Samling

02FM/01.25.01-26 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag.(praktikstøtte. Fra Fra Landsstyremedl. for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

1. marts 2002 FM 2002/26

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (Praktikstøtte)

§ 1.

I Landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag som ændret ved Landstingslov nr. 15 af 28. oktober 1993 foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1 affattes således:

"I henhold til denne lov bidrager arbejdsgiverne til finansieringen af lønudgifterne til lærlinge på de erhvervsmæssige grunduddannelser i henhold til Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser og lønudgifter til lærlinge der har praktik i Grønland og skoleophold i Danmark."

1. § 8 affattes således:

"§ 8. Landsstyret kan fastsætte regler om:

1. Formålet med, administration af, betingelser for samt omfang og udbetaling af tilskud i henhold til § 2 stk. 1.
2. Formålet med efter- og videreuddannelseskurser, administration af, betingelser for samt omfang og udbetaling af tilskud i henhold til § 2, stk. 2.
3. Administration og opkrævning af bidraget."

§ 2.

Denne landstingslov træder i kraft den 1. januar 2003.

Grønlands Hjemmestyre, den xx.xxxx 2002.

Jonathan Motzfeldt                                     /                              Lise Lennert

1. marts 2002 FM 2002/26

Bemærkninger til Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag

(Praktikstøtte)

Almindelige bemærkninger

Baggrund for forslaget:

Landsstyret tilsluttede sig i august 2000 "Redegørelse om erhvervsuddannelsesreform". Redegørelsen blev fremsendt til alle landstingsmedlemmerne under EM 2000. I redegørelsen er en af anbefalingerne at: "Der skal etableres en ordning, hvor den del af elevernes praktikløn, som finansieres over AEB-midlerne, udbetales af arbejdsgiverne."

Baggrunden for anbefalingen er et ønske om at ændre den gængse opfattelse af, at "skolens elev ind imellem er i praktik" til en opfattelse af, at "virksomhedens lærling ind imellem skal på skole". Dette vil blandt andet kunne ske ved at arbejdsgiveren udbetaler lønnen til lærlingen i stedet for som på nuværende tidspunkt, hvor eleven får uddannelsesstøtte under hele 1. år af sin uddannelse.

Reformen anbefaler, at skoleopholdene bliver kortere, hvilket giver en række fordele:

CSkolerne får bedre mulighed for en fleksibel planlægning i forhold til de enkelte erhvervs behov.

CElevernes motivation vil i højere grad kunne bevares under korte skoleophold.

CDen del af elevfrafaldet, som kan henføres til, at eleverne under skoleophold skal være væk fra familie og venner, reduceres.

Ulemperne ved korte skoleophold er, at såvel Uddannelsestøtteforvaltningen som arbejdsgiveren oftere skal melde lærlingen fra og til i deres lønsystem.

Landsstyret har på denne baggrund til hensigt at etablere en ordning, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under hele uddannelsesforløbet både under praktikken og under skoleopholdene.

Ordningen er udarbejdet under hensyntagen til at:

Cder etableres en enkel administrativ løsningsmodel,

Cdet skal være udgiftsneutralt for alle parter, dvs. arbejdsgiverne, lærlingene og Landskassen,

Celeverne ikke har den svingende indkomst, som på nuværende tidspunkt, hvor de på skoleophold får udbetalt ca. 4.200 kr./mdr. og i praktik de sidste år op til ca. 9.000 kr./mdr.

Ved etableringen af den nye ordning vil eleverne få samme indkomst pr. måned uanset om de er på skole eller i praktik. Deres årsindkomst vil forblive uforandret. Elevernes løn vil blive lidt mindre under praktik og til gengæld vil de få en lidt større løn under skoleophold.

Som konsekvens af Landstingets vedtagelse af Landstingsforordning nr.2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurserer, hvor begrebet Siamasissumik Tunngaviusumik Ilinniartitaaneq (STI) blev ophævet, er der behov for tilretning af nærværende lovgivning, således at det ikke er til STI-eleverne der ydes støtte, men til eleverne inden for de erhvervsmæssige grunduddannelser.

