Samling
FM 2003 / 14
04. marts
Forslag til Landstingsfinanslov for 2003.
Finansudvalget har påbegyndt sin behandling af Landsstyrets forslag til landstingsfinanslov for 2003.
Fra Siumut er vi enige med Landsstyret i deres bemærkninger om at økonomien i Grønland efter flere års stor stigning nu er begyndt med lavere vækst på grund af de lave verdensmarkeds rejepriser. Vi støtter og godkender budskabet om at behandlingen af finanslovsforslaget skal udvise mådehold og foretage grundige vurderinger af bevillingerne, og er indforstået med at finansloven for 2003 ikke foreløbig giver mulighed for væsentlige ændringer i samfundets struktur. Vi har i Siumut bemærket at der i den kommende forslag til finanslov for 2004 og i overslagsårene vil ske reduktioner i de offentliges udgifter. Som konsekvens heraf har vi gode forhåbninger til reformarbejdet til samfundets struktur, når Selvstyrekommissionens betænkning er forelagt, da denne skal danne grundlaget i det videre arbejde. Som konsekvens heraf skal vil vi påbegynde ændringen af kommunernes struktur. Fra Siumut støtter vi Landsstyrets tiltag om standsning af alle direktoraters stigende udgifter. Vi er enige med Landsstyret i deres budskab om, at hvis vi skal have som mål at Grønland skal være økonomisk selvbærende, kræver det omlægninger af samfundets strukturer, med henblik på en økonomisk råderum. Ud af Landskassens indtægter på 5,4 mia. kr., kan vi ikke komme uden om, at Landskassen årligt vil have en reduktion på indtægterne med ca. 200 mio kr., det drejer sig om statens særlige tilskud til renovering og afdrag på en række lån fra blandt andet Tel Greenland A/S.
Socialen
Vi tilslutter os til en ordning til pensionister, der ikke tidligere har modtaget pension på grund af af ægtefællens indkomst,og vi skal fra Siumut understrege at vi ønsker at deltage i arbejdet i Landsstyrets forslag om forbedringer til pension og førtidspension.
Da det fortsat er behov for udvikling i betjeningen af handicappede, ønsker vi at der foretages en grundig vurdering af de succesrige forsøg, der er igang i kommunerne, således der kan ske en hensigtsmæssig tilpasning af bevillingerne til kommunerne i henhold til ansvar og pligter.
Vi vil anbefale at den løbende opkvalificering af de utrættelige mange medarbejdere i socialvæsenet langs kysten øges, da dette er nødvendigt hvis arbejdet med omsorgssvigtede børn skal lykkes.
Sundheden
I forbindelse med sundhedsområdet støtter vi fra Siumut at Landsstyret oveni bevillingerne yderligere afsætter 20 mio. kr. og at der for 2004 er afsat en reserve på 20 mio. til sundheds- og handicapområdet.
Endvidere skal vi opfordre til at PAARISA i større grad skal samarbejde med Inerisaavik på forebyggelsesområdet for børn og unge.
Uddannelse
Til igangsættelsen af Atuarfitsialak til sommer er vi enige i at Landsstyret lægger vægt i forhold omkring folkeskolen. En god skole både frigiver og styrker ressourcerne i samfundet.
Vi ønsker dog at bemærke at vi fra Siumut ønsker at der i forbindelse med ordningen for studerende, der fortsat bor hos deres forældre, også skal ske genvurdering af uddannelsesstøtten for studerende, der bor i kollegier.
I forbindelse med uddannelse er vi fra Siumut vågen overfor de økonomiske konsekvenser det medfører nu hvor reformarbejdet er tilendebragt. Det er Siumuts fortsatte mål at uddannelsesøgende under deres uddannelse skal have gode vilkår. Og på denne grundlag med vægt på gode løsninger, er en undersøgelse af uddannelsessøgende vilkår gennemført fortrøstningsfuldt.
Siumut lægger vægt på at være vågen overfor virksomheder i samfundet, der mangler og vil komme til at mangle medarbejdere og at der forsat skal findes effektive løsninger med uddannelse. Og virksomheder, der i for stor grad mangler medarbejdere, vil vi indstille til, at de skal støttes i lighed med den succesfulde decentrale læreruddannelse.
Med udgangspunkt i Landstingets krav om at Universitetsparken skal finansieres af eksterne fonde, skal vi fra Siumut meddele, at byggeriet nødvendigvis må udsættes, da en ekstern finansiering på 40 mio. kr. først må sikres. Vi er i Siumut indstillet på at realiseringen af Universitetsparken skal ske, derfor skal vi overfor Landsstyret anbefale at arbejde mere seriøst med at finde eksterne finansieringskilder.
