Samling

20120913 09:27:20
Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger

På Landstingets efterårssamling 2001 opfordrede Landstingets Erhvervsudvalg i sin betænkning ved­­­rørende “Forslag til Landstingslov om erhvervsfremme inden for turisterhvervet og land­ba­se­­­rede erhverv” Landsstyret til at undersøge muligheden for at afgiftspålægge udenlandske kryds­togt­skibe; det være sig krydstogtskibe, der bevæger sig ind i grønlandsk territorialfarvand, som går til havn el­­ler ankrer op uden at gå ind i nogen grønlandsk havn. Endvidere blev Landsstyret op­fordret til at undersøge, hvilke muligheder der findes for indførelse af lodspligt på disse kryds­togt­skibe, når de befinder sig i grønlandsk farvand. Selve undersøgelsen, som nærværende for­slag refererer til, er fremsendt til Landstingets Erhvervsudvalg før Landstingets forårssamling 2002, benævnt “Redegørelse vedrørende Krydstogtturisme i Grønland, februar 2002".

Det fremlagte forslag til ændring af reglerne for krydstogtskibes betaling af havneafgift vil med­fø­re, at krydstogtturister fremover i højere grad end tidligere skal bidrage til den grønlandske økonomi, ligesom forslaget med­fø­rer, at der skabes mere lige konkurrencevilkår mellem ud­by­de­re af krydstogtsejlads i grønlandsk ter­ritorialfarvand, idet afgiften pålægges alle krydstogtskibe uan­set nationalitet.    

Ifølge ovennævnte undersøgelse anses det ikke for praktisk muligt, at indføre regler om en obli­ga­torisk lodspligt for kryds­togt­ski­be i grønlandsk territorialfarvand, idet man ikke vil kunne re­krut­tere det nødvendige antal lodser. Det anses heller ikke for muligt p.t. at indføre en generel mel­depligt for krydstogtskibe i grønlandsk ter­ri­torialfarvand, men det forventes, at der på in­ter­na­tionalt plan vil blive besluttet en generel mel­de­pligt inden for en overskuelig årrække.

Det foreslås, at krydstogtskibe fremover ikke skal betale havneafgift, men i stedet for be­ta­le en af­gift på 300 kr. pr. passager, som skibet medbringer, samt at føreren af et krydstogtskib skal frem­­sende en liste til Skattedirektoratet med angivelse af antallet af passagerer senest 24 timer før ski­bets an­komst til en grønlandsk havn, red eller det sted på kysten, hvor skibet ilandsætter pas­sagerer.

Endvidere foreslås det af administrative grunde, at passagerrederier, der sejler i  fast ru­­­­tefart mel­lem grønlandske havne, og som har indgået en servicekontrakt med Grønlands Hjem­me­­­­­styre, fri­ta­ges for havneafgift for disse passagerskibe, idet det for­ud­sæt­­­tes, at Grønlands Hjem­me­­styres be­taling ifølge servicekontrakten, nedsættes med et beløb sva­­­rende til det beløb, re­de­ri­et skul­le have betalt i havneafgift.

   

_________________

FM 2002/14

SDI j.nr. HAVN/25.01.01-7

Det foreslås, at forslaget skal træde i kraft fra 1. januar 2003, men da krydstogtrejser i 2003 al­le­rede ­ udbydes til salg hen over sommeren 2002, er det nødvendigt at vedtage loven under For­års-­

sam­lingen 2002, således at operatørerne i markedet kan blive orienteret inden rejserne i 2003

ud­­bydes.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 27. november 1997 om havneafgift forventes ef­ter­føl­gen­de ændret, således at der også skal svares havneafgift ved anløb af havnene i Kangerlussuaq og Narsarsuaq.  

 

Forslaget til ændring af landstingslov om havneafgift forventes at indbringe landskassen et årligt mer­pro­ve­­­­nu på 1,2 mio. kr., hvortil skal lægges besparelsen på servicekontrakten med Arctic Umiaq Li­ne A/S på årligt kr. 1,8 mio., i alt årligt 3 mio. kr. fra og med 2003. Herudover for­ven­­tes det, at den foreslåede omlægning af afgiften for kryd­s­togtskibe vil medføre flere hav­ne­an­løb, med en forventning om, at kryds­togt­pas­sagererne vil lægge en større omsætning i land. 

Forslaget forventes ikke at have mærkbare administrative kon­se­kven­ser.

