Samling
26. marts 2003 FM 2003/84
Forslag til forespørgselsdebat om revision og opdatering af landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan.
(Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut)
Svarnotat
(Landstyremedlemmet for Finanser, Augusta Salling)
Til denne forespørgselsdebat om revision og opdatering af landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan vil jeg indledningsvis bemærke, at der i denne tid pågår en række arbejder, som kan få indflydelse på strukturpolitikken i Grønland i årene frem.
Selvstyrekommissionen kommer med sin betænkning snart. Den efterfølgende debat i befolkningen og i Landstinget på efterårssamlingen vil givetvis afstedkomme en række forslag til emner og initiativer, som der skal tages hånd om i årene, der kommer. Eksempelvis kan veje mod selvstyre kræve initiativer, som styrker erhvervslivet også på områder, der rækker ud over de rent erhvervspolitiske.
Det er aftalt mellem statsministeren og landsstyreformanden, at der nedsættes et udvalg, som har til formål at undersøge de forhold, som virker begrænsende på udviklingen af det grønlandske erhvervsliv samt komme med anbefalinger til, hvordan dette kan ændres. Udvalget skal desforuden komme med anbefalinger til, hvordan grundlaget for erhvervsvirksomhed kan styrkes. Arbejdet skal være tilendebragt i efteråret 2003 og resultaterne vil efterfølgende blive forelagt såvel regeringen, som landsstyret og Landstinget.
EU og Grønland har en fiskeriaftale, som løber frem til udgangen af 2006. I øjeblikket pågår der en midtvejsevaluering af denne aftale. Fra EU’s side er der udtalt ønske om, at aftalen mellem EU og Grønland skal have en anden form end i dag. For den resterende periode af den igangværende aftale kan det forventes, at der over for EU skal specificeres den politik indenfor fiskerisektoren, som Grønland ønsker at følge fremover. Fra EU’s side har man gjort det klart, at man ikke vil blande sig i udformningen eller indholdet af en sådan politik, men at eksistensen af politikken er forudsætning for fremtidige aftaler mellem EU og Grønland.
I forbindelse med Politisk-Økonomisk Beretning 2003, som blev præsenteret og debatteret den 12. marts 2003, lagde landsstyret op til en bred debat af landets strukturpolitik. Beretningen indeholdt således en gennemgang af de områder, hvor der allerede er taget strukturpolitiske initiativer samt en oversigt over de initiativer landsstyret vil prioritere i sit arbejde i denne valgperiode. Debatten i forbindelse med Politisk-Økonomisk Beretning gav opbakning til landsstyret om den førte kurs, og der blev givet signaler om, at strukturpolitik også i fremtiden er et væsentligt element i den politiske styring af landet.
Landsstyret følger op på denne opgave gennem det omfattende arbejde, der pågår på emner som for eksempel strukturtilpasning i fiskeriet, omlægning af prisen på el, vand og fjernvarme, tilskud fra Hjemmestyret og mobilitetsfremmende ydelse. For disse emner udarbejdes oplæg til politisk beslutning
Landsstyret vil ikke foregribe anbefalingerne fra de udredningsarbejder, der er sat i gang. Derfor finder landsstyret det formålstjenligt, at en revision og opdatering af Strukturpolitisk Handlingsplan afventer resultaterne af og debatterne om ny fiskeriaftale med EU, det af statsministeren foreslåede erhvervsudvalg og Selvstyrekommissionens betænkning samt de øvrige nævnte arbejder.
Landsstyret forventer derfor at en revision og opdatering af Strukturpolitisk Handlingsplan tidligst vil kunne foreligge i 2004.
26. marts 2003 UPA 2003/84
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut Naalakkersuisut siunnersuutaata misissorneqarnissaata nutarterneqarnissaatalu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserineqarnissaanik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut)
Akissuteqaat
(Aningaasarsiornermut naalakkersuisoq, Augusta Salling)
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut Naalakkersuisut siunnersuutaata misissorneqarnissaanik nutarterneqarnissaanillu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut aallaqqaasiullugu oqaatigissavara piffissami matumani arlalinnik suliaqartoqarmat ukiuni aggersuni nunatsinni inuiaqatigiit aaqqissugaanerannut sunniuteqarsinnaasunik.
