Samling
Demokraternes kommentar til 1. behandling af FFL03
”I min grønlandske ungdom, da min far lærte mig at køre hundeslæde, fik jeg altid belært at når mændene drager ud på jagt og kaster sig på hundeslæden i farten, så ser de sig aldrig tilbage. Nej, hjemmets lummervarme har man lagt bag sig, og foran venter udfordringen, uvisheden og måske også eventyret. Så skal sindet hverken tynges af længsel og medbragte bekymringer.”
Citatet er hentet fra Ivars Silas ?
Umiddelbart når man læser ovennævnte citat får man et indtryk af, at han -billedligt talt - forsøgte at beskrive den økonomiske planlægning i Grønland de sidste 25 år.
For hånden på hjertet er det ikke sådan, at vi har planlagt vores økonomi, hvor vi efterfølgende må konstatere, at vi ikke har lært af vores fejltagelser. Hvis vi fortsætter i det billedlige sprog kan man endvidere tilføje, at vi nu er kommet til det sted, hvor vi skal til at passere de høje fjelde og den tynde is på fjorden, og hvis vi i et øjeblik kaster blikket bagud: Hvad ser vi så ??
Et slædespor: Ikke et lige spor mod et bestemt mål – så langt fra. Det ligner mere et spor, der slynger sig hist og pist og fortoner sig i årtiers rejser og opgaver i Grønland. Der har været mange gode - men også vemodige stunder.
Tiden er nu kommet, hvor vi må standse op og spørge os selv, hvor er det egentligt, vi vil hen? Vil vi blive ved med at køre af det snoede slædespor, eller vil vi begynde at fastesætte nogle mål at køre efter?
Landets Finanslov plejer ellers altid at være et godt pejlepunkt for i hvilken retning vores samfund skal bevæge sig hen. Men med nærværende Finanslov, som Landstyret har præsenteret for Landstinget, er det desværre uklar og sløret. Det er i hvert fald svært at se i hvilken retning, hvor vi nu skal bevæge os hen?
Mådehold – Ja tak
Grønland står i dag overfor store udfordringer – både økonomiske og menneskelige. Udfordringer, som ikke kan lade sig løse, hvis vi fortsat vælger at tage den snoede og stenede vej. Udfordringer, som vil gribe radikalt ind i manges hverdag. Udfordringer, som vil kræve, at vi – politikere - foretager de nødvendige prioriteringer. Prioriteringer, som for nogen vil føles uforståelige og uretfærdige, men som på sigt vil blive betragtet som indiskutable.
Det økonomiske råderum, som Grønland i de sidste par år har oplevet på baggrund af den generelle højkonjunktur i udlandet, og de høje priser på vores vigtigste eksportvarer – fisk i almindelighed og rejer i særdeleshed, ser nu ud til at være kraftigt på retræte.
Vi kunne have brugt de gode tider til at spare op – vi kunne have investeret i fremtiden, men hvad skete der ? Vores økonomiske råderum er derimod blevet ødslet bort på en måde, som sikkert ingen i salen er tilfredse med i dag, hvis vi kunne gøre det om igen. Hvis vi kunne gøre det om, vil de økonomiske prioriteringer sikkert have set helt anderledes ud.
Når Landstyremedlemmet for Økonomi Augusta Salling i sin afsluttende bemærkning her i dag har manet til mådehold, kan vi kun fra Demokraterne tilslutte os dette fromme ønske. Men det store spørgsmål er, hvorvidt ord om mådehold er nok til at få vores land op på det rette slædespor igen. Jeg tvivler. Det kræver nemlig langt mere end mådehold – det kræver handling. Handling, der viser at vi tager situationen alvorligt. Handling, som viser overfor vores samfund herunder ikke mindst omverdenen, hvilken vej vi har valgt at følge i fremtiden. Men det kræver samtidig, at vi har mod til at stå ved vores beslutninger – også selv om det på nogle punkter vil komme til at gøre ondt.
De kommende års udfordringer
”Vi har ikke lyst til at være sociale klienter” - Det kontante budskab blev Finansudvalget mødt med - under det netop overståede budgetseminar - af en gruppe medarbejdere på en Nuka A/S fabrik i Sydprøven, der kæmpede for deres fabriks overlevelse. Sydprøven er som så mange andre bygder og yderdistrikter i Grønland økonomisk hårdt ramt af de dårlige konjunkturer.
På mange måder var det utroligt opløftende at blive mødt med denne form for optimisme i en ellers svær tid. Det var rart at opleve, at der var en vilje og ikke mindst lyst til forandring. Det får én til at se mere lyst på fremtiden, når vi i fællesskab skal i gang med at realisere de kommende års udfordringer. For i den sammenhæng får vi nemlig brug for alt den vilje og lyst, der er tilstede i samfundet.
For netop de kommende års udfordringer bliver det store omdrejningspunkt: hvis Grønland økonomisk skal på fode igen; hvis selvstyretanken for alvor skal realiseres; hvis flere unge skal uddannes; hvis rammerne for erhvervslivets udfoldelse skal forbedres; og hvis vi skal forbedre forholdene for de allersvageste grupper i vores samfund, herunder ikke mindst de omsorgssvigtede.
