Samling
Forslag til Landstingsfinanslov for 2003
(Landsstyremedlemmet for Finanser)
Forelæggelsesnotat
1. Behandling
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge Forslag til Landstingsfinanslov for 2003.
Den økonomiske situation
Dette Landsting står i den kommende periode overfor store og vidtrækkende spørgsmål om mulighederne for vort lands politiske og økonomiske selvbærenhed.
Hvis vi i Grønland skal være parate til en fremtid med øget selvbærenhed, kræver det endog store omlægninger i økonomien og i de økonomiske strukturer i samfundet. Kun på den måde kan vi skabe et selvbærende samfund.
Vi må konstatere, at vi har høje offentlige udgifter i forhold til de indtægter, vi forventer i de kommende år. Det er nødvendigt at trimme de offentlige udgifter.
Samtidig er det Landsstyrets vurdering, at Grønlands økonomi er på vej ind i en periode med lavere vækst end i de seneste år. Ikke kun i Grønland, men i hele den globale økonomi er der tegn på afmatning. Denne situation forstærker behovet for at kigge kritisk på det offentlige udgiftsniveau og arbejde for en tilpasning af udgifterne i forhold til den økonomiske udvikling og mulighederne for en selvbærende økonomi.
Samtidig med at vi skal arbejde på at få de offentlige udgifter ned, så er vi nødt til at se på strukturerne i samfundet. Vi skal indrette samfundet sådan, at vi får mere og bedre udbytte af vores penge. Det er et væsentligt led i at skabe mulighed for at diskutere økonomisk selvbærenhed. Derfor ønsker Landsstyret at fastholde og intensivere arbejdet med strukturpolitikken.
Der er endvidere behov for, at Grønland skaffer sig øgede indtægter, som kan finansiere de fremtidige udfordringer. Det kræver først og fremmest sunde, rentable erhverv, naturligvis indenfor fiskeriet, men i lige så høj grad ved, at vi opdyrker andre, nye erhvervsområder. Landsstyret vil i den forbindelse undersøge erhvervslivets rammebetingelser nøjere, med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for en udvikling af erhvervslivet.
Strukturpolitikken og udgiftspolitikken er derfor væsentlige led i at skabe mulighed for realistisk debat om selvbærenhed.
Strukturpolitikken
Landsstyret er overbevist om, at hvis Grønland skal bevæge sig i retning af øget økonomisk selvbærenhed kræver det omlægninger af samfundets strukturer, fordi omlægninger af strukturerne er en væsentlig forudsætning for at skabe rammebetingelserne for en erhvervs- og samfundsudvikling. Det kan give Grønland det økonomiske råderum, der er brug for i fremtiden.
Derfor ønsker Landsstyret at fastholde arbejdet med den strukturpolitiske handlingsplan. Der er brug for at fastholde den langsigtede udvikling, og strukturpolitikken er et væsentligt middel til at skabe de nødvendige resultater.
Landsstyret har i Politisk-økonomiske beretning for 2003 evalueret de hidtidige resultater af strukturpolitikken og præsenteret de kommende initiativer.
Hovedtallene i Forslag til Landstingsfinanslov for 2003
Udgiftspolitikken er meget væsentlig i bestræbelserne på at skabe det fornødne råderum til de store, fremtidige beslutninger. I forslaget til finansloven for 2003 tager vi fat på problemstillingen.
Indtægterne forventes at udgøre ca. 5,4 milliarder kroner. Heraf udgør statens bloktilskud og fiskeriaftalen med EU cirka to tredjedele. Dertil kommer skatter, afgifter og en række mindre indtægter.
De samlede driftsudgifter udgør i alt cirka 4,6 milliarder kroner, inklusive 774 millioner kroner til lovbundne udgifter som eksempelvis pensioner og uddannelsesstøtte.
Til anlægs- og renoveringsopgaver foreslår Landsstyret anvendt i alt 752 millioner kroner 458 millioner kroner går til anlægsprojekter og 295 millioner kroner anvendes til renoveringsprojekter.
