Fortryk

1. mødedag, tirsdag den 4. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Punkt 1. Mødets åbning.

(Landstingets Formandsskab)

Mødeleder, Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

  Landstingets forårssamling er hermed åben, og det glæder mig at kunne ønske alle velkommen til samlingen på vegne af Landstingets Formandskab, og nogle hårde ugers arbejde frem til den 10. april 2003.03. g en særlig velkomst til Rigsombudsmanden og Landstingets Ombudsmand.

Jeg håber denne samling må blive gennemført på den bedst tænkelige måde, og jeg skal hermed også meddele, at Landstingsmedlem Kaalista Lund Siumut er forhindret i at møde på samlingens første dag og er bevilget orlov indtil den 10. marts 2003. Kiista Isaksen er indkaldt om suppleant for Kaalistat Lund. Udvalget til Valgs Prøvelse har godkendt Siumuts 4. suppleant Kiista Isaksens valgbarhed. Jeg indstiller hermed, at Landstinget godkender Kiista Isaksens deltagelse i Landstingets møde til og med den 10. maj 2003 som suppleant for Kaalista Lund. Og det er hermed godkendt, og velkommen Kiista Isaksen, du bedes indtage din plads her i Landstingets mødesal.

Og jeg skal også meddele, at Landstingsmedlem Otto Jeriamissen har meddelt, at han vil komme med lidt forsinkelse i dag.  Og jeg skal også meddele overfor Landstinget, at Landstingets direktør som bekendt er blevet administrerende direktør i Landsstyrets Sekretariat, Kaj Kleist, og vi ønsker ham  held og lykke i hans arbejde fra vores side. Og som fungerede stedfortræder har vi valgt Ellen Kolby Chemnitz i vores sekretariat, således at hun arbejder med Kajs opgaver indtil stillingen bliver opslået som ledig.

Som afslutning på dette punkt på dagsordenen skal jeg hermed konstatere, at Landstinget i sin nuværende sammensætning er fuldt beslutningsdygtig, d.v.s. at også når Otto Jeriamissen ankommer i eftermiddag.

Jeg skal hermed fremlægge redegørelsen for dagsordenen.

1. mødedag, tirsdag den 4. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Punkt 2.

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyret har anmeldt 36 punkter til behandling på forårssamling 2003. Samtlige punkter er optaget på dagsordenen.  Fra Landstingets medlemmer er indkommet forslag der fordeler sig på 35 beslutningsforslag efter Forretningsordenens § 37. 14 forslag til forespørgselsdebatter efter Forretningsordenens § 35 og 25 spørgsmål til mundtlig forelæggelse efter forretningsordenens § 36 stk. 2.

Forårssamlingen planlægges at vare fra den 4. marts til og med den 10. april 2003. Denne plan muliggøre, at alle medlemmer af Landstinget kan nå at rejse hjem til påsken. På den anden side vil gennemførelsen af samlingen med behandling af alle forslag kræve en meget tæt besat dagsorden for Landstingets møder.

Af hensyn til arbejdets organisering vil det være hensigtsmæssigt, at alle medlemsforslag med åbenbare økonomiske implikationer kun underkastet 1. behandling på forårssamlingen 2003. 2. behandlingen vil så ske i forbindelse med behandlingen af forslaget til Finanslov for 2004 på efterårssamlingen 2003. Forud for 2. behandlingen vil en grundig udvalgsbehandling således kunne finde sted. På denne baggrund har Formandsskabet  forhåndsindstillet 23 beslutningsforslag til 2. behandling på efterårssamling 2003.

De faste mødedag bliver mandag, onsdag og fredag som tidligere samlinger. Ligesom på de seneste samlinger behandles spørgsmål til mundtlig forelæggelse på torsdag. Også behandlingen af forslag til forespørgselsdebatter er som hovedregel henlagt til torsdage af hensyn til den samlede planlægger. 2 fredage kan ikke medtages som møder i Landstinget på grund af andre arrangementer. Det drejer dels om fredag den 14.  marts, hvor der er kursus vedrørende Nordisk Råd, dels angår fredag den 28. marts, hvor der er planlagt en høring om Missilskjoldsforsvaret.

Det erkendes, at planlægningen af forårsmødet 2003 stiller store krav til såvel mødedisciplin samt debatform. Formandsskabet deler imidlertid den forhåbning om, at planlægningen kan holdes.

Og jeg skal forespørge om der er nogen der har kommentarer til denne redegørelse fremlæggelse. Og det er så Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.

Tak. På vegne af Siumut vil jeg gerne sige tak for den velkomst vi har fået, her i forbindelse med vores samling her i foråret har vi  i Siumut glædet os til, idet der jo er mange opgaver der er af vigtighed for samfundet.

Jeg synes, at de opgaver vi har for samfundet, og så den mulighed vi har fået, den må vi udnytter for at finde de bedste løsninger for hele Grønland, og der skal ikke her herske nogen tvivl om, at da vi i Siumut ønsker at arbejde positivt for samfundet, og at Siumut også glæder sig til at deltage i arbejdet.

Vedrørende redegørelse for dagsordenen, der synes vi at Formandsskabet har udført et godt stykke arbejde, og vi er også enige i Formandsskabet i, at vi bør være færdige inden påske, og vi er også klar over, at vi sagtens kan nå det, såfremt man har en god mødeledelse. Fra Siumut skal vi lige understrege, idet vi mener, at arbejdsgrundlaget vi før har haft, nemlig at vi afholder møderne til kl. 18.00, at det så bør følges igen, således at vi kan udføre vores arbejde på en god og på en betryggende måde.

Og med disse bemærkninger tager vi fra Siumuts side dagsordenen for redegørelsen til efterretning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Fra Inuit Ataqatigiits side skal  vi også sige tak for den velkomst vi har fået, og ser vi på arbejdet som helhed, så har Landstingets Formandskab taget stilling til noget, som vi også er enig i, og det giver så grundlag for en smidig arbejdsgang her i Tinget, hvilket vi kan koncentrere os om.

Og vi er også grundlæggende enig i, at vedrørende de økonomiske implikationer kan 2. og 3. behandles til efteråret, hvilket vi også er enig i.

Men med hensyn til det som Formanden var inde på vedrørende Missilsskjoldet, og der skal jeg lige nævne, at Inuit Ataqatigiit  efter at man er kommet med en melding om, at det danske Folketing åbenbart har et flertal for, og der mener jeg, at da man i forbindelse med Danmarks Udenrigsministers besøg heroppe i forbindelse med de almindelige udenrigspolitiske ting, der har vi også et behov for, hvilket vi håber, at formandskabet også vil tænke på, at vi holder et møde med vedkommende vedrørende Missilsjoldet og brugen af Pituffik, således at man så påbegynder debatten, nemlig den dag, nemlig den 11. marts, hvor Udenrigsminister Per Stig Møller er til stede her på et besøg.

Ikke sådan at forstå, at denne høring der skal foregå den 28. marts, at vi så vil tage et forhåndsstilling til sagen, men at Udenrigspolitisk Nævn har jo arbejdet på en politisk sag, og hvilket så også bør fremlægges, således at man også kan have det i mente den 28. marts, hvorfor det er nødvendigt, at man har diskuteret det, og ikke sådan at forstå, at vi vil tyvstarte på den debat der skal ske den 28. marts, men vi vil blot udnytte Udenrigsministerens besøg her i Grønland.

Og det er det vi har af kommentarer til redegørelse for dagsordenen, men hvor vi ønsker, at det nævnte punkt som vi har været inde på bliver taget som et selvstændigt punkt.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Vi vil også gerne sige tak for den velkomst vi har fået. Planlægningen af nærværende forårsmødet for Landstinget udført af Landstingets Formandskab, det vurderer vi fra Atassut s side som veludført, og som velplanlagt.

Vi skal samtidig udtrykke vores støtte til beslutningen om mødet varighed, idet der er lagt op til at mødet startet dags dato, og slutter den 10. april. Atassut har også konstateret,  at forårsmødet er fastlagt til at slutte før den første store helligdag efter nytår – altså påsken, og denne disposition truffet af Formandsskabet er vi  i Atassut meget tilfredse med, idet vi antager, at Formandsskabet har fundet det vigtigt, at landstingsmedlemmerne der bor uden for Nuuk kan nå at være hjemme umiddelbart før påske.

Atassut konstaterer endvidere, at forslag fra landstingsmedlemmer med økonomiske konsekvenser  kun bliver 1. behandlet under nærværende møde, således at 2. behandlingen kan foretages under efterårssamlingen 2003 med henblik på implementering af punkterne i finanslovsforslaget for 2004. Og denne disposition fra Formandsskabets side vurderes som værende korrekt i Atassuts øjne.

Og Formandsskabets anbefaling om, at ugedagene mandag, onsdag og fredag afsættes som praktiske mødedag er vi ligeledes tilfredse med i Atassut, idet vi også i Atassut finder det overordentligt vigtigt, at Landstinget får mere tid til at bruge mere tid på mere vigtige dagsordenspunkter.

Arbejdet i Landstinget består ikke kun i at behandle beslutningsforslag. Og vi skal erindre om, at landstingsarbejdet også består i ansvarsbevidst og pligtopfyldende behandling af samfundsrelevante emne i denne landets fornemmeste mødesal på vegne af borgerne. Vi skal også erindre om, at netop vores møder er en opfyldelse af den pligt vi har fået som folkevalgte, og vi skal derfor fra Atassut udtrykke vores samtykke til, at Formandsskabet i forlængelse af planlægningen af nærværende forårssamling animerer medlemmerne til at være med og involvere sig under debatterne. For at minimere kotumen i at bruge megen unødvendig tid i behandlingen af redegørelse for dagsordenen under tidligere åbningsmødedebatter, så har Formandsskabet anbefalet, at eventuelle spørgsmål vedrørende dagsordenspunkter går igennem partiernes repræsentanter i Formandsskabet. Og dette tiltag hilser vi i Atassut meget velkomment, idet anbefalingen vil indebære, at formandskabet pligt til at være den der alene beslutter dagsordenspunkter endelig vil blive indfriet.

Til sidst vil jeg på vegne af Atassuts landstingsgruppe byde landstingsmedlemmerne og landsstyremedlemmerne hjertelig velkommen, idet jeg samtidig skal understrege, at vi håber, og er indstillet på, at være med til at dette møde både bliver givtig og resultatorienteret.

Med disse ord skal Atassut meddele, at vi tager redegørelse for dagsordenen til orientering. Tak

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er fra Demokraterne, Per Berthelsen, værsgo.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Først vil jeg gerne sige tak for den velkomst vi har fået fra Landstingets Formand, og har så følgende bemærkninger til redegørelsen for dagsordenen.

125 punkter så mange punkter skal vi have behandlet seriøs vis inden den 10. april i år. Og der til skal lægges at størstedelen af punkterne skal behandles både 2 og 3 gange. Så antallet af dagsordenspunkter bliver langt større. Resultatet ser vi her – i det trolige sammenpressede program, hvor der efter Demokraternes opfattelse ikke bliver den fornødne tid til at behandle hvert forslag på en seriøst måde.

Ud over de sædvanlige mødedage, nemlig mandag, onsdag og fredag, skal vi  i enkelte uge således afholde møder i Landstingssalen om tirsdagen. Derudover er der indført noget nyt. Nemlig afholdelse af forespørgselsdebatter om torsdagen efter Landsstyrets svar af landstingsmedlemmernes spørgsmål. Endvidere kan det tilføjes, at alle medlemsforslag med økonomiske konsekvenser først vil blive 2. behandlet til efterårssamlingen. Det er forståeligt, at Landstingets administration har planlagt på den måde, man at det er en meget uheldigt udvikling, hvis ikke 1. og 2. behandlingen af et forslag ikke sker i løbet af den samme samling. Når der skal behandles så mange dagsordenspunkter i Landstingssalen medfører det alt andet end lige, at der ligeledes skal afsættes en del tid til udvalgsmøder. Jeg kan allerede se foran mig et utal af aftensmøder – både til almindelig udvalgsmøder og samråd, og ikke mindst afholdelse af møder i weekenden. Og derudover skal  der skrives et vel af ordførerindlæg som skal klirres i sin gruppe – alt i alt et program, hvor der er fare for lovsjusk, fordi vi ikke har den fornødne tid til at behandle forslagene ordentlig.

I den sammenhæng skal vi heller ikke glemme, at det ikke kun er os selv som tidsmæssigt bliver presset, men at vi også udsætter embedsmændene for et enormt tidsmæssig pres – både i Landstingets administration og Landsstyrets administration.

At jeg fremkommer med nærværende kritik skyldes, at jeg kom i mindretal i Formandsskabet om, hvorvidt om alle de private forslag skulle godkendes, da langt hovedparten af forslagene ikke lever op til de fastlagte formkrav. Formkrav somme landstingsmedlemmer er gjort bekendt med langt forud for fristdagen. Hvis formkravene skulle overholdes, så vil knap 75 % af forslagene efter min mening bliver afvist. Hvis flertallet af medlemmerne i Formandsskabet havde fulgt mit ønske, så ville vi have fået en samling, hvor vi ville få den fornødne tid til at behandle hvert forslag på en ordentlig måde, og dermed vil risikoen for lovsjusk blive reduceret væsentligt.

Fra Demokraternes side beklager vi Formandsskabets beslutning, men vi tager den til efterretning, og indstiller dagsorden til godkendelse af hensyn til afvikling af nærværende samling. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste taler er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Efter af have gennemgået dagsordensforslagene for Landstingets forårssamling 2003 har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Som det blev fremsat, så skal vi have god tid til at behandle dagsordenspunkterne. Og efter at have hørt, hvor mange dagsordenspunkter der findes på dagsordenen, så vil jeg udtale følgende som jeg har lagt mærke til.

Allerførst har jeg kunne konstatere, at mit beslutningsforslag i henhold til Forretningsordenens § 32a vedrørende reparation af hundeslæderute, og min forespørgsel til Landsstyret vedrørende servicering af den grønlandske menighed i Danmark samt min forespørgsel til Landsstyret vedrørende grønlandske patienters forhold i Danmark ikke er blevet sat på dagsordenen. Og på baggrund af det ønsker jeg en forklaring fra Landstingets Formandskab, idet jeg naturligvis ikke regner med, at dette er gjort med vilje, idet jeg heller ikke regner med, at dette er sket fordi man har ringeagtet disse. Jeg gør ikke mindst på baggrund af  Landstingsformanden i forbindelse med indsættelse af sin stilling har lovet, at ville arbejde for og behandle landstingsmedlemmerne lige. Jeg skal derfor anmode Landstingets Formandskab om at foranledige, at mine forslag blive implementeret i nærværende dagsorden.

Jeg har ud over i henhold til § 35a i Landstingets Forretningsordnen stillet følgende dagsordensforslag. Forslag vedrørende flytning af Grønlands Hjemmestyres selskaber til mindre byer eller til byer med dalende indbyggertal. Forslag til vedrørende tilskud til krisecentre, forslag vedrørende forældrenes barselsorlov, forslag om mere hensigtsmæssighed af midler til kommunerne i forbindelse med lovarbejdet, debatforslag om det efterhånden uacceptable forhold indenfor menigheden,. forslag  vedrørende forlængelse af landingsbaner med henblik på mere rentabel udnyttelse og forslag vedrørende fuld økonomisk kompensation til forældre der har viljen til at passe deres stærkt handicappede børn.

Jeg har ellers ønsket at sådanne spørgsmål skulle behandles i Landstinget, og ikke blot sættes som en forespørgselsdebat. Jeg har naturligvis stillet forslagene i  det jeg er interesseret i at vide landstingsmedlemmernes stillingtagen til punkterne, men da jeg kom …..

  …. Besvarelse, og dette konstaterede jeg først, da jeg ankom hertil lørdag den 1. marts. Som jeg allerede har nævnt har min interesse været, at danne mig overblik, få landstingsmedlemmernes standpunkt til nævnte forslag, idet ytringsfriheden i høj grad også ligger der. Jeg mener ikke, at det skal være kotume, at Landsstyret alene skal svare på forslag stillet af landstingsmedlemmerne i henhold til dagsordenen.

For landsstyremedlemmernes besvarelse kan jo lige så godt være i uoverensstemmelse med Landstingets standpunkt. Den samme behandling har flere af landstingsmedlemmernes forslag også fået, og her tænker jeg naturligvis stadigvæk på punkter som af Landstingets Formandskab er blevet henvist videre til Landsstyret til skriftlig besvarelse. Min reaktion skal ikke betragtes som mistillid til Landsstyret, men jeg vil bare lige her ved nærværende erindre om, hvad jeg opfatter som demokratisk proces, og dette sætter Landstinget jo meget  højt. Jeg respekterer naturligvis Formandsskabets disposition, men jeg skal alligevel i fordragelighedens navn anmode Formandsskabet om at drage omsorg for, at savnede debatforslag og forespørgsler til Landsstyret bliver synliggjort, og jeg håber også, at udtalelsen  om, at man vil høre på oppositionen, at den også bliver effektueret. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jeg siger tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger. Til Siumuts ordfører skal jeg nævne til Jørgen Wæver Johansen, at man selvfølgelig stiler efter, at der ikke bliver afholdt aftensmøder, og vi prøver så vidt muligt at holde fast ved, at vi senest holder kl. 18.00, men det vil ikke være helt på sin plads, at man stopper en given debat, fordi klokken netop slår 18.00, hvorfor vi nok skal være lidt smidig, såfremt vi er midt inde i en debat, og jeg er også overbevidst om, at det er noget vi ikke kommer til at skændes om.

Og med hensyn til IA’s bemærkninger, så skal jeg nævne, at sådan en forespørgsel selvfølgelig snarest vil blive behandlet i Formandsskabet, og det vil så også resultere i, at vi tager kontakt til Landsstyret, og jeg mener, at der hidtil er planlagt inklusive møde i KATUAQ vedrørende Missilskjoldet den 28. marts, men såfremt vi også skal udnytte besøget, så må vi også lige diskutere, også sammen med Landsstyret.

Jeg siger også tak til Atassuts bemærkninger, idet han ganske rigtigt var inde på, at vores retningslinier vedrørende fremlæggelse, det er noget vi har bestræbt os på at overholde, også i forbindelse med den rækkefælge som sagerne har fået har vi også haft i mente. Og vedrørende forslag der indebærer en økonomisk konsekvens, og at man så også går ind for, at disse så endelig bliver færdigbehandlet til efterårssamlingen, og jeg takker for den tilslutning, det så har fået.

Og Demokraternes Per Berthelsen og hans bemærkninger, og det vedrører også Atassuts bemærkninger, idet det er ganske rigtigt som Per Berthelsen var inde på, det er korrekt at Demokraterne har haft nogle store krav vedrørende optagelse af punkter på dagsordenen, og der har vi så vidt muligt prøvet på at komme til forståelse med hinanden, således at vi nu har fået de punkter optaget på dagsordenen, som vi nu har. Selvfølgelig kan man følge de formkrav der er, men såfremt man følger dem konsekvent, så ville en stor del af forslagene ikke ville være blevet optaget på dagsordenen. Men på den anden side, os der har arbejdet i mange år inden for politik har den opfattelse, og vi må også lige huske på, at det er et nyt Landsting, som nu er samlet for første gang, hvorfor vi nu har behandlet de forskellige forslag også i samarbejde med vores sekretariat, hvor vi så i samarbejde med hinanden har prøvet på at betjene Tingets medlemmer for at få dem optaget på dagsordenen. Det vil sige, at vi er kommet i forståelse med hinanden, og man skal heller ikke være i tvivl om, at forberedelsen til efterårssamlingen, så vil de krav som medlemmerne nu er blevet gjort bekendt med, der går vi så efter, at vi vil være med strikse med at overholde dem. Og det er det som Formandsskabet stiler efter.

Jeg er ked af, at Anthon Frederiksen ikke har fået den forklaring som han burde have haft, og det skal ikke ses som en tilsidesættelse af ham eller som en forskelsbehandling af ham. Anthon Frederiksen kan ligesom de andre medlemmer også have fået en vejledning i, netop for at smidiggøre behandlingen af disse forslag, således at man så vidt muligt har samlet de forskellige punkter som har lighedspunkter med hinanden i en pulje for sig.  Og derfor har vi så fra Formandsskabets side sørget for at Anthon får sin forklaring skriftligt, og jeg skal også meddele, at et forslag som vi anser for at berøre kommunerne for meget, og det der vedrører hundeslædevejene og forbedring af disse, og når kommunen kører som et fiskerierhverv eller et sted hvor man udøver fiskerierhverv, og også udfører turisterhverv, så ønsker man så, at Formandsskabet også ser på de andre aspekter, således at man vurderer disse ting på engang, således at det ikke kun er fiskerierhvervet der skal foretage sig noget til fordel for turismeerhvervet. Og jeg håber så på, at Anthon Frederiksen vil få en nærmere forklaring på, hvorfor man har afvist hans forslag til dagsordenspunkt.

Men det er nogle gange, så kan vi jo også komme i tidsnød, hvorfor vi nogle gange må udskyde nogle ting. Man det skal ikke bruges som en undskyldning. Og i år har jeg udover indkaldelse til en masse møder, så har vores sekretariat også serviceret Ungdomslandstinget, og har brugt en masse tid på det, og det har resulteret i noget positivt, og det slutdokument der er resultatet af det, vil blive uddelt til landstingsmedlemmerne. Men vi har travlt, men det har ikke betydet, at vi har måtte udskyde vores arbejdsopgaver, men vi har haft travlt, og de har så også udført deres arbejdsopgaver, og udført deres arbejdsopgaver, og her tænker jeg så på embedsmændene.

Og således har jeg nu kommenteret de ting som medlemmerne har efterlyst, og man vil så også komme nærmere ind på dem hen ad vejen. Og med hensyn til den skriftlige redegørelse som Anthon Frederiksen skal have, det skal der så også blive sørget for.

Og ser man så også på den fordeling der er i dagsordenspunkterne, så er der jo også mulighed for, at vi eventuelt kan rokere rundt på dem fra en dag til en anden, også afhængig af nye opgaver der er, og det er jo også noget vores Forretningsorden også tillader os. Og endnu engang tak til de bemærkninger der er faldet.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg vil blot lige præcisere dette. At fra Landstingets Formandskab har jeg overhovedet ikke fået noget tilbud med hensyn til mit forslag om hvordan mine forslag kan blive placeret, og hvilken beslutning der er blevet taget med hensyn til dem, og det er derfor jeg klager over dem. At da jeg først ankom den 1. marts at jeg først kunne se og konstatere, at mine forslag i henhold til Forretningsordenens § 32 og § 35 og § 36 i henhold til disse, at disse så er blevet placeret et helt andet sted.

Som Formanden har sagt, at såfremt  jeg har fået tilbud eller orientering før dette, så ville jeg have taget dette til efterretning i forståelse, men jeg føler mig, at jeg er blevet ringeagtet i forbindelse med en sådan placering, og det kan man ikke undgå at klage over.

Og med hensyn til hundeslæderuten eller vejen, selvfølgelig kan jeg have tilknytning og har tilknytning til kommunen, men den har meget stor tilknytning til erhverv, og når vi ser på Finansloven, så har der siden flere gange fra flere kommuner som har viljen til erhverv med hensyn til vejanlæggelse i Sydgrønland, og hvis vi ser på dem, så har Grønlands Hjemmestyre bekostet 50 % af udgifterne. Og forslaget med hensyn til hundeslædevejen den har jeg udformet korrekt og med god argumentation. Jeg har sendt den blandt andet med billeder optaget af hundeslædevejen, og derfor håber jeg som Landstingsformanden sagde, at denne sag vil blive taget op igen og revurderet i Formandsskabet. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Som sagt til Anthon Frederiksen, så vil man vende tilbage de spørgsmål der blev stillet til Formandsskabet, og der vil komme en besvarelse til Anthon Frederiksen på baggrund af dette.

Og da der så ikke er flere der har bedt om ordet, og jeg skal også udtale, at jeg hermed kan forstå at dagsordenen er godkendt fra Formandsskabets side med hensyn til flertallet af det der blev fremsat.

Og dermed er behandlingen af dagsordenspunkt 2 færdig. Og det næste er  punkt 3, Fastsættelse af tidspunktet for Landstingets efterårssamling 2003.

1. mødedag, tirsdag den 4. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Punkt 3.

Fastsættelse af tidspunkt for Efterårssamlingen 2003.

(Landstingets Formandskab)

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og i henhold til Forretningsordenen, så skal man foreslå, at Landstingets efterårssamling fastsættes med start den 19. september 2003, hvilket er den første dag i det nye landstingsår.

Nogen der er imod dette forslag, det vil jeg lige spørge om. Det er ikke tilfældet. Og således er det blevet godkendt. Oh i henhold til vores Forretningsorden, så er det den 3. fredag i september, som hermed er blevet godkendt.

Og det næste punkt er så punkt 36, og her er det Landsstyremedlemmet for Finanser der skal forelægge.

1. mødedag, tirsdag den 4. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Punkt 36.

Forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskaber 2001 og indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber 2002.

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

(1. og 2. behandling)

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge Landskassens regnskaber for finansåret 2001. Regnskabet er fremlagt for det tidligere Landsting på dets forårssamling i 2002 som punkt 11.  Regnskabet blev på forårssamlingen 2002 sendt til behandling i Revisionsudvalget, der også modtog et af den eksterne revision udarbejdet revisionsprotokollat.

Revisionsudvalget anmodede Landsstyret om en skriftlig besvarelse af anbefalinger og bemærkninger i protokollatet. Den 1. oktober 2002 gav Revisionsudvalget sin betænkning. De spørgsmål som det daværende Landstings Revisionsudvalg fremkom med i dets betænkning blev besvaret af det tidligere Landsstyre på efterårssamlingen 2002.

Landstinget 2. behandlede den 15. oktober 2002 beslutningsforslaget om godkendelse af Regnskab 2001. Punktet blev ikke færdigbehandlet i Landstinget, idet der under behandlingen  af sagen blev udskrevet valg. Dette medførte at beslutningsforslaget bortfald, og det skal derfor genfremsættes på Landstingets forårssamling i 2003.

Landskassens Regnskab afspejler den generelle udvikling der har været i 2001. Hjemmestyret solgte i 2001 hovedparten af supermarkedskæden KNI Pisiffik A/S til dels dagligvaregrossisten DAGROFA A/S, og dels til ledende medarbejdere. Dette salg til private var den første større privatisering af et hjemmestyreejet selskab. Salget indbragte 247 mio. kr., der blev indtægtsført dels som udbytte, og dels som skatteindbetaling. Samtidig blev selskabet Royal Greenland A/S tilført 200 mio. kr. og NUKA A/S 40 mio. kr. i aktieindskud.

Landskassen realiserede et overskud på 5 mio. kr. i 2001 mod et budgetteret underskud på inklusiv tillægsbevillinger på 80 mio. kr. Resultatet blev der ed 85 mio. kr. bedre end budgetteret. Driftsudgifterne  i 2001 er påvirket af et større forbrug end budgetteret på socialområdet samt kultur, uddannelse, forskning og kirke områderne. De samlede driftsudgifter blev 2.129.000 mio. kr. mod budgetteret 2.083.000 mio. kr. altså 46 mio. kr. mere end budgetteret. Indtægterne indbragte 5.443.000 mio. kr. eller 42 mio. kr. mere end forudsat i budgettet. Det skyldes primært at provenuet fra Landskassen og finansforvaltningen blev større end forventet.

På de øvrige områder d.v.s. lovbundne udgifter, tilskud og anlæg var der nogle mindre udgifter i forhold til det budgetterede. For 2001 blev der rent faktisk udført anlægsarbejdet for 669 mio. kr., hvilket er ca. 80 mio. kr. mere end de foregående år. Stigningen er sket på renoveringsområdet, hvor der er udført arbejder for 290 mio. kr., hvilket svarer til det der er aftalt med den danske stat, og hvor den danske stat giver et tilskud på 50 mio. kr.

Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur udarbejder hvert år en redegørelse  for anlægs- og renoveringsområdet, hvor i der i detaljer bliver redegjort for aktiviteterne på området. Anlægsredegørelsen for  2001 blev behandlet som punkt 12 på Landstingets forårssamling i 2002. Der var ved udgangen af regnskabsåret 2001 akkumuleret 424 mio. kr. i anlægsfonden. Regnskabet for 2001 har af Hjemmestyret interne revision fået en blank revisions påtegning. Dette betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler samt, at regnskabet anses for at være retvisende.

Det tidligere Revisionsudvalg indstillede Deloitte & Touche blev udpeget som revisor for Landstinget for regnskab 2003 og virker som Landstingets revisor frem til efterårssamlingen 2003. Landsstyret er enig med Revisionsudvalget om at pege på Deloitte & Touche, men vil henstille at revisoren for fremtiden vælges fremadrettet, således at det bliver den samme revisor der foretager den købende revision gennem foråret og den efterfølgende årsregnskabsrevidering. Dette ville give en større kontinuitet, og den valgte revisor ville få tid til at tilrettelægge sin revision på en hensigtsmæssig måde. Derfor foreslår Landsstyret, at Deloitte & Touche vælges som revisorer for regnskabet 2003 og 2002, og at der på efterårssamlingen 2003 vælges revisor, der skal reviderer regnskabet for år 2004. Da dette dagsordenspunkt både skal 1. behandles og 2. behandles i dag bliver der ikke  tid til en udvalgsbehandling.

Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overgive Landskassens regnskab for 2001 til Landstingets behandling. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal fra Formandsskabets side som en tilføjelse til Landsstyrets bemærkninger nævne, at godkendelse af nærværende punkt, og da det er et punkt som skal behandles hurtigt, så er det taget med i dette punkt, hvorefter man så har vurderet det både kan behandles 1. og 2. gang. Ved denne vurdering deltog udvalget selv med i det.

Og det vil så  sige, at de almindelige tidsrammer vil blive forbigået, og man regner ikke med, at punktet blive udvalgsbehandlet, hvorfor udvalget har fået mulighed for at komme med sine bemærkninger her ved dagens behandling af punktet.

Men den næste der får ordet er Jens Napaattooq, som er medlem af Revisionsudvalget.

Jens Napaattooq, Revisionsudvalget, Siumut.

Og med hensyn til Landskassens regnskab, så vi så følgende bemærkninger. Udvalget er af den mening, at det daværende Revisionsudvalg har behandlet regnskabet, og efter 15. oktober 2002 , hvor man stoppede behandlingen af det, så har man så indstillet, at det blev godkendt.

Og udvalget er også af den mening, at de forskellige landsstyreområdet, hvor der er forskellige problemer ved behandling af regnskaberne, og det har vi så fået afklaret ved en klar måde. Underbudgetteringen, og jeg vil benytte lejligheden til at sige fra udvalgets side, at uanset hvilken bevilling man har,  og årsagen til at man overskrider budgettet, men uanset hvor god grund man har for at overskride, så er det et krav, at man overholder den bevilling man har fået i henhold til Budgetloven. En overskridelse er en overskridelse, og hvorfor det så vil være en overskridelse af Budgetloven.

Og det vil så også være vigtigt, at såfremt man så ikke har fået en ekstra bevilling til en given overskridelse, så vil alt andet være en overtrædelse. Og det må også være sådan, at når Landsstyret har givet tilsagn om at rette op på problemstillinger indenfor et givet område, så skal den grønlandske befolkning også kunne stole på at disse problemstillinger også løses på en tilfredsstillende måde.

Med disse ord indstiller jeg på vegne af Revisionsudvalget Landskassens regnskaber for 2001 til Landstingets godkendelse. Revisionsudvalget tilslutter sig  Landsstyret forslag om at ændre proceduren ved valg af revisor, således at revisor for fremtiden vælges fremadrettet. Et enigt Revisionsudvalg indstiller til Landstinget, at Landstinget udpeger Det Statsautoriserede Revisionsselskab Deloitte & Touche til at revidere Landskassens regnskaber for 2002 og 2003. På efterårssamlingen vil Revisionsudvalget herefter afgive indstilling til udpegning af revisor for Landskassens regnskaber for 2004.

Og den næste der får ordet er Kiista Isaksen, Siumut. Og efter Kiista er det Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit, men først Kiista Isaksen, Siumut

Kiista Isaksen, ordfører, Siumut

Og det er vedrørende forslag om godkendelse af Landskassens regnskaber for 2001 og indstilling til Landstinget om udpegning af Statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber for 2002.

Vi henstiller til at Landskassens Regnskab for 2001, som udvalget har behandlet, bliver godkendt.

De af Landstingets Revisionsudvalg fremsatte spørgsmål i betænkningen er blevet godkendt af dent daværende Landsstyre i 2002.

Vi er glade for, at der på trods af, at der er udarbejdet en budget med underskud til landskassen, gennem en streng administration af økonomien, har opnået et bedre resultat. Fra Siumuts side er vi enige i ændringen af proceduren i valget af en revisor. Således skal vi indstille til at pege på Deloitte & Touche for 2002 og 2003.

Med disse bemærkninger fra Siumut vil vi nævne, at vi er enige i bemærkningerne fra udvalget og at vi vil stemme for godkendelsen.

Den næste der får ordet er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, og derefter Isak Davidsen, Atassut, men først Johan Lund Olsen.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Som bekendt blev 2. behandlingen af Landskassens regnskaber 2001 under efterårssamlingen 2002 ikke formelt afsluttet, idet daværende Landsstyreformand, den dag, d.v.s. den. 15. oktober udskrev valg før behandlingen blev endelig afsluttet.

På daværende tidspunkt var regnskabet for 2001 allerede blevet fyldigt og grundigt behandlet af det tidligere Revisionsudvalg, som afleverede en omfattende betænkning den 1. oktober 2002. Den 15. oktober fik denne betænkning en bred tilslutning blandt Landstingets partier og øvrige medlemmer, og dermed også fra Inuit Ataqatigiit. Men som nævnt blev behandlingen afbrudt ved udskrivelsen af nyvalg og regnskabet blev således ikke formelt godkendt.

Med disse indledende og opklarende bemærkninger, skal vi med henvisning til bemærkningerne fra den nuværende formand for Revisionsudvalget og som udtaler sig på vegne af udvalget, blot meddele at Inuit Ataqatigiit også vil indstille regnskabet for 2001 til godkendelse, og heri også den foreslået procedure for udpegning af den fremtidige revisor.

Med disse ganske korte bemærkninger regner vi således med, at vi i dag endeligt kan færdigbehandle regnskabet for 2001, uden nødvendigvis først at aflevere en betænkning herom.

Og den næste der får ordet er Isak Davidsen, Atassut. Derefter Palle Christiansen, Demokraterne, men først Isak Davidsen.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Til  Forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskaber 2001 og indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber 2002, har Atassut følgende bemærkninger.

Vi vurderer fra Atassut, at arbejdet er blevet udført seriøst af det tidligere Revisionsudvalg. Vi kan derfor sige, at det betydelige arbejde har betydet, at Landstinget har fået et godt fundament til at træffe en kvalificeret vurdering.

Vi er i Atassut tilfredse med, at det nu bliver taget alvorligt, at Landskassen skal styres med udgangspunkt i den gældende Budgetlov. Vi skal i derfor i forbindelse med fremlæggelsen af Landskassens regnskaber for 2001 med henblik på 1. behandlingen udtale, at intentionen derfor må være, at Landskassens midler, som jo er samfundets midler, bliver styret med fast hånd.

En Fast styring af vores økonomi er en af koalitionens forudsætninger, og det er vi i Atassut ovenud tilfredse med.

Landskassens Regnskab 2001 bliver fremlagt til 1. behandling under nærværende forårssamling vedlagt samtlige relevante bilag, eksempelvis omkring salg af Pisiffik A/S, og til trods for at vi er tilfredse med tiltaget, som i bund og grund er  i overensstemmelse med Atassuts politik om privatisering af Grønlands Hjemmestyres selskaber, er vi dog betænkelige, da indtægterne ved salget straks er blevet overført til andre hjemmestyreejet selskaber.

Vi har således konstateret, at midlerne er blevet brugt til dækning af manglende midler, og ikke til erhvervsfremmende tiltag. Vi skal derfor fra Atassut kræve, at indtægter fra fremtidige handler med Hjemmestyrets selskaber primært bliver brugt til erhvervsfremme. Hvis ikke, så må midlerne lægges til side som reserver under økonomiske magre år.

Det fremgår i fremlæggelsen af Landskassen regnskab for 2001, at driftsudgifterne har været på 2.1209 mio. kr. Ergo er de steget i forhold til tidligere år. Denne tendens strider imod den politiske målsætning om reduktion af driftsudgifterne. Og vi er derfor i Atassut rede til at være med i bestræbelserne på at reducere driftsomkostningerne.

Man har ellers kalkuleret med et landskasseunderskud på 80 mio. kr. i 2001. Men som vi kan konstatere, er Landskassen kommet ud med et overskud på 5 mio. kr., som ene og alene skyldes ikke forventede indtægter. Det har vi grund til at være glade for, men vi skal dog fra Atassut understrege, at overskuddet ville have været meget større, hvis styringen var foregået efter de i Budgetloven skrevne forskrifter.

Vi skal derfor fra Atassut gøre opmærksom på, at der på baggrund af Budgetloven, der trådte ikraft i 2001 er mulighed for, at diverse direktorater kan ansøge om midler til dækning af forventede underskud.

Vi skal til sidst udtale, at vi fuldt ud støtter Landsstyrets omfangsrige forelæggelse, som også kan være genstand for seriøs vurdering. Og vi skal samtidig give udtryk for, at vi vil godkende punktet når det bliver fremlagt til 2. behandlingen.

Og vi skal fra Atassut samtidig give udtryk for, at vi tilslutter os Revisionsudvalgets anbefaling om at Deloitte & Touch bliver udpeget som Landskassens revisorer indtil efterårssamlingen i 2003, som Landsstyret også har tilsluttet sig.

Og den næste der får ordet er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Da vi fra Demokraternes side ikke har haft indflydelse på regnskabet for finansåret 2001, vil vi ikke gå væsentligt i dybden med hele regnskabet. Vi vil i dag blot komme med et par korte bemærkninger.

Vi fra Demokraternes side finder det betænkeligt, at Landskassen ud af et indtægtsgrundlag på 5.442 mio. kr. kun var i stand til at realiserer et overskud på 5 mio. kr. og dette kun fordi, at Hjemmestyret fik tilført 247 mio. kr. for salg af KNI Pisiffik A/S. Dette giver ikke mulighed for, at lægge til sidde til dårligere tider, tider vi vel at mærke meget snart vil gå ind i.

 

Hvad angår driftsudgifterne finder vi fra Demokratrenes side det meget bekymrende, at driftsudgifterne ikke bare er steget og steget, men at disse tillige er steget mere end budgetteret. Da revisionsrapporten som bekendt resulterede i et mistillidsvotum og dette mistillidsvotum resulterede i udskrivelsen af valg, er vi fra Demokraterne klar til at slå en streg i sneen og kigge fremad.

At der i anlægsfonden ved udgangen af 2001 var akkumuleret 424 mio. kr., står vi fra Demokraternes side uforstående overfor, når man tager i betragtning at byggesektoren har oplevet trange kår.

Er dette et tegn på dårlig økonomisk styring fra Direktoratet for Økonomi eller er det et tegn på dårlig planlægning fra Direktoratet for Bolig og Infrastruktur? Vi er bange for, at det desværre er begge dele. Med disse bemærkninger indstiller vi fra Demokraterne, at regnskabet for 2001 bliver godkendt.

Det tidligere Revisionsudvalg indstillede, at Deloitte & Touche  bliver udpeget som revisor for Landstinget frem til efterårssamlingen 2003. Efter gennemlæsning af revisionsrapporterne fra Deloitte & Touche og for at bevare kontinuiteten af den udførte revisionen tilslutter Demokraterne sig, at Deloitte & Touche udpeges til revisor for Landstinget frem til efterårssamlingen 2003.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Først skal jeg lige bemærke, at jeg har udarbejdet mit ordførerindlæg i henhold til loven og i henhold til Landstingets Forretningsorden, og loven om Landstinget og Landsstyret og om Landstinget og Landsstyret og i henhold til Forretningsordenen i forbindelse med ophør af Landstinget, så er det opgaver som det tidligere Landsting, de bliver alle indstillet, og skal så behandles fra starten af i det nye Landsting, og det er så det, der skal ske i henhold til Forretningsordenen.

Og man skal også ligge mærke til, at lige netop denne sag har det tidligere Landsting været nødt til at ophøre, og der blev så udskrevet nyudvalg.

Forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskaber 2001 og indstilling til Landstinget om udpegning af Statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber 2001 har jeg følgende bemærkninger.

I henhold til Grønlands Hjemmestyrelov nr. 23 af 3. november 1994 om Revisionsvirksomhed med videre skal Landskassens reviderede regnskaber for det foregående regnskabsår fremlægges allersenest under Landstingets efterårssamling. Men som bekendt kunne dette ikke realiseres på grund af valg i utide sidste efterår, og det er i og for sig ærgerlig, men selvom det ikke er normalt praksis at fremlægge regnskaber ved førstkommende kan vi ikke komme uden om, at det er nødvendigt, at behandle punktet, og det kan vi alle sammen konstatere.

Vi er alle sammen bekendt med, at Landskassens regnskab for 2001 har være genstand for stor debat i det tidligere Landsting, da det blev fremsat 1. gang, idet Landsstyremedlemmerne for Kultur og Sociale Anliggender uden godkendelse havde overskredet bevillingerne, og dette  har betydet, at vi har været tvunget til at gennemføre valg i utide.

Det er naturligvis ønskeligt at det nye Landsting er klædt på til at arbejde, og efter det der er passeret være opmærksom på eventuelle skævheder, og jeg skal derfor kun henvise til Kandidatforbundets tidligere udtalelser, idet det nærværende nye Landsting jo af gode grunde ikke har haft mulighed for at gøre sig gældende, fordi det er jo en kendsgerning, at resultatet ville have været helt anderledes, hvis indtægterne hikke ar været større mod forventning, og hvis samtlige anlægsmidler har været brugt.

Vi kan i Kandidatforbundet ikke umiddelbart forstå, at der ikke foreligger bemærkninger fra de interne revisorer med hensyn til regnskabet for 2001, idet vi jo er bekendt med, at det tidligere landsstyremedlem for Kultur og Landsstyremedlemmet for sociale Anliggender mærkbare overskridelser af bevillingerne er kendt ulovlige af Landstinget med dens konsekvens at vi blev kastet ud i et utidig valg – er det mon normalt praksis, hvis de interne revisorer undlader at skrive anmærkninger ved sådanne ekstraordinære tilfælde.

Jeg skal derfor anmode Landstingets nye Revisionsudvalg at undersøge, hvad årsagen eller årsagerne er til at de interne revisorer har undladt at fremkomme med bemærkninger. Jeg er derfor indstillet på at vente på Landskassens Revisionsudvalg redegørelse om spørgsmålet inden 2. behandlingen og forhåbentlig før 2. behandlingen, og vil således afvente at tage stilling til indstillingen om udpegelse af eksterne revisorer.

Med disse ord skal jeg anbefale, at Landskassens regnskab bliver genstand for behandling i Landstingets Revisionsudvalg in den 2. behandling. Tak.

Og den næste bliver Landsstyremedlemmet for Finanser.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. På vegne af Landsstyret vil jeg gerne sige tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger. Jeg bemærker, at et absolut flertal vil gå ind for at man godkender punktet uden at man nødvendigvis udvalgsbehandler punktet, og at man støtter udvalgets indstilling om valg a revisorer. Og jeg takker også Revisionsudvalgets støtte til punktet.

Men jeg vil lige knytte nogle kommentarer, idet jeg bemærker, at alle holder fast ved, at Budgetloven skal overholdes ved styringen af Grønlands finanser, hvilket samtlige landstingsmedlemmer  ligger stor vægt på, og det er også noget Landsstyret ligger stor vægt. Og derfor er jeg af den mening, at en styring af økonomien, det er noget vi alle sammen kan samles om.

Kandidatforbundet påpeget, at der ikke er nogle bemærkninger fra den eksterne revision i forbindelse med det de har revideret, men jeg skal lige nævne, at jeg i min redegørelse sagde, at regnskaberne for 2001, der er der ingen bemærkninger fra den eksterne revisor, det vil sige at der ikke er påtegninger, det vil sige, at man ikke anser det for, at der ikke er fejl, og at man også bogført overskridelserne, og det er så blevet bogført på den korrekte måde, og det er det som revisionen har påpeget.

Og den eksterne revisor har så i deres revisionspåtegning også sagt på side 571 og 572 påpeget de store overskridelser der var i 2 landsstyreområder, det er det de har påpeget. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Der er ikke flere der har bedt om at få ordet, men udvalgets formand, Jens Napaattooq har bedt om at få ordet.

Jens Napaattooq, Formand for Revisionsudvalget, Siumut.

Indholdsmæssigt, politisk skal vi ikke diskutere punktet her, idet vi selvom vi har et parti som vores bagland, så må vi tage en person stilling til det. Men efter at have læst den eksterne revision, og efter at have lyttet til Landsstyret, så har vi i Revisionsudvalget ikke kunne påvise nogle fejl eller mangler, hvorfor vi også vil henstille til, at man til stadighed følger den arbejdsmetode, som vi har brugt.

Og Kandidatforbundet har også henvist til det, men det skal jo også blot henvise til Kandidatforbundets bemærkninger under den foreløbige 1. behandling af punktet, og jeg er også glad for at vi  i Revisionsudvalget også har kunne påbegynde den næste store opgave – nemlig regnskaberne for 2002.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og vi er så nu kommet videre til afstemningsfasen. Flertallet går ind for at det bliver vedtaget, ligesom det der er blevet indstillet fra Landsstyrets side, hvorfor jeg gerne vil spørge om, hvem der vil gå ind for godkendelsen af Landskassens regnskaber for 2002, ligesom man også kan gå ind for udpegning om, at Statsautoriseret til revision af Landskassens regnskaber for 2002.

Og de der går ind for punktet bedes rejse sig. 26.  Og jeg skal spørge om der er nogen der er imod ? Ingen. Er der nogle der har undladt at stemme ? 1. Og dermed er behandlingen af dette punkt færdig, og resultatet er en godkendelse af punktet.

Og det næste vi skal til nu er punkt 14. Forslag til Landstingsfinanslov for 2003, og jeg skal anmode Landsstyremedlemmet for Finanser om at fremlægge forslaget.

1. mødedag. tirsdag den 4. marts 2003. kl.

Punkt 14. Forslag til Landstingsfinanslov for 2003.

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

(1. behandling)

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til Landstingsfinanslov for 2003.

Først den økonomiske situation. Dette Landsting står i den kommende periode over store og vidtrækkende spørgsmål om mulighederne for vort lands politiske og økonomiske selvbærenhed. Hvis vi  i Grønland skal være parate til en fremtid med øget selvbærenhed kræver det endda store omlægninger i økonomien og de økonomiske strukturer i samfundet. Kun på den måde kan vi skabe et selvbærende samfund.

Vi må konstatere, at vi har høje offentlige udgifter i forhold til de indtægter vi forventer i de kommende år. Det er nødvendigt at trimme de offentlige udgifter. Samtidig er det Landsstyrets vurdering, at Grønlands økonomi er på vej ind i en periode med lavt vækst end i de seneste år. Ikke kun i Grønland, men i den hele globale økonomi er der tegn på afmatning.

Denne situation forstærker behovet for at kikke på det offentliges udgiftsniveau og arbejde for en tilpasning af udgifterne i forhold til den økonomiske udvikling og mulighederne for en selvbærende økonomi.

Samtidig med at vi skal  arbejde på at få de offentliges udgifter  ned, så er vi nødt til at se på strukturerne i samfundet. Vi skal indrette samfundet sådan, at vi får mere  og bedre udbytte af vores penge. Det er et væsentligt led i at skabe mulighed for at diskutere økonomisk selvbærenhed,  og derfor ønsker Landsstyret, at fastholde og intensivere arbejdet med strukturpolitikken.

Der er endvidere behov for at Grønland skaffer sig øgede indtægter der kan finansiere de fremtidige udfordringer. Det kræver først og fremmest sunder rentable erhverv naturligvis inden for fiskeriet, men lige så høj grad ved, at vi opdyrker andre nye erhvervsområder. Landsstyret vil i den forbindelse undersøge erhvervslivets ramme betingelser nøjere med henblik på at skabe de bedst  mulige forudsætninger for en udvikling af erhvervslivet.

Strukturpolitikken og udgiftspolitikken er derfor  væsentlige led i at skabe mulighed for en realistisk debat om selvbærenhed. Landsstyret er overbevist om, at hvis Grønland skal bevæge sig i retning af øget økonomisk selvbærenhed krævet det omlægninger af samfundets strukturer, fordi omlægninger af strukturerne er en væsentlig forudsætning for at skabe rammebetingelser for en erhvervs- og samfundsudvikling.

Det kan give Grønland det økonomiske råderum der er brug for i fremtiden. Derfor ønsker Landsstyret, at fastholde arbejdet med den strukturpolitiske handlingsplan. Der er brug for at fastholde den langsigtede udvikling og strukturpolitikken er et væsentlig middel til at skabe de nødvendige resultater.

Landsstyret vil i Politisk-Økonomisk beretning for 2003 evaluerer de hidtidige resultater af  strukturpolitikken og præsentere de kommende initiativer.

Hovedtallene i Landstingets Finanslov for 2003. 

Udgiftspolitikken er meget væsentligt i bestræbelserne på at skabe det fornødne råderum til de store fremtidige beslutninger. I forslaget til Finanslov for 2003 tager vi fat på problemstillingen. Indtægterne forventes at udgøre ca. 5,4 mia. kr. heraf udgør statens bloktilskud og fiskeriaftalen med EU ca. 2/3 dele. Dertil kommer skatter, afgifter og en række mindre indtægter. De samlede driftsudgifter udgør i alt  ca. 4,6 mia. kr. inklusiv 774 mio. kr. til lovbundne udgifter som eksempelvis offentlige pensioner og uddannelsesstøtter. Til anlægs- og renoveringsopgaver foreslår Landsstyret anvendt i alt 752 mio. kr. 458 mio. kr. går til anlægsprojekter og 395 mio. kr. anvendes til renoveringsprojekter.

Det foreslået udgiftsniveau i 2003 er udtryk for en opbremsning i væksten i Hjemmestyrets udgifter.  De offentlige udgifter i Hjemmestyret og kommunerne er steget væsentligt de seneste 5 år. Det er nødvendigt at stoppe op og overveje om vi skal fortsætte af denne vej. Landsstyrets svar er nej.

