaatigalugit qinersinermi procentit taamak appasittartiginera sumik peqquteqarnersoq aamma ilisimannginnatsigu.

Tassalu imaassinnaavoq imatut pisoqartoq imaattoqartoq nunatsinni nutserneq allatigullu maani pisortatigoortumik allassimaneq atornagu imaluunniit tamakkua malinnaannginneri erseqqippallaartoq. Taamaattumik isumaqarpunga qujanaraluarluni akissut taamaattoq taanna kisitsisilerisut akornanni suliassatut piukkunnaraluarluni kisianni illussaqarniarnermut oqatussaasut aamma suliassaasa pingaarnerpaartarissagaat.

Tassami ullumikkut taakkua nutaamik inuttaat ornillugit misissunngikkaanni taakkua aaqqiiffigineqarsinnaanngillat. Kingullermik kisitsisoqarmat nunatsinni 1975-76-mi taamani kisitsinermi atuartut annerit peqatigalugit kommunit folkeregisteriallu suleqatigalugit ingerlanneqarput.

Ilimaginngilara akisoorujussuusimassasoq naleqqiutissagaanni ingeniørit akitektillu illut qanoq-issusaannik nunaqarfinni taamanikkut misissuillarmata. Taamaattumik neriuppunga una suliassaq puigorneqarani qaqeqqinneqarumaartoq ullumikkuunngikkaluartoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqarusuppoq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqaataannut qujanaq. Inuit Ataqatigiit oqarmata kisitsisit eqqoqqissaartut atorneqarnissaat pingaartorujussuusoq tunngavissaqarluartumik Inatsisartut suliniuteqassappata isumaqatiginartorujussuuvoq. Soorunami tamatta taanna isumaqatigaarput.

Kisianniuna uani nunatta inui eqqarsaatigalugit inuit 700-jut taakkua iluamik inissinneqarsinnaasimannginnerat uagut naliliinerput najoqqutaralugu isumaqaratta allattugaatigineqartut assigiinngitsut taakkua pigineqartut iluamik suleqatigiissinneqarsimannginnerannut pissuteqartut. Taamaattumik taanna nalornissutaasinnaasunnguaq aaqqiiviginiarlugu tikkuaripput suliniutiginiarlugu.

Aamma oqartoqarsinnaagunarpoq siunnersuuteqartup aatsaannguaq saqqummiussinermini tunngavilersuutiminut ilanngussai tassa inuit allattorsimaffiini assigiinngitsuni nikerapallattartorujussuusut. Soorlu assersuutigalugu atualeqqaartut nalunaarsorneqaleraangata naalliunnartorujussuarmik atuarfinni ittuugallaratta malugisareernikuuvagut tassa ilaanngitsoortut.

Taassumaluunniit takutiinnarpaa illunik kisitsigaluarutta inuit assigiinngitsut qanoq sivikitsigisumik taassumap naleqassusia pissasoq. Tassami allanngupallattarmata. Inuit nutsertorujussuupput ullumikkut taamaattumik uanga isumaga malillugu pigineqareersut assigiinngitsut kisitsisit allattorsimaffiit taakkua iluameersumik suleqatigiissinerigut pilertortumik kisitsit eqqortut pissarsiarisinnaasariaqarpagut nalornissutaasullu millisillugit.

Kisianni taamatut oqaaseqareerlunga ataatsimilluunniit aporfissaqartinngilara taanna illoqarnermut ataatsimiititaliami tassani sammineqaraluarpat. Taanna ataatsimilluunniit aporfissaqartinngilara. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Kalistat Lund.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Tassa Naalakkersuisut akissuteqaatiminni oqaatigisaat naatsorsuutigaarput sulinerminni atorsinnaasamittut naapertuuttuummata tamakkua ullumikkut naatsorsueqqissaartarfimmi kisitsisit pigineqartut aammalu kommunini pigineqartut taakkua akuersaarneqarsinnaasutut nalileraat.

Taamaammat uagut Siumuminngaaniit taanna oqaaseqaaterput tassa aalajangiusimavarput. Aammalu ukua siunnersuuteqartup kisitsisit taasai maani Nuummi eqqarsaatigalugu, Nuuk eqqarsaatigalugu meeqqat atualersut pimmata 50-sit tassani allaat naatsorsueqqissaartarfimmi imaluunniit naatsorsuutinut ilaanngitsutut taallugit taanna naluara qanoq ilillugu pissarsiaasimanersut tassa uagut paasitinneqarnerput naapertorlugu kisitsit taakku 50-jusut taaneqartut quliinnaasutut ilisimatinneqarpugut.

Kisiannili tassa taakku kisitsisit assigiinngitsutaat assortuussutigissanngilarput kisiani Naalakkersuisut maannakkut taamatut siunnersuummut oqaaseqaatai uagut tusaatissatut tiguarput.

Siunnersuuteqartoq Aqqaluk Lynge naatsumik.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Isak Davidsen, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aap oqaatiginiaannarlugu Naalakkersuisup kingullermik uunga qaqigami oqaasii tusaatissatut tigugikka. Isumaqarpunga taanna innersuussutaa aamma akuerissallugu Qujanaq.

Taamaalilluta ullormut oqaluuserisassaq immikkoortoq 70 naammassissavarput. Tassa tassani maluginiarpara Atassutip Inuit Ataqatigiit kiisalu Kattusseqatigiit ataatsimiititaliamut ineqarnermut ataatsimiititaliamut ingelanissaat siunnersuutigigaat. Aamma taamatut pineqassaaq.

Immikkoortoq 71-mut massakkut pivugut. Kalaallit Nunaata nunavullu akornani isumaqatigiissutip timitalerneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Oqaluuserisassanngortitsisuusimavoq Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamannngorneq 20. marts 2003, nal. 15:12.

Immikkoortoq 71

Kalaallit Nunaata Nunavullu akornanni isumaqatigiissutip timitalerneqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aqqaluk Lynge)

(Siullermeerneqarnera)

.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Inatsisartut ataatsimiinnissaannut oqaluuserisassatut siunnersuut paragraf 32 najoqqutaralugu imaattoq nassiussimavara. Kalaallit Nunaata Nunavullu akornanni isumaqatigiissutip timitalerneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Tunngavilersuullu unaavoq. Nunavut pilersinneqarnerata kinguninngua Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut Nunavullu isumaqatigiissuteqarsimapput suleqatigiinnissamik.

