Samling
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der i bloktilskudsaftalen med kommunerne indføres mulighed for, at kommunerne kan få midler til byggeri for en femårig periode.
(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Finanser)
Det er sådan i dag, at de kommunale anlæg prioriteres ind på finansloven på baggrund af kommunernes anlægsønsker og ressortdirektoraternes prioritering. Afløbsprofilerne bliver udarbejdet efter de forslag som kommunerne har udarbejdet eller på baggrund af projektering med tilhørende B-overslag. Herefter udgør de samlede bevillinger til kommunale anlæg en flerårig anlægsramme for de enkelte kommuner. Der er således allerede i den nuværende finanslovsproces i høj grad et element af det som Landstingsmedlem Agathe Fontain foreslår. Nemlig at der tilføres flerårige bevillinger til anlæg i de enkelte kommuner. Kommunerne er således i dag inddraget på et tidligt tidspunkt i prioriteringsprocessen.
Problemet opstår når projekterne ikke har de afløb der var forudsat i finansloven eller når projektet viser sig at blive dyrere, hvor landsstyret i det sidste tilfælde må til Landstinget om søge om forhøjelse af bevillingerne. En del af dette problem skyldes at projekterne ofte ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet før de bliver optaget på finansloven. Dette problem bliver ikke løst med forslaget fra Landstingsmedlem Agathe Fontain.
Fra 2002 er projektering udskilt fra den egentlige projektbevilling. Formålet med dette er mere præcis budgettering førend projektet optages på finansloven. Med den nye procedure sker der først en projektering af opgaven, hvor der udarbejdes et såkaldt B-overslag, ligesom forskellige følgevirkninger af opgavens gennemførelse bliver belyst. Først herefter afgør Landsstyret, om det vil søge opgaven indarbejdet i finansloven for det kommende år. Dermed sikres, at forsinkelser på grund af manglende bevillinger bliver minimeret.
I Direktoratet for Infrastruktur og Boliger er der nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med procedurer, metoder og værktøjer med det formål at sikre en hurtigere og mere effektiv og overskuelig sagsgang. I denne arbejdsgruppe deltager KANUKOKA. Og i forbindelse med bloktilskudsforhandlingen med KANUKOKA om bloktilskuddet for 2004 har parterne aftalt, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til regelsæt omkring anlægsaftaler.
På boligområdet foreslås ændringer, der indebærer, at vi går væk fra 60/40 byggeri til et støttet kommunalt udlejningsbyggeri. Hvor kommunen i stedet for at få et tilskud på 60 pct. af anlægsprisen i en bestemt afløbstakt, så vil kommunen kunne få et bestemt tilskud pr. kvadratmeter, hvorefter det er op til kommunen at sikre så billig en byggepris som muligt. Dette medfører både større ansvar og flere frihedsgrader for kommunen. Samtidig betyder det også mindre administration og skulle gerne føre til billigere kvadratmeterpriser.
Der er således igangsat en række tiltag, som skal føre en mere smidig administration, samtidig med at kommunernes ansvar og økonomiske engagement i byggesagerne bliver øget.
Anlægsområdet kan givetvis organiseres mere hensigtsmæssigt end i dag, men landsstyret finder det også vigtigt at holde fast i en samlet central prioritering af anlægsmidlerne for at sikre en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig anvendelse af anlægsmidlerne og for at sikre at det store offentlige kapitalapparat bliver vedligeholdt. Hvis Landstinget af landspolitiske hensyn ønsker at styrke for eksempel boligområdet, bør det efter landsstyrets mening ikke være op til den enkelte kommune om de i stedet ønsker de afsatte midler anvendt til for eksempel bygning af en skole eller en sportshal. Landskassen er medfinansierende på en stor andel af de kommunale anlæg og landsstyret finder det ikke hensigtsmæssigt om Landstinget sættes uden for indflydelse på hvordan disse midler anvendes.
Med disse bemærkninger indstiller landsstyret forslaget til forkastelse.
17. marts 2003 UPA 2003/98
Kommuninut ataatsimoortumik tapiissuteqartarnermut isumaqatigiissummi kommunit sanaartugassanut atugassanik ukiuni tallimakkaartuni tunineqartarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
Ullumikkut imaappoq kommunini sanaartugassat aningaasanut inatsimmi kommunit sanaartortitassatut kissaataat aammalu oqartussaasutut pisortaqarfiit tulleriiaarinerat tunngavigalugit tulleriiaarneqartarlutik. Naammasisassat ilusissaat siunnersuutit kommuninit suliarineqarsimasut imaluunniit suliassatut pilersaarusiorneq missingersuusianik B-nik ilalik malillugit suliarineqartarput. Tamatuma kingornatigut kommunini sanaartugassanut aningaasaliissutit tamarmiusut kommuninut ataasiakkaanut ukiuni arlalinni sanaartugassanut killilerneqartarput. Taamaalilluni maannangaaq aningaasanut inatsisip pilersikkiartuaarnerani tamanna Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip siunnersuutaanut ilaalluinnarpoq. Tassalu kommunit ataasiakkaat sanaartugassanut ukiut arlalikkuutaarlugit aningaasaliissuteqarfigineqartassasut. Kommunit ullumikkut taamaalillutik tulleriiaarnerup ingerlannerani piaartumik ilanngunneqartarput.
