Samling
Anthon Frederiksen Den 24. marts 2003
UPA 2003-123-01
Forslag til landstingslov om vederlag og pensioner m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.
Som bekendt er det ikke første gang at forslag til landstingslov om vederlag og pensioner m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. bliver behandlet i denne sal, jeg skal derfor med henvisning til Kattusseqatigiit udtalelser under førstebehandlingen i efterårssamlingen i 2000 og senere under efterårssamlingen i 2001, komme med følgende bemærkninger under nærværende behandling af forslaget:
Jeg skal til at starte med gøre opmærksom på, at et stor del af befolkningen allerede under behandlingen under efterårssamlingen i 2000 har vist deres modstand ved blandt andet underskriftindsamling og senere har rigtig mange personer her i Nuuk og andre byer demonstreret flere gange for at vise deres modstand, jeg skal derfor på baggrund af det endnu engang overfor landstinget og landsstyret anbefale, denne reaktion fra befolkningen kan man på ingen måde bare lade som om man ikke hører og heller ej ignoreres, sagt ganske kort, flertallet af befolkningen, altså vores arbejdsgivere kan ikke acceptere, at landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmers løn stiger så drastisk højt.
Jeg mener derfor, at vore arbejdsgiveres gentagne reaktioner ikke bare må ignoreres men må respekteres.
Vi er også alle sammen klar over at vort land ikke har råd til at honorere så store lønstigninger til landstings- og landsstyremedlemmer og dette bliver også under nærværende møde dokumenteret, idet vi under førstebehandlingen af finansloven for dette år og under fremlæggelsen af politisk økonomisk redegørelse vedrørende i år blev tydeligt gjort bekendt med, at vort land økonomiske situation vil blive anstrengt de kommende år, Landsstyret sagde også under fremlæggelse af finanslovsforslaget blandt andet:
”Vi kan konstatere, at de offentlige har mærkbare udgifter i forhold til indtægterne. Hvis det bliver nødvendigt må vi derfor være rede til at undersøge på hvilke områder der skal igangsættes sparetiltag”.
Jeg mener vi bør være påpasselige ikke mindst på baggrund af at man under fremlæggelsen af politiske økonomisk redegørelse for dette år blandt andet brugte følgende vendinger;
”Landstingsmedlemmer går en alvorlig politisk tid i møde”.
Jeg er derfor af den opfattelse, at så markante forhøjelser af landstings- og landsstyremedlemmers vederlag i forhold til andre faggrupper ikke svarer til de faktiske forhold og kan på ingen måde accepteres. Jeg er ligeledes af den opfattelse, at udtalelser om omsorg for de mindre bemidlede ikke harmonerer med forestående tiltag.
Vi har tidligere på vegne af Kattusseqatigiit flere gange gentaget, at midlerne skal bruges til de svageste i samfundet som har større behov for håndsrækning. De faldefærdige skolebygninger for midlerne til vederlagsforhøjelserne, for ikke at nævnte behovet for en ny skole i Siorapaluk, specielt er der jo stor behov for renoveringen i Siorapaluk, Saqqaq, Oqaatsut, Akunnaaq og i andre byer og bygder.
Med disse modargumenter for foreslåede markante vederlagsstigninger har jeg følgende bemærkninger til lovforslaget:
For at behandle landstingsmedlemmerne lige bliver det foreslået, at landstingsmedlemmer der bor udenfor Nuuk skal tilbydes en passende bolig i Nuuk.
Forslaget vil være en særdeles god løsning for de studerende der eventuel bliver valgt ind i landstinget, men jeg synes vi bør kaste blikket på de konsekvenser der vil opstå som følge af den forestående yderligere koncentration i forbindelse med landstingsmedlemmers flytning til Nuuk, vi er jo alle bekendt med, at der er stor boligmangel i Nuuk og hvis man lige pludselig skal til at prioritere landstingsmedlemmerne i boligmæssig henseende vil dette være stik imod intentionerne om lige behandling.