Det foreslåede udgiftsniveau i 2003 er udtryk for en opbremsning i væksten i Hjemmestyrets udgifter. De offentlige udgifter i Hjemmestyret og kommunerne er steget væsentligt de seneste 5 år. Det er nødvendigt at stoppe op og overveje, om vi skal fortsætte ad denne vej. Landsstyrets svar er nej. Når man tager højde for pris- og lønudviklingen, foreslår Landsstyret derfor, at de samlede udgifter holdes på samme niveau som i 2002.
Med til billedet af udgiftspolitikken fremover hører også, at en række midlertidige indtægter falder bort efter 2003. Det drejer sig om statens særlige tilskud til renovering og afdrag på en række lån fra blandt andet Tele Greenland A/S. Landsstyret forventer, at den samlede nedgang i indtægterne i de kommende år bliver omkring 200 millioner kroner. Landsstyret ønsker en opbremsning i udgifterne for at skabe et råderum i økonomien fremover. Nedgangen i indtægterne medfører yderligere krav om mådehold på udgiftssiden.
Situationen omkring valget den 3. december 2002 betyder, at finansloven for 2003 bliver behandlet og vedtaget senere end normalt. Landsstyret har erkendt, at større reformer og ændringer må udsættes til finansloven for 2004. Landsstyret ønsker nemlig at udarbejde ændringer af eksisterende ordninger udfra grundige undersøgelser. I 2003 går Landsstyret i gang med en række nye initiativer til finanslovforslaget for 2004. Disse initiativer præsenteres i Politisk-Økonomisk Beretning 2003.
Det betyder dog ikke, at der ikke er nye initiativer i forslaget til finanslov for 2003. Der er nye initiativer i 2003, og der er reserver i senere år på de områder, hvor vi forventer, at vores undersøgelser i 2003 kan vise et behov for flere ressourcer.
I den midlertidige landstingsbevillingslov for 2003 har Landstinget allerede prioriteret en række nye bevillinger. De hører med til billedet af de samlede prioriteringer i 2003. Det gælder stigninger i forsikringspræmierne, strukturtilpasning i fiskeriet, indhandlingstilskud til rejer, olietilskud, tilskud til produktionsanlæg, udgifter til nye overenskomster, udgifter på handicapområdet og en række anlægsprojekter. Men derudover har Landsstyret prioriteret flere nye initiativer.
På sundhedsområdet er der ventelister, medicinpriserne stiger, og behandling i udlandet bliver stadig dyrere. Landsstyret foreslår derfor, at der afsættes yderligere 20 millioner kroner fordelt på disse områder. Der er fra 2004 afsat en reserve på 20 millioner kroner til sundheds- og handicapområdet. Udmøntningen afventer en undersøgelse af områderne i forbindelse med, at Landsstyret udarbejder forslaget til finanslov for 2004.
Fra den 1. juli 2003 foreslår Landsstyret, at der afsættes 7,5 millioner kroner årligt til pensionister, der ikke tidligere har modtaget pension på grund af ægtefællens indkomst. Fra 2004 er der desuden afsat en reserve på 12,5 mio. kr. til pensionsforbedringer.
Huslejereformen trådte i kraft den 1. januar 2002. Resultaterne af huslejereformen har vist, at visse husstande med indkomster under 100.000 kroner har oplevet stigninger i huslejebetalingen. Landsstyret foreslår derfor, at der afsættes 3 millioner kroner i 2003 og 5,6 millioner kroner i hvert af årene 2004-2006. Pengene skal bruges til en ændring af skalaen for egenbetaling for denne gruppe, sådan at de kan modtage et større beløb i boligsikring. Ændringen foreslås igangsat 1. juli 2003.
Landsstyret prioriterer kultur, idræt og fritid meget højt og foreslår derfor, at bevillinger til Kulturrådet og Idrættens Råd genoprettes. Rådene skal støtte Landsstyret i arbejdet med udviklingen indenfor teater, musik, litteratur og kunst.
