Samling

3. april 2003 FM 2003/26-2

(Landsstyremedlemmet for Familier)

 

 

 

2. behandling

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har behandlet forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge og er fremkommet med en betænkning til 2. behandling.

Et enigt udvalg indstillet forordningsforslaget til vedtagelse i den form, det har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets betænkning.

Udvalget har fremkommet med flere bemærkninger og har anmodet Landsstyret om at fremsætte ændringsforslag til 2. behandling af forslaget.

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg anmoder Landsstyret om at tydeliggøre den grønlandske § 5 stk.1.

Landsstyret imødekommer anmodningen og fremsætter forslag til ændring. Ændringen i den grønlandske version § 5 stk. 1 er en sproglig præcisering.

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg ønsker at, forældrene til et barn der i henhold til § 6 stk. 4 undersøges uden samtykke, skal bestemmelsen kunne påklages af forældre.

Bestemmelsen § 6 stk. 4 rummer dog ingen krav om undersøgelse uden samtykke. Men Landstyret imødekommer udvalgets klare ønske og fremsætter ændringsforslag til, at en undersøgelse i henhold til § 6 stk. 3 uden samtykke skal kunne påklages. Ændringen vil blive indarbejdet som en klagemulighed i henhold til § 39.

I det oprindelige forslag var der alene en henvisning til § 10 stk.1 nr. 1, idet Landsstyret fandt det underforstået, at de i nr. 2 – 4 oplistede betingelser i sig selv er så alvorlige, at der altid vil være tale om en åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed og/eller udvikling.

Landstingets Lovtekniske Funktion mener imidlertid at formuleringen i det oprindelige forslag kan misforstås, og Landsstyret har derfor ønsket at præcisere, at der naturligvis altid skal være tale om en åbenbar risiko for barnets sundhed og udvikling, inden der anvendes tvangsforanstaltninger. Derfor har Landsstyret fremsat ændringsforslag til lovteksten og fjernet nr. 1. i lovhenvisningen i § 10 stk. 1.

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg anmoder Landsstyret om begrundelse for, hvorfor bestemmelsen i den gældende Landstingsforordning § 18 stk. 2 om anbringelse udenfor hjemmet uden samtykke, hvor direktøren for Familiedirektoratet kan give pålæg om iværksættelse af anbringelse udenfor hjemmet er fjernet.

Bestemmelsen i § 18 stk. 2 i den gældende forordning er ikke medtaget på grund af den aldrig har været benyttet i den nugældende forordning. Endvidere mener Landsstyret, at mulighederne i det fremsatte forordningsforslag er så dækkende, at bestemmelsen er overflødigt.

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg udtrykker vigtigheden af, at Landsstyret giver Kommunalbestyrelserne retningslinjer som kan lette kommunernes udarbejdelse af handleplanerne.

Landsstyret vil tage højde for dette ønske ved udarbejdelse af bekendtgørelsen samt i vejledningen til forordningsforslaget.

Endvidere vil Landsstyret ved udarbejdelse af bekendtgørelsen sikre, at der indhentes straffeattest ved udpegning af personlig rådgiver.

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg anmoder Landsstyret om at præcisere i § 18 hvilke børn de professionelle plejefamilier skal tage sig af i ændringsforslaget.

Landsstyret mener ikke at bestemmelsen skal sætte begrænsninger, men skal stå som mulighed for anbringelse af de børn og unge, som er svært psykisk skadede og omsorgssvigtede. Muligheden er tiltænkt enkelte børn og unge, som er svært psykisk skadede og omsorgssvigtede, der har bedst af at være i et nærmiljø med tætte og få mennesker omkring sig. Bestemmelsen skal derfor forstås som en mulighed for enkelte svært psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge, der efter individuel vurdering har behov for faste og trygge rammer hos en professionel plejefamilie.

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg anmoder Landsstyret sikre, at kvaliteten af visitationerne højnes, således at fejlanbringelser af børn og unge undgås. Anmodningen imødekommes ved bestemmelser om visiteringer i en bekendtgørelse til forordningsforslaget.