Forslaget har været til høring hos Arctic Umiaq Line A/S, Royal Arctic Line A/S, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Miljø og Natur, Sekretariatets Erhvervsafdeling, Se­kre­tariatets Udenrigskontor, Økonomidirektoratet, KANUKOKA og Greenland Tourism A/S, hvis bemærkninger i relevant omfang er indarbejdet i lovforslaget.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Som konsekvens af, at krydstogtskibe ikke længere skal betale havneafgift, men i stedet for skal be­­­ta­le en afgift pr. passager, som skibet medbringer, foreslås det af informative grunde, at lovens ti­­­tel ændres til landstingslov om havne- og krydstogtpassagerafgift.

Til § 1, nr. 2

Ved krydstogtskibe forstås et passagerskib, der ikke sejler i rutefart, og som ikke har det, som det pri­­mæ­re formål at transportere passagerer fra en havn til en anden havn. Det primære formål for pas­­­sa­ge­rer­ne vil typisk være fornøjelse og rekreation, ligesom det typisk vil det være en tu­rist­mæs­­sig at­traktion i sig selv, at være passager ombord på et krydstogtskib.

  

Et passagerskib, som periodisk udgår af fast rutefart med henblik på at sejle turister op og ned af kysten, vil ved sådan sejlads være at betragte som et krydstogtskib.

Ved passager forstås enhver person, såvel betalende som ikke betalende, der er om bord på et skib. Besætningsmedlemmer og servicepersonale anses ikke som passager.

Det foreslås, at et krydstogtskib fremover ikke skal betale havneafgift, uanset hvor mange havne ski­­­bet måtte anløbe, men i stedet skal skibet betale en afgift på 300 kr. pr. passager det med­brin­­ger.

 

Af­­giftstilsvaret pr. passager skal betales, såfremt skibet anløber en grønlandsk havn, ligger på red, eller ilandsætter passagerer på kysten.

­­Det udløser ikke yderligere afgifter, at skibet under dets sejlads langs Grønlands kyster anløber flere havne eller ilandsætter passagerer på kysten flere gange. Medtager kryds­­togtskibet under det igangværende krydstogt nye passagerer, skal skibet yderligere svare af­­gift, af det nye antal pas­sager, som går ombord.

Udgår og afsluttes krydstogtet fra en grønlandsk havn, skal skibet svare afgift af det antal pas­sa­ge­­rer, som skibet medbringer ved afsejlingen fra den grønlandske havn. Det udløser ikke yder­li­ge­re afgifter, at skibet under dets sejlads langs Grønlands kyster anløber flere havne eller ilandsætter passagerer på kysten ­­flere gange. Medtager krydstogtskibet under det igangværende krydstogt nye pas­­sa­ge­rer, skal skibet yderligere svare afgift, af det nye antal passagerer, som går ombord.­ 

Udgår krydstogtet fra en udenlandsk havn, herunder en dansk eller færøsk havn, men afsluttes i en grønlandsk havn, hvorfra nyt krydstogt med nye passagerer udgår til en udenlandsk havn, her­­under en dansk eller færøsk havn, skal skibet svare afgift af de passagerer, som skibet med­brin­­­ger til en grønlandsk havn samt det antal passagerer, som skibet med­­bringer ved afsejlingen fra den grønlandske havn.

Det foreslås, at føreren af et krydstogtskib, 24 timer før skibets forventede ankomst til grønlandsk havn, red eller det sted på kysten, hvor passagerer skal ilandsættes­, skal fremsende en liste til Skat­tedirektoratet med angivelse af antallet af passagerer. En tilsvarende meldepligt gælder al­le­rede i dag, idet føreren af et skib, som ikke indgår i fast rutetrafik efter en forud til Skat­te­di­rek­to­ratet opgivet fartplan, straks ved skibets ankomst til det grønlandske afgiftsområde skal an­mel­de ankomsten til nærmeste hav­ne­myn­dig­hed, og senest 24 timer før anløb af grønlandsk havn med­dele pågældende havnemyndighed skibets forventede anløbstidspunkt.  

Til § 1, nr. 3

Ved en servicekontrakt forstås en kommerciel kontrakt mellem Grønlands Hjemmestyre og en le­­­­­­verandør om levering af bestemte ydelser til en på forhånd aftalt pris, og hvor det er op til le­ve­ran­­­dørens effektivitet, hvorvidt han tjener eller taber på kontrakten.

Bestemmelsen vil p.t. alene få betydning for Arctic Umiaq Line A/S.

