Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingsforordning om offentlig pension

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, Atassut, formand

Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har efter 1. behandlingen under FM 2003 gennemgået forslag til Landstingsforordning om offentlig pension og har følgende bemærkninger.

Høringssvar

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar.

Spørgsmål

Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslaget anmodet Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om at besvare en række spørgsmål. Kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt nærværende betænkning som bilag 1 - 2.

Forslagets tekniske udformning.

Udvalget har fra Landstingets Lovtekniske Funktion modtaget et notat vedrørende mangler og uhensigtsmæssigheder i forslaget. Notatet er vedlagt nærværende betænkning som bilag 3.

Forslagets indhold

Forslaget om offentlig pension indebærer, at pensionister, som ikke har personlig indtægt sikres pension uafhængigt af eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. For pensionister, der ikke har personlig indtægt, foreslås fastsat et beløb, der svarer til 20% af den nuværende pensionssats for en enlig pensionist. De vil således ikke længere være stillet ringere end førtidspensionister, som i dag får 20% af pensionsbeløbet uanset ægtefælles eller samlevers indtægt. Forslaget forventes bl.a. at betyde pension for de ca. 400 personer, som i dag pga. ægtefælles eller samlevers indtægt ikke får pension.

Endvidere foreslås der nye tildelingskriterier for personer, der flytter på alderdomshjem eller social døgninstitution: retten til 20% af pensionsbeløbet gælder alle uanset indtægtsforhold ved ophold på social døgninstitution. Efter den nuværende bestemmelse er pensionister med varigt ophold på institution, der har væsentlig egenindtægt og dermed selv helt eller delvist betaler for opholdet, afskåret fra at få offentlig pension.

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalgs bemærkninger

Udvalget mener, at pensionister og førtidspensionister så vidt muligt bør sikres en tryg tilværelse, og at de ældres vilkår skal reguleres i forhold til udviklingen. Gennem de sidste par år er der blevet rejst større krav i befolkningen om at skabe lighed for de ældre borgere, både hvad angår økonomi og kravet om en værdig alderdom. Krav og ønsker om ældres vilkår er særligt blevet tydeliggjort i Socialreformkommissionens arbejde fra 1995-97.

Det grundlæggende budskab i Socialreformkommissionens betænkning fra 1997 er, at de socialpolitiske indsatsområder skal være med til at sikre og tilvejebringe mere ens vilkår for alle, ligemeget hvor i landet man bor. For de ældre kunne det ske ved at indføre et mere ensartet rådighedsbeløb for ældre i alle kommuner (rådighedsbeløbet er de penge, der er tilbage til mad, tøj og andre livsfornødenheder, når alle faste udgifter er betalt). I 2001 foretog Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked to undersøgelser om ældres vilkår. I den første undersøgelse ‘Personlige Tillæg til Pensionister’ konstateres det, at der gives højere personlige tillæg til ældre i de økonomisk bedre stillede kommuner i forhold til i de økonomisk dårligere stillede kommuner. I den anden undersøgelse ‘Ældres Økonomiske Vilkår’ viser opgørelserne, at de ældres biindtægter og supplerende pension, udgifter til el, vand og varme, boligstandard og husstandstørrelse er meget forskellige. Endvidere fremgår det, at de ældres livsstil og ønsker om fremtiden er forskellige. Resultaterne fra de to rapporter viser således, at gruppen af ældre i Grønland ikke er en ensartet gruppe, og at de lever under meget forskellige vilkår.

Målet er, at alle ældre opnår mere ensartede vilkår. Udvalget har derfor anmodet Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om at fremlægge nogle analyser og konsekvensberegninger, som ligger til grund for, at man har valgt ikke at forbedre alle pensionisters økonomiske forhold i den foreliggende forordning. Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed har imidlertid ikke imødekommet udvalgets ønske, jf. bilag 2. Dette finder udvalget kritisabelt, da en sådan statistisk redegørelse for disse 400 ældres økonomiske forhold netop skulle være med til at give Landstinget et bedre beslutningsgrundlag.

Udvalget savner en helhedsorienteret debat om, hvordan man skaber livskvalitet for de ældre. Udvalget mener, at forordningen om offentlig pension bør indeholde bestemmelser om forsøgsarbejde i ældresektoren. Ældre er en ressource for samfundet, og deres livserfaringer, visdom og værdier bør inddrages mere aktivt og målrettet i samfundslivet end tilfældet er i dag. Ældre skal opleve, at der er brug for dem. Mange ældre udtrykker bekymring for, at generationerne har bevæget sig væk fra hinanden. Udvalget mener, at overgangen til pensionisttilværelsen kan gøres mere menneskelig og fleksibel. Arbejdsmarkedet bør derfor indrettes således, at de ældre kan nedtrappe deres arbejdsindsats og langsomt gå helt ud af arbejdsmarkedet. Forordningen om offentlig pension bør således indeholde en seniorpolitik, som bliver udformet med arbejdsmarkedets parter samt bestemmelser, som giver mulighed for en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdslivet.

