Samling
10. marts 2003 FM 2003/92
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en fælles og koordineret efteruddannelse samt kursusarrangementer for lønmodtagere og folk, der bliver ramt af arbejdsløshed.
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Erhverv)
Forslaget rejser en principiel og meget væsentlig problemstilling. Forslagsstilleren gør i sit beslutningsforslag opmærksom på det forhold, at der ikke er tilfredsstillende koordinering af og oplysningsvirksomhed omkring mulighederne for efteruddannelse samt kurser for lønmodtagere og ledige i kommunerne.
Landsstyret er enig i forslagsstillerens betragtninger, og ser som sit opgave at skabe bedre rammer for uddannelse, efteruddannelse samt kurser for lønmodtagerne - og naturligvis for dem der bliver ramt af ledighed. Der er derfor bestræbelser på at skabe rammer for det efterspurgte.
Det er således Landsstyrets politik, at ledige og ikke mindst de unge skal tilbydes uddannelse og kurser, så deres kvalifikationer kan imødekomme behovet for uddannet arbejdskraft og udviklingen på arbejdsmarkedet. Vi må bevæge os bort fra at bruge så mange ressourcer på at fastholde folk i passiv forsørgelse. I stedet skal arbejdsmarkedsindsatsen være fremadrettet og være afstemt med erhvervslivets og de offentliges efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.
Derfor prioriterer Landsstyret arbejdsmarkedsreformen højt. Her er et af målene at ledige vil få bedre muligheder for at blive integreret på arbejdsmarkedet via opkvalificering og uddannelse og ad denne vej få øgede muligheder for at forsørge sig selv og sin familie. Et andet af målene er at øge mobiliteten mellem faggrupperne således at vi bliver i stand til at arbejdspladserne indenfor de ikke-tilskudsfinansierede sektorer. Dette vil være til gavn for samfundsøkonomien. Derfor er det nødvendigt med opprioritering af Vejlednings og uddannelsesindsatsen.
Som konsekvens af dette forbereder Arbejdsmarkedsafdelingen i samarbejde med Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke etableringen af såkaldte Vejlednings- og introduktionscentre i alle kommuner. Der udestår fortsat konsekvens beregninger og analyser i forhold til regelændringer på området samt efterfølgende forhandlinger i KANUKOKA.
___________________
FM 2003/92
INUUPI j.nr. 48.20.22
En redegørelse vedrørende disse spørgsmål er under udarbejdelse og vil danne grundlag for det videre arbejde med etableringen.
Vejlednings og introduktionscentrene i alle kommunerne bliver således et vigtigt omdrejningspunkt i implementeringen af arbejdsmarkedsreformens målsætninger.
Disse centre skal netop være basis for såvel arbejdsformidling og vejledning i forbindelse med de lediges opkvalificering og introduktionsuddannelse, således at disse efter opkvalificering kan fastholdes i varigt arbejde eller efter endt introduktionskursus komme i gang med en egentlig uddannelse og dermed skabe sig et fremtidigt livsgrundlag.
Desuden er det tanken, at arbejdsmarkedskontorerne, som vil være en integreret del af vejlednings- og introduktionscentrene, også benyttes i forbindelse med behovet for fælles og koordineret efteruddannelser og kurser for lønmodtagere. Disse centre vil således danne rammerne for de forskellige programmer for efteruddannelser / kurser, der måtte være udbudt fra organisationerne.
Det er ligeledes tanken og målet, at oplysningsarbejdet omkring diverse introduktionsuddannelser, kurser og efteruddannelser alene skal udgå fra arbejdsmarkeds/vejledningskontorerne, således at der er klart overblik over de forskellige muligheder for efteruddannelse samt kurser.
Det skal oplyses, at det lokale samarbejde mellem arbejdsmarkedskontorerne og arbejdsgiverne i de senere år er blevet bedre. Der er således forbedrede muligheder for lokalt at inddrage arbejdsgiverne i arbejdet omkring de forskellige kvalificeringstilbud for lønmodtagere og ledige.
Det er de enkelte kommuners opgave via centrene at etablere fælles efteruddannelse og kurser for lønmodtagerne samt evt. kurser og introduktion til uddannelse for de ledige.