Landsstyret imødekommer ønsket om, at der også udpeges en lærer som repræsentant i det børnesagkyndige udvalg, samt ønsket om, at der også afgives udtalelse i sager om udskrivelse fra professionel plejefamilie ved at fremsætte forslag til ændring i § 34 stk. 1, således at der i Det centrale børnesagkyndige udvalg også udpeges en lærer i forordningsforslaget, samt i § 34 stk. 4, således professionelle plejefamilier indarbejdes i forslaget.

Landsstyret beklager slåfejlen som giver en fejlhenvisning i bemærkningerne i den danske version.

Landsstyret skal orientere om, at forberedelser til at afholde kurser i forbindelse med ny lovgivning er igangsat.

Med disse bemærkninger overlades forslaget til Landstingets debat med indstilling om, at de af Landsstyret fremlagte ændringsforslag vedtages, hvorefter forslaget kan gå videre til 3. behandling.

3. april 2003 UPA 2003/26-2

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut

(Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq)

Akissuteqaat

Aappassaaneerneqarnera

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaata meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuut oqaluuserisimavaa aappassaaneerneqarnissaanullu isumaliutissiissumik saqqummiussisimalluni.

Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa naapertorlugu Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussaqareerpata ataatsimiititaliap isumaqatigiissup peqqussutissatut siunnersuutip taamatut isikkoqarluni akuersissutigineqarnissaa inassutigaa.

Ataatsimiititaliaq arlalinnik oqaaseqaateqarsimavoq aammalu Naalakkersuisut qinnuigisimallugit siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussaqaqqullugit.

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaata Naalakkersuisut qinnuigai kalaallisuuani § 5 imm. 1 erseqqissaqqullugu.

Naalakkersuisut tamanna akueraat allannguutissatullu siunnersuut saqqummiullugu. Kalaallisuuani § 5 imm. 1-ip allannguuteqarnera oqaasertatigut erseqqissaaneruvoq.

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaata kissaatigaa, meeqqamut § 6 imm. 4 naapertorlugu akuersissuteqaqqaarnani misissorneqartumut angajoqqaat, aalajangersagaq angajoqqaanit naammagittaalliutigineqarsinnaassasoq.

Taamaattorli aalajangersagaq § 6 imm. 4 akuersissuteqaqqaarani misissuineq pillugu piumasaqaatinik imaqanngilaq. Naalakkersuisulli ataatsimiititaliap kissaataa erseqqissoq akueraat aammalu § 6 imm. 3 naatorlugu akuersissuteqaqqaarnani misissuinerup naammagittaalliuutigineqarsinnaanera pillugu allannguutissatut siunnersuuteqarlutik. Allannguut § 39 naapertorlugu naammagittaalliornissamut periarfissatut ilanngunneqassaaq.

Siunnersuutaasimasumi taamaallaat § 10 imm. 1 nr. 1 innersuussutigineqarpoq, Naalakkersuisut isumaqarmata nr.2 – 4-mi piumasaqaatit taaneqartut imminni ima sakkortutigisut meeqqap peqqissusaata aamma/imaluunniit ineriartornerata ajoquserujussuarneqaratarsinnaanera ersarilluinnartussaalluni.

Taamaakkaluartoq Inatsisartut Inatsisileriffiat isumaqarpoq siunnersuutaasimasumi oqaasiliorneq paatsoorneqarsinnaasoq, taamaattumillu Naalakkersuisut kissaatigisimavaat pinngitsaaliilluni iliuuseqalinnginnermi soorunami meeqqap peqqissusaata ineriartorneratalu ajoquserneqaratarsinnaanera ersarilluinnartuussasoq. Taamaattumik inatsisip oqaasertaanut Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisimapput aammalu § 10 imm. 1-imi inatsimmik innersuussummi nr. 1 peerlugu.

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaata Naalakkersuisut nassuiaateqaqquai, sooq Inatsisartut peqqussutaanni atuuttumi akuersissuteqaqqaarnani angerlarsimaffiup avataanut inissiineq pillugu § 18 imm. 2-mi aalajangersagaq malillugu Ilaqutariinnermut pisortaqarfiup pisortaa angerlarsimaffiup avataanut inissiinissaq pillugu naalakkiisinnaanera peerneqarsimanersoq.

