Samling

20120913 09:27:23
Besvarelse

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen

Hér

Du har i forbindelse med Landstingets forårssamling 2002 forespurgt, om Landsstyret agter at ar­bejde for, at det gøres muligt for flypassagerer, der rejser indenrigs, at købe varer uden afgift i lufthavnene i Kulusuk, Narsarsuaq, Kangerlussuaq og Nuuk.

Hjemlen til afgiftsfri indførsel af en række varer ved indrejse i Grønland fra udlandet, herunder Dan­mark og Færøerne er i dag fastsat i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 25. oktober 1996. Jeg forstår din forespørgsel således, at denne bekendtgørelse skulle udvides til at de i be­kendt­gø­relsen nævnte varer og kvanti, tobak, alkohol, parfume med mere skulle omfatte passagerer, som rejser med fly indenrigs til og fra lufthavne.

Reglerne for afgiftsfri indførsel af en række varer ved indrejse i Grønland fra udlandet er ud­ar­bej­det i overensstemmelse med hvad der internationalt er gældende ved rejser lande imellem, uan­set transportform. Det er Landsstyrets opfattelse at reglerne om afgiftsfri indførsel af varer ved rejser mellem to lande generelt er under afvikling internationalt, senest i EU, hvor det er be­slut­tet, at der ikke kan ske afgiftsfri indførsel ved rejser EU-landede imellem.

Dernæst er det Landsstyrets opfattelse, at det er svært at argumentere for, at kun en trans­port­form, og kun en række lufthavne, i givet fald skal tilgodeses i form af ret til udvidet adgang til af­­giftsfrit salg til indenrigspassagerer, idet Grønlands Hjemmestyre via finansloven i dag yder til­skud til nedbringelse af billetomkostningerne til såvel fly som skibe gennem en række ser­vi­ce­kon­trakter, samt iøvrigt også til lufthavne og havne.

Der udover finder Landsstyret, at en lempelse af de nugældende regler for afgiftsfri indførsel og salg vil medføre et provenutab for Landskassen i form af færre afgifter fra det daglige salg af af­gifts­belagte varer. Dette tab skal så i givet fald modsvares af andre indtægter eller besparelser.

Endvidere er Landsstyret tvivlende overfor den økonomiske effekt, idet merindtægten ved en ud­vi­det adgang til køb af afgiftsfrie varer i vidt omfang vil blive modsvaret af øgede omkostninger til toldkontrol i de enkelte lufthavne, som i givet fald vil være nødvendig, hvis de nugældende reg­ler lempes.

Endelig og ikke mindst finder Landsstyret, at forslaget grundlæggende strider mod Landsstyrets og Landstingets alkoholpolitik om nedbringelse af det samlede forbrug af alkohol i Grønland.

Landsstyret agter derfor ikke at ændre de nugældende regler om afgiftsfri indførsel og køb.

Med venlig hilsen

Augusta Salling 

    

Akissuteqaat

Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen



Maani







Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnissaannut atatillugu apeqquteqaatigisimavat, timmi­sartunut ilaallutik nunatsinni angalasut Kulusuup, Narsarsuup, Kangerlussuup Nuullu mittarfii­ni nioqqutissanik akitsuuteqanngitsunik pisisinnaalernissaat Naalakkersuisunit sulissutigiumane­qarnersoq.



Nunanit allaniit, matumani aamma Danmarkimiit Savalimmiuniillu Kalaallit Nunaannut tikinner­mi nioqqutissanik assigiinngitsunik akitsuuteqanngitsumik eqqussisinnaaneq Namminersornerul­lutik Oqartussat na­lunaarutaatigut nr. 23, 25. oktober 1996-imeersukkut aalajangersagaavoq. Apeqquteqaatit ima paasivara nalunaarut taanna allanngortillugu timmisartunut ilaallutik nunat­sinni mittarfinniit mittarfinnut angalasut aammattaaq periarfissiuunneqassasut nioqqutissanik, tassa tupanik, imigassanik aalakoornartunik, tipigissaatinik il.il. annertussusaannillu nalunaarum­mi taaneqartunik pisisinnaanngortillugit.



Nunanit allaniit Kalaallit Nunaannut tikinnermi nioqqutissanik assigiinngitsunik akitsuuteqan­ngitsumik eqqussisinnaanermut maleruagassat, nunat tamat akornanni angalanerni, angallatip suunera apeqqutaatinnagu, maleruagassanut atuuttunut naapertuuttunngorlugit suliaapput. Naa­lakkersuisut isumaqarput nunat marluk akornanni angalanerni nioqqutissanik akitsuuteqanngitsu­mik eqqussisinnaanermut maleruagassat nunat tamat akornanni atuukkunnaariartortut, tamannalu kingullermik takuarput EU-mi, tassanimi aalajangiunneqarnikuuvoq nunat EU-mi ilaasut akor­nanni angalanerni nioqqutissanik akitsuuteqanngitsumik eqqussisoqarsinnaanngitsoq.



Aammattaaq Naalakkersuisut isumaqarput nunatsinni angalasunut akitsuuteqanngitsumik nioq­quteqarsinnaalersitsisoqassagaluarpat angalariaatsimik ataasiinnarmik, aammalu mittarfiit ilaan­naannik periarfissiinissaq tunngavilersoruminaatsuussasoq, aningaasanummi inatsit naapertorlu­gu, tassa sullissinissamik isumaqatigiissutit assigiinngitsut aqqutigalugit Namminersornerullutik Oqartussat timmisartunut umiarsuarnullu billitsit akiinut apparsaatissanik tapiissuteqartarput, kiisalumi aamma mittarfinnut umiarsualivinnullu.


Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut isumaqarput akitsuuteqanngitsumik eqqussuisinnaanermut nioqquteqarsinnaanermullu maleruagassanik maanna atuuttunik qasukkaanissaq landskarsip iser­titassaraluinik annaasaqarnermik kinguneqassasoq, tassa nioqqutissat akitsuusikkat ulluinnarni nioqqutigineqartartut akitsuutaasigut isertitakinnerulernikkut. Taamaattoqassappat annaasassat taakku isertitassanit sipaarutissanilluunniit allanit matussuserneqartariaqassapput.


Kiisalu aningaasatigut sunniutaasussaq Naalakkersuisut qularaat, tassami nioqqutissanik akitsuu­teqanngitsumik pisisinnaasut amerlineqarnerisigut isertitassat amerleriaatissaat mittarfinni ataasi­akkaani ilanngaaserisut nakkutilliinerannut aningaasartuutaanerulersussanit annertuumik illua´tu­ngilerneqartussaammata, maleruagassammi maanna atuuttut qasukkarneqassappata taama nakku­tilliineq pisariaqalersussaammat.


Naggataatigut minnerunngitsumillu Naalakkersuisut isumaqarput siunnersuut tunngavimmigut, Kalaallit Nunaanni imigassamik aalakoornartumik atuinerup tamarmiusup appartinneqarnissaa­nik Naalakkersuisut Inatsisartullu anguniagaannut akerliusoq.


Taamaammat akitsuuteqanngitsumik eqqussuisinnaanermut pisisinnaanermullu maleruagassat maanna atuuttut Naalakkersuisunit allanngortinniarneqanngillat.


Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga


Augusta Salling