Samling

Svarnotat

12. marts 2003               FM 2003/106

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status for projektet med etablering af regionssygehuse i Nord-, Midt- og Sydgrønland?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

1. behandling

Drøftelsen af regionalisering og regionssygehuse i Nord- og Sydgrønland tog fart i forbindelse med gennemførelsen af Sundhedsreformen. Reformarbejdet i sundhedsvæsenet blev igangsat på baggrund af blandt andet det analysearbejde, som PA-Consulting Group afsluttede i januar 1999 med rapporten ”Strukturproblemer i Grønlands Sundhedsvæsen”.

Arbejdet med sundhedsreformen som et selvstændigt projekt, blev afsluttet med den orientering, der blev givet til Landstinget under forårssamlingen 2002.

For en konkret uddybning af resultatet af arbejdsgrupperne bag reformarbejdet henvises til den tidligere omdelte ”Opfølgning på sundhedsreformarbejdet - Landstingets Forårssamling 2002”.

I forbindelse med de overordnede overvejelser om og begyndende planlægning af regionssygehuse viste der sig hurtigt en lang række grundlæggende problemer, der ikke kunne forudsiges, da tankerne præsenteredes.

Vi stod og står til dels fortsat med varierede data om aktiviteten i sundhedsvæsenet; som er en nødvendig forudsætning for en beslutning om, hvad regionaliseringen konkret vil indebære for sundhedsdistrikterne.

Vi ved, at for at vedligeholde og fortsat udvikle et tilfredsstillende kvalitetsniveau i behandlingen af patienter, skal behandlingspersonalet have et vist erfaringsgrundlag og rutine at bygge på, og netop derfor have et minimum af patienter inden for de forskellige lidelser i respektive specialer.

På mange områder står vi også over for små-driftsulemper, som er den uheldige modpol til stordriftsfordele. Med kun 56.000 faste indbyggere i landet er der efter Landsstyrets opfattelse, ikke grundlag for et yderligere udbygget og specialiseret sundhedsvæsen. Tværtimod.

Patientunderlaget er i dag langt fra stort nok til, at det vil være muligt at opbygge fast speciallægebetjening andre steder end i Nuuk. Lignende erfaringer er gjort mange andre steder. Således er anbefalingen i en rapport fra januar 2003 fra Sundhedsministeriet i Danmark, at patientunderlaget for et almindeligt dansk sygehus, ikke mindst af kvalitetshensyn, bør øges fra ca. 250.000 til 500.000 borgere eller mere.

Sundhedsvæsenet har som bekendt store rekrutteringsproblemer; herunder væsentlige problemer med at bemande de allerede etablerede specialer ved Dr. Ingrids Hospital. Således har der gennem flere år ikke været en fast ortopædkirurg ved Dr. Ingrids Hospital. Personalesituationen ved landshospitalet betyder, at sandsynligheden for at kunne besætte lignende stillinger på andre af landets sygehuse ikke er til stede.

Siden tanken om regionalisering af sundhedsvæsenet opstod, har den bagvedliggende forudsætning været, at regionaliseringen skulle være budgetneutral, dvs. at der kunne blive tale om at rokere ressourcer internt mellem sundhedsdistrikterne, men at der ikke samlet skulle tilføres ressourcer til sundhedsvæsenet som følge af regionaliseringen.

Med betingelsen om budgetneutralitet ville det være nødvendigt at reducere aktiviteten i de mindre distrikter, såfremt der skal tilføres ressourcer til de større distrikter, dvs. til regionssygehusene. Bemandingen i de mindre distrikter er dog i mange tilfælde ikke tilstrækkelig til at opretholde et døgnberedskab på sygehuset. Det betyder, at bevillingsreduktioner ikke kan ske uden nedlæggelse af døgnberedskabet og blandt andet lægestillingen i de mindste distrikter.

Med den politiske udmelding om ”Ingen lægetomme distrikter” betyder dette, at mange ressourcer er bundet til de mindste sundhedsdistrikter og at mulighederne for rokering af ressourcer mellem distrikterne er yderst begrænsede. Derfor kan der ikke opnås stordriftsfordele i sundhedsvæsenet med de nuværende krav.  

