Samling
UPA 2003/4.1, 5.1, 6.1
11. marts 2003
Henriette Rasmussen
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandationer:
UPA 2003/4.1 Rekommandation nr.1/2001 om dokumentation af de vestnordiske landes gamle jagttraditioner.
UPA 2003/5.1 Rekommandation nr. 2/ 2001 om afholdelse af en international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer.
UPA 2003/6.1 Rekommandation nr. 3/ 2001 om nedsættelse af et samarbejdsudvalg vedr. udnyttelse af naturressourcer.
Ad UPA 2003/4.1.
Inuit Ataqatigiit finder de tre rekommandationer som relevante og støtteværdige. Det er to år siden man indstillede disse rekommandationer, så det er på tide at de når tinge! Vore traditioner er sammen med fangerkulturen stærkt på retur, og ikke alene på grund af globaliseringen, men tillige på grund af den hurtige klimaforandring. Derfor er Inuit Ataqatigiit helt enige med ideen om dokumentation af jagttraditioner. Vi mener, at man med en dokumentation vil udfylde en mangel der har været. Under sådan en proces vil fangerbefolkningen selv være en aktiv medspiller, og det samme gælder vore forfattere og mediefolk.
Faktisk er KNAPK, som i år fylder sine 50 år, selv i gang med en bog.
Dette vil være til gavn, ikke alene for vores egen kulturarv, men vil også være i tråd med, hvad der gøres internationalt i regi af FN verden over.
Vi vil opfordre Landsstyret til, under forberedelse af sådant et initiativ, at kigge nærmere på de tiltag der gøres under WIPO (World Intellectual Property Organization) og UNESCO netop omkring dokumentation af traditionel viden.
Det er nødvendigt, at forskellige internationale organisationers fællesinitiativer koordineres, så de på en enkel måde kan løses og tilpasses til de grønlandske forhold af både den grønlandske administration og de forskellige grønlandske interesseorganisationer. Med disse bemærkninger vil Inuit Ataqatigiit hermed fuldt ud tilslutte sig den grønlandske delegations indstilling til dette.
Ad UPA 2003/5.1.
Vi der lever i den yderste Nord er nabo til Nordatlanten, som med rette er blevet sammenlignet med et enormt spisekammer. Her danner økologien og fødekæden forudsætningerne for millioner, eller rettere milliarder af skabninger, altså ikke kun mennesker.
En afholdelse af en international konference vil afdække vores ressourcebrug og styrke de tiltag som der er taget skridt til igennem ’Tulugaq’ og forhåbentlig vil det også styrke vores troværdighed ude omkring. Inuit Ataqatigiit mener, at det er nødvendigt at gøre en oplysningskampagne bilateral, altså der er ikke kun behov for det indad mod landets befolkning, men også udadtil mod det internationale samfund, så de ved, hvilken lovgivning og regelsætning vi har inden for landet omkring bæredygtig udnyttelse.
’Det Arktiske Vindue’ må have en udsigt! Der må være noget at iagttage og lære af for folk der udefra gerne vil kigge ind mod Arktis.
Vi vil endvidere henvise til den drøftelse af bæredygtig udvikling her i Landstinget sidste forår, og de landstingets beslutning om at udarbejde en plan for et Bæredygtigt Grønland, en Agenda 21 for Grønland. At man ikke kan blive enige om, hvilket Landsstyreområde, der skal være ansvarlig for ledelsen af en sådan, bør ikke forhale processen, alt imens vore unge, der er på uddannelse rundt omkring skal stå for skud for forskellige, mere eller mindre rigtige beskyldninger om ’udryddelsestruede dyrearter’.
I en diskussion med de Vestnordiske lande omkring bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, kan vi ikke komme udenom produktion af koldtvandsrejer. Inuit Ataqatigiit mener, at vi ved en koordineret eksport kan styre priserne på rejer mere fordelagtigt, som fjerne lande styrer deres rigdomme.
Inuit Ataqatigiit skal også henvise til de hensigtserklæringer om de nordiske landes strategi for en bæredygtig Udvikling omtalt i den Udenrigspolitiske Redegørelse som vi netop har afsluttet behandlingen af i Landstinget, som vi netop behandler i Landstinget i dag.
Endelig skal IA henvise til daværende Landsstyres konklusioner fra Verdenstopmødet om miljø i Johannesburg i 2002 ressourcer, som har været omdelt til landstingets medlemmer i efteråret 2002, at målsætningen om bæredygtig udvikling: at skabe international forståelse for lokale befolkningers og oprindelige folks behov og ret til bæredygtig udnyttelse og handel med produktioner af fornybare og levende.
