Samling
Bemærkninger til forslag om landstingsforordning om offentlig pension
Almindelige bemærkninger
I konsekvens af ikrafttræden af landstingsforordning om revalidering pr. 1. januar 2002 er der foretaget rettelser i den nuværende landstingsforordning om offentlig pension ved landstingsforordning nr. 12 af 12. november 2001.
Der er imidlertid fundet behov for at foretage yderligere ændringer i forordningen, da den nuværende forordning indeholder en del bestemmelser, der er uden selvstændigt indhold og derfor med fordel kan fjernes for at forenkle administrationen mest muligt. Af samme årsag fremsendes forslag til en helt ny forordning frem for ændringsforordning.
Forslaget indebærer, at pensionister som ikke har personlig indtægt sikres nogen pension, uafhængig af ægtefælles/samlevers indtægt. For pensionister, der ikke har personlig indtægt foreslås fastsat et beløb, der svarer til 20% af den nuværende pensionssats for en enlig pensionist. Førtidspensionister uden egen indtægt vil således ikke blive stillet ringere end i dag, hvor de får 20% af pensionsbeløbet uanset egen og ægtefælles/samlevers indtægt.
På Landstingets forårsmøde 2002 blev spørgsmålet om pensionisters vilkår berørt under flere punkter:
- Beslutningsforslag om inflationssikring af alders- og førtidspensioner
- Beslutningsforslag om tidssvarende alders- og førtidspensioner
- Beslutningsforslag om ophør eller lempelse af beskatning af visse pensioner
- Spørgsmål til Landsstyret om revision af ældres og førtidspensionisters pensioner
Konklusionen på ovenstående punkter var, at de fremlagte synspunkter og forslag skal indgå i det forslag til landstingsforordning om offentlig pension, der fremlægges på Landstingets forårsmøde 2003.
For så vidt angår forslagene om at pensioner skulle fritages for beskatning og om en lempeligere beskatning af pensioner er det Landsstyrets opfattelse, at alle personer, der har en positiv indkomst, der overstiger summen af personfradraget, standardfradraget og det skattefri beløb for B-indkomst, skal bidrage til samfundets udgifter gennem skattebetaling, og det uanset arten af indkomst ¿ f.eks. løn, overskud ved virksomhed, renter, pension eller uddannelsesstøtte. Forslaget er derfor ikke imødekommet ved nærværende forslag.
________________
FM 2003/27
IlaPi J.nr. 41.03.01+5
For så vidt angår forslaget om inflationssikring af pensionerne afviste Landsstyret forslaget med den begrundelse, at det vil være meget vanskeligt at forudse de økonomiske konsekvenser for pensionisterne af en automatisk regulering, bl.a. fordi en mindre forhøjelse kan medføre bortfald af andre ydelse, f.eks. boligsikring. Endvidere udbetaler kommunerne personlige tillæg ud fra hvilket rådighedsbeløb, den enkelte kommune har fastsat, og hvis der ikke sker en samtidig regulering af disse beløb, vil pensionisten ikke få gavn af forhøjelsen af pensionen.
Vedtagelsen af denne Landstingsforordning skal dog ses i lyset af kommende lovforslag og forbedringer indenfor ældreområdet.
Følgende bestemmelser i gældende forordning medtages ikke i nærværende forslag til ny forordning:
1) Landsstyrets bemyndigelse i § 8 til at fravige de almindelige bestemmelser for tilkendelse af pension. Bemyndigelsen er ikke udnyttet og af hensyn til ligebehandling af borgerne ville det i givet fald være mere korrekt at foretage en forordningsændring.
2) Ansøgerens pligt til at bidrage til sagsoplysningen i § 10 følger af Sagsbehandlingsloven.
3) Landsstyrets bemyndigelse i § 16, stk. 1 til at fastsætte bestemmelser om tilkendelse af førtidspension. Bestemmelsen i forslagets § 10 om førtidspension anses for at være udtømmende med henvisningen til Landstingsforordningen om revalidering.
4) Landsstyrets bemyndigelse til at fastsætte nærmere bestemmelser om personlige tillæg i henhold til § 22. Personlige tillæg finansieres fuldt ud af kommunerne, hvorfor det kan anses som indgreb i det kommunale selvstyre at fastsætte mere detaljerede regler om personlige tillæg, end hvad der fremgår af forordningen.
5) Forsøgsbestemmelserne i §§ 34 ¿ 35, da det ikke forekommer sandsynligt at bestemmelserne vil blive udnyttet.
6) Overgangsbestemmelsen i § 37 for personer der er fyldt 60 år inden den 1. januar 2000, da den vil være uden betydning pr. 1.juli 2003.
7) Bestemmelsen om tillægsydelse i henhold til § 38. Det er undersøgt i kommunerne om der er personer tilbage, der er omfattet af bestemmelsen. Det er ikke tilfældet.
I de videreførte bestemmelser er der foretaget sproglige ændringer og enkelte realitetsændringer, som det fremgår af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Der er foretaget sproglig ændring fra Socialdirektoratet til Landsstyret, således at betegnelsen kan anvendes uanset eventuelle ressortændringer inden for de enkelte landsstyreområder.
Landstyret har kompetence til at træffe afgørelser i samme omfang som kommuner for personer der er bosat uden for kommunal inddeling. Det følger af landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation. For personer, der er bosat uden for Rigsfællesskabet er kompetencen til at træffe afgørelser ligeledes hos Landsstyret.
Forslaget er sendt til høring hos KANUKOKA på vegne af kommunerne, hos arbejdsmarkedets parter, ældreforeningen og internt i Hjemmestyret. De indkomne høringssvar er indarbejdet i det endelige forordningsforslag.
Økonomiske og administrative konsekvenser
I efteråret 2001 fik direktoratet foretaget to undersøgelser om henholdsvis personlige tillæg til pensionister og pensionisters vurdering af egne økonomiske forhold. Med udgangspunkt i disse to undersøgelser samt koalitionsaftalen er det vurderet, at der generelt er behov for at hæve pensionsbeløbene, men dette er ikke indarbejdet i Finanslovsforslaget for 2003, og dermed heller ikke i forordningsforslaget.
Sikring af nogen pension for pensionister, der ikke har personlig indtægt vil medføre forøgede udgifter i alderspension, ved at en pensionist, der i dag ikke oppebærer alderspension på grund af ægtefællens eller samleveres indtægt får mulighed for at oppebære nogen pension.
Det forøgede udgifter i alderspension vil udgøre ca. kr. 7,5 mio årligt.
Forslaget forventes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Den hidtidige bestemmelse i § 1, stk. 1, nr. 5 om, at pension efter Nordisk Konvention om Social Sikring er en offentlig pension, er slettet. Pension efter konventionen er enten alders- eller førtidspension og dermed allerede omfattet af § 1, stk. 1 nr. 1 og 2. Som bestemmelsen hidtil har været formuleret kunne det give anledning til misforståelse om, at der er tale om en særlig pensionsform.
Der er endvidere tilføjet henvisning til de relevante bestemmelser for hver pensionsform.
Den nuværende bestemmelse om, at samlevende pensionister sidestilles med gifte pensionister videreføres, fordi der alt andet lige må antages at være nogen besparelse ved at bo sammen.
Det kan via folkeregistret konstateres, om en ugift pensionist bor sammen med en anden voksen person, og at der derfor kan være grund til at undersøge, om at de lever i et ægteskabslignende forhold. Om der rent faktisk er tale om sådan et forhold eller ej, skal afgøres ud fra pensionistens egne oplysninger om f.eks. fælles økonomi, fælles børn, fælles ferierejser etc. Hvis pensionisten blot bor sammen med anden, f.eks. et familiemedlem, uden at der er tale om et ægteskabslignende forhold, har pensionisten rettigheder som enlig.