Udvalget vil gøre opmærksom på vigtigheden af, at ældreaktiviteter så som højskoleophold, idrætstilbud og grupperejser til fremmede lande bør komme alle ældre til gode i landets forskellige kommuner. Sådanne tilbud er livsbekræftende og vil medvirke til at give de ældre en værdig alderdom.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne vil igen opfordre Landsstyret til at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent, som skulle motivere ældrekonsulenterne i kommunerne til at igangsætte beskæftigelses- og aktiveringstiltag.

Udvalget mener, at man bør følge Socialreformkommissionens anbefalinger mht. at de forskellige love, forordninger, og cirkulærer om ældres vilkår bliver gjort let forståelige for brugerne.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne mener, at dette kunne gøres ved f.eks. at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent, som allerede har været foreslået under EM 2002 og FM 2003. En landsdækkende ældrekonsulent skulle medvirke til, at kommunernes ældrekonsulenter bliver bedre til at oplyse de ældre om deres rettigheder og muligheder for at modtage hjælp.

Endelig ønsker udvalget, at Landsstyret fortsat vil samarbejde med Utoqaat Nipaat ligesom udvalget vil opfordre Landsstyret til at indlede et samarbejde med både KANUKOKA og Utoqaat Nipaat om, hvordan man bedst muligt finder en løsning for, at de ældre får bedre og mere ensartede vilkår.

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne ser det som et godt skridt på vejen, at pensionen nu bliver gjort uafhængig af en ægtefælles eller samlevers indtægt ved at den fastsættes som en procentdel af den almidelige pension. Dog finder Demokraterne det skuffende, at forslaget ikke fremmer ønsket om mere ens vilkår for de ældre i Grønland.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit mener, at en særbehandling af disse ca. 400 mennesker er uacceptabel, så længe der ikke forefindes dokumentation for, hvorfor lige denne gruppe skal få særbehandling.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne finder det kritisabelt, at forordningsforslaget kun forbedrer forholdene for en lille gruppe borgere - ca. 400 ældre ud af flere tusinde - uden at der er fremlagt dokumentation for denne lille gruppe ældres aktuelle indkomstforhold. Man ved således ikke på nuværende tidspunkt, om forslaget vil betyde, at de, der har i forvejen, vil få mere. Ovennævnte mindretal mener, at grundbeløbet for alle pensionister skal forhøjes for at efterleve Socialreformkommissionens anbefalinger.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne mener, at det bør vurderes, om tidligere forslag skal indarbejdes i forslaget. Det gælder forslag om inflationssikring af pensionerne (EM2002/40). Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne finder det utilfredsstillende, at pensionister stilles ringere end øvrige lønmodtagere, som i forbindelse med lønforhandlinger kompenseres for inflation. Pensionen må betragtes som den løn, de ældre ikke mere kan optjene.

Udvalgets bemærkninger til forslagets § 19

Udvalget finder formuleringen i § 19 svær at forstå. Udvalget vil derfor anbefale, at Landsstyret i ændringsforslaget følger Landstingets Lovtekniske Funktions formuleringsforslag:

" § 19. Alders- og førtidspension udgør op til 88.812 kr. årligt for en enlig pensionist og for en pensionist, hvis ægtefælle, jf. § 1, stk. 3, ikke er berettiget til pension. Alders- og førtidspension udgør op til kr. 133.212 årligt for et par, jf. § 1, stk. 3, når begge ægtefæller eller samlevere er berettiget til pension."

Udvalgets bemærkninger til svar på oplysninger fra Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed

Udvalget har allerede udtrykt kritik over, at Landsstyremedlemmet ikke har imødekommet udvalgets ønske om at fremlægge nogle analyser og beregninger for de omkring 400 ældre og deres ægtefæller eller samlevere, som vil kunne opnå pension i henhold til forslaget.

Endvidere undrer udvalget sig over, at Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed ikke ønsker at ændre retstilstanden om retten til førtidspension, jf. § 5, stk. 2 og stk. 3 . Selvom det eksempel, som Landstingets Lovtekniske Funktion fremkommer med, jf. bilag 3, kan lyde som et ekstremt tilfælde, mener udvalget, at der bør tages højde herfor, netop fordi unge grønlændere rejser meget.