Landsstyret finder, at der på skoleområdet ligger en stor opgave foran os. Flere steder er skolerne for små set i lyset af den befolkningstilvækst, der har været. Andre steder trænger skolerne til en grundig renovering. Landstyret vil derfor udover de projekter, der er indarbejdet i forslaget til finanslov for 2003, tage nærmere stilling til skoleområdet i 2003 på baggrund af byskolerapporten fra den 5. maj 2002 og en tilsvarende bygdeskolerapport.
Der er igangsat byggeri af kollegieværelser og kollegielejligheder i Ilulissat, Sisimiut og Nuuk. Der er specielt i disse byer stor mangel på indkvarteringsmuligheder for de studerende. De nuværende løsninger med at leje værelser og boliger på det private boligmarked er for dyre. Det er positivt, at det er stigende antal uddannelsessøgende, der skaber behovet for flere kollegier.
Landsstyret er fokuseret på at indrette de offentlige udgifter efter de udfordringer, vi står overfor i den kommende periode. Derfor vil Landsstyret i 2003 også undersøge administrationen nærmere. Der er behov for, at yderligere besparelser sker på en forsvarlig måde. Men der skal ikke være tvivl om, at Landsstyret ønsker, at der sker effektiviseringer i administrationen. Landsstyret har derfor indarbejdet en besparelse på 5, 10 og 15 millioner kroner i årene 2004, 2005 og 2006. Dette kommer oveni besparelser, som allerede er indarbejdet i forslaget til finansloven for 2003 på 7 mio. kr. i 2003 og 12 mio. kr. i hvert af årene 2004-2006.
Den 20. september 2002 blev der indgået aftale om bloktilskuddet til kommunerne. Aftalen betyder, at det samlede bloktilskud bliver øget med 37,2 mio. kr. fra 2002 til 2003. Kommunerne bliver kompenseret for merudgifter til ”Atuarfitsialak” og initiativer på børne- og ungeområdet, og der er indgået aftale om de kommunale døgninstitutioner på børne- og ungeområdet. Udskrivelsen af valget og en ændret prioritering i Landsstyret betyder, at dele af aftalen skal genforhandles. Landsstyret forventer blandt andet, at den nye lovgivning på børne- og ungeområdet bliver forsinket med et halvt år på grund af valget, og derfor skal der ske en genforhandling.
Afslutning
Det er mit håb, at dette nye Landsting allerede på denne den første, ordinære samling kan lægge kimen til et solidt og helhjertet samarbejde om de store spørgsmål, vi kommer til at tage op i den kommende periode.
Landsstyrets finanslovsforslag bærer præg af forberedelserne på at skabe fundamentet for en øget selvbærenhed og en nedsættelse af de offentlige udgifter i forhold til forventningerne til den økonomiske udvikling og udviklingen i vores indtægter.
Grønland har brug for en fremtidig økonomisk handlefrihed. Det kræver, at vi allerede nu foretager de nødvendige prioriteringer. Jeg vil derfor gerne opfordre Landstingets medlemmer til at udvise mådehold, både når forslaget til finansloven og når enkeltforslagene bliver behandlet her i Landstinget. Hver gang vi overvejer en ny udgift, et nyt tilskud eller andre nye foranstaltninger skal vi huske på, hvordan vi derved begrænser vores muligheder for at diskutere økonomisk selvbærenhed. Nye udgifter i dag binder vores hænder i morgen!
Med disse ord overlader jeg Forslaget til Landstingsfinanslov 2003 til Landstingets behandling.
4. marts 2003 UPA 2003/14
2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut
(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Siullermeernera
Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut saqqummiutissavara.
Aningaasaqarnerup inissisimanera
Nunatta naalakkersuinikkut aningaasaqarnikkullu imminut napatilersinnaaneranut periarfissat pillugit maannakkut Inatsisartuusut apeqqutinik imaannaanngeqisunik naapitassaqarlutillu suliassaqarput.
Nunatsinni siunissami imminut napatinnerulernissatsinnut piareersimassagutta aningaasaqarnermi allanngortiterinerujussuit inuiaqatigiillu aningaasaqarnikkut aaqqissugaanerata allanngortiternissarujussua pisariaqassapput. Aatsaammi taamaaliornikkut inuiaqatigiit imminnut napatittut pilersissinnaavavut.