Når man tager højde for pris- og lønudviklingen foreslår Landsstyret derfor, at de samlede udgifter holdes på samme niveau som 2002. Med til billedet af udgiftspolitikken fremover hører også at en række midlertidige indtægter falder bort efter 2003. Det drejer sig om statens særlige tilskud til renovering og afdrag på en række lån bl.a. TeleGreenland A/S. Landsstyret forventer, at den samlede nedgang i indtægterne i de kommende år bliver på omkring 200 mio. kr. Landsstyret ønsker en opbremsning i udgifterne for at skabe et råderum i økonomien fremover.

Nedgangen i indtægterne medfører yderligere krav om  mådehold på udgiftssiden. Situationen omkring valget den 3. december 2002 betyder at Finansloven for 2003 bliver behandlet og vedtaget senere end normalt. Landsstyret har erkendt, at større reformer og ændringer må udsættes til Finansloven for 2004. Landsstyret ønsker nemlig at udarbejde ændringer af eksisterende ordninger ud fra grundige undersøgelser.

I 2003 går Landsstyret i gang med en række nye initiativer for finanslovforslag for 2004. Disse initiativer præsenteres i forbindelse med fremlæggelse af Politisk-Økonomisk beretning for 2003. Det betyder dog ikke, at der ikke er nye initiativer i Finansloven for 2003. Der er nye initiativer i 2003, og der er reserver til senere år på de områder, hvor vi forventer at vores undersøgelser 2003 kan vise behov for flere ressourcer.

I den midlertidige Landstingsbevillingslov for 2003 har Landstinget allerede prioriteret en række nye bevillinger.  Det hører med til billedet af de samlede prioriteringer i 2003. Det gælder stigninger i forsikringspræmierne, struturtilpasning i Fiskeriet, indhandlingstilskud til rejer, udgifter til nye overenskomster, udgifter på handicapområdet og en række anlægsprojekter, men derudover har Landsstyret prioriteret flere nye initiativer.

På sundhedsområdet er der ventelister, medicinpriserne stiger og behandling udlandet  bliver stadig dyrere. Landsstyret foreslår derfor, at det afsættes yderligere 20 mio. kr. fordelt på disse områder. Der er for 2004 afsat en reserve på 20 mio. kr. til sundheds- og handicapomådet. Udmøntningen afventer en undersøgelse af områderne i forbindelse med at Landsstyret udarbejder forslaget til Finanslov for 2004.

Fra den 1. juli 2003 foreslår Landsstyret, at der afsættes 7,5 mio. kr.  årligt til pensionister der ikke tidligere har modtaget pension på grund af ægtefællens indkomst. Fra 2004 er der desuden afsat en reserve på 12,5 mio. kr. til offentlige pensionsforbedringer.

Huslejereformen trådte i kraft den 1. januar 2002. Resultaterne af huslejereformen har vist, at visse husstande med indkomster under 100.000 kr. har oplevet stigninger i  huslejebetalingen. Landsstyret foreslår derfor, at der afsættes 3 mio. kr. i 2003 og 5,6 mio. kr. i hvert af årene 2004 til 2006. Pengene skal bruges til en ændring af skalaen for egenbetaling  for denne gruppe, således at de kan modtage et større beløb i boligsikring. Ændringen foreslås igangsat pr. 1. juli 2003

Landsstyret prioriterer kultur, idræt og fritid meget højt og foreslår derfor, at bevillinger til Kulturrådet og  Idrættens Råd genoprettes. Rådene skal støtte Landsstyret i arbejdet med udviklingen inden for teater, musik, litteratur og kunst.

Landsstyret finder at der på skoleområdet ligger en stor opgave foran os. Flere steder er skolerne for små set i lyset af den befolkningstilvækst der har været, andre steder trænger skolerne til en grundig renovering. Landsstyret vil derfor udarbejde projekter der er indarbejdet  i forslaget til Finanslov 2003 tage nærmere stilling til skoleområdet i 2003 på baggrund af  Byskolerapporten fra den 15. maj  2002 og en tilsvarende Bygdeskolerapport.

Der er igangsat byggeri af kollegieværelser og kollegielejligheder i Ilulissat, Sisimiut og Nuuk. Der er specielt i disse byer stor mangel på indkvartering muligheder for de studerende. De nuværende løsninger ved at leje boliger og værelser på det private boligmarked er for dyre. Det er positivt, at det er et stigende antal uddannelsessøgende der skaber behovet for flere kollegier.

Landsstyret er fokuseret på at indrette de offentlige udgifter efter de udfordringer vi står overfor i den kommende periode. Derfor vil Landsstyret i 2003 også undersøge administrationen nærmere. Der er behov for yderligere besparelser sker på en forsvarlig måde, men der skal ikke være tvivl om, at Landsstyret ønsker at der sker effektiviseringer i administrationen. Landsstyret har derfor indarbejdet en besparelse på 5, 10 og 15 mio. kr. i årene 2004, 2005 og 2006. Dette kommer oven i besparelæser der allerede er indarbejdet i forslag til Finanslov for 2003 på 7 mio. kr. i 2003 og 12 mio. kr. i hvert af årene 2004 og frem til 2006.

Den 6. september 2002 blev der indgået aftale om bloktilskud til kommunerne. Aftalen betyder at det samlede bloktilskud bliver øget med  37,2 mio. kr. fra 2002 til 2003. Kommunerne bliver  kompenseret for merudgifter til Atuarfitsialak og initiativer på børne- og ungeområdet, og der er indgået om de kommunale døgninstitutioner på børne- og ungeområdet.

Udskrivelsen af valget har ændret prioriteringen i Landsstyret betyder at dele af aftalen skal genforhandles. Landsstyret forventer blandt andet, at den nye lovgivning for børne- og ungeområdet bliver forsinket et halvt år på grund af valget, og derfor skal der ske en genforhandling.

Afslutning.

Det er mit håb, at dette nye Landsting allerede på denne første ordinære samling kan ligge kimen til et solidt og helhjertet samarbejde om de store spørgsmål som vi kommer til at tage op i den kommende periode.

Landsstyrets finanslovsforslag bærer præg af forberedelsen til at skabe fundamentet for en øget selvbærenhed, og en nedsættelse af de offentliges udgifter i forhold til forventningerne til den økonomiske udvikling og udviklingen i vores indtægter.

Grønland har brug for en fremtidig økonomisk handlefrihed. Det kræver at vi allerede nu foretager de nødvendige prioriteringer. Jeg vil derfor gerne opfordre Landstingets medlemmer til at udvise mådehold – både når forslaget til Finansloven og enkeltforslagene bliver behandlet her i Landstinget.

Hver gang vi overvejer en ny udgift, et nyt tilskud eller andre nye foranstaltninger sal vi huske på, at vi derved begrænser vores muligheder for at diskutere økonomisk selvbærenhed. Nye udgifter i dag binder jo vores hænder i morgen.

Med disse overlader jeg forslag til Landstingsfinanslov 2003 til Landstingets behandling. Tak.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser, og vi er så kommet til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Finansudvalget har påbegyndt sin behandling af Landsstyrets forslag til landstingsfinanslov for 2003.

Fra Siumut er vi enige med Landsstyret i deres bemærkninger om at økonomien i Grønland efter flere års stor stigning nu er begyndt med lavere vækst på grund af de lave verdensmarkeds rejepriser.

Vi støtter og godkender budskabet om at behandlingen af finanslovsforslaget skal udvise mådehold og foretage grundige vurderinger af bevillingerne, og er indforstået med at finansloven for 2003 ikke foreløbig giver mulighed for væsentlige ændringer i samfundets struktur.

Vi har i Siumut bemærket at der i den kommende forslag til finanslov for 2004 og i overslagsårene vil ske reduktioner i de offentliges udgifter. Som konsekvens heraf har vi gode forhåbninger til reformarbejdet i samfundets struktur når Selvstyrekommissionens betænkning er forelagt, da denne skal danne grundlaget i det videre arbejde. Som konsekvens heraf skal vil vi påbegynde ændringen af kommunernes struktur.

Fra Siumut støtter vi Landsstyrets tiltag om standsning af alle direktoraters stigende udgifter. Vi er enige med Landsstyret i deres budskab om, at hvis vi skal have som mål at Grønland skal være økonomisk selvbærende, kræver det omlægninger af samfundets strukturer, med henblik på en økonomisk råderum.

Ud af Landskassens indtægter på 5,4 mia. kr., kan vi ikke komme uden om, at Landskassen årligt vil have en reduktion på indtægterne med ca. 200 mio. kr., det drejer sig om statens særlige tilskud til renovering og afdrag på en række lån fra blandt andet TeleGreenland A/S. 

Vi tilslutter os til en ordning til pensionister, der ikke tidligere har modtaget pension på grund af  ægtefællens indkomst, og vi skal fra Siumut understrege at vi ønsker at deltage i arbejdet i Landsstyrets forslag om forbedringer til pension og førtidspension.

Da det fortsat er behov for udvikling i betjeningen af handicappede, ønsker vi at der foretages en grundig vurdering af de succesrige forsøg, der er i gang i kommunerne, således der kan ske en hensigtsmæssig tilpasning af bevillingerne til kommunerne i henhold til ansvar og pligter.

Vi vil anbefale at den løbende opkvalificering af de utrættelige mange medarbejdere i socialvæsenet langs kysten øges, da dette er nødvendigt hvis arbejdet med omsorgssvigtede børn skal lykkes.

I forbindelse med sundhedsområdet støtter vi fra Siumut at Landsstyret oveni bevillingerne yderligere afsætter 20 mio. kr. og at der for 2004 er afsat en reserve på 20 mio. til sundheds- og handicapområdet. Endvidere skal vi opfordre til at PAARISA i større grad skal samarbejde med Inerisaavik på forebyggelsesområdet for børn og unge.

Til igangsættelsen af Atuarfitsialak til sommer er vi enige i at Landsstyret lægger vægt i forholdene omkring folkeskolen.  En god skole både frigiver og styrker ressourcerne i samfundet. Vi ønsker dog at bemærke, at vi fra Siumut ønsker, at der i forbindelse med ordningen for studerende, der fortsat bor hos deres forældre, også skal ske genvurdering af uddannelsesstøtten for studerende, der bor i kollegier.

I forbindelse med uddannelse er vi fra Siumut vågen overfor de økonomiske konsekvenser det medfører nu hvor reformarbejdet er tilendebragt. Det er Siumuts fortsatte mål at uddannelsessøgende under deres uddannelse skal have gode vilkår. Og danne grundlag med vægt på gode løsninger, er en undersøgelse af uddannelsessøgende vilkår gennemført  fortrøstningsfuldt.

Siumut lægger vægt på at være vågen overfor virksomheder i samfundet, der mangler og vil komme til at mangle medarbejdere, og at der forsat skal findes effektive løsninger med uddannelse. Og virksomheder, der i for stor grad mangler medarbejdere, vil vi indstille til, at de skal støttes i lighed med den succesfulde decentrale læreruddannelse.

Med udgangspunkt i Landstingets krav om at Universitetsparken skal finansieres af eksterne fonde, skal vi fra Siumut meddele, at byggeriet nødvendigvis må udsættes, da en ekstern finansiering på 40 mio. kr. først må sikres. Vi er i Siumut indstillet på at realiseringen af Universitetsparken skal ske, derfor skal vi overfor Landsstyret anbefale at arbejde mere seriøst med at finde eksterne finansieringskilder.

Vi er fra Siumut vågen overfor at erhvervsarbejdet ikke kan undgå en åndelig styrkelse med  dyrkelse af fritidsinteresser. I kulturens udvikling i samfundet er det meget væsentligt at organisationer, som foreningerne samles om, styrkes. Hvis organisationerne med forskellige formål er åbne for alle, eller har mål med deltagelse i sportskonkurrencer i andre, vil Siumut fortsætte med at støtte efter de muligheder, som budgettet kan råde over, gennem mådehold og tilpasninger. Derfor vil Siumut støtte arbejdsgruppers, foreningers, organisationers krav om at de ikke skal udsættes for besparelser.

Et samfund der er under kulturelt udvikling vil altid have behov for at tiltag bliver koordineret. Derfor vil vi fra Siumut støtte og godkende Landsstyrets anbefaling om at bevillingerne til Kulturrådet og Idrættens Råd fortsætter.

Vi er vågen overfor at den øgede præsentation af den grønlandske kultur ude verden vil komme vores økonomiske udvikling til fordel. Vi vil derfor opfordre Landsstyret til at anbefale organisationerne deltager i at fonde i vores samarbejdspartnere i Norden og i EU kan deltage i finansieringen til fordel for Grønland.

Arbejdet med strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri vil blive færdiggjort i indeværende år, og således skal der sikres en mere rentabel fiskeri for det kystnære rejefiskeri, krabbefiskeri og hellefiskefiskeriet. Endvidere vil vi overfor Landsstyret kræve at der foretages en grundig vurdering om strukturtilpasningen af fartøjerne sker i henhold til formålene, herunder også principperne i ESU. Fra Siumuts side ønsker at det undersøges muligheden for etablering af en ny finansieringsform, også idet den danske Fiskerifond er interesseret i at være medfinansierende til det grønlandske fiskeri. Endvidere vil vi fra Siumut deltage i at bevillingerne til forsøgsfiskeri og udvikling af produkter bliver lidt større.

Vi vil anmode Landsstyret om at arbejde for at bane vej for at sjælkødet i større grad indgår i produktionen. Vi ønsker at det undersøges om der i samarbejde med en allerede eksisterende producent i Norge kan realisere ideen om at sælkød kan indgå i hundefoderproduktionen.

Ikke mindst betragter vi at der i højere grad skal fremme en indenrigsproduktions af sælkød.

Vi lægger vægt på at der sættes som mål at kommunerne får ansvaret for udstedelse af erhvervsbeviser til fiskeri og fangst, således det kan opnås en mere effektiv betjening af erhvervene.

Vi har til formål at fåreholdererhvervet bliver rentabel, og i Siumut ved vi at fåreholderne i dag har problemer, og vi ønsker at Landsstyret nøje vurderer forslagene om forbedring af forholdene. Disse forhold, som ikke stemmer overens med vores mål om at Grønland skal blive selvforsyndende med kød, må løses. Derfor vil vi opfordre Landsstyret og Landstinget at reduceringen på 2 mio. kr. af bevillingen til finansieringsstøtten til landbrugserhvervet genvurderes samt foretage en grundig registrering af hindringerne for erhvervet i samarbejde med fåreholderne, med henblik på at finde en løsning.

Det er blevet nødvendigt med en ny finanslovsmæssig struktur af bevillingerne til erhvervsfremme, således finansieringen kan skabe en større økonomisk vækst i erhvervene.

Vi skal fra Siumut anbefale Landsstyret at finansieringen til udviklingen af erhvervene skal fordeles regionsvis, det vil sige til Nordgrønland, Midtgrønland, Sydgrønland og Østgrønland. Således kan der struktureres en formålsorienteret bevilling i samarbejde med kommunerne i regionerne.

Siumut betragter, at erhverv som med deltagelse fra Landsstyret bliver udviklet, er en vejene til vi kan blive selvstændige. Virksomheder som servicerer produktionsanlæg, og som forædler produkter, må gennem seriøse politiske tiltag etableres, og bane vej for at de fortsat kan eksistere.

Vi mener i Siumut at is og vandproduktionen må kunne etableres på en hurtigere måde, og derfor skal vi opfordre til at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne skal agere som iværksættere og være medejere og starte en produktion, og vi vil anbefale, at man også baner vej for en løsning for en fælles eksportorganisation, men vi vil have sikret at ejerforholdene i fuld omfang skal sikres de fastboende i Grønland.

Vi vil anmode Landsstyret om at bane vejen for en regionalisering af turismeerhvervet med henblik på en bedre effekt af op i mod de 20 mio. kr. der investeret i turismen i hele kysten. Turismen er det næstvigtigste erhverv i Grønland, hvorfor vi opfordrer til forbedring af serviceringen i de byer og bygder, hvor det går godt med turismen, således at det får en afsmittende virkning for resten af Grønland på turismeområdet..

Vi  indstiller at de grønlandske værfter får en nytteværdi, og det er så vores indstilling fra Siumut til Landsstyret, ligesom det nødvendigt at værftet i Qaqortoq får endnu en chance. I forbindelse med Finansudvalget var på rejse i Sydgrønland, så har de været i Alluitsup Paa, og dertil er der blevet ydet midler indtil den 30. april til beskæftigelsen, og vi vil gerne opfordre Landsstyret, at de dermed får forøget bevillingerne, således at man derigennem kan skabe privatisering.

Vi ved at samfundsstrukturen hæmmer den økonomiske udvikling, hvorfor vi er klar til at deltage i ændring. Vi er klar til at deltage i en videre debat om de for høje billetpriser, ligesom Siumut er klar til at deltage i at finde forbedringer. Her er det vigtigt at både Air Greenland og Arctic Umiaq Line og forbrugerne deltager i problemløsningen

Fra Siumuts støtter vi i det i finanslovsforslaget nævnte initiativer for at nedbringe transportpriserne, hvilket vi vil vender tilbage til efter forårssamlingen, når Landsstyret kommer med en redegørelse..

Med hensyn til prisen på søfragt, og som trådte i kraft sidste år, den vil vi gerne opfordre til fra Siumut, at man nøje følger med i priserne, også fordi priserne har stor indvirkning for forbrugerne, og vi skal også ligger mærke til at man skal være parat med en tilpasning af priserne på eksportvarer. Med hensyn til en bedre, hurtigere transport af varer til bygderne, vil vi gerne have fra Siumut om at undersøge hvilke virksomhed der kan stå for det

Og med hensyn til vores eksport til EU og Danmark, at de bliver genstand for en unødig toldbehandling der medfører store udgifter, så foreslår vi fra Siumut, at Landsstyret indgår i forhandlinger for at ophæve denne begrænsning.

Med hensyn til ledigheden i Grønland, så er den steget lidt og især er der større ledighed i yderdistrikterne, og derfor smed hensyn til private iværksættere, der vil vi gerne opfordre fra Siumut, at disse bliver støttet. Og derudover mener vi fra Siumut, at man ikke kan komme uden om, at fagudlærte ønske om at flytte til et andet sted,  at de får bevillinger til dette,  fordi mobiliteten kan være gavnlig til at faguddannde kan arbejde på steder hvor der er behov for arbejdskraft.

Med hensyn til anlægs- og boligbyggeri,  der er det hensigten at man får bygget størst mulig antal  boliger, og at der sker en udvikling på renoveringsområdet, og at ordningen med lejer til ejer ordningen træder i kraft for hele Grønland, det vil gerne foreslår fra Siumut. Til Landsstyret. Endvidere vil vi overfor Landsstyret fremlægge at i forbindelse med huslejereformen, at husstande med indtægter på under 100.000 kroner får en mulighed ligesom det er blevet nævnt, at de kan få  bedre boligtilskud.

Man vil gerne bruge 752 mio. kr. til anlæg og renoveringsopgaver, det støtter vi fuldt ud, men vi forstår det sådan fra Siumut, at samtlige anlægsplaner i fuldt samarbejde med Finansudvalget og Landsstyret bliver nøje vurderet, og fordi der er behov for at de bliver mere tilpasset.

Vi vil gerne præcisere, at det er meget vigtigt med hensyn til planlægning af anlægsopgaver, at man  gør det med en fem-årig periode, og derudover skal  man også lave 10 årige planlægninger, og dette er vi parate til, at man kan medtage dette forslag til behandling af finanslovsforsalget for 2004.

Vi ved hvor vigtigt det er med driftsudgifter for samfundet, og vi skal gøre opmærksom på at det er meget vigtigt, at man følger nøje med i driftsomkostningerne, det er ikke godt for samfundet, at der er så høje driftsudgifter.

Med hensyn til vandkraftværket i Qorlortorsuaq, og finansieringen af dette, der vil vi gerne indstille til, at Finansudvalget i samarbejde med Landsstyret, undersøger mulighederne for lånefinansiering af, og med hensyn til at der sker en udbygning på energiområder, der vil vi gøre opmærksom på, at der også bane vej for at man gør brug af alternative energiformer.

Vi vil fra Siumut arbejde for at landingsbanen bliver realiseret i Paamiut. Derudover med hensyn til lufttrafikken i Sydgrønland er at landingsbanen i Paamiut er tilpasset til trafikken. Dermed vil man gøre opmærksom på, at man så vidt muligt kan overvinde de lufttrafikproblemer i Sydgrønland.

Landsstyrets udsagn om hvordan Grønlands økonomiske sted, det har vi fuldt forståelse for i Siumut. Og at vi hidtil skal være opmærksomme på den og at vores økonomiske grundlag også i fremtiden kan danne grundlag for, at man kan gå videre. Landsstyret nævnte klart, at det er også den globale økonomi vi også skal være med til at vurdere. Fordi man plejer at sige, at Grønlands økonomi i de kommende år vil have en lavere vækst og her er det at vi ikke blot skal se på hvordan på hvordan strukturerne er i Grønland, men at vi skal fastholde og intensivere arbejdet med strukturbud. Det støtter vi fuldt ud fra Siumut.

At Grønland har behov for øgede indtægter, så er det også vigtigt at der først og fremmest skabes sunde rentable erhverv ud over fiskerierhvervet. Og at landsstyret i den forbindelse vil undersøge erhvervslivets rammebetingelser nøjere.

Og at danskernes tilbud, at de politisk kan være med til undersøgelse. Der mener vi, at denne mulighed bør indgå.

Med hensyn til at landsstyret vil forstærke erhvervet, der mener vi, at den bør være mere effektiv og  det støtter vi. Og med disse bemærkninger går vi ind for forslag til landstingets finanslov for 2003. Så vil vi i finansudvalget arbejde for den med glæde. 

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Ole Thorleifsen.

Den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit mener, at befolkningen i vort land ikke bør koncentreres i de få byer, der af myndighederne økonomisk allerede er udviklede. Da myndigheder ikke mindst i de foregående år har været de bevilgende myndigheder til de forskellige virksomheder er kun få byer til dels tilfældige blev i stand til usikkert at stå på egne ben.

Det er ikke alle byer, der af deres borgmestre til dels er enkelte medlemmer i denne sal, samt de såkaldt højtuddannede økonomer betegnes som vækstområder, der skaber nye økonomiske tiltag, som vort land har stærkt behov i kraft af eksport alene ved befolkningens beskæftigelse. De byer, bygder eller regioner der kan betegnes som vækstområder er dem, som kan forvalte eksportmulighederne eller som kan erstatte produkterne fra andre lande.

Derfor skal finansloven i større omfang og mest spredt som muligt være et redskab til at sikre en udvikling. Dertil er kun spørgsmålet om politisk mod til at tage sådanne initiativer og have en tillid til regionernes muligheder. Og selvfølgelig er det derfor det mest afgørende spørgsmål om at de folkevalgte i regionerne med deres gode evner og villighed inddrager befolkningen.

Hvis man oprigtigt erkender at målet ikke er at koncentrerer befolkningen i ganske få byer som det er tilfældet i dag, så må man slå fast, at realisere en spredt og balanceret finansiering. Hvis man oprigtigt mener, at man må dele byrderne og give lige muligheder, må man realiserer dette gennem skattelovgivningen i forhold til kommunernes alt for store skatteprocentforskelle. Som bekendt er en servicering af befolkningen på bedst mulige vilkår, en vigtig faktor i landets og befolkningens følelse af samhørighed hvad enten det er børn, ældre, førtidspensionister med mere.

Heldigvis har flere partier under den sidste landstingsvalgkamp herunder det nusiddende landsstyre lovet at være med til at forhøje skattefradraget, hvilket vil medfører lettelser for lav-, og mellemindkomstgruppen.  Og dette er i overensstemmelse med Inuit Ataqatigiits målsætning.

Derfor ser Inuit Ataqatigiit med fortrøstning til behandling af punkt 18 den 10. marts her i år. Idet Siumut og Atassut også har inddraget størrelsen af fradraget i deres egen valgkamp.

Vi skal samtidig erindre landsstyret at vi under efterårssamlingen, da vi var med i landsstyrekoalitionen overfor landstinget har fremlagt, at vi ville udføre sammenlignende undersøgelser vedrørende skattelovgivningen i vort land i forhold til andre lande.

Og under vort kortvarige partnerskab i landsstyrekoalitionen i vinters har det været mig en glæde at afholde et møde med arbejdsgruppen. Under mødet blev jeg orienteret om at arbejdet ville fremlægges overfor landsstyret i marts næste år, altså i denne måned. Vi vil spørge om hvornår arbejdet vil blive forelagt overfor landstinget, idet arbejdet indeholder mange interessante aspekter og vil er desuden interesseret i at vide landsstyrets planer vedrørende dette arbejde. Den store forskel i befolkningens indtægtsgrundlag ligger i kommunernes skattemæssige betingelser.

I de kommuner hvor der i større grad ikke ydes tilskud fra centralt regi til arbejdspladser og erhvervsmuligheder ligger en skatteprocent på 250.000,00 kr. mens det højeste ligger på op til 20. mill. kr. Det kan ikke kaldes at optræde ærligt når sådanne forhold medfører at de kommuner som har de mindste muligheder i deres bestræbelser på at gøre deres pligt for befolkningens ve og vel, også er dem der betaler mest i skat. I de få kommuner som i dag har gode økonomiske muligheder og som allerede køre på fuld tryk, må udnytte deres kræfter på bedste vis.

Såfremt landstinget skal sikre at vort land som helhed fungerer godt er det de kommuner der ellers har ønske om at fungerer på bedste hvis og som ikke har fået større muligheder i højere grad af hjemmestyret. Vi skal koncentrerer os om at udvikle os. Såfremt vi oprigtigt vil give muligheder for et stærkt samfund og som er fundament for selvstændighed, mener Inuit Ataqatigiit at vi må koncentrerer os om de svagere stillede.

Hvor er svaghederne i vores forvaltning?

Og hvordan kan vi løse dem? Der er flere eksempler.

Landstinget har allerede indtil nu ydet tilskud på mere end 300 mill. kr. til turismen. I dag er Greenland Tourism som skal udvikle turismen mest koncentreret om dem der allerede fungere godt. Man skulle ellers tro, at Greenland Tourism tager dem der har behov forrest. Såfremt vi ikke ændre om på rejsepriserne så kommer vi ikke over problemet. Og derfor var man under iterluarnaaq i går endnu engang gjort sig nogen tanker om hvordan man kan billiggøre det, hvorfor det nu er en speciel lejlighed til at diskuterer det. De største tilskud til bygge-, og anlægsvirksomheder, dem der allerede køre på fuld tryk.

Ved at man udvikler dem der allerede køre på fuld tryk og som i de fleste tilfælde boligmangel skaber også samlivsproblemer ved at man tiltrækker folk som en magnet.

De få byer er også dem der giver mulighed for boligbyggeri og tildeling af lejerboliger til ejerboliger. Når man skal vurderer de lovgivningsmæssige tiltag i boligbyggeriet med tilbageblik, kan vi ikke lade være med at tænke på 10-40-50 mulighed for en andelsbolig, har man givet ulige muligheder for ved at man har åbnet vejen for lejer til ejer. Det er disse større byer der kun har mulighed for at optage realkreditlån. Oven på alt dette har landsstyret sat som mål at bygge flere boliger i disse større byer via landskassen af lejer til ejer indtægterne.

Da landstingsloven ikke har det formål af forskelsbehandle befolkningen opfordre Inuit Ataqatigiit til at der kan gives muligheder for de byer udenfor de større byer, at optage lån i stil med realkreditlån via bygge-, og anlægsfonden.  Lånefonden kan blandt andet finansieres ved indtægter fra køb af lejerboliger til ejerboliger. Ved at blive ved med at yde tilskud til de større byer i den størrelsesorden som i dag medfører blandt andet ufuldførte boligbyggerier halter i stor grad bagud, samt byggerierne bliver dyrere og dyrere. Selvom der er grænser for at færdiggøre et boligbyggeri vil Inuit Ataqatigiit opfordre finansudvalget om at  undersøge grunden til byggeriet ikke kan følge med finansieringerne.

Landstinget har ellers bevilget penge til direktoratet for boliger og infrastruktur for at kunne arbejde smidigere og hurtigere. Dertil regner vi med at disse er medtaget i redegørelsen for byggeriet, hvor i delene af landet bevillingerne er, samt hvordan midlerne bruges hos dem der har gang i byggeriet i hele landet, samt hvordan midlerne kan bruges generelt.

I forårssamlingen sidste år fremlande landsstyret et forslag  der sigter på at fremme erhvervsudviklingen hvor vi gik ud fra at dette forslag ville være med til at hjælpe på samfundsøkonomien og spørgsmålet er, om hvordan dette forslag er planlagt, idet vi ved gennemgangen af finanslovsforslaget ikke har kunnet finde noget om emnet.

Den 1½ sides fremførelse i finanslovsforslagets almindelige bemærkninger om erhvervsudviklingen er blot ord som ikke indeholder håndgribelige planer, målsætninger, visioner eller andre ønskværdige emner. Da det vigtigste erhvervsvirksomheder skal arbejde på fornuftig måde, hjælper det ikke at landsstyret zig-zagger i sager vedrørende virksomhederne, alt efter hvor vinden drejer og om hvem der råber højest og dette må vi i højeste grad protesterer imod.

Krabbe-, hellefiske-, og rejefiskeri køre eller alle på fuld tryk. Landsstyret må nu erkende at kriser, samfundspålagter opgaver og ikke udnyttede ressourcer er med til at underminere et bæredygtigt erhverv. Et af de tiltagende i forhold til det kystnære fiskeri kan være at man uddanner ejerne som arbejdsgivere  også for fremtiden, og det er noget som fiskeriorganisationerne skal være med til at fastlægge.

Endvidere mener vi i Inuit Ataqatigiit, at vi til sikring af arbejdspladser bør gøre tiltag i forhold til de 300 besætningsmedlemmer som er af fremmed herkomst ud af de i alt 2000 besætningsmedlemmer.

Afslutningsvis hvor vi behandler erhvervsudviklingen, vil vi opfordre finansudvalget til at de 2 erhvervsudviklingsselskaber nemlig Greenland Ressources og Sulisa revurderes.   Da selskabernes målsætninger ligner hinanden er det fristende af fusionere disse 2 selskaber. Rationelt drift kan opnås i stedet for disse 2 selskaber har deres egne bestyrelser, direktioner og kontorfaciliteter.

Da vi under efterårssamlingen i 2002 påpegede tiltagene til forbedring af de offentlige pensioner og vi har hidtil ikke i større grad drøftet om disse er i harmoni med virkeligheden. Vor påpeg gik ud på om det største behov ligger i de 400 personer som der er blevet sigtet til.

Ved videreførelse af anlæg af lufthavnene fastholder Inuit Ataqatigiit at anlæggelse af en lufthavn i Paamiut realiseres. Såsom landstinget allerede har besluttet. Derfor har vi bemærket at landsstyret allerede vil yde bevillingen til forlængelse af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk. Hvad er begrundelsen hertil? Landstinget har aldrig gjort beslutninger vedrørende dette.

Endvidere vil vi forespørge landsstyret om beskæring af rådene. Der er planer om at nedlægge ernæringsrådet, der er planer om at beskære ligestillingsrådet, der er planer om at videreføre kulturrådet i en beskåret form. Der er planer om at nedlægge erhvervsrådet for hele landet uden yderligere kommentarer. Der er planer om at bevare alkohol-, og narkotikarådet. Det at have et råd af fagfolk og som er besat af folk i vid udstrækning er hensigtsmæssig ved tanken om medbestemmelse. Hvad er der lagt til grund for prioriteringen eller nedprioriteringen af disse?

Efter at have det samlede finanslovsforslag til nærmere overvejelse vil vi hæfte os ved kritikpunkterne i finanslovsforlaget. For det første de forventede merindtægter på 36,6 mill. kr. til landskassen som vi har glædet os til. Og det er det som Siumut og Atassut har foreslået og som førnævnt, dem har vi glædet os til og det har vi alligevel ikke mere grund til, da landsstyret på den anden side vil forhøje udgifterne til forvaltning på 57,1 mill. kr. ifølge deres forslag. Og dette harmonere ikke med landsstyrets bemærkninger til forslaget i deres forelæggelsesnotat, idet landsstyremedlemmet bemærker blandt andet i sin fremlæggelse, og jeg citerer ”landsstyret ønsker en opbremsning i udgifterne for at skabe et råderum i økonomien fremover. Nedgangen i indtægterne medfører yderligere krav om mådehold på udgiftssiden”.

I landsstyret forelæggelse fremgår det trods alt af skatteindtægterne ikke vil ændre sig. Og i den forbindelse, hvor er løfterne om en skattereform som blev udtrykt i valgoplæggene? Hvor er resultaterne i forhold til landstingsbevillingerne til erhvervsudviklingen?

Inuit Ataqatigiit opfordre landstingets finansudvalg i denne forbindelse om nøje at undersøge hovedkonto 64. Der er i denne hovedkonto flere bevillinger til erhvervsfremme som sandsynligvis ved en fælles omlægning bedre kan gøre nytte. Erhvervsudviklingen vil ikke alene gøre nytte i forhold til skabelse af arbejdspladser, men vil også bane vejen til en selvforsyning i større grad. Og dette er i høj grad en opgave for landsstyremedlemmet for erhverv.

For det andet i forhold til vilkårene med hensyn til forsyning og befordring af passager til bygderne. Landsstyret betaler 58 mill. kr. til Pilersuisoq til forsyning af bygder og landskassen betaler 58 mill. kr. til Royal Arctic Lines bygdeforsyningsvirksomhed. Desuagtet har Pilersuisoq været nødt til at indkøbe flere hurtiggående fartøjer, da disse bevillinger ikke har været nok. Derudover betaler landskassen 65,5 mill. kr. til passagerbefordringen til bygderne, ligesom landskassen bliver nødt til at betale 108 mill. kr. til passagerbefordringen med helikopter til Air Greenland samt Air Alpha.

Inuit Ataqatigiit opfordre landsstyret til en primær revurdering af forsyning og befordring af passagerer  til bygderne. Ved en sådan revurdering bør forholdene i vort land tages som et udgangspunkt frem for selskabernes interesser. Inuit Ataqatigiit mener, at de enkelte hjemmestyreejede selskabers drift som kan drift som kan betegnes som en stat i staten  bør rettes op, således at driften basere sig på realiteterne i vort land og være tro mod den såkaldte grønlandisering.

For det tredive opfordre Inuit Ataqatigiit til at finansudvalget sammen med de respektive landsstyremedlemmer undersøger hele hovedkonto 72. Denne konto vedrører boliger og ikke mindst BSU-boliger. Det er nærliggende at tro at love som BSU-ordningen har grundlag i tilpasses de nuværende forhold. Kontrollen af ubeboede boliger ikke mindst i mange bygder og i byerne i yderdistrikterne er overhovedet ikke af rosværdig omtale.

Endvidere kan de mangeårige lejere som har betalt mange huslejer ikke bruge indbetalingerne til at blive ejere eller bruge dem som garanti. Ved rundrejser i vort land som medlem i landstinget bliver der gang på gang sat spørgsmålstegn ved uklarheden om hvem der egentlig har kompetence overfor BSU-boligerne. Dette bør afklares af INI A/S og Boligdirektoratet som deres forpligtelse. Dette er et stort problem for bygdebestyrelserne, kommunerne og ikke mindst de boligsøgende.

For det fjerde skal vi afslutningsvis blot forespørge landsstyret om deres bemærkninger i deres fremlæggelse, hvor man agter at  fastholde deres handlingsplaner vedrørende samfundsstrukturen. Om det også vedrører det som blev fremlagt under efterårssamlingen i 2000. Det nærværende lovforslag vi nu debatterer harmonere på mange punkter ikke planen som blev fremlagt i år 2000. Det er ikke nok blot at komme med politiske hensigtserklæringer uanset hvor flotte ordene er. I disse nedgangstider for indtægter er det ikke nok at tænke på mindre overskud på finansloven.

Og de økonomiske indtægtskilder bør prioriteres og tænke på, hvornår vi kan realisere de enkelte medlemmers store iver med at dele penge ud. Såfremt man skal tage en samlet vurdering af landsstyrets finanslovsforslag er man tilbøjelig til at tro, at vi befinder os blandt de olierige stater i Mellemøsten. Dette har ingen bund i virkeligheden og blot en illusion og dette bør landsstyret også i forvejen være klar over.

Med disse bemærkninger om landsstyrets forslag til finanslov 2003  ser vi frem til at deltage i den endelige behandling i finansudvalget og skabe de bedst mulige vilkår for samfundet.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits Josef Motzfeldt og den næste der får ordet er Jakob Sivertsen på vegne af Atassut, vær så god.

Jakob Sivertsen, Atassut:

Vi har følgende bemærkninger fra Atassut til forslaget til landstingets finanslov for 2003.

Efter at have gennemgået landsstyrets forslag til landtingets finanslov for 2003 har Atassut følgende bemærkninger til førstebehandlingen.

Selvom samfundet sidste år har haft fundamentalt bedre økonomiske vilkår er vi i Atassut klar over at lavkonjunktur kan være lige om hjørnet, hvis styringen aktuelt og i fremtiden ikke bliver styret med fast hånd. Men til trods for det skal vi fra Atassut udtrykke vores tilfredshed med at landsstyret kalkulere med et overskud på 29,4 mill. kr. i finanslovsforslaget for 2003 som blandt andet også har taget højde for at det økonomiske vilkår ikke bliver forringet.

Den politiske stabilitet stagnerede, da der blev udskrevet valg i utide. Samtidig kom der væsentlig tilbagegang i samfundsøkonomien, men vi er til trods for det forpligtiget til at komme videre. Selvom landsstyrets forslag til finansloven ikke er væsentlig anderledes i forhold til den først fremlagte, indeholder den dog tiltag som vil gavne de mindre bevilgede i samfundet som vi i Atassut støtte fuldt ud.

I den midlertidige finanslov kalkulere man blandt andet med tilskud til rejepriser som skyldes lave markedspriser, tilskud til brændstof, tilskud til sikring af selskabers drift, ekstraordinære udgifter til handikappede samt anlægsudgifter som allerede er behandlet af landstinget og landstingets finansudvalg.

Landsstyrets nye forslag om tiltag indarbejdet i nærværende finanslovsforslag støtter vi ligeledes fuldt ud. Her er der tale om midler til reduktion af de lange ventelister indenfor sundhedsområdet, midler til dækning af stadig stigende priser på medicin samt til gardering af eventuelle stigninger i antallet på patienter der måtte blive behandlet i udlandet. I alt 20 mill. kr. som Atassut er rede til at støtte op om.  

Vi støtter ligeledes forslaget til øgede pensionsmidler til personer der hidtil ikke har kunnet opnå alderspensionsydelse på grund af ægtefællens indtægt. Den nye ordning som træder i kraft pr. 1. juli støtter vi fuldt ud. Ud over det er vi ligeledes indstillet på at støtte forslaget om afsættelse af 2,5 mill. kr. til næste år med henblik på forbedring af vilkårene for pensionister. 

Atassut skal endvidere meddele sin deltagelse i bestræbelserne på at forbedre vilkårene for de mindre bevilgede, som bliver ramt af huslejereguleringen med 3 mill. kr. i år og 5,6 mill. kr. i overslagsårene. Men når det er sagt skal vi fra Atassut kræve, at reguleringer der får direkte indflydelse på økonomiske formåen bliver planlagt mere nøje, da vi på denne måde ville blive bedre i stand til at undgå disse ekstrabevillinger til dækning af de negative følger af landstingets beslutninger.

Da udviklingen af kulturelle, sportslige og fritidsmæssige aktiviteter også udvikler stærke og ansvarsbevidste medborgere, som er indstillet på at arbejde for samfundet, er vi derfor i Atassut fortrøstningsfulde, da vi konstaterer, at Landsstyret er indstillet på at sikre den videre af rådet for nævnte aktiviteter.

Vi må i slutfasen ved indførelsen af den gode skole indrømme, at skolerne trænger til renovering og at alt for mange ganske enkelt er blevet alt for små. Atassut betragter det derfor for yderst påtrængende, at skolerne bliver renoveret og at andre bliver udvidet. Vi er derfor i Atassut indstillet på at være med til at gøre gavn i Landsstyrets bestræbelser på at yde ekstra indsats omkring optimeringer udover de allerede planlagte aktiviteter i by- og bygdeskoler.

Det er positivt med tiltag for at forbedre indkvarteringsmuligheder i de store uddannelsesbyer, idet vi er overbevidst om, at støtte på alle områder, også indenfor det indkvarteringsmæssige, vil reducere antallet af studerende, der springer fra i utide.

Alle tiltag for at reducere de offentliges administrationsomkostninger må så vidt muligt ikke afstedkomme ringere service af borgerne. Vi skal derfor fra Atassut anbefale, at man så vidt muligt bestræber sig på at undgå overfladiske planlægninger. Vi er ikke i tvivl om, at der kan hentes rationaliseringsgevinster.

Atassut vurderer derfor, at Landsstyrets planer om administrationsbesparelser på sammenlagt 30,2 millioner kroner i år og i de kommende tre overslagsår er forsvarligt og støtteværdigt. Når det er sagt, skal vi dog anbefale Landsstyret og kommunerne, at de bestræber sig på at finde områder, hvor de administrativt kan samarbejde, idet samfundet jo ikke har råd til dobbeltadministration på for mange områder. Atassut tror derfor på, at samarbejde kan sættes på skinner i stagnationsperioden uden nødvendigvis at egne interesser bliver skadet.

Det har ikke tidligere været så påtrængende end netop nu, at kommunerne og på den anden side Grønlands Hjemmestyre koordinerer arbejds- og byrdeopgaver. Vi kan ikke blive ved med at bruge kommunernes selvbestemmelsesret som en sovepude. Vi er ganske enkelt tvunget til at realisere Landsstyrets intention om mere smidig samfundsstruktur og økonomisk forsvarlighed. Hvis samfundet fortsat skal drives økonomisk forsvarligt, må vi bort fra sidste øjebliks hovsaløsninger og i højere grad ty os til mere sikre og mere langtidsorienterede planlægninger.

Specielt på baggrund af vores bestræbelser for at finde nye veje i forbindelse med vores ønske om større selvstændinghed, må vi tvinge os selv til at komme væk fra de traditionelle planlægningsmetoder, baseret på aktuelle problematikker, hvis vi vel at mærke ikke skal køre os selv ned.

Vi må bort fra vores lid til bloktilskuddet fra staten. Faktum er jo, at vi forhandler om bloktilskuddet hvert år, mens vi venter på Selvstyrekommissionens endelige rapport og selvom vi umiddelbart er i stand til at forudsige i hvor lang tid vi fortsat må regne med statens bloktilsud, må vi tage arbejdstøjet på og finde på løsninger med henblik på at fastholde niveauet for de aktuelle indtægter.

Derfor forstår vi Landsstyrets alvorlige anmodning til Landstinget så udmærket, altså at vi må holde os indenfor de givne rammer, ikke mindst i forbindelse med vores prioritering og er indstillet på at arbejde videre med udgangspunkt i denne anmodning.

Men Landstinget, Landsstyret og kommunerne er alene ude af stand til at løfte opgaven, Hjemmestyrets selskaber, erhvervsdrivende, organisationer og interesseorganisationer og ikke mindst de enkelte samfundsborgere. Vi må alle sammen i fællesskab være med til at sikre, at vores vilkår ikke bliver forringet. Vi må i fællesskab i ansvarlighedens navn og på baggrund af vores erfaringer i vores 24 års hjemmestyre arbejde videre og vi må endelige være opmærksomme på, at vores historie og vores aktuelle situation alene ikke kan være fundament til at videreføre styringen og administrationen af vores land til de næste generationer, idet vores efterkommere jo også skal videreføre til deres efterfølgere. Vi må derfor efterlade umodenhedens år og arbejde videre som ansvarlige voksne.

Vi har brugt alt, der kan fremme vore økonomiske formåen. Vi må holde op med at sætte vores lid til tilskud fra Landskassen. Det kan jo ikke passe, at samfundsmidlerne alene skal sættes til side til dårlige økonomiske år, selskaberne. Ikke mindst Grønlands Hjemmestyres selskabers tendens til at hente landskassemidler må gøres til saga blot. Vi må væk fra, at midlerne kun bliver brugt til at dække hullerne i nedgangstiderne i stedet for at bruge dem til erhvervsfremme og vi må samtidig bort fra at drive erhverv, der alene er baseret på tilskud. Vores erhvervsdrivende, hvad enten de er baseret på fiskeri eller byggeri, må lære at gardere sig bedre til dårlige tider. Enkelte individer må blive bedre i stand til at spare op til bolig, etablering af virksomhed og alderdom. Sagt som helhed, vi må alle sammen uden undtagelse blive bedre til at sikre, at vort lands økonomi bliver konsolideret.

Landsstyret synliggør i deres forslag til finanslov, at indtægterne indenfor en bestemt tidshorisont vil blive reduceret med 200 millioner kroner om året i de kommende år, idet statens afsættelser til modernisering ikke længere er til stede, og også fordi selskaberne, som tidligere har skyldt Landskassen, nu har indfriet deres forpligtelser. Alene det indikerer hvor vigtigt det er, at man betræber sig på at fastholde kontinuerligheden i Landskassens indtægter.

Landsstyrets udmelding om nødvendigheden i at ændre samfundsstrukturen vil få effekt for os lovgivere, kommunerne og naturligvis også for samfundet som sådan, må vi tage op som en udfordring og løse på en måde, som vi alle sammen kan leve med. Hvordan kan vi tilpasse vort langstrakte land og dets levende og ikke levende naturgivne ressourcer op den mest sammenhængende måde? Hvor er det mest hensigtsmæssigt at placere de forskellige selskaber? Hvordan skal vi prioritere anlægsopgaver tilpasset bestemte steder? Hvilken indflydelse vil disse have på samfundets boligforhold? Hvilken sammenhængende løsningsmodel på det sociale område skal vi vælge? Hvordan skal sundhedsvæsenets service tilrettelægges? Også alle andre samfundsrelevante spørgsmål, der vil få indflydelse på samfundsstrukturen er Atassut indstillet på at deltage i.

Set under et, må vi opstille realistiske strukturtilpasninger i samfundsøkonomien, arbejdsmarkedet, administrationen, i trafikken til havs og i luften samt transport, i produktionssektoren i by og bygder, indenfor erhvervslivet, indenfor teknologien, skatteområdet, indenfor afgiftspålæggelser og ikke mindst indenfor uddannelse og den sociale sektor og under hele processen må vi således også hele tiden bestræbe os på at sikre, at samfundsmidlerne bliver udnyttet til fordel for alle.

Vi må føre kontrol med såvel importen og eksporten og vi må hele tiden bsstræbe os på, at vores eksport overstiger importen. Vi må også i vores lovgivningsarbejde passe meget på med ikke at lægge nogen hindringer for initiativrige igangsættere. Vi må støtte private næringsdrivende og ikke mindst de, der vil etablere sig. Vi må samtidig gøre det attraktivt for kapitalstærke udlændinge at investere i vort land.

Vi må på alle områder gøre det attraktivt at leve i dette land og så må vi gøre alt for at fastholde vores elite og fortsætte med at øge den og ikke mindst må vi lokke udenlandske erhvervsfolk til vort land. Vi må ligeledes i vort samarbejde med EU holde op med alene at sætte lid til indtægterne fra fiskeriaftalen. Vi må arbejde for at øge samarbejdet på andre områder og vi må for enhver pris bestræbe os på at optimere vores eksport.

Med disse ord kommenterer vi Landsstyrets forslag til landstingslov om finanslov for 2003 og det er altså 1.behandling, idet vi samtidig anbefaler, at partiernes indlæg bliver vurderet nøje af Finansudvalget inden 2.behandlingen af punktet. Vi skal herved fra Atassut udtale, at vi glæder os til at være medaktører. Tak.

Arqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Jakob Siverthsen på vegne af Atassut og den næste er så Per Skaaning fra Demokraterne.

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Jeg skal hermed fremkomme med Demokraternes kommentar til 1.behandling af finanslovsforslaget for år 2003.

“I min grønlandske ungdom, da min far lærte mig at køre hundeslæde fik jeg altid belært, at når mændene drager ud på jagt og kastede sig på hundeslæden i farten, så ser de aldrig tilbage. Nej, hjemmets varme har man lagt sig bag sig og foran venter udfordringen, uvisheden og måske også eventyret. Så skal sindet hverken tynges af længsel og medbragte bekymringer.”

Citatet er af Ivars Silis. Umiddelbart, når man læser ovennævnte citat, får man indtryk af, at han billedligt talt forsøgte at beskrive den økonomiske planlægning i Grønland i de sidste 25 år. For hånden på hjertet, er det ikke sådan, vi har planlagt vores økonomi, hvor vi efterfølgende må konstatere, at vi ikke har lært af vores fejltagelser.

Hvis vi fortsætter det billedlige sprog kan man videre tilføje, at vi nu er kommet til det sted, hvor vi skal besøge de høje fjelde og den tynge is. Og hvis vi et øjeblik kaster blikket bagud, hvad ser vi så? Et slædespor? Ikke et lige spor mod et bestemt mål? Nej, så langt fra. Det ligner mere spor, der slynger sig hist og pist og fortier, undskyld fortoner sig i årtiers rejser og opgaver i Grønland.

Der har været mange gode, men vemodige stunder.   

Tiden er nu kommet, hvor vi må standse op og spørge os selv: “Hvor er det egentlig vi vil hen? Vil vi blive ved med at køre ad en snoet slædespor eller vil vi begynde at fastsætte nogle mål at køre efter?

Landstingets Finanslov plejer ellers altid at være et godt pejlepunkt for i, hvilken retning vores samfund skal bevæge sig hen. Men med nærværende finanslov som Landsstyret præsentere for Landstinget, er det desværre uklart og sløret. Det er i hvert fald svært at se i hvilken retning, hvor vi nu skal bevæge os hen.

Grønland står i dag over for store udfordringer både økonomisk og menneskeligt. Udfordringer, som ikke kan lade sig løse, hvis vi fortsat vælger, at tage en snoet og stenet vej. Udfordringer,  som vil gribe radikalt ind i manges hverdag. Udfordringer, som vil kræve, at vi, politikere, foretager de nødvendige prioriteringer. Prioriteringer, som for nogen vil føles uforståelige og uretfærdige, men som på sigt vil blive betragtet, som indiskutabelt.

Det økonomiske råderum, som Grønland i de sidste par år har oplevet på baggrund af den generelle højkonjunktur i udlandet og de høje priser på vore vigtigste eksportvarer, fisk i almindelighed og rejer i særdeleshed ser nu ud til kraftigt at være på retræte. Vi kunne have brugt de gode tider til at spare op. Vi kunne have investeret i fremtiden, men hvad skete der? Vores økonomiske råderum er derimod blevet ødslet bort på en måde, som sikkert ingen i salen er tilfredse med i dag, hvis vi kunne gøre det om.