Fritiden
Vi er fra Siumut vågen overfor at erhvervsarbejdet ikke kan undgå en åndelig styrkelse med dyrkelse af fritidsinteresser. I kulturets udvikling i samfundet er det meget væsentligt at organisationer, som foreningerne samles om, styrkes. Hvis organisationerne med forskellige formål er åbne for alle, eller har mål med deltagelse i sportskonkurrencer i andre, vil Siumut fortsætte med at støtte efter de muligheder, som budgettet kan råde over, gennem mådehold og tilpasninger. Derfor vil Siumut støtte arbejdsgruppers, foreningers, organisationers krav om at de ikke skal udsættes for besparelser.
Kulturen
Et samfund der er under kulturelt udvikling vil altid have behov for at tiltag bliver koordineret. Derfor vil vi fra Siumut støtte og godkende Landsstyrets anbefaling om at bevillingerne til Kulturrådet og Idrættes Råd fortsætter.
Vi er vågen overfor at den øgede præsentation af den grønlandske kultur ude verden vil komme vores økonomiske udvikling til fordel. Vi vil derfor opfordre Landsstyret til at anbefale organisationerne deltager i at fonde i vores samarbejdspartnere i Norden og i EU kan deltage i finansieringen til fordel for Grønland.
Fiskeriet
Arbejdet med strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri vil blive færdiggjort i indeværende år, og således skal der sikres en mere rentabel fiskeri for det kystnære rejefiskeri, krabbefiskeri og hellefiskefiskeriet. Endvidere vil vi overfor Landsstyret kræve at der foretages en grundig vurdering om strukturtilpasningen af fartøjerne sker i henhold til formålene, herunder også principperne i ESU. Fra Siumuts side ønsker at det undersøges muligheden for etablering af en ny finansieringsform.
Endvidere vil vi fra Siumut deltage i at bevillingerne til forsøgsfiskeri og udvikling af produkter bliver noget større.
Erhvervsfangst
Vi vil anmode Landsstyret om at arbejde for at bane vej for at sælkødet i større grad indgår i produktionen. Vi ønsker at det undersøges om der i samarbejde med en allerede eksisterende producent i Norge kan realisere ideen om at sælkød kan indgå i hundefoderproduktionen.
Ikke mindst betragter vi at der i højere grad skal fremme en indenrigsproduktions af sælkød.
Vi lægger vægt på at der sættes som mål at kommunerne får ansvaret for udstedelse af erhvervsbeviser til fiskeri og fangst, således det kan opnås en mere effektiv betjening af erhververne.
Fåreholderne
Vi har til formål at fåreholdererhvervet bliver rentabel, og i Siumut ved vi at fåreholderne i dag har problermer, og vi ønsker at Landsstyret nøje vurderer forslagene om forbedring af forholdene. Disse forhold, som ikke stemmer overens med vores mål om at Grønland skal blive selvforsyndende med kød, må løses. Derfor vil vi opfordre Landsstyret og Landstinget at reduceringen på 2 mio. kr. af bevillingen til finansieringsstøtten til landbrugserhvervet genvurderes samt foretage en grundig registrering af hindringerne for erhvervet i samarbejde med fåreholderne, med henblik på at finde en løsning.
Erhvervsfremme
Det er blevet nødvendigt med en ny finanslovsmæssig struktur af bevillingerne til erhvervsfremme, således finansieringen kan skabe en større økonomisk vækst i erhvervene.
Vi skal fra Siumut anbefale Landsstyret at finansieringen til udviklingen af erhvervene skal fordeles regionsvis, det vil sige til Nordgrønland, Midtgrønland, Sydgrønland og Østgrønland. Således kan der struktueres en formålsorienteret bevilling i samarbejde med kommunerne i regionerne.
Siumut betragter, at erhverv som med deltagelse fra landsstyret bliver udviklet, er an vejene til vi kan blive selvbåren. Virksomheder som servicerer produktionsanlæg, og som forædler produkter, må gennem seriøse politiske tiltag etableres, og bane vej for at de fortsat kan eksistere.
Vi mener i Siumut at is og vandproduktionen må kunne etableres på en hurtigere måde, og derfor skal vi opfordre til at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne skal agere som iværksættere og være medejere og starte en produktion, og vi vil anbefale, at man også baner vej for en løsning for en fælles eksportorganisation, men vi vil have sikret at ejerforholdene i fuld omfang skal sikres fastboende i Grønland.
I udviklingen af erhvervene er det meget væsentligt at faste udgifter så vidt muligt skal reduceres, og derfor må vi vurdere de offentligt ejede produktionsanlægs evige afhængighed af deres ejere. Turismen er placeret som den næstvigtigste erhverv i Grønland, og derfor skal vi opfordre til at der i byer og bygder, hvor der er en god betjening af turisterne forsat skal ske forbedringer, således det kan skabe afsmittende virkning i resten af landet.
Vi vil fra Siumut indstille til Landsstyret at der fælles skal tages politiske initiativer til støtte for alle værfter i Grønland, og herunder er det nødvendigt at værftet i Qaqortoq får en ny mulighed.
