Samling

Bemærkninger

15. januar 2003                                                                                                         FM 2003/25

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt.

(Udpegning af leder af fællesfangst, samt nedsættelse af Fangstråd)

Almindelige bemærkninger

Ændringerne er udtryk for Landsstyrets ønske om at efterkomme henvendelse fra Landstingets Ombudsmand angående hjemmel til at kunne bemyndige foreninger og organisationer til at udpege en leder af fællesfangst.

Derudover er ændringen i Fangstrådets medlemssammensætning en justering, der svarer til den ændring af Fiskerirådets sammensætning og høringsproces, der blev godkendt under FM2002/16. Desuden er der taget hensyn til Ombudsmandens udtalelse af 19. september 2002 i anledning af en klage fra KNAPK over Landsstyrets bekendtgørelse nr. 38 af 6. december 2001 om beskyttelse af fugle. På baggrund af denne udtalelse, har Ombudsmanden anmodet Landsstyret om at meddele, hvad Ombudsmandens vurdering af regelgrundlaget for Fangstrådet giver anledning til. Det er på baggrund af denne anmodning, at Landsstyret har udarbejdet en ændring ang. forslagets § 16, stk. 3, samt uddybet bemærkningerne hertil.

Forslaget har været i høring hos de enkelte medlemmer af Fangstrådet, samtlige kommuner, KNAPK, KANUKOKA, Direktoratet for Miljø og Natur, Grønlands Naturinstitut, TPAK, Politimesterembedet i Grønland, Grønlands Kommando og Rigsombudsmanden.

Der er i alt blevet modtaget ni høringssvar. Forslaget blev sendt i høring den 11. juli 2002, og høringsfristen blev sat til den 12. august. De modtagne høringssvar er fra henholdsvis Qeqertarsuaq Kommune, Upernavik Kommune, KNAPK, KANUKOKA, Direktoratet for Miljø og Natur, Grønlands Naturinstitut, TPAK samt Politimesterembedet i Grønland.

Fire af de ni høringsparter, som afgav høringssvar havde anbefalinger/bemærkninger til det udsendte forslag. Høringssvarene har givet anledning  til en mindre tilføjelse til bemærkningerne til lovudkastet, jf. bemærkningerne til § 1 nr. 2, 2. sidste afsnit.

Der blev afholdt et møde i Fangstrådet i uge 42/2002, hvor ændringen og uddybningen omkring § 16, stk. 3 blev accepteret.

Lovens økonomiske og administrative konsekvenser

Loven vil ikke medføre merudgifter for landskassen eller større administration for Hjemmestyret.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 nr. 1

Bestemmelsen i § 8 a er foranlediget af en henvendelse fra Landstingets Ombudsmand, hvor Ombudsmanden henviste til, at der i Landstingslov om fangst og jagt er en mangel på bemyndigelse af den lokale fisker- og fangerorganisation til at udpege leder i forbindelse med  fællesfangst efter vågehvaler med storkalibrede rifler. Landsstyret har ved forslaget søgt at imødegå denne mangel.

Da der kan foregå fællesfangst i anden fangstudøvelse end blot ved fællesfangst af vågehvaler med rifler, har Landsstyret udarbejdet et forslag, der dækker alle former for fællesfangst. Således kan alle grupper, der deltager ved en fællesfangst, såsom fællesfangst af andre havpattedyr eller landpattedyr, udpege en leder af fangsten. Lederen kan ved udpegelsen stå for ledelsen af selve fangstudøvelsen, fangstfordelingen og fangstmeldingen på vegne af gruppen.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 16, stk. 1 er ændret således, at Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt Direktoratet for Miljø og Natur vil fungere som tilforordnet af Fangstrådet. Direktoraterne har hidtil fungeret som medlem og Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug ligeledes som sekretariat for Fangstrådet. Ændringen er foranlediget af, at Landsstyret finder det mindre hensigtsmæssigt, at direktoraterne er med til at rådgive sig selv. Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug vil for eftertiden fortsat fungere som sekretariat for Fangstrådet, hvorfor høringer, herunder de skriftlige høringers gennemførsel, fortsat vil være direktoratets opgave. Fangstrådet kan anmode direktoratet om at sende andre repræsentanter fra direktoratet, afhængig af dagsordenspunkter.