Manglen på stordriftsfordele, vedligeholdelse af og udbygning af arbejdsmæssige rutiner blandt især lægerne, økonomi og muligheder i tilpasningerne bider sig selv i halen.

Det er således Landsstyrets opfattelse, at regionalisering i form af bygning af egentligt nye og større sygehuse, som det har været udtrykt fra forskellig side, er der ikke fagligt eller økonomisk rationale i.

Landsstyret vil i stedet udnytte andre muligheder og har taget initiativ til følgende:

På område for graviditet, fødsel og barsel er der etableret en nyordning med de såkaldte perinatale retningslinier, hvor normale fødsler gennemføres i distriktet og komplicerede fødsler henvises til Dr. Ingrids Hospital.

Baggrunden herfor er, at en forventet kompliceret fødsel bør foregå på specialafdeling, som er kendetegnet ved, at der er et akutberedskab, til gennemførelse af f.eks. kejsersnit, og at bemandingen omfatter en obstetriker. En sådan specialafdeling findes kun ved Dr. Ingrids Hospital, og det er ikke realistisk - fagligt eller økonomisk - at etablere specialafdelinger flere steder i Grønland.

Den kommende gennemgang af og udarbejdelse af strategier på flere specialeområder vil vise, om en omlægning ud fra en såvel sundhedsfaglige som økonomiske betragtninger, vil være hensigtsmæssigt og forsvarligt.

Sundhedsreformarbejdet pegede bl.a. på mulighederne for, at kommunerne og hjemmestyret løser opgaver i et integreret samarbejde.

I Qasigiannguit har sundhedsvæsenet igennem længere tid arbejdet på at etablere en integreret plejeinstitution i samarbejde med Qasigiannguit Kommune, hvor formålet er samdrift af sygehuset og et plejehjem med plads til 20 beboere.

Aftalen forudsætter, at der inden for det kommende halvår i 2003 kan skabes finansiel forudsætning for de nødvendige anlægs- og renoveringsudgifter. Baggrunden er et udækket behov for boliger til plejekrævende ældre, som i dag må indlægges på sundhedscentrets sengeafdeling.

I øvrigt vil den fortsatte proces med formulering af mål og handlingsplaner i sundhedsvæsenet også sætte fokus på en eller anden form for såvel lokalt som regionaliseret samarbejde internt i sundhedsvæsenet og eksternt mellem sundhedsvæsenet og kommunerne.

I stedet for at have fastansatte speciallæger på nybyggede regionssygehuse, som var en del af den oprindelige tanke bag regionaliseringen, er der store muligheder i periodisk, at lade specialister rejse til udvalgte distrikter som hidtil og også periodisk at samle aktiviteter fra eksempelvis de tre byer i Sydgrønland til afvikling i f.eks. Qaqortoq og for Disko området i Ilulissat.

I det omfang sundhedsvæsenets ressourcer rækker hertil, planlægges og gennemføres disse med stor succes og et ¿alt andet lige¿ lavere ressourceforbrug, end ved at have de tilsvarende fastansatte.

Samtidig er det også en fordel, at patienterne dels kan være i nærheden af familie etc. samt hurtigt kan komme tilbage til eget hjem.

Styrkelsen af indsatsen for mere projektkirurgi på sygehusene i Ilulissat og i Qaqortoq understøttes af moderniseringer og udvidelser af bygningerne. I Ilulissat er der nu etable­ret to moderne operationsstuer. I Qaqortoq er anlægssagen om modernisering af operationsstuen til projektkirurgi, modernisering af skadestuen, så den kan være reserve-operationsstue samt renovering af andre lokaliteter, netop nu på vej til behandling i Landsstyret.

Med henvisning til ordlyden i Koalitionsaftalen om regionalisering og med synkroniseringen med den netop nedsatte arbejdsgruppe under Økonomidirektoratet om struktur og udgiftspres i sundhedssektoren, vil de ovenfor nævnte planer samt nye idéer og tanker blive inddraget.

