Samling
25. februar 2002 FM 2002/25
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om ansættelser i Kirken.
(provsteansættelser)
§ 1.
I landstingsforordning nr. 8 af 30. oktober 1998 om
ansættelser i Kirken foretages følgende
ændring:
§ 10, stk. 1 affattes således:
De valgte menighedsrepræsentanter i de
præstegæld, hvor domprovsten eller provsten skal virke
som domprovst eller provst, afgiver såvidt muligt udtalelse
om 3 ansøgere opstillet i prioriteret
rækkefølge.
§ 2.
Landstingsforordningen træder i kraft den 1. juli
2002.
Grønlands Hjemmestyre den xx/xx 2002.
Jonathan Motzfeldt / Lise Lennert
25. februar 2002 FM 2002/25
Bemærkninger til forslag til landstingsforordning
om ændring af landstingsforordning om ansættelser i
Kirken.
Almindelige bemærkninger
Landstinget vedtog på forårssamlingen 2001 det af
landstingsmedlem Asii Narup Chemnitz fremsatte beslutningsforslag
om ændring af landstingsforordningen om ansættelser i
Kirken (dagsordenspunkt 91). Vedtagelsen skete på baggrund
af en i enighed fremsat betænkning herom fra Landstingets
Kultur- og Uddannelsesudvalg.
Med vedtagelsen af forslaget blev landsstyret pålagt at
fremsætte forslag til ændring af landstingsforordningen
om ansættelser i Kirken i overensstemmelse med
forslagsstillerens forslag herom. Landsstyret er således
blevet pålagt at ændre forordningen, således at de
valgte medlemmer af samtlige menighedsrepræsentationer i
provstiet skal afgive udtalelse i forbindelse med
provsteansættelser. I henhold til den gældende
forordning er det kun de valgte medlemmer af
menighedsrepræsentationen i det præstegæld, hvor
provsten skal virke som præst, der skal afgive udtalelse.
Det hermed forelagte forslag er udarbejdet i overensstemmelse
med indholdet i beslutningsforslaget.
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg anførte i
betænkningen som begrundelse for forslaget, at alle
berørte menighedsrepræsentanter i samme provsti
bør have lige adgang til at afgive en udtalelse om, hvilke
ansøgere de foretrækker som provst, idet de alle bliver
betjent af provsten. Udvalget anførte endvidere, at der
efter forslagets 1. behandling var foretaget en høring hos
biskoppen og provstiudvalgene, og at det heraf fremgik, at
provstiudvalgene støttede forslaget, mens biskoppen var
imod.
Høring
Forslaget har været til høring hos Biskoppen,
provstiudvalgene, Præsteforeningen og Kirkeministeriet.
Biskoppen har i sit høringssvar anført, at hun ikke kan tilslutte sig forslaget om ændring af forordningen, idet hun hverken finder den logisk eller fornuftig. Hun henviser i den forbindelse til sine fremsatte bemærkninger herom i forbindelse med landstingets drøtelse af det ovenfor nævnte beslutningsforslag. Biskoppen anfører videre, at såfremt man ønsker alle menighedsrepræsentatio-ner i provstiet inddraget som høringspart i forbindelse med provstebesæt telser, kan hun tilslutte sig forslaget om, at der alene afholdes fællesmøde for menighedsrepræsentanterne i de præstegæld, hvor provsten skal virke som præst. Hun anfører som begrundelse herfor, at det i modsat fald vil blive en meget bekostelig affære, og at det vil være urimeligt at "provsti-menighedsrepræsentatio-
nerne" skal sidestilles med
menighedsrepræsentationer i det præstegæld, hvor
provsten også har en præstefunktion. Hun anbefaler
videre, at der bør tages hensyn til, hvorledes udtalelserne
fra det præstegæld, hvor provsten skal virke som
præst, skal vægtes i forhold til udtalelserne fra de
øvrige præstegælds menighedsrepræsentationer,
hvor provsten kun udøver provstefunktioner.