Fangstrådet består af repræsentanter fra organisationer og institutioner, der berøres af fangst og jagt. Indtil nu har forretningsordenen medført, at sammensætningen har været således, at  KNAPK har udpeget 2 personer, KANUKOKA og TPAK har hver udpeget 1 person, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt Direktoratet for Miljø og Natur har hver udpeget 1 person. Desuden er der blevet udpeget 1 person fra hver af de faste tilforordnede interessegrupper og myndigheder til rådet, der består af Grønlands Naturinstitut, Jagt- og fiskeribetjent, NuKa A/S samt Great Greenland A/S. Således vil en høring stilet til en organisation f.eks. KNAPK ikke være det samme som høring af Fangstrådet, der som nævnt har udpegede personer som medlemmer.

Den ny bestemmelse i stk. 2 er en formalisering af forretningsordenen, som første gang blev godkendt af Landsstyret i 1997. Forretningsordenen, som blandt andet indeholder Fangstrådets sammensætning og antal medlemmer, vil efterfølgende blive revideret.

Bestemmelsen i stk. 3 er stort set uændret fra den nugældende lov og indeholder bestemmelse om i hvilke sager, Fangstrådet skal høres i. Fangstrådet skal ikke høres i forbindelse med udstedelse af kommunalvedtægter (§ 8, stk. 3) eller tildeling af licenser til kvoterede arter (§ 5). Fangstrådet høres kun i sager af generel karakter. Stillingtagen til høringssager sker i henhold til Fangstrådets forretningsorden.

Ombudsmanden påpeger i sin udtalelse af 19. september 2002, at den nugældende lov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt ikke tager stilling til:

1.   med hvilken vægt Fangstrådets udtalelser skal indgå i Landsstyrets beslutningsgrundlag,

2.   hvorvidt Fangstrådet har pligt til at udtale sig, og

3.   på hvilket trin i sagsbehandlingen Fangstrådet skal høres.

Dette medfører følgende præciseringer:

Høring er en ordensforskrift, der skal sikre, at der indhentes fanger- og brugerviden.

Ad 1) Fangstrådet er et rådgivende organ for Landsstyret i spørgsmål knyttet til fangst og jagt, hvor problematikker og udvikling samt forvaltningen af de levende ressourcer diskuteres. Fangstrådet kan således behandle sager, der vedrører tiltag indenfor fangst og jagt for at afgive udtalelse til Landsstyret herom. Fangstrådet har eksempelvis fået forelagt udkast til bekendtgørelser om visse dyrearter, før disse blev sendt i ekstern høring, samt igen når høringssvarene er blevet modtaget og udformet i skemaform. På baggrund af høringsudkastene,  høringssvar, rådgivning fra Fangstrådet samt vurdering fra direktoratets side, udarbejdes der en indstilling, som danner grundlag for Landsstyrets beslutning.

I lovens § 2, stk. 3, står der, at der i forbindelse med administrationen af fangst- og jagtforhold, skal lægges vægt på inddragelse af fanger- og brugerviden blandt andet via relevante hovedorganisationer samt Fangstrådet. Derudover har Landsstyret pligt til at høre Fangstrådet.

Landsstyret har pligt til at lade Fangstrådets udtalelser og vurderinger indgå i det skøn, som skal foretages efter lovens § 2, stk. 2, men der skal ikke nødvendigvis tillægges rådets udtalelser særlig vægt i forhold til andre oplysninger, men der er heller ikke hjemmel til at se bort fra rådets udtalelser.

Ved vurderingen af, hvilket formål høringen af Fangstrådet i øvrigt tjener, må Fangstrådets organisatoriske status som et egentligt råd tillægges betydning.