Og hvad er det så for nogle udfordringer vi står overfor:
1)Tele Greenlands låneafdrag på 50 mio. kr. + renter bortfalder til næste år.
2)Derudover er der de politiske signaler fra EU, som tydeligt viser, at den årlige fiskeriaftale på 319 mio. ikke kan fortsætte i sin nuværende form. Her må vi muligvis forvente eller risikere – alt efter temperament - at tilskuddet højst sandsynligt vil blive reduceret væsentligt - muligvis til det halve. Og den resterende del, der vil forhandlet hjem, vil der højst sandsynligt blive stillet nogle betingelser i retning af nogle strukturpolitiske betingelser.
3) Endvidere udløber Statens andel af sektorprogrammet til næste år, hvilket vil betyde yderligere en reduktion af vores indtægter på knapt 50 mio. kr.
4) Ydermere skal vi ligeledes til næste år forhandle en ny bloktilskudsaftale med Danmark, hvor der bl.a. fra dansk side er lagt op til, at der skal ske en reduktion af bloktilskuddet. Hvor stort et beløb der vil blive reduceret med, kan vi kun gisne om.
Med en hurtig sammentælling af ovennævnte reduktioner af vores fælles indtægter, giver det altså et beløb i størrelsesorden på 250 mio. kr. Et beløb, som vi fremover skal finde på anden vis – enten gennem besparelser eller alternative indtægter.
For at sætte dette millionstore beløb i relief, så svarer det altså til knapt 5 % af vores samlede indtægter, eller knapt det samme beløb som vi bruger til servicekontrakter til Air Greenland, Arctic Umiaq Line og Royal Arctic Line, eller en 1/3 del af vores bloktilskud til kommunerne.
Hvordan skaffer vi så de knapt 250 mio. kr. til at opveje tabet på vores indtægter, så vi i det mindste kan forblive på samme niveau som i dag?
I den sammenhæng kunne det være interessant, hvis Landsstyret her og nu kunne komme med nogle betragtninger omkring dette emne, da det uden tvivl vil blive en uomtvisteligt, økonomisk hård realitet, som vi snarligt skal til at forholde os til.
Demokraternes vej til et bæredygtigt samfund
Efter Demokraternes opfattelse vil vejen imod en bæredygtig økonomi indeholde følgende elementer:
1) Som overordnet udgangspunkt at forfølge den Strukturpolitiske handlingsplan fra år 2000. Selvom den er tre år gammel, har den aldrig været så aktuel som i dag. Desværre kan man tilføje, da det dermed viser, at det tidligere Landsting ikke har efterlevet intentionerne i handlingsplanen.
Kort fortalt indeholder den Strukturpolitiske handlingsplan bl.a. en reduktion af tilskuddene til erhvervene, ophævelse af ensprissystemet og på en kraftig forøgelse af vores videnskompetence i form af uddannelse, uddannelse og uddannelse på alle niveauer.
2) Kritisk gennemgang af Hjemmestyrets udgifter. Aldrig har vores driftsudgifter i det grønlandske samfund været større end i dag. De har nu nået et niveau, hvor de røde advarselslamper nu blinker så faretruende, at vi ikke har råd til at lade dem stige mere. I løbet af de sidste fire år er udgifterne steget med ca. 25 %, uden at indtægterne er fulgt med i samme stigningstakt. Med andre ord: Der er tid til handling.
Eksempelvis kan det nævnes, at vores sociale- og sundhedsudgifter alene lægger beslag på næsten 30% af vores indtægter. Og intet tyder på at de i den nærmeste fremtid vil falde – nærmest tværtimod. Alene den forventelige stigning i antallet af ældre medborgere i fremtiden, vil lægge et yderligere pres på udgifterne, herunder ikke mindst de lovpligtige udgifter.
I den sammenhæng er det glædeligt, at Landstyret i Finansloven 2003 erkender vigtigheden af, at den private pensionsopsparing skal øges markant, hvis vi skal kunne servicere det stigende antal ældre medborgere på betryggende vis. Til orientering kan det nævnes, at vi i dag er tre personer til at betale en pension. Når min generation nærmer sig pensionsalderen, er der kun to personer til at betale min kommende pension. Vi ser derfor frem til med glæde at kunne modtage et udspil på pensionsområdet.
Et andet udgiftsområde hvor der er grund til at være bekymret er kommunernes økonomi. Bloktilskuddet til de grønlandske kommuner er i løbet af de senestes år steget markant. På trods af denne økonomiske indsprøjtning er flere kommuner i Grønland yderst trængte økonomisk, hvilket har resulteret i, at de er kommet under lovens krav om en kassebeholdning på over 5 % af kommunens samlede drifts- og anlægsudgifter. Der er allerede nogle eksempler på, at kommuner har lånt penge af Hjemmestyret, hvor man umiddelbart godt kan være lidt nervøs for, om de kan betale beløbet tilbage. Hvis det ikke sker, har Hjemmestyret påtaget sig en udgift, som den ikke har budgetteret med. Hvilke overvejelser har Landsstyret gjort sig i retning af at få løst det problem?