Idet Landstinget var bekendt med biskoppens indvendinger mod forslaget om ændring af forordningen ved vedtagelsen af beslutningsforslaget, er forslaget fastholdt i overensstemmelse med Landstingets tidligere trufne beslutning. Med hensyn til eventuel vægtning af udtalelserne, skal det bemærkes, at landsstyret ikke har til hensigt at fastsætte regler herom. Der er netop alene tale om udtalelser og ikke nogen afstemning eller valg, hvorfor landsstyret ved provstebesættelsen vil kunne tillægge udtalelserne forskellig vægt. Udtalelsen fra de præstegæld, hvor provsten tillige skal virke som præst vil i den forbindelse naturligt indgå med særlig vægt.
Kirkeministeriet har i sit høringssvar redegjort for
nuværende procedure for provsteansættelser i Danmark og
om tidligere overvejelser om provstevalg, hvor
menighedsrådene i provstiet skulle have mulighed for at
vælge provsten blandt præsterne i provstiet.
Ministeriet anfører, at en sådan procedure ikke har
kunne fået støtte hverken fra ministeriet eller
biskopperne. Ministeriet anfører, at begrundelsen herfor er,
at de provstelige arbejdsfunktioner primært består i,
at provsten på biskoppens vegne fører tilsyn med
præsterne, og i at provsten er forretningsførende
medlem af provstiudvalget. Dette betyder, at provstiets
menighedsråd kun har en marginal interesse i
provsteudnævnelsen. Det anføres videre, at der,
når bortses fra bispevalget, ikke er tradition for, at
stillinger, hvor stillingsindehaveren varetager administrative
funktioner, besættes ved en valgprocedure. Bestemmelserne om
kirkeministerens udnævnelse af provster er båret af
hensynet til at få udnævnt velkvalificerede
præster, der må antages bedst at kunne varetage de
særlige arbejdsfunktioner af administrativ og teknisk
karakter, der er forbundet med provstestillingen.
Kirkeministeriet anfører afslutningsvis, at den
foreslåede ændring vil medføre, at menigheds-
repræsentationens indflydelse på hvem, der skal
være præst i præstegældet, vil blive
væsentligt forringet, idet der lægges op til en samlet
udtalelse fra samtlige menighedsrepræsentanter i
provstiet.
Til Kirkeministeriets bemærkninger kan i det hele
henvises til bemærkningerne vedr. høringssvaret fra
biskoppen. I tillæg hertil skal det bemærkes, at
landsstyret ikke finder, at forslaget medfører en forringet
indflydelse på besættelse af præstestillingen for
den eller de menighedsrepræsentationer, hvor provsten skal
virke som præst, idet der netop ikke er tale om en
afstemning eller et valg men alene en udtalelse. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne ovenfor om udtalelsernes
vægtning.
Nordgrønlands Provstiudvalg har i sit høringssvar
foreslået, at udtalelsesretten i stedet tillægges de
valgte provstiudvalgsmedlemmer i provstiet. Allerede fordi dette
er en væsentlig ændring i forhold til det af
Landstinget tidligere besluttede, har forslaget ikke kunnet
imødekommes.
Der var ved høringsfristens udløb ikke modtaget
bemærkninger fra øvrige høringsparter.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Vedtagelse af forslaget vil medføre, at de valgte
menighedsrepræsentanter i hver enkelt præstegæld i
provstiet skal afgive udtalelse om ansættelse i
provstestillinger, herunder også domsprovstestilling-en.
I modsætning til hidtil gældende regler er der ikke i § 10, stk. 1 henvist til fremgangsmåden i forordningens §§ 6 og 7. Dette betyder, at fremgangsmåden for afgivelse af udtalelse i stedet for bliver fastsat af landsstyret i medfør af § 10, stk. 4. Baggrunden for fjernelsen af henvisningen til §§ 6 og 7 er, at det i givet fald vil medføre ganske betydelige merudgifter til dækning af rejseomkost-
ninger (varierende fra provsti til provsti), så remt der
skal afholdes fællesmøde for de valgte medlemmer af
alle menighedsrepræsentationerne i provstiet. Disse
merudgifter anses ikke at stå mål med nytteværdien
af et sådant fællesmøde.
