4. maj 2002                                                                                                                FM 2002/16

Forslag til Landstingslov nr. XX af XX.XX. 2002 om ændring af Landstingslov om fiskeri.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder)

Forelæggelsesnotat til ændring af forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri.

samt

Svarnotat til betænkning afgivet af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.

2. behandling.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed dels forelægge ændringsforslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri og dels svarnotat til betænkning afgivet af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.

Ændringsforslag

Ændringsforslaget fremsættes som følge af, at der blev påpeget konkrete fejl i den grønlandske udgave af lovforslaget under forslagets første behandling. I  forbindelse med gennemgangen af lovforslaget med henblik på at rette disse fejl, er der sket enkelte tilretninger af grammatisk art.

Der er ikke sket ændringer i teksten i forhold til den fremlagte danske udgave af lovforslaget, dateret den 12. april 2002.

Svarnotat

Landsstyret har modtaget Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalgs betænkning, som er fremkommet efter et grundigt udvalgsarbejde, hvorunder der også har været stillet spørgsmål til mit landstyreområde.

Med hensyn til ændringen af fiskeriloven ved § 5, stk. 3 konstaterer Landsstyret med tilfredshed, at udvalget på baggrund af mit svar på udvalgets spørgsmål kan tilslutte sig de foreslåede ændrin-ger.

Med hensyn til ændringen af fiskeriloven ved § 10a konstaterer Landsstyret ligeledes med tilfredshed, at udvalget finder, at bestemmelsen giver Landsstyret de nødvendige muligheder for, på betryggende vis, blandt andet at regulere fiskeriet af laks.

Med hensyn til ændringen af fiskeriloven ved § 22a, konstaterer Landsstyret, at udvalget er enige i det overordnede sigte med forslaget.

Udvalget finder dog, at forslaget rejser flere principielle problemstillinger, og har i den anledning rettet spørgsmål til mig.

Udvalget har taget mit svar til efterretning, men finder det væsentlig at sikre, at bestemmelsen ikke anvendes til at modvirke, at private overtager eksisterende produktionsanlæg som nedlukkes. Udvalget finder det endvidere væsentligt, at relevante parter høres i forbindelse med Landsstyrets godkendelse af oprettelse eller omstilling af et landanlæg. Udvalget peger på, at dette ikke mindst gælder regionens kommuner, relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, samt Kon- kurrencenævnet.

På baggrund heraf opfordrer udvalget Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse hermed.

Som jeg omtalte ved forelæggelsen ved forslagets 1. behandling, er formålet med bestemmelsen, at sikre, at fiskeripolitikken føres sammenhængende, ved at fiskeriet, indhandlingsmulighederne og tilstedeværelsen af arbejdskraften bliver et sammenhængende hele, således at erhvervslivet få de bedste vilkår.

Det har ikke været hensigten, at modvirke, at private overtager eksisterende produktionsanlæg som nedlukkes eller på anden måde virke som et konkurrencebegrænsende tiltag.

Landsstyret finder det, som udvalget, væsentligt, at relevante parter høres i forbindelse med god-kendelse af oprettelse eller omstilling af et landanlæg.

Landsstyret finder det ikke hensigtsmæssigt, at bestemmelsens nærmere formål samt en nærmere fastlæggelse af hvilke parter, der skal høres, indskrives i loven, men foreslår i stedet, at formålet

og mulige høringsparter indskrives i bemærkningerne til forslaget, som ved de fremlagte supple-rende bemærkninger.

Det bemærkes endeligt, at forslaget til § 22a i stk. 2 giver hjemmel til at udstede nærmere regler om oprettelse af nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg, samt om omstilling af bestående anlæg. Dette agter Landsstyret at udmønte i en bekendtgørelse, der er det rette forum for en detal-jeret fastlæggelse af blandt andet høringsparter.

Med hensyn til ændringen af fiskerilovens § 32, konstaterer Landsstyret ligeledes med tilfreds-hed, at udvalget tilslutter sig, at direktoratet udtræder af Fiskerirådet.

Udvalget bemærker dog vedrørende affattelsen af § 32, stk 3, at Landsstyret ikke blot kan høre Fiskerirådets medlemmer samlet, men også enkeltvis. Udvalget lægger vægt på, at hele Fiskerirå-det høres, og ikke enkelte medlemmer uden at høre de øvrige.

