Samling
Anthon Frederiksen Den 4. marts 2003
UPA ? 2003/ 14-1
Forslag til landstingsfinanslov for 2003.
I forbindelse med den anden førstebehandling af forslag til landstingsfinanslov for 2003 skal jeg på vegne af Kattusseqatigiit efter at have vurderet forslagetseriøst så vidt muligt, komme med følgende bemærkninger.
Jeg skal til at starte med oplyse, at jeg ingen intentioner har om at komme med bemærkninger til, at bearbejdning og trykning af den oprindelige forslag til landstingsfinanslov for 2003 uden tvivl har været omkostningsfuld for samfundet. Jeg skal derfor kun henvise til Kattusseqatigiits tidligere bemærkninger under førstebehandlingen af den oprindelige forslag til landstingsfinanslov.
Nærværende forslag til landstingsfinanslov som nu bliver fremlagt og som på flere måder efterhånden er savnet af samfundet, har jeg besluttet af støtte i princippet. Ikke mindst på baggrund af, at der i forslaget til finansloven fremgår flere afsættelser som vil have positiv effekt for samfundet og ikke mindst for erhverslivet og økonomien generelt.
For eksempel vil man sikre den fortsatte drift af produktionsfaciliteterne i Alluitsup Paa, Qaqortoq, Paamiut, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq. Envidere foreligger der nu forslag om forhøjelser af ydelserne til ældre, de handicappedes, førtidspensionisternes samt forhøjede tilskud til sporten og kutlturen, som man jo oprindeligt ville have reduceret. Der er således også i forslaget indarbejdet midler til byggeri og renoveringer som samfundet har behov for og der er så også indarbejdet andre forslag som Kattusseqatigiit støtter i store og hele.
Når jeg har sagt det, skal jeg herved underbygge de punkter jeg ikke er enig i, det første drejer sig om forhøjelse af midler til landstings- og landsstyremedlemmers vederlag, her vil jeg på det stærkeste anmode landstingets finansudvalg inden fremlæggelse til andenbehandling at seriøst at arbejde for, at disse tilpasses de realistiske forhold som nu engang eksisterer i samfundet.
Selvom der er meget at udtale til andre punkter udover nævnte, skal jeg på vegne af Kattusseqatigiit anbefale, at man prioriterer og arbejder alvorligt med henblik på realisering følgende punkter.
Erhvervsfremme, samt udvikling og realisering af tiltag som kan få positiv gavn for Landskassen.
Når vi alene ser på landets vigtigste erhverv, fiskeriet, som i løbet af de sidste år er blevet strukturtilpasset, så er der behov en investering på rundt regnet 200 millioner kroner alene til udskiftning af den eksisterende kystnære flåde. Jeg skal derfor til Landsstyret og landstingets finansudvalg anbefale, at man forsøger at etablere nye muligheder for at de kystnære fiskere og ikke mind jollefiskerne får mulighed for lån til anskaffelse af nye fartøjer.
Som en forlængelse af denne anbefaling, skal vi fra Kattusseqatigiit kræve, at man samtidig arbejder for, at fiskeressourcerne bruges med omhu, ikke mindst i forhold til bestræbelserne på bæredygtig udnyttelse af fisk og fangstdyr.
Det er ligeledes yderst vigtigt at arbejde for, at man ændrer kravet om indhandling af kun tørrede skind hvis bestræbelserne for at gøre fangererhvervet mere rentabel skal have effekt, idet fangerne i Upernavik området har givet udtryk for deres tilfredshed med indhandling af afspækkede skind
I frossen stand, jeg skal anmode Landsstyret om at indarbejde at denne praksis spredes til fangerområderne.
At kommunerne ved forbedring af den eksisterende lovgivning får bedre mulighed for at være med til etablering af erhverv i højere grad end hidtil uden at konkurrere med de private anbefales Landsstyret ligeledes at tænke mere alvorligt over, flere tiltag står i stampe på grund af de manglende muligheder i den eksisterende lovgivning, jeg skal i den forbindelse anmode om, at den af kommunernes landsforening allerede sidste år til Landsstyret fremsendte forslag til forbedring af kommunernes investeringsmuligheder snarest bliver genstand for behandling i landsstinget.
