Samling

20120913 09:27:11
Svarnotat

20. marts 2003                                                                                                                        FM 2003/85


Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde for fem år.


(Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut)



1. behandling


Svarnotat


(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)


Hr. Per Rosing-Petersen foreslår, at Landsstyret pålægges at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde i fem år.


Erhvervsstøtteordningens forvaltning overførtes med virkning fra 1. december 2001 fra et Landstingsudvalg til Landsstyret. Landsstyret har meget fokus på ordningens indvirkning på det løbende strukturtilpasning i fiskeriet og på de mål, som Landsstyret har sat sig – at skabe et rentabelt fiskeri.


Der har på embedsmandsniveau i løbet af 2002 været kontakter til Kongeriget Danmarks Fiskeribank. Fiskeribanken har givet udtryk for interesse i at deltage i finansieringen af det grønlandske fiskerierhverv i højere grad end tilfældet er i dag. Samme budskab blev af Fiskeribanken fremført på et seminar arrangeret af Sisimiut Kommune i Sisimiut i oktober 2002.


Der er både i relation til den generelle tilpasning i fiskeriet med henblik på rentabilitet, men også i relation til specifikke tiltag omkring samarbejdsrelationer med for eksempel EU igangsat et større udredningsarbejde med henblik på revision af samtlige støtteordninger med relation til fiskeriet.


I den sammenhæng er ethvert bidrag velkomment, da det naturligvis handler om at finde de bedst mulige løsninger på nogle meget komplekse forhold. Jeg vil ikke i den forbindelse afvise en fond med bidrag fra såvel erhvervet selv som den offentlige kasse, men jeg anser ikke en fondsdannelse for hensigtsmæssig med henblik på at løse en kortsigtet problemstilling, hvorfor en fondsdannelse med et femårigt perspektiv ikke anses for formålstjenligt.


Det er samtidig min opfattelse, at det er for tidligt at kunne sætte beløbsstørrelser på et forslag af denne karakter. Der skal gennemføres mere grundige undersøgelser først. Men følgende lille regnestykke illustrerer nogle behovsstørrelser for kapital. Et skønsmæssigt behov for udskiftning af 25 fartøjer i det kystnære rejefiskeri i løbet af de næste 5 til 10 år, til en værdi af ca. 15 mio. kr. pr. stk. betyder et samlet investeringsbehov på ca. 375 mio. Hvis 20-25% heraf skal kunne finansieres via en hjemmestyreordning, kommer beløbet til at ligge i nærheden af 100 mio. kroner, svarende til 10 til 20 mio. kr. per år i perioden. Dette kun til illustration af finansieringsbehovet for en del af det samlede fiskeri. Som det fremgår af beslutningsforslaget har Per Rosing-Petersen gjort sig sammenlignelige overvejelser. Derfor mener jeg at en økonomisk beslutning i Landstinget bør afvente, at der er skabt et godt overblik og udarbejdet detaljerede modeller for den fremtidige finansiering af fiskerierhvervet. Fiskerirådet er blevet hørt angående forslaget. KNAPK giver udtryk for et ønske om at deltage i den videre udformning af finansieringsmulighederne i det kystnære fiskeri, men tager ikke stilling til det konkrete beslutningsforslag. Landsstyret indstiller på dette grundlag, at de i beslutningsforlaget anførte argumenter og den skitserede løsning kommer til at indgå i det videre arbejde med en revision af Erhvervsstøtte-ordningen og i analysen af de øvrige tilskudsstrukturer i fiskeriet, men at beslutningsforslaget ikke imødekommes i den foreliggende form.


Akissuteqaat

20. marts 2003                                                                                                         UPA 2003/85


Aalisarnermi aningaasaateqarfimmik ukiuni tallimani atuuttussamik pilersitsisoqarnis­saa siunertaralugu siunnersuusiornissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut)




Siullermeerneqarnera



Akissuteqaat


(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)



Hr. Per Rosing-Petersenip siunnersuutigaa aalisarnermut aningaasaateqarfimmik ukiuni talli­mani atuuttussamik pilersitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqassasut.



Inuussutissarsiornermut tapersiisarnermik aaqqissuussinerup allaffissornikkut ingerlanneqar­nera 2001-imi decembarip ulluisa aallaqqaataanniit Inatsisartut ataatsimiititaliaannit Naalakker­suisunut nuunneqarpoq. Naalakkersuisut aalisarnermi aalisariutinik ingerlaavartumik naleqqus­saanermut anguniakkanullu Naalakkersuisut siunniussimasaannut - imminut akilersinnaasumik aalisartoqalernissaanut - aaqqissuussinerup sunniutigisassai malinnaavigeqqissaarpaat.



