Samling

10. april 2003 FM 2003/14

 

Forslag til Finanslov 2003.

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

 

 

3. Behandling

 

 

 

Jeg vil hermed på Landsstyrets vegne takke Finansudvalget for fremlæggelse af tillægsbetænkningen til 3. behandlingen af Forslag til Finanslov for 2003. Finansudvalget har afgivet tre henstillinger, som kan indgå i landsstyrets overvejelser om fremtidige bevillingslove. Udvalget har til Landstingets afstemning i dag afgivet en række indstillinger, og jeg vil knytte bemærkninger til enkelte af disse indstillinger.

Landsstyret har noteret sig, at finansudvalget fortsat finder, at der bør ydes tilskud til portostøtte til aviser og NCB-afgifter i 2003. Landsstyret finder, at synspunkterne nu er belyst, og landsstyret kan acceptere finansudvalgets indstilling. Landsstyret frafalder derfor ændringsforslag nummer 124 og tilslutter sig ændringsforslag nummer 141.

Der er opnået enighed om spørgsmålet vedrørende kollegium og lærerboliger i Nuuk, og jeg kvitterer for finansudvalgets beslutning om at trække ændringsforslag nummer 90 tilbage.

Landsstyret er tilfreds med, at finansudvalget kan tilslutte sig landsstyrets forslag om at sætte 27,6 millioner kroner til de mulige merudgifter, der kan opstå i 2003 på grund af vilkårene i fiskeriet, i landbruget og ved at udbygge kapaciteten i vandforsyningsanlæg i Sydgrønland til glæde for beskæftigelsen.

Det glæder samtidig landsstyret, at finansudvalgets flertal nu kan tilslutte sig, at der skal opføres et vandkraftværk ved Qorlortorsuaq. Landsstyret lægger samtidig vægt på, at det er den billigste løsning, der vælges. Det er landsstyrets vurdering, at vandkraftværket på sigt vil være en fornuftig samfundsøkonomisk investering, og at vandkraften er en langt mere miljørigtig energiform, end de eksisterende. Landsstyret mener, at vandkraftværket er en rigtig og en nødvendig prioritering. På den baggrund vil det være skuffende, hvis der ikke kan skabes flertal for en så væsentligt beslutning. Landsstyret har noteret sig, at finansudvalgsmedlemmet fra Inuit Ataqatigiit har ønsket, at Landsstyret i løbet af en dag skulle fremlægge sektorplaner for perioden frem til 2006, således at det bliver synliggjort, om Hjemmestyret har finansiel mulighed for

selv at stå for opførelsen af vandkraftværket på nuværende tidspunkt, eller om der må foretrækkes fremmedfinansiering. Landstyret finder, at det ville være forhastet at udarbejde forslag til prioritering af mange hundrede millioner kroner på én dag. Landsstyret håber, at Inuit Ataqatigiit har forståelse herfor og alligevel kan tilslutte sig projektet. Landsstyret skal desuden gøre opmærksom på, at finansiering af projektet ved et lån ikke betyder, at der kan frigøres midler på anlægsbudgettet. Hvis Landskassen optager lån, bliver projektet derimod dyrere på grund af udgifter til renter og lignende. Landsstyret mener, at det er ufornuftigt at betale renter til udenlandske banker, når Hjemmestyret selv råder over tilstrækkelig likviditet i Landskassen til at finansiere anlægsudlånet på 110 millioner kroner, også selvom der samtidig kan blive et større afløb fra Anlægs- og Renoveringsfonden. Landsstyret opfordrer derfor Inuit Ataqatigiit og Demokraterne til at bakke op om projektet, således at der også kan skabes enighed på dette punkt.

Finansudvalget ønsker, at udgifter til en konkret vedligeholdelse af vandrør i Hjemmestyrets centrale administrationsbygninger skal afholdes over en anden hovedkonto, end Landsstyret havde foreslået. Finansudvalget ønsker tillige ikke, at der afsættes midler til opgaven. Landsstyret finder, at vedligeholdelse af bygninger og andre aktiver er en del af de udgifter og forpligtelser, der i Hjemmestyret skal afholdes af driftsbevillinger. Det er væsentligt, at der ikke skabes tvivl om, at Hjemmestyrets institutioner skal afholde udgifter til vedligeholdelse af deres driftsbevillinger. For det andet skal der af den bevilling, som finansudvalget henviser til, allerede betales mange presserende opgaver, herunder renovering af tag og klimaskærm. En udskydelse af disse opgaver vil forringe hjemmestyrets aktivmasse og skabe behov for yderligere renoveringsmidler i overslagsårene og yderligere følgeudgifter i indeværende år i forbindelse med diverse nødreparationer. Det er landsstyrets vurdering, at disse opgaver ikke kan udskydes, og at der derfor ikke kan findes 800.000 kroner til vedligeholdelse af vandrør på hovedkonto 92.25.01 Hjemmestyrets administrationsbygninger. Landsstyret fastholder, at der er brug for yderligere midler til vedligeholdelse af vandrør. Landsstyret fastholder således ændringsforslag nummer 118 og 119.

