Samling
Atassut UPA 2003/14
Jakob Sivertsen 4. marts 2003
Forslag til landstingsfinanslov for 2003.
Førstebehandling
Efter at have gennemgået Landsstyrets forslag til landstingsfinanslov for 2003, har Atassut følgende bemærkninger til førstebehandlingen.
Selvom samfundet de sidste år har haft fundamentalt bedre økonomiske vilkår, er vi dog i Atassut klar over, at lavkonjunktur kan være lige om hjørnet, hvis styringen aktuelt og i fremtiden ikke bliver styret med fast hånd. Men til trods for det, skal vi fra Atassut udtrykke vores tilfredshed med, at Landsstyret kalkulerer med et overskud på 29,4 millioner kroner i finanslovsforslag for 2003, som blandt andet også har taget højde for at de økonomiske vilkår ikke bliver forringet.
Den politiske stabiletet stagnerede, da der blev udskrevet valg i utide. Samtidig kom der væsentlig tilbagegang i samfundsøkonomien, men vi er til trods for det forpligtede til at komme videre. Selvom Landsstyets forslag til finansloven ikke er væsentlige anderledes i forhold til den først fremlagte, indeholder den dog tiltag, som vil gavne de mindrebemidlede i samfundet, som vi i Atassut støtter fuldt ud. I den midlertidige finanslov kalkulerer man blandt andet med tilskud til rejepriser, som skyldes lave markedspriser, tilskud til brændstof, tilskud til sikring af selskabers drift, ekstraordinære udgifter til handicappede samt anlægsudgifter, som allerede er behandlet af landstinget samt Landstingets Finansudvalg.
Landsstyrets nye forslag om tiltag, indarbejdet i nærværende finanslovforslag, støtter vi ligeledes fuldt ud. Her er der tale om midler til reduktion af de lange ventelister indenfor sundhedsområdet, midler til dækning af stadig stigende priser på medicin samt til gardering af eventuelle stigninger i antallet på patienter der måtte bliver behandlet i udlandet, i alt 20 millioner kroner som Atassut er rede til at støtte op om.
Vi støtter endvidere forslaget til øgede pensionsmidler til personer, der hidtil ikke har kunnet opnå alderspensionsydelse på grund af ægtefællens indtægt. Den nye ordning som træder i kraft pr. 1. juli i år støtter vi fuldt ud. Udover det, er vi ligeledes indstillet på at støtte forslaget om afsættelse af 12,5 millioner kroner til næste år med henblik på forbedring af vilkårene for pensionister.
Atassut skal endvidere meddele sin deltagelse i bestræbelserne på at forbedre vilkårene for de mindrebemidlede, som bliver ramt af huslejereguleringen med 3 millioner kroner i år og 5,6 millioner kroner i overslagsårene. Men når det er sagt, skal vi fra Atassut kræve, at reguleringer, der får direkte indflydelse på økonomiske formåen bliver planlagt mere nøje, da vi på denne måde vil blive bedre istand til at undgå disse ekstra bevillinger til dækning af de negative følger af Landstingets beslutninger.
Da udviklingen af kulturelle, sportslige og fritidsmæssige aktiviteter også udvikler stærke og ansvarsbevidste medborgere, som videre er indstillet på at arbejde for samfundet, er vi derfor i Atassut fortrøstningsfulde da vi konstarer, at Landsstyret er indstillet på at sikre den videre eksistens af rådet for nævnte aktiviteter.
Vi må i slutfasen ved indførelsen af den gode skole indrømme, at skolerne trænger til renovering og at alt for mange ganske enkelt er blevet for små. Atassut betragter det derfor for yderst påtrængende, at skolerne bliver renoveret og at andre bliver udvidet. Vi er derfor i Atassut indstillet på at være med til at gøre gavn i Landsstyrets bestræbelser på at yde ekstra indsats omkring optimeringer udover de allerede planlagte aktiviteter i by- og bygdeskoler.
