Samling
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der etableres et Grønlandsk Nationalteater
(Landstingsmedlem Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
1. Behandling
Som det fremgår af koalitionsaftalen, støtter Landsstyret udbygningen bl.a. indenfor teatervirksomhed, fordi det i processen mod selvstændighed er vigtigt også at synliggøre og udvikle grønlandsk kunst og kultur. Landsstyret vil i den forbindelse også arbejde videre med overvejelserne omkring et Nationalteater, og ser det af Landsstyret nedsatte Kulturråd som en naturlig medspiller i dette arbejde.
Under efterårssamlingen i 1996 forelagde Landsstyret ARedegørelse vedr. Teatrets Fremtid@. Redegørelsen var udarbejdet af en af Landsstyret nedsat arbejdsgruppe, der var sammensat af repræsentanter indenfor kulturen. Redegørelsen blev velvilligt modtaget af Landstinget. Redegørelsen beskriver de optimale ønsker indenfor området. Ønsker der dog endnu ikke har kunnet realiseres.
Efterfølgende har der været arbejdet videre med nødvendige formelle ændringer indenfor området. Lovgrundlaget er blevet fornyet med vedtagelsen af Landstingsforordning nr. 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed. Det fremhæves her allerede i overskriften, at også kulturen omfattes af denne forordning, i hvilken begrebet professionel virksomhed nu indgår som noget nyt under Kultur- og folkeoplysningsvirksomhed. Det fremgår således her, at Landsstyrets støtte fortrinsvis ydes til landsdækkende virksomhed og professionel virksomhed.
I forlængelse af dette anbefalede Kulturrådet en omlægning af støttemidlerne indenfor det kulturelle område. En ny fordeling af midlerne ses da også medtaget i Forslag til Finanslov 2003, og de nye betingelser for ansøgning om kulturelle støttemidler annonceres netop nu i aviserne. Hjemmestyrets tilskudsmidler til kulturen vil således fremover specielt tilgodese professionel kunstnerisk virksomhed.
I den nævnte ARedegørelse vedr. Teatrets Fremtid@ forestillede man sig et Nationalteater helt eller delvist placeret i det dengang endnu ikke færdiggjorte Grønlands Kulturhus. Forestillingerne om hvad Kulturhuset konkret kunne indeholde viste sig dog for optimistiske, hvorfor planlægningen af et Nationalteater i dag kræver nye overvejelser, bl.a. vedr. de fysiske rammer. Det er vigtigt i denne forbindelse at opfatte >Nationalteatret= som en aktivitet, ikke en konkret bygning. Det vil være urealistisk at tænke i nybyggeri i denne forbindelse, hvorfor aktiviteterne nødvendigvis må indpasses i allerede eksisterende rammer.
I ARedegørelse vedr. Teatrets Fremtid@ var det egentlig ønsket både at anbefale et National- og et Mobilteater, idet to teatre ville give sund konkurrence på såvel kvalitet som udvikling og betyde mere aktivitet. Grundet landets størrelse og kapacitet skønnedes det dog kun realistisk med ét teater. Man fandt det derfor vigtigt, at fornyelse indenfor teatret sikres ved, at teatrets kunstneriske leder og evt. fastansatte skuespillere kontraktansættes, for 5 år ad gangen. Netop vægtningen af kvalitet, udvikling og fornyelse har på samme måde været genspejlet i Kulturrådets debat i denne forbindelse, hvilket også kan ses af den nye støttepolitik.
Nationalteatrets opgaver vil være skuespilvirksomhed i Grønland, videreudviklingen af dette kulturelle udtryk og undervisning. Derudover vil det, som nævnt i det fremsatte beslutningsforslag være naturligt at lade Nationalteatret repræsentere Grønland i udlandet, til gavn for turisme og erhverv. Kultur er en kapacitet vi kan dyrke, styrkes ved, nyde godt af, og tjene penge på.
I overvejelserne vedr. Nationalteateraktiviteter ønsker Landsstyret også uddannelsesaspektet inddraget. Skal vi søge en egentlig skuespilleruddannelse etableret som en del af teatrets virksomhed, eller er det andre bredere uddannelser indenfor området vi har brug for ?
Hvad angår økonomien er det vigtigt, at udarbejdelsen af konkrete forslag til Nationalteater nu tager afsæt i landets reelle økonomiske situation både med hensyn til etablerings- og faste driftsudgifter, og koordineres i forhold til de økonomiske behov både indenfor anden teatervirksomhed, og indenfor det kulturelle område i det hele taget.
