FM 2003/35 - Piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut... (Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)

FM 2003/35 - Forslag til landstingsforordning nr. xx. af xx. xxx 2003 om ændring af landstingsforordning om andelsboliger. (Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

30. januar 2003   FM 2003/35

Forslag til landstingsforordning nr. xx. af xx. xxx 2003 om  ændring af landstingsforordning om andelsboliger.

(Maksimums beløb på realkreditlånet pr. m², samt tidsbegrænsning af lånetilsagn)

§ 1.

I landstingsforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger som ændret ved landstingsforordning nr. 11 af 6. november 1997, landstingsforordning nr. 17 af 12. november 2001 og landstingsforordning nr. 4 af 21. maj 2002 foretages følgende ændringer:

1.         § 9 affattes således:

  ¿§ 9.  Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan meddele tilsagn om støtte til en andelsboligforening, der udelukkende består af kommende beboere til opførelse af andelsbolig, jf. § 1, nr. 1.

   Stk. 2.   Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele tilsagn om støtte til en andelsboligforening, der overtager boliger, der er opført af en privat bygherre, jf. § 1, nr. 3.

   Stk. 3.  Der kan kun gives tilsagn om støtte, såfremt Landsstyret og kommunalbestyrelsen er enige om at yde støtte. Opførelse af boliger, hvortil der er meddelt tilsang om støtte efter  stk. 1 eller 2, skal være påbegyndt inden 2 år, og byggeriet skal være afsluttet og ibrugtaget inden 3 år efter udstedelse af tilsagnsskrivelse. I modsat fald bortfalder tilsagnet uden yderligere varsel.

  Stk. 4.  Andelsboligforeningen skal inden 2 år fra datoen for udstedelse af tilsagnsskrivelse tilsende Landsstyret oplysning om, hvorvidt byggeriet er igangsat eller ej. Såfremt byggeriet er igangsat, skal der vedlægges en erklæring herom udstedt af andelsboligforeningen, der er bekræftet af kommunen.  Andelsboligforeningen skal inden 3 år fra datoen for udstedelse af tilsagnsskrivelse tilsende Landsstyret kopi af ibrugtagningstilladelse.

  Stk. 5.  Landsstyret kan i særlige tilfælde dispensere fra de i stk. 3 anførte tidsgrænser. I givet fald rykker de i stk. 4 anførte tidspunkter i overensstemmelse med dispensationen.¿

2.     § 11, stk. 5 affattes således:

  ¿En andelsboligforenings lån i henhold til stk. 3 og § 10, stk. 6, kan samlet maksimalt andrage 6.000 kr. pr. m².¿

§ 2.

Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. maj 2003 med virkning for lånetilsagn afgivet efter landstingsforord­ningens ikrafttræden.

  Stk. 2. En andelsboligforening, der har modtaget lånetilsagn forud for denne landstingsforordnings ikrafttræden, kan ved meddelelse til Grønlands Hjemmestyre og kommunalbestyrelsen vælge at finansiere opførelse af andelsboliger i overensstemmelse med denne landstingsforordning § 1 nr. 2.

Grønlands Hjemmestyre, den xx. xxx  2003

      

Hans Enoksen               /                Mikael Petersen

Bemærkninger til forordningsforslaget             

Almindelige bemærkninger

Forordningsforslaget er en tilretning, som sker som  led i den igangværende modernisering af andelsboligordningen. Der er tale om forenkling af foreningens realkreditlån i de tilfælde, hvor byggeomkostningen overstiger 15.000 kr. pr. m². Endvidere er forordningsforslaget en konsekvens af et ønske om bedre styring af Anlægs- og Renoveringsfonden. For at sikre at lånetilsagn enten aktiveres eller aflyses og fjernes fra Anlægs- og Renoveringsfornden, indføjes en bestemmelse om, at udstedte tilsagn har en begrænset løbetid.