Det er positivt med tiltag for at forbedre indkvarteringsmuligheder i de store uddannelsesbyer, idet vi er overbevidst om, at støtte på alle områder, også indenfor det indkvarteringsmæssige, vil reducere antallet af studerende der springer fra i utide.
Alle tiltag for at reducere de offentliges administrationsomkostninger må så vidt muligt ikke afstedkomme ringere service af borgerne. Vi skal derfor fra Atassut anbefale, at man så vidt muligt bestræber sig på at undgå overfladiske planlægninger. Vi er ikke i tvivl om, at der kan hentes rationaliseringsgevinster. Atassut vurderer derfor, at Landsstyrets planer om administrationsbesparelser på sammenlagt 30,2 millioner kroner i år og i de kommende tre overslagsår er forsvarligt og støtteværdigt. Når det er sagt, skal vi dog anbefale Landsstyret og kommunerne, at de bestræber sig på at finde områder, hvor de administrativt kan samarbejde, idet samfundet jo ikke har råd til dobbeltadministration på for mange områder. Atassut tror derfor på, at samarbejde kan sættes på skinner i stagnationsperioden uden nødvendigvis at egne interesser bliver skadet.
Det har ikke tidligere været så påtrængende end netop nu, at kommunerne og på den anden side Grønlands Hjemmestyre koordinerer arbejds- og byrdeopgaver. Vi kan ikke blive ved med at bruge kommunernes selvbestemmelsesret som en sovepude. Vi er ganske enkelt tvunget til at realisere Landsstyrets intention om mere smidig samfundsstruktur og økonomisk forsvarlighed. Hvis samfundet fortsat skal drives økonomisk forsvarligt, må vi bort fra sidste øjebliks hovsaløsninger og i højere grad ty os til mere sikre og mere langtidsorienterede planlægninger.
Specielt på baggrund af vores bestræbelser for at finde nye veje i forbindelse med vores ønske om større selvstændighed, må vi tvinge os selv at komme væk fra de traditionelle planlægningsmetoder baseret på aktuelle problematikker, hvis vi vel at mærke ikke skal køre os selv ned. VI må bort fra vores lid til bloktilskuddet fra staten. Faktum er jo, at vi forhandler om bloktilskuddet hvert år, mens vi venter på Selvstyrekommissionens endelige rapport, og selvom vi umiddelbart er i stand til at forudsige i hvor lang tid vi fortsat må regne med statens bloktilskud, må vi tage arbejdstøjet på og finde på løsninger med henblik på at fastholde niveauet for de aktuelle indtægter. Derfor forstår vi Landsstyrets alvorlige anmodning til Landstinget så udmærket, altså at vi må holde os indenfor de givne rammer, ikke mindst i forbindelse med vores prioritering og er indstillet på at arbejde videre med udgangspunkt i denne anmodning.
Men landstinget, Landsstyret og kommunerne er alene ude af stand til at løfte opgaven, Hjemmestyrets selskaber, erhvervsdrivende, organisationer og interesseorganisationer og ikke mindst de enkelte samfundsborgere. Vi må alle sammen i fællesskab være med til at sikre, at vores vilkår ikke bliver forringet. Vi må i fællesskab i ansvarlighedens navn og på baggrund af vores erfaringer i vores 24 års hjemmestyre arbejde videre, og vi må endelige være opmærksomme på, at vores historie og vores aktuelle situation alene ikke kan være fundament til at videreføre styringen og administrationen af vores land til de næste generationer, idet vores efterkommere jo også skal videreføre til deres efterfølgere. Vi må derfor efterlade umodenhedens år og arbejde videre som ansvarlige voksne.
Vi har brug alt der kan fremme vore økonomiske formåen. Vi må holde op med at sætte vores lid til tilskud fra Landskassen. Det kan jo ikke passe, at samfundsmidlerne alene skal sættes til side til dårlige økonomiske år, selskaberne. Ikke mindst Grønlands Hjemmestyres selskabers tendens til at hente landskassemidler må gøres til saga blot. Vi må væk fra at midlerne kun bliver brugt til at dække hullerne i nedgangstiderne i stedet for at bruge dem til erhvervsfremme, og vi må samtidig bort fra at drive erhverv, der alene er baseret på tilskud. Vores erhvervsdrivende, hvad enten de er baseret på fiskeri eller byggeri, må lære at gardere sig bedre til dårlige tider. Enkelte individer må blive bedre i stand til at spare op til bolig, etablering af virksomhed og alderdom. Sagt som helhed, vi må alle sammen uden undtagelse blive bedre til at sikre, at vort lands økonomi bliver konsolideret.