Ajornartorsiut pilersarpoq suliassatut pilersaarutit aningaasanut inatsimmi naatsorsuutigineqartutut naammassineqanngikkaangata imaluunniit pilersaarut akisunerulersoq paasinarsigaangat, tamatumani Naalakkersuisut taaneqartumi kingullermi aningaasaliissutit amerlineqarnissaannik Inatsisartunut qinnuteqartariaqartarlutik. Ajornartorsiut tamanna Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip siunnersuutaatigut aaqqinneqanngilaq.
2002-minngaanniit suliassatut pilersaarusiorneq suliassatut pilersaarutinut aningaasaliissutaasartunit immikkoortinneqalerpoq. Tamatumani siunertaavoq suliassatut pilersaarutip aningaasanut inatsimmi ilanngunneqannginnerani eqqoqqissaartumik missingersuusiornissaq. Suleriaatsimi tassani nutaami suliassaq pilersaarusiorneqaqqaassaaq, tamatumani missingersuusiat B-nik taaneqartartut suliarineqarlutik, taamatuttaarlu suliassap ingerlanneqarnerta kingunerisassai assigiinngitsut nassuiarneqartassallutik. Tamatuma kingorna aatsaat Naalakkersuisut aalajangissavaat suliassaq ukiumut tullermut aningaasanut inatsisissamut ilanngullugu suliarineqassanersoq. Tamatumani aningaasaliissutigineqarsimasut amigarnerat pissutigalugu kinguartooruteqarnissat annikinnerpaanngortinnissaat qulakkeerneqartassaaq.
Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Pisortaqarfimmi suleqatigiissitaq pilersinneqarpoq suliassap ingerlanissaanik sukkanerusumik aammalu sunniuteqarnerusumik kiisalu paasiuminarnerusumik qulakkeeriniarluni suleriaasissanik, periaasissanik sakkussanillu suliaqartussaq. Suleqatigiissitami tassani KANUKOKA peqataatitaqarpoq. Aammalu 2004-mut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit KANUKOKA-mik ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiinniarnermut atatillugu illuatungeriit isumaqatigiissutigaat suleqatigiissitamik pilersitsisoqassasoq, sanaartugassatut isumaqatigiissutit pillugit malittarisassanut siunnersuusiortussaq.
Inissianik sanaartornermik suliassaqarfimmi allannguutissat siunnersuutigineqarput, tamatumalu kingunerissallugu 60/40 atorlugu sanaartortitsineq qimakkiartuaassagipput kommunikkuutaartumillu attartortittakkanik sanaartornermut nuukkiartuaarluta, tamatumani kommunip naammassiartuaakkani aalajangersimasuni sanaartornermut akigitassanit tapiissutit 60%-annik pissarsisarneranut taarsiullugu kommuni kvadratmeterimut ataatsimut aalajangersimasumut tapiissutisisinnaanngorluni, tamatumalu kingornatigut kommunip nammineq sanaartornermut akigitinneqartup sapinngisamik akikinnerpaap qulakkeernissaa aalajangersinnaanngussallugu. Tamanna kommunip akisussaassuseqarnerulerneranik aammalu arlalitsigut kiffaanngissuseqalerneranik kinguneqassaaq. Tamatuma peqatigisaanik tamanna aammattaaq allaffissornerup annikinnerulerneranik kinguneqassaaq taamalu kvadratmeterimut akigitinneqartut akikinnerulernerannut aqqutissiuussilluni.
Taamaalilluni suliniuteqarnerit arlaqartut aallartinneqarput allaffissornermut eqaannerusumut
aqqutissiuussisussat, tamatumalu peqatigisaanik kommunit sanaartugassatut suliassani akisussaanerat aningaasatigullu peqataatinneqarnerat annertusineqassaaq.
Sanaartugassanut suliassaqarfik taamatut pisoqarpat ullumikkornit siunertanut naleqqunnerusumik aaqqissuunneqarsinnaassaaq, Naalakkersuisulli aammattaaq sanaartugassanut aningaasaliissutit ataatsimoortumik qitiusumillu tulleriiaarneqartarnissaasa aalajangiusimanissaat pingaartuusoraat sanaartugassanut aningaasaliissutit inuiaqatigiit aningaasarsiorneranni siunertanut naleqquttuunissaat qulakkeerniarlugu kiisalu pisortat aningaasaliisarfiata annertuup allan-ngortinneqannginnissaa qulakkeerniarlugu. Inatsisartut nuna tamakkerlugu politikkiat eqqarsaatigalugu assersuutigalugu inissianut tunngasunik suliassaqarfiup patajaallisarnissaa kissaatigigunikku Naalakkersuisut isumaat naapertorlugu kommunit ataasiakkaat aningaasaliissutissatut immikkoortinneqartut taarsiullugu soorlu atuarfiliornermut inersuarmilluunniit timersortarfiliornermut atorneqassanersut namminneerlutik aalajangertariaqanngilaat. Nunatta karsia kommunini sanaartukkat ilarparujussuinut aningaasaleeqataasarpoq Naalakkersuisullu siunertamut naleqquttuusorinngilaat Inatsisartut aningaasat taakkua qanoq atorneqassanersut pillugit sunniuteqaqataanngitsutut inissinneqassappata.
Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik siunnersuutip akuersaarneqannginnissaa inassutigissavaat.