Til § 1, nr. 4

Det foreslås, at afgiftstilsvaret for krydstogtskibe forfalder, når skibet anløber den første grøn­land­ske havn, red eller det sted på kysten, hvor passagerer skal ilandsættes­­­­, og at afgiften skal ind­betales til Skattedirektoratet senest ved afsejlingen. Udgår kryds­­­togtet fra en grønlandsk havn for­falder afgiften, når skibet anløber havnen, og afgiften skal ind­­­betales til Skat­te­di­rek­to­ra­tet senest ved skibets afsejling. Medtager et krydstogtskib nye passagerer fra en grønlandsk havn under et igangværende krydstogt, forfalder afgiften ved skibets an­løb af den havn, hvor dis­se passagerer tages ombord, og den yderligere afgift skal indbetales til Skattedirektoratet senest ved skibets afsejling.

For andre skibe, der skal betale havneafgift, er reglerne om afgiftstilsvarets forfaldstidspunkt og se­­­­neste rettidige indbetaling af afgiftstilsvaret uændret.

Til § 2

Det foreslås, at landstingsloven skal træde i kraft den 1. januar 2003.

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

Oqaaseqaatit nalinginnaasut



Inatsisartut 2001-imi ukiakkut ataatsimiinneranni Inatsisartut Inuussutissarsiorneq pillugu ataat­si­miitsitaliaata “Takornariaqarnermik inuussutissarsiuteqarneq aamma nunami inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaat pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut” isumaliutissiissummini Naalakkersuisunut kajumissaarutigaa, nunat allamiut umiarsuaasa takornarianik angallassissutit akileraarusiiffigineqarsinnaanerat misissoqqullugu; pineqartut tassaapput umiarsuit takornarianik angallassissutit Kalaallit Nunaata imartaani angalaartillutik umiarsualivimmut nunalittut ima­luun­niit Kalaallit Nunaanni umiarsualivimmut nunalinngikkaluarlutik umiarsualiviup avataani kisartut. Naalakkersuisuttaaq kajumissaarneqarput misissueqqullugit, umiarsuit takornarianik angallas­sis­sutit taamaattut Kalaallit Nunaata imartaani angalaartillutik ilisimasorta­qartussaa­ti­taa­nissaannik atuutilersitsinissamut suut periarfissaanersut. Misissuineq siunnersuummi matumani innersuus­su­tigineqartoq Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnissaat sioqqullugu Inatsi­sartut Inuus­sutissarsiorneq pillugu ataatsimiitsitaliaanut nassiunneqareerpoq, taaguteqartoq “Umiarsuit takor­narianik angallassissutit atorlugit Kalaallit Nunaanni takornarianik angallassineq pillugu nas­su­i­aat, februar 2002".


Umiarsuit takornarianik angallassissutit umiarsualivimmiinnermut akileraarutinik akiliisarnissaat pillugu maleruagassanik allannguinissamik siunnersuutip saqqummiunneqartup kingunerissavaa, umiarsuarni takornarianik angallassissutini ilaasunit siusinnerusumit annertunerusumik nunatta aningaasaqarniarneranut akileeqataasar­nerunissaat, soor­luttaaq siun­nersuutip kingunerissagaa Kalaallit Nunaata imartaani takornarianik angallassinermik neqerooru­teqartut unammillersin­naanermut assigiinnerusumik periarfissinneqarnerat, tassami umiarsuit ta­kornarianik angal­lassissutit nunamit suminngaanneernerat apeqqutaatinnagu tamarmik aki­le­raa­rutinik akilii­sussanngortussaammata.    


Umiarsuit takornarianik angallassissutit Kalaallit Nunaata imartaaniittut pinngitsooratik ilisi­ma­sortaqartarnissaannik aalajangersagaliornissap piviusunngortinneqarsinnaanera misissuineq qu­laani taaneqartoq malillugu periarfissaqanngilaq, ilisimasortassammi naammattut pissarsiarine­qarsinnaanissaat ajornassammat. Aammattaaq umiarsuit takornarianik angallassissutit Kalaallit Nunaata imartaaniittut nalunaaruteqarnissamik nalinginnaasumik maannakkorpiaq pisussaaffiler­neqarnissaat periarfissaqanngilaq, kisiannili ukiut amerlanngitsut qaangiuppata nalunaaru­te­qar­nissamik nalinginnaasumik pisussaaffiliinissap nunat tamat akornanni aalajangiunneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.