Takusariaqarparput ukiuni aggersuni isertitassatut ilimagisatsinnut sanilliullugu pisortani aningaasartuuteqartorujussuusugut. Pisariaqassappat pisortat aningaasartuutaat sukkut ikilisarneqarsinnaanersut misissorneqartariaqarput.
Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut isumaqarput nunatta aningaasaqarnera ukiunut kingullerpaanut sanilliullugu qaffariartunnginnerulissasoq. Nunatsinniinnaanngitsoq nunarsuarmili tamarmi aningaasaqarneq qaffariartorunnaarsimasutut isikkoqarpoq. Pissutsit taamaannerisa pisariaqarnerulersippaat pisortat aningaasartuutaasa ikilisinniissaat siunertaralugu misissuataarnissaat aammalu aningaasartuutit aningaasatigut allanngoriartornermut aningaasatigullu imminut napatissinnaanermut naleqqussarnissaat.
Pisortat aningaasartuutaasa appartinniarnerat suliariitigalugu inuiaqatigiinni aaqqissugaanerit misissuataartariaqarpavut. Inuiaqatigiit aaqqissuuttariaqarpavut aningaasaativut iluaqutiginerullugillu iluanaarutiginerusinnaanngorumallugit. Aningaasatigut imminut napatissinnaanissap oqaluuserinerani tamanna pingaartorujussuuvoq. Taamaattumik Naalakkersuisut kissaatigaat inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsinerup sulissutiginera aalajangiusimaneqarlunilu sakkortusarneqassasoq.
___________________
UPA 2003/14
ANIPI J.nr. 22.21+2003
Tamatuma saniatigut nunarput isertitaqarnerulertariaqarpoq siunissami unammilligassat akissaqartikkumallugit. Tamatumani salliullugit pisariaqartinneqarput inuussutissarsiutit ingerlalluartut akilersinnaasullu, soorunami aalisarnermi, aammali taamatut pingaartigaaq inuussutissarsiorfissat nutaat piorsarnissaat. Tamatumunnga tunngatillugu Naalakkersuisut inuussutissarsiutinik ingerlataqartut tunngavissaat misissuataarneruniarpaat inuussutissarsiutinik ingerlatsinerup ineriartornera pitsaanerpaanik tunngavissikkumallugu.
Taamaattumik inuiaqatigiit aaqqissugaanerat aningaasartuutinullu tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinerit imminut napatissinnaanerup piviusorsiortumik oqallisiginissaani pi-ngaarluinnartut ilagaat.
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq
Naalakkersuisut upperilluinnarpaat nunarput aningaasatigut imminut napatikkiartussappat inuiaqatigiit aaqqissugaanerat allannguuteqartittariaqartoq, tassami aaqqissugaanerit allanngortiterneri inuussutissarsiutit inuiaqatigiillu ineriartornerisa tunngavissiornerannut tunngavissaammata pingaaruteqartut. Tamatumuunakkut nunarput aningaasarsiornermut tunngatillugu siunissami pisariaqartumik periarfissinneqarsinnaavoq.
Taamaattumik Naalakkersuisut kissaatigaat inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutip sulissutiginera aalajangiusimaniarlugu. Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu ineriartortitsineq attattuartariaqarpoq, pisariaqartunillu angusaqarnissamut aaqqissugaaneq eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq sakkussaavoq pingaarutilik.
Naalakkersuisut 2003-mut aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarusiaminni aaqqissugaaneq eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi maannamut angusaasimasut nalilersorsimavaat suliniutissallu takkuttussat saqqummiullugit.
2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuummi kisitsisit pi-ngaarnerit
Siunissami aalajangigassat annertuut akissaqartilernissaasa sulissutigineranni aningaasartuutit eqqarsaatigalugit naalakkersuinikkut ingerlatsineq pingaarutilerujussuuvoq. 2003-mut ani-ngaasanut inatsisissatut siunnersuummi tamakku isumaliutigisariallit sammilerpagut.