Passagerertrafikken
Vi ved i Siumut at den økonomiske struktur i Grønland gør at ordningen bliver begrænset, derfor er vi parate til at ændre strukturen. Vi ønsker at vurdere og deltage til en debat i Landstinget om den alt for dyre passagerertrafik, og vi er i Siumut parate til at finde forbedringer. I denne løsning er det væsentligt at Air Greenland og Arctic Umiaq Line og brugerne deltager i samarbejdet.
Fra Siumuts side støtter vi de tiltag som i finanslovsforslaget bliver nævnt skal gøre at trafikudgifterne bliver mindre, og vi vender tilbage til det, når Landsstyret fremlægger et forslag til efteråret.
Søfragten
Vi vil fra Siumut anbefale at følge op på søfragtreformen, som blev indført sidste år, da det har stor indflydelse på varepriser og byggepriser. Det skal dog bemærkes at i forsøget på at gøre eksporten større, skal vi være parate med en tilpasning af priserne.
Vi vil fra Siumut kræve om Pilersuisoq selv kan stå for forsyning af bygderne på en god og hurtig måde.
Vi vil anbefale at vores eksportprodukter til EU, at den unødvendige toldkontrol ved inførselen til Danmark, som er fordyrende for Grønland, skal forhandles med den danske regering med henblik på at ophæve den.
Beskæftigelsesforanstaltninger
Ledigheden i Grønland har i flere år ligget på en konstant niveua, men ledigheden er stor i yderdistrikterne, derfor skal vi fra Siumut opfordre til at private, der ønsker at etablere sig allerede eksiterende virkomheder skal støttes af landsstyret. Endvidere betragter vi i Siumut, at vi ikke kan komme uden om, at vi skal give bevilling til ufaglærte medarbejdere, der ønsker at flytte til en anden sted, da det ikke kun kan være uddannede, der skal have mulighed for at flytte til en anden by, som bliver betalt af arbejdsgiveren.
Boliger
Vi vil fra Siumut anbefale at Landsstyret i større grad skal støtte til byggeri af boliger og huse – således der bygges flere boliger, og at ordningen fortsat udvikles – at andelsboligbyggeriet i større grad benyttes i hele Grønland, og at lejere i lejligheder kan købe deres lejligheder.
Endvidere fremlægger Landsstyret at huslejereformen har vist, at visse husstande med indkomster under 100.000 kroner har oplevet stigninger i husljeberegningen, og vi støtter fra Siumut Landsstyrets forslag om forbedring af dette.
Anlægsbyggeri
Landsstyret foreslår at der til anlæg og renoveringer bruges 752 mio. kr. Dette i sig selv kan ikke siges at være dårligt, men vi skal fra Siumut kræve at alle anlægsopgaver skal underkastes grundige vurderinger af finansudvalget i samarbejde med Landsstyret, da vi finder det nødvendigt med en tilpasning til fordel for langs kysten, hvor behovet er størst.
Vi skal understrege at det er meget væsentligt at fremtidige byggerier skal planlægges for en fem-årig periode, og at derudover skal planlægges for 10 år frem med hensyn til vedligeholdelser. Og vi er parat til dette, når behandlingen af finanslovsforalget for 2004 igangsættes.
Vi ved hvor væsentlige drifts- og anlægsbevillingerne er for samfundet, men det skal ikke glemmes, at der udover bevillinger skal lovgivningsstrukturen være på plads. Tilpasninger i samfundet har ikke altid økonomiske konsekvenser, men vi ved at der skal banes vej for samfundets muligheder.
I forbindelse med finansieringen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq skal vi indstille til, at finansudvalget i samarbejde med Landsstyret, baner vej for at finansieringen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq skal ske med ekstern låntagning. Vi må i større grad være vågen overfor kraftværkernes udvikling, og derfor skal vi bane vej for at andre kraftformer kan benyttes.
Vi vil fra Siumut deltage i arbejdet på at anlæggelsen af en lufthavn i Paamiut bliver realiseret, og i den forbindelse skal vi kræve at lufthavnen i Paamiut tilpasse efter den fremtidige udformning af den sydgrønlandske lufttrafik, således tvivlspørgsmål omkring den sydgrønlandske lufttrafik så vidt muligt løses koordineret.
Vi er i Siumut glade for landsstyrets klare budskab om den økonomiske status i Grønland. I vores søgning efter en mere selvbåren økonomi, må vi konstant være vågen for, at vi som samfund fortsat skal have muligheder i vores økonomiske grundlag i fremtiden. Landsstyret meldte klart ud, at vi forsigtigt skal vurdere den globale økonomi, da det bliver nævnt, at ”Grønlands økonomi er på vej ind i en periode med lavere vækst end i de seneste år”. At vi skal forstærke samfundets struktur i vores politiske arbejde, dette mål af Landsstyret støtter vi fra Siumut.
Hvis det grønlandske samfund i større grad skal have flere indtægter, så må vi, udover vores indtægter fra fiskeriet, gennem en udvikling på de andre erhverv, styrke os. Vi vil støtte Landsstyrets undersøgelser af nye fundamenter, her også danskernes tilbud om en politisk dialog, ligesom statsministeren på et tidligere tidspunkt har nævnt dette, det mener vi at disse forhold også skal inddrages i undersøgelsen.
