Samling
UPA 2003/123.1
24. marts 2003
Kuupik Kleist
Forslag til landstingslov om vederlag og pension m.v. til medlemmer af Landsting og Landsstyre.
På vegne af Inuit Ataqatigiit skal jeg først udtrykke, at vi mener, at arbejdet med dette forslag hidtil har varet for længe, og at der til dette er blevet brugt for mange kræfter, og at dette bør løses nu.
Vi er enige i nogle af forslagets indstillinger, nogle anser vi som forhandlingsoplæg indtil efterårssamlingen, mens der er punkter vi i deres nærværende form ikke kan acceptere.
Efter sidste ændring af Vederlagsloven i 1993 til i dag er ansvar og pligter blevet større, og Landstinget arbejder nu hele året.
Landsstyremedlemmers ansvar og pligter er ikke blevet ændret væsentligt, og derfor ser vi ingen grund til, at disses vilkår i højere grad forbedres.
Idet Landsstyremedlemmers og Landstingsformandens vederlagsforhold er meget anderledes, vil jeg senere komme ind på dette emne.
Med hensyn til vederlag og pension m.v. til medlemmer af Landsting og Landsstyre mener Inuit Ataqatigiit, at følgende bør lægges til grund:
- et landstingsmedlem har et stort ansvar på vegne af samfundet,
- et landstingsmedlems ubestikkelighed,
- landstingsmedlemskab bør være attraktiv for de fleste,
- vederlag til Landsstyremedlemmer ikke bør sættes for højt,
- et landstingsmedlemskab ikke kan sammenlignes med andre erhverv,
- civilt arbejde og private økonomiske forhold bør ikke være hindringer.
Forslaget fra Landstingets Formandskab er på flere punkter en imødekommelse af Inuit Ataqatigiit’s ønsker – dette er vi tilfredse med, men vi har kommentarer i forhold til visse punkter:
Vi accepterer således forslaget, idet forslaget indebærer et vederlag svarende til lønnen for en tjenestemand i lønramme 35, og vi anser dette som en imødekommelse af vort forslag, som svarer til lønramme 34, hvor Landstingets Formandskab ellers havde foreslået lønramme 36. Desuden har vi erfaret, at dette svarer til den almindelige lønudvikling udfra overenskomstforhandlingerne i løbet af de ti sidste år.
Men Inuit Ataqatigiit ønsker ikke, at vederlagsforhøjelsen sker på én gang; men at forhøjelsen sker gradvist i løbet af de kommende år. Dette anser vi som et forhandlingsoplæg overfor de andre partier.
Inuit Ataqatigiit foreslår, at fremtidige tilpasninger af Landstingsmedlemmernes vederlag sker efter fastlagte principper, for eksempel ved at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige forhøjelse eller nedgang i forhold til de resultater, der sker ved overenskomstforhandlingerne.
Det er ellers ønskeligt, at landstingsmedlemmerne er bosat spredt i vort land, og er nært tilknyttet befolkningen. Efter en hurtig sammentælling af de 34 Landstings- og Landsstyremedlemmer, kan vi konstatere, at 22 af disse er bosat i Nuuk. Dette er blandt en følge af sammenlægningen af vort land til én valgkreds.
Dette til trods vil vi ikke afslå Formandsskabets indstilling om, at give Landstingsmedlemmer, som ønsker dette, muligheden for at flytte til Nuuk fra kysten.
I de tilfælde, hvor et landstingsmedlem ikke opnår genvalg og skal flytte tilbage til det sted, hvor vedkommende kommer fra, vil der være behov for igen at finde en bolig; de spørgsmål, der er forbundet hermed, bør afdækkes inden andenbehandlingen af lovforslaget.
Vi er enige i forslaget om ikke længere at yde vederlag til udvalgsmedlemmer.
Ved forslaget er det anbefalet, at der sættes begrænsninger i forhold til omfanget af civilt arbejde ved siden af landstingsmedlemskabet. Dette munder ud i, at det er foreslået, at der sættes en øvre grænse i forhold til vederlaget fra det offentlige.
Inuit Ataqatigiit kan godt forstå ideen i dette forslag, men finder det mærkværdigt, at der sættes et øvre loft til realiseringen. I denne forbindelse vil vi gøre opmærksom på at vederlæggelse af job ikke er ens; i nogle arbejdspladser opnås et vederlag i løbet af nogle måneder, mens samme vederlag i andre arbejdspladser opnås i løbet af ét helt år.
