Samling
Nuuk, 17. marts 2003
FM 03/61.1
Aqqaluk Lynge /IA
Forslag til Landstingsbeslutning om at Grønland overtager det fulde ansvar for og myndighed over ejendomsretten til landet.
(Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
Det har altid været det grønlandske folks opfattelse, at vi har de fulde ejendomsret og retten til ubegrænset udnyttelse af vort land. Denne grundlæggende holdning har hidtil været den mest fremherskende. Det skyldes først og fremmest vor mening om, at Grønland er vort eget land og mener derfor, at det grønlandske folk har den kollektive ejendomsret til landet.
Dette indlysende synspunkt står desværre i kontrast til gængs dansk lovgivning, der ikke anerkender denne ret, idet vi for 50 år siden – via ændring af Danmarks Riges Grundlov – blev indlemmet som en del af det danske rige og derved blot videreførte kolonimagtens beføjelser ved at fastslå, at det er staten, der har det fulde ejerskab af og den fulde myndighed over Grønland.
Ved Hjemmestyrets indførelse i 1979 formåede den Danske stat at fastfryse situationen ved at nægte at anerkende det grønlandske folk som et folk med fuld ejendomsret over jorden og undergrunden, idet råstofordningen fastslog statens fortsatte overhøjhed.
Dette er den egentlige grund til striden om ejendomsretten - og som fortsat giver grobund herfor - så længe det grønlandske folk ikke står sammen om en løsning af konflikten.
Inuit Ataqatigiit støtter følgelig Kuupik Kleist’s forslag om en landstingsbeslutning om dette spørgsmål på baggrund af folketingsdebatten i november 2002. Vi finder Landsstyrets svar noget tyndt, idet vi kan konstatere at en egentlig myndighedsbehandling ikke har fundet sted, idet forslaget alene har været til høring i det direktorat, der har med råstofsager at gøre.
Det er vores opfattelse, at det foreliggende forslag retteligt hører hjemme i Landsstyreformandens ressortområde, idet spørgsmålet er af vigtig national karakter.
Sådanne vigtige og principielle spørgsmål bør undergå en grundig myndighedsbehandling, hvorfor vi venligst vil opfordre Landsstyret hertil. De enkelte landstingsmedlemmer er i forvejen blevet pålagt at fremkomme med grundigt bearbejdede forslag. På den baggrund er det ganske indlysende at medlemmerne har krav på en kompetent og seriøs behandling af deres forslag fra Landsstyrets side, med håbet om seriøse besvarelser.
Når vi fremhæver dette skyldes det, at spørgsmålet om ejendomsretten af landet ved oversættelsen til dansk alene er drejet derhen, hvor det udelukkende drejer sig om den aktuelle administration af råstoffer i Grønland.
Fra Inuit Ataqatigiits side, skal vi slå fast, hvorfor vi mener, at det er nødvendigt at tage spørgsmålet op i dag. Den 18. november havde Folketinget en debat på baggrund af de to folketingsmedlemmers, Kuupik Kleist’s og Lars Emil Johansen’s beslutningsforslag. Under behandlingen af dette punkt i Folketinget udæskede forslagsstillerne Statsministeren om at give en begrundelse for, hvorfor Grønland ikke - i lighed med Færøernes overtagelse af hele området i 1990-erne – kunne få den fulde ejendomsret til landet. Ud af Statsministerens undvigende manøvre kunne man forstå, at i forhold til Grønland, var det den danske overhøjhedsret, der var det afgørende. Dette kan kun opfattes som bevidst forskelsbehandling inden for det såkaldte ”rigsfællesskab”.
Det må forstås således, at den danske stat vil fastholde sine egne statsretlige principper uden respekt for det grønlandske folks rettigheder.
De øverste folkevalgte organer i Grønland har ikke ændret Landsrådets udtalelse fra 1975 vedrørende det grønlandske folks ejendomsret til landet, mens forskellige forhold har ændret sig. Siden dengang har verdenssamfundet vedtaget ILO konvention nr. 169, der er en international aftale, der vedrører verdens oprindelige folk. På forslag af daværende folketingsmedlem Hans Pavia Rosing tiltrådte Danmark denne konvention i 1996, med Landstingets tilslutning.