I den anledning er det måske en overvejelse værd, om vi ikke snart skulle overveje i samarbejde med kommunerne at få påbegyndt en debat om, hvorvidt vi ikke har for mange kommunale administrationer til at betjene en befolkning på 57.000 indbyggere. Med den nyeste teknologi er der mulighed for at centralisere mange funktioner, uden at servicen vil blive forringet – i visse tilfælde vil den sikkert blive forbedret, da ekspertisen vil være samlet et sted. Det var da en mulighed for at reducere udgifterne. Vi skal være bedre til at udnytte potentielle stordriftsdele i stedet for altid at satse på smådrift.
Det er ikke kun kommunerne, der skulle overveje om de ikke skulle sammenlægges. Det samme skulle visse af vores hjemmestyre ejede selskaber ligeledes overveje. Hvorfor ikke lade transportselskaberne blive fusioneret til eet selskab. Her tænker jeg på Air Greenland, Arctic Umiaq Line, Royal Arctic Line og GLV. Et stort transportselskab hvor der kun er én direktion og én bestyrelse. Udover en reduktion af dyre medarbejdere vil der helt sikkert kun opnås stordriftsfordele. Det samme kunne gælde for landets erhvervsudvikling. Hvorfor har vi både Greenland Tourism, Greenland Ressources og Sulisa. Lad os dog slå de tre selskaber sammen til én slagkraftig erhvervsudviklingsselskab. Udover nogle øjeblikkelige besparelser vil det højst sandsynligt give en mere målrettet erhvervsudvikling, og man vil få ekspertisen samlet på et sted.
Efter Demokraternes opfattelse er det derudover på tide, at samtlige udgiftskonti bliver gransket grundigt og kritisk igennem for at finde nogle potentielle besparelser. Endvidere er Demokraterne stadigvæk modstander af, at der skal etableres en overflødig lufthavn i Paamiut og en Universitetspark. Vi har p.t. ikke råd til den slags projekter i en tid, hvor det økonomiske råderum ikke tillader den slags projekter. Vi skal nøje afsætte vores midler til de områder, hvor ”investeringen” giver det samfundsmæssige største afkast. Her tænker jeg først og fremmest på vores forsømte folkeskoler, som jeg vil komme tilbage til.
For at få vendt den dårlige udvikling, skal vi ikke alene foretage en lang række besparelser, vi skal også investere i fremtiden, hvilket vil sige erhvervslivets rammer og uddannelser.
Erhvervsudvikling eller afvikling?
Finansloven for 2003 er på ca. 800 sider – og heraf har Landsstyret kun fundet det relevant at bruge 1 ½ side på at omtale punktet ”erhvervsfremme”. Og det bliver endnu være, når man nærlæser de par afsnit: de er kemisk renset for visioner. Der gives ikke ingen anvisninger til, hvordan rammerne for erhvervslivet skal forbedres. Det erhvervsliv, som er udset til at generere endnu flere indtægter end i dag, så de kan kompensere for reduktionen af bloktilskud.
Det er ikke nok med flotte visioner på erhvervsområdet – også her kræver det handling. Igen – man kunne starte med at kigge på anbefalingerne fra ovennævnte Strukturpolitiske handlingsplan.
Demokraterne er af den opfattelse, at varerne skal produceres der, hvor rentabiliteten er størst. Sagt med andre ord, hvor afkastet er størst – både for virksomheden og dermed i den sidste ende også for samfundet.
En filosofi som også følges at vores største virksomhed, Royal Greenland. En filosofi, som tydeligst kunne aflæses i deres senestes regnskab. Efter en periode med svingende resultater, fremviser virksomheden igen et årsregnskab, hvor de viser evnen til at tjene penge. Hvis man nærlæser deres regnskab, vil man se, at det er først og fremmest er deres to store fabrikker i udlandet, som generer penge hjem til virksomheden, og dermed hjem til det grønlandske samfund. En indtjening som vi ærlig må erkende ikke kunne opnås i Grønland.
Grunden til, at jeg fremhæver ovennævnte eksempel er, at der i visse kredse er et ønske om, at eksempelvis Royal Greenland skal producere deres eksklusive fødevarer i Grønland og ikke i udlandet. Demokraterne er af den opfattelse, at hvis Royal Greenland blev tvunget til at ”hjemtage” deres udenlandske produktion, vil det være en katastrofe for virksomheden, og en alvorlig bet for Grønland. Vort lands afhængighed af vores største virksomhed er så stor, så hvis vi begynder at opstille begrænsninger for deres drift af virksomheden, vil det ende i en katastrofe – jf. Royal Greenlands ovennævnte to guldæg.