Med hensyn til bestemmelsens sidste led, om en gift/samlevende pensionist, der sidestilles med en enlig pensionist, hvis ægtefællen/samleveren varigt er flyttet til en social døgninstitution, henvises til bemærkningerne under § 23.
Til § 2
Bestemmelsen fastslår hovedreglen om, at ydelse af pension er betinget af dansk indfødsret. Dog kan personer uden at opfylde det kriterium få pension, hvis bestemmelserne i Nordisk Konvention om Social Sikring er opfyldte eller vedkommende har boet i Grønland de seneste tre år før pensioneringen.
Til § 3
Der er foretaget en sproglig ændring, så det fremgår af forordningen, at retten til pension også omfatter personer i de øvrige nordiske lande og i lande, der har tiltrådt EØS-aftalen. Det er den personkreds, der i henhold til Nordisk Konvention om Social Sikring har ret til pension. Det fremgår af Nordisk Konvention om Social Sikring at lovvalget er afhængig af bopælslandet og der kan derfor ikke modtages fuld pension fra flere lande samtidig.
EØS-landene er udover Norden: Belgien, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland, Østrig, Liechtenstein og Schweiz.
Til § 4
Kravet om mindst tre års bopæl inden for Rigsfællesskabet mellem det fyldte 15. og det fyldte 63. år gælder alle ansøgere. Hér angives alene et minimumskrav, som følges af reglerne om optjening og opgørelse af bopælstid nedenfor. I den gældende forordning er bopælskravet, at vedkommende skal have boet i Grønland i mindst 3 år inden for det nævnte interval. Ved ændringen er der skabt lige rettigheder for alle inden for Rigsfællesskabet.
Til § 5
Bestemmelsen følger systematikken i de andre nordiske landes regelsæt, og den tilgodeser pro-rata-temporis-princippet, som relaterer sig til pension set som en forsikringsydelse, der optjenes på baggrund af i dette tilfælde bopælstid.
Ved Grønlands tiltrædelse af Nordisk Konvention om Social Sikring den 1. januar 1994 var det ikke hensigten, at pro-rata-temporis-princippet og konventionens regler om opgørelse og beregning af brøkpension skulle finde anvendelse på personer, der flytter inden for Rigsfællesskabets grænser.
Således kan personer flytte mellem Danmark, Færøerne og Grønland, og opholde sig et ubegrænset antal år i de enkelte dele af Rigsfællesskabet, og alligevel have ret til fuld pension i bopælslandet/selvstyreområdet, når pensionskriterierne i øvrigt opfyldes. Bopælsperioderne i Grønland, i Danmark og på Færøerne sammenlægges, når den samlede bopælstid skal beregnes ved pensionsansøgning inden for Rigsfællesskabet.
Ret til fuld pension opnås ved en bopælstid på 40 år, selv om der er 48 år mellem det 15. og det 63. år. Det er herved sikret, at personer, der f.eks. tilbringer nogle år i udlandet i forbindelse med uddannelse stadig kan nå at optjene fuld pensionsret fra Grønland.
Ved opgørelse af bopælstider for alderspension medregnes kun hele antal år. De almindelige afrundingsregler fraviges hermed i overensstemmelse med, hvad der gælder for førtidspension.
Til § 6
Bestemmelsen fastsætter til hvilken myndighed, ansøgning om pension skal indgives.
For ansøgere med bopæl uden for Grønland vil ansøgningen blive sendt til Landsstyret fra vedkommendes bopælsland.
Bestemmelsen i stk. 3 tager sigte på personer, der er ude af stand til selv at søge pension, og det vil især sige personer med vidtgående handicap.
Til § 7
Ved fastsættelsen af ansøgningstidspunktet i relation til førtidspension skal ikke medregnes en eventuel forudgående revalideringsperiode (herunder et uddannelsesforløb), selv om denne er iværksat på baggrund af en ansøgning om førtidspension. Ansøgningstidspunktet beregnes fra det tidspunkt, hvor alle revalideringsmuligheder anses for udtømte.
Tilføjelsen såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt er medtaget for at tydeliggøre, at pensionstilkendelse ikke alene afhænger af en ansøgning.
Til § 8
Bestemmelsen fastslår, at pensionisten er forpligtet til selv at gøre opmærksom på ændringer ipersonlige forhold, f.eks. indgåelse eller ophævelse af ægteskab, og økonomiske forhold, f.eks. øgede indkomster.
Bestemmelsen om adgangen til modregning giver kommunen mulighed for at modregne for meget udbetalt pension i de løbende pensionsudbetalinger. Det er en betingelse for modregning, at pensionisten har givet kommunen urigtige oplysninger eller har fortiet omstændigheder, som har betydning for pensionens størrelse. Hvis kommunen ved en fejl har udbetalt for højt beløb, og denne fejl ikke kan tilregnes pensionisten, kan der ikke kræves tilbagebetaling.
Hvis kommunen træffer beslutning om, at der skal ske tilbagebetaling skal det ske under iagttagelse af Sagsbehandlingslovens regler om partshøring m.v.
Hvis der træffes beslutning om modregning skal det ske under iagttagelse af Retsplejelovens bestemmelser om trangsbeneficiet, så pensionisten har tilstrækkeligt tilbage af sin pension til at leve for. Der skal i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, hvor meget pensionisten kan undvære af den løbende udbetaling.
Til § 9
Bestemmelsen svarer til den gældende forordnings § 14. Undtagelsesbestemmelsen i stk. 2 om at førtidspension kan tilkendes en person under 18 år antages at være meget lidt anvendt.
Til § 10
Bestemmelsen er ændret som konsekvens af vedtagelsen af forslag til landstingsforordning om revalidering, så der anføres en henvisning hertil. Afgørelse om hvor vidt det overhovedet er muligt at revalidere vedkommende skal træffes af kommunalbestyrelsen i henhold til revalideringsforordningen. Hvis der ingen udsigt er til, at vedkommende efter en revalidering vil have mulighed for at passe et arbejde, evt. et fleksjob, kan vedkommende tilkendes førtidspension umiddelbart. Det vil f.eks. være tilfældet for en person, der har været ude for en meget alvorlig ulykke og som er helt afhængig af andre personers hjælp til alting. Det skal understreges, at der kan være tale om varig nedsættelse af erhvervsevnen på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager eller en kombination af disse.
Til § 11
Kommunerne bør informere borgerne om retten til alderspension fra det fyldte 63. år. Nogle kommuner skriver ud til de pågældende personer i god tid inden de fylder 63 år og nogle steder indkaldes de til informationsmøde. Når en førtidspensionist fylder 63 år ændres pensionen til alderspension. Det er uden betydning for pensionisten, om der udbetales førtids- eller alderspension, men der er forskel på finansieringen af de to pensionstyper, så derfor er det vigtigt, at pensionsudbetalingen er registreret korrekt.
Til § 12
Bestemmelsen præciserer i stk. 2, at børnetillægget er beregnet til barnets forsørgelse. Hjemmelen til at udbetale børnetillægget til den, der er berettiget til at modtage underholdsbidrag til barnet, findes i den gældende lovgivning i bekendtgørelsen.
Landsstyret finder imidlertid, at der er tale om så stort et indgreb i den enkeltes selvbestemmelsesret, at det er mest hensigtsmæssigt, at bestemmelsen findes i selve forordningsteksten.
Der er således ikke tale om en ny bestemmelse, men alene en præcisering af hjemmelskravet.
Til § 13
Bestemmelsen om hvornår børnetillægget bortfalder er uændret overført fra den gældende forordnings § 19, ligesom Landsstyrets bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om børnetillægget jfr den gældende forordnings § 20 også er bibeholdt alene med en redaktionel ændring.
