Samling

20120913 09:27:12
Svarnotat

4. marts 2003                                                                             ØD 2003/ 44






Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønlands Hjemmestyre efter behov kan tilvejebringe kapital gennem hjemmestyreobligationer.


(Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut)





Svarnotat


(Landsstyremedlemmet for finanser, Augusta Salling)




1. behandling





Indledningsvis skal det nævnes, at Hjemmestyret ikke tidligere har udstedt obligationer. Grønlands Hjemmestyre havde i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne en betydelig gæld på op mod 2 mia. kr., som var optaget i realkreditinstitutter og grønlandske, danske og internationale banker. Størstedelen af denne gæld er nu afviklet og Grønlands Hjemmestyre har ved udgangen af 2002 kun gæld med en kursværdi på omkring 156 mio. kr. Landsstyret lægger stor vægt på, at der bliver ført en ansvarlig finanspolitik og har derfor ingen intentioner om at optage nye store lån i de nærmeste år.



En forudsætning for, at Hjemmestyret måtte begynde at udstede obligationer må efter Landsstyrets opfattelse være, at der er fordele forbundet hermed, som ikke er forbundet med andre finansieringskilder.



Ud fra en økonomisk vurdering vil det i nuværende situation ikke være hensigtsmæssigt at udstede obligationer fra Hjemmestyrets side, idet det alt andet lige må forventes, at de renteudgifter man vil have i denne forbindelse, vil være højere end både de renteindtægter, der oppebæres gennem Hjemmestyrets obligationsbeholdning i dag og de renteudgifter, Hjemmestyret vil få ved at optage variabelt forrentede lån i pengeinstitutter.


Denne vurdering baseres på, at kurserne på hjemmestyreobligationer må forventes at ville være lavere end på tilsvarende danske obligationer, da Danmark pt. klassificeres i klasse AAA af internationale kreditvurderingsinstitutioner. Denne vurdering fortæller noget om udstederens betalingsevne, med andre ord, hvor stor risiko der er for, at udstederen ikke kan betale afdrag og renter på obligationerne og hvor hurtigt investor har mulighed for at trække sig ud uden særlige omkostninger.


Internationale investorer vil oftest være interesserede i relativ store beløb i større serier, hvor effektiviteten af handlen er relativt stor. Grønlands økonomi må anses at være for lille til at kunne udstede en betydelig serie. Det må derfor antages, at køb og salg af hjemmestyreobligationer vil blive begrænset, således at man fra Hjemmestyrets side vil være nødsaget til at give højere rente, end der gives på en statsobligation udstedt af den danske stat. Sagt med andre ord, man vil byde en lavere kurs for en obligation i Grønland end for en obligation i Danmark med den samme pågældende rente.


Enkeltpersoner og selskaber, som ønsker at investere i fast forrentede værdipapirer, vil have adgang til et varieret udbud på både det danske marked og resten af det internationale kapitalmarked. I Grønland er pensionskasser og pensionsforsikringsselskaber, som kunne have mulighed for at investere i hjemmestyreobligationer, forpligtede til at føre forsigtig investeringspolitik, hvilket kræver en spredning af investeringerne og til dels investeringer med lavere renteafkast, men med større omsættelighed.


Det skal dog bemærkes, at landstingsmedlem Per Rosing-Petersens interesse på feltet har afstedkommet, at der i landsstyrets administration indsamles informationer fra Færøerne om deres hidtidige erfaringer med hjemmestyreobligationer.



I sin motivation nævner Per Rosing-Petersen, at obligationerne vil være med til at fremme investerings- og opsparingskulturen, hvilket man, som Per Rosing-Petersen også nævner, allerede har søgt hen imod ved bl.a. at give mulighed for skattebegunstiget opsparing og overtagelse af lejerbolig. At opsparing skal fremmes er Landsstyret grundlæggende enige i, men samtidig mener Landsstyret dog ikke, at Hjemmestyreobligationer er et økonomisk godt alternativ for den enkelte investor på nuværende tidspunkt.