Forslagets indhold:

Forslaget indeholder en ændring af § 2, stk. 1 i Landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB). Bestemmelsen præciserer, at støtten anvendes til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge og ikke som den nuværende ordning, hvor AEB-bidraget anvendes til finansiering af Hjemmestyrets udgifter til praktikstøtte til førsteårselever på STI-uddannelserne.

Desuden foretages en ændring i § 8, så Landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler om såvel tilskud til arbejdsgiverne, jf. § 2, stk. 1, tilskud til efter- og videreuddannelseskurser, jf. § 2, stk. 2 og administration og opkrævning af bidrag.

Se i øvrigt bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Indkomne bemærkninger

Alle de indkomne høringssvar har stillet sig positive over for lovforslaget, herunder Økonomidirektoratet. KANUKOKA har dog fremført følgende bemærkninger:

KANUKOKA anbefaler, at fordelingen af AEB-bidrag skal tilpasses den enkelte uddannelse, ud fra at strukturen i uddannelserne er forskellige, m.h.t. længden på uddannelsen og varigheden på skoleophold, og ikke tildeles efter et beregnet gennemsnit.

Hvis der skal være millimeter retfærdighed, så skal satserne differentieres alt efter længden på uddannelsen og skoleopholdene i uddannelse. Alle parter, herunder Grønlands Arbejdsgiverforening og arbejdsgiverorganisationen Handel, Service og Transport, der har været inddraget i arbejdet med omlægning, har stillet sig positive over for samme sats til alle arbejdsgivere. Ud fra såvel administrative hensyn som ud fra den udvikling der er inden for erhvervsuddannelsesområdet vil det ikke være hensigtsmæssigt at differentiere. Satserne ville i så fald skulle ændres hver gang den enkelte uddannelse ændres, hvilket sker meget hyppigt.

KANUKOKA anbefaler endvidere, at opgørelsen af bidraget til arbejdsgiverne følger ansættelsesperioden, således at der foretages en dag til dag beregning af bidraget. En dag til dag opgørelse er en administrativ tung løsningsmodel. Den del af AEB-bidraget, der ikke udbetales forbliver i AEB-ordningen og vil kunne anvendes til efter- og videreuddannelse.

KANUKOKA´s bemærkninger er taget til efterretning og vil blive forelagt organisationer i det videre arbejde i forbindelse med udarbejdelse af de administrative forskrifter.

Administrative og personalemæssige konsekvenser:

Vedtagelsen af forslaget vil medføre mindre administration i såvel Uddannelsesstøtteforvaltningen som hos den enkelte arbejdsgiver.

Hjemmestyrets Forhandlingsafdeling skal have tilrettet overenskomsten mellem Grønlands Hjemmestyre, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for elever på de erhvervsmæssige grunduddannelser, ud fra de principper der allerede er fastsat i den gældende overenskomst. Ligeledes har Grønlands Arbejdsgiverforening og SIK indsat en bestemmelse i overenskomsten, så den kan tilrettes, når loven er vedtaget.

 

Økonomiske konsekvenser:

Forslaget udarbejdes således, at ordningen er udgiftsneutral for arbejdsgivere, lærlinge og Grønlands Hjemmestyre.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1:

Bestemmelsen fastslår, at det bidrag der opkræves skal ydes som støtte til de arbejdsgivere, der ansætter lærlinge i henhold til Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser. Endvidere er de lærlinge, der ansættes ved arbejdsgivere her i landet, men hvor skoleopholdene foregår i Danmark, omfattet af ordningen. Det drejer sig specielt om servicefagene så som frisører, grafiker, film og tv-medarbejder m.f. Alle erhvervsuddannelser i Danmark er omfattet af ordningen i det omfang lærlingen har læreplads i Grønland.

Det nye i bestemmelsen er, at bidraget ikke længere anvendes til finansiering af Hjemmestyrets udgifter til praktikstøtte. Ved vedtagelsen af loven skal bidraget anvendes til finansiering af arbejdsgiverens omkostning ved ansættelse af lærlinge. Bidraget skal udbetales direkte til arbejdsgiveren.

