Partiit oqaaseqaataat (Kattusseqatigiit)

Ordførerindlæg (Kandidatforbundet)

KATTUSSEQATIGIIT                                               Den  12.04.2002

KANDIDATFORBUNDET

UPA 2002 / 16 - 1

MADS PETER GRØNVOLD

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

Kattusseqatigiit har følgende bemærkninger til førstebehandlingen.

Lovbehandlingen danner grundlag for sikring af TAC-fordelingen på ressourcer mellem hav-flåde- og kystflådekomponenterne.

Ændringen af loven vil medføre, at problemer i forbindelse med fordelingen af ressourcerne til den havgående og den kystnære flåde bliver elimineret.

Vi betragter det i Kattusseqatigiit som yderst vigtigt, at Landsstyret bestræber sig på at sikre, at den havgående og den kystnære fiskeriflåde bliver rentabel.

Fiskeriets rentabelitet kan alene ikke sikres ved, at fordelingsnøglen til kvoterne ændres, det er i høj grad et spørgsmål om markedsprisernes niveau i eksporten.

Når vi skimmer på indhandlingspriserne i den kystnære rejefiskeri, så siger fiskerne selv, at det kystnære fisker ikke kan betale sig, det er derfor yderst vigtigt, at den eksisterende flåde bliver udskiftet med mere rentable fartøjer.

Når vi ser på finansloven for i år, så kan vi konstatere, at afsatte midler til strukturtilpasningen slet ikke er nok, og Kattusseqatigiit udtalte jo netop under behandlingen af ESU, at der er behov for yderligere midler, hvis den eksisterende flåde skal udskiftet med rentable fartøjer.

Når vi ser på finansloven for i år, så er der ingen mulighed for opnåelse af tilskud  i forbindelse med nyanskaffelser, idet landstinget jo selv har besluttet, at der ikke må ydes tilskud til nyanskaffelser.

Jeg mener, at denne beslutning er forkert, hvem vil også være i stand til alene at rejse kapital til nyanskaffelse uden tilskud i dag ? Så længe priserne er så lave i den kystnære fiskeri, må vi konstatere, at ingen fiskere vil formå, at rejse kapitalen alene i forbindelse med en nyanskaffelse.

Vi er i Kattusseqatigiit bekendte med at verdensmarkedspriserne ikke er gode og hvis denne tendens holder, er der risiko for at kvoter ikke bliver opfisket, og det er i sig selv forståeligt nok, ingen fiskere vil jo gøre sig umage, når det alligevel ikke kan betale sig at fiske.

Eksempelvis kan vi betragte kvoterne for i år, så er kvoten til den havgående flåde ikke blevet øget mærkbart og det samme gælder for kvoten til den kystnære rejefiskeri og det tiltrods for at Canada har øget sin kvote væsentligt.

Der er i år afsat 20 millioner kroner til nyanskaffelser men vi skal i den forbindelse huske os på, at midlerne er øremærket til udviklingen af det kystnære fiskeri.

Hvis nye indhandlings- og produktionsfaciliteter skal etableres, mener vi i Kattusseqatigiit at nyopførelse ikke skal være mulige før Landsstyret har godkendt projekterne, idet vi i Kattusseqatigiit mener, at råvaretilførslen først må sikres, da produktion af naturlige årsager ikke kan køre uden råvaretilførsel.

Vi mener i Kattusseqatigiit at det er meget væsentligt, at Landsstyret sikrer bærenyttig udnyttelse af ressourcerne, det er nemlig således, at der visse steder eksisterer overfiskeri på små fiskeområder.

Eksempelvis kan det nævnes, at Landsstyret har givet dispensation til at, at der må fiskes med garn ved fjordmundingen i Ilulissat året rundt, og det til trods for, at fiskerne selv har ønsket, at garnfiskeri kun må være tilladt i bestemte perioder i løbet af året. Overfiskeri på visse steder betyder at fangsterne bliver mindre, vi mener det derfor i Kattusseqatigiit, at det er nødvendigt, at man kun bruger garn i bestemte perioden i løbet af året.

Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit anbefale Landsstyret, at man indfører stop for anvendelse af fiskerredskaber for at opretholde bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, da man på denne måde bedst vil kunne forsvare, at fiskeri også kan praktiseret i fremtiden.