 


Hertil kommer, at det vil kræve en vis opstartsinvestering at opbygge en obligationsadministration, det vil kræve en offentlig kreditvurdering, ligesom der vil være løbende administrationsudgifter.



Endelig mener Landsstyret, at der for tiden er rigelig af mulige finansieringskilder for Grønlands Hjemmestyre, herunder banker i Grønland, Danmark og internationalt, hvor Hjemmestyret tidligere har haft lån. Det er således Landsstyrets opfattelse, at udstedelse af hjemmestyreobligationer ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt, og heller ikke den bedste løsning set fra en økonomisk synsvinkel.


Akissuteqaat

4. marts 2003                UPA 2003/44



Namminersornerullutik Oqartussat Namminersornerullutik Oqartussani obligationit atorlugit pisariaqartitsineq malillugu aningaasaatinik pissarsiniutaasunik peqalernissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut)






Akissuteqaat


(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq Augusta Salling)



Siullermeerineq



Aallarniutitut oqaatigineqassaaq Namminersornerullutik Oqartussat siusinnerusukkut obligationinik nioqquteqarsimanngitsut. 1980-ikkut naalerneranni 1990-ikkullu aallartinneranni Namminersornerullutik Oqartussat amerlasoorujussuarnik 2 mia. kr.-it tungaanoortunik akiitsoqarsimapput pigisat aalaakkaasut qularnaveeqqusiullugit aningaasalersuisarfinnit aamma nunatsinni, danmarkimi nunanilu allani aningaaserivinnit taarsigassarsiaasimasunik. Akiitsut taakku amerlanersaat maannakkut akilerneqareerput 2002-llu naanerani Namminersornerullutik Oqartussat akiitsuisa nalingat taamaallaat 156 mio. kr.-it missaanniippoq. Aningaasatigut akisussaassuseqartumik ingerlatsinissaq Naalakkersuisut pingaartittorujussuuaat, taamaattumillu ukiuni qaninnerni amerlasuunik nutaanik taarsigassarsinissamik eqqarsaateqaratik.



Namminersornerullutik Oqartussat obligationinik nioqquteqalernissaannut Naalakkersuisut isumaat malillugu tunngavissaasariaqarpoq tamatumuuna iluaqutissarsinissaq allatigut aningaasalersuinissamut atuumassuteqanngitsumik.



Aningaasaqarnikkut naliliineq aallaavigalugu Namminersornerullutik Oqartussat obligationinik nioqquteqalernissaat tulluarpallaanngilaq, tassa tassunga atatillugu ernianut aningaasartuutit erniatigut isertitanit, Namminersornerullutik Oqartussat ullumikkut obligationit pigisaannit isertinneqartartunit, aammalu Namminersornerullutik Oqartussat nikerartunik ernialinnik aningaaserivinnit taarsigassarsiarisinnaasaasa erniaannut aningaasartuutinit amerlanerunissaat naatsorsuutigisariaqarmat.



Naliliinermut tassunga tunngaviuvoq namminersornerullutik oqartussat obligationiisa nalingat danskit obligationiinut taamaaqataannut naleqqiullugu appasinnerussasoq naatsorsuutigineqarmat, tassa Danmark maannakkorpiaq nunat tamalaat akiliisinnaassutsimut nalilersuisarfiinit klasse AAA-mi inissisimammat. Taamatut naliliineq nioqquteqartup akiliisinnaassuseqarneranut takussutissaavoq, allatulluunniit oqaatigalugu nioqquteqartup obligationinut akilersuutiminik erniaannullu akiliinngitsoorsinnaanera qanoq peratarsinnaatigaa aningaasalersuisimasorlu immikkut akissaajarani qanoq pilertortigisumik utertitsisinnaava.