Landsstyret synliggør i deres forslag til finanslov, at indtægterne indenfor en bestemt tidshorisont vil blive reduceret med 200 millioner kroner om året i de kommende år, idet statens afsættelser til modernisering ikke længere er til stede, og også fordi selskaberne, som tidligere har skyldt Landskassen, nu har indfriet deres forpligtelser. Alene det indikerer hvor vigtigt det er, at man bestræber sig på at fastholde kontinuerligheden i Landskassens indtægter.
Landsstyrets udmelding om nødvendigheden i at ændre samfundsstrukturen vil få effekt for os lovgivere, kommunerne og naturligvis også for samfundet som sådan, må vi tage op som en udfordring og løse på en måde, som vi alle sammen kan leve med. Hvordan kan vi tilpasse vort langstrakte land og dens levende og ikke levende naturgivne ressourcer på den mest sammenhængende måde? Hvor er det mest hensigtsmæssigt at placere de forskellige selskaber? Hvordan skal vi prioritere anlægsopgaver tilpasset bestemte steder? Hvilken indflydelse vil disse have på samfundets boligforhold? Hvilken sammenhængende løsningmodel på det sociale område skal vi vælge? Hvordan skal sundhedsvæsenets service tilrettelægges? Også alle andre samfundsrelevante spørgsmål der vil få indflydelse på samfundsstrukturen er Atassut indstillet på at deltage i.
Set under et, må vi opstille realistiske strukturtilpasninger i samfundsøkonomien, arbejdsmarkedet, administrationen, i trafikken til havs og i luften samt transport, i produktionssektoren i by og bygder, indenfor erhvervslivet, indenfor teknologien, skatteområdet, indenfor afgiftspålæggelser og ikke mindst indenfor uddannelse og den sociale sektor, og under hele processen må vi således også hele tiden bestræbe os på at sikre, at samfundsmidlerne bliver udnyttet til fordel for alle. Vi må føre kontrol med såvel importen og eksporten, og vi må hele tiden bestræbe os på, at vores eksport overstiger importen. Vi må også i vores lovgivningsarbejde passe meget på med ikke at lægge nogen hindringer for initiativrige igangsættere. Vi må støtte private næringsdrivende og ikke mindst de der vil etablere sig. Vi må samtidig gøre det attraktivt for kapitalstærke udlændinge at investere i vort land. Vi må på alle områder gøre det attraktivt at leve i dette land, og så må vi gøre alt for at fastholde vores elite og fortsætte med at øge den, og ikke mindst må vi lokke udenlandske erhvervsfolk til vort land. Vi må ligeledes i vort samarbejde med EU holde op med alene at sætte lid til indtægterne fra fiskeriaftalen. Vi må arbejde for at øge samarbejdet på andre områder og vi må for enhver pris bestræbe os på at optimere vores eksport.
Med disse ord kommenterer vi Landsstyrets forslag til landstingslov om finanslov for 2003, idet vi samtidig anbefaler, at partiernes indlæg bliver vurderet nøje af Finansudvalget inden andenbehandlingen af punktet. Vi skal herved fra Atassut udtale, at vi glæder os til at være medaktører.
ATASSUT Nuuk, 4. marts 2003
Jakob Sivertsen UPA 2003/14
2003-mut Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaannut siunnersuut.
Siullermeerneqarnera.