Landsstyret agter i stedet i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 4 at fastsætte regler om, at der fortsat skal afholdes et af biskoppen berammet fællesmøde for de valgte medlemmer af menighedsrepræsentationerne i de præstegæld, hvor provsten skal virke som præst, idet disse udover indflydelse på provstebesættelsen desuden har et særskilt behov for at f indflydelse på besættelse af præstestillingen. For så vidt angår medlemmerne af de øvrige menighedsrepræsenta-
tioner i provstiet er deres interesse alene knyttet til
provstefunktionen. Landsstyret agter at fastsætte regler om,
at disse medlemmer afgiver deres udtalelse skriftligt for hver
menighedsrepræsentation for sig. Udtalelserne fra samtlige
menighedsrepræsentationerne foreslå som hidtil
fremsendt gennem biskoppen sammen med biskoppens egen
udtalelse.
Denne fremgangsmåde medfører, at forordningens
vedtagelse ikke får økonomiske konsekvenser og heller
ikke administrative konsekvenser af betydning.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Med bestemmelsen ændres proceduren for ansættelse af
provster, herunder også domprovsten, således, at de
valgte menighedsrepræsentanter i hver enkelt
menighedsrepræsentation i provstiets præstegæld
skal afgive udtalelse om ansøgerne til en
provstestilling.
Om fremgangsmåden henvises til de almindelige
bemærkninger vedr. administrative og økonomiske
konsekvenser af forslaget.
Til § 2
Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat med henblik på ændringens ikrafttræden snarest muligt. Med vedtagelse af forordningsændringen vil de nye procedurer således skulle følges for provsteanssæt- telser, der finder sted efter 1. juli 2002.
25. februar 2002 UPA 2002/25
Ilagiinni atorfinitsitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Provstinik atorfinitsitsisarnerit)
§ 1.
Ilagiinni atorfinitsitsisarnerit pillugit Inatsisartut
peqqussutaanni nr. 8-mi 30. oktober 1998-imeersumi
allannguutigitinneqassaaq:
§ 10, imm. 1 ima oqaasertalerneqassaaq:
"Palaseqarfinni domprovstip provstilluunniit
domprovstitut provstitulluunniit suliffigisassaani ilagiit
sinniisaattut qinikkat sapinngisamik qinnuteqartut pingasut
pillugit pingaarnersiorlugit tulleriiaarlugit inissillugit
oqaaseqaateqassapput."
§ 2.
Inatsisartut peqqussutaat 1. juli 2002 atuutilerpoq.
Namminersorullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2002.
Jonathan Motzfeldt / Lise Lennert
25. februar 2002 UPA 2002/25
Ilagiinni atorfinitsitsisarnerit pillugit Inatsisartut
peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut
peqqussutissaattut siunnersuummut nassuiaatit.
Nalinginnaasumik nassuiaatit:
Inatsisartut 2001-imi upernaakkut ataatsimiinneranni Ilagiinni
atorfinitsitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata
allanngortinneqarnissaanut Inatsisartunut ilaasortap Asii Narup
Chemnitzip aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiussaa
akuersissutigineqarpoq (oqaluuserisassani imm. 91).
Akuersissuteqarneq pivoq Inatsisartut Kultureqarnermut
Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaannit tamanna pillugu
isumaliutissiissummi isumaqatigiissimaneq tun-ngavigalugu.
Siunnersuutip akuersissutigineqarnerani Naalakkersuisut
peqquneqarput Ilagiinni atorfinitsitsisarnerit pillugit
Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanut
siunnersuuteqartup tamatumunnga siunnersuutaa naapertorlugu
siunnersuutinik saqqummiusseqqullugit. Naalakkersuisut
taamaalillutik peqqussummik allanngortitsinissaminnut
peqquneqarput, taamaalillutillu provsteqarfimmi ilagiit
sinniisaat ilaasortassatut qinigaasimasut provstitut
atorfinitsitsinermut atatillugu
oqaaseqaateqarsinnaatitaalissallutik. Peqqussut atuuttoq
naapertorlugu palaseqarfimmi provstip palasiuffigisassaani
ilagiit sinniisaannut ilaasortassatut qinigaasimasut kisimik
oqaaseqaateqartussaapput.