Til § 14
En undersøgelse af kommunernes praksis med betaling af personlige tillæg har vist, at de fleste kommuner har fastsat minimumsbeløb som henholdsvis enlige og gifte/samlevende pensionister skal have til rådighed efter betaling af faste udgifter. Der er stor forskel på disse beløb fra kommune til kommune. Kommunerne bør fastsætte bestemmelser om personlige tillæg under hensyntagen til de økonomiske forhold, andre borgere i kommunen lever under.
Forslag til administrative arbejdsgange m.v. som findes i den gældende bekendtgørelses afsnit om personlige tillæg indarbejdes i en vejledning.
Til § 15
Alle former for pension udbetales månedsvis forud.
Til § 16
Kommunen kan efter en konkret vurdering administrere pensionen for pensionisten. Det vil sige i de tilfælde, hvor pensionisten handler økonomisk uansvarligt, f.eks. ved at bruge alle sine penge på udbetalingsdagen, så vedkommende ikke kan betale sine faste udgifter eller forsørge sig selv.
Bestemmelsen giver derimod ikke hjemmel til at pensionisten selv kan søge kommunen om udbetaling på andre måder end månedsvis forud. Det er ikke hensigten at kommunen skal administrere pensionen blot fordi pensionisten synes det er bekvemt at kunne få pensionen udbetalt i mindre rater.
Til § 17
Pensionsudbetalingerne stoppes i tilfælde af dødsfald, og hvis betingelserne for førtidspension ikke mere er opfyldt, f.eks. fordi vedkommende har genvundet sin erhvervsevne, og eventuelt ved fraflytning fra Grønland. Hovedreglen er, at pensionen udbetales til og med udgangen af måneden efter, at pensionisten ikke mere er berettiget til pension. Hvis en pensionist dør i februar vil pensionen blive udbetalt til og med marts måned.
Udbetaling af pension stopper dog ved månedens udgang ved fraflytning fra Grønland. Vedkommende kan dog være berettiget til fortsat pensionsudbetaling, hvis betingelserne herfor er opfyldt ved flytning til andet nordisk land eller et land inden for EØS-aftalen.
Ved midlertidigt ophold uden for Grønland bevares retten til pension, hvis vedkommende har beholdt sin bopæl her i landet.
Til § 18
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke sker indgreb i pensionen, som er pensionistens forsørgelsesgrundlag.
Til § 19
Denne og de følgende paragraffer svarer til den gældende forordnings §§ 28 - 31. Der er foretaget sproglige og redaktionelle ændringer.
Som noget nyt foreslås det, at højeste pensionsbeløb fremgår i forordningen, fremfor i finansloven.
Pensionen foreslås uændret at udgøre op til kr. 88.812 for enlige og par, når kun den ene er pensionist og op til kr. 133.212 for par, når begge er pensionsberettigede.
Den indtægtsbestemte pension udbetales med de nævnte satser, hvis betingelsen om bopælstid på 40 år er opfyldt eller de tilsvarende betingelser for optjening af fuld førtidspension er opfyldt. I modsat fald betales et antal fyrretyvende dele af beløbet.
Landsstyret vil have mulighed for justeringer i beløbene ved ændring af fradragsmetoden i henhold til § 20.
Til § 20
Der sker reduktion i pensionen på grund af anden skattepligtig indtægt end offentlig pension.
Det beløb, som pensionisten kan have i skattepligtig indtægt, uden det medfører fradrag foreslås til at være uændret kr. 28.000 for en enlig og kr. 42.000 for et par. Dette vil gælde, uanset om indtægten kommer fra arbejde, arbejdsmarkeds- eller tjenestemandspension.
Det foreslås, at indtægtgrænsen for bortfald af pensionen fastsættes til kr. kr.180.000 for enlige og kr. 270.000 for par. Nuværende indtægtsgrænser er henholdsvis kr. 172.000 for enlige og kr. 265.000 for par.
Som nyt foreslås, at pensionister i parforhold som ikke har personlig indtægt, får mulighed for at oppebære 20% af pensionsbeløbet for en enlig pensionist. Ved tilkendelse af 20% af pensionsbeløbet bruges derfor satsen for en enlig pensionist selvom pensionisten har ægteskabelig eller samlivsstatus. Forslaget forventes at betyde nogen pension for de ca. 400 personer, som i dag på grund af ægtefælles/samlevers indtægt ikke får pension.
De foreslås, at Landsstyret bemyndiges til at fastsætte hvilken graduering, der skal være.
Til § 21
Bestemmelsen om beregning af pension ved tilkendelsen er ny. Det fremgår i øjeblikket af bekendtgørelsen, hvordan pensionen beregnes, men det forekommer mere hensigtsmæssigt, at det er medtaget i forordningen.
Til § 22
Der skal hvert år foretages en beregning af pensionen for at sikre, at pensionen ændres i takt med at pensionistens øvrige indtægter ændres. Beregningen skal foretages på grundlag af den skattepligtige indtægt fra det senest kendte indkomstår. Det betyder, at pensionen pr. 1. januar 2004 skal beregnes på grund af indtægtsoplysningerne fra 2002.
Det fremgår af stk. 3, at pensionen reguleres under barselsorlov. Hvis den hidtidige lønindtægt er delvist erstattet af barselsdagpenge, er det dette beløb, der skal anvendes ved beregning af pensionen.
For så vidt angår pensionsudbetalinger i henhold til Nordisk Konvention om Social Sikring, fremgår det af § 21, stk. 1, at der til grund for pågældende pensionisters ret til pension skal tages hensyn til indtægter fra vedkommendes hjemland. Regulering af pension til pensionister med bopæl uden for Grønland sker ligeledes hvert år 1. januar.
Til § 23
Bestemmelsen er ændret i forhold til den nuværende forordnings § 31, hvorefter pensionister med varigt ophold på en social døgninstitution har haft forskellige rettigheder afhængigt af, om de havde forsørgelsespligt over for ægtefælle og/eller børn under 18 år.
Med forslaget vil alle pensionister med varigt ophold på en social døgninstitution kun være berettiget til 20% af pensionsbeløbet for enlige pensionister. Hvis vedkommende har en ægtefælle/samlever, der også er pensionist, vil denne derimod være berettiget til pension som enlig, jfr. § 1, stk. 3. Dette forekommer at være den enkleste måde at tilgodese både pensionisten på institutionen og den tilbageblevne ægtefælle på.
Efter den nuværende bestemmelse er pensionister, der har væsentlig egenindtægt og dermed selv betaler helt eller delvist for ophold på en social døgninstitution, afskåret fra at få nogen form for pension fra det offentlige.
Bestemmelsen foreslås ændret, så retten til 20% af pensionsbeløbet gælder alle uanset indtægtsforhold ved ophold på en social døgninstitution.
Til § 24
Det præciseres, hvilke afgørelser der kan klages over til Det sociale Ankenævn i lighed med praksis i øvrige nye landstingsforordninger.
Til § 25
Finansieringsbestemmelserne er ændret i overensstemmelse med bloktilskudsaftalen med kommunerne.
Det er præciseret, at Landskassen afholder 90% af udgifterne til alderspension, svarende til den totale udgift, når der tages hensyn til kommunernes skatteindtægter fra alderspensionisterne.
Det er endvidere præciseret, at Landskassen afholder alle udgifter til pensioner til pensionister, der er bosat uden for den kommunale inddeling og uden for Rigsfællesskabet.
Udgifter til personlige tillæg og administration af forordningen afholdes af den sagsbehandlende myndighed, som for personer med fast bopæl i en kommune er kommunen. For personer med fast bopæl uden for den kommunale inddeling og uden for Rigsfællesskabet er det Landsstyret.
Til § 26
Bestemmelsen fastslår at der gælder en særlig finansiering af førtidspension til personer, som er tilkendt førtidspension fra et tidspunkt tidligere end 1. januar 2002, hvor revalideringsforordningen træder i kraft.