Tidligere har Landskassens og kommunalbestyrelsens lån respekteret en realkreditbelåning svarende til 26,33% af 15.000 kr. pr. m².  I de tilfælde hvor byggeomkostningen overstiger 15.000 kr. pr. m² har andelsboligforeningen enten skulle finansiere denne del ved realkreditfinansier, der er efterstillet i forhold til Landskassens og kommunalbestyrelsens lån, eller ved ekstraordinære indskud fra andelsboligforeningens medlemmer.

I konkrete sager, har det vist sig, at der ikke har været muligt at opnå efterstillet realkreditfinansiering for den del af byggeomkostningerne, der overstiger 15.000 kr. pr. m². Det har ligeledes vist sit at være særdeles svært for andelshaverne, at fremskaffe ekstraindskud på op imod 215.000 kr. ud over et indskud på 126.000 kr.

Forordningsforslaget har været til lovteknisk gennemgang og til høring i KANUKOKA, Økonomidirektoratet samt i Andelsboligforeningernes fællesforening.

Administrative konsekvenser

Forordningsforslaget vil ikke medføre øgede administrative byrder for kommunerne eller Hjemmestyret.

Økonomiske konsekvenser

For de enkelte andelsboligforeninger vil forordningsforslaget forenkle deres låneoptagelse. Forordningsforslaget vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for kommunerne eller Hjemmestyret.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Bestemmelsen har primært  til formål at sikre, at udstedte tilsagn enten anvendes eller annulleres. Ved udstedelse af et tilsagn overføres bevillingen til Anlægs- og Renoveringsfonden. Bevillingen udbetales herefter fra fonden efter byggeriets færdiggørelse. Såfremt et byggeri ikke gennemføres, er det vigtigt, at bevillingen fjernes fra fonden og kan prioriteres til andre formål.

Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret i særlige tilfælde kan dispensere fra anførte tidsgrænser. Her tænkes primært på forhold, hvor byggeriet er godt igang samt tilfælde, hvor der alene ventes på udstedelse af ibrugtagningstilladelsen.

Hovedhensynet bag dispensationsbestemmelsen er, at på de ene side, at de midler der er overførte til Anlægs- og Renoveringsfonden kommer i arbejde, og på den anden side, at byggeri der i mindre grad afviger fra tidsplanen gennemføres.

Formålet er fortsat at få opført flere private boliger. Det skal blot sikres at tilsagnsskrivelser ikke mugner i Anlægs- og Renoveringsfonden.

       Til § 1, nr. 2

Bestemmelsen indebærer at en andelsboligforenings realkreditlån maksimalt kan andrage 6.000 kr. pr. m². En andelsboligforening kan realkreditfinansiere 26,33% af en opførelsesomkostning på 15.000 kr. pr. m², svarende til 3.950 kr.

Såfremt  opførelsesomkostning pr. m² overstiger 15.000 kr., skal andelsboligforeningen finansiere denne del af opførelsesomkostningen ved andelshavernes egetindskud på 7% og resten ved et realkreditlån, der maksimalt kan andrage 2.050 kr. pr. m².

Samlet kan der således realkreditfinansieres en opførelsesomkostning på 17.204 kr. pr. m².

           Kommunalt lån, 33,33% af 15.000 kr.                      5.000,00

           Landskasse lån, 33,33%  af 15.000 kr.                      5.000,00

           Andelshavers egetindskud 7% af 15.000 kr.               1.050,00

           Realkreditfinansiering 26,33% af 15.000 kr.               3.950,00

           Total                                                           15.000,00

           Extra andelshavers egetindskud 7% af 2.204 kr.             154,00

           Extra realkreditfinansiering 93% af 2.204 kr.               2.050,00

           Total                                                           17.204,00

Heraf:

           andelshavers egetindskud                                     1.204,00

           realkreditfinansiering                                          6.000,00

           offentlig lån                                                    10.000,00

           Total                                                           17.204,00

                                                                                        

       Til § 2

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. maj 2003. Samtidig foreslås en overgangsordning, der giver mulighed for, at en andelsboligforening, der allerede har modtaget lånetilsagn efter de gældende regler, kan vælge at overgå til den nye ordning, såfremt andelsboligforeningen er i færd med at bygge boliger.

FM 2003/35 - Piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut... (Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)

30. januar 2003   UPA 2003/35

Piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut nr. xx, uu. qqqq 2003-meersussatut siunnersuut.