Aningaasalersuisut nunanit tamalaaneersut amerlanertigut soqutigisarisarpaat nioqqutaasut amerlasuut amerlasuunik aningaasartallit niuerutiginninnermi annertuumik iluanaarutaasinnaasut. Kalaallit Nunatta aningaasaqarnera amerlasuunik nioqquteqarnissamut annikippallaartutut naatsorsuuttariaqarpoq. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat obligationiisa pisiariortorneqarlutillu nioqqutigineqarnissaat killeqassasoq ilimagisariaqarpoq, taamaalillutik Namminersornerullutik Oqartussat danskit naalagaaffiata statsobligationiinut ernialiunneqartartunit qaffasinnerusumik erniaqartitsisariaqalissallutik. Allatut oqaatigalugu nunatta obligationiutaa Danmarkip obligationiutaanit nalikinnerutillugu kisianni erniaat assigiisillugit nioqqutigineqartariaqarpoq.


Inuit ataasiakkaat ingerlatseqatigiiffiillu pappiaqqanut nalilinnut aalajangersimasumik ernialersugaasunut aningaasalersuinissaminnik kissaatigisaqartut danskit nunanilu tamalaani tamakkuninnga nioqquteqarfiini neqeroorutit assigiinngisitaartut periarfissaraat. Nunatsinni soraarnerussutisiaqalernissamut aningaasaateqarfiit aamma soraarnerussutisiaqalernissamut sillimmasiisarfiit namminersornerullutik oqartussat obligationiutaannut aningaasalersuinissaminnut periarfissaqarsinnaasut aningaasalersuinermi mianersortumik ingerlatsinissaminnut pisussaaffeqassapput, tamatumuunalu assigiinngitsunut amerlasuunut aningaasalersuinissaq, ilaatigullu erniatigut annikinnerusumik iluanaarutaasinnaasunut taamaattorli nioqqutigineqariaannaasunut, pisariaqartinneqarpoq.


Taamaakkalurtoq inatsisartunut ilaasortap Per Rosing-Petersenip sammineqartumut soqutiginninnerata kinguneraa Savalimmiuni namminersornerullutik oqartussat obligatoninik nioqquteqarnerminni maannamut paasisimaligaat pillugit paasissutissat naalakkersuisut allaffeqarfiannit katersorneqalernerat.


Per Rosing-Petersenip tunngavilersuutimini oqaatigaa obligationit nunatsinni sipaakkanik aningaasaliissuteqarusunnermut taamatullu sipaakkanik toqqortaqarusunnermut kajumissuseqarneq annertunerulersissagaat, tamannalu soorlu Per Rosing-Petersenip aamma oqaatigigaa anguniarneqalereerpoq akileraarusiisarnikkut iluaqutissartalikkamik sipaakkanik toqqortaqarsinnaanikkut inissianillu pisisinnaanikkut. Sipaaruteqarusussuseqalersitsisoqartariaqarnera tunngaviatigut Naalakkersuisut isumaqatigaat tamatumali peqatigisaanik Naalakkersuisut isumaqarput Namminersornerullutik Oqartussat obligationiutaat aningaasalersuiumasunut ataasiakkaanut maannakkuugallartoq aningaasat eqqarsaatigalugit allatut periarfissaanngitsut.


Tamatuma saniatigut obligationinut aqutsiviup pilersinnissaata aningaasalersuiffiginissaa pisariaqarpoq, pisariaqassaaq aningaasaqarnikkut tutsuiginassutsip pisortanit naliliivigineqarnissaa, soorlu aamma aqutsinermut ingerlaavartunik aningaasartuuteqartoqassasoq.


Kiisalu Naalakkersuisut isumaqarput maannakkorpiaq Namminersornerullutik Oqartussat aningaasalersuissutissanut pissarsinissamut periarfissaat naammareersut, matumani ilaatigut eqqarsaataapput nunatsinni, Danmarkimi nunanilu allani aningaaseriviit siusinnerusukkut Namminersornerullutik Oqartussat taarsigassarsiffigisareersimasaat. Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput Namminersornerulutik Oqartussat obligationinik nioqquteqalernissaat maannakkuugallartoq tulluarpallaanngitsoq aningaasaqarniarnermillu isigalugu pitsaanerpaatut aaqqiissutaasinnaanngitsoq.