Vi skal fra Kattusseqatigiit overfor Landsstyret kræve, at man ved lovmæssigt indgreb eliminerer, at fiskerne på visse områder kæmper om fiskeriterritorierne.

Da krabbefiskeriet blev opstartet i Diskobugten, er krabbefiskerne begyndt at fiske i  traditionelle rejefiskeriområder, og det har afstedkommet, at der visse steder kæmpes om fiskeriområderne.

Kattusseqatigiit skal derfor overfor Landsstyret anbefale, at hvis problematikken ikke kan rettet op mellem fiskerne og deres organisation, så bør direktoratet for fiskeri gribe ind.

Med disse bemærkninger og med henvisning til vores udtalelser, skal vi fra Kattusseqatigiit anbefale at sagen henvises til Udvaglet for Fangst og  Landbrug før andenbehandlingen.

Partiit oqaaseqaataat (Kattusseqatigiit)

KATTUSSEQATIGIIT                                               Ulloq  12.04.2002

KANDIDATFORBUNDET

UPA 2002 / 16 - 1

MADS PETER GRØNVOLD

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inat-sisartut inatsisissaattut siunnersuut.

Kattusseqatigiinniit siullermeerneqarnerani imatut oqaaseqassuugut .

Taamatut inatsisitigut aalajangersaasarneq tunngavissiisarpoq qanoq annertutigisumik sinerissap avataani aammalu sinerissap qanittuani pisassiissutit iluanni ag-guaariaatsip inatsisitigut siunissamut qulakkeerisoqarsinnaalernera.

Taamatut inatsisitigut allanngortitsinerup kingunerissua ukiunut arlaqarnerusunut sinerissap avataani aammalu sinerissap qanittuani aalisartut pisassiissutaasa iluanni agguaariaatsip nalorninanngitsumik takuneqarsinnaalernissaa.

Kattusseqatigiinniit pingaaruteqarluinnartutut isigaarput sinerissap avataani aammalu sinerissap qanittuani aalisarnerup imminut akilersinnaasumik siunissami ingerlanneqartuaannarnissaata Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarnera.

Inatsisitigut pisassiissutit iluanni agguaariaatsip allanngortinneqarnerinnaasigut

aalisarneq imminut akilersinnaasumik ingerlanneqarnissaa qulakkeerneqarsinnaanngilaq, tassami apeqqutaalluinnartarmat tunisassiat avammut tunineqarneranni akiisa qanoq inissisimanerat.

Sinerissap qanittuani raajat tunisat akii qiviaraanni ilaatigut aalisartunit oqaatigineqartarpoq imminut akilersinnaanngitsumik sinerissap qanittuani aalisarneq ilaatigut ingerlanneqartoq, taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq sinerissap qanittuani raajarniarnermi angallatit atorneqartut imminut akilersinnaasumik taarsersorneqartariaqarnerat.

Ukioq manna Inatsisartut aningaasanut inatsisaat qiviaraanni sinerissap qanittuani angallatit taarsersorneqarnissaannut aningaasaliissutit naammanngilluinnartut oqaatigineqartariaqarput, tassami Kattusseqatigiinniit ESU-mut aningaasaliis-sutit eqqartorneqarmata oqaatigaarput suli aningaasat amerlanerusut atorfissa-qartinneqartut, angallatit imminut akilersinnaasumik taarsersorneqassappata.

Aningaasanut inatsit ukioq manna qiviaraanni nutaanik angallatitaarniartut tapiiffigineqarsinnaanngillat, tassa Inatsisartunit aalajangerneqarsimammat nu-taanik angallatitaarniartut tapiiffigineqartannginnissaat.

Isumaqarpunga taamatut Inatsisartut aalajangersimanerat kukkunerusoq, tassami ESU-ukkut periarfissiisoqanngippat kikkut sinerissap qanittuani aalisartut nutaa-nik nammineerlutik angallatitaarniarsinnaappat ?, sinerissap qanittuani akit taamatut itsillugit sinerissap qanittuani aalisartut amerlanerusut akissaqanngitsut oqaatigineqarsinnaammata.  