Matumuuna siunnersuut saqqummiunneqartoq
aalajangiiffigisassatut siunnersuutip imaa naapertorlugu
suliarineqarpoq.
Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu
Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissummi siunnersuummut
tunngavissatut oqaatigaa provsteqarfimmi ataatsimi ilagiit
sinniisaat attuumassuteqartut tamarmik qinnuteqartut sorliit
provstitut piukkunnerlugit assigiimmik
oqaaseqaateqarsinnaasariaqartut, tassami taakkua tamarmik
provstimit sullinneqarmata. Ataatsimiititaliattaaq oqaatigaa
siunnersuutip siullermeerneqarnerani biskoppi provsteqarfinnilu
ataatsimiititaliat tusarniaavigineqartut, tamatumanilu
takuneqarsinnaasoq provsteqarfinni ataatsimiititaliat
siunnersuummut tapersersuisut, biskoppili akerliulluni.
Tusarniaaneq:
Siunnersuut biskoppimut, provsteqarfinni ataatsimiititalianut,
Palasit Peqatigiiffiannut kiisalu Kirkeministeriamut
tusarniaassutigineqarpoq.
Biskoppi akissuteqaammini oqarpoq peqqussutip
allannguutissaatut siunnersuut isumaqatigisinnaanagu,
pissutigalugu eqqarsaatigilluagaasutut
isumatusaarnerusutulluunniit isumaqarfigin-nginnamiuk.
Tamatumunnga atatillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassatut
siunnersuummik qulaani taaneqartumik oqallisiginninnissaannut
atatillugu oqaaseqaatini saqqummiussani tassunga tunngasut
innersuussutigai. Biskoppip aammattaaq oqaatigaa provstinik
atorfinitsitsinermut atatillugu ilagiit sinniisaasa tamarmik
illuatungiliuttutut tusarniaavigineqartassanersut
kissaatigineqassappat, isumaqatigisinnaallugu palaseqarfimmi
provstip palasiuffigisassaani taamaallaat ilagiit sinniisaannik
ataatsimeeqatigiissitsisoqartassappat. Tamatumunnga patsisigaa
taamatut pisoqanngippat tamanna akisoorujussuussammat aammalu
naapertuilluarnerunani "provsteqarfimmi ilagiit
sinniisaat" palaseqarfimmi provstip aammattaaq palasitut
suliffigisassaani ilagiit sinniisaannut naligitinneqassappata.
Ingerlaqqillunilu innersuussutigaa palaseqarfimmiit provstip
palasiuffigisaaniit oqaaseqaatit palaseqarfinni allani provstip
taamaallaat provstitut suliffigisaani ilagiit sinniisaannit
oqaaseqaatinut sanilliullugit qanoq iliorluni
naliliivigineqassanersut eqqarsaatigineqartariaqartoq.
Inatsisartut peqqussutip allanngortinnissaanut siunnersuummut
biskoppip akerliunera aalaja-ngiiffigisassatut siunnersuutip
akuersissutigineratigut nalunngimmassuk siunnersuut Inatsisartut
siusinnerusukkut aalajangiinerat naapertorlugu
aalajangiusimaneqarpoq. Oqaaseqaatit
naliliivigineqartarsinnaanerat eqqarsaatigalugu oqaatigineqassaaq
Naalakkersuisut malittarisassanik tamatumunnga tunngasunik
aalajangersaanissartik siunertarinngimmassuk. Taamaallaat
pineqarput oqaaseqaatit pineqaratillu taasinissaq
qinersinissarluunniit, taamaattumillu Naalakkersuisut provstinik
atorfinitsitsinermi oqaaseqaatit assigiinngitsumik
naliliiffigisinnaallugit. Palaseqarfimmiit provstip aammattaaq
palasitut suliffigisaaniit oqaaseqaat tamatumunnga atatillugu
pissusissamisoortumik immikkut naliliivigineqassaaq.