Akissuteqaat

12. marts 2003               UPA 2003/106

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatta Avannaani, Qeqqani Kujataanilu qitiusumik napparsimmaveqalernissaanik suliniutit sumut killippat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

Siullermeerneqarnera

Peqqinnissaqarfimmik iluarsaaqqinnerup ingerlanneqarneranut atatillugu Avannaani Kujataanilu nunap immikkoortuini eqiterinissaq nunallu immikkoortuini napparsimmaveqalernissaq oqallisigineqalerpoq. Peqqinnissaqarfimmik iluarsaaqqinnermik sulineq aallartippoq ilaatigut PA-Consulting Groupip nalunaarusiaa 1999-imi januarimi naammassineqartoq “Kalaallit Nunaanni Peqqinnissaqarfimmi ilusilersuinikkut ajornartorsiutit” tunngavigalugu.

Peqqinnissaqarfimmik iluarsaaqqinnermik suliniutitut immikkoortumik sulineq naammassineqarpoq 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnermi Inatsisartunut ilisimatitsissuteqarnikkut.

Suleqatigiissitap iluarsaaqqinnermik suliaqartup sulinerata inernersaasa erseqqinnerusumik itisilernissaannut siusinnerusukkut agguaanneqartoq “Peqqinnissaqarfimmi iluarsaaqqinnermik sulianik malitseqartitsineq - Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnerat” innersuussutigineqarpoq.

Nunap immikkoortuini napparsimmaviit pillugit qulliunerusumik isumaliuteqarnerni pilersaarusiornerillu aallartisarneqarneranni, ingerlaannaq paasinarsivoq isumaliutiginninnerit saqqummiunneqarmata siumut takorloorneqarsinnaanngitsunik arlalipparsuarnik tunngaviusumik ajornartorsiutissaqartoq.

Peqqinnissaqarfimmi suliat pillugit paasissutissat assigiinngiiaartut pigisimavavut sulilu pigalugit; paasissutissat assigiinnerusut pigisariaqarpavut nunap immikkoortuinut eqiterinerup najukkani peqqinnissaqarfinnut nassatarisinnaasai pillugit aalajangiinissami.

Nalunngilarput napparsimasunik katsorsaanermi pitsaassuseq naammaginartoq attatiinnarniaraanni ineriartortillugulu, katsorsaasussat tunngaviusumik misilittagaqartariaqarlutillu suleriaaseqartariaqartut, tamannarpiarlu pissutigalugu immikkut ilisimasaqarfiusuni nappaatit anniaatillu assigiinngitsut eqqarsaatigalugit pinngitsoorani napparsimasuuteqartariaqartoq.

Sorpassuartigut ingerlatsinermi annikitsualutsigut pitsaanngequteqarpoq, annertuumik ingerlatsinerup iluaqutitaanut ajoraluartumik illua’tungiliuttunik. Nunatsinni aalajangersimasumik innuttaasut 56.000-iinnaatillugit Naalakkersuisut isumaat malillugu peqqinnissaqarfimmik annertunerusumik ineriartortitsinissamut immikkullu ilisimasaqarfinnik ineriartortitsinissamut tunngavissaqanngilaq. Naamerluinnaq.

Napparsimasut amerlassusaat aalajangersimasumik immikkut ilisimasalinnit kiffartuussinerup Nuummiunngitsoq ineriartortinnissaanut ullumikkut naammanngilluinnarput. Sumiiffippassuarni tamanna misilittagaqarfioreerpoq. Taamaalilluni Danmarkimi Peqqinnissamut ministeriaqarfiup nalunaarusiaani 2003-mi januaarimeersumi kaammattuutigineqarpoq danskit napparsimmaviini nalinginnaasuni napparsimasut amerlassusaat tunngaviusoq, pitsaasuuseq eqqarsaatigalugu innuttaasut 250.000-iniit 500.000-inut taakkuluunniit sinnerlugit qaffanneqartariaqartoq.