Manna tikillugu annertunerusumik tamanna piviusunngortinniarlugu suliniuteqartoqarsimanngilaq taamaallaalli ilisimasagut malillugit Inuit Issittormiut Kattuffiata aamma Knud Rasmussenip Høj skoliata, kiisalu Sulisartullu Højskoliata akornanni suleqatigiittoqarpoq Nunavumi inuusuttut Kalaallit Nunatsinni højskolersinnaanngorlugit ICC-ip suleqataanera aallaavigalugu. (ICC Scholarship Programme).

Matuuna siunnersuutigissavara Akilinermi inuusuttut periarfissinneqarneratuulli aamma kalaallit inuusuttai naggueqatitta akornanni tatumunnga assingusumik periarfissinneqassasut. Immikkut siunnersuutigineqarportaaq ICC aammalu KIIP- akornanni suleqatigiissutigineqassasoq, tamannalu Inatsisartut Aningaasatigut Inatsisatigut aamma qulakkeerneqassasoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Akissuteqaassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Arkalo Abelsen.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge nunatta Nunavullu akornanni suleqatiginniinnissamik nalunaarutip 2000-imeersup timitalerneqarnissaanik siunnersuuteqarpoq, ilaatigut Nunavumi inuusuttut nunatsinni højskolersinnaaneratulli kalaallit inuusuttaasa Nunavumi tamatumunnga assingusumik periarfissinneqarneratigut. Kiisalu siunnersuutigaa ICC-p KIIIP-illu akornanni tamanna suleqatigiissutigineqassasoq, suleqatigiinnerlu Aningaasatigut Inatsimmi qulakkeerneqarluni.

Naalakkersuisut sinnerlugit imaattumik akissuteqaateqassaanga.

Naalakkersuisut tungaanniit nuannaarutigaarput nunatsinni højskolit marluusut ICC suleqatigalugu Nunavumi inuusuttunut taamatut periarfissiisimammata. Nunatta Nunavullu akornanni suleqatigiinnerup annertusarneqarnissaanut Naalakkersuisut peqataarusupput, soorlu tamanna Nunavumit aallartitat Knud Rasmussenip Høj skoliani ukioq 2001-imi paasisassarsiorlutik angalanerannut atatillugu isumaqatigiissutigineqareersimasoq.

Pisortatigoortumik nalunaarut Nunatta Nunavullu akomanni suleqatiginninnissamik nalunaarut innersuussutigalugu atsiorneqartoq Nunavumi højskolitut ittumik, Inuit Ilinniarfiannik taaneqartumik, pilersitsiniamermut ilisimasanik ikiuunnissamik isumaqatigiissummik imaqarpoq.

Qanittukkut Nunavumiit Naalakkersuisut ilisimatinneqarput ilinniarfik suli pilersinneqarsimanngitsoq.

Naalakkersuisuniit ilisimatitsissutigineqassaaq Nunavut Kalaallit Nunaatalu akornanni suleqatiginninnissamik nalunaarummut ilassutissaq ilinniartitaanermut tunngasoq massakkut inaarsarlugu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermilu Pisortaqarfimmi suliarineqarmat ukioq manna naammassisassanngorlugu.

Naluneqanngitsutut Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaat ilaatigut nunat sanilerisat suleqatigineqarnerannik ineriartortitsinissamik anguniakkamik imaqarpoq, soorlu inuussutissarsiornikkut, takornariartitsinikkut, niueqatigiinnikkut, kulturikkut, ilinniartitaanikkut, peqqinnissaqamikkut, attaveqarnikkullu.

Oqaatigineqareersutulli Inuit Ilinniarfiata pilersinniarneqarneranut Naalakkersuisut suleqataanissamut piumassuseqarput, højskolit aammalu ICC peqatigalugit. Qularineqassanngilarlu Inuit Ilinniarfiat pilersinneqareerpat nunatsinni inuusuttut Nunavumi højskolernissamut aamma periarfissinneqarnissaat Naalakkersuisut sulissutigissammassuk. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Partiit oqaaseqartuinut nuuppugut siulliulluni oqaaseqassaq Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Siumumi aalajangiiffigisassatut siunnersuut oqaluuserilluareerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.

Naalakkersuisooqatigiinnissamut isumaqatigiissummi atuarneqarsinnaasutuut isumaqatigiissutaavoq anguniagaallunilu nunat sanilerisat suleqatigineqarnerisa siammasissumik ineriartortinneqarnissaat, soorlu inuussutissarsiornikkut, takornariartitsinikkut, niueqatigiinnikkut, piorsarsimassutsikkut, ilinniartitaanikkut, peqqinnissaqarnikkut attaveqarnikkullu.

Siumumiit ilisimaaraarput nunanut allanut tunngassuteqartut ingerlanneqarnerat naalakkersuisut Inatsisartut nunanut allanut aningaasaliissutaasa iluanni pingaarnersiorlugit ingerlattussaammatigit.

Taamaattoq, Siumumiit tunngaviatigut isumaqatigaarput Nunatta Nunavullu akornanni suleqateqarnerup ineriartortinneqarnissaani tunngassuteqartut immikkut aallunneqarnerunissaannik siunnersuutigineqartup anguniagaqarnera, aamma ilaatigut soorunami ilinniarnermut tunngassuteqartutigut. 

Taamatuttaaq Canadami nunap immikkoortuanut Quebec-imut nunatta isumaqatigiissutaa, ilaatigut Quebec-imi ilisimatusarfinni kalaallit - allamiunut naleqqiullutik akikinnerusumik akiliuteqarlutik - ilinniarsinnaanerannut periarfissaq atorluarneqarnerusariaqartutut Siumumiit isumaqarfigaarput.

Siumumi nuannaarutigaarput Inuit Issittormiut Kattuffiata nunatsinni højskolinik suleqateqarluni Nunavummiut inuusuttaannik nunatsinni højskolernissaannik periarfissaqartitsimmat. 

Taamatuttaaq pingaartipparput Nunavummut isumaqatigiissummut tunngassuteqartut, siunnerfiit assigiinngitsut aallunneqarnissaat, taamaammat Nunavummut isumaqatigiissutip tamakkiisup - suleqataasunit assigiinngitsuniit qinnuteqarfigineqarsinnaasumik aningaasartalerneqarnissaa kissaatigineruarput.  Taamaaliornikkummi isumaqatigiissummik tamatuminnga Nunatta pimoorussinera takuneqarsinnaalissammat.