Ilimagineqarpoq isertitat 5,4 milliarder kr.-it missaannik amerlassuseqassasut. Taakkua pi-ngasunngorlugit avikkaanni aggorneri marluk missiliorlugit tassaapput naalagaaffiup ataatsimoortumik tapiissutai EU-llu aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut akiliutai. Taakkua qaavanniipput akileraarutit, akitsuutit isertitallu minnerusut arlallit.
Ingerlatsinermut aningaasartuutit katillutik 4,6 milliarder kr.-it missaaniippuut, tassani ilaallutik 774 millioner kr.-it inatsisitigut pisussaaffigalugit aningaasartuutaasut assersuutigalugu pisortanit soraarnerussutisianut ilinniagaqarnersiutinullu.
Naalakkersuisut siunnersuutigaat sanaartugassanut iluarsagassanullu suliassanut ator-neqassasut katillugit 752 mio. kr.-it. 458 mio. kr.-it sanaartornermut pilersaarutinut ator-neqassapput 295 mio. kr.-illu iluarsaassinermut pilersaarutinut atorneqassallutik.
2003-mi aningaasartuutit qaffasissusissaat siunnersuutigineqartoq takussutissaavoq Nammi-nersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaasa qaffakkiartornerisa kigaallatsinnerannut. Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu pisortat aningaasartuutaat ukiuni kingullerni tallimani annertuumik qaffassimapput. Unittariaqarpugut eqqarsaatigalugulu taamatut ingerlaannassanerluta. Naalakkersuisullu naaggamik akissuteqarput. Taamaattumik akit akissarsiallu allanngoriartornerat naatsorsuutigalugu Naalakkersuisut siunnersuutigaat aningaasartuutit katillutik 2002-misut qaffasissuseqassasut.
Siunissami aningaasartuutinut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinissami ilaavortaaq isertitaasarallartut arlallit 2003-mi peertussaammata. Tamatumani pineqarput naalagaaffiup iluarsagassanut immikkut tapiissutai aamma taarsigassarsianut arlalinnut akilersuutit ilaatigut Tele Greenland A/S-iminngaanneersut. Naalakkersuisut naatsorsuutigaat ukiuni aggersuni isertitat katillutik 200 mio. kr.-it missaannik appariassasut. Naalakkersuisut aningaasartuutit unikaallatsinnissaat kissaatigaat siunissami aningaasatigut periarfissaqalernissaq pilersikkumallugu. Isertitat apparnerisa aningaasartuutitigut ingasattajaannginnissaq pisariaqarnerulersippaat.
3. december 2002-mi qinersinerup kinguneraa 2003-mut aningaasanut inatsisip pisarnermit kingusinnerusumik suliarineqarlunilu akuersissutigineqarnissaa. Naalakkersuisut nassuerutigisariaqarsimavaat iluarsagassat allanngortitsinerillu annerusut 2004-mut aningaasanut inatsisissamut kinguartittariaqarmata. Tassami Naalakkersuisut kissaatigaat aaqqissuussinerit atuuttut misissuilluarneq aallaavigalugu allannguutissiorneqassasut. 2003-mi Naalakkersuisut 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi suliniutit nutaat arlallit aallartippaat. Suliniutit tamakkua 2003-mut aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummi sammineqassapput.
Tamannali imatut paasineqassanngilaq 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi nutaanik suliniuteqartoqanngitsoq. 2003-mi nutaanik suliniuteqartoqarpoq, ukiunilu ki-ngullerni sillimmateqarpoq ilimagigatsigu 2003-mi misissuinitta aningaasanik amerla-nerusunik pisariaqartitsineq takutissinnaagaa.