Finansudvalget har på baggrund af sine nye ændringsforslag og sine indstillinger til landsstyrets ændringsforslag foreslået, at landsstyrets ændringsforslag nummer 119 forkastes. Ændringsforslaget havde til formål at ændre bevillingen på driftsreserven, således at overskudsmålet fra finanslovforslaget på 29,4 millioner kroner fastholdes. Landsstyret kan med tilfredshed konstatere, at finansudvalget har fremsat en nyt ændringsforslag nummer 142, der har til formål at fastholde overskudsmålet på 29,4 millioner kroner i 2003. Landsstyret finder det glædeligt, at det dermed er et bredt flertal i Landstinget, der med ændringsforslag nummer 142 vedtager overskudsmålet for 2003.

Endelig takker jeg for finansudvalgets tilslutning til landsstyrets forslag om at yde en ekstra hjælp og støtte til de mennesker, der i øjeblikket er ofre for krig, frygt og utryghed i Irak.

Til afslutning vil jeg nævne, at Landsstyret har bemærket med glæde, at der under Landstingets forhandlinger er opnået en bred tilslutning til finansloven for 2003. Finansloven for 2003 vil blandt andet blive husket for en usædvanlig beslutningsproces, hvor tre forskellige landsstyrer har arbejdet med forslaget til finanslov, og hvor vi i over tre måneder har administreret efter en midlertidig bevillingslov. Men det har ikke forhindret Landstinget i at gennemføre et konstruktivt finanslovsarbejde. Dette Landsting skal bygge videre på brede flertal i de store spørgsmål, som vi står overfor.

Økonomisk selvbærenhed kan både bringe fornyelse og afsavn. Jeg håber derfor, at vi også er enige om at tage disse store spørgsmål op, vi når vi mødes igen på efterårssamlingen. Dette landsstyre vil arbejde for bred enighed om at skabe de fordele, men også de stramninger, som målene om en mere selvbærende økonomi kan føre med sig.

Landsstyret vil tage mange af disse spørgsmål op, når landsstyret fremlægger sit finanslovforslag for 2004 til august. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at finanslovforslaget ligesom alle andre forslag til love og forordninger fremlægges af landsstyret. Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig finansudvalgets henstilling nummer 19 om, at oppositionens interesser skal søges tilgodeset i finanslovforslaget for 2004. Når finanslovforslaget foreligger til august vil landsstyret derimod tage fat på en åben og bred debat om prioriteringerne i de kommende år.

Med disse bemærkninger tilslutter landsstyret sig finansudvalgets indstillinger med ønsket om, at et bredt flertal i Landstinget står bag finansloven for 2003.

10. april 2003 UPA 2003/14

2003-mut Aningaasanut inatsisissatut siunnersuut

(Aningaasarsiornermut naalakkersuisoq)

 

 

 

 

 

Pingajussaaneerneqarnera

Naalakkersuisut sinnerlugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarneranut ilassutitut isumaliutissiissuteqarneranut qutsavigaara. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq pingasunik kaammattuuteqarpoq Naalakkersuisut siunissami aningaasaliissutinut inatsisaasartussat pillugit isumaliutersuutaannut ilanngunneqarsinnaasunik. Ataatsimiititaliaq Inatsisartut ullumikkut taasinissaannut arlalinnik inassuteqarpoq inassutigisaasalu taakku ilaat ataasiakkaat oqaaseqarfigissavakka.

Naalakkersuisuni paasivarput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq suli isumaqartoq 2003-mi aviisinik nassiussinermut NBC-mullu akileraarutinut tapiissuteqartoqartaannartariaqartoq. Naalakkersuisut isumaqarput isummat maannakkut paasinarsisut Naalakkersuisullu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigisaa akuerisinnaanngoraat. Taamaammat Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuut normu 124 taamaatiinnarpaat allannguutissatullu siunnersuut normu 141 akuersaarlugu.

Nuummi ilinniartut ineqarfiinut ilinniartitsisunullu inissianut tunngasunik apeqqut pillugu isumaqatigiittoqarpoq, taamaammat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutip normu 90-ip unitsinneqarnissaanik aalajangiinera tusaatissatut tiguara.

Naalakkersuisuni naammagisimaarparput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalisarnermi nunalerinermilu atugassarititaasunik pissuteqartumik aamma Kujataani imermik pilersuinerup annertusineqarnissaanut 2003-mi aningaasartuutit amerleriarsinnaanerannut 27,6 mio. kr.-it immikkoortinniarlugit Naalakkersuisut siunnersuutaat suliffissaqartitsinermut iluaqutaasussaq isumaqatigisinnaammagu.