Konventionen indeholder principielle forhold for så vidt angår forholdet mellem det grønlandske folk og den danske stat samt vore rettigheder som oprindeligt folk. De nye aspekter består i, at vi på trods af at vi betegner os selv som et folk, så foreskriver den nye konvention, at vi har grundlæggende rettigheder som ”oprindeligt” folk i forhold til den danske stat.
Dette skal forstås således, at staten ved ratificering af denne konvention forpligter sig til at efterkomme bestemmelserne. Dette er det centrale punkt i Kuupik Kleists forslag på vegne af Inuit Ataqatigiit.
Grønlands Landsting bør derfor foreholde staten om ILO konvention 169’s artikel 14 stykke 1, som fastslår, at staten har pligt til at efterkomme konventionens bestemmelser om oprindelige folks ejendomsret og fri brugsret over landet på grundlag af anerkendelse af deres hævdvundne rettigheder.
Nærværende beslutningsforslag indeholder det principielle spørgsmål om denne ret, og drejer sig ikke alene om udnyttelse af ressourcerne. Det afgørende i dette spørgsmål er nemlig netop ikke vores egen overbevisning om, at dette er vort land; men verdenssamfundets anerkendelse af denne ret. I et retssamfund kan dette kun ske gennem en lovgivning.
Grønland er meget aktiv i det internationale samarbejde gennem bl.a. FN. Gang på gang har vi set, at Danmark i udlandet fremhæver deres behandling af grønlænderne som et oprindeligt folk som noget andre lande bør efterligne. Men efter at sagen omkring tvangsflytningen af Thules befolkning for 50 år siden og den ulovlige fratagelse af deres rettigheder og efter at sagen nu er fremme ved Højesteret har de oprindelige folk fået en mere realistisk forståelse af grønlændernes statsretlige stilling i det Danske Rige. Denne udvikling forventes at fortsætte specielt gennem den nyligt oprettede Permanent Forum for oprindelige folks sager i FN.
Forskellige internationale konventioner under FN sikrer vort grønlandske folks rettigheder, der hvor folkeretten taler om et ”folk”. Under de nuværende statsretlige forhold har der været forskellige holdninger til, hvilke af FN’s konventioner der gør sig gældende specielt fordi Landstinget hidtil ikke har taget principielle beslutninger i disse spørgsmål.
Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen har ved flere lejligheder fra
Folketingets talerstol oplyst, at han selv bestræber sig for at ændre hjemmestyreloven,
men hidtil har det ikke kunnet belyses, på hvilket grundlag han agter at gøre det. Utvivlsomt har den danske tankegang vedr. ejendomsretten til landet, kun rettet mod råstofferne. Derimod kan myndighederne ikke fatte, at det grønlandske folks ejendomsret over landet ikke drejer sig om penge, men også i høj grad om vor nationalitet, vort selvværd, vort åndelige liv samt tryghed i alle henseender i modsætning til myndighedernes snævre udlægning af spørgsmålet.
Det er Inuit Ataqatigiit’s opfattelse at den danske stats vedvarende fastholdelse af statens højhedsret over landet og dets ressourcer, er en tilsidesættelse af mindst et par af FN’s konventioner. Dette bør Landstinget og Landsstyret være mere opmærksom på.
Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at danskerne anerkender vore rettigheder, i stedet for at indtage tvetydige holdninger, Inuit Ataqatigiit har altid arbejdet for, at den danske stat anerkender os som et folk, med ret til eget land. Folketinget behandlede spørgsmålet ud fra et meget klart udformet forslag, men staten viste igen sin trodsighed i spørgsmålet. Det er som om, at Landsstyret også er bange for at behandle spørgsmålet åbent her i salen og tage politisk stilling til dette vigtige spørgsmål. Fremlagte forslag bør ikke afvente fremlæggelse af Selvstyrekommissionens arbejde.