2003-mut aningaasaliissutinut inatsisaagallartumi Inatsisartut aningaasaliissutit nutaat arlallit sallinngortereersimavaat. Taakkua 2003-mi pingaarnerutitanut tamarmiusunut ilaapput. Tamatumani pineqarput sillimmasiinermut akiliutit qaffanneri, aalisarnerup aaqqissugaanerata naleqqussarnera, raajat tunisat akiinut tapiissutit, isumaqatigiissutinut nutaanut aningaasartuutit, innarluutilinnut aningaasartuutit sanaartugassanullu pilersaarutit arlallit. Tamakkuali saniasigut Naalakkersuisut suliniutit nutaat arlallit aningaasaliiffigineqarnissaat pingaartissimavaat.
Peqqinnissamut tunngasuni suliaritinniartunik utaqqisoqarpoq, nakorsaatit akitsoriartorput, nunanilu allani suliaritittarneq akitsoriartuinnarpoq. Taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuutigaat taakkununnga pineqartunut agguarlugit 20 mio. kr.-it qaavatigut aningaasaliissutigineqassasut. 2004-miit peqqinnissaqarfimmut innarluutilinnullu 20 mio. kr.-it sillimmatissatut immikkoortinneqarput. Naalakkersuisut 2004-mut aningaasanut inatsimmik suliaqarnerannut atatillugu pineqartut misissorneqarnissaat atugassanngortitsinissami utaqqimaarneqarpoq.
Naalakkersuisut siunnersuutigaat 1. juli 2003-miit ukiumut illuartinneqartassasut 7,5 mio. kr.-it pisortanit soraarnerussutisialinnut aapparisamik isertitaqartarnerat pissutigalugu siornatigut soraarnerussutisiaqarsimanngitsunut. Tamatuma saniatigut 2004-miit sillimmatissatut illuartinneqarput 12,5 mio. kr.-it pisortanit soraarnerussutisiat pitsanngorsarnissaannut atugassatut.
Ineqarnermut akiliutit nutartigaanerat 1. januar 2002-mi atuutilerpoq. Ineqarnermut akiliutit nutarterneqarnerisa inernerisa takutissimavaat inoqutigiit ilaat 100.000 kr.-it ataallugit isertitaqartartut ineqarnerminnut qaffaavigineqarsimasut. Taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuutigaat 2003-mi 3 mio. kr.-it aammalu 2004-2006-mut ukiumut ataatsimut 5,6 mio. kr.-it illuartinneqassasut. Aningaasat atorneqassapput inuit pineqartut namminneq akiligassaannut killissat allanngortinnerannut taamaalillutik ineqarnermut tapiissutinik amerlanerusunik pisa-lersillugit. Siunnersuutigineqarpoq allannguut 1. juli 2003-miit atuutilissasoq.
Naalakkersuisut kulturi, timersorneq sunngiffillu pingaarteqaat taamaattumillu siunnersuutigalugu Kultur pillugu Siunnersuisoqatigiinnut aamma Timersorneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut aningaasaliissutit ingerlaqqilissasut. Siunnersuisoqatigiit Naalakkersuisunut tapertaassapput isiginnaartitsineq, nipilersorneq, atuakkiorneq eqqumiitsuliornerlu pillugit ineriartortitsiniarluni suliniarnermi.
Naalakkersuisut isumaqarput atuarfeqarnerup tungaatigut suliassat annertuujusut. Inuit amerliartorsimanerat qiviaraanni sumiiffinni amerlasuuni atuarfiit mikivallaalersimapput. Sumiiffinni allani atuarfiit nutartertariaqaqaat. Taamaattumik Naalakkersuisut pilersaarutit 2003-mut aningaasanut inatsisissamut ilanngunneqareersimasut saniatigut 2003-mi atuarfinnut tunngasut sukumiinerusumik isummerfiginiarpaat illoqarfinni atuarfiit pillugit nalunaarusiaq 5. maj 2002-meersoq nunaqarfinnilu atuarfiit pillugit nalunaarusiaq tunngavigalugit.
Ilulissani, Sisimiuni Nuummilu ilinniartut ineqarfiini ineeqqanik inissianillu sanaartorneq aallartinneqarsimavoq. Illoqarfinni taakkunanerpiaq ilinniagaqartut inissaqartinniarnerat ajornartorsiutaaqaaq. Init illullu namminersortunit attartortarlugit maannamut aaqqiisarnerit akisuallaaqaat. Iluarinartuuvoq ilinniagaqartut amerliartormata ilinniartut ineqarfiinik amerla-nerusunik pisariaqalersitsisut.
