Samling
12. marts 2003 FM 2003/87
Forslag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret.
(Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne)
Svarnotat
(Landsstyreformanden)
1. behandling
Landstingsmedlem Per Skaaning har stillet forslag om en politisk drøftelse af om der skal åbnes op for politiske ansættelse i Grønlands Hjemmestyre og i givet fald hvilke retningslinier, der skal gælde for sådanne ansættelser.
I begrundelsen for forslaget redegøres for de grundlæggende principper, som bør lægges til grund for ansættelse af politisk ansatte medarbejdere i Grønlands Hjemmestyre. Landsstyret kan tilslutte sig disse principper.
Landsstyret har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt planer om ansættelse af sådanne politiske rådgivere. Det er Landsstyrets opfattelse, at de medarbejdere, der ansættes, skal ansættes til at varetage de mange faglige opgaver, som er Grønlands Hjemmestyres væsentligste opgave.
Ansættelse af ministersekretærer sker fordi arbejdet som landsstyremedlem stiller krav om kvalificeret rådgivning. Ministersekretærerne varetager en lang række opgaver, som sætter landsstyremedlemmerne i stand til at varetage deres opgaver dels som forvaltningschef dels som politikker.
Landsstyret har valgt at tage hensyn til de grundlæggende principper for politiske ansættelser ved udformning og besættelse af stillingerne som ministersekretær. Disse placeres derfor i landsstyreområdernes sekretariater, uden instruktionsbeføjelser og med reference alene til lansstyremedlemmet ligesom de typisk besættes efter sædvanligt opslag.
I erkendelse af de særlige kvalifikationer og fortrolighed dette arbejde kræver er det i praksis sådan, at ministersekretærerne enten ansættes på tidsbegrænsede vilkår eller omplaceres i forbindelse med, at landsstyremedlemmet udskiftes.
Det er landsstyrets opfattelse, at Grønlands Hjemmestyre til enhver tid skal søge at ansætte medarbejdere, som er i stand til at løse opgaverne. For Landstinget og Landsstyret er det en vigtig opgave løbende at sikre, at der er overensstemmelse mellem udbudet af arbejdskraft og de opgaver politikere og befolkningen ønsker udført.
Vi har behov for fagligt velfunderede medarbejdere, som kan yde Landstinget, Landsstyret, kommunerne, organisationerne og ikke mindste befolkningen i Grønland en kvalificeret og korrekt behandling baseret på anerkendte faglige principper.
Vi har brug for medarbejdere, som kan arbejde med og identificerer de styrker, svagheder, muligheder og trusler som Grønland skal forholde sig til nu og i fremtiden.
Vi har behov for medarbejdere, som er i stand til at belyse konsekvenser af forskellige udviklingscenarier.
Vi har behov for medarbejdere, som sikrer, at vores daglige sagbehandling sker indenfor rammerne af gældende regler og bevillinger.
Vi har behov for medarbejdere, som sikrer, at vore beslutninger også kan gennemføres i praksis.
Landsstyrets medlemmer er politikere og som sådan varetager de naturligvis en politisk funktion. Som også anført af forslagsstiller er Landsstyrets medlemmer også forvaltningschefer med det politiske og retlige ansvar for, at administrationen varetager sine opgaver indenfor rammerne af gældende regler og bevillinger. Herudover har Landstyremedlemmet, med respekt for de allerede fastlagte opgaver, muligheden for at lade udarbejde forslag til nye opgaver, f.eks. i form af ny lovgivning.
Landsstyremedlemmerne arbejder i grænselandet mellem politik og administration med grænseflader til det partipolitiske system, til kommunerne, til organisationerne og til befolkningen i almindelighed.
Det er Landsstyrets opfattelse, at landsstyremedlemmerne udadvendte politiske opgaver i lige så høj grad er et anliggende for det partipolitiske system. Landskassen yder hvert året et stort økonomiske tilskud til politisk arbejde. Det er Landsstyrets opfattelse, at man med rette kan forvente, at partierne som led i landstingsarbejdet og det almindelig partiarbejde i byerne og bygderne medvirker til at skabe forbindelse mellem befolkningen og de mennesker, der påtager sig et politiske arbejde.
Landsstyret skal have mulighed for at fremkomme med forskellige forslag uden det på forhånd er sikkert, at forslaget kan opnå tilslutning. Vi har brug for en levende og engageret debat om Grønlands udvikling. Vi må sikre, at det politiske arbejde, hviler på et folkeligt engagement og forståelse for de problemer og udfordringer Grønland står overfor.
I stedet for politiske ansættelser er det Landsstyret opfattelse, at der er grund til at overveje en styrkelse af de enkelte landsstyreområders informationsarbejde. Vi har i højere grad behov for at fortælle om Landsstyrets og Landstingets arbejde og beslutninger. Dialog med borgerne undervejs i processen er vejen frem. Det nytter ikke noget først at informere borgerne, når beslutningen ér taget
Det er f.eks. vigtigt at fortælle om
- hvilke problemer og udfordringer vi søger at løse med de enkelte landstingslove.
