Samling
KATTUSSEQATIGIIT
KANDIDATFORBUNDET Den 08.04.2002
UPA 2002 / 14 - 1
MADS PETER GRØNVOLD
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havneafgift.
Vi har fra Kattusseqatigiit følgende indlæg ved førstebehandlingen.
Det må konstateres at antallet af krydstogtskibe med turister har været stigende de sidste år, vi anser det derfor i Kattusseqatigiit som passende at Landsstyret nu fremlægger forslag om afgiftsbelægning af passagerer som skibe har ombord.
Når vi retter blikket hen imod antallet af krydstogtskibe som anløber Grønland, må vi konstatere at det har været støt stigende, vi mener således, at tendensen er en god ting, men vi finder det dog betænkeligt, at der ikke tjenes på udenlandskekrydtogtturister.
Vi finder det derfor i Kattuseqatigiit det meget væsentligt og uomtvisteligt, at man forsøger at finde måder med henblik på at øge omsætningen ved krydstogtsturismen.
Det har tidligere og nu været intentionen, at der skal lokkes flere turister til vort land, der er således også ønske om at øge hotelovernatningsfrekvensen.
Hvordan kan vi øge indtægterne ved krydstogtsturismen ? Vi mener i Kattusseqatigiit, at vi bør høste flere fordele ved disse krydstogtsturister, det er jo en kendt sag, at disse skibe ankrer op lige udfor de byer de anløber, og det selvom det måske vil være muligt, at der arrangeres ture i samarbejde med lokale turismearrangører.
Vi støtter landsstyrets forslag om afgift på 300 kr. pr. passager, vi er ligeledes tilfredse med at relevante instanter ved høringen har støttet forslaget.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til at krydstogtturisternes gratis besøg af vort land bliver indstillet.
I dag er det jo sådan at det kun er udenlandske rederier der arrangerer krydstogtturisme til vort land, der tjener på arrangementerne.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at vi er i stand til at tjene mere på krydstogtsturismen, det kan blandt andet gøres ved, at der etableret nærmere samarbejde med arrangørerne, som uden tvivl vil være i stand til at tilbyde mere attraktive tiltag som man lokalt i grønland kan høste større fordele af.
Ved krydstogtsturisme, anløber skibene stederne i bestemte antal timer, hvor det så er muligt, at gøre forretninger når turisterne ilandsættes, vi mener at Kattusseqatigiit, at det er på tide, at lokale turismearrangører lærer hvordan disse krydstogtturister i højere grad kan bidrage til vores økonomi.
Vi finder det i Kattusseqatigiit det meget væsentligt, at der under alle omstændigheder også skal være lodspligt under disse udenlandske krydstogtsturister.
Årsagen til Kattusseqatigiits krav om lodspligt, er for at sikre, at disse krydstogtskibe undgår havari når de besejler de grønlandske kyster og det til trods for, at landsstyremedlemmet erkender, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at rekruttere det nødvendige antal lodser.
Vi er i Kattusseqatigiit bekendt med at vi har uddannede officerer, vi er ligeledes bekendt, at disse officerer ikke bliver udnyttet fuldt ud.
Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit anbefale at der banes vej for, at disse officerer i højere grad bliver benyttet som lodser, deres sprogmæssige kvalifikationer kan eventuelt øges ved kurser.
Med disse ord og med henvisning til vores nærværende indlæg, støtter vi Landsstyret forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havneafgift samtidig skal Kattusseqatigiit anbefale, at sagen inden andenbehandlingen overgår til udvalget for skat og afgifter.
|
K |
ATTUSSEQATIGIIT Ulloq 08.04.2002
ANDIDATFORBUNDET
UPA 2002 / 14 - 1
MADS PETER GRØNVOLD
Umiarsualivimmiinnermut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
Kattusseqatigiinniit siullermeerneqarnerani imatut oqaaseqassuugut.
Umiarsuit takornarianik ilaasoqarlutik nunatsinnukartartut ukiuni kingullerni amerliartuinnartut oqaatigineqartariaqarpoq, taamaattumik Kattusseqatigiinniit
tulluartutut isigaarput umiarsuarnut ilaallutik nunatsinnut takornariartartut akileraaruserneqartalernissaannik Naalakkersuisut isummersimanerat.
Soorlumi ukiuni kingullerni nunatsinnut takornariartartut qiviaraanni takuneqarsinnaasut nunatta avataaniit umiarsuit atorlugit nunatsinnut takornariartartut amer iartuinnartut, taamatullu nunatta takornarissanik tikinneqartarnera ajunngilluinnartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, kisiannili eqqarsarnartoqartip-parput nunatsinnut taamatut avataaniit umiarsuit atorlugit takornariaqartoqartarneratigut annerusumik nunatsinnut umiarsuarnut ilaallutik takornarissat aningaasanik isertitsissutigineqartannginnerat.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut pingaaruteqarluinnartoq nu-anik allanik umiarsuit atorlugit nunatsinnut takornariartartut nunatta iluani anin-gaasarsiornikkut iluaqutigineqarsinnaanerisa ujartorneqartariaqarnerat pinngit-soorneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Ukiuni siusinnerusuni soorlumi aamma maannakkut anguniarneqarpoq nunatsinni takornarissat suli maannakkornit amerlanerusut nunatsinnut tikisinneqartarnissaat, aammalumi akunnittarfinni unnuisartut soorlu aamma amerliartornissaat kissaatigineqartartoq.
