Samling

Ordførerindlæg(Kandidatforbund)-1

Anthon Frederiksen                                                          Den 12. marts 2003 

UPA – 2003- 25 / 01

Førstebehandling af forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt.

Under henvisning til de utallige debatter i landstinget om fangst og jagt og under henvisning til Kattusseqatigiits tidligere udtalelser har jeg på vegne af Kattusseqatigiit følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt:

I forlængelse af  Landstingslov  nr. 12 af den 29. oktober 1999 om fangst og jagt ændret den 12. november 2001, har jeg nu på vegne af Kattusseqatigiit med sædvanlig interesse gennemgået Landsstyrets ønske om hjemmel til at kunne bemyndige foreninger og organisationer til at udpege en leder af fællesfangst.

I § 8 ønskes tilføjet følgende, citat starter: I forbindelse med fællesfangst kan Landsstyret bemyndige foreninger og organisationer til at udpege lederen af fællesfangst” citat slut.

Som en med grønlandsk tankegang og som en opvokset blandt erhvervsfangere, kan man ikke undgå at blive betænkelig ved at læse sådan en tekst i et lovforslag, gad vide om hvad Aabiarsuaq og Qunaaq ville have sagt, hvis de var blevet præsenteret sådan en formulering, det vil ganske enkelt have været meget interessant at høre deres udtalelser, jeg er ikke i tvivl om, at de vil have reageret med dybt alvorlige og meningsfyldte svar, men vi grønlændere af i dag er efterhånden så fordanskede og er så vilde med at efterabe europæerne, at vi efterhånden har gevaldigt svært ved at forstå fangernes behov.

Lad mig som et eksempel nævne, mens jeg var ude på fangst umiddelbart først efterårets start hørte jeg et par jollefangere efterlyse andre som kan være  interesseret i at forfølge og fange en større sildepisker over radioen. To andre interesserede stødte til da andre var ellers interesserede, men var først ved at gøre sig klar i Ilulissat men var også dog i tvivl om de nu skulle, da det også småt var ved at blive mørkt og da de kaldende lå omkring 16 sømil væk. De fire forfulgte sildepiskeren i 2-3 timer, men fangede den ikke da de kun var fire, jeg kunne over radioen høre at de ærgrede sig, da de jo ellers godt kunne fange den men i henhold til gældende lov er de forpligtet til at være flere.

Sådanne forhold harmonerer ikke med fangernes behov og må rettes op. Naturligvis skal der være love, men lovene skal ikke være en hindring for fangerne eller formuleringerne i lovene må ikke animere fangerne til at begå ulovligheder, vi må derfor så vidt muligt tilpasse lovene så de passer til de faktiske forhold.

Hvis fangerne skal begynde med først at indhente tilladelser fra landsstyremedlemmer der sidder i deres varme kontorer, vil denne praksis være i modstrid med fangernes ånd.

Jeg håber derfor at vi i landtinget lærer at udvise større forståelse for fangernes vilkår og begynder at beslutte love der letter fanger vilkår og forenkler administrationen.

Med disse bemærkninger anbefaler jeg at punktet bliver genstand for seriøs behandling i det relevante udvalg.

Partiit oqaaseqaataat(Kattusseqatigiit)-1

	Politik-ikkut   suliniaqatigiiffik           ATTAVIITTUT   KATTUSSEQATIGIIT
Anthon   Frederiksen Upa – 2003-25/01		ulloq,  12.  marts  2003

Piniarneq   aallaaniarnerlu   pillugit  Inatsisartut    inatsisaata   allanngortinneqarneranik   Inatsisartut   inatsisissaattut   siunnersuutip   siullermeerneqarnera.

Piniarneq   aallaaniarnerlu   pillugit   inatsisartuni   oqallittarnerpassuit   aammalu   ilaatigut  Kattusseqatigiinniit     siusinnerusukkulli   oqaaseqaatigisartakkavut   innersuussutigalugit   piniarneq    aallaaniarnerlu   pillugit   Inatsisartut   inatsisaata   allanngortinneqarnissaanut   inatsisartut   inatsisissaattut   siunnersuut   imaattumik   Kattusseqatigiit     sinnerlugit   oqaaseqarfigissuara:

Piniarneq   aallaaniarnerlu   pillugit   inatsisartut   inatsisaata   nr.   12,   29.  oktober   1999-imeersup    2001-imilu   November-ip   12.ani   allanngortinneqartup   manna   piniaqatigiittarnerni   aqutsisussamik   toqqaasarnissaq    pillugu     aammalu   piniarneq  pillugu   siunnersuisoqatigiinnik   pilersitsinissaq   pillugu   allannguutissatut   siunnersuutit Kattusseqatigiit     sinnerlugit  pisarnertut   soqutigalugit   misissorsimavakka.