Vi er jo bekendt med, at landskassens og kommunernes indtægter er stagnerende blandt andet på grund af eksisterende fiskepriser samt problemer i opfiskning af diverse fiskearter, denne tendens har kommunerne allerede mærket. Når vi ser på kommunernes samlede budgetter opereres der med et samlet underskud på 105 millioner kroner alene i år, det er derfor nødvendigt, at kommunerne får bedre muligheder for at være medaktører i bestræbelserne på at etablere nye vedvarende arbejdspladser.
Det er helt sikkert at Forenkling af den centrale styring vil have gavn på alle områder også omkring økonomi.
Anlægsopgaver:
Jeg skal på vegne af Kattusseqatigiit med glæde oplyse, at vi i Kattusseqatigiit er glade for en del af Landsstyrets målsætninger blandt andet målsætningen om minimering af den centrale styring. Selvom der naturligvis kan være nogle fordele ved centralstyringen, er det dog en kendsgerning, at dette er en fordyrende og forhalende element, vi i Kattusseqatigiit er derfor indstillet på at arbejde med i bestræbelserne på uddelegering af opgaver indenfor byggeriet for at opnå mere smidig og billigere administration af anlægsopgaver.
Det er yderst anbefalelsesværdigt at kompetence omkring anlægsopgaver som allerede er priorieteret i finansloven bliver uddelegeret til kommunerne, så man på denne måde kan opnå hurtigere behandling og undgå, at alt for mange bliver kontoret bliver involveret jeg mener yderligere, at man i højere grad må satse på at bruge samme arkitekttegninger i flere omgange, idet vi jo er bekendt med hvor dyre enkeltstående arkitektopgaver kan være.
Jeg mener ligeledes, at prisreduktionsfremmende elementer også bør komme med i Landsstyrets overvejelser, og det er at man blandt andet indstiller synliggørelse af beløb på diverse afsættelser til anlægsopgaver, da det jo er en sag at tilbudsgivere i forbindelse med licitation automatisk går udfra de bevilgede beløb. Jeg er af den overbevisning, at det ikke er på sin plads, at man i hvert tilfælde giver tilbud på opgaver der har til hensigt, at samtlige bevillingerne til projekter bliver brugt hver gang.
Jeg foreslår derfor, at man opstiller bevillingerne til forskellige projekter på forskellige steder fremover figurerer samlet på finanslovsforslaget da vi også på denne måde vil se mere interessante bud i forbindelse med licitationer, en anden positiv effekt ved denne praksis vil være, at man vil blive i stand til at tilrettelægge billigørelse af anlægsopgaverne. Jeg skal videre anbefale Landsstyret, at de samtidig overvejer eventuel indførelse af etapebyggerier i forbindelse med boligbyggeri for på denne måde at opnå mere kontinuerlig byggefrekvens året rundt, altså for at opnå, at byggesektoren bliver beskæftiget uanset vejrligheden, eksempelvis kan det være en ide, at koncentre sig om fundamentbyggeri om sommeren, det udenvendige om efteråret også det indvendige om vinteren.
Vi er dog samtidig betænkelige ved afskaffelsen af 60/40 finansieringsmodellen i Kattusseqatigiit, selvom byggeri af eget hus og andelsboligbyggerier er en positiv tendens, men på baggrund af at rigtig mange fortsat ikke har råd til egen bolig eller andelsbolig, er vi derfor betænkelige ved afskaffelsen af 60/40 finansieringsmodellen.
Vand:
Vi må bestræbe os mere på at eksportere vand, idet vi på baggrund af aktuelle vurderinger jo har nok af denne ressource i vort land. Tiden er inde til at Landsstyret gør sig nøjere overvejelser for at tjene på denne ressource. Det er nemlig et faktum at vand visse steder i verden er dyrere end olie, det er således også efterhånden almindelig kendt, at mange på vand mange steder afstedkommer sundhedsproblemer, vi må derfor i højere grad prioritere undersøgelse af eksportmulighederne for vand i stedet for at fortsætte med at satse på det meget usikre olieudvinding.
Vi må også i højere grad udvikle turismen, ikke mindst skal vi gøre vores seværdigheder mere attraktive for interesserede rundt i verden og vi må derfor i højere grad politisk arbejde for investering i denne søjle, vi kan gøre dette mere rentabel ved at strukturere trafikken bedre og gøre rejsemuligheder med fly og skib mere attraktive i stedet for den aktuelle praksis med konstant at forhøje billetpriserne.