Ad 2) I henhold til Fangstrådets kommissorium fra 1997, kan rådet behandle sager for at afgive udtalelse til Landsstyret og har derfor ikke pligt til at udtale sig på alle henvendelser. Rådet kan ligeledes på anmodning fra Landsstyret komme med udtalelser. Fangstrådets udtalelse vil være en del af grundlaget for Landsstyret, når det skal træffe afgørelser. Det er således i Fangstrådets egen interesse at svare på henvendelser fra Landsstyret eller at afgive udtalelse.

Ad 3) Der er ikke fastsat retningslinier for på hvilket trin i sagsbehandlingen Fangstrådet skal høres. Høringen skal dog ske i tide, så Fangstrådets udtalelse kan indgå i Landsstyrets skøn.

Det er Fangstrådet, der høres, og Fangstrådet, der svarer. Landsstyret anser derfor en høring alene af Fangstrådets bagland (KNAPK, TPAK og KANUKOKA) utilstrækkelig til at opfylde høringspligten i § 16, stk. 3.

Endelig skal der i relation til Fangstrådet noteres, at der er økonomiske begrænsninger for hvor ofte Fangstrådet kan mødes. I henhold til Fangstrådets forretningsorden, kan Fangstrådet holde møde mindst 3 gange årligt. På grund af de økonomiske begrænsninger kan der foretages  skriftlige høringer eller indkaldes til telefonmøder.

Den ny bestemmelse i stk. 4 er en præcisering af stk. 3 omkring høring af Fangstrådet. Det skal bemærkes, at ordene ”tage stilling ved møde” også kan omfatte telefonmøder.

Til § 2

Landstingsloven træder i kraft den 15. april 2003.

Nassuiaatit

15. januar 2003                                                                                                         UPA 2003/25

Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Piniaqatigiinnermik aqutsisussamik toqqaasarneq, kiisalu Piniarneq pillugu Siunnersuisoqati­giinnik pilersitsineq)

Nalinginnaasumik nassuiaatitOqaaseqaatit nalinginnaasut

Allannguutit piniaqatigiinnermik aqutsisussamik toqqaasarnissamut peqatigiiffiit kattuffiillu piginnaatinneqarsinnaasunngorlugit inatsisitigut tunngavissaqarnissaq pillugu Inatsisartut Ombudsmandiata saaffiginnissutaa naammassiniarlugu Naalakkersuisut kissaateqarnerannik ersersitsinerupput.

Tamatuma saniatigut Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit inuttalersugaanerannik allanngor- tit­sineq iluarsiineruvoq Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit inuttalersugaanerata tusarniar- ne­qartarneratalu allanngortinneqarnerinut UPA 2002/16-imi akuersissutigineqartunut naaper- tuut­toq. Tamatuma saniatigut Timmissat illersorneqarnerat pillugu naalakkersuisut nalunaarusiaannik nr. 38-imik, ulloq 6. december 2001-imeersumik KNAPK-p naammagittaalliuutiginninnera pissutigalugu Ombudsmandip oqaaseqaataa ulloq 19. september 2002-meersoq  isiginiarneqarsimavoq.  Oqaaseqaat taanna tunngavigalugu Ombudsmandip Naalakkersuisut qinnuigai nalunaaruteqaqqullugit Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnit malittarisassatigut tunngavigisaanik Ombudsmandip naliliinera tunngavigalugu qanoq iliuuseqalersaarnerminnik. Qinnuigineqarneq tamanna tunngavigalugu siunnersuummi § 16, imm. 3-mut allannguummik Naalakkersuisut suliaqarput, kiisalu tassunga nassuiaatit sukumiinerusunngorlugit itisilerlugit.    

Siunnersuut Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinni ilaasortanut ataasiakkaanut, kommuninut tamanut, KNAPK-mut, KANUKOKA-mut, Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfimmut, Pinngortitaleriffimmut, TPAK-mut, nunatsinni Politimestereqarfimmut, Grønlands Kommando­mut Naalagaaffiullu Sinniisaanut tusarniaassutigineqarpoq.

