Svarnotat

25. marts 2003 FM 2003/97

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for erhverv)

 

Med henblik på forbedring af samfundsøkonomien mener forespørgeren at der bør igangsættes produktion af røgede sæl- og hvalkød samt at der tages initiativ til opfølgning af forsøgsfiskeri efter søpindsvin. Derudover ønsker forespørgeren et status på arbejdet med evt. anvendelse af sælspæk til medicinalfremstilling.

Landsstyret er enig med forespørgeren om, at man seriøst skal arbejde på, at udvikle den samlede hjemmemarkedsproduktion til gavn for samfundsøkonomien. Blandt andet på den baggrund har Grønlands Hjemmestyre i marts 2002 udarbejdet en redegørelse om erhvervsfremme, der blandt andet indeholder en baggrundsrapport om fødevarer.

Formålet med baggrundsrapporten omkring fødevarer, har været at belyse den grønlandske fødevareproduktion og afsætning af denne. Derudover har man set nærmere på sammenhængen mellem markedet og vilkårene for produktion samt foretaget en vurdering af, hvilke tiltag der kan fremme konkurrenceevnen, øge selvforsyningsgraden og eventuelle eksportmuligheder.

Som en afslutning på baggrundsrapporten omkring fødevarer, der er udarbejdet i tæt samarbejde med erhvervslivet, anbefalede man at der foretages:

FM 2003 / 97

DfE J.nr 60.39.00

At der inden for en kort årrække uarbejdes samfundsøkonomiske analyser, der dækker hele fødevaresektoren. Resultaterne herfra kan således bidrage til at få formuleret hensigtsmæs-sige politikker på dette område.

At der i forbindelse med det udbyggede partnerskab med EU, bør belyses, hvilke dele af EU’s høje veterinære standarder Grønlands skal indføre for at ikke blive udsat for den konkurrenceforvridende veterinære trejelandskontrol.

At der opstartes udviklingssamarbejde med deltagelse af diverse sektorer med henblik på større udnyttelse af fødevarer indenfor cateringsområdet.

At der foretages en samordning af forvaltningen omkring de kvoterede dyrearter med intensionerne omkring forøgelse af fødevareproduktionen.

Landsstyreområdet for Erhverv og Råstoffer agter i samarbejde med erhvervet at igangsætte en opfølgning af disse anbefalinger.

Med hensyn til spørgsmålet omkring Landstyrets tiltag med henblik på igangsætning af pro-duktion af røget sæl- og hvalkød har Landsstyret i forbindelse med besvarelse af dette spørgsmål kontaktet Nuka A/S som oplyser, at Nuka A/S for øjeblikket er ved, at undersøge muligheden for fremstilling af røgede produkter i Nuuk. Selskabet har en røgeovn der, og man vil søge at fremstille forskellige røgede produkter til deres kunder, herunder også kødprodukter.

Med hensyn til status på arbejdet med eventuel anvendelse af sælspæk til medicinal-virksomheden har Landsstyret i forbindelse med besvarelse af herværende forespørgsel kontak-tet Sulisa A/S som oplyser, at anvendelse af røget sælkød og sælspæk til medicinal fremstilling begge indgår i "Phoca" projektet, som Sulisa A/S og ATI-skolen aktuelt arbejder med.

Status på projektet er, at man er klar til en prøveproduktion og at prøveproduktion af sælspæk til medicinalfremstilling kan startes op til efteråret, men at dette forudsætter fremskaffelse af nødvendig kapital.

Hvad angår initiativerne omkring eksport af sælkødsprodukter samt sælolie skal man naturligvis følge de gældende regler i Danmark og EU. Hvad angår eksport af hvalkød kan dette på grund af internationale aftaler ikke gennemføres i dag.

Vedrørende spørgsmålet omkring evt. opfølgning af forsøgsfiskeriet efter søpindsvin meddeler Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, at der i 1996, 1997 og 1998 i hjemmestyreregi blev foretaget forsøgsfiskeri efter søpindsvin ved Sisimiut, Maniitsoq og Qeqertarsuatsiaat. Forsøgene gik i store træk ud på at overføre kendt islandsk teknologi til Grønland.