Til § 27
Bestemmelsen svarer i det væsentligste til den gældende landstingsforordnings §33 stk 4.
Til § 28
Ved forordningens ikrafttræden ophæves alle tidligere forordninger, der ikke mere er relevante.
Det er indsat en overgangsbestemmelse om behandling af sager, hvor en person har søgt pension forud for 1. juli 2003, men sagen først er blevet behandlet efter denne dato. Det er derimod ikke fundet nødvendigt at videreføre den nuværende overgangsbestemmelse om sager, der er rejst inden den 1. marts 1999, da der ved denne forordnings ikrafttræden vil være forløbet omtrent 4 år siden ændringerne, hvorfor der ikke burde være sager som ikke er afgjort.
Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut nassuiaatit
Nassuiaatit nalinginnaasut
Piginnaanngorsaaqqinneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata ulloq 1. januar 2002 atortuulernerata kingunerisaanik pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 12-ukkut, 12. november 2001-imeersukkut Inatsisartut peqqussutaat maannakkut atuuttoq iluarsiivigineqarpoq.
Taamaakkaluartoq peqqussummi allanngueqqinnissaq pisariaqarsorinarpoq, tassa peqqussut atuuttoq aalajangersakkanik arlalinnik namminerisaminnik imaqanngitsunik imaqarmat, taamaattumillu aqunneqarnera sapinngisamik pisariinnerpaanngortinniarlugu iluaqutaaginnartumik peerneqarsinnaasunik. Tamanna pissutigalugu peqqussummut allannguutissatut siunnersuutitut pinnagu nutaarluinnartut peqqussutissatut siunnersuutitut saqqummiunneqarpoq.
Siunnersuutip kingunerisaanik pensionisiasiallit nammineerlutik isertitaqanngitsut pensionisiaqarsinnaalissapput, aappaqarunik aappaasup/inooqataasup isertitai apeqqutaatinnagit. Pensionisialinnut nammineerlutik isertitaqanngitsunut siunnersuutigineqarpoq maannakkut kisimiittunut pensionisiaritinneqartut 20%-iisut annertutigisumik pensionisiat annertussusilerneqassasut. Taamaalillutik siusinaartumik pensionisiallit sulinikkut aningaasarsiaqanngitsut ullumikkornit ajornerusumik inissinnavianngillat, tassami namminneq katissimallugulu aapparisamik aningaasarsiaat apeqqutaatinnagit pensionisiat 20%-iinik pisareerput.
Inatsisartut 2002-imi upernaakkut ataatsimiinneranni pensionisiallit atugarisaat pillugit apeqqut arlalitsigut eqqaaneqarpoq:
Utoqqaat siusinaartumillu pensionisiallit pensionisiaasa naleerukkiartunnginnissaannik qulakkeerinninnissaq pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut
Utoqqaat siusinaartumillu pensionisiallit ullutsinnut naleqquttumik pensionisiaqartinnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut
Pensionisiat ilaasa akileraarutaasarunnaarnissaat imaluunniit oqinnerusumik akileraaruserne-qartalernissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut
Utoqqaat siusinaartumillu pensionisiallit pensionisiaasa aaqqiivigineqarnissaat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.
Immikkoortut qulaani taaneqartut inerneraat isummat saqqummiussorneqartut aamma siunnersuutit pisortanit pensionisiat pillugit inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut Inatsisartut 2003-imi
upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartumi ilanngunneqassasut.
________________
UPA 2003/27
IlaPi J.nr. 41.03.01+5
Pensionisiat akileraarutaasarunnaarnissaat aamma oqinnerusumik akileraaruserneqartalernissaat pillugu siunnersuutinut tunngatillugu Naalakkersuisut isumaqarput inuit tamarmik, inummut ilan-
ngaatip nalinga, ilanngaatip aalajangersimasup nalinga aamma aningaasarsiat B-it akileraaruteqaataasussaanngitsut qaangerlugit sinnilimmik isertitallit, inuiaqatigiinni aningaasartuutinut akileraarnermikkut tapersiisariaqartut, tamatumuuna isertitat suungaluarpataluunniit - assersuutigalugu aningaasarsiat, suliffiuteqarnermi iluanaarutit, erniat, pensionisiat imaluunniit ilinniarnermut tapiissutit. Tamaattumik siunnersuut siunnersuummi matumani akuersaarneqanngilaq.
Pensionisiat naleerukkiartunnginnissaannik qulakkeerinninnissaq pillugu siunnersuummut tunngatillugu Naalakkersuisut siunnersuut akuersaarsimanngilaat, tunngavigalugu ingerlaavartumik iluarsiisarnermi pensionisialinnut aningaasatigut kingunerisassat siumut oqaatigiuminaatsorujussuussammata, ilaatigut pissutigalugu annikitsumilluunniit qaffaaneq tunniuttakkat allat tunniunneqartarunnaarnerinik kinguneqarsinnaammat, assersuutigalugu ineqarnermut tapiissutit. Taamatuttaaq kommunit ataasiakkaat pisortanit pensionisialinnut aningaasat atugassarititaasut aalajangersarsimasatik aallaavigalugit inummut tapisiaqartitsisarput, peqatigitillugulu taakku iluarsiivigineqartassanngippata qaffaaneq pisortanit pensionisialimmut iluaqutaanavianngilaq.
Inatsisartulli peqqussutaata tamatuma akuersissutigineqarnera isigineqassaaq utoqqarnut tunngasuni inatsisissatut siunnersuutit pitsanngorsaatillu aggersut eqqarsaatigalugit.
Peqqussummi maanna atuuttumi aalajangersakkat makku nutaatut peqqussutissatut siunnersuummi matumani ilanngunneqanngillat:
1) Pensionisiaqalernissamut nalinginnaasumik aalajangersakkat sanioqqunneqarnissaannut § 8-mi Naalakkersuisut piginnaatitaanerat. Piginnaatitsissut atorneqarsimanngilaq innuttaasullu naligiimmik pineqarnissaat pillugu peqqussummik allannguineq eqqornerpaassaaq.
2) Qinnuteqartup suliamut paasissutisseeqataasussaanera pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi § 10-imiippoq.
3) § 16, imm. 1-imi siusinaartumik pensionisiaqalersitsisarneq pillugu aalajangersaanissamik Naalakkersuisut piginnaatitaanerat. Siunnersuummi § 10-imi siusinaartumik pensionisiat pillugit aalajangersakkami piginnaanngorsaaqqinnissamut ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaannik innersuussineq naammassorineqarpoq.
4) § 22 naapertorlugu inummut tapiutit pillugit maleruagassanik Naalakkersuisut aalajangersaanissamut piginnaatitaanerat. Inummut tapiutit tamakkiisumik kommuninit aningaasalersorneqarput, taamaattumik inummut tapiutit pillugit maleruagassanik peqqussummi atuarneqarsinnaasut saniatigut sukumiinerusunik aalajangersaanissaq kommunit nammineersinnaatitaanerannut akuliunnertut isigineqarsinnaavoq.
5) Misileraanerit pillugit §§ 34 - 35-mi aalajangersakkat, ilimagineqanngilaq aalajangersakkat atorneqarnissaat.
6) Inunnut 1. januar 2000 sioqqullugu 60-ileereersimasunut ikaarsaariarnermi § 37-mi aalajangersakkat, taakku 1. juli 2003-mi sunniuteqassanngimmata.
7) § 38 naapertorlugu tapiutitut tunniutassat pillugit aalajangersagaq. Kommunit paasiniaavigineqareerput suli aalajangersakkami pineqartunik inoqarnersoq. Taamaattoqanngilarli.