Vi mener at Landsstyrets målsætning om at erhvervene skal styrkes, skal tages alvorligt, og vi støtter dette tiltag.
Med disse bemærkninger glæder vi os til behandling af Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for 2003 i finansudvalget.
Ole Thorleifsen
SIUMUT
UPA 2003 /14
4. marts.
2003‑mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut.
2003‑mut ukiunullu tullittunut Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaat aningaasaqarnermi ataatsimiisitaliami suliarineqarluni aallartereermat.
Siumumiit naalakkersuisut isumaqatigaagut malugeqqummassuk nunatta aningaasaqamera ukiorpaalunni annertuumik annertusiartoriarluni annikilliaartulermat nunarsuami raajat akiisa appasinneri annertuumik pissutaallutik. Aningaasanut inatsisissap suliarineqarnerani aningaasalersuinissat peqqisaartumik nalilersor1uagaanissaannik oqariartorneq akuersaarlugu
taperserparput, paasilluarsinnaalluguli 2003 ‑mut aningaasanut inatsisissami inuiaqatigiit
aaqqissugaaneranik annertuutigut allannguiniarsinnaaneq periarfissaqanngikkallarmat. Siumumut maluginiarparput 2004‑mut aningaasanut inatsisissami ukiunilu tulliuttuni pisortat anigaasartuutaasa annikillisaaviginiarneqarneri. Tamatumalu malitsigisaanik inuiaqatigiinnik aaqqissuusseqqinnerit ingerlanneqalemissaat neriulluarfigaarput, Namminiilivinnissamut ataatsimiisitaliap isumaliusitsiissutaa saqqummiunneqariarpat, taannami suleriarnermi
tunngaviusussaammat. Tamatuma malitsigisaanik kommunet aaqqissuussivigineqarnerisa allann‑
gortiternissaat suliniutigalugu aallartinneqassaaq. Nalakkersuisut pisortaqarfinni tamani ingerlatsinermut aningaasartuutit qaffakkiartornerinik unitsitiniarnerat Siumumit taperserparput.
Naalakkersuisut isumaqatigaagut oqariartuutigimmassuk, nunatta imminut
napatissinnaanera anguniassagutsigu iniliaqatigut aaqqissuuteqqittariaqarigut, aningaasatigut
iluaqutiginerulerlugillu iluanaarutigi ernissaat anguniarlugu. Nunatta isertitagaanit 5,4 mia. kr.‑iusunit ukiumut 200 mio. kr‑nit missaannik nalillit nunatta karsianut isertitatigut appariaataanissaat saneqqunneqarsinnaanngilaq, ukiuni tulliuttuni iluarsagassanut immikkut naalagaaffimmit tapiissutigineqartartut taavalu ilaatigut Tele Greenland A/S‑ip tarsigassarsianut akilersuutai pissarsiarissaassagatsigu.
Isumaginninneq
Pisortanit soraarnerussutisialinnut aapparisamik isertitaqarnerat pissutigalugu siornatigut soraane‑
russutisiaqarsimanngitsunut aaqqiini arneq akuersaarlutigu, Siumumut erseqqissaatigissavarput Naalakkersuisut utoqqalinersiutinik siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutinik qaffanneqarni- ssamut suleqataarusuppugut.
Innarluutilllit sullinneqarneranni ineriartortitsiuarneq pisariaqarmat, kommuunini misiliil1inu inger
latsinerit ingerlalluartut sukumiisumik naliliiffigineqarnissaat isumageqquarput, taamaalilluni
akisussaaffiit pisussaaffiillu naapertorlugit kommunninut aningaasaliissutitigut naapertuuttunngor‑
saanerit pisinnaaqqullugit.
Isumaginninnikkut qasusuillutik sullissisut sineriapput tamakkerlugu inuppassuusut pikkorisartinneqartarnerisa annertusarnissaannik anguniakkap piviusunngortinnissaa kaammattuutigeqqissavarput, meeqqanut sumiginnagaasunut sullissineq iluatsissappat tamanna pingaaruteqarmat.
Peqqinnissaq
Peqqinnissaqarfimmut tunngatillugu Naalakkersuisut aningaasaliissutit qaavisigut 20 mio. kruninik
aningaasaliisimaneq 2004‑milu peqqinnissaqarfimmut innarluutilinnullu sullissinermi aamma 20 mio. kruuninik sillimmatissanik immikkortitsisimaneq Siumumut taperserparput.
Ilanngullugu kaammatuutigiumavarput PAARISAp nutaamik aaqqissuuteqqullugu, kiisalu Inerisaavik meeqqanut inuusuttunullu pinaveersaartitsinermut tunngatillugu annertunerusumik suleqatigissagaa.
