Samling
Forslag til Finanslov 2003
Landsstyremedlemmet for Finanser
Svarnotat tc "Svarnotat " \l 2
2. Behandling
Svarnotattc "Svarnotat"
Jeg vil hermed på Landsstyrets vegne takke Finansudvalget for fremlæggelse af betænkning til 2. behandlingen af Forslag til Finanslov for 2003.
Jeg vil fremlægge Landsstyrets syn på de mere overordnede bemærkninger i finansudvalgets betænkning, og kvitterer for at Finansudvalget indstiller alle Landsstyrets ændringsforslag til godkendelse på nær et enkelt. Dernæst vil jeg kommentere på et par enkelte af de ændringsforslag, Finansudvalget har indstillet.
Generelle bemærkningertc "Generelle bemærkninger"
Landsstyret er meget optaget af at tage de nødvendige initiativer, der kan give mulighed for at Grønland kan opnå en øget økonomisk selvbærenhed.
Dette finanslovsforslag og Landsstyrets ændringsforslag er udarbejdet med hensyntagen til de udfordringer, vi står overfor. Som Finansudvalget gengiver i de generelle bemærkninger, vil der ske en nedgang i indtægterne på kort sigt. Hvis vi her i Landstinget skal debattere ønsket om økonomisk selvbærenhed på et realistisk grundlag, er vi nødt til gennem udgiftspolitikken at skabe et solidt fundament for dette ønske. Dette stiller større krav til den økonomiske styring.
Det er med glæde, at jeg kan konstatere, at Finansudvalget er enig med Landsstyret, i Landsstyrets vurdering af den økonomiske situation og de udviklingstræk, der tegner sig fremover. Det giver et godt grundlag for samarbejdet om den økonomiske styring både i indeværende finansår og udarbejdelsen af de kommende finanslove.
Finansudvalget fremsætter en række overordnede bemærkninger vedrørende planlægningen og prioriteringen af anlægs- og renoveringsområdet. Landsstyret kan ikke på den relativt korte tid, der har været til rådighed under denne samling, bryde prioriteringen på anlægs- og renoveringsområdet op og prioritere forfra. Hvis Landsstyret gjorde dette, ville det skabe en prioritering af anlægs- og renoveringsområdet på et usikkert grundlag. Der er ikke et prioriteringsgrundlag på nuværende tidspunkt til at foretage en anderledes prioritering på anlægs- og renoveringsområdet. Der skal i dag ikke herske tvivl om her i Landstinget, at Landsstyret arbejder hårdt på at skabe det fornødne prioriteringsgrundlag på alle sektorområder, sådan at vi kan tage hånd om de væsentlige opgaver, der trænger sig på anlægs- og renoveringsområdet.
Det er Landsstyrets indstilling, at en skarp opdeling af anlægs- og renoveringsområdet i sektorområder med en dertil hørende fordeling af anlægsrammen vil gøre planlægningen meget usmidig og være med til at forhindre den tværgående prioritering, der er nødvendig for at løfte udbygningen af samfundet.
Landsstyret skal kvittere for Finansudvalgets udmeldinger på anlægs- og renoveringsområdet, og jeg kan love, at Finansudvalgets forslag vil indgå i de videre overvejelser om forbedringer på anlægs- og renoveringsområdet.
Landsstyrets ændringsforslagtc "Landsstyrets ændringsforslag"
Landsstyret har fremsat 83 ændringsforslag til bevillinger og 11 ændringsforslag til tekstanmærkninger. Hovedparten af ændringsforslagene er af teknisk karakter. Finansudvalget indstiller alle landsstyrets ændringsforslag til godkendelse på nær et enkelt.
Landsstyret har fremsat forslag om en tekstanmærkning, der giver adgang til at henlægge afvigelser i driftsbevillingen i ASIAQ. Finansudvalget pointerer, at denne mulighed allerede findes i en anden tekstanmærkning. Landsstyret tager Finansudvalgets indstilling til efterretning.
