Samling
UPA 2003/14.1
4. marts 2003
Josef Motzfeldt
Vedr. Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov 2003
1. behandling
Inuit Ataqatigiit mener, at befolkningen i vort land ikke bør koncentreres i de få byer der af myndighederne økonomisk allerede er udviklede. Da myndighederne ikke mindst i de foregående år har været de bevilgende myndigheder til de forskellige virksomheder, er kun få byer - til dels tilfældige - blevet i stand til usikkert at stå på egne ben.
Det er ikke alle byer, der af deres borgmestre, til dels af enkelte medlemmer i denne sal samt de såkaldte højtuddannede økonomer betegnes som vækstområder, der skaber nye økonomiske tiltag, som vort land har stærkt behov for, i kraft af eksport ved befolkningens beskæftigelse. De byer, bygder eller regioner, der kan betegnes som vækstområder, er de, som kan forvalte eksportmulighederne, eller som kan erstatte produkterne fra andre lande.
Derfor skal Finansloven i større omfang og mest spredt som muligt være et redskab til at sikre en udvikling. Dertil er kun spørgsmålet om politisk mod til at tage sådanne initiativer og have en tillid til regionernes muligheder, og selvfølgelig er det derfor det mest afgørende spørgsmål om, at de folkevalgte i regionerne med deres gode evner og villighed inddrager befolkningen.
Hvis man oprigtigt erkender, at målet ikke er at koncentrere befolkningen i ganske få byer, som det er tilfældet i dag, må man slå fast at realisere en spredt og balanceret finansiering.
Hvis man oprigtigt mener, at man må dele byrderne og give lige muligheder, må man realisere dette igennem skattelovgivningen i forhold til kommunernes alt for store skatteprocentforskelle.
Som bekendt er en servicering af befolkningen på bedst mulige vilkår en vigtig faktor i landets og befolkningens følelse af samhørighed, hvad enten det er børn, ældre, førtidspensionister m.m.
Heldigvis har flere partier under den sidste landstingsvalgkamp, herunder den nusiddende landsstyre, lovet at være med til at forhøje skattefradraget, hvilket vil medføre lettelser for lav- og mellemindkomstgruppen, og dette er i overensstemmelse med Inuit Ataqatigiits målsætning. Derfor ser Inuit Ataqatigiit med fortrøstning til behandlingen af punkt 18 den 10. marts.
Vi skal samtidig erindre Landsstyret om, at vi under efterårssamlingen i 2001, da vi var med i Landsstyrekoalitionen, overfor Landstinget har fremlagt at ville udføre sammenlignende undersøgelser vedrørende skattelovgivningen i vort land i forhold til andre lande.
Og under vort kortvarige partnerskab i landsstyrekoalitionen i vinters har det været mig en glæde at afholde et møde med arbejdsgruppen.
Under mødet blev jeg orienteret om, at arbejdet ville fremlægges overfor Landsstyret i marts næste år ? altså i denne måned. Vi vil spørge om, hvornår arbejdet vil blive forelagt overfor Landstinget, idet arbejdet indeholder mange ideelle aspekter, og vi er desuden interesseret i at vide Landsstyrets planer vedrørende dette arbejde.
Det store forskel i befolkningens indtægtsgrundlag i dag ligger i kommunernes skattemæssige betingelser. I de kommuner, hvor der i større grad ikke ydes tilskud fra centralt regi til arbejdspladser og erhvervsmuligheder, ligger 1 skatteprocent på 250.000 kr, mens det højeste ligger på op til 20 mio. kr.
Det kan ikke kaldes at optræde ærligt, når sådanne forhold medfører, at de kommuner, som har de mindste muligheder, i deres bestræbelser på at gøre deres pligt for befolkningens vé og vel, også er dem, der betaler mest i skat.
De få kommuner, som i dag har gode økonomiske muligheder og som allerede kører på fuld tryk, må udnytte deres kræfter på bedste vis. Såfremt Landstinget skal sikre, at vort land som helhed fungerer godt, er det de kommuner, der ellers har ønske om at fungere på bedste vis og som ikke har fået større muligheder i højere grad af Hjemmestyret, vi skal koncentrere os om at udvikle sig.
Såfremt vi oprigtigt vil give muligheder for et stærkt samfund og som er fundament for selvstændighed, mener Inuit Ataqatigiit, at vi må koncentrere os om de svagere stillede. Hvor er svaghederne i vores forvaltning? Og hvordan kan vi løse dem?
Der er flere eksempler:
- Landstinget har allerede indtil nu ydet tilskud på 300 mio. kr. til turismen siden oprettelsen af Greenland Tourism den 1. januar 1992. I dag er Greenland Tourism, som skal udvikle turismen, mest koncentreret om de, der allerede fungerer godt. Man skulle forledes til at tro, at GT tager de, der har behov forrest.
- De største tilskud til bygge- og anlægsvirksomhed er dem der allerede kører på fuld tryk.
