4. april 2002                                                                                                             FM 2002/16

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder)

Forelæggelsesnotat

1. behandling

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed  forelægge forslag til Landstingslov om ændring af Lands-tingslov om fiskeri.

Forslaget indebærer følgende ændringer:

1. En kodificering af TAC-fordelingen på rejer mellem kyst- og havflådekomponenterne

2. Særlige regler for kundgørelse og offentliggørelse for fiskeri efter nærmere specificerede arter

3. Landsstyret godkendelse af etablering af nye landanlæg eller omstilling af bestående anlæg.

4. Ændring af Fiskerirådets kommissorium.

Forslaget til ændring af fiskeriloven er udarbejdet på baggrund af indstillinger fra det hurtigtarbejdende udvalg vedrørende strukturtilpasning af rejefiskeriet.

Der lægges op til en kodificering af TAC-fordelingen på rejer mellem kyst- og havflådekompo­nenterne således, at den kystnære flådekomponent får 43 % af TAC´en, medens den havgående flådekomponent får 57 %. Fordelingen er baseret på en aftale af 11. december 2001 mellem KNAPK og APK om fordelingen af TAC´en.

Gennem flere år har fordelingen givet, til tider alvorlige, problemer mellem Landsstyret og organisationerne, og for at undgå dem foreslår Landsstyret fordelingen af TAC-en indført i loven.

Hidtil er fordelingen af TAC´en for rejer mellem de to flådekomponenter blevet besluttet en gang årligt af Landsstyret. Dette ønsker Landsstyret ændret med kodificeringen, ved samarbejde med fiskeriets organisationer at stille forslag, således der signaliseres ro og gennemsigtighed i kvotegrundlagene i rejefiskeriet. Dette signal er vigtigt af hensyn til fiskernes langsigtede dispositioner og financieringskildernes tillid samt planlægning af beskæftigelsen på land. Derfor er fordelingsgrundlaget gjort mere klart. Aktuelt er dette relevant og nødvendigt i forbindelse med strukturtilpasningen i det kystnære rejefiskeri.

Med hensyn til det havgående rejefiskeri er der skabt bedre mulighed for langtidsplanlægning, som vil blive sikret ved lovændringen.

Da TAC-en på Østgrønland udelukkende fiskes af APKs medlemmer fordeles 100% til APK.

Der lægges endvidere op til også en bestemmelse om, at der i bekendtgørelser om fiskeri efter nærmere specificerede arter kan indsættes regler om særlige kundgørelsesformer, hvor de sæd-vanlige kundgørelsesformer er uhensigtsmæssige af tidsmæssige årsager. Reglerne vil alene blive anvendt i tilfælde, hvor meddelelserne retter sig mod en mindre identificerbar kreds, ved medde-

lelser om tidsbegrænsede ændringer for fiskeriets udøvelse, samt meddelelser om tidspunktet for, hvornår et fiskeri kan påbegyndes og hvornår fiskeri skal indstilles. Det er hensigten at skabe mulighed for at kundgørelserne om ændringer når hurtigere ud, derved undgås at ændringer meddeles for sent,  f.eks ved stop af fiskeriet; fiskeri efter laks kan bruges som eksempel.

Forslaget er foranlediget af en anbefaling fra Lovkontoret under Landsstyrets Sekretariat.

Videre lægges der op til, at der indsættes en bestemmelse om, at Landsstyret skal godkende opret-telse af nye indhandlings- og produktionsanlæg samt omstilling til andre arter af bestående anlæg. Sådanne godkendelseskrav er allerede betinget af fiskeriloven for fiskefartøjer og indhandlings­skibe.

Erfaringerne har vist, at der er behov for en mulighed for styring af  indhandlings- og produkti-onsanlæg. Eksempelvis er der etableret flere indhandlingsanlæg i Grønlands vestkyst og dette har blandt andet medført, at der fiskes mere end kvoten og at der indhandles end fabrikkernes produktionskapacitet. Overkapaciteten af landanlæg og manglende styring af antallet af disse har medført, at der er blevet lukket anlæg, som igen har haft negativ virkning for befolkningen. På grund af manglende koordinering er der blevet anskaffet mange fartøjer og da der senere er blevet lukket produktionsanlæg, har dette medført svære vilkår for fiskerne. Det er yderst vigtigt for Landsstyret, at der planlægges under hensyntagen til bestanden af de levende ressourcer og at udnyttelsen af disse sker på et bæredygtigt grundlag.

Ved indførelse af en sådan styring er det vigtigt at pointere, at det er nødvendigt at se på om der er mulighed for forsyning af eksempelvis el og vand og om den nødvendige arbejdskraftsmæssige ressource er tilstede. Med dette forslag, er det hensigten at få koordineret disse ting.

Med forslaget er det hensigten at sikre, at fiskeripolitikken føres sammenhængende, ved at fiskeriet, indhandlingsmulighederne og tilstedeværelsen af arbejdskraften bliver er sammen-hængende, således at erhvervslivet få de bedste vilkår.