Kirkeministeriap tusarniaanermut akissuteqaammini Danmarkimi
provstinik atorfinitsitsisarnermi periaaseq kiisalu provstimik
toqqaasarnermi provsteqarfimmi provstissamik ilagiit sinniisaasa
provsteqarfimmi palasit akornanni toqqaanissaminnut
periarfissaqarnissaat nassuiaateqarfigai. Ministereqarfiup
oqaatigaa periaaseq taamaattoq ministereqarfimminngaanniit
biskoppinilluunniit tapersersorneqanngitsoq. Ministereqarfiup
oqaatigaa tamatumunnga tunngaviummat provstit suliarisartagaat
pingaarnerusumik tassaammata provsti biskoppi sinnerlugu
palasinik nakkutiginnittuussasoq aammalu provsti provsteqarfimmi
ataatsimiititaliamut ingerlatsisussatut ilaasortaasoq. Tassa
imaappoq provsteqarfimmi ilagiit sinniisaat taamaallaat
provstissamik toqqaanermi killilimmik peqataasinnaasut.
Oqaatigineqarportaaq biskoppimik toqqaasarneq eqqaassanngikkaanni
ileqquunngitsoq atorfiit atorfeqartup siulersuinermik
suliassaqarfimmik isumaginniffii qinersinermi periaaseq atorlugu
inuttalerneqartarnerat. Kirkeministerip provstinik toqqaasarnera
pillugu aalajangersakkat atatinneqarput palasit
piukkunnaateqarluartut provstitut atorfimmut atasumik
siulersuinikkut teknikkikkullu suliassanik immikkut ittunik
isumaginnissinnaasutut isumaqarfigineqartut toqqarneqarnissaat
eqqarsaatigalugu. Kirkeministeriap naggataagut oqaatigaa
allannguutissatut siunnersuutigineqartoq kinguneqassasoq kia
palaseqarfimmi palasiunissaanut ilagiit sinniisaasa
sunniuteqarfigisassaat assut ajorseriassasut, tassami
provsteqarfimmi ilagiit sinniisaasa tamarmik oqaaseqaataat
aalajangernissamut tunngaviusassammat.
Kirkeministeriap oqaaseqaatai ataatsimut isigalugit
biskoppimit tusarniaanermut akissuteqaammi oqaaseqaatinut
tunngasut innersuussutigineqassapput. Matumunnga ilassutitut
oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut isumaqanngimmata siunnersuut
ilagiit sinniisaata ilagiilluunniit sinniisaasa
sunniuteqarnissaannut pitsaannginnerulersitsissasoq palasitut
atorfiup provstip palasiuffiutigisassaata inuttalernissaani,
tassami tamatumani taasinissaq qinersinissarluunniit
pineqanngimmata taamaallaalli oqaaseqaateqarnissaq pineqarluni.
Aammattaaq oqaaseqaatit naliliivigineqarnissaat pillugu
oqaaseqaatit qulaaniittut takoqquneqassapput.
Avannaata Provsteqarfiani Ataatsimiititaliaq tusarniaanermut
akissuteqaammini siunnersuuteqarpoq provsteqarfiup
provsteqarfimmi ataatsimiititaliaanut ilaasortassatut
qinigaasimasut tamatumunnga taarsiullugu
oqaaseqaateqarsinnaasariaqartut. Siunnersuutigineqartoq
Inatsisartut siusinnerusukkut aalajangernerannut naleqqiullugu
annertuumik allangortitsimmat siunnersuutigineqartq
akuersaarneqarsinnaasimanngilaq.
Tusarniaanerup naammasinerani tusaniaavigineqartut allat
tutsiussimanngillat.
Allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu kingunerisassai:
Siunnersuutip akuersissutigineqarnera kinguneqassaaq
provsteqarfimmi palaseqarfinni ataasiakkaani ilagiit
sinniisissaattut qinigaasimasut provstitut atorfiit
inuttalerneqarnissaannut inassuteqaateqartalissammata,
tamatumanissaaq domsprovstitut atorfik ilanngullugu.