Endelig ønsker udvalget at kommentere, at Landsstyremedlemmet ikke ønsker at ændre teksten i forslagets § 13, stk. 1 og § 20, stk. 1. Trods anbefaling fra Landstingets Lovtekniske Funktion. Landsstyremedlemmet begrunder dette med, at det er en smagssag, hvilken formulering man foretrækker. Udvalget vil dog atter anmode Landsstyret om at ændre teksten i overensstemmelse med Landstingets Lovtekniske Funktion, da målet er at fremsætte et forslag, som er såvel velformuleret som grammatisk korrekt.

Udvalgets indstilling af forslaget

Flertalsindstilling

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne indstiller forslaget til Landstingets vedtagelse i den form, forslaget har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med ovenstående anbefalinger.

Mindretalsindstilling

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til forkastelse med følgende begrundelse:

Inuit Ataqatigiits mål og principper

Inuit Ataqatigiit ser det som det fornemmeste mål at arbejde for, at alle mennesker i Grønland opnår mere ens vilkår. I dag kendetegnes vort samfund ved store forskelle af fordelingen af ressourcer, og det skaber store kløfter mellem os.

Socialdirektoratet lod i 2001 foretage to undersøgelser om ældres vilkår. Den ene drejede sig om ældres økonomiske vilkår. Den anden var en undersøgelse af kommunernes praksis omkring ydelse af personligt tillæg.

Resultaterne af begge undersøgelser viser med al tydelighed, at også de ældres levevilkår og livsbetingelser i alle henseender er meget forskellige og ulige.

Denne ulighed bør ingen acceptere. Derfor mener IA, at alle samfundsmæssige tiltag og socialpolitiske indsatsområder skal være med til at sikre og tilvejebringe mere ens vilkår for vore ældre. Det vil sige, at de grupper af ældre med størst behov først og fremmest skal have hjælp.

Lovgivningsarbejde

Inuit Ataqatigiit mener, at ethvert lovgivningsinitiativ skal hænge sammen med de langsigtede politiske mål og strategier inden for det givne område, ligesom vi mener, at alt kvalificeret lovforberedende arbejde skal hvile på veldokumenterede data og grundige analyser med økonomiske konsekvensberegninger på kort og lang sigt, herunder samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.

Endelig skal indsatser prioriteres og begrundes, således at det fremgår, hvorfor en indsats frem for en anden fortjener at blive opprioriteret.

Kommissionsarbejde

Socialreformkommissionen fremlagde sin betænkning for Landstinget i foråret 1997. IA stemte for kommissionens anbefalinger og har siden arbejdet loyalt ift. implementeringen af disse.

Inuit Ataqatigiits vurdering af nærværende forslag er sket ud fra disse tre grundlæggende ovennævnte hovedsynspunkter.

Under Landstingets førstebehandling af Landsstyrets forslag til ny Landstingsforordning om offentlig pension (10. marts 2003) meldte Inuit Ataqatigiit ud, at vi ikke umiddelbart kunne tilslutte os forslaget. Det var med følgende begrundelser:

Vi meddelte endvidere, at vores endelige stillingtagen ville bero på de data og informationer, som Familie- og Sundhedsudvalget måtte modtage ifm. betænkningsarbejdet samt forhandlingerne i udvalget op til andenbehandlingen.

Inuit Ataqatigiit kan ikke stemme for forslaget om offentlig pension, fordi:

1. Det er en politisk uskik at vedtage en lovgivning, hvor der ikke forud er foretaget økonomiske konsekvensberegninger.

2. Inuit Ataqatigiit frygter fortsat, at en vedtagelse af forslaget vil bidrage til

større ulighed i de ældres økonomiske vilkår, så de, der har i forvejen, får endnu mere.

3. Vedtagelsen vil betyde, at enlige pensionisters pension forbliver totalt uændret.

4. Forslaget, som kun tilgodeser ca. 400 pensionister, fremsættes ikke som et led i en fremsynet og helhedsorienteret ældrepolitik.

5. Landsstyret har ikke fremlagt argumenter som begrunder en opprioritering af denne gruppe borgere frem for andre grupper, for eksempel yngre førtidspensionister.

6. Forslaget er i strid med Socialreformkommissionens anbefalinger.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til forkastelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg overgive forslag til Landstingsforordning om offentlig pension til 2. behandling.

 

 

	Ellen Christoffersen, formand
Enos Lyberth, næstformand		Doris Jakobsen
Asii Chemnitz Narup		Astrid Fleischer Rex

 

Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

siunnersuutip aappassaaneerneqarneranut saqqummiunneqartoq

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Ellen Christoffersen, Atassut, siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit

Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata UPA 2003-mi siullermeerinerup kingorna pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut misissuataarpaa imatullu oqaaseqarfigisassallugu.

