Ordførerindlæg(Demokrater)-1
Nuuk, den 5. marts – 2003
Demokraternes kommentar til punkt 26: Forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge.
Efter en lang og intens debat om forslaget, fremkommer Demokraterne med følgende bemærkninger:
Fra Demokraternes side er vi tilfredse med, at Landsstyret har taget initiativ til at fremkomme med et forslag vedrørende hjælp til børn og unge. Et område, som har været forsømt i mange år.
Trods vores overordnet positive holdningstilkendegivelse til forslaget, har vi nogle kritiske bemærkninger til dette:
Der står i § 2 stk. 3. (jeg citerer) ”Der skal ske en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særligt behov for støtte.” (citat slut)
Det kan Demokraterne kun være enige i. Men som jeg læser ovennævnte sætning, hvis den skal give mening, kan vi allerede se, at der så er behov for at ansætte flere psykologer, ergoterapeuter, tale-/hørepædagoger og sagsbehandlere. Og det er lige præcis den gruppe af eksperter, som vi har så svært at rekruttere. Mit spørgsmål er, hvordan vi skal rekruttere ovennævnte eksperter inden den 1. juli 2003, hvor forslaget skal ikrafttrædes.
Når overskriften er god, vil det være rart hvis indholdet fulgte op på de gode intentioner. Efter min mening bliver det svært at leve op til intentioner, hvis vi kommer til at mangle gode fagfolk.
Under hjælpeforanstaltninger, § 9 stk. 9, at der kan ydes økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole. Jeg ønsker at få at vide, om der er indgået nogle aftaler med nogle bestemte kost- eller efterskoler?
Under § 14 om Handlingsplan: Handlingsplan, eventuelt en behandlingsplan, er i sig selv et godt arbejdsredskab i den enkelte sag. Da det bliver kommunernes ansvar at udarbejde en handlingsplan (evt. behandlingsplan) har vi meget svært ved at forestille os, hvem der skal udarbejde dem, da vores sagsbehandlere på socialkontorerne er hårdt presset i forvejen.
Hvilke kommentarer har Landsstyremedlemmet til denne problemstilling?
Under § 18 om professionelle plejefamilier. Nærværende afsnit er vi meget bekymret for. Under paragraffen står der bl.a., at de professionelle plejefamilier skal tage sig af svært psykisk skadede børn/unge, svært omsorgssvigtede børn/unge, og vidtgående fysisk/psykisk handicappede børn/unge.
Der står godt nok, at den professionelle plejefamilie skal have en socialfaglig baggrund eller lignende erhvervsmæssig erfaring. Men indenfor hvilke rammer skal de løse den tunge opgave. Ifølge forslaget skal de stå til rådighed 24 timer i døgnet, hvilket nærmest er umenneskeligt, når man tager i betragtning af, hvilken gruppe af børn og unge, der er tale om. Derudover står jeg uforstående over, at deres vederlag for at passe barnet eller den unge person kun udgøre 104.064 kr. pr. år.
Hvis forholdene ikke forbedres væsentligt for de professionelle plejefamilier er jeg bange for, at de hurtigt bukker under overfor det store arbejdspres. Det vil få den konsekvens, at barnet eller den unge person kan komme ud for, at de jævnligt skal skifte plejeforældre. Det vil ikke være godt for barnet eller den unge person.
Derudover ønsker jeg at få at vide, hvordan plejeforældrene selv skal have tid til deres egne børn, hvis plejeforældrene skal være til rådighed i 24 timer som det står bemærkningerne til §18.
Demokraterne er af den opfattelse, at ideen med professionelle plejefamilier er en god løsning til de børn og unge personer, som ikke har et specielt behov for en døgninstitutionsplads, men som alene har brug for at kunne følge en særlig tilrettelagt undervisning, som kun tilbydes uden for hjembyen.
Under bemærkningerne til § 22 står der: (Jeg citerer) ”Bestemmelsen opdeler ikke institutionerne i forskellige typer og Landsstyret kan derfor kombinere og udnytte institutionerne til børn og unge i forskellige aldersklasser og med forskellige behov for kontakt, behandling, beskæftigelse mv.” (citat slut)
Hvis ovennævnte bestemmelse betyder, at man kan mikse børn og unge sammen uanset deres forskellige behandlingsbehov, er det særdeles problematisk. Efter min mening vil det betyde store konsekvenser for hvert enkelt barn og den unge person, da det er utroligt vigtigt, at de bliver placeret sammen efter behandlingsbehov.
Hvad er Landsstyremedlemmets holdning til dette punkt?
Under §21 står der, at plejefamilierne har krav på at blive sat grundigt ind i plejeopgaven, og at de skal have et eksemplar af en handlingsplan.
Jeg har meget svært ved at se, hvordan socialkontorerne skulle kunne afse tid til det inden den 1. juli 2003. Da jeg selv er plejeforældre ved jeg, hvor svært det er at få kontakt til kommunen for at tale med barnets sagsbehandler. Ret ofte får man at vide, at den pågældende er stoppet. I løbet af et år kan man have op til 5-6 forskellige sagsbehandlere, uden at plejeforældrene får besked om det. Det er ikke en kritik af sagsbehandlerne. Jeg nævner det bare for at illustrere den store arbejdsbyrde, de er udsat for. Og nu skal vi til at kræve endnu mere af dem.
Hvad er Landsstyremedlemmets holdning til dette punkt?
Under bemærkningerne til § 38 står der følgende: (jeg citerer) ”At kommunen kan fritage den ene eller begge forældre for betaling, hvis de vil få vanskeligheder ved at sikre sig og sin familie det nødvendige til opretholdelse af et rimeligt leveniveau”. (citat slut)
Hvad er et rimeligt ”leveniveau”?
Med disse ord anbefaler Demokraterne, at forslaget bliver henvist til udvalgsbehandling i Familie- og Sundhedsudvalget.
Af Astrid Fleischer Rex
Demokraterne