Hvis vi kunne gøre det om, vil de økonomiske prioriteringer helt sikkert have set helt anderledes ud. Når Landsstyremedlem for Økonomi, Augusta Salling i sin afsluttende bemærkning her i dag har manet til mådehold, kan vi kun fra Demokraterne tilslutte sig dette fromme ønske. Men det store spørgsmål er, hvorvidt ord og mådehold er nok til at få vort land rettet på det rette slædespor igen. Jeg tvivler. Det kræver langt mere end mådehold. Det kræver handling.

Handling, der viser, at vi tager situationen alvorligt. Handling, som viser overfor vores samfund og her ikke mindst omverdenen hvilken vej, vi har valgt at følge i fremtiden. Men det kræver samtidig, at vi har mod til at stå med vore beslutninger og selvom det på nogle punkter vil komme til at gøre ondt.

Vi har ikke lyst til at være sociale klienter. Det kontante budskab, blev Finansudvalget mødt med under den netop overståede budgetseminar af en gruppe medarbejdere på NUKA A/S-fabrikkens medarbejdere i Alluitsup Paa, der kæmpede for deres fabriks overlevelse.

Alluitsup Paa er som så mange bygder og yderdistrikter økonomisk hårdt ramt af de dårlige konjunkturer. På mange måder var det en utrolig opløftende, at blive mødt med denne form for optimisme i en ellers svær tid. Det var rart at opleve, at der var vilje og ikke mindst lyst til forandring.

Det får en til at se mere lyst på fremtiden og i fællesskab skal i gang med at realisere de kommende års udfordringer. For i den sammenhæng får vi nemlig brug for al den vilje og lyst, der er til stede i samfundet.

På netop de kommende års udfordringer bliver det helt store omdrejningspunkt, hvis Grønland økonomisk skal på fode igen. Hvis selvstyretanken for alvor skal realiseres, hvis flere unge skal uddannes. Hvis rammerne for erhvervslivets udfoldelse skal forberedes - undskyld forbedres og hvis vi skal forbedre forholdene for de allersvageste grupper i vort samfund, herunder ikke mindst de omsorgssvigtede.

Og hvad er det så for nogle udfordringer, vi står over for? Ved nærlæsning i Finansloven falder man hurtigt over nogle enkelte punkter. Tele Greenlands låneafdrag på 50 millioner kroner plus renter bortfalder til næste år.

Derudover er det de politiske for EU, som tydeligt viser, at en årlig fiskeriaftale på 319 millioner ikke kan fortsætte i sin nuværende form. Her må vi muligvis forvente eller risikere, alt efter temperament, at tilskuddet højst sandsynligt vil blive reduceret væsentligt, muligvis til det halve og for den resterende del af beløbet vil det højst sandsynligt blive stillet nogle betingelser i retning af nogle strukturpolitiske betingelser.

Endvidere udløber statens andel af sektorprogrammet næste år, hvilket vil betyde yderligere en reduktion af vore indtægter på knap 50 millioner kroner. Ligeledes skal vi til næste år forhandle en ny bloktilskudsaftale med Danmark, hvor der både fra grønlandsk og fra dansk side er lagt op til, at der vil ske en reduktion i bloktilskuddet. Hvor stort et beløb, der vil blive reduceret med kan vi kun gætte på.

Men en hurtig sammentælling af ovennævnte relationer af vore fælles indtægter, giver altså et beløb på størrelsesordenen 250 millioner kroner. Et beløb, som vi fremover skal finde på anden vis enten gennem besparelser eller alternative indtægter. Forestil jer dette millionbeløb i relief, så svarer det altså til knap 5% af vort samlede indtægter eller knap det samme beløb, som vi bruger til servicekontrakter til Air Greenland, Arctic Umiaq Line og Royal Arctic Line. Eller så svarer det også til en tredjedel af bloktilskuddet til kommunerne.

Hvordan skaffer vi så de 250 millioner kroner til at opveje tabet af vore indtægter, så vi i det mindste kan forblive på samme niveau. I den sammenhæng kunne det være interessant hvis Landsstyret her og nu kunne komme med nogle betragtninger omkring dette emne, da det uden tvivl vil blive en økonomisk hård realitet, som vi snarligt skal til at forholde os til.

Efter Demokraternes opfattelse vil vejen imod en bæredygtig økonomi indeholde følgende emner. Som overordnet udgangspunkt at forfølge den strukturpolitiske handlingsplan for år 2000. Selvom den er 3 år gammel, har den aldrig været så aktuel som i dag. Desværre kan man tilføje, da det dermed viser, at det tidligere Landsting ikke har efterlevet intentionerne i handlingsplanen.

Kort fortalt indeholder den strukturpolitiske handlingsplan bl.a. reduktion af tilskuddene til erhvervene, ophævelse af ensprissystemet og på en kraftig forøgelse af vores videnskompetance i form af uddannelse på alle niveauer.

Derudover en kritisk gennemgang af Hjemmestyrets udgifter. Aldrig har vores driftsudgifter i det grønlandske samfund været større end i dag. De er nu nået et niveau, hvor de røde advarselslamper nu blinker så faretruende, at vi ikke har råd til at lade dem stige mere. I løbet af de sidste 4 år er udgifterne steget med ca. 25%, uden at indtægterne er fuldt med i samme stigningstakt. Med andre ord: Det er tid til handling.

Eksempelvis kan det yderligere nævnes, at vores sociale og sundhedsudgifter alene lægger en beslag på næsten 30% af vores indtægter og intet tyder på, at i den nærmeste fremtid vil falde, nærmest tværtimod.  Alene den forventelige stigning i antallet af ældre medborgere i fremtiden vil lægge en yderligere pres på udgifterne, herunder ikke mindst de lovpligtige.

I den sammenhæng er det glædeligt, at Landsstyret i Finansloven for år 2003 erkender vigtigheden af, at den private pensionsopsparing skal øges markant, hvis vi skal kunne servicere den stigende antal ældre medborgere på betryggende vis.   

Til orientering kan nævnes, at vi i dag er tre personer til at betale en pension, når min generation går på pension, så er der kun to pensioner til at betale den samme pension. Vi ser derfor frem til med glæde, at kunne modtage et udspil på pensionsområdet.

Et andet udgiftsområde, hvor der er grund til at være bekymret er kommunernes økonomi. Bloktilskuddet til de grønlandske kommuner er i løbet af de seneste år steget markant. På trods af den økonomiske indsprøjtning er flere kommuner i Grønland yderst trangt økonomisk, hvilket har resulteret i, at de er kommet under lovens krav om en kassebeholdning for over 5% af kommunens samlede drifts- og anlægsudgifter. Der er allerede nogle eksempler på, at kommunerne har lånt penge af Hjemmestyret, hvor man umiddelbart godt kan være lidt nervøs for, om de kan betale beløbet tilbage.

Hvis det ikke sker, har Hjemmestyret påtaget sig en udgift, som den ikke har budgetteret med. Hvilke overvejelse har Landsstyret gjort sig i den retning at få løst dette problem? I den anledning er det måske en overvejelse værd, om vi ikke snart skulle overveje, at samarbejde med kommunerne og få påbegyndt en debat om, hvorvidt vi ikke har for mange kommunale administrationer til at betjene en befolkning på snart 57.000 mennesker.

Med den nyeste teknologi er der mulighed for, at centralisere mange funktioner, uden at servicen vil blive forringet. I visse tilfælde vil den sikkert forbedret, da ekspertisen vil være samlet et sted. Det var da en mulighed for at reducere udgifterne. Vi skal være bedre til at udnytte potentielle stordriftsfordele?, i stedet for altid at satse på smådrift.

Det er ikke kun kommunerne, der skulle overveje om de ikke skulle sammenlægges. Det samme kunne visse af vores hjemmestyre-ejede selskaber ligeledes overveje. Hvorfor ikke lade transportselskaberne blive fusioneret i et selskab. Der tænker jeg på Air Greenland, Arctic Umiaq Line og Royal Arctic Line og BLV. Et stort transportselskab, hvor der kun er en direktion og en  bestyrelse. Udover en reduktion af dyre medarbejdere vil det helt sikkert kunne opnås stordriftsfordele.

Det samme kunne gælde for landets erhvervsudvikling. Hvorfor har vi både Greenland Tourism, Greenland Resources og SULISA? Lad os dog slå de tre selskaber sammen til en slagkraftig erhvervsudviklingsselskab. Udover nogle øjeblikkelige besparelser vil det højst sandsynligt give en målrettet erhvervsudvikling og man vil få ekspertisen samlet på et sted.

Efter Demokraternes opfattelse er det derudover på tide, at samtlige udgiftskonto bliver set grundigt og kritisk igennem for at finde nogle potentielle besparelser. Endvidere er Demokraterne stadigvæk modstandere af, at der skal etableres en overflødig lufthavn i Paamiut eller en universitetspark. Vi har p.t. ikke råd til den slags projekter i en tid, hvor den økonomiske råderum ikke tillader den slags projekter. Vi skal nøje afsætte vores midler til de områder, hvor investering giver det samfundsmæssige største afkast.

Her tænker jeg først og fremmest på vores forsømte folkeskoler, men dem vil jeg komme tilbage til. For at forvente en dårlig udvikling skal vi ikke alene foretage en lang række besparelser. Vi skal også investere i fremtiden, hvilke vil sige erhvervslivets rammer og betingelser.

Finansloven for år 2003 er på ca. 800 sider og heraf har Landsstyret kun fundet det relevant, at bruge 1½ side på at omtale punktet om erhvervsfremme. Og det bliver endnu værre, når man læser - nærlæser de par afsnit. De er kemisk renset for visioner. Der gives ingen anvisninger til hvordan rammerne for erhvervslivet skal forbedres. Det erhvervsliv, som er udset til at genere endnu flere indtægter end i dag, så de kan kompensere for en reduktion i bloktilskuddet.

Det er ikke nok med flotte visioner på erhvervsområdet, også her kræver det handling. Igen, man kunne starte med at kigge på anbefalingerne fra den strukturpolitiske handlingsplan. Demokraterne er af den opfattelse, at varerne skal produceres der hvor rentabiliteten er størst, sagt med andre ord: Hvor afkastet er størst, både for virksomhed og dermed også i sidste ende for samfundet.

En filosofi, som også følges af vores største virksomhed Royal Greenland. En filosofi, som tydeligst kunne aflæses i deres seneste regnskab. Efter en periode med tvingende resultater fremviser virksomheden igen et årsregnskab, hvor de viser evnen til at tjene penge. Hvis man nærlæser deres regnskab vil man se, at det først og fremmest er deres to store fabrikker i udlandet, som generer penge hjem til virksomheden og dermed hjem til det grønlandske samfund. En indtjening, som vi ærligt må erkende ikke kunne opnås i Grønland.

Grunden til, at jeg fremhæver ovennævnte eksempel er, at der i visse kredse er et ønske om, at eksempelvis Royal Greenland skal producere deres eksportede fødevarer i Grønland og ikke i udlandet. Demokraterne er af den opfattelse, at hvis Royal Greenland blev tvunget til at hjemtage deres udenlandske produktion, vil det være en katastrofe for virksomheden og en alvorlig bet for  Grønland. Vores lands afhængighed af vores største virksomhed er så stor, at hvis vi begynder  at opstille begrænsninger for deres drift af virksomheden, vil det ende i en katastrofe. Det er vores opgave som politikere, at opstille rammerne for erhvervslivet i henhold til den strukturpolitiske handlingsplan og dermed overlade til erhvervslivet, at udfylde rammerne. Det er jo det, de er bedst til.

På uddannelsesområdet levner Finansloven desværre ikke mange håb for fremtiden. Der er ikke overensstemmelse mellem de tykke rapporter og den afsatte beløb på Finansloven. Eksempelvis  står.....skulle påbegynde Den Gode Skole den 1. august, vel vidende, at hovedparten af landets skoler nærmest skriger efter at blive udvidet og renoveret. Nogle skoler trænger til det mere end andre.

Når man så på den ene side oplever, at Landsstyret hele tiden refererer til en snarlig påbegyndelse af Den Gode Skole som svaret på alle problemer og at de på samme tid kun afsætter knap 20 millioner kroner til en renovering og udvidelse af skolerne, så er der noget helt galt. Et meget lavt beløb, sat i forhold til Boligdirektoratets tidligere anbefalinger, at der årligt skulle afsættes knap 80 millioner kroner over de næste 15 år.

Her ønsker Demokraterne en opprioritering, så skolernes rammer bliver så optimale som muligt. Der er ellers en bred opbakning i salen for, at uddannelse er nøgleordet for succes. Det er derfor kritisabelt, at Landsstyret har afsat så få midler på området.

I relation til ovennævnte om uddannelse, vil vi opfordre Landstinget til at skabe rammerne for, nej jeg starter helt forfra. I relation til ovennævnte om, at Landstinget skal skabe rammerne for erhvervslivet, vil Demokraterne anbefale, at Landsstyret styrker de tekniske og økonomiske uddannelser.

Med disse ord vil jeg anbefale, at Finansloven sendes videre til behandling i Finansudvalget og ser frem til en god debat. Tak.

Arqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste taler er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

I forbindelse med den anden 1.behandling af forslaget til  Landstingsfinanslov for 2003 skal jeg på vegne af Kandidatforbundet efter at have vurderet forslaget seriøst så vidt muligt komme med følgende bemærkninger.

Jeg skal til at starte med at oplyse, at jeg ingen intentioner har om, at komme med bemærkninger til at bearbejdning og trykning af den oprindelige forslag til landstingsfinanslov for 2003 uden tvivl har været omkostningsfuld for samfundet.

Jeg skal derfor kun henvise til Kattusseqatigiits tidligere bemærkninger under 1.behandlingen af det oprindelige forslag til Landstingsfinanslov.

Nærværende forslag til Landstingsfinanslov, som nu bliver fremlagt, og som på flere områder efterhånden er savnet af samfundet har jeg besluttet at støtte den i princippet, ikke mindst på baggrund af, at der i forslaget til Finansloven fremgår flere afsættelser, som vil have positiv effekt for samfundet og ikke mindst for erhvervslivet som økonomien generelt.

For eksempel vil man sikre den fortsatte drift af produktionsfaciliteterne i Alluitsup Paa, Qaqortoq, Paamiut, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq. Endvidere foreligger der nu forslag om forhøjelse af ydelserne til ældre, de handicappede, førtidspensionisterne samt forhøjede tilskud til sporten og kulturen, som man jo oprindeligt ville have reduceret.

Der er således også i forslaget indarbejdet midler til byggeri og renoveringer, som samfundet har behov for og der er også indarbejdet andre forslag, som Kandidatforbundet støtter i det store og hele. Da jeg har sagt dette skal jeg hermed underbygge de punkter, jeg ikke er enig i.

Det første drejer sig om forhøjelse af midler til Landstings- og Landsstyremedlemmers vederlag. Her vil jeg på det kraftigste anmode Landstingets Finansudvalg inden fremlæggelse til 2.behandling at seriøst, at arbejde for, at disse tilpasses de realistiske forhold, som nu engang eksisterer i samfundet.

Selvom der er meget at udtale til andre punkter udover de nævnte, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at man prioriterer og arbejder alvorligt med henblik på realisering af følgende punkter.  Erhvervsfremme samt udvikling og realisering af tiltag, som kan få positive gavn for Landskassen.

Når vi alene ser på landets vigtigste erhverv, fiskeriet, som i løbet af de sidste år er blevet strukturtilpasset, så er der behov for en investering på rundt regnet 200 millioner kroner, alene til udskiftning af den eksisterende kystnære fiskeriflåde.

Jeg skal derfor til Landsstyret og Landstingets Finansudvalg på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at man forsøger at finde eller at man forsøger at etablere nye muligheder for at det kystnære fiskere og ikke mindst jollefiskere får mulighed for lån til anskaffelse af nye fartøjer.

Som en forlængelse af denne anbefaling skal vi fra Kandidatforbundet kræve, at man samtidig arbejder for, at fiskeressourcerne bruges med omhu, ikke mindst i forhold til bestræbelserne for bæredygtig udnyttelse af fisk og fangstdyr.

Det er ligeledes vigtigt, at arbejde for, at man ændrer kravet om indhandling af kun tørrede sælskind. Hvis bestræbelserne gør fangererhvervet mere rentabelt skal have effekt, idet fangerne i Upernavik-området har givet udtryk for deres tilfredshed med indhandling af afspækkede sælskind i frossen stand og jeg skal anmode Landsstyret om, at indarbejde at denne praksis spredes til andre fangerområder.

At kommunerne ved forbedring af den eksisterende lovgivning får bedre mulighed for at være med til etablering af erhverv i højere grad end hidtil, uden at konkurrere med de private, anbefales Landsstyret ligeledes, at tænke mere alvorligt over flere tiltag står i stampe pga. de manglende muligheder i den eksisterende lovgivning.

Og jeg skal i den forbindelse anmode om, at den af kommunernes Landsforening allerede sidste år til Landsstyret fremsatte forslag til forbedring af kommunernes investeringsmuligheder, snarest bliver genstand for behandling i Landstinget.

Vi er jo bekendt med, at Landskassens og kommunernes indtægter er stagnerende, bl.a. pga. eksisterende fiskepriser samt problemer i opfiskning af diverse fiskearter.  Denne tendens har kommunerne allerede mærket og når vi ser på kommunernes samlede budgetter i år opereres der med et samlet underskud på 105 millioner kroner.

Det er derfor nødvendigt, at kommunerne får bedre muligheder for at være medaktører i bestræbelserne på at etablere nye, vedvarende arbejdspladser.

Det er helt sikkert, at forenkling af den centrale styring vil blive gavnligt på alle områder, også omkring økonomien. Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet med glæde oplyse, at vi i Kandidatforbundet er glæde for en del af Landsstyrets målsætninger, bl.a. målsætningen omkring minimering af den centrale styring i forbindelse med anlægsopgaver. Selvom der naturlig kan være nogle fordele ved centralstyringen er det dog en kendsgerning, at dette er en fordyrende og forhalende element.

Vi i Kandidatforbundet er derfor indstillet på, at arbejde med i bestræbelserne på uddelegering af opgaver inden for byggeriet for at opnå mere smidige og billigere administration af anlægsopgaver. Det er yderst anbefalingsværdigt, at kompetence omkring anlægsopgaver, som allerede er prioriteret i Finansloven bliver uddelegeret til kommunerne, så man på denne måde kan opnå hurtigere behandling og undgå, at alt for mange kontorer bliver involveret og jeg mener yderligere, at man i højere grad må satse på, at bruge samme arkitektstegninger i flere omgang, fordi vi jo er bekendt med, hvor dyre enkeltstående arkitektopgaver kan være.

Jeg mener ligeledes, at prisreduktions-fremmende elementer også bør komme med i Landsstyrets overvejelser og det er, at man bl.a. indstiller synliggørelse af beløb på diverse afsættelser af anlægsopgaver i forskellige byer, da det jo er en sag, at tilbudsgivere i forbindelse med licitation automatisk går ud fra det bevilgede beløb.

Jeg er af den overbevisning, at det er på sin plads, at man i hvert tilfælde giver tilbud på opgaver, der har til hensigt, at samtlige bevillinger til projekter bliver brugt hver gang. Jeg foreslår derfor, at man opstiller bevillingerne til forskellige projekter på forskellige steder fremover figurerer samlet på Finanslovsforslaget, da vi også på denne måde vil se mere interessante bud i forbindelse med licitationer. Og en anden positiv effekt på denne praksis vil være, at man bliver i stand til at tilrettelægge billiggørelse af anlægsopgaverne.

Jeg skal endvidere anbefale Landsstyret, at de samtidig overvejer eventuelt indførelse af etapebyggerier i forbindelse med boligbyggeri, for på denne måde at opnå mere kontinuerlig byggefrekvens året rundt. Altså for at opnå, at byggesektoren bliver beskæftiget uanset vejrliget og eksempelvis kan det være en ide, at koncentrere sig om fundamentbyggeri i sommerperioden, de udvendige om efteråret og så det indvendige om vinteren.

Vi er dog samtidig betænkelige ved afskaffelsen af 60-40-finansieringsmodellen i Kandidatforbundet, selvom byggeri af eget hus og andelsboligbyggerier er en positiv tendens, men pga. at rigtig mange fortsat ikke har råd til egen bolig eller andelsbolig er vi derfor betænkelige ved afskaffelsen af 60-40-finanseringsmodellen.

Vand. Vi må bestræbe os mere på, at eksportere mere vand, idet vi pga. aktuelle vurderinger jo har nok af denne ressource i vort land. Tiden er inde til, at Landsstyret gør sig nøjere overvejelser for at tjene på denne ressource.

Det er nemlig faktum, at vand i visse steder i verden er dyrere end olie. Det er således også efterhånden almindeligt kendt, at mangel på vand mange steder afstedkommer sundhedsproblemer. Vi må derfor i højere grad prioritere undersøgelse af eksportmulighederne af vand, i stedet for at fortsætte med at satse på det meget usikre olieefterforskning og olieudvindingstiltag.

Vi må også i højere grad udvikle turismen. Ikke mindst skal vi gøre vores seværdigheder mere attraktive for interesserede rundt i verden og vi må derfor i højere grad politisk arbejde for investering i denne søjle.

Vi kan gøre dette mere rentabelt. Vi kan gøre dette mere rentabelt ved at strukturere trafikken bedre og gøre rejsemuligheder med fly og skibe mere attraktive, i stedet for den aktuelle praksis med konstant at forhøje billetpriserne.

Vi kan som et eksempel nævne Ilulissat turistaktørers reaktion på flytning af en S61-helikopter fra området, som de mener vil have en negativ effekt på deres troværdighed. Det kan jo på ingen måde betvivles, at turister, der har lagt billet ind på denne mulighed også vil blive skuffede.

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet kræve overfor Landsstyret, at der gøres ekstraordinært indsats for at eliminere den blandt turisterne opståede tvivl med turistaktørernes troværdighed. Alene det, at turister bliver skuffede kan have en særdeles negativ effekt på indtjeningen på området, så længe halvdelen af turisterne til Grønland foretrækker at komme til Ilulissat-området.

Ligeledes er det nødvendigt at placere en S61-helikopter på området af hensyn til behovet for redningsaktiviteter og sikkerhed. Det er jo en kendt sag, at der må investeres før indtægter begynder at strømme ind.

Kandidatforbundet mener derfor, at man rammer forbi, at man i 2003 lægger op til en reduktion af tilskuddet til turismeudviklingen med 2 millioner kroner, idet turismen som aldrig før aktuelt har behov for en håndsrækning.

Tallene fra Grønlandsk Statistik viser, at der er sket fremgang i vort lands økonomi siden 1993 og indtil 2001. Og dette har uden tvivl haft en positiv effekt i samfundet, men fra 2002 er indtjeningen begyndt med at falde og det har også haft en afsmittende virkning eller effekt på kommunernes formuer. Det kan i Grønlandsk Statistiks tal konstateres, at vort land har haft en eksportunderskud i nærheden af en halv millard kroner.

Når man hører tal i denne størrelsesorden har man grund til at blive bange. Vi kan derfor ikke komme uden om, at Landsstyret må bestræbe sig på at kompensere for denne mindre indtjening, ikke mindst på baggrund af, at det er faktum, at skatte- og afgiftsindtægterne og ikke mindst selskabernes skattebetalinger vil falde i 2000 i forhold til 2001.

Det er derfor nødvendigt med rationalisering, forenkling af centraladministrationen og uddelegering af kompetencer og vi skal fra Kandidatforbundet anbefale, at Landsstyret bestræber sig på at øge investeringerne til erhvervsudviklingen og vedvarende beskæftigelse.

Til sidst skal jeg anbefale, at Landstingets Finansudvalg nøje vurderer anlægsopgaver inden for kirke og andre poster, idet bevillinger til området de sidste mange år nærmest har stået i stampe og videre skal jeg anmode om en nøjere vurdering af de faldne bevillinger på skoleområdet, som var på 29 millioner kroner i 2001, 19 millioner kroner i 2002 også 9 millioner kroner i 2003. Denne tendens svarer til ikke-intentionerne om en indførelse af Den Gode Skole - Atuarfitsialak.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i Landstingets Finansudvalg inden fremlæggelsen til 2.behandling.

Arqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, den næste, der har bedt om ordet, det er Landsstyremedlemmet for Finanser.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak.

På vegne af Landsstyret siger jeg tak til bemærkningerne fra partierne og Kandidatforbundet. Først skal jeg lige præcisere, at selvfølgelig her med hensyn til spørgsmål og påpegninger til enkelte Landsstyreområder, så vil de berørte Landsstyremedlemmer have mulighed for at besvare dem og jeg regner fuldt ud, at man vil bruge denne mulighed og jeg vil her ved min besvarelse tage udgangspunkt i bemærkningerne til Landstingets Finanslov.

Først så skal jeg lige præcisere, at Landstinget selvfølgelig overhovedet, Landsstyret er vidende om, at det nuværende Landsstyre kun har haft en 14-dages tid til at udarbejde dette landstingsfinanslov.

Og derfor lader man fra Landstingets side kræve, at man først laver nogle nøje undersøgelser omkring ændringer af samfundsvitale poster. Derfor kan man forestille sig, at Landsstyret ikke har haft mulighed for at kunne fremsætte større ændringsforslag til dette lovforslag, fordi her er det sådan, at hvis vi skal lave nogle ændringsforslag og behandle dem, så skal vi først have en høring til samtlige berørte områder og gennemføre en ordentlig høring og have beregninger omkring de positive og negative konsekvenser af ændringsforslagene og først derfor kan vi gennemføre sådan et ændringsforslag. Derfor har vi fra Landsstyret besluttet, at denne fremlæggelse af Landstingsfinanslov selvfølgelig på det område, hvor vi kan og hvor det er nødvendigt, at vi kan lave nogle små justeringer, men med de andre ting, hvor der skal ske nogle væsentlige ændringer, det først skal undersøges og først behandles på et senere tidspunkt.

Her skal jeg præcisere, at selvfølgelig har Landsstyrekoalitionen nogle planer, også med hensyn til nødvendige ændringer på samfundsøkonomien, hvis vores økonomi i fremtiden skal blive forbedret og det bliver også nævnt af flere her i Landstinget, at det er nødvendigt med ændret samfundsstruktur.

Og dette kan også gøre ondt, men hvis vi i fremtiden skal have en økonomisk selvbærenhed, så skal vi have råd til at lave nogle omstruktureringer og jeg kan også konstatere, at man Landstingets side vil være med til denne arbejde og ikke mindst ordførerne siger hvor vigtigt det er, at vi skal have nogle reserver til den fremtidige økonomi, for hvis vi skal gøre det, så skal vi lave nogle ændringer i samfundsstrukturen og det bør vi også gøre.

Driften med alene tilskud, den må vi også komme uden om. Og jeg kan også høre, at der er flere ordførere, der fremlægger denne ide. Dermed med hensyn til Landsstyrets initiativer for at gøre erhvervene mere rentable og den vil blive fremlagt i forbindelse med økonomisk-politisk redegørelse for 2003.

Ændringer af samfundsstrukturen kan ikke ske sådan uden videre og hvis indtjeningen skal blive større, så skal man først analysere disse tiltag. Fra Inuit Ataqatigiit efterlyser man, hvor skattefradraget er blevet henne i forbindelse med valgkampagnen og at den vil blive støttet, hvis den blev fremlagt. Fra Landsstyrets side fastholder vi, at vi først skal gennemføre nøjere analyser af hvilken som helst ændringsforslag og derfor med hensyn til en arbejdsgruppe omkring skatten og så med hensyn til det arbejde i forhold til andre landes skatte, den vil blive færdiggjort i løbet af denne forår. Den vil vi først se fra Landsstyrets side og her finder vi det vigtigt, at Landsstyret også er med i debatterne om vi skal udnytte disse initiativer i forbindelse med omlægningen af skatten eller om selvfølgelig vil der også være muligheder helt anderledes stilling her i Landstinget, men vi har som en meget vigtig opgave fået udarbejdet sådan et arbejde og efter disse løsninger, så kan vi finde nogle justeringer og hvis vi starter nogle løsninger fra nu, så kan vi fra Landsstyrets se, at det kan blive nødvendigt, at måske også tilpasse denne ændring, at lave nogle anderledes tiltag med hensyn til den ændring, vi ellers har gennemført. Derfor finder vi det vigtigt, at denne sag først bliver nøje undersøgt og vurderet.

Jeg er også glad for og jeg kan også fornemme, ikke mindst Siumut og Atassut med hensyn til Landsstyrets tiltag, dem støtter man. Selvfølgelig kan jeg se, at der i oppositionen også prøver på at fremføre et stærkt opposition, og det er også helt naturligt, men ikke mindst Inuit Ataqatigiit, så skal jeg udtale, at i og med, at de i en måned var med i Landsstyrekoalitionen, så har de været med til udarbejdelse af Landstingsfinansloven. Vi har kun haft 14 dages frist og derfor har vi valgt, at vi kun laver nogle små justeringer i det foreslåede ændringsforslag, fordi med hensyn til det allerede undersøgte og det, der skal undersøges, så er det afgørende med hensyn til hvad for en tid, man skal bruge og I kan forestille Jer, at vi blot ved at bruge 14 dage og høre alle og gennemføre analyse tager det ikke nok. Derfor har vi valgt i Landsstyret, at de væsentligste ændringer til Finansloven for 2003, at det afventer man og at det først sker ud fra nøje undersøgelser eller analyser.

Og her ud fra det, jeg kan fornemme og mærke, så mener jeg, at Landsstyrets planer støttes af partierne og Kandidatforbundet, nemlig at det er nødvendigt med bevillinger til forskellige steder, som vi har taget forslag om og det som Inuit Ataqatigiit finder det, at i og med, at man vil løse pensionsområdet, hvor den ene ægtefælle ikke får nogen pension på baggrund af indkomsten og derfor kan jeg også se og høre, at også flertallet støtter, at det er nødvendigt med sådan en ændring på pensionsområdet.

Og derfor, at disse afsatte midler bliver veludnyttet. Det skal der ikke herske tvivl og med hensyn til Landsstyrets indstillinger, at vi til næste år bruger lidt op.....

(båndnr. 8 - ingen sammenhæng fra båndnr. 7 og 8)

....den er jeg taknemlig for, fordi vi fra Landsstyret finder det også vigtigt, at det grundlag eller de justeringer, der skal ske på forordnings- og lovområdet, det skal man først have undersøgt før man laver noget og derfor har man afsat midlerne, men det er på baggrund af det kommende udvalg, der er blevet oprettet i Landsstyret og det arbejde og de analyser, arbejdet, der skal udføre og ud fra det nøje arbejde, der er udført, så skal man regne med, at vi først fremsætter vores ændringsforslag. Og her med hensyn til Inuit Ataqatigiits spørgsmål, så spurgte de om, at den plan, der blev fremført i efteråret i 2000 om det er den, man bruger. Her må vi sige, at vi i Landsstyret fastholder, at med hensyn til samfundsstrukturen, at med hensyn til den plan, der er udarbejdet i 2000, at vi bruger den i det største og hele som grundlag i det videre arbejde.

Og jeg skal også udtale, at her til Finanslovsforslaget, selvom Inuit Ataqatigiit ikke mener sådan, så er det intentionerne og målsætning om at udvikle samfundet. Det er på baggrund af disse, vi har udarbejdet Finanslovsforslaget.

Jeg skal også lige udtale, at denne målsætning og hensigten ikke er blevet debatteret i Landstinget. Vi har fået den alle sammen og man kan også forstå, at indholdet støttes fuldt ud politisk. Når vi tager en politisk stillingtagen til Finanslovsforslagene, så er det også meget vigtigt, at vi kun ikke laver noget, der kun skal være gældende til næste år.

Og hvis samfundet skal have en stabil økonomisk udvikling, så er det vigtigt, at i forbindelse med erstatning af det politiske ledere og hver gang der sker sådan en, at man ikke laver en ændring af hensigten eller målsætningen, men laver en bred aftale om, hvordan økonomien skal udvikles.

Og det er på baggrund deraf, at Landsstyrekoalitionen og så med hensyn til hensigterne og målsætning i 2001 omkring samfundsudvikling, det er vi fuldstændig enig med og selvfølgelig vil det blive ændret på steder, hvor det er nødvendigt med ændring. Sådanne planer er jo ikke færdigudarbejdet, idet vi i vores daglige arbejde, dem skal vi prøve at udfylde rammerne og lave nogle ændringer, hvor det er nødvendigt at lave nogle ændringer.

I forbindelse med udvikling på erhverv i Grønland, så finder man det meget vigtigt, det erhverv her i salen, dem har vi også fundet ud af og det har været tilsvarende i de tidligere landsting, og at der også sker en udvikling og udbygning på uddannelsesområdet, og at den er også vigtig for økonomien og det er så vores tidligere Landsting, som har fastholdt dette. Og så kan jeg også konstatere, at man stadigvæk finder det som meget vigtigt, den siger jeg tak til. Og så med hensyn til Grønlands økonomiske udvikling, så er det jo meget vigtigt, at vi fastholder eliten i Grønland, og at med deres gode arbejde, så vil vores behov ude fra blive formindsket, og at man kan oprette erhverv, det der blev nævnt her i samarbejde med kommunerne og ude fra regionerne i Grønland kan skabe vækst. Det kom man bl.a. også ind på. Der skal jeg udtale, at vi er et af de væsentligste punkter i Landsstyrekoalitionen.

Og derfor med hensyn til sådan en udvikling, at man, der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi politisk skal arbejde for det. At kommunerne kan være mere i erhvervsfremmende udviklingsarbejde og denne sag pågår og man regner så med, at den vil blive færdig. Her skal man blot være opmærksom på, at det er vigtigt, at Grønlands Hjemmestyres privatiseringstanker ikke bliver erstattet med kommunernes drift, fordi her er det jo vigtigt, at man skal bruge dem som en fødselshjælper, en iværksætterordning og det er på baggrund deraf, at man skal gennemføre dialog og fastsættelse af rammer. 

Og derfor som det bliver, når det bliver færdiggjort, så vil det også blive forelagt til Landstinget. Og her ud fra det jeg kan fornemme, så støtter flertallet vores lovforslag. Selvfølgelig indtil den bliver helt færdig, så kan man jo få den småjusteret. Det er jo også helt naturligt. Det er altså Landsstyret og Finansuvalget mellem dem, der skal udarbejde disse små justeringer eller ændringer.

Og her med hensyn til de forskellige partiers og Kandidatforbundets bemærkninger, der skal man selvfølgelig være opmærksom på, men på den anden side, så skal man også være  opmærksom de ændringer, der skal ske, så skal der være tid til at lave nogle analyser og nøje undersøgelser af disse.

Og med disse bemærkninger siger jeg tak på vegne af Landsstyret, at i forbindelse med 1.behandlingen af vores forelæggelsesnotat af partierne i princippet, også med hensyn til, at landet kommer på en bedre økonomi. Og det er så Landsstyrets hensigt, at man støtter op på den. Den siger jeg tak til.

Arqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så går vi videre til partiordførerne. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit

Jeg mener, at vi her under debatten, især med hensyn til Demokraterne som sådan er i overensstemmelse med Inuit Ataqatigiits udsagn. Hvis alting skal rettes op her i samfundet, så er det tre partier efterlyser, at vi får lige indtægter og udgifter. Altså prioriterer mere ligelig fordeling af goder i samfundet. Det er Atassuts og Inuit Ataqatigiits og Demokraterne som sådan.

Derfor vil vi ikke være medansvarlige med hensyn bemærkningen om, at det er oppositionen, kun oppositionen, der skal være kritisk over for de udsagn, der har været fremme med hensyn til fremlæggelsen.

Det er derfor, at jeg mener, at der er ingen grund til at skulle efterlyse tiltag og ....i den sammenhæng. Ja, vi kommer ind på mange spørgsmål i udvalgets arbejde, bl.a. revurdering af uddannelsesstøtten. Det har vi svært ved at tage stilling til, fordi vi har ikke kunnet rigtig forstå formålet med det.

Med hensyn til Qorlortorsuaq, det er nok mange her i Tinget, der har ønsket at vi går væk fra flydende brændstof i forbindelse med vores energi. Det er jo blevet klart, at vandkraftsværk, der er blevet etableret i Kangerluarsunnguaq/Buksefjorden og intentionen dengang var, at vi skal bruge investeringerne til (host, host bagved)sådanne energikilder, således at vi så vidt muligt kan  etablere en billigere strøm og energi. Det er derfor, at vi har efterlyst disse tanker dengang, da vi debatterede her inde i Landstinget, bla. med henvisning til eventuelle, potentielle steder, som f.eks. Paakitsoq og andre steder. Vi må altid have disse tanker i baghovedet.

Atassut er glade for, at på sundhedsområdet og indretningen deraf for 20 millioner kroner og yderligere 20 millioner kroner samt pensionsforbedringen på 12,5 millioner kroner og de 5,6 millioner kroner til 2003 også eventuelle andre indtægtskilder er de, vi har efterlyst, især med hensyn til de sidste bemærkninger, det har vi lagt mærke til fra Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiits ordfører har også været inde på Landsstyremedlemmets bemærkninger om, at vi må spare op for at kunne klare økonomien.

Landsstyret må også sørge for, at finde frem til yderligere indtægtskilder, der kunne....yderlige re midler til forskellige formål. Vi har fra Inuit Ataqatigiit været meget positive over for sådanne tanker. Ja, det er ikke et spørgsmål om forslaget kommer inden for 14 dage eller kommer fra sidste år - efterår. Vi konstaterer blot, at forslaget er ikke ændret væsentligt.

Kandidatforbundet kom ind på jollefiskeriet og råvarelevering. Det bliver saga blot med hensyn til eksporten. Et udsagn, som vi kan være med til fra Inuit Ataqatigiit her, at man også overgår fra jollefiskeri til større fartøjer og hvordan investeringen skal ordnes. Der har I jo været omkring tre forskellige arbejdsgrupper og deres udsagn vil vi meget gerne høre. Bl.a. med henvisning til, at vi må gå væk fra mindsteprisordningerne. Vi kan altså bare ikke lave en lov uden at tage hensyntagen til alle disse aspekter.

Ja, hvis vi fortsætter i den retning, så vil midlerne blive mindre og mindre med hensyn til erhvervsudvikling. Det er derfor, vil vi også som opposition tage emnet alvorligt med hensyn til erhvervsudvikling.

Med hensyn til tanken om decentralisering inden for anlægsområdet til kommunerne, det har vi hele tiden taget op i Inuit Ataqatigiit i de senere år. Det er lige som om der er divergerende meninger, som samtidig siger, at man skal uddelegere og samtidig prøve på at fastholde den kompetence, man har centralt. Det er derfor, at jeg håber, at Landsstyret vil være opmærksom på denne problematik.

Med hensyn til Demokraternes ordfører, Per Skaaning, med hensyn til bloktilskuddet til kommunerne, som Landsstyret har snakket om. Vi hører, at Demokraterne er ikke meget for denne forøgelse af bloktilskuddet til kommunerne. Når vi snakker om uddelegering af ansvarsområderne ude til kommunerne, så må vi også yde de midler, der hører med til dette.

Det daværende Landsstyre prøvede at uddelegere ansvarsområderne ud til kommunerne og det kom til at koste op til 18 millioner kroner, hvor Direktoratet for Sociale Anliggender har brugt 18 millioner kroner uden ansvarspålæggelse til kommunerne. Hvis vi altså skal uddelegere ansvarsområderne og myndighedsområderne, så har vi mange forhold, vi skal tage hensyn til.

Hvis det nuværende koalition og hvis det forhenværende koalition vil forøge bevillingerne med 50 millioner kroner, altså hvis vi ikke har forøget bevillingerne med 50 millioner kroner, så at man alligevel, så har de haft mulighed for at forøge bevillingerne med 50 millioner kroner i løbet af 14 dage. Heldigvis har vi en Finanslov.

Med hensyn til skatteområdet, så regner vi med, at materialerne vil være klar, så skattefradraget, som Siumut snakkede om under valgkampagnen. Inden ret længe her under samling skal vi tage en beslutning om disse ændringer. Det kom man slet ikke ind på. Det beklager vi.

Med hensyn til pensionister og pensionsordningen. Det kan vi ikke vurdere om det er rigtigt eller ikke rigtigt. Hvis der er foregået analyser af området, så som sagt af andre, så er det lige som om, at de ægtefæller, der slet ikke får noget, der har mest behov inden for dette område.

Arqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste taler, det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Miljø og Bolig. Mikael Petersen. Infrastruktur, undskyld.

Mikael Petersen, Landsstyremedlemfor Kultur, Miljø og Infrastruktur, Siumut.

Først med hensyn til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger omkring trafik og afgiftsforhold. Det er jeg glad for. Selvfølgelig med hensyn til at sagerne skal startes på ny og at det inden for Landsstyret inden for disse områder inden for trafikområdet, at de skal have nogle nye strukturer og de bemærkninger, der faldt fra partierne og Kandidatforbundet, dem skal vi nok udnytte.

Selvfølgelig kan vi ikke få realiseret disse omstruktureringer sådan uden videre, men der skal først gennemføres omfattende debatter både i år og til næste år og foråret, der vil berøre disse områder. Det vil blive gennemført. Og derfor som Landsstyremedlem på det område, så er jeg spændt på disse debatter også fordi der er tale om alvorligt arbejde med hensyn til omstrukturering.

Siumuts ordførerindlæg omkring trafikken. Det er jeg glad for, at med hensyn til det nye og de overvejelser, der sker omkring ændring af trafikområdet og de overvejelser, der allerede har været fremsat og med hensyn til hensigter og mål i Landsstyrekoalitionen mellem Siumut og Atassut og så er det opgaven med at få dem udformet og den bemærkning, der faldt fra Siumuts side, den er jeg glad for. Og Siumuts ordførerindlæg omkring bolig og anlæg og deres klare udmeldinger, som bl.a. altså har som også bl.a. også er med i Landsstyrekoalitionen, og at man fastholder anlægsområdet og her er det også planlægning på renoveringsområdet. Og der skal jeg udtale, at det er en opgave for Landsstyret.

Og med hensyn til andre fra Siumut, da man blot kan være enig i det, det vil jeg ikke kommentere dem, men Inuit Ataqatigiits ordførers indlæg kom bl.a. mere ind på trafikforhold med hensyn også med hensyn til anlæg, den skal jeg lige kommentere og ikke mindst med hensyn til trafiktilskud til virksomheder og så med hensyn til boligsstøtte og den klare udmelding, der faldt.

Først med hensyn til trafikken, så kan vi ikke komme uden om, at det er nødvendigt, at få ændret udformningen af trafikområdet eller om man skal vurdere brugen af fly og skibe i forbindelse med trafik eller passagertransport og her skal vi gøre opmærksom på, at redegørelsen omkring trafik, som det seneste landsting, som ophørte med at eksistere sidste år og lige før man skulle komme til redegørelsen omkring trafik, så fik man stoppet valget eller behandlingen og udskrev valg og vi fik beklageligvis ikke denne redegørelse.

Og derfor med hensyn til de forskellige ting, der skal vurderes, så kan det nye Landsstyre ikke

komme uden om, at så håber jeg på, at jeg kan fremlægge, at vi med hensyn til udformningen af trafik og passagerområdet, at vi så kan komme tilbage til den. Og i forbindelse med debatten af trafikredegørelsen til efteråret kan have nogle klare målsætninger omkring vores strukturering af luft- og skibstrafikken.

Selvfølgelig kan jeg ikke få dem uddybet alt, hvad for nogen målsætninger det Landsstyrekoalition har. Den skal vi nok komme ind på, fordi Inuit Ataqatigiits ordfører ellers har ønsket, at jeg kommer med nogle uddybende, men vi bliver nødt til at afvente dette. Jeg skal blot udtale, at den trafikredegørelse, der skal fremlægges til Landstinget og i forbindelse med arbejdet, så er det de berørte aktører i trafikken og kommunerne, at man skal inddrage disse i færdiggørelsen af redegørelsen. Selvfølgelig er det også Landstingets Trafikudvalg, man heller ikke skal glemme.

Med hensyn til anlæg. Det er korrekt som Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, at man tidligere, så har Landstinget allerede bevilget midler til forbedring af Grønlands Hjemmestyres anlægsafdeling. Jeg skal også udtale, at selvfølgelig er det også, at der kommer en redegørelse omkring anlægsfonden her i forårssamlingen til Landstinget.

Inuit Ataqatigiits ordfører påpeger bl.a., at med hensyn til forlængelse af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk og de undersøgelser, der skal bruges og det er altså denne konto 80.00 og 80., som man i Landstingets Finanslov med hensyn til undersøgelse af anlæg og den rådgivningsfirma, man bruger og så med hensyn til 90.80, 80.080 og det er til disposition til begyndelse af projektering af renoveringsprojekter. Det er flyttet over til helt nye konto.

Og deres Finansudvalgsmedlemmer kender til dem, dvs. at det daværende Landsstyre, Siumut og Inuit Ataqatigiit, der var med i Landsstyrekoalitionen i 2000, det var dem, der fik den oprettet. Det er for, at have en god planlægning af anlæg og før man afgiver fulde beløb til anlæg, at man først gennemfører nøje analyser. Og det er så et ønske fra Landsstyret, og at man så vidt muligt skal holde budgetloven og det er på baggrund af deraf, man har fået oprettet denne anlægsfond.

Og jeg skal også udtale, at debatten om forlængelse af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk, det er ikke først nu, den bliver fremsat. Den har været kørt meget længe og de nye Landstingsmedlemmer kender udmærket til sagen.

Og Siumut og Inuit Ataqatigiit, da vi var i Landsstyrekoalition i meget kort tid og da vi så udarbejdede forslag til Fiansloven, så foreslog vi disse, hvor det var Josef Motzfeldt, der var landsstyremedlem for Finanser og det er så det forslag, som ikke blev fremført, hvor Siumut og Atassut ikke har ændret om på disse planer. Og det er så forespørgeren, som også har været med til behandling omkring det forespurgte. Selvfølgelig denne konto, den indeholder forslag. Det er så landsstyret, der fremlægger forslagene, at det og det kan bygges og det er så, vi ønsker, at man kan lave nogen planlægninger ud fra undersøgelserne og det er så indstillingen fra Landstinget og hvis Landstinget har flertal, så kan man også få det fjernet. Det ved vi alt om. Det er derfor, at der ikke er tale om bindende.

Hvis flertallet i Landstinget ønsker, at man vil stoppe undersøgelserne og forlængelse af lufthavnene, så skal Landsstyret selvfølgelig respektere dette ønske. Men det er et forslag, dette lovforslag og den vil blive nøje revurderet i Finansudvalget og jeg er også parat til i forbindelse med sagerne i Finansloven, at hvis jeg bliver indkaldt til samråd, så er jeg parat til at gøre det.

Med hensyn til tilskud til forskellige selskaber, så er det korrekt, som Inuit Ataqatigiit har nævnt. Det er så forskellige selskaber, der har med forsyning og befordring at gøre, at have det ud fra serviceaftaler. Man yder mange midler til disse virksomheder og jeg skal også gøre opmærksom på, at vi i 2002 bl.a. til Arctic Umiaq Line og Air Greenland og Air Alpha og andre private selskaber, så har man indgået serviceaftaler med op til 190 millioner kroners værdi. Og det er så større end det, der blev nævnt af Inuit Ataqatigiit. Og sådan er forholdene.

Det er jo nødvendigt, at man får nøje vurderet af forholdene. Derfor medtog det nye Landsstyre i deres aftale, at man får vurderet de forskellige virksomheder, fordi man laver nogen dobbeltarbejde af forskellige selskaber, som også er meget bekosteligt for samfundet.

Det er også klart med hensyn som på forsyningsområdet, så siger, at man betaler 58 millioner kroner til KNI- Pilersuisoq og 58 millioner kroner til Royal Arctic Lines bygdeservice. Derfor med hensyn til dem, der står for servicen, der må man få det vurderet, at man ikke laver nogle løsninger, hvor det lapper oven på hinanden og det er nødvendigt, at til stadighed skal have så mange Landskasse-millioner kroner til serviceaftaler. Her har vi overhovedet ikke noget at skændes om Inuit Ataqatigiit og landsstyret.

Og her er det så rationalisering og uden at formindske eller forværre forsyningen og med hensyn til en god service for samfundet. Derfor kan vi ikke komme uden om. Vi kan ikke lave nogen serviceaftaler ubegrænset og derfor med hensyn til kvaliteten af om.....

kan så videreføres i Finansudvalget.

Og dermed er vi også gennem vores dagsordenspunkter for i dag.

Mødet er slut.

Naqeqqaagaq

Ulloq ataatsimiiffik siulleq, marlunngorneq 4. marts 2003 nal. 13.00

Ataatsimiinnermik ammaaneq

(Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut siulittaasuat)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut

Oqaluuserisassani immikkoortoq 1

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut

Inatsisartut upernaaq manna ataatsimiinnerat aallarnerlugu ataatsimiinnerup aallartinnera nalunaarutigaara.

Immikkullu akuerineqartussatut naatsorsuutigineqartut taallatsiassavakka. Tassa siullermik ataatsimiinnerup maannakkut ammarneqarnera sammissavarput imaluunniit aallaqqaatigissavarput. Immikkoortut aappaat ullormut oqaluuserisassatut nassuiaat. Immikkoortut pingajuat, 2003-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnissaata aalajangerneqarnera. Immikkoortoq 36, 2001-mut Nunatta Karsiaata naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat aammalu 2002-mut Nunatta Karsiata naatsorsuutaasa kukkunersiorneqarnissaanut kukkunersiuisumik naalagaaffimmit akuerisamik toqqaanissaq pillugu Inatsisartunut inassuteqaat kiisalu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Taavalu immikkoortoq 14, 2003-mut Inatsisartut aningaasatut inatsisissaattut siunnersuut. Taakkua ullumikkut aallaqqaatigineqarumaarput.

Siullermik matumuuna Inatsisartut 2003-mi upernaakkut ataatsimiinnerat matumuuna ammarneqarpoq, nuannaarutigaaralu Inatsisartut siulittaasoqarfiat sinnerlugu ataatsimiinnermut aammalu ulloq 10. april 2003 tikillugu sapaatip akunnerini arlalinni ilungersorluni sulinissamut tikilluaqqusinnaagassi. Aamma tikilluaqqorusuppakka Naalagaaffiup sinniisaa Inatsisartullu Ombudsmandiat.