Tusarniaanermit akissutisiat

Ataatsimiititaliaq siunnersuutip matuma suliarineqarnissaanut atugassatut tusarniaanermi akissutitut tunniunneqartut nuutinnerinik piniarsimavoq.

Apeqqutit

Ataatsimiititaliap siunnersuummik suliarinninnermini atugassaatut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq apeqqutinik arlalinnik akissuteqarfiginneqqullugu ataatsimiititaliap qinnuigaa. Ataatsimiititaliap apeqqutaasa Naalakkersuisunilu ilaasortap akissutaasa nuutinneri isumaliutissiissummi matumani ilanngussatut 1 - 2-tut ilanngunneqarput.

Siunnersuutip ilusiligaanera

Siunnersuummi amigaatit naapertuutinngitsullu pillugit allakkiamik Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiannit ataatsimiititaliaq tigusaqarpoq. Allakkiaq isumaliutissiissummi matumani ilanngussaq 3-tut ilanngunneqarpoq.

Siunnersuutip imarisai

Pisortanit pensionisiat pillugit peqqussutissatut siunnersuutip kingunerissavaa soraarnerussutisiallit nammineerlutik isertitaqarneq ajortut aapparisimasinnaasaasa inooqatigisimasinnaasaasaluunniit isertitaat apeqqutaatinnagit isertitaqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat. Soraarnerussutisialinnut nammineerlutik isertitaqarneq ajortunut maannakkut soraarnerussutisiallip kisimiittup soraarnerussutisianik pisartagaasa 20%-iisa angeqataannik aningaasartalinnik aalajangersaasoqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Taamaalillutik siusinaartumik soraarnerussutisialinnit ajornerusumik atugassinneqassanngillat, taakkumi aapparisamik inooqatigisamilluunniit isertitaat apeqqutaatinnagit soraarnerussutisiat aningaasartaasa 20%-iinik pissarsisarmata. Ilaatigut naatsorsuutigineqarpoq inuit 400 missaaniittut, aapparisap inooqatigisalluunniit isertitarisartagai pissutigalugit soraarnerussutisiaqanngitsut soraarnerussutisiaqalernissaannik siunnersuut nassataqassasoq.

Taamatuttaaq inunnut utoqqaat illuinut isumaginninnikkulluunniit ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinnut nuuttunut tunniussisarnermi tunngavissat nutaat atuutilissasut siunnersuutigineqarpoq: Isumaginninnikkut ulloq unnuarlu paaqqinnittarfimmiinnermi isertitat apeqqutaatinnagit soraarnerussutisiat aningaasartaasa 20%-inik piginnaatitaaneq tamanut atuutissasoq. Maannakkut aalajangersagaq atuuttoq tunngavigalugu soraarnerussutisiallit paaqqinnittarfimmi ineqartut, nammineerlutik amerlasuunik isertitaqartartut, taamaalillutillu ineqarnerminnut tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit nammineerlutik akiliisartut, pisortanit soraarnerussutisianik pissarsinissamut mattusimaneqarput.

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata oqaaseqaatai

Ataatatsimiititaliaq isumaqarpoq soraarnerussutisiaqartut siusinaartumillu soraarnerussutisiaqartut ajornanngippat inuunermik toqqissisimaffiusumik qulakkeerunneqartariaqartut, ineriartornermilu pissutsit tunngavigalugit utoqqarnut atugassarititaasut iluarsiivigineqartassasut. Ukiuni marlussunni kingullerni innuttat utoqqaanerusut, aningaasaqarnikkut inuttullu naleqassuseq pigalugu utoqqalinissamik piumasaqaatikkut, naligiimmik atugassaqartinneqarlutik pilersitsivigineqarnissaat innuttat annertunerusumik piumasaqaatigilersimavaat. Utoqqaat atugarisaat pillugit piumasaqaatit kissaatigisallu Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup 1995-97-imi sulineratigut ingammik erseqqissaatigineqarsimapput.

Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaata 1997-imeersup nunatsinni sumiluunniit najugaqaraluaraanni isumaginninnermi naalakkersuinikkut iliuuseqarfissat kikkut tamarmik naligiinnerusumik pineqarnissaasa qulakkeeriffigalugillu atugaritinnissaat tunngaviusumik oqariartuutigaa. Utoqqarnut tunngatillugu tamanna pisinnaavoq kommunini tamani utoqqarnut aningaasanngorlugit atugassarititat assigiinnerulersinneqarnissaasa eqqunneqarneratigut (aningaasanngorlugit atugassarititat tassaapput aalajangersimasumik aningaasartuutigisat tamarmik akilerneqareerpata nerisassanut, atisanut inuunermilu pinngitsoorsinnaanngisanut allanut sinneruttut). 2001-mi Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik utoqqaat atugarisaat pillugit marloriarluni misissuivoq.Misissuinermi siullermi ‘Pensionisiallit tapisiaat’-ni paasineqarpoq kommunini aningaasaqarnikkut pitsaasumik inissisimasuni kommunini aningaasaqarnikkut ajornerusumik inissisimasunit inummut tapisianik qaffasinnerusunik tunniussisoqartartoq. Misissuinerup aappaani ‘Utoqqaat aningaasaqarniarnikkut atugarisaat’-ni naatsorsuinerit takutippaat utoqqaat saniatigooralugit isertittagaat pensionisianullu ilassutigineqartartut, innaallagissamut, imermut kiassarnermullu aningaasartuutit, inigisat pitsaassusii inoqutigiillu inuttaqassusii assigiinngitsorsujussuusut. Aamma takuneqarsinnaavoq utoqqaat inooriaasii siunissamullu kissaatigisaat assigiinngitsuusut. Taamaalilluni nalunaarusiat taakku inernerisa takutippaat Kalaallit Nunaanni utoqqaat assigiiaartumik katitigaanngitsut, aammalu inuunerminni atugassarisatigut assigiinngitsorujussuarnik atugaqartut.

Anguniagaq tassaavoq utoqqaat assigiinnerusumik atugaqarnissaat. Taamaattumillu misissueqqissaarnernik kinguneqaatissanillu naatsorsuinernik, utoqqalinersiallit tamarmik aningaasaqarnikkut atugaasa pitsanngorsarneqarnissaasa peqqussutissatut saqqummiunneqartuni toqqarneqarsimannginneranut tunngaviusunik saqqummiusseqqullugu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq ataatsimiititaliamit qinnuigineqarpoq. Ataatsimiititalialli kissaata Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumit malinneqarsimanngilaq, tak. ilanngussaq 2. Tamanna ataatsimiititaliamit isornartoqartinneqarpoq, tassami utoqqaat 400-t pineqartut aningaasaqarnikkut atugaat pillugit kisitsisitigut paasissutissat taamaattut Inatsisartut pitsaanerusumik tunngaveqarlutik aalajangernissaannut tunngavissiisussaagaluarmata.

Utoqqaat inuunerisa naleqassusianik qanoq pilersitsisinnaaneq pillugu tamanut tunngatillugu oqallinnissaq ataatsimiititaliap maqaasivaa. Utoqqarnut tunngasumi misiligutitut sulisarneq pillugu pisortanit pensionisiat pillugit peqqussummi aalajangersagaqartariaqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Utoqqaat inuiaqatigiinni isumalluutaapput, taakkulu misilittagaat, ilisimassusiat pingaartitaallu ullumikkut inuiaqatigiinni ingerlaatsimi anguniagaqarfiunerusumik atorluarneqartariaqarput. Utoqqaat misigisimasariaqarput atorfissaqartinneqarlutik. Utoqqaat amerlasuut oqaatigisarpaat kinguaariiaat imminnut avissaariartornerat ernummatigigitsik. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq pensionisialittut inuunermut ikaarsaarneq inuppalaarnerulersinneqarlunilu eqaannerusumik aaqqiivigineqarsinnaasoq. Taamaammat suliffeqarneq ima aaqqissuunneqarsimasariaqarpoq utoqqaat sulinermik ingerlassaqarnertik annikilliartortissinnaagaat arriitsumillu suliffeqarnermit piivikkiartorlutik. Taamaalilluni pisortanit pensionisiaqarneq pillugu peqqussut, suliffeqarnermi akuusut peqatigalugit ilusiliivigalugu, sulisunut utoqqalisunut anguniagassanik imaqartariaqarpoq kiisalu aalajangersakkanik, sulisutut inuuneqarnermit eqaatsumik tunuariariartuaarnissamut periarfissiisuusunik, aalajangersagartaqartariaqarluni.