- hvilke prioriteringsopgaver Landstinget og Landsstyret er stillet overfor i forbindelse med udarbejdelse af finanslovene.
- befolkningsudviklingen og betydning for de kommende års udgifter
- forestående renoveringsopgaver af vores skoler, boliger, havne, kloakker, vand- og elforsyning
- forudsætningerne for udvikling af et levedygtigt privat erhvervsliv
- forvaltningen af vore levenede ressourcer
og meget meget mere.
Det er Landsstyrets vurdering, at der er behov for at skabe grundlaget for en levende og engageret debat i befolkningen og medvirke til at debatten i Grønland foregår på ensartede faktuelle forudsætninger.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget
12. marts 2003 UPA 2003/87
Naalakkersuinikkut tunngavilimmik Namminersornerullutik Oqartussani atorfinitsitsisarnerit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut
(Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit)
Akissuteqaat
(Naalakkersuisut siulittaasuat)
Siullermeerineq
Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning siunnersuuteqarpoq Namminersornerullutik Oqartussani naalakkersuinikkut tunngavilimmik atorfinitsitsisarnerit ammaanneqassanersut naalakkersuinikkut oqallisigineqaqqullugu, taamaattoqassappallu atorfinitsitsinernut taamaattunut najoqqutat suut atuutissanersut.
Siunnersuummut tunngavilersuutini Namminersornerullutik Oqartussani sulisunik naalakkersuinikkut tunngavilimmik atorfinitsitsisoqartassappat tamatumani tunngavigineqartariaqartut nassuiaatigineqarput. Naalakkersuisut tunngavissat taakku ilalersinnaavaat.
Naalakkersuisulli maannakkut taamatut naalakkersuinikkut siunnersortinik atorfinitsitsisarnissaminnik pilersaaruteqanngillat. Naalakkersuisut isumaqarput sulisut atorfinitsineqartut suliassanik suliamut tunngassutilinnik amerlaqisunik Namminersornerullutik Oqartussat pingaarnertut suliassarisaannik isumaginnittussatut atorfinitsinneqartassasut.
Naalakkersuisunut ilaasortat allattaannik atorfinitsitsisoqartarpoq naalakkersuisunut ilaasortatut sulineq piginnaaneqarluartumik siunnersorneqartarnissamik piumasaqaatitaqarmat. Naalakkersuisunut ilaasortat allattaat suliassanik arlalippassuarnik isumaginnittarput, naalakkersuisunut ilaasortat, ilaatigut ingerlatsivimmut pisortatut ilaatigullu naalakkersuinermik sulialittut, suliassaminnik naammassissinnaanerinut tunngavissiisunik.
Naalakkersuisut naalakkersuinikkut tunngavilimmik atorfinitsitsisarsinnaanermut tunngaviit isiginiarsimavaat naalakkersuisunut ilaasortat allattaattut atorfiit ilusilersorneqarneranni inuttalerneqartarnerinilu. Taakkua taamaattumik naalakkersuisoqarfiit allattoqarfiini inissinneqartarput, peqqusisinnaatitaanatik aammalu taamaallaat naalakkersuisunut ilaasortamut attaveqartartussatut, taamatullu aamma nalinginnaasumik inuttassarsiuereernikkut inuttalerneqartarlutik.
Suliamut tamatumunnga immikkut piginnaasaqarnissamik paasisimasaqarluarnissamillu piumasaqaatit pissutigalugit nalinginnaasumik imaattarpoq, naalakkersuisunut ilaasortanut allatsit piffissamut aalajangersimasumut imaluunniit naalakkersuisunut ilaasortap taarserneqarnissaanut atatillugu allamut nuutinneqarsinnaasunngorlugit atorfinitsinneqartarlutik.
Naalakkersuisut isumaqarput Namminersornerullutik Oqartussat sukkulluunniit sulisunik suliassaminnik isumaginnissinnaasunik atorfinitsitsiniartassasut. Inatsisartunut Naalakkersuisunullu suliassaq pingaarutilik tassaavoq, sulisussat pissarsiarisinnaasat aammalu suliassat naalakkersuinermik suliaqartut inuiaqatigiillu suliareqqullugit kissaatigisaasa akornanni naapertuuttoqarnissaata ingerlaavartumik qularnaarniarneqartarnissaa.
Sulisussat suliaminnik paasisimasaqarluartut Inatsisartunik, Naalakkersuisunik, kommuninik, suliniaqatigiiffinnik minnerunngitsumillu nunatsinni innuttaasunik suliamut tunngatillugu najoqqutassat akuerisaasut tunngavigalugit piginnaassuseqartumik eqqortumillu sullissisinnaasut pisariaqartippavut.
Sulisussat nukittuffinnik, sanngiiffinnik, periarfissanik siooranartunillu nunatta maanna siunissamilu qanoq iliuuseqarfigisassaanik suliaqarlutillu suussusersisinnaasut pisariaqartippavut.