Neriuutigaaralu ataatsimiinneq maanna pitsaanerpaamik ingerlanneqarumaartoq, taamaalillungalu aamma Inatsisartut ilaasortaq Kalistat Lund, Siumumeersoq ataatsimiinnerup ulluini siullerni ataatsimeeqataasinnaanngimmat ullorlu 10. marts 2003 ilanngullugu sulinngiffeqarnissaminik akuerineqarluni sinniisussaa Kiistat Isaksen aggersarneqarpoq. Qinigaasinnaanerup misilinneqarnissaanut Ataatsimiititaliap Siumup sinniisussaasa sisamaat Kiistat Isaksen qinigaasinnaassuseqartutut akueraat. Kiistat Isaksenip Kalistat Lundip sinniisussatut Inatsisartut ataatsimiinneranni ulloq 10. marts 2003 ilanngullugu peqataanissaa Inatsisartut akuersissutigissagaat matumuuna inassutigaara. Tamanna akuerineqarpoq. Kiistat Isaksen tikilluarit. Qinnuigaakkit Inatsisartut issiavianni inissannut ingeqqullutit.

Aamma oqaatigissavara Inatsisartunut ilaasortaq Otto Jeremiassen nalunaarmat ullumi kingusinnerusukkut ataatsimeeqataalissalluni.

Taava aamma Inatsisartunut ilisimatitsissutigissavara Inatsisartuni direktøriusoq ilisimaneqalereersutut maannakkut Naalakkersuisut allaffeqarfianni qullersanngorsimasoq Kaj Kleist – Kaj Kleist aamma sulinissaani kissaalluarparput uatsinninngaanniit. Taavalu taartaagallartussatut maani allaffeqarfitsinni toqqarsimavarput Ellen Colby Chemnitz taamaalilluni Kajip suliaanut taartaagallartussaq atorfik pissusissaatut inuttassarsiuunneqarnissaata tungaanut.

Ullormut oqaluuserisassanut immikkoortumut matumuuna naggasiutigalugu oqaatigissavara Inatsisartut taamatut ilaasortaqarlutik tamakkiisumik maanna aalajangiisinnaassuseqalermata, tassa Otto Jeremiassen aamma ualeru tikippat.

Maannakkut saqqummiutissavara ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

Naalakkersuisut immikkoortunik 36-nik upernaaq manna 2003-mut oqaluuserisassanngortitsipput. Immikkoortut tamarmik oqaluuserisassanut ilanngunneqarput.

Inatsisartuni ilaasortanit nassiunneqartut imatut agguataarsimapput

Suleriaatsimi § 32 malillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutit 35-it

Suleriaatsimi § 35 malillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqalusserisassanngortitat 14-t, aamma

Suleriaatsimi § 36, imm. 2 malillugu apeqqutit oqaatigalugit saqqummiussassat 25-t.

Upernaakkut ataatsimiinnissaq 2003-mi ulloq marsip sisamaaniit aprilip qulinganut ingerlasussatut pilersaarusiorneqarsimavoq. Taamatut pilersaarusiornerup Inatsisartuni ilaasortat tamarmik påskemut angerlamut aallarnissaat ajornarunnaarsissavaa. Illuatungaatigut siunnersuutit tamakkerlugit oqaluuserineqarlutik ataatsimiinnerup ingerlanneqarneratigut ullormut oqaluuserisassat amerlasuunik oqaluuserisassartaqartassapput.

Taamaattumik sulinerup aaqqissuunneqarnissaa eqqarsaatigalugu ilaasortat siunnersuutaat erseqqissumik aningaasatigut sunniuteqartussat tamarmik upernaaq 2003-mi siullermeerlugit taamaallaat oqaluuserineqarnissaat pissusissamisuussaaq. Taamaalilluni aappassaaneerneqarnissaat 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi 2004-mut  aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip oqaluuserineqarnera atasumik piumaarpoq. Taamaalillunilu aappassaanerinissaq sioqqullugu ataatsimiititaliani sukumiisumik oqaluuserinninnissaq pisinnaassaaq. Tamanna tunngavigalugu Siulittaasoqarfik siorngiilluni inassuteqarpoq aalajangiiffigisassatut siunnersuutit 23-it 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi aappassaaneerneqassasut.

Siusinnerusukkut ataatsimiittarnernisulli ullut aalajangersimasumik ataatsimiiffiusussat, tassa ataasinngorneq, pingasunngorneq tallimanngornerlu. Kingullertigut ataatsimiittarnernisulli apeqqutit oqaatigalugit saqqummiunneqartussat sisamanngornikkut saqqummiunneqartassapput. Aamma apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassatut siunnersuutit, ataatsimoortumik pilersaarusiorneq pissutigalugu amerlanertigut sisamanngornikkut oqaluuserineqartussanngorlugit inissinneqarput.

Aaqqissuussinerit allat pissutigalugit tallimanngornerit marluk Inatsisartunit ataatsimiiffigineqarsinnaanngillat. Tassa talllimanngorneq 14. marts Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiivi pillugit pikkorissartitsisoqassammat. Kiisalu tallimanngornermi ulloq 28. marts missiilinut illersuut pillugu tusarniaanissap ingerlanneqarnissaa pilersaarutaammat.

Nassuerutigineqartariaqarpoq 2003-mi upernaakkut ataatsimiinnissap pilersaarusiorneqarneratigut ataatsimiinnermi peqataanissamut oqalliserinninneriaatsimullu atorneqartussamut annertuumik piumasaqaateqarfiussammat. Siulittaasoqarfiulli neriuutigaa pilersaarusiorneq malinneqarsinnaajumaartoq, taamatullu aamma saqqummiunneqartoq.

Apeqqutigissavara tamatumunnga saqqummiussamut oqaaseqartoqarumanersoq. Taava Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumut sinnerlugu tikilluaqquneqarnitsinnut qujarusuppunga. Upernaaq manna ataatsimiinnissarput Siumumiit qilanaarsisimaqaarput, suliassammi inuiaqatigiinnut pingaarutillit naammassisariallit amerlaqimmata.

Isumaqarpugut Inatsisartuni pisussaaffipput innuttaasunillu akisussaaffimmik tunineqarluta periarfissinneqarnerput atorluarlugu nunatsinnut pitsaanerusussaq ujartorlugu katersuunnermi matumani nukivut atussagivut. Qularutigineqassanngilaq uagut Siumumiit angusaqarfiusumik innuttaasut sullilluarneqarnissaat katersuunnitsinni pisarnitsitut suleqataaffigissagatsigu.

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat pillugu isumaqarpugut Siulittaasoqarfimmi suleqataasut pilersaarusiornermi suliassartik suliarilluarsimagaat, isumaqataavugullu katersuunnerput manna påskertinnagu naammassinissaa siunnerfigalugu sulinissarput. Aamma qularinngilarput tamanna anguneqarsinnaassammat ataatsimiinnermi aqutsineq pitsaasumik ingerlanneqarpat.

Siumumiit erseqqissarusupparput isumaqaratta siornatigut sulinitsinni tunngavisarsimasarput, tassalu ulluni ataatsimiiffiusuni arfernup tungaanut ataatsimiinnerit ingerlanneqartarnissaat malinneqaqqissasoq, tamattami suliagut torersumik, sukumiisumik iluasaartumillu ingerlanneqarnissaat soqutigisaraarput.

Taamatut oqaaseqarluta Siumumiit ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat tusaatissatut tiguarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiinninngaanniit aamma uagut qujassuteqaarput tikilluaqquneqarnerput aammalu sulinissaq ataatsimut isigalugu maannamut Inatsisartut Siulittaasoqarfianni aalajangiunneqarsimasut aamma taakkua isumaqatigaavut. Ataatsimut isigalugu isumaqarpugut suleriarnissaq una eqaannissaq, imaluunniit neriuppugut suleriarnissaq eqaannerusumik aallunneqarsinnaajumaartoq.

Aammalu tunngaviusumik isumaqatigaarput aningaasanut tunngassuteqartut kingunissaat pillugit suliat aalajangersaaffigineqartussat ukiamut ataatsimiinnissamut aappassaaneerneqarlutillu pingajussaaneerneqarlutillu inissinneqarnissaat isumaqatigaavut.

Taava siulittaasup oqaatigisaa missiilit, oqaatigitsiassavarput ullumikkut Inuit Ataqatigiit danskit Pituffiup siunissami atorneqarnissaa pillugu nalunaaruteqarnerata kingorna Inuit Ataqatigiinninngaanniit isumaqaratta Danmarkip udenrigsministeriata tikeraarnerata nalaani nunanut allanut tunngasut nalinginnaasut eqqartornerannut ilanngullugu aamma pisariaqartillutigu Siulittaasoqarfimmi eqqarsaatigineqassasoq Avanersuarmi Pituffiup silaannarsuarmut raketinik igeriuttakkanut eqqornaveeqqutitut atorneqarnissaa pillugu oqallinneq aallarnisarneqassasoq aamma ulloq taanna, tassalu marsip aqqarnani udenrigsminister Per Stig Møllerip tikeraarnerata nalaani. Imaanngitsoq una tusarniaanissaq marsip 28-anni pisussaq siumut isummerfigereerniaripput, kisiannili isumaqarpugut manna tikillugu nunanut allanut sillimanermullu politikkikkullu ataatsimiititaliap suliarisimasaa ataatsimoortoq maani saqqummiunneqartariaqartoq aammalu marsip 28-anni isummerfissamut tunngatillugu taanna maanngangaaq oqaluuserereersimasariaqaraluartoq. Imaanngikkaluartoq isummersoqatigiinnissamut isumasioqatigiinnissamut marsip 28-anni taanna pisussaq siumut aalajangersareerniaripput, kisiannili isumaqarpugut Danmarkimi udenrigsministerip maaniinnerata nalaani aamma taanna erseqqissaavigineqartariaqassasoq.

Tassa taannaavoq ullormut oqaluuserisassani immikkut ilanngunneqanngikkaluarluni taamaattoq oqaluuserisassamut nunanut allanut tunngasumik immikkoortumut tassunga ilanngunneqarnissaa kissaatigineqarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Uaguttaaq tikilluaqquneqarnitsinnut qujavugut.

Inatsisartut siulittaasoqarfianniit upernaaq manna Inatsisartut ataatsimiinnissaasa pilersaarusiorsimanerat ATASSUT-mit suliarilluagaasutut pilersaarusiorluagaasutullu nalilerparput, ataatsimiinissallu sivisussusissaanik, tassa ullumimiit aprilip qulingiluaat ilanngullugu sivisussuseqarnissaa siunnerfigineqarsimammat ATASSUT-mit taperserparput.

ATASSUT-mittaaq maluginiarparput ukiortaap kingornatigut nalliuttorsuit pingaarnersaat, tassalu påske sioqqullugu upernaakkut ataatsimiinerup naammassineqarnissaanik siulittaasoqarfimmiit siunniussaqarsimaneq ATASSUT-mit assut iluarisimaarparput, taamaaliornikkut Inatsisartuni ilaasortat Nuup avataani najugallit påskemut anngutereersimanissaat pingaartinneqarsimasoq ATASSUT-mit takusinnaagatsigu.

Ammattaaq ATASSUT-mit maluginiarparput Inatsisartunut ilaasortat siunnersuutaat aningaasanik kinguneqartussat upernaaq manna taamaallaat siullermeerneqassasut, taamaaliornikkut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi 2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuutip oqaluuserineqarnissaanut ilanngullugit aappassaanneerneqarnissaat pisussatut siulittaasoqarfimmit aalajangiunneqarsimanerat pissusissamisoortutut ATASSUT-mit isigalutigit.

Kiisalu sapaatip akunneranut ullut ataasinngorneq, pingasunngorneq tallimanngornerlu ataatsimiiffiusartussatut siulittaasoqarfimmiit innersuussutigineqarsimanerat ATASSUT-mit iluarisimaarparput, taamaaliornikkut Inatsisartuni ilaasortat suliassanik piffissaqarnerullutik suliaqartarnissaat anguneqartussaammat.

Naalakkersuisunut apeqqutit apeqquteqaatillu aallaavigalugit oqaluuserisassat sisamanngornikkut ingerlanneqartarnissaannik siulittaasoqarfiup pilersaarusiorsimanera pissusissamisoortutut isigaarput, taamaaliornikkut oqaluuserisassat pingaarnerit piffissaqarfiginerullugit Inatsisartuni sulinissaq ATASSUT-mit assut pingaartikkatsigu.

Inatsisartuni sulineq imaaginnanngilaq siunnersuutinik oqaluuserisaqarluni aalajangersaasarneq, aammattaaq eqqaamasariaqarpoq inatsisartuni sulineq tassaammat innuttaasut sinnerlugit nunatsinni ataatsimiittarfiit pingaarnersaanni akisussaaffimmik pisussaaffimmillu ingerlatsineq, taamaattumik siulittaasoqarfiup 2003-mi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinissaata pilersaarusiorneqarneranut ilanngullugu Inatsisartuni ilaasortat peqataanissamut oqalliseqataanissamullu piumaffigineqarnerat ATASSUT-mit paasilluarlugu pisussaaffittut tigujumavarput.

Siornatigut Inatsisartut ataatsimiinerisa aallartinneqartarnerannut oqaluuserisassat pillugit nassuiaat tikinneqaraangat pisariaqanngitsumik oqallinnerujussuit pisarsimasut qaangerniarlugit siulittasoqarfiup oqaluuserisassanut tunngasunik apeqqutissaqartoqarpat allatulluunniit naammagittaalliortoqassappat siulittasoqarfimmi ilaasortaatitat aqqutigalugit siulittasoqarfimmut apuunneqartarnissaat piumasaqaatigimmagu ATASSUT-mit ilassilluarparput, taamaaliornikkut siulittaasoqarfiup oqaluuserisassanik kisimi aalajangiisinnaassuseqarnera pisussaaneralu kiisami eqqortinneqartussanngormat.

Naggataatigut ATASSUT-ip Inatsisartuni gruppia sinnerlugu Inatsisartunut Naalakkersuisunilu ilaasortat uummammik pisumik tikilluaqquagut ataatsimiinissattalu pissarsiffiulluarnissaanik angusaqarfiulluarnissaanillu neriuuteqarluta suleqataanissarput qularutigineqassanngimmat matumuuna oqaatigaara.

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta oqaluuserisassat pillugit nassuiaat tusaatissatut tiguarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Demokratininngaanniit Per Berthelsen. Takanna.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Siullermik Inatsisartut siulittaasuanit tikilluaqquneqarnerput qujassutigalugu ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat pillugu imatut ittunik Demokratit sinnerlugit oqaaseqassaanga.

Oqaluuserisassat immikkoortut 125-t, immikkoortut tassa taamak amerlatigisut ukioq manna 10. april tikitsinnagu pimoorussamik oqaluuseriniartussaassavagut. Taakkulu saniatigut ilanngutissavarput oqaluuserisassat amerlanerpaartaat aappassaaneerneqartussaassammata ilaallu pingasoriarneqartussaassallutik. Taamaammat tassa oqaluuserisassat taaneqartunit amerlanerujussuupput.

Kingunera matumani takusinnaavarput suliassat eqikkagaaqisut, Demokratinillu isumaqarpugut tamanna tutsuviginartumik suliarinnissinnaanissamut tunngavissaqartitsinngitsoq. Ullummi nalinginnaasumik ataatsimiiffissaasut, tassa ataasinngornerit, pingasunngornerit tallimanngornerillu saniatigut aamma marlunngornerit arlaqartut ataatsimiiffigisussanngorpagut.

Kiisalu ataatsimiinneq maanna nutaartaqarpoq, tassa sisamanngornikku apeqquteqaatit oqallissassanngortitaasut Inatsisartut Naalakkersuisunut apeqquteqaataasa kingorna aamma ingerlanneqartartussanngormata.

Ilanngullugulu taasariaqarpoq siunnersuutit aningaasartuutitaqartussat ukiamut aatsaat aappassaaneerneqartussaassammata.

Taamatut Inatsisartoqarfimmiit aaqqiisimaneq ilaatigut paasinarsinnaagaluarpoq, Demokratinilli oqaatigisariaqarparput katersuuffiup iluani siullermeerinnillunilu aappassaaneerinninngittarneq naammaginartutut isigisinnaannginnatsigu. Nalunngilarput ataatsimiittarfimmi oqaluuserisassat taaneqartutuut amerlatigisut suliassaagaangata taava tamatigorluinnaq tamanna aamma ataatsimiititaliani annertuumik ataatsimiinnissanik malitseqartarmat.

Uangalu tunginnit takorloorsinnaalereerpakka ataatsimiinnerit Naalakkersuisunillu aggersaanerit qanoq amerlatigisut ingerlanneqartussaassasut. Qularnanngilluinnartumik sapaataarulluta ataatsimiittartussaassaagut, saniatigullu saqqummiussassarpassuit partiit oqaaseqartussaasa allattussaassavaat ataatsimiittarfimmi oqaatigitinnagit gruppeni oqaloqatigiissutigisariaqartartussat.

Taamaammat ernumanarsinnaavoq inatsisiliornermi suliassat ilaat piffissaaleqineq peqqutigalugu pipallataasorujussuarmik ingerlanneqartariaqartussaassasut. Tamatumunngalu atatillugu puigorneqassanngilaq uagut Inatsisartuni ilaasortaasugut kisitta piffissaaleqititaanaviannginnatta, aammami saniatigut Inatsisartoqarfimmi Naalakkersuisoqarfinnilu sulisugut ulapitsitaasorujussuartussaassapput.

Nassuiaammut taamatut sakkortuumik qisuariaateqarpunga peqqutigalugu Siulittaasoqarfimmi ikinnerussuteqarama siunnersuutit malittarisassagut malillugit ilusissamittut iluseqanngilluinnartutut saqqummiunneqartut piiarneqarnissaat inassutigigaluarakku. Malittarisassat Inatsisartuni ilaasortanut tamanut pisussaq una sioqquterujussuarlugu ilinniartitsissutaallutillu erseqqissaassutaareernikuusut.

Ilami kukkunerussanngilaq oqaruma maleruaqqusat malillugit immikkoortiterigaluarutta taava siunnersuutit 75%-ii peerneqarsimassagaluartut. Siulittaasoqarfimmilu ilaasortaqatima malittarisassaqartitaanerput uattulli ataqqisimagaluarpassuk, taava maanna ataatsimiinnissarput periarfissaqartitsisimassagaluarpoq siunnersuutit ataasiakkaat sukumiisumik peqqissaartumillu suliarineqarsinnaanissaannut, taamallu ililluta inatsisinik pipallataasumik suliaasumik maanna pilersitsinngitsoorsinnaannginnerput annertuumik pinaveersaartinniarsinnaasimassagaluarparput.

Demokratit tungaannit Siulittaasoqarfiup aalajangiussinera ajuusaarutigaarput tusaatissatulli tigusariaqarlugu, taamatullu inassutigisariaqarlugu matumanitut oqaluuserisassanngortitsineq akuerineqassasoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit. Takanna.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Inatsisartut upernaakkut 2003-mi ataatsimiinnissaannut oqaluuserisassatut siunnersuutit misissorluareerlugit Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarniarpunga.

Soorlu saqqummiunneqartutuut oqaatigineqarpoq Inatsisartut piffissaqarluarluta aammalu ulapipilunngikkaluarluta suliassat suliarisinnaassagigut. Oqaluuserisassatut siunnersuutit assigiinngitsut qanoq amerlatigineri tusareerlugit makku maluginiakkakka oqaatigerusuppakka.

Siullermik maluginiarpara Inatsisartut suleriaasitta § 32-at naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutigisimasara, tassa qimussit aqqutaanik iluarsaassinissamut tunngasoq aammalu kalaallit Danmarkimiittut ilagiittut sullinneqarnerannut tunngasoq Naalakkersuisunut apeqquteqaat, kiisalu kalaallit Danmarkimiittut peqqissariartortut imaluunniit peqqissariarlutik angalasut atugaannut tunngasut pillugit aamma Naalakkersuisunut apeqquteqaat ilanngunneqartoq pillugit Inatsisartut Siulittaasoqarfianiit nassuiaanneqarnissara kissaatigaara. Tassami ilimaginnginnakku piaaraluni imaluunniit suusupaginninneq pissutigalugu mininneqarsimassasut, tassa Inatsisartut siulittaasuata atorfimminut ivertinneqarnermini Inatsisartunut neriorsuutigereermagu Inatsisartut naligiinnerusumik sullinniarlugit.

Taamaattumik Siulittaasoqarfik qinnuigissavara siuliani ujartukkama oqaluuserisassanut ilanngunneqarnissaat piviusunngortikkumaaraat.

Taamatut kissaateqareerlunga oqaluuserisassatut siunnersuutigisimasama allat ilaasa Inatsisartut suleriaasiata § 35-iat tunngavigalugu Inatsisartunit makkua oqaluuserineqarnissaat siunnersuutigisimavakka:

Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiveqarfiisa ilaasa illoqarfinnut mikinerusunut ilaatigullu inuerukkiartortunut illoqarfinnut mikinerusunut nutserneqarnissaannut tunngasoq.

Qimarnuvinnut tapiissutigineqartartunut tunngasoq.

Angajoqqaat erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnerannut tunngasoq.

Inatsisiliornermi kommunenut aningaasartuutit naapertuunnerusumik aaqqiivigineqartarnissaannut tunngasoq.

Ilageeqarnermi pissutsit ilaatigut naammaginanngilluinnartut pillugit Inatsisartut oqallinnissaannut tunngasoq.

Timmisartunut suluusalinnut mittarfiit imminut akilersinnaasumik ingerlasut tallineqarnissaannut tunngasoq.

Meeqqat annertuumik innarluutillit angajoqqaamik arlaannik akissarsiaqaatigalugu paarineqartalernissaannut tunngasoq.

Taakkua apeqquteqaatitut inissinneqarsimaneri pakatsissutigaakka, tassa kissaatigisimagaluarakku apeqqutit taamaattut Inatsisartunit oqaluuserineqassasut. Taamatut siunnersuuteqarnera soorunami tunngaveqarpoq Inatsisartut apeqqutit taakku pillugit qanoq isummersinnaanerat paaserusukkakku, kisiannili tassa siunnersuutit qulaani taasakka Inatsisartut Siulittaasoqarfianniit Naalakkersuisunut akisassanngorlugit aalajangiiffigineqarsimapput, aatsaallu arfininngormat marsip aallaqqaataani maanga tikikkama tamakku paasivakka.

Soorlu oqareernittuut soqutigisimavara apeqqutinut qulaani taaneqartunut Inatsisartut qanoq isummersinnaanerat paasissallugu, tassami inuit tamat oqartussaaqataanerat aamma tassaniimmat. Imaanngitsoq Naalakkersuisut apeqqutit pingaarutillit ilaasortanik suleriaaseq tunngavigalugu Inatsisartuni oqaluuserisassanngortinneqarsimasut Naalakkersuisut kisimiillutik isummerfigisarlugillu akissuteqarfigisassagaat. Tassami imaassinnaammat Naalakkersuisut akissutigiumaagaat Inatsisartut isummernissaraluanniit allarluinnaasut.

Aamma taamaappoq Inatsisartuni ilaasortat ilaasa Inatsisartunut oqaluuserisassanngortissimasaralui kisiannili Naalakkersuisunut akisassanngorlugit Siulittaasoqarfimmiit innersuunneqarsimasut eqqarsaatigalugit.

Taamatut qisuariaateqarnera Naalakkersuisunik tatiginninnginnertut tiguneqassanngilaq. Kisianniliuna inuit tamat oqartussaaqataanerisa aqqani suliat qanoq ingerlanneqarsinnaanerannik eqqaasitserusuttunga. Tassami Inatsisartuni tamanna pingaartinneqartaqimmat.

Soorunami Siulittaasoqarfiup isummersinnaanera ataqqivara. Kisianni oqaluuserisassatut siunnersuutip Naalakkersuisunullu apeqquteqaatit oqaluuserisassat allattorsimaffianni ilaanngitsut siuliani taasara ujartorneqarnissaa aammalu tassunga ilanngunneqarnissaa inussiarnersumik Siulittaasoqarfimmut qinnuteqaatigaara neriullungalu aamma ikinnerussuteqartut tusaaniarlugit oqartarnermi kissaatigineqartoq tusarneqassasoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Qujassutigaakka partiit aamma Kattusseqatigiit oqaaserisaat. Siumup oqaaseqartuanut oqaatigissavara Jørgen Wæver Johansenimut soorunami siunnerfigineqartoq oqallinnerni maani unnukkut arfineq malinniarneqarnissaa. Taanna malinniarnissaa sapinngisamik aamma aalajangiusimaniarparput. Kisianni suliassat aallartereersut maanaannaq kipisinneqarnissaat nalunaaquttap arfininngorluarnerani taanna eqaannerulaartumik aaqqiivigisinnaaneranut periarfissinneqarnissarput aamma kissaatigisimavarput. Aamma tamanna paasivara assortuussutiginavianngikkipput.

Taavalu Inuit Ataqatigiit oqaaserisaannut tunngatillugu oqaatigissavara soorunami apeqquteqaat taamatut ittoq, kissaatigineqartoq taamatut ittoq Siulittaasoqarfimmi piaartumik aamma eqqartorumaarparput. Tamannalu aamma Naalakkersuisunut oqaloqatiginninnermik ilaqartariaqassaaq.

Isumaqarpunga manna tikillugu pilersaarusiorneqarsimasut aamma 28-anni missiilit pillugit paasititsiniaanermi Katuami ingerlasussat saniatigut taanna tikeraarneq immikkut malunnartinniarneqassappat tamanna oqaloqatigiissutigisariaqassavarput Naalakkersuisunut.

Atassutip oqaaserisaanut aamma qujavunga. Jakob Sivertsenip oqaatigisamini eqqortumik oqaatigaa maannakkut saqqummiisarnissami malittarisassat sapinngisamik eqqortinniarneqarsimammata. Aammalu suliassat tulleriiaarneqarneranni tamanna aamma alaatsinaanneqarsimalluni.

Kiisalu aamma apeqqutit, soorlu siunnersuutit aningaasartallit ukiamut aalajangiiffigivillugit aalajangiiffiginissaat taanna periarfissinneqarsimanera aamma akuersaarneqarmat. Oqaaseqartunut taanna aamma qujassutigaara.

Kiisalu aamma Demokratininngaanniit Per Berthelsenip oqaaserisai, taakkununnga aamma Atassutip oqaaserisaanut tunngassuteqarmata, ilumoorpoq Per Berthelsenip oqarneratut Demokratit piumasaqaatai sakkortukulussimapput, taamaalilluni oqaluuserisassanut ikkussinissat tungaasigut aalajangerniarnerput paaseqatigiiffiginiarlugu immitsinnut paaseqatigiinniarluta angusimavarput maannakkut ilusaanut tunngaveqartoq.

Soorunami malinneqarsinnaapput taakkua formkravinik taaneqartartut saqqummiinissamut malittarisassat aammalu sukangasuumik malikkaanni Demokratit oqarnerattut siunnersuutit ilarparujussui tiguneqarsinnaassanngikkaluarput. Kisianni aamma illua-tungaatigut uagut politikkimi sivisuumik sullivimmilu maani sulisimasugut isumaqarpugut siullermeerluni aamma katersuuffiuvoq manna. Aatsaat siullerpaamik Inatsisartut nutaat suliassaminnut katersuupput. Taamaattumik saqqummiussaq allaffeqarfipput suleqatigalugu pissusissaattut oqaloqatigiinnikkut inissinniarneqarsimapput taamaalillutillu inussiarnersumik aamma kiffartuussinermik allaffeqarfimmiit suliarineqarsimallutik. Kisianni tassa paaseqatigiiffiusimavoq, kisiannili qularutigineqassanngilaq ukiamut ataatsimiinnissamut piareersarneqarneranni tassani piumasarisaasut manna tikillugu ilisimaneqareersutut ilaasortanit, sukanganerusumik malinneqarnissaat aamma Inatsisartut Siulittaasoqarfiata naammassiniarlugu siunnerfigimmagu.

Anthon Frederiksenip nassuiaanneqarsimannginnera ajuusaarutigaara aammalu imatut immikkoortitsiniarnertut Anthon Frederiksenip siunnersuutai isigineqassanngillat. Siulittaasoqarfimmi Anthon Frederiksen allatulli aamma neqeroorfigineqarsimassaaq saqqummiussassat inissitsiterniarneqarneranni pisariillisaanerit aammalu apeqqutit assigiiaartut oqaluuserisassanut assigiissunut ikkunniarneqarneranni ilaasortat aamma paaseqatiginiarneqarsimammata, tamannalu aamma anguneqarsimalluni. Taamaattumik Siulittaasoqarfimminngaanniit Antuumut nassuiaatissat allakkatigut tunniunneqassapput. Aammalu oqaatigissavara siunnersuut ataaseq kommunenut tunngassuteqartutut nalilerneqarsimasoq aamma aaqqiinissamut uagut aamma peqataanissatsinnut Inatsisartuni periarfissaqarnissarput eqqarsaatigalugu, tassa qimussit aqqutaanik ajornartorsiutit saqqummiunneqartut aalisarnikkut piinnaratik kisianni aamma kommunep aalisarfittut ingerlanerani aammalu takornariaqartitsinerani allanilu pineqartut siunnersuut taanna erseqqinnerusumik iluseqarluni saqqummiunneqarnissaa Siulittaasoqarfiup kissaatigisimavaa. Tassa kommunemi takornariaqarneq, aalisarneq taavalu qanoq ililluni nalilersorneqarnerannut tunngasut takornariaqarnikkullu suleqatigiiffigalugit aaqqiivigineqarsinnaasut pillugit Siulittaasoqarfik noqqaassuteqarmat. Taakku pillugit aamma Anthon Frederiksen nassuiaatigineqartunik erseqqissaavigineqassaaq.

Tassa ilaatigut periarfissap taassuma atorneqarsimannginnera ajuusaarutigaara, kisianni aamma ilaannikkut tikittut arajutsisaratsigit aammalu sioqqullugit naammassinniarnissaq ilaannikkut pisinnaasarsimanani.

Utoqqatsissutissatut aamma taanianngikkaluarlugu oqaatigissavara ukioq manna ataatsimiigiallattaarnernik atugaqarnitta saniatigut aamma inuusuttut parlamentiat aamma allaffeqarfitta sivisuumik ulapaarutigisimavaa. Naammassilluarpoq inernera, nalilersorneqarnissaa maannakkut tulliuppoq aammalu taanna nalilersuilluni iliuusissaq Inatsisartunut agguaanneqarumaarpoq inuusuttut suliaannik imaqartoq. Ulapaarutaasimavoq, kisiannili annertunerusumik maani suliassatsinnut kinguarsaataasimanngitsoq pisinnaasimammat, tassani suleqativut pisarnermissut sapinngisamik suliassanik naammassinninniarsimapput naammassinnillutillu.

Taama oqaaseqarlunga qujavunga, taavalu ujartorneqartut maani partiininngaanniit Siulittaasoqarfiup ataatsimiinnissaanut siullermik uterfigineqarumaarput akissuteqarfissallu ilaatigut Anthon Frederiksenimut nassuiaatigineqartussat allaganngorlugit aamma ingerlatinneqarumaarlutik. Taakkulu tunngavigalugit aamma Antuup saaffiginnissutai siulersuisoqarfimmi uterfigineqarsinnaapput soorunami. Aamma ullormut oqaluuserisassat aalajangersorneqarneri tamaasa qiviarlugit oqartariaqarpugut piffissami aggersumi ilaannikkut aamma nikisinneqarsinnaaneri aamma periarfissaqarsinnaammata suliassat tulleriiaarlutigit takkussorneri najoqqutaralugit ilaannikkut taanna pisariaqartarumaarmat. Neriuppunga aamma taamatut paaseqatigiiffissarput suleriaatsitta aamma iluani taama iliorsinnaagatta paaseqatigiiffisarumaaripput.

Qujavunga oqaaserineqartunut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa una erseqqissaatigilaarlara Inatsisartut allattoqarfianinngaanniit minnerpaamilluunniit neqeroorfigineqarsimannginnama siunnersuutigisannut tunngasut qanoq inissinneqarnissaat aalajangiunneqarsimanera pillugu. Taamaattuminguna taanna maallatigigiga, aatsaat marsip aallaqqaataani maanga tikikkama takusinnaallugulu paasisinnaagakku siunnersuutikka suleriaaseq § 32, § 35 aamma § 36 tunngavigalugit siunnersuutigisimasakka ilusilersoriikkat taakkua allarluinnarmik inissitsiterneqarsimammata.

Siulittaasup oqarneratuut ilumut neqeroorfigineqarsimagaluaruma imaluunniit paasitinneqarlunga manna sioqqullugu, taava paasinnillunga soorunami tigusimassagaluarpakka. Kisianni suusupagineqarsimasutut misigisimavunga taamatut inissiisoqarsimanerani. Taanna tupigusuutigineqarsinnaanngilaq.

Aamma qimussit aqqutaanut tunngasoq soorunami kommunemut attuumassuteqarsinnaavoq attuumassuteqarlunilu. Kisianni inuutissarsiornermut attuumaqaaq, aamma aningaasanut inatsit qiviarutsigu ukiuni siusinnerusunili kommunerpassuarnut assigiinngitsunut attuumassuteqartut inuutissarsiornermut attuumassuteqartuni aqqusinniortarnerit Kujataani qiviarutsigit Namminersornerullutik Oqartussat 50%-imik aningaasartuuteqarfigisarpaat. Siunnersuut qimussit aqqutaanut tunngasoq ilusilersorluarlugu aammalu tunngavilersuutit soorunami ilanngullugit nassiussimavakka. Allaat nassiussimavakka asserpassuit qimussit aqqutaaninngaanniit tigusat assigiinngitsut, taamaattumik siulittaasup oqarneratuut neriuutigaara taassuma suliassap Siulittaasoqarfimmi qaqeqqinneqarluni nalilersuiffigilluarneqarnissaa. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Anthon Frederiksenimut oqareernittut taakkua Siulittaasoqarfimmi uterfigineqarumaarput apeqqutigineqartut, taakkulu aamma tunngavigalugit Anthon Frederiksen aamma akissuteqarfigineqarumaarpoq.

Taamaalilluni allanik oqaaseqartoqanngilaq, taavalu oqaatigisinnaavara taamaalilluni ullormut oqaluuserisassat akuersaarneqartutut maani Siulittaasoqarfimminngaanniit tiguagut, tassa amerlanerit saqqummiussap akuersaarneqarnissaa isumaqatigimmassuk.

Taamaalilluni ullormut oqaluuserissaq 2 naammassivoq, tulliupporlu immikkoortoq 3, 2003-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnissaata aalajangiiffigineqarnera. Tassani suleriaasissamut malittarisassat najoqqutaralugit siunnersuutigineqartussaavoq Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerat ulloq 19. september 2003-mi aallartittussanngorlugu aalajangerneqassasoq siunnersuutigineqarluni, ullorlu taannaalluni Inatsisartut ukiuanni nutaami ulloq siulleq.

Tamatumunnga akerliusoqarnersoq apeqqutigissavara. Taamaanngilaq. Taamaalilluni akuerineqarpoq. Malittarisassani allassimasoq sapaatip akunnerata pingajuanni tallimanngorneq ukiakkut ammaaffigineqartarnissaa taamaalilluni akuerineqarpoq.

Tulliuppoq immikkoortoq 36, tassanilu saqqummiissaaq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq. 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut. Takanna.

Ulloq ataatsimiiffik siulleq, marlunngorneq 4. marts 2003, nal.

Oqaluuserisassani immikkoortoq 36

2001-imut Nunatta Karsiata naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat aamma 2002-mut Nunatta Karsiata naatsorsuutaasa kukkunersiorneqarnissaannut kukkunersiuisumik naalagaaffimmit akuerisamik toqqaanissaq pillugu Inatsisartunut inassuteqaat pillugit Inatsi-sartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera aappassaaneerneralu)

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna ukiumut aningaasanut inatsiseqarfiusumut 2001-mut Nunatta Karsiata naatsorsuutai saqqummiutissavakka.

Naatsorsuutit Inatsisartuusimasut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni oqaluuserisassani immikkoortut 11-attut saqqummiunneqarput. Naatsorsuutit 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnermi Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami suliarisassanngorlugit nassiunneqarput, Ataatsimiititaliarlu aamma kukkunersiuinermi allattuivimmik avataaniit kukkunersiuisumit suliarineqarsimasumik tigusaqarpoq.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut qinnuigai allattuivimmik kaammattuutinut oqaaseqaatinullu allakkatigut akissuteqaqqullugit.

2002-mi oktoberip ulluisa aallaqqaataanni Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq isumaliutissiissuteqarpoq. Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliarisimasaata isumaliutissiissummini apeqqutit saqqummiussai Naalakkersuisuusimasunit 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnermi akineqarput.

2001-imut naatsorsuutit akuerineqarnissaannik aalajangiiffigisassatut siunnersuut oktoberip ulluisa 15-anni 2002-mi Inatsisartut aappassaaneerpaat. Immikkoortoq Inatsisartuni naammassillugu suliarineqanngilaq suliap suliarineqarnerata nalaani qinersisitsisoqarmata. Tamatuma nassataraa aalajangiiffigisassatut siunnersuutip taamaatiinnarneqarnera, taamaattumillu 2003-mi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiuteqqinneqartariaqalerluni.

Nunatta Karsiata naatsorsuutaasigut 2001-mi ineriartorneq ataatsimut isigalugu takutinneqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat 2001-mi pisiniarfiutileqatigiiffiup KNI Pisiffik A/S-ip annersaa ilaatigut nioqqutissanik ulluinnarni atugassanik amerlasoorsuakkaartaarlugit tuniniaasartumut Dagrofa A/S-imut ilaatigullu sulisunut aqutsisuusunut tunivaat.

Namminersortunut tunisineq tamanna Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiutaanik namminersortunut ingerlatassanngortitsinerit annersaasa siullersaraat. Tunisinermi 247 mio. kronit isertitatut ilaatigullu akileraarutinut akiliinertut nalunaarneqartut isertinneqartut. Tamatumunnga peqatigitillugu ingerlatseqatigiiffik Royal Greenland A/S 200 mio. kronenik kiisalu Nuka A/S 40 mio. kronenik aktiatigut aningaasaliiffigineqarput.

Nunatta Karsia amigartooruteqarnissamik missingersuuteqaraluarluni 5 mio. kronenik sinneqartoorpoq. Ilassutitut aningaasaliissutit 80 mio. kroneusut ilanngullugit. Taamaalilluni angusaq missingersuutigineqartunit 85 mio. kronenik pitsaaneruvoq.

Isumaginninnermut tunngasuni kiisalu kultureqarnermut, ilinniartitaanermut, ilisimatusarnermut ilageeqarnermullu tunngasuni ingerlatsinermut aningaasartuutit missingersuutigineqartunit 2001-mi atuinerussuteqarfiupput. Ingerlatsinermut aningaasartuutit tamarmiusut 2 mia. 83 mio. kroniusussatut missingersuutigineqaraluartut 2 mia. 129 mio. kroniupput, tassa missingersuutigineqartunit 46 mio. kronenik amerlanerullutik.

Isertitat 5 mia.543 mio. kroneupput imaluunniit missingersuutini naatsorsuutigineqartunit 82 mio. kronenik amerlanerullutik. Tamanna pingaartumik nuna tamakkerlugu akileraarutinik kiisalu pappiaqqanik nalilinnik aqutsinermit isertitat naatsorsuutigisamit amerlanerunerannit pissuteqarpoq.

Pineqartuni allani, tassa aningaasartuutinit inatsisitigut pisussaaffigisanit tapiissutinit sanaartugassanillu missingersuutigineqartunit aningaasartuutikinnerusoqarsimavoq.

2001-mi 669 mio. kronenut sanaartortoqarsimavoq, tamannalu ukiunit qaangiuttunit marlunnit 80 mio. kronenit qaffasinneruvoq. Qaffariaat iluarsaanermut tunngasuni 290 mio. kronenut suliaqarfiusimasumiippoq, tamannalu danskit naalagaaffiannit isumaqatigiissuteqartunut danskit naalagaaffiata 50 mio. kronenik tapiissuteqarfigisartagaannut naapertuuppoq.

Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoq ukiut tamaasa sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasunut nassuiaasiortarpoq. Tassani pineqartumi ingerlatat erseqqissarlugit nassuiarneqartarlutik.

2001-imut sanaartorneq pillugu nassuiaat Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni oqaluuserisassani immikkoortut 12-attut suliarineqarpoq. Ukiup naatsorsuusiorfiusup 2001-ip naanerani sanaartugassanut aningaasaateqarfimmi 424 mio. kronet katersorneqarsimapput.

2001-imut naatsorsuutit Namminersornerullutik Oqartussat avataannit kukkunersiuisunit oqaaseqarfigineqanngillat. Tamanna isumaqarpoq kukkunersiuinermik kukkunernik taaneqartariaqartunik nassaartoqarsimanngitsoq kiisalu naatsorsuutit eqqortutut isigineqartut.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaasimasup inassutigaa Deloitte & Touche Inatsisartunut 2002-mut naatsorsuutinut kukkunersiuisutut toqqarneqassasoq, kiisalu 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnissap tungaanut Inatsisartut kukkunersiuisuitut ingerlassasut.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Deloitte & Touchep toqqarneqarnissaanik kissaataa Naalakkersuisut isumaqatigaat kaammattuutigissalluguli kukkunersiuisut siumut isigaluni siunissami toqqarneqartalissasut, taamaalilluni kukkunersiuisup aalajangersimasup ukiup ingerlanerani ingerlaavartumik kukkunersiuineq ukiumullu naatsorsuutit kukkunersiorneqarnerat suliarisarniassammagu. Taamaaliornikkut ataavarnerusumik ingerlasoqassagaluarpoq kukkunersiuisorlu toqqarneqarsimasoq naapertuuttumik kukkunersiuinissaminut pilersaarusiornissaminut piffissaqartitaassagaluarluni.

Taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuutigaat Deloitte & Touche ukiumut naatsorsuusiorfiusumut 2003-mut 2002-mullu kukkunersiuisussatut toqqarneqassasoq, 2003-milu ukiakkut ataatsimiinnermi kukkunersiuisumik 2004-mut naatsorsuutinik kukkunersiuisussamik toqqaasoqassasoq.

Oqaluuserisassaq manna ullumi siullermeerneqarlunilu aappassaaneerneqartussaammat taamaattumik Ataatsimiititaliami oqaluuserinissaanut piffissaqassanngilaq.

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit 2001-imut Nunatta Karsiata naatsorsuutai Inatsisartunut suliassanngortippakka. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisup saqqummiussaanut aatsaannguaq oqaatigisaanut ilanngullugu Siulittaasoqarfimminngaanniit ilumoornerarlugu oqaatigissavarput, tassa Landskarsip 2001-imi naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaanik aalajangiiffigisassatut siunnersuut ukiakkut ataatsimiinnermi 2002-mi sukumiilluinnartumik oqaluuserineqarmat. Taamaalilluni siunnersuut pisortatigoortumik suli akuersissutigineqanngimmat ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqarsimavoq.

Taamaattumik aamma Inatsisartut Siulittaasoqarfiat naliliivoq siunnersuut ullumi ataatsimiinnermi siullermeerneqarlunilu aappassaaneerneqarsinnaasoq. Taamatut naliliinermi Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaa aamma isumaqataavoq. Taamaalilluni aalajangiiffigisassatut siunnersuutinik suliarinnittarnermi siullermeerinerup aappassaaneerinerullu akornanni piffissaliunneqartoq Inatsisartunit saneqqunneqassaaq, taamaalillunilu siullermeerinerup aappassaaneerinerullu akornanni siunnersuutip Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa naatsorsuutigineqanngimmat ullumi siullermeerinermut atatillugu oqaaseqarnissamut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq periarfissinneqarpoq. Tassanilu oqaaseqassaaq Jens Napaattooq.

Jens Napaattooq, Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap siulittaasua, Siumut.

Qujanaq. Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami ilaasortat ukuusut: Siulittaasoq Jens Napaattooq, Siumut, siulittaasup tullia Isak Davidsen, Atassut, Kalistat Lund, Siumut taavalu Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit aammalu Palle Christiansen, Demokratit.

2001-imi Landskarsip naatsorsuutai pillugit ataatsimiititaliami ilaasortat sinnerlugit matumuuna imaattumik oqaaseqassaanga.

Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq naatsorsuutit Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaasimasup imartuumik peqqissaartumillu suliarisimagai. Ataatsimiititaliallu maluginiarpaa ulloq 15. oktober 2002-mi suliarinnereernerup unitsinneqarneranut atatillugu 2001-imut Landskarsip naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat Inatsisartuni partiinit siammasissumik isumaqatigiissutigineqartoq.

Ataatsimiititaliartaaq isumaqarpoq naalakkersuisoqarfinni assigiinngitsuni aningaasaqarnikkut aqutsinerup iluani ajornartorsiuteqarfiit arlaqartut 2001-imi Landskarsip naatsorsuutaani paasissutissiisut.

2001-imi minnaaraluni missingersuusiorsimanerup malitseqartinneqarnissaa ataatsimiititaliap siunnerfigisimagaluarpaa aamma siunnerfigisimavaa. Tamatumunngalu tunngatillug periarfissaq manna iluatsillugu ataatsimiititaliap tungaaninngaanniit ataatsimiititaliap erseqqissarumavaa aningaasaliissutit qanoq ittuugaluartulluunniit qaangerneqarneranut pissutaasimasut qanorluunniit akuersaarnartigigaluarpata aningaasaliissutit qanoq ittuugaluartulluunniit iluini atuinerit qanorluunniit ittut missingersuusiornermut inatsit eqquutinneqassappat aningaasaliissutit iluaniinnissaat piumasaqaataammat.

Allatut oqaatigalugu aningaasaliissummik qaangiineq aningaasaliissumik qaangiineruvoq. Taamaalilluni missingersuusiornermut inatsimmik unioqqutitsinerulluni. Tassalu aningaasaliinermik qaangiineq ilassutitut aningaasaliissuteqarfigineqaqqullugu siumoortumik qinnuteqarfigisimanngippat akuersissutigineqarsimanngippallu akuersaarneqarsinnaanngilaq.

Ataatsimiititaliap siunissami sulinissaani ataatsimiititaliami tamanna pingaartillugu tunngaviginiarneqalersaarpoq. Soorluttaaq ajornartorsiuteqarfiit siusinnerusukkut uparuartorneqarfigineqartarsimasut ataatsimiititaliami sukumiisumik malittarineqalersaarput. Imaattariaqarpormi sumulluunniit tunngatillugu Naalakkersuisut pissutsinik iluarsiiniarlutik neriorsuuteqarsimappata taava innuttaasut kalaallit tatigisinnaasariaqarpaat ajornartorsiuteqarfiit taamaattut naammaginartumik aaqqiivigineqarsimanissaat.

Taamatut oqaaseqarlunga Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq sinnerlugu 2001-imut Landskarsip naatsorsuutai Inatsisartunit akuersissutigineqaqqullugit inassutigaakka.

Kukkunersiuisussamik qinersinermut periuuserineqartup allanngortinneqarnissaanut Naalakkersuisut siunnersuutaat Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap isumaqatigaa. Taamaalilluni kukkunersiuisoq siumoortumik qinerneqartalissalluni.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup Inatsisartunut inassutigaa kukkunersiuisutut ingerlatseqatigiiffik naalagaaffimmit akuerisaasoq Deloitte & Touche 2002-mut aammalu 2003-mut Landskarsip naatsorsuutaanik kukkunersiuisussatut toqqarneqassasoq.

Tamatuma kingorna Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni 2004-mut Landskarsip naatsorsuutaanut kukkunersiuisussamik toqqaanissaq pillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq inassuteqassaaq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kiistat Isaksen, Siumut. Tulliutissalluni Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Kiistat Isaksen, Siumut.

2001-imut Nunatta Karsiata naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat aamma 2002-mut Nunatta Karsiata naatsorsuutaasa kukkunersiorneqarnissaannut kukkunersiuisumik naalagaaffimmit akuerisamik toqqaanissaq pillugu Inatsisartunut inassuteqaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

Nunatta Karsiata ukioq 2001-imut naatsorsuutaasa Naalakkersuisunit ataatsimiititaliamiillu saqqummiunneqarneri Siumumiit akuerineqartussatut innersuussutigaarput.

Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissumminni apeqqutitut saqqummiussaat Naalakkersuisuusimasunit 2002-mi akineqarsimapput.

Nunatta Karsia amigartooruteqarfissatut missingersuutigineqarsimagaluarluni pitsaanerusumik angusaqarnera aningaasatigut sukannersumik ingerlatsinermut naapertuuttoq nuannaarutigaarput.

Kukkunersiuisunik qinersisarnermut periuserineqartup allanngortinneqarnissaanut Siumumiit isumaqataaffigaarput. Taamaalilluta Deloitte & Touche 2002-mut kiisalu 2003-mut suliarinnittussatut toqqarneqarnissaat aamma innersuussutigalugu.

Taamatut oqaaseqarluta Siumumiit oqaatigeriissavarput ataatsimiititaliamit innersuussutigineqartoq isumaqataaffigalugu akuersilluta taaseqataaniaratta.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Tulliutissaaq Isak Davidsen, Atassut.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Naluneqanngitsutut 2001-imut Landskarsip naatsorsuutaasa aappassaaneerlugit oqaluuserineqarnissaat ukiakkut 2002-mi ataatsimiinnermi naammassineqanngitsoorpoq, soorlu arlalinnit tamanna aamma oqaatigineqareersoq. Taamanikkut oktoberip 15 -ianni Naalakkersuisunut siulittaasuusoq oqaluuserinninneq inaarutaasumik suli naammassineqanngitsoq qinersinissamik nalunaaruteqarmat.

Taamanikkut 2001-imut naatsorsuutit Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaasimasup annertuumik peqqissaartumillu suliarereersimavaat 2002-mi oktoberip ulluisa aallaqqaataanni isumaliutissiissummik imartuumik tunniusaqarneranik kinguneqartumik. Isumaliutissiissut taanna oktoberip 15-anni Inatsisartuni partiinit ilaasortanillu tamanit, tassalu aamma Inuit Ataqatigiinnit ilalersorneqarpoq, qinersisoqarnissaanilli ... maannakkut qinigaaffimmi Kukkunersiuinermut Ataatsimiititalianngortup siulittaasuata Ataatsimiititaliaq sinnerlugu innersuussutigalugit oqaatigiinnassavarput Inuit Ataqatigiit aamma 2001-imut naatsorsuutit tamatumunnga aamma siunissami kukkunersiuisussanik toqqaasarnissaq pillugu periusissatut siunnersuutigineqartoq akuersissutigineqarnissaat inassutigerusukkatsigu.

Taamaattumik takisuuliunngikkaluarluta naatsorsuutigaarput immikkut isumaliutissiissusiortoqaqqaanngikkaluarluni ullumikkut 2001-imut naatsorsuutit tamakkiisumik naammassisinnaajumaarlutigit.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Isak Davidsen, Atassut. Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokratit.

Isak Davidsen, Atassut.