2003-mi Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut naalakkersuisut siunnersuutaat peqqissaartumik ATASSUT-mit misissoreerlugu siullermeerneqarnerani imatut oqaaseqassaavut:
Inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut ukiuni kingullerni tunngavigissaariartuinnarsimagaluartut piffissami matumani siunissamilumi aningaasaqarnikkut ingerlatsilluartoqanngippat aningaasarliorfiuleratarsinnaasumi inissisimasoqartoq ATASSUT-mit ilisimaarilluinnarparput, taamaakkaluartoq ATASSUT-mit naammagisimaakkatsinnik 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi aningaasarsiornikkut pissutsit ajornerulersinnaanerat sillimaffigereerlugu Naalakkersuisut 29,4 millioner krone-nik sinneqartoornissamik siunnersuuteqarput.
Naalakkersuinikkut aalaakkaasumik ingerlatsineq unikaallatsinneqarpoq pilersaarutaasumit siusinnerusukkut qinersisoqartariaqalersimaneratigut, tamatumalu ki-ngunerisaanik inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut ingerlanneqarnerat kigaallatsinneqarujussuarpoq, maannali tamanna qaangerlugu ingerlaqqittariaqarpugut, Naalakkersuisullu siunnersuutaat aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaaqqaartumut sanilliullugu allannguinernik annertuunik peqanngikkaluarluni inuiaqatigiinni atorfissaqartitsinerusunut iluarsiissutissanik arlalinnik siunnersuuteqarput ATASSUT-mit tamakkiisumik peqataaffigerusutatsinnik, aningaasanullumi inatsisaagallartumi raajat akilunnerujussuanik pissuteqartumik raajat a-kiinut tapiissutit, orsussarsiniartarnermi tapiissutit, suliffissuit ingerlaannarsinnaanissaat qulakkeerniarlugu tapiissutit innarluutillit sullineqarnerannut ani-ngaasartuutaanerusussat sanaartornermullu aningaasartuutissat maannamut Inatsisartuni Inatsisartullu aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaani suliarineqareerput.
Aningaasanullu inatsisissatut siunnersuummi ukioq manna nutaatut aningaasaliiffigeqqullugit Naalakkersuisut siunnersuutaat tamakkiisumik taperserpavut, uani pineqarlutik peqqinnissaqarfimmi utaqqisorpassuit ikilisarneqarnissaat, nakorsaatinut akitsoraluttuinnartunut matussusiisinnaanissaq, nunanilu allani suliaritittariaqartunut aningaasartuuteqarnerunissaq sillimaffiginiarlugit peqqinnissaqarfimmut 20 millioner krone-nik aningaasaliinerunissamik siunnersuut peqataaffigissavarput.
Taamatuttaaq aappaasup isertitaqarnera tunngavigalugu maannamut pisortanit utoqqalinersiaqartitaasimanngitsut ukioq manna juli-p aallaqqaataaniit utoqqali-nersisinnaatitaalernissaannut siunnersuut tamakkiisumik taperserparput, tamatumalu saniatigut pisortanit utoqqalinersiallit aningaasatigut atugarisaasa pitsanngorsarneqarnissaat siunertaralugu aappaagumut 12,5 millioner krone-nik illuartitsiniarneq peqataaffigerusupparput.
Ineqarnermut akiliutit nutartigaanerisa kingunerisaanik innuttaasut isertitakinnerit eqqugaasimanerat iluarsiifiginiarlugu ukioq manna 3 millioner krone-nik aappaagumiillu ukiuni missingersorfiusuni 5,6 millioner krone-nik illuartitsiniarneq ATASSUT-mit peqataaffigissavarput, taamatut oqareerluta innuttaasut ani-ngaasaqarnerannut toqqaannartumik attuumassuteqartut aalajangersarniarneqartarneranni pilersaarusiortarnerit peqqissaarunneqarnerunissaat ATASSUT-mit piumasarissavarput, taamaaliornikkummi Inatsisartuni aalajangersakkat kingu-siinnakkut kingunipilui matussuserniarlugit immikkut aningaasanik illuartitsisaqattaartarnerit pinngitsoortinniarneqarsinnaammata.
