Samling
05. marts 2002 FM 2002/87
Under henvisning til Landstingets forretningsorden § 35
fremsætter jeg hermed følgende forslag til
forespørgselsdebat:
Forslag til forespørgselsdebat om integration, med baggrund i følgende: En række samfundsopgaver søges fortsat løst gennem ansættelse af personer med anden etnisk baggrund end grønlandsk. Det betyder, at der er helt specielle udfordringer forbundet med livet og udviklingen i vort land. Målet må være, at alle føler sig velkomne, og at sameksistensen mellem mennesker bygger på ideen om menneskets lige værd og på gensidig respekt, som kan ske i form af en målrettet integrationsproces.
(Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)
Der er to indbyrdes forbundne akser i integrationsprocessen:
på den ene side de fastboende og på den anden side de
tilkaldte. Derfor forudsætter vi, at der må formuleres
nogle præcise mål for hvilke fagkategorier, hvorfor,
hvor mange og hvor lang tid vi skal hente arbejdskraft hjem.
Hvordan vil vi gerne byde vores gæster velkommen? Hvad
forventer vi af dem? På den anden side
må vi sideløbende udarbejde en plan for vores egen
kompetenceudvikling, så der i takt med nedtrapning af
arbejdskraften udefra sker en intern opbygning af viden og
kunnen.
Den grønlandske historiske og politiske udvikling
indebærer at Grønland og Danmark har nogle specielle
relationer, bygget op gennem mange år. Omend denne relation
rent statsretsligt har ændret karakter, og de to landes
indbyrdes "magtforhold" formelt har ændret sig,
så eksisterer der et mellemmenneskeligt niveau der fortsat
lider under efterdønningerne af, at Grønland engang var
koloni. Det skaber fortsat konflikter mellem mennesker, og siden
der ofte er følelser involveret i disse konflikter gør
det en konstruktiv dialog vanskelig. Arbejdspladser,
organisationer, de nære omgivelser og hele samfundet bliver
nemt hvirvlet ind i disse følelser og agerer og reagerer der
ud fra. Rent følelsesmæssigt er det nemt nok at
forstå, men konflikter skal ikke håndteres ved
hjælp af følelser.
Spørgsmålet er at finde en måde at bruge
energien i konflikterne på, til at skabe en fremadrettet og
konstruktiv udvikling. Det er et samfundsanliggende at skabe
rammerne for den proces - til gavn for familierne,
arbejdspladserne og det grønlandske samfund. En klar og
utvetydig integrationspolitik er redskabet.
Med denne forespørgselsdebat ønsker Inuit
Ataqatigiit at starte drøftelserne af en
integrations-politik.
Spørgsmålet om at blive integreret i et samfund har
flere dimensioner. Der kan for eksempel være tale om den
sociale integration, den kulturelle integration, den
økonomiske integration og den sproglige - for blot at
nævne nogle.
Hvor højt skal vi sætte vore mål for
integration ift de forskellige aspekter? Og hvilke strategier
skal vi lægge for at opfylde de forskellige mål?
Forinden vi kan fortælle udefra kommende i hvilken
udstrækning og på hvilke områder, de kan forvente
at blive integreret, må vi blandt andet præcisere, hvad
det er for normsæt, værdier og mennenskesyn vi baserer
samfundsudviklingen på. Hvad mener partierne?
En del af integrationspolitikken må have en særlig
grønlandsk dimension med et reintegrationsaspekt.
Her tænker vi på de landsmænd, der ikke kan
tale grønlandsk og de i Danmark bosatte
grønlændere.
Under hensyntagen til vigtigheden af at fokusere på
ressourcer fremfor mangler mener vi i Inuit Ataqatigiit, at det
er vigtigt at formulere nogle mål for sproglig reintegration
for den gruppe grønlændere, der ikke behersker det
grønlandske sprog til fulde. Det vil være vigtigt at
anerkende at ambitioner for sproglig færdighed vil være
forskellig - lige fra at beherske sproget perfekt til at
"nøjes med" et passivt sprog hvor vedkommende
forstår alt, men svarer på dansk.