- Ved at man udvikler de, der allerede kører på fuld tryk og som i de fleste tilfælde har boligmangel, skaber også samlivsproblemer, ved at man tiltrækker folk som en magnet.
- De få byer er også dem, der giver muligheder for boligbyggeri og tildeling af lejerboliger til ejerboliger.
Når man skal vurdere de lovgivningsmæssige tiltag i boligbyggeriet ved et tilbageblik, kan vi ikke lade være med at tænke på 10-40-50-fordelingen, muligheden for en andelsbolig, samt muligheden for, at man har åbnet vejen for ?lejer til ejer? ? disse muligheder må betegnes som ulige muligheder for befolkningen.
Kun i disse store byer er der ligeledes kun mulighed for at optage realkreditlån.
Oven i købet har Landsstyret sat sig som mål at bygge flere boliger i disse større byer via Landskassen fra ?lejer til ejer?-indtægterne.
Da Landstingsloven ikke har til formål at forskelsbehandle befolkningen, opfordrer Inuit Ataqatigiit til, at der kan gives mulighed til de byer uden for de større byer for at optage lån i stil med realkreditlån via en bygge- og anlægsfond. Fonden kan bl.a. finansieres igennem indtægter fra køb af lejerboliger til ejerboliger.
Ved at blive ved med at yde tilskud til de større byer i den størrelsesorden, som tilfældet er i dag medfører dette bl.a., at ufuldførte boligbyggerier bliver flere og flere, samt byggerierne bliver dyrere.
Selvom der er grænser for at færdiggørelse af boligbyggerierne, vil Inuit Ataqatigiit opfordre Finansudvalget om at undersøge grunden til at byggeriet ikke kan følge med finansieringerne. Landstinget har ellers bevilget penge til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur for, at der kan arbejdes smidigere og hurtigere.
Dertil regner vi med, at disse er medtaget i redegørelsen for byggeriet; til hvilke dele af landet bevillingerne er gået, samt hvordan midlerne bruges af de, der har gang i byggeriet i hele landet, samt hvordan midlerne kan bruges generelt.
I forårssamlingen sidste år fremlagde Landsstyret et forslag, der sigter på at fremme erhvervsudviklingen, hvor vi gik ud fra at dette forslag vil være med til at hjælpe på samfundsøkonomien, og spørgsmålet er, hvordan dette forslag er planlagt, idet vi ved gennemgangen af finanslovsforeslaget ikke har kunnet finde noget om emnet. Den halvanden side fremførelse i finanslovsforslagets almindelige bemærkninger om erhvervsudviklingen er blot ord, som ikke indeholder håndgribelige planer, målsætninger, visioner eller andre ønskværdige emner.
Da de vigtigste erhvervsvirksomheder skal arbejde på fornuftig måde, hjælper det ikke, at landsstyret siksakker i sager vedrørende virksomhederne, alt efter hvor vinden drejer og om hvem der råber højest, og dette må vi i højeste grad protestere imod.
Krabbe-, hellefiske-, og rejefiskeri kører ellers alle på fuld tryk. Landsstyret må nu erkende, at priser, samfundspålagte opgaver og ikke udnyttede ressourcer, er med til at underminere et bærebygtigt erhverv.
Et af tiltagene i forhold til det kystnære fiskeri kan være, at man uddanner ejerne som arbejdsgivere også for fremtiden, og det er noget, som fiskeriorganisationerne skal være med til at fastlægge.
Endvidere mener vi i Inuit Ataqatigiit, at vi til sikring af arbejdspladser bør gøre tiltag i forhold til de 300 besætningsmedlemmer, som er af fremmed herkomst, ud af de ialt 2000 besætningsmedlemmer.
Afslutningsvis, hvor vi behandler erhvervsudviklingen, vil vi opfordre Finansudvalget til at det to erhvervsudviklingsselskaber - nemlig Greenland Resources og Sulisa - revurderes. Da selskabernes målsætninger ligner hinanden, er det fristende at fusionere disse to selskaber. Rationel drift kan opnås, istedet for at disse to selskaber har deres egne bestyrelser, direktioner og kontorfaciliteter.
Da vi under efterårssamlinegn i 2002 påpegede tiltagene til forbedring af de offentlige pensioner, og vi har hidtil ikke i større grad drøftet, om disse er i harmoni med virkeligheden. Vor påpegelse gik ud på, om det største behov ligger i de 400 personer, som der er blevet sigtet til.
Ved videreførelse af anlæg af lufthavne fastholder Inuit Ataqatigiit, at anlæggelse af en lufthavn i Paamiut realiseres, såsom Landstinget allerede har besluttet. Derfor har vi bemærket, at Landsstyret allerede vil yde bevillinger til forlængelse af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk. Hvad er begrundelsen hertil? Landstingets har aldrig gjort beslutninger vedrørende dette.