Kulturip, timersornerup sunngiffimmilu sammisassaqarnerup inerisarneqarnera-tigut innuttaasut nukittuut akisussaassusillit inuiaqatigiinnilu sullisseqataarusuttut amerliartuinnarnissaannut qulakkeerinneqataassasoq ilisimaarilluarlutigu ATASSUT-mit toqqissiallaatigaarput siunnersuisoqatigiit taakkunannga aallutaqartut ingerlaannarnissat Naalakkersuisut qulakkeerniarsimammassuk.
Atuarfitsialap eqqunneqaleraluttuarneranut atatillugu nassuerutigisariaqarparput meeqqat atuarfii iluarsartuuttariaqalersimasut mikivallaalersimasulluunniit amerlavallaarmata, taamaattumik ATASSUT-mit atuarfiit pineqartut iluarsartuunneqarnissaat allilerneqarnissaallu pillugit suliassat nukingernartutut isigaavut, taamaammat illoqarfinni nunaqarfinnilu misissuinerit nalunaarusiorneqarsimasut aallaavigalugit ukioq mannamut siunnersuutaasut saniatigut Naalakkersuisut aqqutissiuussiniarnerat ATASSUT-mit tapersersorluinnarlugulu suleqataaffigissavarput.
Illoqarfinni ilinniartoqarfissuarni ilinniartut ineqartitaanermikkut atugaat pitsanngorsarniarlugit suliniutit ajunngilluinnarput, ilinniagaqartummi sutigut tamatigut, aamma ineqarnikkut ajunngitsumik atugassaqartitaanerisigut qularutissaanngilaq iliniarnerminnik taamaatiinnartartut ikiliartussasut.
Pisortat ingerlatsineranni allaffissornermut aningaasartuutit ikilisarneqarnissaannut alloriarnerit tamarmik innuttaasut sullinneqarnerannut ajorseriartitsinermik ki-nguneqartinnaveersaartariaqarput, taamaattumik ATASSUT-mit pisortat ingerlatsivii kaammattussavavut sipaarniarnerup aqqani pilersaarusiornerlunnaveersaaqqullugit, eqaallisaasoqarneratigut sipaarniutinik nassaartoqarluarsinnaasoq qularutissaanngilaq, taamaammallu Naalakkersuisut ukioq mannamut ukiunullu missingersorfiusunut tulliuttunut pingasunut 30,2 milioner krone-nik allaffissornikkut sipaarniarnissamut pilersaarutaat illersorneqarsinnaasutut nalilerlutigit ATASSUT-mit tapersersorpavut. Taama oqareerluta Naalakkersuisunut kommunenullu kaammattuutigissavarput allaffissornikkut suleqatigiissutaasinnaasut pimorullugu nassaariniaqqullugit, sutigut tamatigut immikkut ingerlatsiniarsarineq inuiaqatigiit akissaqartinngilaat, taamaattumik soqutigisatigut illuatungeriissinnaagaluaraanniluunniit ukiuni aningaasarsiornikkut eqqanaarinninniarfiusuni soqutigisat innarlinngikkaluarlugit suleqatigiissinnaaneq ATASSUT-mit upperaarput aqqutissiuuteqqullugulu.
Kommunit illuatungaanilu Namminersornerullutik Oqartussat suliassaat nammagassaallu aatsaat taama ataqatigiissaarneqarluarnissaat pisariaqartigaaq, kommunet namminersornerat uninngaarfigiinnarneqarsinnaajunnaarpoq, Naalakkersuisummi oqariartuutaat inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqaannerusoq aningaasatigullu illersorneqarsinnaasoq nassaariniartariaqarpoq. Inuiaqatigiit aningaasatigut tunngavissarissaarlutik ingerlaannarsinnaassappata piffissaq kingulleq atorlugu aaqqiiniartarnerit qimallugit siunissamut ungasinnerusumut isiginnissinnaassuseqarluni pilersaarusiortarnerit aaqqissuussinermi tunngavigineqarnerusariaqarput.