Naluneqanngitsutut peqqinnissaqarfik sulisussarsiornikkut annertuumik ajornartorsiuteqarpoq; tassunga ilanngullugu Dronning Ingridip Napparsimmavissuani immikkut ilisimasaqarfiit pilersinneqareersut inuttalerniarnerat annertuumik aamma ajornartorsiutaalluni. Taamaattumik ukiuni arlalinngortuni Dronning Ingridip Napparsimmavissuani aalajangersimasumik saarngit nakorsaannik pilaasartoqarsimanngilaq. Napparsimmavissuarmi sulisoqarnikkut pissutsit taamaatsillugit sinerissami napparsimmavinni allani atorfiit taakkununnga assingusut inuttalersinnaanissaat ilimananngilaq.

Peqqinnissaqarfiit nunap immikkoortuinut eqiternissaannik isuma pilermalli tunngaviusumik piumasaqaataasimavoq nunap immikkoortuinut eqiterineq aningaasaliissutitaqassanngitsoq, imaappoq najukkani peqqinnissaqarfiit akornanni nukiit nikisinneqartarsinnaasut, nunalli immikkoortuinut eqiterinerup malitsigisaanik peqinnissaqarfinni  nukissanut ani­ngaasaliissuteqartoqassanngitsoq.

Aningaasaliissutitaqartitsinnginnissamik piumasaqaateqarnikkut najukkanut anginerusunut, imaappoq nunap immikkoortuini napparsimmavinnut, aningaasaliissuteqartoqassappat, najukkani mikinerusuni sulianik annikilliliinissaq pisariaqartinneqassaaq. Najukkanili mikinerusuni  arlalitsigut naammattunik sulisoqanngimmat napparsimmavimmi ulloq unnuarlu upalungaarsimatitsisoqarsinnaanngilaq. Ima paasillugu aningaasaliissutinik ikililerinissaq pisinnaanngitsoq ulloq unnuarlu upalungaarsimaneq ilaatigullu najukkani mikinerusuni nakorsatut atorfiit atorun­naarsinnagit.

“Najukkani tamani nakorsaqassaaq” naalakkersuinikkut nalunaarutigineqartoq  ima paasisariaqarpoq, nukippassuit najukkani peqqinnissaqarfinnut mikinerusunut pituttorsimasut najukkallu akornanni nukinnik nikisitsisarnissamut periarfissat killeqartorujussuusut. Taamaattumik piumasaqaatit taamaakkallartillugit peqqinnissaqarfimmi annertuumik ingerlatsineq iluaqutitaqarsinnaanngilaq.

Annertuumik ingerlatsinerup iluaqutitaqannginnera, sulinikkut periutsinik ingerlaavartitsineq ineriartortitsinerlu, pingaartumik nakorsat akornanni, aningaasaqarniarneq, naleqqussaaniarnermilu immini pitsanngorsaanissamut ajornakusoortitsipput.

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput napparsimmavinnik nutaanik anginerusunillu sanaartornikkut nunap immikkoortuinut eqiterinissaq assigiinngitsunit oqaatigineqartarsimasutut sullissinikkut aningaasaqarnikkullu isumatusaarnerunngitsoq.

Naalakkersuisut periarfissanik allanik atorluaarusunnerupput makkuninngalu suliniuteqalersimallutik:

Naartunermut, erninermut ernereernerullu kingorna suliassaqarfimmi nutaamik aaqqissuussisoqarpoq ernisulerinermi najoqqutassatut taagorneqartumik, erninerit nalinginnaasut najukkani suliarineqartassapput akornutitalimmillu ernisinnaasut Dronning Ingridip Napparsimmavissuanut innersuunneqartarlutik.

Taamaasiornerup tunuliaqutaraa ernisunneq akornutitaqarsinnaasutut naatsorsuutigisaasoq immikkut ilisimasaqarfiusumi, imaappoq qanoq pisoqariataartillugu soorlu pilaanikkut ernisitsinissamut upalungaarsimaffiusumi ernisunnermilu immikkut ilisimasalimmik nakorsamik suleqataasulimmut aallartitsisarnissaq. Dronning Ingridip Napparsimmavissua kisimi taama ittumik immikkoortortaqarpoq, - taamaattumillu sulisoqarneq aningaasaqarnerluunniit eqqarsaatigalugit - nunatsinni najukkani arlalinni immikkoortortanik taama ittunik pilersitsiniarnissaq piviusorsiorani.