Endelig foreslås, at hjemmelsbestemmelsen om Fiskerirådet ændres, således det fremover alene er fiskeriets organisationer og institutioner med berøring til fiskeriet, der er medlemmer.

Bestemmelsen er foranlediget af et ønske om, at Direktoratet for Fiskeri ikke bør være med til at rådgive sig selv. Fiskerirådet kan naturligvis anmode repræsentanter for Direktoratet deltage som tilforordnede, i det omfang der måtte være behov derfor.

Der lægges i stk. 3 op til, at høring af Fiskerirådet også kan ske ved høring af medlemmerne enkeltvis. Det skal understreges, at høringen principielt ønskes foretages af det samlede Fiskeri-råd, men i enkelte tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at kunne høre medlemmerne enkeltvis. Her tænkes især på tilfælde, hvor det af tidsmæssige årsager ikke vil være muligt at sammenkalde rådet til et møde.

Med disse ord skal jeg hermed overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.

4. april 2002                                                                                                                   UPA 2002/16

Aalisarneq pillugu Inatsisartut Inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut  inatsisissaattut siunnersuut.

(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Naalakkersuisoq)

Saqqummiineq

SaqqummiineqSiullermeernera

Siullermeernera

Aalisarneq pillugu Inatsisip allannguutissaanut Inatsisartut Inatsisissaattut siunnersuut matumuu­na Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

Siunnersuut allannguutissanik ukuninnga imaqarpoq:

1. Raajarnianut avataasiortunut sinerissallu qanittuani aalisartut akornanni TAC-ip agguarnera.

2. Aalisakkat assigiinngitsut aalajangersimasut pillugit nalunaarutit avammut saqqummiunneqartarnerini malittarisassanik aalajangersaaneq.

3. Tunitsivinnik tunisassiorfinnillu nutaanik pilersitsisoqarniarnerani tunisassiorfiillu pioreersut allanik tunisassiornialerniarneranni Naalakkersuisut akuerseqqaartarnissaannik aalajan­gersaaneq.

4. Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiinnut pisinnaatitsissutip allanngortinneqarnissaa.

Aalisarnermi inatsisissap allanngortinneqarnissaanut siunnersuummi raajarniarnerup naleqqusarnissaanut ataatsimiititaliap suligasuartup inassuteqaatai tunngavigineqarput.

Sinerissap qanittuani avataasiorlunilu raajarnianut TAC-ip agguarnera inatsimmut ilanngunneqar­nissaa siunnersuutigineqarpoq, taamaalilluni sinerissap qanittuani raajarnianut  43 %-it aammalu avataasiorlutik raajarnianut 57 %-it pisassanngortinneqartassallutik. Agguaaneq KNAPK-p APK-llu 11. december 2001-imi isumaqatigiissutaannik tunngaveqarpoq.

Tamannalu ilaatigut ukiorpassuarni  annertuumik ajornartorsiutaasarsimavoq Naalakkersuisut, kattuffiillu akornanni, tamakkulu qaangerniarlugit Naalakkersuisut siunnersuuteqarput TAC-ip agguarneqarnera inatsimmut ilanngunneqassasoq.

Maannamut agguaasarneq ukiumoortumik Naalakkersuisunit aalajangersarneqartarpoq. Inatsimmut ilanngussinermi tamanna Naalakkersuisut allanngortikkusuppaat, Kattuffiit peqatigalugit agguaasarnissamik aalajangersimasumik  siunnersuuteqarlutik, siunissami taamaalilluni toqqissisimasumik paasiuminartumillu agguaasarnerup pinissaa nalunaarutigineqassalluni. Taamatut nalunaaruteqar­neq piffissaq sivisooq eqqarsaatigalugu aalisartut pilersaarusiortarnissaannut aningaasaliisartullu tatiginninnissaannut kiisalu nunami suliffissaqartitsiniarnermut pilersaarusiornissamut pingaaruteqarpoq. Taamaammat pisassat agguaanneqarnissaannut tunngaviliisoqarnissaa ersarissarneqarpoq. Sinerissap qanittuani pisassat ilisimalluarnissaannut tunngaviliisoqarnissaa anguniarlugu siunnersuutigineqarpoq pisassat avinneqartarnerat ersaris-sarneqassasoq. Tamannalu sinerissap qanittuani raajarniarnerup naleqqusarneqarnissaanut pingaaruteqarpoq pisariaqarlunilu.

Avataasiortut pilersaarusiornissaannut tunngavissat ersarissarneqarput siunissamut pilersaarusior-nissat inatsisip allanngortinneqarneratigut qularnaarneqartussanngormata.

Tunumi pisassat tamakkiisumik avataasiortunut pisassiissutigineqartarmata tamanna allanngortin-neqassanngilaq.