Sulisussat ineriartornermi siumut takorluukkat assigiinngitsut kingunerisassaannik nassuiaasinnaasut pisariaqartippavut.
Sulisussat ulluinnarni suliamik ingerlatsinitta malittarisassat aningaasaliissutillu atuuttut iluanni pinissaannik qulakkeerisinnaasut atorfissaqartippavut.
Sulisussat aalajangiinitta aamma ulluinnarni naammassineqarnissaannik qulakkeerisinnaasut atorfissaqartippavut.
Naalakkersuisunut ilaasortat naalakkersuinermik suliaqarput aammalu taamaalillutik soorunami naalakkersuinikkut suliassaqarlutik. Siunnersuuteqartumit aamma oqaatigineqartutut Naalakkersuisunut ilaasortat aammattaaq ingerlatsivimmut pisortaapput, naalakkersuinikkut inatsisitigullu akisussaaffigalugu allaffissornermi suliassat malittarisassatigut aningaasaliissutitigullu killiliussat iluanni isumagineqarnissaat. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisunut ilaasortaq, suliassat aalajangersarneqareersut ataqqillugit, suliassanut nutaanut siunnersuusiornissamut periarfissaqarpoq, soorlu nutaamik inatsisiliornikkut.
Naalakkersuisunut ilaasortat naalakkersuinermik sulinerup allaffissornerullu killinganni sulipput partiinut, kommuninut, suliniaqatigiiffinnut innuttaasunullu nalinginnaasumik attaveqarfeqarlutik.
Naalakkersuisut isumaqarput naalakkersuisunut ilaasortat naalakkersuinermik avammut sammisumik suliassaat taamaaqataanik aamma partiit suliassarigaat. Nunatta Karsia ukiut tamaasa naalakkersuinikkut sulinermut aningaasarpassuarnik tapiissuteqartarpoq. Naalakkersuisut isumaqarput pissutissaqavissumik naatsorsuutigineqarsinnaasoq partiit Inatsisartuni aamma illoqarfinni nunaqarfinnilu partiimi nalinginnaasumik sulinerup ilaatut peqataassasut innuttaasut naalakkersuinermillu suliaqartut akornanni atassuteqarnermik pilersitsinermut.
Naalakkersuisut assigiinngitsunik siunnersuuteqassallutik periarfissaqartariaqarput, siunnersuutip isumaqataaffigineqarnissaa qulakkeeqqaanngikkaluarlugu. Nunatta ineriartornera pillugu uummaarissumik peqataaffigineqartumillu oqallinnissaq pisariaqartipparput. Qulakkeertariaqarparput naalakkersuinermik suliaqarnerup tunngavigissagai inuinnaat peqataanerat aammalu ajornartorsiutinik unammilligassanillu nunatta qangerniagassaanik paasisimasaqarneq.
Naalakkersuinermik tunngavilimmik atorfinitsitsisarnernut taarsiullugu Naalakkersuisut isumaqarput naalakkersuisoqarfiit ataasiakkaat paasissutissiisarnermik suliaasa patajaallisarnissaannik isumaliutersuuteqarnissaq tunngavissaqartoq. Annertunerujartuinnartumik pisariaqartipparput Naalakkersuisut Inatsisartullu sulinerannik aalajangiinerinillu siammaasarnissaq. Suliap ingerlanerani innuttaasunik oqaloqatiginnittarnissaq siumut aqqutissaavoq. Iluaqutaanavianngilarmi aalajangiisoqareeraangat aatsaat innuttaasut paasissutissittassagaanni.
Pingaartuuvoq soorlu makkua oqaluttuarissallugit
- Inatsisartut inatsisaasigut ataasiakkaatigut ajornartorsiutit unammillerfissallu sorliit qaangerniarnerivut.
- Aningaasanut inatsisissat suliarineqarnerinut atatillugu pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissamik suliassat suut Inatsisartut Naalakkersuisullu suliassarineraat.
- Innuttaasut ukiumikkut katitigaanerisa allanngoriartornerat tamatumalu ukiuni aggersuni aningaasartuutissanut sunniutissaat.
- Atuarfiit, inissiat, umiarsualiviit, eqqakkanut aqqutit, imermik innaallagissamillu pilersuutit iluarsarnissaat aggersut.
- Namminersorluni inuussutissarsiuteqarnerup ingerlalluartup ineriartortinnissaanut piumasaqaatit.
- Pisuussutitta uumassusillit iluaqutiginiarneqarnerisa aqunneqarnerat
allarparpassuillu.
Naalakkersuisut naliliipput innuttaasut akornanni uummaarissumik peqataaffigineqartumillu oqallinnermut tunngavissiinissaq aammalu oqallinnerup paasissutissat pigisat assigiiaartut tunngavigalugit pinissaa pisariaqartoq.
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni pissanganartumik oqallinnissamut qilanaarpunga.