Vi kan som et godt eksempel nævne, Ilulissat turistaktørers reaktion på flytning af en S-61-er fra området, som de mener vil have en negativ effekt på deres troværdighed, det kan jo på ingen måde heller ej betvivles, at turister der har lagt billet ind på denne mulighed også vil blive skuffede, jeg skal derfor på vegne af Kattusseqatigiit kræve overfor Landsstyret, at der gøres et ekstraordinært indsats for at eliminere den blandt turisterne opståede tvivl med hensyn til turistaktørers troværdighed. Alene det, at turister bliver skuffede kan have en særdeles negativ effekt på indtjeningen på området så længe halvdelen af turisterne til Grønland foretrækker at komme til Ilulissatområdet.
Ligeledes er det nødvendigt at placere en S-61-er på området af hensyn til behovet for redningsaktiviteter og sikkerhed.
Det er jo en kendt sag at der må investeres før indtægter begynder at strømme ind. Kattusseqatigiit mener derfor, at man rammer forbi, at man i 2003 lægger op til en reduktion af tilskuddet til turismeudvikling med 2 millioner kroner, idet turismen som aldrig før aktuelt har behov for en håndsrækning.
Tallene fra Grønlands Statistik viser, at der er sket fremgang i vort lands økonomi siden 1993 og indtil 2001 og dette har uden tvivl haft en positiv effekt i samfundet, men fra 2002 er indtjeningen begyndt med at falde og det har haft en afmittende effekt på kommunernes formåen. Det kan i Statistikkens tal kontateres, at vort land har haft et eksportunderskud i nærheden af en halv milliard kroner. Når man hører tal i denne størrelsesorden har man grund til at blive bange, vi kan derfor ikke komme udenom, at Landsstyret må bestræbe sig på at kompensere for denne mindreindtjening ikke mindst på baggrund af, at det er faktum, at skatte- og afgiftsindtægterne vil falde i 2002 i forhold til 2001.
Det er derfor nødvendgit med rationaliseringen, forenkling af centraladministrationen og uddeligering af kompetencer og vi skal fra Kattusseqatigiit anbefale, at Landsstyret bestræber sig på at øge investeringerne til erhvervudvikling og vedvarende beskæftigelse.
Til sidst skal jeg anbefale at landstingets finansudvalg nøje vurderer anlægsopgaver indenfor kirke og andre poster, idet bevillinger til området de sidste mange år nærmest er stået i stampe, videre skal jeg anmode om nøjere vurdering af de faldende bevillinger på skoleområdet, som var på 29 mio i 2001, 19 mio. i 2002 også 9 mio. i 2003, denne tendens svarer ikke til intentionerne om indførelse af den gode skole.
Med disse ord skal jeg anbefale at punktet bliver genstand for behandling i landstingets finansudvalg inden fremlæggelse til andenbehandling.
|
Politik-ikkut suliniaqatigiiffik ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT
|
||
|
Anthon Frederiksen Upa - 2003/14-01 |
ulloq, 04. marts 2003 |
|
2003-imut inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuutip siullermeerneqarnera.
2003-imut inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuutip aappassaanneerlugu siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit pisarnertut sapinngisamik sukumiisumik misissorluareerlugu imaattumik oqaaseqaateqassuunga:
Siullermik ilisimatitsissutigissuara 2003-imut inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuutaangaluartoq siulleq, qularnanngitsumillu aamma suliarineqarnera naqiterneqarneralu inuiaqatigiinnut akissaajaataasimassasoq immikkut oqaaseqarfigissannginnakku. Taamaattumik inatsisartut 2003-imut aningaasanut inatsisissarisimangaluannut siullermut siullermeerinninnermi Kattusseqatigiinniit taamanikkut oqaaseqaatigisimasavut innersuussutigiinnassuakka.
Aningaasanut inatsisissamut siunnersuut maannakkut saqqummiunneqartoq aammalu inuiaqatigiinni arlalitsigut maqaasineqaleqisoq ataatsimut isigalugu tunngaviatigut akuersaarniarlugu isummersimavunga, minnerunngitsumik aamma aningaasanut inatsisissamut siunnersuummi aningaasaliissutissatut siunnersuutit inuiaqatigiinnut ajunngitsumik siunertalinnut sunniuteqartussat arlallit aningaasaliiffigineqartussat aamma inuutissarsiornermut aningaasaqarniarnermullu pingaaruteqartut eqqarsaatigalugit.