Aalajangersakkani atuutiinnartuni oqaasertalersuinikkut allannguisoqarpoq ataasiakkaatigullu pissusiviusunut allannguisoqarluni, tamanna aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaa
tini atuarneqarsinnaavoq.
Isumaginninnermut Pisortaqarfik allanngortinneqarpoq Naalakkersuisunut, taamaalilluni taaguut atuinnarneqarsinnaavoq naalakkersuisoqarfiit ataasiakkaat iluini suliassarititat allannguuteqaraluarpataluunniit.
Naalakkersuisut kommunit aalajangiisinnaanerinisulli inunnut kommmunit aggornerisa avataanni najugaqartunut aalajangiisinnaassuseqarput. Tamanna isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaata malitsigaa. Inuit Naalagaaffeqatigiit avataanni najugaqartut pillugit aalajangiinissamut oqartussaaneq aamma Naalakkersuisuniippoq.
Siunnersuut KANUKOKA-mut kommunit sinniisigisaannut, suliffeqarnermi illuatungeriinnut, utoqqaat peqatigiiffiannut Namminersornerullutillu Oqartussat iluanni tusarniaassutigineqarsimavoq. Tusarniaanermi akissutigineqartut peqqussutissatut siunnersuummut ilanngunneqarput.
Aningaasatigut aqutsinikkullu kingunerisassat
2001-imi ukiakkut pisortaqarfik marlunnik misissuisimavoq pensionisialinnut inummut tapinut tunngatillugu aamma pensionisiallit aningaasatigut atukkaminnik namminneq naliliinerat pillugu. Misissuinerit taakku marluk aammalu naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaat aallaavigalugit nalilerneqarpoq, ataatsimut isigalugu pensionisiat aningaasartaasa qaffaavigineqarnissaat pisariaqartoq, tamannalu 2003-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummut ilanngunneqanngilaq taamaattumillu aamma peqqussutissatut siunnersuummut ilanngunneqarnani.
Pensionisiallit nammineerlutik isertitaqanngitsut pensionisiaqalernissaannik qularnaarinninneq utoqqalineq pissutigalugu pensionisianut aningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqassaaq, pensionisiallit ullumikkut aapparmik inooqatimilluunniit isertitaai pissutigalugit pensionisiaqanngitsut pensionisiaqarnissamik periarfissinneqarmata.
Utoqqalineq pissutigalugu aningaasartuutaanerulersussaq ukiumut kr. 7,5 mio.-inik annertussuseqassaaq.
Naatsorsuutigineqanngilaq siunnersuut aqutsinikkut annertuunik kinguneqarumaartoq.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1-imut
Nunani Avannarlerni Isumaginninnikkut Isumannaallisaatit pillugit Isumaqatigiissut naapertorlugu pensionit pisortanit pensionisiaanerat pillugu § 1, imm. 1 nr. 5-imi aalajangersagaq peerneqarpoq. Isumaqatigiissut malillugu pensionisiat tassaapput utoqqalinneq pissutigalugu pensionisiat imaluunniit siusinaartumik pensionisiat, taamalu § 1, imm. 1, nr. 1-imi 2-milu ilaareerlutik. Aalajangersakkap maannamut oqaasertaa paatsuungassutaasinnaavoq, isumaqartoqarsinnaalluni immikkut ittumik pensionileeriaaseqartoq.
Ilanngunneqarpoq pensionileeriaatsinut tamanut aalajangersakkanut naleqquttunut innersuussutit.
Maannakkumut aalajangersagaq atuuttoq, pensionisiallit inooqatigiittut katissimallugu aappariinnut sanilliunneqassasut ingerlateqqinneqarpoq, pissutigalugu qanorluunniit pigaluaraanni illoqatigiinneq sipaarutaasoq naatsorsuutigineqartariaqarmat.
Inuit allattorsimaffiat aqqutigalugu paasineqarsinnaavoq pensionisialik katissimanngitsoq inersimasumik illoqateqarnersoq, taamaattumillu misissuinissaq pissutissaqarsinnaalluni, aappariinnermut sanilliuneqarsinnaasumik inooqatigiinnersut. Taamaattoqarnersoq taamaattoqannginnersorluunniit aalajangerneqassaaq pensionisiallip nammineerluni assersuutigalugu ataatsimut aningaasaateqarneq, ataatsimut meeqqat, ataatsimoorluni feriartarnerit il.il. pillugit paasissutissiinera tunngavigalugu. Pensionisialik allamik illoqateqaannarpat, assersuutigalugu ilaquttaminik, aappariinnermut sanilliunneqarsinnaanngitsumik, pensionisialik kisimiittutut pisinnaatitaavoq.
Aalajangersakkap immikkoortua kingulleq pensionisialik katissimasoq/inooqatilik pillugu, aapaasoq/inooqataasoq isumaginninnikkut ulloq unnuarlu paaqqinniffimmut ataavartumik nuussimatillugu pensionisialimmut kisimiittumut sanilliunneqassasoq, § 23-imut nassuiaatinut innersuussutigineqarpoq.
§ 2-imut
Aalajangersakkami tunngaviatigut maleruagassatut aalajangiunneqarpoq, pensionisianik tunniussinissamut piumasaqaataasoq danskisut innuttaassuseqarneq. Taamaattoq inuit pensionisiaqalernissamut piumasaqaammik taassuminnga eqquutsitsinngikkaluartut pensionisiaqalersinnaapput Isumaginninnikkut Isumannaallisaaneq pillugu Nunat Avannarliit Isumaqatigiissutaanni aalajangersakkat naammassineqarsimappata imaluunniit pineqartoq pensionisiaqalinnginnermini ukiut kingulliit pingasut Kalaallit Nunaanni najugaqarsimappat.
§ 3-imut
Oqaasertai allannguiffigineqarput, taamaalilluni peqqussummi atuarneqarsinnaalerpoq pensionisiaqarsinnaatitaanermi inuit Nunani Avannarlerni allaneersut aamma nunani EØS-ip isumaqatigiissutaanik akuersaarsimasuneersut aamma pineqartut. Inuit taakku Isumaginninnikkut Isumannaallisaaneq pillugu Nunat Avannarliit Isumaqatigiissutaat naapertorlugu pensionisiaqarsinnaatitaapput. Isumaginninnikkut Isumannaallisaaneq pillugu Nunat Avannarliit Isumaqatigiissutaanni takuneqarsinnaavoq, nunami najugaqarfiusumi inatsisit naapertorneqassanersut taamaattumillu nunanit arlalinnit ataatsikkut pensionisiaqartoqarsinnaanngilaq.
Nunat Avannarliit saniatigut nunat EØS-ip isumaqatigiissutaanik akuersaarsimasut makkuupput: Belgien, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritanien, Tyskland, Østrig, Liechtenstein aamma Schweiz.
§ 4-imut
15-init 63-inik ukioqalernerup akornanni sivikinnerpaamik ukiuni pingasuni Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik najugaqarsimanissamik piumasaqaat qinnuteqartunut tamanut atuuppoq. Tassani piumasaqaatit minnerpaaffissaat kisimi taaneqarpoq, malitseqarlunili angusaqarnissaq aamma piffissap najugaqarfigisap naatsorsorneqarnissaa pillugit ataani maleruagassanik. Peqqussummi atuuttumi najugaqarsimanissamik piumasaqaataavoq ukiut taaneqartut iluanni minnerpaamik ukiut pingasut pineqartoq Kalaallit Nunaanni najugaqarsimassasoq. Allannguinermi Naalagaaffeqatigiinnerup iluani tamanut assigiimmik pisinnaatitaaffiulerpoq.
§ 5-imut
Aalajangersagaq Nunani Avannarlerni allani maleruagassanik aaqqissuussinermik malinnippoq, tassalu pensionisiat tassaasut isumannaallisaanikkut pisartagarititat uani qanoq sivisutigisumik najugaqarsimaneq tunngavigalugu anguniarneqartartut.