Atuartitaaneq ilinniartitaanerlu
Atuarfitsialaap aasamut inatsisitigut atuutsinneqalernissaanut Naalakkersuisut atuarfinnut tunngasu‑
nut pingaartitsilluinnarnerat isumaqatigaarput. Atuarfeqarfik pitsaasoq inujaqatigimnut nukittorsaal‑
lunilu pisuussutsinik tunioraasuuvoq.
Malugeqquarpullu Siumumiit kissaatigigatsigu ilinniartut angajoqqaaminiittut aaqqisuussivigine‑
ranni ilinniartut kollegiani najugallit ililinniamersiutaasa aamma nalilersoqqinneqarnissaat.
Ilinniartitaanermut tunngatillugu aaqqissuusseqqinnerup naammassinerata aningaasatigut mali‑
tseqarnissaa Siumumut eqqumaffigaarput. ilinniartummi ilinniarnerminni inuuniarnerminnilu pitsaasumik atugaqamissaat Siumup anguniartuarpaa. Tamannalu tunngavigalugu aaqqiissutit pitsaasut pingaartillugit ilinniartut atugaannik qaqilerinnerit isumalluarnartumik ingerlanneqarsimapput.
Siumup pingaartipaa inuiaqatigimni suliffiit sulisussanik amingaateqarfiusut amingaateqar‑
fiulersussallu eqqumavigalugit ilinniartitaanikkut eqaatsumik aaqqissuussivigiuarnissaat. Sulif‑
feqarfiillu ilinniarsimasunik amingaateqarfiuallaat nunagisaq qimannagu ilinniartitaanermik aaq‑
qissuussineq ilinniartitsisunngorniartarnermi iluatsilluarsimasumi periuserineqartoq malillugu ikor‑
fartorneqarnissaat innersuussutigissavarput.
Inatsisartut Ilisimatusarfissap avataanit aningaasateqarfinnit aningaasaleeqataaffigineqarnissaanik pi
umasaqaataat tunngavigalugu, Siumumut nalunaarutigisariaqarparput sananeqamissaanut avataaniit
aningaasaateqarfinnik 40 mio. kr. pissarsiarinissaat isumannaaqaartariaqarmat. Ilisimatusarfeqarfis‑
sap piviusunngortinneqarnissaa Siumumut aaliagiusimavarput, taamaattumik naalakkersuisunut
kaammattuutigissavarput avataaniit aningaasaliisussarsiomerup pitsaanerusumik sukumimerusumil‑
lu ingerlanneqamissaa sulissutigeqqullugu.
Sunngiffik
Suliffeqarnermi innussutissarsiornerup anersaakkut nukittorsamermik snungiffimmi sammi‑ saqarnissamik ilaqanngitsoorsinnaannginnera Siumumiit eqqumaffigaarput inuiaqatigiillu akor‑
nanni piorsarsimassutsikkut ineriartornermi pingaarluinnartutut isigalugu kattuffiit peqatigiiffinnit
katersuuffiusut nukittorsarneqarnissaat pingaartipparput. Kattuffiit assigiinngitsunik anguniagallit tamanut tunngatinneqarpata, timersornikkulluunniit nunanut allanut unammiartortarnissamik anguniagaqarpata, Siumumiit aningaasaliissutitigut pisariaqartitsineq malillugu naammattusaarilluarnikkut naleqqussarneqarnissaa tapersersortuassavai. Taamaattumik suliniaqatigiiffiit, peqatigiiffiit, kattuffiillu aningaasaliissutitigut alaatsinaanneqarnissaminnik noqqaanerat Siumumiit tapersersorparput.
Kulturi
Inniaqatigut piorsarsimassutsikkut ineriartortut pisariaqartittuarpaat suliniutit ataqatigiissaaril‑
luarneqarnissaat. Taamaattumik Kulturikkut siunersuisoqatigut Timersornerlu pillugu siunnersuisoqatigiit aningaasaliissutaasimasut ingeriateqqiinarnissaat naalakkersuisunit kaammattuutigineqarmat Siumumut tapersersorlugu akuersaarparput.
Kulturitta nunarsuarmioqatitsinnut nittarsaannerata annertusarneqarnissaa aningaasarsiornikkut ine‑
riartornermut iluaqutissatut eqqumaffigaarput. Taamaatumik naalakkersuisut kaammattoru‑
mavagut kattuffiit inassuteqarfigeqqullugit Nunani avannarlerni EU‑milu nunat suleqatitta aningaasaateqarfii nunatsinnut iluaqutaasussanik aningaasaliissuteqartarnissaanut suleqataaqqullugit.
Aalisarneq
Sinerissami qanittumi aalisartut naapertuuttunngorsaavigineqarnerat ukioq manna naammassineqassaaq, taamaattumik sinerissap qanittuani raajarniat, imminut akilersinnaaneru‑
sumik ingerlatsilernissaat qulakkeerneqassalluni. Taamatuuaarlu saattuarniarneq qalera1inniarnerlu
aamma taamatut sammisariaqartutut Siumumiit innersuussutigaarput. Ilanngullugu naalakkersuisu‑
nut piumasarissavarput angallatitigut naapertuuttunngorsaanermi siunertaasut tunaartaralugit ESU‑p
tunngavigisai ilanugullugit nalilersoqqissaaqqullugit. Aningaasa1ersueriaatsimik nutaamik pilersitsinissaq Siumumit misissoqquarput.