Endvidere vil vi forespørge Landsstyret om beskæringerne af rådene.
- der er planer om at nedlægge Ernæringsrådet.
- der er planer om at beskære Ligestillingsrådet.
- der er planer om at videreføre et beskåret Kulturråd.
- der er planer om at nedlægge Erhvervsrådet for hele landet uden yderligere kommentarer.
- der er planer om at bevare Alkohol- og Narkotikarådet.
Det at have et råd af fagfolk, og som er besat af folk i vid udstrækning, er hensigtsmæssig ved tanken om medbestemmelse - hvad er der lagt til grund for prioriteringen eller nedprioriteringen af disse?
Efter at have den samlede finanslovsforslag til nærmere overvejelse, vil vi hæfte os ved kritikpunkterne i finanslovsforslaget.
For det første de forventede merindtægter på 36.6 mio kr. til Landskassen, som vi har glædet os til, har vi ikke mere grund dertil, da Landsstyret på den anden side vil forhøje udgifterne til forvaltning på 57.1 mio kr. ifølge deres forslag. Dette harmonerer ikke med Landsstyrets bemærkninger til forslaget i deres forelæggelsesnotat. Landsstyremedlemmet bemærker bl.a. i sin fremlæggelse: ?Landsstyret ønsker en opbremsning i udgifterne for at skabe et råderum i økonomien fremover. Nedgangen i indtægterne medfører yderligere krav om mådehold på udgiftssiden.?
Sandheden er denne, at Landsstyret indrømmer, at Landskassens indtægter i løbet af de to næstkommende år uden tvivl reduceres med op til 200 mio. kr.
I Landsstyrets forelæggelse fremgår det trods alt, at skatteindtægterne ikke vil ændre sig.
Hvor er løfterne om en skattereform, som blev udtrykt i valgoplæggene? Hvor er resultaterne i forhold til Landstingets bevillinger til erhvervsudviklingen? Inuit Ataqatigiit opfordrer Landstingets Finansudvalg i denne forbindelse om nøje at undersøge hovedkonto 64. Der er i denne hovedkonto flere bevillinger til erhvervsfremme, som sandsynligvis ved en fælles omlægning bedre kan gøre nytte. Erhvervsudviklingen vil ikke alene gøre nytte i forhold skabelse af arbejdspladser, men vil også bane vejen til en selvforsyning i større grad. Dette er i høj grad en opgave for Landsstyremedlemmet for Erhverv.
For det andet i forhold vilkårene med hensyn til forsyning og befordring af passagerer til bygderne: Landskassen betaler 58 mio. kr. til Pilersuisoq til forsyning af bygder, og Landskassen betaler ligeledes 58 mio. kr. Royal Arctic Line?s bygdeforsyningsvirksomhed. Desuagtet har Pilersuisoq været nødt til at indkøbe flere hurtiggående fartøjer, da disse bevillinger ikke har været nok. Derudover betaler Landskassen 65,5 mio. kr. til passagererbefordringen til bygderne, ligesom Landskassen bliver nødt til at betale 108 mio. kr. til passagererbefordringen med helikopter til Air Greenland samt Air Alpha.
Inuit Ataqatigiit opfordrer Landsstyret til en primær revurdering af forsyning og befordring af passagerer til bygderne. Ved en sådan revurdering bør forholdene i vort land tages som et udgangspunkt fremfor selskabernes interesser. Inuit Ataqatigiit mener, at de enkelte hjemmestyreejede selskabers drift, som kan betegnes som en stat i staten, bør rettes op, således at driften baserer sig på realiteterne i vort land, og være tro mod den såkaldte grønlandisering
For det tredje opfordrer Inuit Ataqatigiit til, at Finansudvalget sammen med de respektive Landsstyremedlemmer undersøger hele hovedkonto 72. Dette konto vedrører boliger og ikke mindst BSU-boliger. Det er nærliggende at tro, at loven som BSU-ordningen har grundlag i, tilpasses de nuværende forhold.
Kontrollen af ubeboede boliger ikke mindst i mange bygder og i byerne i yderdistrikterne er overhovedet ikke af rosværdig omtale. Endvidere kan de mangeårige lejere, som har betalt mange huslejer ikke bruge indbetalingerne til at blive ejere eller bruge dem som garanti. Ved rundrejser i vort land som medlem af Landstinget bliver der gang på gang sat spørgsmålstegn ved uklarheden om, hvem der egentlig har kompetence over BSU-boligerne. Dette bør afklares af INI A/S og Boligdirektoratet som deres forpligtigelse. Dette er et stort problem for Bygdebestyrelserne, kommunerne og ikke mindst de boligsøgende.
For det fjerde skal vi afslutningsvis blot forespørge Landsstyret om deres bemærkninger i deres fremlæggelse, hvor man agter at fastholde deres handlingsplaner vedr. samfundsstrukturen, om det også vedrører det, som blev fremlagt under Efterårssamlingen i 2000. Det nærværende lovforslag vi nu debatterer harmonerer på mange punkter ikke med planen, som blev fremlagt i 2000.