Kalaallit Nunaata Isumaginninnikkut Isumannaallisaaneq pillugu Nunat Avannarliit Isumaqatigiissutaannik 1. januar 1994-imi akuersineratigut siunertarineqanngilaq qanoq sivisuti-gisumik najugaqarsimanerup tunngaviunissaa aamma pensionisiat piffissamik imminnut naleqqiussinikkut agguataarneqarnerisa naatsorsorneqartarnissaannik isumaqatigiissummi maleruagassiat inunnut Naalagaaffeqatigiinnerup iluanni nuuttunut atortinneqarnissaat.
Taamaattumik inuit Danmarkip, Savalimmiut aamma Kalaallit Nunaata akornanni nuussinnaapput ukiunilu qanoq amerlatiginissaannik killiligaanngitsumik Naalagaaffeqatigiit ilaanni najugaqarsinnaallutik taamaalillutillu najugarisaminni tamakkiisumik pensionisiaqarsinnaatitaallutik pensionisiaqarsinnaatitaanermut piumasaqaatit eqquutsinneqarsimappata. Pensionisiaqalernissamik qinnuteqaateqartoqarnerani Naalagaaffeqatigiit iluanni najugaqarsimaneq naatsorsorneqassatillugu piffissat Kalaallit Nunaanni, Danmarkimi aamma Savalimmiuni najugaqarfiit katinneqassapput.
Tamakkiisumik pensionisiaqarsinnaatitaaffik anguneqassaaq ukiuni 40-ni najugaqarsimagaanni, naak 15-iniit 63-inut ukioqalernissamut ukiut 48-galuartut. Taamaalilluni isumannaarneqarpoq, inuit, assersuutigalugu nunani allani ilinniagaqarnerminnut atatillugu najugaqartut Kalaallit Nunaanniit tamakkiisumik pensionisiaqarnissamut pisinnaatitaaffeqarnissamik angusaqarsinnaapput.
Utoqqalineq pissutigalugu pensionit pillugit piffissat najugaqarfiit naatsorsorneqarneranni ukiut ilivitsut kisimik ilanngunneqassapput. Taamaalilluni akunnaallisitsinermut maleruagassiat nalinginnaasut sanioqqunneqarput siusinaartumik pensionisianut atuuttut eqqarsaatigalugit.
§ 6-imut
Aalajangersakkami pisortatut oqartussaasut kikkut pensionisiaqalernissamik qinnuteqarfigineqarnissaat aalajangersarneqarpoq.
Qinnuteqartut Kalaallit Nunaata avataani najugaqartut qinnuteqaataat nunamit najukkamit Naalakkersuisunut nassiunneqassaaq.
Imm. 3-mi aalajangersakkami pineqarput inuit pensionisiaqalernissamik namminneerlutik qinnuteqarsinnaanngitsut, tamatumanilu pineqarnerupput inuit annertuumik innarluutillit.
§ 7-imut
Siusinaartumik pensionisiaqalernissamut tunngatillugu qinnuteqaateqarnermi ilanngunneqassanngilaq piffissaq piginnaanngorsaqqiffiusimasinnaasoq (ilanngullugu piffissaq ilinniagaqarfik), tamanna siusinaartumik pensionisiaqalernissamik qinnuteqaateqarneq tunngavigalugu aallartinneqarsimagaluarpalluunniit. Qinnuteqaateqartoqarnera naatsorsuunneqassaaq piffissamiit piginnaan-ngorsaaqqinnissamut periarfissat tamarmik atorneqareerneranniit.
Tapertaliusaq, piumasaqaataasut eqquutsinneqarnerannut tunngasup ilaatinneqarneranut pissutaavoq erseqqissarniarneqarmat pensionisiaqarsinnaatitaalernermi qinnuteqaateqarsimaneq kisimi aalajangiisuunngimmat.
§ 8-imut
Aalajangersakkakkut erseqqissarneqarpoq pensionisiallip inuttut atugarisamigut allannguutit nammineerluni nalunaaarutiginissaat pisussaaffigimmagu, soorlu katinnikkut aappariilerneq avinnerluunniit, aamma aningaasatigut atugarisani, soorlu amerlanerusunik isertitaqartalerneq,.
Ilanngaassuilluni unerartitsinissamik aalajangersagaq siusinnerusukkut § 27-mi allassimavoq, tassuuna kommuni periarfissinneqarpoq pensionisianut amerlanaarlugit tunniussat ingerlaavartumik pensionisianit ilanngaassuilluni unerartinneqarsinnaasut. Ilanngaassuilluni unerartitsinissamut piumasaqaataapput pensionisiallip kommunimut eqqunngitsunik paasissutissiisimanissaa imaluunniit pissutsinik pensionisiami amerlassusiannut sunniuteqartunik isertuussisimanera. Kukkunikkut kommuni aningaasanik amerlavallaanik tunniussisimappat kukkunerlu tamanna pensionisialimmit pisuussutaanngippat utertitsilluni akileeqqusisoqarsinnaanngilaq.
Utertitsilluni akiliisoqarnissaanik kommuni aalajangiissappat tamanna pissaaq pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu paasitinneqarsinnaatitaaneq pillugu inatsimmi illuatungerisanik tusarniaanissaq il.il. pillugit maleruagassat qissimingaarlugit.
Ilanngaassuilluni unerartitsinissamik aalajangiisoqassappat tamanna pissaaq eqqartuussisarnermik inatsimmi aalajangersakkat pisariaqartitsineq pillugu maleruagassat qissimingaarlugit, taamaalilluni pensionisialik inuussutigisinnaasaminik naammattunik peqartussanngorlugu. Pisuni ataasiakkaani tamani pensionisiallip ingerlaavartumik pisartakkaminit qanoq pinngitsuuisinnaatiginera aalajangiivigineqartassaaq.
§ 9-imut
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 14-imut naapertuuppoq. Imm. 2-mi inuit 18-inik ukioqalersimanngitsut siusinaartumik pensionisiaqalersinneqarsinnaanerannik aalajangersagaq annikitsuinnarmik atorneqarsorinarpoq.
§ 10-imut
Aalajangersagaq allanngortinneqarpoq piginnaanngorsaaqqinneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip akuersissutigineqarnerata kingunerisaanik, taamaattumik tassunga innersuussuteqartoqarpoq. Pineqartup ilumut piginnaanngorsaqqinneqarsinnaanera piginnaanngorsaaqqinneq pillugu peqqussut naapertorlugu kommunalbestyrelsimit aalajangiivigineqassaaq. Piginnaanngorsaaqqittoqareerneratigut pineqartup suliffimmik, immaqalu suliffimmik eqaannerusumik, paarsisinnaanera ilimanaateqanngippat pineqartoq siusinaartumik pensionisiaqalersinneqarsinnaavoq. Taamaattoqarsinnaavoq assersuutigalugu inuk ajutoorujussuarsimappat tamanullu tunngassuteqartunut inunnit allanit ikiortariaqarluinnalersimappat. Erseqqissarneqassaaq timikkut, eqqarsartaatsikkut imaluunniit inooqataanermi atugarisat imaluunniit taakkua ataatsikkut pissutigalugit inuussutissarsiorsinnaassuseq ataavartumik annikillisimasinnaammat.