2001-imut Nunatta Karsiata naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat aammalu 2002-mut Nunattat Karsiata naatsorsuutaasa kukkunersiorneqarnissaannut kukkunersiuisumik naalagaaffimmit akuerisamik toqqaanissaq pillugu Inatsisartut inassuteqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

2001-imut Nunatta Karsiata naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat aamma 2002-mut Nunatta Karsiata naatsorsuutaasa kukkunersiorneqarnissaannut kukkunersiuisumik naalagaaffimmit akuerisamit toqqaanissaq pillugu Inatsisartunut inassuteqaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuummut tunngatillugu Atassummiit imaattumik oqaaseqaateqarniarpugut.

Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaarisimasaanit suliaq peqqissaartumik annertuumillu suliarineqarsimasoq Atassummiit nalilerumavarput. Taamatummi annertuumik suliaqarnikkut Inatsisartunut ilaasortat nalilersuinissaminni pitsaanerusumik najoqqutassinneqarsimasutut oqarsinnaavugut.

Atassummiit naammagisimaarparput missingersuusiortarnermut inatsit naapertorlugu Nunattta Karsiata aningaasaataanik aqutsisussaatitaaneq pimoorunneqarsimammat. Innersuussutigissavarpullu 2001-imut Landskarsip naatsorsuutai siullermeerlugit saqqummiunneqarmata Atassummit oqaatigigatsigu siunissami Nunatta Karsiata aningaasaatai, tassa inuiaqatigiit aningaasaataat sukangasuumik aqunneqarnissaat siunnerrfiusariaqartoq.

Aningaasaqarnitta sukannersumik nakkutigineqarluni aqunneqarnissaa Naalakkersuisooqatigiit ingerlatsinerminni toqqammavigimmassuk Atassummit iluarilluinnarparput.

Ukioq 2001-imut naatsorsuutit upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni siullermeerlugit saqqummiunneqarput ersarissumik takussutissartai ilanngullugit, soorlu Pisiffik A/S-ip niuerutigineqarsimanera Atassummiillu Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaasa namminersortunngorsarneqarnissaannik anguniagaqarnitsinnut tamanna naapertuummat alloriarneq naammagisimaaraluarlutigu eqqarsarnartoqartipparput aningaasat tunisinermi isertinneqartut ingerlaannartumik Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaannut allanut ingerlateqqinneqartariaqarsimanerat, taamaalillutik inuussutissarsiornermut siuarsaataanatik aningaasassaaleqinermut matussutigineqaannarlutik. Atassummiillu piumasarissavarput Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaasa namminersortunut tunineqarnerini isertitat sapinngisamik inuussutissarsiornikku ineriartorfiusunut atorneqartassasut, taamaanngippat ukiunut aningaasarliorfiusunut toqqorneqartassasut.

Nunattta Karsiata 2001-imut naatsorsuutaasa saqqummiunneqarneranni takuneqarsinnaavoq ingerlatsinermut aningaasartuutit 2.129 mio. koruuniusut, ukiunullu siuliinut sanilliullugu qaffariarsimallutik, politikkikkullu anguniagaasumut, tassalu ingerlatsinermut aningaasartuutit unikaallatsinneqarnissaannut ikilisarneqarfiusinnaasutigullu ikilisarneqarnissaannut tamanna naapertuutinngimmat ingerlatsinermut aningaasartuutit qaffakkaluttuinnarnerisa unikaallatsinnissaannut aqqutissiuusseqataanissatsinnut Atassummiit piareersimavugut.

Naatsorsuutigineqarsimagaluarpoq Nunatta Karsia 2001-imi 80 mio. koruuninik amigaartooruteqassasoq, takusinnaavarpulli ilimagisamit amerlanerusunik isertitaqarsimaneq pissutaalluni ukiup naatsorsuiffiusup naanerani Nunatta Karsia 5 mio. koruuninik sinneqartoorfiusimasoq, tamannalu nuannaarutissaavoq, taamaattorli Atassummiit oqartariaqarpugut missingersuusiortarnermut inatsit tunngavigalugu aningaasatigut aqutsineqarsimasuuppat amerlanerungaartunik sinneqartoortoqarsimassagaluartoq.

Atassummiillu erseqqissaatigissavarput pilersaarusiortarnermut inatsit 2001-mili atuutilersoq tunngavigalugu pisortaqarfiit arlaanni aningaasanik amigartoorutissanik qinnuteqartoqarsinnaanera periarfissaareermat.

Naggataatigut oqaatigissavarput Naalakkersuisut oqaaseqaataat imartooq annertuumillu nalilersuiffigineqarsinnaasoq taperseratsigu, Landskarsillu 2001-imut naatsorsuutai aappassaaneerlugit saqqummiunneqarpata akuersissutigalugit taasiniaratta.

Ilanngullugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap inassuteqaataa aammalu Naalakkersuisunit taperserneqartoq 2002-mut aammalu 2003-mut ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinnissaata tungaanut Nunatta Karsianut Deloitte & Touchekkut kukkunersiuisussatut toqqarneqassasut Atassummiit taperseratsigu oqaatigissavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit.

Demokratit tungaanniit ukioq 2001-imut naatsorsuutit sunniuteqarfigisinnaannginnatsigit annertunerusumik itisiligaasumik saqqummiussaqarfigissanngilagut naatsuinnarnillu oqaaseqarfiginiarlugit.

Demokratit tungaanniit eqqarsarnartoqartipparput Landskarsi 5.442 mio. kronenik isertitaqartoq taamaallaat sinneqartoorutinik 5 mio. kronenik takutitsiviusinnaammat. Anguneqartuni taamaallaallu KNI Pisiffik A/S-ip iluani 247 mio. kronenik isertitsissutissaasunik tunisinikkut pinngortinneqartunik. Tamanna sumilluunniit ileqqaakkanik pilersitsinngilaq ukiunut amikkisaarfiunerusunut aggersunut akiuussutaasinnaasunik.

Ingerlatsinermut aningaasartuutit qiviarutsigit Demokratini annertunerusumik annilaarussutigaarput takullugu taakku qaffakkiartuinnavissut, allaallu missingersuutaasunit qaffasinnerulersimasut.

Siorna kukkunersiuisut nalunaarusiaasa malitsigisaannik Naalakkersuisunik tatiginninnginnermik nalunaartoqarneq ikerinnarmi qinersinermik pilersitsisumik. Taamaammallu Demokratinit akueralugu maanna siunissamut isiginissaq peqataaffiginiarparput.

Demokratinit aamma taasariaqarparput paasiuminaatsikkatsigu 2001-ip naanerani sanaartugassanut aningaasaateqarfimmi 244 mio.-t atorneqarsimagaluartut malunnarluinnarmat taammakkaluartoq sanaartornermi suliaqartuusut atugarliorsimaqisut. Tamanna pisortaqarfimmi aningaasatigut aqutsinerlunnermik peqquteqarnerluni, imaluunniit Ineqarnermut Pisortaqarfimmi pilersaarusiornerlunnerujussuarmik peqquteqarnerluni? Uagut ernummatigaarput pineqartuni tamani pikkorliorneq tamatumunnga peqqutaasimasoq.

Siuliani Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq innersuussutigaa kukkunersiuisut Deloitte & Touche Inatsisartunut kukkunersiuisuutinneqassasut 2003-p ukiuata tungaanut. Kukkunersiuisunit  pineqartunit nalunaarutaasoq atuareerlugu aammalu kukkunersiuinermi patajaatsumik suliassaq pillugu Demokratit isumaqatigivaat Deloitte & Touche Inatsisartuni ukioq manna ukiuata ataatsimiinnissaata tungaanut kukkunersiuisussatut ingerlanneqassasut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Siullermik eqqaasitsissutigilaarlara oqaaaseqaatissara suliarisimagakku soorunami inatsisit Inatsisartut inatsisaat aammalu Inatsisartut suleriaasiat naapertorlugu. Aammalu Inatsisartut inatsisaat Inatsisartut suleriaasiat naapertorlugu Inatsisartut atorunnaarsinneqarneranni Inatsisartuni suliat Inatsisartut siulliit suliarisimasaat tamarmik unitsinneqartarmata aallaqqaataanillu Inatsisartunit nutaanit suliarineqartussaallutik. Tassa suleriaaserput naapertorlugu taamaappoq.

Aammalu maluginiartariaqarpoq suliaq unarpiaq pissutigalugu Inatsisartut siulliit atorunnaartariaqarsimammata nutaamillu qinersisoqartariaqarsimalluni.

Landskarsip 2001-imut naatsorsuutai pisarnertut Kattusseqatigiit sinnerlugit sukumiisumik misissorsimavakka imaattumillu oqaaseqarfigissallugit.

Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuuseriveqarnerat il. il. pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 23, november 3-anni 1994-imeersoq tunngavigalugu Nunatta Karsiata ukiumut qaangiuttumut inatsiseqarfiusumut naatsorsuutai kukkunersiorneqarsimasut kingusinnerpaamik Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartussaapput.

Kisiannili naluneqanngitsutut Inatsisartut siorna ukiakkut ataatsimiinnerat aammalu Inatsisartut ikerinnakkut atorunnaarsinneqarnerat pissutigalugu suliap allarpassuarnut ilaalluni inatsisit naapertorlugit naammassineqanngitsoornera soorunami uggornarpoq. Kisianni taamaakkaluartoq periarfissaq siulleq atorlugu naatsorsuutit saqqummiunneqarnerat pissusissamisuunngikkaluartoq suliarineqartariaqarnera avaqqunneqarsinnaanngitsoq tamatta takusinnaavarput.

2001-imut naatsorsuutit Inatsisartut maannakkut atuuttu siuliisa annertuumik oqallisigisimagaat tamatta nalunngilarput. Tassami taamanikkut Kultureqarnermut aammalu Isumaginninnermut Naalakkersuisuusimasut akuerineqanngitsunik atuivallaarsimanerisa kingunerisaannik immikkut Inatsisartunut qinersisoqartariaqalersimammat.

Maanna Inatsisartut nutaat soorunami sulilluarnissaat piuminaqaaq, pereersut ilinniutigalugit aammalu iluarsisariaqartut eqqumaffigalugit. Taamaattumik 2001-imut naatsorsuutit maannakkut Inatsisartunit nutaanit annerusumik sunniuteqarfigineqarsinnaanngikkaluartut pillugit Kattusseqatigiinniit siuliini oqaaseqaatigisarsimasagut innersuussutiginnassavakka, imatullu oqarusullunga: Ilumullimi aningaasat isertikkumaakkatut naatsorsuutigineqartuniit amerlanerusimanngikkaluarpata aamma pisarnertut sanaartugassanut iluarsaatassanullu aningaasaliissutit tamakkerlugit atorneqarsimasuugaluarpata naatsorsuutit amigartoorfiusimassagaluarnerat takuneqarsinnaammat.

2001-imut naatsorsuutit avataaniit kukkunersiuisunit oqaaseqarfigineqarsimannginnerat Kattusseqatigiinniit paasiuminaatsippara. Tassami oqaatigineqareertutut Kultureqarnermut aamma Isumaginninnermut Naalakkersuisuusimasut Inatsisartunit akuerineqaratik aningaasaliissutinik sippuerujussuarsimaneri Inatsisartut inatsisaannik unioqqutitsinertut Inatsisartunit nalilerneqarsimasut naluneqanngimmat, allaallumi ikerinnakkut qinersinermik kinguneqartumik avataaniit kukkunersiuisunit oqaaseqarfigineqarsimannginnerat apeqquserneqartariaqarsorinarpoq ilumut tamanna pissusissamisoornersoq.

Taamaammat Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaannut nutaamut kaammattuutigissavara kukkunersiuisut avataaneersut oqaaseqarumasimannginnerat sumik imaluunniit sunik patsiseqarnersoq paasiniaqqullugu.

Taamaattumik suliap aappassaaneerneqannginnerani aammalu aappassaaneerinninnermi Inatsisartut Landskarsip naatsorsuutaasa kukkunersiorneqartarneranut ataatsimiititaliap isumaliutissiissuteqareernissaanut avataaniit kukkunersiuisussamik toqqaanissamut isummernissara utaqqinniarpara.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani ilungersortumik qinnutiginiarpara Inatsisartut Landskarsip kukkunersiorneqartarneranut ataatsimiititaliami nutaajusumit isummerfigineqassasut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq,   Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Naalakkersuisut sinnerlugit qujassutigissavara partiit Kattusseqatigiillu saqqummiussaat.

Maluginiarpara amerlanerulluinnartut, tassa amerlanerussuteqarluartut akuersissutigineqarnissaat matumani ataatsimiititaliami suliarineqaqqinngikkaluartumik inassutigigaat aammalu Naalakkersuisut kukkunersiuisussatut inassutigisaat aamma taperserneqarmat, taamatullu aamma Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata tapersiilluarnera aamma qujassutigaara.

Kisianni oqaaseqarfigilaarusuppara soorunami aamma malunnarluarpoq tamanit aalajangiusimaneqartoq missingersuusiortarnermut inatsit naapertorlugu Nunatta Karsiata aningaasartuutaasa ingerlanneqarnissaat Inatsisartuninngaanniit tamanit pingaartinneqarluinnartoq malugisinnaavara. Aamma tamanna Naalakkersuisuninngaanniit assut pingaartinneqarpoq.

Taamaattumik isumaqarpunga aamma aningaasartuutit aqunneqarneranni tamanna suleqatigiiffigilluarsinnaagipput.

Kattusseqatigiinninngaanniit uparuarneqartoq, tassa avataaneersut kukkunersiuisut oqaaseqaateqarsimanngimmata kukkunersiukkaminnut tunngatillugu. Tassani oqaatigissavara uani saqqummiussininni oqaatigigakku 2001-imut naatsorsuutit Namminersornerullutik Oqartussat avataanniit kukkunersiuisunit oqaaseqarfigineqanngillat. Tamanna isumaqarpoq kukkunernik taaneqartariaqartunik nassataqarsimanngitsoq, kiisalu naatsorsuutit eqqortutut isigineqartut. Imannak paasineqassaaq naatsorsuutini sippuisimanerit ilanngullugit nalunaarsorneqarsimammata. Taava tassa kukkunersiuisut tamatuma suliarineqarsimanerisa eqqortumik ingerlasimanerat oqaatigimmassuk.

Uanilu erseqqissaatigissavara kukkunersiuisut avataaneersut naatsorsuutinut kukkunersiuinermut nalunaarusiaminni aamma Inatsisartunut agguaanneqarnikuusumi tassani qupperneq 571-mi aammalu 572-mi uparuarmassuk Naalakkersuisoqarfinni marlunni annertuumik sippuisoqarsimanera. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tassa apeqqummi tassani oqaaseqarumasunik allanik … ataatsimiititaliap siulittaasua Jens Napaattooq.

Jens Napaattooq, Kukkunersiuimut Ataatsimiititaliap siulittaasua, Siumut.

Aap, imarisaatigut politikkikkut annertuumik annikinnerusumilluunniit oqalliffigisussaanngilarput uagut. Uagut isaasalerlugu partiimik tunuliaqutaqaraluarluta neutralimik isummerfigisussaavarput taamaallaat avataaneersut kukkunersiuisut kukkunersiuinerminni naammassinerat ilutigalugu Naalakkersuisullu saqqummeereerneratigut uagut tungitsinninngaanniit kukkunersiuinermik suliaqarnitsinni amigaateqartumik imaluunniit arlaatigut kukkuneqarsimasumik nalaatassaqarnersugut.

Taamaattumik aamma taanna suleriaasissaq innersuupparput suli ingerlaffigeqqinniaripput. Kisiannili Kattusseqatigiinninngaanniit oqariartuutigineqarmat inatsit innersuunneqaraluarluni taamaattariaqartoq. Kisianni innersuupparput suliarineqareernikuummat aammalu Kattusseqatigiit kingullermik qinersisoqannginnerani oqariartuutigikannermassuk taaseqataaniarlutik akuerseqataallutik saqqummiunneqartut taakku innersuussutigalutigit akuersissutigineqarnissaa innersuussutigisimavarput nutaamik tamaat qaqileqqinngikkaluarlugu, aammalu nuannaarutigaarput Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami taamaalilluta maannakkut suliassaq aamma annertooq tigoriigarput, tassalu 2002-mut tunngasoq eqqissilluta aallartissinnaanngoratsigu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluta taasissutigisussanngussavarput erniinnaq, tassa amerlanerit maannakkut taasinikkut akuersissutigineqarnissaa akuersaarpaat, soorlumi aamma tamanna Naalakkersuisut innersuussutigigaat.

Taamaattumik apeqqutigissavara qassit akuerseqataanersut 2001-imut Nunatta Karsiata naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat aamma 2002-mut Nunatta Karsiata naatsorsuutaasa kukkunersiorneqarnissaannut kukkunersiuisumik naalagaaffimmit akuerisamik toqqaanissaq pillugu Inatsisartunut inassuteqaatit pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuummi saqqummiunneqartut udvalgenillu aammalu oqaaserineqartut tunngavigalugit akuersisut qinnuigissvakka nikueqqullugit.

26.

26-t. Apeqqutigissavara akerliusoqarnersoq.

Naamik.

Taasinngitsoortoqarpa?

Ataaseq.

Taamaalilluni apeqqut taanna naammassivoq akuersissutigineqarlunilu. Taavalu tulliuppoq oqaluuserisassaq 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut. Qinnuigissavara Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq tamatumani saqqummeeqqullugu.

Ulloq ataatsimiiffik siulleq, marlunngorneq 4. marts 2003, nal.

Oqaluuserisassani immikkoortoq 14

2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut.

(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut saqqummiutissavara.

Siullermik aningaasaqanerup inissisimanera.

Nunatta naalakkersuinikkut aningaasaqarnikkullu imminut napatilersinnaaneranut periarfissat pillugit maannakkut Inatsisartuusut apeqqutinik imaannaanngeqisunik naapitassaqarlutillu suliassaqarput.

Nunatsinni siunissami imminut napatinnerulernissatsinnut piareersimassagutta aningaasaqarnermi allanngortiterinerujussuit inuiaqatigiillu aningaasaqarnikkut aaqqissugaanerata allanngortiternissarujussua pisariaqassapput. Aatsaammi taamaaliornikkut inuiaqatigiit imminnut napatittut pilersissinnaavagut.

Takusariaqarparput ukiuni aggersuni isertitassatut ilimagisatsinnut sanilliullugu pisortani aningaasartuuteqartorujussuusugut. Pisariaqassappat pisoartat aningaasartuutaat sukkut ilisarneqarsinnaanersut misissorneqartariaqarput.

Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut isumaqarput nunatta aningaasaqarnera ukiunut kingullerpaanut sanilliullugu qaffariartunnginnerulissasoq. Nunatsinniinnaanngitsoq nunarsuarmili tamarmi aningaasaqarneq qaffariartorunnaarsimasutut isikkoqarpoq. Pissutsit taamaannerisa pisariaqarnerulersippaat pisortat aningaasartuutaasa ikilisinnissaat siunertaralugu misissuataarnissaat aammalu aningaasartuutit aningaasatigut allanngoriartornermut aningaasatigullu imminut napatissinnaanermut naleqqussarnissaat.

Pisortat aningaasartuutaasa appartinniarnerat suliariitigalugu inuiaqatigiinni aaqqissugaanerit misissuataartariaqarpavut. Inuiaqatigiit aaqqissuuttariaqarpavut aningaasaatigut iluaqutiginerullugillu iluanaarutiginerusinnaanngorumallugit. Aningaasatigut imminut napatissinnaanissap oqaluuserinerani tamanna pingaartorujussuuvoq. Taamaattumik Naalakkersuisut kissaatigaat inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsinerup sulissutiginera aalajangiusimaneqarlunilu sakkortusarneqassasoq.

Tamatuma saniatigut nunarput isertitaqarnerulertariaqarpoq siunissami unammilligassat akissaqartikkumallugit. Tamatumani salliullugit pisariaqartinneqarput inuussutissarsiutit ingerlalluartut akilersinnaasullu, soorunami aalisarnermi, aammali taamatut pingaartigaaq inuussutissarsiorfissat nutaat piorsarnissaat. Tamatumunnga tunngatillugu Naalakkersuisut inuussutissarsiutinik ingerlataqartut tunngavissaat misissuataarneruniarpaat inuussutissarsiutinik ingerlatsinerup ineriartornera pitsaanerpaamik tunngavissikkumallugu.

Taamaattumik inuiaqatigiit aaqqissugaanerat aningaasartuutinullu tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinerit imminut napatissinnaanerup piviusorsiortumik oqallisiginissaani pingaarluinnartut ilagaat.

Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq.

Naalakkersuisut upperilluinnarpaat nunarput aningaasatigut imminut napatikkiartussappat inuiaqatigiit aaqqissugaanerat allannguuteqartittariaqartoq, tassami aaqqissugaanerit allanngortiterneri inuussutissarsiutit inuiaqatigiillu ineriartornerisa tunngavissiornerannut tunngavissaammata pingaaruteqartut. Tamatumuunakkut nunarput aningaasarsiornermut tunngatillugu siunissami pisariaqartumik periarfissinneqarsinnaavoq.

Taamaattumik Naalakkersuisut kissaatigaat inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutip sulissutiginera aalajangiusimaniarlugu. Ingasinnerusoq eqqarsaatigalugu ineriartortitsineq attattuartariaqarpoq, pisariaqartunillu angusaqarnissamut aaqqissugaaneq eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq sakkussaavoq pingaarutilik.

Naalakkersuisut 2003-mut aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarusiaminni aaqqissugaaneq eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi maannamut angusaasimasut nalilersorsimavaat suliniutissallu takkuttussat saqqummiullugit.

2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuummi kisitsisit pingaarnerit.

Siunissami aalajangigassat annertuut akissaqartilernissaasa sulissutigineranni aningaasartuutit eqqarsaatigalugit naalakkersuinikkut ingerlatsineq pingaarutilerujussuuvoq. 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi tamakku isumaliutigisariallit sammilerpagut.

Ilimagineqarpoq isertitat 5,4 milliarder kronit missaannik amerlassuseqassasut. Taakkua pingasunngorlugit avikkaanni aggorneri marluk missiliorlugit tassaapput naalagaaffiup ataatsimoortumik tapiissutai EU-llu aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut akiliutai. Taakkua qaavaniipput akileraarutit, akitsuutit isertitallu minnerusut arlallit.

Ingerlatsinermut aningaasartuutit katillutik 4,6 milliarder kronit missaanniipput, tassani ilaallutik 774 mio. kronet inatsisitigut pisussaaffigalugit aningaasartuutaasut assersuutigalugu pisortanit soraarnerussutisianut ilinniagaqarnersiutinullu.

Naalakkersuisut siunnersuutigaat sanaartugassanut iluarsagassanullu suliassanut atorneqassasut katillugit 752 mio. kronet. 458 mio. kronet sanaartornermut pilersaarutinut atorneqassapput 295 mio. kronellu iluarsaassinermut pilersaarutinut atorneqassallutik.

2003-mi aningaasartuutit qaffasissusissaat siunnersuutigineqartoq takussutissaavoq Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaasa qaffakkiartornerisa kigaallatsinnerannut. Namminersornerullutik Oqartussani kommunenilu pisortat aningaasartuutaat ukiuni kingullerni tallimani annertuumik qaffassimapput. Unittariaqarpugut eqqarsaatigalugulu taamatut ingerlaannassanerluta. Naalakkersuisut isumaqarput taamatut ingerlaannartariaqanngitsugut. Taamaattumik akit akissarsiallu allanngoriartornerat naatsorsuutigalugu Naalakkersuisut siunnersuutigaat aningaasartuutit katillutik 2002-misut qaffasissuseqassasut.

Siunissami aningaasartuutinut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinissami ilaavortaaq isertitaasarallartut arlallit 2003-mi peertussaammata. Tamatumani pineqarput naalagaaffiup iluarsagassanut immikkut tapiissutai aamma taarsigassarsianut arlalinnut akilersuutit ilaatigut Tele Greenland A/S-iminngaanneersut. Naalakkersuisut naatsorsuutigaat ukiuni aggersuni isertitat katillutik 200 mio. kronet missaanni appariassasut. Naalakkersuisut aningaasartuutit unikaallatsinnissaat kissaatigaat siunissami aningaasatigut periarfissaqalernissaq pilersikkumallugu. Isertitat apparnerisa aningaasartuutitigut ingasattajaannginnissaq pisariaqarnerulersippaat.

Decemberip pingajuanni 2002-mi qinersinerup kinguneraa 2003-mut aningaasanut inatsisissap pisarnermiit kingusinnersusumik suliarineqarlunilu akuersissutigineqarnissaa. Naalakkersuisut nassuerutigisariaqarsimavaat iluarsagassat allanngortitsinerillu annerusut 2004-mut aningaasanut inatsisissamut kinguartittariaqarmata. Tassami Naalakkersuisut kissaatigaat aaqqissuussinerit atuuttut misissuilluarneq aallaavigalugu allannguutissiorneqassasut. 2003-mi Naalakkersuisut 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi suliniutit nutaat arlallit aallartippaat. Suliniutit tamakkua 2003-mut aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummi sammineqassapput.

Tamannali imatut paasineqassanngilaq 2003-mut aningaasanut inatsissatut siunnersuumi nutaamik suliniuteqartoqanngitsoq. 2003-mi nutaanik suliniuteqartoqarpoq, ukiunullu aggersunut sillimmateqarpoq ilimagigatsigu 2003-mi misissuinitta aningaasanik amerlanerusunik pisariaqartitsineq takutissinnaagaa.

2003-mut aningaasaliissutinut inatsisaagallartumi inatsisaagallartumi decemberimi aammalu januarimi Inatsisartut aningaasaliissutit nutaat arlallit sallinngortereersimavaat. Taakkua 2003-mi pingaarnerutitanut tamarmiusunut ilaapput. Tamatumani pineqarput sillimmasiinermut akiliutit qaffanneri, aalisarnerup aaqqissugaanerata naleqqussarnera, raajat tunisat akiinut tapiissutit, isumaqatigiissutinut nutaanut aningaasartuutit, innarluutilinnut aningaasartuutit sanaartugassanullu pilersaarutit arlallit. Tamakkuali saniatigut Naalakkersuisut suliniutit nutaat arlallit aningaasaliffigineqarnissaat pingaartissimavaat.

Peqqinnissamut tunngasuni suliaritinniartunik utaqqisoqarpoq, nakorsaatit akitsoriartorput nunalu allani suliaritittarneq akitsoriartuinnarpoq. Taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuutigaat taakkununnga pineqartunut agguarlugit 20 mio. kronet qaavatigut aningaasaliissutigineqassasut. 2004-miit peqqinnissaqarfimmut innarluutilinnullu 20 mio. kronet sillimmatitut immikkoortinneqarput. Naalakkersuisut 2004-mut aningaasanut inatsimmik suliaqarnerannut atatillugu pineqartut misissorneqarnissaat atugassanngortitsinissami utaqqimaarneqarpoq.

Naalakkersuisut siunnersuutigaat julip aallaqqaataani 2003-miit ukiumut illuartinneqartassasut 7,5 mio. kronet pisortanit soraarnerussutisialinnut aapparisamik isertitaqarnerat pissutigalugu siornatigut soraarnerussutisiaqarsimanngitsunut. Tamatuma saniatigut 2004-miit sillimmatissatut illuartinneqarput 12,5 mio. kronet pisortanit soraarnerussutisiat pitsanngorsarnissaannut atugassatut.

Ineqarnermut akiliutit nutartigaanerat januarip aallaqqaataani 2002-mi atuutilerpoq. Ineqarnermut akiliutit nutarterneqarnerisa inernerisa takutissimavaat inoqutigiit ilaat 100.000 kronet ataallugit isertitaqartartut ineqarnerminnut qaffaavigineqarsimasut. Taamaatttumik Naalakkersuisut siunnersuutigaat 2003-mi 3 mio. kronet aammalu 2004-miit 2006-imut ukiumut ataatsimut 5,6 mio. kronet illuartinneqassasut. Aningaasat atorneqassapput inuit pineqartut namminneq akiligassaannut killissat allanngortinnerannut, taamaalillutik ineqarnermut tapiissutinik amerlanerusunik pisalersillugit. Siunnersuutigineqarpoq allannguut julip aallaqqaataani 2003-miit atuutilissasoq.

Naalakkersuisoq kulturi, timersorneq sunngiffillu pingaarteqaat taamaattumillu siunnersuutigalugu kulturi pillugu Siunnersuisooqatigiinnut aamma timersorneq pillugu Siunnersooqatigiinnut aningaasaliissutit ingerlaqqilissasut. Siunnersuisoqatigiit Naalakkersuisunut tapertaassapput isiginnaartitsineq, nipilersorneq, atuakkiorneq eqqumiitsuliornerlu pillugit ineriartortitsiniarluni suliniarnermi.

Naalakkersuisut isumaqarput atuarfeqarnerup tungaatigut suliassat annertuujusut. Inuit amerliartorsimanerat qiviaraanni sumiiffinni amerlasuuni atuarfiit mikivallaalersimapput. Sumiiffinni allani atuarfiit nutartertariaqaqaat. Taamaattumik Naalakkersuisut pilersaarutit 2003-mut aningaasanut inatsisissamut ilanngunneqareersimasut saniatigut 2003-mi atuarfinnut tunngasut sukumiisumik isummerfiginiarpaat illoqarfinni atuarfiit pillugit nalunaarusiaq majip tallimaani 2002-meersoq nunaqarfinnilu atuarfiit pillugit nalunaarusiaq tunngavigalugit.

Ilulissani, Sisimiuni Nuummilu ilinniartut ineqarfiini ineeqqanik inissianillu sanaartorneq aallartinneqarsimavoq. Illoqarfinni taakkunanerpiaq ilinniagaqartut inissaqartinniarnerat ajornartorsiutaaqaaq. Init illullu namminersortunit attartortarlugit maannamut aaqqiisarnerit akisuallaaqaat. Iluarinartuuvoq ilinniagaqartut amerliartormata ilinniartut ineqarfiinik amerlanerusunik pisariaqalersitsisut.

Piffissami aggersumi ornitatsinnut Naalakkersuisut pisortat aningaasartuutaasa aaqqinniagassatut naleqqussarlugit aaqqissornissaat immikkut sammivaat. Taamaattumik Naalakkersuisut 2003-mi aamma qitiusumik allaffissornikku aqutsineq sukumiinerusumik misissorniarpaat.

Annerusumik sipaaruteqarnissaq isumannaatsumik ingerlanneqartariaqarpoq. Qularineqassanngilarli Naalakkersuisut kissaatigimmassuk allaffissornikkut aqutsinerup pisariillisaavigineqarnissaa. Taamaattumik Naalakkersuisut ukiuni 2004, 2005 aamma 2006-imi sipaarutissat 5, 10 aamma 15 mio. kronet ilanngussimavaat. Taakkua ilassutaapput 2003-mut aningaasanut inatsisissamut ilanngunneqareersunut, tassa 2003-mi 7 mio. kronenut ukiunilu 2004-miit 2006-mut ukiumut 12 mio. kronenut.

Septemberip 20-ani 2002-mi kommunenut ataatsimoortumik tapiissutit isumaqatigiissutigineqarput. Isumaqatigiissutip kinguneraa ataatsimoortumik tapiissutit 2002-miit 2003-mut 37,2 mio. kronenik qaffanneqarnerat. Kommunet taarsiivigineqarput Atuarfitsialammut aningaasartuutaanerusussanut aamma meeqqanut inuussuttunullu suliniutinut, kommunet ingerlatsiviinut meeqqanit inuussutunillu ulloq unnuarlu najorneqartartunut isumaqatigiissuteqartoqarluni. Qinersisimanerup Naalakkersuisullu pingaarnersiuinerminnik allanngortitsisimanerisa kingunerisaannik isumaqatigiissutip ilaa isumaqatigiinniutigeqqittariaqassaaq. Naalakkersuisut ilaatigut ilimagaat qinersisimanerup kingunerisaanik meeqqat inuusuttullu pillugit inatsit nutaaq ukiup affaanik kinguartinneqassasoq, taamaammallu isumaqatigiinniartoqaqqittariaqarluni.

Naggasiut.

Neriuutigaara Inatsisartut nutaat maanna ileqquusumik ataatsimeeqqaarnermiilli apeqqutit pingaarutilerujussuit ukiuni aggersuni sammisartagassavut pillugit patajaatsumik tamakkiisumillu suleqatigiinnissaq tunngavileriissagaat.

Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissamut siunnersuutaata ilisarnaatigaa imminut napatinnerulernissap tunngavissiornissaata pilersaarusiornissaa aammalu pisortat aningaasartuutaasa aningaasatigut ineriartornermut isertitarisartakkattalu pitsanngorsarnissaannut ilimagisatsinnut naapertuuttumik ikilisarnissaat.

Nunatta siunissami aningaasatigut pituttorsimannginnissaq pisariaqartippaa. Tamatumani pisariaqarpoq maannangaaq pingaarnersiuilluta tulleriiaarinissarput. Taamaattumik Inatsisartunut ilaasortat kajumissaarumavakka killissat sianiginiaqqullugit aningaasanut inatsisissap siunnersuutillu ataasiakkaat Inatsisartuni maani oqallisigineqarneranni. Aningaasartuut nutaaq, tapiissut nutaaq iliuusissalluunniit nutaat allat eqqarsaatigigaangatsigit eqqaamassavarput qanoq ililluta taamaaliornitsigut aningaasatigut imminnut napatissinnaalernissatta oqallisiginissaanut immitsinnut killilertarnersugut. Nutaamimmi aningaasartuuteqarfiusunik pilersitsinitsigut siunissamut aningaasaleeqqittarnissamut immitsinnut pituttoreertarpugut.

Taamatut oqaaseqarlunga 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsissaannut siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara. Qujanaq.

Isak Davidsen, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisumut qujavugut. Taava massakkut tikipparput partiit oqaaseqartui Kattusseqatigiillu. Siulliulluni oqaaseqassaaq Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

2003-mut ukiunullu tulliuttunut Naalakkersuisut Inatsisartut aningaasaannut inatsisissatut siunnersuutaat Aningaasaqarnermi Ataatsimiisitaliami suliarineqarluni aallartinneqareerpoq.

Siumumiit Naalakkersuisut isumaqatigaagut malugeqqummassuk nunatta aningaasaqarnera ukiorpaalunni annertuumik annertusiartoriarluni annikilliartuaalermat nunarsuarmi raajat akiisa appasinneri annertuumik pissutaallutik.

Aningaasanut inatsisissap suliarineqarnerani aningaasalersuinissat peqqissaartumik nalilersorluagaanissaannik oqariartorneq akuersaarlugu taperserparput, paasilluarsinnaalluguli 2003-mut aningaasanut inatsisissami inuiaqatigiit aaqqissugaanerannik annertuutigut aallannguiniarsinnaaneq periarfissaqangikkallarmat.

Siumumiit maluginiarparput 2004-mut aningaasanut inatsisissami ukiunilu tulluttuni pisortat aningaasartuutaasa annikillisaaviginiarneqarneri. Tamatumalu malitsigisaanik inuiaqatigiinnik aaqqissuusseqqissaarnerit ingerlanneqalernissaat neriulluarfigaarput Namminiilivinnissamut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa saqqummiunneqariarpat, tamannami suleriarnermi tunngaviusussaammat.

Tamatuma malitsigisaanik kommunet aaqqissuussivigineqarnerisa allanngortiternissaat suliniutigalugu aallartinneqassasoq. Naalakkersuisut pisortaqarfinni tamani ingerlatsinermut aningaasartuutit qaffakkiartornerinik unitsitsiniarnerat Siumumiit taperserparput.

Naalakkersuisut isumaqatigaagut oqariartuutigimmassuk nunatta imminut napatissinnaanera anguniassagutsigu inuiaqatitigut aaqqissuusseqittariaqartugut, aningaasatigut iluaqutiginerulerlugillu iluanaarutigilernissaat anguniarlugu. Nunatta isertittagaanit 5,4 mia. Kroneusunit ukiumut 200 mio. kronet mitsaannik nalillit nunatta karsianut isertitatigut appariaataanissaat saneqqunneqarsinnaanngilaq, ukiuni tulliuttuni iluarsagassanut immikkut naalagaaffimmiit tapiissutigineqartartut taavalu ilaatigut Tele Greenland A/s-ip taarsigassarsianut akilersuutai pissarsiarissaassagatsigit.

Isumaginninneq.

Pisortanit soraarnerussutisialinnut aapparisamik isertitaqarnerat pissutigalugu siornatigut soraarnerussutisiaqarsimanngitsunut aaqqiiniarneq akueraarlugu Siumumiit erseqqissaatigissavarput Naalakkersuisut utoqqalinersiutinik siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutinik qaffaaneqarnissamut suleqataarusuppugut.

Innarluutillit sullinneqarneranni ineriartortitsijuarneq pisariaqarmat kommuneni misiliilluni ingerlatsinerit ingerlalluartut sukumiisumik naliliiffigineqarnissaat isumageqquarput, taamaalilluni akisussaaffiit pisussaaffillu naapertorlugit kommunenut aningaasaliissutitigut naapertuuttunngorsaanerit pisinnaaqqullugit.

Isumaginninnikkut sulisut qasusuillutik sullissisut sineriapput tamakkerlugu inuppassuusut pikkorissartinneqartarnerisa annertusarnissaannik anguniakkap piviusunngortinnissaa kaammattuutigeqqissavarput, aammalu ilanngullugu meeqqanut sumiginnagaasimasunut sullissineq iluatsissappat tamanna pingaaruteqarmat.

Peqqinnissaq.

Peqqinnissaqarfimmut tunngatillugu Naalakkersuisut aningaasaliissutit qaavisigut 20 mio. kronenik aningaasaliisimanerat 2004-milu peqqinnissaqarfimmut innarluutilinnullu sullissinissamut aamma 20 mio. kronenik sillimmatissanik immikkoortitsisimaneq Siumumiit iluarisimaarlugu taperserparput.

Ilanngullugu kaammattuutigissavarput PAARISA-p nutaamik aaqqissuussivigineqarnissaa kiisalu Inerisaavik meeqqanut inuusuttunullu pinaveersaartitsinermut tunngatillugu annertunerusumik suleqatigineqarnissaa.

Atuartitaaneq ilinniartitaanerlu.

Atuarfitsialaap aasamut inatsisitigut atuutsinneqalernissaa Naalakkersuisut atuarfinnut tunngasunik pingaartitsilluinnarnerat isumaqatigaarput. Atuarfeqarfi pitsaasoq inuiaqatigiinnut nukittorsaallunilu pisuussutinik tunioraasuuvoq.

Malugeqquarpullu Siumumiit kissaatigigatsigu ilinniartut angajoqqaaminniittut aaqqissuussivigineqarneranni ilinniaartut kollegiani najugallit ilinniarnersiutaasa aamma nalilersoqqinneqarnissaat. Ilinniartitaanermut tunngatillugu aaqqissuusseqqinnerup naammassineqarnerata aningaasatigut malitseqarnissaa Siumumiit eqqumaffigaarput, ililnniartummi ilinniarnerminni inuuniarnerminnilu pitsaasumik atugaqarnissaat Siumup anguniartuarpaa. Tamannalu tunngavigalugu aaqqiissutit pitsaasut pingaartillugit ilinniartut atugaannik qaqilerinerit isumalluarnartumik ingerlanneqarsimapput.

Siumup pingaartippaa inuiaqatigiinni suliffiit sulisussanik amigaateqarfiusut amigaateqarfiulersussallu eqqumaffigalugit ilinniartitaanikkut eqaaatsumik aaqqissuussivigijuarnissaat. Suliffeqarfiillu ilinniarsimasunik amigaateqarfiuallaat nunagisaq qimannagu ilinniartitaanermik aaqqissuussineq ilinniartitsisunngorniartarnermi iluatsilluarsimasumi periuserineqartoq malillugu ikorfartorneqarnissaat innersuussutigissavarput.

Inatsisartut Ilisimatusarfissap avataanit aningaasaateqarfinnit aningaasaleeqataaffigineqarnissaanik piumasaqaataat tunngavigalugu Siumumiit nalunaarutigissavarput sananeqarnissaanut avataaniit aningaasateqarfinnik 40 mio. kronet pissarsiarinissaat isumannaartariaqarmat. Ilisimatusarfeqarfissap piviusunngortinneqarnissaa Siumumiit aalajangiusimavarput, taamaatttumik Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput avataaniit aningaasaliissutissarsiornerup pitsaanerusumik sukumiinerusumillu ingerlanneqarnissaa sulissutigeqqullugu.

Sunngiffik.

Suliffeqarnermi inuussutissarsiornerup anersaakkut nukittorsarnermik sunngiffimmi sammisaqarnissamik ilaqanngitsoosinnaannginnera Siumumiit eqqumaffigaarput inuiaqatigiillu akornanni piorsarsimassutsikkut ineriartornermi pingaarluinnartutut isigalugu kattiffiit peqatigiiffinnit katersuiffiusut nukittorsarneqarnissaat pingaartipparput. Kattuffiit assigiinngitsunik anguniagallit tamanut tunngatinneqarpata timersornikkulluunniit nunanut allanut unammiartortarnissamik anguniagaqarpata Siumumiit aningaasaliissutitigut pisariaqartitsineq malilllugu naammattusaarilluarnikkullu naleqqussarneqarnissaa tapersersortuassavarput. Taamaattumik suliniaqatigiiffiit, peqatigiiffiit kattuffiillu aningaasaliissutitigut alaatsinaanneqarnissaminnik noqqaanerat Siumumiit tapersersorparput.

Kulturi.

Inuiaqatigiit piorsarsimassutsikkut ineriartortut pisariaqartittuarpaat suliniutit ataqatigiissaarilluarneqarnissaat. Taamattumik Kulturikkut siunnersuisoqatigiit Timersornerlu pillugu siunnersuisoqatigiit aningaasaliissutaasimasut ingerlateqqiinnarnissaat Naalakkersuisunit kaammattuutigineqarmat Siumumiit tapersersorlugu akuersaarparput.

Kulturitta nunarsuarmioqatitsinnut nittarsaannerata annertusarneqarnissaa aningaasarsiornikkut ineriartornermut iluaqutissatut eqqumaffigaarput. Taamaattumik Naalakkersuisut kaammattorumavagut kattuffiit inassuteqarfigeqqullugit Nunani Avannarlerni EU-milu nunat suleqatitta aningaasaateqarfiit nunatsinnut iluaqutaasussamik aningaasaliissuteqartarnissaanut suleqataaqqullugit.

Aalisarneq.

Sinerissami qanittumi aalisartut naapertuuttunngorsaavigineqarnerat ukioq manna naammassineqassaaq. Taamaattumik sinerissap qanittuani raajarniat imminut akilersinnaanerusumik ingerlatsilernissaat qulakkeerneqassalluni.

Aammattaaq Siumuminngaanniit erseqqissaatigissavarput 2000-mi aningaasanut inatsimmi taakkua aamma ilanngullugit aningaasaliivigineqarnissaat piareersimaffigineqassasoq, tassami aalisarnikkut ingerlaneq taamannak ingerlatillugu aningaasaliissutit unitsiinnarneqarsinnaanerat akuersaarsinnaannginnatsigu.

Taamatuttaarlu saattuarniarneq qaleralinniarnerlu aamma taamatut sammisariaqartutut ataatsimiititali…. Siumumiit innersuussutigissavarput. Ilanngullugulu Naalakkersuisunut piumasarissavarput angallatitigut naapertuuttunngorsaanermi siunertaasut tunaartaralugit ESU-p tunngavigisai ilanngullugit nalilersoqqissaaqqullugit. Aningaasalersueriaatsimik nutaamik pilersitsinissaq Siumumiit misissoqquarput, tassami paasisimagatsigu Danmarkimi Fiskerifond – aningaasaateqarfik aalisarnermut soqutiginnimmat Kalaallit Nunaannut aningaasalersuinissamut aalisariutinik.

Kiisalu misileraalluni aalisartitsinermut tunisassianillu ineriartortitsinermut aningaasaliissutaasartut annertusinneqarsinnaanerat Siumumiit suleqataaffigissavarput.

Piniarneq.

Puisit neqaasa annertunerusumik tunisassiarineqarnissaata nutaamik aaqqutissiuunneqarnissaat Naalakkersuisunut sulissutigeqqussavarput. Tassami puisit neqaasa nerukkaatissiassatut tunisassiassatut isummat Norgemiunik taamannak ingerlatsereersunik suleqateqarnikkut piviusunngortinneqarsinnaanera ilanngullugu aamma misissoqqussavarput. Minnerunngitsumillu annertusartariaqartutut isigaarput nunata iluani puisip neqaanik nioqquteqarnerup piorsaavigineqarnissaa.

Piniarnermik aalisarnermillu inuutissarsiornermik allagartat kommunenit akisussaavigineqarnissaat anguniagassatut pingaartipparput, taamaalilluni kiffartuunneqartut eqaannerusumik sullinneqarsinnaanissaat anguneqassammat.

Savaateqarneq.

Savaateqarnermik inuussutissarsiuteqarnerup imminut akilersinnaanerusumik ingerlanneqarnissaa siunertaraarput, Siumumiillu savaateqarnerup ullumikkut ajornartorsiornera ilisimavarput, pitsanngorsaatissatullu siunnersuutigineqartut Naalakkersuisunit nalilersorluaqqissaaqquagut. Pissutsit tamakku atuutilersut Nunatsinni immitsinnut pilersornerulernissatsinnik siunertaqarnermut naapertuutinngitsut aaqqinniartariaqaratsigit. Taamaattumik Naalakkersuisut Inatsisartullu kaammattussavagut savaateqarnermik inuussutissarsiuteqarnerup patajaallisarneqarnissaanut aningaasaliissutit 2 mio. kronenik apparneri naliliiffigeqqullugu ilanngullugulu inuussutissarsiuummi akimmiffiusut savaatillit suleqatigalugit nalunaarsoqqissaarlugit, taamaalilluni aaqqiiniarnermut taakkua tunaartareqqullugit.

Inussutissarsiutitigut siuarsaanerit.

Inuussutissarsiutitigut siuarsaanissamut aningaasaliissutaasartut nutaamik aningaasanut inatsisikkoorlugit ilusilersorneqarnissaat kaammattuutigissavarput inuussutissarsiutinut aningaasarsiornerunermik pilersitsiviusunut aningaasalersuineq pisussanngorlugu.

Siumumiit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinissanut  aningaasaliissutit nunap immikkoortuinut agguaqqullugit taamaalilluni agguarnerani kommunet oqartussaaffii annertusarneqarnerinik taamaalillutik annertuumik aamma taakkua oqartussaallutik inuussutissarsiutitigut ineriartortitsisinnaassammata.

Siumup inuussutissarsiutit Naalakkersuisunit peqataaffigineqarlutik ineriartortinneqartut namminiilivinnissatsinnut aamma aqqutissatut isigai. Suliffeqarfiit tunisassiorfinnik sullissisut tunisassianillu suliareqqiisussat namminersortunit pilersiortorneqartariaqarput sinaakkusersuinikkullut ingerlajuaannarsinnaanerat aqqutissiuunneqartariaqarluni.

Siumumi isumaqarpugut sermimik imermillu nioqqutissiornerunissaq sukkanerusumik pilersitsivigisariaqartoq. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu aallarnisaasutut assigiinngitsunik piginneqataaffigineqartunik nioqqutissiornerit aallartisarnissaat kaammattuutigissavarput. Aammalu avammut tuniniaaveqarnikkut ataatsimoortumik aaqqiisinnaanerit ilanngullugit aqqutissiuunniaqqullugit inassutigissavarput. Kisianni isumannaaqquarput sermimik imermillu tunisassiornermi piginneqataassutit nunatsinni nuanqavissunik piginneqataasinnaasut tamakkiisumik periarfissinneqaqqullugit.

Takornariaqarnikkut ineriartortitsinerup nunap immikkoortua aallaavigalugit ingerlanneqalernissaa Naalakkersuisunut aqqutissiuuteqqussavarput. Takornariaqarnermut aningaasaliissutaasartut 20 mio. kronet pallillugit ukiut tamaasa amerlassuseqartut sineriak tamakkerlugu sunniuteqarnerunissaat siunertaralugu.

Takornariaqarneq nuanatsinni inuussutissarsiutit pingaarnerit aappaattut inissisimavoq, taamaattumillu illoqarfinni nunaqarfinnilu takornarissanik sullissinermi ingerlalluarfiusuni suli pitsanngorsaanerit ingerlanneqarnissaat kaammattuutigissavarput, taamaalilluni takornariaqarnerup nunap sinneranut sunniussinnaanera siunniunneqassammat.

Amutsiviit nunatsinniittut tamaasa ataatsimut naalakkersuinikkut tapersersuutaasinnaasut tamaasa atorlugit suleqataaffigineqartariaqarneri Siumumiit Naalakkersuisunut innersuussutigaarput, tamatumani Qaqortumi amutsiviup nutaamik periarfissinnissaa aamma pisariaqartutut isigaarput.

Kujataaniinnerput iluatsillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Alluitsup Paani angalasimavoq, taavalu tassani aningaasaliissutit 30. april killillugu aningaasaliissutigineqarsimapput maannamut, taavalu Naalakkersuisut aamma kaammattorumavagut taakku nalilersuiffigeqqullugit taamaalillugit suliffiup ingerlaannarsinnaanissaa isumannaarneqassammat.

Inunnik angallassineq.

Siumumiit ilisimavarput nunatsinni aningaasaqarnikkut ingerlaaserput aaqqissugaanerup killilersoraa. Taamaattumik aaqqissugaanerup asllanngortinnissaanut piareersimavugut. Angallannerup akisuallaarnera Inatsisartuni nalilersugassanngorlugu oqalliseqataaffigerusupparput piareersimallutalu pitsanngorsaataasinnaasunik nassaarniarnermi Siumumit suleqataarusukkatta. Tamatumalu aaqqiiviginiarnerani pingaarluinnarpoq Air Greenland aamma Arctic Umiaq Line atuisullu suleqatigineqarlutik ilusilersueqataanissaat.

Angallannikkut aningaasartuutit apparsarneqarnissaanut suliniutit aningaasanut inatsisissami taakkartorneqartut Siumumiit tapersersorpagut, tamannalu ukiaru Naalakkersuisunit saqqummiunneqarpat uterfigeqqissavarput.

Imaatigut usinik assartuineq.

Imaatigut usinik assartuinikkut nutarterinerup siorna atuutinneqalersup suli malinnaaffigeqqissaarnissaa Siumumiit kaammattuutigaarput nioqqutissat akiinut aammalu sanaartornermi akigititaasunut annertuumik sunniuteqartarmat, malugeqqullugulu avammut tunisat annertusiartorneranni akitigut naleqqussaasinnaaneq piareersimaffigeqqullugu.

Nunaqarfinni nioqqutissanik pilersuineq pitsaasumik sukkasuumillu aaqqissuussaq Pilersuisup naammineerluni suliarisinnaaneraa Siumumiit misissoqquarput.

