Samling
FM 2003/123
24. marts
Forslag til Landstingslov om vederlag m.v. for medlemmer af Landstinget og Landsstyret.
(Landstingets Formandskab)
(1. behandling)
Landstinget må nu bruge tiden fra nu af og fremkomme med et nyt forslag om vederlag og pension for medlemmer Landstinget og Landsstyret. Dette er vores opfattelse i Siumut; emnet har været til drøftelse i lang tid, blandt andet med befolkningens syn på landstinget er blevet svækket.
Siumut har altid ment, at arbejdet i Landstinget skal være på fuld tid, og på dette grundlag skal vederlaget vurderes.
Efter at dette arbejde har gennemgået en lang og grundig drøftelse, og har været behandlet af en uvildig arbejdsgruppe i 2002, har Landstingets Formandskab efter en drøftelse i landstinget nu udarbejdet et kompromis, således der her tages udgangspunkt i en lavere lønramme 35. Fra Siumuts side vil vi støtte dette forslag, og mener ikke at det kan sammenlignes med andre folk med lavere eller højere lønninger.
Omkostningstillægget på 50.000 kr. ønskes bevaret, men vi støtter at det i lighed med andre, gøres skattepligtig, i det omfang det ikke udnyttes i fuld omfang. Denne fremgangsmåde er ellers anderledes i forhold til andre landes parlamentsmedlemmer. Andre landes parlamentsmedlemmer gøres ikke skattepligtige på det område.
Selvfølgelig lægger vi i Siumut vægt på, at vi alle lovgivningsmæssigt behandles lige, kun i opgaver med udgangspunkt i landsstyret kan der vedtages særskilte ordninger.
Følgende andre spørgsmål, ønsker vi, at Formandskabet behandler mere grundigt og gennemfører inden en anden behandling:
For det første, paragraf 1 stk. 2 mener vi, at der må findes ordninger, således der ikke lukkes af for landstingsmedlemmernes muligheder for avancement eller at have andre erhvervsstillinger. Vi mener, at der kan tænkes på at dette afsnit muligvis først kan blive gældende efter næste valg. Endvidere mener vi at flytteomkostninger skal tilpasses i lighed med andre virksomheder.
Andre ordninger og sociale forhold, der vil respektere landstingsmedlemmer og deres familier, giver vi fra Siumut vores tilslutning. Ligeledes forbedringer af landstingsmedlemmernes muligheder for orienteringsrejser i hele landet. Det mener vi i Siumut er absolut nødvendigt.
På trods af landstingets lønforhold og andre vilkår i forhold til vore nabolande, i henhold til dette forslag, ikke er lige gode, så er det alligevel Siumuts opfattelse, at der siden 1993 nu er mulighed for at hele landstinget kan tilslutte sig, således denne sag kan gennemføres.
Således medgiver vi vores tilslutning fra Siumut, og ønsker vi at Formandskabet med vores indstillinger, sammen med andre partiers og Kattusseqatigiits eventuelle indstillinger, udfærdiger et nyt forslag, inden anden behandlingen. Siumut har heller ikke noget imod at lovudvalget også kontaktes i dette arbejde.
Jens NapãtôK`
Siumut
KALAALLISUUA AMIGAATAAVOQ