Immikkut ilisimasaqarfiit arlallit pilersaarusiornerisa misissorlugillu suliarineqarnissaasa piffissami aggersumi pisussap takutissavaa peqqinnissakkut sullissinerup aningaasaqarnerullu tungaaniit isigalugu allanngortiterinissaq naleqqullunilu isumannaatsuunersoq.

Peqqinnissaqarfimmik iluarsaaqqinnermik suliallit ilaatigut tikkuarpaat kommunit Namminersornerullutik Oqartussallu suleqatigiillutik suliassanik assigiinngitsunik aaqqiissuteqarsinnaanerannut periarfissat.

Qasigiannguani peqqinnissaqarfimmi Qasigiannguit Kommuniannilu utoqqarnut paarisarialinnut immikkoortoqarfimmik pilersitsinissaq sivisuumik suleqatigiissutaasimavoq, napparsimmaviup utoqqarnullu paarisarialinnut najugaqartunut 20-nut inissallip ataatsimut ingerlanneqarnissaat siunertaralugu.

Isumaqatigiissummi piumasaqaataavoq 2003-mi ukiup affaani aggersumi sanaartortariaqakkanut iluarsaassinernullu aningaasartuutissat aningaasaliiffigineqarnissaannut tunngavissanik pilersitsinissaq. Tamatumunnga tunngaviuvoq utoqqaat paarisariallit ullumikkut peqqissaaviup uninngasunut immikkoortortaani uninngasariaqartut inissaannik pisariaqartitsisoqarnera.

Anguniakkanut oqaasertalersuinermi peqqinnissaqarfiullu qanoq iliuuseqarfiginissaanut pilersaaruteqarnermi arlaatigut peqqinnissaqarfiup iluani aammalu avataani peqqinnissaqarfiup kommunillu akornanni najukkani nunallu immikkoortuini suleqatigiinnissaq aamma qitiutinneqassaaq.

Nunap immikkoortuinut eqiterinissamut atatillugu isumalioqqutaaqqaarsimagaluartutut nunap immikkoortuini napparsimmavinni nutaani immikkut ilisimasalinnik nakorsanik aalajangersimasumik atorfinitsitsinani, taarsiullugu piffissap ilaani maannakkutut najukkanut aalajangersimasunut immikkut ilisimasallit nakorsat angalatittarnissaannut periarfissalerujussuuvoq, taamatullu piffissap ilaani Kujataani illoqarfinnit pingasunit suliat katersorlugit soorlu Qaqortumi suliarinissaannut taamatullu aamma Qeqertarsuup Tunuani Ilulissani periarfissaqarluni.

Peqqinnissaqarfik tamatumunnga nukissaqartillugu taakku iluatsilluartumik pilersaarusiorneqarlutillu suliarineqartarput, aalajangersimasumillu atorfeqartitsinerminngarnit nukinnik atuinikinneruffiulluni.

Tamatuma aamma iluaqutitaraa napparsimasut qanigisamik il.il. qanittuaniissinnaanerat kiisalu angerlamut uteqqipallassinnaanerat.

Ilulissani Qaqortumilu napparsimmavinnut angalatitsilluni pilaajartortitsisarnerup annertusarneqarnissaanik suliniuteqarnerup nukittorsarnissaa illutat nutarternerisigut allilerinikkullu tapersersorneqarpoq. Ilulissani pilaasarfinnik nutaanik marlunnik pilersitsisoqareerpoq. Qaqortumi pilaajartorlutik angalasunut, suliaritikkasuartarfiup nutarternissaanut taamaasilluni sillimmatitut pilaasarfiusinnaanngortillugu, kiisalu ininik allanik nutarterinissamik sanaartornikkut suliassaq maannakkorpiaq Naalakkersuisuni suliarineqalerpoq.

Nunap immikkoortuini eqiterinissaq pillugu naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi oqaasertaq peqqinnissaqarfiullu ilusilersugaanissaa aningaasartuutissallu pillugit suleqatigiissitap Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup ataaniittup ataatsikkut sulinissaa innersuussutigalugu, pilersaarutit qulaani taaneqartut kiisalu isumassarsiat isumaliutersuutillu nutaat ilanngunneqassapput.