Kiisalu misileraalluni aalisartitsinernut tunisassiassanillu ineriartortitsinernut aningaasaliis‑
sutaasartut annertusitinneqarsinnaanerat Siumumiit su1eqataaffigissavarput.
Piniarneq
Puisit neqaasa annertunerusumik tunisassiarineqarnissaata nutaamik aqqutissiuunneqarnissaat
naalakkersuisunut sulissutigeqqussavarput. Puisit neqaasa nerukkaatissiassatut tunisaanissaannik isummap Norgimiunik taamannak ingerlatsereersunik suleqateqamikkut piviusunngortinneqarsinnaanera ilanngullugu misisoqqussavarput. Minnerunngitsumilli annertusartariaqartutut isigaarput, nunatta iluani puisip neqaanik nioqquteqarnerup piorsaavigineqarnissaa.
Piniarnermik aalisarnermillu inutissutissarsiornermik allagartat kommunenit akisussaavigineqar‑
nisaat anguniagassatut pingaartipparput taamaalilluni kiffartuunneqartut eqaannerusumik sullinne‑
qarsinnaanissaat anguneqassammat.
Savaateqarneq
Savaateqamermik inuussutissarsitlteqarnerup imminut akilersinnaanerusumik ingerlanneqalernissaa
siunertaraarput, Siumumiillu savaateqarnerup ullumikkut ajornartorsiornera ilisimavarput, pitsann‑
gorsaanissamitullu siunnersutigineqartut naalakkersuisunit nalilersorluaqqissaaqquagut. Pissutsit
tamakku atuutilersut Nunatsinni immitsinnut pilersornerulernissatsinnik siunertaqarnermut naaper‑
tuutinngitsut aaqqinniartariaqartsigit. Taamaattumik naalakersuisut inatsisartullu kaammattussava‑
vut Savaateqarnermik inuussutissarsiuteqarnerup patajallisarneqarnissaanut aningaasaliissutit
2 mio. kr‑ninik apparneqarneri naliliiffigeqqeqqullugu ilanngulluguli inuussutissarsiummi akimmif‑
fiusut savaatatil1it suleqatigalugit nalunaarsoqqissaaqqullugit, aaqqiiniarnermullu tunaartareqqullugit.
Inuussutissarsiutitigut siuarsaanerit
Inuussutissarsiutitigut siuarsaanissamut aningaasaliissutaasartut nutaamik aningaasanut inatsi‑
sikkoorlugit i1usilersorneqarnissaat kaammattuutigissavarput, inuussutissarsiutinut aningaasarsior‑
nerunermik pilersitsiviusunut aningaasalersuineq pisussanngorlugu.
Siumumut naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput innussutissarsiutitigut ineriartortitsinissanut
aningaasaliissutit nunap immikkoortuinut agguaqqullugit, kommunel1u oqartussaaffii annertusaq‑
qullugit. Taamaalilluni Nunap immikkoortuini kommunet suleqatigalugit aningaasaliissutit siuner‑
taqarluartumik atuutsinneqartarnissaat ilusilersorneqaqqullugu.
Siumup inuussutissarsiutit naalakkersuisunit peqataaffigineqarlutik ineriartortinneqartut
namminiilivinnissatsinnut aamma aqqutissatut isigai. Suliffeqarfiit tunisassiorfinnik sullissisut, tunisassianillu suliareqqiisussat namminersortunit pilersiortorniartariaqarput, ingerlajuarsinnaaneral1u aqqutissiuttariaqarlutik.
Siumumi isumaqarpugut sermimik imermillu nioqqutissiornerunissaq sukkanerusumik piler‑
sitsiviusariaqartoq, taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat kommuunillu aallarnisaasutut
piginneqataaffigisaannik nioqqutissiornerit aal1artisarnissaat kaammattuutigissavarput aammalu
avammut tuniniaaveqarnikkut ataatsimoortumik aaqqiisinnaanerit ilanngullugit aqqutissiuunniaq‑
qullugit inassutigissavarput, kisiannili isumannaaqquarput sermimik imermillu tunisassiornermi
piginneqataassutit nunatsinni nunaqavissunik piginneqataasinnaasut tamakkiisumik periarfissinne‑
qaqqullugit.