Malittarisassanut atuuttunut assigiinngissutitut § 10-mi
imm. 1-imi peqqussummi §§ 6-imi 7-imilu periaasissaq
innersuunneqanngilaq. Tamanna isumaqarpoq
oqaaseqaateqartarnissamut periaasissaq tamatumunnga taarsiullugu
§ 10-mi, imm. 4 naapertorlugu Naalakkersuisunit
aalajangersarneqassammat. §§ 6-imut 7-imullu
innersuussinerup peerneqarneranut pissutaavoq taama pisoqassappat
tamatuma angalanermut aningaasartuutit akilerneqarnissaannut
aningaasartuutaanerulersussat amerleriangaatsiarnissaat
nassatarissammagu (provsteqarfimmiit provsteqarfimmut
nikerartumik), provsteqarfimmit ilagiit sinniisaannut
ilaasortassatut qinigaasimasunut tamanut
ataatsimeeqatigiitsitsisoqartassappat.
Aningaasartuutaanerulersussat taamatut
ataatsimeeqatigiittarnissap iluaqutigineqarsinnaaneranut
nallersuussinnaanngitsutut isumaqarfigineqarput.
Naalakkersuisut tamatumunnga taarsiullugu imm. 4-mi
piginnaatitsinissamut aalajangersagaq naapertorlugu
malittarisassanik aalajangersaanissartik siunertaraat, tassa
palaseqarfimmi, provstip palasiuffigisaani ilagiit sinniisaannut
ilaasortassatut qinigaasimasunut biskoppip
ataatsi-meeqatigiitsitsisarnera ingerlaannassasoq, tassami
taakkua provstimik inuttaliinermi oqartussaaqataanermik
saniatigut palasip atorfianik inuttaliinermi immikkut
sunniuteqaqataanissaminnik pisariaqartitsimmata. Provsteqarfimmi
ilagiit sinniisaannut ilaasortat allat eqqarsaatigalugit taakkua
soqutigisaat taamaallaat provstitut atorfeqarnermut
kattunneqarsinnaapput. Ilaasortat taakkua ilagiit sinniisai
tamaasa ataasiakkaarlugit oqaaseqaatissaminnik allaganngorlugit
tunniussivigisarnissaat pillugu Naalakkersuisut malittarisassanik
aalajangersaanissartik siunertaraat. Siunnersuutigineqarpoq
ilagiit sinniisaannit tamarmiusunit oqaaseqaatissat ullumikkutut
biskoppi aqqutigalugu biskoppillu nammineq oqaaseqaataa
ilanngullugu nassiunneqartassasut.
Taamatut periaaseqarnerup nassatarissavaa peqqussutissap
akuersissutigineqarnera aningaasaqarnikkut
kinguneqarnavianngitsoq aammalu allaffissornikkut imatorsuaq
kinguneqarnaviarani.
Siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit:
§ 1-imut
Aalajangersakkakkut provstinik, tamatumanissaaq domsprovstimik
atorfinitsitsisarnermi periaaserineqartoq allanngortinneqassaaq
imaalillugu, provsteqarfiup palaseqarfiini tamaginni ilagiit
sinniisaannut qinigaasimasut provstitut atorfimmut
qinnuteqarsimasut pillugit oqaaseqaateqassallutik.
Periaasissaq pillugu siunnersuutip allaffissornikkut
kingunerisassai pillugit nalinginnaasumik nassuiaatit
takoqquneqarput.
§ 2-mut
Piffissaq atortuulersitsiviusoq aalajangiunneqarpoq
allannguutip sapinngisamik piaarnerpaamik
atortuulersinneqarnissaa siunertaralugu. Peqqussutissatut
siunnersuutip allannguutaata akuersissutigineqarneratigut
provstinik atorfinitsitsinissani1. juli 2002-p kingornatigut
pisussani periaatsit nutaat taamaalillutik
malittarineqassapput.