Det er hensigten, at Uddannelsesstøtteforvaltningen skal varetage administrationen og udbetalingen af støtten til arbejdsgiverne.

I henhold til Landstingslov nr. 5 af 23. april 1988 om opkrævning af midler til finansiering af praktikstøtte fastsatte man udskrivningsprocenten på baggrund af forventet praktikstøtteudbetaling + administrationsomkostninger +/- overskud fra tidligere år, sat i forhold til den samlede lønudbetaling af offentlige og private arbejdsgivere i det foregående kalenderår.

I forbindelse med revisionen i 1989 ændredes praksis for fastsættelse af udskrivningsprocenten, idet Landstinget vedtog regler om støtte til efter- og videreuddannelse for faglærte og ikke-faglærte. Udvidelse af landstingslovens dækningsområde til også at dække tilskud til kursusvirksomhed ville betyde øgede omkostninger. Hvor meget kunne der ikke gives noget fast svar på, idet det ville afhænge af reglerne omkring tilskuddet. Det blev opfattet som om, der ville være et umætteligt behov for efter- og videreuddannelse, hvorfor det måtte være op til Landstinget at beslutte en rimelig udskrivningsprocent, og at reglerne for tilskud til efter- og videreuddannelse herefter måtte tilpasses bevillingen.

Den ordning som forslaget lægger op til medfører ikke at udskrivningsprocenten skal stige, idet forslaget er udgiftsneutralt. I det omfang der sker stigning af stipendiesatserne inden for reglerne om uddannelsesstøtte og arbejdsgiverne ønsker en større refusion, vil der kunne blive behov for en revurdering af udskrivningsprocenten.

Til nr. 2:

I den eksisterende bestemmelse er der hjemmel til at fastsætte regler om gennemførelse af loven, herunder om tilskud til efter- og videreuddannelseskurser, jf. § 2, stk. 2.

Forslaget ligger op til, at der kan fastsættes regler om formålet med tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge. Et af de væsentligste formål er, at alle arbejdsgivere deltager aktivt i at få uddannet tilstrækkeligt antal svende på et kvalificeret niveau, således at vi kan dække arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft.

Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om administration af tilskuddet. Landsstyret har til hensigt at fastsætte regler, der sikrer at arbejdsgivere, der ansætter lærlinge får tilskud og at tilskuddet ophører når lærlingekontrakten bortfalder. Endvidere kan der fastsættes regler om hvem der administrerer og hvorledes tilskuddet skal administreres.

Der kan fastsættes betingelser for at modtage tilskud. Det kunne være regler om, at lærlingene skal være ansat på fuld tid eller andre betingelser som arbejdsgiveren eller lærlingen skal leve op til, før der kan bevilges tilskud.

Reglerne om omfang og udbetaling af tilskud vil hovedsageligt omfatte størrelsen af tilskuddet og den periodevise udbetaling - eksempelvis om der skal udbetales 2.000 kr. pr. mdr. eller om der skal udbetales 6.000 kr. pr. kvartal. Der skal fastsættes regler om hvorledes beregningen og størrelsen af udbetaling til arbejdsgiver opgøres - om det opgøres i forhold til lærlingens ansættelsesperiode eller om arbejdsgiver kun får tilskud, hvis lærlingen er ansat på udbetalingstidspunkt.

Landsstyret forventer, at der på nuværende tidspunkt skal fastsættes regler om, at tilskuddet udbetales månedsvis bagud og at der ikke udbetales tilskud med mindre lærlingen er ansat den 20. i måneden.

§ 8, stk. 1, nr. 2 giver Landsstyret hjemmel til, at fastsætte regler svarende til de regler som er fastsat i bekendtgørelse nr. 18 af 20. maj 1998 om erhvervsuddannelseskurser finansieret af arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB).