Derfor er det vores opgave som politikere er at opstille rammerne for erhvervslivet, jf. den Strukturpolitiske handlingsplan, og dermed overlade det til erhvervslivet at udfylde rammerne. Det er jo det, de er bedst til.
Uddannelse, uddannelse og uddannelse
På uddannelsesområdet levner finansloven desværre ikke mange håb for fremtiden. Der er ikke overensstemmelse mellem de tykke rapporter og de afsatte beløb på Finansloven. Eksempelvis står vi foran at skulle påbegynde ”Den gode skole” den 1. august vel vidende, at hovedparten af landets skoler nærmest skriger efter at blive udvidet og renoveret. Nogle skoler trænger til det mere end andre. Når man så på den ene side oplever, at Landsstyret hele tiden refererer til den snarligt påbegyndelse af ”Den gode skole”, som svar på alle problemer, og de så på samme tid kun afsætter knapt 20 millioner kroner til renovering og udvidelse af skolerne, så er der noget galt. Et meget lavt beløb sat i forhold til Boligdirektoratets tidligere anbefaling om, at der årligt skulle afsættes 80 millioner kroner over 15 år. Her ønsker Demokraterne en opprioritering, så skolernes rammer bliver så optimale som muligt. Der er ellers en bred opbakning i salen om, at uddannelse er nøgleordet for succes. Det er derfor kritisabelt, at Landsstyret har afsat så få midler af på området.
I relation til ovennævnte om, at Landstinget skal skabe rammerne for erhvervslivet, vil Demokraterne anbefale, at Landsstyret styrker de tekniske og økonomiske uddannelser.
Det var Demokraternes kommentar til 1. behandling af Finansloven.
Af Per Skaaning
Demokraterne
Demokraatit 2003-mut Aningaasanik Inatsisissatut Siunnersuutip siullermeerinnilluni 4. Marts 2003 oqallisigineqarneranut oqaaseqaataat.
"Kalaallit Nunaanni meeraanninni ataatama qimussernermik ilinniartimmanga, oqarfigineqartuarpunga angutit qimusserlutik piniarniarlutik aallaraangamik, taava kingumut qiviarneq ajortut. Tassami, angerlarsimaffimmi kialaaq qimattarpaat, siunnerfiannilu ipput unammiugassat, ilisimanngisat misigisassallu qularnanngitsumik tupinnartut.
Taava ilorleq angerlarsernermik ajornartorsiutaasinanasunillu nanertorneqassanngilaq".
Issuaaneq Ivars Silis-ip atuakkiaasa ilaanneerpoq.
Issuagara atuaqqaaraanni eqqarsarnarpoq, atuakkiortup Kalaallit Nunaanni ukiuni kingullerni 25-ini aningaasaqarneq pillugu pilersaarusioriaaseq aallussimasaat pigaa.
Ilami ilumoorluni oqassaganani, taava eqqorunarpoq oqarutta, tamanna ingerlanneqarsimasoq, aqqutaani kukkunerit ilinniutiginngilluinnarlugit.
Taamallu assilialiatut ittunik oqaaseqaateqarnitsinni ilanngukkusunnarpoq manna, tassalu qaqqat portusuut maanna kangerlunnilu siku saallisaartoq qaaangerniarsarilerigut. Tunummullu qiviarutta, taava suna takussavarput?
Qimussitta illerngi. Narlorinngilluinnartut, sangujoraaqisulli. Ilami soorlu tassa tumit sunut tamanut siunnerfeqaratik sangujoraartut piffissatut qaangiuttutut avungasuaq aanngariartortut. Aqqusaartukkat ilaat nuannersuupput - ilaalli eqqarsaammernartuullutik.
Maanna piffissanngorpoq unissarnissatsinnut immitsinnnut aperaluta. Sumununa ila ingerlarusuttugut? Illerngit sangujoraaqisut maliinnarniarpagut imal. siunnerfeqarnerusumik ingerlarusuppugut?
Nunani ukiup tullianut aningaasanut inatsisiliaasut tamatigut erseqqissumik takutitsisaraluarput inuiaqatigiit sumut ingerlaniarnersut. Kisiannili aningaasanut inatsisissatut naalakkersuisunit inatsisartunut saqqummiussaat una qimerlooraanni, taava ajoraluartumik siunnerfik ersernerluppoq isorujullunilu. Ilami takujuminaattuarsinnarmat sumut ingerlaniarneq.
Tunuarsimaarneq? - aap, qujareerpugut!.
Kalalalit Nunaat ukiuni makkunani unammiugassaqaqaaq - aningaasaqarneq eqqarsaatigalugu aammali innuttaasut eqqarsaatigalugit. Unammiugassat anguneqarsinanangitsut sangujoraarluta maniitsorsiuinnavillutalu ingerlassagutta. Unammiugassat ulluinnarni inuunermut sunniuteqartussaassaqisut. Unammiugassat pisariqartitsilluinnartut - politikerit - pisariaqartumik pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissamut. Tulleriaarinerit, ilatsinnut paasiuminaasinnaasunik imaqanngitsoornavianngitsut, siunissamili paasineqanngitsoornavianngitsut.
