Samling
16. april 2002. FM 2002 / 79
Spørgsmål til Landsstyret vedrørende kurser for socialfagligt personale
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen)
SvarnotatSvarnotat
(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked)
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har stillet spørgsmål vedrørende kurser for socialfagligt personale, som af formandskabet er blevet henvist til mundtlig forelæggelse i Landstinget.
Landstingsmedlemmet spørger om status på gennemførelse af kurser for socialfagligt personale samt om hvordan man gennemfører kurser og hvordan prioriteringen sker.
På Landstingets efterårsmøde 2000 blev det besluttet at afsætte midler på finansloven inden for kontoområde 30 til efteruddannelse af socialfagligt personale. Der blev på finanslov 2001 i alt afsat 1,6 mio. kr. på hovedkonto 30.14.22, Opkvalificering af socialrådgivning og familiebehandling, og hovedkonto 30.14.23, Opkvalificering af socialrådgivning samt behandling af misbrugte, og ligeledes 1,6 mio. kr. på finanslov 2002.
Bevillingen på hovedkonto 30.14.22, Opkvalificering af socialrådgivning og familiebehandling, har baggrund i Landstingets behandling den 3. oktober 2000 af punktet om, hvorledes forældre til børn anbragt uden for hjemmet kan modtage behandling. Styrkelsen af eksisterende tilbud samt efteruddannelse af kommunalt ansatte medarbejdere sker i erkendelse af de store vanskeligheder, der er i forbindelse med rekruttering af nye kvalificerede medarbejdere.
Bevillingen er anvendt til et modulopbygget kursusforløb over 3 år for kommunale sagsbehandlere. I 2001 blev de første to moduler afviklet med 30 deltagere fra kommunerne. Siden det 2. modul har der været afholdt supervision regionsvis, og de næste to moduler er planlagt til afvikling i henholdsvis april måned og til efteråret 2002. I 2003 afvikles de sidste to moduler. Der vil også mellem de resterende moduler bliver arrangeret supervision regionsvis, så kursusdeltagerne sikres det størst mulige udbytte af kurset. Kurset gennemføres med undervisere internt fra direktoratet og ude fra.
Ved rekruttering af deltagere til kurset er det prioriteret, at der skal være deltagere fra så mange kommuner som muligt, samt at deltagerne helst skal have uddannelse som socialrådgiver eller
___________________________
FM 2002/79
DSA j.nr. 1-04-00-00 / 90-01-03
lignende, have mindst et par års erhvervserfaring samt naturligvis i det daglige arbejde være beskæftiget med familiebehandling. Både deltagere og undervisere har udtrykt stor tilfredshed med kursusforløbet indtil nu.
Bortset fra dette kursus under landsstyreområdet for sociale anliggender og arbejdsmarked er det landsstyreområdet for undervisning, der forestår uddannelse og videreuddannelse af socialfagligt personale.
Både Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium og ISI/Socialrådgiveruddannelsen har en lovmæssig forpligtelse til at udbyde efteruddannelse for det socialfaglige personale i kommunerne.
For Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagoduddannelsens vedkommende eksisterer der en veludbygget kursusafdeling, som løbende udbyder kurser/efteruddannelse for det socialfaglige personale på de kommunale institutioner, dvs. hovedsageligt daginstitutioner og ældreinstitutioner.
ISI/Socialrådgiveruddannelsen har ligeledes en kursusvirksomhed målrettet mod efteruddannelse af hovedsageligt socialrådgivere. Udbuddet af kurser har de senere år imidlertid været af mindre omfang, hvilket skyldes en meget stram økonomi, hvilket har gjort det nødvendigt at koncentrere sig om selve socialrådgiveruddannelsen.
I sundhedsvæsnets regi udbyder Peqqissaanermik Ilinniarfik efteruddannelses- og kursusområde i noget omfang sundhedsfaglige kurser med mulighed for deltagelse af socialfagligt personale. Her tænkes på kurser i bygdesundhedsudvikling, sorg og krise og børnepsykiatri, ældreomsorg og pleje. Peqqissaanermik Ilinniarfik har desuden gennemført opkvalificeringskurser for støttepersoner, der arbejder med psykiatriske klienter i kommunerne.