Soorlu assersuutigalugu; Alluitsup Paani, Qaqortumi, Paamiuni Qasigiannguani Qeqertarsuarmilu tunisassiorfiit ingerlaannarallarnissaat qulakkeerniarneqarmata. Aammalu utoqqaat, innarluutillit, sulisinnaajunnaarnersiutillillu tigusartangaasa aaqqiivigineqarnissaannut immikkut aningaasaliissutissatut siunnersuutit, kiisalu timersornermut aammalu kultur-imullu aningaasaliissutit ikiliniarneqarsimangaluartut annikillisinneqannginnissaannik siunnersuuteqartoqarnera allallu aamma sanaartornermut iluarsaasinissanullu tunngasut inuiaqatigiinni pisariaqartinneqaqisut Kattusseqatigiinniit tunngaviisigut amerlanerit aamma isumaqatigisavut eqqarsaatigalugit.
Taamatut oqareerlunga soorunami aamma suna tamarmi isumaqatigiiffiuinnarneq ajormat ilaatigut makku isumaqataaffiginngisakka matumuuna erserissareerusuppakka, siullertut inatsisartut naalakkersuisullu akissarsiaasa qaffanneqarnissaannut aningaasaliissutaanerusussat allanut inuiaqatigiinni pisariaqartinneqarnerusunut atorneqarnissaat ilungersortumik Kattusseqatigiit sinnerlugit inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaanut suliap aappassaanneerneqannginnerani pissutsinut piviusunut naapertuuttumik nalilersuiffigineqarnissaat kaammattuutingaara.
Taakkua saniatigut oqaasissarpassuaqarnaraluartoq, pingaarnersiuillunga Kattusseqatigiit sinnerlugit makkua pingaartinneqarlutik suliniutigineqarnissaat kaammattuutiginiarpakka:
Inuutissarsiutinik siuarsaaneq, aningaasanik Nunatta karsianut isaatitsissuteqarnerulernermik kinguneqarsinnaasut annertunerusumik anguniarneqarlutillu sulissutigineqarnissaat.
Matumani inuutissarsiutit pingaarnersaat aalisarneq ukiuni kingullerni aaqqissu-uteqqinneqartoq eqqarsaatigilluarlugu aalisariutit nutarterneqarnissaannaalluunniit eqqaassangaanni minnerpaamik sinerissamut qanittumi aalisariutinik taarser-suinissamut 200 mio-inik amingaateqarpugut. Taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit naalakkersuisunut, minnerunngitsumillu inatsisartut aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanut inassutigissuara; sinerissamut qanittumi aalisarnermi aalisariutit, minnerunngitsumillu aamma umiatsiaararsorlutik aalisartut angallatiminnik taarsersuinissaannut periarfissanik nutaanik ujartueqqullugit.
Taakkununnga ilanngullugu aalisarnermi aalisakkat mianerineqarnissaat aamma ilanngullugu pimoorunnerullugu suliniutigineqarnissaa Kattusseqatigiinniit piumasaqaatingaarput, aalisakkanik piniakkanillu timitalimmik piujuaannartitsinissaq aamma eqqarsaatigalugit.
Piniarnermik inuutissarsiuteqartut imminut akilersinnaanerusumik puisit amiisa panerteqqaarlugit tunineqartarnerisa allanngortinneqarnissaat pimoorullugu sulissutigineqarnissaa aamma pisariaqarluinnartoq isumaqarpunga, tassa ilaatigut maannakkut Upernaviup kommuneqarfiani puisit amiisa qassaannarlugit qeritillugit tunineqartalernerat piniartunik iluatigineqartoq tamakkiinerusumik atuutilersinneqarnissaa Naalakkersuisunut pimoorullugu misissuiffigilluaqqunaqaaq.