Forsøgsresultaterne var interessante. Det blev vist, at der er søpindsvin i relativt store mængder, og at rognen i visse tilfælde havde en god kvalitet. En prøveproduktion i Qeqetarsuatsiaat gav interessante resultater, men ikke et økonomisk godt resultat.

Kilder i fiskerierhvervet har oplyst, at priserne på verdensmarkedet siden 1997 har været dår-lige, og da der er opstartet opdrætsproduktion i udlandet med gode resultater, er det på nuværende tidspunkt vurderingen, at der ikke umiddelbart er fremtid i videre forsøgsfiskeri her i landet, Landsstyret vil dog nøje følge udviklingen.

Landsstyret håber på denne baggrund at have besvaret forespørgslen.

 

 

 

 

 

 

 

 

25. marts 2003 UPA 2003/97

Puisip arferullu neqaata pujuuganngorlugu tunisassiarineqarsinnaanissaanik Naalakkersuisut qanoq suliniuteqarnerannik, puisip orsuata nakorsaatitut suliarineqarsinnaaneranut suliap killiffianik kiisalu siornaanngorpoq Sisimiut eqqaanni eqqusarniarsinnaanerup periarfissarsiunneqarnissaa anguniarlugu misiliisimanerup qanoq malitseqartinneqarsinnaaneranik Naalakkersuisunut apeqquteqaat.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Akissuteqaat

(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)

Inuiaqatigiit aningaasarsiornerat pitsanngorsarniarlugu puisit arferillu neqaannik pujuukkanik tunisassiorneq aallartinneqartariaqartoq aammalu eqqusanik misileraasimanerup malitseqartinnissaa suliniutigineqartariaqartoq apeqquteqartoq isumaqarpoq. Taamatuttaaq apeqquteqartup paaserusuppaa puisit orsuata nakorsaatitut suliarineqarsinnaaneranik suliaq sumut killissimanersoq.

Naalakkersuisut apeqquteqartoq isumaqatigaat kalaaliminernik nunatsinni tuniniarneqartussanik tuni-sassiorneq pimoorullugu annertusarneqartariaqartoq inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut iluaqutaasussamik. Ilaatigut tamanna tunngavigalugu Namminersornerullutik Oqartussat 2002-mi marsimi inuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu nassuiaammik suliaqarput, ilaatigut nerisassiat pillugit tunuliaqutitut nassuiaatitalimmik.

Nerisassiat eqqarsaatigalugit tunuliaqutitut nassuiaassiornermi siunertarineqarpoq nunatsinni nerisassanik tunisassiornerup taakkuninngalu tuniniaanerup ersarissarneqarnissaa. Taamatuttaaq tuniniaasarfiit tunisassiornermilu atugassarititat imminnut attuumassuteqarnerat tikinneqarput kiisalu unammillersinnaassutsip siuarsarneqarnissaanut, imminut pilersornerup annerulernissaannut aammalu avammut tuniniaanermi periarfissaasinnaasut nalilersorneqarput.

Nerisassiat eqqarsaatigalugit tunuliaqutitut nassuiaat inuussutissarsiuteqartunik qanimut suleqarluni suliarineqarsimasoq naggaserlugu makku kaammaattuutigineqarput:

Ukiuni qaninnerni nerisassianut tunngasut tamaasa isigalugit inuiaqatigiit aningaasaqarnerat pillugu misissueqqissaartoqassasoq. Misissuinerup inernera atorneqarsinnaassaaq inuussutissat eqqarsaatigalugit naalakkersuinikkut anguniagassat ilusilersornissaannut.

EU-p peqatigileriartuinnarneranut atatillugu qulaajarneqartariaqartoq inuussutissat uumasunit pisut pillugit aalajangersakkat EU-p piumasai sakkortuut nunatta atulersittariaqarnerai unammileqatigiinnermik equtitsisumik tamakkunatigut nunatut avataaniittutut isigineqalerumanani.