Finansudvalget fremsætter 11 forslag til ændringer af bevillinger og 2 forslag til ændringer af tekstanmærkninger. Landsstyret har reservationer overfor
Finansudvalget indstiller for det første, at der oprettes en bevilling på 1,5 mio. kr. årligt til støtte til grønlandske aviser og NCB-afgifter, udfra en argumentation om at modtagerne af tilskuddet kunne have en forventning om tilskud i 2003 på baggrund af finansloven for 2002. Landsstyret støtter ikke denne indstilling. Generelt kan der være mange interessenter, der har forventninger til tilskud i finansloven. Interessenternes forventninger kan dog aldrig forpligte Landstinget til at vedtage bevillinger til interessenterne. Det er meget overraskende, at Finansudvalget finder, at Landstinget er forpligtet i finansåret 2003 på baggrund af en bevilling i finansloven for 2002. Det er yderligere overraskende, at Finansudvalget foreslår bevillingen forlænget til 2006. Endelig er det overraskende, at Finansudvalget ikke har taget stilling til sagens substans og til den prioritering, som Landsstyrets Finanslovforslag er udtryk for.. Hvis ændringsforslaget skal medtages bør det ske udfra ønsket om at støtte de grønlandske aviser og ikke udfra eventuelle eksterne forventninger om tilskud. Ændringsforslaget er desuden udtryk for en ufinansieret merudgift, som nedbringer overskudsmålet for Landskassen. Landsstyret beder derfor om at Finansudvalget genovervejer sit forslag, herunder genovervejer forslagets begrundelse og hvorvidt forslaget skal udstrækkes til budgetoverslagsårene.
For det andet indstiller Finansudvalget ved ændringsforslag nr. 90, at projekteringen af kollegier og personaleboliger i Nuuk indstilles i op til to år og som minimum indtil det er afklaret, hvorvidt Universitetsparken skal opføres. Landsstyret mener, at der er behov for boliger til studerende og lærere, uanset om de studerende og lærerne til daglig arbejder i de nuværende faciliteter eller i en nyopført universitetspark. Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig Finansudvalgets indstilling til ændringsforslag nr. 90.
Finansudvalget indstiller for det tredje
Landsstyret ønsker, at Landstinget tager beslutning om opførelse af vandkraftværket i Qorlortorsuaq, idet vandkraft er den energikilde, der har det største energipotentiale her i Grønland. Det er en del af Landsstyrets politik, at vandkraft bør gøres til en indenlandsk vedvarende energikilde.
Det er et optimalt tidspunkt at bygge et vandkraftværk på, dels fordi et nedslidt elværk i Narsaq ellers skal
Desuden vil energiproduktionen fra vandkraftværket betyde en reduktion i emissionerne af CO2 på 347.000 tons over en 25 årig periode, svarende til ca. 2% af Grønlands samlede CO2-udslip. Det vil betyde at , at Grønland får større muligheder for at leve op til sine internationale forpligtigelser. I henhold til Kyoto-protokollen skal CO2-udslippet reduceres med 8 procent inden 2008, og det kan Grønland ikke leve op til uden vandkraftudbygning.
Endelig skal jeg på Landsstyrets vegne bemærke, at netop i år kan vandkraftværket i Buksefjorden fejre 10-års jubilæum, værket må betegnes som en fremtidssikret succes. Men da Landstinget i 1990 traf beslutning om vandkraftværket ved Nuuk stod man overfor en række af de samme spørgsmål som vi gør i dag med værket i Qorlortorsuaq. Et fremsynet Landsting traf en rigtig beslutning i 1990. Landsstyret finder at vi her i 2003 skal være lige så fremsynede med et projekt hvor de samfundsøkonomiske nøgletal svarer godt overens med nøgletallene for Buksefjordsværket.
Landsstyret tager de øvrige indstillinger til ændringsforslag fra Finansudvalget til efterretning.
Finansudvalget kommer i betænkningen med en række henstillinger. I den udstrækning henstillingerne har relation til bevillingslove vil Landsstyret tage dem med i overvejelserne forud for udarbejdelse af Forslaget til Finanslov 2004.
Finansudvalget kommer i betænkningen med en række spørgsmål til flere områder og giver udtryk for ønsket om enkelte ændringsforslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Landsstyret agter at fremsætte Landsstyrets bemærkninger og ændringsforslag til Finansudvalget forud for 3. behandlingen. En lang række af disse forhold drejer sig om tekniske spørgsmål og uddybning af allerede afgivne oplysninger, og jeg skal ikke her omtale dem yderligere.
