Samling
UPA 2002/14.1
08.04.2002
Olga Poulsen
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havneafgift.
Under Landstingets efterårsmøde i 2001udarbejdedes en betænkning i forbindelse med behandlingen af “Forslag til landstingslov om erhvervsfremme indenfor turismeerhvervet og landbaserede erhverv”. I landstingsbetænkningen opfordredes Landsstyret til at undersøge muligeheden for at lægge afgift på de udenlandske krydstogtskibe.
Inuit Ataqatigiit er glad for at Landsstyret efter Landstingets opfordring har kunnet færdigbehandle sagen.
En af følgerne i lovforslaget er at de grønlandske fartøjer, der befordrer passagerer, ikke længere skal betale havneafgift. Som følge heraf vil flere fartøjer kunne lægge til kajs end tilfældet er i dag, deraf må man regne med at service til rejsende kan forbedres.
Når krydstogtskibe ikke længere skal betale afgift ved havneanløb vil følgen også være, at når flere turister går i land, vil dette give bedre muligheder til handelserhvervet.
Vi støtter derfor, at der igennem landstingsfinansloven kan gives mulighed for bedre service til de ankomne turister. Vi anser desuden, at det er yderst vigtigt, at der sættes penge til side med sigte på miljøhensyn. Denne side af sagen mener vi også, bør lægges til rette.
At ønsket om at pligten til at have lods ombord ikke er blevet fulgt, anser vi som beklagelig, idet vi i mange år i vort land har kunnet uddanne til sø- og kystfart. Derfor kræver Inuit Ataqatigiit, at det bør grundigt undersøges, om personer, der er uddannet indenfor området, kan bruges som kendtmænd i denne forbindelse.
Desuden kræver vi, at det grundigt bør undersøges, om der skal være meldingspligt.
Som sagt indledningsvist vil fartøjer i vort land, der befordrer passagerer, ikke længere beskattes, og turisterne vil enkeltvist betale en afgift på kr. 300,-. I denne forbindelse vil vi gerne spørge, om turister der går ombord på lokale fartøjer, der befordrer passagerer, også skal afgiftslægges? Vi tænker her på turister, der ankommer med fly, og som ikke går ombord på krydstogtsskibe, men ombord på lokale kystfartøjer.
Inuit Ataqatigiit vil forslå, at loven efter to års virke vurderes grundigt, idet vi bør følge med i, hvilke virkninger loven vil have på turismen.
Med disse bemærkninger henviser vi lovforslaget til grundig behandling i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg.
UPA 2002/14.1
08.04.2002
Olga Poulsen
Umiarsualivimmiinnermut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
Ukiakkut 2001-mi Inatsisartut ataatsimiinnerminni, ”Takornariaqarnermik inuussutissarsiuteqarneq aamma nunami inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut” isumaliutissiissuteqarput. Inatsisartut isumaliutissiissuteqarnerminni Naalakkersuisunut kaammattuutigaat, nunat allamiut umiarsuaasa takornarianik angallassissutit, akileraarusiiffigineqarsinnaanerat Naalakkersuisunit misissorneqassasoq.
Inatsisartut taamatut kaammattuuteqarnerannik Naalakkersuisut naammassinninnerat, Inuit Ataqatigiinniit qujassutigaarput.
Inatsisissap kingunerisaanut ilaassaaq, ilaasortaatit nunatsinneersut umiarsualivimmiinnerminni akileraaruteqartarunnaarnissaat. Taassumap kingunerissavaa ilaasortaatit ullumikkornit annertunerusumik illoqarfinnut tulattalernissaat, taamaasillunilu nunatsinni angallattunut sullissineq pitsanngoriaateqassasoq naatsorsuutigisariaqarpoq.
Umiarsuit takornarianik ilaasullit akileraaruteqanngitsumik umiarsualivinnut tulattalersinnaanerisa aamma kingunerissaavaa, takornariat amerlanerusut illoqarfinnut niullutik niuvernermut annertunerusumik iluaqutaalersussaanerat.
Aningaasat takornariaqarnermik akileraarusiisarnermit isertinneqartussat, aningaasanut inatsisikkoorlugit, takornariat tikinneranni sullissinermut pitsanngorsaataasinnaasunik suliniutinut atorneqarsinnaasunngortinniarneqarneri tapersersorparput. Aammattaarli avatangiisinut allanngutsaaliuinissamut suliniuteqartuarnissamut aningaasanik immikkoortitsisoqartuartarnissaa pingaaruteqarluinnartutut isigisariaqartutut isumaqarfigigatsigu, taassumap aamma aaqqiiviginiarneqarnissaa piumasaqaatigissavarput.
Pinngitsoorani ilisimasortaqartussaanermik kissaatigisap naammassineqarsinnaannginnera ajuusaarnartutut isigivarput. Tassami ukiorpassuit ingerlaneranni nunatsinni umiartornermik ilinniarfik aqqutigalugu imarsiorsinnaasunik ammalu sineriassiorsinnaasunik ilinniartitsisarsimavugut. Taamatut ilinniagaqarsimasut nunatsinneersut ilisimasortatut atorneqarsinnaalernissaannut periarfissap misissuisoqarnissaa Inuit Ataqatigiinniit piumasarissavarput. Pinngitsoorani nalunaartussaatitaanermut suliat ingerlanneqartut pingaaruteqarluinnartutut isigaagut, pimoorullugulu pitsaasumik suliarineqarnissaa kissaatiginaqaaq.
Oqaatigineqareersutuut nunatsinni ilaasortaatit umiarsualivinnut akileraaruteqartarnerat unittussaavoq, takornariallu ataasiakkaarlutik kr. 300,-nik akileraartalissapput. Tassunga tunngatillugu apeqqutigerusunnarpoq, nunatsinni ilaasortaatit takornarianik ikisisitsigaangamik taamaaliornermi aamma akileraarutinik akiliisitsisoqartassanersoq? Tassani eqqarsaatigaagut takornariat timmisartukkut tikittut, ilaasortaassuarnulli ikinatik, nunatsinni sinersortaatinut ikisut.
Inuit Ataqatigiinniit siunnersuutigissavarput Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuutip atuutilernerminiit ukiut marluk qaangiunnerini nalilersoqqinneqassasoq, taamaasilluni inatsisip takornariaqarnermut qanoq sunniuteqarsimanera malinnaaffigineqartuaannaqqullugu.
Taamatut oqaaseqarluta innersuussutigaarput inatsisissap Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermut ataatsimiisitaliaani suliarilluarneqarnissaa.