Qanoq iliornikkut umiarsuarnut ilaallutik nunatsinnut takornariartartut maannakkornit annertunerusumik nunatsinnit aningaasarsiorfigineqarsinnaappat ?, Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut umiarsuarnut ilaallutik takornarissat nunatsinnut tikittartut maannakkornit annertunerusumik iluaqutigineqartariaqalersut, soorlumi piffiit ilaanni umiarsuit taamatut takornariartaatit illoqarfiup eq-qaanut kisariarlutik umiarsuup inuttaanik illoqarfinnut pineqartunut takornariartinneqartarmata, naak immaqa pineqartuni takornariaqarnermut sullissisut sule-qatigalugit umiarsuarnut ilaallutik takornarissat pineqartuni takornariartinneqartarnissaat anguniarneqarsinnaasoq.
Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut siunniussaat ilaasumut ataatsimut 300-kr-nik akileraarusiisalernissaq tapersersorparput, tusarniaanermi taamatut akileraa-rusiisalernissamik takornariartitsinermik suliaqartunik pineqartoq tapersersorneqarmat iluarisimaarparput.
Taamatut umiarsuarnut ilaallutik nunatsinnut takornariartartut annerusumik nu-natsinnut akileeqqaaratik takornariartarnerat allanngortinneqartariaqalersoq Kat-tusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Soorlumi maannakkut nunanit allanit umiarsuit atorlugit nunatsinnut takornariartitsisartut kisimik umiarsuarnut ilaallutik nunatsinnut takornariartartut annerusumik aningaasarsiutigisarmatigit.
Umiarsuarnut ilaallutik nunatsinnut takornariartartut suli annertunerusumik anin-gaasarsiutigineqarsinnaasut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, umiarsuarnik nunatsinnut takornariartitsisartut suli maannakkornit annertunerusumik suleqatigineqarnerisigut piffiit ilaanni umiarsuarnut ilaallutik takornarissat sammisassaqartinneqarsinnaapput, taamaliornikkut piffiit ilaanni pineqartut aningaasarsiorfigineqarsinnaammata.
Nunani allani umiarsuit atorlugit takornariartitsisarnermi piffiit tikinneqartut ti-me-ni aalajangersimasuni takornariartinneqartarput, taamaliornikkut pineqartut
aningaasarsiorfigineqartarput, taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinni takornariaqarnermik suliaqartunit periarfissat taamaattut atorluarneqartariaqalersut, suli annertunerusumik nunatta avataaniit umiarsuit atorlugit nunatsinnut takornariartartut aningaasarsiorfigineqarsinnaasut eqqarsaatigalugit.
Kattusseqatigiinniit pingaaruteqarluinnartutut isigaarput taamatut umiarsuit a-torlugit nunatsinni takornariartitsisarnermi pinngitsooratik umiarsuit atorneqartut piffinnik ilisimasaqartunik ilisimasoqartarnissaat pingitsoorneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Taamatut Kattusseqatigiinniit piumasaqaateqarnitsinnut tunngavigaarput u-miarsuit sapinngisamik ajutooratik sineriatsinni angalasarnissaat, naak Naalakkersuisumit oqaatigineqaraluartut ilisimasortassanik maannakkorpiaq naammattunik amerlassuseqartunik nunatsinni peqannginnera nassuerutigineqartariaqartoq.
Ukiuni siusinnerusuni umiarsuit Naalagassaattut ilinniagaqartarsimasut amerlasuut nunatsinni pigineqartut Kattusseqatigiinniit ilisimavarput, soorlumi aam-ma taamatut ilinniagaqarsimasut suli annertunerusumik atorluarneqanngimmata.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut kajumissaassuagut angallatit Naalagassaattut ilinniagaqarsimasut nunatsinneersut ilisimasortassatut atorlu-arneqarsinnaammata, soorlumi aamma oqaatsit tungaasigut pineqartut pikkorissarneqarsinnaasut.
Taamatut oqaaseqarluta aammalu oqaaseqaatigut innersuussutigalugit Naalakkersuisut umiarsualivimmiinnermut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata
allanngortinneqarnissaannik siunnersuutaat Kattusseqatigiinniit taperserparput, suliallu aappassaaneerneqannginnerani akileraartarnermut akitsuutinullu ataatsimiititaliamut suliarineqarnissaa Kattusseqatigiinniit innersuussutigaarput.