Samling

20120913 09:27:19
Forelæggelsesnotat

17. september 2001                                                                                                    EM 2001/37

Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Forelæggelsesnotat

1. behandling

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.

Under Landstingets efterårssamling 1999 tilkendegav landsstyret i forbindelse med behandlingen af et  medlemsforslag herom, at det ville udarbejde et forslag til en landstingslov om privatskoler. Det foreligger nu med titlen “ Forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.”


Forslaget har til formål at få skabt lovgivningsmæssige rammer for fri grundskolevirksomhed og undervisning i hjemmet som alternativ til den offentlige folkeskole, herunder også at få fastsat rammer for, i hvilket omfang og hvordan det offentlige skal støtte grundskolevirksomhed uden for folkeskolen.

Rammerne for fri grundskolevirksomhed, som det fremgår af forslaget, ligger tæt op af de tilsvarende danske regler. Hovedformålet er at sikre, at de undervisningspligtige børn får en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette søges sikret ved bestemmelserne i kapitel 1, hvor det blandt andet i § 3 er fastsat de samme krav til undervisningssproget som i Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Det grønlandske sprogs status som hovedsprog og undervisningsprog fastholdes således  for de frie grundskoler, men på tilsvarende måde som i Forslag til landstingsforordning om folkeskolen, skal der kunne anvendes både grønlandsk og dansk som undervisningssprog med udgangspunkt i elevernes modersmål. Bestemmelser om tilsyn med frie grundskoler i kapitel 3, hvor der stilles krav om et eksternt tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler, er ligeledes en sikring af at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

 

Tilskudsbestemmelserne er væsentligt forenklet i forhold til de danske regler for tilskud. Der ydes driftstilskud til frie grundskoler svarende til Grønlands Hjemmestyres fulde bloktilskud til kommunerne pr. elev i folkeskolen. Baggrunden for denne tilskudsmodel er ønsket om en enkelt beregningsmodel og en omkostningslet tilskudsadministration.


I kapitel 4 fastsættes betingelserne for modtagelse af tilskud og rammerne for tilskuddets anvendelse. I modsætning til de danske regler, hvorefter staten yder et generelt driftstilskud, er der i forslaget lagt op til, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor skolen har sin virksomhed, der yder driftstilskud. Dette er begrundet i, at kommunerne modtager bloktilskud fra Hjemmestyret til skolevirksomhed. Hermed følger bloktilskuddet den enkelte elev.

Forordningsforslaget har i perioden 3.-14. september været til høring hos KANUKOKA, IMAK, KIK, Undervisningsministeriet, Statsministeriet,  Nuuk Internationale Friskole (NIF), Økonomidirektoratet (Økonomisk Planlægning og Forhandlingsafdelingen), Administrationsdirektoratet, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Lovkontoret i Landsstyrets Sekretariat. Bemærkningerne er i videst mulig omfang indarbejdet i forslaget. Der henvises i øvrigt til forslagets generelle bemærkninger herom.

Der har desuden været afholdt møder med henholdsvis Statsministeriet og Undervisningsministeriet samt møder med KANUKOKA, NIF og Økonomidirektoratet.

Med disse bemærkninger overlades forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Saqqummiussissut
17. september 2001                                                                                                  UKA 2001/37
 
 
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut kiisalu angerlarsimaffinni atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut
(Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilagiinnut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoq)
 
 
Saqqummiussissut
 
Siullermeerineq
 
Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna tunngaviusumik atuarfiit namminersortut kiisalu angerlarsimaffinni atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut saqqum­miutissavara.
 
1999-imi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni tamanna pillugu inatsisartunut ilaasortap siunnersuutaata oqaluuserineranut atatillugu naalakkersuisut oqaatigaat atuarfiit namminersortut pillugit inatsisartut inatsisissaattut siunnersuusiorniarlutik. Taanna maanna saqqummiunneqar­poq qulequtserlugu imatut: ATunngaviusumik atuarfiit namminersortut kiisalu angerlarsimaffinni atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut@.
 
Siunnersuutip siunertaraa meeqqat atuarfiata pisortanit ingerlanneqartup saniatigut periarfissatut tunngaviusumik atuarfinnik namminersortunik aammalu angerlarsimaffimmi atuartitsinermik ingerlatsisinnaanermut inatsisitigut killissarititanik pilersitsinissaq. Tamatumanissaaq ilanngul­lugu pisortat qanoq annertutigisumik aammalu qanoq iliorlutik tunngaviusumik atuarfeqarner­mik meeqqat atuarfiata avataaniittumik tapersersuinissaannut killissarititat aalajangersarniarlu­git.
 