Derfor vil nogle Landstingsmedlemmerne ifølge forslaget være den eneste gruppe i samfundet, hvor der sættes begrænsninger i forhold til vederlaget. Dette vil føre til, at der vil ske en diskrimination mellem offentligt og privat ansatte.
Inuit Ataqatigiit ønsker, at partierne forhandler om dette.
Vi er enige i at omkostningstillægget gøres skattepligtig, når der ikke kan forelægges dokumentation.
Men vi er ikke enige i forslaget om, at landstingsmedlemmet årligt skal ydes et beløb på op til 30.000 kr. til orienteringsrejser. Vi mener, at dette beløb er sat for lavt i forhold til de alt for høje billetpriser, samt at dette ikke giver Landstingsmedlemmerne mulighed for i tilstrækkelig omfang at mødes med vælgerne. Inuit Ataqatigiit ønsker ligeledes at tage dette op til forhandling.
Dette forhold bør sidestilles med Landsstyremedlemmerne ubegrænsede ret til rejser.
Vi mener, at pensionsforholdene i høj grad bør rettes op, og at tiltagene bør realiseres snarest, samt at tiltagene bør svare sig i forhold til arbejdet.
Vilkårene i dag for Landsstyremedlemmerne samt Landstings- og Landsstyreformanden kan ikke siges at være dårlige. Inuit Ataqatigiit mener, de foreslåede vederlagsforhøjelser til disse er for overvældende, især med tanke på hvilke goder, der er, ved siden af vederlaget.
Som nævnt indledningsvist er ansvar og pligter for Landstyremedlemmer ikke ændret væsentligt siden 1993 til i dag, og Inuit Ataqatigiit mener ikke, at der er grund til så stor vederlagsforhøjelse, som der lægges op til.
Generelt bør formålet under tilrettelæggelsen af vederlag og pension være at stræbe efter gode arbejdsvilkår for Landstingsmedlemmerne, og at gøre arbejdet mere attraktivt for de fleste i samfundet.
Som jeg nævnte i indledningen, er der hidtil blevet brugt for meget tid og for mange kræfter til Landstings- og Landsstyremedlemmernes vederlag. Dette er i høj grad og i stærke vendinger blevet debatteret ikke kun i Landstinget, men også iblandt befolkningen – og pressen har i høj grad været involveret. Det er et tydeligt krav fra befolkningen, at vi skal være mere dygtige og mere resultatorienterede med hensyn til arbejdet, derfor finder Inuit Ataqatigiit det højst ønskeligt, at forslaget realiseres under efterårssamlingen med de fleste Landstingsmedlemmer som bagland, samt at målet må være et bedre og respektabel landstingsarbejde.
Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit at understrege, at loven ikke kun kommer de nuværende Landstingsmedlemmer til gode, men at vilkårene for de kommende medlemmer derved kan sikres, og det er vort ønske, at ikraftsættelsestidspunktet også skal tages op til forhandling.
Med disse bemærkninger vil jeg erindre om vore forannævnte ønsker til viderebearbejdelse.
UPA 2003/123.1
24. marts 2003
Kuupik Kleist
Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat soraarnerussutisia-qarnerallu il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut
Inuit Ataqatigiit sinnerlugit siullermik oqaatigissavara suliamut matumunnga tunngasut sivitsortumik nukippassuillu atorlugit sammineqarnerat maannga killeqartariaqalersutut isumaqarfigigatsigu.
Siunnersuummi inassuteqaataasut ilaat isumaqatigaagut, ilaat maannamiit ukiamut ataatsimeeqqinnissatta tungaanut isumaqatigiinniutigineqaqqittussatut isigalugit kiisalu aamma inassuteqaatit ilaat taamaatsillugit akuerisinnaanatigit.
Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaasa 1993-imi kingullermik allanngortinneqarnerannit ullumimut akisussaaffiit pisussaaffiillu annertusiartorsimapput Inatsisartullu ukioq kaajallallugu sulisussaatitaalersimallutik.
Naalakkersuisuni ilaasortat akisussaaffii pisussaaffiilu allanngungaarsimanngillat taamattumillu taakku atukkamikkut annertunerusumik pitsanngorsaaffiginissaat patsisissaqarsorinarani.
Naalakkersuisuni ilaasortat aammalu Inatsisartut Naalakkersuisullu siulittaasuisa aningaasarsiaannut tunngasut allaaneroqimmata taakku kingusinnerusukkut uterfigeqqissavakka.