Landsstyret kan konstatere, at en række af Finansudvalgets bemærkninger er fremsat på baggrund af fagudvalgenes kommentarer til de enkelte fagområder og dermed, at det fagpolitiske spiller en vis rolle i Finansudvalgets betænkning. Landsstyret ser frem til at samarbejde med fagudvalgene om politikken på de enkelte fagområder.
Overskudsmålettc "Overskudsmålet"
Landsstyret har fastholdt overskudsmålet i finanslovsforslaget i ændringsforslagene til 2. Behandlingen. Det fremgik af 1. behandlingen af finanslovsforslaget, at partierne i Landstinget generelt var enige i Landsstyrets finanspolitiske sigte og dermed en fastholdelse af Landstyrets forslag til overskudsmål.
Afslutningtc "Afslutning"
Økonomisk selvbærenhed fylder meget på den politiske dagsorden, og Landsstyret ønsker at give denne debat et realistisk grundlag. Derfor skal vi indrette den fremtidige økonomi efter ønsket om økonomisk selvbærenhed. Det betyder, at vi i fællesskab må føre en stram udgiftspolitik og skabe mulighederne i samfundet for nye indtægter.
Med Finansudvalgets betænkning synes der at være enighed herom i Landstinget. Det giver et godt grundlag for det fremtidige samarbejde.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til en givtig debat i Landstinget og ønsker Finansudvalget god arbejdslyst forud for 3. behandlingen af finanslovsforslaget.
29. marts 2003 UPA 2003/14
2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut
(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)
Akissuteqaat
Aappassaaneerineq
2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarneranut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissuteqarneranut Naalakkersuisut sinnerlugit qujavunga.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani oqaaserineqartunut pingaarnernut Naalakkersuisut isumaat matumani saqqummiutissavakka, nuannaarutigalugulu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat tamaasa, ataaseq eqqaassanngikkaanni, akuersissutigineqarnissaat inassutigimmagu. Ataatsimut isiginnillunga oqaaseqareeruma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutai marlussuit oqaaseqarfigissavakka.
Ataatsimut isigalugu oqaaseqaatit
Naalakkersuisut suliniutit pisariaqartut nunatta aningaasaqarniarnikkut nammineernerulernissaanut periarfissiisinnaasut aallartinnissaat pingaartilluinnarpaat.
Aningaasanut inatsisissatut siunnersuut manna Naalakkersuisullu allannguutissatut siunnersuutaat ajornartorsiutit siunissami qaangerniagassavut eqqarsaatigilluinnarlugit suliarineqarsimapput. Soorlu aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimut isigalugu oqaaseqaamminni oqaatigigaa siunissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu isertittakkavut ikileriartussaapput. Piviusunik tunngaveqarluta aningaasarsiornikkut nammineernerulernissarput maani Inatsisartuni oqallisigissagutsigu taava pisariaqarpoq aningaasartuuteqartarneq eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatseriaaserput aqqutigalugu taama kissaateqarnermut patajaatsumik tunngavissiinissarput. Tamanna aningaasaqarniarnikkut aqutsinermut piumasaqaatinik sakkortunerusunik piumasaqarfiuvoq.
Nuannaarutigalugu paasivara Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisuni aningaasaqarniarnikkut inissisimanitsinnik siunissamilu ineriartornerup sumut ingerlanissaanik nalililiinitsinni isumaqatigigaatigut. Tamanna aningaasaqarniarnermik aqutsineq eqqarsaatigalugu suleqatigiinnissamut tunngavissiivoq pitsaasumik, ukioq aningaasanut inatsiseqarfiusoq aamma siunissami aningaasanut inatsisaasartussat suliarisarnissaat eqqarsaatigalugit.
Sanaartornermut iluarsaassinernullu tunngasuni pilersaarusiorneq pingaarnersiuillunilu tulleriiaarineq pillugit ataatsimut isiginnilluni oqaaseqatinik assigiinngitsunik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq saqqummiussaqarpoq. Ataatsimiinnerup matuma ingerlanerani piffissaq taama sivikitsigisoq periarfissaralugu sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasuni pingaarnersiuilluni tulleriiaarineq tunngaviusumik allanngortissallugu ajornavippoq. Naalakkersuisut taamaaliorsimasuuppata tamatumani sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasuni pingaarnersiuilluni tulleriiaarisoqarsimassagaluarpoq nalorninartumik tunngavilinnik. Maannakkut sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasuni pingaarnersiuilluni tulleriiaarineq allanngortillugu pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissamut tunngavissaqanngilaq. Ullumikkut maani Inatsisartuni qularutigineqassanngilluinnarpoq suliassaqarfinni tamani pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissamut tunngavissat pisariaqartut pilersinniarlugit Naalakkersuisut annertuumik suliaqarmata, sanaartornermi iluarsaassinermilu suliassat pingaarutillit aggersut isumannaannerpaamik tun-ngavissinniarlugit.