Tunngaviusumik namminersortunik atuarfeqarnermut killissarititat, siunnersuummi takuneqar­sinnaasutut danskit malittarisassaannut taamaangajattunut assingupput. Anguniakkat pingaar­nersaraat qulakkiissallugu meeqqat atuartinneqartussaatitaasut atuartinneqarnissaat, nalingin­naasumik meeqqat atuarfianni piumasarineqartunut nallersuuttumik. Tamanna kapitali 1-imi aalajangersakkani qulakkeerniarneqarpoq, tassani ilaatigut ' 3-mi Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummisulli atuartitsinermi oqaatsit atorneqartussat pillugit piumasa­qaatit assingi aalajangersarneqarsimammata. Taamaalilluni aamma oqaatsitta

oqaatsitut pingaarnertut atuartitsinermilu oqaatsitut inissisimanerat tunngaviusumik atuarfinnut nammi­nersortunut aalajangiusimaneqarpoq, kisiannili Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummisut kalaallit danskillu oqaasii atuartitsissutitut atorneqarsinnaassallutik atuartut ilitsoqqutaminnik oqaasii aallaavigalugit. Kapitali 3-mi tunngaviusumik atuarfinnik namminer­sortunik nakkutilliineq pillugu aalajangersakkat, tunngaviusumik atuarfinnik namminersortunik atuartitsinerup avataaniit nakkutigineqarnissaanik piumasaqaateqarfiusut, atuartitsinerup nalinginnaasumik meeqqat atuarfianni piumasarineqartunut nallersuuttuunissaanik aammattaaq qulakkeerisuupput.
 
Tapiissuteqartarnermut aalajangersakkat danskit tapiissuteqartarnermut aalajangersagaannut naleqqiullugit annertuumik pisariillisarneqarput. Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortu­nut ingerlatsinermut tapiissuteqartoqartassaaq Namminersornerullutik Oqartussat kommuninut meeqqat atuarfianni atuartumut ataatsimut tapiissutigisartagaanut naapertuuttumik. Taama tapiissuteqariaaseqarnissamut naatsorsueriaatsimik pisariitsumik aamma tapiissutit allaffissor­nikkut aqunneqarnerannik akikitsumik kissaateqarnerit tunngaviupput.
 
Kapitali 4-mi tapiissutisisinnaanermut piumasaqaatit aammalu tapiissutit atorneqartarnissaannut malittarisassat aalajangersarneqarput. Danskit malittarisassaat malillugit naalagaaffiup nalingin­naasumik ingerlatsinermut tapiissuteqartarnera assiginagu siunnersuummi saqqummiunneqarpoq kommunimi atuarfiup ingerlanneqarfiani kommunalbestyrelse tassaassasoq ingerlatsinermut tapiissuteqartussaq. Tamanna tunngaveqartinneqarpoq kommunit atuarfeqarnerup ingerlanne­qarneranut  Namminersornerullutik Oqartussanit ataatsimoortumik tapiissutinik pissarsisarneran­nik. Taamaaliornikkut ataatsimoortumik tapiissutit atuartut ataasiakkaat malillugit ingerlasassapput­.

 
Peqqussutissatut siunnersuut piffissami septembarip pingajuaniit 14-iannut ukununnga tusarniaassutigineqarpoq: KANUKOKA, IMAK, KIK, Ilinniartitaanermut Ministeriaqarfik, Ministeriuneqarfik, Nuuk Internationale Friskole,  Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik (Aningaasaqarnermik Piler­saarusiorfik aammalu Isumaqatigiinniartarnernut Immikkoortortaq), Aqutsinermut Pisortaqar­fik, Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik aammalu Naalakkersuisut Allattoqar­fianni Inatsisileriffik.
 
Ministeriuneqarfik aamma Ilinniartitaanermut ministeriaqarfik kiisalu KANUKOKA, Nuuk Internationale Friskole aamma Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik ataatsimeeqatigineqar-simapput.
 
Taama oqaaseqarlunga Inatsisartunut kajumittumik siunnersuut oqaluu­serisassanngortippara.