Taamatuttaaq Naalakkersuisuni nuannaarutigaarput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Qorlortorsuarmi erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfiliornissaq maannakkut isumaqataaffigilermassuk. Peqatigitillugu Naalakkersuisuni pingaartilluinnarparput taamatut aaqqiinissaq akikinnerpaajusussaammat. Naalakkersuisuni naliliivugut erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfik siunissami inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tunngatillugu isumatusaartumik aningaasaliinerussammat, erngullu nukinga maannakkut atukkatsinnut naleqqiullugu avatangiisinut naleqqunnerpaalluni nukissiorfiummat. Naalakkersuisuni isumaqarpugut erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfissaq eqqortumik pisariaqartitsinerlu malillugu pingaarnersiugaammat. Tamakku tunngavigalugit taama pingaaruteqartigisumik aalajangiiniarnermi amerlanerussuteqartoqassanngikkaluarpat pakatsinassagaluarpoq. Naalakkersuisuni paasivarput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami Inuit Ataqatigiit ilaasortaatitaata kissaatigisimagaa Naalakkersuisut ullup ataatsip ingerlanerinnaani ukioq 2006 tikillugu suliassaqarfinnut pilersaarusiat

saqqummiutissagaat, taamaalilluni takuneqarsinnaalissammat Namminersornerullutik Oqartussat maannakkut erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfissap sananeqarnissaanut nammineerlutik aningaasaliisinnaassanersut, imaluunniit allat aningaasaliisussarsiariniarneqartariaqassanersut. Naalakkersuisuni isumaqarpugut ulloq ataasiinnaq atorlugu aningaasanik millionerpassuarnik tulleriiaarinissamut siunnersuusiornissaq nukingiussineruallaassasoq. Naalakkersuisuni neriuutigaarput tamanna Inuit Ataqatigiinnit paasineqassasoq taamaalillutillu pilersaarummut akuersillutik. Tamakku saniatigut Naalakkersuisunit malugeqqussavarput pilersaarutip taarsigassarsinikkut aningaasalersorneqarnera kinguneqassanngimmat sanaartornermut missingersuutini aningaasanik allanut atugassanngortitsisoqarsinnaalerneranik. Nunatta Karsia taarsigassarsippat pilersaarutigineqartoq akerlianik ernianut assigisaannullu aningaasartuutaasussanik pissuteqartumik akisunerulertussaavoq. Naalakkersuisuni isumaqarpugut nunani allani aningaaserivinnut ernianik akilersuinissaq isumatusaarnerunngitsoq, Namminersornerullutik Oqartussat 110 mio. kr.-inik sanaartukkanut taarsigassarsiarititat aningaasalersornissaannut Nunatta Karsiani naammattunik aningaasanik piareersimasuuteqartillugit, naak aammattaaq tamatumunnga peqatigitillugu Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmit annertunerusunik atuisoqassagaluarpalluunniit. Taamaammat Naalakkersuisunit Inuit Ataqatigiit Demokraatillu pilersaarummik tapersersueqqullugit kaammattussavavut, taamaalilluni aammattaaq tassunga tunngatillugu isumaqatigiittoqarsinnaalerniassammat.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiini erngup aqqutaasa aserfallatsaalineqarnerat Naalakkersuisut siunnersuutigisaannit allaanerusumik konto pingaarnikkut allakkut aningaasalersorneqassasoq. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aamma kissaatiginngilaa suliassamut aningaasaliisoqassasoq. Naalakkersuisut isumaqarput illuutinik pigisanillu allanik aserfallatsaaliineq, aningaasartuutit pisussaaffiillu Namminersornerullutik Oqartussani ingerlatsinermut aningaasaliissutinit akilerneqartussat ilagigaat. Pingaaruteqarpoq nalornissutigineqalissanngimmat suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussanut atasut namminerminnut aningaasaliissutit atorlugit aserfallatsaaliinermut aningaasartuuteqartartussaammata. Aappaatigut aningaasaliissutinit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit innersuussutigineqartunit suliassarpassuit ingerlasut akilerneqartussaareerput, tassunga ilanngullugit qaliap silallu pissusiinut illersuutip iluarsaanneqarnissaat. Suliassat taakku kinguartinneqarpata Namminersornerullutik Oqartussat pigisaat nalikilleriassapput ukiunilu missingersuusiorfiusuni iluarsaassinissanut aningaasanik amerlanerusunik, taamatullu aamma pisariaqavissumik iluarsaassigallarnernut atatillugu ukioq manna malitsitut aningaasartuutinik amerlanerusunik, pisariaqartitsisoqalerluni. Naalakkersuisut naliliipput suliassat taakku kinguartinneqarsinnaanngitsut, taamaattumillu kontumi pingaarnermi 92.25.01-imi Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfii erngup aqqutaasa aserfallatsaalineqarnissaannut 800.000 kr.-inik nassaartoqarsinnaanngitsoq. Naalakkersuisut aalajangiusimavaat erngup aqqutaasa aserfallatsaalineqarnissaannut aningaasanik amerlanerusunik pisariaqartitsisoqartoq. Taamaalillutik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutit nr. 118 aamma 119 aalajangiusimavaat.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaannut nutaanik allannguutissatut siunnersuutini inassuteqaatinilu tunngavigalugit siunnersuuteqarpoq Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat normu 119 itigartinneqassasoq. Allannguutissatut siunnersuutikkut siunertarineqarpoq ingerlatsinermut sillimmatini aningaasaliissutit allanngortinneqarnissaat, taamaalilluni aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi 29,4 mio. kr.-inik sinneqartooruteqarnissamik siunnerfik aalajangiusimaneqassammat. Naalakkersuisuni naammagisimaarlugu paasivarput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq allannguutissatut siunnersuummik nutaamik normu 142-mik saqqummiussisoq, 2003-mi 29,4 mio. kr.-inik sinneqartooruteqarnissamik siunnerfiup aalajangiusimaneqarnissaa siunertaralugu. Naalakkersuisuni isumaqarpugut nuannaarutissaasoq taamaalilluni Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartoqalermat allannguutissatut siunnersuutikkut normu 142-kkut 2003-mi sinneqartoorutissatut siunnerfiup akuerineqarnissaanut.

