Samling
Anthon Frederiksen Den 10. marts 2003
UPA-2003-27-01
Forslag til landstingsordning om offentlig pension
Vi må konstatere, at det er faltuelt at sige”det passerede går mig forbi” – alvorlige ord men som af den grund ikke er mindre sande eller korrekte, de ting som vores erfarne gamle medborgere oplever og husker som passerede, mener jeg vi tage til os og ikke mindst fastholde, som noget der ikke er uden betydning og som noget der er værd at erindre som en gave.
Jeg vil derfor på vegne af Kattusseqatigiit rette et hjertelig tak til vores gamle, disse har da vi var spæde, arbejdet hårdt for vort land, deres indsats må vi betragte som en ære for vort land.
Med disse korte ord som indledning, skal jeg på vegne af Kattusseqatigiit fremkomme med følgende bemærkninger til forslaget:
I konsekvens af ikrafttræden af landstingsforordningen om revalidering pr. 1. januar 2002 blev der foretaget rettelser i den i forordning nr. 12 af 12. november 2001, landstingsforordning om offentlige pensioner, men før der var gået et år, blev det konstateret, at der må foretages endnu en rettelse, vi må derfor indrømme, at det naturligvis er klart, at rettelser der ikke harmonerer med de faktiske forhold straks vil blive mærket at brugerne, og det må vi så acceptere.
Nærværende fremlagte, er årsagen til at vi allerede nu er gået i gang med at behandle en ny forordning og selvom det i sig selv er korrekt nok, må vi dog stille følgende spørgsmål; Hvor er socialreformkommissionens seriøse anbefalinger fra deres arbejde fra 1995 til 1997 blevet af og er det overhovedet blevet anvendt politisk ?
Kattusseqatigiit har eller haft store forventninger siden dengang; nu er høringerne blandt borgerne blevet en realitet, og dette ville naturligvis resulterer i politiske genopretninger og rettelser på baggrund af borgernes ønsker, men vi er nu blevet klogere, man har jo slet ikke gjort brug af disse mange høringer.
Vi må stille endnu et spørgsmål: Hvorfor har man ikke gjort sig umage for at realisere resultaterne af disse meget ressourcekrævende høringer.
Lad os nu prøve at se; om disse reguleringer, nu vil gavne de gamle, de handicappede og førtidspensionisterne.
Jeg har på vegne af Kattusseqatigiit kunnet konstatere, at landstyret ved nærværende regulering omsider har lukket øjnene op for tidligere forslag og ikke mindst Kattusseqatigiits forslag til forbedring af de gamles, handicappedes og førtidspensionisternes forhold, men jeg har dog også kunnet konstatere, at det ikke har været muligt at implementere samtlige tidligere forslag i nærværende ændringsforslag til ny forordning, det kan jeg egentlig godt forstå, vi ved jo alle sammen, at det ikke kan lade sig gøre, at få alle ønsker opfyldt ligeledes er vi udmærket godt klar over at alle ønsker heller ej vil kunne blive realiseret i fremtiden.
Uanset hvor lille skridtet er, er dette et bevis på, at man bevæger sig mod det bedre, selvom om landsstyrets forslag ikke vil bane vejen for en fuldstændig forbedringstiltag vil jeg tilslutte mig forslaget, da jeg mener, at forslaget er støtteværdig, da det er skridt mod det rigtige.
Men det trods det svært at komme udenom, at det er nødvendigt at forbedre pensionerne for pensionister mv. der bliver ramt af sygdom må reguleres mere hensigtsmæssigt, da det er et faktum, at pensionerne ikke bliver reguleret i henhold til stigninger på dagligvarer, husleje, eller el, man må derfor efter min mening bestræbe sig på, at inflationssikre disse pensioner.
Det er jo et faktum at pensioner ikke bliver reguleret til trods for at leveomkostningerne stiger kontant, det er derfor ikke mærkeligt, at pensionisternes købekraft bliver udhulet stærkere i forhold til andre indkomstgrupper.
Jeg skal derfor på vegne af Kattusseqatigiit anbefale, at alle disse problemstillinger bliver genstand for vurdering og debat i udvalget for familier og sundhed inden andenbehandlingen.
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET
|
||
|
Anthon Frederiksen Upa – 2003/27-01 |
ulloq, 10. marts 2003 |
|
Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Ilumummi oqartariaqarpugut; -“sianerput kasuttarpoq ulluvullu sukkaqaat” imaluunniit “inuunerup pereersup sarsuttaraanganga” - oqaatsit naliginnarisassaanngitsut kisiannili ilumoorlutillu eqqortut, utoqqartatta misilittangaqarluartut inuunerup pereersut sarsuatitaasigut takusinnaasaat eqqaamasaqarfigisaallu eqqarsaatigalugit imaannaanngitsuusut imaaliallaannarlu qaangiinnarneqarsinnaanngitsut, isumaqarpunga tingulluarlugillu eqqaamajuaannartariaqarivut.
Taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit utoqqartatsinnut sumiinnersunut tamanut uummammik pisumik qujassuteqarniarpunga; uagut tamatta saperallaratta Nunarput pillugu taakku sulilluarsimanerat Nunatsinni ataqqinaatitut tiguneqartariaqartoq.
Taamatut naatsumik aallarneereerlunga, peqqussutissatut siunnersuut imaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaateqarfiginiarpara:
Piginnaanngorsaaqqinneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata 1. januar 2002-imi atortuulersinneqartup kingunerisaanik pisortanit utoqqalinersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 12.-ikkut, 12. november 2001-imeersukkut iluarsiivigineqarpoq, kisianni ukioq ataasiinnaq qaangiutinngitsorluunniit paasineqarpoq allatut aaqqiisoqartariaqartoq, soorunami aaqqiingaluarnerit suulluunniit pissutsinut piviusunut naapertuutinngippata tupinnanngitsumik atuisut kikkulluunniit pinngitsooratik iluaangissangaat tamatta takorloorsinnaavarput, tamannalumi kialluunniit assortorsinnaanngilaa!
Taamaattumik manna peqqussutissatut siunnersuummik nutaamik aamma suliaqalereernitsinnut peqqutaavoq, aammami taamaattariaqarpoq, kisianni aperisariaqarpugut: taavami ilumut Inunnik Isumaginninnermut Ataatsimiititaliarsuup 1995-imiit 1997-imut sukumiisumik suliarisimasai sumut pippat aamma qanoq naalakkersuinikkut atortinneqarpat?
Tassami Kattusseqatigiinnit taamanikkulli isumalluarsimangaluarpugut; kiisami innuttaasunik tusarniaanerit ingerlanneqareermata, innuttaasut isumaat naapertorlugit politikkikkut aaqqiiniarnerit iluarsiiniarnerillu tamakkiisumik naammassineqassasut, kisianni maannakkut uppernarsineqaannarpoq; ilumut tusarniaasarsimanerpassuungaluit asuliinnartinneqarsimasut.
Aammalu apereqqittariaqarpugut: ilumut piffissarujussuaq nukippassuillu tusarniaanermut atorneqarsimasut sooq maannamut iluamik timitalerneqanngillat?
Atagu takoriartigu; maannakkut aaqqiiniarneq immaqa kiisami utoqqartatsinnut, innarluutilinnut sulisinnaajunnaarnersiutilinnullu pitsaanerulaartumik sunniuteqarumaarnersoq?
Kattusseqatigiit sinnerlugit maluginiarpara inatsisartuni siusinnerusukkut siunnerssuutigineqartartut aammalu uagut Kattusseqatigiinniit utoqqaat, innarluutillit sulisinnaajunnaarnersiutillillu atugaat pillugit siunnersuutigisarsimasavut Naalakkersuisunit matumani aaqqiiniarnermi isiginiarneqarsimasut, kisianni aamma maluginiarpara siunnersuutaasarsimasut tamarmik matumani naammassineqarsinnaasimanngitsut, tamanna paasisinnaalluarpara, tassa piumasat tamarmik ataatsikkut pineqarsinnaanngitsut tamatta nalunnginnatsigu, aammami qaqumulluunniit kissaatigisat piumasaqaatillu tamakkiisumik anguneqarsinnaasannginnerat tamatta nalungunanngilarput.
Soorunami suliniummut ajunngitsumik alloriarneq sunaluunniit qanorluunniit annikitsingingaluarpat takussutissaavoq ajunngitsup tungaanut aallariarneq,taamaattumik manna Naalakkersuisuniit aaqqeeriarnissamut siunnersuut soorunami tamakkiisuunngikkaluartoq isumaqarpunga ilorraap tungaanut alloriarnerummat tapersertariaqartoq.
Kisianni utoqqalinersiutit il.il. ajoquserneq allatulluunniit nappaammik eqqorneqarluni sulisinnaajunnaarsimasunut tigusartakkat tamanut naammanginartumik iluarsisariaqarnerat sanioqqukkuminaappoq, tassa utoqqalinersiutit il.il. nalinginnaasumik aningaasarsiat allat imaluunniit nioqqutissat, inigisamut akiliutit, qallerup inneranut akiliutit qaffanneqaraangata nikisinneqanngisaannarmata, taamaattumik inunnuk taamatut atungaqartunut akiliutit assigiinngitsut aamma qaffannaveersaartinneqartariaqarluinnarput.
Tassami naatsumik oqaatigalugu suut tamarmik akitsoraluttuinnartut utoqqalinersiutit il.il. qaffanngisaannarmata, taamaattumik tupinnanngilluinnartumik utoqqaat tigusartangaat aningaasarsianut allanut naleqqiullugit sukkanerujussuarmik naleerukkiartortarput.
Taamaammat Kattusseqatigiit sinnerlugit suliap aappassaanneerneqannginnerani Ilaqutariissutsimut peqqinnermullu ataatsimiititaliami tamakkua tamaasa ilanngullugit sukumiisumik nalilersorneqarnissaat inassutingaara.