Udvalget opfordrer derfor Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse her-med.

I bemærkningerne til lovforslaget anføres, at der lægges i stk. 3 op til, at høring af Fiskerirådet også kan ske ved høring af medlemmerne enkeltvis. Det har ikke været Landsstyrets hensigt at kunne høre enkelte medlemmer af Fiskerirådet uden at høre de øvrige medlemmer, men alene i undtagelsestilfælde, at kunne høre samtlige medlemmer enkeltvis, skriftligt eller telefonisk.

For at eliminere enhver tvivl indskrives dette i bemærkningerne til forslaget, som ved de fremlag-te supplerende bemærkninger.

Landsstyret finder det herefter ikke påkrævet, at fremsætte ændringsforslag til lovforslaget.

Med disse ord skal jeg hermed overlade forslaget til Landstingets velvillige 2. behandling.

4. maj 2002                                                                                                                         UPA 2002/16

Inatsisartut aalisarneq pillugu inatsisaannut allannguutissatut Inatsisartut inatsisissaattut nr. XX XX.XX. 2002-imeersumut siunnersuut

(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfik)

Inatsisartut aalisarneq pillugu inatsisaannut allannguutissatut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut pillugu saqqummiineq

aammalu

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut akissuteqaat.

Aappassaaneernera.

Inatsisartut aalisarneq pillugu inatsisaannut allannguutissatut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

Siunnersuutip siullermeerneqarnerani kalaallisuuata kukkuneqarneranik allannguutissatut siunnersuuteqarneq pissuteqarpoq. Kukkunerit taakku iluarsiniarluarlugit inatsisissatut siunnersuutip misissornerani oqaatsit atorneqartut ilai iluarsineqarput.  Inatsisissatut siunnersuutip 12. april 2002-mik ullulerneqarsimasup qallunaatuua allanngortinneqanngilaq.

Akissuteqaat

Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaa Naalakkersuisut tiguvaat, taannalu ataatsimiititaliap sukumiisumik sulereernerata kingorna saqqummiunneqarpoq, tamassuma ataani uanga naalakkersuisoqarfinnut apeqquteqartoqarsimalluni.

Aalisarneq pillugu inatsisip § 5 imm. 3-anut allannguut pillugu, ataatsimiititaliap apeqqutaanut akissuteqarnera tunngavigalugu ataatsimiititaliap isumaqataanera Naalakkersuisut iluarisimaarlugu malugaat.

Aalisarneq pillugu inatsimmi § 10a-mut allannguut pillugu Naalakkersuisut aamma iluarisimaarlugu malugaat ataatsimiititaliaq isumaqartoq ilaatigut kapisilinniarnermik toqqissisimanartumik aaqqiisarnissanik aalajangersakkap Naalakkersuisut periarfissaqartilissagaat.

Aalisarneq pillugu inatsimmi 22a-mut allannguut eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut malugaat siunnersuutip qulliunerusumik siunertaa ataatsimiititaliap isumaqatigigaa.

Kisiannili ataatsimiititaliaq isumaqarpoq siunnersuut ajornartorsiutinik tunngaviusunik pilersitsisoq, tamannalu tunngavigalugu uannut apeqquteqarnikuulluni.

Akissutikka ataatsimiititaliap tusaatissatut tiguai, kisiannili isumaqarluni tunisassiorfiit pioreersut matuneqarneranni namminersortut tigusisinnaanerisa pinngitsoortissinnaanerannut aalajangersakkap atorneqannginnissaata qulakkeernissaa pingaaruteqartoq.

Ataatsimiititaliaq aammataaq isumaqarpoq nunami tunisassiorfinnik pilersitsiniarnermi imaluunniit tunisassiorfiit allanngortinniarneranni suliamut tunngassuteqartut tusarniaavigineqartarnissaat pingaaruteqartoq. Ataatsimiititaliap tikkuarpaa tassani minnerunngitsumik nunap immikkoortuani kommunit, sulisartut sulisitsisullu kattuffii aammalu Unammilleqatigiinnermut Siunnersuisoqatigiit tusarniaavigineqartassasut.