Vi kan i Kattusseqatigiit i princippet acceptere intentionen med at gøre landstingsarbejdet til fuldtidsarbejde men i forhold til demokratiet er det forestående forslag imod principperne i dette, idet man med forslaget vil amputere borgernes fulde ret til at arbejde i frihed uden begrænsninger.
Og hvis forslaget omkring at den samlede indtægt fra offentlige stillinger og hverv højst kan udgøre halvanden gang landstingsvederlaget, vil det være interessant hvordan man vil administrere nævnte ordning, idet flere af nuværende landstingsmedlemmer jo har andet arbejde udover landstingshvervet, jeg er selv borgmester, andre er Landsstyremedlemmer samtidig med deres landstingshverv, andre er lærere og andre har andet beskæftigelse.
En af forslagets intentioner er lige behandling af landstingsmedlemmerne. Og apropos forslaget omkring at den samlede indtægt fra offentlige stillinger og hverv højst kan udgøre halvanden gang landstingsvederlaget, så mener jeg også at forslaget også må gælde landsstyremedlemmerne, for der er jo landsstyremedlemmer som samtidig er medlemmer af landstinget. Hvis der altså skal være lige behandling af samtlige landstingsmedlemmer, så må det sikres og vurderes, at landsstyremedlemmer der samtidig er landstingsmedlemmer ikke får dobbelt vederlag.
Jeg skal til sidst gøre opmærksom på, at nærværende forslag om forhøjelse af landstings- og landsstyremedlemmers vederlag ikke harmonerer med landstingets og landsstyret målsætning om reduktion af de offentlige udgifter og at forslaget heller ej harmonerer med de faktiske forhold, gør det ikke nemmere for en at acceptere det.
Dette forslag som vil indebære at landstings- og landsstyremedlemmers vederlag stiger med op imod 40 procent svarer slet ikke til realiteterne. Landskassen har heller ikke råd til denne forhøjelse kan vi alle konstatere, vi må derfor gå væk fra vores navlebeskuerstatus og tænke mere på at SIK overenskomsterne tilsiger lønstigninger på 2-3 procent i løbet af 2-3 år og så skal vi ikke glemme andre som har større behov for opbakning end os selv.
Jeg skal derfor meddele, at jeg på vegne af Kattusseqatigiit ikke kan tilslutte mig forslaget i dens aktuelle udformning.
|
Politik-ikkut suliniaqatigiiffik ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT |
||
|
Anthon Frederiksen UPA-2003-123-01 |
ulloq, 24. marts 2003 |
|
Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat soraarnerussutisiaqarnerallu il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
Inatsisartut Naalakkersuisullu aningaasarsiaqartitaanerat soraarnerussutisiaqarnerallu pillugit inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut naluneqanngitsutut aatsaat siullermeerlugu inimi maani suliarineqalinngilaq, taamaammat suliap siullermik inatsisartut 2000-imi ukiakkut aammalu tamatuma kingorna inatsisartut 2001-imi ukiakkut ataatsimiinnitsinni Kattusseqatigiinniit oqaaseqaativut innersuussutigeqqillugit Kattusseqatigiit sinnerlugit maanakkut imaattumik oqaaseqaateqassuunga:
Siullermik erseqqissaatigeqqissuara; Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaasa qaffanneqarnissaat eqqartorneqaqqaarmalli, tassa inatsisartut ukiakkut 2000-imi ataatsimiinnitsinni, taamanikkulli innuttaasut amerlaqisut akerliussutsiminnik takutitsillutik atsiortitsinerpassuarnik katersuisimammata, tamatumalu kingorna aamma ilaatigut maani Nuummi illoqarfinnilu allani inuppassuit akerliussutsiminnik takutitsillutik arlaleriarlutik saqqummertarnerat isumaqarpunga Kattusseqatigiit tungaanniit inatsisartunut Naalakkersuisunullu kaammattuutigeqqittariaqarlugu; innuttaasut taamatut qisuariaateqarnerat tusaanngitsuusaarneqarsinnaananilu isiginngitsuusaarneqarsinnaanngitsoq, tassami naatsumik oqaatigalugu innuttaasut, tassa uagut sulisitsisutta amerlanerpaartaasa Inatsisartut Naalakkersuisuinilu ilaasortat aningaasarsiaasa taama annertutigisunik qaffanneqarnissaat akuersaarsinnaanngikkaat.