Atorfilittatigoortumik 2002-p ingerlanerani Danmarkip kunngeqarfiani aalisarnermut aningaa­saateqarfik - Kongeriget Danmarks Fiskeribank - attaveqarfigineqarpoq. Aalisarnermut anin­gaasaateqarfik nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ullumimiit annertunerusu­mik aningaasalersueqataaffiginissaanut soqutiginnippoq. Oqariartuut taannarpiaq 2002-mi oktobarimi Sisimiuni Sisimiup kommuniata aaqqissugaanik isumasioqatigiinnermi Aalisarnermut aningaa­saateqarfimmit oqaatigineqarpoq.



Imminut akilersinnaasunngortitsinissaq siunertaralugu aalisarnermi nalinginnaasumik naleq­qussaanermut atatillugu kisiannili aammattaaq assersuutigalugu EU-mut suleqatigiissutigine­qartut pillugit immikkut suliniutinut atatillugu paasiniaalluni sulineq annertooq aallartinneqar­poq tapersiisarnernik aaqqissuussinerit aalisarnermut attuumassuteqartut tamakkerlugit iluar­saateqqinneqarnissaat siunertaralugu.



Tassunga atatillugu tapertaasinnaasut suulluunniit qujarunneqarput, pissutsit imaannaanngit­sorujussuit pitsaanerpaamik aaqqiiviginissaat tassani soorunami pineqarmat. Tassunga


atatillu­gu inuussutissarsiortunit taamatullu pisortat karsiannit aningaasaler-sueqataaffigineqartumik aningaasaateqarfiliortoqarnissaa itigartikkusunngilara, kisianni piffissaq sivikinnerusoq isigalu­gu ajornartorsiutaasut aaqqiiviginiarneranni fond-imik aningaasaateqarfiliorluni aatsaat aaqqiissuteqartar­nissaq pissusissamisoortutut isiginngilara, taamaattumik ukiut tallimat aallaavigalugit aningaa­saateqarfimmik pilersitsisoqarnissaa anguniagarisamut naapertuutinngilaq.



Aammattaaq isumaqarpunga taamatut iluseqartumik siunnersuuteqarnermi aningaasartaleereer­nissaq siusippallaartoq. Siullermik sukumiisumik misissuilluartoqaqqaartariaqarpoq. Kisianni imatut naatsorsuilaaraanni qanoq annertutigisumik aningaasalersuisoqarnissaanik pisariaqartitsiso­qarnersoq takuneqarsinnaavoq.



Missingersoraanni ukiuni tallimaniit qulinut tulliuttuni sinerissamut qanittumi raajarni­arnermi angallatit 25-it, tamarmik 15 mio. kr.-it missaanni akeqartut, taarsersorneqassa­sut katillugit 375 mio. kr.-it missaanni aningaasalersuisoqartariaqarpoq. Taakku 20-25 %-ii Namminersornerullutik Oqartussani aaqqissuussineq aqqutigalugu aningaasaler­suiffigineqassappata taava 100 mio. kr.-it missaannik aningaasaliissuteqartoqartariaqar­poq, tassalu piffissap taassuma iluani ukiumut 10-20 mio. kr.-it missaannik amerlassu­silinnik.



Tassani takutinniarneqaannarpoq aalisarnerup tamarmiusup ilaannaata qanoq annertutigisumik aningaasalersuiffigineqarnissaanik pisariaqartitsisoqarnersoq. Soorluttaaq aalajangiiffigisassa­tut siunnersuummi Per Rosing-Petersen imminnut sanilliunneqarsinnaasunik eqqarsaatersuute­qartoq.



Taamaattumik isumaqarpunga aningaasanut tunngatillugu aalajangiinissaq Inatsisartut utaqqi­maaruttariaqaraat, paasiniaasoqaqqaarnissaata tungaanut aammalu sukumiinerusumik siunissa­mi aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup iluani aningaasalersuisoqarnissaanut aaqqissuussi­sinnaanerup ilusissaanik siunnersuuteqartoqarnissaata tungaanut.



Siunnersuut pillugu Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiit tusarniarneqarput. KNAPK-p oqaatigivaa sinerissap qanittuani raajarniarnermi aningaasaliinissamut periarfissat ineriartortinnissaannut peqataarusulluni, toqqaannartumilli aalajangiussassatut siunnersuut isummerfiginngilaat.





Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassutigaat aalajangiiffigisassatut siunnersuummi tunngavilersuutigineqartut aammalu aaqqiissutissatut tikkuartorneqartut inuussutissarsiutinut


tapersiisarnermik aaqqissuussinermik nutarteraluni sulinermut aammalu aalisarnermi tapiissu­teqariaatsit allat aaqqissuunneqarsimanerannik nalilersuilluni misissuinissamut


ilanngunneqas­sasut, kisianni aalajangiiffigisassatut siunnersuut taamatut iluseqartillugu akuerineqassanngit­soq.