Ataatsimiititaliap pingaarutilittut eqqumaffigeqqussavaa utoqqaat sammisaqartinneqartarneri, soorlu højskolimiinneq, timersornissamut neqeroorutit nunanullu allanut peqatigiilluni angalasarnerit nunatsinni kommunini assigiinngitsuni utoqqarnut tamanut iluaqutaatinneqartariaqartut. Neqeroorutit taamaattut inuunerup pingaassusianut uppernarsaataapput, utoqqaallu naleqartumik utoqqalinissaannut sunniuteqaqataassallutik. Nuna tamakkerlugu siunnersortimik, kommunini utoqqarnut siunnersortinut sammisassaqartitsiniutit suliaqartitsiniutillu pillugit kaammattuisuusinnaasunik, atorfinitsitseqqullugit Naalakkersuisut ataatsimiititaliamit kaammattoqqinneqassapput.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu, nuna tamakkerlugu utoqqarnut siunnersortimik, kommunini utoqqarnut siunnersortit suliffissaqartitsiniarluni sulilersitsiniarlunil iliuutsinik aallartitsinissaannut kaammattuisussamik, atorfinitsitsinissaq Naalakkersuisunut kaammattuutigeqqikkumavaat.

Utoqqaat atugaannut tunngasumik inatsisit, peqqussutit kaajallaasitallu assigiinngitsut atuisunut paasiuminarsarneqarnissaannik Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup kaammattuutai malinneqartariaqartutut ataatsimiititaliamit isigineqarput.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu, isumaqarput tamanna UKA 2002-mi UPA 2003-milu siunnersuutigineqareersutut nuna tamakkerlugu utoqqarnut siunnersortimik atorfinitsitsinikkut ilaatigut pisinnaasoq. Kommunini utoqqarnut siunnersortit utoqqaat ikiorserneqarnissamik piginnaatitaaffii periarfissaallu pillugit utoqqarnut pitsaanerusumik paasisitsiniaasalernissaannut nuna tamakkerlugu utoqqarnut siunnersorti peqataaqataassaaq.

Kiisalu Naalakkersuisut Utoqqaat Nipaannik suleqateqarnerminnik ingerlatsiinnarnissaat ataatsimiititaliamit kissaatigineqarpoq, soorluttaaq utoqqaat pitsaanerusunik assigiinnerusunillu atugassaqartitaalernissaat qanoq pitsaanerpaamik aaqqiivigineqarsinnaanersoq pillugu KANUKOKA-mik taamatullu Utoqqaat Nipaannik Naalakkersuisut suleqatiginninnermik aallartitsinissaat ataatsimiititaliamit kaammattuutigineqassasoq.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, Siumumeersut, Atassummeersoq Demokraatineersorlu isumaqarput utoqqalinersiallit utoqqalinersiaasa katissimallugu apparisap inooqatigisallunniit isertitai apeqqutaatinnagit nalinginnaasumik utoqqalinersiat procentiisa ilaattut aalajangersarneqarnerat alloriarnerusoq pitsaasoq.

Ataatsimiititataliami ikinnerussuteqartoq, Inuit Ataqatigiinneersoq, isumaqarpoq inuit pineqartorpiaat sooq immikkut isiginiarneqarlutik pineqarnissaannut uppernarsaatissaqartoqartinnagu inuit pineqartut 400-t immikkut isiginiarneqarlutik pineqarnerat akuersaarneqarsinnaanngitsoq.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Inuit Ataqatigiinneersoq Demokraatineersorlu, peqqussutissatut siunnersuutikkut inuttaasut ikittuinnaat - utoqqarnit tusinditinit arlaqartunit 400-innaat - atugaasa pitsanngorsaavigineqarnerat isornartoqartippaat - naak utoqqaat ikittuinnaat taakku isertitatigut atugaat pillugit uppernarsaatissanik saqqummiussisoqanngitsoq. Taamaalillunilu maanna ilisimaneqanngilaq peqareersut peqarnerulernerannik siunnersuut kinguneqassanersoq. Ikinnerussuteqartut siuliani taaneqartut isumaqarput utoqqalinersialinnut tamanut tunngavisumik tunniunneqartut, Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup kaammattuutai eqquutsikkumallugit, qaffanneqassasut.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Inuit Ataqatigiinneersoq Demokraatineersorlu, isumaqarput siusinnerusukkut siunnersuutigineqarsimasoq siunnersuummut matumani pineqartumut ilanngunneqarnissaat isumaliutersuutigineqartariaqartoq. Pineqartoq tassaavoq utoqqalinersiat akit qaffakkiartuuaarnerannut malinnaatinneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat (UKA 2002/40). Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu, utoqqalinersiallit sulinermik inuussutissarsiuteqartut sinnerinut sanilliullugit ajornerusumik inissinneqarnerat naammaginartutut isiginngilaat, silinermimmi inuussutissarsiutillit akissarsiat pillugit isumaqatigiinniarnerni akit qaffannerannut taartisisarmata. Utoqqalinersiat akissarsiatut, utoqqaat sulinikkut pissarsiarisinnaanngisaattut isigineqartariaqarput.