Staten og Landsstyrets forhaling af sagen er blot begrundet i Landsstyrets manglende vilje til en politisk løsning. Landsstyrets svar må anses for at være af administrativ karakter og Vi afventer et politisk svar.
Under henvisning til mine indledende bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit hermed foreslå, at sagen 2. behandles under landstingets efterårssamling, efter at have været nøjere og korrekt behandlet af myndighederne.
UPA 2003/61.1
17. marts 2003 Aqqaluk Lynge
Nunamik piginnittussaanerup nunatsinnit tamakkiisumik oqartussaaffigineqalernissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Kuupik Kleist , Inuit Ataqatigiit)
Inuiaat kalaallit nunaminnik piginnittuunerat killeqanngitsumillu atuisinnaanerat qangaaniilli pingaartitarisimavarput. Tamanna qamuuna misigisimavarput, tassa Kalaallit Nunaat nunagigatsigu, aamma uagut inuiaat ataatsimut oqartussaaffigigipput taammaattumillu oqartarluta nammineq pigigipput.
Ajoraluartumilli danskit inatsisaanni allassimasut taamaanngillat. Tassami ukiut 50-it matuma siornagut danskit inatsisai tungaviusut malilluugit Kalaallit Nunaat danskit naalagaaffiannut ilanngutitinneqarneragut, nunasiaanermi aaqqissuussineq ingerlatiinnarneqarmat, tassalu naalagaaffik tassaavoq Kalaallit Nunaannik piginnittuusoq qullerpaatullu aalajangiisinnaassusilik.
1979-imi Namminersornerulluni Oqartussanngornermi danskit naalagaaffiata nunatsinnik piginnittuunini naqissuseqqippaa, Namminersornerulluni Oqartussaaneq pillugu inatsimmi inuiaat kalaallit immikkut inuiaanerat aammalu immikkut nunamik piginnittuunerat akuersaarnagit nunatta nunataa pisuussutillu nunamiittut naalagaaffimmit tamakkiisumik oqattussaaffigineqarneri aatsitassat pillugit inatsimmi aalajangersaaffigineqarmata.
Taamaatumik nunalerngusaanneq ullutsinni suli ingerlavoq sulilu sivisuumik akimmisaarfigiugallassooq, Kalaallit Nunaanni inuiaat ataatsimut qanoq iliuuseqanngippata.
Inuit Ataqatigiinniit Kuupik Kleist-ip Folketingimi novemberimi 2002-mi oqallissimaneq tunulequtaralugu maanna Inatsisartuni aalajangigassatut siunnersuutaa soorunami isumaqatigaarput, Naalakkersuisunillu akineqarnera sullungaarput suliassartarvianillu pimoorullugu suliarineqarsimannginnera malunnarpoq tassami pisuussutinut uumaatsunut aqutsiveqarfimmut taamaallaat suliassiissutigineqarsimammat, naak nunamik piginnuttussaanermut apeqqutit inuiaassutsimullu attuumassuteqartut Naalakkersuisut siulittaasuata suliassarigaluaraat.
Suliassiissutit pingaarutillit taamaattut tunngaviusumillu isummerfigisassat sukumiinerusumik suliarineqartarnissaat Naalakkersuisunut matumuuna kaammattuutigissavagut. Inatsisartunummi ilaasortat siunnersuutitik pillugit sukumiisumik suliaqaqqaartarnissaannik piumasaqaateqartoqartarpoq, aamma illuatungaani iluamik akineqarnissartik aamma neriuutigisarlugu.
Taamatut oqaaseqarnitsinnut pissutaavoq nunamik piginittussaaneq - uuma suliap qallunaatuunngortinneqarnerani - taammaallat isumaqartinneqalersimammat pisussutinut uumaatsunut, aatsitasanut, aqutsinermut sangutinneqarluni.
Erseqqissartariaqarpoq sooq Inuit Ataqatigiit suliassaq una maanna qaqinneraat.