Nunatsinnit avaammut tunisassiatta EU-mut matumani Danmarkimut eqqunneqarnerminni nakkutilliisunit pisariaqanngikkaluamik misissoqqissaarneqartarnerata nunatsinnut aningaasarpassuarnik naleqartartup atorunnaarsinneqarnissaa siunertaralugu danskit naalakkersuisut isumaqatiginninniarnissaannut inassutigaarput.

Suliffissaqartitsiniarneq.

Nunatsinni suliffissaaleqineq ataatsimut isigalugu ukiut kingulliit annikilliallappoq, malunnartumilli isorliunerusuni suliffissaaleqineq annertunerulluni. Taamaattumik isorliunerusuni suliffinnik pioreersunik namminersortut aallartitsiniartut Naalakkersuisunit tapersersorneqarnissaat Siumumiit kaammattuutiginiarparput. Ilanngulluguli Siumumiit saneqqunneqarsinnaanngitsutut isigaarput sulisut ilinniarsimanngitsut allallu piffimmiit piffimmut noorusuttarnerat aningaasaliffigissallugu, tassami ilinniarsimasut kisimik suliffissaminnik akiliutsillutik nuuttarsinnaanerat periarfissaqartinneqarmat.

Ineqarneq.

Inissialiortiternerup illuliortiternerullu inissiat amerlanerpaat siunnerfigineqarlutik aaqqissuussinikkut inerisarneqaruarnerat piginnqeatigiilluni illuliorsinnaanerup annertunerusumik nunatsinni tamani atorneqalernissaa illuminnillu attartukkaminnik piserusuttut annertunerusumik Naalakkersuisunit tapersersorneqarnissaat Siumumiit kaammattutigerusupparput.

Ilanngullugu Naalakkersuisunit saqqummiunneqarpoq ineqarnermut akiliutit nutarternerisa inernerisa takutissimagaat inoqutigiit 100.000 kr. Ataallugit isertitallit ineqarnerminnik ailiummik qaffaaffgineqarsimasut, Naalakkersuisullu aaqqiissuteqarnissamik siunniuteqarnerat Siumumiit tapersersorparput.

Sanaartorneq.

Sanaartugassanut iluarsagassanullu 752 mio. kronet atorneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Kisianni Siumumiit piumasarissavarput sanaartugassanut pilersaarutit tamaasa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit Naalakkersuisut suleqatigilluarlugit nalilersorluaqqullugit sinerissami pisariaqartitsivinnernut naapertuunnerusunngornissaat pisariaqartutut isigigatsigu.

Erseqqissaatigerusupparput pingaarluinnarmat siunissami sanaartugassat ukiunut tallimanut pilersaarusiortarnissaat, saniatigullu aserfallatsaaliuinermut aningaasartuutissat ukiunut qulinut siumoortumik pilersaarusiortarnissaat. Tamannalu 2004-mi aningaasanut inatsisip suliarineqarnerata aallartinnerani piareersimaffigeqquarput.

Ingerlatsinermut sanaartugassanillu aningaasaliissutit inuiaqatigiit ingerlanerannut qanoq pingaaruteqartigisut ilisimavarput. Puigorneqartariaqanngilarli aningaasaliissutit saniatigut inatsisitigut ilusilersuinerup malinnaatinneqartuarnissaa. Inuiaqatigiinni naleqqussaanerit aningaasanik naleqartuaannartanngillat, inuiaqatigiilli periarfissaasa inatsisitigut aqqutissiuunnissaat ilanngunneqartuartussaasoq ilisimavarput.

Qorlortorsuarmi erngup nukissiorsiliassap aningaasalersorneqarnissaa pillugu innersuussutigiumavarput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut peqatigalugit Qorlortorsuarmik erngumik nukissiorfissap sanaartornissaata aningaasalersornissaa avataanit attartornikkut pisussanngorlugu aaqqutissiuutissagaat. Nukissiuutitigut inerisaaqqinnissaq annertunerusumik eqqummaffigisariaqarparput, taamaattumillu nukissiutit allat atorneqalernissaat aqqutissiunneqartariaqarpoq.

Paamiuni mittarfiliassap piviusunngortinneqarnissaa Siumumiit isumaginiaqqissavarput. Taamaaliornikkut kujataani silaannakkut angallassinikkut nalornissutaasut sapinngisamik ataqatigiissumik aaqqinnissaat pisinnaaqqullugu.

Nunatsinni aningaasaqarnikkut killiffiusoq naalakkersuisut erseqqissumik oqariartuutaat Siumumiit nuannaarutigaarput. Aningaasarsiornikkut nammineernerusumik siunertaqartumik ingerlatsiniarnitsinni alaatsinaattuartariaqarparput aningaasarsiornitsinnut tunngavigisagut siunissami ataavartumik inuiaqatigiittut ingerlaqqinnissatsinnut periarfissaqarnissaat.

Naalakkersuisut erseqqissumik nalunaarutigaat silarsuarmi tamarmik aningaasarsiornerup mianersortumik nalilersornissaa peqataaffigisariaqaripput. Oqaatitiginiarneqarmammi isumaqartoqartartoq nunatta aningaasaqarnera ukiuni kingullerpaanut sanilliullugu qaffariartunnginnerulissasoq.

Tamatumani inuiaqatigiittut aaqqissugaanerput Naalakkersuinermi ingerlatsinermi aamma alaatsinaaginnarnagit sakkortusaarluguli ingerlaqqissasugut Naalakkersuisunit siunnerfigineqartut taamaalillugu Siumumiit taperserparput.

Nunatsinni inuiaqatigiinni suli annertunerusumik isertitaqarnissarput anguneqassappat taava aalisarnikkut isertitarisatta saniatigut inuussutissarsiornikkut piorsaanerit allat aqqutillu nutaat atorlugit nukittorsaasariaqarpugut.

Tamatumani Naalakkersuisut tunngavigisanit nutaanik misissuijumanerat tapersersorusupparput. Ilami danskit tamatumani Naalakkersuisutigoortumik oqaloqatiginnissinnaanerminni neqeroortutaat soorlu siusinnerusukkut statsministerip aamma taakkartorsimagaa misissuinermi matumani ilaatittariaqartoq Siumumiit isumaqarpugut.

Inuussutissarsiornikkut nukittorsaanissamik Naalakkersuisut siunnerfeqarnerat pimoorutamik siunnerfeqartariaqartoq isumaqarpugut, taamaaliorniarnerlu tapersersorparput.

Taamak oqaaseqarlunga Naalakkersuisut 2003-mut aningaasanut inatsisissatut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutaat aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut qilanaarlunga suleqataaffigissavarput.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasoqarfiat sinniisussap aappaat, Siumut.

Ole Thorleifsenimut qujanaq tullinnguuppoq Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit takanna.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiit isumaqarput nunatsinni innuttaasut illoqarfissuarnut ikittuinnarnut pisortanit aningaasaliiffigineqarluartarnermikkut ineriartorluarfiulluareersimasunut eqiterneqartariaqanngitsut. Minnerunngitsumik ukiuni kingullerni pisortat suliffeqarfitsigut assigiinngitsutigut aningaasalersuisuunerat aalajangiisuunerpaalersimavoq illoqarfiit qassikattaannaat ilaatigut nalaatsornerinnakkut isumannarpallaanngitsumik napasinnaalersimanerannut.

Illoqarfiit ineriartorfittut borgmesteriminnit inimi maani qinikkat ilaannit aningaasarsiornermillu ilinniagartuutut taaneqartunit taagorneqartut tamarmik tassaanngillat innuttaasut sulinerisigut avammut tunisassiornikkut aningaasanit nutaanik nunatsinni pisariaqarteqisatsinnik pilersitsiviusut.

illoqarfiit nunaqarfiit imaluunniit nunap immikkoortui ineriartortitsiviusutut taaneqartariaqartut tassaapput avammut tunisinnaasatsinnik imaluunniit nunanit allanit pisiarisartakkatsinnut taartaasinnaasunik tunisassianik ingerlatsiviusut. Taamaattumik aningaasanut inatsit nunatta annertuutigut siammasinnerpaamillu ineriartortinneqarneranut qulakkeerutaasussaalluni sakkussaavoq.

Tamatumani apeqqutaavinnarpoq taamak isummernissamut Naalakkersuinikkut sapiissuseqarneq. Nunattalu immikkoortuini periarfissanik upperinninneq. Soorunalumi nunap immikkoortuini innuttaasut qinigaasa innuttaasut peqatigalugit periarfissarsiullaqqissusaat piumassuseqarnerallu tamatumunnga aalajangiisooqataalluinnarpoq.

Ilumut innuttaasut ullumikkut ingerlalersut illoqarfissuarni qassikattannguaannarnut eqiterunnissaat siunnerfigineqanngitsoq nassuerutigigaanni tamanna aningaasaliisarnerup siammasissumik oqimaaqatigiinnerusumillu timitaliivigineratigut naqissuserneqartariaqarpoq.

Ilumut nunatsinni nammaqatigiinneq naligiimmillu periarfissiineq ilumoorunneqarpat tamanna aamma akileraarusersueriaatsikkut timitaliivigineqartariaqarpoq. Kommunini akileraartitsinermi assigiinngissutsip annertuvallaartup akileraartarnermi inatsisikkut iluarsiivigineratigut tamanna anguneqarsinnaavoq.

Ilisimaneqartutummi innuttaasunik kiffartuussinerup meeraappata utoqqaappata siusinaarluni pisartagaqartariaqartuuppata il.il. assigiinnerpaajutinnissaa nunap inuisalu ataatsimoorluni misiginerannut pingaaruteqarpoq.

Qujanartumik kingullermik inatsisartunut qineqqusaarnermi partiit arlaqartut aamma ullumikkut Naalakkersuisuutitaqartut akileraarutaasussatut isertitanut ilanngaataasartut malunnaateqartumik qaffaaviginiarlugit peqataalernerat Inuit Ataqatigiit isumaannut naaperiaanertut nuannaarutigaarput. Tassuunakkut isertitakinnerpaat akunnattumillu isertitaqartut oqilisaavigineqarsinnaammata.

Taamaattumik ataatsimiinnermi matumani martsip qulinganni ataasinngorpat oqaluuserisassani immikkoortup 18-nip oqaluuserineqarnissaanut Inuit Ataqatigiit isumalluarpugut Siumukkut Atassutikkullu qineqqusaarnermi ilanngaatip qaffannissaanik malunnaateqartumik qineqqusaaruteqaqataasimammata.

Aamma manna iluatsillugu Naalakkersuisunut eqqaasitsissutigissavarput 2001 ukiakkut ataatsimiinnermi Inuit Ataqatigiit taamanikkut Naalakkersuisooqataagallarnitsinni inatsisartunut neriorsuutigisarput nunatsinni akileraartarnikkut atugassarititaasut nunat tamat akornanni pissutsinut sanilliullugit misissuiffigitinniarlugit.

Ukiorlu Naalakkersuisooqataatsiarnitsinni nuannaarutigalugu suleqatigiissitaq tamatuminnga suliaqartoq ataatsimeeqatigisimavara ataatsimeeqateqarninni paasitinneqarpunga suliaq martsimi tassa qaammat una naammassippat Naalakkersuisunut tunniunneqalersaartoq akileraartarnikkut pissutsinut aaqqiiniarnissamik isumassatsialappassuarnik imaqarmat suliap naammassinerani nalunaarusiaq qaqugu inatsisartunut saqqummiunneqalersaarnersoq apeqqutigaarput qanorlu akileraartarnermi aaqqissuusseqqinnissami Naalakkersuisunit atorneqalersaarnersoq ilanngullugu tusarusupparput.

Ullumikkut innuttaasut isertitamikkut periarfissaasa assigiinnginnerujussuannut takussutissat pingaarnersaat innuttaasut kommuniminnut akileraarutimikkut tunniuttagaaniippoq.

Kommunini suliffissatigut inuussutissarsiorsinnaanikkullu qeqqani annertunerusumik tapiiffigineqarsimanngitsuni akileraarummi procenti ataaseq 250.000 kr-nit missaanik isertissutaasartoq qaffasinnerpaamik procentimut ataatsimut pissarsiviusartoq 20 million kr-nit pallillugit isertitsisarpoq.

Unneqqarissaarnertut taaneqarsinnaanngilaq pissutsit taamaannerisa malitsigisaannik kommunit periarfissalunnerusut innuttaminnut pisussaaffitik naammaginarnerpaamik naammassiniaraluarlugit taakkuummata qaffasinnerpaamik innuttaasunut akileraartitsiviusut.

Kommunit qassikattannguit ullumikkut aningaasarsiornikkut periarfissaareersut taamalu ingerlarsorfioreersut nukik pigisartik atorluarlissuk inatsisartunilu nunatta ataatsimoorluni ingerlallualernissaa isumannaarniagassarigatsigu aallutassagut tassaasussaapput kommunit ingerlallualernissaminnut perusukkaluarlutik Namminersornerullutik Oqartussani annertunerusumik periarfissinneqarsimanngitsut siuarsaavigissallugit.

Ilumut inuiaqatigiit nukittullutik ineriartornissaat namminiilernissamut tunngaviulluinnartoq periarfissikkusukkutsigu ullumikkumut sanngiinnerusutut inissisimasut inuussutissarsiutitigut periarfissikkumallugit kommunit inuussutissarsiutinullu ingerlatsivioreersut peqatigalugit aalluttariaqarigut Inuit Ataqatigiit isumaqarput. Ingerlatsinitsinni sumiuna sanngiiffeqartugut qanorlu tamakku aaqqinniarsinnaavagut.

Assersuutissat arlaqarput, siullermik takornariaqarnermut inatsisartut januarip aallaqqaataani 1992-mi Greenland Tourisme pilersinneqarmalli maannamut 300 million kr-nit qaangerlugit aningaasaliisareerput.

Ullumikkulli takornariaqartitsinermi ineriartortitsiviusup Greenland Tourismep salliutillugit aallussivigisai tassaanerupput ingerlalluarfioreersut uffa isumaqarnartoq siuarsaaviusariaqartut salliullugit GT-p aallutissagai.

Angallannermut akit iluarsinngippata takornariaasinnaasunut ussassaarinermut aningaasaliussat kinguneri qaqugorsuarmut utaqqisariaqarunarpagut.

Taamaattumik Angallanermut Naalakkersuisoq ippassaq iterluarnaami Naalakkersuisoq angallannikkut aasiit iluarsartuusseqqinniarnerannik oqaasii sunik siunertaqarnersut itisileriffigitissallugit oqaluuserisaq manna piffissatsialaavoq.

Sanaartornikkut aningaasalersuutit ingerlarsorfioreersunut annertunerpaajupput. Taamak ingerlarsorfioreersut amerlanerpaatigullu inissaaleqiffiunerpaasut suli sanaartugassatigut allatigullu inerisaaviginerisigut inooqatigiinnikkullu ajornartorsiutinik aamma pilersitsivinngortinneqartartut saviup kajungerisaatut innuttaasunit nutsuisuutinneqarnermikkut.

Kiisalu illoqarfissuit qassikattannguit aamma taakkuupput inissialiortiternerni inigisanillu attartornermi piginnittunngornissamut periarfissiiviusut.

Kingumut qiviarluni inissialiortiternermi inatsisitigut iliuuserisimasat nalilersuiffiginerini eqqarsaatiginngitsoorsinnaanngisagut tassa 104050 atorlugu piginneqatigiilluni initaarsinnaaneq atorlugu attartortuunermit piginnittuunermut aqutissiuussisimanikkut innuttaasut assigiinngitsunik periarfississimagatsigit.

taakkunanimi illoqarfissuarni realkreditsikkut taarsigassarsisinnaaneq kisimi periarfissaqarpoq. Tamakkuli qaavisigut attartortuunermit piginnittuunermut aningaasat landskarsimut isertut aamma illoqarfissuarni taakkunani suli nutaanik inissialiornermut atorneqassasut Naalakkersusut siunnerfigigaat ersarippoq.

Inatsisartut inatsisaat innuttaasunit immikkoortitsisussaanngimmata Inuit Ataqatigiit kaammattuutigaat sanaartugassanut aningaasaateqarfik aqqutigalugu realkreditsimut assingusumik taarsigassarsisitsisarsinnaanerup illoqarfissuit avataaniittunut periarfissiissutigineqarsinnaanera.

Taarsigassarsisitsisarfik ilaatigut aningaasalersorneqarsinnaavoq illoqarfissuarni attartortuunermit piginnittuunermut ineqartut pisinerisigut isertitatigut. Illoqarfissuarnimi ullumikkutut annertutigisumik sanaartugassatigut aningaasalersuijuarnerup kingunerisa ilagaat taakkunani sanaartugassat naammassineqarsinnaanatik kinguaattoorfiujuarnerujussuat aammalu sanaartukkanut akitsorsaataanerujussuat.

Naak sanaartornermi naammassisinnaasat killeqaraluartut sanaartornerup aningaasaliissutinut malinnaasinnaannginneranut pissutaasut  aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamit misissorneqassasut kaammattuutigaarput.

Sanaartornermut pisortaqarfik eqaannerusumik pilertornerusumillu naammassinnissinnaaqqullugu inatsisartunit aningaasaliiffiigineqareeraluarpoq ilanngullu sanaartugassatut aningaasaliissutaareersut nunatta ilaani sumiinneri kiisalu sanaartornermi ingerlataqartut nuna tamakkerlugu qanoq atorneqarnerat aamma qanoq iliornikkut tamakkiinnerusumik atorneqarsinnaanerat sanaartornerup nassuiaavigineqarnissaani ataatsimiinnermi matumani pisussami ilanngunneqarsimassasut Inuit Ataqatigiit naatsorsuutigaat.

Inuussutissarsiutitigut siuarsaanissamik siunnerfeqartumik Naalakkersuisut siorna upernaakkut saqqummiussaatigut qanoq iliuuseqarfissatut saqqummiunneqartut nunatta aningaasarsiorneranut iluaqutaasussatut naatsorsuutigisariaqartut qanoq pilersaarusiorneqarsimanersut aningaasanut inatsisissami inatsisissatut siunnersuummi ujaraluaratsigit taamak soqaraluanngilaq.

Inatsisissatut siunnersuummut nalinginnaq oqaasertaliussani inuussutissarsiutitigut siuarsaanissamik quppernerit aappaat avillugit saqqummiunneqartut oqaasiinnakkut sumit tigussaasumit pilersaarutinit anguniakkanik takorluukkanilluunniit pilerinartunik ilaqanngitsut.

Inuussutissarsiutit maannakkumut pingaarnersaat torersumik ingerlatsiviusariaqarmat Naalakkersuisut maannamut sangusaqattaartumik kinalu nipitunerusumik oqartoq naalagarinerullugu ingerlatsinerat sakkortuumik uparuartariaqarparput.

Saattuarniarneq qaleralinniarneq raajarniarneq aamma tamakkerlutik tamakkersorfiginiarneqaraluarput. Nunarsuarmili akit naalakkersuinikkullu atugassarititaasut aalisakkanillu allanik iluaquteqarniannginnerup piujuaannartitsinissamik tunngaveqarniarneq annertuumik ulorianartorsiortippaat.

Tassungalu atatillugu sinerissap qanittuani aalisarnerup iluarsiiviginiarneranut atatillugu minnerpaamik angallatinik piginnittut sulisitsisutut ingerlatsinermik ilinniartinneqartuarnissaat kattuffiat peqatigalugu isumannaagassat ilagilluinnarpaat.

Aamma avataasiutini inuttat 2000 missaaniittut ilaasa 300-jut missaaniittut nunanit allamiunit suli inuttaqartinneqarnerat suliffissanik ujartuinitsinni isumaliutiginerusariaqarigut Inuit Ataqatigiit isumaqarput.

Inuussutissarsiutitigut siuarsaaniarnermut suliniutit oqaaseqarfiginerat naggaserlugu aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut kaammattuutigerusupparput selskabit marluk suliffissanik pilersitsiniarnermut pilersaaruteqartut Greenland Ressources aamma Sulisa nalilersuiffigilluaqqullugit siunnerfii imminnut ungasinngimmat kattussinnaanerat ussernartorsiornarpoq. Immikkut tamarmik siulersuisoqaqinatik direktioneqaqinatik allaffissuaqaqinatillu ingerlasinnaanerat iluatinnarmat.

Tamannalu aallaqqaataasinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussat selskabiutaasa 20-t missaaniittut ataatsimut siulersorneqalernissaat aningaasaateqarfimmillu aqunneqalernissaat eqqarsaatitsinniitilissagutsigu.

Pensionisiat aaqqiiffiginiarnerannut 2002 ukiakkut ataatsimiinnermi uparuaagatta aningaasaliunneqartut ilumut naapertuuttuunersut annertunerusumik isummersorfiginngilagut.

Taamanikkut tikkuagarput aamma ullumikkut suli tikkuarusutarput tassaaneruvoq pisariaqartitsineq annerpaaq ilumut aaqqiiviginiarneqartuni inunni 400-niniinnersoq.

Mittarfiliortiternerup nanginneqarnissaanut tunngatillugu Paamiuni mittarfiliassap piviusunngortinneqarnissaa inatsisartut isummiuteriigaattut Inuit Ataqatigiit aalajangiusimavaat. Taamaattoq maluginiarparput Naalakkersuisut Ilulissani Nuummilu mittarfiit tallinissaannut aningaasaliilersaalereersut.

Sunaana tamatumunnga toqqammaviusoq. Inatsisartummi suli taamak aalajangiisimanngisaannarput. Ilanngullugu Naalakkersuisut siunnersuisooqatigiinnik annikillilerisimanerannut tunngasoq apeqquteqarfigissavarput. Nerisaqarneq pillugu siunnersuisooqatigiit atorunnaarsinniarneqarput. Naligiissitaanermut siunnersuisooqatigiit annikillileriffiginiarneqarput, kulturikkut siunnersuisooqatigiit annikillisamik ingerlaannartussaatinneqarput.

Nuna tamakkerlugu suliffeqarnermut siunnersuisooqatigiit oqaasertalillannguarnagit atorunnaarsinniarneqarput. Imigassamut aanngajaarnartunut siunnersuisooqatigiit atatiinnarniarneqarput. Taamak immikkut ilisimasalinnut siunnersuisooqatigeeqarneq siammasissumik inuttalersorneqartoq oqartussaaqataanermik isummamut naapertuuttoq suunuku toqqammavigalugit Naalakkersuisunit pingaarnersiuffigineqarsimasoq imaluunniit pingaannginnersiuiffigineqarsimasoq.

Taamak tamakkiinerusumik aningaasanut inatsisissatut siunnersuut isumaliutersorfigereerlugu aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip uparuagassartai uninngavigilaassavagut. Siullermik landskarsip isertitassai 36,6 million kr-nik qaffariassangatinneqartut tassa ukiarmi Siumukkut Atassutikkullu siunnersuutaanniit maannamut siunnersuummut 36,6 million kr-nik qaffariassangatinneqarput isertitassat. Taakku nuannaajallaatiginiarlugit tamatumunnga pissutissaqanngitsugut ingerlatsinermut aningaasartuutit aamma qaammatit sisamaannaat ingerlaneranni 57,1 million kr-nik qaffanniarlugit Naalakkersuisut siunnersuutaannit illuatungilerneqarujussuarpugut.

Tamanna Naalakkersuisut siunnersuummut saqqummiussissumminni oqaasiinut naapertuutinngilaq. Naalakkersuisunut ilaasortaq tassannguaq saqqummiinermini ilaatigut ima oqarmat: "Naalakkersuisut aningaasartuutit unikaallatsinnissaat kissaatigaat siunissami aningaasatigut periarfissaqalernissaq pilersikkumallugu." Isertitat apparnerisa aningaasartuutitigut ingasattajaannginnissaq pisariaqarnerulersippaat.

Ilumoortormi maanna Naalakkersuisunit nassuerutigineqartoq alla tassaavoq ukiut tulliuttut marluk ingerlanerinnaanni landskarsip isertittagaasa pinngitsooratik 200 million kr-nit angullugit appariartussaanera.

Taamaakkaluartoq akileraarutitigut isertissangasat nikissanngitsut maannamiit naassaanngitsumut Naalakkersuisut saqqummiussaanni takuneqarsinnaavoq. Naanguna akileraarutitigut iluarsaaqqinnissamik qineqqusaarnermi oqaatsit timitaat? Naak inuussutissarsiutitigut siuarsaanisamik inatsisartut aningaasaliissutaasa kingunissaat?

Tassunga atatillugu inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaata aningaasaliiffiit 64-miittut sukumiisumik misissorneqarnissaat Inuit Ataqatigiit kaammattuutigaat. Aningaasaliiffimmi tassani inuussutissarsiutitigut siuarsaanermut siunnerfeqartut aningaasaliissutit arlalissuupput. Immaqa ataatsimut kattunneqarunik sunniuteqarnerusinnaasut.

Inuussutissarsiutitigut siuarsaanissaq suliffissaqarnikkut iluaqusiivinnarani nunatsinni immitsinnut pilersornerulernissamut aqqutissaavoq. Aatsaalli Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoqalernikkut aallutassaq pilerinartoq.

Aappaattut nunaqarfiit angallannikkut nioqqutissanillu pilersorneqarnikkut atugarisaannut tunngasoq. Nioqqutissanik pilersuinermut Pilersuisoq A/S-imut 58 million kr-nit landskarsip ukiumut akilertarpai. Royal Artic Line A/S-ip nunaqarfinnut ingerlatsivianut aamma ukiumut 58 million kr-nit landskarsip akilertarpai.

Taamaattoq Pilersuisup tamanna naammaginagu angallatinik sukkasuulianik arlaqartunik pisisariaqarsimavoq. Taakkulu saniatigut Artic Umiaq Line A/S-ip ilaasunik annertuumik aamma nunaqarfinnut isumaginninneranut 65,5 million kr-nik landskarsi akiliisarpoq. Soorlumi aamma qulimiguulinnik ilaasunik assartuinermut Air Greenlandimut Air Alfamullu kiffartuussinermut 108 million kr-nik landskarsi suli akiliisariaqartoq.

Pingaartumik nunaqarfinni pilersuinermut ilaasunillu imaatigut angallassinerup immikkut naliliivigineqaqqittariaqarnera Naalakkersuisunit isumannaaneqassasoq Inuit Ataqatigiit kaammattuutigaat.

Tamatuma aaqqiivigineqartariaqarnerani nunatsinni pissutsit selskabit ataasiakkaat soqutigisaannit pingaarnerutinneqassasut siunnerfigalugu sulisoqartariaqarpoq. Nunatsinni pissutsinik najoqqutaqarluni ingerlatsisariaqarneq ilaatigut kalaalinngorsaanermik taaniarneqartartoq ilumoorunneqartariaqarmat selskabit amerlanerit Namminersornerulluni Oqartussani pigineqartut immikkut tamarmik silarsuaaralersorlutik ingerlatsisinneqarnerat aaqqiivigineqartoq Inuit Ataqatigiit isumaqarput.

Pingajussaattut aningaasaliiffik pingaarneq 72 tamakkerlugu aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap Naalakkersuisut susassaqartut peqatigalugit misissuiffigissagaa Inuit Ataqatigiit kaammattuutigaat. Aningaasaliiffimmi tassani pineqarput ineqarnermut minnerunngitsumik BSU aqqutigalugu illuutit inatsisit BSU-p tunngavigisai ullumikkut pissutsinut naleqqussarneqartariaqalivissutut isumaqarfiginarput.

Illut inueruttut minnerunngitsumik nunaqarfippassuarni isorliunerusunilu illoqarfinni nakkutigineqarnerat unnersiutissaanngilluinnarpoq. Soorlumi aamma ukiorpassuarniluunniit ineqarlutik aningaasarpassuarnik akiuteqareeraluartut akiliutigisamik nalingi namminneq pigisamittut qularnaveeqqutitulluunniit atorsinnaanngikkaat.

Inatsisartuni ilaasortatut nunatsinni angalalluni apuunneqartuartartoq tassa BSU atorlugu illuliat kimit oqartussaaffigineqarnerisa ersernerluppallaarujussuarnerat.

Tamanna INI A/S-ip  Ineqarnermullu pisortaqarfiup pisussaaffimmissut piaartumik aaqqiivigisariaqarpaat. Nunaqarfinni aqutsisut kommunalbestyrelsit minnerunngitsumik inissaaleqisut tamanna mikinngitsumik erloqissutigaat illut asiujartortut isiuannguarlugit.

Sisamaattut naggasiullugu Naalakkersuisut saqqummiussissumminni oqaatigisaannut inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutip sulissutiginera aalajangiusimaniarlugu Naalakkersuisut kissaatigigaat. Tassunga tunngatillugu apeqqutigiinnassavarput iliuusissatut pilersaarut 2000-mi ukiakkut ataatsimiinnermi inatsisartunut saqqummiunneqartoq taamak oqarnerminni Naalakkersuisut isumagineraat.

Inatsisissatummi siunnersuut una oqaluuserisarput pilersaarummut 2000-mi saqqummiunneqartumut naapertuutinngilluinnartunik arlalissuarnik takussutissaqarmat. Oqaatsit iliuusissaqannginnermik ersersitsiinnartut naammanngillat.

Naalakkersuinikkut siunnerfittut oqaasiinnaat atussallugit naammanngilaq, qanorluunniit oqaatsit kusanartigigaluarpata.

Isertittakkat ikiliartorfianni aningaasanut inatsisikkut sinneqartooruteqaminernissamik isumaliorneq naammanngilaq aningaasanik isaatitsiffissat siulliunneqartariaqarput eqqaallugulu ilaasortat ataasiakkaat aningaasanik agguaarusunnersuat qaqagu pinerpoq piviusunngortiteriffigisinnaanngussagutsigu.

Aningaasanut inatsisissatut Naalakkersuisut siunnersuutaat ataatsimut nalilissagaanni allaanngilagut nunani kangiani qiterlermi uuliaatilissuit akornanniittugut. Tamanna piviusumik toqqammaveqannginnami sinnattuaqinerinnaavoq. Aamma Naalakkersuisooqatigiit ilisimareertariaqagaat.

Taamak inatsisartut 2003-mut aningaasanut inatsisissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaat oqaaseqarfigaarput. Inaarsarneqarnerani aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami inuiaqatigiinnut ajunnginnerpaamik ilusiliiniaqataanissarput qilanaaralugu.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasoqarfiat sinniisussap aappaat, Siumut.

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Josef Motzfeldtimut qujanaq. Tullinnguuppoq Atassut sinnerlugu Jakob Sivertsen takanna.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. 2003-mut inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut Atassummit imatut oqaaseqarfiginiarparput.

Inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut ukiuni kingullerni tunngavigissaariartuinnarsimagaluartut piffissami matumani siunissamilumi aningaasaqarnikkut ingerlatsilluartoqanngippat aningaasarliorfiuleratarsinnaasumik inissisimasoqartoq Atassummit ilisimaarilluinnarparput.

Taamaakkaluartoq Atassummit naammagisimaakkatsinnik 2003-mut inatsisartut aningaasanut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuummi aningaasarsiornikkut pissutsit ajornerulersinnaanerat sillimaffigereerlugu Naalakkersuisut 29,4 million kr-nik sinneqartoornissamik siunnersuuteqarput.

Naalakkersuinikkut aalaakkaasumik ingerlatsineq unikaallatsinneqarpoq pilersaarutaasumik siusinnerusukkut qinersisoqartariaqalersimaneratigut. Tamatumalu kingunerisaanik inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut ingerlanneqarnerat kigaallatsinneqarujussuarpoq. Maannali tamanna qaangerlugu ingerlaqqittariaqarpugut.

Naalakkersuisullu siunnersuutaat aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaaqqaartumut sanilliullugu allannguinernik annertuunik peqanngikkaluarluni inuiaqatigiinni atorfissaqartitsinerussunut iluarsiissutinik arlalinnik siunnersuuteqarput Atassummit tamakkiisumik peqataaffigerusutatsinnik.

Aningaasanullumi inatsisaagallartumik raajat akilunnerujussuannik pissuteqartumik raajat akiinut tapiissutit orsussarsiniartarnermi tapiissutit suliffissuit ingerlaannarnissaat qulakkeerniarlugu tapiissutit, innarluutillit sullinneqarnerannut aningaasartuutaanerusussat sanaartornermullu aningaasartuutissat maannamut inatsisartuni inatsisartullu aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaanni suliarineqareerput.

aningaasanullu inatsisissatut siunnersuummi ukioq manna nutaat aningaasaliiffigeqqullugit Naalakkersuisut siunnersuutaat tamakkiisumik taperserpagut. Uani pineqarlutik peqqinnissaqarfimmi utaqqisorpassuit ikilisarneqarnissaat nakorsaatinut akitsoraluttuinnartunut matussusiisinnaanissaq. Nunanilu allani suliaritittariaqartunut aningaasartuuteqarnerulernissaq sillimaffiginiarlugit peqqinnissaqarfimmut 20 million kr-nik aningaasaliinerunissamik siunnersuut Atassummit peqataaffigissavarput.

Taamaatutaaq aappaasut isertitaqarnera tunngavigalugu maannamut pisortanit utoqqalinersiaqartitasimanngitsut ukioq manna julip aallaqqaataaniit utoqqalinersisinnaatitaalernissaannut siunnersuut tamakkiisumik Atassummit taperserparput. Taamatullu saniatigut pisortat pisortanit utoqqalinersiallit aningaasatigut atugarisaasa pitsanngorsarnerunissaat siunertaralugu aappaagumiit 12,5 million kr-nik illuartitsiniarneq aamma Atassummiit peqataaffigerusupparput.

Ineqarnermut akiliutit nutartigaanerisa kingunerisaannik innuttaasut isertitakinnerit eqqugaasimanerat iluarsiiffiginiarlugu ukioq manna 3 million kr-nik aappaagumiillu ukiuni missingersuusiorfiusuni 5,6 million kr-nik illuartitsiniarneq Atassummit peqataaffigissavarput.

Taamatut oqareerluta innuttaasut aningaasaqarnerannut toqqaannartumik attuumassuteqartut aalajangersorniarneqartarneranni pilersaarusiortarnerit peqqissaarunneqarnerunissaat Atassummit piumasarissavarput. Taamaaliornikkummi inatsisartuni aalajangersakkat kingusiinnakkut kingunipilui matussuserniarlugit immikkut aningaasanik illuartitseqattaartarnerit pinngitsoorneqarsinnaalissammata.

Kulturip timersornerup sunngiffimmilu sammisassaqarnerup inerisarniarneqarneratigut innuttaasut nukittuut akisussaassusillit inuiaqatigiinnilu sullisseqataarusuttut amerliartuinnarnissaannut qulakkeerinneqataassasoq ilisimaarilluinnarlutigu Atassummit toqqissiallaatigaarput siunnersuisooqatigiit taakkunannga aallutaqartut ingerlaannarnissaat Naalakkersuisut qulakkeerniarmassuk.

Atuarfitsialaap eqqunneqaraluttuarneranut atatillugu nassuerutigisariaqarparput meeqqat atuarfiit iluarsartuuttariaqalersimasut mikiallaalersimasulluunniit amerlavallaarmata. Taamaattumik Atassummit atuarfiit pineqartut iluarsartuunneqarnissaat allilerneqarnissaallu pillugit suliassat nukingernartutut isigaagut.

Taamaammat illoqarfinni nunaqarfinnilu misissuinerit nalunaarsorneqarsimasut aallaavigalugit ukioq mannamut siunnersuutaasut saniatigut Naalakkersuisut aqqutissiuussiniarneri Atassummit taperserluinnarlugulu suleqataaffigissavarput.

Illoqarfinni ilinniartoqarfissuarni ilinniartut ineqartitaanermikkut atugaat pitsanngorsarniarlugit suliniutit ajunngilluinnarput. Ilinniagaqartummi sultigu tamatigut aamma ineqarnikkut ajunngitsumik atugassaqartitaanerisigut qularutissaanngilaq ilinniarnerminnik taamaatinnartartut ikiliartussasut.

Pisortat ingerlatsineranni allaffissornermut aningaasartuutit ikilisarneqarnissaannut allioriarnerit tamarmik inuttaasut sullinneqarnerannut ajorseriartitsinermik kinguneqartinnaveersaartariaqarparput.

Taamaattumik Atassummit pisortat ingerlatsivii kaammattussavagut sipaarniarnerup aqqani pilersaarusiornerlunnaveersaaqqullugit. Eqaallisaasoqarneratigut sipaarniutinik nassaartoqarluarsinnaasoq qularutissaanngilaq. Taamaammallu Naalakkersuisut ukioq mannamut ukiunullu missingersuusiorfiusunut tulliuttunut pingasunut 30,2 million kr-nik allaffissornikkut sipaarniarnissamut pilersaarutaat illersorneqarsinnaasutut nalilerlugit Atassummit tapersersorpagut.

Taamak oqareerluta Naalakkersuisunut kommuninullu kaammattuutigissavarput allaffissornikkut suleqatigiissutaasinnaasut pimoorullugu nassaariniaqqullugit. Sutigut tamatigut immikkut ingerlatsiniarsarineq inuiaqatigiit akissaqartinngilaat. Taamaattumik soqutigisatigut illuatungeriissinnaagaluaraanniluunniit ukiuni aningaasarsiornikkut eqqanaariniarfiusuni soqutigisat innarlinngikkaluarlugit suleqatigiissinnaaneq Atassummit upperaarput aqqutissiuuteqqullugulu.

Kommunit illuatungaanilu Namminersornerullutik Oq         artussat suliassat nammagassallu aatsaat taamak ataqatigiissaarneqarluarnissaat pisariaqartigaaq. Kommunit namminersornerat uninngaaffigiinnarneqarsinnaajunnaarpoq. Naalakkersuisummi oqariartuutaat inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqaannerusoq aningaasatigullu illersorneqarsinnaasoq nassaariniartariaqalerpoq.

Inuiaqatigiit aningaasatigut tunngavissarissaarlutik ingerlaannarsinnaassappata piffissaq kingulleq atorlugu aaqqiiniartarnerit qimallugit siunissamut ungasinnerusumut isigisinnaassuseqarluni pilersaarusiortarnerit aaqqissuussinermi tunngavigineqarnerusariaqarput. Pingaartumik inuiattut nammineernerulernissatsinnik aqqutissiuussinitsinni aningaasatigut immitsinnut artukkissanngikkutta ullumikkut pisut kisiisa aallaaviginagit pilersaarusioqatigiittariaqarpugut. Naalagaaffiit tapiissutaannik isumalluuteqarnerput qimakkiartuaartariaqarparput.

Ullumikkullumi imaalersimavoq Namminersornerulerneq, utoqqatserpunga Namminersulernissaq pillugu ataatsimiititaliarsuup innersuussutai utaqqineqarmata ukiumiit ukiumut Naalagaaffiup tapiissutai isumaqatigiinniutigineqartalerlutik. Maannangaaq oqaatigineqarsinnaanngikkaluartoq ukiut qassit ingerlanerini Naalagaaffiup tapiissutaasa ingerlaannarnissaat sullisilerluta inuiaqatigiit aningaasatigut isertittagaat ikilinaveersaartinneqartarnissaannut iliuusissat nassaariniartariaqarpagut.

Taamaattumik Naalakkersuisut ilungersorlutik Inatsisartunut kajumissaarutaat tassalu killissat sianigeqqullugit minnerunngitsumillu pingaarnersiulluni tulleriiaarinissaq Atassummit paasilluarlugu Inatsisartuni sulineq ingerlateqqissavarput.

Sulinerli Inatsisartut Naalakkersuisullu kommunillu kisimik kivissinnaanngilaat. Suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussat pigisaat inuussutissarsiornermi ingerlataqartut kattuffiit soqutigisaqaqatigiillu minnerunngitsumillu innuttaasut ataasiakkaat tamavitta tamatta peqataasariaqarpugut. Inuiaqatigiit atukkamikkut ajornerusumik tunngaveqalinnginnissaat qulakkeerniarlugu.

Ukiut 24-t Namminersornerulluta ingerlasimanitsinnit ilinniarsimasavut aallaavigalugit ingerlaqqinnissatsinni akisussaaqatigiinneq aallaavigalugu ingerlaqqittariaqarpugut. Eqqaammasariaqarparput oqaluttuarisaaneq ullumikkullu pisut kisiisa aallaaviginiarsinnaannginnatsigit.

Kingulissatsinnulli nunamik taassumalu ingerlanneqarneranik tunniussisussaagatta taakkulu aamma kingulissaminnut tunniussisussaammata taamaammat nukanganerup ukiui qaangertariaqalerpagut inersimasutut akisussaassusilittut tamatta pissuseqarluta nunarput ingerlateqqittariaqarparput.

Aningaasarsiornikkut siuarsaataasinnaasut tamaasa atorfissaqartippagut. Nunatta karsianit tapiissutinik isumalluuteqarneq qimakkiartortariaqarparput. Imaassinnaanngilarmi inuiaqatigiit ataatsimoortumik aningaasaataat kisiisa ukiunut ajornernut illuartinneqartassasut. Suliffeqarfiit pingaartumik Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutai aningaasarliornerminni nunatta karsianut aallerniartarnerat oqaluttuaannanngortariaqarpoq.

Aningaasarpassuit inuussutissarsiornerup siuarsarneqarnissaanut atugassaraluit aningaasarliornermut matussutissatut atorneqartarnerat qimattariaqalerparput. Taamatuttaaq tapiissutinik isumalluuteqarluni inuussutissarsiutinik ingerlatsineq aamma qimakkiartuaarneqartariaqarpoq. Nunatsinni inuussutissarsiornermik ingerlataqartut aalisarneruppat sanaartornerulluunniit iluaniippat piffissanut aningaasarliorfiusunut sillimmartaarnerat ullumikkumiit qajannaannerusariaqarpoq.

Innuttaasut ataasiakkaat initaarsinnaanissaminnut suliffeqarfiutitaarnissaminnut aammalu utoqqalinissaminnut ileqqaarinninnerusariaqarput. Ataatsimut oqaatigalugu tamatta pinngitsoqarata aningaasatigut toqqissisimasumik nunatta ingerlaannarnissaa aqqutissiuffigeqataaffigisariaqarparput.

Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuutiminni ersersippaat piffissap aalajangersimasup iluani isertitat ukiunut tulliuttunut 200 million kr-nik ikileriaateqassasut.

Tassa iluarsartuussinissamut Naalagaaffiup tunniuttagai aammalu suliffeqarfiit nunatta karsianut taarsigassarsisimasut utertitassaat naammassineqartussaammata. Taassumaannaalluunniit takutippaa nunatta karsianut aningaasat isertittakkat aalaakkaasumik taamak amerlassuseqarnissaannik qulakkeerninniarneq qanoq pingaaruteqartigisoq.

Inuiaqatigiit aaqqissugaanermikkut allanngortinneqartariaqarnerannik Naalakkersuisut oqariartuuteqarnerat uagutsinnut inatsisiliortunut kommuninut innuttaasunullumi tunngassuteqartoq suliassatut unamminartutut tigusariaqarparput. Inerneqartittariaqarparpullu tamatta inooqataaffigisinnaasatsinni. Nunarput isorartoorsuaq taassumalu pisuussutai uumassusillit uumaatsullu iluaqutigalugit inuuffigissallugu qanoq iliorluta ataqatigiissaarluakkamik aaqqissuussisinnaavugut.

Sulifffeqarfiit suut sumiititssallugit naleqqunnerpaajussava? Sanaartukkat sumiiffinnut naleqqussakkanut qanoq tulleriiaarneqassappat? Innuttaasut najugaqartiternerput qanoq kalluarneqassava? Isumaginninnikkut ataqatigiissaarineq qanoq ittoq toqqarneqassava? Peqqinnissaqarfiup sullissinera qanoq aaqqissuunneqassava? Apeqqutillu allarpassuit inuiaqatigiittut aaqqissugaanitta allanngortittariaqarneranut atatillugu pimoorullugit suliassat Atassummit tamakkiisumik suleqataaffigissavagut.

Ataatsimut isigalugu nunatta ineriartortinneqarnerani inuiaqatigiit aningaasarsiorneratigut suliffissaqartitsiniarnikkut allaffissornikkut imaatigut silaannakkullu ilaasunik usinillu angallassinikkut illoqarfinni nunaqarfinnilu tunisassiorfeqarnikkut suliffissuaqarnikkut atortorissaaruteqarnikkut akileraartarnikkut akitsuusersuinikkut minnerunngitsumillu ilinniartitaanikkut inunnillu isumaginninnikkut piviusumik anguniagaqarluta iluarsartuussisariaqalerpugut.

Tamatumani pisortat aningaasaliissutaasa inuiaqatigiinnut iluaqutaasumik pissarsissutaasumillu atorneqartarnissaat qulakkeerniartuartariaqarpoq.

Avataaniit eqqussukkagut avammullu niuerutigisartakkagut nakkutigeqqissaartariaqarpagut. Anguniartariaqarparpullu avammut tunisassiornitta avataaniit isaatitsinitsinnit annerujuarnissaa. Nioqqutissiornermullu isumassarsiullaqqissut inatsisiliornikkut akimmisaarnagit tapersersortariaqarpagut. Namminersorlutik inuussutissarsiuteqartut inuussutissarsiuteqalerusuttullu tapersersorluartariaqarpagut.

Avataaniit aningaasaleerusussuseqarneq annertusartariaqarparput. Nunarput sutigut tamatigut inuuffigiuminarsartariaqarparput sulisussat ilinniarluarsimasut pigiinnarumallugit amerlisarumallugillu.

Minnerunngitsumillu inuussutissarsiuteqartut nunatsinnut qammarumallugit EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissut aqqutigalugu isertittakkagut kisiisa isumalluutigiunnaarlugit allatigut suleqatigiissinnaaneq annertusartariaqarparput. Taamatuttaaq nunanut tamalaanut niuillaqqinnerulertariaqarpugut.

Taamatut oqaaseqarluta 2003-mi Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaata siullermeerneqarnera oqaaseqarfigaarput. Partiinillu saqqummiunneqartut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami nalilersoqqissaarneqarnissaannut suleqataanissarput Atassummit matumuuna oqaatigaarput. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasoqarfiat sinniisussap aappaat, Siumut.

Atassut sinnerlugu Jakob Sivertsenimut qujanaq. Tullinnguuppoq demokratit sinnerlugit Per Dahl Skaaning, takanna.

Per Dahl Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.

Demokratit aningaasanut inatsisissatut siullermeerinnilluni 4. marts oqalligisineqarneranut oqaaseqaataat saqqummiutissavara.

Kalaallit Nunaanni meeraaninni ataatama qimussernermik ilinniartimmanga oqarfigineqartuartarpunga inuit qimusserlutik piniarlutik aallaraangamik taava kingumut qiviarneq ajortut. Tassami angerlarsimaffimmi kialaaq qimattarpaat siunnerfiannilu ipput nu...? ilisimanngisat  isigisassallu qularnanngitsumik tupinnartut.

Taava ilorleq angerlarsernermi ajornartorsiutaasinnaasunillu nanertorneqassanngilaq. Issuaaneq Ivars Silisip atuakkiaasa ilaanneereerpoq.

Issuagara atuaqqaaraanni eqqarsarnarpoq atuakkiortup Kalaallit Nunaanni ukiuni kingullerni 25-ni aningaasaqarneq pillugu pilersaarusioriaaseq aallussimasaat pigaa. Ilami ilumoorluni oqassagaanni taava eqqorunarpoq oqarutta tamanna ingerlanneqarsimasoq aqqutaani kukkunerit ilinniutiginngilluinnarlugit.

Taamalu assiliartalittut ittunik oqaaseqaaseqaateqarniarnitsinni ilanngukkusunnarpoq manna tassalu qaqqat portusuut maani kangerlunni siku saalisartoq qaangerniarsarileriga. Kingumulli qiviarutta taava suna takussavarput? Qamutitta illerngi narlorinngilluinnartut sangujoraaqisulli. Ilami soorlu tassa tumit sumut tamanut siunnerfeqaratik sangujoraartut piffissatut qaangiuttutut avungarsuaq aanngariartortut.

Aqqusaartukkat ilaat nuannersuupput ilaalli eqqarsaarmernartuullutik. Maanna piffissanngorpoq unissarnissatsinnut immitsinnut aperaluta sumununa ila ingerlarusuttunga. Illerngit sangujoraaqisut maliinnarniarpagut? Imaluunniit siunnerfeqarnerusumik ingerlarusuppugut?

Kalaallit Nunaat ukiuni makkunani unammiuaagassaqaqaaq aningaasaqarniarneq eqqarsaatigalugu aammalu innuttaasut eqqarsaatigalugit unammijuaagassat anguneqarsinnaanngitsut sangujoraarluta maniitsorsiuinnavillutalu ingerlagutta unammiugassat ulluinnarni inuunermut sunniuteqartussaassaqisut unammiugassat pisariaqartitsilluinnartut politikkerip pisariaqartumik pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissamut.

Tulleriiaarinerit ilatsinnut paasiuminaassinnaasunik imaqanngitsoornavianngitsut siunissamili paasineqanngitsoornavianngitsut.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq Augusta Salling oqaaseqarnermini naggasiivoq oqarluni aningaasartuutissatsinnut tunuarsimaarnerusariaqalersugut. Tamanna demokratit tungaaninngaaniit isumaqatigerujussuaannarsinnaavarput. Kisiannili apeqqutaavoq mianersortumik pineq kisiat aqqutigalugu ilorraap tungaanut saqittaassinnaanersugut. Demokratit tungaanniit tamanna qularaarput.

Mianersortumimmi aqutsineq kisimi atorsinnaanngilaq timitalimmilliuna iliuuseqarneq pisariaqartoq, pimoorussisumik takutitsisumik ilumoorussisugut timitalimmik iliuuseqarneq uatsinnut inuiaqatigiinnguanut aammali avataanit alaatsinaattunut tikkuussisoq sumut ingerlaniarnitsinnut.

Tamannali aamma pisariaqartitsivoq allanngujaatsumik isummersornissamik aamma aalajangiussat ilaat ilannut annernarsinnaagaluarpataluunniit. (Isumagisaassaarusunngilagut?) taamatut oqariartuuteqartumik Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaa Alluitsup Paanut tikeraarnermini Nuka A/S-ip fabrikkianit sulisunit fabrikkiminnik matusinissamik pinngitsoortitsiumasunit oqariartorfigineqarluni tikilluaqquneqarpoq.

Alluitsup Paa allatulli nunatsinni inukilliartornermik eqqorneqarpoq. Taamak takusaqartinneqarneq assigiinngitsutigut qiimmaallannartoqarpoq. Piumassutsimimmi takutitsinerugamik siunissamik qaamanerusumik isigilersitsilerpoq. Ataatsimoorlunilumi unammiuagassanik nammaqatigiinnissamik oqariartuuteqarami. Piffissami aggersumi pisariaqartissaqaarput inuiaqatigiit ataatsimoornerusumik piumasaqarnerminnik takutitsisarnissaat.