Det er ikke nok blot at komme med politiske hensigtserklæringer, uanset hvor flotte ordene er.
I disse nedgangstider for indtægter, er det ikke nok at tænke på mindre overskud på Finansloven. De økonomiske indtægtskilder bør prioriteres og tænke på, hvornår vi kan realisere de enkelte medlemmers store iver med at dele penge ud. Såfremt man skal tage en samlet vurdering af Landstyrets Finanslovsforslag, er man tilbøjelig til at tro, at vi befinder os blandt de olierige stater i Mellemøsten. Dette har ingen bund i virkeligheden og er blot en illusion, og dette bør Landsstyret også i forvejen være klar over.
Med disse bemærkninger om Landsstyrets forslag til Finanslov 2003, ser vi frem til at deltage i den endelige behandling i Finansudvalget og skabe de bedst mulige vilkår for samfundet.
UPA 2003/14.1
4. marts ’03
Josef Motzfeldt
2003-mut aningaasanut inatsisissatut naalakkersuisut siunnersuutaannut tunngasoq.
Siullermeerneqarnera
Inuit Ataqatigiit isumaqarput nunatsinni innuttaasut illoqarfissuarnut ikittuinnarnut, pisortanit aningaasaliiffigineqarluartarnermikkut ineriartorfiulluareersimasunut, eqiterneqartariaqanngitsut. Minnerunngitsumik ukiuni kingullerni pisortat suliffeqarfitsigut assigiinngitsutigut aningaasalersuisuunerat aalajangiisuunerpaalersimavoq, illoqarfiit qassikattaannaat, ilaatigut nalaatsornerinnakkut, isumannarpallaanngitsumik napasinnaalersimanerannut.
Illoqarfiit ineriartorfittut, borgmesteriminnit, inimi maani qinikkat ilaannit aningaasarsiornermillu ilinniagartuutut taaneqartunit, taagorneqartut tamarmik tassaanngillat innuttaasut sulinerisigut avammut tunisassiornikkut aningaasanik nutaanik, nunatsinni pisariaqarteqisatsinnik, pilersitsiviusut. Illoqarfiit, nunaqarfiit imaluunniit nunap immikkoortui ineriartortitsiviusutut taaneqartariaqartut tassaapput avammut tunisinnaasatsinnik imaluunniit nunanit allanit pisiarisartakkatsinnut taartaasinnaasunik tunisassianik ingerlatsiviusut.
Taamaattumik Aningaasanut Inatsit nunatta annertuutigut siamasinnerpaamillu ineriartortinneqarneranut qulakkeerutaasussaalluni sakkussaavoq. Tamatumani apeqqutaaginnarpoq taama isummernissamut naalakkersuinikkut sapiissuseqarneq, nunattalu immikkoortuini periarfissanik upperinninneq, soorunalumi innuttaasut nunap immikkoortuini qinigaasa innuttaasut peqatigalugit periarfissarsiullaqqissusiat piumassuseqarnerallu aalajangiisooqataalluinnarpoq.
Ilumut innuttaasut ullumikkut ingerlanertut illoqarfissuarnut qassikattannguaannarnut eqi-terunnissaat siunnerfigineqanngitsoq nassuerutigigaanni, tamanna aningaasaliisarnerup siamasissumik oqimaaqatigiinnerusumillu timitaliivigineratigut naqissuserneqartariaqarpoq.
Ilumut nunatsinni nammaqatigiinneq naligiimmillu periarfissiineq ilumoorunneqarpat, tamanna aamma akileraarusersueriaatsikkut timitaliivigineqartariaqarpoq, kommunini akileraartitsinermi assigiinngissutsip annertuallaartup akileraartarnermi inatsisikkut iluarsiivigineratigut.
Ilisimaneqartutummi innuttaasunik kiffartuussinerup, meeraappata, utoqqaappata, siusinaarluni pisartagaqartariaqartuuppata il.il. assigiinnerpaajutinnissaa nunap inuisalu ataatsimoorluni misiginerannut pingaaruteqarpoq.
Qujanartumik kingullermik Inatsisartunut qineqqusaarnermi partit arlaqartut, aamma ullumikkut naalakkersuisuutitaqartut, akileraarutaasussatut isertitanit ilanngaataasartut malunnaateqartumik qaffaaviginiarlugit peqataalernerat, Inuit Ataqatigiit isumaannut naaperiaanertut nuannaarutigaarput, tassuunakkut isertitakinnerpaat akunnatumillu isertitaqartut oqilisaavigineqarsinnaammata. Taamaattumik ataatsimiinnermi matumani marsip qulinganni oqaluuserisassani immikkoortoq 18-ip oqaluuserineqarnissaanut Inuit Ataqatigiit isumalluarpugut.