§ 8, stk. 1, nr. 3 giver blandt andet Landsstyret mulighed for, at fastsætte regler om beregningen af hvilken lønindkomst, der skal medregnes og hvilken der skal friholdes, jf. § 1, stk. 3. Desuden kan der være behov for uddybende regler i forhold til §§ 3-6.

Til § 2.

Tidspunktet for ikrafttrædelse er ud fra administrative hensyn fastsat til den 1. januar 2003.

02FM/01.25.01-26 Inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inats. inats. allanngortinneqarneranik Inatsisartut... Kultur. Ilinn. Ilisima. Ilageeqar. Naalakk.

1. marts 2002 UPA 2002/26

Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Sungiusarluni sulinermi tapiissutit)

§ 1.

Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 16, 23. november 1989-imeersumi, Inatsisartut inatsisaatigut nr. 15, 28. oktober 1993-imeersukkut allanngortinneqartumi, imatut allanngortitsisoqarpoq:

1. § 2, imm. 1 ima oqaasertaqassaaq:

Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu tunngaviusumik ilinniartitaanerni lærlingit aningaasarsiaannut aningaasartuutit aamma lærlingit Kalaallit Nunaanni sungiusarlutik sulisut lærlingillu Danmarkimi atuagarsornermik ingerlatsisut aningaasarsiaannut aningaasartuutit aningaasalersorneqarnerannut inatsit una naapertorlugu sulisitsisut akileeqataassapput."

2. § 8 ima oqaasertaqassaaq:

§ 8. Naalakkersuisut makku pillugit malittarisassanik aalajangersaasinnaapput:

1) § 2, imm. 1 naapertorlugu tapiissuteqarnermi siunertat, taakkuninnga allaffissornikkut aqutsineq, taamaaliornissamut piumasaqaatit kiisalu taakku annertussusissaat akiliutigineqartarnerallu,

2) ilinniartitseqqittarnerup ingerlariaqqiffiusunillu ilinniartitseqqittarnerup siunertaat, § 2, imm. 2 naapertorlugu tapiissuteqarnermi allaffissornikkut aqutsineq, taamaaliornissamut piumasaqaatit kiisalu taakku annertussusissaat akiliutigineqartarnerallu aamma

3) akiliuteqartarnermik allaffissornikkut aqutsineq taakkuninngalu akiliisitsiniartarneq."

§ 2.

Inatsisartut inatsisaat manna 1. januar 2003-mi atuutilerpoq.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2002

 

Jonathan Motzfeldt                      /                      Lise Lennert

1. marts 2002 FM 2002/26

Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut nassuiaatit

(Sungiusarluni sulinermi tapiissutit)

Nalinginnaasumik nassuiaatit

Siunnersuummut tunngaviusut:

"Inuussutissarsiutinik ilinniartitaanerup iluarsartuuteqqinneqarnissaa pillugu Nassuiaat" Naalakkersuisut august 2000-imi akuersaarpaat. 2000-imi ukiakkut ataatsimiinnerup nalaani nassuiaat inatsisartunut ilaasortanut tamanut nassiunneqarpoq. Nassuiaammi kaammattuutinut ilaavoq:"Aaqqissuussinermik pilersitsineqassaaq ilinniartut sungiusarlutik sulinerminni akissarsiarisartagaasa ilaa inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaannit aningaasaliivigineqartartup sulisitsisunit tunniunneqartarnissaa pillugu aaqqissuussisoqassasoq".

Taamatut kaammattuuteqarnermut tunuliaqutaavoq kissaatiginartinneqarmat "atuarfimmi ilinniartup ilaanneeriarluni sulilluni ilinniartinneqartarnera"-nik paasinnittarnerup allanngortinneqarnissaa "suliffeqarfiup lærlingiata ilaanneeriarluni atuariartortarnissaa"-nik paasineqartartussanngorlugu. Tamanna ilaatigut pisinnaavoq sulisitsisup lærlingimut akissarsisitsisalerneratigut, tassa massakkut ilinniarnermi ukiuani siullermi ilinniartup ilinniarnermi tapiissutisisarneranut taarsiullugu.