Aningaasatigut atorsinnaasagut - nunatsinni ukiuni kingullerni ingerlalluarnikkut aammalu tunisassiatta taamani akigissaarnerisigut - minnerunngitsumik aalisakkat ingammillu raajat eqqarsaatigigutsigit, maanna sukkasuumik taakku naleerukkiartorput.
Piffissat aningaasarsiorluarfiusut ileqqaarifigisariaqarsimagaluarpagut taamallu siunissamut aningaasalersuilluta, kisiannili qanoq pivugut? Piisaapilussimavugut, kialluunniit maanna tulluusimaarutigisinanasariaqanngisaanik, peqqissinerli nalunngilarput siulliuneq ajormat. Ilami taamaakkaluarpat qularnanngitsumik allarluinnarmik pingaarnersiuilluta tulleriiaarisimassaglauaratta.
Aningaasaqarnermut Nalakkersuisoq Augusta Salling oqaaseqarnermini naggasiivoq oqarluni aningaasartuusiissutinut tunuarsimaarnerusariqalersugut, tamannalu Demokraatit tungaannit isumaqatigerujussuaannarsinanavarput.
Kisannili apeqqutaavoq mianersortumik pineq kisiat aqqutigalugu ilorraap tungaanut saqittaasinnaassanersugut. Demokraatit tungaannit tamanna qularaarput. Mianersortumimmi aqutsineq kisiami atorsinananngilaq - timitalimmilliuna iliuuseqarnissaq pisariaqartoq. Pimoorussineq takutitsineq ilumoorussisugut. Timitalimmik iliuuseqarneq uatsinnut inuiaqatigiinnguanut aammali avataanit alaatsinaattunut tikkuussisoq sumut ingerlaniartugut. Tamannali aamma pisariaqartitsivoq allanngujaatsumik isummersornissamik - aamma aalingiussaat ilaat ilannut annernarsinnaagaluarpataluunniit.
Ukiuni aggersuni unammiugassat
"Isumagisaassaarusunngilagut!" Taamatut oqariartuuteqartumik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat Alluitsup Paani tikeraarnermini Nuka A/S-ip fabrikkiani sulisunit, fabrik-iminnik matusinissamik pinngitsoortitsiumasunit, oqariartorfigineqarluni tikilluaqquneqarpoq.
Alluitsummi Paa allatulli Nunatsinni aningaasakillioriartornermit eqqorneqarpoq.
Taamatut takusaqartinneqarneq assigiinngitsutigut qiimmaallannartoqarpoq, piumassutsimimmi takutitsinerugami. Siunissamik qaamanerusumik isigititsilerpoq, ataatsimoorlunimi unammiugassanik nammaqatigiinnissamik oqariartuuteqarami. piffissamimi aggersumi pisariaqartissaqaarput inuiaqatigiit ataatsimoorusussutsimik piumassuseqarnerminnik takutitsisarnissaat.
Ukiunimi tulliuttuni unammiugassat qitiusussaassaqaat, nunatsinni aningaasaqarniarneq ilorraap tungaanut saqitsarneqassappat, namminiilivinniarneq piviusunngortinenqassappat, inuusuttagut amerlanerusut ilinniagaqalersissagutsigit, inuutissarsiuteqartut pitsaanerusumik tunngavissaqartinneqalissappata aammalu inuiaqatigiinni sanngiinnersagut pitsaanerusunik atugaqartinneqarsinnaalissappata, taakkulu ataani aamma eqqarsaatigalugit sumiginnagaallutik inuutitaasartut.
Suullinuku unammiugassarigigut:
1) Tele Greenland aappaagumiit ukiumut 50 mill. Kr-inik akiitsuminik Landskarsimut akilersuiunnaassaaq.
EU-mit politikkikkut sulinermi malunnarsiartorpoq, aalisarsinnaanermut EU-mit nunatsinnut 319 mio. kr-eertaarneq ingerlatiinnaruminaassasoq. Tassanimi pasinarsinnaavoq tamatuma allaat affaannanngortinneqarsinnaanera. Qularnanngitsumimmi affaannaassanngippat, taava affaasa paappaat piumasaqaatitaqartumik aatsaat tunniukkumaneqartalissapput.
Aamma naalagaaffiup piumasaqaasigaasumik iluarsakkanuk tapiissusiisarnera aappaagu unissaaq, taamallu nunatta ukiumut isertitai 50 mill. Kr-inik ikileriassallutik.
Kiisalu Qallunaat Nunaat ukiumoortumik tapiisarneranik nutaamik isumaqatigiissusiorfigisussaavarput, tassanilu qallunaanit ilaatigut piumasarisaavoq tapiissutip apparsalernissaa. Tamatuma angissusissaa suli ilisimanngilarput.
Kisianni sukkasuumik kisitsisinik katiinerup takutippaa naatsorsuutigineqarsinnaasoq ukiuni aggersuni isertitakkagut ukiumut 250 mio. kr-it pallillugit ikileriarsinnaassasut. Taaakkulu allatut iliorluni matussuserneqartariaqartussaassapput.