Ukiunimi tulliuttuni unammijuagassat qitiusussaassaqaat nunatsinni aningaasaqarniarneq ilorraat tungaanut saqitsarneqassappat. Namminiilivinniarneq piviusunngortinneqassappat inuusuttagut amerlanerusut ilinniagaqalersissagutsigit inuussutissarsiuteqartut pitsaanerusumik tunngavissaqartinneqalissappata aammalu inuiaqatigiinni sanngiinnerusortagut pitsaanerusunik atugassaqartinneqalersinnaassappata. Taakkulu ataanni aamma eqaarsaatigalugit sumiginnagaallutik inuutitaasartut.

Suulliuku unammijuaagassarigigut. Tele Greenland aappaagumiit ukiumut 50 millioninik kr-nik akiitsuminik landskarsimut akilersuijunnaassaaq. EU-mut politikkikkut sulinermi malunnarsiartorpoq aalisarsinnaanermut EU-mut nunatsinnut 319 million kr-neertarneq ingerlatiinnaruminaassasoq.

Tassami paasinarsinnaavoq tamatuma allaat affaannanngortinneqarsinnaanera. Qularnanngitsumimmi affaannaassanngippat taava affaasut appaat piumasaqaatitaqartut aatsaat tunniukkumaneqartalissapput.

3. aamma naalagaaffiup piumasaqaasigaasumik iluarsakkanut tapiissusiisarnera aappagu unissaaq. Taamatullu nunatta ukiumut isertitai 50 million kr-nik ikileriassallutik.

Kiisalu qallunaat nunaat ukiumoortumik tapiisarnermik nutaamik isumaqatigiissusiorfigisussaavarput tassanilu qallunaani ilaatigut piumasaqaataavoq tapiissutit apparsalernissaat. Tamatuma angissusissaa suli ilisimanngilarput. Kisianni sukkasuumik kisitsisinik katiterinerup takutippaa naatsorsuutigineqarsinnaasoq ukiuni aggersuni isertitakkagut 250 million kr-nit pallillugit ikileriarsinnaassasut.

Tamakkulu allatut iliorluni matussuserneqartariaqartussaassapput. Koruunit millionerpassuit paasiuminarsarniarlugit taava oqaatigineqarsinnaavoq tamakkiisumik isertitakkatta taakku 5%-terimmatigit. Imaluunniit allatut oqaatigalugu aningaasat taakku naligivaat Air Greenlandimut, Artic Umiak Linemut Royal Artic Linemullu ukiumut tapiissutigisartakkagut. Kiisalu aamma allatut oqaatigalugu tassaapput kommuninut tamakkiisumik aningaasaliissutigisartakkatta pingajorarterutaat.

Taavami ullumikkut inuusaaserput tigummiinnarniarlugu taava 250 million kr-nit taakku ukiut tamaasa qanoq iliorluta matussuserniarsinnaassavagut? Tamatumunnga atatillugu soqutiginarsinnaavoq Naalakkersuisut maannarpiaq tamatumunnga akissuteqarniarsinnaassappata ilami ungasikkunanngimmat taakkartukkatsitut tunngaveqalersinnaaneq.

Demokratit isumaqarput aningaasaqarnikkut immikkut imminut napatilersinnaanissaq anguneqassappat taava makku malinniarneqartariaqartut. 1. qulequttat tunngaviginiarneqartariaqarput ukiumi 2000-mi nunatta siunissaanik takorluukkmik taallugu siunissami ingerlatsinissamik siunnersuusiaq.

Naammi taanna ukiunik pingasunik maanna nutaanngissuseqaleraluarluni ullutsinnut aatsaat taamak piukkunnartigilersoq. Ajuusaarnaraluartumilli oqaatigisariaqarpoq inatsisartut siulitta ilaasa pilersaarusiaq taanna malinngilluinnarlugu ingerlasimammata.

Pilersaarusiami ilaatigut ippoq inuussutissarsiutinut tapersiisarnerup apparsarneqarnissaa. Akit assigiissaarnerisa atorunnaarsinniarnissaat. Aammalu ilisimasatigut qaffassaanissaq sutigut tamatigut ilinniagaqarnikkut ilinniagaqaqqittarnikkullu. Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaasa sukumiisumik misissuiffigineqarnissaat.

Ilami ullutsinni aatsaat taamak ingerlatsinermut aningaasartuuteqartigivugut. Taakkulu maanna mianersoqqusilluni ikittaartartoq qulleq aappaluttoq ikittaartilersimavaat akissaqanngilagullu suli aningaasartuutitta qaffassaqqinnissaannut. Ukiummi sisamat kingulliit ingerlanerinnaanni ingerlatsinermut aningaasartuutivut sisamararterummik 25 %-mik amerleriarsimasimapput. Imaappoq timitalimmik iliuuseqartoqartariaqalerpoq.

Aningaasartuuteqarfik ernumanartoqartoq alla tassaavoq kommuninut tunngasoq. Ukiummi kingulliit kommuninut qitiusumik tapersiissutaasartut annertuumik qaffariarsimapput. Taamaakkaluartoq ullumikkut kommunit arlaqaqisut aningaasaqarniarnerat ajorluinnartumiippoq. Tamatumalu malitsigisaanik kommunit ilaasa karsimiittuutit minnerpaaffissaat kommunit tamakkiisumik isertitaasa aningaasartuutigisartagaasa 5 %-terisaasa ataallugu inissisimalersimavoq.

Allaallumi kommunit ataasiakkaat Namminersornerullutik Oqartussanit atorniartariaqartarsimapput. Ernumanartoqarporlu ilumut taakku utertitsisinnaanissartik artussannginneraat. Tamannami pinngippat taava Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaat missingersuusiornermi naatsorsuutigisimanngisartik nammalissavaat. Naalakkersuisut tamanna pillugu qanormita eqqarsaateqarpat?

Tamatumunnga atatillugu immaqa eqqarsaatigisariaqarpoq kommunit sulineranni sullissisoqarfiusut amerlavallaannginnersut. Inuiaammi tamakkerluta 57.000 tusindtiinnaagatta. Ullutsinnimik qarasaasiat atorlugit sullissisinnaaneq ullutsinnut sullissinermut apparsaataanngitsumik eqikkaatitsisinnaavoq allaallumik immaqa taamatut iliorneq sammiviit ilaanni pitsanngorsaataasinnaavoq.

Taamaaliornikkut suliassanik pikkorinnerpaat piorsarneqarsinnaalissammata. Taamak iliornikkut aningaasartuutit ilaatigut apparsarneqarsinnaapput. Ilami pikkorinnerusariaqalerpugut atorluaanissamik siammasissumik ingerlatsineq pivallaarunnaarlugu.

Kommuniinnaanngillallit ataatsimoortitaasinnaanermut eqqarsartariaqalersut. Ilami Namminersornerullutik Oqartussat ataanni ingerlatsiviit ilaat taamatuttaaq eqqarsartariaqaleraluarput. Soormi inunnik nassiussanillu assartuisut kattunneqarsinnaanngillat? Tassani eqqarsaatigaakka Air Greenland, Artic Umiaq Line aammalu Royal Artic Line. Tamakkuninnga sooq pilersitsineqanngila ingerlatsivik ataasiinnarmik qullersaqarfilik ataasiinnarmillu siulersuisoqartoq pilersinniarlugu.

Qularnanngitsumik taamatut iliornikkut sulisut akisoqisut ikilisarneqarsinnaapput atorluaaneq aqqutigalugu. Taamatut aamma iluseqarsinnaapput inuussutissarsiutini inerisaanermik suliaqarfiusut soorlu Royal Greenland, Tourismeqassaagut saniatigullu Greenland Ressourceqarluta Sulisa A/S-qarlutalu? Taakkulu katikkutsigit ingerlatsivinnik nukittuunik ataatsinik pilersitsisinnaavugut. Erngertumimmi sipaarutissat avataasigut qularnanngitsumik siunnerfeqarnerusumik ineriartortitsivimmik pilersitsissagaluarpugut, sammisami pikkorinnersat katersuuffigisaannik.

Demokratit isumaqarput aamma piffissanngortoq aningaasartuutinut kontot sukumiisumik misissorneqalernissaannut sipaarutaasinnaasunik ujarlerfigalugit.

Saniatigullu demokratit isumaqataaffiginngilaat siunertaqanngitsumik aningaasartuuteqarfiginialersaakkat Paamiut mittarfiat Ilimmarfik ilaatigut eqqarsaatigalugit.

Piffissami matumani pilersaarutit taamatut ittut inissaqartinngilagut. Salliutittariaqarpagummi aningaasaliiffiit inuiaqatigiinnut annertunerpaamik nalilinnik utertitsisinnaassuseqartut. Tassani eqqarsaatigaagut tunngaviusumik atuarfiit kingusinnerusukkut uterfigiumaakkakka.

Maannamut ingerlatsinerliorneq ilorraap tungaanut sangutinniarlugu sipaaruteqarniaannassanngilagut. Aammali siunissaq aningaasaliiffigisariaqarparput. Tassanilu ipput inuussutissarsiorneq ilinniagaqarnerlu. Aningaasanut inatsisissaq 800-jut missinginik qullerneqarpoq. Taakkunanngalu Naalakkersuisut inuussutissarsiornerup siarsarnissaanut taamaallaat atorsimavaat quppernerit aappaata affaat.

Sulilu ajornerusoq unaavoq, tassalu titarnerit taakkumerngit atuaraanni paasinarmat Naalakkersuisut sumilluunniit inuussutissarsiornermut atatillugu takorluugaqanngitsut. Sunnguamilluunniimmi innersuussisoqanngilaq. Qanoq iliorluni inuussutissarsiorneq pitsanngorsarneqassanersoq.

Aali inuussutissarsiorneq tassaasoq ullumikkut isaatissinnaasatsinnik qaffassaasussaq. Taamalu ataatsimoortunik tapiissutisiarisartakkatta apparsarnissaannut pinngortitsisussaq. Tassani aamma pisariaqarpoq asuli oqalunnani kisiannili timitaliilluni iliuuseqarnissaq. Aamma tassani aallarniutitut siunissamik takorluukkamik inassutigineqartut amerlineqarsinnaagaluarput.

Demokratit isumaqarput nioqqutissat nunatsinni tunisassiarineqarlutik suliarineqassasut sumiiffinni inuiaqatigiinnut iniminni akilersinnaanerpaasumik ingerlatsiviusinnaasuni. Allatut oqaatigalugu iluanaarutit annerpaaffiini suliffeqarfimmi inuiaqatigiinnullu. Suleriaaseq aamma nunatsinni suliffeqarfiutitta annersaanni malinneqartoq aammalu taassumap ukiumut naatsorsuusiaani kingullermi  atuarneqarsinnaalluni takuneqarsinnaavoq.

Ukiuni tulleriiaani aningaasatigut tutsuviginanngitsumik ingerlatsinermik takutitsinerugaluariarluni maanna suliffeqarfiup takutippaa ukiumut naatsorsuutit aningaasarsiorsinnaassuseqarnermik takutitsisut. Naatsorsuutimmi iluamik atuaraanni takuneqarsinnaavoq aningaasanik isaatitsiviunerpaasuusut aammalu inuiaqatigiit eqqarsaatigalugit tassaasut suliffeqarfiit angisuut marluk Royal Greenlandimit pigineqartut. Tassani nunani allani inissisimasut.

Isertitat nunatsinni issimappata takuneqarunanngitsut. Taakku assersuutiginerinut pissutaavoq nalunnginnatsigu ussernartorsiorfigineqartartoq tunisassiat pigineqartut nunatsinni suliaritinniarnissaat nunani allani pinnani (Uani amigaateqarpoq. Båndi 6 aamma 7-p akornanni) ..tuumik misillertitsissasoq. Taamalu nunatsinnut annertuumik nakkarsaataassasoq. Suliffeqarfimmi nunatsinni imatut aningaasaqarnermut pingaaruteqartigaaq ingerlatsinera politikkikkut killilersornialissagaluarutsigu taava tamanna ajutoornerujussuarmik malitseqassaaq. Avataanut Royal Greenlandimik (guultinik?) manniliortuusut eqqarsaatigigutsigit.

Ilinniartitaaneq eqqarsaatigalugu aningaasanut inatsisissaq ajoraluartumik aamma isumalluaatissaqartitsingaanngilaq. Nalunaarusiarpassuimmi aningaasaliissutiginialersaakkallu imminnut naapertuutinngilluinnarput. Soorlu assersuutigalugu ukioq manna 1. august Atuarfitsialak nunatsinni aallartilerparput. Nalunngilluinnaraluarlugu nunatsinni atuarfiit amerlarnerpaartaat annertoqisumik nutarterneqarnissamik iluarsarneqarnissamillu pisariaqartitsisut.

Atuarfiit ilaat allanit pisariaqartitsinerullutik. Tassalu demokratit aningaasanut inatsisissap siullermeerneranut oqaaseriumassaat.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasoqarfiat sinniisussap pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taavalu tullinnguuppoq Anthon Frederiksen,  Attaviitsut Kattusseqatigiit takanna.

Anthon Frederiksen,Kattusseqatigiit.

Qujanarujussuaq. 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuutip aappassaanerlugu siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit pisarnertut sapinngisamik sukumiisumik misissorluareerlugu imaattumik oqaaseqassuunga.

Siullermik ilisimatitsissutigissavara 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuutaagallartuusimasoq siulleq qularnanngitsumillu aamma suliarineqarnera naqiterneqarneralu inuiaqatigiinnut akissaajaataasimassaqisoq immikkut oqaaseqarfigissannginnakku. Taamaattumik Inatsisartut 2003-mut aningaasanut inatsisigigallagaannut siullermut siullermeerinninnermi Kattusseqatigiinniit taamanikkut oqaaseqaatigisimasagut innersuussutigiinnarusuppakka.

Aningaasanut inatsisissamut siunnersuut maannakkut saqqummiunneqartoq aammalu inuiaqatigiinni arlalitsigut maqaasineqaleqisoq ataatsimut isigalugu tunngaviatigut akuersaarniarlugu isummersimavunga. Minnerunngitsumik aamma aningaasanut inatsisissamut siunnersuummut aningaasaliissutissatut siunnersuutit inuiaqatigiinnut ajunngitsunik siunertallit sunniuteqartussallu arlallit aningaasaliiffigineqartussat aamma inuussutissarsiornermut aningaasaqarniarnermullu pingaaruteqartut eqqarsaatigalugit. Soorlu assersuutigalugu Alluitsup Paani, Qaqortumi, Paamiuni, Qasigiannguani Qeqertarsuarmilu tunisassiorfiit ingerlaannarnissaat qulakkeerniarneqarmata.

Aammalu utoqqaat innarluutillit sulisinnaajunnaarnersiutillillu tigusartagaasa aaqqiivigineqarnissaannut immikkut aningaasaliissutissatut siunnersuutip kiisalu timersornermut kulturimullu aningaasaliissutit ikiliniarneqarsimsagaluartut annikillisinneqannginnissaat siunnersuutigineqarnera allallu aamma sanaartornermut iluarsaassinissamullu tunngasut inuiaqatigiinni pisariaqartinneqaqisut Kattusseqatigiinniit tunngaviisigut amerlanerit aamma isumaqatigisavut eqqarsaatigalugit.

Taamatut oqareerlunga soorunami aamma suna tamarmi isumaqatigiiffiuinnarneq ajormat ilaatigut makku isumaqataaffiginngisakka matumuuna ersarissareerusuppakka.

Siullertut Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaasa qaffanneqarnissaannut aningaasaliissutaanerusussat allanut inuiaqatigiinni pisariaqartinneqarnerusunut atorneqarnissaat ilungersortumik  Kattusseqatigiit sinnerlugit Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaanut suliap aappassaaneerneqannginnerani pissutsinut piviusunut naapertuuttumik nalilersuiffigineqarnissaat kaammattuutigerusuppara.

Taakkua saniatigut oqaasissarpassuaqarnaraluaqisoq pingaarnersiuillunga Kattusseqatigiit sinnerlugit makkua pingaartinneqarlutik suliniutigineqarnissaat kaammattuutiginiarpakka.

Inuussutissarsiutinik siuarsaaneq. Aningaasanik nunatta karsianut isaatitsissutigineqarnerulertussamik kinguneqarsinnaasut annertunerusumik anguniarneqarlutillu sulissutigineqarnissaat. Matumani inuussutissarsiutit pingaarnersaat aalisarneq ukiuni kingullerni aaqqissuuteqqinneqartoq eqqarsaatigilluarlugu aalisariutit nutarterneqarnissaannaalluunniit eqqarsaatigigaanni minnerpaamik sinerissamut qanittumi aalisariutinik taarsersuinissamut 200 millionit amigaatigineqarput.

Taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisunut minnerunngitsumillu Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaannut inassutigerusuppara sinerissami qanittumi aalisarnermik aalisariutit minnerunngitsumillu aamma umiatsiaararsorluni aalisartut angallatiminnik taarsersuinissaannut periarfissanik nutaanik pitsaanerusunillu ujartueqqullugit. 

Taakkununnga ilanngullugu aalisarnermi aalisakkat mianerineqarnissaat aamma ilanngullugu pimoorunnerullugu suliniutigineqarnissaa Kattusseqatigiinniit piumasaqaatigniarpara. Aalisakkanik piniakkanilli timitalimmik piujuaannartitsinissamik aamma eqqarsaateqarnermut atatillugu.

Piniarnermik inuussutissarsiuteqartut imminut akilersinnaanerusumik  puisit amiisa panerteqqaarlugit tunineqartarnerisa allanngortinneqarnissaat pimoorullugu sulissutigineqarnissaa aamma ilanngullugu pisariaqarsorinarpoq. Isumaqarpungalu ilaatigut maannakkut upernaviup kommuneqarfiani puisit amiisa qassaannarlugit qeritillugit tunineqartalernerat piniartunit iluaqutigineqartoq tamakkiinerusumik atuutilersinneqarnissaa Naalakkersuisunit pimoorullugu misissuiffigeqqunarmat.

Kommunit inuussutissarsiutinik aallartitsiniarnermi allanut unammillinngikkaluarlutik pitsaanerusumik inatsisitigut periarfissinneqarsinnaanerat Naalakkersuinikkut eqqarsaatigilluarneqartariaqarsorinarpoq. Tassami suliffeqarfiit aallartinneqarsinnaagaluartut ilaatigut ataasiinnaanngitsut uninngatinneqarput.

Kommunit inuussutissarsiutinut tapersiisinnaanerat pillugu inatsisip ilaatigut akimmiffissarpassuaqartitsinera peqqutaaqataalluni. Taamaammat Naalakkersuisunut kaammattuutigerusunnarpoq kommunit inuussutissarsiutinut tapersiisinnaanerat pillugu inatsisip siornali kommuneqarfiit kattuffianniit Naalakkersuisunut ingerlatinneqareersimasup piaartumik Inatsisartunut suliareqqitassanngorlugu ingerlatteqqinneqarnissaa eqqarsaatigalugu.

Nalunngilarpummi nunatsinni aningaasarsiornerup ilaatigut aalisarnermi akit aammalu aalisakkat ilaasa aalisarneqarneranni ajornartorsiutit peqqutaallutik aningaasat kommuninut nunattalu karsianut isertinneqartartut ajoraluartumik amerliartorunnaartut tamanna kommunimut malunnarsereerpoq. Uiorlu manna kommunit missingersuutaat qiviaraanni nunatsinni kommunit ataatsimut katillugit 105 millionit sinnerlugit amigartooruteqarnissartik naatsorsuutigigaat takuneqarsinnaavoq.

Taamaattumik nunatta aningaasaqarniarnerannut aamma kommunit pitsaanerusumik eqaannerusumillu inuussutissarsiutinik aallartitsiniartunut tapersiisinnaaneri aqqutissiuunneqartariaqarsorinarput.

Qeqqaniik aqutsinerup annikillisinneqarsinnaanera sutigut tamatigut aamma aningaasaqarniarnikkut iluaqusiisinnaasoq qularutissaanngilaq. Sanaartornermut tunngatillugu Kattusseqatigiit sinnerlugit nuannaarutigalugu oqaatigissavara Naalakkersuisut anguniagaasa ilaat assut Kattusseqatigiinniit iluarisimaaratsigu. Tassalu qeqqaniit aqutsinerup annikillisikkiartortinneqarnissaanik anguniagaqarneq.

Ilumut qeqqaniik aqutsineq ilaatigut ajunngitsortaqarsinnaagaluartoq kisianni ulluinnarni ingerlatsinermut assorujussuaq akitsorsaataallunilu suliassanut assigiinngitsunut kinguarsaataasartoq tamanik ilisimaneqarpoq. Taamaattumik sanaartornermut tunngatillugu Kattusseqatigiinniit aqqutissiuusseqataajumavugut sanaartornerup sapinngisamik pisariinnerusumik akikinnerusumillu ingerlanneqalersinnaaneranut.

Sanaartugassat aningaasanut inatsisikkut akuersissutaareersimasut kommuneqarfiit assigiinngitsut isumaqatigiissuteqarfiginerisigut kommuneqarfinnut ingerlatassanngorlugit agguaanneqartalernissaat Naalakkersuinikkut piviusunngortinneqarnissaa kaammattuutiginaqaaq.

Taamaaliornikkummik allaffippassuit aqqusaanngikkaluarlugit suliassat sukkanerusumik ingerlanneqartalernissaat anguneqarsinnaammat. Aammalu inissialiortiternernut atatillugu titartakkat assigiiaartut arlaleriarlugit atorneqartalersinnaanerat periarfissarsiuunneqartariaqartoq isumaqarpunga.

Tassami sanaartugassamut ataatsimut titartaatitsisarnerit qanoq akisulluinnartigisut tamatta nalugunanngilagut. Kiisalu sanaartornerup akikinnerusumik ingerlanneqarsinnaaneranut aamma sunniuteqaqataasinnaasoq isumaqarpunga Naalakkersuisunit eqqarsaatigineqartariaqartoq, tassalu aningaasanut inatsisissap suliarineqarnerani illoqarfinni assigiinngitsuni pilersaarutit assigiinngitsut ataasiakkaat immikkut aningaasartaasa saqqummiunnaarlugit inissinneqartalernissaat anguniarneqassasoq.

Tassani sanaartornermi suliassat ataasiakkaat eqqarsaatigalugit aningaasaliissutit aalajangersimasut kikkunnit tamanit takuneqarsinnaajuartillugit suliarinninniarlutik neqerooruteqartut nalunngereertarmatigit aningaasat qanoq amerlatigisut immikkoortinneqarsimasut.

Isumaqarpunga aningaasaliissutit suliassanut ataasiakkaanit tamanit takuneqarsinnaatillugit sapinngisamik tamakkerniarneqartarnerat ileqquliutiinnarneqarsimasoq pissusissamisuunngitsoq. Taamaattumik pilersaarutit assigiinngitsut suuneri sumilu suliarineqarnissaat piffinni aalajangersimasuni aningaasaliissutaasussat ataatsimoortumik annertussusaat taamaallaat aningaasanut inatsimmut immikkoortinneqartalernissaat atorlugu ingerlatsisoqaraluarpat suliarinnittussarsiuussinermik neqeroorutit pissanganarnerusut assigiinngiiaarnerusullu immaqa pissarsiarineqartalissagaluarput.

Taamaaliornikkut aamma sanaartugassat akikillisaavigineqarsinnaanerat tassuunaarlugu aqqutissiuunneqarsinnaassagaluarmat. Aammalu sanaartornermi assersuutigalugu inissialiortiternermi sanaartugassat immikkoortitaarlugit suliarineqartarnerat eqqarsaatigeqqittariaqannginnersoq aamma ilanngullugu Naalakkersuisunut eqqarsaatigeqqunaqaaq.

Minnerunngitsumik ukioq kaajallallugu assigiimmik sanaartornerup ingerlanneqarsinnaanera qulakkeerumallugu. Tassa sanaartornermi suliaqartut ukioq, ukiup qanoq ilinera apeqqutaatikkunnaarlugu ataavarnerusumik suliassaqartissinnaanerat qulakkeerumallugu. Soorlu assersuutigalugu toqqavissanik sanaartorneq aasaanerani ingerlateriarlugu ukialernerani sanaartukkat silataat naammasseriarlugit ukiaanerani ukiuuneranilu sanaartukkat ilui suliarineqartarsinnaammata.

Kiisalu 6040 atorlugu sanaartornermi aningaasaliisarnermi 6040-p atorunnaarsikkiartuaarneqarnera Kattusseqatigiinniit assut isumakulunnartipparput. Naak nammineerluni aammalu piginneqatigiilluni illuliortiternerit isumalluarnaraluartut taamaattoq inuup ilaqutariillu ataasiakkaat nammineerlutik imaluunniit piginneqatigiilluni illuliornermut peqataasinnaanerminnut periarfissaqanngitsut aammalu inissaaleqinerup suli taamak annertutigisumik ajornartorsiutaanera eqqarsaatigalugu 6040-p atorunnaarsikkiartortinneqarnera assut eqqarsarnartorqartippara.

Imeq pimoorullugu nunatsinniit avammut tunisassiarineqartariaqartoq isumaqarpunga. Tassami maanna takusinnaasavut tunngavigalugit taannaavoq nunatsinni naammattorsuarmik pigisarput. Piffissanngorpoq nunatta imermik aningaasarsiuteqartalernissaa pillugu naalakkersuinikkut pimoorussinissaq sulissutigissallugu. Tassami ilumoorpoq nunarsuup ilaani imeq allaat oliemiit akisuneruvoq. Aammalu nunarsuup ilaani erngup amigaatigineqaleriartornera allaat peqqinnissamut akornusiisussaq aamma eqqartorneqartareerpoq.

Taamaattumik oliesiorniarnerit nalorninartoqaqisut akisoqisullu taamaatillugit erngup avammut nioqqutissiarinissaa pimoorullugu siulliullugulu sulissutigineqartariaqarsorinarpoq.

Takornariaqarneq suli annerusumik aallunneqartariaqarpoq pingaartumik periarfissat pitsaalluinnartut nunarsuarmioqatitsinnullu pilerinarluinartut neqeroorutigineqartartut avammut tuniniarneqarnerini suli annerusumik naalakkersuinikkut aningaasaliissuteqarnikkut annertusaanermik ingerlatsisoqartariaqarpoq. Billetsit akitsorsarunnaarlugit angallannerup pilersaarusiorluagaasumik tamanut aamma maani nunaqavissunut akikinnerusumik angalasalernissat aaqqissuunneqarnerisigut imminut akilersinnaasumik timmisartuussisarnerit umiarsuakkullu angalanerit annertusarneqartariaqarput.

Soorlu assersuutigalugu Ilulissani takornariartitsinermi suliaqartut piffissami kingullermi helekopterimik S-61-mik diskobugtemi aasamut inissiisoqarnissaanik aarleqquteqarlutik qisuariaateqarnerat takornariartitsinermi takornarissanut neqeroorfigineqarsimasunut qularnanngilluinnartumik paktsissutaassaqisoq. Aammalu takornarissanut neqeroornermi piviusunngortitsisinnaannginnermik tatiginassusermillu annertuumik apeqqusiisussaq Naalakkersuisuniit immikkut ittumik iliuuseqarfigineqartariaqartoq Katttusseqatigiit sinnerlugit matumuuna piumasaqaatigaara.

Tassami taannaannarluunniit qiviaraanni takornarissat pakatsisinneqarnissaat nunatsinnut sunniuteqarnerlussinnaanera aarloqqutigisariaqarpoq. Minnerunngitsumik takornarissat nunatsinnut tikittartut affangajai suli Ilulissanukartartillugit.

Tamatumani aamma annaassiniartarnermi isumannaallisaaneq sillimaniarnerlu eqqarsaatigalugit helekopterimik S-61-mik diskobugtemut inissiisoqarnissaa pisariaqarluiunnarpoq. Tassami ingerlatani suniluunniit aningaasaleeqqaanngikkaanni aningaasani isaatitsisoqarsinnaanngitsoq tamatta nalunngilarput.

Taamaattumik 2003-mi takornariartitsinerup siuarsarneqarnissaanut tapiissutigineqartartut 2 millioninik appartinneqarnissaannik siunnersuutip Kattusseqatigiinniit eqqarsartaaserput naapertorlugu isumaqarpunga piffissamik eqquinerlunnerusoq. Tassami takornariartitsinerup tapersersorneqarnissaanut aatsaat taamak pisariaqartitsineq annertutigisoq takuneqarsinnaammat.

Nunatsinni naatsorsueqqissaartarfiup kisitsisaatai tunngavigalugit takuneqarsinnaavoq nunatsinni aningaasarsiornerup 1993-miit 2001 ilanngullugu qaffakkiartorsimanera tamanut soorunami pitsaasumik sunniuteqarsimasoq. Kisiannili 2001-miit aningaasaqarneq ajoraluartumik ammut saakkiartulersoq aamma takuneqarsinnaavoq.

Tamannalumi aamma kommunimut sunniuteqarnerluppoq tassa naatsorsueqqissaartarfiup kisitsisaataani ilaatigut takuneqarsinnaammat 2002-mi nunatta avammut niuernermi milliardit affangajaani amigartooruteqarsimasoq.

Kisitsisit taamaattut tusarlugit soorunami ernumaammernarput. Taamaammat pisariaqarpoq naalakkersuinikkut immikkut ittumik iliuuseqarnisssaq avaqqunneqarsinnaanngitsoq. Minnerunngitsumik nuna tamakkerlugu akileraarutitigut isertitat immikkullu akileraarutit minnerunngitsumillu aamma ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaasa 2001-miit 2002-mut appariarsimanerat naatsorsuutigineqartoq takuneqarsinnaammat.

Taamaattumik ingerlatsinermi pisariillisaaneq qeqqaniit aqutsinerup annikillisinneqarneratigut akisussaaffiillu siammarternerisigut ingerlatsinermut aningaasartuutit annikillisinneqarsinnaanerat kiisalu inuussutissarsiutinik siuarsaanermut aningaasaliinerunikkut nunatsi aningaasarsiornerup suliffissaqartitsiniarnerullu annertusineqarnissaa Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigaakka.

Naggataatigut ilageeqarnermut tunngasut sanaartugassat aammalu sanaartugassanngitsunut kisiannili ilageeqarnermut aningaasaliissutit ukiuni arlalinni nikisinneqarneq ajungajattut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut nalilersorluarneqarnissaat kaammattuutigerusuppara. Aammalu atuarfinnik nutarerinissanut aningaasaliissutit 2001-miit 29 milliuunioriarlutik 2002-mi 19 millioninut kiisalu ukioq mannamut 9 millioninut appartikkiartorneqarneri atuarfimmut nutaamut siunertamut naapertuutinngimmata nalilersuiffigineqarnissaat kaammattuutigaara.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut suliarilluarneqarnissaa inassutigaara.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasoqarfiat sinniisussap pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguulluni oqaaseqarumavoq Aningaasaqarnermut, utoqqatserpunga, taaguutai allanngulaarnikuugamik ila. Ateqarpoq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq takanna.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Partiit kattusseqatigiillu oqaaseqaataannut Naalakkersuisut sinnerlugit qujavunga. Tassa siullermik erseqqissaatigissavara soorunami uani Naalakkersuisoqarfinnut ataasiakkaanut apeqqutit aammalu uparuaassutinut tunngassuteqartut taakkua Naalakkersuisut ataasiakkaat akissuteqarnissaminnut periarfissaqarnerat tassani atorneqassasoq naatsorsuutigilluinnarakku. Uanilu uanga akissuteqarninni aningaasaqarnermut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaata siunnersuutigineqartup saqqummiunneqartup ataatsimut eqikkakkamik oqaaseqaateqarnisi oqaaseqarfigissavakka.

Siullermik erseqqissaatigissavara soorunami aamma Inatsisartut arajutsisimanngilluinnaqqissaarpaat massakkut Naalakkersuisuusut ulluni 14-niinnarnik periarfissaqarlutik aningaasanut inatsisissaq suliarisussaammassuk.

Taamaattumik Inatsisartuninngaaniit aamma piumasarineqartarpoq suliassat allanngortitsinissat assigiinngitsut peqqissaarluni misissorluaqqaarlugit misissuilluarnerit tunngavigalugit inuiaqatigiinni allannguutissat assigiinngitsut suliarineqqartassasut.

Taamaattumik takorloorneqarsinnaavoq Naalakkersuisut allannguutissanik annertunerusunik uunga inatsisissamut saqqummiussisinnaanngimmata. Tassani pissutaalluinnaqqissaarpoq allanngortitsinissami suliaqassagutta kalluarneqartussat kikkut tamaasa aamma paasiniaaffigilluaqqaarlugit aammalu tusarniaaffigilluaqqaarlugit aammalu allanngortitsinerup kingunerisinnaasai pitsaasut pitsaanngitsullu tamaasa misissorluaqqaarlugit aatsaat allanngortitsinissamik suliaqarsinnaagatta.

Taamaattumik Naalakkersuisuninngaaniit aalajangiunnikuuvarput aningaasanut inatsisissaq una saqqummiussassarput soorunami pisinnaaffitsitsigut pisariaqartutigut allanngortitsiallassalluta. Kisiannili annertuunik suliassartallit misissoqqaarneqartariaqartut taakkua kinguuaallatsikkallartariaqarlutigit.

Uani erseqqissaatigissavara soorunami Naalakkersuisooqatigiit pilersaaruteqaratta aamma inuiaqatigiinni allanngortittariaqakkanik aningaasarsiornikkut inissisimanerput siunissami pitsaanerusumik inissisimalernisaa anguniarlugu aamma maani Inatsisartunit arlaqartunit oqaatigineqartoq tusaasinnaavara inuiaqatigiinni allanngortiterinissaq taanna pisariaqartussaasoq. Tamannalu aamma ilaatigut immaqa annernartortaqarsinnaassasoq kisianni aningaasarsiornikkut pitsaasumik inissisimassagutta siunissami taava nukissaqarfigisariaqaripput allanngortiterinissamik aamma iliuuseqarnissaq.

Tamannalu aamma Inatsisartuninngaaniit peqataaffigerusunneqartoq tusaasinnaavara. Minnerunngitsumik oqaaseqartut siunissami aningaasatigut sillimmartaarnissarput qanoq pisariaqartigisoq. Tassani taamaaliussagutta pinngitsoornata aaqqissuussaanermik allanngortiterisariaqassuugut. Aammalu taamaaliortariaqarpugut.

Tapiissutit tunngavigalugit ingerlaneq taanna qaangeriartuaartariaqarparput aamma tusaasinnaavara oqaaseqartut arlaqartut tamanna aamma saqqummiukkaat. Tassuunakkut Naalakkersuisut suliniarnerminni inuussutissarsiutit imminut akilersinnaasungorsarniarneranni suliuniutit assigiinngitsut pilersaarutigisaat saqqummiunneqarumaarput 2003-mut aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummi tamakku sammineqassammata.

Tassa inuiaqatigiinni allanngortiterinissat imaaliallaannaq pisinnaanngillat aammalu aningaasatigut isaatitassat annertunerulissappata taava iliuusissat aamma tamakkua misissuilluaqqaarluni aatsaat pineqarsinnaapput.

Inuit Ataqatigiinninngaaniit ujartorneqarpoq qineqqusaarnermi ilanngaat qineqqusaarutigineqarsimasoq sumut pinersoq aammalu neriulluarlutik siunnersuutertik takkuppata taperserneqarluarnissaminnik. Naalakkersuisooqatigiinninngaaniit aalajangiusimavarput allannguutissat suulluunniit misissuilluarnerit nalilersuilluarnerillu tunngavigalugit suliarineqassasut.

Taamaattumik akileraartarneq pillugu suleqatigiissitaq aamma nunani allani akileraartarneq pillugu nallersuillutik naleqqiussillutik suliaqartut taakkua suliaat upernaaq manna naammassineqartussaasoq takoqqarusupparput Naalakkeruisuninngaaniit. Aamma Inatsisartut oqalliseqataanissaat tassani pisariaqartipparput. Inassutigineqarsimasut aqqutiginiarsinnaanerigut akileraartarnermut allanngortiterinissami. Imaluunniit allaqqinnaamik maani Inatsisartuni isummiussaqarsinnaaneq aamma periarfissaassooq soorunami.

Kisianni pingaarluinnaqqissaarpoq suliaqartitsisimavugut taakkulu suliat misissuinerit tunngavigalugit nalilersuisariaqarpugut sukkut allannguallatsitsissalluta.

Maannangaaq allanngortiteraluta aallartikkaluarutta taava Naalakkersuisuninngaaniit takusinnaavarput pisariaqalersinnaasoq allanngortitsisimanerup aamma allatut ajornartumik immaqa naleqqussarlugu allanut allanngortitsinissanut allatut iliuuseqarfigineqaqqinnissaat. Taamaattumik pingaartipparput suliap taassumap nalilersorneqarluni misissorneqaqqaarnissaa.

Nuannaarutigaara aamma malugisinnaagakku minnerunngitsumik Siumup Atassutillu tungaaninngaaniit Naalakkersuisut siunniussaat taperserneqartut. Soorunami paasisinnaavara illuatungiliuttuninngaaniit annertuumik aamma illuatungiliunneq ilaatigut ersersinniarneqarmat. Taanna pissusissamisuuinnarpoq. Kisianni minnerunngitsumik Inuit Ataqatigiinnut oqaatigissavara uagut Inuit Ataqatigiit qaammat ataaseq Naalakkersuisooqataanerminni aamma aningaasanut inatsisissaq suliarisimavaat. Uagut ullut 14-niinnaat periarfissarigatsigit qinersimavarput allanngortititigassatut tunngavigisimasaat annikitsuararsuarmik allanngortillugit inassutigissallugit. Pissutigalugu misissorneqareersimasut misissugassallu piffissaq atorneqartussat taanna aamma aalajangiisuusorujussuuvoq. Takorloorsinnaavarsilu ullut 14-nit ingerlanerinnaanni kikkut tamaasa tusarniarlugillu paasiniaaffigalugillu suliarineqassappata taava tunngavilersuutit naammaginarnavianngitsut.

Taamaattumik uagut Naalakkersuisuusut massakku qinerparput allanngortiterinissami ukiumut 2004-mut aningaasanut inatsisissamut allanngortiterinissat annertunerusut utaqqikkumallugit. Taamaalilluni misissugassat peqqissaartumik suliarineqarsimasut tunngavigalugit suliassat ingerlanneqassammata.

Uani malugisinnaasakka aamma takusinnaasakka tunngavigalugit isumaqarluinnarpunga Naalakkersuisut aamma siunniussaat partiinit Kattusseqatigiinnillumi aamma taperserneqartut tassa aningaasartuuteqarfigineqartariaqartut assigiinngitsut maani siunnersuutigisagut.

Kisianni aamma malugisinnaallugu Inuit Ataqatigiinninngaaniit ippigigineqartoq utoqqaat utoqqalinersiaqartut taakkua aappaqarsimagunik isertitaqartumik utoqqalinersianik pissarsineq ajortut massakkut aaqqiiviviniarneqarnerat taanna Inuit Ataqatigiinninngaaniiit apeqqusersorneqartoq tusaasinnaavara.

Kisianni qujassutigaara malugisinnaagakku tusaallugulu aamma amerlanerussuteqartut tapersersoraat taamatut allannguisariaqarneq pisariaqarluinnartoq. Taamaattumik aningaasat taakkua immikkoortinneqarsimasut atorluarneqarnissaat qularutissaanngilaq.

Aamma Naalakkersuisuninngaaniit inassutigisarput ukiumut tullissamut 12 millionit sinnilaarlugit utoqqalinersianut aaqqiissutaasinnaasutut aningaasat immikkoortitagut taamatullu aamma peqqinnissaqarfimmut aamma taamatut immikkoortinneqartut imannak kontonut immikkoortitinngikkaluarlugit aningaasartai unitsinneqartut taperserneqarmata assut qujagaara. Tassami Naalakkersuisuninngaaniit pingaartipparput uagut aamma tunngavissat immaqalu aamma inatsisitigut imaluunniit ileqqoreqqusa... (naavoq bånd nr. 7, Augusta Salling)

Bånd nr. 8 kingusinaarluni aallartissimavoq

...qarmata assut qujagaara. Tassami naalakkersuisuninngaanniit pingaartipparput uagut aamma tunngavissat, immaqalu aamma inatsisitigut imaluunniit ileqqoreqqusatigut allanngortitsiallassinnaanerit misissuilluarnerit tunngavigalugit aatsaat aaqqinneqartariaqartut.

Taamatumik aningaasartai immikkoortinneqarput kisianni suliassat sulinerup ataatsimiititaliat assigiinngitsut pilersinneqartut naalakkersuisuni, sulisut akornanni misissueqqissaartussat suliaat peqqissaartumik suliarisimasaat tunngavigalugit politikkikkut isummersornissarput tullinnguukkumaarpoq.

Uani Inuit Ataqatigiit aamma apeqqutigisaat tikilaassagukku apeqqutigivaa, pilersaarut 2000-imi ukiakkut ataatsimiinnermi inatsisartunut saqqummiunneqartoq pineqarnersoq uani saqqummiussinitsinni.

Tassa oqaatigisariaqarpara naalakkersuisut massakkut aaliangiusimavarput, inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu pilersaarummik 2000-imi pilersaarut suliarineqarsimasoq.

Taanna annerpaatigut ingerlaqqinnissaa taanna siunertaraarput.

Aamma oqaatigisariaqarpara uani aningaasanut inatsisissami naak Inuit Ataqatigiit taama isumaqanngikkaluartut, kisianni inuiaqatigiinni ineriartortitsiniarnermi siunniussat taakkua aallaavigalugit suliat suliarineqarput.

Aammalu erseqqissalaassallugu taanna siunniussaq inatsisartunut oqallisigineqarneqanngikkaluartoq kisianni tamatta tigunikuuarput. Aammalu imarisaat malunnarluarpoq politikkikkut tapersersorneqartut.

Aningaasanik inatsisissat politikkikkut aaliangiiffigigaangatsigit pingaartorujussuuvoq ukiuni ikittuinnarnut atuuttussaanngitsumik suliaqarnissaq.

Inuiaqatigiit toqqissisimasumik aningaasaqarnikkut ineriartortinneqassappata, taava pingaaruteqarpoq politikkikkut aqutsisut taarsigaanerat annertunerusumik taarserneqarnerit tamaasa, aqqut allanngorartuujunnaarlugu silittumik isumaqatigiittoqartariaqartoq. Aningaasarsiornikkut ineriartorneq sumut sammivilik ingerlanneqassanersoq.

Taannalu tunngavigalugu tassa naalakkersuisooqatigiit aamma siunniunneqartut 2000-imi, nunatta ineriartortinnissaanut tunngassuteqartut taakkua isumaqatigilluaratsigik. Aamma allannguallatsinneqarfissaani allannguallatsinneqartassapput soorunami. Pilersaarutit taamaattut ineriigaaneq ajorput.

Toqqammavissat isummersornissamut suliarineqartarput.

Ulluinnarni politikkikkut ingerlatsinitsinni immersussavagut.

Allanngortittariaqarfiinilu aamma allanngortittassallugit.

Nunatsinni ineriartortitsinermi inuussutissarsiutitigut ineriartorneq pingaartinneqaqisoq maani inimi aamma malugeqqipparput. Aamma taamaannikuuvoq inatsisartuni siulitsinni.

Aamma ilinniartitaaneq ineriartortinneqassasoq pingaaruteqartoq aningaasarsiornitsinnut aamma siulitta aamma aaliangiusimasimasaat aamma massakkut maani inimi tusaasinnaagakku taanna pingaartinneqarluartoq. Assut qujassutigaara. Taassami nunatta aningaasarsiornikkut aamma ineriartornerani tamakku pingaaruteqarluinnarput.

Nammineq ilinniarsimanitsigut ilinniarluarsimasut nunatsinni sulilluarnerisigut, taava aamma pisariaqartitsinerput avataaninngaanniit annikilliartortinneqassaaq. Aammalu suliffinnik pilersitsisinnaaneq uani eqqartorneqartoq kommunet suleqatigalugit immikkut, nunatsinni immikkut assigiinngitsut aallaavigalugit ilaatigut ineriartortitsisinnaaneq eqqartorneqarpoq.

Oqaatigissavara naalakkersuisooqatigiilernitsinni isumaqatigiissutitta taanna ilagilluinnarmagu. Taamaattumik ineriartortitsinermi taamatut politikkikkut suliaqarnissaq aamma aallaaveqartussaasoq qularutigineqassanngimmat.

Kommunet peqataanerusinnaanerat inuussutissarsiutinik aallartitsinissami, suliaq taanna ingerlavoq aamma naammassineqarnissaa anguneqartussaavoq. Uani taamaallaat nakkutigineqartussaq pingaartuuvoq, Namminersornerullutik Oqartussat namminersortunngorsaanerannut taarsiullugu kommunet pisortatigut ingerlatsiartuaaginnarnissaat tassani ikaarsaariarfigineqaannassanngimmat.

Pingaaruteqarpoq ineriartortitsinermi aallarnisaasutut aallarnisarnermi ikiorsiinertut isukkulimmik aaqqiisoqarnissaa. Tamannalu tunngavigalugu oqaloqatigiinnerit ilusilersuinerillu ingerlanneqarput. Taamaattumik suliat aamma kissaatigineqartutut soorunami naammassineqarpata inatsisartunut saqqummiunneqartussaapput.

Tassa uani malugisinnaasakka tunngavigalugit inatsisissatut saqqummiussarput amerlanerussuteqartunit taperserluarneqartoq malugisinnaavara.

Soorunami allannguallatsinneqartarnissaa naammassivinnissaata tungaanut periarfissaasussaavoq. Taamaattuartarpoq.

Naalakkersuisut aningaasaqarnermullu ataatsimiititaliap akornanni aaqqiallattariaqarsinnaasut assigiinngitsut suliarisussaavaat.

Uanilu partiit assigiinngitsut saqqummiussaat aammalu Kattusseqatigiit saqqummiussaa soorunami aamma alaatsinaanneqartussaapput. Kisianni illuatungaanut aamma alaatsinaanneqartussaavoq, suut allanngorterinissat soorunami piffissaqarfigineqartariaqarput misissuilluarfigissallugit.

Taamatut oqaaseqarlunga naalakkersuisut sinnerlugit qujavunga. Siullermeerneqarnerani saqqummiussarput taamatut partiininngaanniit tunngaviatigut aamma nunatta aningaasaqarnikkut pitsaanerusumik inissikkiartuaarnissaanut, naalakkersuisut siunniussaat taanna taperserluarneqartoq malugisinnaagakku.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuata sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava partiit oqaaseqartuinut uteqqippugut.

Oqaaseqarumalluni kissaateqarpoq Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa isumaqarpunga uani oqallinnermi minnerunngitsumik Atassutikkut aamma Demokraatit oqariartuutaat Inuit Ataqatigiit oqariartuutaannut naapertuulluartuusut.

Tassa Naalakkersuisut anguniagaanni ilumut suut tamarmik ungasissoq isigalugu aaqqinniarneqassappata, tassani partiinit taakkunannga taasannit pingasunit ujartorneqartoq tassaavoq, akissaqarneq soorunami najoqqutarisariaqarparput.

Soorunami isertitassat aningaasartuutissallu oqimaaqatigiisinneqartariaqarput.

Pisariaqartitsineq salliutillugu aaqqiivigineqartariaqarput.

Naligiinnerulernissaq inuiaqatigiit atukkamikkut naligiinnerulernissaat siunnerfigalugu ingerlatserusuttoqartoq Atassutip Demokraatit Inuit Ataqatigiillu oqaatigaat.

Taamaammat uani partiimit partiini aaliangersimasunik illuatungiliuttuunerinnarput pillugu pisuutitsiniarneq, uagut taanna akisussaaffik uagut akisussaaffiginngilarput naalakkersuisut siunnersuutaat. Naalakkersuisut massakkut naalakkersuisooqataasut taanna akisussaaffigaat aamma ajunngilaq.

Akisussaaffigut tamatta immikkut illersortariaqarpagut, kisianni uani naalakkersuisuni ilaasortap akissuteqarnermini isarussat suut aaliangersimalluinnartut atorlugit qalipaasersuiniarnera isumaqarpunga pissutissaqanngitsoq.

Siumup oqaaseqartuanut apeqqutissagut marlussuinnaapput. Qularnanngilaq aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami tikinngitsuugassarinngisaat. Tassalu ilinniartut angajoqqaaminnittut aamma kollegieniittut ilinniarnersiutaasa, nalilersoqqinneqarnissaat sutigut nalilersoqqinneqassanersut paasilluannginnatsigit isummerfigisinnaanngilarput.

Aamma ISU imaluunniit inuussutissarsiutinut tapersiisarneq aamma nalilersoqquaat. Sutigut nalilersorneqassanersoq aamma oqaatiginngimmassuk uani oqaaseqarfigereersinnaanngilarput.

Taavalu Qorlortorsuarmut tunngatillugu sutigut tamatigut orsussaq imerpalasoq atorlugu nukissiorneq qimakkiartorneqassasoq inatsisartunut qularnanngilaq tamanna ilalerneqarpoq.

Taamaattoq inatsisartut siusinnerusukkut nukissiuuteqarneq pillugu oqallittarnerini oqaatigineqartoq, tassaavoq minnerunngitsumik Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni nukissiorfik pilersinneqarmat.

Taamanikkut inatsisartunut oqaatigineqartoq tassaavoq erngup nukinga imaluunniit olie atornagu nukissiorneq tulleq annertuumik aningaasaliiffigineqassappat pisortaninngaanniit. Tassani inuussutissarsiutitigut pilersaarutinik taanna malitseqartariaqarpoq. Nukissiorfik taanna naammanngilaq kiassaatigiinnassallugu. Ajornanngippat sarfaq akikitsoq innaallagiaq akikitsoq pilersinneqarpat, taanna inuussutissarsiutitigut aamma siuarsaaneq atorneqassasoq.

Inuit Ataqatigiit suli aaliangiusimavarput nalunnginnatsigu inatsisartunut taanna taamanikkut ujartorneqartoq.

Taamaattumik Qorlortorsuarmik imaluunniit taqqavani allami Sisimiut eqqaani, aamma Ilulissat eqqaani Paakitsukkunni nukissiorfiliornissanik pilersaarutinik suliaqartoqartillugu, pinngitsoornani inuussutissarsiutitigut qanoq atorneqarsinnaanerat taakkua nukissiorfiit pukutsutsinniitittuartariaqarpagut.