Taamaakkaluartoq, Siumumi kissaatigaarput aningaasanut inatsisissap ataatsimoortumik nalilersorneqarnerani siunnersuut allatuulli pingaarnersiuinermi naliliivigineqarnissaa, taamaattumillu ataatsimiititaliami aappassaaneerneqannginnerani suliarineqarnissaa innersuussutigaarput.

Ataatsimiititaliap nalilersuinermini ilanngullugu naliligassaatut Siumumiit isigaarput; kattuffiit assigisaallu ukiumoortumik landskarsimiit tapiiffigineqartartut, assersuutigalugu Sorlak, Sukorseq, ICC il.il. – taakku tamarmik Inatsisartunut sukumiisunik ukiumoortumik nalunaarusiortalernissaat.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut siullermeerneqarnerani oqaaseqarfigaarput, aapassaaneerneqannginneranilu ataatsimiititaliami sukumiisumik sammineqarnissaa innersuussutigissallugu.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Aqqaluk Lynge-p siunnersuutaanut Naalakkersuisut akuersaarlutik akissuteqarnerat soorunami iluarisimaarparput.

Akilernermi naggueqatitsinnik suleqateqarnerup sutigut tamatigut nukittorsarneqarnissaa Inuit Ataqatigiit kissaatigaat.

Ukuini makkunani avammut alakkaamasaqarnitta pingaartumillu inuusuttut soqutiginninnerisa alliartornera kaammattortariaqarpoq, nunatta avataani pikkorissarsinnaanerat, inuiannullu allanut tunngasunik ilisimasaqarnerulernissaat sutigut tamatigut tapersersorneqartariaqarpoq.

Naalakkersuisup oqaatigaa Ilinniartitaanermut naalakkersuisoqarfik isumaqatigiissummut ilassutissamik suliaqartoq. Inuit Ataqatigiit-niit soqutiginartissavarput ilassutitut isumaqatigiissutissap sunik imaqarneranik ilisimatinneqarnissarput.

Nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsinerup sisamanngormat eqqartorneqarnerani Inuit Ataqatigiit-niit ilaatigut kattuffiit naalakkersuisutiguunngitsumik suliniuteqartut peqataatinneqartarnissat pingaartillugu oqaatigaarput. Taamaattumik nunatsinni højskolit aammalu ICC-p matumani suleqatiginiarneqarnerat tulluuttutut isigaarput. 

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Kalaallit Nunaata Nunavullu akornanni isumaqatigiissutip timitalerneqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut Inuit Ataqatigiit sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortap Aqqaluk Lyngep siunnersuutaa ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Tamakkiisumik isigalugu siunnersuuteqartup ujartugaa, tassalu nunatta Nunavullu akornanni Nunavut pilersinneqarnerata kinguninngua nunatsinni naalakkersuisut Nunavumilu Naalakkersuisut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaat timitalersorneqartariaqartoq ATASSUT-mit paasilluarlugu taperserparput.

Taamatuttaaq taperserparput akilinermiut inuusuttaasa nunatsinnukarlutik højskoleni ilinniariartorsinnaaneratut ittumik nunatsinni inuusuttut akilinermukarlutik ilinniariartorsinnaalernissaannik ujartuineq, Naalakkersuisullu ATASSUT-mit kaammatussavagut ilinniartoqarnerup tungaatigut nunatta Nunavullu suleqatigiinnerulernissaat anguniarlugu naalakkersuisutigut ujartuiuaqqullugit.

Nuannaarutigisatsinnillu maluginiarparput ilinniartitaanermut tunngasutigut isumaqatigiissutit ilaneqartussaasut, tamannalu naatsorsuutigineqartoq ukioq manna naammassisinnaassasoq.

Taamatut oqareerluta ATASSUT-mit oqaatigissavarput kattuffiit, suliniaqatigiiffiit ingerlatsiviillu naalakkersuisutigut ingerlanngikkaluarlutik nunat killeqarfii uniffiginagit suleqatigiissusiortarneri timitaliisarnerilu ataqqilluinnaraluarlutigit pissusissamisoorsorinnginnatsigu suleqatigiinnerit tamakku nunap aggerfigisap aningaasanut inatsisai aqqutigalugit suleqatigiinnerit pituttorneqartarnissaat.

Taamaammat Aqqaluk Lyngep immikkut siunnersuutigisaa, tassalu ICC aammalu KIIIP-ip akornanni suleqatigiissusiortoqassasoq, tamannalu Inatsisartut Aningaasatigut Inatsisaatigut aamma qulakkeerneqassasoq ATASSUT-mit tapersersorsinnaanngilarput, naalakkersuisuisooqatigiinnermili isumaqatigiissutigineqartup, tassalu nunat sanilerisat suleqatigineqarnerannik ineriartortitsinissamik siunertaqarnerup timitalersorneqarnissaanik suliniuteqarneq ATASSUT-mit tamakkiisumik suleqataaffigissavarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Marie Fleischer Demokratit.

Marie Fleischer, Demokratit oqaaseqartuat.

Demokratit siusinnerusukkut siunnersuutaasumut allamut atatillugu oqaatigisagut matumuuna uteqqissavagut. Tassalu tunuarsimaartariaqartugut Naalakkersuinikkut ingerlareersut qallerlugit suliniuteqaqquseqqittarnissanut.

Uanimi siunertaasut erseqqilluinnarput tamannalu siunnersuuteqartup  aammattaaq nassuerutigaa. Tassalu nunatta nunavullu akornanni suleqatigiinnissamik atsiortoqareernikuusoq. Sulilu ilaatigut illugiinnik ingerlasinnaalersimanngitsumik ilaatigut nunavumi Højskolip pilersaarutigineqartup suli naammassineqarsimannginnera peqqutigalugu.. tassunga naavoq, naanera peqanngilaq).

(Anthon Frederiksen) aallaqqaataa peqanngilaq

Nalunngilarput ukiuni kingullerni aningaasarparujussuit atorlugit ilaatigut ilinniartitsisut kusanartumik siunertaqarluni aallartinneqartarsimasut Vancouverimi universitetimik qaammatit ilaatigut arlariit tuluttut oqallorissariartortinneqarlutik, taakkulu iluaqutaasimaqaat.