Siunnersuutaavoq umiarsuit takornarianik angallassissutit siunissami umiarsualivimmiinnermut akileraarutinik akiliisaratik, tassunga taarsiullugu umiarsuup ilaasuinut akileraarummik ilaasumut ataatsimut 300 kr.-inik akiliisarnissaat, kiisalu umiarsuup takornarianik angallassissutip naalagaa, umiarsuup Kalaallit Nunaanni umiarsualivimmut nunalinnissaa, umiarsualiviup avataanut kisar­nissaa imaluunniit ilaasuminik sinerissami nunnigussinissaa nal.ak. 24-nik sioqqullugu allat­tor­si­maffimmik ilaasut qassiunerinik imaqartumik Akileraartarnermi Pisortaqarfimmut nalunaarute­qartarnissaa.


Kiisalu allaffissorneq eqqarsaatigalugu siunnersuutigineqarpoq, umi­ar­suaatileqatigiiffiit ilaasunik angallassisut Kalaallit Nunaanni umiarsualiviit akornanni aalajangersimasumik ingerlaartut, aam­malu Namminersornerullutik Oqartussanik sullissinissamik isumaqatigiissuteqartut, umiarsu­arnut ilaasunik angallassissutinut taakkununnga umiarsualivimmiinnermut akileraarutinik akilii­sus­saa­titaannginnissaat, tassa naatsorsuutigineqarmat sullissinissamik isumaqatigiissut naaper­tor­lugu Namminersornerullutik Oqartussat akiliutissaat umiarsuaatileqatigiiffiup umiarsuali­vim­miin­ner­mut akileraarutinut akiliisussaasuuguni akiligassaraluisut annertutigisumik appartinne­qassasut.


   


Siunnersuutip ulloq 1. januar 2003-miit atuutilernissaa siunnersuutaavoq, umiarsuilli 2003-mi takornarianik angallassinissaat 2002-p aasaanerani tuniniarneqalereersussaammata inatsisip 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnissami aalajangiutivinneqarnissaa pisariaqarpoq, 2003-mi angalanissat neqeroorutigineqarnissaat sioqqullugu angallassinissamik tuniniaasartut tamanna ilisimareerniassammassuk.


Umiarsualivimmiinnermut akileraarutit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalu­naa­ru­taa­ta nr. 28, 27. november 1997-imeersup matuma kingorna allanngortinneqarnissaa naatsorsuuti­gineqarpoq, tassa Kangerlussuarmi Narsarsuarmilu umiarsualivinnut nunalinnermi umiarsuali­vimmiinnermut akileraarutinik akiliisarnissaq aamma atuuttussanngorlugu.  


 


Umiarsualivimmiinnermut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuutip landskarsimut ukiumut 1,2 mio. kr.-ninik isertitsissutaanerusarnissaa naatsor­suu­ti­gineqarpoq, taakkualu saniatigut sipaarutaasussaapput Arctic Umiaq Line A/S-ip sullissinissamik isumaqatigiissutaatigut atunngitsuugassat ukiumut 1,8 mio. kr.-nit, tassalu katillugit ukiumut 3 mio. kr.-nit ukioq 2003 aallarnerfigalugu. Taakku saniatigut naatsorsuutigineqarpoq akileraarutip aaqqiivigineqarnissaanik siunnersuutip kingunerisaanik umiarsuit takornarianik angallassissutit amerlanerusut umiarsualivinnut nunalittalernissaat, tassuunakkullu umiarsuit takornarianik angal­lassissutit ilaasuisa nunamiinnerminni aningaasanik amerlanerusunik atuisalernissaat. 


Siunnersuutip allaffissornermut malunnaatilimmik sunniuteqarnissaa ilimagineqanngilaq.


Siunnersuut Arctic Umiaq Line A/S-imut, Royal Arctic Line A/S-imut, Ineqarnermut, Atta­ve­qar­ner­mut Pilersuinermullu Pisortaqarfimmut, Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfimmut, Al­lattoqarfiup Inuussutissarsiutinut immikkoortortaqarfianut, Allattoqarfiup  nunanut allanut tun­nga­sunut allaffianut, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut, KANUKOKA-mut aamma Green­land Tourism A/S-imut tusarniaassutigineqarsimavoq, taakkulu oqaaseqaataat pisariaqarneri ma­lil­lugit inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarnerani ilanngunneqarsimapput.


Aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit



§ 1, nr. 1-imut



Umiarsuit takornarianik angallassissutit umiarsualivimmiinnermut akileraarutinik akiliissaarlutik, tassungali taarsiullugu umiarsuup ilaasuinut inummut ataatsimut akileraarummik akiliisa­ler­sus­saammata, paatsoortoqannginnissaa pillugu siunnersuutigineqarpoq inatsisip taaguutaa allan­ngor­til­lu­gu, Umiarsualivimmiinnermut aamma umiarsuit takornarianik angallassissutit ilaasunik angal­las­sinerannut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaannik taaguuteqalernissaa.


§ 1, nr. 2-mut


Umiarsuit takornarianik angallassissutit pineqartut tassaapput umiarsuit ilaasartaatit aalaja­nger­si­masumik ingerlaartuunngitsut aammalu umiarsualivimmiit umiarsualivimmut ilaasunik assar­tu­i­nissaq siunertarinerullugu ingerlaartuunngitsut. Ilaasuisa pingaarnertut siunertaat tassaasarpoq nuan­naariarneq qasuersaarnissarlu, soorluttaaq umiarsuarmi takornarianik angallassissummi ilaa­suul­lu­ni takornariatut angalasuunissaq imminermini pilerigineqartartuusoq.


  


Umiarsuaq ilaasartaat aalajangersimasumik ingerlaarunnaarallarluni takornarianik sinerissami angal­lassissalluni aallartippat, umiarsuaq takornarianik angallassisutut isigineqassaaq.


Ilaasut pineqartut tassaapput inuk kinaluunniit, akiliilluni akiliinaniluunniit umiarsuarmiittoq. Inuttat sullissisullu ilaasutut isigineqanngillat.


Siunnersuutaavoq umiarsuit takornarianik angallassissutit umiarsualivimmiinnermut akileraa­ru­ti­nik siunissami akiliisannginnissaat, apeqqutaatinnagu umiarsuaq umiarsualivinnut qassinut nuna­linnersoq, tassungali taarsiullugu umiarsuup ilaasuminut ataatsimut akileraarummik 300 kr.-iniusumik akiliisalernissaa.


 


Ilaasumut ataatsimut akileraarut akiligassanngussaaq umiarsuaq Kalaallit Nunaanni umiarsua­li­vimmut nunalippat, umiarsualiviup avataanut kisarpat imaluunniit ilaasuminik sinerissamut nun­nigussippat.


Umiarsuaq Kalaallit Nunaata sineriaani angalanermini umiarsualivinnut arlaqartunut nunalippat imaluunniit ilaasuminik sinerissamut arlaleriarluni nunnigussippat tamanna akileraarutinik aki­leeqqinnermik nassataqartussaanngilaq. Umiarsuaq takornarianik angallassissut angallas­si­ner­mi­nik aallartitsereerluni nutaanik ilaasoqalerpat, umiarsuaq ilaasumi nutaat amerlassusiat malillugu akileraa­ru­tinik akiliinerussaaq.


Takornarianik angallassineq Kalaallit Nunaanni umiarsualivimmiit aallartinneqarlunilu naam­massineqarpat, umiarsuup Kalaallit Nunaanni umiarsualivimmit aallarnerani ilaasuisa amerlas­su­siat malillugu umiarsuaq akileraarutinik akiliissaaq. Umiarsuup Kalaallit Nunaata sineriaani angalaarnermini umiarsualiviit arlaqartut nunaliffigippagit imaluunniit ilaasuminik sinerissamut arlaleriarluni nunnigussippat tamanna akileraarutinik akiliinerunermik kinguneqassanngilaq. Umiarsuaq takornarianik angallassissut angallassinerminik aallartitsereerluni nutaanik ilaaso­qa­lerpat, ilaasut nutaat amerlassusiat malillugu umiarsuaq akileraarutinik akiliinerussaaq.­ 


Takornarianik angallassineq nunap allap umiarsualivianiit, matumani aamma danskit savalim­mi­ulluunniit umiarsualivianniit aallartinneqarpat, Kalaallilli Nunaanni naammassineqarluni, tas­san­ngaanniillu nutaanik ilaasoqarluni nunap allap umiarsualivianut, matumani aamma danskit sava­limmiulluunniit umiarsualiviannut ingerlaassalluni takornarianik angallassineq nutaaq aal­lar­ner­pagu, taava umiarsuup ilaasut Kalaallit Nunaanni umiarsualivimmut ilaasorisaasa amerlassusiat kiisalu umiarsuup Kalaallit Nunaanni umiarsualivimmiit aallarnermini ilaasorisaasa amerlas­su­si­at naapertorlugu umiarsuaq akileraarutinik akiliissaaq.