Atassumminngaanniit nuannaarutigineqartoq Peqqinnissaqarfimmut 20 millionit annertunerusut, taavalu utoqqalinersianut pensionisianut 20 millionit ukiormanna ukiup tulluaninngaat 20 millioninik qaffaanissaq aamma. Taavalu boligsikringimut kukkuluttornikkut inatsisartut aaliangiisinneqarsimammata ukioq tullerminngaannit ukiumut 5,6 million koruuninik atuisariaqarneq.

Atuarfigissartariaqarneq kommunet suleqatigiinnerulernissaat, naalagaaffiup nunatsinnut aningaasaliuttagaasa appartikkiartuaarnerat, taavalu nutaanik isertitsiviusinnaasut aningaasat isaatitsiviusinnaasut ujartuinera taanna minnerunngitsumik taakkua kingulliit maluginiarpagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit.

Aamma maluginiarparput Atassutip oqaaseqartuata naalakkersuisut oqaaqqissaarinerat naggaataatigut inatsisartut mianersussuusi, aningaasaliiniarussi aningaasanik allanik sipaagaqartariaqarpusi.

Taanna isumaqarpunga Atassutip oqaaseqartua isumaqatigigatsigu. Naalakkersuisunut aamma utertittariaqaripput. Naalakkersuisut aamma aningaasalersuissagunik aningaasanik nutaanik allanik sillimmatininngaanniit tigusiinnaratik, nutaanik aamma pilersitsiortornissaq isumagisariaqarpaat.

Eqqaamassavarput Atassutikkut naalakkersuisunngortitsinermi decemberip pingajuata kingorna, naalakkersuisooqatigiilersunut inuussutissarsiutinut sunilluunniit siuarsaanissanik imaqartitsisoqannginneranut uparuartuimmata.

Uagut isumalluarsimaqigatta nukiit taamanna nipit taamaattut akisussaaffimmut tigusinermi ilanngullugu nutaatut isummanik saqqummiivigisariaqartut.

Ullut 14-iunersut ukiarmiluunniit siunnersuutaanersut tassani apeqqutaanngilaq.

Aningaasarsiornermut naalakkersuisup oqarneratut ukiarmi siunnersuumminninngaanniit massakkut siunnersuutertik allanngortingaarsimanngimmassuk.

Taavalu Kattusseqatigiinninngaannit umiatsiaararsornermut umiatsiaararsorluni tunisassanik aalisarneq, minnerunngitsumik aalisarneq taanna oqaluttuaannanngortussaavoq tunisassiat avammut tunisassiarineqartussat eqqarsaatigalugit ukiuni qaninnerni.

Taamaammat Kattusseqatigiit ujartugaat Inuit Ataqatigiinninngaanniit aamma peqataaffigisinnaasarput tassaavoq, umiatsiaararsornerminngaanniit angallatinut anginerusunut kutterinut ikaarsaarnissami qanoq aningaasalersueriarnissami isumalioqatigiissitaliaasarsimasut.

Tassa sinerissap qanittuani aalisarnermi naleqqussaanermi isumalioqatigiissitaliaasarsimasut marluk pingasuusut, qanoq inassuteqarumaarnissaat ukiup massakkut aappassaat naalermat. Taanna pisariaqarpoq nukinnarpoq, ukiut taakkua ilaatigut minnerpaaffiliisarnissami akinut minnerpaaffiliisarnissami isumaq qimakkiartuaarneqassasoq oqaluuseriuannguarlugu.

Massakkut immikkut utaqqiisagallartumilluunniit inatsisiliuinnassanngilagut. Taakku tamakku tamaasa ilanngussorlugit.

Aningaasat amerliartunngeqaat, ilaana annikilliartorujussuartussaassapput taamatut ingerlaannarutta inuussutissarsiutigut siuarsaanernik naalakkersuisut isumaqanngippata. Taamaalilluni illuatungiliuttuninngaaniit amerlanerussuteqarniarneq inuussutissarsiutigut siuarsaanermik soorunami pisussaaffittut aamma tigussavarput.

Taavalu Kattusseqatigiinnut aamma oqaatigerusutarput isumaqatigalugu tassaavoq, sanaartornermi oqartussaanerup qeqqaninngaanniit piunnaarlugu kommunenut agguaanneqarnissaanik isuma, Inuit Ataqatigiit aamma ukiut kingulliit ingerlanerani taanna saqqumilaartissimasarput.

Isumaqarpugut qeqqaninngaanniit aqutsinermi inuluuginnilluni oqaluutigaluni taamatut suli kukimmillugillusooq sanaartugassat suut, immaqa nunap immikkoortuinut ataatsimoortumik ussarsaarutaasinnaasut kommunet kattunniarneranut, annertuumik avammut siammarniarnera taanna aamma naalakkersuisut ingerlariaqqinnissaminnut tappiffigissagaat neriuutigaarput.

Demokraatinut Demokraatit oqaaseqartuannut Per Skaaningimut, kommunenut aningaasaliuttakkat annertusiartornissaat aamma taanna naalakkersuisuninngaanniit oqaatigineqartoq, Demokraatit oqaaseqartuata nuannarivallaanngikkaa iluarivallaanngikkaa tusaasinnaavarput.

Apeqqutaavoq kommunenut aningaasaliissutit oqartussaaffimmik nassataqarpata. Oqartussaaffik qeqqaninngaanniit oqartussaaffigineqarsimasoq kommunenut tunniunneqarpat soorunami aningaasartai ilanngullugit aamma tunniunneqartariaqarput.

Ajoraluartumilli ukioq kingulleq naalakkersuisuusut kommunenut oqartussaaffimmik isumaginninnermi tunngasunik tunniusseriaraluarnerat, naalakkersuisuninngaanniit pikkorliorfigineqarujussuarneratigut pisariaqanngitsumik 18 millionit tikillugit inatsisartut aningaasaleeqqittariaqarsimapput.

Isumaginninnermi Pisortaqarfimminngaanniit naalakkersuisoqarfimminngaanniit kommunenut tunniussigaluarnerit piumasaqaatitalinngiivillugit, najoqqutassanik allanilluunniit ilanngiivillugit tunniussorneqarsimammata.

Taamaammat tamakkunatigut aamma naalakkersuisut ilumut akisussaaffinnik oqartussaaffinnillu siammaaniassagutta, tamakkunatigut naalakkersuisut mianersorfissaqaqimmata taanna eqqaasitsissutigiinnassavarput.

Ilumulli naalakkersuisut massakkut naalakkersuisooqatigiittut ukiarmili naalakkersuisooqatigiissimasut marlunnik siunnersuuteqarnermi, massakkut 2003-mi aningaasarsiornerup suli ukiarmerninngaaniit ajornerulersumik oqaatigeriinnguarlugu. 50 million sinnerlugit aningaasartuutinik amerlanerusunik, ingerlatsinermi aningaasartuutinik amerlanerusunik aningaasanik piginngisatsinnik, qaffaasimanngitsuuppata uanga taanna nersualaarsinnaasimassagaluarparput.

Kisianni ullut 14-it piffissaqarsimapput aningaasartuutit ingerlatsinermut aningaasartuutit, taamannarujussuaq qaffatsinnissaa.

Aningaasat oqimaaqatigiinnissaanik isertitat aningaasartuutillu oqimaaqatigiinnissaanik inatsiseqarpugut. Inatsisartut inatsiseqarput.

Taavalu una akileraartarnermut tunngasoq taanna pappialaq piareereersimassasoq naatsorsuutigivarput. Aammalu Siumukkut Atassutikkullu qineqqusaarnerminni akileraarutaasussatut isertitat ilanngaatissaattut pingaartitsinertik pingaartissimaqigunikku.

Aqaguagunnguaq 2004-mut akileraarutinik ilanngaataasussaq aaliangersorneqartussaapput inimi maani. Aamma 4-mut tunngasoq aamma 5-imut tunngasoq aamma 6-imut tunngasut. Taakkua arlaannaallunniit nikeriartussaanngitsutut oqaatigineqarnerat taanna uagut ajuusaarutigiinnarparput.

Taavalu utoqqalinersiatut pisartakkat sulluginninnerput imaluunniit pissusissamisoortunngitsutut isiginninnerput, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup oqarneratulli misissuilluarnermik toqqammaveqarsimappata, Inuit Ataqatigiit isumaqanngilagut atorfeqarsimallutik soraarnerussutisiallit aappaat tassaasut utoqqarnit ullumikkut nunatsinniittunit pisariaqartitsinerpaat.

Misissuisoqarsimasuuppat taakkuusimassagaluarnerput pisariaqartitsinertut oqaatigisariaqartut.

Tamanna uagut qularivarput.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuata sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Tulliulluni oqaaseqarumavoq Attaveqatigiinnermut Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Takanna.

Mikael Petersen,  Attaveqatigiinnermut Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Siullermik partiit Kattusseqatigiillu angallannermut aamma sanaartornermut tunngatillugu oqaaserisaat assigiinngitsut nuannaarutigaakka.

Soorunami suliassat nutaamik aallarteqqinneqarnissaat eqqarsaatigalugu aammalu naalakkersuisut taakkua iluini, angallannerup sanaartornerullu iluini nutaamik aaqqissuusseqqinnissamik siunertaqarnerat eqqarsaatigalugu, oqariartuutit partiininngaanniit aammalu Kattusseqatigiinninngaanniit saqqummiussuunneqartut atorluassavagut.

Soorunami aaqqissuusseqqinnerit imaalitsiaannaq naammassisinnaanngillat. Kisianni inatsisartuni oqallinnerit annertuut taakku pillugit ukioq manna, aammalu ukiamut inatsisartut ataatsimiinnissaanni, aammalu upernaaq maanna soorunami ataatsimiinnissaanni taakkununnga attuisut ingerlanneqartarumaarput.

Taamaattumik naalakkersuisutut tassunga tunngatillugu oqallinnerit pissangagaakka. Aaqqissuusseqqinnerit ilusilersorneqarnissaat suliassaq aamma imaannaanngimmat.

Siumup oqaaseqartuata oqaaserisai angallannermut tunngatillugu nuannaarutigaakka. Tassa nutaamik angallannerup aaqqissuuteqqinneqarnissaanut tunngatillugu, eqqarsaatit inatsisartuni aamma maani siusinnerusukkut saqqummiunneqartareersimasut. Aammalu naalakkersuisooqatigiilersut Siumup Atassutillu isumaqatigiissutaanni siunertat, inuiaqatigiit ineriartornerannut attuumassuteqartut tamarmik aamma angallannermut attuisuummata.

Taamaattumik ilusilersuinissami suliassaq taanna Siumup tungaaninngaanniit oqaatigineqartoq nuannaarutigaara.

Aamma Siumup oqaaseqartuata ineqarneq pillugu aammalu sanaartornermut tunngatillugu, oqariartuutigisaa ersarissut ilaatigut aamma Siumup Atassutillu naalakkersuisooqatigiinniani isumaqatigiissutaani attuumassuteqarluinnartut. Tassa sanaartornerup tungaatigut pilersaarusiortarnissat ukiunut tallimanut ingerlaavartunngortinnissaa. Aammalu soorunami tassunga attuumassuteqarpoq aamma iluarsaassisarnermi pilersaarusiortarneq, aamma tassunga ilaatillugu naalakkersuisuni suliassaammat oqaatigissavara.

Allat annertunerusumik Siumup oqaaseqartuaninngaanniit saqqummiunneqartut isumaqatiginarluinnarmata annertunerusumik oqaaseqarfiginagit.

Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ilaatigut toqqaannartumik angallannermut tunngatillugu oqaaserisai aammalu sanaartornermut tunngatillugu oqaaserineqartut, taakkua oqaaseqarfigilaassavakka.

Minnerunngitsumillu aamma suliffeqarfissuarni ingerlatseqatigiiffissuarni angallannikkut pilersuinikkullu tapiissutaasartut pillugit aamma oqaatigineqartoq oqaaseqarfigilaassallugit.

Kiisalu aamma bolistøttemut tunngassuteqartoq ersarissoq oqariartuutigineqartoq aamma oqaaseqarfigilaassavara.

Tassa siullermik angallannermut tunngatillugu soorunami avaqqussinnaanngilluinnarparput angallannikkut nunatsinni ilusaasup ullumikkut allanngortinneqarnissaa, immaqalu angallassinermi angallassissutit timmisartut umiarsuillu atorneqartut aamma nalilersorfigineqarnissaat pisariaqartussaavoq.

Tamatta eqqaamassavarput angallanneq pillugu nassuiaat, inatsisartut kingulliit atuuttut siorna atorunnaartut, ukiakkut ataatsimiinnermi tassa angallanneq pillugu nassuiaat tikilivillugulu ataatsimiinneq unitsinneqarpoq. Qinersisoqartussanngorlunilu.

Ajuusaarnaraluartumillu taanna nassuiaat oqallisiginngitsoorparput.

Taamaattumik tassani nalilersugassat assigiinngitsut naalakkersuisut nutaani pinngitsoorsinnaannginnatsigit, ukiamut angallanneq pillugu nassuiaat neriulluinnarpunga aamma siunnerfeqarluartoq. Aamma susassaqartut kommunellu peqataatillugit ilusilersuinermi ilusilerneqartussaq taanna pilersissinnaajumaaripput.

Aammalu tassani ukiamut angallanneq pillugu nassuiaatip oqallisigineqarnerani inatsisartut ersarissumik siunnerfeqarsinnaajumaartugut. Silaannakkut imaatigullu angallannikkut aaqqissuussinissarput pillugu.

Soorunami massakkut tamakkiisumik itisilersinnaanngilakka suut naalakkersuisooqatigiit massakkut siunniunneraat. Taanna piffissaq tikikkumaarparput. Tassami Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata kissaatigigaluarmagu itisiliissasunga taakku pillugit.

Tamanna utaqqilaarallartariaqassaaq. Tassa erseqqissaatigiinnassavara angallannikkut nassuiaatissaq inatsisartunut saqqummiunneqartussaq pillugu, suliap ingerlanneqarnerani angallassinermik ingerlatsisut kommunet aammalu susassaqartut peqataatillugit suliassap naammassiniarnissaa eqqarsaatigigatsigu.

Aamma soorunami inatsisartut angallannermut ataatsimiititaliaat tassani aamma avaqqunneqassanngilaq.

Sanaartorneq eqqarsaatigalugu ilumoorpoq Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat siusinnerusukkut inatsisartut aamma aningaasaliisareermata, Namminersornerullutik Oqartussat Sanaartornermut pisortaqarfiata pitsanngorsarneqarnissaanut.

Aamma tassunga tunngatillugu oqaatigissavara soorunami pilersaarutaammat sanaartorneq pillugu, imaluunniit sanaartornermut aningaasaateqarfik pillugu inatsisartunut nassuiaat saqqummiunneqarpat, upernaaq manna ataatsimiinnermi taanna ilanngullugu aamma saqqummiiumaaratta.

Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ilanngullugu uparuarpaa ilaatigut timmisartunut mittarfiit Ilulissani Nuummilu tallilerneqarnissaat pillugu misissueqqissaarnissamut aningaasaliissutit. Aammalu konto taanna tassa 800080-i aningaasanut inatsisissani siunnersuummi tassa sanaartugassanut misissueqqissaarnermut, siunnersuusiorfittarfittut atorneqartoq.

Kiisalu aamma 900080-i tassa iluarsaassinissat pillugit pilersaarusiortarnermut konto atorneqartoq, taakkua 2002-mi kontot nutaamik pilersinneqarput.

Taanna taamanikkut finansudvalgimi aamma ilaasortaasut nalunngilluarpaat. Tassalu 2001-imi naalakkersuisuusut Siumukkut Inuit Ataqatigiillu, taakku kontot pilersitaraat.

Sanaartornikkut pilersaarusiorluartarnissaq aammalu sanaartugassat tamakkiisumik aningaasaliiffiginnginneranni, misissueqqissaarnerit ingerlanneqartarnissaat kissaatigineqarmat inatsisartuniit. Aammalu budgetlovi eqqortinniarlugu taakkua pilersinneqarsimapput.

Aammalu erseqqissaatigissavara Ilulissani Nuummilu mittarfiit tallilerneqarsinnaaneri pillugit oqallinneq aatsaat pinngimmat. Inatsisartuni qangali taanna ingerlalerpoq arajutsisimaneqanngilluinnarpoq aamma massakkut inatsisartuni ilaasortaasuni nutaanit.

Kisianni tassa aamma Siumukku Inuit Ataqatigiillu ukiarmi naalakkersuisuutsiaratta qaammat missiliorlugu, aningaasanut inatsisissaq suliarigatsigu, siunnersuutigaagut taakkua.

Josefilu Motzfeldti Aningaasaqarnermut Naalakkersuisuuvoq. Tassa siunnersuut taanna saqqummiunneqanngitsoortoq tassani ilaatinneqarpoq,Siumup Atassutillu taakkua pilersaarutit tassunga tunngasut allanngortinngilagut. Taanna erseqqissaatigissavara.

Tassa apeqquteqartup taakku pillugit aamma nammineerluni peqataaffigai.

Kisianni soorunami taanna konto tassaavoq siunnersutinik imalik. Naalakkersuisut saqqummiuppaat siunnersuutit uku ukulu sanaartorneqarsinnaasut taakkua pilersaarusiorneqarnissaat misissueqqissaarnissat tunngavigalugit siunnersuutigaagut. Inatsisartut pisussaaffigaat aaliangissallugu ilumut taamaattoqassanersoq.

Inatsisartut amerlanerussuteqarunik peersinnaavaat. Taamaalluinnaqqissaarpoq. Tamanna nalunngilarput.

Taamaattumik pituttoriinngillat. Inatsisartuni amerlanerussuteqartut kissaatigippassuk Ilulissani Nuummilu mittarfiit tallilerneqarnissaat unitsinneqassasoq imaluunniit misissoqqissaarneqassanngitsoq. Taava soorunami naalakkersuisut taanna naalassavaat.

Kisianni tassa siunnersuutaavoq una inatsisissatut siunnersuut, tamannalu aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami nalilersoqqissaarneqartussaavoq. Aamma uanga piareersimavunga taakkua pillugit aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap suliami taassuminnga ingerlatsinermini, aamma aggersassappanga oqaloqataanissannut piareersimavunga.

Ingerlatseqatigiiffiit assigiinngitsut tapiiffigineqartarnerat pillugu, ilumoorluinnarpoq Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata oqaaserisai. Tassa ingerlatseqatigiiffiit assigiinngitsut angallassinermik ingerlataqartut ullumikkut aningaasarparujorujussuarnik landskasseminngaanniit tapiiffigineqartarput.

Serviceaftalet kiffartuussinissamut isumaqatigiissutit aallaavigalugit. Erseqqissaatigissavaralu 2002-mi allaat Artic Umiaq Line aammalu Air Greenlandi allallu Air Alfakkut allallu namminersortut angallassinermi ingerlataqartut 190 millionit angullugit isumaqatigiissuteqarfigineqarsimammata.

Tassa uani Inuit Ataqatigiit oqaatigisaaniit annertunerusut.

Tassa taamaappoq pissutsit naliliiffigeqqissaarneqarnissaat pisariaqarmat, taamaattumik naalakkersuisooqatigiit nutaat Siumut Atassullu isumaqatigissumminnut ilaatippaat ingerlatseqatigiiffiit assigiinngitsut nalilersuiffigeqqissaarnissaat. Ilaatigut soqutigisat ataasiakkaat assigiinngitsuni ingerlatseqatigiiffinni ingerlanneqarmata qaleriiaartumik.

Aamma inuiaqatigiinnut akisoorujorujussuarmik.

Aamma taamaappoq pilersuinermi soorlu Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata eqqorluinnartumik oqaatigigai, KNI Pilersuisumut 58 millioninik tapiissuteqartoqartartoq. Taavalu Royal Arctic Linemut aamma nunaqarfinnut pilersuinermut 58 millioninik tapiissuteqartoqartartoq. Taamaalilluni 116 millionit angoreerpagut.

Tassa tamakkua kiffartuussinermi ingerlatsisut nalileqqissaartariaqarput. Qaleriiaartumik pilersuinikkut angallassinikkullu sullissinerit pinaveersimatinniarlugit. Taamaalillutalu taama annertutigisorsuarnik landskasseminngaanniit millionekkaarsuarnik tapiissuteqartarnerput aamma annikillisarneqarsinnaammat.

Tassuunga ataatsimilluunniit assortuussutissaqanngilagut Inuit Ataqatigiit uagullu naalakkersuisut uanga isumaga naapertorlugu. Suleqatigiissaagut tassuunakkut eqaallisaanerit kiffartuussineq ajornerulersinngikkaluarlugu, kisiannili inuiaqatigiit aamma kiffartuunneqarnerminni pitsaassuseq annertussuserlu, eqqarsaatigalugit aamma killiliiffigineqarnissaat taanna avaqqussinnaanngilarput.

Killeqanngitsumik suna tamaat kiffartuussinnaanngilarput, nalunngilarput taanna. Taamaattumik aamma pitsaassuseq aammalu annertussuseq inatsisartuni maani killilerneqartariaqarpoq. Tamannalu pillugu aamma soorunami angallanneq pillugu nassuiaat  eqqartorneqalerpat qularnanngilaq aamma siunnerfeqarsinnaajumaarpugut.

Taava kingulliullugu Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ilanngullugu taasaa, tassa BSU boligstøttemik illuliortarneq eqqarsaatigalugu aammalu taassuma ullumikkut aaqqissugaanera, aamma uparuarpaa.

Ilumoorpoq. BSU ullumikkut taamatut aaqqissuusisimaneq BSU-mik allanut illulioriaatsinut sanilliullugu kinguaattuulersimavoq. Allaat akisunerpaanngorsimasutut taaneqarsinnaalersimalluni.

Taamaaattumik qanga pitsassuartut isigisarigaluarput pissutsit nutaanngoriartorneranni sanaartornerullu nutaanngoriartorneranni, aaqqissuussinerit nutaat atuutilerneranni kinguaattoorsimavoq.

Allaat BSU-mi illorpassuit inoqanngitsut sinerissami napaannalersimallutik. Tamanna naalakkersuisuni arajutsisimanngilarput. Taamaattumik BSU pillugu aamma piaartumik neriupunga aaqqissuusseqqinneq taanna naammassineqarsinnaajumaassaaq.

Aamma tassani assortuussutissaqarunanngilagut. Kisianni suleqatigiilluarfigigutsigu taanna isumaqarpunga piaartumik aamma angusaqarfigisinnaassagipput maani inatsisartuni.

Allanik annertunerusunik oqaasissaqanngilanga. Kisiannili naggataarutigalugu Kattusseqatigiit sinnerlugit Anthon Frederiksenip taatsiagaa tassa, ujaasinermut annaassiniartarnermullu upalungaarsimanermut tunngatillugu Air Greenlandip timmisartuisa helikopteriutaata tassa S-61-ip Ilulissaniikkunnaarnera.

Ilumoorluinnarpoq taanna takornariaqarnikkut Ilulissanut aaqqissuussinernut annertuumik sunniuteqartussaammat.

Aamma tamanna pillugu Greenland tourismi ataatsimeeqatigereerpara. Ilaatigut aamma Ilulissat Ilulissani takornariaqarnermi ingerlatsisut assigiinngitsut tamanna kissaatigimmassuk.

Annertoorujussuarmik Ilulissat kangerluannut takornariartitsineq sermimut takornariartitsisarneq aningaasarsiornikkut sunniuteqarsimavoq. Aamma aasamut pilersaarutaasoq tassani annertuut aasaanerani sualummik annertuut kiputtoortussaassapput tassani aaqqiisoqanngippat.

Taamaattumik naalakkersuisuni uagut pisortaqarfitsinni eqqumaffigaarput Greenland tourismi suleqatigalugu, qanoq iliuusaasinnaasut massakkut misissortippagut. Taakkualu misissuinerit naammassippata oqaatigissavara naalakkersuisunut inassuteqarnissara naatsorsuutigigakku.

Tassa aasaanerani takornariaqarnikkut aaqqissuussinerup tappassuma akunnatsuunngitsumik ingerlanneqarnissaa qulakkeertariaqassavarput. Tassalu S-61 tassani apeqqutaalluinnarluni.

Tassunga tunngatillugu erseqqissaatigilaassavara tassa upalungaarsimanissamut tunngatillugu timmisartut pingasut sillimatinneqarsimagaluarmata Narsarsuami Nuummi Ilulissanilu.

Taavalu Air Greenlandimut upalungaarsimanissaq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiissutaat taanna soorunami atuuppoq. Kisianni Air Greenlandip S-61 ataaseq atorunnaarsippaa marluinnaallu timmisartuutigilerlugit. Taamaalilluni Narsarsuarmi Nuummilu taamaallaat taakkua timmisartut inissisimalerlutik.

Tassunga tunngatillugu soorunami naalagaaffimmut aamma isumaqatigiissuterput tassani aamma eqqaamassavarput. Tassanilu naalakkersuisut soorunami nalilersuinissaminni upalungaarsimaneq pillugu isumaqatigiissut aallaaviusussaammat avaqqussinnaanngilarput.

Atagu takulaariartigu qanoq Ilulissanut tunngatillugu taamatut S-61-imi aasaanerani aaqqigallarsinnaaneq angusaqarfiusinnaanersoq.

Kisianni tassa Nuumminngaanniit avannamut Uummannaq angullugu taamatut upalungaarsimanermi helikopteri ataaseq sillimasuulerpoq. Taanna erseqqissaatigissavara. Tamannalu imaannaanngilaq isorartoorsuummat nunarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaaseqartussaq tulleq Ole Thorleifsen aappaassaaneerami minutsit 15 piffissarivai.

Ole Thorleifsen, Siumut.

2003-mi inatsisartut inatsisissaattut oqaaseqarneranni naalakkersuisunut qujavunga.

Taamaalilluni Siumut saqqummiussaani tapersiinerat aamma akuerinninnerat qutsatigaarput.

Aningaasanut inatsisissamut politikkikkut siunnerfiit erseqqissaatigissallugu pingaarluinnartuusarpoq. Taavalu aamma malunnarpoq partiit Kattusseqatigiillu assigiinngitsut tamarmik politikkikkut siunnerfii tamaasa isumaqatigigai.

Tassami inuussutissarsiornermi politikkikkut maanna siunniunneqartoq tamanit akuerineqarpoq. Tassami namminersortunngorsaaneq saneqqunneqarsinnaanngilluinnarpoq.

Taanna anguneqarsinnaavoq aallarnisaanikkut assigiinngitsutigut taavalu aamma annertunerusumik suli namminersortunngorsaanermi politikkikkut sinaakkusersuinikkut.

Taamaalilluta Namminersornerullutik Oqartussani aningaasartuutinik annikillisaasinnaassaagut. Tassami maani oqaatigineqaqattaarpoq tapiissuterpassuit Nuka A/S-imut 58 millionit taava assigiingitsut Pilersuisumut angallannermut aamma taama tapiissuterpassuit.

Tamakku aningaasat pituttorunnaarlugit allanut atorsinnaalernissaat anguniarniartigu. Taamaalilluta pitsaanerusumik aningaasanik ingerlatsineq ingerlavigisinnaassavarput.

Aningaasartuutikillisaaneq eqqarsaatigigaanni aamma isiginngitsuusaaginnarsinnaanngilarput Peqqinnissaqarfimmut tunngatillugu, napparsimasunut angallassinermi 100 millionit atorneqartartut.

Taakkua arlaatigut annikillisarnissaat aamma aqqutsiulaartariaqarput.

Tamatta partiit Kattusseqatigiillu isumaqatigiissutigaarput allaffissornerup annertuumik aaqqiiviginiarneqarnissaa.

Malunnarporlu Siumuminngaaniit oqaatiginiarneqartut aamma naalakkersuisunit taperserneqartut tassaasut, nunanut immikkoortunut akisussaaffiit agguataarnissaat. Taannalu suliniutigissavarput annertunerusumik.

Inuit Ataqatigiit oqaaseqartartuaninnngaanniik apeqqutit marluk apeqqutigineqarput. Tassaavoq ilinniartut kollegieni najugallit aningaasarsiaanut tunngatillugu.

Tassunga oqaatigissavara maanna suliaq ingerlavoq inatsisartullu aappassaaneerniarpaat ataatsimiinerup ingerlanerani.

Taanna utaqqimaartariaqarparput. Arlaanni oqallinnermi peqataajumaarpugut aamma tassunga tunngatillugu.

Taavalu Qorlortorsuarmi nukissiorfiit nukissiorfimmut siunniuteqarnitsinni ?????? siunniuteqarnitsinni, tassunga peqqutaavoq Motzfeldtip tasianut aningaasartuutissat milliardiugamik. Kisiannili Qorlortorsuarmi aningaasartuutissat 220 millioniullutik.

Kisianni soorunami kisitsisinik allanik saqqummiussaqarsinnaappat soorunami aamma nalilersueqqissaagut.

Kisianni saqqunneqarsinnaanngilaq aamma nikissiutit allat soorlu aamma aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami eqqartorneqartut, aamma misissuiffigineqarnissaat uagut tapersersoratsigu.

Eqqarsaatigigaanni aningaasaliissutit nunatsinni kommunenut qanoq annertutigisut nalunaarsorneqartuartarput. Oqaatigineqartuartarlunilu nunaqarfinni isorliunerusunilu aningaasaliissutit taamaapput taama millionikkaajupput, kisiannili maannamut saqqummiunneqanngisaannarpoq inuussutissarsiuutit namminersortut qanoq nunatsinni iluaqutaatigineri.

Taamaammat tamakku misissuiffigineqartariaqarput nalilersorlugillu taamalillutalu aamma pilersuineq, piorsaaneq, nunani taamaattuni aningaasarsiorfiusuni nunatsinnilu iluaqutaasuni pilersuineq nalilersuivigisariaqarpoq.

Oqaatigaarput aamma tunisassiorfiit namminersortut maanna matoqqasut, namminersortunik allanik tiguneqarsinnaanissaat ingerlanneqarsinnaanissaalu aqqutigineqartariaqartut.

Ukiorpassuarni utaqqipput 99-ikkunnili. Taamaattumik tamakkua aqqutigineqarnissaat uagut Siumumiit aamma tapersersussavarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, aappassaaneerami 15 minutsit piffissaqarpoq.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Naatsunnguamik. Tassaana Inuit Ataqatigiikkut oqaaserisatsinnut tapersiinerat qujassutigaarput.

Taavalu aamma Inuit Ataqatigiikkormiut Grønlands Turisme pissarsissutaasarneranut tunngasumik oqaaserisai tapersilaaginnarniarlugit.

Pingaartumik ukioq manna takornariaqarnikkut ajoraluartumik nunarput iluatsinngilaq.

Iluatsittoq oqaatigineqarsinnaasoq tassaavoq Tunu, taannalu Grønlands turismeminngaanniit 1 øremilluunniit aningaasaliiffigineqarneq ajorpoq.

Taamaattumik ilaatigut Inuit Ataqatigiikkormiut apeqqusiinerat ilumut ukiut tamaasa 20 millionit koruunit, qanoq annertutigisumik nunatsinnut pissarsissutaasarnerat nalilersoqqissaarneqaqqittariaqarpoq.

Assersuutigalugu aamma Islandimi ukioq 2000 Island Air 300 millionit sinnerlugit sinneqartooruteqarpoq.

Tassani malugineqassaaq avataaniit nunaminnut qammaanermikkut annertunerpaatimmassuk. Taamaattumik siunissami nunarput ussassaarutigissagutsigu ilaatigut aamma eqqaaneqartoq, nunatsinni billetsit akiisa nalilersoqqissaarneqarnissaat pisariaqarpoq.

Soorlu ukioq manna 2003-imi inatsisissami imaatigut ilaasunik angallassineq, silaannakkullu ilaalluni angallatsineq katillugu 173 millioninik tapiiffigaarput. Illuatungaatigulli billetsit akitsoraluttuinnarput.

Taamaattumik allaat uanga isumaqarpunga ataatsimiititaliuullugit attuumassuteqanngitsunik misissuiffigineqartariaqarput.

Aqajaroq ulikkaarsinnaanngitsoq sumik ajoquteqarnersoq paasinissaa soqutiginarmat.

Taavalu aamma silaannakkut angallatsinermi Air Greenlandip saniatigut Air Alfa avalliunerusuni, Tasiilami Illoqqortoormiit Diskobugtimilu sullissinissamik Namminersornerullutik Oqartussanik isumaqatigiissuteqarpoq.

Isumaqatigiissut taanna maannamut atuunnerani paasinarsivoq Grønlandsflyp sullissineranik pitsaanerunngitsoq. Taamaattumik Angallannermut Naalakkersuisup oqaaserisaa ukiamut saqqummiinissaanut pissangalluta aamma nalilersuinissatsinnut peqataassaagut.

Isumaqarpugut nunatsinni inuit taama ikitsigitillugit silaannakkut angallassinissamik isumaqatigiissutit immikkoortillugit suleqatigiissinnaanngilluinnartullu, taakkua aamma nalilersoqqissaarneqarnissaat periarfissaagallartillugu pisariaqartoq.

Taava naggataatigut Siumup oqaaseqartuata neqit qimminut nerukkaatissanngorlugit misissuiffigineqarnissaanut tunngasumik oqaaserisai assut tapersernarput.

Ukioq mannamiit piniartoqarfinni Tasiilaq eqqaani aamma Upernavimmi puisit amiiginnariarlugit, amii qassallugit tunineqartalerput.

Tamatumalu kinguneranit puiserpassuit iluatsillugit pisarineqartartut amerlerujussuarnissaat ukiuni qaninnerpaani naatsorsuutigineqartariaqarpoq.

Taamaattumik amiinnaat eqqarsaatigineqarsinnaanngillat. Aamma neqaat orsuilu qanoq ilillugit iluaqutigineqarsinnaanersut piniartunut aamma maannangaaq misissoqqissaarneqartariaqarput.

Soorlu Siumup ilaatigut oqaaseqartua ilumoorpoq siornaak Norgeminngaaniit puisit neqaannik pisiniartoqaraluarnikuuvoq. Qimminut nerukkaatissanik.

Ullumikkut nunatta avataani tonserparparparujussuit piniartoqarfinnut takkuttarput taamannak akillit. Uffalu uagut saniatigut inuutissarsiutitsinnik pingaarnersamik oqaatigisartakkagut tapiissutaannannguanik uumatinniarsaralugit.

Tamakku isumaqarpugut aamma Atassummiit nalilersoqqissaarneqartuartariaqartut.

Aammalu naggataatigut saqqummiunneqartoq ataatsimiititaliami peqataaffigissavarput. Aammalu sapinngisatsinnik inatsisartuni tamani akuersaarneqarsinnaasumik katersuuffeqarsinnaanissaq pimoorullugu, anguniarneqarnissaanut peqataassagatta matumuuna oqaatigaara.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara allamik oqaasissaqartoqarnersoq?

Maani Demokraatininngaaniit Per Berthelsen.

Takassa.

Per Berthelsen,Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Naatsuarannguamik ukua oqaatigilaaginnassavakka, tassa Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq saqqummiussimmat assorujussuaq ernumaammerama oqaatigineqarmat, naalakkersuisut 2002-mi aningaasartuutaasut, nalingatupajaaq tunngaveqartumik aningaasartuuteqarnissaq anguniarneqartariaqartoq.

Saniatigullu taaneqarluni isertitat 200 millionit pallillugit ikinnerunissaat.

Taamaattumik oqaatigiinnassavara ernumassutigigakku taava avissaanganeq isertitat aningaasartuutillu avissaanganerat taanna ernumanartumik ingerlalissasoq. Taamaattumillu uani qanoq oqassaanga toqqississutaalaarsinnaasumik oqarfigineqarsinnaaguma, nuannaarutigissagakku ujartuilaarpunga.

Iluatsillugulu taalaaginnassavara tassa assorujussuaq Inuit Ataqatigiinninngaanniit siulittaasup Josef Motzfeldtip oqaatisai nuannarigakkit. Tassa oqariartuut taanna massakkut asuli aningaasartuutinik, tunuarsimaarluni oqaatsillu kusanartut atorlugit nunatsinni aningaasanik nalilimmik ingerlatsinerup oqalunneq unittariaqalermat.

Maanna pisariaqartinneqarluinnalermat ilumut timitaliilluni suliniuteqarnissaq. Ilumut oqaatigisat tamakkua eqqortumik malinneqarsinnaanissaat anguniarlugu.

Assorujorujussuaq taanna isumaqatigaara. Tassami qineqqusaarneq naammassisariaqalerpoq. Maanna pissutsit piviusut pulaffigaagut. Taakkualu iluini nunatsinnut ernumanaannerpaasumik toqqissisimanarnerpaasumik ingerlatsinissaq anguniartussaassavarput.

AammaJosef Motzfeldtip Qorlortorsuarmut atatillugu kujataamiuugaluarluni nuna tamakkerlugu politikkeriunermini takutitsinera nuannaarutigaara.

Uangattaaq isumaqarama isumaqarpungalu Demokraatini taanna immikkut qaqinnikuunngikkaluarlugu isumaqatigiissutigigipput, tassalu sumik nunatsinnut annertuumik aningaasartuutaasussat pilersissagutsigit, taava taakkua qanoq inuiaqatigiinnut utertitsisinnaassuseqarnerat aallaavigisariaqaratsigu.

Uanga Qorlortorsuaq pineqalermat oqarpunga, peqataaffigerusoqaarput tungitsinninngaanniit nunatta minguitsuulluni avammut kiinnersinnaanerata nukittorsarnissaa. Tamanna aqqutigalugu pilersinneqassappat.

Kisianni tamanna isaasalerlugu pilersinniaannarlugu aningaasartuutit taama annertutigisut, qaqinniarneqassappata taava pisariaqartutut isigaara unissaanissaq eqqarsaqqeqqusinissaq. Tassami aningaasartuutit taama annertutigisut pilersinneqassappata, uanga aamma tunginninngaanniit Josef Motzfeldtip oqaatigisaatulli aamma takorloorakku. Taava tamatuma arlaatigut pilersitsissutaasinnaanissaa aallaaviussasoq.

Tassa imaappoq tunisassiornikkut inuutissarsiornikkut aningaasanillu isaatitsinikkut qaffassaataasumik kinguneqartitsinissaa taanna pisariaqarluinnartutut nalilerakku. Taamaattumik Qorlortorsuarmut atatillugu Ole Thorleifsen Siumuminngaanniit eqqissisaataasinnaasumik oqaaseqaraluartoq, tassalu piareersimaffigalugu nalilersueqqinnissaq tunngavissaqassappat.

Uani oqaatsit taakkua atorlugit miloriussiumavunga isumaqarama tunngavissaqartoq nutaamik Qorlortorsuaq pillugu naliliinissaq.

Tassami aamma isumaqarpunga Josef Motzfeldip oqaatigisaani tassa, pisariaqalerpoq arlaatigut inuiaqatigiinninngaanniit aningaasalersuutinik pilersitsissagutta, taava taakku piumasaqaaserlugit ingerlatsisariaqaleratta.

Aatsaat taama iliorluta asuli isumaliutissiilluataanngitsumik ingerlatsinerit qimakkiartussavagut.

Maanna allamik oqaaseqassanngilanga taamaallaalli aamma pissangallunga eqqaasitsissutigissallugu Demokraatit tungaaninngaanniit naalakkersuisunut allagaqarnikuugatta. Paasiumallugu inuiaqatigiit sumut kalilernerlugit, tassa naalakkersuisooqatigiiliornermi isumaqatigiissutit aallaavigalugit nalunnginnakku aningaasartuuterpassuarnik taakkua naleqartussaasut.

Taamaattumik taakkua neriuppunga piaartumik akineqarsinnaajumaartut. Aamma nassuerutigissavara akineqannginneri peqqutigalugit akunnattuunganera siulittaasoqarfimmut ingerlannikuugakku. Tassanilu kissaatigalugu saaffiginnissutit atorfissaqartinneqartut tassa uunga atatillugu atorfissaqartinnikuugaluaratsigit taakkua ilaatigut akineqarnissaat, asuli oqallissaarinissaq piumanagu.

Tamakkua piffissaq qinnutigineqartoq ataqqillugu ingerlanneqarsinnaanngippata, tamannami ilaatigut peqqutissaqavissinnaasarmat. Taava minnerpaatut pisariaqartutut isigalugu taava ilisimatinneqalaartarnissaq piffissap kissaatigineqartup iluani, akisinnaannginneq taanna peqquteqarmat nalunaarutigilaartarneqarnissaa taanna Demokraatit tungaaninngaanniit anersaaruluutigaarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen.

Ordførerip avataatigut oqaaseqarniartut minutsini qulinik piffissaqarput.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Siullermik naalakkersuisut akissuteqaataannut qujavunga.

Aammalu pingaartumik Angallannermut Naalakkersuisup, takornariaqarnermut sullisunermut attuumatillugu Ilulissat kangerluanut, timmisartuussisarnermi helikopteri atorneqaranut tunngatillugu periarfissanik misissuiniarnera assut nuannerpoq.

Tassami naluneqanngitsutut aamma naatsorsueqqissaartarfimmi kisitsisit takutereerpaat, takornarissat amerlanerpaangajaat Kalaallit Nunaannut tikittartut affangajai Ilulissat kangerluannut takuniaasartut.

Taamaattumik tassaniippoq inuutissarsiornermi takornariartitsinermi Kalaallit Nunatsinni tamarmut, Ilulissanuinnaanngitsoq annertuumik sunniuteqariartortussaq. Minnerunngitsumik Ilulissat kangerluata ukiuni makkunani nunarsuarmi nunanut eqqissisimatitanut, allattorsimaffimmi ilanngunneratigut eqqarsaatigisariaqarparput naatsorsuutigineqarmat takornariartitsineq allaat 40 % angullugu qaffariarsinnaasoq.

Taamaattumik tassuuna sillimanissaq assorujussuaq nunatsinnut tamarmi pingaaruteqarlunilu

Pissanganartussaavoq.

Aamma tassani suliniarnermi eqqaamasariaqartut ilagivaat pilersaarutit assigiinngitsut, forvaltningsplani taanna qiviarutsigu tassani takusinnaavarput timmisartunik angallassaneq aamma ilanngullugu suliarineqareertoq.

Taamaattumik taakkua tamarmik imminnut ataqatigiinnissaat naapertuunnissaallu aamma isumaqarpunga eqqaasitsissutigineqartariaqartoq. Tassa timmisartut suluusallit mikisut Twin Otterinik taaneqartartut atorneqassappata, aamma pissutsit allarujussuussammata.

Taamaattumik taanna eqqaasitsissutigilaaginnarusuppara.

Taavalu amminut tunngatillugu taanna nuannerpoq aamma Atassutip oqaaseqartuata Tasiilaminngaanniit ammit qassaannarlugit tunineqartalersimanerat iluatsittutut oqaatigimmagu. Tassami nunatta sinnerani naluneqanngitsutuut amernik panertitsiniaasaartarnermi arnat suliarujussuat annertooq, tassuuna annikillisinneqarlunilu iluaqutaalereermat piniartoqarfinnut.

Pingaartumik maannakkut aamma Upernaviup eqqaani misilittagaasut atorlugit ammit qassaannarlugit qeritillugit tunineqartarlernerat assorujussuaq iluarisimaarneqartoq paasinarmat.

Taamaattumik ukioq mannamut aningaasanut inatsisikkut tapiissutigineqartussat ammit tunineqarnerannit 30 millionit, taakkua pitsaanerpaamik atorluarneqarsinnaanerat aammalu piniartunut sunniuteqarluartumik atorluarneqarsinnaanerat innersuussutiginarpoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

Augusta Salling,  Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Ja, siullermik oqaatigilaarlara Josef Motzfeldtip oqaatigisaa, Aningaasaqarnermut Naalakkersuisutut isarussat aaliangersimalluinnartut atorlugit nalilersuiniarnera, taanna oqaatigimmagu.

Kisianni uani akissuteqarninni tunngavigivakka Inuit Ataqatigiinninnganniit apeqqutit assigiinngitsut uparuartuutillu akiniarsaralugit akillugit. Taamatut oqaaseqarnera erseqqissaatigilaassavara.

Imaanngilaq Inuit Ataqatigiiummata, kisianni uparuartuutit apeqqutillu tassani toqqammaveqarlunga akisariaqarakkit. Taama oqaaseqarfigivakka.

Taava Qorlortorsuarmut tunngatillugu kallerup inniliorfik ilumut inuussutissarsiornermik kinguneqartumik, kinguneqarsinnaasumik kallerup inniliorfiliornissat nukissiuutinik atuinissamut tunngavissaqarnissat taakku pingaaruteqarnerat.

Taanna assortorneqarsinnaanngilluinnarpoq inuussutissarsiornermik ineriartortitsinissamut atorluarneqarsinnaanissaat taanna tunngaviusariaqarpoq. Kisianni aamma avataaningaanniit orsussamik eqqussuineq taanna annikinnerutinniarlugu ineriartortitsinissarput taanna pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq.

Taamaattumik soorunami uani aamma aningaasartuutit annertussusaat tassani aammalu qanoq atorluarneqarsinnaanerani imaluunniit inerititassanut sanilliullugu, qanoq isikkoqarnera tassani soorunami nalilersuinermi peqataatinneqarluinnartariaqarpoq.

Uani eqqartorneqartut Qorlortorsuaq taavalu aamma Motzfeldtip tasiani attuumassuteqartut, aningaasat eqqartorneqartut assigiinngitsorujorujussuupput. Taamaattumillu tassani inatsisartut aamma minnerunngitsumik nalilersueqataasariaqarput, alloriarnissami tassani suna qinerneqassanersoq.

Naalakkersuisut aningaasaliissutissanik pilersitsiniarnermi aamma matussutissanik peqareerlutik aaqqiisarnissaat tassani aamma oqaatigineqarpoq. Taamatut naalakkersuisut inatsisartunut piumasaqarnerminni aamma imminut qiviaqqaartariaqartut.

Ilaanarujussuaq taamaalluinnartariaqarpoq soorunami. Siunertaraarput siunissami aningaasartuutit aammalu isertitat imminut naapertuuttuunissaat. Taamaattumik pingaaruteqarpoq tamatta aningaasanik tunngasunut atuinissamut aaqqissuiniartartugut. Aamma tamanna eqqummaariffigilluinnassagipput.

Tamaani aningaasanik isaatitsiniarnermi tunngavissat ilagilluinnarmassut inuussutissarsiutinik siuarsaaniarneq. Siuarsaanissaq aamma maluginiarpara ujartorneqaqqittoq. Naalakkersuisut taamatut massakkut uani aningaasanut inatsisissami suliaareersut saniatigut, immikkut ersarissumik saqqummiussinnginnera ujartorneqarmat.

Kisianni oqaatigisariaqarpara naak siullermik oqaaseqarninni aamma tikikkaluarlugu.

Tassani pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq allangortiterinissatsinni soorunami aamma tusarniagassat assigiinngitsut aamma. Aammalu aningaasartassaat soorunami taakkua immunut oqimaaqatigiissinnissaat pingaaruteqarmat.

Taamaattumik suliniutissat inuussutissarsiornermi ineriartortitsinissami taakkua siunnissat, suliarineqassapput aamma ukiuni aggersuni piviusunngortinneqassapput. Tassami inuussutissarsiorneq ilinniartitaanerlu tassa aningaasaqarnitsinni toqqammavissatta pingaarnersaasut tamatta oqaatigisarparput.

Soorunami aningaasanik piginngisatsinnik atuilluta ineriartortitsissagaluarutta tamanna nunatta aningaasatigut aamma nakkaattorneranik kinguneqartussaavoq. Taamaattumik pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq tamanna ilanngullugu aamma inerisaaniarnermi tamanna ilanngullugu alaatsinaanniarluaqqissaarnissaa.

Oqaaseqarninni eqqaavara 2000-imi 2002-mi aningaasartuutit nalinginik atuinissaq tunngavigalugu, aningaasanut inatsisissaq suliarisimallutigu.

Naammassineqarnissaalu taanna kissaatigalugu.

Tassani ilumoorpoq ukiuni aggersuni aningaasanik annertuunik amigaateqalernissarput, imaluunniit ullumikkut isertittakkagut amigaataalersussaasut aamma oqaaseqarnitsinni eqqaavarput.

Tassani oqaatigalugu ilaatigut aktieselskabeninngaaniit isertittakkagut aammalu ilaatigut iluarsaassinermi Danmarki naalagaaffianinnngaanniit pissarsiarisartakkagut, taakku tigussaartussaavagut.

Kisianni uani oqaatigisariaqarpara massakkut eqqartugarput taanna 2002-mi aningaasartuutaasimasut, amerlaqataanut inissinnissamut siunniussarput aallaaveqarpoq. Ukiuni siuliini aningaasartuutit qummuinnaq ingerlasimapput, massakkut unikaallatsinniarpagut. 2002-mi aningaasartuutaasimasuninngaaniit amerlanerunngitsumik inissisimanissaat siunertaralugu pilersaarusiorpugut.

Siunissamullu sillimmartaarnissamut aamma suliniutit ukiunut tulliuttunut aaqqissuussassat aammalu soorunami isertitatigut annertusaanissami, inuussutissarsiornerup qaffassarnissaa taanna pingaarluinnartunut naalakkersuisut siunniussaannut ilaavoq.

Taamaattumik neriuppunga paatsoorneqassanngitsoq taanna. Uani eqqartunngilarput ukiuni ungasinnerusuni aningaasartuutigisartakkagut taamatut nikisinneqarnatik isertittakkatsinnut nikingassutaat taama annikitsigiinnassasoq.

Ukiuni tulliuttuni sinneqartoorutissatut missingersuutit massakkut overslags åreni takuneqarsinnaapput qaffasinnerupput ukioq mannaminngaaniiit naatsorsuutigisatsinnut.

Soorunami oqarsinnaanngilagut ukiumut tullermut ilumut aningaasartuutit amerlanerulissanngitsut. Sulinikkut taanna takussutissinneqassaaq.

Imaassinnaavoq aningaasartuuteqarnerugallartariaqartugut. Isertitassat annertunerusut piumallugit. Siunissami isertitassat annertunerutikkumallugit. Taamaattumik aningaasanut inatsisissami suliaqarnermi 2004-mi tunngatillugu suliaqarnermi tamakku ilanngullugit soorunami oqimaalutaarneqartussammata.

Kisianni naalakkersuisuninngaaniit pingaartilluinnarparput aningaasartuuteqarnerunissami aamma isertitaqarnerusinnaanerup ilanngullugu alaatsinaalluinnarneqarnissaa taanna pingaartikkatsigu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni siullermeerneqarnera oqaluuserisassap 2003 aningaasanut inatsisissatut naalakkersuisunut siunnersuummut tunngasoq, oqaluuserineqarnera maannakkut naammassivoq siullermeerneqarluni.

Taavalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut maannakkut ingerlanneqartussaassaaq.

Taamaalilluni ullormut oqaluuserisassat tamarmik naammassipput. Ataatsimiinneq naammassivoq.