Inatsisartut Naalakkersuisullu aningaasarsiaqartitaaneranni soraarnerussutisiaqarnerannilu Inuit Ataqatigiit-niit isumaqarpugut makku tunngaviusariaqartut:
- Inatsisartuni ilaasortap inuiaqatigiit sinnerlugit akisussaaffimmik annertuumik tigummiaqarnera,
- Inatsisartuni ilaasortap peqquserlutsinniagassaanngissuseqartariaqassusia,
- Inatsisartuni ilaasortaanerup sapinngisamik amerlanerpaanut orninginartuunissaa,
- Naalakkersuisuni ilaasortat aningaasarsiaasa ingasattumik qaffasittuunnginnissaat,
- Inatsisartuni ilaasortaanerup suliffimmut allamut sumulluunniit naleqqersuunneqarsinnaannginnera,
- Inuttut suliffeqarnikkut aningaasarsiornikkullu qanoq inissisimaneq aporfiutinnaveersaarnissaa.
Siunnersuut Inatsisartut Siulittaasoqarfiannit saqqummiunneqartoq arlalitsigut Inuit Ataqatigiit piumasarisimasaannik naapitsiniaaneruvoq, tamanna soorunami naammagisimaarparput immikkoortualunnulli ataasiakkaanut imaattunik oqaasissaqarpugut:
Inatsisartuni ilaasortap aningaasarsiassaata akissaatit inissisimaffiannut 35-imut inissinniarneqarnerat Inuit Ataqatigiit 34-imut inissinneqarnissaannik siullermillu Siulittaasoqarfiup 36-imut inissinneqarnissaannut siunnersuuteqarnerata akornanniimmat uagut aamma naapitsiniaarusulluta akuersaarparput. Tamanna aamma ukiuni qulini kingullerni aningaasarsiat nalinginnaasumik isumaqatigiinniutigineqartartut qaffakkiartorsimanerannut naapertuuttoq paasivarput.
Kisianni aamma Inuit Ataqatigiit kissaatigaat aningaasarsiat qaffanneqarnerat ataatsikkut pinnani ukiuni tulliuttuni kittaartumik pissasoq. Tamanna partiinut allanut isumaqatigiinniutigerusupparput.
Inuit Ataqatigiit-nniit siunnersuutigissavarput siunissami Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaasa aaqqiivigineqartarnissaat aaqqissuussineq aalajangersimasoq naapertorlugu pisalissasoq, soorlu aningaasarsiat isumaqatigiiniutigineqartartut qaffariarnerisa imaluunniit appariarnerisa agguaqatigiinnerat naapertorlugu.
Inatsisartuni ilaasortat nunarput tamakkerlugu siammarlutik qinersisartullu sapinngisamik amerlanerpaat tikillugit najugaqartiternissaat soorunami kissaatiginaraluaqaaq. Aamma kisitsipallakkaanni takuneqarsinnaavoq ullumikkut Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat 34-iusut akornanni 22-it Nuummi najugaqartut. Tamanna ilaatigut nunarput tamakkerlugu qinersiviup ataasiinnanngortinneqarnerata kinguneraa.
Taamaakkaluartoq Inatsisartunut ilaasortat Nuup avataaneersut Nuummullu nuukkusuttut taamatut periarfissinneqarnissaannik Siulittaasoqarfiup siunnersuutaa itigartikkusunngilarput. Qinigaaqqinnginnermili nuuffigisamit uternermi inissarsioqqittariaqarnermut apeqqut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani misissorneqartariaqartoq isumaqqarpugut.
Ataatsimiititaliani ilaasortaanerup aningaasarsissutaasarunnaarnissaa isumaqatigaarput.
Inatsisartuni ilaasortaanerup saniatigut suliffeqarsinnaatitaanerup killilerniarneqarnera ilaatigut siunnersuusiornermi tunngaviusimavoq tamatumalu pisortaniit aningaasarsiarineqartartut qummut killilerneqarnissaannik siunnersuuteqarnermik kinguneqarsimavoq.
Siunertaq Inuit Ataqatigiit-nni paasisinnaavarput illuatungaanili aningaasanik amerlassusiliinikkut tamatuma piviusunngortinniarneqarnera eqqumiigikulupparput. Tassami suliffiusinnaasut tamarmik assigiimmik akisaasersorneqarneq ajorput, suliffiit ilaanni qaammatialunnguani aningaasarsiarineqarsinnaasut allani aatsaat ukioq naallugu sulisimagaanni anguneqarsinnaallutik. Taamaattumik Inatsisartuni ilaasortat ilaat siunnersuut naapertorlugu taassatuaalissapput nunatsinni inuit akissarsiaqarsinnaanermikkut killilersuiffigineqartut. Tamatuma saniatigut aamma pisortani atorfillit namminersortunilu atorfillit assigiinngitsumik pineqalissapput.