§ 11-imut
63-inik ukioqalernermiit utoqqalineq pissutigalugu pensionisiaqartoqarsinnaalernera kommunit innuttaasunut paasissutissiissutigisariaqaraluarpaat. Kommunit ilaat inunnut 63-iliinnginneranni piffissaalluartillugu allagaqartarput sumiiffiillu ilaanni paasissutissiiniarluni ataatsimiinnissanut aggersaasoqartarluni. Siusinaartumik pensionisialik 63-inik ukioqalerpat pensionisiat utoqqalineq pissutigalugu pensionisianut allanngortinneqassapput. Pensionisialimmut apeqqutaanngilaq pensionisiat siusinaartumik imaluunniit utoqqalineq pissutigalugu pensionisiaanersut, pensionisiarineqartartulli taakku aningaasalersorneqarnerat assigiinngissuteqarpoq, taamaattumik pingaartorujussuuvoq pensionisiat tunniunneqartartut eqqortumik nalunaarsorneqarnissaat.
§ 12-imut
Aalajangersakkami imm. 2-mi erseqqissarneqarpoq meeqqanut tapiutit meeqqap pilersorneqarnissaanut naatsorsuussaasut. Meeqqanut tapiutit inummut meeqqanut akilersuutinik tigusisussaatitaasumut tunniunneqartarnissaannut inatsisitigut tunngavissaq nalunaarummi atuuttumiippoq.
Naalakkersuisulli isumaqarput tamatumani pineqartoq inuit ataasiakkaat nammineersinnaatitaanerannut ima annertutigusumik akuliunnerusoq pissusissamisoornerpaalluni aalajangersagaq peqqussutip oqaasertaaniippat. Taamaalilluni tamatumani aalajangersagaq nutaaq pineqanngilaq, taamaallaalli inatsisitigut tunngavigisamik erseqqissaanerulluni.
§ 13-imut
Meeqqanut tapiutit qaqugukkut atorunnaartarnerat pillugu aalajangersagaq allanngortinnagu peqqussummi atuuttumi § 19-imik ingerlateqqiineruvoq, taamatullu meeqqanut tapiutit pillugit Naalakkersuisut maleruagassanik erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaanerat, tak. peqqussummi atuuttumi § 20 taamaatsiinnarlugu taamaallaat aaqqisuinikkut allannguuteqartillugu ingerlateqqinneqarluni.
§ 14-imut
Kommunit inummut tapiutinik tunniussisarnermi periaasaasa misissuiffigineqarneranni paasineqarpoq kommunit amerlanersaat pensionisialinnut kisimiittunut aamma katissimasunut/inooqatigiinnut akiligassat aalajangersimasut akilerneqareerneranni aningaasatigut atugassanik minnerpaaffiliillutik aalajangersaasimasut. Aningaasartat taakku kommunimit kommunimut assigiinngitsorujussuupput. Inummut tapiutinik tunniussisoqarsinnaaneranik kommunit aalajangersaasariaqaraluarput kommunimi innuttaasut allat aningaasatigut inuuniarnerminni atugarisaannut naleqquttumik.
Allaffissornikkut aqutsinikkut suleriaasissanut il.il. siunnersuutit nalunaarummi inummut tapiutinut tunngasuni pioreersut ilitsersuummi ilanngunneqassapput.
§ 15-imut
Pensionisiat assigiinngitsut tamarmik qaammatikkaartumik siumoortumik tunniunneqassapput.
§ 16-imut
Kommuni ataasiakkaatigut nalileereernermigut pensionisiallip pensionisiai aqussinnaavai. Imatut paasillugu pensionisialik aningaasaqarnikkut illersorneqarsinnaanngitsumik iliuuseqarpat, assersuutigalugu tigusiffini ulloq taanna aningaasatini tamaasa atorsimallugit, taamaalilluni aalajangersimasumik akiligassani akilersinnaajunnaarlugit imaluunniit imminut pilersorsinnaajunnaarluni.
Aalajangersakkakkulli tunngavissinneqanngilaq pensionisiallip qaammammut siumoortumik tunniussisarnermit allaanerusumik tunniussisoqartarnissaanik kommunimut qinnuteqarsinnaanera. Siunertaanngilaq pensionisiat kommunip aqussagai pensionisiassat agguataarlugit ikittukkuutaarlugit tigusarnissaat pensionisialimmit iluarinartinneqarnerunera pissutigalugu.
§ 17-imut
Pensionisiat unitsinneqassapput toqusoqartillugu, aamma siusinaartumik pensionisiaqarnissamik piumasaqaatit eqquutsinneqarunnaarsimappata, assersuutigalugu pineqartoq inuussutissarsiorsinnaassuseqaqqilersimanera pissutigalugu, aammalu Kalaallit Nunaannit nuuttoqarsimappat. Tunngaviatigut maleruagassaavoq pensionisiat tunniunneqassasut pensionisiallip pensionisiaqarsinnaatitaajunnaarnerata kingorna qaammatip naanera tikillugu. Pensionisialik februaarimi toquppat pensionisiat tunniunneqassapput qaammat marts ilanngullugu.
Taamaattoq Kalaallit Nunaanniit nuunnermi pensionisiat tunniunneqartarnerat unitsinneqassaaq qaammatip naanerani. Pineqartorli pensionisiaminik pisartagaqaannartinneqarsinnaavoq nunani avannarlerni nunamut allamut imaluunniit nunamut EØS-ip isumaqatigiissutaanik akuersisimasumut nuunnermigut piumasaqaataasunik eqquutsitsiinnarpat.
Kalaallit Nunaata avataaniikkallarnermi pineqartup nunatsinni najukkani pigiinnarpagu pensionisiaqarsinnaatitaaneq atuutiinnartarpoq.
§ 18-imut
Aalajangersakkap isumannaassavaa pensionisianut, pensionisiallip pilersornissaminut tunngavigisaanut, eqqunngitsumik akuleruttoqannginnissaa.
§ 19-imut
Taanna paragraffillu tullii peqqussummi atuuttumi §§ 28 – 31-imut naapertuupput. Oqaasertaliinikkut aqqissuussinikkullu allannguisoqarpoq.
Nutaatut siunnersuutigineqarpoq pensionisiat annerpaamik ukiumut aningaasartai peqqussummiilissasut, aningaasanut inatsimmiigatik.
Siunnersuutigineqarpoq pensionisiat allannguuteqartinnagit kisermaanut aamma aappariinnut aappaanna pensionisiaqarsinnaatitaappat ukiumut kr. 88.812 tikillugit aamma aappariinnut tamarmik pensionisiaqarsinnaatitaappata kr. 133.212 tikillugit annertussusilerneqassasut.
Isertitat aallaavigalugit pensionisiat tunniunneqassapput akit taaneqartut malillugit tamatumuuna ukiut 40-it najugaqarnissamik piumasaqaatit imaluunniit taamaaqataanik tamakkiisumik siusinaartumik pensionisiaqalernissamut angusaqarnissamik piumasaqaatit eqquutsinneqarsimappata. Taamaattoqarsimanngippat aningaasartaq 40-inut agguarlugu tunniunneqassaaq.
§ 20 naapertorlugit ilanngaasiisarnermik periaatsip allanngortinnerani aningaasartat aaqqiiviginissaannik Naalakkersuisut periarfissaqassapput.
§ 20-imut
Pisortanit pensionisiat saniatigut allatut akileraarutaasussanik isertitaqartoqaraangat pensionit ikilisinneqartassapput.
Pensionisiallip ilanngaavigineqarnani isertitarisinnaasai allannguuteqartinnagit kisermaanut kr. 28.000-iussasut aamma aappariinnut kr. 42.000-iussasut siunnersuutigineqarpoq. Tamanna atuutissaaq isertitat sulinermeersuuppata, suliffeqarsimanermit imaluunniit atorfiliusimanermit pensionisianeerpata.
Siunnersuutigineqarpoq pensionisiat atorunnaarnissaannut isertitanut killissarititaasoq kisimiittunut kr. 180.000-inut aamma aappariinnut kr. 270.000-inut aalajangiunneqassasoq. Maannakkut isertitanut killissarititaasut kisimiittunut kr. 172.000-iupput aappariinnullu kr. 265.000-iullutik.