Novemberip 18-anni nunatsinnit Folketingimi ilaasortaatitatta Kuupik Kleistip Lars Emil Johansen-illu siunnersuutaat oqallisigineqarmat statsministerimut arlaleriarluni apeqqutigineqartaraluarpoq, sooq Kalaallit Nunaata nunamik piginnittuunitta pisortatigut aqunneqarnera nunatsinni oqartussanit tiguneqarsinnaanngitsoq, naak Savalimmiut 1990-ip aallartilaarnerani oqartussaaneq tamakkiisoq tigusimagaluaraat, taava akissutaatiigut erserpoq Savalimmiuni pisimasut assigalugit Kalaallit Nunaat taamaaliorfigineqarsinnaanngitsoq, danskit Naalagaaffiat kikkunnilluunniit oqartussanit allanit qulangerneqarsinnaanngimmat! Tassa allatut taasassaanngilaq. ¿Naalagaaffeqatigiinnermi¿ piaaraluni immikkoortitsineq.
Tassa imaappoq danskit naalagaaffiup oqartussaaneranik salliutitsipput, inuiaalli kalaallit pisinnaatitaaffiinik ataqqinninngillat.
Inatsisartut tunngaviusumik aalajangiusimasatik suli allanngortinngilaat, tassalu 1975-imi Landsrådit nunamik piginnittussaanermik aalajangiusseqqaarneranni pissutsit allannguuteqangaatsiarsimapput. Tamatuma kingorna Nunat Inoqqaavi Naggueqatigiillu pillugit FN-imi naalagaaffiit isumaqatigiissutaat taaguuteqartoq ILO Convention 169 danskit naalagaaffiata 1996-imi Danmarkimit nunatsinnilumi atuutilissasoq aalajangersarneqarpoq - taamani Folketingimi ilaasortap nunatsinneersup Hans Pavia Rosingip siunnersuuteqarneratigut.
Isumaqatigiissutip imaa ataatsimut isigalugu kalaallinut nutaartalerujussuuvoq danskit naalagaaffiata iluani nunap inoqqaavisut pisinnaatitaaffivut eqqarsaatigalugit. Nutaartaa uaniippoq, naak uagut kalaallit uatsinnut inuiattut taasaraluarluta taamaattoq immikkut naalagaaffiunata danskilli naalagaafiata ataaniikkatta immikkut inuiattut pisinnaatitaaffeqanngilagut, "taamaallaalli" - nunap inoqqaaviisut - pisinnaatitaaffeqarpugut danskit naalagaaffiata timitalerniagassaanik. Tassalu Kuupik Kleistip Inuit Ataqatigiit sinnerlugit saqqummiussaani qitiulluinnartoq.
Naalagaaffik nunatsinni Inatsisartunit erseqqissaaffigineqartariaqarpoq isumaqatigiissut 169 Artikel 14 Immikkoortoq 1-imi ima erseqqitsigisumik allassimammat, nunap inoqqaavisa nunaminnik piginnittussaanerat atuisinnaanerallu qangaaniilli atuisimanerat najoqqutaralugu naalagaaffimmit akuerineqartariaqartoq!
Siunnersuumi maani oqallisigisatsinni tamanna qitiulluinnarpoq, pisuussutinullu atuisinnaanermut kisimi atuumassuteqarnani. Uagummi nunamik piginnittuusutut misigisimanerput - silarsuarmi inatsisit atorlugit ingerlatsiviusumi - naammanngillat, inatsisitigut erseqqissumik allassimasariaqarput.
Nunarsuaq tamakkerlugu suleqatigiiffinni ilaatigut FN aqqutigalugu kalaallit akuusorujussuuvugut mannalu tikillugu qallunaat Naalakkersuisa nunanut allanut ¿nunap inoqqaaqarfiusunut¿ tulluusimaarutigisaraluaramikku nunatsinni inunnut ajunngisaarnersuartik. Kisiannili maanna nunarsuaq tamakkerlugu ukiut 50-it matuma siornagut Avanersuarmiut nunaannik arsaarinnissimanertik pillugu danskit eqqartuussiveqarfiata qullerpaartaani naalagaaffiup unnerluutigineqarnerata kingorna nunap inoqqaaviniit danskit oqartussaasuinik isiginninneq allanngoriartorsimavoq piviusorsiornerulerlunilu. Tamanna FN-ip nunat inoqqaavisa atugaat pillugit ataatsimiititaliarsuani Permanent Forumimi siorna aallartittumi aatsaat erseqqisiartorpoq.