Iluarsaaqqinnermi ilinniarnerup atuagarsornertaata sivikillineqarnissaa inassutigineqarpoq, taamaaliornissaq arlalitsigut iluaqutissartaqarluni:

1. Ilinniarfiit inuussutissarsiutinut ataasiakkaanut tunngatillugu eqaannerusumik pilersaarusiortalernissaminnut periarfissaqalissammata.

1. Ilinniarfimmiinnissani sivisunngitsuni ilinniartut kajumissutsiminnik attassiinnarnissaat annertunerungaassaaq.

1. Ilinniartut ilaquttaminnit ikinngutiminnillu qimagusimanertik pissutigalugu ilinniarnerminnik taamaatitsisartut ikileriassapput.

Sivikitsumik ilinniarfimmiittarnerit ajoqutigaat Ilinniagaqarnersiuteqartitsiviup taamattaaq sulisitsisut lærlingi akissarsialerinerminnit iserteqattaarlugu aniseqattaarlugulu persaqusersuutiginerulersarmassuk.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut aaqqissuussinermik atortitsinialersaarput, taanna malillugu sulisitsisut akissarsiaqartitsissallutik ilinniartup ilinniarnera tamakkerlugu tassalu ilinniarnerup suliamut sungiusarnertaani atuagarsornertaanilu.

Aaqqissuussineq suliarineqarpoq makku pingaartillugit:

1. allaffissornikkut pisariitsumik aaqqiisoqarnissaa,

1. taamaaliorneq illuatungeriit tamarmik, tassa sulisitsisut, lærlingit Nunattalu karsiata, aningaasartuutigisartagaannik nikisitsissanngitsoq,

1. ullumikkutut ilinniartut nikerartumik akissarsitinneqartassanngitsut, tassami ullumikkut atuarfimmiinnerminni qaammammut pisarmatigik 4.200 koruunit missaat, sungiusarlutillu sulinerminni ukiumi kingullermi qaammammut 9.000 koruunit missaat angullugit pisarlugit.

Nutaamik aaqqissuussinermi ilinniartut atuarfimmiikkaluarunik sungiusarlutilluunniit suligaluarunik qaammammut assigiimmik akissarsitinneqartalissapput. Ukiumut akissarsiarisartagaat allanngoratik taama annertussuseqaannassapput. Sungiusarlutik sulinermi nalaanni ilinniartut akissarsiarisartagaat annikilleriaateqalaassapput, illuatungaatigulli atuarfimmiinnerminni akissarsiaqarnerulaalissallutik.

Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaannik Inatsisartut akuersinerata kinguneraa taaguutip Siamasissumik Tunngaviusumik Ilinniartitaanerup (STI) atorunnaarsinneqarnera, taamaattumik pisariaqarpoq inatsisip matuma sammineqalernissaa, imaalillugu STI-mi ilinniartunut tapiissuteqartoqarani inuussutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniagaqartunut tapiissuteqartoqartalissalluni.

Siunnersuutip imarisai:

Siunnersuummi pineqarpoq inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnernut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 16-imi, 23. november 1989-imeersumi § 2, imm. 1-ip allannguuteqarnera. Aalajangersakkami tapiissutit maannamut tassa inuussutissarsiutinut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaasa STI aqqutigalugu ilinniagallit ukioq siulleq ilinniarneranni sungiusarlutik sulinerannut Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaannut matussusiisarnermut atornagit sulisitsisunut, lærlinginik ilinniartussarsisunut atornissaat ersarissarneqarpoq.

Tamatuma saniatigut § 8 allannguuteqartinneqarpoq, taanna tunngavigalugu Naalakkersuisut sulisitsisunut tapiissutit, takuuk § 2, imm 1, taamatuttaaq ilinniartitseqqittarnermut ilinniaqqittarnermullu atatillugu pikkorissarnernut tapiissutit, takuuk § 2, imm. 2 kiisalu aqutsineq akiliutissanillu akiliisitsiniartarneq pillugit malittarisassaliornissamut pisinnaatitaapput.

Ilanngullugit takukkit aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit.

