Samling
UPA 2003 10.marts
Asii C. Narup/IA
Forslag til landstingsforordning om offentlig pension
Inuit Ataqatigiit’s mål er, at alle befolkningsgrupper i vort land får lige vilkår.
Vort land har stadig det kendingsmærke, at befolkningen lever på store ulige vilkår, og at disse skaber splid mellem os. Disse forhold kan vi ikke acceptere og bør afklares.
Derfor mener vi, at alt politisk arbejde og andre samfundsmæssige initiativer bør have det formål at skabe vejen for mere lige vilkår for befolkningen, og ligeledes bør social- og ældrepolitiken have samme retning. Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at de sociale ydelser bør tilrettelægges ved at prioritere de ældre som har en mere tiltrængt behov.
Landsstyret fremlægger et nyt landstingsforordningsforslag vedr. offentlige pensioner med det formål, at forbedre pensionen for ældre par og samlevende, som drejer sig om ca. 400 mennesker, uden at undersøge disses økonomiske forhold og behov.
Undersøgelser vedr. de ældres økonomiske vilkår.
Direktoratet for Sociale anliggender (den nuværende Direktoratet for Familier) foretog to undersøgelser i 2001 vedr. de ældres vilkår.
I undersøgelserne vedr. de ældres økonomiske vilkår, er det atter dokumentation for, at vore ældre lever på meget forskellige og ulige vilkår i alle henseender.
Deres økonomiske, boligmæssige og samlivsmæssige vilkår er meget forskellige. Undersøgelserne viser ligeledes, at de ældres levevis og fremtidige ønsker og visioner er forskellige.
De muligheder der er blevet givet i barndommen, opvæksten og i livet er grundlaget for vilkårene i alderdommen. Sagt med andre ord: De ulige levevilkår nærmest fortsættes i alderdommen og præger de ældres daglige liv i alle henseender.
Såfremt ændringsforslaget vedtages i dets nærværende form, vil pensionen blot være en forbedring for par og samlevende, og der vil i det mindste ikke ske ændringer med hensyn til de enliges pensioner.
Inuit Ataqatigiit ser med bekymring, at de ældres i forvejen store ulige økonomiske forhold endnu forringes, såfremt forslaget vedtages.
Inuit Ataqatigiit kan uden videre ikke tiltræde forordningsforslaget med følgende begrundelser:
For det første: De befolkningsgrupper man vil forbedre vilkårene for tæller kun 400 mennesker (ud af tusinder), på trods af dokumentation for, at der er behov for forhøjelser af alle pensioner.
For det andet: Som det ser ud har man ikke afklaret de foreslåede 400 mennesker økonomiske forhold. Således er man uvidende om, konsekvenserne af forslaget vil blive, at de velstillede får endnu mere bedre vilkår.
For det tredje: Landsstyremedlemmet fremkommer ikke med holdbare argumenter som for at opprioritere denne gruppe frem for øvrige pensionister.
For det fjerde: Vi må vurdere forslaget således, at dette er i modstrid med Socialreformkommissionens indstillinger.
Vi har med beklagelse konstateret Landsstyrets uvilje med at foreslå en samlet forhøjelse af pensionssatserne – end ikke en inflationssikring af pensionerne.
Dette blev eller foreslået af Inuit Ataqatigiit i foråret 2002.
Derved stiller Landsstyret landets pensionister ringere end øvrige lønmodtagere, som i forbindelse med lønforhandlinger kompenseres for inflationen. Det er uacceptabelt, at pensionister ikke behandles som øvrige lønmodtagere, da pensionen bør anses som en erstatning for den løn de ældre ikke mere kan optjene. Pensionen må betragtes som ældreløn fra samfundet.
Under henvisning til vore ovennævnte argumenter, ønsker Inuit Ataqatigiit følgende spørgsmål grundigt analyseret i Udvalget for Familier og Sundhed før 2.behandlingen:
1. Holdbare argumenter for hvorfor kun 400 mennesker skal behandles særskilt i forhold til de samtlige øvrige pensionister.
2. At genvurdere Inuit Ataqatigiit’s forslag i foråret 2002 vedr. inflationssikring af offentlige pensioner.
3. En nøje vurdering af Landsstyrets forordningsforslag i forhold til Socialreformkommissionens indstillinger til en behandling af ældre på mere lige vilkår.
Inuit Ataqatigiit vil tage stilling forordningsforslaget på baggrund af vurderinger fra Udvalget for Familier og Sundhed samt debatter.