Kisiannili akilinermi erseqqissumik nunavumut isumaqatigiissuteqartuuppat taamak ungasitsitigisumut immaqa aallartitsisoqartariaqanngikkaluarpoq tuluttut ilinniarniarluni.

Kisianni taakkua pisut eqqarsaatigalugit una ajornartorsiut imaappoq uagut inuusuttagut nammineq qinnuteqaraluarpata periarfissaqartinneqanngillat ullumikkut. Taamaattumillu ilinniartitaanermi suut periarfissaassanersut tassani aalajangiiffigineqartarlutik.

Tassa taamaattumik qujanarpoq ilaatigut aamma Siumut oqaluttuata aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut ingerlateqqikkumammagu. Kisiannili oqaasertai eqqumiigikujukkaluarpara Sorlakkunngooq aammalu kattuffiit allat pineqartut sukumiisumik nalunaaruteqartarnissaat taanna anguniarlugu. Kisianni ullumikkut isumaqatigiissutit assigiinngitsut atortut tassaapput soorunami pinngitsooratik nalunaaruteqartussaapput. Aammalu kattuffiit pineqartut nalunngilara aningaasatigut ingerlatsinerat tamaat qaqugukkulluunniit Inatsisartunit aamma misissuiffigineqarsinnaasoq.

Timitaliinissaq eqqarsaatigalugu aamma aqagu tikinngitsoornavianngilarput tassami Inatsisartunut Ilaasortaqatima allap aamma siunnersuutaa naggueqatigiit akornanni suleqatigiinnermi inatsisartutigoortumik suleqatigiinnermut tunngasumik saqqummiunneqarpat aamma tikinngitsoorneqarnavianngilaq.

Kisianni isumaqarpunga Naalakkersuisut saqqummiussaat una inuit ilinniarfiannik pilersaarut taanna pissanganartoq assut inuusuttatsinnut aamma periarfiissaasussaavoq. Taamatut atukkatsigut ilisimasaqariartorneq iluaqutaasinnaasorujussuuvoq. Tassami ullumikkut uagut inooriaaserput aammalu inuunitta allanngoriartornera ilaannikkut amerlanertigut qallunaat nunaanni pissutsinut sanilliunniartaratsigu ilisisarnarnerusaraluarpoq naggueqatitsinnit pissutsinut assersuussinnaasarutta. Taamaalilluta immaqa pissutsit piviusut tassuuna paasisinnaaniassagatsigit.

Qujavunga Naalakkersuisut suliniutaannut aamma tapersersornartumut. Neriuppugullu inuusuttut siunissami akilinermut amerikkallumi avannaanut taamaalillutik alakkaannissaminut paasisassarsiornissaminnut ilinniaqqinnissaminnut oqaatsitigullu pikkorissarnissaminnut periarfissaat ammaalluarneqarumaartut. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Arkalo Abelsen Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Tassa ilassuteqalaavinnassuunga naatsunnguamik. Naalakkersuisut naggueqatititsinnik aammalu tassa kimmut suleqateqarnerput taanna pimoorutivillugu allisarusupparput annertusarusupparput.

Ilinniartitaaneq kulturiinnarlu eqqarsaatiginagit. Kisianni aamma arlalinnit taaneqartut takornariartitsinikkut sanaartornikkut allatigullu suleqatigiiffiusinnaasutigut.

Aamma oqaatigisinnaavara januarip naalernerani taakani inunnik isumaginninnermut aammalu ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaminngaaniit tikeraartoqarnikuuvugut. Taakkualu aamma oqaloqatigilluaqqissaarpagut. Malunnartumillu nunatsinninngaaniit tunniunneqarsinnaasut taakkua iluanni assorujussuaq iluatigalugit uagutsinninngaaniit paasisassarsiortut.

Neriuppunga amma allarpassuartigut taakanngaaniit aamma uagut tuniorarneqalerumaartugut. Assersuutigalugu taasinnaavara pappiaranngorlugu piginngikkaluarlugu tusaamagakku ilimmarfiup 160 millioninik akeqartussatut naatsorsuunneqarnera. Namminnerooq taakanngaaniit sanasinnaallugu 25-30 millioninik akikinnerullutik.

Tamakkua paasinarsiumaarput iluamik tunngavissaqarluarnersut. Aammalu assersuutigalugut tassavara majimi tikeraartoqartussaasoq handelskdelegationimik tassa niuernermut soqutigisallit maannnartussaapput aammalu oqaloqatiginissaat pissanganaqaaq sutigut assigiinngitsutigut suleqatigiinnissaq.

Aanna qularnaatsoq paasinikuusara uanga. Assersuutigiinnarlugu krudssuvineerinnguaq sanaartorneqartartoq canada sanaaq Inatsisartu 1 dollareqaruni taava uagut Danmarkiminngaaniit pisiarisarparput 4 dollarilerlugu. Uiarterereerluta avuunarujussuaq akitsorujussuareerluni.

Taamaattumik isumalluarnartorujussuuvoq umiarsuartigut canadallu nunattalu akornani assartuisalernissaq. Isumaqarpunga taanna assigiinngitsorpassuartigut iluaqutigineqarsinnaasoq.

Aamma oqaatigisinnaavara uanga pisortaqarfinninngaaniit taakani kissaateqarnera malillugu atorfilittat nalilersueqataanikuupput uagut sammisatta iluani. Soqutigisimavaat uagut atorfilittatta malinnaallutik sapaatip akunnerani qanoq ingerlanertik sutigut iluarsaanneqarsinnaanersoq aaqqissuunneqarsinnaanersoq. Tassa assigiinngitsutigut suleqatigiinneqarpoq. Tamakkulu neriuutigeqaarput ukiuni aggersuni annertusarneqarumaartut.

Aamma tusaasinnaasakka malillugit partiit tamarmik taamatut suleqateqarniarneq taamatut tapersersorpaat. Naak immaqa Demokratit tunuarsimaarnerulaaraluartut allanut sanilliullutik. Soorunami tulleriiaarissuugut. Kisianni aamma uagut allerfigisinnaavagut naaggueqativut aammalu kititsinniittut allat naggueqatiginngisaraluagut. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa taamaalilluni oqaluuserisassaq ullormut oqaluuserisassaq 71 naammassisussanngorpoq. Taamaattumik siunnersuutigissavara Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu ataatsimiititaliaanut una suliassaq aappassaaneerneqartinnani ingerlanneqassasoq.