Tamanna tunngavigalugu ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kajumissarpai allannguutissatut siunnersuummik saqqummeeqqullugit.

Soorlu siunnersuutip siullermeerneqarnerani saqqummiininni oqaatigigiga, aalisarnerup, tunitsivinnik periarfissat aammalu sulisoqarniarnerup ataqatigiissarnerisigut aalisarneq pillugu politikkip imminut ataqatigiissumik ingerlannissaata qulakkeerneqarnissaa aalajangersakkami siunertarineqarpoq, taamaalilluni inuussutissarsiornermi atugassat pitsaanerpaanissaat siunertarineqarluni.

Tunisassiorfinnik matuneqartunik namminersortut tigisisinnaanissaasa pinngitsoortinnissaat imaluunniit unammilleqatigiissinnaanerup allatigut killilersimaarneqarnissaa siunertarineqanngilaq.

Naalakkersuisut ataatsimiititaliatulli isumaqarput tunisassiorfinnik pilersitsiniarnermi imaluunniit allanngortiteriniarnermi akuersissuteqarnissamut atatillugu suliamut attuumassuteqartut tusarniaavigineqartarnissaat pingaaruteqartoq.

Aalajangersakkap siunnertaata imaluunniit kikkut tusarniaavigineqartassanersut inatsimmut allassimanissaat Naalakkersuisut pissusissamisoortutut isiginngilaat, tassungalu taarsiullugu siunnersuutigalugu siunertap aammalu tusarniaavigineqarsinnaasut siunnersuummut oqaaseqaatinut ilanngunneqarnissaat, soorlu tamanna oqaaseqaatinut ilanngussani takuneqarsinnaasoq.

Naggataatigut oqaatigineqassaaq siunnersuummi § 22a imm. 2 malillugu tunitsivinnik tunisassiorfinnillu nutaanik pilersitsiniarnerit aammalu pioreersunik allannguiniarnerit pillugit annertunerusumik malittarisassiornissamut pisinnaatitsisoqartussaasoq. Tamanna nalunaarusiornikkut Naalakkersuisut piviusunngortinniarpaat, taannalu tassaavoq assersuutigalugu tusarniaavigineqartartussanik annertunerusumik aalajangersaaviusinnaasoq.

Aalisarneq pillugu inatsisip § 32-anut allannguut eqqarsaatigalugu aamma Naalakkersuisut iluarisimaarlugu malugaat pisortaqarfiup Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiinnut ilaasortaajunnaarnissaa ataatsimiititaliap isumaqatigigaa.

Kisiannili § 32 imm. 3-mi allassimasoq Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiit ataatsimut Naalakkersuisunit tusarniaavigineqarsinnaanerisa saniatigut ilaasortat ataasiakkaarlugit tusarniaavigineqartarsinnaaneri pillugu ataatsimiititaliaq oqaaseqaateqarpoq. Ataatsimiititaliap pingaartippaa Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiit tamarmik tusarniaavigineqartarnissaat imaalinagulu ilaasortat ataasiakkaaginnaat tusarniaavigineqarlutik allallu tusarniaavigineqaratik.

Tamanna tunngavigalugu allannguutissatut siunnersuummik saqqummiinissamik ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kajumissaarpai.

Inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaatini allassimavoq imm. 3-mi siunnersuutigineqartoq Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiinnut tusarniaaneq ilaasortanut ataasiakkaanut tusarniaanikkut aamma pisinnaasoq. Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat ataasiakkaat tusarniaavigineqartarnissaat allallu tusarniaaviginagit Naalakkersuisut siunnertarinngilaat, kisiannili pisuni ataasiakkaani ilaasortat tamaasa ataasiakkaarlugit tusarniaavigineqarsinnaaneri uani pineqarpoq.

Nalunarnissuteqartoqarsinnaanera pinngitsoorniarlugu tamanna siunnersuummut oqaaseqaatinut ilanngunneqarpoq, soorlu oqaaseqaatinut ilassutini saqqummiunneqartuni takuneqarsinnaasoq.

Tamassuma kinguneranik inatsisissamut siunnersuummut allannguutissanik siunnersuutinik saqqummiisoqarnissaa Naalakkersuisut pisariaqartutut isiginngilaat.

Taamasut oqaaseqarlunga siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaa Inatsisartunut suliassanngortippara.