Aamma manna iluatsillugu naalakkersuisunut eqqaasitsissutigissavarput 2001 ukiakkut ataatsimiinnermi Inuit Ataqatigiit taamanikkut naalakkersuisooqataagallarnitsinni Inatsisartunut neriorsuutigisarput nunatsinni akileraartarnikkut atugassarititaasut nunat tamat akornanni pissutsinut sanillilullugit misissuiffigitinniarlugit.
Ukiorlu naalakkersuisooqataatsiarnitsinni nuannaarutigalugu suleqatigiissitaq tamatuminnga suliaqartoq ataatsimeeqatigaara.
Ataatsimeeqateqarninni paasitinneqarpunga suliaq martsimi, tassa qaammat una, naammassippat Naalakkersuisunut tunniunneqalersaartoq. Akileraartarnikkut pissutsinut aaqqiiniarnissami isumassatsialappassuarnik imaqarmat, suliap naammassinerani nalunaarusiaq qaqugu Inatsisartunut saqqummiunneqalersaarnersoq apeqqutigaarput, qanorlu akileraartarnermi aaqqissuusseqqinnissami naalakkersuisunit atorneqalersaarnersoq tusarusupparput.
Ullumikkut innuttaasut isertitamikkut periarfissaasa assigiinnginnerujussuannut takussutissat pingaarnersaat innuttaasut kommuniminnut akileraarutimikkut tunniuttagaaniippoq.
Kommunini suliffissatigut inuussutissarsiorsinnaanikkullu qeqqanit annertunerusumik tappiffigineqarsimanngitsuni akileraarummi %-i ataaseq 250.000 kr missaannaannik isertitsissutaasartoq qaffasinnerpaamik %-imut ataatsimut pissarsiviusartoq 20 mio. kr. pallillugit isertitsisarpoq.
Unneqqarissaarnertut taaneqarsinnaanngilaq pissutsit taamaannerisa malitsigisaanik kommunit periarfissalunnerusut innuttaminnut pisussaaffitik naammaginarnerpaamik naammassiniaraluarlugit taakkuummata qaffasinnerpaamik innuttaasunut akileraartitsiviusut.
Kommunit qassikattannguit ullumikkut aningaasarsiornikkut periarfissarissaareersut taamalu ingerlarsorfioreersut nukik pigisartik atorluarlissuk. Inatsisartunilu nunatta ataatsimoorluni ingerlallualernissaa isummannarniagassarigatsigu, aallutassavut tassaasussaapput kommunit ingerlallualernissaminnut perusukkaluarlutik Namminersornerulluni Oqartussanit annertunerusumik periarfissinneqarsimanngitsut, siuarsaavigissallugit.
Ilumut inuiaqatigiit nukittullutik ineriartornissaat, namminiilernissamut tunngaviulluinnartoq, periarfissikkusukkutsigu ullumikkumut sanngiinnerusutut inissisimasut inuussutissarsiutitigut periarfissikkumallugit, kommunit inuussutissarsiutinillu ingerlatsivioreersut peqatigalugit, aalluttariaqarivut Inuit Ataqatigiit isumaqarput. Ingerlatsinitsinni sumiuna sanngiiffeqartugut? Qanorlu tamakku aaqqissinnaavagut?
Assersuutissat arlaqarput:
Takornariaqarnermut Inatsisartut 1. jan ’92 Greenland Tourisme pilersinneqarmalli maannamut 300 mio kr qaangerlugit aningaasaliisareerput. Ullumikkulli takornariartitsinermi ineriartortitsiviusup, Greenland Tourismip, salliutillugit aallussivigisai tassaanerupput ingerlalluarfioreersut. Uffa isumaqarnartoq siuarsaaviusariaqartut salliullugit GT-p aallutissagai. Angallannermut akit iluarsinngippata takornariaasinnaasunut ussarsaarinermut aningaasaliussat kinguneri qaqugorsuarmut utaqqisariaqarunarput.
Taamaattumik Angallannermut Naalakkersuisup ippassaq iterluarnaami Naalakkersuisut angallannikkut iluarsartuusseqqinniarnerannik oqaasii sunik siunertaqarnersut itisileriffigitissallugit oqaluuserisaq manna piffissatsialaavoq
Sanaartornikkut aningaasalersuutit ingerlarsorfioreersunut annertunerpaajupput. Taamalu ingerlarsorfioreersut, amerlanertigullu inissaaleqiffiunerpaasut, suli sanaartugassatigut allatigullu inerisaaviginerisigut inooqatigiinnikkut ajornartorsiutinik aamma pilersitsivinngortinneqartarput, saviup kajungerisaatut innuttaasunik nutsuisuutinneqarnermikkut.
Illoqarfissuit qassikattannguit aamma taakkuupput inissialiortiternerni inigisanillu attartornermit piginnittunngornissamut periarfissiiviusut.