Maannakkut ullormut oqaluuserisassatta kingullersaat tikipparput normu 128 Inuussutissat il.il. pillugit inatsisip, uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsisip kiisalu uumasut nakorsaattut suliaqarneq il.il. pillugit inatsimmik nalunaarutip Kalaallit Nunaannut atulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Naalakkersuisut Siulittaasuat tassannga saqqummiussissaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamannngorneq 20. marts 2003, nal. 15:36.

Immikkoortoq 128

Inuussutissat il.il. pillugit inatsisip, uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsisip kiisalu uumasut nakorsaattut suliaqarneq il.il. pillugit inatsimmik nalunaarutip Kalaallit Nunaannut atulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Hans Enoksen)

(Siullermeernera)

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Nunatta aalisakkanik taakkunanngalu nioqqutissianik EU-mut nioqquteqarnera annertoorujussuuvoq, nunattalu aningaasarsiorneranut pingaarutilerujussuulluni. Nunatta EU eqqarsaatigalugu nunatut ilaasortaanngitsutut inissisimanerata nassataraa nunatsinniit avammut nioqqutigineqartut nunanut EU-mut ilaasortaasut killeqarfiinik qaangiiniarnerinut atatillugu periaatsimik akisuumik piffissaajarnartumillu aqqusaagaqartarnerat.

Taamaaliornikkut Kalaallit Nunaata EU-mut nioqqutigisai Islandimi, Norgemi Savalimmiunilu unammillertit eqqarsaatigalugit equngasumik unammillerfigineqarput. Aalisakkanik taakkunanngalu nioqqutissianik nunanit taakkunannga EU-mut nioqqutigineqartut killilersugaanngitsumik akornuteqanngitsumillu ingerlatinneqartarput, nersutit nappaataannut tunngasuni EU-mut isumaqatigiissutit pisariaqartut isumaqatigiissutigineqarsimammata.

Nunatta nersutit nappaataannut tunngasuni inissisimanerata iluani EU-mut nioqquteqarneq eqqarsaatigalugu pitsaanerusumik isumaqatigiissuteqarnissaq anguneqarsinnaanngilaq. Tamatumunnga uiggiullugu nersutit nappaataannut tunngasuni EU-mut isumaqatigiissuteqartoqarnissaanik Naalakkersuisut tunngaviusumik aalajangiipput.

Nersutit nappaataannut tunngasut pillugit isumaqatigiissuteqarnissamik qinnuteqaatip taamaattup EU-mut nassiunneqarsinnaalinnginnerani ilaatigut nunatsinni nersutit nappaataannut tunngasut piorsagaanerat inatsisiliornerlu pillugit, ilaatigullu aalisarnermut tunngasuni eqqiluisaarneq pillugu inatsisiliorneq pillugu teknikimut tunngasutigut sukumiisumik allaaserinnittoqaqqaartariaqarpoq. Nersutit nappaataannut tunngasut nunatta kingusinnerusukkut oqartussaaffigilerniarpagit tamatuma alloriarnikkuutaartumik isumaliutigilluagaasumillu pinissaa pingaartuuvoq, nunatta nioqqutissiaasa tatigineqarnerat innarlinngilluinnarlugu.

EU-mut isumaqatigiissuteqarneq piartuaartitsinermi tassani alloriarnerussaaq pingaarutilik.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut Ministeriuneqarfimmut 2002-mi novembarip

qaammataani saaffiginnipput, danskit naalakkersuisuisa immikkut ilisimasatigut ikiuunnissaat qinnutigalugu.

Saaffiginnissut Ministeriuneqarfiup tapersersorpaa, Inuussutissalerinermut Pisortaqarfimmi Kalaallit Nunaat pillugu suleqatigiinnik, Namminersornerullutik Oqartussat aamma peqataaffigisaannik sulilersitsinermigut, suliarlu taanna nunatta tunngavissiaanik aallaaveqarpoq, nersutillu nappaataannut tunngasut pillugit isumaqatigiissutissatut siunnersuummik EU-Kommissionimut nassiunneqarsinnaasumik inernilerneqarsinnaalluni.

Peqqussutini ukunani inatsisiliornermut tunngasuni Inuussutissalerinermut Pisortaqarfiup oqartussaaffiata ataanniittuni tunngavissaq pisariaqartoq suliarineqarpoq.

Nunatta nersutit nappaataannut tunngasuni EU-mut isumaqatigiissuteqarnissamik kissaataa eqqarsaatigalugu inatsisitigut tunngavissap pigineqarnissaa qulakkeerniarlugu, nioqqutissianillu uumasunik aallaaveqartunik EU-mut nioqquteqarnissamut periarfissaq ataatsimut pigiinnarniarlugu Inuussutissalerinermut Pisortaqarfimmi Kalaallit Nunaat pillugu suleqatigiit Inuussutissalerinermut Pisortaqarfiup Kalaallit Nunaanni akisussaaffeqarfiata iluani inatsisit nutarterneqarnissaannut missingiut nassiunneqartoq suliarisimavaat, nunatsinni pissutsit immikkut ittut pisariaqartitsinerat malillugu allaassuteqartoq.

Inuussutissat, uumasuni nappaatit tunillannartullu kiisalu uumasut nakorsaattut suliaqarneq il.iI. pillugit kunngip peqqussutai pingasut suleqatigiissitaliamit assigiinngisitaarluartunik ilaasortaqartumit suliarineqarsimapput, ilaasortallu tassaapput Nunanut allanut Allaffimmi, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmi, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfimmi, Peqqissutsimut Pisortaqarfimmi, Akileraartarnermi Pisortaqarfimmi kiisalu APK-mi, Royal Greenlandimi aamma Royal Arctic Line-imi atorfilittat.

Peqqussutit taakku tassaapput nersutit nappaataat pillugit isumaqatigiissutip suliarineqarnerani nunattalu avammut niuernerani pissutsit iluarsiniarneqarneranni ingerlariaqqinnissamut tunngaviit.

Naalakkersuisut pingaarnerusutigut naliliinerat tassaavoq peqqussutit tassaasut pissusiviusut pisortatigoortumik aaqqiissutaat, una pitsanngoriaatigalugu, suliffeqarfiit nunami namminermi inuussutissanik nioqqutissiornissanik kissaateqartut Namminersornerullutik Oqartussanit akuerineqartalernissaat, Namminersornerullutik Oqartussat malittarisassaat malillugit, imaanngitsoq Inuussutissalerinermut Pisortaqarfiup malittarisassai BU-mit akuerineqarsima sut malillugit.