Da det er strengt nødvendigt med velargumenterede oplysninger til en videre behandling, bør man anmode Grønlands Statistik om en beregning af oplysninger, der kan belyse folkepensionisternes økonomiske forhold. Og ikke mindst mener vi, at man bør undersøge de 400 mennesker, som man vil forbedre vilkårene for, om deres økonomiske forhold.
Forordningsforslagets § 19
§ 19’s ordlyd i forordningsforslaget er unødig tung og svært at forstå, og vi opfordrer Udvalget for Familier og Sundhed for at arbejde for, at teksten gøres mere forståelig.
Arbejdsgruppen og udgifterne
Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed fremfører i forelæggelsesnotatet, at Landsstyret har oprettet en embedsmandsarbejdsgruppe med det formål at få afklaret en forbedring af pensionisternes vilkår.
Inuit Ataqatigiit skal anmode landsstyremedlemmet om at redegøre for Landstinget, hvilke retningslinier arbejdsgruppen har fået at arbejde efter.
Samtidig skal anmode om en redegørelse for udgifterne for i år, såfremt forordningsforslaget vedtages i dets nærværende form.
Inuit Ataqatigiit’s ældrepolitik
Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at ældrepolitikken bør baseres på, at respektere de ældres selvstændighed, værne om deres menneskeværd samt ansvar og selvbestemmelse over eget liv.
Inuit Ataqatigiit’s ældrepolitik inkluderer målet om at skabe livskvalitet og en værdig alderdom. Vi ser de ældre som en ressource for samfundet, hvorfor deres livserfaringer, visdom og værdier bør inddrages langt mere aktivt og målrettet i samfundlivet end tilfældet er i dag.
Selvom man ikke er ung mere, bør den ældre gives muligheder for at udnytte, udvikle og forny deres mange evner. Deres virkelyst og viljen til at udnytte deres medbestemmelsesret bør opmuntres.
Det er nødvendigt, at de ældre oplever glæde og føler, at der er brug for dem.
De ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet efter mange års virke. Mange har ikke bare arbejdet, mange trækker sig tilbage efter et hårdt belastende arbejde. For mange er det en svær overgang fra aktivt arbejde til en pensionisttilværelse, et tilværelse med forandringer og krav om tilvænning til nye forhold, et tilværelse som ikke kun er økonomisk men også menneskeligt.
Overgangen til pensionisttilværelse bør kunne tilrettelægges fleksibelt og menneskeligt.
Arbejdsmarkedsforholdene bør tilrettelægges mere fleksibelt, således at der bør være muligheder for at nedtrappe deres arbejde i takt med overgangen til alderdommen og ringere arbejdsevne og trækker sig tilbage, såfremt de føler, at de er parate til det. Det er på tide at formulere en ældrepolitik i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og ligeledes bør der være sådanne bestemmelser i forordningen for offentlig pension, således at det giver mulighed for en gradvis og en smidig nedtrapning af arbejdet.
Vi har et ønske om, at vore ældre bliver mere synlige i forskellige stillinger, som kan realiseres ved at oprette arbejdspladser som er tilrettelagte efter deres evner.
I de foregående år er nye tilbud og for de ældre tilrettelagte sociale aktiviteter set dagens lys i de kommuner med fremsynede ældrepolitik. Man må hilse livsbekræftende og livsopmuntrende tilbud
velkomment, som også er positivt for et menneskes helbred.
For at opnå en stadig udvikling af nye aktiviteter, vil det være hensigtsmæssigt, at forordningsforslaget også indeholder bestemmelser for forsøgsordninger for aktiviteter i forordningsforslaget.
Som et vigtigt led bør man i debatterne om nye initiativer inddrage ”Utoqqaat Nipaat”.
Vi vil opfordre Landstinget om at formulere en helhedsorienteret ældrepolitik og en samlet perspektiv koordineret med børne- og familiepolitikken. Vi mener, at tiden er inde til en overvejelse og debattering af nye initiativer for de ældre.
Efter Inuit Ataqatigiit’s opfattelse bør vi sætte os i mål med og ønsker, at vi som et selvbærende samfund med solidaritetsprincippet i ånden kommer fremtiden i møde ved at prioritere de ældre i alle henseender.
Med disse bemærkninger anbefaler vi, at forordningsforslaget overgår til Udvalget for Familier og Sundhed til viderebehandling, og Udvalget har fået tildelt et spændende arbejde, som man kan se frem til, og vi ønsker det god arbejdslyst.
Nuuk, 10.marts 2003
UPA 03/imm.27.1
Asii C. Narup/IA
Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussitissaattut siunnersuut.