(m²-mut pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsisitsisarfimmit taarsigassarsiat aningaasartaasa amerlanerpaaffissaat aammalu taarsigassarsisitsinissamik neriorsuummut piffissaliussap sivisunerpaaffissaa)

§ 1.

Piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaanni nr. 1-imi, 31. oktober 1991-imeersumi, inatsisartut peqqussutaatigut nr. 11, 6. november 1997-imeersukkut, inatsisartut peqqussutaatigut nr. 17, 12. november 2001-imeersukkut aamma inatsisartut peqqussutaatigut nr. 4, 21. maj 2002-meersukkut allanngortinneqartumi, makku allannguutigitinneqassapput:

1.         § 9 ima oqaasertalerneqassaaq:

  ¿§ 9.  Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilu piginneqatigiillutik inissiaatilittut peqatigiiffimmut najugaqalersussaannarnik inuttalimmut piginneqatigiilluni inissialiap sananeqarnissaanut tapersiinissamik neriorsuuteqarsinnaapput, tak. § 1, nr. 1.

  Imm. 2.  Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilu piginneqatigiillutik inissiaatilittut peqatigiiffimmut inissianik sanatitsisumit namminersortumit sananeqarsimasunik tigusisunut tapersiinissamik aamma neriorsuuteqarsinnaapput, tak. § 1, nr. 3.

  Imm. 3.  Tapersiinissamik aatsaat neriorsuuteqartoqarsinnaavoq tapersiinissaq Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu isumaqatigiissutigippassuk. Inissianik, imm. 1 imaluunniit 2 malillugu tapersiiffigineqarnissaanik neriorsuuteqarfiusimasunik, sananeq ukiut marluk qaangiutinnginneranni aallartinneqareersimassaaq sanaartornerlu naammassineqareersimassalluni atorneqalereersimassallunilu neriorsuuteqarluni allagaqarnerup kingorna ukiut pingasut qaangiutsinnagit. Taamatut pisoqanngippat neriorsuut nalunaaruteqaqqigani atorunnaarsinneqassaaq.

  Imm. 4.  Piginneqatigiilluni inissiaatilittut peqatigiiffiup neriorsuuteqarluni allakkap ullulerneqarneraniit ukiut marluk qaangiutinnginneranni Naalakkersuisunut nalunaarutigissavaa sanaartorneq aallartinneqarsimanersoq aallartinneqarsimannginnersorluunniit. Sanaartorneq aallartinneqareersimappat tamatumunnga piginneqatigiilluni inissiaatillit peqatigiiffiata uppernarsaata kommunimit ilumoornerarneqartoq ilanngunneqassaaq. Neriorsuuteqarluni allakkap nassiunneqarnerata ulluaniit ukiut pingasut qaangiutsinnagit atuilernissamut akuersissutip nuutinnera piginneqatigiilluni inissiaatilittut peqatigiiffiup Naalakkersuisunut nassiutissvaat.

  Imm. 5.  Pisuni immikkut illunnartuni imm. 3-mi piffissaliussat sanioqqunneqarnissaat Naalakkersuisut akuerisinnaavaat. Taamatut pisoqartillugu imm. 4-mi piffissaliussat sanioqqutsinissamik akuersissut naapertorlugu nikisinneqassapput.¿

2.         § 11, imm. 5 ima oqaasertalerneqassaaq:

  ¿Piginneqatigiilluni inissiaatilittut peqatigiiffiup imm. 3 aamma § 10, imm. 6 naapertorlugit taarsigassarsiai katillutik m²-mut ataatsimut annerpaamik 6.000 kr.-inik amerlassuseqarsinnaapput.¿

§ 2.

Inatsisartut peqqussutaat manna 1. maj 2003-miit atuutilerpoq sunniuteqassallunilu taarsigassarsinissamik neriorsuutinut inatsisartut peqqussutaata atuutilereerneratigut tunniunneqartunut.