Forståelse, accept og anerkendelse bør være
bærende elementer i den proces, for alle involverede parter.
Specielt tilrettelagte undervisningsplaner i grønlandsk
må udvikles til gavn for denne gruppe.
Vi ved, at der bor et ukendt antal grønlændere i Danmark, som egentlig ønsker at flytte hjem igen. Nogle af dem føler sig uvelkomne og skamfulde. Vort samfund bør være kendetegnet ved medmenneskelighed og ansvar for hinanden. Hvorledes kan en hjemslusningplan fremmes?
5. marts 2002 UPA 2002/87
Inatsisartut suleriaasianni § 35 innersuussutigalugu
Inatsisartut upernaakkut 2002-mi ataatsimiinneranni apeqquteqaat
aallaavigalugu oqallisigitikkumasaq:
Makku tunngavigalugit ataatsimoortitsineq pillugu Inatsisartuni apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut: Inuiaqatigiinni suliassat arlaqartut suli avataanit kalaaliunngitsunik tikisitsilluni sulisoqarnikkut naammassiniarneqartarput. Nunatsinni inuuneq ineriartortitsinerlu taamaalilluni immikkut ittunik unammisassanik/anigorniagassanik atugassaqartitsivoq. Kikkut tamarmik tikilluaqqusaasutut misigisimanissaat anguniagaasariaqarpoq, inuillu akornanni innuttaaqatigiittut inooqatigiinneq inuttut naleqassutsip tungaatigut naligiinnermik ataqqeqatigiinnermillu isummanik pingaartitsinermik toqqammaveqassaaq. Tamannalu ataatsimoortitsinissamik siunertaqarluni suliniuteqarnikkut anguniartariaqarpoq.
(Asii Chemnitz Narup, Inatsiartuni ilaasortaq)
Ataatsimoortitsiniaanermi susassareqatigiittutut inissisimasut
marluupput: nunaqaqqaartut illuatungaatigullu suliartoqqullugit
tikisitat Tikisitsisarneq pillugu erseqqissunik anguniagassanik
siunnerfiliinissaq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, makku pillugit:
suliassaqarfiit sorliit tikisitanit paarineqassappat? sooq? qanoq
amerlatigisut qanorlu sivisutigisumik tikisitat maani
sulisinneqassappat? Tikeraat qanoq tikilluaqqorusuppagut? Sunik
natsorsuuteqarfigivagut? Nunatsinni pisinnaasatta
atorluarneqarnissaat qaffassartuarnissaasalu qanoq
piviusunngortinneqarnissaat pilersaarusiorneqartariaqarput,
peqatigalugulu avataanit suliartoqqullugit tikisinneqartartut
ikiliartortillugit.
Nunatta oqaluttuarisaanerata naalakkersuinikkullu
ineriartornerup nassatarisaanik Nunarput Qallunaallu Nunaat
immikkut ittumik attaveqarput, ukiuni amerlasuuni
pileriartorsimasunik. Nunat taakku marluk inatsisitigut
inissisimanerat allanngoraluartoq, nunallu taakku akornanni
pissaanermut tunngasut pisortatigoortumik allannguuteqaraluartut,
taamaattoq inuit akornanni inooqatigiinnermi suleqatigiinnermilu
nunasiaataasimanerup kingunipului suli malunniuteqartarput.
Tamanna inuit akornanni aporaannermik suli kinguneqartarpoq,
misigissutsillu kalluarneqartarmata paaseqatigiiffiusumik
oqaloqatigiissinnaanissaq ajornakusuulertarpoq. Sulliffeqarfiit,
suliniaqatigiiffiit, avatangiisit inuiaqatigiillumi tamarmik
misigissutsinit aamma "pisarineqartarput", taakkulu
tunngavigalugit qanoq iliuuseqarlutillu qisuariartarlutik.