Oqaaseqaatit takkuttut:

Tusarniaanermi akissuteqaatitut takkuttut tamakkerlutik, matumanissaaq Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmit akissuteqaatip, inatsisissatut siunnersuut iluarisimaarlugu oqaaseqarfigaat. Taamaakkaluartorli KANUKOKA oqaaseqaatinik imaattunik saqqummiussaqarpoq:

KANUKOKA-p kaammattuutigaa inuussutissarsiutinut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaasa agguataarneqartarnerat ilinniakkanut ataasiakkaanut naleqqussarneqassasoq ilinniakkat ilusiligaanerisa, ilinniakkap sivisussusia atuarfimmiinnerullu sivisussusia eqqarsaatigalugit, assigiinnginnerat aallaavigalugu, agguaqatigiissitsilluni naatsorsuineq aallaavigalugu agguataarineq atornagu.

Naapertuilluaqqissaassagaanni akiliutissat ilinniakkap sivisussusia ilinniakkamilu atuarfimmiinnerup sivisussusia malillugit assigiinngisitaartinneqassapput. Susassaqartut tamarmik, matumanissaaq Sulisitsisut Peqatigiiffiat aamma sulisitsisut kattuffiat Handel, Service og Transport, allanngortitsiniarluni sulinermi peqataasimasut, sulisitsisut tamarmik assigiimmik akiliuteqarnissaannut akuersaarsimapput. Allaffissorneq aamma inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit iluanni ineriartorneq aallaavigalugit assigiinngisitaartitsinissaq pitsaasuussanngilaq. Taamaaliortoqassappammi akiliutit ilinniakkani allannguisoqarnerit, pikulaartut, tamaasa allanngortinneqartariaqartassapput.

Ilanngullugu KANUKOKA-p kaammattuutigaa sulisitsisut akiliutissaasa naatsorsorneqartarnerisa piffissaq atorfeqarfik malittassagaat, taamaaliornikkut akiliutissap naatsorsorneqarnera ullormiit ullormut pisassammat. Ullormiit ullormut naatsorsuisarnissaq aaqqiinerussaaq allaffissornikkut oqimaatsorujussuaq. Inuussutissarsiutinut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaasa ilaat tunniunneqanngitsut, inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliuteqartarneranni aaqqissuussinermi uninngaannartussat ilinniartitseqqinnernut ilinniaqqinnernullu atorneqarsinnaassapput.

KANUKOKA-p oqaaseqaatai tusaatissatut tiguneqarput, aammalu allaffissornikkut maleruagassaliorniarnermut atatillugu suliarinneqqinnermi kattuffinnut saqqummiunneqarumaarlutik.

Allaffissornikkut sulisoqarnikkullu malitsigisassai:

Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaata malitsigissavaa Ilinniagaqarnersiuteqartitsiviup sulisitsisullu ataasiakkaat allaffissornikinnerulernerat.

Isumaqatigiissummi atuuttumi tunngavissatut aalajangersagaareersut aallaavigalugit Namminersornerullutik Oqartussat Isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfiata inuussutissarsiutinik tunngaviusumik ilinniartitaanerni ilinniartut pillugit Namminersornerullutik Oqartussat, Finansministeriap kiisalu Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiata akornanni isumaqatigiissut iluarsaassivigissavaa. Taamatuttaaq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut peqatigiiffiat SIK-lu isumaqatigiissummi aalajangersakkamik ikkussaqarsimapput, inatsit akuersissutigineqariarpat iluarsiivigineqarsinnaasumik.

Aningaasatigut malunniutissat:

Siunnersuut imaalillugu suliarineqassaaq aaqqissuussineq sulisitsisunut, lærlinginut Namminersornerullutillu Oqartussanut aningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqassanani.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

§ 1-imut

Nr. 1-imut:

Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq akiliutit isertinneqartut sulisitsisunut inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaat tunngavigalugu lærlinginik ilinniartussarsisunut tunniunneqassasut. Taamatuttaaq lærlingit sulisitsisunit nunatsinni najugaqartunit ilinniartugilikkat, kisiannili Danmarkimi atuagarsortussat, aaqqissuussinermi pineqarput. Immikkut pineqartut tassaapput soorlu nujalerisutut sulineq, qisummik allanillu atuilluni qiperuinermik naqitalionermillu eqqumiitsuliortutut suliaqarneq, filmiliortutut tv-milu suleqataasutut il.il. suliaqarnerit. Danmarkimi inuussutissarsiutinut ilinniagaqarnerit tamarmik aaqqissuussinermi pineqarput, lærlingi nunatsinni suliffeqarfimmi ilinniarfissaqartinneqarsimappat.