Der er derfor ingen tvivl om at etableringen af vejlednings- og introduktionscentre vil forbedre mulighederne for koordination og oplysning vedr. kursus- og uddannelsestilbud. Dette vil være med til at sikre varige arbejdspladser med stabil arbejdskraft og således gavne den samlede samfundsøkonomi.
Afslutningsvis vil jeg nævne, at der allerede er etableret velfungerende vejlednings- og introduktionscentre i Aasiaat, Narsaq og Tasiilaq. Erfaringer fra disse centre skal bane vejen for de andre kommuners bestræbelser på at etablere centre og dermed forhåbentlig opfylde det arbejdsmarkedspolitiske målsætning om centre i alle kommuner.
Da der således allerede er bestræbelser i gang med henblik på at etablere vejlednings og introduktionscentre, hvor den efterlyste koordination kan indgå, kan Landsstyret derfor ikke anbefale at det aktuelle beslutningsforslag vedtages.
10. marts 2003 UPA 2003/92
Sulisartut suliffissaarunnermillu eqqorneqartartut eqqarsaatigalugit ilinniartitseqittarnermi pikkorissartitsisarnermilu qaffassarfiusinnaasumik ataatsimoorussamik aaqqissuussisoqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
(Inuussutissarsiornermut naalakkersuisoq)
Siunnersuutikkut tunngaviusumik ajornartorsiut pingaaruteqaqisorlu qaqinneqarpoq. Siunnersuuteqartup aalajangiiffigisassatut siunnersuummini tikkuarpaa kommunini sulinermik inuussutissarsiuteqartut suliffissaaruttartullu ilinniarteqqittarnerat pikkorissartinneqartarnerallu naammattumik ataqatigiiaarneqaranilu qaammarsaatigineqanngitsoq.
Naalakkersuisut siunnersuuteqartup eqqarsaatai isumaqatigaat suliassamissullu isigalugu sulinermik inuussutissarsiuteqartut - soorunalumi suliffissaaleqinermik eqqorneqartartut - ilinniartitaanerat, ilinniarteqqinneqarnerat pikkorissartarnerallu pitsaanerusunik tunngavissiorumallugu. Taamaattumik ujartorneqartut tunngavissinnissaat suliniutigineqarpoq.
Taamaalillutik naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlatsinerminni tunngavigaat suliffissaaruttut minnerunngitsumillu inuusuttut ilinniarnissamik pikkorissarnissamillu neqeroorfigineqartarnissaat, taamaalilluni piginnaasaat ilinniarsimasunik sulisussaqarnermik pisariaqartitsinermut suliffeqarnermilu ineriartornermut naapertuuttooqqullugit. Inuit ikiorsiissutaannarnik isumalluuteqartittarnerannut aningaasat taamak amerlatigisut atortuarnerat qimattariaqalerparput. Tamatumunnga taarsiullugu suliffeqarnermut tunngasutigut suliniarneq siumut tikkuussisuusariaqarpoq aammalu inuussutissarsiornermik ingerlataqartut pisortallu sulissanik piginnaaneqarluartunik pisariaqartitsinerannut naleqqussagaasariaqarluni.
Taamaattumik suliffeqarnermut tunngasunik iluarsaaqqinneq Naalakkersuisut pingaarteqaat. Tamatumani anguniakkat ilagaat suliffissaruttut suliffeqarnermut ikkuteqqinnissamut periarfissarissaarnerulernissaat piginnaasaqarnerulersaanikkut ilinniartitaanikkullu tamatumuunakkullu imminnut ilaquttaminnillu pilersuisinnaanerulersillugit. Anguniagaq alla tassaavoq suliaqarfiit assigiinngitsut akornanni eqaatsumik nikerarsinnaalernissaq, taamaaliornikkut suliffiit tapiissutitigut aningaasalersugaasut tapiissutinik isumalluuteqanngitsunut nuttartissinnaanngortikkumallugit. Inuiaqatigiit aningaasaqarnerat tamatumuuna iluaquserneqartussaavoq. Taamaattumik ilitsersuinikkut ilinniartitsinikkullu suliaqarneq sakkortusartriaqarpoq.
Tamatuma kinguneratut Suliffeqarnermut immikkoortortap Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik suleqatigalugu kommunini tamani ilitsersuisarfinnik piareersartarfinnillu taaneqartut pilersinnissaat piareersarpaa. Sulili amigaataapput kingunissai pillugit naatsorsuinerit aamma tamatumani malittarisassat allanngortinissaannut tunngatillugu misissueqqissaarnerit kiisalu tamakkua pereerpata KANUKOKA-mik isumaqatiginninniarnissat.