Naalakkersuisut isumaqarput sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasut aningaasatigullu killiliussat aamma taamatut suliassaqarfinnut immikkoortiterlugit aggulunneqarpata taava pilersaarusiorniarneq eqartorujussuanngussasoq ataatsimullu isiginnilluni pingaarnersiuilluni tulleriiaarineq inuiaqatigiit ineriartortuarsinnaanissaannut pisariaqartoq pinnngitsoortillugu.
Sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngatillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaserisai Naalakkersuisut tusaatissatut tiguaat. Neriorsuutigisinnaavara Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutai sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasuni pitsanngorsaataasinnaasut pillugit isumaliuteqaqqinnissanut ilaatinneqarumaarnerat.
Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat
Aningaasaliissutinut allannguutissatut siunnersuutinik 83-inik oqaasertaliussanullu allannguutissatut siunnersuutinik aqqanilinnik naalakkersuisut saqqummiussaqarput. Allannguutissatut siunnersuutit amerlanersaat iluarsiinerinnaapput. Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat tamaasa, ataaseq eqqaassanngikkaanni, akuersissutigineqartussatut inassutigai.
Naalakkersuisut ASIAQ-mut ingerlatsinermut aningaasaliissutini nikingasooruutit ukiumut tullermut nuussinnaanerinik periarfissiisumik oqaasertaliussassamik siunnersuuteqarput. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap erseqqissarpaa oqaasertaliussami allami taamatut periarfissaqartitsisoqareersoq. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaataa Naalakkersuisut tusaatissatut tiguaat.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq aningaasaliissutinut aqqanilinnik allanngutissatut siunnersuuteqarpoq oqaasertaliussanullu allannguutissatut marlunnik siunnersuuteqarluni. Allan-nguutissatut siunnersuutit taakku ilaannut pingasunut Naalakkersuisut nangaanartoqartitsipput.
Siullertut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa nunatsinni aviisinut NCB-mullu akileraarutinut tapiissutissatut ukiumut 1,5 mio. kr.-inik aningaasaliissutinik pilersitsisoqassasoq, tunngavilersuutigalugu tapiissutinik pissarsisimasut 2002-mut aningaasanut inatsit tunngavigalugu 2003-mi tapiiffigineqarnissamik naatsorsuutigisaqarsinnaagaluarnerat. Naalakkersuisut inassuteqaat taanna tapersersunngilaat. Ataatsimut isigalugu soqutigisalippassuusinnaapput aningaasanut inatsit aqqutigalugu tapiiffigineqarnissamik naatsorsuuteqarsinnaasut. Soqutigisallillu naatsorsuutigisaat qaqugukkulluunniit Inatsisartunik pisussaaffiliisinnaanngillat soqutigisalinnut aningaasaliissutinik akuersissuteqarnissamut. Tupaallannarpoq paasillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarmat 2002-mut aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutit tunngavigalugit ukiumi aningaasanut inatsiseqarfiusumi 2003-mi Inatsisartut pisussaaffeqartut. Aamma tupaallannarpoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutigimmagu aningaasaliissutit 2006-ip tungaanut sivitsorneqassasut. Kiisalu aamma tupaallannarpoq suliap aallaavia pingaarnersiuillunilu tulleriiaarineq Naalakkersuisut Aningaasanut inatsisaanni ersersinneqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isummerfigisimanngimmagu. Allannguutissatut siunnersuut matumani ilanngunneqassappat tamanna pisariaqarpoq nunatsinni aviisit tapersersorneqarnissaannik kissaateqarneq tunngavigalugu tapiiffigineqarnissamillu avataaniit naatsorsuuteqarsinnaanerit tunngaviginagit. Allannguutissatut siunnersuut aamma ersersitsineruvoq aningaasartuutaanerusussanut aningaasalersorneqanngitsunut Nunatta Karsiata sinneqartoorutissatut siunniutaanik annikillisitsisussanut. Taamaattumik Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq qinnuigaat siunnersuutertik isumaliutigeqqeqqullugu, tassungalu ilanngullugu siunnersuummut tunngavilersuutit aamma siunnersuut ukiunut missingersuusiorfiusunut aamma atuutissanersoq isumaliutigeqqeqqullugit.