Hvert år afholder Paarisa kursus for forebyggelseskonsulenterne, ansat i kommunerne, i rammer for og forståelse af sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Ligesom der løbende afholdes kursus i forbindelse med, at man i lokalsamfundet arbejder tværfagligt og frivilligt med problemstillinger så som selvmord, seksuelt misbrug af børn ol..
I medfør af særlige indsatser overfor særligt udsatte kommuner eksempelvis Ittoqqortormiit bliver der ligeledes i Sundhedsvæsnet regi afholdt opkvalificeringskursus for lokale ressource personer i 2 moduler.
Såfremt landstingsmedlem Anthon Frederiksen ønsker en mere uddybende besvarelse af sit spørgsmål, opfordrer Landsstyret ham til at rette henvendelse til de respektive direktorater.
16. April 2002 UPA 2002/79
Isumaginninnikkut suliaqartut pikkorissartineqartarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen)
Akissuteqaat
(Isumaginninermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen isumaginninnermi sullissisunut pikkorissartitsisarnissat pillugit apeqquteqarpoq, siulittaasoqarfimmit Inatsisartuni oqaasiinnartigut saqqummiussassanngortinneqartumik.
Inatsisartuni ilaasortap isumaginninnermi sullissisut pikkorissartinneqartarnissaasa inissisimanerat aammalu pikkorissartitsinerit qanoq ingerlanneqartarnersut kiisalu qanoq tulleriiaarisoqartarnersoq apeqqutigai.
Inatsisartut ukiakkut 2000-imi ataatsimiineranni aningaasanut inatsimmi kontoqarfimmi 30-mi isumaginninnermi sulisunik ilinniartitseqqittarnermut aningaasanik immikkoortitsisoqassasoq aalajangerneqarpoq. 2001-imut aningaasanut inatsimmi katillugit 1,6 mio. kr.-it kontumi pi-ngaarnermi 30.14.22-mi, Isumaginninnermi siunnersuinermik ilaqutariinnillu katsorsaanermik nukittorsaaneq kontumilu pingaarnermi 30.14.23-mi, Isumaginninnermi siunnersuinermik kiisalu atornerlunneqarsimasunik katsorsaanermik nukittorsaaneq, aammataarlu 2002-mut aningaasanut inatsimmi 1,6 mio. kr.-it, immikkoortinneqarput.
Kontumi pingaarnermi 30.14.22-mi, Isumaginninnermi siunnersuinermik ilaqutariinnillu katsorsaanermik nukittorsaaneq, tunuliaqutaavoq Inatsisartut 2000-imi oktobarip ulluisa pingajuanni meeqqanut angerlarsimaffiup avataani inissinneqarsimasunut angajoqqaajusut qanoq iliorluni katsorsartissinnaanerat pillugu immikkoortumik taassuminnga oqaluuserinninnerat. Maannakkut neqeroorutigineqartunik nukittorsaaneq kiisalu sulisunik kommunini atorfeqartunik ilinniartitseqqittarneq ingerlanneqarput, paasinarsimmat sulisussanik piukkunnartunik atorfinitsisiniarnermut atasumik annertuunik ajornartorsiuteqartoqartartoq.
Aningaasaliissutit kommunini sulianik ingerlatsisartut ukiut pingasut sinnerlugit ingerlaneranni immikkoortukkuutaartumik pikkorissarnissaannut atorneqarput. 2001-imi immikkoortut siulliit marluk kommunininngaanneersunit 30-nit peqataaffigineqartut ingerlanneqarput. Immikkoortup aappaata kingorna nunap immikkoortukkuutaartumik sulisut tikillugit nukittorsaaneq ingerlanneqarpoq
immikkoortullu tulliuttut marluk apriilimi kiisalu 2002-mi ukiakkut ingerlanneqarnissaat pilersaarusiorneqarluni. 2003-mi immikkoortut kingulliit marluk ingerlanneqassapput. Aammattaaq immikkoortut sinneruttut akornanni nunap immikkoortukkuutaartumik sulisut tikillugit nukittorsaaneq aaqqissuunneqassaaq, taamaalillutik sapinngisamik annerpaamik pikkorissarnerup pissarsiffiginissaa pikkorissarnermi peqataasut qulakkeerniassammassuk. Pikkorissartitsineq ingerlanneqassaaq pikkorissartitsisunit pisortaqarfiup iluaneersunit kiisalu avataaninngaanneersunit.