Peqqussummi atuuttumi aalajangersagaq § 18 imm. 2 peqqussummi maanna atuuttumi atorneqanngisaannarsimanera pissutigalugu ilanngunneqanngilaq. Aammattaaq Naalakkersuisut isumaqarput, allannguutissatut siunnersuummi saqqummiunneqartumi periarfissat ima matussusiitigut aalajangersagaq pisariaqarnani.

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaata pingaartillugu oqaatigaa, Naalakkersuisut Kommunalbestyrelsit najoqqutassiussagaat kommunit iliuuseqarnissamut pilersaarusiornerannut oqilisaataasinnaasumik.

Naalakkersuisut nalunaarusiornermi kiisalu peqqussutissatut siunnersuummut ilitsersuummi kissaat taanna ilanngunniarpaat.

Aammattaaq Naalakkersuisut nalunaarummik suliarinninnermi qulakkeerniarpaat inuttut siunnersortimik toqqaanermi pinerluuteqarsimannginnermut uppernarsaammik pissarsiniartarnissaq.

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaata Naalakkersuisut qinnuigai allannguutissatut siunnersuummi ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut meeqqat sorliit paarissaneraat § 18-imi erseqqissaatigeqqullugu.

Naalakkersuisut isumaqanngillat aalajangersagaq killilersuissasoq, meeqqanilli inuusuttuaqqanillu eqqarsartaatsimikkut annertuumik ajoquserneqarsimasut annertuumilluunniit sumiginnagaasimasut inissinneqarnissaannut periarfissiissalluni. Meeqqanut inuusuttuaqqanullu ataasiakkaanut eqqarsartaatsimikkut annertuumik ajoquserneqarsimasunut annertuumillu sumiginnagaasimasunut inunni ikittunnguani qanilaartunilu avatangiiseqarlutik iluaquserneqarsinnaanerusunut periarfissatut tamanna eqqarsaatigineqarpoq. Taamaattumik aalajangersagaq paasineqassaaq meeqqanut inuusuttuaqqanullu ataasiakkaanut eqqarsartaatsimikkut annertuumik ajoquserneqarsimasunut annertuumillu sumiginnagaasimasunut ataasiakkaatigut naliliinermi ilaqutariinni inuussutissarsiutigalugu paarsisartuni aalajangersimasumik toqqissisimanartumillu avatangiiseqarnissaminnik pisariaqartitsisunut periarfissatut.

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaata Naalakkersuisut qinnuigai tulleriissaarinerup pitsaassusiata qaffanneqarnissaa qulakkiissagaat, taamaalilluni meeqqanik inuusuttuaqqanillu kukkusumik inissinneqartarnerat pinngitsoorniarlugu. Taamatut qinnuteqarneq peqqussutissatut siunnersuummut nalunaarummi tulleriissaarineq pillugu aalajangersagaliornikkut eqquutsinneqassaaq.

Naalakkersuisut Meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliami ilaasortassamik ilinniartitsisumik toqqaasoqarnissaanik kissaatigineqartoq kiisalu ilaqutariinnit inuussutissarsiutigalugu paarsisartuniikkunnaartoqartillugu oqaaseqaateqartoqartarnissaanik kissaatigineqartoq akueraat, § 34 imm. 1-ip allannguuteqarnissaanik siunnersuuteqarlutik taamaalilluni Meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliami aamma ilinniartitsisumik toqqaasoqarluni, kiisalu § 34 imm. 4-mi, taamaalilluni ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut siunnersuummi ilanngunneqarlutik.

Naalakkersuisut naqqinnerliugaq qallunaatuuani nassuiaatinut kukkusumik innersuussissutaasoq utoqqatsissutigaat.

Naalakkersuisut ilisimatitsissutigissavaat, nutaamik inatsiseqalernissamut atatillugu pikkorissartitsinissat piareersarneqalereersut.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara, allannguutissatut siunnersuutit Naalakkersuisunit saqqummiunneqartut akuersissutigineqarnissaat inassutigalugu, tamatuma kingorna siunnersuut pingajussaaneerneqarsinnaanngorlugu.