Aappaattut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutikkut nr. 90-ikkut inassutigaa Nuummi ilinniartunut najugaqarfiliornissat sulisorisanullu inissialiornissat pilersaarusiorneqarneri ukiut marluk tikillugit sivikinnerpaamillu Ilimmarfiup ilumut sananeqarnissaata qularnaallinissaata tunngaanut unitsikkallarneqassasut. Naalakkersuisut isumaqarput ilinniartunut ilinniartitsisunullu inissiat pisariaqartinneqartut, apeqqutaatinnagu ilinniartut ilinniartitsisullu massakkut suliffigisaminni ilinniarfimminniluunniit imaluunnit ilisimatusarfeqarfimmi nutaami ulluinnarni sulinersut. Taamaattumik allannguutissatut siunnersuummut nr. 90-imut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaataa Naalakkersuisut ilalersinnaan-ngilaat.
Pingajuattut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa Qorlortorsuarmi erngup nuki-nganit innaallagissiorfiliortoqarnissaanik aalajangernissaq kinguartinneqassasoq erngullu nuki-nganit innaallagissiorfimmut aningaasaliissutit aningaasaliissutinut inatsisinit peerneqassasut. Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap suliassaq isummerfigitinnagu sukumiinerusumik aalaja-ngernissamut tunngavissiortoqarnissaa kissaatigaa. Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna Inatsisartunut inassutigaara Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tamanna pillugu allannguutissatut siunnersuutaasa nr. 89 aamma nr. 92-ip taasissutigineqarnissaat kinguartinneqassasoq sukumiinerusumik qulaajaasoqareernissaata tungaanut. Erngup nukinganit innaallagissiorfik pillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap apeqqutaanut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqannginnerani Naalakkersuisut akissuteqarumaarput.
Naalakkersuisut kissaatigaat Qorlortorsuarmi erngup nukinganit innaallagissiorfiliornissaq Inatsisartut aalajangiiffigisagaat, erngup nukinga tassaammat nukissamik pissarsivissaq nunarput eqqarsaatigalugu ilippanaateqarnerpaasoq. Naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlatsinerminni tunngaviisa ilagaat erngup nukinga tassaalertariaqartoq nunatsinni nukissamik pissarsiviusartoq ataavartoq.
Piffissaq manna erngup nukinganit innaallagissiorfiliorfigissallugu pitsaanerpaavoq, tassami Narsami innaallagissiorfik diesilitortoq nutaanngilisimaqisorlu taarserneqartariaqarmat taamatullu aamma uuliap akia erniallu appasinnerat oqariartuuteqarmata erngup nukinganit innaallagissiorfiliortariaqartugut. Qorlorsuarmi erngup nukinganit innaallagissiorfiliornissamik aalaja-ngernissap kinguartinnera kinguneqarsinnaavoq nunatta kujasinnerusortaani erngup nukinganit innaallagissiorfiliornissamut periarfissat ukiorpassuarni iluaqutiginiarsinnaassanngikkivut.
Erngup nukinganit innaallagissiorfimmit nukissiorneq tamatuma saniatigut aamma ukiut 25-t ingerlaneranni CO2-mik aniatitsisarnerup 347.000 tonsimik, tassa CO2-p nunatsinni aniatinneqartartup 2 %-iata missaanut naapertuuttumik, ikileriarneranik kinguneqassaaq. Tamanna isumaqarpoq nunatta nunat tamalaat akornanni pisussaaffimminik naammassinninnissaminut periarfissaqarnerulerneranik. Silap pissusii pillugit isumaqatigiissummut Kyotomi tapiliussaq malillugu CO2 silaannarmut aniatinneqartartoq 2008 tikitsinnagu 8 procentimik ikilisinneqartussaavoq, tamannalu nunatta naammassisinnaanngilaa erngup nukinganit innaallagissiorfeqarnikkut annertusaasoqanngippat.