Ad UPA 2003/6.1.
Med hensyn til den sidste rekommandation om nedsættelse af et samarbejdsudvalg vedr. udnyttelse af naturressourcer, skal jeg minde om de arbejdsgrupper, der allerede eksisterer omkring laks, fiskeri og havpattedyr. Vi har NAMMCO, NASCO, NAFO, NKO o.s.v., hvortil vi sender vore sparsomme og travle personale, og hvor man følger med i udviklingen fra nært hold.
Vi mener i IA, at en International konference om bæredygtig udnyttelse vil krystallisere de forskellige behov, der måtte være. Derfor skal Inuit Ataqatigiit foreslå at spørgsmålet om dette udsættes til evt. beslutning på et senere tidspunkt, og evt. til efter afholdelse af en konference, som omtalt ovenfor.
UPA 2003/4.1, 5.1, 6.1
11. marts 2003
Henriette Rasmussen
4.1 Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaasa uppernarsaasersorneqarnerat pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 1/2001-ip Inatsisartunit isumaqatigineqarneranik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
5.1 Pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnerat pillugu nunat tamat ataatsimeersuartinneqarnissaannik Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 2/2001-ip Inatsisartunit isumaqatigineqarneranik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
6.1 Pinngortitap pisuussutaanik atuineq pillugu suleqatigiissitaliatut ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarnissaa pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 3/2001-ip Inatsisartunit isumaqatigineqarneranik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
UPA 2003/4.1-mut tunngasoq.
Inuit Ataqatigiit aalajangikkat/inassuteqaatit pingasuusut naleqquttutut tapersersornartutullu isigaat. Ukiut marlut qaangiupput taamatut inassuteqartoqarmat, piffissanngorporlu Inatsisartunit aalajangiiffigineqarnissaat. Ileqqutoqqagut piniartuunikkulu kultureqarnerput sanngiilliartorput, tamatumanilu nunarsuarmioqatigiinnermi killeqarfiit nungujartuaarnerat kisimi pissutaanngilaq, kisannili aamma silatta silaannartattalu allanngoriartupiloornerat pissutaaqataanngitsuungilaq. Taamaattumik Inuit Ataqatigiit piniartuunikkut ileqqutoqqat uppernarsaasersorneqarnissaannut isuma tulluartutut isigilluinnarpaat. Isumaqarpugut uppernarsaasersuinikkut qangali amigaataasut immersorneqassasut.
Taamatut suliniuteqarnikkut piniarnikkut inuussutissarsiuteqartut qanimut suleqataassapput, taakkulu saniatigut atuakkiortortagut tusagassiortortagullu suleqataasinnaassallutik.
Eqqaaneqarsinnaavoq KNAPK ukioq manna 50-iliilersoq nammineerluni atuakkiamik saqqummersitsilersaarmat.
Taamaaliorneq kulturikkut kingornussassatsinnut taamaallaat iluaqutaassanngilaq, kisiannili aamma nunarsuaq tamakkerlugu nunat tamalaat FN-ip ataani suleqatigiiffiit suliniutaannut naapertuuttussaalluni.
Piviusunngortitsiniarluni suliniuteqarluni piareersaanermut atatilllugu Naalakkersuisut kaammattorusuppavut, ileqqutoqqat uppernarsaasersornissaannut WIPO-mi (World Inteillectual Property Organisation) aamma UNESCO-mi suliniutaasut isiginiaqqullugit.
Pisariaqarpoq nunat tamalaat suliniaqatigiiffiini ataatsimut suliniutaasut ataqatigiissarneqarnissaat, taamaaliornikkut ajornannginnerusumik nunatsinnullu naleqquttumik Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfianit aamma nunatsinni soqutigisaqaqatigiiffinnit suliniutigineqarsinnaammata.
UPA 2003/5.1-mut tunngasoq.
Avannaarsuani Atlantikup avannaatungaa nerisassaqarfiulluartutut taaneqartartoq sanileralugu inuuffigaarput. Inuinnarnuunngitsoq uumasorpassuarnulli millionilikkaanut uumaffiullunilu nerisaqaqatigiiffiuvoq.