Inuit Ataqatigiinni anguniagarivarput Nunatsinni innuttaasut tamarmik naligiinnerusmik atugaqalernissaat.
Nunatsinni suli ilisarnaaatigaarput innuttaasunut assigiinngitsorujussuarmik atugassaqartitsigatta, tamakkuuppullu akunnitsinni avissaarutaasut. Pissutsit tamakku akuersaarnagit iluarsiniagassaapput.
Taamaattumik isumaqarpugut naalakkersuinikkut sulineq tamarmi allatigullu inuiaqatigiinni suliniutit tamarmik siunertarissagaat innuttasut naligiinnerusumik atugassaqartinneqarnissaasa aqqutissiuunnissaat, aamma isumaginninnermut politikki utoqqarnullu politikki tassunga sammiveqartinneqartariaqarpoq. Isumaginninnikkut pisartagaqartitsineq utoqqaat pisariaqartitsinerusut salliutillugit aaqqissuunneqartariaqartoq Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut.
Naalakkersuisut pisortanit pensionit pillugit Inatsisartut peqqussutissaannik nutaamik siunnersuuteqarput, siunertarineqarluni utoqqaat aappaariit aammalu aappariittut inooqatigiittut, inuit 400-ut missaat, aningaasaqarniarnerisa pitsanngortiallannissaa – taakku aningaasaqassutsikkut inissisimanerat pisariaqartitaalluunniit immikkut misissuiffigillannguarnagit.
Utoqqaat aningaasaqarniarnikkut atugarisaat pilugit misissuisimanerit.
Isumaginninnermi Pisortaqarfik (manna Ilaqutariinnut Pisortaqarfik) utoqqaat atugarisaat pillugit 2001-imi marloriarluni misissuititsivoq.
Utoqqaat aningaasaqarniarnikkut atugaannik misissuinermi uppernarseqqinneqarpoq utoqqartavut assigiinngitsorujussuarmik naligiinngitsorujussuarmillu sutigut tamatigut atugaqartinneqartut. Aningaasaqarniarnerat, ineqarniarnikkut inooqatigiinnikkullu atugaat assigiinngeqaat, Misissuinerit aamma takutippaat utoqqaat inooriaasiat siunissamullu kissaataat takorlugaallu assigiinngitsuusut.
Meeraanermi, peroriartornermi inuunermilu periarfissarititaasimasut utoqqalinerup ukiuini atukkanut tunngaviliisuupput. Allatut oqaatigalugu: inuuniarnikkut atukkat naligiinngeqisut utoqqalinermi nanginneqartutut ittarput sutigullu tamatigut utoqqaat ulluinnarni inuunerisaannut sunniuteqartarlutik.
Peqqussutissatut siunnersuut saqqummiunneqarnermisut isikkoqarluni akuerineqassagaluarpat aappariit aappariittullu inooqatigiit taamaallaat pensionisiaqartinneqartarnerat pitsanngorsaavigineqassapput, kisermaat pensionisiarisartagaat minnerpaakkulluunniit allannguuteqartussaanatik.
Siunnersuut akuerineqassappat, utoqqaat aningaasaqarniarnermikkut naligiinngereeqisumik inissisimanerisa suli annertuseriaqqinnissaannik kinguneqassasoq Inuit Ataqatigiinni aarleqqutigaarput.
Inuit Ataqatigiit peqqussutissatut siunnersuut imaaliallaannaaq akuersaarsinnaanngilaat, makku tunngavigalugit:
Siullermik: Innuttaasut iluaquserneqartussat 400-iinnaammata (tuusinntilippassuit akornannit), naak pensionisiaqartut tamarmik pensionisiaasa qaffanneqartariaqarnerat uppernarsineqareeraluartoq.
Aappassaanik: Inuit 400-t iluaquserniarneqartut ullumikkut aningaasatigut qanoq inissisimanerat pillugu qulaajaasoqarsimarpasinngilaq. Taamaalilluni ilisimaneqanngilaq inuit aningaasanik amigaateqaratik pissarissaartut suli pitsaanerusumik atugaqalernissaannik siunnersuut kinguneqassanersoq.
Pingajussaanik: Tunngavilersuutinik assortorneqarsinnannaanngitsunik Naalakkersuisoq saqqummiussinngilaq, pingaarnersiuinermi sooq inuit taakkorpiaat allanut naleqqiullutik immikkut pineqartariaqarnerannik ersarissititsisunik.
Sisamassaanik: Siunnersuut Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermik Ataatsimiititaliarsuup inassuteqaataannut assortuisutut nalilertariaqaratsigu.