Kiisalu naalakkersuisut sinnerlugit oqaatigissavara ukioq mannarpiaq Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni erngup nukinganit innaallagissiorfik, iluatsitsinertut siunissamut qularnaakkatut taaneqartariaqartoq, ukiunik qulinngortorsiussammat. 1990-imili Inatsisartut aalajangermata Nuup eqqaani erngup nukinganit innaallagissiorfiliortoqassasoq apeqqutit taakkorpiaat maanna aamma Qorlortorsuarmi erngup nukinganit innaallagissiorfiliorsinnaaneq eqqarsaatigalugu saqqummerput. 1990-imi Inatsisartut siumut eqqarsarlutik eqqortumik aalajangiipput. Naalakkersuisut isumaqarput uagut aamma maani 2003-mi taamanikkutulli siumut eqqarsartigissasugut, tassami inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerat eqqarsaatigalugu kisitsisit tunngaviusut Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni erngup nukinganit innaallagissiorfiliornissamik aalajangermut sanilliullugit imminnut naapertuuttorujussuummata.
Allannguutissatut siunnersuutinut Aningaasaqarnermut Ataatsimititaliap inassuteqaatai allat naalakkersuisut tusaatissatut tiguaat.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaliutissiissummini assigiinngitsunik inassuteqarpoq. Kaammattuutit aningaasaliissutinut inatsisinut tunngassuteqaraangata taakku 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuusiorneq sioqqullugu isumaliutersuutinut naalakkersuisut ilanngullugit isumaliutigiumaarpaat.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaliutissiissummini suliassaqarfinnut arlalinnut tunngatillugu assigiinngitsunik apeqquteqarpoq taamatullu aamma ersersillugu aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqannginnerani allannguutissatut siunnersuutinik ataasiakkaanik kissaateqarnini. Naalakkersuisut pingajussaaneerinninnginnermi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap apeqqutaanut akissuteqarlutillu kissaatigineqartutut allannguutissatut siunnersuutinik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut tunniussiniarput. Taakku ilarpassui apeqqutaapput aningaasanut inatsisilioriaatsimut tunnganerusut paasissutissanullu tunniunneqareersunut itisilerutit, taakkulu matumani sukumiinerusumik iserfigissanngilakka.
Naalakkersuisut maluginiarpaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaataasa ilarpassui saqqummiunneqartut suliassaqarfinnut ataatsiakkaanut sulianut ataatsimiititaliat oqaaseqaat tunngavigalugit, taamalu suliassaqarfinni ataasiakkaani naalakkersuinikkut ingerlatsineq Ani-ngaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani pingaartinneqarsimasoq. Suliassaqarfinnut ataasiakkaanut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu sulianut ataatsimiititalianik suleqateqarnissartik Naalakkersuisut qilanaaraat.
Sinneqartoorutissatut anguniagaq
Aappassaaneerinninnissamut allannguutissatut siunnersuutimikkut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi sinneqartoorutissatut anguniagaq Naalakkersuisut aalajangiusimaniarsimavaat. Aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip siullermeerneqarnerani erserpoq Inatsisartuni partiit ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut aningaasanut tunngatillugu naalakkersuinikkut siunnerfiannut, taamalu sinneqartoorutissatut anguniagassatut Naalakkersuisut siunnersuutaata aalaja-ngiusimaneqarnissaanut isumaqataasut.
Naggasiineq
Aningaasaqarniarnikkut nammineersinnaaneruleriartornissaq naalakkersuinikkut assut pingaartinneqarpoq naalakkersuisullu kissaatigaat oqallinneq tamanna piviusunik tunngaveqassasoq. Taamaattumik siunissami aningaasaqarniarneq aaqqissuutissavarput aningaasaqarniarnikkut nammineersinnaanerulernissamik kissaateqarnerput tunngavigalugu. Tamanna isumaqarpoq peqatigiilluta aningaasartuuteqartarneq eqqarsaatigalugu sukangasuumik naalakkersuinikkut ingerlatseriaaseqartariaqartugut inuiaqatigiinnilu isaatitsiviusinnaasunut nutaanut periarfissanik pilersitsilluta.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaatigut tamanna Inatsisartuni isumaqatigiissutaagunarpoq, tamannalu siunissami suleqatigiinnissamut pitsaasumik tunngavissiivoq.
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni inerititaqarfiusumik oqallinnissaq qilanaaraara Aningaasaqarnermullu Ataatsimiititaliaq aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqannginnerani sulilluarnissaanik kissaallugu.