Tusarniaanermit akissutit qulingiluat tiguneqarput. Siunnersuut 11. juli 2002 tusarni­aassutigineqarpoq akissuteqarnissaq aggustip ulluisa 12-iannut killilerlugu. Tusarniaa­nermut akissuteqarput Qeqertarsuup Kommunia, Kommuneqarfik Upernavik, KNAPK, KANU­KOKA, Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik, Pinngortitaleriffik, TPAK kiisalu Politi­mestereqarfik.

Tusarniaanermi akissuteqartunit sisamat siunnersuummut tusarniaassutigineqartumut kaam- mattuu­teqarlutilluunniit oqaaseqaateqarput. Tusarniaanermi akissutit inatsisissatut missi- ngiummut nassuiaatinut ilassuteqalaarnissamut tunngavissiipput, tak. § 1, nr. 2-mut nassui- aatini immikkoortut pingajuat.

Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit sap. ak. 42/2002-mi ataatsimiipput, tassanilu § 16, imm. 3-mi allannguutissaq nassuiaatillu itisilerneqarnerat akuersissutigineqarput.

Inatsisip aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassai

Inatsit Nunatta Karsianut aningaasartuuteqarnerulernermik imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussani allaffissornerulernermik kinguneqassanngilaq.

Siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatitInatsisip aalajangersagaanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

§ 1 nr. 1 –imut

§ 8 a-mi aalajangersagaq tunngaveqarpoq Inatsisartut Ombudsmandiannit saaffiginnissummik. Ombudsmandip innersuussutigaa piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaanni piniaqatigiilluni qoorortuut sakkortuut atorlugit tikaagullinniarnermut atatillugu aqutsisussamik toqqaasinnaanermut najukkami aalisartut piniartulluunniit peqatigiiffiinik piginnaatitsissut amigaataammat. Siunnersuutikkut Naalakkersuisut amigaat taanna iluarsivaat.

Qoorortooq atorlugu tikaagullinniarnerup saniatigut piniagassanik allanik piniaqatigiittoqar-sin­naammat Naalakkersuisut siunnersuusiorput piniaqatigiinnernut tamanut atuuttussamik. Taa­maalilluni piniaqatigiit tamarmik, soorlu miluumasunik imarmiunik nunamiunilluunnit, piniar­nermi aqutsisussamik toqqaasinnaassapput. Piniarnerup ingerlanneqarnera, pisat agguarneqar­nerat pisallu piniaqatigiit sinnerlugit nalunaarutiginissaat aqutsisutut toqqarneqartup akisussaaf­figisinnaavai.

Nr. 2-mutNr. 2‑mut

§ 16, imm. 1-imi aalajangersagaq ima allanngortinneqarpoq Aalisarnermut, Piniarnermut Nuna­lerinermullu Pisortaqarfik aamma Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinni ilaasortaanngikkaluarlutik ataatsimeeqataasinnaanngorlugit. Maannamut pisortaqarfiit ilaasortaasimagaluarput aammalu Aalisarnermut, Piniarnermut Nuna­lerinermullu Pisortaqarfik, Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut allattoqarfiulluni. Allann­gortitsinermut pissutaavoq Naalakkersuisut pisortaqarfiit imminnut siunnersortarnissaat tulluarpallaarsorinngimmassuk. Aalisarnermut, Piniarnermut Nuna­lerinermullu Pisortaqarfik Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut allattoqarfiuinnassaaq, taamaattumillu tusarniaanerit, allakkati­gut tusarniaanerit ingerlanneqarneri ilanngullugit, ingerlanneqartarnissaat pisortaqarfiup sulias­sariinnassallugu. Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaluuserisassat apeqqutaatillugit pisortaqarfik qinnuigisinnaavaat sinniisinik allanik peqataatitaqaqqullugu.

Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut ilaasortaapput kattuffiit suliffeqarfiillu piniarnermut attuumassutillit. Manna tikillugu suleriaatsit imaassimapput KNAPK-p tungaaniit ilaasortaatitassanik marlunnik toqqaasoqartarluni, KANUKOKA TPAK-llu tungaanniit tamarmik immikkut ataatsimik toqqaasoqartarluni, Aalisarnermut, Piniarnermut Nuna­lerinermullu Pisortaqarfimmiit aamma Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfimmiit tamarmik immikkut ataatsimik toqqaasoqartarluni. Tamatuma saniatigut soqutigisaqaqatigiiffiit oqartussallu aalaja-ngersimasumik aalajangeeqataasinnaanatik peqataasartut tungaanniit tamarmik ataatsimik aallartitaqartarlutik. Taakku tassaapput Pinngortitaleriffik, piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut, NuKa A/S kiisalu Great Greenland A/S. Taamaalilluni assersuutigalugu kattuffimmik tusarniaanerup, soorlu KNAPK-mik, Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik tusarniaaneq assiginngilaa, tassami tassunga inuit toqqakkat ilaasortaammata.

Imm. 2-mi aalajangersagaq nutaaq suleriaatsimik, siullermik  Naalakkersuisunit 1997-imi akuersissutigineqartumik, inatsisitigut naqissusiineruvoq. Suleriaaseq, ilaatigut Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit inuttalersugaanerat ilaasortallu qassiunissaat pillugu aalajangersak­kanik imaqartoq, tamatuma kingorna nutarterneqassaaq.

Imm. 3-mi aalajangersagaq inatsimmit atuuttumit allaassuteqarpallaanngilaq imaralugulu suliassani suni Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit tusarniarneqartassanersut. Piniarneq pillugu Siunnersui­soqatigiit kommunit ileqqoreqqusaliornerannut (§ 8, imm. 3) imaluunniit piniakkanut killiler­sukkanut akuersissutinik agguaassinermut (§ 5) atatillugu tusarniarneqartassanngillat. Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit suliassani nalinginnaanerusuni taamaallaat tusarni­arneqartassapput. Tusarniutigineqartut isummerfigineqartassapput Piniarneq pillugu Siunnersui­soqatigiit suleriaasissaat malillugu.

Ombudsmandip oqaaseqaammini uparuarpaa piniarneq aallaaniarnerlu pillugit inatsimmi atuuttumi nr. 12-imi 29. oktober 1999-imeersumi makku isummerfigineqarsimanngimmata

1)   Naalakkersuisut aalajangiinissanut tunngavissiorneranni Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaataat qanoq pingaartinneqassanersut,

2)   Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqarnissaminnut pisussaaffeqarnersut, aamma

3)   suliap ingerlanerani qaqugukkut Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit tusarniarneqartassanersut.

Tamatuma makkuninnga erseqqissaateqarnissaq pissutissaqartilerpaa:

Tusarniaasarneq pissusissatut maleruaqqusaavoq, piniartut atuisullu ilisimasaannik pissarsiniarnissamik qularnaarisussaq.

1) pillugu: Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit apeqqutini piniarnermut tunngasuni Naalakkersuisunik siunnersuisartuupput, tassani pisuussutit uumassusillit eqqarsaatigalugit apeqqutit ineriartornerlu kiisalu taakku iluaqutiginiarneqarnerisa aqunneqarnerat oqallisigineqartarlutik. Taamaalillutik Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit suliassat piniarnerup iluani suliniarnernut tunngasut oqaluuserisinnaavaat tamanna pillugu Naalakkersuisunut oqaaseqaateqarnissaq siunertaralugu. Assersuutigalugu uumasut ilaat pillugit nalunaarutissatut missingiutit tusarniaassutigineqartinnagit Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut saqqummiunneqarsimapput, taamatullu aamma tusarniaanermit akissutit tiguneqarsimaleraangata skemanngorlugillu ilusilersorlugit. Tusarniaanermi missingiutit, tusarniaanermi akissutit, Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit siunnersuinerat kiisalu pisortaqarfimmit naliliinerit tunngavigalugit inassuteqaasiortoqartarpoq Naalakkersuisut aalajangiiniarnerminni tunngavigisassaannik.