Kingumut qiviarluni inissialiortiternermi inatsisitigut iliuuserisimasat nalilersuiffiginerini eqqarsaatigiinngitsoorsinnaanngisavut tassa 10-40-50, piginneqatigiilluni initaarsinnaaneq, attartortuunermit piginnittuunermut aqqutissiuussimanikkut innuttaasut assigiinngitsunik periarfissinneqarsimaneri.
Taakkunanimi illoqarfissuarni realkreditikkut taarsigassarsisinnaaneq kisimi periarfissaqarpoq.
Tamakkuli qaavisigut attartortuunermit piginnittuunermut aningaasat landskarsimut i- sertut aamma illoqarfissuarni taakkunani suli nutaanik inissialiornernut atorneqassasut naalakkersuisut siunnerfigaat.
Inatsisartut inatsisaat innuttaasunik immikkoortitsisussaanngimmata Inuit Ataqatigiit kaammattuutigaat sanaartugassanut aningaasaateqarfik aqqutigalugu realkreditimut assingusumik taarsigassarsisitsisarsinnaanerup illoqarfissuit avataanniittunut periarfissiissutigineqarsinnaanera. Taarsigassarsisitsisarfik ilaatigut aningaasalersorneqarsinnaavoq, illoqarfissuarni attartortuunermit piginnittuunermut ineqartut pisinerisigut isertitatigut.
Illoqarfissuarnimi ullumikkutut annertutigisumik sanaartugassatigut aningaasalersuiuar-nerup kingunerisa ilagaat, taakkunani sanaartugassat naammassineqarsinnaanatik ki- nguaattoorfiunerujussuat aammalu sanaartukkat akitsoraluttuinnarnerat.
Naak sanaartornermi naammassisinnaasat killeqaraluartut sanaartornerup aningaasaliissutinut malinnaasinnaannginneranut pissutaasut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit misissorneqassasut kaammattuutigaarput. Sanaartornermut Pisortaqarfik eqaannerusumik pilertornerusumillu naammassinnissinnaaqqullugu Inatsisartunit aningaasaliivigineqareerpoq.
Ilanngullugu sanaartugassatut aningaasaliissutaareersut nunatta ilaani sumiinneri kiisalu sanaartornermi ingerlataqartut nuna tamakkerlugu qanoq atorneqarnerat aamma qanoq iliornikkut tamakkiinerusumik atorneqarsinnaanerat sanaartornerup nassuiaavigineqarnissaani ilanngunneqarsimassasut naatsorsuutigaarput.
Inuussutissarsiutitigut siuarsaanissamik siunnerfeqartumik Naalakkersuisut siorna upernaakkut saqqummiussaatigut qanoq iliuuseqarfissatut saqqummiunneqartut nunatta aningaasarsiorneranut iluaqutaasussatut naatsorsuutigisariaqartut qanoq pilersaarusiorneqarsimanersut, aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi ujaraluaratsigit taamak soqaraluanngilaq. Inatsisissatut siunnersuummut nalinginnaq oqaasertaliussani inuussutissarsiutitigut siuarsaanissamut quppernerit aappaat avillugu saqqummiunneqartut oqaasiinnaapput sumik tigussaasumik pilersaarutinik, anguniakkanik takorluukkanilluunniit pilerinartunik ilaqanngitsut.
Inuussutissarsiutit maannamut pingaarnersaat torersumik ingerlatsiviusariaqarmat, Naalakkersuisut maannamut sangusaqattaartumik kinalu nipitunerusumik oqartoq naalagarinerullugu ingerlatsinerat, sakkortuumik upariartariaqarparput.
Saattuarniarneq, qaleralinniarneq aamma rejernianeq tamakkerlutik tamakkersorfiginiar-neqaraluarput. Akilli, naalakkersuinikkullu atugassarititaasut aalisakkanillu allanik suli iluaquteqarniannginnerup piujuaannartitsinissamik tunngaveqarniarneq annertuumik ulorianartorsiortippaat.
Tassungalu atatillugu sinerissap qanittuani aalisarnerup iluarsiiviginiarneranut atatillugu, minnerpaamik angallatinik piginnittut sulisitsisutut ingerlatsinermik ilinniartinneqartuarnissaat kattuffiat peqatigalugu isumannaagassat ilagilluinnarpaat.
Amma avataasiutini inuttat 2000 missaaniittut ilaasa 300 missaaniittut nunanit allamiunit suli inuttaqartinneqarnerat, suliffissanik ujartuinitsinni isumaliutiginerusariaqarivut, Inuit Ataqatigiit isumaqarput.
Inuussutissarsiutitigut siuarsaaniarnermut suliniutit oqaaseqarfiginerat naggaserlugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut kaammattuutigerusupparput, selskabit marluk suliffissanik pilersitsiniarnermut siunnerfeqartut, Greenland Resources aamma Sulisa nalilersuiffigilluaqqullugit. Siunnerfii imminnut ungasinngimmata kattussinnaanerat ussernartorsiornarpoq. Imikkut tamarmik siulersuisoqaqinatik, direktioneqaqinatik allaffissuaqaqinatillu ingerlasinnaanerat iluatinnarmat.