Tamanna tunngavigalugu kaammattuutigineqarpoq peqqussutit taakku nassuiaatitaat ilanngullugit Inatsisartut akuerissagaat, inassuteqaatigalugulu peqqussutit taakku Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaannit suliarineqassasut.

(Inuussutissat i1.i1. pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaanik peqqussut) Nerisassianut tunngasut siusinnerusukkut immikkut inatsisitigut aalajangersaavigineqarsimapput, assersuutigalugu neqit pillugit inatsisikkut, manniit pillugit inatsisikkut, immuit pillugit inatsisikkut il.il.

Taakku maanna nerisassiat pillugit danskit inatsisaanni katersorneqarsimapput. Peqqussutilli Kalaallit Nunaannut atuuttut tassaapput immikkut inatsisit pisoqaasut. Peqqussutitut missingiutikkut matumuuna tamanna nutarteriffigineqarpoq.

(Uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaanik peqqussut) Nioqqutissiat uumasunik aallaaveqartut avammut nioqqutigisinnaajumallugit uumasuni nioqqutissiarineqartuni nappaatit tunillannartullu akiorneqarsinnaasussaapput. Inatsit maanna atuuttoq nutarterneqassaaq, suliassaqarfimmi tassani ineriartortitsisimanermut naapertuuttuusinnaaqqullugu.

(Uumasut nakorsaattut suliaqarneq il.il. pillugit inatsimmik nalunaarutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaanik peqqussut)

Uumasut nakorsaattut suliaqarneq pillugu peqqussutitut missingiut nutaaq uumasuutit illumiutat nappaataannik tunillaassuuttoqalersillugu uumasut nakorsaasa Namminersornerullutik Oqartussani atorfeqartitaasut atorneqarnissaannut pitsaasumik periarfissiivoq.

Danskit malittarisassaanni periarfissaq taanna uumasut nakorsaasa nakorsiartitsisartut kisimik atorneqarnissaannut killiliivoq.

Missingiummi matumani nakorsaatit pillugit inatsit innersuussutigineqarpoq. Tassani nunatsinni nakorsaatit pillugit inatsisip innersuussutigineqarnerata erseqqissarneqarnissaa kissaatigineqarpoq, suliassaqarfimmi taanna peqqinnissaqarfiup tiguneqarneranut atatillugu 1992-imi nuunneqarsimammat.

Taamaattumik Naalakkersuisut kaammattuutigaat peqqussut akuerineqassasoq, oqaatigalugulu tamatuma erseqqissarneqarnissaa peqqussummullu ilanngunneqarnissaa kissaatigineqartoq.

Tamatumunnga atatillugu Naalagaaffimmi oqartussaasut aamma Namminersornerullutik Oqartussani oqartussaasut akornanni oqartussaassut simik agguataarinerup atuuttup allanngortinneqannginnissaa qulakkeerneqassaaq.

Kunngip peqqussutaasa pingasut taakku atuutilersinneqarnerat missingersuutitigut sunniuteqassanngitsoq naatsorsuutigineqarpoq.

Pissutsit ullumikkutut itsillugit Kalaallit Nunaata aalisakkanik avammut nioqquteqarnerani ullut tamaasa aningaasanik annaasaqartoqartarmat allannguutip sapinngisamik piaarnerpaamik naammassineqarnissaa pingaartuuvoq. Taamaattumik oqaluuserisassani immikkoortoq taanna oqaluuserisassanik nalunaarutiginninnissamut malittarisassat malinnagit ilanngunneqarnissaa immikkut akuersissutigineqarsimavoq.

Taamatut oqaaseqarlunga peqqussutit Inatsisartunit akuersaartumik oqaluuserissanngortip pakka. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava partiit oqaaseqartuinut siullermik Siumup oqaaseqartua Ole Dorph. Tullinnguukkumaarpoq Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. siumumiit inuussutissat il.il. pillugit inatsisip, uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsisip kiisalu uumasut narkorsaattut suliaqarneq, il. il. pillugit inatsimmik nalunaarutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajagiiffigisassaattut siunnersuut pillugu imatut oqaaseqaateqassaagut:

Siumumiit iluasarisimaarparput oqaluuserisassaq una pineqartoq maannakkut Inatsisartunut oqaluuserisassanngorlugu Naalakkersuisunit saqqummiunneqarmat, oqaluuserineqarnissaalu Inatsisatunit akuersissutigineqarmat. Eqaatsumik suleriaaseqarnissaq pisariaqartarpoq, soorlu oqaluuserisami matumani.

Nunatta aalisakkanik il. il. avammut niuernera aningaasarsiornitsinnut pingaaruteqartorujussuuvoq, niuernermullu tamatumunnga unammillerterpassuaqarpugut sakkortoqisunik. Maannakkullu inatsisitigut tunuliaquteqannginnerput pissutaalluni  unammillerniarnitsinni ajornartorsiuteqalersimavugut minnerunngitsumik EU-mut niueqateqarnitsinnik aningaasarsiornitsinnullu annertuumik akornutaalersimasumik, sapinngisamik piaarnerpaamik aaqqiiviginiarneqartariaqartumik. Suliaq una inatsisitigut pissutsinik ullutsinnut siunissamullu naleqqussaaneruvoq pisariaqartoq.

Siumumiillu maluginiarparput inatsisissat pineqartut suleqatigiissitaliamit assigiinngisitaarluartunik ilaasortaqartumik suliarineqarsimasoq.

Taamatut oqaaseqarluta suliaq Inuusutissarsiornermut Ataatsimiititaliami suliarineqassasoq inassutigissavarput. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit tulliutissaaq Jensine Berthelsen Atassut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Naalakkersuisut kingusikkaluartumik aammalu misissuilluarnissatsinnut periarfissinngikkaluarluta peqqussutissanik pingasunik akuerseqqulluta aalajangeqqullutalu ullumikkut qinnuigaatigut.