Kommune-t inuutissarsiutinik aallartitsiniarnerni allanut unammillinngikkaluarlutik pitsaanerusunik inatsisitigut periarfissinneqarsinnaanerat Naalakkersuisunit eqqarssaatigilluarneqartariaqarsorinarpoq, tassami suliffeqarfiit aallartinneqarsinnaangaluartut ilaatigut ataasiinnaanngitsut uninngatinneqarput, kommune-t inuutissarsiutinut tapersiisinnaanerat pillugu inatsisip ilaatigut akimmiffissarpassuaqartitsinera peqqutaaqataalluni, taamaammat Naalakkersuisunut kaammattuutigissuara; kommune-t inuutissarsiutinut tapersiisinnaanerat pillugu inatsisip siornali kommune-qarfiit Kattuffianniit Naalakkersuisunut ingerlateqqinneqareersimasoq piaartumik inatsisartunut suliareqqitassanngorlugu ingerlateqqeqqullugu.
Nalunngilarpummi; Nunatsinni aningaasarsiornerup ilaatigut aalisarnermi akit, aammalu aalisakkat ilaasa aalisarneqarneranni ajornartorsiutit peqqutaallutik aningaasat kommune-nut Nunattalu karsianut isertinneqartartut ajoraluartumik amerliartorunnaartut, tamanna kommune-ni malunnarsereerpoq. Ukiorlu manna kommune-t missingersuutaat qiviaraanni Nunatsinni kommune-t ataatsimut katillugit 105 mio-it sinnerlugit amingartooruteqarnissartik naatsorsuutingaat, taamaattumik Nunatta aningaasaqarniarneranut aamma kommune-t pitsaanerusunik eqaannerusumillu inuutissarsiutinik aallartitsiniartunut tapersiisinnaaneri aqqutissiuunneqartariaqarput.
Qeqqaniit aqutsinerup annikillisinneqarsinnaanera sutigut tamatigut aamma aningaasaqarniarnikkut iluaqusiisinnaasoq qularutissaanngimmat.
Sanaartorneq:
Kattusseqatigiit sinnerlugit nuannaarutigalugu oqaatigissuara; Naalakkersuisut anguniangaasa ilaat assut Kattusseqatigiinniit iluarisimaaratsigu, tassalu qeqqaniit akutsinerup annikillisikkiartortinneqarnissaanik anguniangaqarneq. Ilumut qeqqaniit aqutsineq ilaatigut ajunngitsortarqarsinnaangaluartoq, kisianni ulluinnarni ingerlatsinermut assorujussuaq akitsorsaataallunilu suliassanut assigiinngitsunut kinguarsaataasartoq tamanit ilisimaneqarpoq, taamaattumik sanaartornermut tunngatillugu Kattusseqatigiinniit aqqutissiuusseqataajumavugut, sanaartornerup sapinngisamik pisariinnerusumik akikinnerusumillu ingerlanneqalersinnaaneranut.
Sanaartugassat aningaasanut inatsisikkut akuersissutaareersimasut kommuneqarfiit assigiinngitsut isumaqatigiissuteqarfiginerisigut kommuneqarfinnut ingerlatassanngorlugit agguaanneqartalernissaat naalakkersuisunit piviusunngortinneqarnissaa kaammattuutiginaqaaq, taamaaliornikkut allaffippassuit aqqusaartoqqaanngikkaluarlugit suliassat sukkanerusumik ingerlanneqartalerniassaat angu-neqaqqullugu aamma inissialiortiternermut atatillugu titartakkat assingiiaartut arlaleriarlugit atorneqartarsinnaanerat periarfissiuunneqartariaqartoq isumaqarpunga, tassami sanaartugassamut ataatsimut titartaatitsisarnerit qanoq akisulluinnartigisut tamatta nalunngilavut.
Kiisalu sanaartornerup akikinnerusumik ingerlanneqarsinnaaneranut aamma sunniuteqaqataasinnaasoq isumaqarpunga Naalakkersuisunit eqqarsaatigineqartariaqartoq, tassalu aningaasanut inatsisissap suliarineqarnerani illoqarfinni assigiinngitsuni pilersaarutit assigiinngitsut ataasiakkaat immikkut aningaasartaasa saqqumiunnaarlugit inissinneqartalernissaat anguniaqqullugu, tassami sanaartornermi suliassat ataasiakkaat eqqarsaatigalugit aningaasaliissutit aalajangersimasut kikkunnit tamanit takuneqarsinnaajuartillugit suliarinninniarlutik neqerooruteqartut nalunngereertarmatigit aningaasat qanoq amerlatigisut immikkoortinneqarsimasut. Isumaqarpunga aningaasaliissutit suliassanut ataasiakkaanut tamanit takuneqarsinnaatillugit sapinngisamik tamakkerniarneqartarnerat ileqquliunneqarsimasoq pissusissamisuunngitsoq.