Koruunnit million-erpassuit paasiuminarsarniarlugit taava oqaatigineqarsinanavoq ta-makkiisumik isertittakkatta taakku 5%-ERIMMATIGIT IMAL. ALLATUT OQAATI-GALUG ANINGAASAT TAAKKU NALIGIVAAT Air Greenland-imut, Arctic Umiaq Line-imut Royal Arctic Line-imullu ukiumut tapiissutigisartakkagut, kiisalu aamma al-latut oqaatigalugu tassaapput kommuninut tamakkiisumik aningaasaliissutigisartakkat-ta pingajorarterutaat. Taavami ullumikkut inuusaaserput tigummiinnarniarlugu taava 250 mill. Kr-it taakku ukiut tamaasa qanoq iliorluta matussuserniarsinnaassavagut?
Tamatumunnga atatillugu soqutiginarsinnaavoq, Naalakkersuisut maannarpiaq tamatumunnga akissuteqarniarsinnaassappata, ilami ungasigunanngimmat taakkartukkatsitut tunngaveqalersinnaaneq.
Demokraatit inuiaqatiit imminnut napatittut anguniarlugit suliniutissatut takorluugaat
Demokraatit isumaqarput aningaasaqarnikkut imminut napatilersinananissaq anguneqassappat, taava makku malinniarneqartariaqartut.
Qulequttatut tunngaviginiarneqartariaqarpoq ukioq 200-imi "Nunattta siunissaanik takorluukkamik" taallugu siunissami ingerlatsinissamik siunnersuusiaq. Naammi taanna ukiunik pingasunik maanna nutaanngissuseqaleraluarluni ullutsinnut aatsaat taamak piukkunnartigilerpoq. Ajuusaarnaraluartumillu oqaatigisariaqarpoq Inatsisartut siulitta ilaasa pilersaarusiaq taanna malinngilluinnarlugu ingerlasimasut.
Pilersaarusiami ilaatigut ippoq inuutissarsiutinut tapisisarnerup apparsarneqarnissaa, akit assigiissagaanerisa atorunnaarsinniaassaat aammalu ilisimasatigut qaffassaanissaq sutigut tamatigut ilinniagaqarnikkut, ilinniagaqaqqittarnikkullu.
Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaasa sukumiisumik misissuiffigineqarnissaat. Ilami ullutsinni aatsaat taamak ingerlatsinermut aningaasartuuteqartigivugut. Taakkulu maanna mianersoqqusilluni ikittaartartoq qulleq appalutttoq ikittaartilersimavaat, akissaqanngilagullu suli aningaasartuutitta qaffassaqqinnissaannut. Ukiummi sisamat kingulliit ingerlanerinnaanni ingerlatsinermut aningaasartuutigut siamararterummik (25%-inik) amerleriarsimapput. Imaappoq: Timitalimmik iliuuseqartoqartariaqalerpoq.
Assersuutigalugu taaneqarsinnaavoq, isumaginninermut peqqinnissaqarnermullu aningaasartuutit maanna tamkkiisumik isertitatta 30%-ii tigusarmatigit. Ilimananngilluinnarprolu ukiuni aggersuni qaninnerni taakku appariaallassinnaanissaat - allaammi suli qaffannissaat ilimanarneruvoq. Ilami siunissami utoqqaat amerliartornissaat immineq annertuumik aningaasartuutinut qaffassaataasussaavoq, minnerunngitsumik inatsisit aallaavigalugit aningaasartuutit eqqarsaatigalugit.
Tamatumunnga atatillugu nunannaarutiginarpoq takullugu Naalakkersuisut 2003-mi aningaasartuutissanut inatsisissamut atatillugu nassuerutigigaat nammineerluni utoqqalinersiutissanut ileqqaagaqarnissaq pingaartoruujussuusoq, utoqqaat toqqissisimanartumik siunissami aamma sullinneqarsinananissaat tigummineqaannarsinnaassappat.
Ilisimatitsissutitut taaneqarsinnaavoq ullumikkut agguaqatigiissillugu inuit pingasut inuup ataatsip utoqqalinersiuteqartitaanera akilersugarisarmassuk uangali utoqqalinersiuteqaleruma taamatut nammattussat inuit marluinnaalissapput. Taamaammat soraanermusiaqarnermut atatillugu qanoq iliuuseqarnissamik siunnersuuteqarnissaq qilanaarluta utaqqivarput.