Nutaatut siunnersuutigineqarpoq pensionisiallit aappaqartut nammineerlutik isertitaqanngitsut kisermaanut pensionisiaritinneqartut 20%-iisut annertussusilinnik pensionisiaqarsinnaalissasut. Taamaattumik 20 %-imik pensionisiaqalersinneqarnermi pensionisialimmut kisermaamut tunniuttakkat aallaavigineqassapput, apeqqutaatinnagu pensionisialik aappaqarnersoq inooqateqarnersorluunniit. Siunnersuutikkut ullumikkut inuit 400-ut missaat aapparisamik/inooqatimik isertitaat pissutigalugit pensionisiaqarsinnaanngitsut pensionisiaqalersinnaanerannik siunnersuut kinguneqassangatinneqarpoq.
Siunnersuutigineqarpoq qanoq annikilliartuaartitsinissamik aalajangersaanissamik Naalakkersuisut piginnaatinneqassasut.
§ 21-mut
Pensionisiaqalersitsinermi naatsorsuinissamik aalajangersagaq nutaajuvoq. Nalunaarummi maannakkut takuneqarsinnaavoq pensionisiat qanoq naatsorsorneqassanersut, kisiannili pissusissamisoornerusorinarpoq tamanna peqqussummiippat.
§ 22-imut
Ukiut tamaasa pensionisiat naatsorsorneqassapput, pensionisiallip isertitaasa allat allannguuteqarneri malillugit pensionisiaasa allannguuteqartarnissaat qularnaarniarlugu. Ukiumi akileraarfiusumi kingullermi ilisimaneqartumi isertitat akileraaruteqaataasussat naatsorsuinermi tunngavigineqassapput. Tamanna isumaqarpoq 2003-imi januarip aallaqqaataani 2001-imi isertitanik paasissutissat tunngavigalugit pensionisiat naatsorsorneqassasut.
Erninermi sulinngiffeqarnermi pensionisiat iluarsiivigineqarsinnaasut imm. 3-imi takuneqarsinnaavoq. Akissarsiatigut isertittakkat erninermi ullormusianit ilaannakortumik taarserneqarsimappata, aningaasat taakku pensionisiat naatsorsorneqarneranni atorneqassapput.
Isumaginninnikkut isumannaallisaatit pillugit Nunat Avannarliit isumaqatigiissutaat naapertorlugu pensionisiaritittakkanut tunngatillugu § 21, imm. 1-imi atuarneqarsinnaavoq pensionisiallit pensionisiaqartitaanissaanni tunngaviusussanut nunamit kingoqqivimminnit isertitaat mianerineqassasut. Pensionisialinnut Kalaallit Nunaata avataani najugaqartunut pensionisiat aaqqiivigineqartarnerat taamatuttaaq ukiut tamaasa januarip aallaqqaataani pisassaaq.
§23-imut
Aalajangersagaq allanngortinneqarpoq maannakkut peqqussummi atuuttumi § 31-mut naapertuuttumik, taanna malillugu pensionisiallit ataavartumik isumaginninnikkut ulloq unnuarlu paaqqinniffinniittut assigiinngitsunik pisinnaatitaaffeqarsimallutik, apeqqutaatillugu aapparminnut aamma/imaluunniit meeqqaminnut 18-liisimanngitsunut pilersuisussaatitaanersut.
Siunnersuut malillugu pensionisiallit tamarmik ataavartumik isumaginninnikkut ulloq unnuarlu paaqqinniffinniittut taamaallaat kisermaanut pensionisiat 20%-iisut annertussusilinnik pisinnaatitaassapput. Pineqartoq aappaqaruni/inooqateqaruni aamma pensionisialimmik, taanna kisimiittutut pensionisiaqarsinnaatitaassaaq, tak. § 1, imm. 3. Maannakkut aaqqissuussineq atuuttoq kommunini arlalinni taamatut aqunneqarsimavoq, tamannalu pensionisialimmut paaqqinniffimmiittumut aammalu aappaasumut angerlarsimaannartumut iluaqutaanerusussaq anguniarlugu ajornannginnerpaajusorinarluni.
Aalajangersagaq maannakkut atuuttoq malillugu pensionisiallit annertuunik namminneq isertitaqartartut taamaalillutillu isumaginninnikkut paaqqinniffimmiinnermut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit akiliisartut pisortanit qanoq ittumilluunniit pensionisiaqarsinnaatitaanngillat.
Siunnersuutigineqarpoq aalajangersagaq allanngortinneqassasoq taamaalilluni isumaginninnikkut ulloq unnuarlu paaqqinniffimmi najugaqarnermi isertitaqarneq apeqqutaatinnagu pensionisiat 20%-iinik pisinnaatitaaneq atuuttussanngorlugu.
§ 24-imut
Inatsisartut peqqussutaanni allani nutaani periusiusut assigalugit aalajangiinerit suut Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfimmut naammagittaalliuutigineqarsinnaanersut erseqqissarneqarpoq.
§ 25-imut
Aningaasalersuinissamut aalajangersakkat ataatsimoortumik tapiissutit pillugit kommuninik isumaqatigiissut naapertorlugu allanngortinneqarput.
Erseqqissarneqarpoq utoqqalineq pissutigalugu pensionisianut aningaasartuutit 90%-ii Nunatta karsianit aningaasartuutigineqassasut, taakku naapertuupput aningaasartuutinut tamarmiusunut utoqqalineq pissutigalugu pensionisialinnit kommunit akileraarutitigut isertittagaat eqqarsaatigissagaanni. Ilanngullugu erseqqissarneqarpoq pensionisialinnut kommunit aggornerisa avataanni najugalinnut aamma Naalagaaffeqatigiit avataanni najugalinnut pensionisiarititanut aningaasartuutit tamaasa Nunatta karsianit aningaasartuutigineqassasut.
Inummut tapiutinut peqqussutillu allaffissornikkut aqunneqarneranut aningaasartuutit oqartussaasumit suliamik suliarinnittumit aammalu inunnut kommunimi aalajangersimasumik najugalinnut aningaasartuutit kommunimit aningaasartuutigineqassapput. Inunnut kommunit aggornerisa avataanni Naalagaaffeqatigiillu avataanni najugalinnut aningaasartuutit Naalakkersuisunit aningaasartuutigineqassapput.
§ 26-imut
Aalajangersakkakkut erseqqissarneqarpoq inunnut 1. januar 2002, piginnaanngorsaaqqinneq pillugu peqqqussutip atuutilerfia sioqqullugu siusinaartumik pensionisiaqartinneqalersunut siusinaartumik pensionisiat immikkut aningaasalersuiffigineqartut.
§ 27-imut
Aalajangersagaq annertunerusumik inatsisartut peqqussutaannut atuuttumut § 33, imm. 4-imut naapertuuppoq.
§ 28-imut
Peqqussutip atortuulerneratigut peqqussutit siusinnerusukkut atuuttut tamarmik naleqqukkunnaartullu atorunnaarsinneqassapput.
Ulloq 1. juli 2003, ullulli taassuma kingornatigut aatsaat suliarineqartussanik qinnuteqartoqarsimatillugu suliassat suliarineqarnissaat pillugu ikaarsaariaarnermi aalajangersagaq ilanngunneqarpoq. Akerlianilli pisariaqarsorineqanngilaq suliassat ulloq 1. marts 1999 sioqqullugu saqqummiunneqartut pillugit ikaarsaariarnermi aalajangersakkat maannakkut atuuttut ingerlateqqinneqarnissaat, tassa peqqussutip uuma atortuulerneratigut allannguutit kingornisigut ukiut sisamat qaangiutereersimassammata taamaattumillu suliassaqartariaqassanani suli naammassineqanngitsunik.