Umiarsuup Kalaallit Nunaanni umiarsualivimmut, umiarsualiviup avataani kisarsimaffissaminut sineris­sami­luunniit ilaasuminik nunnigussiffissamisut tikitassaanut siullermut apuunnissaa nal.ak. 24-nik sioqqullugu umiarsuup takornarianik angallassissutip naalagaata allattorsi­maf­fim­mik, ilaasut qanoq amerla­ti­ginerannik imaqartumik Akileraartarnermi Pisortaqarfimmut nassi­us­sisarnissaa siunner­suu­taa­voq. Taamatut nalunaaruteqartussaaneq ullumikkut atuutereerpoq, tas­sa­mi ingerlaarfissatut pi­ler­saarut Akileraartarnermi Pisortaqarfimmut nalunaarutigineqareersimasoq naapertorlugu umiar­suup aalajangersimasumik ingerlaarfeqanngitsup naalagaa pisussaammat, umiarsuup Kalaallit Nu­naanni akitsuuteqarfiusumut tikinnerani tikinneq umiarsualivimmi oqar­tussaasunut qaninner­paa­nut piaarnerpaamik nalunaarutigissallugu, aammalu umiarsuup Kalaallit Nunaanni umi­ar­su­a­li­vimmut tikiffissaatut naatsorsuutigineqartoq kingusinnerpaamik nal.ak. 24-nik sioqqullugu umi­arsualivimmi oqartussaasunut pineqartunut nalunaarutigissallugu.  


§ 1, nr. 3-mut



Sullissinissamik isumaqatigiissut tassaatinneqarpoq suliassanik aalajangersimasunik akimillu siu­mut isumaqatigiissutaareersumik Nam­mi­nersornerullutik Oqartussat suliassanillu isumaginnit­tus­sap akornanni niueqatigiilluni isumaqa­ti­giis­sut, isumaqatigiissullu taanna suliassanik isumagin­nittussap, qanoq sulleritsiginini apeqqutaatillugu iluanaaruteqarfigisinnaavaa annaasaqaatigisin­naalluguluunniit.


Aalajangersagaq maannakkorpiaq taamaallaat Arctic Umiaq Line A/S-imut sunniute­qar­tus­saa­voq.


§ 1, nr. 4-mut



Siunnersuutaavoq umiarsuit takornarianik angallassissutit akileraarutinut akiligassaasa akiligas­sanngortarnissaat, umiarsuup­­ umiarsualivimmut, umiarsualiviup avataani­­ kisarfissaminut ima­luunniit sinerissami ilaasuminik nunnigussiffissaminut siullermut tikinneraniit­­, aammalu kingu­sin­nerpaamik aallalernerani akileraarutit Akileraartarnermi Pisortaqarfimmut akilerne­qar­tar­nis­saat. Takornarianik angallassineq Kalaallit Nunaanni umiarsualivimmiit aallartinneqarpat akile­raarutinut akiligassat umiarsuup umiarsualivimmut tassunga nunalinnerani akiligas­sanngus­sap­put, akileraarutillu kingusinnerpaamik umiarsuup aallalernerani Akileraartarnermi Pisorta­qar­fim­mut akilerneqassallutik. Takor­na­ri­a­nik angallassineq aallartereersoq umiarsuaq takornarianik angallassissut ilaasunik nutaanik Kalaallit Nunaanni umiarsualivimmiit ilaa­so­qalerpat, akile­raa­rutinut akiligassat umiarsuup umiarsualivimmut tassunga ilaasunik nutaanik ilaasoqalerfimminut nuna­lin­neraniit akiligas­san­ngussapput, akileraarutinullu akiligassat amerlissutaat taakku kingu­sinnerpaamik umiarsuup aal­la­lernerani Akileraartarnermi Pisortaqarfimmut akilerneqassallutik.


Umiarsuarnut allanut umiarsualivimmiinnermut akileraarutinik akiliisussanut akileraarutinut aki­ligassat akilerneqarfissanngorfiat aammalu akileraarutinut akiligassat kingusinnerpaamik akiler­neqarfissaat pillugit aalajangersakkat allannguuteqanngillat.


§ 2-mut



Inatsisartut inatsisaata ulloq 1. januar 2003-miit atuutilernissaa siunnersuutaavoq.