Inuit Ataqatigiinni Naalakkersuisut suliassat nukinginnartuunerannik tunngavilersuutaat nalilersoreerlugit nalunaarutigissavarput peqqussutit taakkua pingasut pineqartut nassuiaataat ilanngullugit akuersaassagitsigit. Inassutigalugu peqqussutit pineqartut aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaaniit peqqissaartumik nalilersorneqarlutik suliarineqassasut. Ilaatigut nunatsinni kalaaliminernik nioqquteqartarnermut akornutaannginnissaat qulakkeertariaqarmat. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taavalu Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Nerisassianut tunngasut pillugit Inuussutissat il.il. pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaannik peqqussutissatut siunnersuut aqqutigalugu immikkut inatsisitigut arlalitsigut nunatsinni atugassarititaasut pillugit immikkut aaqqissuussisimaneq pisoqalisoorsimasoq iluarsiiviginiarlugu Danskit inuussutissalerineq pillugu ataatsimoortumik inatsiseqalernikkut iluarsiniarneqarnerat ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput.

Uumasut nappaataat tunillannartut pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaannik peqqussutissatut siunnersuut aqqutigalugu inatsimmik pioreersumik nutarteriniartoqarpoq, taamaalilluni nioqqutissiat uumasunik aallaaveqartut avammut nioqqutigisinnaajumallugit uumasuni nioqqutissiarineqartuni nappaatit tunillannartullu akiorniarneqarnerannut inatsisitigut toqqammavissat ullutsinnut naleqqussarniarneqarlutik.

Kiisalu uumasut nakorsaattut suliaqarneq il.il. pillugit inatsimmik nalunaarutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaannik peqqussusiornissamut siunnersuut suliassaqarfiup taassuma ullutsinnut naleqqussarneqarnissaanik aqqutissiuussiniarnerummat ATASSUT-mit ilalerumavarput.

Nioqqutissiat uumasunik aallaavillit avammut nioqqutiginiarneqartarnerini inatsisitigut akimmisaarutaasinnaasut qulaajarneqarnissaannik suliniuteqarnermi peqqussutisatut siunnersuutit taakku aallaavigalugit nunatta avammut niuernerani pissutsit iluarsaassiffiginiarneqarnerani ingerlariaqqinnissamut tunngaviupput, taamaammat ataatsimut isigalugit ATASSUT-mit ilalernartippavut.

Naalakkersuisut saqqummiussinerminni oqaatigaat Kunngip peqqussutaasa pingasut eqqartorneqartut nunatsinni atuutilersinneqarnerat missingersuutitigut sunniuteqassanngitsoq naatsorsuutigineqartoq, taamaattorli ATASSUT-mit kissaatigissavarput nunatta peqqussutinut taakkununnga ilanngunneqarneratigut uumasut nappaataannik pinaveersaartitsinermut nappaateqalersimasullu katsorsarneqarnissaannut, nappaalanerlu pissutigalugu toqoraasariaqalernissamut inuttaqarnikkut aningaasaqarnikkullu sillimaniarneq illersorneqarsinnaasumik inissisimanersoq Inatsisartut inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaanit aappassaaneerneqannginnerani misissussagaat ATASSUT-mit kissaatigaarput.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Marie Fleischer Demokratit, tullinnguutissaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Marie Fleischer, Demokratit oqaaseqartuat.

Inuussutissat pillugit inatsisip uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsisit kiisalu uumasut nakorsaattut suliaqarneq ilaalu ilanngullugit sulinerat pillugu nalunaarutip Kalaallit Nunaannut atortinneqalernissaannut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaattut Naalakkersuisut siunnersuutigisaat Demokratinit akuersaarparput.

Kalaallit EU-mut tunisaqartarnerat Islandimit Norgemit Savalimmiunillu unammillertinut naleqqiullugu unammillernikkut nikittoortinneqartarmat Demokratinit nuannaarutigaarput tamatuma naligiissaariffiginiarneqarnera.

Soorlu Naalakkersuisunit aamma tikkuaaffigineqartoq ullumikkutut ingerlasoqarallartillugu kalaallit aalisakkatigut avammut tunisassiaat aningaasanik annaasaqarfiusarmata siunnersuut taamatut isikkoqartillugu Demokratiniit tamakkiisumik akuersaarparput.

Oqaaseqaatittali matuma naannginnerani oqaatiginngitsoorusunngilarput assorsuaq isornartoqartikkipput oqaaseqaatissatut siunnersuutip matuma piffissamut killissaliussap aatsaat naareernerani Inatsisartunut saqqummiunneqarnera. Inatsisartut tamatuminnga ilimasaaqqaarnagit. Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip ataatsimiititaliami tassunga suliarinnissinnaasumik suliarineqarnissaa inassutigaarput.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. taava Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inuussutissat il.il. pillugit inatsisip uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsisip kiisalu uumasut nakorsaattut suliaqarneq ilaalu ilanngullugit pillugit nalunaarutip Kalaallit Nunatsinnut atuutilersinneqarnissaat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Siullermik eqqaasitsissutigissavara Kattusseqatigiinni anguniakkatta pingaartut ilagimmassuk inatsisip inatsisit malittarisassallu allat sapinngisamik nunatsinnut piviusunut naapertuuttumik Inatsisartuni maani tamakkiisumik oqartussaaffigineqalerlutillu tamakkiisumik aalajangersaaffigineqartalernissaat anguniarneqartariaqarmat.

Minnerunngitsumik namminiilivinnissamut sulianut nukittorsaataallutillu kalaallit nunatta inuiasalu namminiilivinnissatsinnut aamma annertuumik toqqammavileeqataasussaammata.

Taamaammat inatsisit nunatsinnut atuuttussat tamaasa tamakkiisumik oqartussaaffigilernissaasa pimoorullugu Naalakkersuisut sulissutigissagaat Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigeqqinniarpara.

Taamatut oqareerlunga inatsisit nunatsinnut atuutilersinneqartussat amerlanerpaatigut inuussutissanut nunalerinermut aalisarnermullu ministerip assigiinngitsutigut nunatsinnut tunngassunik malittarisassiorsinnaaneranik imaqartut eqqarsarnartoqaraluartut taamaattoq EU-mut niuernermi pitsaanerusunik angusaqarsinaanerulernissamik ingerlariaqqinnissamut tunngaviliisussaammata Naalakkersuisut inassuteqaataat pissutsit taamaakkallartillugit akuerisariaqarput.