Nunat tamalaat akornanni ataatsimeersuarnikkut isumalluutinik atuinerput qulaajarneqassaaq, taamaaliornikkullu Namminersornerullutik Oqartussat suliniutaat ”Tulugaq” nukittorsarneqassalluni, qularnanngitsumillu atuinitsinni nunarsuarmioqatitsinnit upperineqarnerulernissarput anguneqarsinnaalluni. Inuit Ataqatigiit isumaqarput nunat illuatungeriit akornanni paasitsitsiniaanerit ingerlanneqartariaqartut; imatut paasillugu: nunatsinni innuttaasut kisimik paasitsiniaaffigineqaratik, nuanarsuarmioqataasulli aamma paasitsitsiniaaffigineqartariaqartut, taamaaliornikkut ilisimatinneqarniassammata piujuartitsinissaq/nungusaataanngitsumik atuineq pillugu nunatsinni qanoq inatsisiliornikuunersugut malittarisassaqarnersugullu.
”Issittup igalaava” qillersagaalluarluni isikkiveqartariaqarpoq. Inuiaat avataaniittut issittumullu nasiffeqarnissaminnut pisariaqartitsisut periarfissaqarluartariaqarput, taamaasillutik paasisassaat pitsaanerulersinnaammata.
Aammattaaq piujuartitsineq tunngavigalugu ineriartorneq pillugu Inatsisartuni siorna upernaakkut eqqartuinerput innersuussutigissavarput, kiisalu Inatsisartut Kalaallit Nunaanni piujuartitsineq/nungusaataanngitsumik atuineq pillugu pilersaarusiornissamut aalajangersagaat aamma Kalaallit Nunaanni Agenda 21-ip atuutilernissaa pillugu. Taamatut suliniuteqarnermi Naalakkersuisoqarfik sorleq siuttuulluni akisussaasuussanersoq uniffiunani utaqqisitsiinnassanngilaq, utaqqisitsinikkummi inuusuttortagut ilinniaqartuusut ”uumasut nungutaanissamik ulorianartorsiortinneqartut” pillugit pasilliinermut eqqoruminaqimmata.
Nunat Avannarliit Killiit piujuartitsineq pillugu oqallittarnerini, raajat pillugit tunisassiorneq avaqqunneqarsinnaanngilaq. Inuit Ataqatigiit isumaqarput, raajanik avammut ataqatigiissaakkamik nioqquteqarnikkut pitsaanerusumik aqutsisoqarsinnaasoq, soorlu nunat ungasissumiittut pisuussutitik taamatut aquttaraat.
Inuit Ataqatigiit Nunat Avannarliit piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartornermi pissusissatut tunngaviusumik isumaqatigiissutaat Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaammi ilanngunneqartoq innersuussutigissavaat.
Kiisalu Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut Johannesburgimi 2002-mi nunarsusaq tamakkerlugu avatangiisit pillugit ataatsimeersuarnermi inerniliinerat eqqaasitsissutigerusupparput, taannalu 2002-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni agguaanneqarnikuuvoq. Piujuartitsinermik ineriartornermut siunertaasariaqarpoq: Nunat tamat akornanni nunami innuttaasut nunallu inoqqaavisa isumalluutinik nutaanngortuartunik uumassuseqartunillu nioqqutissiornissamut nungusaataanngitsumik atuinermut niuernermullu pisariaqartitsinerat pisinnaatitaaffeqarnerallu paasitsitsissutigissallugu.
UPA 2003/6.1-mut tunngasoq.
Inassuteqaammut kingullermut Pinngortitap pisuussutaanik atuineq pillugu suleqatigiissitaliatut ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarnissaanut atatillugu kapisillit, aalisarneq immamilu miluumasut pillugit suleqatigiiffiit pilersinneqareersimasut eqqaasitsissutigissavakka. Suleqatigiiffinnut taakkununnga – NAMMCO-mut, NASCO-mut, NAFO-mut, NKO-mut il.il. – sulisugut ikeqisut ulapeqisullu aallartittarpagut, taakkulu ineriartorneq qanimut malinnaaffigisarpaat.
Inuit Ataqatigiit isumaqarput, nunat tamalaat akornanni piujuartitsineq pillugu ataatsimeersuaqatigiinnikkut pisariaqartitagut assigiinngitsut qaqinneqarlutik siaruaanneqarsinnaassasut. Taamaattumik Inuit Ataqatigiit siunnersuutigivaat tamatuma qaqugu pinissaa kingusinnerusukkut aalajangerneqartariaqartoq, soorlu siuliani taaneqartutut ataatsimeersuareernerup kingornatigut.