Siunnersuummi § 19-imut ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

§ 19-imi oqaasertaliineq ataatsimiititaliap paasiuminaatsutut isigaa. Taamaattumillu ataatsimiititaliap kaammattuutigissavaa Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiata oqaasertaliussassatut siunnersuutaa Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuumminni malissagaat:

" " 19. Utoqqalineq pissutigalugu siusinaartumillu pensionisiat kisermaamut pensionisialimmullu, § 1, imm. 3 naapertorlugu pensionisiaqarsinnaatitaanngitsumik katissimallugu aappalimmut, ukiumut kr. 88.812 tikillugit annertussuseqarput. Utoqqalineq pissutigalugu siusinaartumillu pensionisiat aappariinnut, katissimasutut aappariit inooqatigiilluunniit tamarmik § 1, imm. 3 naapertorlugu pensionisiaqarsinnaatitaappata, ukiumut kr. 133.212 tikillugit annertussuseqarput."

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup akissutitut paasissutissiissutigisaanut ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Utoqqarnut 400-t missaanniittunut, taakkulu katissimasatut aapparisaannut inooqatigisaannulluunniit, siunnersuut naapertorlugu pensionisiaqarsinnaatitaalertussanut tunngatillugu misissueqqissaarnernik naatsorsuinernillu saqqummiussinissamik ataatsimiititaliap kissaateqarneranut Naalakkersuisuni ilaasortap malinnissimannginnera ataatsimiititaliap uparuaavigereerpaa.

Ataatsimiititaliamittaaq tupigusuutigineqarpoq siusinaartumik pensionisiaqarsinnaanermut inatsisitigut atugassarititaasut Naalakkersuisuni ilaasortamit allanngortinneqarnissaat kissaatigineqanngimmata, tak. § 5, imm. 2 aamma 3. Naak Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiata assersuutitut saqqummiussaa, tak. ilanngussaq 3, ingasattajaartutut isigineqarsinnaagaluartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq, tamanna ilanngullugu isiginiarneqartariaqartoq, tassami kalaallit inuusuttut angalasorujussuunerat pissutigerpiarlugu.

Kiisalu siunnersuummi § 13, imm. 1-imi aamma § 20, imm. 1-imi oqaasertaliussanik Naalakkersuisuni ilaasortap allanngortitsiumannginnerata oqaaseqarfigissaa ataatsimiititaliamit kissaatigineqarpoq. Naak tamanna Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiata kaammattuutigigaluaraa. Naalakkersuisuni ilaasortap tamatumunnga tunngavilersuutigaa oqaasertaliinerup sorliup atorneqarnissaani qanoq isumaqarneq apeqqutaasoq. Oqaasertaliinerup Inatsisartut Inatsisissanik nalilersuisarfiata kaammattuutaanut naapertuuttumik allanngortinneqarnissaa ataatsimiititaliap Naalakkersuisuni ilaasortamut aammaarluni qinnuitigissavaa, tamatumanimi anguniagaammat siunnesuummik oqaasertalersorluagaasumik eqqortumillu oqaaseqatigiilimmik saqqummiussinissaq.

Ataatsimiititaliap siunnersuummut inassuteqaatai

Amerlanerussuteqartut inassuteqaataat

Amerlanerussuteqatut, Siumumeersut, Atassummeersup Demokraatineersullu, siunnersuutip Naalakkersuisut siuliani kaammattuutinut naapertuuttumik allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussereerpata iluserisamisut iluseqarluni Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaa inassutigaat.

Ikinnerussuteqartup inassuteqaataa

Ikinnerussuteqartup, Inuit Ataqatigiinneersup, makku tunngavilersuutigalugit siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa inassutigaa:

Inuit Ataqatigiit anguniagaat tunngaviilu:

Inuit Ataqatigiit anguniagassamittut pingaarnerit ilaattut qangalili siunniussarivaat Nunatsinni innuttaasut tamarmik atukkamikkut naligiinnerusumik inissisimalernissaat. Nunatsinni suli innuttaasunik assigiinngitsorujussuarnik atugassaqartitsineq ilisarnaataavoq, tamakkuuppullu akunnitsinni avissaarutaasut. Pissutsit tamakku akuersaarnagit akiorniagassaapput.

Isumaginninnermut Pisortaqarfik utoqqaat atugarisaat pillugit 2001-mi misissuisitsivoq. Misissuisitsineq siulleq utoqqaat aningaasaqarniarnikkut atugaannut tunngavoq. Misissuinerup aappaani kommunit ataasiakkaat pensionisialinnut inummut tapinik tunniussisarnerannut tunngasut qulaajarneqarput.