Apeqqutit tamakkua pillugit nassuiaasiaq suliaralugu ingerlanneqarpoq pilersitsinissallu suliarineqaqqinnerani tunngaviussalluni.
Taamaalilluni kommunini tamani ilitsersuisarfiit piareersartarfiillu suliffeqarnermik iluarsaaqqinnermi anguniakkanut pingaarutilerujussuupput.
Ingerlatsiviit taakkua suliffissanik tikkuussinermut suliffissaqanngitsullu piginnaasaqarnerulersarnerannut suliffeqarnermullu piareersarlutik ilinniartitaanerannut tunngaviusussaapput, taamaalilluni inuit pineqartut piginnaanngorsaqqinneqareernermikkut ataavartumik suliffeqalersillugit imaluunniit suliffeqarnermut piareersareerlutik pikkorissareernermi ilinniarnivimmik aallartitsisinnaalersillugit taamalu siunissami imminnut pilersorsinnaalersillugit.
Tamatuma saniatigut siunniutaavoq kommunini suliffeqarnermut allaffiit ilitsersuisarfiit piareersartarfiillu ilagisassaat sulinermik inuussutissarsiuteqartut ilinniarteqinnissaannut pikkorissarnerannullu pisariaqartumut atorneqarnissaat. Taamaalilluni ingerlatsiviit taakkua tunngavississavaat ilinniartitseqqittarnerit/pikkorissartarnerit kattuffinnit neqerooruteqarunnartut/ujartorne-qarunnartut.
Siunniutaallunilu anguniagaavortaaq piareersaataasumik ilinniarnerit, pikkorissarnerit ilinniartitseqqinnerillu suliffeqarnermut/ilitsersuinermut allaffiit kisimik ingerlatissagaat, taamaalilluni ilinniaqqinnissanut pikkorissarnissanullu periarfissat assigiinngitsut ersarissumik takuneqarsinnaassammata.
Ilisimatitsissutigineqassaaq suliffeqarnermut allaffiit sulisitsisullu najukkani suleqatigiinnerat ukiuni kingullerni pitsanngoriartorsimammat. Taamaalilluni sulinermik inuussutissarsiuteqartut suliffissaqanngitsullu piginnaanngorsarnissaannut neqeroorutinut assigiinngitsunut tunngatillugu sulisitsisut najukkani peqataanissaat periarfissarissaarnerulerpoq.
Kommunit ataasiakkaat ingerlatsiviit aqqutigalugit suliassaraat sulinermik inuussutissarsiuteqartut ataatsimoortumik ilinniarteqqinneqartarnissaat pikkorissartarnissaallu kiisalu pisariaqarpat suliffissaqanngitsut pikkorissartarnissaat ilisimateqqaartarnissaallu ilinniartitaalinnginnermi.
Taamaattumik qularnataqanngilaq ilitsersuisarfiit piareersartarfiillu pilersinneqarneratigut pikkorissarnermut ilinniartitaanermullu neqeroorutit ataqatigiiaarnerannut paasissutissiissutigineqarnerannullu periarfissat pitsaanerulissasut. Tamatumuunakkut suliffissat ataavartut aalajaatsunik sulisullit qulakkeerneqassapput inuiaqatigiillu aningaasaqarnerat ataatsimut isigalugu iluaquserneqarluni.
Naggataatigut taassavara ilitsersuisarfinnik piareersartarfinnillu ingerlalluartunik pilersitsisoqareersimammat, tassa Aasianni, Narsami Tasiilamilu. Taakkua misilittagaat kommunit allat pilersitsiniarnerannut aqqutissiuussissapput neriuppugullu tamatuma kingunerissagaa kommunini tamani taamaattunik pilersitsinissaq sulifeqarnikkut politikkimi siunertarineqartoq naammassineqassasoq.
Tassalu ilitsersuisarfiit piareersartarfiillu pilersinniarlugit suliniuteqartoqalereermat tamatumani ataqatigiiaarineq ujartorneqartoq ilaalluni Naalakkersuisut kaammattuutigisinnaannagilaat aalajangiiffigisassatut siunnersuut manna akuersissutigineqassasoq.