Aammattaaq aalisakkat assigiinngitsut aalajangersimasut pillugit nalunaarutit avammut saqqummiunneqartarnerini malittarisassanik aalajangersaanissaq siunnersuutigineqarpoq, tassa avammut saqqummiusseriaatsit piffissaritinneqartoq pissutigalugu naleqqutinngimmata. Malit­tarisassat taamaallaat atuutissapput aalajangersimasunik aalisartoqartillugu taakkunannga aalisar­tut kikkuuneri nalorninartoqartillugu, piffissami killilimmi aalisarnerup allanngortinneqarnerani aammalu aalisarnerup aallartinneqarsinnaaneranik unitsinneqarnissaanillu nalunaaruteqarnermi. Tassani anguniarneqarpoq sukkasuumik nalunaaruteqarsinnaanermut periarfissat pitsanngor-sarneqarnissaat, taamalilluni ilaatigut kingusinaartumik nalunaaruteqartarnerit pinngitsoor-neqarsinnaanngussapput, soorlu aalisarnermi unititsisarnerit eqqarsaatigalugit; tassunga kapisi-linniarneq assersuutigineqarsinnaavoq.

Naalakkersuisut Allattoqarfianni Inatsisinut Allaffiup innersuussuteqarneratigut taamatut siunner­suuteqartoqarpoq.

Kiisalutunitsivinnik tunisassiorfinnillu nutaanik pilersitsisoqarniarnerani tunisassiorfiillu pioreersut allanik tunisassiornialerneranni Naalakkersuisut akuerseqqaartarnissaannik aalajan­gersaanissap ilanngunneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Taamatut akuersissuteqartoqartarnis­saa aalisariutit umiarsuillu tunitsiviit eqqarsaatigalugit aalisarneq pillugu inatsimmi maannakkut atuuttumi aalajangersagaqareerpoq.

Misilittakkat takutippaat tunitsivinnik tunisassiorfinnillu taamatut aqutsilernissaq pisariaqartoq. Assersuutigalugu  Kalaallit nunatta sineriaani  arlalinnik tunitsiviliortoqarnikuuvoq, tamassumalu ilaatigut kinguneraa pisassat sipporlugit naammassisaqarsinnaassuserlu sipporlugu atuisoqalernera. Tunitsiviit amerlavallaalernerat aaqqissuussaasumillu aqunneqannginnerata kingunerisaanik, sumiiffinni suliffiit matoorarneqarput, innuttaasut ilaannut kingunerluttunik.  Ataqatigiissaarisoqannginnera pissutaalluni angallatitaartornerit annertuumik ingerlanneqarsimapput  ilaatigut aalisartunut ilungersunartorsiornermik kinguneqartunik tunitsivissat arlallit matoorarneqarsimanerat pissutigalugu. Naalakkersuisut pingaartilluinnarlugu oqaatigissavaat pisuussutit uumassusillit aallaavigilluarneqartarnissaat  pingaaruteqarluinnarmat qanoq annertutigisumik pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik iluaqutigineqarnissaasa  atorluarneqarnissaannut.

Taamatut aqutsilernissamut pingaaruteqarluinnarpoq ersarissassallugu soorlu innaallagiaqarnermut tunngasut, imeqarnermut tunngasut, sulisussaqarnermut tunngasut ataqatigiissarneqarnissaat taamatut ilusiliinikkut aaqqinniarneqarmat.

Taamatut iluusiliiniarnikkut annertuumik qularnaarniarneqarpoq aalisarnikkut  politikkip ataqatigiissaarluartumik ingerlanneqarnissaa, tassalu aalisarnikkut tunitsivissaqarnikkut sulisussaqarniarnikkullu ataqatigiilluartumik aaqqiisoqartarnissaa  sapinngisamik inuutissarsiortunut tamanut iluaqutaasumik aaqqiisoqartarneratigut.

Naggataatigut siunnersuutigineqarpoq Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiinnut pisinnaatitsissut allanngortinneqassasoq, taamaalilluni siunissami aalisartut kattuffii sulisoqarfiillu aalisarnermut tunngasunik suliallit kisiisa ilaasortaatitaqalersinnaalersillugit.

Aalisarnermut Pisortaqarfiup imminut siunnersortannginnissaanik kissaateqarnermik aalajanger­sagaq tunngaveqarpoq. Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiit pisariaqartillugu soorunami Pisorta­qarfiup aalajangersimasumik ataatsimeeqataasarnissaa kissaateqarfigisinnaavaat.

Aalisanermut Isumasioqatigiit tusarniaavigineqartarnerini ilaasortat ataasiakkaat aamma tusar­niaavigineqarsinnaaneri immikkoortoq 3-mi siunnersuutigineqarpoq. Erseqqissarneqassaaq  Aali­sarnermut Isumasioqatigiit ataatsimut tusarniaavigineqartarnissaat tunngaviusumik kissaatigine­qarmat. Uani pingaartumik eqqarsaatigineqarpoq piffissakilliorneq pissutigalugu isumasioqatigiit ataatsimiigiaqquneqarsinnaannginerini ilaasortat ataasiakkaat tusarniaavigineqartarsinnaaneri.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut suliassanngortippara.