Landsstyret vil igangsætte udarbejdelsen af forskellige realiserbare modeller, der forelægges Kulturrådet til udtalelse. Modellerne udarbejdes med afsæt i hidtidige erfaringer og med nødvendig inddragelse af aktørerne på området.
28. marts 2003 UPA 2003/95
Kalaallit Nunaanni Isiginnaartitsisartoqatigiit pilersinneqarnissaannik suliniuteqaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Soorlu naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi allassimasoq ilaatigut isiginnaartitsisarfeqarnerup annertusaavigineqarnissaa Naalakkersuisut tapersersorumavaat, tassa namminersuleriartornermi pingaartuummat kalaallit eqqumiitsuliaasa kulturiatalu saqquminerulersinneqarlutillu ineriartortinneqarnissaat. Tassunga atatillugu Naalakkersuisut aammattaaq sulissutigerusutaat tassaavoq Nunatta Namminerisaminik Isiginnaartitsiveqalernissaa, aammalu suliami tassani Kulturimut siunnersuisoqatigiit pissusissamisuuginnartumik sunniuteqaqataanissaat Naalakkersuisunit naatsorsuutigineqarpoq.
1996-imi ukiakkut katersuussimanermi Naalakkersuisut saqqummiussimavaat ”Isiginnaartitsiviup Siunissaa pillugu Nassuiaat”. Nassuiaasiaq suliarineqarsimavoq Naalakkersuisut suleqatigiissitaliarisimasaasa ilaannit kulturimut tunngassuteqartunik inuttalersugaasumit. Nassuiaasiaq Inatsisartunit ilassilluarneqarsimavoq. Nassuiaasiami allaaserineqarsimapput suliassaqarfiup taassuma iluani annertunerpaatut kissaatigineqarsinnaasut suunersut. Taamaattoq kissaatigisat taakku maannamut suli piviusunngortinneqarsinnaasimanngillat.
Tamatuma kingornagut allannguutissat pisariaqavissut suliarineqarsimapput. Inatsisitigut tunngavissat kulturimik sunngiffimmillu ingerlatsineq pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 10-p 21. maj 2002-meersup akuersissutigineqarneratigut nutaanngorsimapput. Taassumalu qulequtaani malunnartumik ersereerpoq peqqussummi tassani kulturi aammattaaq pineqartoq, taaguullu ’ingerlatarivillugu’ suliaqarneq kulturimik inunnillu paasisitsiniaanermik suliaqarnerup iluani nutaatut massakkut ikkunneqarsimalerpoq. Tassanissaaq aamma takuneqarsinnaavoq Naalakkersuisut tapiissutaat pingaartumik nuna tamakkerlugu suliffeqarfinnut ingerlatarivillugulu suliffeqarfiusunut tunniunneqartassasut.
Tassunga uiggiutitut Kulturimut siunnersuisoqatigiit kaammattuutigisimavaat kulturimut tunngassuteqartut iluanni tapiissutaasartut allanngortitsivigineqassasut. Aningaasaliissutaasartullumi nutaamik agguataarneqartalernissaat 2003-mut Aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi ilanngunneqarsimasoq takuneqarsinnaavoq, kulturimullu tapiissutissanik qinnuteqaateqarnissamut piumasaqaatit nutaat tusagassiutitigut atuagassiani massakkorpiaq saqqummiunneqarsimapput. Tassalu taamaalilluni Namminersornerullutik Oqartussat kulturimut tapiissutigisartagassaasa eqqumiitsuliornikkut ingerlatarivillugu ingerlatsinerit siunissami immikkut isiginiartalersussaassavaat.
”Isiginnaartitsiviup Siunissaa pillugu Nassuiaat” -mi taaneqartumi takorloorneqarsimavoq Nunatsinni isiginnaartitsisarfiup tamarmiulluni ilaannaataluunniit taamanikkut suli inaarsarneqarsimanngitsumi Kulturimut illorsuassami inissinneqarsimanissaa. Kulturimulli illorsuassap sorpianik imaqarnissaa pillugu takorluukkat neriulluarneruallaarsimapput, taamaattumillu Nunatsinni isiginnaartitsisarfissamik pilersaarusiornerup ullumikkut nutaamik isumaliutigilluaqqinnissaa pisariaqalersimavoq, ilaatigut illutassaa eqqarsaatigalugu. Tassunga atatillugu pingaartuuvoq ’Nunatsinni isiginnaartitsivik’ suliatut ingerlatatut isigissallugu, tassa illorsuartassaa aalajangersimasoq pinnagu. Tassunga atatillugu nutaamik sanaartortoqarnissaa piviusorsiorpalaartuunavianngilaq, taamaattumik suliatut ingerlatassatut pigineqareersunut pulatinniarneqarnissaa pisariaqartuussaaq.