Nerisassiat nereriaannanngorlugit atorneqarnerulernissaat siunertaralugu immikkoortut assigiinngitsut peqataaffigisaannik ineriartortitsinerup suleqatigiiffigineqarnera aallartittariaqartoq.

Uumasunik killersukkanik iluaquteqarniarnermik aqutsinerup nerisassanik nioqqutissiornerulernissamik siunertamut ataqatigiissaarneqartariaqartoq.

Inuussutissarsiornermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoqarfiup siuliani kaammatuutigineqartut suliaralugit aallartisarniarpai inuussutissarsiuteqartut suleqatigalugit.

Puisit arferillu neqaasa pujuuganngorlugit tunisassiarineqarsinnaanissaannik Naalakkersuisut suliniuteqarneranik apeqqummut akissuteqarnissamut tunngatillugu Naalakkersuisut Nuka A/S attaveqarfigisimavaat Nuka A/S-ilu ilisimatitsivoq massakkut Nuummi pujuukkanik tunisassiulersinnaanissaq misissorneqartoq. Ingerlatseqatigiiffik Nuummi pujooriviuteqarpoq pujuukkanillu assigiinngitsunik tunisassiorsinnaanissaq aallartisarniarneqarpoq ilaatigut neqinik pujuukkanik.

Puisip orsuata nakorsaatitut suliarineqarsinnaaneranut suliap sumut killinneranut apeqqummut tunngatillugu Naalakkersuisut apeqqutip akineqarnissaanut Sulisa A/S saaffigaat Sulisa A/S-ilu ilisimatitsivoq puisit neqaannik pujuukkanik puisillu orsuata nakorsaatitut atorneqarsinnaaneranut suliat APhoca-mut pilersaarummut ilaasut, taakkulu piviusunngortinnissaat Sulisa A/S-imit Aalisakkanillu Tunisassiornermik Ilinniarfiup suleqatigiillutik ingerlakkaat.

Suliap killiffianut tunngatillugu oqaatigineqarpoq misiliilluni tunisassiornissamut piareerlutik puisit orsuatalu nakorsaatitut atornissaanut misiliilluni tunisassiornissaq ukiamut aallartinneqassasoq, taa-maasiortoqassappalli pisariaqartitanik aningaasaliisoqartariaqartoq.

Puisit neqaannik orsuanillu tunisassianik avammut nioqqutissiortoqassappat soorunami Danmarkimi EU-milu inatsisit atuuttut malinneqassapput. Arferit neqaannit tunisassianik avammut nioqquteqarsinnaaneq nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit pissutigalugit ingerlanneqarsinnaanngilaq.

Siusinnerusukkut eqqusanik misileraasimanerup malitseqartinneqarnissaanik apeqqummut tunngatillugu Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfimmit ilisimatitsissutigineqarpoq 1996, 1997 1998-imilu Namminersornerullutik Oqartussat ingerlataannik misiliilluni eqqusarniartitsisoqarsimasoq Sisimiut, Maniitsup Qeqertarsuatsiaallu eqqaanni.

Misileraanermi angusat soqutiginarput. Paasineqarpoq eqqusaqarluartoq tamakkualu suaat ajunngitsumik pitsaassuseqartut. Qeqertarsuatsiaani misiliilluni tunisassiortoqarmat paasisat soqutiginaraluarlutik, akilersinnaassusiat eqqarsaatigalugu angusat pitsaasimanngillat.

Aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunit oqaatigineqarpoq eqqusanut nunarsuarmi akigitinneqartut 1997-imiilli pitsaasimanngitsut nunani allani eqqusanik tukertiterineq angusaqarfiulluarluni aallartinneqarsimammat. Taamaattumik massakkuugallartoq nalilerneqarpoq misileeqqinnissaq tunnga-vissaqanngikkallartoq kisiannili tunisassiornikkut ineriartorneq malinnaaffigineqartariaqartoq Naalakkersuisut isumaqarput.

Taamatut Naalakkersuisut sinnerlugit akissuteqarlunga apeqqutigineqartut akissuteqarfigaakka.