Ajuusaarutigalugu malugaarput Naalakkersuisut periarfissaq iluatsillugu pensionisiat aningaasartaat ataatsimoornerusumik (ataatsikkut) qaffaaviginissaat siunnersuutigerusussimanngikkaat – aningaasat nalikillisimannerannut pensionisianik nalimmassaanissamulluunniit piumassuseqarsimanngillat. Tamannaagaluarpoq Inuit Ataqatigiit upernaakkut 2002-mi siunnersuutigisaat.
Pisortanit pensionisiaqartut taamaalillutik sulinikkut inuutissarsiortunut allanut naleqqiullutik ajornerusumik pineqartutut oqaatigisariaqarput. Sulisartummi akissarsiat pillugit isumaqatiginninniarnerit aqqutigalugit akit qaffakkiortorsimanerannut matussuserneqartarput. Pensionisiallit sulisartutuulli pineqannginnerat akuersaarneqarsinnaanngilaq - pisortanit pensionisiat sulinikkut akissarsiat utoqqalineq peqqutigalugu suliunnaarnermi taartissaattut isigineqartariaqarmata. Inuiaqatigiinnit utoqqalinermi akissarsiatut isigineqartariaqarlutik.
Siuliini oqaaserisagut innersuussutigalugit Inuit Ataqatigiinnit kissaatigaarput peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap apeqqutit makku nalilersoqqissaassagai:
1. pisortanit pensionisisaqartunut tamanut sanilliullugu inuit 400-innaat immikkut pineqartalernissaat ilumut tunngavissaqarnersoq.
2. Inuit Ataqatigiit upernaakkut 2002-mi siunnersuutaasa, pisortanit pensionisiat akit qaffakkiartortarnerinut nalimmassarneqartarnissaannut tunngasup nalilersoqqinneqarnissaa.
3. Kiisalu Naalakkersuisut peqqussutissatut siunnersuutaata Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnissamut Ataatsimiititaliarsuup utoqqaat assigiinnerusumik pineqartarnissaannut inassuteqaataanut sanilliullugu nalilersorluarneqarnissaa.
Ilaqautariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiitialiami nalilersuinerit oqallinnerillu tunngavigalugit Inuit Ataqatiigit peqqussutissatut siunnersuut isummerfigiumaarparput.
Paasissutissat tunngavilersorluakkat toqqammavigalugit suleriaqqinnissaq pisariaqarluinnarmat Nunatsinni Naatsorsueqqissaartafik qinnuigineqartariaqassaaq kisitsisitigut paasissutisseeqqullugu pisortanit pensionisiaqartut aningaasaqartitaanerannik ersersitsisinnaasunik, minnerunngitsumik inuit 400-t matumani pitsaanngorsaaviginiarneqartut ullumikkut aningaasaqarnikkut qanoq atugaqarnersut pillugit kisitsisitigut paasissutissat ujartorneqartariaqartut isumaqarpugut.
Peqqussutissatut siunnersuummi §19
Peqqussutissami §19-ip oqaasertai pisariaqanngitsumik oqimaakulullutillu paatsuunganarput, Isumaginninnermut Ataatsimiititaliaq kaammattussavarput paasiuminarnerulernissaa sulissutigeqqullugu.
Suleqatigiissitaq aningaasartuutillu
Ilaqutariinnnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup saqqummiussissummini oqaatigaa Naalakkersuisut atorfilinnik inuttalimmik suleqatigiissitaliamik pilersitsisut pensionisiallit atugarisaannik pitsanngorsaanissamik periarfissanik qulaajaasussamik.
Inuit Ataqatigiit tungaannit Naalakkersuisoq qinnuigissavarput suleqatigiissitap sunik najoqqutassinneqarluni sulisinneqarnersoq Inatsisartunut nassuiaatigeqqullugu.
Ilanngullugu nassuiaatigeqqussavarput peqqussutissatut siunnersuut saqqummiunneqartutut isikkoqarluni akuerineqassappat ukioq mannamut aningaasanik qanoq naleqassanersoq.
Inuit Ataqatigiit utoqqarnut politikkiat.
Inuit Ataqatigiinni pingaartipparput utoqqaat namminiussuseqarnerat ataqqillugu inuttut ataqqinassusit mianeralugu inuunerminnullu akisussaaffeqarlutillu oqartussaanerat sianigalugit utoqqarnut politikkip tunngaveqarnissaa.