  Imm. 2.  Piginneqatigiilluni inissiaatilittut peqatigiiffik inatsisartut peqqussutaata matuma atuutilereerneratigut taarsigassarsinissamik neriorsuummik tigusaqartoq Namminersornerullutik Oqartussanut kommunalbestyrelsimullu nalunaaruteqarnermigut inatsisartut peqqussutaanni matumani § 1, nr. 2 naapertorlugu piginneqatigiilluni inissianik sananissaq aningaasalersorneqassasoq aalajangersinnaavoq.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2003

          

Hans Enoksen               /               Mikael Petersen

           Peqqussutissatut siunnersuummut nassuiaatit  

Nalinginnaasumik nassuiaatit

Piginneqatigiilluni inissiaateqarnerup nutarteriffigineqarneranut ingerlasumut ilaatillugu peqqussutissatut siunnersuut iluarsiineruvoq. Sanaartornermi aningaasartuutit m²-mut ataatsimut 15.000 kr.-init amerlanerusimatillugit peqatigiiffiup pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsisitsisarfimmit taarsigassarsisinnaanerata pisariillisaavigineqarnera matumani pineqarpoq. Kiisalu Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup pitsaanerusumik aqunneqarnissaanik kissaateqarnerup peqqussutissatut siunnersuut kinguneraa. Taarsigassarsisitsinissamik neriorsuutit piviusunngortinneqarnissaat imaluunniit atorunnaarsinneqarnissaat aammalu Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmit peerneqartarnissaat qularnaarniarlugu neriorsuutit killilimmik piffissalerneqarnerat pillugu aalajangersagaq ilanngunneqarpoq.

Siusinnerusukkut Nunatta Karsiata kommunalbestyrelsillu taarsigassarsisitsinerminni pigisanik aalaakkaasunik qularnaveqqusiussilluni taarsigassarsisitsisarfinniit taarsigassarsiat m²-mut ataatsimut 15.000 kr.-it 26,33 %-iinut naapertuuttut ataqqisarsimagaluarpaat. Sanaartornermi aningaasartuutit m²-mut ataatsimut 15.000 kr.-init amerlanerusimagaangata piginneqatigiillutik inissiaatilittut peqatigiiffiit taakku pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsisitsisarfitsigut aningaasalersortartussaagaluarpaat imaluunniit piginneqatigiillutik inissiaatilittut peqatigiiffimmi ilaasortat immikkut aningaasaleeqqinnerisigut.

Sanaartornermi aningaasartuutit m²-mut 15.000 kr.-init amerlanerusimagaangata taakku pigisanik aallaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsisitsisarfitsigut aningaasalersorneqarsinnaanngitsut paasinarsisimavoq. Aammattaaq nammineq akiliutissat 126.000 kr.-it qaavatigut 215.000 kr.-it tikillugit piginneqataasunit aningaasalersorneqarnissaat ajornartorujussuusoq paasinarsisimavoq.

Peqqussutissatut siunnersuut inatsisilerinikkut misissuataarneqarsimavoq tusarniaatigineqarsimallunilu KANUKOKA-mut, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut aammalu Piginneqatigiillutik inissiaatilittut peqatigiiffiit ataatsimoorlutik peqatigiiffiannut.

Allaffissornikkut kingunerisassat

Peqqussutissatut siunnersuut kommunimut imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussanut allaffissornikkut nammakkersuutaanerulissanngilaq.

Aningaasatigut kingunerisassat

Peqqussutissatut siunnersuut Piginneqatigiilluni inissiaatilittut peqatigiiffiit taarsigassarsiniartarnerinut pisariillisaataassaaq. Peqqussutissatut siunnersuut kommuninut imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasatigut kinguneqassanngilaq.

           Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

§ 1, nr. 1-mut

Aalajangersakkakkut pingaarnertut siunertaavoq neriorsuutit tunniunneqarsimasut atorneqarnissaasa imaluunniit atorunnaarsinneqarsinnaanerisa qularnaarneqarnissaat. Neriorsuuteqartoqarneratigut aningaasaliissutit Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmut nuunneqassapput. Tamanna pereerpat sanaartukkap naammassineqareerneratigut aningaasaliissutit aningaasaateqarfimmiit akilerneqassapput. Sanaartorneq naammassineqanngippat aningaasaliissutit aningaasaateqarfimmiit peerneqartarnissaat siunertanullu allanut tulleriiaarissutigineqarsinnaanissaat pingaaruteqarpoq.