Taamaattumik pilersaarutit assigiinngitsut suuneri sumilu suliarineqarnissaat, piffinni aalajangersimasuni aningaasaliissutaasussat ataatsimoortumik annertussusaat taamaallaat aningaasanut inatsimmut immikkoortinneqartalernissaat atorlugu ingerlatsisoqaleraluarpat suliarinnittussarsiuussinermi neqeroorutit pissanganarnerusut assigiingiiaarnerusullu pissarsiarineqartalissangaluarmata, taamaaliornikkut aamma sanaartugassat akikillisaavigineqarsinnaanerat tassuunaarlugu aqqutissiuunneqarsin-naassangaluarmat. Aammalu sanaartornermi assersuutigalugu inissialiortiternermi sanaartugassat immikkoortitaarlugit (etape-kaarlugit) suliarineqartarnerat eqqarsaatigeqqittariaqannginnersoq aamma ilanngullugu Naalakkersuisunut eqqarsaatigeqqilluaqqunaqaaq, minnerunngitsumik ukioq kaajallallugu assigiimmik sanaartornerup
Ingerlanneqarsinnaanera qulakkeerumallugu, tassa sanaartornermi suliaqartut ukiup qanoq ilinera apeqqutaatikkunnaarlugu ataavartunik suliassaqartinneqarsinnaanerat qulakkeerumallugu, soorlu assersuutigalugu toqqavissanik sanaartorneq aasaanerani ingerlateriarlugu ukialernermi sanaartukkat silataat naammasseriarlugu ukiaanerani ukiuuneranilu sanaartukkat ilui suliarineqartarsinnaammata.
Kiisalu 60/40 atorlugu sanaartornermi aningaasaliisarnermi 60/40-ip atorunnaarsikkiartorneqarnera Kattusseqatigiinniit isumakulunnartipparput, naak nammineerluni aammalu piginneqatigiilluni illuliortiternerit isumalluarnaraluartut, taamaattoq inuit ilaqutariillu nammineerlutik imaluunniit piginneqatigiilluni illuliornermut peqataasinnaanerminnut periarfissaqanngitsut aammalu inissaaleqinerup suli taama annertutigisumik ajornartorsiutaanera eqqarsaatigalugu 60/40-ip atorunnaarsikkiartortin-neqarnera assut eqqarsarnartoqartippara.
Imeq: pimoorunnerullugu Nunatsinniit avammut tunisassiarineqartariaqarpoq, tassami maanna takusinnaasavut tunngavingalugit taannaavoq Nunatsinni naammattorsuarmik pingisarput. Piffissanngorpoq Nunatta imermik aningaasarsiuuteqalernissaa pillugu naalakkersuinikkut pimoorussinissaq sulissutigissallugu. Tassami ilumoorpoq, nunarsuup ilaani imeq allaat olie-mik akisuneruvoq, aammalu Nunarsuup ilaani erngup amingaatigineqaleriartornera allaat peqqinnissamut akornusiisussaq eqqartorneqartareerpoq, taamaattumik olie-siorniarnerit nalorninartoqaqisut akisoqisullu taamaatillugit erngup avammut nioqqutiginissaat pimoorullugu siulliullugulu sulissutigineqartariaqarpoq !
Takornariaqarneq suli annerusumik aallunneqartariaqarpoq, pingaartumik periarfissat pitsaalluinnartut Nunarsuarmioqatitsinnullu pilerinarluinnartut neqeroorutigineqartartut avammut tuniniarneqarnerini suli annerusumik naalakkersuinikkut aningaasaliissuteqarnikkut annertusaanermik ingerlatsisoqartariaqarpoq, billet akitsorsarunnaarlugit angallannerup pilersaarusiorlungaasumik tamanut aamma maani nunaqavissunut akikinnerusumik angalasalernissat aaqqissuuteqqinnerisigut imminut akilersinnaasumik timmisartuussisarnerit umiarsuakkullu angallannerit annertusarneqartariaqarput.