Inatsimmi § 2, imm. 3-mi allassimavoq piniarnermut tunngasut allaffissornikkut aqunneqarneranni piniartut ilisimasaasa aalajangiiniarnerni isumaliuutinut ilaatinneqartarnissaat pingaartinneqassasoq ilaatigut kattuffiit susassaqartut kiisalu Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit aqqutigalugit. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut pisussaapput Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik tusarniaasarnissamut. Naalakkersuisut pisussaapput § 2, imm. 2 naapertorlugu naliliinermi ingerlanneqartussami Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaataat naliliinerilu ilaatissallugit, tamannali isumaqanngilaq paasissutissanut allanut sanilliullugit siunnersuisoqatigiit oqaaseqaataat pingaarnerutinneqassasut, kisiannili aamma tunngavissaqanngilaq siunnnersuisoqatigiit oqaaseqaataasa isiginngitsuusaaginnavinneqarnissaannut.

Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik tusarniaasarnerup allatigut sunik siunertaqarnerata nalilerniarneqarnerani Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit aaqqissuussaanikkut siunnersuisartuvittut inissisisimaneri pingaartinneqartariaqarpoq.

2) pillugu: Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut suliassarititat 1997-imeersut malillugit siunnersuisoqatigiit suliassanik oqaluuserinnissinnaapput Naalakkersuisunut oqaaseqaateqarnissaq siunertaralugu, taamaattumillu pisussaanatik saaffiginnissutit tamaasa oqaaseqarfiginissaannut. Siunnersuisoqatigiit taamatuttaaq Naalakkersuisut kissaateqarnerisigut oqaaseqaateqartinneqarsinnaapput. Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaataat Naalakkersuisut aalajangiiniarneranni tunngavissat ilagissavaat. Taamaattumik Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit nammineq soqutigisaraat Naalakkersuisunit saaffiginnissutit akisarnissaannut oqaaseqaateqartarnissamulluunniit.

3) pillugu: Suliassap ingerlannerani qaqugukkut Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit tusarniarneqartassanersut eqqarsaatigalugit najoqqutassiortoqarsimanngilaq. Tusarniaanerli piffissaagallartillugu pisariaqarpoq Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit naliliineri Naalakkersuisut naliliinerannut ilaatinneqarsinnaassappata.

  Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit tassaapput tusarniarneqartartussat taakkuullutillu akissuteqaateqartartussat. Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput taamallaat Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit tunuliaqutaannik (KNAPK, TPAK aamma KANUKOKA) tusarniaaneq naammanngitsoq § 16, imm. 3-mi tusarniaasussaatitaaneq naammassineqassappat.

Kiisalu Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit eqqarsaatigalugit eqqaamasariaqarpoq Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit qanoq akulikitsigisumik ataatsimiittarsinnaanerat eqqarsaatigalugu aningaasatigut periarfissat killeqarmata. Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit suleriaasiat naapertorlugu siunnersuisoqatigiit ukiumut ikinnerpaamik pingasoriarlutik ataatsimiissinnaapput. Aningaasatigut periarfissat killeqarnerat pissutigalugu allakkatigut tusarniaasoqarsinnaavoq imaluunniit oqarasuaatikkut ataatsimiittoqarsinnaalluni.

Imm. 4-mi aalajangersagaq nutaaq Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit tusarniarneqartarnerat eqqarsaatigalugu imm. 3-mik  erseqqissaaneruvoq. Malugineqassaaq oqaatsini ”isummerniarlu­tik ataatsimiissinnaanngikkaangata” tassani aamma pineqarmat oqarasuaatikkut ataatsimiinnerit.

§ 2-mut

Inatsisartut inatsisaat 15. april 2003 atuutilissaaq.