Minnerunngitsumik aamma Naalakkersuisut saqqummiussinerminni EU-mut niuernermi nunanut allanut unammillersinnaanerulernissamik kinguneqartussaasut oqaatigineqarmat. Inatsisit Danmarkimi atuuttut nunatsinnut annerusumik naleqqussarneqarsimanngitsut takuneqarsinnaapput. Aammalu kalaallisuuisa arlalitsigut naqinnerlunnernik kukkuneqartut iluarsineqarnissaat piumasaqaatigeriarlugu Naalakkersuisut, Naalakkersuisunut apeqqutiginiarpara inatsisit nunatsinnut atuutilersinneqarpata taakkua savaatilinnut allanullu inuutissarsiutinik ingerlataqartunut qanoq sunniuteqassanersut Naalakkersuisunit ilisimaqqissaarneqarnersut.

Tassami inatsisit taakkua aamma assigiinngitsutigut inuutissarsiornermik ingerlataqartunut assigiinngitsunut pisussaaffiliisussaammata.

Naggataatigut aamma paaserusuppara inatsisit taakku tamarmik Kalaallit Nunatsinnut atuuttussanngunnginnerini imaluunniit atuuttussaanngineri pillugit aalajangersakkat siunnersuutini saqqummiunneqartuni inatsisit paragraffii suli allaqqasut peerneqarsimanngimmata Naalakkersuisut taakku pillugit qanoq iliulersaarnersut ilanngullugu nassuiaateqarfigineqarnissaa piumasaraara. Tassa paragraffit Kalaallit Nunaannut inatsisit atuuttussaannginnera pillugu suli saqqummiussani allaqqammata.

Taamatut oqaaseqareerlunga inatsisit qulaani pineqartut nunatsinnut atuutilersinneqarnissaannik Naalakkersuisut inassuteqaataat pissutsit taamaakkallartillugit akuersaarumavakka. Naatsorsuutigalugulu nunatsinni inuussutissarsiutinik ingerlataqartunut minnerunngitsumik aamma savaatilinnut arlaatigut sunniuteqapilunnginnissaat Naalakkersuisuniit qulakkeerneqarsimassasut. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartuni partiit oqaaseqartui tamarmik inassuteqarput inuussutissarsiornermi ataatsimiititaliami suliarineqaqqinnissaanik. Taavalu naggataamik oqaaseqaqqissooq Naalakkersuisut Siulittaasuat. Takanna.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Aap uani oqariartuutigineqartut inuussutissat ilaalu pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atutilersinneqarnissaa pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat nuannaarutigaara Inatsisartuni ilaasilluarneqarmat.

Taamaalilluni nunatsinni inuussutissatigut atuineq aammalu nunatta iluani atuineq minnerunngitsumik nioqqutissianik tuniniaasinnaanermut periarfissat annertuumik pitsanngoriartinneqartussammata. Aammalu minnerunngitsumik nunatsinninngaaniit nioqqutissiarineqartut EU eqqarsaatigalugu periarfissat sukkanerusumik ingerlasalernissaanut aammalu akileraarusersuinerit akimmiffissallu ikilisarneqarnissaannut annertuumik alloriartoqartussaammat.

Assut nuannaarutigaara Naalakkersuisut sinnerlugit partiit oqariartortuisa tapersiinerat. Soorunami assigiinngitsut uani eqqartorneqartut ilaatigut Kattusseqatigiinninngaaniit oqariartuutigineqartut tassalu nunatsinni kalaaliminernik atuinitsinnut aammalu Inuit Ataqatigiinninngaaniit akornutaannginnissaa qulakkeerniarneqarnissaa taanna soorunami uani sulisinneqartut aamma taakkua ilanngullugit qulakkeerniarlugit sulipput.

Neriuutigaaralu aamma ersarissunik paasiumasaqarpata ataatsimiititaliani piareersimammata atorfillit isumasiorneqarnissaminnut. Uanilu aamma soorunami Naalakkersuisut uagut peqataarusuppugut pitsaasumik peqqussutip naammassineqarnissaanut.

Tassami inuussutissanik nioqqutissiornermi nunatsinni ingerlatsiniarnerit annertuumik aporfissaqartuaannarput EU-mi malittarisassat annertoorujussuarmik aallaavigineqartarmata.

Uanili nunap iluani niuerniarnermi EU aallavigiunnaarlugu nammineerluta aalajangersaasalersinnaanerput periarfissinniarneqartoq assut iluarisimaarnarpoq. Neriuppungalu aamma tassuuna alloriarneq pitsaasoq inuiaqatigiinni malugineqarluarumaartoq.

Kattusseqatigiinninngaaniit Inatsisinut tunngasut uparuarneqartut taakkua sukumiisumik aammalu kukkunerusinnaasut taakku misissoqqissaarneqassapput. Qularinngilaralu aamma ataatsimiititaliami suliarineqalerpat ataatsimiititaliaq pitsaasumik isummersorluarumaartoq. Soorunami uparuagassat taakkua Naalakkersuisunut annguppata aamma uagut annertuumik suleqataanissarput naatsorsuutigineqassaaq.

Uanili aamma arlalinnit oqaatigineqartoq saqqummiussinermi periarfissap killeqarnera pissutigalugu tassa taanna allatut ajornartumik piaartumik naammassineqarnissaa pingaartissimavarput aporfiusartut sapinngisamik piffissamik sivikinnerpaamik qaangerniarnissaat pissutigalugu.

Taannalu neriuppunga siunissami naammattooqqissanngikkipput tassa siusissumik aammalu paasissutissanik sukumiisumik Inatsisartut tunineqartarnissaat aamma uagut Naalakkersuisuni pingaartilluinnaqqissaaratsigu.

Tassa taamatut oqaaseqarlunga ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa innersuussutigaara. Taavalu neriuutigalugu pitsaasumik aammalu malunnarmat maani oqariartuutigineqartut annertuumik isumaqatigiinnermik aallaveqartut taakkua tunngavigalugu sulinertik ingerlakkumaaraat. Aamma Naalakkersuisuni uagut peqataanissarput annertuumik piareersimaffigalugulu peqataaffigissavarput. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. taamaalilluni immikkoortoq 128. Inuussutissat il.il. pillugit inatsisip uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsisit kiisalu uumasut nakorsaattut suliaqarneq ilaalu ilanngullugit pillugit inatsimmik nalunaarutip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut taamaalilluni ataatsimiititaliamut ingerlaqqereerpat uterifigineqassooq. Taannalu immikkoortutut 128 naammassigatsigu ullormut oqaluuserisassat aamma tamakkerpagut ullumikkut qujanaq aqagu takoqqissaagut.