Qanittukkut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissumminnik saqqummiussisussaapput. Tulliullugu innuttaasut akornanni Inatsisartunilu ukiakkut katersuunnermi oqallinneq ukiuni aggersuni sammisassanut suliniutaasussanullu siunnersuuterpaalussuarnik kinguneqanngitsoornavianngilaq. Assersuutigalugu namminersulernissamut aqqutissat suliassartaqartarsinnaapput inuussutissarsiortunik nukittorsaanissanik aammattaaq inuussutissarsiutinut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinerup avataaniittunik.
Ministeriunerup naalakkersuisut siulittaasuatalu isumaqatigiissutigaat ataatsimiititaliortoqassasoq pissutsinik nunatsinni inuussutissarsiornerup ineriartortinneqarnerani killiliisunik misissuisussamik kiisalu tamakku qanoq allanngortinneqarsinnaanerinut kaammattuuteqartussamik. Ataatsimiititaliaq kaammattuuteqassaartaaq inuussutissarsiutinik ingerlatsinermut tunngavissat qanoq nukittorsarneqarsinnaanerinut. Sulineq 2003-mi ukiakkut naammassereersimassaaq tulliullugulu inerneri danskit naalakkersuisuinut, uagutsinullu naalakkersuisunut inatsisartunullu saqqummiunneqassallutik.
EU nunarpullu aalisarneq pillugu isumaqatigiissuteqarput 2006-ip naanissaata tungaanut atuuttumik. Maannakkut isumaqatigiissut taanna piffissap qiteqqunnerani nalilersorneqarpoq. EU-mit kissaatigalugu oqaatigineqarsimavoq EU-p nunattalu isumaqatigiissutaat ullumikkornit allaanserusumik iluseqartariaqartoq. Isumaqatigiissutip ingerlasup sinneranut tunngatillugu naatsorsuutigineqarsinnaavoq EU-mut aalisarnermut tunngassuteqartuni naalakkersuinikkut ingerlatsinerup nunatta siunissami malikkumasaata nassuiarneqartariaqarnissaa. EU-mit erseqqissaatigineqareerpoq taamatut naalakkersuinikkut ingerlatsinerup ilusilersorneqarneranut imarisaanullunniit akuliuttoqarnianngitsoq kisiannili taamatut erseqqissumik naalakkersuinikkut
ingerlatseriaaseqartoqarnissaa EU-p nunattalu siunissami isumaqatigiissuteqartarnissaannut pisariaqartoq.
2003-mut Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut marsip ulluisa aqqaneq-aappaanni saqqummiunneqartumut oqallisigineqartumullu atatillugu Naalakkersuisut nunatsinni inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinerup tamanit oqallisigineqarnissaanut periarfissiipput. Nalunaarummiipput inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut suliassaqarfiit misissorneqarnerinik takussutissat kiisalu suliassat Naalakkersuisut qinigaaffimmi maannakkut ingerlasumi suliassamittut pingaartinniagaat. Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummut atatillugu oqallinnermi Naalakkersuisut siunnerfigalugu ingerlaviat tapersersorneqarpoq, oqaatigineqartarlunilu inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq aammattaaq siunissami nunattta naalakkersuinikkut aqunneqarnerani pingaaruteqarluni ilaajumaartoq.
Naalakkersuisut suliassaq tamanna malitseqartippaat assersuutigalugu aalisarnermi naleqqussaaneq, innaallagissap, erngup kiassaateqarfinniillu kiaap akiinik allanngortitsinissaq, Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissuteqartarneq sulisartullu nuttarsinnaanerulernissaannut aningaasaliisarnissaq eqqarsaatigalugit annertuumik suliaqarnikkut. Tamakkununnga tunngatillugu naalakkersuinikkut aalajangiinissanut isummernissamut tunngavissiortoqarpoq.
Naalakkersuisut qulaajaanernit aallartinneqareersunit kaammattuutigineqartartussat siornangernianngillaat. Taamaammat Naalakkersuisut pissusissamisoortippaat Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut siunnersuutip iluarsaateqqinneqarnissaani nutarterlugulu naleqqussarneqarnissaani EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissutissap nutaap, ministeriunerup siunnersuutigisaatut inuussutissarsiorneq pillugu ataatsimiititaliassap aamma Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutissaata kiisalu suliat allat taaneqareersut inerneri oqallisigineqarnerilu utaqqineqarallassasut.
Taamaammat Naalakkersuisutu inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut siunnersuutip iluarsaateqqinneqarnera nutarterlugulu naleqqussarneqarnera siusinnerpaamik 2004-mi saqqummiunneqarsinnaassasoq naatsorsuutigaat.