”Isiginnaartitsiviup Siunissaa pillugu Nassuiaat”-mi kaammattuutigalugu kissaatigineqarsimavoq Nunatsinni isiginnaartitsiveqalissasoq aammalu Nuttartumik isiginnaartitsiveqalissasoq, tassa isiginnaartitsiviit marluk pitsaassuseq ineriartortitsinerlu eqqarsaatigalugit pitsaasumik unammilleqatigiiffiussasutut takorloorneqarmata, taakkulu aqqutigalugit sammisaqartitsiviit amerliniassammata. Nunalli isorartussusia nukissaqassusialu eqqarsaatigalugit ataasiinnarmik isiginnaartitsiveqarnissaa piviusorsiorpalaarnerusussatut nalilerneqarsimavoq. Taamaattumik isumaqartoqarpoq pingaartuussasoq isiginnaartitsisarnerup iluani nutarterinissaq isumannaallisaavigineqartariaqartoq isiginnaartitsisarfissap isiginnaartitsinikkut pisortassaata immaqalu aalajangersimasumik isiginnaartitsisartussaasa ukiut tallimakkaartumik isumaqatigiissuteqarfigineqarlutik atorfinitsinneqartarnerisigut. Tassalu pitsaassuseq, inerisaaneq nutarterinerlu Kulturimut siunnersuisoqatigiit apeqqummik taassumannga eqqartuineranni aammattaaq tunngavigineqarsimapput, tamannalu aamma tapiisarneq pillugu nutaamik politikkerineqalersumi takuneqarsinnaavoq.
Nunatsinni isiginnaartitsiviup nunatsinni isiginnaartitsisarneq suliassarissavaa, kulturikkullu saqqummertarnerup tamatumap inerisaavigineqaqqinnissaa isumagissavaa ilinniartitsinerlu aallutarissallugu. Tamatuma saniatigut, soorlu aalajangiinissamik siunnersuummi aamma taaneqartoq, pissusissamisuussaaq nunanut allanut Kalaallit Nunaat sinnerlugu takornariaqarnermut inuussutissarsiutinullu iluaqutaasussamik Nunatsinni isiginnaartitsivik sinniisuusassappat. Kulturi pigisaavoq inerisarsinnaasarput, nukittorsarfigisinnaasarput, nuannaaruteqarfigisinnaasarput aammalu aningaasarsiorfigisinnaasarput.
Nunatsinni isiginnaartitsivimmi suliassanut tunngatillugu isumaliutersuuteqarnerminni Naalakkersuisut aammattaaq ilinniartitaanermut tunngasut ilanngunneqarnissaat kissaatiginartippaat: Isiginnaartitsiviup suliaanut ilanngullugu isiginnaartitsisartunngorniarneq ingerlatarilissavarput, imaluunniit suliassaqarfiup taassuma iluani ilinniartitaanerit allaanerusut atorfissaqartippavut?
Aningaasanut tunngatillugu pingaartuuvoq, Nunatsinni isiginnaartitsivimmut tunngatillugu toqqaannartumik siunnersuusiassat nunap aningaasatigut massakkut inissisimaneranik isiginiaanissaat, tassa pilersitsinissamut ingerlatsinissamullu aningaasartuutissat eqqarsaatigalugit, aammalu isiginnaartitsinermik ingerlatsinerni allani kiisalu kulturimut tunngassuteqartut tamaasa eqqarsaatigalugit, aningaasatigut pisariaqartitsinermut taakkua ataqatigiissaarneqarnissaat.
Periuserineqarsinnaasunik assigiinngitsunik piviusunngortinneqarsinnaasunik Kulturimut siunnersuisoqatigiinnut oqaaseqarfigisassanngorlugit saqqummiunneqarumaartussanik Naalakkersuisut siunnersuusiorniarput, taakkulu naggataagut anguniagassatut isumaqatigiissusiorfigineqarnissaat eqqarsaatigineqarsinnaassalluni. Periusissat suliarineqassapput maannamut misilittagaasimasut isiginiarlugit aammalu suliamik ingerlataqartut peqataatillugit.