Aalajangersakkap nutaartaraa akiliutit Namminersornerullutik Oqartussat sungiusarluni sulinernut aningaasartuutaanik matusissutigineqartarunnaarnerat. Inatsisip akuersissutigineqarnerani akiliutit sulisitsisup lærlinginik ilinniartoqalerneranut atasumik aningaasartuutaanut ani-ngaasaliissutissanngussapput. Akiliutit sulisitsisumut toqqaannartumik tunniunneqartassapput.

Siunertaavoq Ilinniagaqarnersiuteqartitsiviup ilinniarnersiutinik aqutsineq sulisitsisunullu tun-niussisarneq isumagisarissagai.

Sungiusarluni sulinermut aningaasalersuutissanik akiliisitsiniartarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 5, 23. april 1998-imeersoq tunngavigalugu sungiusarluni sulinermut tapiissutit tunniunneqartussatut naatsorsuutigisat tunngavigalugit aqutsinermi aningaasartuutit +/- ukiuni siuliini iluanaarutit naatsorsuutigalugit procentiliussassaq aalajangerneqartarsimavoq, ukiumi qaangiuttumi qaammatisiutit malillugit pisortanit namminersortutullu sulisitsisunit akissarsiaritinneqartut ataatsimut katillugit sanilliullugit.

1989-imi kukkunersiuinermut atatillugu procentiliussassap aalajangernissaanut periaaseq allanngortinneqarpoq, Inatsisartut suliamik ilinniagaqarsimasunik ilinniagaqarsimanngitsunillu ilinniartitseqqittarneq ilinniaqqittarnerlu pillugit malittarisassanik akuersissuteqarnerat pissutigalugu. Inatsisartut inatsisaata attuumassuteqarfigisaasa tassa pikkorissartitsisarnermut atatillugu tapiissutit ilanngunnerisigut annertuseriarnerat aningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqartussatut naatsorsuutigineqarsimavoq. Qanoq aningaasartuutit amerleriartiginissaat erseqqissumik oqaatigineqarsinnaasimanngilaq tassani apeqqutaatinneqarmat tapiissutit pillugit malittarisassat qanoq innersut. Ilinniartitseqqittarnermik ilinniaqqittarnermillu killeqanngitsumik pisariaqartitsinertut paasineqarpoq, taamaalillutik Inatsisartut aalajangiisussanngorput procentiliussassap naammaginartumik angissuseqarnissaanut, taamalu ilinniartitseqqitarnermut ilinniaqqittarnermullu tapiissutit pillugit malittarisassat aningaasaliissutinut naleqqussarneqartariaqarlutik.

Aaqqissuussinerup siunnersuummi saqqummiunneqartup kingunissarinngilaa procentiliussassap qaffariaateqarnissaa pissutigalugu siunnersuut aningaasartuuteqartitsisussaanngimmat. Ilinniagaqarnersiutit ilinniagaqarnermut tapiissutit pillugit malittarisassat iluanni qaffariaateqassagaluarpata aammalu sulisitsisut amerlanerusunik utertitsisarnissartik kissaatigippassuk taava pisariaqalissaaq procentiliussap naliliivigeqqinnissaa.

Nr. 2-mut:

Aalajangersakkami atuuttumi inatsimmik atortuulersitsinissaq pillugu malittarisassanik aalaja-ngersaasoqarnissaanut tunngavissaqarpoq, tassunga ilaallutik ilinniartitseqqittarnermut ilinniaqqittarnermilu pikkorissarnernut tapiissutinut tunngasut, tak. § 2, imm. 2.