Tamaammat isumaqarpunga sulisitsisutta ataasiaannaratik taama qisuariartarnerat inatsisartunit Naalakkersuisunillu tusaanngitsuusaanginnarnagu ataqqineqartariaqartoq.
Aamma tamatta nalunngilarput Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaasa taama annertutigisumik qaffanneqarnissaannut Nunarput akissaqanngitsoq, tassa Ataatsimiinnermi matumani tamanna aamma uppernarsarneqarmat, ilaatigut ukioq-mannamut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutit siullermeerneqarnerani aammalu Nunatta aningaasaqarnera pillugu nassuiaatip suliarinerini erseqqilluinnartumik paasitinneqarpugut; Nunatta ukiuni tulliuttuni aningaasaqarniarnera ilungersunartumik inissisimalertussaasoq, tassami Naalakkersuisut ilaatigut ukioq-mannamut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip siullermeerlugu saqqummiunneqarnerani Naalakkersuisut ilaatigut imannak oqarmata:
”Takusariaqarparput ukiuni aggersuni isertitassatut ilimagisatsinnut sanilliullugu pisortani aningaasartuuteqartorujussuusugut. Pisariaqassappat pisortat aningaasartuutaat sukkut ikilisarneqarsinnaanersut misissorneqartariaqarput”.
Aammalu 2003-imi aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaammi ilaatigut aallaqqaasiullugit oqaatsit imaattut oqaatigineqarmata isumaqarpunga aalajangiisoqartinnagu eqqarsarluartariaqartugut, tassa aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaammi imaatunik allaqqasoqarpoq:
”Piffissami aggersumi Inatsisartut ilungersuutissanik imaannaanngitsunik naalakkersuinikkut ornigaqarput”
Taamaattumik Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaasa; inuiaqatigiinni allanut naleqqiullugit taama annertutigisumik qaffanniarneqarnerat pissutsinut piviusunut naapertuutinngilaq, akuersaarneqarsinnaananilu. Isumaqarpungalu aamma innuttaasunik pissakinnerusunik illersuilluni oqaluttarnermut, maanna iliuuseriniarneqartut naapertuutinngilluinnartut.
Tassami siusinnerusukkulli Kattusseqatigiinniit oqaatigisartakkavut; tassalu ilaatigut inuiaqatigiinni aningaasat allanut pisariaqarnerungaartunut pisariaqartitsinerusunullu atorneqartariaqarluinnarmata. Soorlu assersuutigalugu atuarfiit ilaatigut nakkaalluinnarsimasutut ilaat oqaatigineqarsinnaasut iluarsaanneqarnissaannut, atorneqarsinnaangaluarmata, tamatumani ass. Siorapalummi, Saqqami, Oqaatsuni, Akunnaami allanilu illoqarfinni nunaqarfippassuarnilu iluarsaatassarpassuarnut aningaasat amingaatigineqartut eqqarsaatigalugit.
Taamatut aningaasarsiat taama ingasatsigisumik qaffanneqarnissaannut akerliuninnut tunngavilersuuteqareerlunga inatsisissamut siunnersuut imaattumik oqaaseqarfigissuara:
Inatsisartuni ilaasortat assigiimmik pineqarnissaat pissutigalugu siunnersuutigineqarpoq ilaasortat Nuummi najugaqanngitsut aalajangersimasumik Nuummi najugaqalersinnaanerminik inissamik innersuunneqarsinnaalersillugit.
Tamanna ilaasortanut ilinniakkaminnik ingerlataqarlutik inatsisartunut ilaasortaalersimasunut periarfissaq atorneqarsinnaappat pissusissamisoortutut oqaatigineqarsinnaangaluartoq, taamaattoq ilaasortat allat eqqarsaatigalugit Nuummut katersuuttitsinerup suli annerusup kingunerisinnaasai isumaqarpunga eqqarsaatigilluartariaqartut, tassami tamatta nalunngereerparput ullumikkut Nuummi inissaaleqineq qanoq annertutigereersoq, taamaattumik inuit ilaqutariillu inissarsiorlutik allattorsimaffiat saneqqutiinnarlugu inatsisartuni ilaasortat salliutinneqartalissappata, tamanna innuttaasut assigiimmik pineqarnissaannut naapertuutinngilaq.