Misigissutsit tungaannit pissutsit isigalugit
paasiuminaraluartoq, taamaattoq misigissutsit sakkugalugit
aporaannerit qaangerniarneqarsinnaanngillat.
Aporaannermiipporli nukik iluatinnartoq -
atorluartariaqartorlu siumut isigisumik ineriartorfiusumillu
ingerlatsinissamut. Inuiaqatigiillu pisussaaffigivaat
tamatumunnga periarfissiissallutik - ilaqutariinnut,
suliffeqarfinnut inuiaqatigiinnullu iluaqutaasussamik. Sakkussaq
qularnaannerpaaq tassaavoq ataatsimoortitsiniarluni
naalakkersuinikkut anguiagaqarnissaq.
Apeqquteqaat manna aallaavigalugu Inuit Ataqatigiit
kissaatigaarput ataatsimoortitsiniarluni naalakkersuinikkut
anguniagaqarnissamik oqallinnissaq aallarnerneqassasoq.
Inuiaqatigiiinni ataatsimoortitsineq assigiinngitsunik
sammiveqarpoq. Assersuutigalugu inooqatigiissutsikkut
ataatsimoortitsinermut, kulturikkut ataatsimoortitsinermut,
aningaasarsiornikkut ataatsimoortitsinermut oqaatitsigullu
ataatsimoortitsinermut.
Sammiviit taakku assigiinngitsut eqqarsaatigalugit
anguniagassatut siunnerfiit qanoq imaqartinneqassappat?
Piviusunngortitsiniaanermilu suut aqqutigineqassappat?
Avataanit tikisitatsinnut oqaluttuarisinnaassagutsigu sutigut,
qanorlu annertutigisumik ataatsimoortitsinissamik
ilimagisaqassasut inuiaqatigiit ineriartortinneranni maligassatut
isigisat suut, pingaartitat suut tunngaviusumillu inunnik
isiginneriaaseq qanoq ittoq tunngavigineqarnersut
nassuiarsinnaasariaqarpagut. Partiit naalakkersuinikkullu
suliniaqatigiiffiit qanoq isumaqarpat?
Ataatsimoortitsineq pillugu politikki nunatsinnut tulluarsagaq
immikkut ittumik sammiveqartinneqartariaqarsorinarpoq:
ataatsimoortitseqqinnermut tunngasumik apeqqummik.
Matumani pineqarput kalaaleqatigut kalaallisut
oqalussinnaanngitsut, kalaallillu Qallunaat Nunaanni
nunasisimasut.
Pisinnaasat piginnaanerillu qitiutinnissaat inorsarfinniillu
pingaarnerutinnissaat eqqarsaatigalugu kalaaleqatitta
tamakkiisumik oqaatitsinnik atuisinnaanngitsut, oqaatitsit
tungaasigut ataatsimooqatigeqqinnissaat pillugu anguniagassanik
erseqqissaateqarnissaq Inuit Ataqatigiinni tullinnguussorivarput.
Taamaaliornermi akuersaarneqartariaqassaaq oqaatitsinnik
atuisinnaassuseqarnermi qaffasissutsit assigiinngitsuummata -
tamakkiisumik kalaallisut oqalussinnaasuniit
paasisinnaagaluarlutik kalaallisut oqalussinnaanngitsunut.
Kalaallisut ilinniutit immikkut suliat pineqartunut
neqeroorutaasariaqarput.
Paaseqatigiinneq, akuereqatigiinneq ataqqeqatigiinnerlu
ataatsimoortitseqqinnermi susassaqartut akornanni
ilisarnaataassapput.
Ilisimaneqarpoq Qallunaat Nunaaniittoqartoq kalaaleqatitsinnik angerlaqqikkusukkaluartik sapiliinnartunik. Taakku ilaat nunatsinnut tikilluaqqusaanatik kanngusuttutullu misigisimapput. Angerlarsinnaanissaat qanoq periarfissarsiuunneqarsinnaava?