Inuit Ataqatigiit kissaatigaarput tamanna partiit akornani isumaqatigiinniutigineqaqqissasoq.
Aningaasartuutinut tapisiat (aningaasartuuteqarnermut matussutissatut tapisiat) naatsorsuutitigut uppernarsaasersorneqarsimanngitsut akileraarutigineqartalernissaat isumaqatigaarput.
Inatsisartunili ilaasortat angalasinnaanerannut ukiumut 30.000,- tapiissuteqartoqartarnissaanik siunnersuut isumaqatiginngilarput. Isumaqarpugut aningaasaliissutissatut siunnersuutigineqartut angalanermi akit taama qaffasitsigitillugit ikippallaartut, aammalu Inatsisartuni ilaasortat qinersisartunik naapitsisinnaanerannut naammattumik periarfissiinngitsut. Tamanna isumaqatigiinniutigineqaqqissasoq Inuit Ataqatigiit kissaatigaat.
Tamatumunnga Naalakkersuisuni ilaasortat killeqanngitsumik angalasinnaanerat aamma sanilliuttariaqarpoq.
Isumaqarpugut soraarnerussutisiaqartarnerup aaqqiivigineqarnissaa pisariaqavissoq aamma isumaqarpugut aaqqiissutissat sapinngisamik piaartumik naammassineqartariaqartut suliffiup qanoq ittuuneranut naleqquttumik.
Naalakkersuisuni ilaasortanut aammalu Inatsisartut kiisalu naalakkersuisut siulittaasuinut ullumikkut atugassarititaasut ajoriinnagassaanngilluinnarput. Inuit Ataqatigiit-nni isumaqarpugut siunnersuutigineqartutut taakku aningaasarsiaannik qaffaanissaq ingasappallaartoq sualummik aningaasarsiat saniatigut ajunngitsorsiassaritinneqartut qissimigaassagaanni.
Naalakkersuisuni ilaasortat akisussaaffii oqareernittut annertunerusumik 1993-imiit ullumimut allanngorsimanngillat Inuit Ataqatigiit-nilu isumaqarpugut siunnersuutigineqartutut annertutigisumik qaffaanissamut tunngavissaqanngitsoq.
Ataatsimut isigalugu massakkut aningaasarsiatigut soraarnerussutisiaqarnikkullu aaqqiiniarneq Inatsisartuni ilaasortaanerup pimoorunneqarluni suliffigineqarnissaanik siunertaqartariaqarpoq minnerunngitsumillu inuiaqatigiinni aamma amerlanernut pilerinartunngortittariaqarluni.
Aallarniininni oqarpunga Inatsisartut Naalakkersuisullu aningaasarsiaannut tunngasut piffissamik nukippassuarnillu manna tikillugu atuiffiusimasut. Aamma Inatsisartuniinnaq pinnani inuiaqatigiinni annertuumik sakkortuumillu tamanna oqallissaasarsimavoq – tusagassiuutini sammisaq mamarineqarluarpoq. Inuiaqatigiinni erseqqissumik pikkorinnerulluta naammassisaqarnerullutalu sulinissarput piumasarineqarpoq, taamaattumik Inuit Ataqatigiit-nni kissaatigiqaarput ukiamut siunnersuutip matuma naammassineqarluni suliarineqarnissaani amerlanernit akuersaarneqarsinnaasumik inerniliiumaarluta aammalu Inatsisartuni naalakkersuisunilu sulinerup pitsaanerulerneranik ataqqineqarnerulerneranillu kinguneqarumaartoq.
Inuit Ataqatigiinnut pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu ullumikkut Inatsisartunut ilaasortat matumani kisimik pineqanngimmata siunissamili Inatsisartunut ilaasortanngorumaartussat atugaasa pitsaasuunissaat qulakkeerniarneqarmat, kissaatigaarpullu inatsisssatut siunnersuutip qaqugu atortuulersinneqarnissaa ilanngullugu isumaqatiginniutigineqarnissaa.
Taamatut oqaaseqarlunga siuliani suliareqqinneqartussatut kissatigisavut eqqaasitsissutigissavakka.