Aalajangersakkap kingunerissavaa pisuni immikkut ittuni piffissaliussat sanioqqunneqarnissaannik Naalakkersuisut aalajangiisinnaanerat. Matumani pingaartumik eqqarsaataapput sanaartornerup aallartilluarsimanera aammalu atuilernissamut akuersissutip tunniunneqarnissaata kisimi utaqqisaanera.

Sanioqqutsinissamik aalajangersakkakkut pingaartinneqartoq tassaavoq aningaasat Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmut nuunneqarsimasut sulisinneqarnissaat aammalu sanaartornerit piffissanik annikitsuinnarmik nikingasoortut ajornanngitsumik naammassineqartarnissaat.

Inuit suli amerlanerusut namminneq pigisaminnik inissialiornissaat siunertat suli pingaarnersaraat. Taamaallaat qularnaarneqassaaq neriorsuilluni allakkat Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi asuli uninngatinneqannginnissaat.

§ 1, nr. 2-mut

Aalajangersakkap kingunerissavaa piginneqatigiilluni inissiaatilittut peqatigiiffiup pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsisitsisarfimmit taarsigassarsiaasa m²-mut ataatsimut amerlanerpaamik 6.000 kr.-inik amerlassuseqarnissaat. Piginneqatigiilluni inissiaatilittut peqatigiiffiup sanaartornermi aningaasartuutit 15.000 kr.-it 26,33 %-iisa 3.950 kr.-inut naapertuuttut taarsigassarsisitsisarfikkut aningaasalersorsinnaavai.

Sanaartornermi aningaasartuutit m²-mut ataatsimut 15.000 kr.-it sinnersimappatigit sanaartornermi aningaasartuutit ilaat taakku piginneqatigiilluni inissiaatilittut peqatigiiffiup aningaasalersussavai piginneqataasut 7 %-imik namminneq akiliutaasigut sinnerilu taarsigassarsisitsisarfimmit taarsigassarsinikkut annerpaamik m²-mut ataatsimut 2.050 kr.-inik amerlassuseqarsinnaasutigut.

Taamaattumik taarsigassarsisitsisarfikkut aningaasalersorneqarsinnaasut m²-mut ataatsimut sanaartornermi aningaasartuutit 17.204 kr.-iusinnaapput.

           Kommunimit taarsigassarsiat, 15.000 kr.-it 33,33 %-ii            5.000,00

           Nunatta karsianit taarsigass., 15.000 kr.-it 33,33 %-ii             5.000,00

           Piginneqataasut namminneq akil. 15.000 kr.-it 7 %-ii   1.050,00

           Taarsigassarsisitsisarfinnit 15.000 kr.-it 26,33 %-ii                3.950,­00

           Katillugit                                                               15.000,00

           Piginneqataasut immikkut akiliutaat 2.204 kr.-it 7 %-ii              154,00

           Taarsigassarsisitsisarfinnit immikkut 2.204 kr.-it 93%-ii         2.050,­00

           Katillugit                                                               17.204,00

Taakkunannga:

           Piginneqataasup nammineq akiliutai                                   1.204,00

           Taarsigassarsisitsisarfinnit                                             6.000,00

           pisortanit taarsigassarsiat                                            10.000,00

           Katillugit                                                               17.204,00

           § 2-mut

Siunnersuutigineqarpoq allannguutit 1. maj 2003-mi atuutilissasut. Peqatigitillugu siunnersuutigineqarpoq nooriarnermi aaqqissuussisoqassasoq tamatumuuna piginneqatigiillutik inissiaatilittut peqatigiiffiit maleruagassat atuuttut malillugit taarsigassarsinissamik neriorsorneqareersimasut aalajangersinnaassallugu aaqqissuussineq nutaaq atussanerlugu, tassa piginneqatigiilluni inissiaatilittut peqatigiiffik inissianik sanaartorluni aallartereersimappat.