Aningaasartuuteqarfik alla ernumanartoqartoq tassaavoq kommuninut tunngasoq. Ukiummi kingulliit kommuninut qitiusumit tapiissutaasartut annertuumik qaffariarsimapput. Taamakkaluartorli ullumikkut kommunit arlaqaqisut aningaasaqarniarnerat ajorluinnartumiippoq, tamatumalu malitsigisaanik kommunit ilaasa karsimiiituutit minnerpaaffissaat kommunit tamakkiisumik isertitaasa aningaasartuutigisaasalu 5%-erisaat ataallugu inissisimasoqalersimavoq. Allalalumi kommunit ataasiakkaat Namminersornerulluitk Oqartussanit atorniartariaqarsimapput, ernunamartoqarporlu ilumut taakku utertitsisinananissartik artussannginneraat. Tamannami pinngippat, taava Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuuut, missingersuusiornermi naatsorsuutigisimanngisartik, nammalissavaat. Naalakkersuisut tamanna pillugu qanormita eqqarsaateqarpat?
Tamatumunnga atatillugu immaqa eqqarsaatigisariaqarpoq, kommunit sullissinernani sullissisoqarfiusut amerlavallaannginnersut, inuiaammi tamakkerluta 57.000-iinnaagatta. Ullutsinnimi qarasaasiat atorlugit sullissisinnaaneq ullutsinni sullissinermut apparsaataanngitsumik
Eqikkaatitsisinnaavoq, allaallumi immaqa taamatut iliorneq sammiviit ilaanni pitsanngorsaataasinnaavoq, taamak iliornikkut suliassanut pikkorinnerpaat katersorneqarsinnaalissammata. Taamak iliornikkut aningaasartuutit ilaatigut apparsarneqarsinnaapput. Ilami pikkorinnerusariaqalerpugut atorluaanissamut siammasissumik ingerlatsineq pivallaarunnaarlugu.
Kommuniinnanngillalli ataatsimoortitaasinnaanermik eqqarsartariaqalersut. Ilami Namminersornerullutik Oqartussat ataanni ingerlatsiviit ilaat taamatuttaaq eqqarsartariaqaleraluarput. Soormi inunnik nassiussanillu assartuisut kattunneqarsinnaanngillat. Tassani eqqarsaatigaakka Air Greenland, Arcitc Umiaq Line aammalu Royal Arctic Line. Taakkunannga sooq pilersinneqassanngila ingerlatsivik ataaseq, ataasiinnarmik qullersaqarfilik ataasiinnarmillu siulersuisoqartoq? Qularnanngitsumimmi taamatut iliornikkut sulisut akisoqisut ikilisarneqarsinnaapput atorluaaneq aqqutigalugu. Taamatut aamma ilusilerneqarsinanapput inuutissarsiutinik inerisaanermik suliaqarfiusut. Sooq Greenland Tourism-eqassaagut, saniatigullu Greenland Ressource-eqarluta SULISA A/S-eqarlutalu. Taakkumi katikkutsigit ingerlatsivimmik nukittuumik ataatsimik pilersitsisinanavugut. Erngertumimmi sipaarutaasussat avataasigut qularnanngitsumik siunnerfeqarnerusumik ineriartortitsivimmik pilersitsissagaluarpugut, sammisami pikkorinnersat katersuuffigisaannik.
Demokraatit isumaqarput aamma piffissanngortoq, aningaasartuutinut konto-t sukumiisumik misissorneqalernissananut sipaarutaasinanasunik ujarlerfigalugit. Saniatigullu Demokraatit isumaqataaffiginngilaat siunertaqanngitsumik aningaasartuuteqarfiginialersaakkat, Paamiut Mittarfiat Ilimmarfillu ilaatigut eqqarsaatigalugit.
Piffissamimi matumani pilersaarutit taamatut ittut inissaqartinngilagut. Salliutittariaqarpagummi aningaasaliiffiit inuiaqatigiinnut annertunerpaamik nalinik utertitsisinanassuseqartut. Tassani eqqarsaatigaagut tunnagviusumik atuarfiit, kingusinnerusukkut uterfigiumaakkakka. Maannami ingerlatsinerliorneq ilorraap tungaanut sangutinniarlugu sipaaruteqarniaannassanngilagut aammali siunissaq aningaasaliiffigisariaqarparput, tassanilu ipput inuutissarsiorneq ilinniagaqarnerlu.
Inuutissarsiuteqarnikkut ineriartortitsineq nungusaanerluunniit?
Aningaasanut inatsisissaq 800 missinginik qupperneqarpoq - taakkunanngalu Naalakkersusut "inuutissarsiornerup siuarsarnissaanut" taamaallaat atorsimavaat quppernerit aappaata affaat (1,5 sider). Sulilu ajornerusoq unaavoq, tassalu titarnerit taakkumernit atuaraanni paasinarmat Naalakkersuisut sumilluunniit inuutissarsiornermut atatillugu takorluugaqanngitsut. Sunnguamilluunniimmi innersuussisoqanngilaq, qanoq iliorluni inuutisarsiorneq pitsanngorsarneqassasoq.
Aali inuutissarsiorneq tassaasoq ullumikkut isaatissinnaasatsinnik qaffassaasussaq, taamallu bloktilskud-isiarisartakkatta apparsinnaanissaanut pinngortitsisussaq.
