Samling
9. maj 2002 FM2002/16
Forslag til Landstingslov nr. XX af XX.XX. 2002 om ændring af Landstingslov om fiskeri.
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder)
Forelæggelsesnotat
3. behandling
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge ændringsforslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri.
Ændringsforslaget fremsættes som en følge af Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen, hvorefter Landsstyret anmodedes om at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med opfordringerne i betænkning af 4. maj 2002 afgivet af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.
Med hensyn til ændringen af fiskeriloven ved § 22a,
finder udvalget det væsentlig at sikre, at bestemmelsen ikke anvendes til at modvirke at private overtager eksisterende produktionsanlæg, som nedlukkes. Udvalget finder det endvidere væsentligt, at relevante parter høres i forbindelse med Landsstyrets godkendelse af oprettelse eller omstilling af et landanlæg. Udvalget peger på, at dette ikke mindst gælder regionens kommuner, relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer samt Konkurrencenævnet.
På baggrund heraf har Landsstyret nu indskrevet det ønskede i ændringsforslaget i overensstemmelse hermed.
Med hensyn til ændringen af fiskerilovens § 32, har udvalget lagt vægt på, at hele Fiskerirådet høres og at man ikke foretager høringer af Fiskerirådets medlemmer enkeltvis.
På baggrund heraf har Landsstyret nu ændret bestemmelsen i § 32, stk. 3 om, at Landsstyret hører Fiskerirådets medlemmer samlet eller enkeltvis i sager af generel karakter således, at ordene “medlemmer samlet eller enkeltvis” udgår.
I det nye stk. 4 er det præciseret, at samtlige medlemmer af Fiskerirådet altid skal høres i alle sager af generel karakter.
Det skal præciseres, at hovedreglen er at høringer af Fiskerirådet gennemføres ved et samlet møde, herunder telefonmøder.
Undtagelsesvis kan der foretages skriftlige høringer af samtlige medlemmer af Fiskerirådet.
Sådanne skriftlige høringer kan foretages, hvor der foreligger en uopsættelig sag, hvor det ikke vil være muligt at sammenkalde Fiskerirådets medlemmer. Dette kan eksempelvis skyldes tidsmæssige årsager eller et eller flere medlemmers fravær på grund af rejseaktivitet.
Direktoratet vil for eftertiden fortsat fungere som sekretariat for Fiskerirådet, hvorefter høringer, herunder de skriftlige høringers gennemførelse, fortsat vil være direktoratets opgave.
Med disse ord skal jeg hermed overlade forslaget til Landstingets velvillige 3. behandling.
9. maj 2002 UPA 2002/16
Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnulu Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Pingajussaaneerneqarnera
Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussissaanga.
Allannguutissatut siunnersuut saqqummiunneqarpoq siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata 4. maj 2002 isumaliutissiissutaani kaammattuutit naapertorlugit Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuuteqaqqullugit qinnuigineqarnissaannik Inatsisartut akuersissuteqarnerata malitsigisaanik.
Aalisarneq pillugu inatsisip § 22a-kkut allanngortinneqarnissaa eqqarsaatigalugu ataatsimiititaliap pingaartutut isigaa tunisassiorfinnik pioreersunik matuneqartunik namminersortut tigusinissaannut aalajangersakkap akornusersuutitut atorneqannginnissaata qularnaarneqarnissaa. Ataatsimiititaliap aamma pingaartippaa nunami tunisassiorfimmik pilersitsinissamik allanngortitsinissamilluunniit Naalakkersuisut akuersissuteqarnerannut atatillugu susassaqartut tamarmik tusarniaavigineqartarnissaat, ataatsimiititaliallu nammineq tikkuarlugu tamanna minnerunngitsumik nunap immikkoortuani pineqartumi kommuninut, sulisartut sulisitsisullu kattuffiinut susassaqartunut kiisalu Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliamut atuuttoq.
Tamanna tunngavigalugu naapertorlugulu, kissaatigineqartut Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummut ilannguppaat.
Aalisarneq pillugu inatsimmi § 32-ip allanngortinneqarnissaa eqqarsaatigalugu ataatsimiititaliap pingaartippaa Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit tamarmiusut tusarniaavigineqartarnissaat, ilaasortat ataasiakkaat ataasiakkaarlugit tusarniaavigisarnagit.
Tamanna tunngavigalugu maanna Naalakkersuisut suliassani nalinginnaasuni Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit ilaasortaannik ataatsimut imaluunniit ataasiakkaarlugit Naalakkersuisut tusarniaasarnissaannik § 32, imm. 3-mi aalajangersagaq allanngortippaat, oqaatsit ¿ilaasortat ataatsimut imaluunniit ataasiakkaarlugit¿ peerlugit.
Imm. 4-mi nutaami erseqqissarneqarpoq suliassani nalinginnaasuni tamani Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat tamarmik tamatigut tusarniaavigineqartassasut.
Erseqqissarneqassaaq nalinginnaasumik malittarisassaammat Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik tusarniaanerit ingerlanneqartassammata ataatsimut ataatsimiinnertigut, oqarasuaatikkut ataatsimiinnerit ilanngullugit.
Immikkut pisoqartillugu Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut ilaasortat tamarmik allakkatigut tusarniaavigineqartarsinnaapput.
Taama allakkatigut tusarniaanerit ingerlanneqarsinnaapput suliassaq kinguartinneqarsinnaanngitsoq pineqartillugu Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnullu ilaasortat katersornissaat ajornassatillugu, assersuutigalugu piffissamik pissuteqartumik imaluunniit ilaasortaq ataaseq arlallilluunniit angalanertik pissutigalugu ataatsimeeqataasinnaanngippata.
Pisortaqarfik matuma kingorna Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut allattoqarfiuginnassaaq, taamaattumillu tusarniaanerit, allakkatigut tusarniaanerit ingerlanneqartarnerat ilanngullugu, pisortaqarfiup suliassariuassallugit.
Taamatut oqaaseqarlunga matumuuna siunnersuut Inatsisartunut pingajussaaniigassanngortippara.