Nunarsuarmi FN aqqutigalugu aalajangersakkat pingaarnerit arlaqarput inuiaat kalaallit pisinnaatitaaffiinut tunngassuteqartut pingaartumik inuit "inuiattut" taaguuteqarsinnaatitaasut akornanni atuuttut. Ullumikkulli danskit naalagaafiata iluani inuiattut akuerisaannginnitsinni aqqutissat FN-imi isumaqatigiissutaareersut iluanni sorliit najoqqutaassanersut nalornissutaasarput, pingaartumik Inatsisartuni erseqqissumik isumaqatigiissuteqarsimannginneq peqqutaalluni.
Danskit Naalakkersuisuisa siulitaasuata Anders Fogh Rasmussen-ip Folketingip oqaluttarfiatigut arlaleriarluni nalunaarutigisarpaa namminneq Namminersornerulluni Oqartussaanermi Inatsit allannguuteqartinnialersaarlugu, qanorli iliuuseqarniarnerlutik manna tikillugu erseqqisarsinnaasimanagu. Nalunanngilaq qallunaat eqqarsartaatsiminni nunamik piginnittuuneq taamaallaat pisuussutinut (aatsitassanut) tunngatittaraat. Kisiannili pisortat eqqarsartaatsiminni inorsartarput, inuiaat kaalaallit nunaminnik piginnittuunerat oorinut tungaannanngimmat, kisiannili uagut inuiaassutsitsinnut, immitsinnut tatitiginitsinnut, anersaakkut inuunitsinnut sutigullu tamatigut toqqissisimanissatsinnut attuumassuteqarpoq, pisortat uungaannaq isiginninnerannit allaanerujussuarmik.
Inuit Ataqatigiit isumaat malillugu danskit naalagaaffiata nunatsinnik pisuussutaanillu
Nammineq piginnittutut suaarutiginnittuarnera isigaarput FN-ip isumaqatigiissutaanik uijarterinertut. Tamannalu Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Naalakkersuisullu eqiingaffiginerusariaqarpaat.
Inuit Ataqatigiit pingaartippaat pisinnaatitaaffitta tamakkiisumik qallunaanit timitaliiffigineqarnissaat marloqiusamik isummersorunnaarlutik. Inuit Ataqatigiit inuiattut immikkullu nunaqartutut danskit naalagaaffianit akuerineqarnissarput sulissutigiuarpaat soorlu aamma Folketingimi aatsaat taama erseqqitsigisumik saqqummiisoqarneratigut ersertoq apeqqut qanoq naalagaaffimmit tukermersorfigineqartigisoq. Soorlumi nunatsinni Naalakkersuisut aamma qunugigaat apeqqut maani ataatsimiittarfimmi ammasumik suliarineqarnissaa.
Tamanna namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat suliaannut saqqummertussamut utaqqinneqarsinnaanngilaq, naalagaaffiummi nunatsinnilu Naalakkersuisut kinguartiterinerat peqquteqaannarpoq politikkikkut qanoq aaqqiinissaq Naalakkersuisut isumassaqartissimagunanngimmassuk, taamaattumillu una akissut allaffissornikkut suliaavoq - suli politikkikkut akissutissaa naalaarniarallassavarput.
Aallaqqaasiininni oqaaatsikka innersuussutigalugit matumuuna IA-mit siunnersuutigissavarput suliaq manna sukumiinerusumik eqqortumillu pisortanit suliarineqareersimalerpat, ukiamut Inatsisartut ataatsimiinneranni aappassaaneerneqarluni suliarineqassasoq.