Pensionisiat aaqqiiviginiarnerannut 2002 ukiakkut ataatsimiinnermi uparuaagatta, aningaa-saliunneqartut ilumut naapertuunnersut annerusumik isummersorfiginngilagut. Tikkuagarput tassaaneruvoq pisariaqartitsineq annerpaaq ilumut aaqqiiviginiarneqartuni inunni 400-niinnersoq.
Mittarfiliortiternerup nanginneqarnissaanut tunngatillugu Paamiuni mittarfiliassap piviusun-ngortinneqarnissaa, Inatsisartut isummiuteriigaattut, Inuit Ataqatigiit aalajangiusimavaat. Taamaattoq maluginiarparput Naalakkersuisut Ilulissani Nuummilu mittarfiit tallinissaannut aningaasaliinialereersut. Suna tamatumunnga toqqammaviua? Inatsisartummi taama suli aalajangiisimanngisaannarput.
Ilanngullugu Naalakkersuisut Siunnersuisoqatigiinnik annikillilerisimanerannut tunngasoq apeqquteqarfigissavarput.
- Nerisaqarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit atorunnarsinniarneqarput.
- Naligiissitaanermut Siunnersuisoqatigiit annikillileriffiginiarneqarput.
- Kulturikkut Siunnersuisoqatigiit ingerlaannartussaatinneqarput.
- Nuna tamakkerlugu Suliffeqarnermut Siunnersuisoqatigiit oqaasertalillannguarnagit atorunnaarsinniarneqarput.
- Imigassamut Aanngajaarnartunut Siunnersuisoqatigiit atatiinnarniarneqarput.
Taama immikkut ilisimasalinnik siunnersuisoqatigeeqarneq siamasissumik inuttalersorneqartoq oqartussaaqataanermik isummamut naapertuuttoq, suunuku toqqammavigalugit Naalakkersuisunit pingaarnersiuiffigineqarsimasoq – imaluunniit pingaannginnersiuiffigineqarsimasoq.
Taama tamakkiisuunerusumik Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuut isumaliutersorfigerereerlugu, aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip uparuagassartai uninngavigilaassavagut.
Siullermik landskarsip isertitassai 36.6 mio kr-nik qaffariassangatinneqartut nuannaajallaatiginiarlugit tamatumunnga pissutissaqanngitsugut ingerlatsinermut aningaasartuutit 57.1 mio. kr.-nik qaffanniarlugit Naalakkersuisut siunnersuutaanit illuatungilerneqarujussuarput.
Tamanna Naalakkersuisut siunnersuummut saqqummiussissumminni oqaasiinut naapertuutinngilaq. Naalakkersuisunut ilaasortaq tassannguaq saqqummiinermini ilaatigut ima oqarmat: ” Naalakkersuisut aningaasartuutit unikaallatsinnissaat kissaatigaat siunissami aningaasatigut periarfissaqalernissaq pilersikkumallugu. Isertitat apparnerisa aningaasartuutitigut ingasattajaannginnissaq pisariaqarnerulersippaat.”
Ilumoortormi maanna Naalakkersuisunit nassuerutigineqartoq alla tassaavoq ukiut tulliuttut marluk ingerlanerinnaanni landskarsip isertittagaasa pinngitsooratik 200 mio. kr. angullugit appariartussaanerat.
Taamaakkaluartoq akileraarutitigut isertissangasat nikissanngitsut Naalakkersuisut saqqummiussaanni takuneqarsinnaavoq.
Naak akileraarutitigut iluarsaaqqinnissamik qineqqusaarnermi oqaatsit timitaat? Naak inuussutissarsiutitigut siuarsaanissamik Inatsisartut aningaasaliisutaasa kingunissaat?
Tassunga atatillugu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanut aningaasaliiffiit 64-imiittut sukumiisumik misissorneqarnissaat Inuit Ataqatigiit kaammattuutigaat. Aningaasaliiffimmi tassani inuussutissarsiutitigut siuarsaanermut siunnerfeqartut aningaasaliissutit arlalissuupput, immaqa ataatsimut kattunneqarunik sunniuteqarnerusinnaasut.
Inuussutissarsiutitigut siuarsaanissaq, suliffissaqarnikkut iluaqusiiginnarani nunatsinni immitsinnut pilersornerulernissamut aqqutissaavoq. Aatsaalli inuussutissarsiornermut naalakkersuisoqalernikkut aallutassaq.