Kattusseqatigiinniit arajutsisimanngilarput Nunarsuarmi raajat akiisa qaammatini kingullerni pitsaannginnerat, taamatut raajat akii ajorsiartuinnassappata illuatigut ukiumut pisassiissutit tamakkerneqanngitsoorneqartalersinnaapput, tassami aalisarneq imminut akilersinnaanngippat aalisartunit aalisarneq ingerlatiinnarneqarsinnaanngitsoq oqaatigineqartarmat.

Assersuutigalugu ukioq manna pisassiissutit qiviaraanni avataasiorlutik aalisartut pisassaat annertunerusumik qaffanneqanngillat, soorlumi aamma sinerissap qanittuani aalisartut pisassaat aamma annertunerusumik qaffanneqanngitsut, naak illuatigut Canada-miut raajartassaat ukioq manna annertuumik qaffanneqartut.

Ukioq manna nutaanik angallatitaarniartunut 20 million-kr-it aningaasaliissutigineqarput, taamatut aningaasaliinermi eqqaamaneqartariaqarpoq sinerissap qanittuani aalisarnerup ineriartortinneqarnissaannut aningaasaliissutit atorneqartussanngorlugit aningaasaliissutigineqarmata.

Tunitsiviit  nioqqutissiorfiillu nutaat pilersinneqassappata Naalakkersuisut akuersissuteqarteqqaallugit pilersinneqartarnissaat pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, tunitsiviit nioqqutissiorfiillu imminut aki-lersinnaasumik ingerlanneqassappata tunisassiassanik pilersuisinnaasut aamma qulakkeerneqartariaqarput, tassami tunisassiorfik pilersinneqarsinnaanngilaq tunisassiassanik pilersorneqarsinnaanngitsoq.

Kattusseqatigiinniit pingaaruteqarluinnartutut isigaarput piffissaq ungasinnerusoq isigalugu pisuussutinik uummassusilinnik piujuaannartitsisinnaanerup Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarnera, tassami piffiit ilaanni aalisarneq  qiviaraanni ilaatigut aalisarfiit annertunngitsut annertuumik aalisarfigineqartarmata.

Assersuutigalugu Ilulissat kangerluata saani qaleralinniarnermi qassutit ukioq kaajallallugu atorneqarsinnaasunngorlugit Naalakkersuisunit aalajangerneqarpoq, naak pineqartuni aalisartut piumasarigaat piffissap ilaannaani qassutit atorneqartarnissaat.

Tassami piffiit ilaanni aalisapilunnerit kingunerisarmassuk aalisakkat pisarineqartartut milliartuinnalertarnerat, taamaattumik Kattusseqatigiinniit  pingaaruteqarluinnartutut isigaarput aalisarnermi qassutit killilimmik atorneqartarnissaat.

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut kaammattuutigissuarput pisuussutinik uummassusilinnik piujuaannartitsinissaq eqqarsaatigalugu siu-nissamut ungasinnerusumut isigaluni piniutit ilaanik piffissap ilaa killilersuisariaqarnerup eqqunneqartariaqarnera, taamaliornikkut nunatsinni aalisarnikkut inuussutissarsiuteqaannarsinnaaneq piffissaq ungasinnerusoq isigalugu illersorneqarsinnaammat.  

Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut piumaffigissuagut sinerissap qanittuani aalisarnermi aalisarfiit ilaanni aalisartut ( piffiit ilaanni ) aalisarfilerngusaattarnerit inatsisitigut iluarsiivigineqartariaqarmata, aalisartut akornanni piffiit ilaanni aalisarfilerngusaattarnerit iluarsineqarsinnaanngippata.

Qeqertarsuup tunuani Saattuarniarneq aallartinneqarmat siusinnerusukkut raa-jarniarluni aalisarfiusarsimasut Saattuarniarnerluni aamma aalisarfiusalerput, taamaliornikkut piffiit ilaanni aalisarfilerngusaannerit ingerlanneqartalerput.

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut kaammattussuagut aalisartut Aalisartullu Kattuffiata akornanni aalisartut aalisarfilerngusaattarnerat iluarsineqarsinnaanngippat Aalisarnermut Pisortaqarfiup suliassaq suliniutigisariaqarat isumaqaratta.    

Taamatut oqaaseqarluta aammalu oqaaseqaatigut innersuussutigalugit suliap aappassaaneerneqannginnerani Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliamit pineqartup suliarineqarnissaa Kattusseqatigiinniit inassutigaarput.