Misissuinerni uppernarseqqinneqarpoq utoqqartavut naliginngitsorujussuarmik sutigut tamatigut atugaqartinneqartut.

Taamatut atugassaqartitsineq akuersaarneqartariaqanngilaq. Taamaattumik Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut naalakkersuinikkut sulineq tamarmi allatigullu inuiaqatigiinni suliniutit tamarmik siunertarissagaat innuttaasut naligiinnerusumik atugassaqartinneqarnissaasa aqqutissiuunnissaat, aamma isumaginninnermut politikki utoqqarnullu politikki tassunga sammiveqartinneqartariaqartut isumaqarpugut. Taamaammat isumaginninnikkut pisartagaqartitsineq utoqqaat pisariaqartitsinerusut salliutillugit aaqqissuunneqartariaqarpoq.

Inatsisiliornermi suleriaaseq:

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut inatsisiliorneq ungasinnerusoq isigalugu naalakkersuinikkut anguniakkanut taakkulu piviusunngortinniarnerinut ikorfartuillunilu ataqatigiissarneqartassasoq. Isumaqarpuguttaaq inatsisiliorneq tamatigut peqqissaartumik piareersarneqartassasoq, paasissutissanik sukumiisunik qulaajaanikkut aningaasatigullu kingunissat – siunissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu isigalugit – misissuiffigilluarnerisigut. Aningaasatigut kingunissat pineqartillugit inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut sunniutissat ilanngullugit ilisimaarineqartariaqartut isumaqarpugut.

Suliniutit suulluunniit pingaarnersiuilluni tulleriissaarinermik tunngaveqartassapput, nassuiarneqarsinnaasariaqarportaaq suliniutit uku ukulu allanut sanilliullugit sooq pingaartinneqarnerunersut.

Ataatsimiititaliarsuarmi sulineq:

Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutini Inatsisartunut upernaakkut 1997-imi saqqummiuppaa. Inuit Ataqatigiit Ataatsimiititaliarsuup inassuteqaatai akuerseqataaffigaat, maannamullu piviusunngortinnissaannut suleqataasimalluta.

Isummat tunngaviusut siuliani oqaatigineqartut peqqussutissatut siunnersuummik nalilersuinitsinni aallaavigaagut.

Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut siullermeerlugu Inatsisartuni oqaluuserineqarmat Inuit Ataqatigiinnit imaaliallaannaaq akuersaarsinnaanatigu nalunaarutigivarput, makku tunngavigalugit:

Siullermik: Innuttaasut iluaquserneqartussat 400-iinnaammata (tuusinntilippassuit akornannit), naak pensionisiaqartut tamarmik pensionisiaasa qaffanneqartariaqarnerat uppernarsineqareeraluartoq.

Aappassaanik: Inuit 400-t iluaquserniarneqartut ullumikkut aningaasatigut qanoq inissisimanerat pillugu allatigulluunniit qulaajaasoqarsimarpasinngilaq. Taamaalilluni ilisimaneqanngilaq inuit aningaasanik amigaateqaratik pissarissaartut suli pitsaanerusumik atugaqalernissaannik siunnersuut kinguneqassanersoq.

Pingajussaanik: Tunngavilersuutinik assortorneqarsinnaanngitsunik Naalakkersuisoq saqqummiussinngilaq, pingaarnersiuinermi sooq inuit taakkorpiaat allanut naleqqiullutik immikkut pineqartariaqarnerannik ersarissitissisunik.

Sisamassaanik: Siunnersuut Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermik Ataatsimiititaliarsuup inassuteqaataannut assortuisutut nalilertariaqarsorigatsigu.

Siullermeerinninnermi ilanngullugu nalunaarutigivarput isummivinnissatsinnut paasissutissat tunngavilersorluakkkat pisariaqartikkivut aammalu Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliami isumaqatiginninniarnerit qanoq angusaqarfiutigisinnaaneri apeqqutaatillugit isummerumaarluta.

Inuit Ataqatigiit pisortanit pensionisiat pillugit peqqussutissatut siunnersuut akuersaarsinnaanngilaat, makku tunngavigalugit:

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartup, Inuit Ataqatigiinneersup, siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissa inassutigaa.

Taamaa oqaaseqarluni Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

 

______________________________

Ellen Christoffersen

siulittaasoq

 

______________________________ ______________________________

Enos Lyberth Doris Jakobsen

 

______________________________ ______________________________

Asii Chemnitz Narup Astrid Fleischer Rex