Inuit Ataqatigiit utoqqarnut politikkiani ilanngullugu anguniagaavoq utoqqaat naleqarnersumik ataqqinassuseqartumillu utoqqalinissaat. Utoqqartagut inuiaqatigiinni pisuussutitut isigaagut, taamaattumik utoqqaat inuunerminni misilittagaat, ilisimasaat naleqartitaallu aaqqissuussamik siunnerfeqarluartumillu inuiaqatigiittut inooqatigiinnermi ullumikkornit atorluarnerullugillu ersialaartinneqartariaqarsorivagut.
Inuusukkunnaaraluarluni utoqqaq kinaluunniit piginnaanerpassuami atornissaanut ineriartortinnissaannullu nutaanngorsarnissaannullu periarfissinneqartariaqarpoq. Sulerusussusiat oqartussaaqartaanermillu pisinnaatitaaffimmik atorluaarusunnerat qiimmassartuartariaqarpoq.
Utoqqaat nuannaarnermik atorfissaqartinneqartutullu misigisamatinnissaat pisariaqarpoq.
Utoqqaat ukiorpassuarni sulereersimallutik suliffimminnit tunuartarput, amerlasuut suliinnarsimanngillat sulerulussimaqalutilli suliunnaartarput. Amerlasuunut ukiorpassuarni suliffeqarsimanermik utoqqalinersialittut inuuneqalerneq ikaarsaarfiuvoq pikkunartorsiorfiusoq, allanngorarfik killiffillu pissutsinik nutaanik sunngiuttariaqakkanik piumasaqaatitalik, aningaasaqarniarnikkut atulikkat kisiisa eqqarsaatiginagit, aammali inuttut atulikkat eqqarsaatigalugit.
Utoqqalinermut ikaarsaarfik inuppalaarnerusunngortillugulu eqaannerusumik aaqqissuunneqarsinnaasariaqarpoq.
Suliffissaqartitsinikkut pissutsit eqaannerusumik aaqqissuunneqartariaqartut, utoqqaliartorneq piginnaanikilliartornerlu ilutigalugit inuit sulinertik annikilliartortinnissaannut periarfissaqartariaqarput piareersorilerunillu suliunnaarlutik. Piffissanngorpoq suliffeqarnermut susassaqartut peqatigalugit ” utoqqarnut politikkiliornissamut”, taamatuttaaq pisortanit pensionit pillugit peqqussutissami malittarisassaqartariaqarpoq, inuit arriitsumik eqaatsumillu sulinertik millisikkiartuaartinnissaannut periarfissiisumik.
Kissaatigaarput utoqqartagut suliffeqarfinni assigiingitsuni saqqumilaarnerulissasut, nukissaqarnerinut naappertuuttunik atorfinnik immikkut ittunik pilersitsisoqarneratigut tamanna piviusunngortinneqarsinnaavoq.
Neqeroorutit nutaat isumaginninnikkullu sullisseriaatsit utoqqarnut sammititat ukiuni kingullerni kommunini utoqqarnut politikkerissaartuni takussaaleraluttuinnarput. Neqeroorutit inuummarissaataasut, inuunerissaataasut inuullu peqqissuunissaannut pitsaasumik sunniuteqartartut ilassilluartariaqarput.
Sullisseriaatsinik nutaanik ineriartortitsinissaq anguniarlugu pissusissamisuussaaq peqqussutissatut siunnersuummut ilanngutissallugit malittarisassat suleriaatsinik misileraalluni ingerlatsisinnaanermut periarfissiisut.
Suleriaatsit nutaat eqqartoqqinnissaannut ”Utoqqaat Nipaat”-a isumasiorneqarnissaa Inuit Ataqatigiit pingaartippaat.
Inatsisartut kaammattorusuppagut utoqqarnut politikkip tamakkiisup ataatsimoortumillu isiginnittup ilusilersornissaa aallarteqqullugu, meeqqanut ilaqutariinnullu politikkinut ataqatigiissakkamik.
Inuit Ataqatigiit isumaat malillugu anguniartariaqarpoq inuiaqatigiit nammaqatigiinnermik anersaaqarlutik imminnut napatittut, utoqqarnillu sutigut tamatigut pingaartitsilluta siunissaq ornissagipput kissaatigaarput.
Taamatut oqaaseqarluta peqqusssutissatut siunnersuutip Isuamginninnermut Ataatsimiititaliamut suliassanngortinneqarnissaa inassutigaarput, suliamik pissanganartumik qilanaarnartumillu ataatsimiititaliaq suliakkerneqarpoq, sulilluarnissaanillu kissaapparput.