Pikkorissartitsinermut peqataasussarsiornermi kommuninit sapinngisamik amerlasuuninngaanniit peqataasoqarnissaa pingaartinneqarpoq, pingaartinneqarlunilu peqataasussat isumaginninnermi siunnersortitut assigisaanilluunniit ilinniagaqarsimasuunissaat, inuussutissarsiornikkut sivikinnerpaamik ukiuni marlunni misilittagaqartuullutik kiisalu soorunami ulluinnarni ilaqutariinnik katsorsaanermik suliaqartuullutik. Peqataasut pikkorissartitsisullu tamarmik pikkorissartitsinerup manna tikillugu ingerlanera assorsuaq naammagisimaarpaat.
Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup ataani taamatut pikkorissartitsineq eqqaassanngikkaanni Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik tassaavoq isumaginninnermi sullissisunik ilinniartsitsinermik ilinniartitseqqinnermillu isumaginnittoq.
Perorsaanermik Ilinniarfik kiisalu Isumaginninnermi Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat kommunini isumaginninnermi sullissisunik ilinniartitseqqittarnerit neqeroorutiginissaannut inatsisitigut pisussaaffeqarput.
Perorsaanermik Ilinniarfimmut tunngatillugu pikkorissartitsisarnermut immikkoortoq ineriartortinneqarluarsimasoq piuvoq kommunini suliffeqarfinni, tassa ulluunerani paaqqinniffinni utoqqarnillu paaqqinniffinni isumaginninnermi sullissisunut pikkorissartitsinernik/ilinniartitseqqinnermik ingerlaavartumik neqerooruteqartartoq.
Isumaginninnermi Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat aammattaaq pikkorissartitsiveqarpoq pingaarnerusumik isumaginninnermi siunnersortinik ilinniartitseqqittarnissamik siunertaqartumik. Taamaattoq pikkorissartitsinissanik neqeroorutit ukiuni kingullerni annikissimapput aningaasaqarniarnermik pissuteqartumik, tamatumanilu isumaginninnermi siunnersortitut ilinniartitaanermik namminermik aallussinissaq pisariaqarnerusimavoq.
Peqqinnissaqarfiup ataani Peqqissaanermik Ilinniarfik ilinniagaqaqqinnissanik pikkorissarnissanillu annikigisassaanngitsumik neqerooruteqarpoq, peqqinnissamut tunngasunik ilinniagalinnut pikkorissaanerit sulisunit isumaginninnermut tunngasunik ilinniagalinnit peqataaffigineqarnissaannik periarfissaqartitsillutik. Uani eqqarsaatigineqarput pikkorissarnerit nunaqarfinni peqqinnissamik ineriartortitsineq, aliasungaarneq nalaataqarnerlunnerlu aamma meeqqanut tarnikkut nappaatilerineq, utoqqarnik isumassuineq paaqqutarinninnerlu. Kommunini tarnimikkut nappaatilinnut tapersersortitut sulisunut pisinnaanngorsaalluni pikkorissartitsinerit aamma Peqqissaanermik Ilinniarfiup ingerlassimavai.
Ukiut tamaasa Paarisa kommunini pitsaaliuinermik siunnersortitut sulisunut pikkorissartitsisarpoq, sammineqartarlutik peqqinnissamik siuarsaanermi aamma pitsaaliuinermik suliaqarnermi sinaakkutissat paasinninnissarlu. Taamatullu ingerlaavartumik pikkorissartitsisoqartarpoq najukkani oqartussaasoqarfiit assigiinngitsunik suliallit aammalu nammineq kajumissutsimik sulisut ajornartorsiutinik soorlu imminortarnerit, meeqqanik kinguaassiutitigut atornerluinerit il.il. suliaqarnerinut atatillugu.
Kommuninut annertuumik ajornartorsiuteqartunut soorlu Ittoqqortoormiini immikkut suliniarnerup malitsigisaanik taamatuttaaq Peqqinnissaqarfiup ataani najukkami inunnut isumalluutinut pisinnaanngorsaalluni pikkorissaasoqarpoq marlunnik immikkoortortalimmik.
Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen apeqqummi itisilerneqarnissaa kissaatigippagu Naalakkersuisunit kaammattorparput pisortaqarfinnut attuumassuteqartunut saaffiginneqqullugu.