Pingaartumik inuiattut nammineernerulernissatsinnik aqqutissiuussinitsinni ani-ngaasatigut immitsinnut artukkissanngikkutta ullumikkut pisut kisiisa aallaaviginagit pilersaarusioqatigiittariaqarpugut. Naalagaaffiup tapiissutaanik isumalluuteqarnerput qimakkiartuaartariaqarparput, ullumikkullumi imaalersimavoq Namminersulernissaq pillugu ataatsimiititaliarsuup innersuussutai utaqqineqarmata ukiumiit ukiumut naalagaaffiup tapiissutai isumaqatigiinniutigineqartalerlutik, maannangaaq oqaatigineqarsinnaanngikkaluartoq ukiut qassit ingerlanerini naalagaaffiup tapiissutaasa ingerlaannarnissaat sullisilerluta inuiaqatigiit ani-ngaasatigut isertittagaat ikilinaveersaartinneqarnissaannut iliuusissat nassaariniartariaqarpavut, taamaattumik Naalakkersuisut ilungersorlutik Inatsisartunut kajumissaarutaat, tassalu killissat sianigeqqullugit, minnerunngitsumillu pi-ngaarnersiuilluni tulleriaarinissaq ATASSUT-mit paasilluarlugu Inatsisartuni sulineq ingerlateqqissavarput.
Sulinerli Inatsisartut, Naalakkersuisut kommunellu kisimik kivissinnaanngilaat, suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussat pigisaat, inuussutissarsiornermik ingerlataqartut, kattuffiit soqutigisaqaqatigillu minnerunngitsumillu innuttaasut ataasiakkaat tamavitta tamatta peqataasariaqarpugut inuiaqatigiit atukkamikkut ajornerusumik tunngaveqalinnginnissaat qulakkeerniarlugu, ukiut 24-it namminersornerulluta ingerlasimanitsinnit ilinniarsimasavut aallaavigalugit ingerlariaqqinnissatsinni akisussaaqatigiinneq aallaavigalugu ingerlariaqqittariaqarpugut, eqqaamasariaqarparput oqaluttuarisaaneq ullumikkullu pisut kisiisa aallaaviginiarsinnaannginnatsigit, kingulissatsinnulli nunamik taassumalu ingerlanneqarneranik tunniussisussaagatta, taakkulumi aamma kingulissaminnut tunniussisussaammata. Taamaammat nukanganerup ukiui qaangertariaqalerpavut, inersimasutut akisussaassusilittut tamatta pissuseqarluta nunarput ingerlateqqittariaqarparput.
Aningaasarsiornikkut siuarsaataasinnaasut tamaasa atorfissaqartippavut, nunatta karsianit tapiissutinik isumalluuteqarneq qimattariaqarparput, imaassinnaanngilarmi inuiaqatigiit ataatsimoortumik aningaasaataat kisiisa ukiunut ajornernut illuartitsisinneqartassasut, suliffeqarfiit, pingaartumik Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutai aningaasarliornerminni nunatta karsianut aallerniartarnerat oqaluttuaannanngortariaqarpoq, aningaasarpassuit inuussutissarsiornerup siuarsarneqarnissaanut atugassaraluit aningaasarliornermut matussutissatut ator-neqartarnerat qimanneqartariaqarpoq, taamatuttaaq tapiissutinik isumalluuteqarluni inuussutissarsiutinik ingerlatsineq qimanneqartariaqarpoq, nunatsinni inuussutissarsiutinik ingerlataqartut, aalisarneruppat sanaartornerulluunniit iluaniippat, piffissanut aningaasarliorfiusunut sillimmartaarnerat ullumikkumit qajannaannerusariaqarpoq, innuttaasut ataasiakkaat initaarnissaminnut suliffeqarfiutitaarnissaminnut aammalu utoqqalinisaminnut ileqqaarinninnerusariaqarput, ataatsimut oqaatigalugu, tamatta pinngitsoqarata aningaasatigut toqqissisimasumik nunatta ingerlaannarnissaa aqqutissiuusseqataaffigisariaqarparput.
Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutiminni ersersippaat piffissap aalajangersimasup iluani isertitat ukiunut tulliuttunut 200 millioner krone-nik ikileriaateqassasut, tassa iluarsartuussinissamut Naalagaaffiup tunniutagai aammalu suliffeqarfiit nunatta karsianut tarsigassarsisimasut utertitassaat naammassineqarmata. Taassumaannaalluunniit takutippaa nunatta karsianut ani-ngaasat isertittakkat aalaakkaasumik taama amerlasuseqarnissaannik qulakkee-rinninniarneq qanoq pingaaruteqartiginersoq.
Inuiaqatigiit aaqqissugaanermikkut allanngortinneqartariaqarnerannik Naalakkersuisut oqariartuuteqarnerat uagutsinnut inatsisiliortunut kommunenut innuttaasunullumi tunngassuteqartoq suliassatut unamminartutut tigusariaqarparput inerneqartittariaqarparpullu tamatta inooqataaffigisinnaasatsinnik. Nunarput isorartoorsuaq taassumalu pisuussutai uumassusillit uumaatsullu iluaqutigalutigu inuuffigissallugu qanoq iliorluta ataqatigiissaarluakkamik aaqqissuussisinnaavugut? Suliffeqarfiit suut sumiitissallugit naleqqunnerpaajussava? Sanaartukkat sumiiffinnut naleqqussakkat qanoq tulleriiaarneqassappat? Innuttaasutut najugaqartiternerput qanoq kalluarneqassava? Isumaginninnikkut ataqatigiissaarineq qanoq ittoq toqqarneqassava? Peqqinnissaqarfiup sullissinera qanoq aaqqissuunneqassava? Apeqqutillumi allarpasuit inuiaqatigiittut aaqqissuussaanitta allanngortariaqarneranut atatillugu pimoorullugit suliassat ATASSUT-mit tamakkiisumik suleqataaffigissavavut.
Ataatsimut isigalugu nunatta ineriartortinneqarnerani inuiaqatigiit aningaasarsiorneratigut, suliffissaqartitsiniarnikkut, allaffissornikkut, imaatigut silaannakkullu ilaasunik usinillu angallassinikkut, illoqarfinni nunaqarfinnilu tunisassiorfeqarnikkut, suliffissuaqarnikkut, atortorissaaruteqarnikkut, akileraartarnikkut, akitsuusiisarnikkut minnerunngitsumillu ilinniartitaanikkut inunnillu isumaginninnikkut piviusumik anguniagaqarluta iluarsartuussisariaqalerpugut, tamatumani pisortat ani-ngaasaliissutaasa inuiaqatigiinnut iluaqutaasumik pissarsissutaasumillu atortinneqartarnissaat qulakkeerniarneqartuartariaqarpoq. Avataaniit eqqussukkavut avammullu niuerutigisartakkavut nakkutigeqqissaartariaqarpavut, anguniartariaqarparpullu avammut tunisassiornitta avataaniit isaatitsinitsinnit annerujuarnissaa, nioqqutissiorniarnermullu isumassarsiullaqqissut inatsisiliornikkut akimmisaarnagit tapersersortariaqarpavut, namminersorlutik inuussutissarsiuteqartut inuussutissarsiuteqalerusuttullu tapersersortariaqarpavut, avataaniit ani-ngaasaleerusussuseqarneq annertusartariaqarparput, nunarput sutigut tamatigut inuuffigiuminarsartariaqarparput, sulisussat ilinniarluarsimasut pigiinnarumallugit amerlisarumallugillu, minnerunngitsumillu inuussutissarsiuteqartut nunatsinnut qammarumallugit. EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissut aqqutigalugu isertittakkavut kisiisa isumalluutigiunnaarlugit allatigut suleqatiginninneq annertusartariaqarparput, taamatuttaaq nunanut tamalaanut niuillaqqinnerulertariaqarpugut.
Taamatut oqaaseqarluta 2003-mi Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaata siullermeerneqarnera oqaaseqarfigaarput, par-tiinillu saqqummiunneqartut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Ani-ngaasaqarnermut Ataatsimiititaliami nalilersoqqissaarnissaanut suleqataanissarput ATASSUT-mit matumuuna oqaatigaarput.