§   8-imut   ilanngunneqartussaq   imaattumik   oqaasertalik:   “piniaqatigiinnernut   atatillugu  piniaqatigiinnermi  aqutsisussamik   toqqaasussamik   toqqaanissaannut   peqatigiiffiit   kattuffiillu   Naalakkersuisut   piginnaatissinnaavaat”.   -  Issuaaneq   naavoq.

Kalaallisut   eqqarsartaaseqarluni   aammalu   piniarnermik   inuutissarsiuteqartut   akornanni   peroriartorsimalluni   inatsimmi   oqaaseqatigiit   taamaattut   takullugit   atuarlugillu eqqarsariaallannanngitsuunngilaq,   ila Nunatta Naalakkersuinikkut  oqaluttuarisaanerani piniartorssuit ilaat   ataqqinartut  Aabiarsuakkut   Qunaarlu, Nunatsinni   landsråd-iqarallarnerata  nalaani   landsråd-imi   ilaasortaasimasut  maannakkut siunnersuutigineqartumik  tusarlerneqaraluarunik   qanormitaava   oqassangaluarnersut   soqutiginaqqajaqaaq,  qularnanngilaq   oqaatsinik   pikkunartunik oqaasertaliissangaluarput,   kisianni maannakkut   uagut   kalaallit   qallunaajusaarnermut  Europami-lu   pisunik   ilaarsiniarnermut  kiisa   piniartortatta   pisariaqartitaat   immaqa   paaserpiarneqarsinnaajunnaalerput.

Assersuutigalugu   oqaatigilara,   siorna   ukiassakkut   angalaapajutsillunga   angallatit  radio-atigut   tusalerpakka   umiattaat   aquuteralallit   marluk   tikaagullimmik   anginngitsumik   naammattuuerpallallutik   radio-kut    piniaqatissarsiorpaluttut.  Piniarniarniartut   taakkua   sisamanngorpallapput   ilassasiarisaralui   aatsaat   Ilulissaniit   aallarniarpalukkaluarput   nalornerpalullutillu,   tassami   taarsiartungajalertussaammat  aammalu    ornitassaat  minnerpaamik   16   sømil-it   missaani   ungasitsingisumiimmat.  Tikaagullik   piniaqatigiinniaraluit   sisamaannaallutik   2-3   time-t   malittarerujooraluarpaat   pisariniarsinnaanagu   sisamaannaangamik,       radio-kullu   assut   ugguarlutik oqaluuppaluttut   tusaavakka   qangaammalli   pisarisinnaasaraluartik   annaaginnaramikku   inatsisit   malillugit    piniaqatigiit   naammatsinngimmata.

Pissutsit   taamaattut   piniartut   atungaannut   naapertuutinngillat   iluarsisariaqarlutillu.  Soorunami   inatsiseqassooq,   kisianni   inatsisit   piniartunut   akornusiisunngorlugit   imaluunniit   piniartut   inatsisinik   unioqqutitsisussanngorlugit aaqqittariaqanngillat,   taamaattumik   inatsisiliorneq   Nunatsinni   pissutsinut   piviusunut   atuisunullu   sapinngisamik   naapertuuttariaqarnerat   anguniartariaqarpoq.

Piniartormi   piniarniarnermini   naalakkersuisut   kialaartumi   issiasut   akuersiseqqaarlugit   piniarniartalissappat   tamanna   piniartup   anersaavanut   naapertuutinngilaq.

Taamaammat   neriuppunga  inatsisartut   piniartut   atungaannut   paasinninnerulluta   piniartunut   oqilisaataasinnaasunik   allaffissornermullu   millisaataasinnaasunik   aaqqiiniartarnernut   paasinninnerussasugut.

Naggataatigut   piniarneq   aallaaniarnerlu   pillugit   Siunnersuisoqatigiinnik   pilersitsinissaq   aamma   tamakkiisumik   isumaqatigisinnaanngilara,  tassami   Peqatigiiffippassuit   Kattuffiit   aammalu   maannakkut   suliniutit   assigiinngitsut   ilaatigut   piujuaannartitsinissamik   anguniagaqarluni   suliaqartut   atorluaannarneqarsinnaanerat tamamut   akikinnerpaajussangaluartoq   isumaqarama,   tassami   allaffissornermut  ingerlatsinermullu   aningaasartuuterpassuit   apparsarniarneqarnerannut   siunnersuutit   manna   saqqummiunneqartut   naapertuutinngillat.

Taamatut   oqaaseqarlunga   suliap   aappassaanneerneqannginnerani   ataatsimiititaliami  susassaqarfiusumi   suliarilluarneqarnissaa   inassutingaara.