Kiisalu qujassutigissavara Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maannakkut Irakimi inunnut sorsunnermit ersiortitaasunut eqqissiviilliortitaasunullu tapersersuiniarluni immikkut ikiorsiisoqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat akuersaarmagu.

Naggasiullugu oqaatigissavara Naalakkersuisut nuannaarutigalugu maluginiarmassuk Inatsisartut oqallittarnerini 2003-mut aningaasanut inatsisissap tamatigoortumik isumaqataaffigineqarnera a-nguneqarsimammat. 2003-mut aningaasanut inatsit ilaatigut imaannaanngitsumik aalajangiiniarfiusimasutut eqqaamaneqarumaarpoq, naalakkersuisooqatigiit assigiinngitsut pingasut aningaasanut inatsisissatut siunnersuut suliarisarsimammassuk taamatullu aamma qaammatit pingasut ingerlaneranni aningaasaliissutinut inatsisaagallartoq atorlugu allaffissornikkut aqutsisariaqarsimalluta. Taamaakkaluartoq Inatsisartut aningaasanut inatsisissamik suliaqarneq inerititaqarfiusumik naammassisinnaasimavaat. Maannakkut Inatsisartuusut suliassani annertuuni ornitatsinni amerlanerussuteqarluartarneq tunngavigissavaat.

Aningaasaqarnikkut imminut napatinneq nutarterutigineqarsinnaavoq ujariatsiffiusinnaallunilu. Taamaammat neriuppunga aamma isumaqatigiissutigissagipput suliassat tamakku annertuut oqallisigissagivut - ukiaru ataatsimiissalluta katersuuteqqikkutta. Maannakkut Naalakkersuisuusut ani-ngaasaqarniarnikkut nammineernerulernissatsinnik anguniagaasut iluaqutissartartaasa pilersinneqarnissaat, kisiannilli aamma sukaterisarnissat malittigineqarsinnaasut pillugit tamatigoortumik isumaqatigiittarsinnaanissaat sulissutigissavaat.

Naalakkersuisut apeqqutit tamakku ilarpassui saqqummiutissavaat Naalakkersuisut 2004-mut ani-ngaasanut inatsisissatut siunnersuutertik aggustip qaammataani saqqummiuppassuk. Tassunga atatillugu oqaatigissavara aningaasanut inatsisissatut siunnersuut inatsisissatut peqqussutissatullu siunnersuutitut allatulli naalakkersuisunit saqqummiunneqartussaammat. Naalakkersuisut taamaattumik aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarnerani illuatungiliuttut soqutigisaasa isiginiarneqarnissaannik kaammattuutaa normu 19 ilalersinnaanngilaat. Akerlianik aningaasanut inatsisissatut siunnersuut aggustimi saqqummerpat ukiuni aggersuni pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissat pillugit ammasumik tamatigoortumillu oqallinnerup aallartinnissaa naalakkersuisut qilanaaraat.

Taamatut Naalakkersuisuniit oqaaseqarluta Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai isumaqataaffigaavut, kissaatigalugu Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartut 2003-mut aningaasanut inatsisissaq tapersersussagaat.