Samling
Landstingsmedlem
Lars Karl Jensen
her
FM 2002/52
Om status for arbejdet vedrørende anvendelse af det grønlandske sprog og udgivelse af en opdateret ordbog.
Grønlandsk står stærkt i Grønland og der arbejdes målrettet for at styrke det endnu mere. Det var derfor Landsstyret i sommeren 2000 nedsatte arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørelse, som afsluttede sit arbejde sidste sommer.
Det vurderes i redegørelsen, at grønlandsk udvikler sig i en meget positiv retning, og det rekommanderes, at den aktuelle politik på området videreføres i stort set uændret form men i et højere tempo og med skærpede krav til professionalisme i de sproglige spørgsmål, såvel inden for uddannelsessystemet som i administration og lovgivning.
Det er i den forbindelse en central iagttagelse, at debatten de sidste tyve år om det grønlandske sprogs overlevelse har udfyldt sin mission. Grønlandsk lever og har det godt, men der er områder, hvor sproget behøver målrettet støtte for at udvikles i konkurrence med de omgivende sprog, især dansk og engelsk.
Dette er i særlig grad aktuelt inden for de mere teknisk prægede erhverv, hvor grønlandiceringen hidtil har haft det sværest.
Redegørelsen peger derfor på behovet for at påbegynde etableringen af en grønlandsk teknisk ordbank i stil med Danterm-centret i Danmark eller f.eks. Rådet for Teknisk Terminologi i Norge og samtidig etablere et egentligt autorisationsorgan under Oqaasiliortut. De første skridt i den retning er allerede taget, idet Oqaasileriffik pt. arbejder på to terminologiske projekter, hvoraf i hvert fald det ene vil blive publiceret i år.
__________
FM 2002/52
Når redegørelsen bortset fra en formulering om at "pågående ordbogs- og terminolo-giprojekter støttes og nye initiativer fremmes" ("ordboginik taaguusersuutinillu suliat ingerlareersut nutaallu siuarsarneqassasut") kun i mindre grad beskæftiger sig med ordbogsprojekter hænger det sammen med, at ordbogssituationen i Grønland vurderes at være relativt god, når den nye dansk-grønlandske ordbog meget snart foreligger. Det kan oplyses, at den omfatter hele 46.000 opslagsord og fylder ca. 1.350 sider. Samtidig skal Landsstyret erindre om, at ?Oqaatsit? i den nyeste (3. udgave) kun er 5 år gammel og at den er blevet væsentlig større end de tidligere udgaver.
Landsstyret skal også oplyse, at Ilinniusiorfik aktuelt arbejder på nye ordbogs-projekter.
Landsstyret anser på den baggrund ikke, at ordbogssituationen i Grønland er dårlig. Tværtimod synes Landsstyret at vi har grund til at være stolte af den. Landsstyret deler derfor den sprogpolitiske redegørelses synspunkt, at det er det terminologiske område, der nu må prioriteres.
Med venlig hilsen
Lise Lennert
Landsstyremedlem
Inatsisartunut ilaasortaq
Lars Karl Jensen
maani
UPA 2002/52
Ulloq: 17. april 2002
Kalaallit oqaasiisa atorneqarnerata inissisimaneranik suliaqarneq aamma ordbogimik nalitsinnut naleqquttumik saqqummersitsinissaq pillugit.
Nunatsinni oqaatsitta atuunnerat isumannaappoq, sulilu isumannaannerusunngorsarlugu sulineq siunertaqartumik ingerlanneqarpoq. Tamanna pillugu Naalakkersuisut 2000-ip aasaani pilersippaat oqaatsinut politikkissamik nassuiaasiornissamik suleqatigiit. Taakku suliartik siorna aasakkut naammassivaat.
Nassuiaammi nalilerneqarpoq kalaallit oqaasii ajunngitsup tungaanut ineriartortut, innersuussutigineqarporlu politikki tassunga tunngasoq ingerlateqqinneqassasoq allannguuteqartippallaarnagu, kisianni sukkanerusumik aamma oqaatsinut tunngasunik suliaqarnermut apeqqutini sulianik paasisimasaqartumik tunngaveqarluni, ilinniartitaarnermi, pisortaqarnermi aamma inatsisiliornermi.
Tassunga tunngatillugu maluginiakkani qitiuvoq kalaallit oqaasiisa ataannarsinnaanerannik oqallinnerup ukiut kingulliit tyvit ingerlanneranni pisimasup ”piukkani” eqqorsimammagu. Oqaatsivut atuupput isumannaallutillu, kisianni suliassaqarfeqarpoq siunertaqartumik suliniarfiusariaqartunik, oqaatsit avatangersimannittut akornanni atasinnaassuseqassagaanni, pingaartumik danskit tuluillu oqaasiisa akornanni.
Tamanna immikkut pisariaqartuuvoq teknikkimut tunnganerusunik suliaqarfiusuni, taakkunanimi kalaallisuunngorsaaneq ajornakusoortorsiorfiunerusimammat.
Taamaattumik nassuiaammi taaneqarpoq pilersinniartariaqartoq kalaallisut teknikkimut taaguusersuutinik nalunaarsuusiorneq Danmarkimi Danterm-centerip imaluunniit Norgemi Rådet for Teknisk Terminologi-p suliaannut assingusoq, taavalu peqatigitillugu Oqaasiliortut ataanni nutsikkanik akuersissuteqartarnermik ataatsimiititaliaq. Tassunga assingusumik ingerlatsisoqareerpoq, tassa Oqaasileriffimmi maanna taa-guusersuutinik suliat marluk ingerlanneqarmata, aappaa ukiormanna saqqummiunne- qartussaasoq.
UPA 2002/52
Nassuiaammi oqaatigineqarpoq "ordboginik taaguusersuutinillu suliat aallartinneqa-reersut nutaallu siuarsarneqassasut", oqaatigineqarportaaq ordboginik suliat ingerlanneqarnerat sammineqarpallaanngitsoq nunatsinni ordbogitigut suliat, danskisuumiit kalaallisuumut ordbogissaq nutaaq qanittukkut saqqummerpat, ordbogeqarniarneq ajorpallaanngitsutut nalilerneqarmat. Ordbogissami tassani pineqarput oqaatsit 46.000-it, quppernerit 1.350-it. Naalakkersuisunit aamma oqaatigissavarput ordbogi ”Oqaatsit” ukiunik tallimaannarnik pisoqaassuseqarmat, siuliminullu sanilliullugu annertusingaatsiagaammat.
Naalakkersuisunit aamma oqaatigissavarput Ilinniusiorfik maanna ordboginik allanik suliaqarnissamik pilersaarusiormat.
Naalakkersuisut tamakku tunngavigalugit nalilerpaat ordbogitigut inissisimaneq ajortuunngitsoq. Akerlianillu Naalakkersuisut isumaqarpugut tulluusimaarutissaqarluta. Naalakkersuisut taamaattumik oqaatsinut politikkimik nassuiaammi isummerneq tapersersorparput, tassa taaguusersuutitigut nutarterinerit salliutillugit suliniutigisariaqartut.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Lise Lennert
Naalakkersuisunut ilaasortaq