Tassani aamma pisariaqarpoq asuli oqalunnani kisiannili timitaliilluni iliuuseqarnissaq. Aamma tassani aallarniutitut "Siunissamik takorluukkami" inassutigineqartut qimerloorneqarsinnaagaluarput.
Demokraatit isumaqarput, nioqqutissat nunatsinni tunisassiarineqarlutik suliarineqassasut sumiiffinni inuiaqatigiinnut imminut akilersinananerpaasumik ingerlatsiviusinnaasuni. Allatut oqaatigalugu, iluanaarutit annerpaaffiini - suliffeqarfimmut inuiaqatigiinnullu.
Suleriaaseq aamma nunatsinni suliffeqarfiutitta annersaannit malinneqartoq ammalu taassuma ukiumut naatsorsuusiaani kingullermi atuarneqarsinnaallunilu takuneqarsinnaasoq. Ukiuni tulleriiaani angusatigut tutsuiginanngitsumik ingerlatsinermik takutitsigaluariarluni maanna suliffeqarfiup takutippai ukiumut naatsorsuutit, aningaasarsiorsinnassuseqarnermik takutitsisut.
Naatsorsuutimmi iluamik atuaraanni takuneqarsinnaavoq, aningaasanik isaatitsiviunerpaasuussut aammalu inuiaqatigiit eqqarsaatigalugit tassaasut, suliffeqarfiit angisuut marluk RG-iimit pigineqartut, nunani allani inissisimasuusut. Isertitat nunatsinni issimappata takutinneqarunnangitsut.
Taakku assersuutiginerinut peqqutaavoq, nalinngunnatsigu ussernartorsiorfigineqartartoq tiunisassiat pineqartut nunatsinni suliaritinniarnissaat nunani allani pinnagit.
Demokraatilli isumaqarput, RG-p nunani allani tunisassiarisartaggat nunatsinnut inissinneqaraluarpata, taava tamanna suliffeqarfissuarmut annertuumik misillertitsissasoq taamallu nunatsinnut annertuumik nakkarsaataassasoq. Suliffeqarfimmi nunatsinnut imatut aningaasaqarniarnermut pingaaruteqartigaaq, ingerlatsinera politkkikkut killilersornialissagaluarutsigu, taava tamanna ajutoornerujussuarmik malitseqassaaq - tassa avataani RG-mut guultinik manniliortuusut eqqarsaatigigutsigit.
Taamaammat uagut politikeritut suliassarput tassaavoq, inuutissarsiornermut sinaakkusiornissaq, inuutissarsiortuusut namminneq immersugassaat. Tamannamiuna pikkoriffigisarigaat.
ILINNIARTITAANEQ, ILINNIARTITAANEQ AMMA ILINNIARTITAANEQ
Ilinniartitaaneq eqqarsaatigalugu aningaasanut inatsisissaq ajoraluartumik aamma isumalluaatissaqartitsinngaanngilaq. Nalunaarusiarpassuimmi aningaasaliissutiginialersaakkallu imminnut naapertuutinngilluinnarput. Soorlu assersuutigalugu ukioq maanna 1. August "Atuarfitsialak" nunatsinni aallartilerparput nalunngilluinnaraluarlugu nunatsinni atuarfiit amerlanerpaartaat annertoqisumik nutarterneqarnissamik iluarsarneqarnissamillu pisariaqartitsisut. Atuarfiit ilaat allanit pisariaqartitsinerullutik. Arlaatigullumi kukkuneqarluinnarpoq takuganani, Naalakkersuisut "Atuarfitsialaap" aallartinnissaanik qullaassillutik isumalluarsaarisut, saniatigullu taamaallaat iluarsaanissamut atuarfinnillu allilerinissanut ukiumut 20 mill. kr-inik aningaasaliissuteqarniarlutik. Aningaasammi taakku amigarluinnarput Ineqarnermut Pisortaqarfiup inassutigisaanut, tassalu ukiuni 15-ini tulliuttuni ukiumut 80 mill. Kr-inik aningaasaliissuteqartarnissamut, sanilliullugit.
Taamaattuik Demokraatit kissaatigivaat pineqartumi qaffaassaanissaq, atuarfiit pitsaanerpaamik ingerlasinnaanissaat tunngavissaqarsinnaaleqqullugu. Ilami inatsisartut akornanni qularutissaasorinanngikkaluarmat amerlanerpaanit pingaartinneqartoq ilinniartitaanerup siunissamut pitsaasumut aqqutissaanera. Taamaammat Naalakkersuisut ilinniartitaanermut aningaasaliissutiginiagaat ikippallaarujussuartutut uparuartariaqarpagut.
Siuliini Inatsisartut inuutissarsiornermut sinaakkusiortussatut pisussaaffeqarnerannik oqalunnermut atatillugu Demokraatit matumuuna Naalakkersuisunut inassutigiumavaat, teknik-imut aningaasanullu sammisunik ilinniarfiit nukittorsaavigeqqullugit.
Taamallu tassa Demokraatit Aningaasanut Inatsisissap siullermeerneqarneranut oqaaseqarput.
Per Skaanning
Demokraatit