Aappaattut nunaqarfiit angallannikkut nioqqutissanillu pilersorneqarnikkut atugarisaannut tunngasoq: Nioqqutissanut pilersuinermut Pilersuisumut 58 mio. kr. landskarsip akilertarpai, Royal Arctic Line A/S-ip nunaqarfinnut ingerlassivianut aamma 58 mio. kr.-t landskarsip akilertarpai. Taamaattoq Pilersuisup tamanna naammaginagu angallatinik sukkasuulianik arlaqartunik pisisariaqarsimavoq. Taakkulu saniatigut Arctic Umiaq Line A/S ilaasunik annertuumik aamma nunaqarfinnut isumaginninneranut 65,5 mio. kr.-it landskarsi akiliisarpoq soorlumi aamma qulimiguulinnik ilaasunik assartuinermut Air Greenlandimut Air Alphamullu kiffartuussinermut 108 mio. kr.-inik landskarsi suli akiliisariaqartoq.
Pingaartumik nunaqarfinnik pilersuinermut ilaasunillu imaatigut angallassinerup immikkut naliliivineqaqqittariaqarnera Naalakkersuisunit isumannaarneqassasoq Inuit Ataqatigiit kaammattuutigaarput. Tamatuma aaqqiivigineqartariaqarnerani nunatsinni pissutsit selskabit ataasiakkaat soqutigisaannit pingaarnerutinneqassasut siunnerfigalugu.
Nunatsinni pissutsinik najoqqutaqarluni ingerlatsisariaqarneq, ilaatigut kalaalinngorsaanermik taaniarneqartartoq, ilumoorunneqartariaqarmat selskabit amerlanerit namminersornerulluni oqartussanit pigineqartut immikkut tamarmik silarsuaaralersorlutik ingerlatsisinneqarnerat aaqqiivigineqartariaqartoq, Inuit Ataqatigiit isumaqarput.
Pingajussaattut aningaasaliiffik pingaarneq 72 tamakkerlugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut susassaqartut peqatigalugit misissuiffigissagaa Inuit Ataqatigiit kaammattuutigaat. Aningaasaliiffimmi tassani ineqarnermut, minnerunngitsumik BSU aqqutigalugu illuutit pineqarput. Inatsisit BSU-p tunngavigisai ullumikkut pissutsinut naleq-qussarneqartariaqalivissutut isumaqarfiginarput.
Inueruttut, minnerunngitsumik nunaqarfippassuarni isorliunerusunilu illoqarfinni, nakkutigineqarneri unnersiutissaanngilluinnarpoq. Soorlumi aamma ukiorpassuarniluunniit ineqarlutik aningaasarpassuarnik akiliuteqareeraluartut, akiliutigisamik nalingi namminneq pigisamittut qularnaveeqqutitulluunniit atorsinnaanngikkaat. Inatsisartuni ilaasortatut nunatsinni angalalluni apuunneqartuartartoq tassa, BSU atorlugu illuliat kimit oqartussaaffigineqarnerisa ersernerluppallaarujussuarnerat assersuutissaavoq. Tamanna INI A/S-ip Ineqarnermullu Pisortaqarfiup pisussaaffimmissut piaartumik aaqqiivigisariaqarpaat. Nunaqarfinni aqutsisut, kommunit minnerunngitsumik inissaaleqisut tamanna mikinngitsumik erloqissutigaat.
Sisamaattut naggasiullugulu Naalakkersuisut saqqummiussissumminni oqaatigisaannut inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutip sulissutiginera aalajangiusimaniarlugu, apeqqutigiinnassavarput iliuusissatut pilersaarut 2000-imi ukiakkut ataatsimiinnermi Inatsisartunut saqqummiunneqartoq taama oqarnerminni pineraat. Inatsisissatummi siunnersuut una oqaluuserisarput pilersaarummut 2000-imi saqqummiunneqartumut naapertuutinngitsunik arlalissuarnik takussutissartaqarmat.
Naalakkersuinikkut siunnerfittut oqaasiinnaat atussallugit naammanngilaq, qanorluunniit oqaatsit kusanartigigaluarpata.
Isertittakkat ikiliartorfianni aningaasanut inatsisikkut sinneqartooruteqaminernissamik isumaliorneq naammanngilaq. Aningaasanik isaatitsiffissat siulliunneqartariaqarput, eqqaallugulu ilaasortat ataasiakkaat aningaasanik agguaarusunnersuat qaqugu pinerpoq piviusunngortiteriffigisinnaanngussagutsigu. Aningaasanut inatsisissatut naalakkersuisut siunnersuutaat ataatsimut nalilissagaanni allanngilagut nunani kangiani qiterlermi uuliatilissuit akornanniittugut, tamanna piviusunik toqqammaveqannginnami sinnattuaqinerinnaavoq, aamma naalakkersuisooqatigiit ilisimareertariaqagaat.
Taama Inatsisartut 2003-mut Aningaasanut inatsisissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaat oqaaseqarfigaarput, inaarsarnerani Aningaasaqarnermi Ataatsimiititaliami inuiaqatigiinnut ajunnginnerpaamik iluusiliiniaqataanissarput qilanaaraarput.