Siunnersuummi saqqummiunneqarpoq sulisitsisunut, lærlinginik ilinniartoqalersussanut tapiissuteqarnissamut siunertaq pillugu malittarisassanik aalajangersaasinnaanissaq. Siunertat pingaarnerit ilagaat, sulisitsisut tamarmik sapinngisartik tamaat suliassanut ilinniarsimasunik naammattunik amerlassusilinnik ilinniartitsinissamut peqataassasut, taamaalilluta suliffeqarfiit sulisussanik ilinniarsimasunik naammattunik pilersorsinnaalersinnaassagatsigit.

Naalakkersuisut aammattaaq tapiissutinik allaffissornikkut aqutsinissamut malittarisassanik aalajangersaasinnaapput. Naalakkersuisut pilersaarput malittarisassiorniarlutik sulisitsisut lærlinginik ilinniartunngortitsisut tapisiaqarnissaannik qulakkeerisunik, kiisalu tapiissutit unitsinneqassasut ilinniarnermut isumaqatigiissut atorunnaarpat. Taamattaaq kikkut allaffissornikkut aqutsisuussanersut aammalu tapiissutit qanoq allaffissornikkut aqunneqarnissaat pillugit malittarisassiortoqarsinnaavoq.

Tapiissutisisarnissamut piumasaqaasiortoqarsinnaavoq. Malittarisassat makkununnga tunngasinnaallutik, soorlu lærlingit piffissaq tamakkerlugu sulisassasut imaluunniit piumasat allat sulisitsisup lærlingillu eqqortitassaat eqqarsaatigalugit, tapiissutinik akuersissuteqartoqartinnagu.

Tapiissutit amerlassusissaat tunniunneqarnissaallu pillugit malittarisassani annerusumik pineqassapput tapiissutit amerlassusissaannut piffissanilu aalajangersimasuni tunniussisarnissamut tunngasut. Assersuutigalugu soorlu qaammatikkaartumik 2.000 koruunit imaluunniit qaammatit pingasukkuutaarlugit 6.000 koruunit tunniunneqartassanersut. Aningaasanik tunniussassanik naatsorsuisarneq qanorlu amerlatigisunik tunniussisarnissaq pillugit malittarisassiortoqassaaq, taakkununnga ilanngullugit lærlingip qanoq sivisutigisumik sulisimaneranut naleqqiussilluni naatsorsuisoqassanersoq, imaluunniit sulisitsisoq taamaallaat tapisissanersoq lærlingi ullormi tapiissutinik tunniussivissami sulisorineqarpat.

Naalakkersuisut naatsorsuutigaat tapiissutit qaammatikkaartumik kingumoortumik tunniunneqartarnissaat pillugu malittarisassaliortoqassasoq, tassalu tapiissutinik tunniussisoqassanngitsoq qaammatip tunniussivissap ulluisa 20-anni lærlingi sulisorineqanngippat.

§ 8, imm. 1 nr. 2 malillugu Naalakkersuisut malittarisassanik inuussutissarsiutinut ilinniagaqarnermut tunngatillugu pikkorissartitsisarnerit inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermi sulisitsisut akiliutaannit aningaasalersugaasut pillugit nalunaarummi nr. 18-imi, 20. maj 1998-imeersumi malittarisassanut aalajangersakkanut naapertuuttunik aalajangersaanissamut periarfissinneqarput.

§ 8, imm. 1, nr. 3 -ata ilaatigut Naalakkersuisut periarfissippai akissarsiatut isertitaq suna naatsorsuinermi ilanngunneqassanersoq, sunalu ilanngunneqassannginnersoq, tak. § 1, imm.3. Tamatuma saniatigut §§-it 3-6 eqqarsaatigalugit annertunerusumik malittarisassiornissamut pisariaqartitsisoqarsinnaavoq.

§ 2-mut.

Atuutilersitsinissamut piffissaliussaq allaffissornikkut pissutsit tunngavigalugit ulloq 1. januar 2003-mut aalajangersarneqarpoq.