Soorlu assersuutigalugu Ilulissani takornariartitsinermik suliaqartut piffissami kingullermi S-61-imik Diskobugt-imi aasamut inissiisoqannginnissaanik aarloqquteqarlutik qisuariaateqarnerat, takornariartitsinermi takornarissanut neqeroorfigineqarsimasunut qularnanngilluinnartumik pakatsissutaassaqisoq aammalu takornarissanut neqeroornermi piviusunngortitsisinnaannginnermik tatiginassusermillu annertuumik apeqqusiisussaq Naalakkersuisuniit immikkut ittumik iliuuseqarfigineqartariaqartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit piumasaqaatigaara. Tassami taannaannarluunniit qiviaraanni takornarissat pakatsisinneqarnissaat Nunatsinnut sunniuteqarnerlussinnaanera aarloqqutigisariaqarpoq, minnerunngitsumik takornarissat Nunatsinnut tikittartut affangai suli Ilulissanukartartillugit.
Tamatumani aamma annaassiniartarnermi isumannaallisaaneq sillimaniarnerlu eqqarsaatigalugit S-61-imik Diskobugt-imut inissiisoqarnissaa pisariaqarluinnarpoq.
Tassami ingerlatani suniluunniit aningaasaleeqqaanngikkaannimi aningaasanik isaatitsisoqarsinnaanngitsoq tamatta nalunngilarput. Taamaattumik 2003-imi takornariartitsinerup siuarsarneqarnissaanut tapiissutigineqartartut 2 mio-inik appartinneqarnissaat Kattusseqatigiinni eqqarsartaaserput naapertorlugu isumaqarpunga piffissamik eqquinerlunnerusoq, tassami takornariartitsinerup taperserneqarnissaanut aatsaat taama pisariaqartitsineq annertugisisoq takuneqarsinnaammat.
Nunatsinni naatsorsueqqissaartarfiup kisitsisaatai tunngavigalugit; takuneqarsinnaavoq Nunatsinni aningaasarsiornerup 1993-imiit 2001 ilanngullugu qaffakkiartorsimanera tamanut soorunami pitsaasumik sunniuteqarsimasoq, kisiannili 2002-imiit aningaasaqarneq ajoraluartumik ammut saakkiartulersimasoq, tamannalumi aamma kommune-nut sunniuteqarnerluppoq. Tassa naatsorsueqqissaartarfiup kisitsisaataanni ilaatigut takuneqarsinnaavoq 2002-imi Nunatta avammut niuernermini mia-it affangajaanik amingartooruteqarsimasoq. Kisitsisit taamaattut tusarlugit soorunami ernumaammernarput, taamaammat pisariaqarpoq Naalakkersuinikkut immikkut ittumik iliuuseqarnissaq avaqqunneqarsinnaanngilaq, minnerunngitsumik Nuna tamakkerlugu akileraarutitigut isertitat, immikkut akileraarutit, minnerunngitsumillu aamma ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaasa 2001-imiit 2002-imut appariarnissaat naatsorsuutigineqartoq takuneqarsinnaammat.
Taamaattumik ingerlatsinermi pisariillisaaneq, qeqqaniit aqutsinerup annikillisinneqarneratigut, akisussaaffiillu siammarneqarnerisigut ingerlatsinermut aningaasartuutit annikillisinneqarsinnaanerat, kiisalu inuutissarsiutinik siuarsaanermut aningaasaliinerunikkut Nunatsinni aningaasarsiornerup suliffissaqartitsiniarnerullu annertusineqarnissaa Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutingaakka
Naggataatigut ilageeqarnermut tunngasut sanaartugassat aammalu sanaartuassaanngitsunut, kisiannili ilageeqarnermut aningaasaliissutit ukiuni arlalinni nikisinneqarneq ajungajattut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut nalilersorluarneqarnissaat kaammattuutingaara, aammalu atuarfinnik nutarterinissanut aningaasaliissutit 2001-imiik 29 mio-ioriarlutik 2002-imi 19 mio-inut kiisalu 2003-imut 9 mio-inut appartikkiartortinneqarneri atuarfimmut nutaamut siunertamut naapertuutinngimmata nalilersuiffigineqarnissaat kaammattuutingaakka.
Taamatut oqaaseqarlunga suliap appassaanneerneqannginnerani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut suliarineqarnissaa inassutingaara.