Piffissami aggersumi ornitatsinnut Naalakkersuisut pisortat aningaasartuutaasa aaqqinniagassanut naleqqussarlugit aaqqissornissaat immikkut sammivaat. Taamaattumik Naalakkersuisut 2003-mi aamma qitiusumik allaffissornikkut aqutsineq sukumiinerusumik misissorniarpaat Annerusumik sipaaruteqarnissaq isumannaatsumik ingerlanneqartariaqarpoq. Qularineqassanngilarli Naalakkersuisut kissaatigimmassuk allaffissornikkut aqutsinerup pisariillisaavigineqarnissaa. Taamaattumik Naalakkersuisut ukiuni 2004, 2005 aamma 2006-imi sipaarutissat 5, 10 aamma 15 mio. kr.-it ilanngussimavaat. Taakkua ilassutaapput 2003-mut aningaasanut inatsisissamut ilanngunneqareersunut, tassa 2003-mi 7 mio. kr.-inut ukiunilu 2004-2006-mi ukiumut 12 mio. kr.-inut.
20. september 2002-mi kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit isumaqatigiissutigineqarput. Isumaqatigiissutip kinguneraa ataatsimoortumik tapiissutit 2002-miit 2003-mut 37,2 mio. kr.-inik qaffanneqarnerat. Kommunit taarsiivigineqarput Atuarfitsialammut aningaasartuutaa-nerusussanut aamma meeqqanut inuusuttunullu suliniutinut, kommunit ingerlatsiviinut meeqqanit inuusuttunillu ulloq unnuarlu najorneqartartunut isumaqatigiissuteqartoqarluni. Qinersisimanerup Naalakkersuisullu pingaarnersiuinerminnik allanngortitsisimanerisa ki-ngunerisaanik isumaqatigiissutip ilaa isumaqatigiinniutigeqqittariaqassaaq. Naalakkersuisut ilaatigut ilimagaat qinersisimanerup kingunerisaanik meeqqat inuusuttullu pillugit inatsit nutaaq ukiup affaanik kinguartinneqassasoq, taamaammallu isumaqatigiinniartoqaqqittariaqarluni.
Naggasiut
Neriuutigaara Inatsisartut nutaat maanna ileqquusumik ataatsimeeqqarnermiilli apeqqutit pingaarutilerujussuit ukiuni aggersuni sammisartagassavut pillugit patajaatsumik tamakkiisumillu suleqatigiinnissaq tunngavileriissagaat.
Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissamut siunnersuutaata ilisarnaatigaa imminut napatinnerulernissap tunngavissiornissaata pilersaarusiornissaa aammalu pisortat aningaasartuutaasa aningaasatigut ineriartornermut isertitarisartakkattalu pitsanngorsarnissaannut ilimagisatsinnut naapertuuttumik ikilisarnissaat.
Nunatta siunissami aningaasatigut pituttorsimannginnissaq pisariaqartippaa. Tamatumani pisariaqarpoq maannangaaq pingaarnersiuilluta tulleriiaarinissarput. Taamaattumik Inatsisartunut ilaasortat kajumissaarumavakka killissat sianiginiaqqulugit aningaasanut inatsisissap siunnersuutillu ataasiakkaat Inatsisartuni maani oqallisigineqarneranni. Aningaasartuut nutaaq, tapiissut nutaaq iliuusissalluunniit nutaat allat eqqarsaatigigaangatsigit eqqaamasassavarput qanoq ililluta taamaaliornitsigut aningaasatigut imminnut napatissinnaalernissatta oqallisiginissaanut immitsinnut killilertarnersugut. Nutaanimmi aningaasartuuteqarfiusunik pilersitsinitsigut siunissamut aningaasaleeqittarnissamut immitsinnut pituttoreetarpugut.
Taamatut oqaaseqarlunga 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.