Takornariaqarnikkut ineriartortitsinerup nunap immikkoortui aallaavigalugit ingerlanneqa1ernis‑
saa naalakkersuisunut aqqutissiuuteqqussavarput, Takornariaqarnermut aningaasaliissutaasartut
20‑mio.kr.‑nit pallillugit ukiut tamaasa amerlassuseqartut sineriak tamakkerlugu sunniute‑
qarnerunissaat siunertaralugu. Takornariaqarneq nunatsinni inuussutissarsiutit pingaarnerit aappaat‑
tut inissisimavoq, taamaatumillu illoqarfinni nunaqarfinnilu takornarissanik sullissinermi ingerlal‑
luarfiusuni suli pitsanngorsaanerit ingerlanneqarnisaat kaammattuutigissavarput, taamaalilluni ta‑
kornariaqarnerup nunap sinneranut sunniussinnaanera siunniunneqassammat.
Amutsiviit nunatsinniittut tamaasa ataatsimut naalakkersuinikkut tapersersuutaasinnaasut tamaasa atorlugit suleqataaffigineqartariaqarneri, Siumumit Naalakkersuisunut innersuussutigaarput, tamatumani Qaqortumi amutsiviup nutaamik periarfissinnissaa aamma pisariaqarpoq.
Inunnik angallassineq
Siumumiit ilisimavarput nunatsinni aningaasaqarnikkut ingerlaaserput aaqqissugaanerup killilerso‑
raa, taamaattumik aqqissugaanerup allanngortinnissaanut piareersimavugut. Angallannerup akisual‑
laamera inatsisartuni nalilersungassanngorlugu oqalliseqataaffigerusupparput piareersimallutalu
pitsanngorsaataasinnaasunik nassaarniarnermi Siumumut suleqataarusukkatta. Tamatumalu aaqqii‑
vigineqarniarnerani pingaarluinnarpoq Air Greenland aamma Artic Umiaq Line atuisullu
su1eqatigineqarlutik ilusilersueqataanissaat.
Angallannikkut aningaasartuutit apparsarneqarnissaannut suliniutit aningaasanut inatsisissami taakkartorneqartut Siumumut tapersersorpagut, tamannalu ukiara naalakkersuisut saqqumiippata
uterfigissavarput.
Imaatigut usinik assartuineq
Imaatigut usinik assartuinikkut nutarterinerup siorna atuutinneqalersup suli malinnaaffigeqqissaar‑
nissaa Siumumut kaarnmattuutigaarput, nioqqutissat akiinut aammalu sanaartornermi akigititaasunut annertuumik sunniuteqartarmat. Malugeqqulluguli avammut tunisat annertusaniameranni akitigut naleqqussaasinnaaneq piareersirnaffigeqqullugu.
Nunaqarfinni nioqqutissanik pilersuineq pitsaasumik sukkasuumillu aaqqissuussaq Pilersuisup
nammineerluni suliarisinnaaneraa Siumumit misissoqquarput.
Nunatsinniit avannnut tunisassiatta, EU‑mut, matumani Danmarkimut, eqqunneqarnerminni nakku‑
tilliisunit pisariaqanngikkaluamik misissoqqissaameqartarnerata, nunatsinnut aningaasarpassuarnik
naleqartartup atorunnaarsinneqamissaa siunertaralugu Danskit naalakkersuisuinut isumaqatiginnin‑
niutigeqqullugu inassutigaarput.
Suliffissaqartitsiniarneq
Nunatsinni suliffissaaleqineq ataatsimut isigalugu ukiut kingulliit annikillillaappoq malunnartumilli
isorliunerusuni suliffissaaleqineq annertunerulluni, taamaattumik isorliunerusuni suliffinnik pioreersunik namminersortut aallartitsiniartut Naalakkersuisunit tapersersorneqarnissaat Siumumit kaammattuutiginiarparput. Ilanngulluguli Siumumiit saneqqunneqarsinnaangitsutut isigaarput sulisut ilinniarsimanngitsut allallu piffimmiit piffimmut noorusuttarnerat aningaasaliiffigissallugu,
tassami ilinniarsimasut kisimik suliffissaminnik akiliutsillutik nuuttarsinnaanerat
periarfissaasariaqanngimmat.
Ineqarneq
Inissialiortiternerup illuliortiternerullu – inissiat amerlanerpaat siunnerfigineqarlutik, aaqqissuussinikkut inerisarneqartuarnerat - piginneqatigiilluni illuliorsinaanerup annertunerusumik nunatsinni tamani atorneqalersinnaanissaa, illuminnillu attartukkaminnik piserusuttut annertunerusumik naalakkersuisunit tapersersorneqarnissaat Siumumiitt kaammattuutigerusupparput.
Ilanngullugulu Naalakkersuisunit saqqummiunneqarpoq ineqarnermut akiliutit nutarternerisa iner‑
nerisa takutissimagaat inoqutigiit 100.000 kr. ataallugu isertitallit ineqarnerminnik akiliumik qaf‑
faaffigineqarsimasut, Naalakkersuisullu aaqqiissuteqarnissamik siuniuteqarnerat Siumumiit
tapersersorparput.