Kattusseqatigiinni inatsisartuni ilaasortat saniatigut allamik suliffeqarunnaarlutik inatsisartuni ilaasortaaneq kisiat aallutilissangaat tunngaviatigut isumaqatiginartissinnaangaluarlugu, taamaattoq inuit tamat oqartussaaqataanerat tunngavigalugu naalakkersuinermik ingerlatsinermut periuseq taamaattoq naapertuutinngitsutut nalilerneqartariaqarpoq, tassami inuit sulerusussusillit sukkulluunniit killilersungaanatik sulisinnaanerat taamaaliornikkut aamma innarlerneqassammat.
Aammalu inatsisartuni aningaasarsiat 1,5-eriaammik anginerpaamik angissuseqarnissaannik siunnersuut atuutilersinneqassappat, qanoq ililluni tamatuma nakkutigineqarsinnaanera takorloorneqarnersut paasissallugu soqutiginassassooq, tassami maanna takusinnaasakka naapertorlugit inatsisartuni ilaasortat amerlanersaat inatsisartunut ilaasortaajutigalugit allanik saniatigut atorfeqartiterput, uanga borgmesteriuvunga, allat inatsisartuni ilaasortaajutingalutik Naalakkersuisuni ilaasortaapput, allat ilinniartitsisuupput allallu aamma allanik saniatigut suliaqarput.
Inatsisissatut siunnersuumi aamma anguniarneqartut ilagaat inatsisartuni ilaasortat assigiimmik pineqarnissaat. Matumani aamma inatsisartuni ilaasortaajutigaluni, inatsisartuni akissarsiat 1,5-eriaammik anginerpaamik angissuseqarnissaannik piumasaqaammut tunngatillugu isumaqarpunga assigiinngisitsinnginnissaq anguniarlugu tamanna aamma Naalakkersuisunut ilaasortanut atuuttariaqartoq, tassami aamma Naalakkersuisuni ilaasortaqartarpoq inatsisartunut qinigaanngikkaluarlutik Naalakkersuisunut ilaasortanngortinneqartartut. Taakkuinnaalluunniit eqqarsaatiginagit Naalakkersuisunut ilaasortat aamma inatsisartuni ilaasortatut Naalakkersuisunilu ilaasortatut marloqiusamik aningaasarsiaqartitaanerat isumaqarpunga ilaasortat akornanni immikkoortitsinnginnissaq anguniarlugu, taakku ilanngullugit nalilersuiffigineqartariaqartut.
Naggataatigut eqqaasitsissutigissuara; Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaasa qaffanneqarnissaannut siunnersuut inatsisartut naalakkersuisullu ingerlatsinermut aningaasartuuterpassuit apparsarneqarnissaannut anguniakkamut naapertuutinngimmat aamma taama ingasattajaartigisumik iliuuseqarniarneq pissutsinut piviusunut naapertuutinngimmat akuersaarneqarsinnaanngitsoq.
Tassami Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaasa 40 %-iti angullugu qaffanniarneqarnerat pissutsinut piviusunut naapertuutinngilluinnarpoq. Aamma Nunatta Kasse-ata tamanna akissaqartinngikkaa tamatta takusinnaangunarparput, taamaattumik uatsinnuinnaq eqqarsaatigivallaarnata, kisiannili aamma SIK –ip isumaqatigiissutai malillugit akissarsiallit atorfillillu allat akissarsiaat ukiunut marlunnut pingasunulluunniit ilaatigut taamaallaat 2-3 %-imik qaffanneqartartut, allallu uatsinniik pisariaqartitsinerusut eqqarsaatigalugit salliutillugillu isumaqarpunga suliniartariaqartugut.
Taamaattumik siunnersuutip taama isikkoqarluni akuersissutigineqarnissaa Kattusseqatigiit sinnerlugit akuerseqataaffigisinnaanngilara.