Sanaartorneq
Sanartugassanut iluarsagassanullu 752 mio.kr.‑nit atorneqarnissaat naalakkersuisut siunnersuuti‑
gaat, kisianni Siumumiit piumasarissavarput sanaartugassanut pilersaarutit tamaasa aningaasaqar‑
nermut ataatsimiititaliamit naa1akkersuisut suleqatigilluar1ugit nali1ersor1uaqqul1ugit, sinerissami
pisariaqartitsivinnermut naapertuunnerusunngornissaat pisariaqartutut isigigatsigu.
Erseqqissaatigerusupparput pingaarluinnarmat siunissami sanaartugassat ukiunut tallimanut piler‑
saarusiortarnissaat, saniatigullu aserfallatsaaliuinermut aningaasartuutissat ukiunut qulinut siumoor‑
tumik pilersaarusiortarnissaat. Tamannalu 2004‑mi aningaasanut inatsisip suliarineqarnerata aallar‑
tinnerani piareersimavigeqquarput.
Ingerlatsinermut sanaartugassanillu aningaasaliissutit inuiaqatigiit ingerlanerannut qanoq pingaaru‑
teqartigisut ilisimavarput, puigorneqartariaqanngilarli, aningaasaliissutit saniatigut inatsisitigut
ilusilersuinerup malinnaatinneqartuarnissaa. Innuiaqatigiinni naleqqussaanerit aningaasanik naleqartuannartanngillat, inuiaqatigiilli periarfissaasa inatsisitigut aqqutissiuunnissaat ingerlanneqartuartussaasoq ilisimavarput.
Qorlortorsuarmi erugup nukissiorfiliassap aningaasalersorneqarnissaa pillugu innersuussutigiuma‑
varput aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap naalakkersuisut peqatigalugit Qorlortorsuarmi erngu‑
mik nukissiorfissap sanaartornissaata aningaasalersornissaa avataaniit attartornikkut pisussanngor‑
lugu aqqutissiuutissagaat. Nukissiuutitigut inerisaaqqinnissap annertunerusumik eqqumavigisaria‑
qarparput, taamaattumilli nukissiuutit allat atorneqalernissaat aqqutissiuunneqartariaqarpoq.
Paamiuni mittarfiliassap piviusunngortinneqarnissaa Siumumiit suleqataaffigissavarput, tamatu‑
munngalu ilanngullugu kujataani silaannakkut angalanikkut siunissami ilusiliinissamut Paamiut
mittarfissaata naapertuutinnissaa isumaginiaqqussavarput, taamaaliornikkut kujataani silaannakkut
angallassinikkut nalornissutaasut sapinngisamik ataqatigussumik aaqqiiviginissaat pisinnaaq‑
qullugu.
Nunatsinni aningaasaqarnikkut killiffiusoq naalakkersuisut erseqqissumik oqariartuu‑
taat Siumumit nuanaarutigaarput. Aningaasarsiornikkut nammineernerusumik siunertaqartumik
ingerlaniarnitsinni alaatsinaattuartariaqarparput, aningaasarsiornitsinnut tunngavigisagut siunissami
ataavartumik inuiaqatigiittut ingerlaqqinnissatsinnut periarfissaqarnissaat. Naalakkersuisut erseqqis‑
sumik nalunaarutigaat silarsuarmi tamarmi aningaasarsiornerup mianersortumik nalilersornissaa
peqataaffigisariaqaripput, oqaatiginiarneqarmammi, isumaqartoqartoq "nunatta aningaasaqarnera
ukiunut kingullerpaanut sanilliullugu qaffariartunnginnerulissasoq." Tamatumani inuiaqatigiittut aaqqissugaanerput naalakkersuinermi ingerlatsinermi aamma alaatsinaaginnarnagu sakkortusarluguli inger1aqqissasugut, naalakkersuisunit siunnerfigineqartoq Siumu‑
mit tapersersorparput.
Nunatsinni inuiaqatigiinni suli annertunerusumik isertitaqarnissarput anguneqassappat, taava aali‑
sarnikkut isertitarisatta saniatigut inuussutissarsiornikkut piorsaanerit allat aqqutillu nutaat atorlugit
nukittorsaasariaqarpugut. Tamatumani naalakkersuisut tunngavissanik nutaanik misissuiumanerat
tapersersorusupparput, ilami danskit tamatumani naalakkersuisutigoortumik oqaloqatiginnissinaa‑
nerminnik neqeroorutaat, sooriu siusinnerusukkut statsministerip aamma taakkartorsimagaa, misis‑
suinermi matumani ilaatittariaqartoq Siumumit isumaqarpugut.
Inuussutissarsiornikkut nukittorsaanissamik naalakkersuisut siunnerfeqarnerat pimoorutamik
siunnerfeqartariaqartoq isumaqarpugut, taamaaliorniarnerlu tapersersorparput.
Taama oqaaseqarluta Naalakkersuisut 2003‑mut aningaasanut inatsisartut inatsisissaattut siunner‑
suutaat aningaasaqarnermi ataatsimiititaliami qilanaarluta suteqataaffigissavarput.
Ole Thorleifsen
SIUMUT